Fysioterapeutisk arbejde med Eden på et plejecenter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fysioterapeutisk arbejde med Eden på et plejecenter"

Transkript

1 Fysioterapeutisk arbejde med Eden på et plejecenter A physiotherapist s work with Eden at a nursing home Et kvalitativt case studie Bachelorprojekt Januar 2014, FA10SX Udarbejdet af:, FA10155 Mia Astrup Nielsen, FA10143, FA10104 Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med de studerendes tilladelse jvf. lov om ophavsret af 31/5-1961". Denne opgave er udført af studerende på VIA University College, Fysioterapeutuddannelsen i Aarhus som et led i et uddannelsesforløb. Den forligger urettet og ukommenteret fra uddannelsens side og er således et udtryk for de studerende egne synspunkter

2 Abstrakt En fysioterapeuts arbejde med Eden filosofien på et plejecenter Fuld titel: En fysioterapeuts arbejde med Eden på et plejecenter. Det det i hverdagen der batter! - Et kvalitativt studie. Forfattere: Mia Astrup Nielsen,, Intern vejleder: Benthe Svane Eriksen Ekstern vejleder: Tine Kjeldsen Kontaktperson: Via University College, fysioterapeutuddannelsen i Aarhus, professionsbachelor projekt januar 2014 Baggrund: Antallet af plejecenterbeboere vil i fremtiden stige. Man flytter på plejecenter fordi man har brug for mere hjælp end hjemmehjælpen tilbyder. Ældre med lav fysisk kapacitet arbejder dagligt tæt på sin maksimale formåen. Eden filosofien arbejder for at fjerne ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed på plejecentre. Formål: Med dette projekt, forsøges belyst hvilke rammer, der kan påvirke fysioterapeutens arbejde på et plejecenter der arbejder med Eden filosofien. Samt anvende relevant teori til at argumentere for hvorledes Eden filosofien kan kobles sammen med fysioterapeutens intervention, så det er meningsfuldt for beboeren. Materiale og metode: Projektet er et kvalitativt case-studie af en fysioterapeuts arbejde på et plejecenter i X kommune, hvor der arbejdes ud fra Eden filosofien. Der er foretaget semistrukturerede interviews af den fast ansatte fysioterapeut på plejecentret, af plejecentrets leder og af kommunens visitator. - Side 2 -

3 Resultater: Dette projekt viser at fysioterapeuten har frie rammer fra ledelsens side, men er pålagt at søge visitation for hver gang denne vil igangsætte et træningsforløb. Der ses at fysioterapeuten inddrager have, børn dyr og andre meningsfulde elementer for beboerne, i interventionerne. Konklusion: Fysioterapeutens frie rammer giver mulighed for individuelt tilpasset, hurtigt igangsættende, meningsfuld fysioterapi på beboernes præmisser. I interventionen med beboerne inddrages have, dyr, børn og andre elementer beboerne kan relatere til, for at træningen skal give mening for beboerne. Visitationen fungerer som en kvalitetssikring, men kan grundet lang ventetid på svar, i værste fald, øge risikoen for fald i beboerens funktionsniveau. Perspektivering: Fysioterapeutens faste ansættelse og frie rammer, giver gode forudsætninger for individuelt tilpasset fysioterapi, hvilket formodes at være en fordel, sammenlignet med den mest sete form for fysioterapeutisk tilbud, hvor fysioterapeuten har base centralt og kommer ud på centrene og giver fysioterapi. Nøgleord: Eden Alternative, fysioterapi, person centreret pleje, plejecenter Anslag: Side 3 -

4 Abstract A physiotherapist s work with Eden at a nursing home Full title: A physiotherapist work with Eden at a nursing home. Det det i hverdagen der batter A qualitative case study. Author: Mia Astrup Nielsen,, In-house guidance: Benthe Svane Eriksen External guidance: Tine Kjeldsen Contacts: VIA University College, Faculty of Health Sciences - physiotherapist education in Aarhus, professional bachelor degree project January 2014 Background: The amount of nursing home residents is estimated to rise in the future. Due to lack of available care in private homes, many elderly choose to be relocated. The elderly with low physical capacity daily use close to their maximal capability. Objective: This project seeks to bring to light the conditions that may affect a physiotherapist work on a nursing home, which incorporates the Eden philosophy. This includes relevant theories that argue how the Eden philosophy can be, integrated with the physiotherapists work at the nursing home. Material and method: This project is a qualitative case study focusing on a physiotherapists work at a nursing home, which incorporates the Eden philosophy in an unspecified municipality. The nursing homes physiotherapist and manager along with the municipality s assessor have been interviewed under informal settings. - Side 4 -

5 Results: This project shows that a physiotherapist has free rein from the management; however, the therapist is required to apply for visitation every time she initiates a new rehabilitation program. The physiotherapist includes gardens, children, and animals as elements for the residents in the interventions. Conclusion: The physiotherapist free rein allows for personalized, quick initiating, meaningful physiotherapy on the residents premises. The visitation acts as a quality control, but due to long response times it may though in a worst-case scenario, increase the risk of a lapse in the residents ability. Discussion: The physiotherapist permanent employment and free rein allows for personalized physiotherapy, which is presumed to be an advantage compared to the most common physiotherapeutic offer, where a physiotherapist is centrally based and comes out to the centers in order to give physiotherapy. Keywords: Eden Alternative, physiotherapy, personalized care, nursing home. Anslag: Side 5 -

6 Indholdsfortegnelse Problembaggrund... 8 Formål Nøgleord Teori Eden Alternative Metode Valg af metode Videnskabsteoretisk tilgang Forforståelse Litteratursøgning Materiale Valg af sted Valg af informanter Dataindsamling Interviewguide Pilotinterview Interviewsituationen Etiske overvejelser Informeret samtykke Fortrolighed Tillid Databearbejdning ) Helhedsindtryk ) Identificere meningsbærende enheder ) Kondensering ) Sammenfattende betydning Resultat Analyse af indhentet data Kategori 1: Gældende rammer for fysioterapeut på plejecenter Kategori 2: Fysioterapeutens arbejdsopgaver Side 6 -

7 Kategori 3: At have en fastansat fysioterapeut på plejecenteret Kategori 4: Implementeringen af Eden i fysioterapeutens intervention Analyse af valgte artikel Diskussion Diskussion af metode Litteratur Valg af metode Valg af informanter og sted Interviewguide Pilotinterview Interviewsituationen Etiske overvejelser Databearbejdning Diskussion af resultat Kategori 1: Gældende rammer for fysioterapeuten på plejecenteret Kategori 2: Fysioterapeutens arbejdsopgaver Kategori 3: At have en fysioterapeut fastansat på et plejecenter Kategori 4: Implementeringen af Eden i fysioterapeutens intervention Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bilag Bilag 1: Edens 10 principper Bilag 2: Informeret samtykke Bilag 3: Interviewguide Bilag 3.1: Interviewguide med visitator Bilag 3.2: Interviewguide til fysioterapeut Bilag 3.3: Interviewguide til leder Bilag 4 Retningslinjer for transskribering Bilag 5: Matrise Side 7 -

8 Problembaggrund I 2013 boede personer i Danmark på plejecentre, i almene ældreboliger eller plejeboliger. Dette tal formodes at stige i fremtiden, i takt med at denne population ifølge dansk statistik vil blive fordoblet over de næste 30 år (Danmarks Statistik, 2013). Det er kommunen der i samråd med den ældre og dennes familie vurderer, om den ældre har brug for at komme på plejecenter. Ofte bliver denne proces fremskyndet af en bekymret familie, det kan let opleves som en stressfuld begivenhed at flytte på plejecenter og det kan føles som et overgreb for den ældre, da man i denne proces skal give afkald på en del af ens opbygget identitet i form af hus og personlige ejendele (Kofod, 2008). Man flytter på plejecenter fordi man af forskellige årsager ikke kan overskue hverdagen i ens hjem og har brug for mere hjælp end hjemmehjælpen kan tilbyde (ibid). Sundhedsstyrelsen anbefaler at ældre (65+) udover de daglige aktiviteter, er fysisk aktive mindst 30 minutter hver dag, med moderat intensitet. Forhindrer kroniske lidelser den ældre i at følge minimums anbefalingerne, er det vigtigt, at de ældre er så fysisk aktive som mulig (Beyer & Puggaard, 2008). Ældre med lav fysisk kapacitet arbejder dagligt tæt på deres maksimale formåen, ved at lave dagligdags aktiviteter så som at skulle ud af sengen, tage tøj af og på og klare toiletbesøg (Beyer & Puggaard, 2008). To ud af tre beboere på plejecentre lider af en demens sygdom (Andresen & Varning Poulsen, 2012) og risikoen for moderart demens fordobles hvert femte leveår efter 65 års alderen (Bruun & Smith, 2011) ældre personer føler sig ensomme og over halvdelen af plejecenterbeboere er uenige i at de har et socialt aktivt liv (Smith, 2011). Ifølge Nationalt videnskabscenter for demens, er målet for fysisk aktivitet til personer med demens ikke kun at bedre funktionsevne, bevægelighed, kredsløb og kondition, men også at støtte identitetsfølelsen og samtidig se en positiv indvirkning på kroppen, hjernen og humøret (Nationalt videnskabscenter for demens, 2013). - Side 8 -

