Problemet er, at de, der råber højest, får pengene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Problemet er, at de, der råber højest, får pengene"

Transkript

1 KTC KONFERENCEN Unge kommunalpolitikere: Problemet er, at de, der råber højest, får pengene Ét af højdepunkterne på KTC Konferencen var paneldebatten mellem tre unge kommunalpolitikere, som alle er medlemmer af deres respektive kommuners teknik- og miljøudvalg. Med en veloplagt Steffen Kretz som ordstyrer, fik de mulighed for at tegne fremtiden / Af Irene Brandt Jeg har taget helt vildt mange noter, svarede Anders Wolf Andresen spontant, da Steffen Kretz indledningsvis spurgte de unge politikere, hvilke af de foregående indlæg, der havde gjort størst indtryk. Anders Wolf Andresen fortsatte: Klimatilpasning er meget vigtigt hos os i Hvidovre Kommune. Vi har 800 husstande, der er i farezonen, hver gang der er skybrud. Jeg har også lyttet med interesse til Søren Larsens indlæg om offentlig privat samarbejde. Vi kan ikke se bort fra, at økonomien i kommunerne er grundlaget for alt. Løsningen er ikke nødvendigvis at udlicitere kommunale opgaver, for det er hverken billigere eller bedre bare ekstra administration for kommunerne. Til gengæld tror jeg, at offentlige-private samarbejder kan være en god løsning. Jens Meilvang havde også lyttet med interesse til Mette Wiers indlæg fra Klimakommissionen og Søren Larsens indlæg om offentligt privat samarbejde, OPP; mens Emma Glæsel især havde hæftet sig ved Roger Buchs indlæg om kampen om de økonomiske ressourcer i kommunerne. Teknik- og miljøområdet er et tavst område, som ikke brokker sig. tilføjede Roger Buch under debatten. Han fortsatte: Forældre og ældre brokker sig, når kommunerne varsler besparelser på børne- og ældreområderne. Derfor er det ofte en ulempe, at politikerne er på valg hvert 4. år. Emma Glæsel: Det er rigtigt, at det er et problem i kommunerne, at de, der råber højest, får pengene. Skærer vi ned på investeringerne i vores veje, får vi bare en endnu større regning senere. Jens Meilvang var dog ikke sikker på, at borgerne er fuldstændig ligeglade med teknik- og miljøområdet: Der kommer et punkt, hvor emner som vejbelysningen og hullerne i vejene også bliver emner, borgerne interesserer sig for, 8 TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

2 POLITIK OG LEDELSE Steffen Kretz (med ryggen til) styrede slagets gang. I debatpanelet ses fra venstre: Anders Wolf Andresen, Jens Meilvang og Emma Glæsel. sagde han. Anders Wolf Andresen supplerede: Jeg ser ikke grænserne mellem teknik- og miljøområdet og de andre kommunale områder som en uoverstigelig kløft. Børnene i børnehaverne, eleverne i skolerne og de ældre på plejecentrene opholder sig i bygninger, som alle er interesserede i er gode og velfungerende. Børnene skal have sikre cykelstier mellem hjem og skole og hvem husker ikke den store opmærksomhed, der for kort tid siden var på kvaliteten af toiletterne på skolerne. Det er vores opgave som politikere at forbinde de tekniske opgaver med borgernes velfærd. Langsigtet Steffen Kretz stillede spørgsmålet: Er politikerne ikke gode nok til at tænke langsigtet? til panelet. Det er vælgerne, der sætter dagsordenen. Som politikere er det vores opgave at få dem til at stille krav til os om at tænke langsigtet. Personligt synes jeg, at det er meget svært at tænke langsigtet, når man hele tiden bliver hevet i både arme og ben, sagde Emma Glæsel. Jens Meilvang supplerede: Det er også svært at tænke langsigtet, når der ikke er penge i kommunekassen! Anders Wolf Andresen var mere optimistisk: Hvis vi som politikere indgår i en fornuftig dialog med borgerne, tror jeg godt, vi kan komme igennem med visioner, der rækker mere end fire år ud i fremtiden, sagde Anders Wolf Andresen. Han er i øvrigt overbevist om, at de tekniske forvaltninger vil vokse de næste ti år. Vi får flere og mere komplekse opgaver på det tekniske område i kommunerne. Det vil helt sikkert kræve større forvaltninger i takt med at opgaverne på miljø og klimaområdet øges. Det kan derfor blive nødvendigt at tilkøbe ekspertise fra den private sektor. De tre kommunalpolitikere i debatpanelet var: Byrådsmedlem (SF) og formand for teknik og miljøudvalget, Anders Wolf Andresen, Hvidovre Byrådsmedlem (K) og medlem af klima og miljøudvalget, Emma Glæsel, Allerød. Byrådsmedlem (V) og formand for miljø- og teknikudvalget, Jens Meilvang, Norddjurs kommune. 9

