Fysioterapeutisk arbejde med Eden på et plejecenter

Transkript

1 Fysioterapeutisk arbejde med Eden på et plejecenter A physiotherapist s work with Eden at a nursing home Et kvalitativt case studie Bachelorprojekt Januar 2014, FA10SX Udarbejdet af:, FA10155 Mia Astrup Nielsen, FA10143, FA10104 Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse jvf. lov om ophavsret af 31/5-1961". Denne opgave er udført af studerende på VIA University College, Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus som et led i et uddannelsesforløb. Den forligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerende egne synspunkter

2 Abstrakt En fysioterapeuts arbejde med Eden filosofien på et plejecenter Fuld titel: En fysioterapeuts arbejde med Eden på et plejecenter. Det det i hverdagen der batter! - Et kvalitativt studie. Forfattere: Mia Astrup Nielsen,, Intern vejleder: Benthe Svane Eriksen Ekstern vejleder: Tine Kjeldsen Kontaktperson: [email protected] Via University College, fysioterapeutuddannelsen i Aarhus, professionsbachelor projekt januar 2014 Baggrund: Antallet af plejecenterbeboere vil i fremtiden stige. Man flytter på plejecenter fordi man har brug for mere hjælp end hjemmehjælpen tilbyder. Ældre med lav fysisk kapacitet arbejder dagligt tæt på sin maksimale formåen. Eden filosofien arbejder for at fjerne ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed på plejecentre. Formål: Med dette projekt, forsøges belyst hvilke rammer, der kan påvirke fysioterapeutens arbejde på et plejecenter der arbejder med Eden filosofien. Samt anvende relevant teori til at argumentere for hvorledes Eden filosofien kan kobles sammen med fysioterapeutens intervention, så det er meningsfuldt for beboeren. Materiale og metode: Projektet er et kvalitativt case-studie af en fysioterapeuts arbejde på et plejecenter i X kommune, hvor der arbejdes ud fra Eden filosofien. Der er foretaget semistrukturerede interviews af den fast ansatte fysioterapeut på plejecentret, af plejecentrets leder og af kommunens visitator. - Side 2 -

3 Resultater: Dette projekt viser at fysioterapeuten har frie rammer fra ledelsens side, men er pålagt at søge visitation for hver gang denne vil igangsætte et træningsforløb. Der ses at fysioterapeuten inddrager have, børn dyr og andre meningsfulde elementer for beboerne, i interventionerne. Konklusion: Fysioterapeutens frie rammer giver mulighed for individuelt tilpasset, hurtigt igangsættende, meningsfuld fysioterapi på beboernes præmisser. I interventionen med beboerne inddrages have, dyr, børn og andre elementer beboerne kan relatere til, for at træningen skal give mening for beboerne. Visitationen fungerer som en kvalitetssikring, men kan grundet lang ventetid på svar, i værste fald, øge risikoen for fald i beboerens funktionsniveau. Perspektivering: Fysioterapeutens faste ansættelse og frie rammer, giver gode forudsætninger for individuelt tilpasset fysioterapi, hvilket formodes at være en fordel, sammenlignet med den mest sete form for fysioterapeutisk tilbud, hvor fysioterapeuten har base centralt og kommer ud på centrene og giver fysioterapi. Nøgleord: Eden Alternative, fysioterapi, person centreret pleje, plejecenter Anslag: Side 3 -

4 Abstract A physiotherapist s work with Eden at a nursing home Full title: A physiotherapist work with Eden at a nursing home. Det det i hverdagen der batter A qualitative case study. Author: Mia Astrup Nielsen,, In-house guidance: Benthe Svane Eriksen External guidance: Tine Kjeldsen Contacts: [email protected] VIA University College, Faculty of Health Sciences - physiotherapist education in Aarhus, professional bachelor degree project January 2014 Background: The amount of nursing home residents is estimated to rise in the future. Due to lack of available care in private homes, many elderly choose to be relocated. The elderly with low physical capacity daily use close to their maximal capability. Objective: This project seeks to bring to light the conditions that may affect a physiotherapist work on a nursing home, which incorporates the Eden philosophy. This includes relevant theories that argue how the Eden philosophy can be, integrated with the physiotherapists work at the nursing home. Material and method: This project is a qualitative case study focusing on a physiotherapists work at a nursing home, which incorporates the Eden philosophy in an unspecified municipality. The nursing homes physiotherapist and manager along with the municipality s assessor have been interviewed under informal settings. - Side 4 -

5 Results: This project shows that a physiotherapist has free rein from the management; however, the therapist is required to apply for visitation every time she initiates a new rehabilitation program. The physiotherapist includes gardens, children, and animals as elements for the residents in the interventions. Conclusion: The physiotherapist free rein allows for personalized, quick initiating, meaningful physiotherapy on the residents premises. The visitation acts as a quality control, but due to long response times it may though in a worst-case scenario, increase the risk of a lapse in the residents ability. Discussion: The physiotherapist permanent employment and free rein allows for personalized physiotherapy, which is presumed to be an advantage compared to the most common physiotherapeutic offer, where a physiotherapist is centrally based and comes out to the centers in order to give physiotherapy. Keywords: Eden Alternative, physiotherapy, personalized care, nursing home. Anslag: Side 5 -

6 Indholdsfortegnelse Problembaggrund... 8 Formål Nøgleord Teori Eden Alternative Metode Valg af metode Videnskabsteoretisk tilgang Forforståelse Litteratursøgning Materiale Valg af sted Valg af informanter Dataindsamling Interviewguide Pilotinterview Interviewsituationen Etiske overvejelser Informeret samtykke Fortrolighed Tillid Databearbejdning ) Helhedsindtryk ) Identificere meningsbærende enheder ) Kondensering ) Sammenfattende betydning Resultat Analyse af indhentet data Kategori 1: Gældende rammer for fysioterapeut på plejecenter Kategori 2: Fysioterapeutens arbejdsopgaver Side 6 -

7 Kategori 3: At have en fastansat fysioterapeut på plejecenteret Kategori 4: Implementeringen af Eden i fysioterapeutens intervention Analyse af valgte artikel Diskussion Diskussion af metode Litteratur Valg af metode Valg af informanter og sted Interviewguide Pilotinterview Interviewsituationen Etiske overvejelser Databearbejdning Diskussion af resultat Kategori 1: Gældende rammer for fysioterapeuten på plejecenteret Kategori 2: Fysioterapeutens arbejdsopgaver Kategori 3: At have en fysioterapeut fastansat på et plejecenter Kategori 4: Implementeringen af Eden i fysioterapeutens intervention Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag 1: Edens 10 principper Bilag 2: Informeret samtykke Bilag 3: Interviewguide Bilag 3.1: Interviewguide med visitator Bilag 3.2: Interviewguide til fysioterapeut Bilag 3.3: Interviewguide til leder Bilag 4 Retningslinjer for transskribering Bilag 5: Matrise Side 7 -

8 Problembaggrund I 2013 boede personer i Danmark på plejecentre, i almene ældreboliger eller plejeboliger. Dette tal formodes at stige i fremtiden, i takt med at denne population ifølge dansk statistik vil blive fordoblet over de næste 30 år (Danmarks Statistik, 2013). Det er kommunen der i samråd med den ældre og dennes familie vurderer, om den ældre har brug for at komme på plejecenter. Ofte bliver denne proces fremskyndet af en bekymret familie, det kan let opleves som en stressfuld begivenhed at flytte på plejecenter og det kan føles som et overgreb for den ældre, da man i denne proces skal give afkald på en del af ens opbygget identitet i form af hus og personlige ejendele (Kofod, 2008). Man flytter på plejecenter fordi man af forskellige årsager ikke kan overskue hverdagen i ens hjem og har brug for mere hjælp end hjemmehjælpen kan tilbyde (ibid). Sundhedsstyrelsen anbefaler at ældre (65+) udover de daglige aktiviteter, er fysisk aktive mindst 30 minutter hver dag, med moderat intensitet. Forhindrer kroniske lidelser den ældre i at følge minimums anbefalingerne, er det vigtigt, at de ældre er så fysisk aktive som mulig (Beyer & Puggaard, 2008). Ældre med lav fysisk kapacitet arbejder dagligt tæt på deres maksimale formåen, ved at lave dagligdags aktiviteter så som at skulle ud af sengen, tage tøj af og på og klare toiletbesøg (Beyer & Puggaard, 2008). To ud af tre beboere på plejecentre lider af en demens sygdom (Andresen & Varning Poulsen, 2012) og risikoen for moderart demens fordobles hvert femte leveår efter 65 års alderen (Bruun & Smith, 2011) ældre personer føler sig ensomme og over halvdelen af plejecenterbeboere er uenige i at de har et socialt aktivt liv (Smith, 2011). Ifølge Nationalt videnskabscenter for demens, er målet for fysisk aktivitet til personer med demens ikke kun at bedre funktionsevne, bevægelighed, kredsløb og kondition, men også at støtte identitetsfølelsen og samtidig se en positiv indvirkning på kroppen, hjernen og humøret (Nationalt videnskabscenter for demens, 2013). - Side 8 -

9 Endvidere mener Alzheimerforeningen at fysisk aktivitet bør være baseret på oplysninger om personer med demenssygdoms livshistorier, vaner, værdier, behov, ønsker og præferencer (Alzhimerforeningen, 2013). Blandt ældre med en demenssygdom ses depression som en af de hyppigste komorbiditeter (Brostrøm, 2008). Studier viser at regelmæssig fysisk aktivitet er associeret med en lavere forekomst af depression og at en god kondition forebygger depression (Bruun & Smith, 2011) Eden Alternativ er en filosofi der ligger til grund for en kulturændring inden for ældreplejen og arbejder for, at fjerne ensomhed kedsomhed og hjælpeløshed hos beboerne på plejecentre. - Side 9 -

10 Formål Med dette projekt, forsøges belyst hvilke rammer, der kan påvirke en fysioterapeuts arbejde på et plejecenter der arbejder ud fra Eden filosofien, samt bruge relevant teori til at argumentere for hvorledes Eden filosofien kan kobles sammen med fysioterapeutens arbejde, så det er meningsfuldt for beboeren. Problemformulering Hvilke strukturelle rammer er man underlagt, som fysioterapeut, på et plejecenter der arbejder ud fra Eden filosofien og hvorledes kan denne implementeres i fysioterapeutens intervention med beboerne. Nøgleord - Strukturelle rammer: Hvem og hvad er fysioterapeuten på plejecenteret underlagt. - Plejecenter: Vi har i opgaven brugt ordet Plejecenter for en fællesbetegnelse for bo institutioner der tilbyder forskellig former for ældrepleje. - Eden filosofien: Se teoriafsnit vedrørende Eden Alternative. - Fysioterapeutens 1 intervention: Vi mener med dette fysioterapeutens direkte kontakt til beboerne og dennes samarbejde med personalet, som indirekte har en påvirkning på beboerne. 1 Ved tilkommen viden har vi fundet vigtigheden af at fysioterapeuten er fastansat, dette har vi ladet præge opgaven, da det kom til udtryk igennem vores gennemførte interviews og observationer. - Side 10 -

11 Teori Eden Alternative Eden Alternative er en "non-profit organization " med hovedsæde i USA, og med lokale organisationer over hele verden (Thomas, 2007). Gerontolog og plejecenterlæge William Thomas har udviklet Eden filosofien som grundlag for en kulturændring inden for ældreplejen, hvor man forsøger at arbejde sig væk fra institutionaliseringen, til at gøre plejecentre mere hjemlige. Filosofien bliver ført ud i livet på følgende tre niveauer; den personlige og den organisatoriske udviklingsproces, samt en udvikling af de fysiske rammer. Filosofien er opbygget af 10 principper til et liv værd at leve (se bilag 1). Princippernes formål er, at fjerne de tre plager; ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed, der ifølge Thomas står for størstedelen af lidelserne blandt ældre, samtidig forøges trivslen hos de ældre mennesker og dem der drager omsorg for dem. Dette gøres ved at omdanne plejeog omsorgsmiljøer til levesteder, fællesskaber og hjem, hvor alle involverede deltager og trives i hverdagslivets facetter, og ved at gøre dyr, planter, børn og spontanitet til en del af hverdagen (ibid). Filosofiens middel mod ensomhed er daglige, kærlige relationer til mennesker og dyr (Thomas, 2007). Midlet mod kedsomhed er spontanitet og variation i dagligdagen, noget som opnås ved at have omgivelser der tillader dette, såsom dyr og fleksibelt personale der tillader uforudsigelige situationer at opstå. Midlet mod hjælpeløshed er muligheden for både at modtage og drage omsorg for enten dyr, planter eller mennesker. Eden filosofien ser på meningsløse gøremål som nedbrydere af den menneskelige sjæl, og mener muligheden for at udføre meningsfulde gøremål er essentielt for menneskers sundhed. For at sætte de ældre i fokus, lægges der op til at skabe en flad ledelsesstruktur hvor beslutninger tages hos de ældre, eller dem der er nærmest knyttet til disse. Aldring anses her som en stadig mulighed for udvikling også selvom man bliver skrøbelig og har brug for megen støtte og hjælp. Filosofien hævder at der også i denne fase skal være fokus på - Side 11 -

12 livserfaring og vækst, i langt større grad end på forfald, uanset bolig og sygdom. Principperne skal tilpasses de lokale forhold, og efterleves derved individuelt (ibid). FA10155 Metode Valg af metode Projektets problemstilling belyses ved anvendelse af en kvalitativ metode, da disse bygger på teorier om menneskelig erfaring og fortolkninger (Malterud, 2011). Der er foretaget en litteratursøgning, samt lavet semistrukturerede forskningsinterviews til indhentelse af relevant data. En metode, der muliggjorde åbne spørgsmål blev vægtet for at sikre at få nuancer og temaer med, som vi, grundet vores manglende erfaring på området ikke selv havde overvejet. Gennem kvalitative semistrukturerede forskningsinterviews indhentes data baseret på interviewguides, da disse er egnet til at indhente oplysninger, beskrivelser og erfaringer fra informanters livsverden, til at belyse de ønskede emner (Kvale & Brinkmann, 2009). FA10155 Videnskabsteoretisk tilgang I projektet blev der benyttet en fænomenologisk tilgang til indhentning og beskrivelse af data, mens en hermeneutisk tilgang blev benyttet til fortolkning og bearbejdning af det indhentede datamateriale. Fænomenologisk analyse er, at udvikle ny kundskab om informanters erfaringer indenfor et bestemt felt uden at tilføre teori eller hypoteser (Kvale & Brinkmann, 2009). En informants berettelse om dette felt skal forstås som værende et enkeltstående tilfælde, hvilket betyder at man ikke skal tillægge det en forforståelse eller tolkning. Ved at forsøge at sætte egne holdninger, meninger og erfaringer til side, har vi benyttet den fænomenologiske tilgang under indhentning og beskrivelse af data (ibid). - Side 12 -