9 Endvidere mener Alzheimerforeningen at fysisk aktivitet bør være baseret på oplysninger om personer med demenssygdoms livshistorier, vaner, værdier, behov, ønsker og præferencer (Alzhimerforeningen, 2013). Blandt ældre med en demenssygdom ses depression som en af de hyppigste komorbiditeter (Brostrøm, 2008). Studier viser at regelmæssig fysisk aktivitet er associeret med en lavere forekomst af depression og at en god kondition forebygger depression (Bruun & Smith, 2011) Eden Alternativ er en filosofi der ligger til grund for en kulturændring inden for ældreplejen og arbejder for, at fjerne ensomhed kedsomhed og hjælpeløshed hos beboerne på plejecentre. - Side 9 -

10 Formål Med dette projekt, forsøges belyst hvilke rammer, der kan påvirke en fysioterapeuts arbejde på et plejecenter der arbejder ud fra Eden filosofien, samt bruge relevant teori til at argumentere for hvorledes Eden filosofien kan kobles sammen med fysioterapeutens arbejde, så det er meningsfuldt for beboeren. Problemformulering Hvilke strukturelle rammer er man underlagt, som fysioterapeut, på et plejecenter der arbejder ud fra Eden filosofien og hvorledes kan denne implementeres i fysioterapeutens intervention med beboerne. Nøgleord - Strukturelle rammer: Hvem og hvad er fysioterapeuten på plejecenteret underlagt. - Plejecenter: Vi har i opgaven brugt ordet Plejecenter for en fællesbetegnelse for bo institutioner der tilbyder forskellig former for ældrepleje. - Eden filosofien: Se teoriafsnit vedrørende Eden Alternative. - Fysioterapeutens 1 intervention: Vi mener med dette fysioterapeutens direkte kontakt til beboerne og dennes samarbejde med personalet, som indirekte har en påvirkning på beboerne. 1 Ved tilkommen viden har vi fundet vigtigheden af at fysioterapeuten er fastansat, dette har vi ladet præge opgaven, da det kom til udtryk igennem vores gennemførte interviews og observationer. - Side 10 -

11 Teori Eden Alternative Eden Alternative er en "non-profit organization " med hovedsæde i USA, og med lokale organisationer over hele verden (Thomas, 2007). Gerontolog og plejecenterlæge William Thomas har udviklet Eden filosofien som grundlag for en kulturændring inden for ældreplejen, hvor man forsøger at arbejde sig væk fra institutionaliseringen, til at gøre plejecentre mere hjemlige. Filosofien bliver ført ud i livet på følgende tre niveauer; den personlige og den organisatoriske udviklingsproces, samt en udvikling af de fysiske rammer. Filosofien er opbygget af 10 principper til et liv værd at leve (se bilag 1). Princippernes formål er, at fjerne de tre plager; ensomhed, kedsomhed og hjælpeløshed, der ifølge Thomas står for størstedelen af lidelserne blandt ældre, samtidig forøges trivslen hos de ældre mennesker og dem der drager omsorg for dem. Dette gøres ved at omdanne plejeog omsorgsmiljøer til levesteder, fællesskaber og hjem, hvor alle involverede deltager og trives i hverdagslivets facetter, og ved at gøre dyr, planter, børn og spontanitet til en del af hverdagen (ibid). Filosofiens middel mod ensomhed er daglige, kærlige relationer til mennesker og dyr (Thomas, 2007). Midlet mod kedsomhed er spontanitet og variation i dagligdagen, noget som opnås ved at have omgivelser der tillader dette, såsom dyr og fleksibelt personale der tillader uforudsigelige situationer at opstå. Midlet mod hjælpeløshed er muligheden for både at modtage og drage omsorg for enten dyr, planter eller mennesker. Eden filosofien ser på meningsløse gøremål som nedbrydere af den menneskelige sjæl, og mener muligheden for at udføre meningsfulde gøremål er essentielt for menneskers sundhed. For at sætte de ældre i fokus, lægges der op til at skabe en flad ledelsesstruktur hvor beslutninger tages hos de ældre, eller dem der er nærmest knyttet til disse. Aldring anses her som en stadig mulighed for udvikling også selvom man bliver skrøbelig og har brug for megen støtte og hjælp. Filosofien hævder at der også i denne fase skal være fokus på - Side 11 -

12 livserfaring og vækst, i langt større grad end på forfald, uanset bolig og sygdom. Principperne skal tilpasses de lokale forhold, og efterleves derved individuelt (ibid). FA10155 Metode Valg af metode Projektets problemstilling belyses ved anvendelse af en kvalitativ metode, da disse bygger på teorier om menneskelig erfaring og fortolkninger (Malterud, 2011). Der er foretaget en litteratursøgning, samt lavet semistrukturerede forskningsinterviews til indhentelse af relevant data. En metode, der muliggjorde åbne spørgsmål blev vægtet for at sikre at få nuancer og temaer med, som vi, grundet vores manglende erfaring på området ikke selv havde overvejet. Gennem kvalitative semistrukturerede forskningsinterviews indhentes data baseret på interviewguides, da disse er egnet til at indhente oplysninger, beskrivelser og erfaringer fra informanters livsverden, til at belyse de ønskede emner (Kvale & Brinkmann, 2009). FA10155 Videnskabsteoretisk tilgang I projektet blev der benyttet en fænomenologisk tilgang til indhentning og beskrivelse af data, mens en hermeneutisk tilgang blev benyttet til fortolkning og bearbejdning af det indhentede datamateriale. Fænomenologisk analyse er, at udvikle ny kundskab om informanters erfaringer indenfor et bestemt felt uden at tilføre teori eller hypoteser (Kvale & Brinkmann, 2009). En informants berettelse om dette felt skal forstås som værende et enkeltstående tilfælde, hvilket betyder at man ikke skal tillægge det en forforståelse eller tolkning. Ved at forsøge at sætte egne holdninger, meninger og erfaringer til side, har vi benyttet den fænomenologiske tilgang under indhentning og beskrivelse af data (ibid). - Side 12 -

13 Ved en hermeneutisk tilgang til en tekst, skabes der mening i denne gennem tolkning (Malterud, 2011). Dette sker gennem en blanding af erfaringer, overvejelser, vurderinger, forforståelse og baggrundsviden. Dermed bygger denne tilgang også på egne erfaringer og viden, hvilket vi anvendte under fortolkning og bearbejdelsen af den indhentede information (ibid). Forforståelse I opgaven er anvendt en hermeneutisk tilgang, hvor bevidsthed om vores forforståelse ligger til grund for forståelse samt at disse hele tiden påvirker FA10155 hinanden. Vores teoretiske baggrund for træning og behandling af ældre beboere er bygget på viden vi har tilegnet os i forbindelse med undervisning, praktik ophold på lokalcentre, samt sommerferiearbejde på plejecenter. I den forbindelse har vi ofte fundet den fysioterapeutiske intervention som værende mangelfuld. I forbindelse med valgfaget Aktiv aldring blev et af gruppens medlemmer introduceret for Eden filosofien, som man på mange danske plejecentre arbejder ud fra og en undren over hvorledes denne påvirkede en fysioterapeuts arbejde opstod. Herefter arrangeredes uformelle besøg og samtaler med fysioterapeuter på fire forskellige plejecentre i tre kommuner. Efter besøgene blev vores forståelse ændret, vores forudsætninger for videre forståelse, vores forståelseshorisont blev udvidet. Derfor har vi med udgangspunkt i egne praktiske erfaringer, litteratur og de uformelle samtaler lært at en fysioterapeut der er fastansat på et plejecenter der arbejder ud fra Eden filosofien, har nogle muligheder for at implementere denne i beboerens hverdag, som den eksterne terapeut ikke besidder. Dette begrundes i vores problembaggrund med at størstedelen af populationen, en fysioterapeut er i kontakt med på et plejecenter lider af kognitive problematikker og ofte er præget af få ressourcer, at beboerne befinder sig i et punkt i livet, hvor der bør være fokus på livsglæde. - Side 13 -

