D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx
|
|
- Nicklas Clausen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udkast til notat: Kerneudbytter i økologisk korn ved stigende tilførsel af husdyrgødning Ib Sillebak Kristensen Aarhus Universitet, Agroøkologi, Foulum, 8. dec Projekt finansieret af Fonden for Økologisk Jordbrug og LandsCentret, Planteavl Hovedresultater og konklusioner I projektet er analyseret kornudbytter fra 88 økologiske markforsøg gennemført i Landøkonomiske foreninger i perioden Formålet var at undersøge betydningen af forudsætninger for forsøgsudslag og niveau. Der er fundet signifikante udslag for jordtype, sidste års forfrugt, kornart, husdyrgødskning, N-min og humus, belægningsgrad (DE/ha), sædskifte (flere års forfrugter med korn eller kløvergræs). Respons af kerneudbytte på stigende mængde husdyrgødning var lille i vårkorn efter kløvergræsforfrugt, mens der var pæn gødningsrespons i vinterkorn både efter korn og kløvergræs. I vårkorn var der positiv merudbytte i kerne op til omkring 100 kg amm-n/ha og i vintersæd op til 150 kg amm-n/ha. Godt 40 % af forsøgene blev gennemført i korn efter kløvergræs-forfrugt. Effekten af græs i forhold til kornforfrugt ved 0-50 kg amm-n/ha viste 6-32 Ae 1 /ha i korn-merudbytte, højest på Ae/ha i vinterkorn og lavest på 6-10 Ae/ha i vårkorn. 1 1 Ae (Afgrødeenhed) er 100 FE k, defineret i Fodermiddeltabel, kvæg. Dansk Kvæg. Rapport 112, 2005, D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx
2 Materialer og metoder. Tabel 1. Oversigt over forklarende variabler. Variabel Ler (pct.) N min (kg N pr. ha) Forfrugt Husdyr Amm-N (kg N pr. ha) Jord C (pct.) Afgrøde JB Beskrivelse Indholdet af ler i pløjelaget. Ved manglende måling er ler ansat til gns. indhold ud fra JB-nr. Anvendes som kovariabel. Uorganisk kvælstof i prøvedybden (0-0,5 eller 0-0,75 m afhængig af jordtype). Anvendes som kovariabel. Forfrugten er tildelt den forfrugtsvirkning, som anvendes ved indstillingen af kvælstofnormer. Forfrugtsvirkningen af kløvergræs og hvidkløver er 103, raps 27, markært 12, kartofler 0, frøgræs 12 og korn 0. Anvendes som kovariabel. Summen af planlagt tildelt total ammonium kvælstof (amm-n/ha) i husdyrgødning. Anvendes som kovariabel. Fra vårkorns forsøg er anvendt udbragt amm-n/ha Jordens totale kulstofindhold (0-25 cm). Anvendes som kovariabel. Afgrøde i forsøgsåret. Anvendes som klassevariabel. Jordens JB-nummer. Anvendes som klassevariabel. C. Projektets faglige forløb I projektets blev kornudbytter i markforsøg analyseret i forhold til forsøgenes forudsætninger (systemoplysninger). Formålet med projektet var at undersøge, om det med et større antal forsøg var muligt at identificere signifikant sikre sammenhænge mellem udbytte og forsøgets forudsætninger: afgrøde, jordtype, jordbundsanalyser, driftsform, forfrugt, belægningsgrad med videre. Det formodes, at disse forudsætninger er medvirkende til, at det er vanskeligt at estimere et signifikant forsøgsudslag i mange økologiske markforsøg. Analysen er gennemført med to primære formål, dels at identificere effekten af frugtbarhedsniveau, og dels at estimere respons for tildelt husdyrgødning. Analysen at frugtbarhedsniveau er delvist afrapporteret i analysen af Kristensen (2006), Mens nærværende analyse er fokuseret på estimering effekt af tildelt husdyrgødning. Data fra er leveret fra LandsCentret, hvor data fra driftsregnskaber er udvalgt blandt 115 bedrifter, og markforsøg er udvalgt blandt 1365 forsøg på 222 lokaliteter. Ved udvælgelsen af forsøg er der lagt vægt på, D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx 2
3 at ejendommene repræsenterer de ønskede bedriftstyper (kvæg, svin og planteavl). Desuden er alle forsøg med varierende husdyrgødskning inkluderet i analysen. Efter udvælgelse er analysen for årene gennemført på baggrund af forsøg på 95 lokaliteter, hvor der er gennemført 158 markforsøg. På disse 95 lokaliteter er driftsregnskab tilgængelig på 33 brug (56 forsøg). Der er alene analyseret forsøg med husdyrgødning efter henholdsvis korn og kløvergræs, hvor der forventes størst effekt af systemoplysninger som: JB-nr, græsandel i sædskifte, udbytteniveau, belægningsgrad osv. Der var desværre kun tilgængelige driftsregnskaber på en 1/3 af de analyserede forsøgslokaliteter: 33 landbrug, hvor der er gennemført 58 forsøg. Flere års forfrugt er alene indsamlet til 68 forsøg, og kun 17 forsøg havde oplysninger for både bedriften og for flere års forfrugter i forsøgsmarken. Resultatet er kort beskrevet i Kristensen (2006). Gennem de senere år er gennemført yderligere 37 forsøg med tilførsel af husdyrgødning. Data fra disse forsøg er indtastet fra Nordic Field Trial System. (2009) s hjemmeside med tabelresultater fra de enkelte landsforsøg. 4. Resultater 4.1 Beskrivelse af datamaterialet: I analysen indgår landsforsøg med varierende tilførsel af husdyrgødning. Fra indgår 47 forsøg, der blev anvendt ved analysen Kristensen (2006). Der er ikke medtaget resultater fra kasserede forsøg; Behandlinger med over 5 hkg kernespild per ha; Vinterhavre; Vinterspelt; Vintertriticale i 2009 (ødelagt af rust). I analysen indgik således 938 observationer fra 84 økologiske gødskningsforsøg. Antal observationer er vist per afgrøde, husdyrgødskningsniveau, forfrugt og hovedjordtype, se tabel 2. D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx 3