13 Ved en hermeneutisk tilgang til en tekst, skabes der mening i denne gennem tolkning (Malterud, 2011). Dette sker gennem en blanding af erfaringer, overvejelser, vurderinger, forforståelse og baggrundsviden. Dermed bygger denne tilgang også på egne erfaringer og viden, hvilket vi anvendte under fortolkning og bearbejdelsen af den indhentede information (ibid). Forforståelse I opgaven er anvendt en hermeneutisk tilgang, hvor bevidsthed om vores forforståelse ligger til grund for forståelse samt at disse hele tiden påvirker FA10155 hinanden. Vores teoretiske baggrund for træning og behandling af ældre beboere er bygget på viden vi har tilegnet os i forbindelse med undervisning, praktik ophold på lokalcentre, samt sommerferiearbejde på plejecenter. I den forbindelse har vi ofte fundet den fysioterapeutiske intervention som værende mangelfuld. I forbindelse med valgfaget Aktiv aldring blev et af gruppens medlemmer introduceret for Eden filosofien, som man på mange danske plejecentre arbejder ud fra og en undren over hvorledes denne påvirkede en fysioterapeuts arbejde opstod. Herefter arrangeredes uformelle besøg og samtaler med fysioterapeuter på fire forskellige plejecentre i tre kommuner. Efter besøgene blev vores forståelse ændret, vores forudsætninger for videre forståelse, vores forståelseshorisont blev udvidet. Derfor har vi med udgangspunkt i egne praktiske erfaringer, litteratur og de uformelle samtaler lært at en fysioterapeut der er fastansat på et plejecenter der arbejder ud fra Eden filosofien, har nogle muligheder for at implementere denne i beboerens hverdag, som den eksterne terapeut ikke besidder. Dette begrundes i vores problembaggrund med at størstedelen af populationen, en fysioterapeut er i kontakt med på et plejecenter lider af kognitive problematikker og ofte er præget af få ressourcer, at beboerne befinder sig i et punkt i livet, hvor der bør være fokus på livsglæde. - Side 13 -

14 Efter forstudiet havde vi det indtryk, at flere af rammerne en fysioterapeut arbejder under, virkede hæmmende på dennes arbejde. Vi tænkte at der måtte findes måder at strukturere det fysioterapeutiske arbejde på, så det ville være mere hensigtsmæssigt for beboer og fysioterapeut. Vi fornemmede en stemningsforskel på et af plejecentrene i forhold til de andre, hvilket vi til dels gav deres arbejde med implementeringen af Eden skylden for. Centeret virkede hjemligt, åbent, hyggeligt og personalet var mere imødekommende overfor vores tilstedeværelse. Litteratursøgning Med funden litteratur ønskes svar på hvorledes man tænker Eden filosofien ind i hverdagen på et plejecenter, samt finde effektmåling på inddragelsen af Eden filosofien på et plejecenter. Under et telefoninterview Karin Dahl fra Eden Danmark blev det forslået at læse Eden Alternative Håndbogen Kunsten at opbygge menneskelige fællesskaber og Et liv værd at leve, Eden Alternative i aktion, for at give os et overblik omkring selve princippet. Der blev brugt forskellige databaser til søgningen (se figur 1). Søgningen blev startet bredt med teksten Eden Alternative, hvilket gav 83 hits, hvoraf mange var for vores studie irrelevant. Herefter ændrede vi vores søgning til patient-centeret care, til dette gjorde vi brug af en PICO søgning, hvor vi gjorde brug af evidenshierakiet til udvælgelsen af artikler (Lindahl & Juhl, 2010). Database Søgeord PubMed, Google Scholar og Bibliotek.dk Eden Alternative P : Aged Or 80 and over OR Elderly OR old OR Senior AND nursing home resident* ( artikler) I: Patient Centered Care OR nursing home NOT hospital (12312 artikler) O: Quality of health care OR Quality of life Or Rehabilitation OR - Side 14 -

15 Exercise( artikler) Dette gav 590 artikler Afgrænsning Free full text available, Humans, English, Danish og 5 years publication dates. Figur 1 Der blev taget udgangspunkt i et review (Brownie, 2012) da dette ligger højt på evidenshierarkiet og da reviewets problemstilling matchede en del af vores problemformulering. Desværre gjorde reviewet kun brug af en artikel hvor interventionsgruppen blev valgt randomiseret, vi valgte den alligevel da forfatterne forholdte sig til dette. Til vurdering af dette review CASP tjeklisten anvendt, da denne fremgangsmåde gav et overskueligt billede af proceduren. Derefter gennemgik vi artiklerne som reviewet brugte, her blev Andersen og Matzens teori om kritisk læsning benyttet (Bak Andersen & Matzen, 2010). Artikler blev sorteret fra ud fra deres titel, dennes abstrakt og efterfølgende vurderede vi dem ud fra ovennævnte metode. Derudover gjorde vi brug af viden fra f.eks. og i vores problembaggrund. I opgaven blev der kun benyttet hjemmesider der vurderedes at have stor evidens, dette forsøgtes sikret ved at gennemgå deres kilder. Endvidere benyttede vi litteratur fra studiet til sagligt at argumenterer for, hvorledes man i højere grad kan tænke Eden filosofien ind i fysioterapeutens interaktion med beboerne på et plejecenter. FA10104 Materiale Valg af sted Som et forstudie, for at danne os et bedre billede af emnet, vi ville undersøge, blev der taget kontakt til fire plejecentre hvor der arbejdes ud fra Eden filosofien (Malterud, 2011). Alle de kontaktede plejecentre besøgte vi i 2-3 timer. På - Side 15 -

16 baggrund af et uafgrænset interesseområde, valgte vi her at bruge ustrukturerede observationer. Fokus lå på åbenhed, hvorved vi kunne danne os et så nuanceret og fordomsfrit indtryk som muligt (Dalland, 2012). Ustrukturerede observationerne af fysioterapeutens interventioner, plejepersonalets arbejde, de fysiske rammer og dele af beboernes dagligdag, blev udført, under rundvisninger på plejecentrene (Dalland, 2012). Under observationerne tog vi feltnoter og stillede spørgsmål, for at få mest mulig viden om emnet. Derudover havde vi under hvert besøg en uformel samtale med fysioterapeuten på stedet, der omhandlede dennes arbejde og Eden implementeringen. Et af plejecentrene udmærkede sig ved at være kommet længere i Eden processen, noget man tydelig kunne mærke på atmosfæren, de fysiske omgivelser og de ansattes måde at agere med, og tale om, beboerne på. Plejecentret var arrangeret i leve- og bomiljøer med 60 beboere fordelt på syv huse, med omkringliggende grønne områder med mulighed for udendørs aktiviteter. Personalet blev sendt på videreuddannelse, efter egne ønsker. X Plejecenter var det eneste af de fire steder, der havde en fysioterapeut fastansat, ydermere var denne ansat under lederen på plejecenteret og ikke gennem kommunen. Ud fra de uformelle samtaler, fandt vi, at den fastansatte fysioterapeut havde væsentlig friere rammer til at udføre af træning og aktiviteter, endvidere fik vi det indtryk at valgte plejecenter var åbent overfor nye tiltag. Dette gav nogle muligheder, som vi vurderede kunne give fordele i arbejdet ud fra Enden filosofien, hvilket gjorde det naturligt at bygge opgaven op omkring dette plejecenter. I opgaven benævnes udvalgte plejecenter efterfølgende X plejecenter og pågældende kommune benævnes X kommune. FA Side 16 -

17 Valg af informanter Efter udvælgelse af plejecenter, blev der foretaget en strategisk udvælgelse af informanter og vi fandt frem til tre informanter med forskellig baggrund og forskellige professioner i X kommune. Ønsket var at få belyst fysioterapeutens arbejdsvilkår fra forskellige vinkler for at få skabt et nuanceret billede af plejecenter X. Det vurderedes at disse informanter kunne give os et kvalificeret svar på vores problemformulering (Malterud, 2011). For at give læser indsigt i, og forståelse af, bagvedliggende tanker for valget af informanter, begrundes valg af informanter i nedenstående (Malterud, 2011). Visitator: Denne blev valgt på baggrund af dennes kendskab til de strukturelle rammer, en fysioterapeut er underlagt i dennes arbejde. Visitatorens arbejde og erfaringer med træning af beboere på plejecentrene i X kommune, kunne hjælpe til at belyse muligheder for ændringer af fysioterapeutens rammer. Endvidere ville et interview med visitatoren, kunne give et nuanceret billede af at have en fysioterapeut fastansat under lederen på plejecenter X. Fysioterapeut: Denne var et naturlig valg, da denne arbejder på X plejecenter og derved kunne give os indsigt i hvorledes Eden implementeres i arbejdet og hvilke strukturelle rammer denne møder i sit arbejde. Endvidere kunne vi gennem interview med fysioterapeuten få klarlagt arbejdsgangen på X plejecenter hvorved vi kunne få belyst mulighederne ved ikke at være centralt ansat. Lederen på X plejecenter: Lederen blev valgt da denne er fysioterapeutens leder og har arbejdet for at få fysioterapeuten fastansat og har været med til at udforme dennes strukturelle rammer. Lederen har stort kendskab til Eden filosofien gennem sit arbejde med at implementere dette på X plejecenter og vil kunne belyse fysioterapeutens rolle og muligheder på plejecenteret. FA Side 17 -

18 Juridiske vilkår Fysioterapeuten der er ansat af lederen på X plejecenter, kan udføre genoptræning eller vedligeholdende træning efter serviceloven, med det formål at beboeren kan bevare en så aktiv og selvstændig hverdag som muligt. Genoptræning efter 86, stk. 1 tilbydes beboere, der i en periode er svækket pga. sygdom, som ikke kræver hospitalsindlæggelse. Vedligeholdende træning efter 86 stk. 2 tilbydes beboere, der vurderes, at have behov herfor pga. nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, særlige sociale problemer eller kroniske lidelser. Træningen tilbydes så denne kan vedligeholde sine fysiske, psykiske og sociale færdigheder. Genoptræning efter 140 tilbydes patienter med behov for genoptræning efter hospitalsindlæggelser. Fysioterapeuten sender sin visitation af en beboer til Visitationsteamet i kommunen, som står for alle visiteringer til træningsydelser efter 140, 86.1 og Denne godkender eller afviser fysioterapeutens ansøgning. Dataindsamling Interviewguide Udarbejdelsen af interviewguiderne tog afsæt i Malterud og Kvale. Interviewguiderne er konstrueret efter opgavens problemformulering og vores FA10155 forståelse for emnet. Ved brug af det semistrukturerede forskningsinterview blev der skabt en åbenhed ved hjælp af tre temaer, der blev besvaret ved hjælp af forskningsspørgsmål (se figur 2). I hvert tema opstilledes spørgsmålsforslag, som undervejs kunne ændres, i tilfælde af at der skulle følges op på informantens svar, samt for at samtalen virkede så naturlig som mulig (Kvale & Brinkmann, 2009). Derfor blev spørgsmålene også formuleret i dagligtale. Der blev foretaget en indledende briefing, interviewet blev startet med et åbent indledende spørgsmål og afsluttet med en debriefing hvor cointervieweren og referenten fik mulighed for at stille supplerende spørgsmål og informanten mulighed for tilføjelser (ibid). Under første interview blev vores - Side 18 -

19 forståelse ændret, gennem ny tilkommen information, hvilket gav en ny forståelse af problemstillingen. Nogle af spørgsmålene i interviewguiden blev ændret (se bilag 3), i de efterfølgende interviews, på baggrund af dette blev vores viden dermed udvidet. (Malterud, 2011) FA10143 Temaer Forskningsspørgsmål 1. Personlig baggrund og strukturel Hvad er individuelles faglige baggrund? opbygning. Hvordan er rammerne opbygget for fysioterapeuten på plejecentret? 2. Fysioterapeuten på plejecentret. Hvilke muligheder giver det at fysioterapeuten er decentralt ansat? 3. Vision Hvilke muligheder ses ved strukturændringer fremadrettet? Figur 2 Pilotinterview Da interviewerfaring opnås gennem afprøvning (Kvale & Brinkmann, 2009) og grundet begrænset erfaring med brug af interview til dataindsamling, vurderedes det relevant at foretage to pilotinterview af medstuderende, med det formål, at undersøge om interviewguiden var forståelig, for lang og tilstrækkeligt dækkende. Efter tilbagemelding rettedes spørgsmål til og grundet den valgte tidsramme under interviewet forkortedes interviewguiden. FA10143 Interviewsituationen De tre individuelle interviewsituationer bliver beskrevet yderligere nedenfor. I starten af hvert interview underskrev informanten et informeret samtykke og godkendte at dette blev optaget af tre mobiltelefoner, hvilket blev gjort i tilfælde af - Side 19 -

20 svigtende teknik. Hver informant valgte hvor interviewet foregik og disse blev fortaget på informanternes respektive arbejdspladser, med det henblik at ulejlige informanten mindst mulig, samt skabe trygge rammer for denne. Der blev valgt en interviewer og en co-interviewer, der havde til opgave at komme med supplerende spørgsmål, samt en referent der noterede bevægelser og ansigtsudtryk hos informant og interviewer. Da kvaliteten af data afhænger kvaliteten af interviewerens færdigheder, skøn af situationen og viden om emnet (Kvale & Brinkmann, 2009), vurderedes det relevant at interviewer og cointerviewer byttede roller under de tre endelige interviews. Grundet sprogbarrierer blev samme gruppemedlem valgt til at referere under hvert interview. Vi sad på samme måde i forhold til informanten under hvert interview (se figur 3). Informanten sad for enden af bordet, med co-interviewer og interviewer på den ene side af bordet og referenten på den anden side. Denne opstilling blev valgt for at referenten sad lidt væk fra informanten gjorde at denne kom lidt i baggrunden, og dermed blev mindre forstyrrende, samt at denne afstand gav gode muligheder for at se bevægelser og blikke. Der forsøgtes vha. opstillingen, skabt en situation hvor informanten og interviewer kunne samtale så ligestillet og rolig som muligt, hvorved vi kunne anskaffe os mest mulig viden (se figur 3). Da kvaliteten af data afhænger kvaliteten af interviewerens færdigheder, skøn i situationen og viden om emnet (Kvale & Brinkmann, 2009) vurderedes det relevant at interviewer og co- - Side 20 -