14 Efter forstudiet havde vi det indtryk, at flere af rammerne en fysioterapeut arbejder under, virkede hæmmende på dennes arbejde. Vi tænkte at der måtte findes måder at strukturere det fysioterapeutiske arbejde på, så det ville være mere hensigtsmæssigt for beboer og fysioterapeut. Vi fornemmede en stemningsforskel på et af plejecentrene i forhold til de andre, hvilket vi til dels gav deres arbejde med implementeringen af Eden skylden for. Centeret virkede hjemligt, åbent, hyggeligt og personalet var mere imødekommende overfor vores tilstedeværelse. Litteratursøgning Med funden litteratur ønskes svar på hvorledes man tænker Eden filosofien ind i hverdagen på et plejecenter, samt finde effektmåling på inddragelsen af Eden filosofien på et plejecenter. Under et telefoninterview Karin Dahl fra Eden Danmark blev det forslået at læse Eden Alternative Håndbogen Kunsten at opbygge menneskelige fællesskaber og Et liv værd at leve, Eden Alternative i aktion, for at give os et overblik omkring selve princippet. Der blev brugt forskellige databaser til søgningen (se figur 1). Søgningen blev startet bredt med teksten Eden Alternative, hvilket gav 83 hits, hvoraf mange var for vores studie irrelevant. Herefter ændrede vi vores søgning til patient-centeret care, til dette gjorde vi brug af en PICO søgning, hvor vi gjorde brug af evidenshierakiet til udvælgelsen af artikler (Lindahl & Juhl, 2010). Database Søgeord PubMed, Google Scholar og Bibliotek.dk Eden Alternative P : Aged Or 80 and over OR Elderly OR old OR Senior AND nursing home resident* ( artikler) I: Patient Centered Care OR nursing home NOT hospital (12312 artikler) O: Quality of health care OR Quality of life Or Rehabilitation OR - Side 14 -

15 Exercise( artikler) Dette gav 590 artikler Afgrænsning Free full text available, Humans, English, Danish og 5 years publication dates. Figur 1 Der blev taget udgangspunkt i et review (Brownie, 2012) da dette ligger højt på evidenshierarkiet og da reviewets problemstilling matchede en del af vores problemformulering. Desværre gjorde reviewet kun brug af en artikel hvor interventionsgruppen blev valgt randomiseret, vi valgte den alligevel da forfatterne forholdte sig til dette. Til vurdering af dette review CASP tjeklisten anvendt, da denne fremgangsmåde gav et overskueligt billede af proceduren. Derefter gennemgik vi artiklerne som reviewet brugte, her blev Andersen og Matzens teori om kritisk læsning benyttet (Bak Andersen & Matzen, 2010). Artikler blev sorteret fra ud fra deres titel, dennes abstrakt og efterfølgende vurderede vi dem ud fra ovennævnte metode. Derudover gjorde vi brug af viden fra f.eks. og i vores problembaggrund. I opgaven blev der kun benyttet hjemmesider der vurderedes at have stor evidens, dette forsøgtes sikret ved at gennemgå deres kilder. Endvidere benyttede vi litteratur fra studiet til sagligt at argumenterer for, hvorledes man i højere grad kan tænke Eden filosofien ind i fysioterapeutens interaktion med beboerne på et plejecenter. FA10104 Materiale Valg af sted Som et forstudie, for at danne os et bedre billede af emnet, vi ville undersøge, blev der taget kontakt til fire plejecentre hvor der arbejdes ud fra Eden filosofien (Malterud, 2011). Alle de kontaktede plejecentre besøgte vi i 2-3 timer. På - Side 15 -

16 baggrund af et uafgrænset interesseområde, valgte vi her at bruge ustrukturerede observationer. Fokus lå på åbenhed, hvorved vi kunne danne os et så nuanceret og fordomsfrit indtryk som muligt (Dalland, 2012). Ustrukturerede observationerne af fysioterapeutens interventioner, plejepersonalets arbejde, de fysiske rammer og dele af beboernes dagligdag, blev udført, under rundvisninger på plejecentrene (Dalland, 2012). Under observationerne tog vi feltnoter og stillede spørgsmål, for at få mest mulig viden om emnet. Derudover havde vi under hvert besøg en uformel samtale med fysioterapeuten på stedet, der omhandlede dennes arbejde og Eden implementeringen. Et af plejecentrene udmærkede sig ved at være kommet længere i Eden processen, noget man tydelig kunne mærke på atmosfæren, de fysiske omgivelser og de ansattes måde at agere med, og tale om, beboerne på. Plejecentret var arrangeret i leve- og bomiljøer med 60 beboere fordelt på syv huse, med omkringliggende grønne områder med mulighed for udendørs aktiviteter. Personalet blev sendt på videreuddannelse, efter egne ønsker. X Plejecenter var det eneste af de fire steder, der havde en fysioterapeut fastansat, ydermere var denne ansat under lederen på plejecenteret og ikke gennem kommunen. Ud fra de uformelle samtaler, fandt vi, at den fastansatte fysioterapeut havde væsentlig friere rammer til at udføre af træning og aktiviteter, endvidere fik vi det indtryk at valgte plejecenter var åbent overfor nye tiltag. Dette gav nogle muligheder, som vi vurderede kunne give fordele i arbejdet ud fra Enden filosofien, hvilket gjorde det naturligt at bygge opgaven op omkring dette plejecenter. I opgaven benævnes udvalgte plejecenter efterfølgende X plejecenter og pågældende kommune benævnes X kommune. FA Side 16 -

17 Valg af informanter Efter udvælgelse af plejecenter, blev der foretaget en strategisk udvælgelse af informanter og vi fandt frem til tre informanter med forskellig baggrund og forskellige professioner i X kommune. Ønsket var at få belyst fysioterapeutens arbejdsvilkår fra forskellige vinkler for at få skabt et nuanceret billede af plejecenter X. Det vurderedes at disse informanter kunne give os et kvalificeret svar på vores problemformulering (Malterud, 2011). For at give læser indsigt i, og forståelse af, bagvedliggende tanker for valget af informanter, begrundes valg af informanter i nedenstående (Malterud, 2011). Visitator: Denne blev valgt på baggrund af dennes kendskab til de strukturelle rammer, en fysioterapeut er underlagt i dennes arbejde. Visitatorens arbejde og erfaringer med træning af beboere på plejecentrene i X kommune, kunne hjælpe til at belyse muligheder for ændringer af fysioterapeutens rammer. Endvidere ville et interview med visitatoren, kunne give et nuanceret billede af at have en fysioterapeut fastansat under lederen på plejecenter X. Fysioterapeut: Denne var et naturlig valg, da denne arbejder på X plejecenter og derved kunne give os indsigt i hvorledes Eden implementeres i arbejdet og hvilke strukturelle rammer denne møder i sit arbejde. Endvidere kunne vi gennem interview med fysioterapeuten få klarlagt arbejdsgangen på X plejecenter hvorved vi kunne få belyst mulighederne ved ikke at være centralt ansat. Lederen på X plejecenter: Lederen blev valgt da denne er fysioterapeutens leder og har arbejdet for at få fysioterapeuten fastansat og har været med til at udforme dennes strukturelle rammer. Lederen har stort kendskab til Eden filosofien gennem sit arbejde med at implementere dette på X plejecenter og vil kunne belyse fysioterapeutens rolle og muligheder på plejecenteret. FA Side 17 -