4 Tabel 2. Oversigt over afgrøder, der indgår i økologiske landforsøg med husdyrgødskning. Antal behandlinger med afgrøderne Jordtype JB-nr 1-4 JB-nr 5-7 Forfrugt Korn Kløvergræs Korn Kløvergræs Amm-N/ha >= >= >= >=120 Vårbyg Vårhavre Vårhvede Vårtriticale Vinterhvede Vinterrug Antal i alt: Af tabel 2 fremgår at der er betydelig skævhed i forsøgenes forudsætninger, idet der ikke findes forsøg med vinterkorn efter kløvergræs på sandjord. D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx 4
5 En oversigt over variationen inden for vigtige variable er vist i tabel 3. Tabel 3. Variation i de vigtigste variabler i datamaterialet. Data er beregnet for hver parameter for sig og er således uafhængige af hinanden. Variabel n Gns Spredning Min Max Kerne_AE_ha ,2 14,0 11,1 101,5 kernen_ha ,7 22,6 16,3 145,6 hoestaar HGAmmN_Tot ,7 52,4 0,0 219,0 hgn_tot ,6 76,8 0,0 361,7 rt0_ ,1 0,4 5,2 7,4 kt0_ ,1 4,5 3,0 24,6 n_min0_ ,5 27,6 8,0 279,7 jb_nr0_ ,6 1,8 0,0 7,0 de_ha 128 0,7 0,2 0,3 0,9 pctgras ,2 14,5 2,0 59,4 kornhkgha ,0 8,0 29,0 57,0 Forf_N ,9 49,6 0,0 103,0 ler0_ ,5 3,6 2,8 19,9 humus0_ ,8 1,2 1,4 7,8 lejesad 938 0,8 1,9 0,0 10,0 Vol_Pct_Ukr_Skrid ,7 17,9 0,0 100,0 Lus_Pct_Pl_Skrid 517 5,0 19,0 0,0 100,0 Sygn_Daekn 612 2,3 6,2 0,0 60,0 N-min, kg N/ha Effekten af afgrøde, gødskning, forfrugt og jordtype på kerneudbyttet blev analyseret efter nedenstående model ved hjælp af Restricted Maximum Likelihood metoden i proceduren MIXED, SAS Institute (1996). Data er analyseret med Proc Mixed i statistik-programmet SAS 9.2 (2008), idet denne analyse kan tage hensyn til den varierende datastruktur. Herunder for eksempel forskellige forsøgsserier med kornarter som forsøgsbehandling eller forsøgsbehandling af samme kornart per forsøgssted. De valgte variable, se tabel 1 er tidligere fundet signifikante i en analyse af konventionelle hvedegødskningsforsøg, se Berntsen et al (2005). Til 277 observationer blev der ikke målt teksturanalyse, her er lerprocenten ansat til gns-værdier per JB-nr ud fra jordprofildatabasen ved DJF, se Berntsen (2004). D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx 5
6 I analysen er anvendt statistisk justerede gennemsnit per forsøgsled på hvert forsøgssted. Resultaterne af nedenstående model (ligning 1) er vist i tabel 4-7 og 9. Y ijklm = E l + β 1 N Forf + β 2 E l N Forf + β 3 N Forf N Amm + β 4 N Forf N Amm E + β 5 N Amm + β 6 N Amm 2 + β 7 N Amm 3 + β 8 E l N Amm + β 9 J + β 10 J 2 + β 11 N Amm J 2 + β 12 N Amm 2 J + β 13 N Amm 2 J E+ β 14 N Forf N Amm 2 J + β 15 N Forf N Amm J E + β 16 N Amm J+ β 17 E l N Amm J + e l Hvor Y ijklm er kerneudbytte omregnet til Ae/ha, [Ae/ha] E l er afgrødeeffekt af afgrøderne vinterkorn og vårkorn {i = 1, 2}. N Forf er forfrugtseffekt omregnet til N-effekt af forfrugt bælgsæd og kløvergræs (inkl. lucerne og frøavl). [kg N/ha] J er effekt procent ler, [volumen procent] N Amm er planlagt tilført kg ammonium-n per ha. [Kg amm-n/ha] e l er error {εl} ~ N(0,σ2). Tabel 4. Estimater, standard spredning og signifikans for effekter. Ikke opdateret d. 8/ Parameter Definition/klasse Estimate Approksimativ Signifikans StdErr E l1 Vinterkorn 24,3 3,6 *** E l2 Vårkorn 26,8 2,1 *** β 1 N Forf N-effekt af forfrugt 0,0869 0,018 *** β 2 E l1 N Forf Do for vinterkorn 0,1857 0,033 *** β 3 N Amm Tilført amm-n i 0,1532 0,0121 *** husdyrgødning 2 β 4 N Amm Do kvadreret -0, ,00007 *** Β 5 E l1 N Amm Vekselvirkning for vinterkorn 0,0576 0,01193 *** Β 6 J Lerprocent 0,6687 0,22 ** Β 7 E l1 N m N Forf Vekselvirkning for vinterkorn 0, , (P=0,1) Β 7 E l2 N m N Forf Vekselvirkning for vårkorn -0, , *** Hvor RANDOM-effekten af forsøg og år er nestede indenfor gård. Tabeller er LS-means estimater fra de afprøvede modeller. Der planlægges estimeret spredning til tabellernes estimater. D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx 6