3 POLITIK OG LEDELSE I USA og Kina er kommunen en teknisk forvaltning Jeg synes, vi i kommunerne ofte skydes i skoene, at vi ikke løser opgaven godt nok, og at andre derfor bør overtage opgaverne. Det er en helt forfejlet og forudsigelig automatreaktion, sagde KTCs formand, Torben Nøhr, på KTC-Konferencen; men da han inspireret af konferencens tema: Teknik & Miljø begyndte at se ti år ud i fremtiden, var han ikke utilbøjelig til at følge kritikernes spor. Kommunerne startede i sin tid som tekniske forvaltningerne; men bliver vi også de sidste? spurgte Torben Nøhr og fortsatte: De områder i de tekniske forvaltninger, som tager afsæt i lokale forhold og beliggenhed, vil i hvert fald også fremover være afhængige af, at der er en god dialog med lokale politikere. De kan derfor kun styres fra kommunerne. Sammenligner vi os med andre lande, vil vi opdage, at i så forskellige lande som Kina og USA er en kommune en teknisk forvaltning, sagde Torben Nøhr. Torben Nøhr så fremad på seks områder: Byudvikling, miljø, klima, trafik, digitalisering og samarbejdet mellem kommuner og det private erhvervsliv. I 2020 er al udvikling koncentreret omkring byerne. Især stationsbyerne klarer sig godt, og landdistrikterne har vi vinket farvel til i år 2020, sagde Torben Nøhr. Med hensyn til den økologiske tilstand i naturen var han mere tilbageholdende med at spå om fremtiden: Det afhænger af staten. Det er den, der har ansvaret for de forsinkelser, vi oplever på natur- og miljøområdet; men det er kommunerne, der får skylden, når vi ikke når målene, konstaterede Torben Nøhr. Om Danmark har opfyldt klimavisionen i 2020 afhænger tilsvarende af, om regeringen tør tænke lige så langsigtet, som de strategiske energiplaner. Det samme gælder for trafikplanlægningen, hvor målet er at 50% af al persontransport skal foregå ved hjælp af offentlige transportmidler. Hvis dette mål skal nås, skal vi organisere den offentlige trafik i en helt ny struktur, hvor kommunerne kun har ansvaret for den interne trafik i kommunen, sagde Torben Nøhr. Til gengæld er Torben Nøhr meget optimistisk med hensyn til den digitale udvikling i kommunerne, som - ifølge KTC-formanden - om ti år er meget længere fremme, end vi i dag har fantasi til at forestille os. Om ti år finder vi, når Torben Nøhr skal give et bud på fremtiden, flere private firmaer, som agerer på områder, der i dag varetages i kommunerne. Men i de store, professionelle kommuner kan og vil vi også i år 2020 meget gerne selv løse opgaverne, sagde Torben Nøhr. I får ikke hjælp fra borgerne! Ressourceklemmen misforholdet mellem borgernes uendelige behov og kommunernes begrænsede ressourcer - bliver i fremtidens jeres helt store udfordring, sagde kommunalforsker Roger Buch på KTC-Konferencen. Han kunne konstatere, at KTCs medlemmer som udgangspunkt har valgt det helt rigtige sted at gøre karriere, for kommunalpolitik er langt vigtigere end Folketinget. Men I fra den tekniske forvaltning er i konkurrence med de varme hænder. Selvom skattetrykket vokser og vokser, vil den demografiske udvikling medføre, at ældre- og sundhedsområderne andel af de kommunale udgifter stiger og stiger. Spørger man borgerne, afviser de at spare på disse områder. I stedet peger de på anlægsudgifterne, som oplagte spareobjekter. Selvom nogle af de aller største kommunale udfordringer ligger inden for teknik- og miljøområdet, skal I med andre ord ikke forvente, I får hjælp fra borgerne i kampen om de kommunale ressourcer, sagde Roger Buch. Gennem tiden har skiftende regeringer valgt at løse problemer med ressourceknaphed ved hjælp af centraliseringer og fusioner. Vi ved ingenting om, hvorvidt fusioner egentlig løser problemerne; men uanset om de gør eller ikke gør, vil centraliseringer og fusioner også blive valgt af fremtidens politikere, forudsagde Roger Buch. Til gengæld lovede han, at man som kommunal leder ikke kommer til at kede sig i fremtiden. I får brug for alle ledelsesidealerne fremover, for det bliver virkelige sjovt, udfordrende og krævende at være offentlig leder, lovede Roger Buch og tilføjede: Det virkelige problem ligger dog et helt andet sted: Indien og Kina giver os kamp til stregen. I 20 højest 30 år, har vi stadig kapital, vi kan trække på; men derefter er det slut. 10 TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