18 Juridiske vilkår Fysioterapeuten der er ansat af lederen på X plejecenter, kan udføre genoptræning eller vedligeholdende træning efter serviceloven, med det formål at beboeren kan bevare en så aktiv og selvstændig hverdag som muligt. Genoptræning efter 86, stk. 1 tilbydes beboere, der i en periode er svækket pga. sygdom, som ikke kræver hospitalsindlæggelse. Vedligeholdende træning efter 86 stk. 2 tilbydes beboere, der vurderes, at have behov herfor pga. nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, særlige sociale problemer eller kroniske lidelser. Træningen tilbydes så denne kan vedligeholde sine fysiske, psykiske og sociale færdigheder. Genoptræning efter 140 tilbydes patienter med behov for genoptræning efter hospitalsindlæggelser. Fysioterapeuten sender sin visitation af en beboer til Visitationsteamet i kommunen, som står for alle visiteringer til træningsydelser efter 140, 86.1 og Denne godkender eller afviser fysioterapeutens ansøgning. Dataindsamling Interviewguide Udarbejdelsen af interviewguiderne tog afsæt i Malterud og Kvale. Interviewguiderne er konstrueret efter opgavens problemformulering og vores FA10155 forståelse for emnet. Ved brug af det semistrukturerede forskningsinterview blev der skabt en åbenhed ved hjælp af tre temaer, der blev besvaret ved hjælp af forskningsspørgsmål (se figur 2). I hvert tema opstilledes spørgsmålsforslag, som undervejs kunne ændres, i tilfælde af at der skulle følges op på informantens svar, samt for at samtalen virkede så naturlig som mulig (Kvale & Brinkmann, 2009). Derfor blev spørgsmålene også formuleret i dagligtale. Der blev foretaget en indledende briefing, interviewet blev startet med et åbent indledende spørgsmål og afsluttet med en debriefing hvor cointervieweren og referenten fik mulighed for at stille supplerende spørgsmål og informanten mulighed for tilføjelser (ibid). Under første interview blev vores - Side 18 -

19 forståelse ændret, gennem ny tilkommen information, hvilket gav en ny forståelse af problemstillingen. Nogle af spørgsmålene i interviewguiden blev ændret (se bilag 3), i de efterfølgende interviews, på baggrund af dette blev vores viden dermed udvidet. (Malterud, 2011) FA10143 Temaer Forskningsspørgsmål 1. Personlig baggrund og strukturel Hvad er individuelles faglige baggrund? opbygning. Hvordan er rammerne opbygget for fysioterapeuten på plejecentret? 2. Fysioterapeuten på plejecentret. Hvilke muligheder giver det at fysioterapeuten er decentralt ansat? 3. Vision Hvilke muligheder ses ved strukturændringer fremadrettet? Figur 2 Pilotinterview Da interviewerfaring opnås gennem afprøvning (Kvale & Brinkmann, 2009) og grundet begrænset erfaring med brug af interview til dataindsamling, vurderedes det relevant at foretage to pilotinterview af medstuderende, med det formål, at undersøge om interviewguiden var forståelig, for lang og tilstrækkeligt dækkende. Efter tilbagemelding rettedes spørgsmål til og grundet den valgte tidsramme under interviewet forkortedes interviewguiden. FA10143 Interviewsituationen De tre individuelle interviewsituationer bliver beskrevet yderligere nedenfor. I starten af hvert interview underskrev informanten et informeret samtykke og godkendte at dette blev optaget af tre mobiltelefoner, hvilket blev gjort i tilfælde af - Side 19 -

20 svigtende teknik. Hver informant valgte hvor interviewet foregik og disse blev fortaget på informanternes respektive arbejdspladser, med det henblik at ulejlige informanten mindst mulig, samt skabe trygge rammer for denne. Der blev valgt en interviewer og en co-interviewer, der havde til opgave at komme med supplerende spørgsmål, samt en referent der noterede bevægelser og ansigtsudtryk hos informant og interviewer. Da kvaliteten af data afhænger kvaliteten af interviewerens færdigheder, skøn af situationen og viden om emnet (Kvale & Brinkmann, 2009), vurderedes det relevant at interviewer og cointerviewer byttede roller under de tre endelige interviews. Grundet sprogbarrierer blev samme gruppemedlem valgt til at referere under hvert interview. Vi sad på samme måde i forhold til informanten under hvert interview (se figur 3). Informanten sad for enden af bordet, med co-interviewer og interviewer på den ene side af bordet og referenten på den anden side. Denne opstilling blev valgt for at referenten sad lidt væk fra informanten gjorde at denne kom lidt i baggrunden, og dermed blev mindre forstyrrende, samt at denne afstand gav gode muligheder for at se bevægelser og blikke. Der forsøgtes vha. opstillingen, skabt en situation hvor informanten og interviewer kunne samtale så ligestillet og rolig som muligt, hvorved vi kunne anskaffe os mest mulig viden (se figur 3). Da kvaliteten af data afhænger kvaliteten af interviewerens færdigheder, skøn i situationen og viden om emnet (Kvale & Brinkmann, 2009) vurderedes det relevant at interviewer og co- - Side 20 -

21 interviewer byttede roller under de tre endelige interviews. Figur 3 Interviewet med visitatoren foregik i et rum med tre senge der normalt blev brugt til forflytningsundervisning og et bord med seks tilhørende kontorstole. Interviewet startet kl en hverdag og varede i 55 minutter. Den der stod for kontakten til informanten over telefon, blev valgt som interviewer, hvilket blev gjort i håb om at det ville give kontinuitet og tryghed for informanten. Det var ydermere valgte interviewer der på daværende tidspunkt besad mest viden om emnet som visitatoren skulle belyse. Til at starte med var der en spændt stemning, dette løsnede dog efterhånden op, som samtalen skred frem og til slut endte informanten med at vise yderligere interesse vedrørende emnet og vores tanker, samt holdninger hertil. Interviewet med fysioterapeuten foregik i et stort fællesrum, som blandt andet bruges til konferencer, begravelser, gudstjenester og andre fælles aktiviteter. Interviewet blev gennemført i en behagelig sofa med udsigt over de grønne områder, dette startede kl en hverdag og varede i 1 timer og 14minutter. - Side 21 -

22 Under de uformelle samtaler havde vi allerede stiftet bekendtskab med informanten. Den valgte interviewer var den der på daværende tidspunkt havde størst indsigt i Eden filosofien. Der var gennem hele interviewet en behagelig afslappet tone mellem interviewer og informant. Interviewet med lederen af plejecenteret foregik på dennes kontor på arbejdspladsen, da dette passede informanten bedst. Interviewet fandt sted kl en hverdag og varede i 1 time og 16 minutter. Den interviewer der telefonisk tog kontakt med informanten og havde mest viden på området, blev valgt som interviewer. Vi oplevede samtalen som værende uformel og afslappende. FA10155 Etiske overvejelser Informeret samtykke Hver informant blev kontaktet telefonisk, her gjorde vi rede for projektets formål og metode, herefter blev der tilsendt et informeret samtykke. Dette blev gjort for at informanten privat kunne tage stilling til om denne ønskede at deltage og ikke følte sig presset af vores tilstedeværelse. Inden interviewets start fik vi det informerede samtykke underskrevet, retur og informanterne blev i henhold til Helsinkideklarationen forsikret om anonymitet i opgaven for, at de kan værne om egen integritet. Samtykkeerklæringen indeholdt derudover oplysninger om at deltagelse i projektet er 100 % frivilligt og at informanterne når som helst kunne trække sit tilsagn om deltagelse tilbage. I tilfælde at informanterne havde spørgsmål eller problemer, fremstod vores kontaktoplysninger tydelig på det informerede samtykke (Glasdam & Beedholm, 2011). FA10155 Fortrolighed For at sikre informanternes anonymitet omtales den pågældende kommune som X kommune, plejecenteret som X plejecenter og informanterne blev omtalt ved - Side 22 -