7 Tabel 5. Kornudbytter i 88 økologiske landsforsøg med gødskning i årene Udbytter er beregnet med model, ligning 1. Forfrugt (kg N/ha) Korn=0 kg forfrugts-n/ha Kløvergræs=103 kg forfrugts-n/ha Kg amm-n/ha 0 1,1 4,7 9,3 15,5 0 1,1 4,7 9,3 15,5 Forfrugt (kg N/ha) Korn=0 kg forfrugts-n/ha Kløvergræs=103 kg forfrugts-n/ha Kg amm-n/ha Kerneudbytte, [Ae/ha] Sandjord(% ler=5) Vinterkorn 26,5 28,6 33,5 36,5 40,4 45,2 50,2 64,7 81,0 104,7 Vårkorn 28,8 31,3 36,8 39,8 42,3 39,0 40,4 42,8 43,0 43,5 Lerjord(% ler=12,5) Vinterkorn 24,0 26,7 32,4 34,7 34,5 47,3 50,3 58,4 66,4 78,5 Vårkorn 30,7 34,1 41,3 43,7 40,2 48,2 49,9 51,8 47,2 34,4 2 Tabel 6. Kornudbytte respons per kg tilført amm-n/ha i 88 økologiske landsforsøg med gødskning i årene Udbytter er beregnet med model, ligning 1. Forfrugt (kg N/ha) Korn=0 kg forfrugts-n/ha Kløvergræs=103 kg forfrugts-n/ha Kg amm-n/ha Kerneudbytte, [FE/kg amm-n] Sandjord(% ler=5) Vinterkorn 19,9 15,0 6,5 6,3 45,3 41,4 35,5 38,2 Vårkorn 22,6 16,9 6,6 4,1 12,8 8,1 0,3 0,8 Lerjord(% ler=12,5) Vinterkorn 24,4 17,8 5,0-0,2 27,8 23,7 17,4 19,6 Vårkorn 31,2 22,7 5,1-5,7 16,2 7,7-9,9-20,7 2) Respons af kerneudbytte for stigende mængde husdyrgødning var lavest i vårkorn efter kløvergræsforfrugt. Effekten af jordtype kunne kun estimeres usikkert, idet der ikke var gennemført forsøg med vinterkorn efter kløvergræs på sandjord. Responset i kg kerne per kg ammonium-n faldt med stigende tilførsel af husdyrgødning, og var under 0 i vårkorn ved øgning af gødskningen fra kg amm-n/ha, mens vinterkorn også havde N-respons ved højeste gødskning. I appendiks B & C er vist samme resultater som tabel 5-6. Her udbyttet beregnet per afgrøde {vårbyg, vårhavre, vårhvede, vårtriticale, vinterhvede, vinterrug, vintertriticale} med glm(appendiks B) og mixed model (appendiks C) opdelt efter klassevariable for afgrøde, forfrugt {korn m.fl. og kløvergræs}, og jordtype {JB-nr 1-4 er sand og JB-nr 5-7 er lerjord}. Modellernes estimater viser generelt kraftigere udslag end ovenstående model baseret på kontinuerte kovariater, se tabel 7. 2 Rådata for modelnr. 36 kan rekvireres fra Ibs regneark: LSMeans.xlsx D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx 7
8 Tabel 7. Kornudbytte respons per kg tilført amm-n/ha i 88 økologiske landsforsøg med gødskning i årene Udbytter er beregnet mixed modeller, en model per afgrøde, JB og forfrugt. Forfrugt (kg N/ha) Korn=0 kg forfrugts-n/ha Kløvergræs=103 kg forfrugts-n/ha Kg amm-n/ha Kerneudbytte, [FE/kg amm-n] Samlet mixed model Sandjord(% ler=5) Vinterkorn 19,9 15,0 6,5 6,3 45,3 41,4 35,5 38,2 Vårkorn 22,6 16,9 6,6 4,1 12,8 8,1 0,3 0,8 Lerjord(% ler=12,5) Vinterkorn 24,4 17,8 5,0-0,2 27,8 23,7 17,4 19,6 Vårkorn 31,2 22,7 5,1-5,7 16,2 7,7-9,9-20,7 Mixed per afgrøde, JB og forfrugt Sandjord(JB-nr=1-4) Vinterkorn 19,7 14,5 12,2 Vårkorn 15,1 7,1 1,1 5,4 1,4-0,3 Lerjord(JB-nr=5-7) Vinterkorn 13,2 8,3 5,9 26,4 14,5 11,4 Vårkorn 17,1 11,0-26,7 14,4 2,7-10,7 Forskel mellem samlet model og modeller per afgrøde, JB og forfrugt Sandjord(JB-nr=1-4) Vinterkorn -4,7-7,9-6,0 Vårkorn 1,8-0,5 3,0 2,7-1,1 1,1 Lerjord(JB-nr=5-7) Vinterkorn 4,6-3,2-6,1-2,7 2,9 8,2 Vårkorn 5,6-5,8 21,0-6,7-12,6-10,0 Jeg kan ikke forklare de forskellige resultater af modellerne Ligninger for de relativt robuste mixed modeller per afgrøde, JB og forfrugt er vist i tabel 8, og figur 1 og 2. I appendiks E er figurerne vist for den samlede mixed model. Tabel 8. Modelestimater fra mixed modeller per afgrøde, JB og forfrugt. Afgrøde JB-nr Forfrugt Intercept β 1 * amm-n β 2 * amm-n 2 β 3 * amm-n 3 β 4 * Ler-% Vinterkorn Sand Korn 22,9 2,33-0,0879 0, Vårkorn Sand Korn 27,4 2,01-0,1145 0, Vinterkorn Ler Korn 49,7 1,66-0, Vårkorn Ler Korn 33,0 1,22 0,1896-0, Vinterkorn Vårkorn Sand Græs 41,7 0,82-0,0674 0,0017 2,5 Vinterkorn Ler Græs 39,1 3,52-0,2184 0,0064 1,2 Vårkorn Ler Græs 11,0 2,02-0,1250 0, ,2 D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx 8
9 Merudbytte efter græsforfrugt kunne estimeres usikkert, da 40 % af forsøgene var gennemført i korn efter kløvergræs. I tabel 9 er vist merudbyttet efter græsforfrugt: Tabel 9. Merudbytte i økologisk korn avlet første år efter kløvergræs. Estimeret med samlet mixed model, ligning 1. Kg amm-n/ha Jord Afgrøde Sand Vinterkorn 31,2 44,5 64,3 Sand Vårkorn 6,1 3,2 1,1 Ler Vinterkorn 26,0 31,7 44,0 Ler Vårkorn 10,4 3,5-5,8 Ae/ha 90,0 Vinterkorn per afgrøde, JB og forfrugt 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 0,0 Vin_K_2 Vin_G_2 Vin_K_6 Vin_G_6 Kg amm-n/ha Figur 1. Kerneudbytte ved stigende tilførsel af husdyrgødning (Amm-N/ha) til økologisk vinterkorn. Forkortelser: Vin_k_2=Kornforfrugt på sand; Vin_G_2=Græsforfrugt på sand; Vin_K_6=Kornfiorfrugt på ler og Vin_G_6=Græsforfrugt på ler. D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx 9