21 interviewer byttede roller under de tre endelige interviews. Figur 3 Interviewet med visitatoren foregik i et rum med tre senge der normalt blev brugt til forflytningsundervisning og et bord med seks tilhørende kontorstole. Interviewet startet kl en hverdag og varede i 55 minutter. Den der stod for kontakten til informanten over telefon, blev valgt som interviewer, hvilket blev gjort i håb om at det ville give kontinuitet og tryghed for informanten. Det var ydermere valgte interviewer der på daværende tidspunkt besad mest viden om emnet som visitatoren skulle belyse. Til at starte med var der en spændt stemning, dette løsnede dog efterhånden op, som samtalen skred frem og til slut endte informanten med at vise yderligere interesse vedrørende emnet og vores tanker, samt holdninger hertil. Interviewet med fysioterapeuten foregik i et stort fællesrum, som blandt andet bruges til konferencer, begravelser, gudstjenester og andre fælles aktiviteter. Interviewet blev gennemført i en behagelig sofa med udsigt over de grønne områder, dette startede kl en hverdag og varede i 1 timer og 14minutter. - Side 21 -

22 Under de uformelle samtaler havde vi allerede stiftet bekendtskab med informanten. Den valgte interviewer var den der på daværende tidspunkt havde størst indsigt i Eden filosofien. Der var gennem hele interviewet en behagelig afslappet tone mellem interviewer og informant. Interviewet med lederen af plejecenteret foregik på dennes kontor på arbejdspladsen, da dette passede informanten bedst. Interviewet fandt sted kl en hverdag og varede i 1 time og 16 minutter. Den interviewer der telefonisk tog kontakt med informanten og havde mest viden på området, blev valgt som interviewer. Vi oplevede samtalen som værende uformel og afslappende. FA10155 Etiske overvejelser Informeret samtykke Hver informant blev kontaktet telefonisk, her gjorde vi rede for projektets formål og metode, herefter blev der tilsendt et informeret samtykke. Dette blev gjort for at informanten privat kunne tage stilling til om denne ønskede at deltage og ikke følte sig presset af vores tilstedeværelse. Inden interviewets start fik vi det informerede samtykke underskrevet, retur og informanterne blev i henhold til Helsinkideklarationen forsikret om anonymitet i opgaven for, at de kan værne om egen integritet. Samtykkeerklæringen indeholdt derudover oplysninger om at deltagelse i projektet er 100 % frivilligt og at informanterne når som helst kunne trække sit tilsagn om deltagelse tilbage. I tilfælde at informanterne havde spørgsmål eller problemer, fremstod vores kontaktoplysninger tydelig på det informerede samtykke (Glasdam & Beedholm, 2011). FA10155 Fortrolighed For at sikre informanternes anonymitet omtales den pågældende kommune som X kommune, plejecenteret som X plejecenter og informanterne blev omtalt ved - Side 22 -

23 profession. Informanterne blev oplyst om, at en fuldstændig anonymisering kan være svær at gennemføre, da det for de deltagende informanter vil være gennemskueligt hvem der står for hvilke udtalelser. Da opgaven vil være offentlig tilgængelig, kan det at der er få kommuner med en fysioterapeut fastansat af lederen på et plejecenter med de beskrevne faciliteter, give en risiko for, at X plejecenter vil kunne genkendes. FA10155 Tillid Under interviewene blev der vægtet at interviewer stillede spørgsmål der ikke var krænkende, men var tillidsfuld, troværdig og tilstede under samtalen. For at give informanterne en god oplevelse blev interviewsted valgt af informanterne. Dette blev i hvert tilfælde gjort i uforstyrrede rum på de respektives arbejdsplads (Glasdam & Beedholm, 2011). For at sikre de indhentet data mod misforståelser fik de tre informanter, efter interviewet, tilsendt den transskriberede udgave af sine udtalelser, og godkendte derefter at de stadig stod ved disse. Dette blev også oplyst i starten af interviewet. FA10155 Databearbejdning Transskriptionen blev foretaget af et gruppemedlem og foregik på dagen for interviewene, samt efterfølgende dag. Formålet med dette var, at have interviewene så frisk i erindringen som muligt. Der blev i forbindelse med transskriptionen foretaget standardvalg i forhold til, at skrive ordret hvad der bliver sagt, og forskellige udtryk er inkluderet (Kvale & Brinkmann, 2009) (bilag 4). Enhver transformering af et interview fra talesprog til skriftsprog, er ikke en fuldstændig gengivelse af interviewsituationen, da man ikke får det sociale samspil nedskrevet, så som stemmeleje og kropsudtryk, (ibid) hvilket kan påvirke resultatet. For at sikre reliabiliteten og at transskriberingen blev udført så præcist som muligt, blev - Side 23 -

24 interviewene afspillet i fuld længde og sammenlignet med transskriptionen, af de to resterende gruppemedlemmer. Efter analysen af transskription sendtes udtalelserne tilbage til informanterne til godkendelse for dermed at højne den interne validitet. Databearbejdningen blev udført trinvist ved brug af Malteruds (2008) tværgående analyse af kvalitativ data, som bygger på dekontekstualisering og rekontekstualisering. Det organiserede datamateriale blev, igennem de fire nedenfor beskrevne trin, fortolket og sammenfattet og bygger bro mellem rådata og resultater (Malterud, 2011). FA ) Helhedsindtryk Gruppemedlemmerne gennemlæste individuelt transskriberingen for at skabe et kendskab og helhedsbillede af indholdet. Efterfølgende sammenfattede gruppens medlemmer, i fællesskab, fem temaer (Malterud, 2011). Under arbejdet forsøgtes en objektiv holdning til indholdet holdt, med tanke på åbenhed overfor indholdet. Hver informant blev tildelt en farve inden dekontekstualiseringen, således, at deres udsagn kunne genkendes i efterfølgende analyse. FA ) Identificere meningsbærende enheder I dette trin blev elementer af materialet sat sammen i ovennævnte temaer ved hjælp af en dekontekstualisering. Materialet som skulle studeres nærmere og de dele af teksten, som kunne belyse problemstillingen blev sorteret fra det resterende materiale (Malterud, 2011). De meningsbærende dele identificeredes og blev organiseret efter en tematisk og kodestyret gruppering. Denne gennemarbejdning blev gjort individuelt af gruppens medlemmer. Materialet blev efterfølgende, på gruppebasis, organiseret i en matrise (bilag 5), som blev benyttet til sammenfatning og validering i analysens slutfase (ibid). Temaet vision vurderedes efterfølgende - Side 24 -

25 irrelevant i forhold til besvarelse af problemformulering og indholdet sorteres ud på de fire resterende temaer og vi holdte fast i følgende; visitation, fysioterapeutens arbejde, strukturelle rammer og Eden filosofien. FA ) Kondensering Ved kondensering af indholdet i forrige trins identifikation og klassifikation blev meningen hentet systematisk ud (Malterud, 2011). Det blev vurderet om indholdet i de enkelte kodninger var tilstrækkeligt meningsbærende. Hver Kodegruppe har forskellige meningsaspekter og blev derfor sorteret, individuelt, i tilsvarende subgrupper (ibid). Efterfølgende blev der i samarbejde fundet, hvilke titler til subgrupperne, der var mest relevante i forhold til besvarelsen af problemformuleringen. Indholdet blev tolket ud fra vores faglige perspektiv og ståsted. Supgrupperne virkede dermed som analyseenhederne og herudfra udvikledes kunstige citater, der blev brugt som udgangspunkt for resultatpræsentationen (ibid), her identificeredes mulige citater; guldcitater, hvilket blev brugt i fjerde trin, som en dækkende illustration af resultaterne. Dette gøres for at belyse nuancer i et udsagn, samt gøre det lettere at kommunikere betydningen til læseren (Kvale & Brinkmann, 2009). FA ) Sammenfattende betydning I rekontekstualiseringen vurderedes det, i fællesskab, om resultaterne fortsat var gyldige sammenlignet med transskriberingen. For hver kodegruppe lavedes en analytisk tekst, hvor det blev formidlet hvad materialet fortalte om projektets problemformulering. Denne tekst repræsenterede resultaterne (Malterud, 2011), det blev her vurderet om guldcitaterne fortsat var relevante eller nye guldcitater skulle identificeres. Fire kategorier blev identificeret ud fra oprindelige koder og temaer, disse repræsenterede den nytilkomne indsigt og aktuelle fænomen. Disse kategorier ses i nedenstående resultatafsnit. Sidst i analysetrinet - Side 25 -

26 blev en revalidering udført, for at tjekke om transskriberingen fortsat stemte overens med resultatet og vi fandt at resultatet kunne føres tilbage til transskriberingen. Den analytiske tekst blev i resultatafsnitet holdt op imod den foreliggende teori. FA10143 Resultat Analyse af indhentet data Citaterne afsluttes med et L,V eller F alt efter om det er lederens, visitatorens eller fysioterapeutens udtalelse der bliver henvist til, efterfølgende nummer illustrerer fra hvilken linje i transskriberingen citatet er taget ud fra. Kategori 1: Gældende rammer for fysioterapeut på plejecenter Til besvarelse af denne problemstilling tages der hovedsageligt afsæt i koderne; visitationen og fysioterapeutens rammer. Visitationen: Fysioterapeuten på plejecenteret er forpligtet til at visitere og sætte tid på alt, hvad denne laver med beboerne, hvilket fungerer som en kvalitetssikring for beboerne samt, at skaffe plejecenteret ressourcer til behandlingen. I X kommune har man lavet et system, hvor der søges en bestemt pakke og derved modtages en forudbestemt træningspakke, efterfølgende har terapeuten mulighed for at ansøge om en forlængelse. Men som X plejecenters fysioterapeut udtaler, kræver dette at pakkerne eller beboere kan tilpasses hinanden: ( ) jeg syntes der går noget bureaukrati i det, det bliver kassetænkning, hvis det ud fra det jeg siger ikke passer ned i den kasse som de har derinde, så bliver beboeren tabt i det system. (F:264) Fysioterapeuten bruger meget tid på visitationerne, denne forsøger så vidt muligt, at inddrage både beboerne og plejepersonalet i denne proces. I nogle tilfælde har man været nødt til at vente i over to uger på, at få godkendt visitationen. - Side 26 -

27 Visitationsteamet forklarer, at de sender enten godkendelsen eller afslaget videre på dagen eller dagen derefter. Der sidder i kommunen et centralt terapeutteam som fordeler de opgaver, der kommer fra visitationen. Vi formoder, at det er her flaskehalsen opstår og lederen på plejecenteret udtaler: ( ) Vi går lidt med små skridt for ikke at træde nogen over tæerne og dette er så kompromiset indtil videre (L: 245) Lederen uddyber at denne håber, man i fremtiden kan være foruden denne proces, da fysioterapeuten selv kan stå inde for om ansøgningen er fysioterapeutisk relevant eller ej. Terapeuter på centeret: I X kommune er der lavet en række tilsynsrapporter, for at sikre, at kvaliteten af plejen er i top. X plejecenter har tidligere gentagende gange, fået anmærkninger på træningsindsatsen. Disse rapporter er at finde på X kommunes hjemmeside hvor der forslås små styrketrænende tiltag i hverdagen, for at forebygge immobilitet. Lederen, på centret, har påpeget overfor ældrechefen, at dette er svært at gøre bedre, så længe terapeuten er ansat centralt. Tanken er, at man ved at have en terapeut fastansat på centeret, kan løfte kvaliteten af tilbud og pleje, man tilbyder beboerne. Hvilket kunne være en øget udgift for kommunen, grundet højere antal godkendte træningspakker, men alle borgere skal, uanset bopæl, have de samme vilkår. Fysioterapeuten på X plejecenter er underlagt plejecentrets leder. Stillingen opstod som følge af muligheden for at ansætte en terapeut indenfor jobrotation. Det er plejecenterets eget budget der finansierer fysioterapeutens arbejde, men for hver gang denne får godkendt en træningspakke, modtager de et forudbestemt beløb fra kommunen. Visitationen er til for at styre de ressourcer, der er at finde på de forskellige institutioner i kommunen og fungerer også som en kvalitetssikring af den træning, der tilbydes. - Side 27 -

28 Tit når vi får henvisninger mangler mål for træningen, vi oplever tit at de har trænet med total demente og udadreagerende beboere, uden mål. Der er vi dem der er med til at styre det. (V:71) Førhen, inden centraliseringen af terapeuterne, var fysioterapeuterne også fastansat ude på plejecentrene, hvilket der har været delte meninger om blandt vores informanter. En havde en oplevelse af at distriktsfysioterapien tidligere fungerede således, at beboerne kunne deltage i terapi i form af underholdning, at drikke kaffe, spille bankospil og dyrke stolegymnastik. Her var oplevelsen at der ikke altid var styr på, hvilke opgaver man som fysioterapeut blev sat til at udføre, da det var lederen på centeret der bestemte hvilke opgaver denne blev sat til. På X plejecenter er der endnu ikke opstillet regler for hvad fysioterapeuten må og ikke må. Princip 10 omhandler vigtigheden af en klog, engageret ledelse hvilket er meget relevant, også for fysioterapeutens arbejde (se bilag 1). Dette emne har de tre informanter en meget blandet holdning til, men lederen udtalte: Fysioterapeuten bestemmer selv hvordan denne vil arbejde, det er jeg sikker på denne godt selv kan håndtere, vi har et møde hver 2. måned hvor vi snakker om opgaver fysioterapeuten har haft. (L:193) Fysioterapeuten på stedet har indtil videre meget frie rammer, hvilket skyldes dels at stillingen stadig er meget ny og at man fra lederens side med vilje ikke vil diktere hvad der er fysioterapeutisk arbejde. Denne synes, at dette til tider kan virke let frustrerende og udtaler følgende om sin integritet. ( )så længe man har den tankegang at det er et sammensurium så er jeg ikke bange for at miste integritet, jeg tror faktisk at man måske vil opdage at ved at være mere hverdagsrehabiliterende og se på den enkelte beboer, så vil opnå bedre resultater.. (F:463) FA Side 28 -

29 Kategori 2: Fysioterapeutens arbejdsopgaver Til besvarelse af dette afsnit er der taget udgangspunkt i koderne; tidsbegrænsninger, forflytningsvejledning, arbejdsopgaver og hvad fysioterapi er. Fysioterapeuten, på X plejecenter, bruger omkring en tredjedel af sin tid på at arbejde med de træningsplaner denne får godkendt, derudover bruges cirka en tredjedel på opstarten af projektet Aktiv hverdag. 10 % af tiden bliver brugt på dokumentationsføring og resten af tiden bruges på udflugter samt på et samarbejde omkring opføring af en dyrefold. Her er tanken at fysioterapeuten kan bidrage med faglige redskaber til at få skabt et miljø omkring folden, hvorved der er muligheder for at integrere beboerne i plejen af dyrene og skabe meningsfuld træning herudfra. Fysioterapeuten har, ved at være fast på centeret, mulighed for at gå med i morgenseancer og her inddrage plejepersonalet i eventuelle øvelser og korrektion. Jeg er med personalet hvor vi tager morgenseancen sammen, afhængig af beboeren. Det giver ikke mening at jeg laver noget og sætter en masse ting i gang uden at det andet personale også er omkring. (F: 51) Endvidere har personalet, ved at have en fastansat fysioterapeut, fået mulighed for at ringe denne op, når de står i en problematisk situation. Således kan terapeuten være til stede i løbet af få minutter og i fællesskab kan personalet og terapeuten finde en løsning på problematikken. Personalet ringer mere i nuet når de står i for eksempel forflytninger, der ikke fungerer, i stedet for at teoretisere over det bagefter. Det fungerer bedre sådan. (F: Beboerne på et plejecenter er, som nævnt i problembaggrunden, præget af få 57) ressourcer og skal ofte have hjælp til eksempelvis morgenseancen. En akut ændring i beboernes funktionstilstand vil i mange tilfælde kræve en ændring af forflytningsvejledningen. Her er det uden tvivl en stor hjælp for fysioterapeuten, at denne kan være en del af morgenseancen i stedet for, at plejepersonalet - Side 29 -

