Problemet er, at de, der råber højest, får pengene

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Problemet er, at de, der råber højest, får pengene"

Transkript

1 KTC KONFERENCEN Unge kommunalpolitikere: Problemet er, at de, der råber højest, får pengene Ét af højdepunkterne på KTC Konferencen var paneldebatten mellem tre unge kommunalpolitikere, som alle er medlemmer af deres respektive kommuners teknik- og miljøudvalg. Med en veloplagt Steffen Kretz som ordstyrer, fik de mulighed for at tegne fremtiden / Af Irene Brandt Jeg har taget helt vildt mange noter, svarede Anders Wolf Andresen spontant, da Steffen Kretz indledningsvis spurgte de unge politikere, hvilke af de foregående indlæg, der havde gjort størst indtryk. Anders Wolf Andresen fortsatte: Klimatilpasning er meget vigtigt hos os i Hvidovre Kommune. Vi har 800 husstande, der er i farezonen, hver gang der er skybrud. Jeg har også lyttet med interesse til Søren Larsens indlæg om offentlig privat samarbejde. Vi kan ikke se bort fra, at økonomien i kommunerne er grundlaget for alt. Løsningen er ikke nødvendigvis at udlicitere kommunale opgaver, for det er hverken billigere eller bedre bare ekstra administration for kommunerne. Til gengæld tror jeg, at offentlige-private samarbejder kan være en god løsning. Jens Meilvang havde også lyttet med interesse til Mette Wiers indlæg fra Klimakommissionen og Søren Larsens indlæg om offentligt privat samarbejde, OPP; mens Emma Glæsel især havde hæftet sig ved Roger Buchs indlæg om kampen om de økonomiske ressourcer i kommunerne. Teknik- og miljøområdet er et tavst område, som ikke brokker sig. tilføjede Roger Buch under debatten. Han fortsatte: Forældre og ældre brokker sig, når kommunerne varsler besparelser på børne- og ældreområderne. Derfor er det ofte en ulempe, at politikerne er på valg hvert 4. år. Emma Glæsel: Det er rigtigt, at det er et problem i kommunerne, at de, der råber højest, får pengene. Skærer vi ned på investeringerne i vores veje, får vi bare en endnu større regning senere. Jens Meilvang var dog ikke sikker på, at borgerne er fuldstændig ligeglade med teknik- og miljøområdet: Der kommer et punkt, hvor emner som vejbelysningen og hullerne i vejene også bliver emner, borgerne interesserer sig for, 8 TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

2 POLITIK OG LEDELSE Steffen Kretz (med ryggen til) styrede slagets gang. I debatpanelet ses fra venstre: Anders Wolf Andresen, Jens Meilvang og Emma Glæsel. sagde han. Anders Wolf Andresen supplerede: Jeg ser ikke grænserne mellem teknik- og miljøområdet og de andre kommunale områder som en uoverstigelig kløft. Børnene i børnehaverne, eleverne i skolerne og de ældre på plejecentrene opholder sig i bygninger, som alle er interesserede i er gode og velfungerende. Børnene skal have sikre cykelstier mellem hjem og skole og hvem husker ikke den store opmærksomhed, der for kort tid siden var på kvaliteten af toiletterne på skolerne. Det er vores opgave som politikere at forbinde de tekniske opgaver med borgernes velfærd. Langsigtet Steffen Kretz stillede spørgsmålet: Er politikerne ikke gode nok til at tænke langsigtet? til panelet. Det er vælgerne, der sætter dagsordenen. Som politikere er det vores opgave at få dem til at stille krav til os om at tænke langsigtet. Personligt synes jeg, at det er meget svært at tænke langsigtet, når man hele tiden bliver hevet i både arme og ben, sagde Emma Glæsel. Jens Meilvang supplerede: Det er også svært at tænke langsigtet, når der ikke er penge i kommunekassen! Anders Wolf Andresen var mere optimistisk: Hvis vi som politikere indgår i en fornuftig dialog med borgerne, tror jeg godt, vi kan komme igennem med visioner, der rækker mere end fire år ud i fremtiden, sagde Anders Wolf Andresen. Han er i øvrigt overbevist om, at de tekniske forvaltninger vil vokse de næste ti år. Vi får flere og mere komplekse opgaver på det tekniske område i kommunerne. Det vil helt sikkert kræve større forvaltninger i takt med at opgaverne på miljø og klimaområdet øges. Det kan derfor blive nødvendigt at tilkøbe ekspertise fra den private sektor. De tre kommunalpolitikere i debatpanelet var: Byrådsmedlem (SF) og formand for teknik og miljøudvalget, Anders Wolf Andresen, Hvidovre Byrådsmedlem (K) og medlem af klima og miljøudvalget, Emma Glæsel, Allerød. Byrådsmedlem (V) og formand for miljø- og teknikudvalget, Jens Meilvang, Norddjurs kommune. 9