23 profession. Informanterne blev oplyst om, at en fuldstændig anonymisering kan være svær at gennemføre, da det for de deltagende informanter vil være gennemskueligt hvem der står for hvilke udtalelser. Da opgaven vil være offentlig tilgængelig, kan det at der er få kommuner med en fysioterapeut fastansat af lederen på et plejecenter med de beskrevne faciliteter, give en risiko for, at X plejecenter vil kunne genkendes. FA10155 Tillid Under interviewene blev der vægtet at interviewer stillede spørgsmål der ikke var krænkende, men var tillidsfuld, troværdig og tilstede under samtalen. For at give informanterne en god oplevelse blev interviewsted valgt af informanterne. Dette blev i hvert tilfælde gjort i uforstyrrede rum på de respektives arbejdsplads (Glasdam & Beedholm, 2011). For at sikre de indhentet data mod misforståelser fik de tre informanter, efter interviewet, tilsendt den transskriberede udgave af sine udtalelser, og godkendte derefter at de stadig stod ved disse. Dette blev også oplyst i starten af interviewet. FA10155 Databearbejdning Transskriptionen blev foretaget af et gruppemedlem og foregik på dagen for interviewene, samt efterfølgende dag. Formålet med dette var, at have interviewene så frisk i erindringen som muligt. Der blev i forbindelse med transskriptionen foretaget standardvalg i forhold til, at skrive ordret hvad der bliver sagt, og forskellige udtryk er inkluderet (Kvale & Brinkmann, 2009) (bilag 4). Enhver transformering af et interview fra talesprog til skriftsprog, er ikke en fuldstændig gengivelse af interviewsituationen, da man ikke får det sociale samspil nedskrevet, så som stemmeleje og kropsudtryk, (ibid) hvilket kan påvirke resultatet. For at sikre reliabiliteten og at transskriberingen blev udført så præcist som muligt, blev - Side 23 -

24 interviewene afspillet i fuld længde og sammenlignet med transskriptionen, af de to resterende gruppemedlemmer. Efter analysen af transskription sendtes udtalelserne tilbage til informanterne til godkendelse for dermed at højne den interne validitet. Databearbejdningen blev udført trinvist ved brug af Malteruds (2008) tværgående analyse af kvalitativ data, som bygger på dekontekstualisering og rekontekstualisering. Det organiserede datamateriale blev, igennem de fire nedenfor beskrevne trin, fortolket og sammenfattet og bygger bro mellem rådata og resultater (Malterud, 2011). FA ) Helhedsindtryk Gruppemedlemmerne gennemlæste individuelt transskriberingen for at skabe et kendskab og helhedsbillede af indholdet. Efterfølgende sammenfattede gruppens medlemmer, i fællesskab, fem temaer (Malterud, 2011). Under arbejdet forsøgtes en objektiv holdning til indholdet holdt, med tanke på åbenhed overfor indholdet. Hver informant blev tildelt en farve inden dekontekstualiseringen, således, at deres udsagn kunne genkendes i efterfølgende analyse. FA ) Identificere meningsbærende enheder I dette trin blev elementer af materialet sat sammen i ovennævnte temaer ved hjælp af en dekontekstualisering. Materialet som skulle studeres nærmere og de dele af teksten, som kunne belyse problemstillingen blev sorteret fra det resterende materiale (Malterud, 2011). De meningsbærende dele identificeredes og blev organiseret efter en tematisk og kodestyret gruppering. Denne gennemarbejdning blev gjort individuelt af gruppens medlemmer. Materialet blev efterfølgende, på gruppebasis, organiseret i en matrise (bilag 5), som blev benyttet til sammenfatning og validering i analysens slutfase (ibid). Temaet vision vurderedes efterfølgende - Side 24 -

25 irrelevant i forhold til besvarelse af problemformulering og indholdet sorteres ud på de fire resterende temaer og vi holdte fast i følgende; visitation, fysioterapeutens arbejde, strukturelle rammer og Eden filosofien. FA ) Kondensering Ved kondensering af indholdet i forrige trins identifikation og klassifikation blev meningen hentet systematisk ud (Malterud, 2011). Det blev vurderet om indholdet i de enkelte kodninger var tilstrækkeligt meningsbærende. Hver Kodegruppe har forskellige meningsaspekter og blev derfor sorteret, individuelt, i tilsvarende subgrupper (ibid). Efterfølgende blev der i samarbejde fundet, hvilke titler til subgrupperne, der var mest relevante i forhold til besvarelsen af problemformuleringen. Indholdet blev tolket ud fra vores faglige perspektiv og ståsted. Supgrupperne virkede dermed som analyseenhederne og herudfra udvikledes kunstige citater, der blev brugt som udgangspunkt for resultatpræsentationen (ibid), her identificeredes mulige citater; guldcitater, hvilket blev brugt i fjerde trin, som en dækkende illustration af resultaterne. Dette gøres for at belyse nuancer i et udsagn, samt gøre det lettere at kommunikere betydningen til læseren (Kvale & Brinkmann, 2009). FA ) Sammenfattende betydning I rekontekstualiseringen vurderedes det, i fællesskab, om resultaterne fortsat var gyldige sammenlignet med transskriberingen. For hver kodegruppe lavedes en analytisk tekst, hvor det blev formidlet hvad materialet fortalte om projektets problemformulering. Denne tekst repræsenterede resultaterne (Malterud, 2011), det blev her vurderet om guldcitaterne fortsat var relevante eller nye guldcitater skulle identificeres. Fire kategorier blev identificeret ud fra oprindelige koder og temaer, disse repræsenterede den nytilkomne indsigt og aktuelle fænomen. Disse kategorier ses i nedenstående resultatafsnit. Sidst i analysetrinet - Side 25 -

26 blev en revalidering udført, for at tjekke om transskriberingen fortsat stemte overens med resultatet og vi fandt at resultatet kunne føres tilbage til transskriberingen. Den analytiske tekst blev i resultatafsnitet holdt op imod den foreliggende teori. FA10143 Resultat Analyse af indhentet data Citaterne afsluttes med et L,V eller F alt efter om det er lederens, visitatorens eller fysioterapeutens udtalelse der bliver henvist til, efterfølgende nummer illustrerer fra hvilken linje i transskriberingen citatet er taget ud fra. Kategori 1: Gældende rammer for fysioterapeut på plejecenter Til besvarelse af denne problemstilling tages der hovedsageligt afsæt i koderne; visitationen og fysioterapeutens rammer. Visitationen: Fysioterapeuten på plejecenteret er forpligtet til at visitere og sætte tid på alt, hvad denne laver med beboerne, hvilket fungerer som en kvalitetssikring for beboerne samt, at skaffe plejecenteret ressourcer til behandlingen. I X kommune har man lavet et system, hvor der søges en bestemt pakke og derved modtages en forudbestemt træningspakke, efterfølgende har terapeuten mulighed for at ansøge om en forlængelse. Men som X plejecenters fysioterapeut udtaler, kræver dette at pakkerne eller beboere kan tilpasses hinanden: ( ) jeg syntes der går noget bureaukrati i det, det bliver kassetænkning, hvis det ud fra det jeg siger ikke passer ned i den kasse som de har derinde, så bliver beboeren tabt i det system. (F:264) Fysioterapeuten bruger meget tid på visitationerne, denne forsøger så vidt muligt, at inddrage både beboerne og plejepersonalet i denne proces. I nogle tilfælde har man været nødt til at vente i over to uger på, at få godkendt visitationen. - Side 26 -

27 Visitationsteamet forklarer, at de sender enten godkendelsen eller afslaget videre på dagen eller dagen derefter. Der sidder i kommunen et centralt terapeutteam som fordeler de opgaver, der kommer fra visitationen. Vi formoder, at det er her flaskehalsen opstår og lederen på plejecenteret udtaler: ( ) Vi går lidt med små skridt for ikke at træde nogen over tæerne og dette er så kompromiset indtil videre (L: 245) Lederen uddyber at denne håber, man i fremtiden kan være foruden denne proces, da fysioterapeuten selv kan stå inde for om ansøgningen er fysioterapeutisk relevant eller ej. Terapeuter på centeret: I X kommune er der lavet en række tilsynsrapporter, for at sikre, at kvaliteten af plejen er i top. X plejecenter har tidligere gentagende gange, fået anmærkninger på træningsindsatsen. Disse rapporter er at finde på X kommunes hjemmeside hvor der forslås små styrketrænende tiltag i hverdagen, for at forebygge immobilitet. Lederen, på centret, har påpeget overfor ældrechefen, at dette er svært at gøre bedre, så længe terapeuten er ansat centralt. Tanken er, at man ved at have en terapeut fastansat på centeret, kan løfte kvaliteten af tilbud og pleje, man tilbyder beboerne. Hvilket kunne være en øget udgift for kommunen, grundet højere antal godkendte træningspakker, men alle borgere skal, uanset bopæl, have de samme vilkår. Fysioterapeuten på X plejecenter er underlagt plejecentrets leder. Stillingen opstod som følge af muligheden for at ansætte en terapeut indenfor jobrotation. Det er plejecenterets eget budget der finansierer fysioterapeutens arbejde, men for hver gang denne får godkendt en træningspakke, modtager de et forudbestemt beløb fra kommunen. Visitationen er til for at styre de ressourcer, der er at finde på de forskellige institutioner i kommunen og fungerer også som en kvalitetssikring af den træning, der tilbydes. - Side 27 -