30 efterfølgende skal beskrive hvorledes de oplevede situationen. Herved mindskes bias og tiden for interventionen bliver holdt på et minimum, hvorved en eventuel sengeliggende tid muligvis vil kunne undgås. Terapeuten udtaler, at denne ser sig selv som en forstyrrelse, der har til opgave at gå med personalet til forflytninger og morgenseancer. Her kan denne bidrage med forslag til små ændringer i de vante arbejdsgange, samt på samme tid, være støttende og til rådighed når de har brug for det. Ofte er terapeutens indspark i forflytningerne og de daglige gøremål, hvorledes man får brugt beboerens egne ressourcer og hvordan man får trænet det naturlige bevægemønster, ved at denne kan deltage i de egentlige forflytninger. Træningen kan, for fysioterapeuten, være mange ting. Denne udtaler, at der på stedet, aldrig kun bliver trænet f.eks. styrketræning, men at denne altid bliver lagt sammen med en ADL funktion. Dog bliver det stadig holdt for øje, at man i enkelte tilfælde er nød til at udføre specifik behandling, for eksempelvis at øge beboerens bevægelighed. ( ) når jeg træner rejse-sætte-sig, som jo er muskelstyrke og går en tur eller træner bevægeligheden af et led specifikt for derefter at overføre det til en dagligdagsrelation, som vi også laver. For mig og for beboeren giver det mere mening hvis jeg hele tiden relaterer den specifikke træning hverdagsrelaterede opgave. (F: 111) Visitationsteamet er underlagt en række kvalitetsstandarder, der bruges som et redskab, til at vurdere om en eventuel beboer kvalificerer sig til at modtage en træningspakke. Her har man oplevet en række eksempler, hvor der er blevet ansøgt om en træningspakke, hvor der ikke er opsat et mål og argumentationen; det er godt at komme op og stå er ikke nok. - Side 30 -

31 ( ) Dersom nogen vil træne med en beboer, hvor der er chance for at denne vil kunne få skader, skal dette vejes op imod hvad man reelt set vil kunne få ud af træningen. (V: 132) Fra visitationens side opleves det nogle gange, at det er plejepersonalet der kontakter visitationen, med et ønske om at kunne give en beboer noget hjælp i form af træning, men træningen bør dog ikke udføres for enhver pris. Det udtales, at man skal huske at populationen, fysioterapeuten og plejepersonalet tilbringer deres tid med, i mange tilfælde, er kognitiv ramt og i nogle tilfælde kan reagere aggressiv. Endvidere udtales det, at man her bør fokusere på en meningsfuld og værdig hverdag i stedet for ønsket om at få en beboer op at stå igen. I sådanne situationer og andre komplekse tilfælde, tager man fra visitationen ud og ser dette direkte. Hvorefter de gerne tager diskussionen, om eventuel træningspakke, op med personalet på stedet. Men som terapeuten udtrykker, skal man også have for øje, at det man har at gøre med beboere i eget hjem og ikke patienter. I mange tilfælde kan man, som fysioterapeut, opnå stor succes, ved at gøre træningen så hverdagsrelateret og meningsfuld som muligt. I sådanne situationer er det en hjælp at rammerne endnu ikke er så fastlagte. Jeg kan godt være bange for den Movement Science der var her for nogle år tilbage. Hvor hvis man som fysioterapeut bare kommer fra a til b så er det godt nok. (F: 459) FA10104 Kategori 3: At have en fastansat fysioterapeut på plejecenteret. I denne kategori er anvendt besvarelser fra temaet Eden implementeringen under koderne tankegangen, dyr og børn samt temaet fysioterapeut fastansat på plejecenter. Fordele for beboeren: Fordelen ved at have en fysioterapeut fastansat på et plejecenter er, at denne får en kontakt og relation til beboeren, får daglige - Side 31 -

32 informationer om beboeren og dermed kender denne. Hvilket gør, at fysioterapeuten får bedre indsigt i, hvad den individuelle beboer gerne vil lave i sin hverdag, hvad der giver mening for denne, hvad dennes interesser er og hvad dennes mål og ønsker er i forbindelse med træningen. Fysioterapeuten kan i beboerens hverdag afprøve forskellige situationer og kontekster for at teste beboerens funktioner. Dermed kan fysioterapeuten hjælpe, støtte og træne beboeren i ADL. Derudover kan fysioterapeuten bedre spotte, hvilke beboere der kunne have gavn af træning og de kan træne i her og nu situationer samt handle hurtigere i akutsituationer. Fastansættelsen af fysioterapeuten gør, at denne kan mingelere med sin tid, således at træningen foregår når beboeren gerne vil og på dennes præmisser. Dermed bliver anvendelsen af princip nummer 8, hvor vigtigheden af at beslutninger tages af, eller så tæt som muligt på beboeren højnet (se bilag 1). Fysioterapeuten har mulighed for at arrangere holdtræning, i form af svømning og udehold, der passer til forskellige beboeres ønsker og behov, hvilket denne også nærer et ønske om, at udvikle i fremtiden. Nedenstående er et eksempel på situation der, via den fastansatte fysioterapeut, kan være med til at højne beboerens livskvalitet. Der flyttede en ny beboer ind som sidder i kørestol, hun ville så gerne med sin familie på ferie ( ). Men familien kunne ikke flytte hende fra seng til stol. Så kom vores fysioterapeut indover og foreslår at bruge et glidebræt, ( ) (L:93) Fysioterapeuten arbejdede længe på at få visiteret et glidebræt, (...) og personalet og fysioterapeuten trænede med hende, så hun på sigt kan komme med på ferie. ( ) hvis ikke fysioterapeuten havde været her, så havde vi alle sammen stoppet. (L:93) Nødvendigheden: Det er nødvendigt, at have en fastansat fysioterapeut på plejecentrene mener stedets leder, da denne, med skarpe øjne, kan opdage - Side 32 -

33 ændringer hos en beboer tidligt i et forløb og sætte ind med træning så beboeren kan komme i gang så hurtigt som muligt. Inden plejecentret fik en fastansat fysioterapeut kunne ventetiden medføre skred i forbindelse med at sætte en træningsindsats i gang tidligt. Dermed var der fare for, at det ikke ville blive opdaget, hvis en beboer havde brug for træning, til at kunne fortsætte med at klare ADL. Hvilket kunne medføre konsekvenser for beboerne. Ergoterapeuten, som stadig kommer centralt fra, får ikke daglige informationer om beboeren og ved ikke hvilken tilstand beboeren er i, på det fastsatte tidspunkt. Denne sætter tid af på et bestemt tidspunkt og derudfra vurderer om træningen med beboeren skal fortsætte. Det er derfor afgørende for den lille seance med beboeren, at det rigtige personale er til stede, til at besvare spørgsmål. Denne er hurtigere til at tage beslutningen om at afslutte beboeren, på baggrund af en vurdering foretaget på en halv time, end X plejecenters fysioterapeut. Kom terapeuten centralt fra, ville der også ugentligt blive sat tid af til træning af beboerne Tværfaglige fordele: Det batter ikke de to gange om ugen fysioterapeuten så eventuelt kommer ud og træner med beboeren. Det det i hverdagen der batter. (F:93) Det tværfaglige samarbejde bedres når fysioterapeuten er fastansat på plejecentret. Fysioterapeuten og personalet er i tæt kontakt og kan bedre støtte hinanden. Sammen kan de iværksætte træning som fysioterapeuten kan følge op på og når personalet står med en beboer i en her og nu situation, kan de ringe til fysioterapeuten, som kan komme med det samme og de kan i fællesskab løse problemet. Tværfagligheden er blevet opbygget så man har gensidig respekt for de forskellige faggruppers vinkler på beboerens situation, alle kan se at samlet løfter vi bedre ( ) (L:88) - Side 33 -

34 FA10143 Kategori 4: Implementeringen af Eden i fysioterapeutens intervention I besvarelsen af følgende kategori, tages afsæt i temaet Eden implementering hvor koderne aktiv hverdag, tankegangen og dyr og børn inddrages. Aktiverende: Projektet Aktiv hverdag, hvor personalet skal være aktiverende, så beboerne bruger deres egne ressourcer, har sammenligneligheder med Eden filosofien. Målet med projektet er, at gøre beboerne mere aktive i hverdagen og mest muligt selvstændige. I den forbindelse skal der, på plejecentret, startes et rehabiliterende team, bestående af plejecentrets fysioterapeut, ernæringsekspert og sygeplejerske, som har ugentlige møder med husenes team koordinatorer og får fulgt op på projekter og sat nye i værk. Disse faggrupper skal sørge for, at det sundhedsfaglige kommer til at fylde så lidt som muligt i beboernes hverdag og derved, skabe plads til at livet kan leves. Alle faggrupper tilknyttet plejecenteret er, ifølge lederen på plejecentret, uundværlige for at give beboerne en god hverdag. Lederens ønske er, at det tværfaglige samspil mellem træning, sygepleje, ernæring og plejen i fremtiden bliver endnu bedre, for når man har med svækkede beboere at gøre, er både træning og kost vigtig for at beboeren kommer sig igen. Ensomhed og hjælpeløshed: Naturlige og kærlige relationer med både mennesker og dyr i hverdagen er ifølge Eden filosofiens 3. princip (se bilag 1), et af midlerne mod ensomhed. Det sociale netværk med opbygningen af relationer og venskaber står stærkt i Eden filosofien. For den fastansatte fysioterapeut er det vigtigt at tænke rehabilitering eller træning i forhold til andre aspekter end lige fysikken, hvilket denne bruger i sin tilgang til beboerne. Midlet mod hjælpeløshed er ifølge Eden filosofien at give såvel som at modtage omsorg. Dette opnås ved at have nogen eller noget, at drage omsorg for, hvilket fremgår af princip nummer 5 (se bilag 1). Princippet anvendes i forbindelse med træningen med beboere på plejecentret, hvor dyr, børn og have inddrages. Fysioterapeuten bruger blandt andet kattene på plejecentret i gangtræningen, ved at beboerne går efter dem og - Side 34 -

35 rækker ned efter dem. De forskellige huse har individuelle aftaler med børnehaver og dagplejer, der kommer på besøg. Fysioterapeuten kan i forbindelse med besøgene implementere børnene i træningen. ( ) en beboer der normalt har smerter og ikke bryder sig om at gå, gik flere ture rundt om spisebordet, fordi en lille dreng kom til at sidde på hans rollator. Her var drengen i fokus og det at de havde det sjovt sammen, og ikke smerterne. (F:323) Spontanitet: Spontanitet, der nævnes som et vigtigt middel mod kedsomhed i princip nummer 4, muliggøres, når der skabes omgivelser, hvor uventede og uforudsigelige situationer kan opstå (se bilag 1). Dette gør sig også gældende når man har med dyr og børn at gøre. Princippet anvendes i forbindelse med træningen og udflugter på plejecentret, hvor omgivelserne spiller en vigtig rolle. Er der en, der er i gang med at bage boller ude i køkkenet, skal situationen udnyttes. Så skal beboeren ud og dufte til dem, smage på dem eller måske endda ælte lidt dej. (F:362) På denne måde tænkes Eden filosofien, ifølge fysioterapeuten, ind i træningen. Eden tilgangen er aktiverende, hvilket også gør sig gældende i ovennævnte citat og det er samspillet mellem beboer og personale, der muliggør dette. Personalet har, som førnævnt, igennem projektet Aktiv hverdag haft fokus på den aktiverende tilgang til beboerne, hvor man i højere grad vil udnytte de ressourcer beboerne besidder og derved undgås en pacificering. Hvilket har vist positive resultater i form af beboere der er blomstrede op og derved nu kan mere, end da de flyttede ind. Meningsfuldhed: Princip 6 omhandler muligheden for at gøre meningsfulde gøremål (se bilag 1). Eden tilgangen er en livslang proces og X plejecenter er endnu på et stadie, hvor man inviterer børn og dyr ind og bliver derfor ikke en integreret del af beboernes hverdag. Plejecentret har dog katte, høns, fisk og en beboer der netop er flyttet ind, med sin hund, hvilket muliggør at fysioterapeuten bedre kan - Side 35 -

36 arbejde med elementerne. Som ovennævnt har fysioterapeuten mulighed for, at tage med på udflugter og her implementere træningen, således denne bliver meningsfuld og beboeren aktivt kan deltage i udflugten. en opstartssamtale med en beboer handlede om hvad der gav mening for ham, før havde lavet og interesseret sig for. Han havde fisket meget, men mente ikke det var muligt at gøre nu. Så må man tænke; hvordan skabes muligheden for at han kan komme på fisketur? ( ) (F:372) Det blev arrangeret at herreklubben tog på fisketur. ( ) og næstefter tænke; hvordan kan træningen, han har brug for, indbygges i fisketuren og så er der også det sociale i det, jeg syntes måske man også skal blive bedre til at tænke på rehabilitering eller træning i forhold til andre aspekter end lige fysikken, for eksempel; hvordan stimuleres mobilitet af rygsøjlen, i forhold til at han skal kaste linen. (F:372) Meningsgivende træning: Plejecenteret skal ydermere i fremtiden have en dyrefold, som fysioterapeuten er med til at udvikle, så beboerne i forbindelse med pasning af dyr kan lave udendørsaktiviteter i form af gang-, balance- og styrketræning. Dermed bliver træningen implementeret i hverdagen og alle elementerne; børn, dyr og have, gør at beboerne formentlig ikke tænker over at de udfører træning. Hverdagsaktiviteter kan også implementeres, for at skabe meningsgivende træning for beboerne. Beboerne får, ved hjælp af elementerne også en indirekte motivation til træning. Essensen af dette er, at træningen skal være meningsgivende og dermed udelukker Eden filosofien ikke den traditionelle fysioterapi. Hvis det, for en beboer, er mere meningsgivende at træne i træningscenter, så skal denne have lov til at træne i maskiner og løfte vægte. Det er vigtigt, at fysioterapeuten tilsidesætter sine holdninger og synspunkter i sit arbejde for, på alternative måder, at kunne øge beboernes motivation. - Side 36 -