4 Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd, Hvordan lykkedes det at skabe en god økologisk tilstand i søer, vandløb og havet Historien kan man ikke ændre. Til gengæld er der frit slag, når det gælder ting, der endnu ikke er sket. På KTC Konferencen benyttede Christian Ege, der er sekretariatsleder i Det Økologiske Råd denne mulighed til at sikre, at Danmark i 2020 har skabt en god økologisk tilstand i søer, vandløb og i havet. Det lykkedes, fordi vi skiftede spor i Vi indså, at Grøn Vækst fra 2009 ikke var nok, at hverken fjernelsen af ton eller ton kvælstof ville række til at nå målsætningen. Vi hævede derfor målet til ton, sagde Christian Ege. Ideen om omsættelige N-kvoter var et vildspor. I stedet blev langt flere marginaljorder taget ud af omdrift ikke ha, som foreslået i Grøn Vækst, men ha. Bedre sædskifte på markerne, bl.a. med langt flere efterafgrøder og mere økologisk jordbrug var ligeledes med til at sikre, at vi nåede målet. Bedre klima Samtidig med at vi nåede de økologiske mål for vandmiljøet, nåede vi også klimamålene. For at realiserer dette havde Christian Ege også på dette punkt været nødt til at stramme ambitionsniveauet. En 30% reduktionen af udslippet af klimagasser fra landbruget blev nået ved hjælp af større udtagning og mere biogas, forklarede Christian Ege. Ammoniakfordampningen blev samtidig reduceret med 50% ved hjælp af renere teknologi i staldene, og ved at lægge afgifter på ikke-bioforgasset gylle. I 2011 ændrede vi loven om godkendelse af husdyrbrug, så den entydigt krævede brug af Best Available Technology (BAT), hvilket medførte, at max. ammoniak-fordampning blev på 4% i stalde, hvor der ellers ofte blev godkendt med 8% i 2010, sagde Christian Ege. Pesticidafgifter, effektiv teknologi som injektion og monitorering af skadevoldere, samt bedre sædskifte på markerne har ligeledes været medvirkende årsag til forbedringerne i vandmiljøet. Bidraget fra trafik, industri og kraftværker Det er også lykkedes os at reducere udslip af kvælstofoxider. Det er blandt andet sket som en sidegevinst til, at kraftværker, industri og boliger er blevet omlagt til vedvarende energi - især vind, fjernvarme, sol og varmepumper. Nye teknologier til skibe og biler har ligeledes betydet en markant reduktion af udslippet af kvælstofoxider og CO2. Direktiv udskudt Vi nåede ikke målet om god økologisk kvalitet i vandmiljøet i I stedet nøjedes vi med en udskydelse til 2018, hvor vi - takket være sporskiftet i endelig nåede målet, sagde Christian Ege. Da han efterfølgende blev spurgt om, hvad der skete 2011, som var årsag til det markante kursskifte, svarede Christian Ege: Danskerne valgte nogle politikere, som ikke ville nøjes med frivillige aftaler; men som i stedet valgte virkemidler, der virker. Vi vidste fra de to første vandmiljøplaner, at de i modsætning til Vandmiljøplan III rent faktisk havde virket. Forskellen på de to første og den sidste var, at den 3. mest var baseret på frivillige aftaler. 11