28 Tit når vi får henvisninger mangler mål for træningen, vi oplever tit at de har trænet med total demente og udadreagerende beboere, uden mål. Der er vi dem der er med til at styre det. (V:71) Førhen, inden centraliseringen af terapeuterne, var fysioterapeuterne også fastansat ude på plejecentrene, hvilket der har været delte meninger om blandt vores informanter. En havde en oplevelse af at distriktsfysioterapien tidligere fungerede således, at beboerne kunne deltage i terapi i form af underholdning, at drikke kaffe, spille bankospil og dyrke stolegymnastik. Her var oplevelsen at der ikke altid var styr på, hvilke opgaver man som fysioterapeut blev sat til at udføre, da det var lederen på centeret der bestemte hvilke opgaver denne blev sat til. På X plejecenter er der endnu ikke opstillet regler for hvad fysioterapeuten må og ikke må. Princip 10 omhandler vigtigheden af en klog, engageret ledelse hvilket er meget relevant, også for fysioterapeutens arbejde (se bilag 1). Dette emne har de tre informanter en meget blandet holdning til, men lederen udtalte: Fysioterapeuten bestemmer selv hvordan denne vil arbejde, det er jeg sikker på denne godt selv kan håndtere, vi har et møde hver 2. måned hvor vi snakker om opgaver fysioterapeuten har haft. (L:193) Fysioterapeuten på stedet har indtil videre meget frie rammer, hvilket skyldes dels at stillingen stadig er meget ny og at man fra lederens side med vilje ikke vil diktere hvad der er fysioterapeutisk arbejde. Denne synes, at dette til tider kan virke let frustrerende og udtaler følgende om sin integritet. ( )så længe man har den tankegang at det er et sammensurium så er jeg ikke bange for at miste integritet, jeg tror faktisk at man måske vil opdage at ved at være mere hverdagsrehabiliterende og se på den enkelte beboer, så vil opnå bedre resultater.. (F:463) FA Side 28 -

29 Kategori 2: Fysioterapeutens arbejdsopgaver Til besvarelse af dette afsnit er der taget udgangspunkt i koderne; tidsbegrænsninger, forflytningsvejledning, arbejdsopgaver og hvad fysioterapi er. Fysioterapeuten, på X plejecenter, bruger omkring en tredjedel af sin tid på at arbejde med de træningsplaner denne får godkendt, derudover bruges cirka en tredjedel på opstarten af projektet Aktiv hverdag. 10 % af tiden bliver brugt på dokumentationsføring og resten af tiden bruges på udflugter samt på et samarbejde omkring opføring af en dyrefold. Her er tanken at fysioterapeuten kan bidrage med faglige redskaber til at få skabt et miljø omkring folden, hvorved der er muligheder for at integrere beboerne i plejen af dyrene og skabe meningsfuld træning herudfra. Fysioterapeuten har, ved at være fast på centeret, mulighed for at gå med i morgenseancer og her inddrage plejepersonalet i eventuelle øvelser og korrektion. Jeg er med personalet hvor vi tager morgenseancen sammen, afhængig af beboeren. Det giver ikke mening at jeg laver noget og sætter en masse ting i gang uden at det andet personale også er omkring. (F: 51) Endvidere har personalet, ved at have en fastansat fysioterapeut, fået mulighed for at ringe denne op, når de står i en problematisk situation. Således kan terapeuten være til stede i løbet af få minutter og i fællesskab kan personalet og terapeuten finde en løsning på problematikken. Personalet ringer mere i nuet når de står i for eksempel forflytninger, der ikke fungerer, i stedet for at teoretisere over det bagefter. Det fungerer bedre sådan. (F: Beboerne på et plejecenter er, som nævnt i problembaggrunden, præget af få 57) ressourcer og skal ofte have hjælp til eksempelvis morgenseancen. En akut ændring i beboernes funktionstilstand vil i mange tilfælde kræve en ændring af forflytningsvejledningen. Her er det uden tvivl en stor hjælp for fysioterapeuten, at denne kan være en del af morgenseancen i stedet for, at plejepersonalet - Side 29 -

30 efterfølgende skal beskrive hvorledes de oplevede situationen. Herved mindskes bias og tiden for interventionen bliver holdt på et minimum, hvorved en eventuel sengeliggende tid muligvis vil kunne undgås. Terapeuten udtaler, at denne ser sig selv som en forstyrrelse, der har til opgave at gå med personalet til forflytninger og morgenseancer. Her kan denne bidrage med forslag til små ændringer i de vante arbejdsgange, samt på samme tid, være støttende og til rådighed når de har brug for det. Ofte er terapeutens indspark i forflytningerne og de daglige gøremål, hvorledes man får brugt beboerens egne ressourcer og hvordan man får trænet det naturlige bevægemønster, ved at denne kan deltage i de egentlige forflytninger. Træningen kan, for fysioterapeuten, være mange ting. Denne udtaler, at der på stedet, aldrig kun bliver trænet f.eks. styrketræning, men at denne altid bliver lagt sammen med en ADL funktion. Dog bliver det stadig holdt for øje, at man i enkelte tilfælde er nød til at udføre specifik behandling, for eksempelvis at øge beboerens bevægelighed. ( ) når jeg træner rejse-sætte-sig, som jo er muskelstyrke og går en tur eller træner bevægeligheden af et led specifikt for derefter at overføre det til en dagligdagsrelation, som vi også laver. For mig og for beboeren giver det mere mening hvis jeg hele tiden relaterer den specifikke træning hverdagsrelaterede opgave. (F: 111) Visitationsteamet er underlagt en række kvalitetsstandarder, der bruges som et redskab, til at vurdere om en eventuel beboer kvalificerer sig til at modtage en træningspakke. Her har man oplevet en række eksempler, hvor der er blevet ansøgt om en træningspakke, hvor der ikke er opsat et mål og argumentationen; det er godt at komme op og stå er ikke nok. - Side 30 -

31 ( ) Dersom nogen vil træne med en beboer, hvor der er chance for at denne vil kunne få skader, skal dette vejes op imod hvad man reelt set vil kunne få ud af træningen. (V: 132) Fra visitationens side opleves det nogle gange, at det er plejepersonalet der kontakter visitationen, med et ønske om at kunne give en beboer noget hjælp i form af træning, men træningen bør dog ikke udføres for enhver pris. Det udtales, at man skal huske at populationen, fysioterapeuten og plejepersonalet tilbringer deres tid med, i mange tilfælde, er kognitiv ramt og i nogle tilfælde kan reagere aggressiv. Endvidere udtales det, at man her bør fokusere på en meningsfuld og værdig hverdag i stedet for ønsket om at få en beboer op at stå igen. I sådanne situationer og andre komplekse tilfælde, tager man fra visitationen ud og ser dette direkte. Hvorefter de gerne tager diskussionen, om eventuel træningspakke, op med personalet på stedet. Men som terapeuten udtrykker, skal man også have for øje, at det man har at gøre med beboere i eget hjem og ikke patienter. I mange tilfælde kan man, som fysioterapeut, opnå stor succes, ved at gøre træningen så hverdagsrelateret og meningsfuld som muligt. I sådanne situationer er det en hjælp at rammerne endnu ikke er så fastlagte. Jeg kan godt være bange for den Movement Science der var her for nogle år tilbage. Hvor hvis man som fysioterapeut bare kommer fra a til b så er det godt nok. (F: 459) FA10104 Kategori 3: At have en fastansat fysioterapeut på plejecenteret. I denne kategori er anvendt besvarelser fra temaet Eden implementeringen under koderne tankegangen, dyr og børn samt temaet fysioterapeut fastansat på plejecenter. Fordele for beboeren: Fordelen ved at have en fysioterapeut fastansat på et plejecenter er, at denne får en kontakt og relation til beboeren, får daglige - Side 31 -