37 ( ) der er stadig en forudindtaget holdning til, hvordan tingene skal være. Hverdagsrehabilitering er også, at man ikke siger til en beboer, der har røget hele sit liv og gerne vil kunne gå ture igen, at du må ikke ryge. Man må se mulighederne. ( ) for det viser sig faktisk at det at hun ryger sikrer, at hun går nede fra sit værelse og ud foran, hun gider ikke rigtig bevæge sig. Hvis jeg tog cigaretterne fra hende, ville hun sidde i en stol, i stedet for at tage turen 5 gange om dagen. (F:471) FA10143 Analyse af valgte artikel Effects of person-centered care on residents and staff in aged-care facilities. A systematic review Udvalgte review har til formål, at undersøge effekten af person centreret pleje på plejecentre og måler effekten på både beboerne og de ansatte (Brownie, 2012) MDS quality indicators staff reports blev anvendt ved start og efter 6, 12 og 18 måneder for at vurdere effekten. Det ene studie gik på Green House Model (GH). Geriatric depression scale, UCLA loneliness scale og Cornell Depression scale blev brugt til at måle forskel I depression ved de tre studier fra Eden Alternative. De tre studier der blev inkluderet, som omhandlede Facility-specific person-centered care, har vi valgt at se bort fra, da man her har sendt to fra plejepersonalet på et kursus, hvor fokus var, at fremme person centreret pleje og give beboerne en meningsfuld hverdag. Her har kun dele af personalet fået undervisning og der er ikke gjort noget for at Figur 4 - Side 37 -

38 ændre de fysiske rammer på plejecenteret (ibid). De benyttede studier i rewiet, beskæftiger sig med samme problemstilling som dette projekt. I flere af studierne er der forskel på interventions- og kontrolgrupperne, hvilket påvirker deres interne relibialitet, dermed er man er nød til, at forholde sig kritisk overfor resultaterne, reviewet kommer frem til. Studiet omhandlede GH bestod af en interventionsgruppe på 39 personer og to kontrolgrupper af henholdsvis 37 og 64 personer, disse grupper havde begge styrker og svagheder. Den ene kontrolgruppe havde samme administration som GH. Da administrationen havde en interesse i at projektet med GH blev en succes, formodes det derved, at resultaterne kan være farvet (ibid). Der blev, i reviewet, brugt Medline, Cinahl, Academic seach premier, Scopus, ProQuest og Expanded academic ASAP som søgemaskiner. Der blev kun benyttet engelsksprogede studier. Begge forfattere læste artiklerne igennem, hvis de var uenig i udvælgelsen, blev det diskuteret om det aktuelle studiet skulle inkluderes eller ekskluderes. Forfatterne kiggede 323 artikler igennem (se figur 4), startede med at fjerne duplikationer, gik derefter artiklernes abstrakt igennem og ekskluderede artikler uden relevans. Derefter blev studierne delt op efter om populationen blev valgt på baggrund af randomisering, eller om forskerne kontrollerede udvælgelsen. Begge metoder blev dog inkluderet i reviewet (ibid). De to forfatterne vurderede hver for sig kvaliteten af de udvalgte studier og gjorde her brug af de ovennævnte måleredskaber til at vurdere om beboerne havde en forandring i livskvalitet, kedsomhed og depression (ibid). Der blev i reviewet gjort brug af Appraisal of randomized and quasi-randomized controlled trials, endvidere blev de ovennævnte måleredskaber anvend, til vurderingen af resultater og til at sammenligne de forskellige artikler. Dog var der ikke nogen gennemgående og sammenlignelig alder blandt personerne i studierne og udvælgelsen af forsøgs- og kontrolpersonerne, var i de fleste studier ikke - Side 38 -

39 randomiseret, hvilket forfatterne argumenterede for, ville farve resultaterne i en negativ retning (ibid). I reviewet blev en tabel konstrueret, hvor alle signifikante resultater, anvendte måleredskaber, effekt heraf samt studiedesign, man i de pågældende artikler havde anvendt, for at komme frem til resultaterne, blev i denne opstillet og gjort overskuelige (ibid). I reviewet anvendes kun resultater fra de artikler, som havde en signifikant P værdi på < 0,5, samt meget få citater. Til trods for, at der i de fleste inkluderede artikler blev anvendt en population, der er afvigende, i forhold til den gennemsnitlige population samt at der i alle artiklerne, på nær en, gøres brug af udvælgelse af forsøgspersoner, vurderer vi, at reviewets resultater delvist overførbare (ibid). I reviewets diskussionsafsnittet argumenteres der for, hvordan og hvorfor man i de forskellige artikler er kommet frem til resultaterne. Desværre har man, i reviewet, ikke taget stilling til om beboerne er blevet mere fysisk aktive. Der er i Eden artiklerne fundet en højere faldtendens blandt de ældre, forfatterne forklarer dette med, at et af centrene er blevet betegnet som mere farlig end kontrolcenteret og at populationen skulle være mere skrøbelig her end i kontrolgruppen. Forfatterne i reviewet argumenterede til slut for, at man med dette review ikke kunne konkludere ret meget ud fra de anvendte artikler, da heterogeniteten blandt populationerne i studierne var for stor. De påpeger dog at personcentreret intervention er associeret med en positiv indflydelse på personalets tilfredshedsfølelse, en forbedring af den psykiske status for beboerne (lavere niveau af kedsomhed og følelse af hjælpeløshed) og en reduktion af aggressiv opførsel fra beboere med demenssygdom samt at det virker til at noget personcentreret pleje er associeret med en øget faldtendens blandt beboerne (ibid). FA Side 39 -

40 Diskussion Diskussion af metode Litteratur For at styrke opgavens interne validitet gjorde vi brug af det udvalgte review og vi forholdte os kritisk overfor dette ved at anvende CASPs. Udvalgt review har gjort brug af artikler, der har præget reviwets interne reliabilitet i en negativ retning. Forfatterne forholdte sig kritiske overfor de valgte artikler, deres søgning var godt belyst og de gjorde kun brug af signifikante resultater. Endvidere konkluderede forfatterne at person-centered care bør undersøges over en længere tidsperiode, end de valgte artikler gjorde brug af, da processen er meget kompleks og de egentlige resultater først vil vise sig sent i, og nogen gange efter endt forløb. Dette gjorde at resultaterne kun kan bruges som en pejlepind. Vi har i litteratursøgningen gjort brug af en PICO søgning og fundet mange artikler med fokus på quality of life, men kun det udvalgte review, har målt fysiske ændringer som følge af Eden implementeringen på et plejecenter. Vi benyttede kædesøgning af udvalgt litteratur, hvilket har styrket vores søgestrategi. FA10104 Valg af metode Interviewguidens konstruktion tog afsæt i problemformuleringen, hvilket styrkede metodens reliabilitet. Indledningsvist beskrives forforståelsen for at klarlægge vores udgangspunkt som forskere, hvilket øgede reliabiliteten, da læseren således kunne identificere og vurdere forforståelsens betydning for resultaterne. Grundet den hermeneutiske tilgang, prægede forforståelsen, interviewguidens spørgsmål. Hvilket ikke kunne undgås og vi var derfor bevidste om dette under konstruktion og gennemførsel af interviewene. Fokus var derfor her på, at anvende en fænomenologisk metode til, at stille åbne spørgsmål og undgå at lægge ord i munden på informanterne, samt give dem ordentlig tid til at svare. Ved at anvende - Side 40 -

41 det kvalitative semistrukturerede forskningsinterview udnyttede vi den fænomenologiske tilgang, ved at lade nytilkommen viden styre den efterfølgende udformning af spørgsmål og fik dermed tilgang til viden vi ikke ville have opnået på anden vis. FA10143 Valg af informanter og sted Vi valgte bevidst et plejecenter, der efter vores vurdering, har gode fysiske faciliteter og ressourcer, bl.a. i form af en fastansat fysioterapeut. Dette ser vi som en fremmende faktor i implementeringen af Eden og i den fysioterapeutiske intervention. Hvilket vægtede højt i forhold til besvarelse af problemformuleringen. Dette plejecenter adskiller sig, grundet ovennævnte faciliteter, fra mange danske plejecentre. Hvilket kan have påvirket overførbarheden i en negativ retning og givet positive resultater, man ikke nødvendigvis ville finde andre steder. Plejecenteret har samme økonomiske og juridiske rammer som ethvert andet plejecenter i Danmark, hvilket vi mener, har givet en vis overførbarhed. Kommunens tilgang til Eden, og det faktum at man her er kommet langt i implementeringen af Eden er med til at give fysioterapeuten gode forudsætninger for at inddrage Eden i sit arbejde. Hvilket kan have påvirket resultaterne i en gunstig retning. Da problemformuleringen omhandler en fysioterapeuts arbejdsvilkår på et plejecenter, faldt valget af informanter bevidst på fagpersoner, da disse besad, for os ukendt, viden og erfaring på området, hvilket styrkede casens resultat. Der var taget højde for, at vi potentielt kunne bruge flere informanter, men vi konkluderede efter de tre interviews, at den nødvendige information for besvarelse af problemformuleringen var indhentet. Da vi formoder at to af informanterne er store fortalere for Eden og formentlig ikke vil tale negativt om deres egen arbejdsplads, kan deres svar have påvirket både - Side 41 -

42 reliabiliteten og den interne validitet i opgaven. Grundet fysioterapeutens nylige ansættelse og dennes begrænsede erfaring, som fysioterapeut på plejecentret, har vi kun fået et øjebliksbillede af dennes situation. Konflikten i opstartsfasen af fastansættelsen af fysioterapeuten kan have påvirket lederens og fysioterapeutens udtalelser omkring kommunen og det centrale system i negativ retning. Ligeledes kan visitatorens tidligere erfaringer indenfor området have påvirket dennes udtalelser i en negativ retning. Vi formoder derfor, at disse faktorer har været med til at give et farvet billede af fysioterapeutens situation på plejecentret. Dette er forsøgt taget højde for ved at sortere subjektive holdninger fra og forholde os objektivt til udtalelserne i den fortsatte databearbejdningens startfase. FA10155 Interviewguide Guidernes konstruktion vurderes valid, idet den tog afsæt i problemformuleringen, teori og forforståelse, temaerne sikrede, at vi fik belyst de ønskede emner. Vi stillede bevist ikke personlige spørgsmål, kom sådanne meninger frem, blev de frasorteret i den efterfølgende databearbejdning, hvilket havde til formål at højne den interne validitet og sikre informanternes anonymitet. Vi kompenserede for manglende erfaringer, ved at bruge co-intervieweren og referenten som støtte i interviewsituationen. Endvidere blev informanten opfordret til, at tilføje relevant viden, vi ikke fik spurgt ind til, hvilket højner kvaliteten af interviewene. FA10143 Pilotinterview De gennemførte pilotinterview, der blev foretaget på kliniske fysioterapeuter, medførte feedback der bidrog til at øge interviewguidens kvalitet. Efterfølgende kunne vi have foretaget endnu et pilotinterview med en mere erfaren fysioterapeut, eller fagperson, som kunne have bidraget med viden indenfor området. Vores fokus - Side 42 -

43 var, at sikre os de bedste vilkår som interviewpersoner og ved at feedbacken kun omfattede formulering, struktur og længde i interviewguiden, undgik vi at blive farvet af andres meninger om emnet. Derved udnyttede vi vores uvidenhed på området. Ovenstående kom os til gode ved at vi undgik ledende spørgsmål og fik, efter vores vurdering, mere brugbare svar til videre databearbejdning. FA10143 Interviewsituationen Under hver interviewsituation var det den med mest viden på pågældende område der interviewede, hvilket bedrede muligheden for at spørge ind til relevante tillægsspørgsmål. Ved at have den samme interviewer ville denne have fået bedre erfaring på området, men da det kun omhandlede tre interviews og rollefordelingen skete mellem interviewer og co-interviewer, blev vores individuelle tilegnede viden vægtet højere. Det vurderedes at bias var minimal, idet de to supplerende hinanden og mener dermed heller ikke at reliabiliteten blev påvirket betydeligt. Dog vil bias forekomme, idet hver enkelt interviewer har forskellige tilgange til emnet og interviewguiden. FA10155 Etiske overvejelser De etiske valg vi har truffet i forbindelse med interviewene, havde til formål at sikre, at informanterne følte sig trygge under interviewsituationen og dermed ikke undlod vigtig information, af frygt for at blive udstillet og citeret for personlige holdninger. Den ønskede effekt var at få et nuanceret billede af emnet, samt gøre samtalen naturlig. Ved at sende citater tilbage til godkendelse, risikerede vi, at vigtige resultater ville gå tabt. Dette var dog et bevidst valg truffet med tanke på at fremme ovennævnte - Side 43 -

44 nuancering og idet alle informanter godkendte deres egne udtalelser, har dette sikret opgaven en højnet validitet. FA10155 Databearbejdning I starten af databearbejdningen tog vi udgangspunkt i både Kvale og Malteruds teorier, men under arbejdet med matrisen valgte vi, at holde os til Malteruds fire trin om tekstkondensering. Dette blev gjort på baggrund af Malteruds punktlige tilgang, hvilket har gjort det overskueligt og været en hjælp for til at skabe en reliabel metode, da vi er uerfarne forskere. Ved først at foretage gennemarbejdningen af transskriberingen uafhængigt af hinanden for derefter at sammenligne og diskutere indholdet i gruppen, benyttede vi forskertriangulering, hvilket har styrket validiteten. Arbejdet med matrisen blev udført i samarbejde, for at sikre at vores individuelle forforståelser og holdninger ikke kom i vejen for dataudvælgelsen. FA10143 Diskussion af resultat Plejecenterets leder har i forbindelse med en jobrotationsordning fået fastansat en fysioterapeut på centeret. Lederens tilgang til Eden og kommunens projekt Aktiv hverdag har gjort fysioterapeutens strukturelle rammer, i arbejdet på plejecenteret, forholdsvis frie. Fysioterapeuten er forpligtet til at søge træningspakker hver gang gennemførsel af genoptræning med en beboer gennemføres. Visitationen fungerer som en kvalitetssikring og ressourcestyring, så beboeren modtager den træning, denne har krav på, hvor ventetid på godkendelse kan vare op til to uger. Det at fysioterapeuten er fastansat har i højere grad gjort det tværprofessionelle samarbejde muligt i form af at terapeuten kan indgå i dagligdagssituationerne. Fysioterapeuten kan vha. sin tætte relation med beboerne - Side 44 -

