Gamle dyder, nye klæder: Risikostyring og klimatilpasning

Transkript

1 Gamle dyder, nye klæder: Risikostyring og klimatilpasning Af biolog Hans Odgaard, Aabenraa Kommune og chefkonsulent og ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl, ALECTIA. Oversvømmelsesdirektivet og aftalen om udarbejdelse af klimatilpasningsplaner har givet et tiltrængt fokus på at beskytte særligt udsatte land- og byområder. I Aabenraa Kommune har mangelfulde grundlag fra Staten været en frustration, men trods startvanskeligheder er arbejdet med at udtænke fremtidssikrede løsninger godt i gang. Der er dog stadig plads til forbedring af borgerinddragelsen og den politiske forankring. Oversvømmelser er et gammelkendt problem i Aabenraa, som man for år tilbage har prøvet at imødegå med diger, hævede veje, ændrede vandløb og bassiner. Nogle steder har man siden mistet fokus og forsømt vedligeholdelsesarbejdet: Digerne har sat sig, og man har skåret igennem dem for at anlægge veje og boldbaner, som det f.eks. er sket ved Mølleåen i Aabenraa. Klimaforandringer er imidlertid kompromisløse størrelser, der stadig oftere gør opmærksom på behovet for at beskytte land og by. Oversvømmelsesdirektivet og kravene om målrettede klimatilpasnings- og risikostyringsplaner har givet et nyt og tiltrængt fokus. Opbakning til klimatilpasning i Aabenraa Kommune Aabenraa Kommune er et af ti danske risikoområder udpeget under Oversvømmelsesdirektivet. Aabenraa by ligger ved en fjord og har en markant højderyg bag sig, og oversvømmelser opstår dels, når havvand presses ind gennem fjorden, dels når vand fra regn og vandløb løber til bagfra og ikke kan afledes. Borgerne vågnede d. 1. januar 1905 op til et imponerende syn. Fotograf Peter Clausen foreviget Kredshuset, der på tidspunktet var mindre end et år gammelt. Foto: Museum Sønderjylland. I Aabenraa har man mærket en positiv effekt af kravene om klimatilpasnings- og risikostyringsplaner. De har skabt opmærksomhed og opbakning blandt politikere og borgere. De forskellige afdelinger i kommunen og forsyningsselskabet (Arwos) arbejder sammen om klimaløsninger, og tilførte ressourcer og nye virkemidler skal nu udnyttes optimalt.

2 Oversvømmelse efter ekstremregn i september En del af diget ved Mølleåen var forinden blevet fjernet, så der var frit løb mellem Brundlundskolen og skolens boldbaner. Mangelfuld kortlægning har sinket processen Først i 2013 begyndte Naturstyrelsen og Kystdirektoratet at udlevere kort til brug for udarbejdelsen af klimatilpasnings- og risikostyringsplaner: Der tages ikke hensyn til stigende grundvand pga. stigende havspejl Det øverste grundvandsspejl er ofte ikke med i modellerne Der tages ikke højde for vandføringen ved oversvømmelser fra vandløb Der tages ikke højde for regnmængder ved fyldning af lavninger Kortene er baseret på en forældet terrænmodel med en mangelfuld hydraulisk tilretning Kystdirektoratets kort fokuserer på truslen fra havet ved stormflod og vurderer ikke oversvømmelser, som skyldes mere grundvand, ekstrem vandføring og vand i lavninger og kloakker. Disse risici har Aabenraa Kommune selv behandlet i klimatilpasningsplanen. Kystdirektoratets kort viser skaden ved havoversvømmelse ved hhv. en 20-årshændelse (til venstre) og en 100-årshændelse (til højre) i år Begge viser en høj skadesrisiko vest for Gasværksvej. I realiteten bør der dog ikke ske oversvømmelse her ved en 20-årshændelse, da veje og diger ligger 2 m over havniveau, mens en 20-årshændelse medfører et vandspejl på ca. 1,86 m over havet. Bedre tid, bedre handleplaner Grundet forsinket kortgrundlag, vejledning og en lang høringsperiode mv er der meget kort tid til

3 at færdiggøre planerne. Det betyder, at risikostyrings- og klimatilpasningsplanerne i høj grad betragtes som førsteudgaver med rum til forbedring. Aabenraa Kommune har fået hjælp af rådgivningsvirksomheden ALECTIA til at understøtte kortlægningen af risiko- og værdiområder. Kommunen har desuden brugt egen erfaring med vandets indtrængen til at udarbejde planerne. Bl.a. er der besluttet sokkel- og sikringskoter mod oversvømmelser fra havet, og der er forslag til diger, forsinkelse af vand i vandløb samt LARprojekter i byen. Behov for løbende justering Det er vigtigt, at de endelige klimatilpasnings- og risikostyringsplaner er langsigtede. Foruden renovering af de gamle diger har Aabenraa Kommune planer om klimatillæg på 30 cm i 2050 og 80 cm i 2100 for at imødegå havspejlsstigninger jf. Statens vejledninger. Desuden kan være en fordel at tænke i transport og opbevaring af vand på overfladen. Traditionelle regnvandsførende ledninger er dyre og har en levetid på omkring år, mens det er væsentligt billigere at udlægge nye vådområder, der samtidig har rekreativ værdi. Klimaboulevard med dobbelt effekt I Aabenraa by planlægger man bl.a. at etablere en klimaboulevard, en blå, grøn kile med en kanal, et allébeplantet dige og opholds- og gangarealer, der både virker som værn mod oversvømmelser

4 fra fjorden og som et naturskønt område midt i byen. Skitse af klimaboulevard langs Gasværksvej i Aabenraa. Fra projektet Aabenraa Fremtidens Købstad, som laves i samarbejde med Realdania. Klima- og Beredskabsplaner skal forankres bredt Klimatilpasnings- og risikostyringsplanerne skal bl.a. tage hensyn til samspillet mellem spildevands-, havne- lokal- og kommunalplanerne, og alle interessenter bør inddrages. I Aabenraa indgik man i 2009 en aftale med Forsyningsselskabet Arwos omkring klimaarbejdet på vandsiden og udgiftsfordelingen, og Arwos udarbejder nu MIKE URBAN-modelleringer for kloaksystemerne. Det er desuden vigtigt at skabe opbakning omkring tiltagene ved at inddrage borgerne i beslutningsprocesserne. Afsluttende betragtninger Aabenraa Kommune blev færdig med forslag til klimatilpasningsplanen i december Nu venter risikostyringsplanen, som skal være klar i forslag inden december Undervejs har

5 Kommunen især savnet konkrete udmeldinger fra Staten samt en klar overensstemmelse mellem tidsrammen og materialeleveringen. På egen front vil Aabenraa Kommune bl.a. forbedre grundvandsanalysen og værdisætningerne i næste plan. Desuden skal høringsprocesserne og borgerinddragelsen forbedres for at opnå en større respons. Endelig skal næste handleplan være mere konkret og bedre forankret dels i det politiske system, dels i budgettet. Aabenraa Kommune forventer, at kortgrundlagene inklusiv den hydrologisk tilpassede højdemodel kommer på plads, inden anden plangeneration skal være klar om 4 år. Med den første klimatilpasningsplan har Kommunen dog fået samlet op på det foreløbige klimaarbejde, fået et bedre overblik over risikoområder og skabt rum til nytænkning af win/win-projekter i byer og på landet. For yderligere information henvises til kommunens hjemmeside.