5 KTC KONFERENCEN Danmark skal være fri af fossile brændstoffer Jeg er sikker på, at vi er den først kommission i mands minde, hvis løsninger IKKE bliver kasseret, sagde direktør i AKF Mette Wier på KTC Konferencen. Jeg er sikker på, at vi er den først kommission i mands minde, hvis løsninger IKKE bliver kasseret, sagde direktør i AKF Mette Wier på KTC Konferencen. Hun var inviteret til at tale på konferencen i sin egenskab af at være medlem af Klimakommissionen. Der er tre gode grunde til at sige farvel til de fossile brændstoffer: Dels er de ikke en uudtømmelig kilde til energi. Dels er der sikkerhedspolitiske grunde til, at vi som nation bliver uafhængige af OPEC-landene, der for manges vedkommende bryder sig meget lidt om os. Dels er der hensynet til Jordens klima Kommissionens udfordring har også været at finde en løsning, som ikke er på bekostning af hverken landets vækst eller borgernes komfort. Vi har søgt løsninger, som er grønne uden at være begrænsende for landets vækst, sagde Mette Wier. Ingen vinderteknologier Klimakommissionen har ikke lagt sig fast på en vinderteknologi, som prioriteres over alle de andre. Der er ingen, der er så kloge, at de i dag kan forudse, hvilke teknologier, det er bedst at satse på. Markedsmekanismerne - og ikke planøkonomisk tankegang - skal afgøre, hvilke vedvarende energikilder vi skal satse på. I kommissionen har vi dog lagt hovedvægten på: Masser af vindmøller især ude på havet. Biomassefyrede kraft-varmeværker som supplement, når det ikke blæser; men biomasse er også en begrænset ressource.. Energieffektiviseringer overalt også i kommunerne Elektricitet som den altdominerende energibærer. Fjernvarme skal bruges dér, hvor det giver mening. Brug af varmepumper er i denne sammenhæng helt central. Individuel opvarmning i bygninger uden for fjernvarmenettet skal olie- og gasfyr udfases og erstattes med el-drevne varmepumper. Alle nye huse skal bruge langt mindre energi end i dag. Gamle huse skal energirenoveres, når de alligevel bygges om. Det siger sig selv, at disse tiltag vil kræve en lang række omlægninger, sagde Mette Wier. Ejere af bygninger af enhver art kan derfor godt indstille sig på, at fremtidens opvarmning kommer til at ske via varmepumper og fjernvarme. Trafikanter i personbiler vil på længere sigt blive elektrificerede. Alle former for energibesparelser vil blive gennemført, så længe de er lønsomme, og endelig skal hele energiforsyningssystemet udstyres med intelligente løsninger, som blandt andet også kan sikre udvekslingen af el med udlandet. Forespurgt hvorfor Klimakommissionen staser så hårdt på for eksempel vindenergi og samtidig ikke nævner andre vedvarende energikilder som for eksempel solenergi, svarede Mette Wier: Vi har valgt at have fokus på de modne teknologier, og vi mener ikke, at solenergi endnu er udviklet tilstrækkeligt. Energi bliver dyrere Uanset om vi er grønne eller brune så vil energi i fremtiden blive dyrere. For kommunerne betyder dette, at der vil være mere fokus på det kommunale energiforbrug i bygninger og ved indkøb af energi. Der er mange basører for kommunerne at hente hér, for i takt med at energipriserne stiger vil guldet ligge på gaden. Merudgiften skal nemlig modsvares af besparelser på forbruget, sagde Mette Wier og tilføjede: Det vil blive et stort behov for strategisk kommunal planlægning. Det vil ske i nationale rammer, som kommuner selv koordinerer indbyrdes og planlægger indenfor; men det er vigtigt, at kommunerne ved, hvad de kan forvente fra staten i form af stigende afgifter på de forskellige energikilder. 12 TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