45 og, mulighed for mingelering af sin tid, lade interventionen ske på beboerens præmisser, hvorved elementerne fra Eden filosofien vil kunne inddrages i hverdagsrelationer. FA10104 Kategori 1: Gældende rammer for fysioterapeuten på plejecenteret Vi oplever at processen med visitationen i stedet for, at virke som en kvalitetssikring af træning, fungerer som en hindring af fysioterapeutens virke på plejecentret. Dette ses blandt andet i unødvendig lang ventetid på godkendelse af ansøgningerne, som i sidste ende risikerer at ramme beboerne. Omtalte ventetid har varet i op til to uger og dette kan have medvirket til unødvendig sengeleje hos beboere, hvilket kan have store konsekvenser for deres funktionsniveau, idet sengeleje mindsker aktiviteten i de posturale muskler og medfører fald i muskelstyrken på op til 4 % per dag (Marshall & Bays, 2013). Endvidere er visitationsprocessen med til at tage fysioterapeutens tid og ressourcer væk fra beboerne. Dette finder vi problematisk og langt fra Eden filosofien, da beslutningsprocessen fjernes fra beboerne, det bureaukratiske hierarki fremmes og en central visitator, uden kendskab til beboeren, tager beslutningen om genoptræningspakker ud fra det skrevne ord. Vi mener overnævnte kan medføre tab af beboer i systemet. Vi finder det problematisk at man, på plejecentret, ikke har opstillet nogen rammer for fysioterapeuten. Faren ses ved at lederen, i princippet, kan diktere fysioterapeutens arbejde, som kan medføre at denne mister sin integritet. På stedet er det dog fysioterapeuten selv, der sætter sin dagsorden, hvorved problematikken derimod kan ligge i, at der med de frie rammer følger et ansvar som fysioterapeuten skal håndtere. Denne udvikling ser vi dog som en nødvendighed, set ud fra Edens 8. princip som omhandler implementeringen af en flad struktur på arbejdspladsen, så beslutningerne bliver flyttet tæt på borgerne, og disse derved får mest mulig medbestemmelse (se bilag 1). - Side 45 -

46 FA10155 Kategori 2: Fysioterapeutens arbejdsopgaver Fysioterapeuten der er med i morgenseancer og forflytningssituationer, kan spotte hvis personalet har uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Da man som plejepersonale arbejder i sit naturlige miljø og indimellem under stress, har man her en tendens til at gå tilbage til dårlige og kendte vaner. Vi vurderer derfor, det som en god ressource at man, som terapeut, kan gå ind i netop denne situation og støtte personalet, for at det ikke ender med, at blive et teoretisk opstillet scenarie. Fysioterapeutens daglige gang på plejecentret giver de fordele, at denne kan se nyopståede ændringer i beboerens tilstand og kan træne i hverdagssituationer, når beboeren er mest oplagt. Dog risikerer man at denne bliver misbrugt til plejepersonalearbejde. Det vurderes positivt, at fysioterapeuten kan samarbejde med personalet i morgenseancer og forflytninger, og at de kan ringe når de spotter muligheder og begrænsninger ved en borger. Da mange beboere i dagligdagsaktiviteter arbejder tæt på deres maksimale formåen, er det ofte her, træningen vil foregå og derfor vurderes det yderst relevant at en fysioterapeut er med i disse seancer. Ulempen ses dog ved, at processerne i seancen kan være med til at tage integriteten fra denne og man risikerer, at personalet ringer for ofte. Derved vil dette kunne blive oplevet som en gene for terapeuten. Visitatoren modtager ansøgninger, denne ikke ser reelle træningsmuligheder i. Hvilket kan skyldes, at fysioterapeuten på plejecentret kender beboerne, har et mere nuanceret billede af disse og derved ser nogle træningsmuligheder en central fysioterapeut og visitator ikke ser. Dette vil i nogle tilfælde kunne medføre spild af ressourcer og i andre tilfælde at borgere får mulighed for at opnå den tabte funktion. FA Side 46 -

47 Kategori 3: At have en fysioterapeut fastansat på et plejecenter Ud fra en fysioterapeuts arbejdsmuligheder med Eden filosofien, fandt vi det vigtigt, at denne var fastansat under centerets leder. Fastansættelsen giver som beskrevet i resultatafsnittet en række fordele for beboerne. Vi ser dog et faremoment i dette, ved princip nummer 8 (se bilag 1), hvis beslutningsprocessen tages af beboerne. Idet 70 % lider af demenssygdomme, har disse nødvendigvis ikke tilstrækkelig selvindsigt til, at forstå hvornår det vil være meningsløst, og endda farligt, at træne. Tom Kitwoods forslag til en ny demensomsorgskultur omhandler, at demenssygdom primært skal opfattes som et handicap. Personen med demens, og ikke demenssygdommen skal sættes i centrum (Kitwood, 1999). Personen påvirkes af omsorgskvaliteten omkring sig og ved at lade personen komme i første række, kan man fremme beboerens udvikling. Kitwood gør med sine teorier op med den gamle tankegang om, at demens er bundet af forskellige stadier af mentalt forfald og at problemadfærd bør håndteres kvalificeret og effektivt med f.eks. beroligende medicin, hvilket han mener fornægter eksistensen af psykologiske behov. Han mener i stedet, at man skal se problemadfærden som et misforstået forsøg på kommunikation, relateret til personens behov. Her skal personalet i omsorgsprocessen først forstå budskabsproblematikken, for derefter at kunne tage sig af det uopfyldte behov. Kitwood hævder endvidere at plejen skal tage udgangspunkt i beboeren med demens egen oplevelse af virkeligheden og gøres personlig og individuel (ibid). På baggrund af dette mener vi, at der er argumentation for at beboere der er udadreagerende i nogle tilfælde kan blive misforstået af systemet og vil derved hyppigere blive negligeret i forhold til basale krav om genoptræning. Vi ser det positivt, at man som fysioterapeut får rådighed til at arbejde ud fra Eden filosofien og at beslutningerne kommer så tæt på beboeren som muligt. Dette kræver dog, at man kan give beboeren valgmuligheder og konsekvensbeskrivelser så denne på et kvalificeret grundlag kan tage sin beslutning. - Side 47 - FA10104

48 Kategori 4: Implementeringen af Eden i fysioterapeutens intervention Fysioterapeuten har på plejecenteret frie rammer og en leder der bevidst ikke vil diktere dennes arbejdsgang. Dette mener vi har stor værdi i forbindelse med terapeutens muligheder for, at implementere Eden i borgernes hverdag. I sin dagligdag har terapeuten mulighed for, at drage nytte af plejecenterets dyr, besøgende børn, have, hønsegård og bus således at aktiviteten ikke nødvendigvis skal finde sted på plejecentret. Hvilket stemmer overens med hvorledes vi tænker, man kan arbejde med Edens principper. Ressourcen i form af plejecenterets bus, gør det lettere for fysioterapeuten, at arrangere spontane ture og gruppeaktiviteter der kan være med til at modvirke Eden filosofiens tre onder (se teoriafsnit om Eden Alternative). Vi anser det essentielt for mennesker, at indgå i grupper og sociale fællesskaber gennem hele livet. En forskningsoversigt viser, at gruppeaktiviteter kan hjælpe ældre ud af isolation og kedsomhed (Cattan, 2005). Eden filosofien tiltænker, at man bekæmper ensomhed gennem kærlige relationer. Her kan man som fysioterapeut inddrage gruppeaktiviteter, hvor fokus er, at facilitere til sociale relationer. Hvorved interventionen rækker ud over seancen og ind i borgernes hverdag i form af et opbygget fællesskab. Dog skal man være opmærksom på, at personer med kognitiv svækkelse, kan blive overstimuleret i gruppeaktiviteter og at nogle personer er introverte af natur og ikke vil trives i sådanne situationer. Med projektet, Aktiv hverdag, kan fysioterapeuten i samarbejde med personalet gøre beboerne mere aktive og selvhjulpne, og ved at få det sundhedsfaglige til at fylde så lidt som muligt i beboernes liv, bliver der skabt plads til at livet kan leves. Fokus flyttes fra sygdom til sundhed og dermed indbygges Banduras teori omkring self-efficacy ved, at borgerens tro på egen formåen bliver påvirket i en positiv retning. Endvidere taler Bandura for, at der findes en dynamisk sammenhæng mellem personen, omgivelserne og adfærd, påvirkes den ene, så har dette indflydelse på de to andre. Dette kan opholdes med Edens tankegang om at bruge omgivelser individet kan genkende sig i, for at man som person fortsat kan udvikle - Side 48 -

49 sig. En række forhold har betydning for ældre personers fysiske livsstil (Bruun & Smith, 2011). Her nævnes væsentlige barrierer for fysisk aktivitet, såsom manglende tro på egne evner, bekymring om sikkerhed, stor afstand til natur og manglende glæde ved fysisk aktivitet. Ligeledes beskrives omgivelser, naturbrug og transport som vigtige faktorer, der har betydning for ældre personers fysiske aktivitet (ibid). Dette er faktorer fysioterapeuten i fremtiden kan arbejde mere med, i forbindelse med den planlagte dyrefold hvor naturen og dyrene inddrages i træningen. Herved kan beboerne opnå en følelse af sikkerhed, gennem støttende personale og mulighed for at holde fast i dyrenes hegn, hvilket eksempelvis kan bruges til balance- og styrketræning. Ifølge Banduras teori om expectations, giver positive oplevelser knyttet til en handling, positive forventninger til denne eller lignende handlinger i fremtiden. Med dette forstår vi at man eksempelvis kan udnytte, at et beboer tidligere har været landmand eller jæger, til at aktivere denne gennem aktiviteter, som denne fra positive minder og dermed forventninger, samt motivation til. Vi har fået et billede af, at plejecentrene gennem tiden har været med til at institutionalisere de ældre. Hvorved nogle ældre har fået den holdning, at de ikke behøver arbejde mere, fordi de er gamle og betaler for at være på plejecenter. Herved kan følelsen af at drage nytte og have en meningsgivende tilværelse, risikeres tabt. Vi ser i høj grad værdien af personalets inddragelse i opgaven om, at undgå en institutionalisering af beboerne. Datidens fattiggårdes krav til ophold var, at man som beboer skulle deltage i arbejdet for føden, hvilket kan være et eksempel på en meningsfuld tilværelse. Datidens principper kan til dels, overføres til nutidens beboere på plejecentre, i form af inddragelse af meningsgivende arbejdsopgaver med nytteværdi, således at beboerne ikke bliver pacificeret. Vi mener, at kunne trække en parallel fra denne tankegang, til Antonovskys salutogentiske teori om oplevelse af meningsfuldhed som, i høj grad, omhandler motivation. Oplever man noget positivt i en given situation, for eksempel en beboer - Side 49 -

50 med demenssygdommens, genkendelse af et glemt minde, som gør at denne kan få lyst til at gentage aktiviteten og være aktiv deltager. I opgaven valgte vi, at inddrage et review der vurderer effekten af person centeret pleje. Dette review blev valgt da der her måles på andet end quality of life, såsom fysiske parametre, og fordi der blev anvendt en god og gennemskuelig, søgestrategi. Reviewets forfattere konkluderede at der blandt ældre der modtager person centreret pleje, ses en større faldtendens, forhøjet risiko for ernæringsproblemer, et fald i angstdæmpende medicin, et fald i kedsomhed og følelse af hjælpeløshed, sammenlignet med kontrolgruppen. Endvidere fandt studiet en stigning i familietilfredshed og et fald i depression hos borgere der ikke var berørt af demens. Der blev kun anvendt resultater der var signifikante og citater blev stort set ikke inddraget i studierne. Vi mener ikke at kunne konkludere andet med dette review, end at der ses en positiv tendens ved at indføre person centreret pleje på et plejecenter. FA10143 Konklusion Fysioterapeutens strukturelle rammer på det gældende plejecenter gør, at denne er forpligtet til at søge træningspakker hver gang opstart af genoptræning med en beboer ønskes. Dette er en kvalitetssikring for beboeren, men pga. den lange ventetid fandt vi, at det i nogle tilfælde, virkede som en hindring for fysioterapeutens arbejde, samt medvirkede til en øget risiko for unødigt fald af beboerens funktionsniveau. Denne bureaukratiske opstilling er medvirkende til at fokus og tid tages fra beboerne. Hvis ikke beboerens symptomer passer ind i X kommunes pakketilbud, så vil dette medføre at denne bliver tabt i systemet. Lederens bevist frie arbejdsstyring præger fysioterapeutens virke på plejecenteret og giver muligheder for spontane arrangementer, hverdagsrehabiliterende tiltag og dennes deltagelse i beboernes dagligdag. Hvilket passer godt sammen med Eden - Side 50 -

51 filosofiens ønsker om flad struktur på arbejdspladsen, således at beslutningstagningen bliver flyttet så tæt på beboerne som muligt. Fysioterapeuten på stedet forsøger så hyppigt som muligt at gøre brug af centerets dyr, faciliteter og besøgende børn, samt at inddrage situationer præget af spontanitet, i dennes interventioner med beboerne. Fysioterapeutens fastansættelse er med til at styrke samarbejdet med plejecenterets personale, hvilket blandt andet kommer til udtryk i dennes deltagelse i morgenseancerne og arbejdet med forflytninger. I forbindelse med dette og projektet Aktiv hverdag, er samarbejdet mellem fysioterapeuten og personalet med til at gøre beboerne så selvhjulpne som muligt, ved at udnytte deres egne ressourcer. Dette kan sammenholdes med Eden filosofien, ved brug af hjælp til selvhjælp, hvorved beboernes følelse af hjælpeløshed mindskes. Den daglige gang som fysioterapeuten har på plejecenteret har den positive indvirkning, at denne kender beboerne og dermed i bedre stand til at spotte nyopståede ændringer af beboernes tilstand, træne i hverdagssituationer og på beboernes præmisser. Kendskabet til beboerne er endvidere medvirkende til at gruppeaktiviteter kan tage udgangspunkt i beboernes interesser og ønsker, hvilket er med til at skabe kærlige relationer blandt beboerne og interventionen strækker sig ind i hverdagen. Ved at fysioterapeuten ved hjælp af sin intervention kan gøre beboerne mere selvhjulpne, skabe kærlige relationer og spontanitet, kan fysioterapeuten aktivt fjerne ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed. Da opgaven er et case studie, baseret på et specifikt plejecenter, kan man argumentere for at overførbarheden er minimal. Valget af det specifikke plejecenter skete, på baggrund af dets besiddelse af unikke ressourcer, for at opnå et gunstigt resultat og dermed kunne belyse vigtigheden i fastsættelsen af en fysioterapeut. - Side 51 -