32 informationer om beboeren og dermed kender denne. Hvilket gør, at fysioterapeuten får bedre indsigt i, hvad den individuelle beboer gerne vil lave i sin hverdag, hvad der giver mening for denne, hvad dennes interesser er og hvad dennes mål og ønsker er i forbindelse med træningen. Fysioterapeuten kan i beboerens hverdag afprøve forskellige situationer og kontekster for at teste beboerens funktioner. Dermed kan fysioterapeuten hjælpe, støtte og træne beboeren i ADL. Derudover kan fysioterapeuten bedre spotte, hvilke beboere der kunne have gavn af træning og de kan træne i her og nu situationer samt handle hurtigere i akutsituationer. Fastansættelsen af fysioterapeuten gør, at denne kan mingelere med sin tid, således at træningen foregår når beboeren gerne vil og på dennes præmisser. Dermed bliver anvendelsen af princip nummer 8, hvor vigtigheden af at beslutninger tages af, eller så tæt som muligt på beboeren højnet (se bilag 1). Fysioterapeuten har mulighed for at arrangere holdtræning, i form af svømning og udehold, der passer til forskellige beboeres ønsker og behov, hvilket denne også nærer et ønske om, at udvikle i fremtiden. Nedenstående er et eksempel på situation der, via den fastansatte fysioterapeut, kan være med til at højne beboerens livskvalitet. Der flyttede en ny beboer ind som sidder i kørestol, hun ville så gerne med sin familie på ferie ( ). Men familien kunne ikke flytte hende fra seng til stol. Så kom vores fysioterapeut indover og foreslår at bruge et glidebræt, ( ) (L:93) Fysioterapeuten arbejdede længe på at få visiteret et glidebræt, (...) og personalet og fysioterapeuten trænede med hende, så hun på sigt kan komme med på ferie. ( ) hvis ikke fysioterapeuten havde været her, så havde vi alle sammen stoppet. (L:93) Nødvendigheden: Det er nødvendigt, at have en fastansat fysioterapeut på plejecentrene mener stedets leder, da denne, med skarpe øjne, kan opdage - Side 32 -

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer

Vi kan kun når vi. samler vores kompetencer Vi kan kun når vi Etkvalitativtstudieafdetsundhedsfaglige personaleserfaringermedhverdagsreha5 samler vores kompetencer bilitering UCSJ ErgoterapeutuddannelseniNæstved 0550152015 Vikankunnårvisamlervoreskompetencer"

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år

Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Fysioterapeutuddannelsen, Odense PPYCS, foråret 2014 Sammenhæng mellem 100 meter fri tider og aerob effekt hos konkurrencesvømmere i alderen 10-16 år Correlation between 100 meter freestyle swim times

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Kvalitetsstandard 85

Kvalitetsstandard 85 Baggrund og formål Social og Sundhedsforvaltningen i Middelfart Kommune har siden primo 2013 arbejdet med kvalitet, udvikling og styring af 107 og 85 indenfor handicap og psykiatriområdet. Det overordnede

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål

Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview. Briefing. Hvem er vi? Præsentation af interviewerne og projektets formål Bilag 13: Interviewguide til semistrukturerede interview Briefing Præsentation af interviewerne og projektets formål Hvem er vi? Gruppen består af: Kristina, Britt og Virdina. Vi læser Klinisk Videnskab

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning

Evaluering af projekt ensomhed. Indledning Evaluering af projekt ensomhed Indledning Der blev taget beslutning om, at der skulle ansættes fire ergoterapeuter på de fire udvalgte ældrecentre. Grunden til at der blev ansat ergoterapeuter, er at man

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen

NYT PARADIGME. - Aktivitet/træning i hverdagen NYT PARADIGME - Aktivitet/træning i hverdagen 1. Historik Lyngby-Taarbæk Kommune har siden 2009 gennemført 2 projekter på ældreområdet med det formål at undersøge effekten af en målrettet træningsindsats

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178

Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse på plejehjem deres j.nr. 2012 1178 Indenrigs og Socialministeriet, Holmens Kanal 22 1060 København K Att. Søren Svane Kristensen København, den 11. april 2012 Vedr.: Høringssvar om Ældrekommissionens rapport Livskvalitet og selvbestemmelse

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde

Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde Social og Sundhed Varde Kommune Indsatsområde Indsatsområde Alarm og pejlesystemer - fx chips i sko, gps, døralarm, rumføler, særlig døråbner, trædemåtte Lovgrundlag: Servicelovens 82, 87 +124-127 Funktionsniveau

Læs mere

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Projektbeskrivelse. Projektets titel Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem Baggrund/ problembeskrivelse Kommissionen om livskvalitet og selvbestemmelse i plejebolig og plejehjem fremlagde i sin

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse

VÆR MED. Spilleregler. for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler for samarbejdet mellem frivillige og professionelle i Sociale Forhold og Beskæftigelse VÆR MED bliv frivillig i Sociale Forhold og Beskæftigelse Spilleregler 1. Skab klare rammer 1.1 Ansatte

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Notat. Forord Generelle oplysninger

Notat. Forord Generelle oplysninger Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat

Læs mere

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse

Årsrapport. Center for Omsorg og Ældre. Uanmeldte tilsyn Oktober 2013. Helsingør Kommune. Årsrapport 2013. Indholdsfortegnelse INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Indholdsfortegnelse 1 Oplysninger... 2 2 Tilsynsresultat... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3 Årsrapport Anbefalinger... 2013 Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 4 Observationer

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Hvordan skrive en projektprotokol?

Hvordan skrive en projektprotokol? Hvordan skrive en projektprotokol? Vejledning til Specielle Interesse Grupper (SIG) i Fagligt selskab for nefrologiske Sygeplejersker (FS nefro) Faser i et projekt BEGREBSFASEN (hvad vil jeg undersøge?)

Læs mere

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014

Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Tilsynsrapport på serviceloven 86 stk. 1 og 2 2014 Jytte Normann, Halsnæs Kommune Tinne Westerlund, Frederikssund Kommune Jane Andersen, Hillerød Kommune Tilsynsrapport på serviceloven 86 st. 1 og 2 i

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00

Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter. Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Hvalsø Ældrecenter Mandag den 3. december 2007 fra kl.13.00 Indledning Vi har på vegne af Lejre Kommune aflagt tilsynsbesøg på Hvalsø Ældrecenter. Generelt er formålet

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning

Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Ansøgning om rehabiliteringsophold - vejledning Via dette skema kan du som borger ansøge om et rehabiliteringsophold eller forløb ved kommunens rehabiliteringscenter (jf. bestemmelserne i Serviceloven

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser.

Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. December 2010 Årgang 3 Nummer 4 Implementering af kliniske retningslinjer sygeplejerskernes oplevelser. René Richard, Klinisk Oversygeplejerske, SD, MKS, Anæstesiologisk Afdeling Z Bispebjerg Hospital

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter:

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter: Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATATIONSRETNINGSLINJER 2.4.2 VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING Tr2-pakke Hvem kan få træning Borgere med nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv

Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv Det man vil, det er jo faktisk at klare sig selv - En kvalitativ undersøgelse af borgernes oplevelser og erfaringer med hverdagsrehabilitering i Hørsholm kommune Udarbejdet af bachelorgruppe 12: Ajla Bajramovic

Læs mere

Trivselsrådgiver uddannelsen

Trivselsrådgiver uddannelsen Trivselsrådgiver uddannelsen En trivselsrådgiver er en resurseperson i organisationen, som kan udspørge, opsamle og formidle viden om trivsel. Rådgiveren er ikke behandler, terapeut eller proceskonsulent.