10 Ae/ha Vårkorn per afgrøde, JB og forfrugt 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 Vår_K_2 Vår_G_2 Vår_K_6 Vår_G_6 0,0 Kg amm-n/ha Figur 2. Kerneudbytte ved stigende tilførsel af husdyrgødning (Amm-N/ha) til økologisk vårkorn. Forkortelser: Vår_k_2=Kornforfrugt på sand; Vår_G_2=Græsforfrugt på sand; Vår_K_6=Kornfiorfrugt på ler og Vår_G_6=Græsforfrugt på ler. Effekt af humus og N-min forud for forsøget er vist i appendiks F i 650 forsøgsled hvor der var udtaget jordbundsanalyser. (ikke færdiggjort endnu) Som følge af den komplekse datastruktur udestår stadig analyse af indflydelsen af ukrudts-, sygdoms- og skadedyrstryk. Litteraturliste Berntsen, J. 2004: Hypres. Jordparametre anvendt ved sammenligning af nitrat udvaskningsmodeller. Danmarks Jordbrugsforskning, D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx 10
11 Berntsen, J., Knudsen, L., and Thomsen, I. K. 2005: Statistisk opgørelse af sammenhæng mellem jordens indhold af kvælstof og kulstof og en afgrødes kvælstofbehov på markniveau. Planteavlsorientering [07-546]. Planteavlsorientering. Landscentret. Landskontoret for planteavl. Kristensen, I. S. 2006: Forbedret udnyttelse af økologiske landsforsøg. 3 sider, se Nordic Field Trial System. 2009: Tabelbilaget. Nordic Field Trial System. Se SAS Institute. 1996: SAS/STAT*Soft-ware: Changes and enhancements, Release Cary, NC, USA, SAS Institute, 158 pp. D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx 11
12 Appendiks A. Økologiske kornudbytter ved stigende mængde tilført ammonium-n i husdyrgødning. Mixed model med klassevariable for forfrugt og jordtype. Ikke opdateret d. 8/ Tabel App. A5. Kornudbytter i 88 økologiske landsforsøg med gødskning i årene Udbytter er beregnet med model=23, med klassevariable for forfrugt og jordtype. Forfrugt (kg N/ha) Korn Kløvergræs Kg amm-n/ha Kerneudbytte, [Ae/ha] Sandjord(JB-nr=1-4) Vinterkorn 29,0 31,2 37,6 43,7 48,0 56,7 59,3 67,0 74,7 81,3 Vårkorn 29,6 31,2 35,5 38,9 39,6 38,6 39,7 42,1 43,1 40,6 Lerjord(JB-nr=5-7) Vinterkorn 36,8 39,0 45,4 51,5 55,8 64,5 67,1 74,8 82,5 89,0 Vårkorn 37,4 39,0 43,3 46,7 47,4 46,4 47,4 49,9 50,8 48,3 3 Tabel App-A6. Kornudbytte respons per kg tilført amm-n/ha i 88 økologiske landsforsøg med gødskning i årene Udbytter er beregnet med model=23, med klassevariable for forfrugt og jordtype. Forfrugt (kg N/ha) Korn Kløvergræs Kg amm-n/ha Kerneudbytte, [FE/kg amm-n] Sandjord(JB-nr=1-4) Vinterkorn 20,4 18,4 13,1 7,0 24,0 22,0 16,7 10,6 Vårkorn 14,6 12,6 7,3 1,2 9,4 7,4 2,1-4,0 Lerjord(JB-nr=5-7) Vinterkorn 20,4 18,4 13,1 7,0 24,0 22,0 16,7 10,6 Vårkorn 14,6 12,6 7,3 1,2 9,4 7,4 2,1-4,0 3) 3 Detaljer til mixed model=36 kan rekvireres fra Ib Sillebak Kristensen, fra regneark: LSMeans.xlsx D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx 12
13 Appendiks B. Økologiske kornudbytter ved stigende mængde tilført ammonium-n i husdyrgødning. GLM modeller med klassevariable for forfrugt og jordtype. Tabel App. B5. Kornudbytter i 88 økologiske landsforsøg med stigende mængde husdyrgødskning i årene Udbytter er beregnet med en glm model per kornart, jordtype og forfrugt. Med forfrugt og jordtype som klassevariable. GLM model med klassevariable for forfrugt og jordtype. Forfrugt (kg N/ha) Korn Kløvergræs Kg amm-n/ha Kerneudbytte, [Ae/ha] Sandjord(JB-nr=1-4) Vinterkorn 28,0 36,2 43,4 51,6 Vinterhvede 24,4 32,8 39,8 47,3 Rug 31,7 39,7 46,9 55,8 Vårkorn 27,5 34,1 37,8 38,1 41,1 43,3 44,3 43,8 Vårbyg 34,2 40,6 43,9 43,5 49,8 52,2 53,3 52,9 Vårhavre 23,5 29,5 32,4 31,5 36,9 38,7 38,8 36,5 Vårhvede 27,7 34,6 38,5 39,4 53,2 56,0 57,4 57,0 Vårtriticale 28,5 34,8 38,4 39,3 55,7 56,0 56,4 56,8 Lerjord(JB-nr=5-7) Vinterkorn 67,0 72,6 77,0 81,1 48,7 59,9 67,7 73,2 Vinterhvede 64,2 69,7 73,1 74,6 55,1 68,3 75,6 76,6 Rug 66,7 75,3 82,1 89,1 42,9 51,2 59,3 69,9 Vårkorn 33,0 42,5 45,8 41,1 42,9 49,1 50,7 46,1 Vårbyg 30,3 39,8 43,8 40,8 53,5 62,0 64,3 58,2 Vårhavre 24,0 39,3 45,0 38,4 45,0 48,8 46,2 32,9 Vårhvede 33,5 40,8 44,3 43,1 60,7 66,3 65,9 56,1 Vårtriticale 33,5 39,9 40,3 31,8 55,5 57,6 59,9 63,3 Tabel App-B6. Kornudbytte respons per kg tilført amm-n/ha i 88 økologiske landsforsøg med gødskning i årene Udbytter er beregnet med en glm model per kornart, jordtype og forfrugt. Med forfrugt og jordtype som klassevariable. GLM model med klassevariable for forfrugt og jordtype. Forfrugt Korn Kløvergræs Kg amm-n/ha obs R 2 RMSE Kerneudbytte, [FE/kg obs R2 RMSE Kerneudbytte, [FE/kg Sandjord(JB-nr=1-4) Vinterkorn 32 0,89 5,60 17,5 15,5 13,2 0 Vinterhvede 22 0,91 5,53 17,9 15,2 12,1 0 Rug 10 0,93 4,90 17,0 15,8 14,3 0 Vårkorn 393 0,71 4,80 14,2 7,9 0, ,67 5,80 4,8 2,2-0,8 Vårbyg 114 0,91 3,88 13,7 7,1-0,6 98 0,90 3,78 5,0 2,4-0,6 Vårhavre 98 0,82 3,30 12,9 6,3-1,5 56 0,77 3,30 3,7 0,3-3,7 Vårhvede 100 0,87 3,04 14,7 8,6 1,4 89 0,92 3,00 6,1 3,0-0,6 Vårtriticale 80 0,78 3,80 13,3 7,8 1,4 41 0,75 3,70 0,7 0,8 0,8 Lerjord(JB-nr=5-7) Vinterkorn 75 0,92 6,60 11,9 9,5 6,7 41 0,86 5,55 23,8 16,9 8,9 Vinterhvede 65 0,93 5,79 11,7 7,4 2,5 29 0,89 4,50 28,0 15,8 1,7 Rug 10 0,92 6,12 18,1 14,9 11,2 12 0,97 3,66 17,7 17,4 17,2 Vårkorn 54 0,71 4,03 20,1 7,3-7,6 54 0,80 5,50 13,2 3,6-7,5 Vårbyg 38 0,71 4,25 20,2 8,6-4,8 23 0,95 3,60 18,0 5,1-9,9 Vårhavre 5 0,98 1,44 32,4 12,5-10,6 7 0,92 1,50 8,0-5,7-21,5 Vårhvede 5 0,99 0,23 15,6 7,5-1,9 20 0,96 2,60 11,9-0,9-15,8 Vårtriticale 5 0,96 1,28 13,6 0,9-13,8 4 0,88 2,06 4,5 4,9 5,5 D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx
14 Appendiks C. Økologiske kornudbytter ved stigende mængde tilført ammonium-n i husdyrgødning. Mixed modeller med klassevariable for forfrugt og jordtype. Tabel App. C5. Kornudbytter i 88 økologiske landsforsøg med stigende mængde husdyrgødskning i årene Udbytter er beregnet med en glm model per kornart, jordtype og forfrugt. Med forfrugt og jordtype som klassevariable. Mixed model med klassevariable for forfrugt og jordtype. Forfrugt (kg N/ha) Korn Kløvergræs Kg amm-n/ha Kerneudbytte, [Ae/ha] Sandjord(JB-nr=1-4) Vinterkorn 22,9 32,1 38,8 46,4 Vinterhvede 21,5 32,6 37,3 42,7 Rug 23,4 28,1 37,1 48,6 Vårkorn 27,4 34,6 37,8 38,5 41,7 44,2 44,9 44,7 Vårbyg 26,3 34,2 37,5 37,5 36,0 39,3 39,5 38,4 Vårhavre 26,6 32,8 35,6 35,9 35,2 38,4 37,8 35,3 Vårhvede 30,0 37,7 41,4 43,1 43,7 47,4 48,1 45,9 Vårtriticale 28,4 34,9 38,5 39,9 44,5 45,2 45,4 44,9 Lerjord(JB-nr=5-7) Vinterkorn 49,7 55,9 59,7 63,4 53,6 66,1 72,7 79,8 Vinterhvede 49,2 54,9 58,1 59,5 52,5 67,2 64,3 44,0 Rug 53,8 63,6 69,8 75,6 46,3 52,5 63,3 71,5 Vårkorn 33,0 41,0 46,1 29,5 38,4 45,2 46,4 39,8 Vårbyg 30,8 39,0 43,9 28,5 36,8 45,2 46,0 52,7 Vårhavre 24,0 39,3 45,0 38,4 41,9 44,0 46,3 25,3 Vårhvede 33,5 34,4 35,3 36,3 41,9 47,3 47,8 38,1 Vårtriticale 33,5 34,4 35,2 36,2 55,5 57,6 59,9 56,2 Tabel App-C6. Kornudbytte respons per kg tilført amm-n/ha i 88 økologiske landsforsøg med gødskning i årene Udbytter er beregnet med en glm model per kornart, jordtype og forfrugt. Med forfrugt og jordtype som klassevariable. Mixed model med klassevariable for forfrugt og jordtype. Forfrugt Korn Kg amm-n/ha Kerneudbytte, [FE/kg amm-n] Kerneudbytte, [FE/kg amm-n] Sandjord(JB-nr=1-4) Vinterkorn 19,7 14,5 12,2 Vinterhvede 23,5 10,4 8,7 Rug 9,9 19,6 18,6 Vårkorn 15,1 7,1 1,1 5,4 1,4-0,3 Vårbyg 16,7 7,2 0,0 7,0 0,6-1,9 Vårhavre 13,0 6,1 0,5 6,8-1,3-4,0 Vårhvede 16,2 8,1 2,8 7,8 1,6-3,6 Vårtriticale 14,0 7,7 2,3 1,5 0,4-0,8 Lerjord(JB-nr=5-7) Vinterkorn 13,2 8,3 5,9 26,4 14,5 11,4 Vinterhvede 12,3 6,9 2,2 31,1-6,3-32,7 Rug 21,0 13,3 9,5 13,2 23,5 13,2 Vårkorn 17,1 11,0-26,7 14,4 2,7-10,7 Vårbyg 17,5 10,7-24,9 18,1 1,6 10,9 Vårhavre 32,4 12,5-10,6 4,5 4,9-33,9 Vårhvede 1,9 1,8 1,8 11,5 1,0-15,6 Vårtriticale 1,9 1,8 1,7 4,5 4,9-6,0 D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx 14
15 Appendiks D. Tabel App D2. Oversigt over afgrøder, der indgår i godkendte økologiske landforsøg , og gødskningsforsøg Antal behandlinger med afgrøderne Jordtype JB-nr 1-4 JB-nr 5-7 Forfrugt Korn Kløvergræs Korn Kløvergræs Amm-N/ha >= >= >= >=120 Vårbyg Vårhavre Vårhvede Vårtriticale Vinterhvede Vinterrug Antal i alt: D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx 15
16 Appendiks D. Tabel App D2. Oversigt respons i FE kornkerne per kg tilført ammonium-n/ha, der indgår i godkendte økologiske landforsøg gødskningsforsøg Ikke opdateret. Jordtype JB-nr 1-4 JB-nr 5-7 Forfrugt Korn Kløvergræs Korn Kløvergræs Amm-N/ha Ant. (0-21) >=130 Ant. (0-21) >=130 Ant. (0-21) >=130 Ant. (0-21) >=130 Vårbyg (2) Vårhavre (4) Vårhvede (12) Vårtriticale Vinterhvede Vinterrug Antal i alt: D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx
17 Appendiks E. Ae/ha 90,0 Vinterkorn, Proc mixed 80,0 70,0 60,0 50,0 40,0 30,0 20,0 Vin_K_2 Vin_G_2 Vin_K_6 Vin_G_6 10,0 0,0 Kg amm-n/ha Figur E1. Kerneudbytte ved stigende tilførsel af husdyrgødning (Amm-N/ha) til økologisk vinterkorn. Forkortelser: Vin_k_2=Kornforfrugt på sand; Vin_G_2=Græsforfrugt på sand; Vin_K_6=Kornfiorfrugt på ler og Vin_G_6=Græsforfrugt på ler. Ae/ha Vårkorn, proc mixed 50,0 40,0 30,0 20,0 10,0 Vår_K_2 Vår_G_2 Vår_K_6 Vår_G_6 0,0 Kg amm-n/ha Figur E2. Kerneudbytte ved stigende tilførsel af husdyrgødning (Amm-N/ha) til økologisk vårkorn. Forkortelser: Vår_k_2=Kornforfrugt på sand; Vår_G_2=Græsforfrugt på sand; Vår_K_6=Kornfiorfrugt på ler og Vår_G_6=Græsforfrugt på ler. D:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Læs mereKvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter
Kvælstofforsyningen på økologiske planteavlsbedrifter Med udfasning af import af konventionel husdyrgødning bliver det nødvendigt med et større fokus på kvælstoffikserende afgrøder i økologiske planteavlssædskifter.