6 Der skal politisk mod til at insistere på de langsigtede investeringer Der skal politisk mod til at insistere på de langsigtede investeringer, sagde administrerende direktør Søren Larsen fra Grontmij Carl Bro på KTC Konferencen. Inden havde han fortalt en historie fra det virkelige liv, der viser, at dette mod ikke altid er til stede: Der er en tendens til, at offentlige myndigheder ofte vælger den løsning, der er billigst her og nu; men det eksempel, jeg hér vil fortælle om, viser, at den billigste ikke altid er den bedste løsning i det lange løb. Vi har samarbejdet med et større dansk sygehus. Vi fandt besparelser på 22% på den tekniske drift af sygehuset. Det krævede en engangsinvestering på i alt 82 mio. kr., men til gengæld kunne sygehuset hvert år spare 25 millioner kroner på driften. Det er nu ét år siden, at vi afleverede denne plan til sygehusledelsen, som stadig diskuterer, om det er en god idé at bruge 82 mio. kr. her og nu, for derefter at spare 25 mio. kr. hvert år, sagde Søren Larsen. Han fortsatte: Som borger er det svært at acceptere, at dette eksempel desværre ikke er enestående. Søren Larsen opfordrede kommuner og andre offentlige myndigheder til at samarbejde med det private erhvervsliv om at finde løsninger, som skaber varige værdier for samfundet. Jeg har en indædt tro på, at intelligent anvendelse af tekniske løsninger kan klare balancen mellem manglen på ressourcer og behovet for udvikling, sagde Søren Larsen og fortsatte: Vi oplever nu og fremover et stort pres på at fastholde et højt serviceniveau. Specielt teknik- og miljøområdet er under pres, og prognoserne viser, at dette pres vil vokse i og med at forbedringer inden for klima og energi vil være Brug jeres indflydelse Jeg ved, at KTC har en ikke ringe indflydelse på KL, og jeg ser gerne, at I bidrager til, at KL bliver mere offensive i sit modspil til regeringen, sagde Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Bo Asmus Kjeldgaard, på KTC-Konferencen. Han efterlyste en mere visionær dialog med staten og understregede, at ikke alle behøver at leve op til visionerne fra starten. Som borgmester for Teknik og Miljø i værtskommunen havde Bo Asmus Kjeldgaard fået æren af at åbne KTC-Konferencen. Ubeskedent benyttede han lejligheden til at fremhæve klimaindsatsen uden for hovedstaden: I Københavns Kommunen har vi meget ambitiøse mål og visioner for klimaindsatsen; men det har man også i andre kommuner, sagde Bo Asmus Kjeldgaard. Han fremhævede sin barndomsby Holstebro for at indvi verdens største biogasanlæg. Ærø blev krediteret for at placere sig i verdensklasse med det Direktør Søren Larsen fra Grontmij Carl Bro påkrævet samtidig med, at det bliver sværere og sværere at rekruttere fagligt kvalificeret personale. Opgaver udbydes I 2020 forventer Søren Larsen at alle relevante offentlige opgaver er i udbud. Jeg tror ikke, at der i 2020 bliver indgået aftaler mellem for eksempel kommunerne og private virksomheder, som ikke indeholder en forventning om at gøre det bedre. Valget af leverandør vil blive truffet på baggrund af dialoger nye kvm. store solfangeranlæg, som sammen med energi fra biomasse, skal dække øens energiforbrug. Samsø Kommune blev fremhævet i borgmesterens tale for sit Energiakademi, som har modtaget Gøteborg-prisen. Jeg er også imponeret over Lolland Kommune, som med succes har arbejdet målrettet med at tiltrække visionære energivirksomheder, sagde Bo Asmus Kjeldgaard. Han tilføjede: I København er vi startet på mellem kommuner og virksomheder, og den virksomhed, der kan levere en løsning, der frigør flest ressourcer, får opgaven, sagde Søren Larsen og tilføjede: Jeg tror også, at langt de fleste opgaver, som i dag varetages af kommunerne, i 2020 er overgået til private virksomheder. Det drejer sig om alt fra drift af tekniske anlæg til drift af institutioner og skoler. Kommunernes opgave er at vurdere kvaliteten og bestille de skræddersyede løsninger. Nordeuropas største byudviklingsprojekt i Nordhavnen. Vi vil gerne være et forbillede for storbyer i resten af verden, og vi satser stærkt på grøn vækst. I kommunerne har vi mange fælles interesser, derfor er det vigtigt, vi trækker på samme hammel, når vi står over for statslige bindinger, som er barrierer for udviklingen i kommunerne. 13

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Nu bliver varmen dyrere

Nu bliver varmen dyrere Nu bliver varmen dyrere Det er i denne tid, at det for alvor begynder at blive koldt. Men det kan blive en dyr fornøjelse for de danske husstande at holde varmen. Energipriserne går hele tiden opad. Af

Læs mere

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse

Bioøkonomien. - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse Bioøkonomien - Et afgørende element på vejen mod nullet! Praktisk anvendelse af biomasse ACO Academy, Büdelsdorf 21. oktober 2013 Christian Eriksen, ProjectZero Agenda Baggrund Sønderborg-områdets ProjectZero