52 Perspektivering Vi har gennem denne opgave kun forholdt os til en fysioterapeuts strukturelle rammer og arbejdsvilkår på et specifikt plejecenter, vha. tre semistrukturerede interviews. Endvidere har vi retfærdiggjort integreringen af Eden ud fra et systematisk review, kvalitetsrapporter, teori og vores egne meninger og holdninger. Den gamle by tilbyder arrangementer rettet mod personer med demenssygdomme, hvor minder kan vækkes til live af de historiske rammer og de mange sanseindtryk (Den gamle by, 2013). Gæsterne må sidde i møblerne, putte brænde på komfuret og sætte en plade på grammofonen, alt sammen for at få kroppen til at huske, det hukommelsen har glemt (ibid). Personalet kan bruge dette til at tale med de ældre, om deres minder, frem for at tale om vejret. Dette bør kunne overføres til plejecentre, således at beboere med demenssygdomme bedst mulig vil kunne finde ro i sin hverdag, gennem genkendelige omgivelser og genstande. Fysioterapeuten vil muligvis også kunne drage nytte af dette, som et redskab til at opfange, for fysioterapeuten, ukendte erfaringer og interesser. Hvorved interventionen kan gøres meningsgivende. I Holland har man taget skridtet videre, hvor man på plejecenteret Hogewey, har skabt et miniaturesamfund, for beboere med en demenssygdom (Vivium Zorggroep, 2013). Her har man blandt andet integreret et posthus, supermarked, frisør salon og fælles udendørsarealer, som en del af plejecenterets faciliteter. Stedets strukturelle rammer er opbygget så det er trygt for beboerne og omgivelserne er for beboerne hjemlige, i form af indretning med møbler og tapet i gammel stil (ibid). Hogewey er et eksempel på, at man i praksis har gjort tiltag for at skabe et miljø, der er støttende i identitetsfølelsen og samtidig kan have en positiv indvirkning på kroppen, hjernen og humøret. Ved at integrere børn som en del af beboernes dagligdag, kan man lægge op til en kulturændring i samfundet, hvor plejecentre igen kan blive en integreret del af det danske samfund. Dette er en proces både de ældre beboere, børnene og de - Side 52 -

53 pårørende kunne have gavn af, da beboerne på et plejecenter besidder uanede mængder ressourcer, i form af viden om kultur og fortid. Samtidig opdrages børnene til, at opfatte den ældre befolkning som værende spændene og nyttige at tilbringe tid med. Hvis man i Danmark går over til en model, hvor fysioterapeuten bliver fastansat på plejecentrene, mener vi det ville være relevant, at undersøge hvilke ekstra muligheder og effekter denne kan have, ved også at tilbyde personalet fysioterapi. Her mener vi, det ville være interessant at undersøge fysioterapeutens effekt, i form af skadesforebyggende arbejde og behandling af nyopståede skader samt hvorledes denne kan arbejde for at have en positiv indflydelse på arbejdsmiljøet. Vil man med denne model være i stand til at nedsætte sygefraværet på arbejdspladsen og dermed spare penge på at undgå dyr vikarhjælp? Der forligger mange studier omhandlende Eden filosofien, der måler quality of life, hvilket muligvis ikke er så fysioterapeutisk overførbart. I opgaven fandt vi frem til et review, der målte på faldtendens, mave-tarm problematikker, brugen af angstdæmpende medikamenter, kedsomhed, hjælpeløshed og selvopfattet livskvalitet (Brownie, 2012) Vi har i opgaven ikke argumenteret for hvorledes man som fysioterapeut kan inddrage plejecenterets dyr, besøgende børn, have og spontanitet i dennes intervention, med beboerne, da der mangler forskning på den fysiske effekt af disse elementer. Vi mener også, at der er behov for yderligere forskning, vedrørende Eden implementeringens påvirkning af beboernes fysik, i form af et øget aktivitetsniveau. Antal anslag: Side 53 -

54 Litteraturliste Andresen, M., & Varning Poulsen, D. (2012). Ergoterapi og fysioterapi til ældre (1st ed.). København: Munksgaard. Bak Andersen, I., & Matzen, P. (2010). Evidensbaseret medicin (3rd ed.). København: Gad. Beyer, N., & Puggaard, L. (2008). Fysisk aktivitet og ældre (1st ed.): Sundhedsstyrelsen. Cattan, M. White, M. Bond. Learmouth. (2005). Preventing social isolation and loneliness among older people (systematic review). Cambridge University, Cambridge. Dalland, O. (2012). Metode og oppgaveskriving for studenter (5th ed.). Oslo: Gyldendal akademisk. Glasdam, S., & Beedholm, K. (2011). Bachelorprojekter inden for det sundhedsfaglige område: Indblik i videnskabelige metoder (1st ed.). København: Dansk sygplejeråd; Nyt Nordisk Forlag. Kitwood, T. (1999). En revurdering af demens: Personen kommer i første række. Frederikshavn: Dafolo. Kofod, J. (2008). Becoming a Nursing Home Resident. an anthropological analysis of Danish elderly people in transition (Ph.D). Københavns Universitet, København. Kvale, S., & Brinkmann, S. (2009). InterView: Introduktion til et håndværk (2nd ed.). København: Hans Reitzel. Lindahl, M., & Juhl, C. (2010). Den sundhedsvidenskabelige opgave - vejledning og værktøjskasse (2nd ed.). København: Munksgaard Danmark. Malterud, K. (2011). Kvalitative metoder i medisinsk forskning: En innføring (3rd ed.). Oslo: Universitetsforlaget. - Side 54 -

55 Sonya Brownie, S. N. (2012). Effects of person-centered care on residents and staff in aged-care facilities (Systematic review). School of Health and human sciense, NSW Australia. Thomas, W. H. (2007). Eden Alternative håndbogen: Kunsten at opbygge menneskelige fællesskaber (1st ed.). Odense: Erhvervsskolernes Forlag. Internetdokumenter: Alzhimerforeningen. (2013). Stimulerende aktiviteter. Lokaliseret den på: Bruun, J. J., & Smith, E. (2011). Fysisk aktivitet - håndbog om forebyggelse og behandling. København. Lokaliseret den på: f, Brostrøm, S. (2008). Udredning og behandling af demens: En medicinsk teknologivurdering. Medicinsk teknologivurdering: 10 (2): Sundhedsstyrelsen. Lokaliseret den på: Danmarks Statistik. (2013). Befolkningsfremskriving: Befolkningsfremskrivning for hele landet. Lokaliseret den på: Den gamle by. Erindringsformidling for ældre og ældre med demens. Lokaliseret den på: Nationalt videnskabscenter for demens. (2013). fysisk træning og motion: På grund af de kognitive forandringer ved demens bruges kroppen oftest mindre. Lokaliseret den på Smith, E. (2011). Styrket indsats for den ældre medicinske patient: Fagligt oplæg til en national handlingsplan. København: Sundhedsstyrelsen. Lokaliseret den på: DAEMP.pdf - Side 55 -

56 Vivium Zorggroep. (2013). Verpleeghuis Hogewey. Lokaliseret den på: Baggrundslitteratur: Dalland, O. (2012). Metode og oppgaveskriving for studenter (5th ed.). Oslo: Gyldendal akademisk. Lindahl, M. & Juhl, C. (2007) Den sundhedsvidenskabelige opgave. København: FADL s forlag. - Side 56 -

57 Bilag Bilag 1: Edens 10 principper 1. De tre plager ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed tegner sig for størstedelen af lidelser blandt vore ældste. 2. Et ældrevenligt samfund forpligter sig til at skabe levesteder hvor livet udvikler sig i tæt og vedvarende kontakt med planter, dyr og børn. Disse relationer skaber vejen til et liv der er værd at leve for både unge og gamle. 3. Midlet mod ensomhed er kærlige relationer. Ældre mennesker fortjener en let og naturlig adgang til relationer med både mennesker og dyr i hverdagen 4. Midlet mod kedsomhed er hverdagslivets variation og spontanitet. Dette muliggøres, når der skabes omgivelser, hvor uventede og uforudsigelige situationer kan opstå. 5. Midlet mod hjælpeløshed er at give, såvel som at modtage omsorg. Dette opnås ved at have nogen at drage omsorg for. 6. Meningsløse gøremål nedbryder den menneskelige sjæl. Muligheden for at gøre ting, vi finder mening i, er essentiel for menneskers sundhed. 7. Medicinsk og fysisk behandling er rigtig, men den skal altid understøtte ægte menneskelig omsorg, som er styrende i hverdagen. 8. Et ældre venligt samfund ærer dets ældre ved at nedtone topstyret bureaukratisk ledelse, og arbejder i stedet på at placere flest mulige beslutningsprocesser hos vore ældre eller de personer, der er tættest knyttet til de ældre. 9. At skabe et Eden-orienteret samfund er en evig proces, for menneskets vækst må aldrig adskilles fra dets liv. Dette betyder, at levestederne skal hjælpes til konstant at ud vikle sig, vokse og gro, når først værdiprincipperne er indarbejdet. 10. Klog, engageret ledelse er det hjerteblod, der skal til i kampen for at overvinde de tre plager. Intet kan erstatte denne - Side 57 -

58 Bilag 2: Informeret samtykke Informeret samtykke Vi vil spørge, om du vil deltage i et interview omhandlende dit arbejde i X kommune, de rammer der er for dit arbejde, samt de strukturelle faktorer der påvirker en fysioterapeut ansat på et plejecenter i kommunen. Interviewet er en del af en undersøgelse som vi er i færd med at gennemføre som afsluttende eksamen på vores uddannelse som professionsbachelor i fysioterapi. Vi vil med dette projekt forsøge at belyse hvilke bureaukratiske rammer, der kan virke som hæmmende faktorer for en fysioterapeuts arbejde på et plejecenter der følger Eden filosofien, samt bruge relevant teori til at argumentere for hvorledes denne kan kobles sammen med fysioterapeutens arbejde, så denne ud fra principperne kan udføre en intervention ud fra den ældres præmisser, så det bliver meningsfuldt. Interviewet som vi ønsker din deltagelse i, vil vare timer og bliver båndoptaget. Du vil blive anonymiseret i bearbejdningen af interviewet. Hele undersøgelsen vil blive udformet som en eksamensopgave og eventuelt senere som en faglig artikel. Deltagelse i undersøgelsen er selvsagt helt frivillig og du kan på ethvert tidspunkt vælge at afbryde din deltagelse i interviewet eller trække tilsagn om deltagelse tilbage. Skulle du have eventuelle spørgsmål er du velkommen til at kontakte os. Med venlig hilsen Mia Astrup Nielsen Martine Kjerulf Narum Tlf: Tlf: Tlf: Mail: @viauc.dk Mail: @viauc.dk Mail: @viauc.dk Bachelorstuderende ved uddannelsen til professionsbachelor i fysioterapi Via University College, Hedeager 2, 8200 Aarhus N Jeg bekræfter hermed, at jeg indvilliger i at deltage i overnævnte interview. Jeg har modtaget såvel mundtlig som skriftlig information om, at deltagelse i undersøgelsen er frivillig, og jeg kan trække mit tilsagn om deltagelse tilbage når som helst. Dato: Underskrift: - Side 58 -

59 Bilag 3: Interviewguide Bilag 3.1: Interviewguide med visitator Introduktion til vores projekt Vi skriver et bachelorprojekt hvor vi vil prøve at finde ud af hvilke strukturelle rammer en fysioterapeut på et Eden plejecenter arbejder under og hvordan man evt. kan optimere dennes arbejde. Vi har valgt X kommune fordi der her er et plejecenter der arbejder efter Eden filosofien, med en ansat fysioterapeut. Problemformulering Hvilke strukturelle rammer er man underlagt som fysioterapeut på et plejecenter der arbejder ud fra Eden filosofien og hvorledes kan denne implementeres i fysioterapeutens intervention med beboerne. Personlig baggrund og strukturel opbygning Hvad består dit arbejde i? Hvad er din baggrund med hensyn til uddannelse og tidlige jobs? Hvad er formålet med at have et centralt visitationsteam? Selve visitationen Hvordan fungerer visitationerne Hvad gør i for at kvalitetssikre? Er der nogle reglementer der skal overholdes i forhold til tid? Hvordan bliver der taget særlig hånd om beboere med særlig lave ressourcer, f.eks. demens I forhold til evt. kvalitetssikring. Hvad er dine reelle muligheder, kan en fisketur være ok? Hvem er du underlagt og hvilke love styrer dit arbejde? Fysioterapeuten på arbejdspladsen Hvordan fungerer genoptræning/vedligeholdende træning på plejecenteret i kommunen? Plejecenteret er os bekendt det eneste plejecenter i kommunen hvor fysioterapeuten er ansat direkte på stedet. Ved du hvad baggrunden for ændringen er? Hvad er dine tanker om, at en fysioterapeut ikke arbejder centralt? Hvordan fungere visitationen på plejecenteret? Hvad er forskellen på træningstilbuddet her og på plejecenteret? Vision Eden filosofien er bl.a. at lave en flad struktur så beslutninger tages så tæt på borgeren som muligt. Hvordan endte du her? Fordele/ulemper formålet med visitation fordele/ulemper Dennes indflydelse fordele/ulemper - Side 59 -

60 Hvad syntes de, der er positivt og negativt ved ordningen, spørg ind til det i snakken tager de nuværende rammer hånd vores tanker. Hvad er dine tanker omkring dette? Ud fra vores projekt om at give fysioterapeuten ude på plejecenterets friere rammer, hvad er dine tanker og hvorledes vil dette kunne realiseres både positiv og negative effekter? Hvorledes kunne det lade sig gøre at en beboer på plejecentret kun skulle have en visitation til en genoptræning, i tilfælde af at denne vil herind og have genoptræning? Kan du forestille dig, at en fysioterapeut på X plejecenter ikke længere skulle visitere for genoptræning på plejecenteret, men selv kunne vurdere hvem der havde brug for træning? Dermed kunne fysioterapeuten ude på plejecenteret få væsentlig friere rammer i forhold til hvad denne må og kan lave sammen med beboerne. Bilag 3.2: Interviewguide til fysioterapeut Introduktion til vores projekt Vi skriver et bachelorprojekt hvor vi vil prøve at finde ud af hvilke strukturelle rammer en fysioterapeut på et Eden plejecenter arbejder under og hvordan man evt. kan optimere dennes arbejde. Vi har valgt X kommune fordi der her er et plejecenter der arbejder efter Eden filosofien, med en ansat fysioterapeut. Problemformulering Hvilke strukturelle rammer er man underlagt som fysioterapeut på et plejecenter der arbejder ud fra Eden filosofien og hvorledes kan denne implementeres i fysioterapeutens intervention med beboerne. Personlig baggrund og strukturel opbygning - Hvad er din baggrund med hensyn til uddannelse og tidligere jobs? - Hvad består dit arbejde i? - Hvor lang tid bruger du ca. på de forskellige dele af dit arbejde? Forberedelse, papirarbejde, træning, forflytningsvejledning andet? - Hvilke strukturelle rammer er du underlagt i dit arbejde? - Hvad synes du om disse rammer? Fysioterapeuten på plejecenteret Ting vi gerne vil omkring leder, økonomiske begrænsninger fordele ulemper - Side 60 -