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereProducentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs Korn til foder og konsum Havre Vårbyg Vårhvede Vårtriticale Rug Vintertriticale Vinterhvede (Spelt, emmer,
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl
Ministriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl Jørgen E. Olesen, Margrethe Askegaard og Ilse A. Rasmussen Sædskiftets formål
Læs mereUdfyldelse af skema 2 (Pilotprojekt om præcisionslandbrug) Kort opsummering. For hver mark udregnes markens kvælstofbehov
Kort opsummering Skema 2 Fastsættelse af kvælstofbehov for hver enkelt mark er en individuel behovsberegning på markniveau. Ved beregningen tages ikke hensyn til et evt. bedriftskrav til eftervirkning
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Per Grupe Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1. Bedriften...
Læs mereAARHUS UNIVERSITY. NLES3 og NLES4 modellerne. Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU
NLES3 og NLES4 modellerne Christen Duus Børgesen. Seniorforsker Institut for Agroøkologi, AU Indhold Modelstruktur NLES4 og NLES3 Udvaskning beregnet med NLES4 og NLES3 Marginaludvaskningen Empirisk N
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mereGår jorden under? Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Kvælstofforsyningen på økologiske plantebedrifter Professor Jørgen E. Olesen Kilder til kvælstofforsyningen i økologisk planteavl Deposition
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Asger Overgaard Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereGræs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning.
Græs i sædskiftet - effekt af afstande og belægning. Niels Tvedegaard 1, Ib Sillebak Kristensen 2 og Troels Kristensen 2 1:KU-Life, Københavns Universitet 2:Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Aarhus
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereVårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg
Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg Vårbyg har givet gode udbytter i sædskifteforsøget i 2007, hvorimod vinterhveden har skuffet Af Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard,
Læs mereUniversity of Copenhagen. Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels. Publication date: Document Version Også kaldet Forlagets PDF
university of copenhagen University of Copenhagen Notat om miljøbetinget tilskud Tvedegaard, Niels Publication date: 2008 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version (APA):
Læs mereNr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede
Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Torsten Wetche Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs mereI EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE?
Kolding 3/2 2016 Jens Elbæk Seges I EN VERDEN MED MERE KVÆLSTOF NU ER DER GÅET HUL PÅ SÆKKEN HVAD SKAL JEG GØRE? Lav plads på kontoen 2,2 mia. er på vej! Ca. 800 kr/ha i gennemsnit Det kommer ikke alt
Læs mereNordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen
Læs mereNordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret
Læs mereReduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug
Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereAfsnit 11. NFTS nr. er et unik nummer for hvert enkelt parameter i Nordic Field Trial System, og er kun af interesse for AgroTech.
Nedenfor findes en oversigt over nogle af de beregninger der foretages i Landsforsøgene af Nordic Field Trial System. NorFor beregninger foretages ikke af Nordic Field Trial System, ønskes specificering
Læs mereKan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres?
Kan kvælstofudvaskning fra majsdyrkning reduceres? Seniorforsker Ib Sillebak Kristensen Inst. for Agroøkologi Aarhus Universitet Rajgræs Rødsvingel AARHUS UNIVERSITET Den Europæiske Union ved Den Europæiske
Læs mereForholdet mellem udvaskning fra efterafgrøde og tidligt sået vintersæd
14. juli 2014 Bilag 1 Notat om effekt af tidlig såning af vintersæd i forhold til efterafgrøder på udvaskningen af kvælstof Konklusion En analyse af en række forsøgsresultater og målinger af udvaskning
Læs mereVedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge
university of copenhagen University of Copenhagen Vedrørende støtteordning ved dyrkning af udvalgte afgrøder i henhold til artikel 68 Jacobsen, Brian H.; Jensen, Carsten Lynge Publication date: 2011 Document
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereGenerelt om afgrødekalkuler Udbytteniveau Gødningsniveau Planteværn Ved økologi anvendes der ikke kemisk planteværn. Maskinomkostninger
4 Generelt om afgrødekalkuler Afgrødekalkulerne for planteavl omfatter de arealmæssigt mest udbredte afgrøder. De viste eksempler er ikke nødvendigvis repræsentative for landet som helhed. Afgrødekalkulerne
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Mathias Knudsen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord... 2 1.
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereNLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige)
NLES5 modellen Version 0.95 (ikke den endelige) Christen D. Børgesen. Agroøkologi, AU Jørgen E. Olesen. Agroøkologi, AU Peter Sørensen. Agroøkologi, AU Gitte Blicher-Mathisen. Bioscience, AU Kristian M.
Læs mereØkologi uden konventionel gødning og halm
Økologi uden konventionel gødning og halm Niels Tvedegaard Fødevareøkonomisk Institut Dias 1 Vigtigste forudsætninger Priser Korn: Ært/lupin Blandsæd Grovfoder: 2,00 kr. pr kg. 2,00 kr. pr kg. 1,90 kr.
Læs mereUdvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg. Kristoffer Piil, SEGES
Udvaskning ved stigende kvælstoftilførsel i Landsforsøg Kristoffer Piil, SEGES Faktorer der påvirker udvaskning og marginaludvaskning Forfrugt Afgrøde Efterårsdække Jordtype Nedbør Gødningstype Korn Korn
Læs mereEfterafgrøder som virkemiddel i FarmN.