Læs mere

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse

Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Gruppe nr. 1 El og varme Store eldrevne varmepumper i kra1varmebaseret 4ernvarme Effek7v anvendelse af biomasse Målsætning Hvad vil vi opnå med vores B- forslag 4l nye energiafgi6er? Fremme kra1varmeværkernes

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S)

Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Danmark tjener penge på det nordiske samarbejde Af minister for nordisk samarbejde Carsten Hansen (S) Fem lande. Tre selvstyrende områder. 26 millioner indbyggere og verdens 12. største økonomi. Det er

Læs mere

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030

Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe

Læs mere

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011

Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Grøn Vækst i Danmark RealdaniaDebat Ejerboligforum København, 26. oktober 2011 Befolkningsudvikling + økonomisk vækst + urbanisering + miljøudfordringer = Grøn vækst Vi er på vej ind i den antropogene

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening

Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark. Dansk Solcelleforening Notat vedr. modeller for kontrolleret udvikling af solcellebranchen i Danmark Dansk Solcelleforening Indledning Skiftende danske regeringer har haft ambitiøse målsætninger for at reducere udledningen af

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013)

Indhold. Den Danske Ambassade, Eksportrådet, Tyskland Side 2 af 6 Fjernvarmesektoren i Tyskland (maj 2013) Dato Maj 2013 Ref. LA & DHA Indhold 1. Indledning... 3 2. Markedsandele i den tyske varmeforsyning... 3 3. Udvikling på fjernvarmemarkedet... 3 4. Prisstrukturer... 4 5. Vedvarende varme... 4 6. Lovmæssige

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk

Læs mere

Husholdningernes energiforbrug og - produktion

Husholdningernes energiforbrug og - produktion Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Udfordringen Husholdningernes energiforbrug og - produktion Dette notat giver en kort indføring til området Husholdningernes energiforbrug og - produktion :

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det?

Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? Udvikling af nye VE-løsninger, - hjælper Klimakommissionen? - Hvor hurtigt og billigt kan vi gøre det? (Energivision 2030 - økonomi) Klimakommissionens rapport -det betyder den for dig og mig! Seminar

Læs mere

konference Fra forsyning baseret på 80% fossil energi til 80% grøn energi i løbet af 30 år Indbydelse Intelligente grønne energisystemer

konference Fra forsyning baseret på 80% fossil energi til 80% grøn energi i løbet af 30 år Indbydelse Intelligente grønne energisystemer energi fredericia c konference Indbydelse Intelligente grønne energisystemer Tema: Fokus på fremtiden med grøn energi, set i forhold til virksomhedens vilkår, udfordringer og muligheder. Fra forsyning

Læs mere

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser Energi på Tværs Case: Helsingør 25. november 2014 Johannes Hecht-Nielsen Program: Kommunernes rolle Helsingørs klimamål Tonsvis

Læs mere

Ifølge Indenrigsministeriets hjemmeside er udgifterne Lejre steget med 19,9 % siden 2007

Ifølge Indenrigsministeriets hjemmeside er udgifterne Lejre steget med 19,9 % siden 2007 Der er langt fra Lejre til Grækenland Men både politikere i Grækenland og Lejre kan godt lide at bruge penge og så lade de andre betale. I bund og grund er det jo det vi politikere gør. Vi kræver ind,

Læs mere

Fjernvarme til lavenergihuse

Fjernvarme til lavenergihuse Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,

Læs mere

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning

Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

DET LANGE, SEJE TRÆK

DET LANGE, SEJE TRÆK DET LANGE, SEJE TRÆK Energiby hvad er det? Det gode eksempel Skal tjene som inspirationskilde En udnævnelse, der forpligter Kolding vil fortsætte de gennemtænkte, fremtidssikrede og ambitiøse indsatser

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets

1. øge antallet af indbyggere i kommunen Planlagt og / eller besluttet. Klima- og Energirådets Notatark Sagsnr. 1.5.12-G-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff 27.3.215 Hedensted Kommune har forpligtet sig til at reducere udledningen af CO 2 med 2% fra 1,1 tons pr. borger i 1995 til 8.1 tons pr. borger

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [25. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Enhedslistens klima-jobplan

Enhedslistens klima-jobplan Enhedslistens klima-jobplan Både økonomien og klimaet er i krise. Den økonomiske krise har medført, at omkring 170.000 danskere går arbejdsløse. Samtidig fordrer klimakrisen, at der så hurtigt som muligt