61 - Hvilke fordele ser du ved et plejecenter der fungerer efter Eden principperne, personligt og set ud fra en fysioterapeuts synspunkt? - Hvilke redskaber har du til at implementere Eden i dit arbejde med beboerne og hvorledes gør du dette? - Hvilke fysioterapeutiske fordele kan du se ved at inddrage Eden i træningen af beboerne på plejecenteret? - Hvilke Ulemper kan du se? - Ved du hvilken effekt indførslen af Eden har haft på borgerne? - Hvordan gør du træningen personlig for den enkelte borger? Vision - Har du nogen ønsker el. ideer til hvordan dit arbejde kunne se ud? - Hvilke fordele kunne du se ved din stilling, hvis du fik friere rammer til at arbejde med beboerne og vil dette ændre deres medbestemmelse af den valgte behandling? dyr, planter, børn borgerrelateret? Rammer, mere/mindre tid, andre ting du gerne ville (må ikke nu) Bilag 3.3: Interviewguide til leder Introduktion til vores projekt Vi skriver et bachelorprojekt hvor vi vil prøve at finde ud af hvilke strukturelle rammer en fysioterapeut på et Eden plejecenter arbejder under og hvordan man evt. kan optimere dennes arbejde. Vi har valgt X kommune fordi der her er et plejecenter der arbejder efter Eden filosofien, med en ansat fysioterapeut. Problemformulering Hvilke strukturelle rammer er man underlagt som fysioterapeut på et plejecenter der arbejder ud fra Eden filosofien og hvorledes kan denne implementeres i fysioterapeutens intervention med beboerne. Personlig baggrund og strukturel opbygning - Hvilke opgaver varetager ældrechefen? Ting vi gerne vil omkring - Har du været med til at tage beslutningen om at få en fysioterapeut herud og hvorfor blev dette blev gjort? - Side 61 -

62 - Hvilke konsekvenser har det haft at der er blevet lavet denne ændring? - Hvorfor har man bestemt at dette plejecenter skal følge Eden principperne og er i underlagt de samme økonomiske rammer som de andre centre i Danmark? Fysioterapeuten på plejecenteret - Hvorledes har der været nogen effekt af at have en fysioterapeut fast herude på plejecenteret? - Er der lavet nogle interne regler for hvad fysioterapeuten må og ikke må? Visionen - Er det tænkt at der fremadrettet skal være en fysioterapeut fast på X plejecenter og hvorfor? - Har i en begrænsning for hvor meget af Eden tankegangen i vil implementere på arbejdspladsen? Visitationen. Hvordan er det blevet muligt at de har så mange tilbud og et tværfagligt team på stedet? Hvilke interne rammer er fysioterapeuten bundet af? Bliver der tænkt over hvilke ting en fysioterapeut kan bibringe Tanken om at det er en forflytningsvejleder ude i husene der står for forflytningsvejledningerne tyder på at de vil gå ret langt. - Side 62 -

63 Bilag 4 Retningslinjer for transskribering Til transskriberingsprocessen gjorde vi brug af skriveprogrammet Microsoft Word og som diktafoner gjorde vi brug af vores mobiltelefoner. Til at aflytte filerne, benyttede vi os af programmet VideoLan Client (VLC) hvilket gjorde det let at spole og ændre hastighed, således at vi lettest muligt kunne udføre transskriberingen. - Hver linje er angivet med et linjenummer og vi henviser til et dokument efter interview personernes benævnelser. - Interview personerne er benævnt V, F og L. - Vores navne er forkortet; N for, Mi for Mia Astrup Nielsen og Ma for. - Tænkepauser og fyldeord, såsom æh, øh og hmm er skrevet med. - Uforståelig tale er markeret med rødt og - Vores egne bemærkninger og bemærkninger hvor anonymiseringen er nødvendig er markeret med kursiv. - Markant mimik og ændring af toneleje blev efterfølgende sat ind af referenten, som et notat, således vi fik understreget hvis noget var ment på en bestemt måde. - Side 63 -

64 Astrup Nielsen En fysioterapeuts arbejde med Eden på et plejecenter Januar 2014 tine Kjerulf Narum s Kristian Kristiansen Bilag 5: Matrise Tema: Fysioterapeut fastansat på plejecenter Kode: V F L Supgrupp er: Fordele 216 en fastansat fysioterapeut, kan bedre gå rundt og spotte de her på plejecentrene. (ting plejepersonalet kan kontakte fysioterapeuten for). 275 Når fysioterapeuten går fast derude så er der større muligheder for at støtte op omkring personalet. 396 Målrettet træning kan for eksempel være at man træner i forbindelse med at man skal på toilettet. Det er måske der det kan være en fordel at de er på stedet hver dag og er i tæt kontakt med personalet. 220 (Er det godt at fysioterapeuten kender borgeren). Ja helt sikkert 383 Man kan jo lynhurtigt gå med ind, hvis man er der dagen lang. Hvis personale der har set det og det, kunne der være en mulighed for at du kan gøre det og det og man derved kan handle hurtigere, i stedet for at man skal til at igennem visitation osv. 388 Ja og fordelen ved at de kender borgerne. 244 Ergoterapeuten fra det centrale træningsteam og jeg diskuterede så længe at vi til sidst blev enige om at hun i hvert fald skulle have borgeren 4 gange, inden hun kan afskrive at den arm/hånd ikke kan komme i gang igen. Det syntes jeg var en sejr for det er til slut borgeren der er i centrum og hvad der er bedst for denne. For mit synspunkt er det lidt underligt at man på en halv time kan vurdere at den arm kommer aldrig i gang igen og hvordan kan man vide det. 252 når man arbejder centralt fra, har man den tid man får stukket ud, man får ikke daglige informationer om en borger. Jeg har en anden forudsætning for at komme ud til borgerne. Når ergoterapeuten kommer ud snakker hun med personalet og er til husmøder, men hun er afhængig af at det rigtige personale lige er til stede, får hun spurgt om det rigtige osv. hvilket er meget afgørende for den lille seance hos borgeren. For mig at se, så er det ikke den optimale løsning at man kommer på den måde. 262 jeg er ansat af lederen her på stedet, hvor det handler om hvordan ledelsens tilgang til borgeren her på stedet er. Hvilket er rigtig godt. 36 det er rigtig spændene og positivt at være i plejeboligerne med en tilgængelig fysioterapeut i stedet for at være centraliseret og komme ud og lave nogle opgaver. Jeg trives med at arbejde i et tværfagligt miljø. 63 skal der være nogen høje kompetencer til at opdage, hov nu sker der lige et skred her ved den her beboer i forhold til fysikken, på en eller anden måde og de skarpe øjne tror jeg ikke vores SOSU personale har og derfor har det skredet for os nogen gange i forhold til at sætte indsatsen i gang. 88 ( ) tværfagligheden, at få den bygget op, så man har respekt for hinandens forskellige vinkler på borgerens situation og kan se at samlet der løfter vi meget bedre, end at der er en der skal gøre det hele og sådan ser de det nu. hun er meget velkommen herude og gør en stor forskel. 126 vi skal køre det her Aktiv hverdag, det er jo en af de ting vi selv har peget meget på, at vi får for lidt træningspakker herude. For når terapeuterne ikke går her og ser hvad der sker, så opdager de jo ikke at nu skal der noget træning til, for så kan den beboer blive ved med at klare sig selv, hvis vi lige laver noget genoptræning i en periode, så kan hun klare sig selv igen. Det ser vi altså ikke i plejen så godt som en fysioterapeut, det skulle vi jo helst heller ikke. Det er jo der i har jeres styrke og ved det at terapeuterne kommer fra træningscentrene når vi har kaldt dem, så ser de det jo heller ikke for de kender jo slet ikke hverdagen for beboeren. Så derfor har vi jo næsten heller ikke haft nogen træningspakker. Jeg tror sidste år havde vi 80 timer i alt, til 60 beboere på et helt år. 93 Der flyttede en ny beboer ind som sidder i kørestol og hun ville så gerne med sin familie på ferie og de ville rigtig gerne have hende med. Men familien kunne ikke flytte hende fra seng til stol. Hvis fysioterapeuten ikke havde været her, så okay du kan ikke flytte dig fra seng til stol, Fordele for borgerne Nødvendi gheden Kunstige citater: Fordelen ved at fysioterapeuten er fastansat på stedet hver dag er at hun kender borgeren. Jeg kommer tættere på borgeren og kan afprøve forskellige situationer og kontekster for at teste borgerens funktioner og kan hjælpe, støtte og træne denne i ADL. hun kan bedre spotte hvilke borgere der kunne have gavn af træning samt at de kan træne i her og nu situationer. hun kan også handle hurtigere i akutsituationer. Jeg kan mingelere med min tid En fastansat fysioterapeut ville opdage skred meget hurtigere i forløbet. når fysioterapeuten - Side 64 -

65 Astrup Nielsen En fysioterapeuts arbejde med Eden på et plejecenter Januar 2014 tine Kjerulf Narum s Kristian Kristiansen okay jamen nej det er der jo ikke noget at gøre ved. Så kom fysioterapeuten indover og foreslår at i den her situation kan vi bruge et glidebræt, det snakker hun så med personalet og huset om og de var indstillet på at prøve at bruge et glidebræt. Så kontaktede fysioterapeuten visitationen og får at vide at man i X kommune laves ikke lave forflytninger, så kom hun så ind til mig. Der havde vi ellers stoppet for længst hvis hun ikke var her og så var beboeren ikke kommet på ferie med sin familie. hun spurgte mig hvad er det nu for noget, er det noget i har et princip om, jeg svarede det ved jeg ikke noget om, men jeg vil gerne prøve at spørge min leder. Jeg sender hende en mail om hvilken situation vi sidder i og spørger om vi har en regel om det her i kommunen, hvilket vi så ikke havde. Så får damen sit glidebræt og personalet og fysioterapeuten trænede med hende, så hun på sigt kunne komme med på ferie. Det er jo det som det handler om, det giver jo livskvalitet for den dame og hvis ikke fysioterapeutenhavde været her, så havde vi alle sammen stoppet. Sådan har vi mange små eksempler på ting som højner beboernes livskvalitet, fordi der er nogen øjne på som vi ikke tidligere har haft. 276 allerede i går havde vi fire eller fem træningspakker som vi aldrig har haft, det er nogle pakker vi ikke havde fået hvis hun ikke havde været her. 321 Ja altså jeg vil helst have en fysioterapeut, for det er træningen det her med at komme ud af sengen, komme i gang og holde kroppen i gang og det er jo lige nøjagtig det du siger at det at man skal ligge i tre uger og vente.. man skal simpelthen i gang, vi ved jo godt hvor hurtigt det går med kroppen hvis den ligger stille. 391 hvis man lader sig inspirere sig af hinandens gejst, så kommer der noget helt andet sjov ud af det. ikke er herude i hverdagen, og kender beboerne er der ingen der opdager hvem der har brug for træning for at kunne fortsætte med at klare ADL. Det ville ikke være optimalt hvis den centrale terapeut kom ud på plejecentrene og havde sat tid af på et bestemt tidspunkt og derudfra vurderer om borgerens skal have en træningspakke. hun får ikke daglige informationer om borgeren. Det er meget afgørende for den lille seance med borgeren, at det rigtige personale var til stede, til at besvare spørgsmål. hun er hurtigere til at tage beslutningen om at afslutte borgeren, på baggrund af en vurdering foretaget på en halv time. Da træningen kom centralt fra var der ventetider på op til 3 uger, hvilket har haft - Side 65 -

66 Astrup Nielsen En fysioterapeuts arbejde med Eden på et plejecenter Januar 2014 tine Kjerulf Narum s Kristian Kristiansen Ulemper 87 ( )fornemmelse af at der bliver lavet noget derude som vi ikke ved noget om. 203 (om da hun var ansat på plejecenter) ikke rigtig nogen styring ( )skal passe på med at det ikke bliver sådan noget med at der måske er en der bliver bevæget, og det ikke har noget værdi 246 ikke lige aftalt nogle spilleregler for hvordan man kan lave dette sammenarbejde faren ved det her, er at man kommer under en leder som syntes at der er nogen ting der skal være på en bestemt måde og så bliver man presset ind i noget man egentlig ikke syntes er en god ide(.) Det er der jeg ser faremomentet i det. Tværfagli ge fordele konsekvenser for borgerne. Her skal være nogle skarpe øjne med høje kompetencer, der kan opdage ændringer hos en beboer tidligt så borgeren kan komme i gang med træningen så hurtigt som muligt, hvilket har medført skred for os førhen i forhold til at sætte en indsats i gang tidligt i forløbet. Det går ikke at fysioterapeuten først kommer til når personalet langt inde i forløbet synes det er nødvendigt. -Jeg er glad for det er en fysioterapeut vi har ansat. Fysioterapeuten og personalet er i tæt kontakt og kan bedre kan støtte hinanden. - Side 66 -

67 Astrup Nielsen En fysioterapeuts arbejde med Eden på et plejecenter Januar 2014 tine Kjerulf Narum s Kristian Kristiansen Centralt ansat 229 jeg mærker forskellen i at jeg er her og ergoterapeuten kommer udefra, når jeg har borgeren, kan jeg mingelere med tiden. Hvorimod ergoterapeuten kommer på det tidspunkt hvor der er afsat tid, det er ikke fleksibilitet. hun er nød til at lave sine tests og har ikke muligheden for at prøve nogen forskellige ting af, Jeg kan mærke at hun hurtigere laver vurderingen vi kommer ingen vegne her. Hvor jeg kan afprøve i forskellige situationer, teste om sker der noget ved at ændre i konteksten. Jeg har lige haft diskussionen i dag, hun syntes hun skal afslutte borgeren og jeg syntes hun skal blive ved. 93 de der to gange om ugen hvor terapeuter kommer ud, hvor meget batter det egentligt? Det er det der sker i hverdagen der batter. 43 man kommer meget bedre ind på borgeren, jeg syntes man har større mulighed for at kunne hjælpe borgeren i de situationer hvor de skal have hjælp, støtte og træning. man kan sammen med det andet personale bedre iværksætte træning som man så kan følge op på, fordi man er der. 421 der er ingen tvivl om, at det har haft nogle konsekvenser for borgerene, da træningen kom udefra og ventetiderne var på op til tre uger. Specielt de svære borgere har brug for at der bliver sat i gang fra dag et. 67 hvis vi havde en terapeut med sin daglige gang herude, så ville hun opdage det meget hurtigere i forløbet 74 centralisere og jeg har jo i alle årene syntes at der er altså en skævbredning, fordi hvis man vil lave forebyggelse så kan det ikke nytte noget at dem der har de dygtigste briller på, de først kommer ind når hjælperne syntes det er nødvendigt. Under leder Når man er ansat under en leder, er faren at lederen laver reglerne og man kan blive presset til at lave noget ikke fysioterapeutisk relevant, eller at der ikke er nogen rammer for hvad man skal og må. Vi har fornemmelsen af at der bliver lavet noget vi ikke ved noget om og som ikke bliver dokumenteret. Jeg kan godt lide lederens tilgang til borgeren her på stedet. Man skal lade sig inspirere af hinandens gejst! - Side 67 -

68 - Side 68 -