1 Efterafgrøder som virkemiddel i FarmN. Der gives her en kort beskrivelse af hvordan efterafgrøder håndteres i FarmN og hvilken effekt efterafgrøder har på N-udvaskning i standardsædskifterne. Alle beregninger
Læs mereFarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet
Hovborg, 271108 FarmN Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum AARHUS A UNIVERSITET I E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indhold Overordnet
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereModellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag):
Kalkmodel Beregningsmodellen for kalk er udviklet af Landbrugets Rådgivningscenter. Modellen beregner et kalkbehov i kg pr. ha ud fra følgende oplysninger (inputlag): Pos. Rt Pos. Jb Positionsbestemt reaktionstal.
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereDet økonomiske øko-sædskifte
Det økonomiske øko-sædskifte Sektionsleder Michael Tersbøl og konsulent Peter Mejnertsen, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter Sammendrag De tekniske resultater fra de økologiske
Læs mereKornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden 1985-2000
Danmarks Miljøundersøgelser November 22 Kornudbytter og høstet kvælstof - udvikling i perioden -2 Ruth Grant Kornudbytterne er steget i løbet af perioden -2. Ved Midtvejsevalueringen af Vandmiljøplan II
Læs mereEstimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.
November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion
Læs mereFoders klimapåvirkning
Foders klimapåvirkning Fodringsseminar 2010 Torsdag d. 15. april, Herning Søren Kolind Hvid, Planteproduktion Det Europæiske Fællesskab ved Den Europæiske Fond for Udvikling af Landdistrikter og Ministeriet
Læs mereRisikovurdering af goldfodsyge i hvede
Markbrug nr. 273 Marts 23 Risikovurdering af goldfodsyge i hvede Lise Nistrup Jørgensen & Camilla Møller, Danmarks JordbrugsForskning Ghita Cordsen Nielsen, Landbrugets Rådgivningscenter Ministeriet for
Læs mere190 GØDSKNING Stigende mængder kvælstof
GØDSKNING Stigende mængder kvælstof > > LEIF KNUDSEN, SEGES Forsøg med stigende mængder kvælstof Fastsættelse af det optimale kvælstofniveau på markniveau har stor betydning for det økonomiske resultat
Læs mereNUTHY WP1. Næringsstofbalancer i økologiske vårbygmarker
Næringsstofbalancer i økologiske vårbygmarker Af Margrethe Askegaard, Ecoviden, og Sven Hermansen, SEGES Første års undersøgelser i økologisk vårbyg viser at kvælstof er udbyttebegrænsende, at koncentrationen
Læs mereØkologimøde. 25. januar 2017
Økologimøde 25. januar 2017 Velkomst v/ Leif Hagelskjær Afdelingschef Planteavl Få nok ud af gødningen v/ Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Program Kort om gødningsreglerne Sædskifte Efterafgrøder
Læs mereSådan styres kvælstofressourcen
Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante
Læs mereØkologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen
Økologisk planteproduktion ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen Økologisk Planteproduktion Proteinafgrøder og blandsæd Grøngødning og efterafgrøder Husdyrgødning til vår- og vintersæd
Læs mereKonsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens
Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999
Læs mereHighCrop. Går jorden under? Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet. det historiske perspektiv og menneskets rolle
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan får landmanden højere udbytter med udbyttestabilitet Professor Jørgen E. Olesen HighCrop Udfordringer i økologisk jordbrug Behov for
Læs mereLandbrugets udfordringer med miljø reguleringerne. Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord
Landbrugets udfordringer med miljø reguleringerne Jørgen Evald Jensen chefkonsulent Agri Nord Fokus på følgende: Vandplanerne (Grøn Vækst) Overordnet status på kvælstof Randzonerne Yderligere efterafgrøder
Læs mereGenberegning af modellen N-LES
Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Genberegning af modellen N-LES
Læs mereResultat af jordanalyser
Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den.
Læs mereFastsættelse af N-behov v/marie Uth
Fastsættelse af N-behov v/marie Uth Nu øges normerne!»rent psykisk er det fantastisk at få medvind fra politisk side. Nu går det den anden vej. Det er simpelthen dejligt,«siger han. Ønsket N-niveau i rugmatchen
Læs merePrisforudsætninger for salgsafgrøder
Prisforudsætninger for salgsafgrøder Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2010 og anslåede priser for 2011. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen
Læs mereBælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp
Bælgsæds kvælstofeftervirkninger Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp 2 Indhold Sædskiftet og forfrugtsværdi Forfrugtsværdi af bælgsæd sammenlignet
Læs mereGØDSKNING. Stigende mængder kvælstof
GØDSKNING Stigende mængder kvælstof > > LEIF KNUDSEN, SEGES Forsøg med stigende mængder kvælstof Fastsættelse af det optimale kvælstofniveau på markniveau har stor betydning for det økonomiske resultat
Læs mereFULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF. Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016
FULDT UDBYTTE AF MERE KVÆLSTOF Direktør Ivar Ravn, SEGES Planter & Miljø 2. februar 2016 NU ER DER GÅET HUL PÅ GØDNINGSSÆKKEN! Udbytte (ton pr. ha) MANGE ÅRS UNDERGØDSKNING 1994 N kvoter indføres i DK
Læs mereHvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente?
Hvad kendetegner økologiske mælkeproduktion med høj jordrente? Noget tyder på at økologiske mælkeproducenter med god jord bør i højere grad gå efter synergienerne mellem mælkeproduktion og salgsafgrøder
Læs mereGØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015
GØDSKNING EFTER N-MIN-METODEN 2015 2 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne
Læs mereGødskning efter N-min-metoden
Gødskning efter N-min-metoden 2009 N-min generelt Hvad er N-min? I jorden findes kvælstof dels bundet i organisk form i f.eks. planterester og humus og dels i uorganisk form som nitrat og ammonium. Planterne
Læs mereOptimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø
Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø Chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Avlermøde, DSV Frø, 28. januar 2014 Ministry of Food, Agriculture and Fisheries of
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereØkologisk Optimeret Næringstofforsyning
Økologisk Optimeret Næringstofforsyning Michael Tersbøl, ØkologiRådgivning Danmark NEXT STEP MØDER, Januar 2019 Dette kommer jeg igennem Nyt paradigme for import af gødning på Praktisk eksempel på import
Læs mereN-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet
N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At
Læs mereFORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV
FORSURING AF GYLLE LANDMANDENS PERSPEKTIV Martin Nørregaard Hansen Landskonsulent, ph.d., PlanteInnovation SEGES DM&E, 19 sep. 2017 DE FORSKELLIGE FORSURINGSTYPER De forskellige forsuringstyper har forskellige
Læs mereØkologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter
P Økologisk dyrkning Konklusioner Økologisk dyrkning Artsvalg Artsvalg i korn og bælgsæd Vinterrug, hybridrug og triticale har givet de største udbytter i årets artsforsøg. Forsøget er i år udvidet med
Læs mereNotat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner
Notat vedr. nettoudbytter for centrale grovfoderemner Ib Sillebak Kristensen, Karen Søegaard, og Troels Kristensen, 27. marts. 2006. Konklusion Det viste grundlag for at vurdere Norm-udbytterne er forholdsvis
Læs mereUniversity of Copenhagen. Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010
university of copenhagen University of Copenhagen Indkomsttab ved oversvømmelse af arealer Jacobsen, Brian H. Publication date: 2010 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version
Læs mereRelevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen
Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen Hvordan adskiller afgrødevalget hos økologer sig fra det konventionelle? 2...