Læs mere

DENSOL danske energiløsninger i Kina Konference d. 7. maj 2010 på EXPO i Shanghai

DENSOL danske energiløsninger i Kina Konference d. 7. maj 2010 på EXPO i Shanghai danske energiløsninger i Kina Interessen i Kina for danske energi- og miljøløsninger er stor både i regeringen og i de kinesiske provinser og kommuner. Derfor dannede fire danske regioner Region Midtjylland,

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse

Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Grøn energi skaber aktivitet og beskæftigelse Af Preben Maegaard og Jane Kruse Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Nu er der jo kommet gang i tingene på energicentret igen? Den bemærkning hører vi

Læs mere

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER

ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER CONCITO 2014 ANNUAL CLIMATE OUTLOOK 2014 SAMMENFATNING OG ANBEFALINGER Sammenfatning og anbefalinger Den klimapolitiske, økonomiske og samfundsmæssige udvikling i det forgangne år har bevirket, at Danmarks

Læs mere

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil

Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Fremtidsforsker om mellemstore byer som Sønderborg: Det vigtigste er, hvad menneskene vil Grøn omstilling og specialisering kan godt være vejen frem for mellemstore byer som Sønderborg, der er nået et

Læs mere

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer

Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Energispareaftalen og EU s energieffektiviseringsdirektiv Nye perspektiver og initiativer Chefkonsulent Peter Bach MILJØFORUM MIDTJYLLAND Konference Aarhus, 31. oktober 2012 Nye rammebetingelser Energiaftalen

Læs mere

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen

Biogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor

Læs mere

Kick-off. konference. Torsdag 10. april 2014 på Tøystrup Gods, Ryslinge

Kick-off. konference. Torsdag 10. april 2014 på Tøystrup Gods, Ryslinge Kick-off konference Torsdag 10. april 2014 på Tøystrup Gods, Ryslinge Energiplan Fyn - En del af Byregion Fyn (Strategi Fyn) Kick-off konference Torsdag d. 10 april 2014 kl. 14:30-18:45 på Tøystrup Gods,

Læs mere

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening

Omnibus uge 16. Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Omnibus uge 16 Gennemført af YouGov for Dansk Kommunikationsforening Om undersøgelsen Om undersøgelse Undersøgelsen er gennemført af YouGov på vegne af Dansk Kommunikationsforening. Undersøgelsen er baseret

Læs mere

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901

PostNord. Reduktion af kundernes miljøbelastning. - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 PostNord Reduktion af kundernes miljøbelastning - Om bæredygtig logistik og finansiering Søren Boas 20152901 Vision og værdier Vores mission Med PostNord når man den rette person i rette tid sikkert og

Læs mere

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling

Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Notat: Strategisk Energiplan Høringsbehandling Plan og Udvikling Sagsnr. 266462 Brevid. 2130434 Ref. SMAG Dir. tlf. 4633 3179 sorenmag@roskilde.dk 26 august 2015 I dette notat sammenfattes bemærkninger

Læs mere

FJERNVARME. Hvad er det?

FJERNVARME. Hvad er det? 1 FJERNVARME Hvad er det? 2 Fjernvarmens tre led Fjernvarmekunde Ledningsnet Produktionsanlæg 3 Fjernvarme er nem varme derhjemme Radiator Varmvandsbeholder Varmeveksler Vand fra vandværket FJERNVARME

Læs mere

strategisk energiplan 2015-2025

strategisk energiplan 2015-2025 strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens

Læs mere

Dansk transport uden kul og olie Hvordan?

Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Dansk transport uden kul og olie Hvordan? Et bud på, hvordan dansk transport bliver uafhængig af fossile brændsler inden 2050 Lars Klüver Teknologirådet lk@tekno.dk Transportens CO 2 2010-50 Fossilfri

Læs mere

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring?

Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Fossilfri energi Hvad er den fremtidige udfordring? Vindmøller ved Sprogø, Sund & Bælt Tyge Kjær Roskilde Universitet Udfordringen Emnerne: - Hvort stort er energiforbruget i dag og hvad skal vi bruge

Læs mere

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke

VE til proces. Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces Energikonference 30. september 2015 Eva Lembke VE til proces teamet Astrid Rathe (chef) Ásbjørg Abrahamsen Astrid Hostrup Charlotte Forsingdal Christine Ravnholt Hartmann Eva Lembke Helle

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 14. oktober 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med Lokal Agenda 21-strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011

Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i

Læs mere

Basisfremskrivning og scenarieanalyser

Basisfremskrivning og scenarieanalyser Vordingborg Kommune Basisfremskrivning og scenarieanalyser Oktober 2010 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Vordingborg Kommune Basisfremskrivning

Læs mere

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen

TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde

Læs mere

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune

Greve Kommune. Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune Klima- og Energipolitik for Greve Kommune er udgivet af: Greve Kommune Center for Teknik & Miljø Vedtaget af Greve Byråd 2009 For henvendelse vedrørende

Læs mere

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik

Gastekniske dage. Henrik P. Hansen. Termoteknik 1: Princip for varmepumpe 2: Case 2 Beregning VP. Kontra Gas 3: Regeringens nye energistrategi 4: Som vi ser udviklingen med VP. 5: Hvad kunne være fremtidens uddannelse Henrik P. Hansen 1 Strategi for

Læs mere

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening

Bliv klimakommune. i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Bliv klimakommune i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening Det nytter at gøre noget lokalt. Du og din kommune kan gøre en positiv forskel for vores klima. Danmarks Naturfredningsforening kan hjælpe

Læs mere

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030?

Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Hvad er EU's rimelige andel af en global klimaindsats? Og hvor langt kunne vi nå til 2030? Debat: Er EU spydspids eller hæmsko i klimakampen? mandag den 25. november 2013 VedvarendeEnergi og INFORSE-Europe

Læs mere

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv

Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Bygningers klimapåvirkning i et livscyklusperspektiv Michael Minter, komunikationschef Horsens, 31. januar 2013 Om CONCITO CONCITO - Danmarks grønne tænketank Formidler klimaløsninger til politikere, erhvervsliv

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero

ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero Dansk Byggeri Konference i Korsør ZERObolig konceptet som dynamo for lokal grøn vækst Peter Rathje, ProjectZero ProjectZero BrightGreenBusiness Er visionen om at skabe et CO 2 neutralt Sønderborg-område

Læs mere

FULD SOL OVER DANMARK

FULD SOL OVER DANMARK FULD SOL OVER DANMARK Vi har brug for en gennemtænkt justering af rammerne for solceller i Danmark. Derfor fremlægger branche-, erhvervs-, miljø- og forbrugerorganisationer et forslag til, hvilke elementer

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007

Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 klima radikal plan Radikale Venstres folketingsgruppe - november 2007 5. november 2007 Radikal Klimaplan VK-regeringens nedskæringer og passivitet gennem seks år er slået igennem i statistikken. Tallene

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr

Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Velkommen til informationsmøde om udskiftning af olie- og gasfyr Energistyrelsens uvildige rådgivning om udskiftning af olie- og naturgasfyr udføres af Energitjenesten i samarbejde med Bolius og Teknologisk

Læs mere

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail

Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Bilag 131 Offentligt Biogas og økologisk landbrug en god cocktail Biogas og økologisk landbrug en god cocktail 1 Økologisk jordbrug kan

Læs mere

Fremtiden for el-og gassystemet

Fremtiden for el-og gassystemet Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Niels Buus Kristensen vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Transport 18. januar 2011 Kommissorium Klimakommissionen skal belyse, hvorledes Danmark pålang sigt kan frigøre sig fra afhængigheden af af fossile

Læs mere

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark

Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark Hovedpunkter fra konference om solelparker i Danmark VE NET SOL, konference: Solelparker i Danmark VE NET SOL som er en gruppe under Forsknings og Innovationsstyrelsens Innovationsnetværk VE NET SOL, har

Læs mere

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017

FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 [30. september 2013] FORSLAG Klima- og energistrategi for Struer Kommune 2014-2017 BAGGRUND Struer Kommune har et godt udgangspunkt at arbejde videre med i forhold til klima- og energiindsatsen. Det gælder

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Klimahandleplan. for Vordingborg Kommune 2011-2012

Klimahandleplan. for Vordingborg Kommune 2011-2012 Klimahandleplan for Vordingborg Kommune - Godkendt af kommunalbestyrelsen den 27. januar Klimahandleplan for Vordingborg Kommune - 1. udgave, 1. oplag Vordingborg Kommune Miljø og Teknik Østergårdstræde

Læs mere