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp

Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Projektoplæg SÆ-udvalget den 9. august 2010 Syddjurs træner for en bedre fremtid - aktiv træning frem for passiv hjemmehjælp Formålet med projektet Syddjurs træner for en bedre fremtid er grundlæggende

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

PhysioCam. Fysioterapeuternes erfaringer med en ny App til træningsprogrammer - et kvalitativt og eksplorativt studie

PhysioCam. Fysioterapeuternes erfaringer med en ny App til træningsprogrammer - et kvalitativt og eksplorativt studie PhysioCam Fysioterapeuternes erfaringer med en ny App til træningsprogrammer - et kvalitativt og eksplorativt studie af Randi Wraa Clausen, Jan Holthusen, Mette Jørgensen og Katrine Grønfeldt Kryh Intern

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

KVALITETSSTANDARD FOR. Boliger

KVALITETSSTANDARD FOR. Boliger KVALITETSSTANDARD FOR Boliger 1 Langeland Kommune Lovgrundlag Lov om almene boliger 54. Lov om Retssikkerhed 9 c stk. 2. Modtager af indsatsområderne. Borgere som ønsker et boligskift, kan efter ansøgning

Læs mere

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende Delrapport Resumé Regionshuset Århus Center for Kvalitetsudvikling Evaluering af den medicinske behandling i botilbud til sindslidende

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

Analyse af kvalitative data - Workshop 1

Analyse af kvalitative data - Workshop 1 1 Analyse af kvalitative data - Workshop 1 www.eva.dk Kristine Als Velling & Mia Lange, Metodeenheden, Danmarks Evalueringsinstitut. Program for workshop: Intro Den analytiske proces Data management Deskriptiv

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. August 2015. Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Modul 5 Tværprofessionel virksomhed August 2015 Udarbejdet af Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro VIA University College Fysioterapeutuddannelsen i Holstebro Side 1 af 6 Modulets tema Den monofaglige

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015

Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 Kvalitetsstandard for hjælp og støtte efter Servicelovens 85 2015 21. april 2015 Center for Handicap & Psykiatri Torvegade 15 4200 Slagelse Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 2 2. Lovgrundlag... 3 2.1.

Læs mere

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune

Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Projekt Hverdagsrehabilitering evaluering af projekt på Plejecenter Kildevældet, Hedensted Kommune Beskrevet efter et år Det første halvår med fokus på oprettelse af hverdagsrehabiliteringsmål - og ugentlig

Læs mere

Hvor der glemmes der guides

Hvor der glemmes der guides Hvor der glemmes der guides Bachelorprojekt i fysioterapi Udarbejdet af: University College Lillebælt Intern vejleder: Charlotte Christie Fleischer Ekstern vejleder: Inge Hansen Bruun Antal anslag tekst:

Læs mere

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER! BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Matematik i AT (til elever)

Matematik i AT (til elever) 1 Matematik i AT (til elever) Matematik i AT (til elever) INDHOLD 1. MATEMATIK I AT 2 2. METODER I MATEMATIK OG MATEMATIKKENS VIDENSKABSTEORI 2 3. AFSLUTTENDE AT-EKSAMEN 3 4. SYNOPSIS MED MATEMATIK 4 5.

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2

Kvalitetsstandard. Træning. Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 Kvalitetsstandard Træning Lov om Social Service 86 stk. 1 og 2 2012 Ældreområdet september 2012. Ikrafttræden januar 2013. 1 Norddjurs Kommune, Torvet 3, 8500 Indholdsfortegnelse side 1. Indledning 3 -

Læs mere

10 Undersøgelsesdesign

10 Undersøgelsesdesign 10 Undersøgelsesdesign I dette kapitel præsenteres undersøgelsens design og metodiske tilgang i mere uddybet form. Undersøgelsen er designet og gennemført i fire faser, vist i figuren nedenfor: Indholdet

Læs mere

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12

Faaborg-Midtfyn Kommune. Projekt Aktiv pleje. Projektbeskrivelse. Styregruppen December 2008. Side 1 af 12 Faaborg-Midtfyn Kommune Projekt Aktiv pleje Projektbeskrivelse Styregruppen December 2008 Side 1 af 12 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1.0 Indledning...3 1.1 Fælles Sprog II...3 1.2 Styregruppens

Læs mere

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse

Region Hovedstaden. Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse 1 Dagens program Præsentation af Enhed for Evaluering og Brugerinddragelse (EEB) Brugerinddragelse i sundhedsvæsenet Metoder til evaluering Opgave i grupper 2

Læs mere

Vurdering af duka PC

Vurdering af duka PC KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed Vurdering af duka PC Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune har i regi af afdeling for Sund Vækst vurderet duka PC.

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Kompetenceudvikling og optimering af effekter

Kompetenceudvikling og optimering af effekter UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Kompetenceudvikling og optimering af effekter Oplæg på temadag i partnerskabsregi, onsdag den 14.januar 2015 v. adjunkt, mag.art & stud. ph.d. Peter Sørensen UNIVERSITY COLLEGE

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A )

Demens Film. Ekspertgruppens anbefalinger. Anders Møller Jensen (red.) V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film Ekspertgruppens anbefalinger Anders Møller Jensen (red.) 2012 V i d e n c e n t e r f o r O m s o r g, L i v o g A l d r i n g ( V I O L A ) Demens Film projektet Vi vil skabe film til mennesker

Læs mere

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet

Bilag 2. Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet Bilag 2 Studieforløbsbeskrivelsen: Det faglige indhold I projektet I de følgende spørgsmål skal I som gruppe reflektere over, hvad I har gjort for at indfri de faglige krav til projektet. Hvordan har husets

Læs mere

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler.

PubMed er en stor sundhedsfaglig database med henvisninger til videnskabelige artikler. 0 Indholdsfortegnelse 1) Basens indhold... 1 2) Adgang til basen... 1 3) Søgemetoder... 2 a. Fritekstsøgning... 2 a. i. Muligheder for afgrænsning... 5 a. ii. Adgang til den fulde tekst eller ej / Ændring

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET

BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET BØRNEINDBLIK 1/14 ANALYSENOTAT FRA BØRNERÅDET NR. 1/2014 1. ÅRGANG 28. JANUAR 2014 ANALYSE: VOKSNE TALER FOR LIDT MED BØRN OM SVÆRE EMNER KYS, KÆRLIGHED OG KØNSHÅR 13-ÅRIGE VIL TALE OM DET En ny undersøgelse

Læs mere

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst

Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynsrapport Socialtilsyn Øst Tilsynstype: Driftsorienteret tilsyn Område: Sociale tilbud Praktiske oplysninger Tilsynsrapporten indeholder socialtilsynets bedømmelse og vurdering af om tilbuddet fortsat

Læs mere

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2012

Rebild Kommune. Tilsyn på Ældreområdet i 2012 Rebild Kommune Tilsyn på Ældreområdet i 2012 Indledning Rebild Kommune har overdraget os opgaven med at udføre uanmeldte lovpligtige kommunale tilsyn på Kommunens ældrecentre. Konkret drejer det sig om

Læs mere

Plejeboliger og ældre- og handicapegnede boliger

Plejeboliger og ældre- og handicapegnede boliger Plejeboliger og ældre- og handicapegnede boliger Pleje- og ældre/handicapboliger Hedensted Kommune har plejeboliger på plejecentre spredt rundt i kommunen, og boliger der er specielt indrettet til ældre

Læs mere

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget.

Mindfulness kursus en mere mindful hverdag. - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Mindfulness kursus en mere mindful hverdag - Erfaringer med 3 dag og 1 døgninstitution i Gentofte kommune. 100 ansatte og 80 børn har deltaget. Kære læser I materialet kan du læse om kurset i Gentofte

Læs mere

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85

Fredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte Serviceloven 85 2015 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politisk besluttede serviceniveau,

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

6 trin til håndtering af mobning

6 trin til håndtering af mobning 6 trin til håndtering af mobning Det tager tid og koster penge at få bugt med mobning på arbejdspladsen. Men hvis du som leder ikke handler, er konsekvenserne på sigt større end omkostningerne. Få her

Læs mere

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation

Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Lederens retorik - troværdig og overbevisende kommunikation Efter- og Videreuddannelse 2012/2013 Lederens retorik troværdig og overbevisende kommunikation Mange mennesker opfatter kommunikation som en

Læs mere

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode

AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode AM:2014 Mellem forskningsformidling og facilitering - et indblik i rejseholdets metode Inge Larsen, VFAs rejsehold Det sagde deltagerne på WAW Det har en kæmpe betydning hvordan viden bliver formidlet

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj. INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Normas ApS Algade 15 K 4500 Nykøbing Sj.

Læs mere

Ældre -og Handicapforvaltningen. OK-Centret Dyruphus

Ældre -og Handicapforvaltningen. OK-Centret Dyruphus INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Forord Rapporten er bygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede vurdering af tilbuddet samt udviklingspunkter, bemærkninger og anbefalinger.

Læs mere