Læs mereArealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Fødevareøkonomisk Institut Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Arealanvendelse, husdyrproduktion og økologisk areal i 2003 til brug ved slutevaluering
Læs merePrisforudsætninger for salgsafgrøder
Prisforudsætninger for salgsafgrøder Udarbejdet til: Økologikalkuler er udarbejdet ud fra fakturede priser for 2008 og anslåede priser for 2009. Bemærk ved gødningsomkostningerne, at gødningstilførslen
Læs mereModelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs
Bilag 2 Modelejendom 1 - Planteproduktion uden husdyr og med ekstensivt græs Nudrift 1 ¼ af arealet er med ekstensivt græs, som afpudses. Vårsæd, vårsæd, bælgsæd, vintersæd Import af svinegylle: 1067 tons
Læs mereMere kvælstof til kvægbrugeren. af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark
Mere kvælstof til kvægbrugeren af Planteavlskonsulent Erik H. Bjergmark Mere kvælstof I dag 20,34 % undergødskning 2/3 i 2016 svarer til 13,56 ca. 17 % mere i 2016 Hvorfor 17 % 17 % af 80 er 93,6 Hvor
Læs mereDÆKNINGSBIDRAG MARK OPDELT PÅ BEDRIFTSTYPE OG JORDTYPE
FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form
Læs mereTypetal for nitratudvaskning
Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen Nr. 11 2 Typetal for nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard Landbrugets Rådgivningscenter Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter og indlæg
Læs mereHjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11
Hjælpemiddel Konstanter og priser til beregning af landsforsøg Afsnit 11 Nedenfor ses en oversigt over de konstanter og priser der anvendes til de beregninger der foretages af Nordic Field Trial System
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A11-16 Susanne
Læs mereMarkforsøg med anvendelse af kompost og fladekompostering
Markforsøg med anvendelse af kompost og fladekompostering Forfattere: Søren Ugilt Larsen, Teknologisk Institut, Martin Beck, selvstændig konsulent og Janne Aalborg Nielsen, Økologisk Landsforening. Den
Læs mereVurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder
Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen
Læs mereEt økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen
Gårdrapport Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Erik Møller Andersen Udarbejdet af Niels Tvedegaard, Fødevareøkonomisk Institut & Økologisk Landsforening 2007 Indhold Forord...
Læs mereNotat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen
Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen
Læs mereØkologisk svineproduktion
Fødevareøkonomisk Institut Rapport nr. 174 Økologisk svineproduktion - Økonomien i tre produktionssystemer Niels Tvedegaard København 2005 2 Økologisk svineproduktion, FØI Indholdsfortegnelse: Forord...
Læs mereOversigt over resultater i gårdrapporter
Oversigt over resultater i gårdrapporter Projekt Økologisk landbrug uden konventionel gødning og halm, 2007 Oversigt over økonomiske tab på de 10 deltagende bedrifter PLANTE Samlet tab kr./år Fald i Dækningsbidrag
Læs mereGødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet
AARHUS Gødskning af kløvergræs Karen Søegaard Institut for Agroøkologi Foulum Århus Universitet 1 AARHUS Kløvergræs Udbytteniveau i Danmark Potentielt udbytte: 1-13. NEL 2 FE/ha/år Køreskader, marktab,
Læs mereGødskning af vinterspelt og vårsæd
Økologisk dyrkning gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt og vårsæd Gødskning af vinterspelt Med forfrugt kløvergræs gødskes med 40 til 60 kg ammoniumkvælstof pr. ha. Med forfrugt
Læs mereMASKINOMKOSTNINGER PÅ PLANTEAVLSBRUG
FOTO: COLOURBOX Produktionsøkonomi Planteavl 2016 Produktionsøkonomi udgives én gang årligt af SEGES for faggrenene Planter, Kvæg og Svin. Udgivelserne findes som artikelsamlinger i trykt og digital form
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereNotatet har været til kommentering hos DCE, der ikke har specifikke kommentarer til notatet.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG Til Landbrug- og Fiskeristyrelsen Vedr. bestillingen: Opfølgende spørgsmål til besvarelsen: Revurdering af omregningsfaktorerne mellem
Læs mereVidereudvikling af grønne regnskaber i landbruget
Projektartikel Videreudvikling af grønne regnskaber i landbruget Delprojekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm 26 Sammendrag: Et projekt under Grøn Erhvervsudvikling på Bornholm har vist, at muligheden
Læs mereForsøgsserie og Nyt efterafgrødekoncept. økonomisk gevinst
Forsøgsserie 220021616 og 220021617 Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Titel: Nyt efterafgrødekoncept med økonomisk gevinst Forsøg 220021616 og 220021617 Udarbejdet for: Økologisk Landsforening
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereProjekt Miljø i sædskiftet
Projekt Miljø i sædskiftet Hvorfor? I projektet ønsker vi at afprøve og demonstrere nogle af de miljøordninger, der knyttet sig til arealer i omdrift. Vi vil undersøge konsekvensen og effekten af en mere
Læs mereRadrensning giver merudbytte i vårsæd
Radrensning giver merudbytte i vårsæd I 2016 alene er der opnået merudbytte på 3,1 hkg. pr. ha. ved radrensning i vårsæd med 25 cm rækkeafstand. Det samlede gennemsnitlige merudbytte for begge forsøgs
Læs merekommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. Analyse af jordbrugserhvervene 2009 Læsø Kommune
6 9940 Analyse af jordbrugserhvervene for kommunen er hovedsagligt udarbejdet på baggrund af data fra de viste postdistrikter. 1 Analyse af jordbrugserhvervene 2009 6.1 Ejendomsforhold Ejendomsstørrelse
Læs mere