3 POLITIK OG LEDELSE I USA og Kina er kommunen en teknisk forvaltning Jeg synes, vi i kommunerne ofte skydes i skoene, at vi ikke løser opgaven godt nok, og at andre derfor bør overtage opgaverne. Det er en helt forfejlet og forudsigelig automatreaktion, sagde KTCs formand, Torben Nøhr, på KTC-Konferencen; men da han inspireret af konferencens tema: Teknik & Miljø begyndte at se ti år ud i fremtiden, var han ikke utilbøjelig til at følge kritikernes spor. Kommunerne startede i sin tid som tekniske forvaltningerne; men bliver vi også de sidste? spurgte Torben Nøhr og fortsatte: De områder i de tekniske forvaltninger, som tager afsæt i lokale forhold og beliggenhed, vil i hvert fald også fremover være afhængige af, at der er en god dialog med lokale politikere. De kan derfor kun styres fra kommunerne. Sammenligner vi os med andre lande, vil vi opdage, at i så forskellige lande som Kina og USA er en kommune en teknisk forvaltning, sagde Torben Nøhr. Torben Nøhr så fremad på seks områder: Byudvikling, miljø, klima, trafik, digitalisering og samarbejdet mellem kommuner og det private erhvervsliv. I 2020 er al udvikling koncentreret omkring byerne. Især stationsbyerne klarer sig godt, og landdistrikterne har vi vinket farvel til i år 2020, sagde Torben Nøhr. Med hensyn til den økologiske tilstand i naturen var han mere tilbageholdende med at spå om fremtiden: Det afhænger af staten. Det er den, der har ansvaret for de forsinkelser, vi oplever på natur- og miljøområdet; men det er kommunerne, der får skylden, når vi ikke når målene, konstaterede Torben Nøhr. Om Danmark har opfyldt klimavisionen i 2020 afhænger tilsvarende af, om regeringen tør tænke lige så langsigtet, som de strategiske energiplaner. Det samme gælder for trafikplanlægningen, hvor målet er at 50% af al persontransport skal foregå ved hjælp af offentlige transportmidler. Hvis dette mål skal nås, skal vi organisere den offentlige trafik i en helt ny struktur, hvor kommunerne kun har ansvaret for den interne trafik i kommunen, sagde Torben Nøhr. Til gengæld er Torben Nøhr meget optimistisk med hensyn til den digitale udvikling i kommunerne, som - ifølge KTC-formanden - om ti år er meget længere fremme, end vi i dag har fantasi til at forestille os. Om ti år finder vi, når Torben Nøhr skal give et bud på fremtiden, flere private firmaer, som agerer på områder, der i dag varetages i kommunerne. Men i de store, professionelle kommuner kan og vil vi også i år 2020 meget gerne selv løse opgaverne, sagde Torben Nøhr. I får ikke hjælp fra borgerne! Ressourceklemmen misforholdet mellem borgernes uendelige behov og kommunernes begrænsede ressourcer - bliver i fremtidens jeres helt store udfordring, sagde kommunalforsker Roger Buch på KTC-Konferencen. Han kunne konstatere, at KTCs medlemmer som udgangspunkt har valgt det helt rigtige sted at gøre karriere, for kommunalpolitik er langt vigtigere end Folketinget. Men I fra den tekniske forvaltning er i konkurrence med de varme hænder. Selvom skattetrykket vokser og vokser, vil den demografiske udvikling medføre, at ældre- og sundhedsområderne andel af de kommunale udgifter stiger og stiger. Spørger man borgerne, afviser de at spare på disse områder. I stedet peger de på anlægsudgifterne, som oplagte spareobjekter. Selvom nogle af de aller største kommunale udfordringer ligger inden for teknik- og miljøområdet, skal I med andre ord ikke forvente, I får hjælp fra borgerne i kampen om de kommunale ressourcer, sagde Roger Buch. Gennem tiden har skiftende regeringer valgt at løse problemer med ressourceknaphed ved hjælp af centraliseringer og fusioner. Vi ved ingenting om, hvorvidt fusioner egentlig løser problemerne; men uanset om de gør eller ikke gør, vil centraliseringer og fusioner også blive valgt af fremtidens politikere, forudsagde Roger Buch. Til gengæld lovede han, at man som kommunal leder ikke kommer til at kede sig i fremtiden. I får brug for alle ledelsesidealerne fremover, for det bliver virkelige sjovt, udfordrende og krævende at være offentlig leder, lovede Roger Buch og tilføjede: Det virkelige problem ligger dog et helt andet sted: Indien og Kina giver os kamp til stregen. I 20 højest 30 år, har vi stadig kapital, vi kan trække på; men derefter er det slut. 10 TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

4 Christian Ege, sekretariatsleder i Det Økologiske Råd, Hvordan lykkedes det at skabe en god økologisk tilstand i søer, vandløb og havet Historien kan man ikke ændre. Til gengæld er der frit slag, når det gælder ting, der endnu ikke er sket. På KTC Konferencen benyttede Christian Ege, der er sekretariatsleder i Det Økologiske Råd denne mulighed til at sikre, at Danmark i 2020 har skabt en god økologisk tilstand i søer, vandløb og i havet. Det lykkedes, fordi vi skiftede spor i Vi indså, at Grøn Vækst fra 2009 ikke var nok, at hverken fjernelsen af ton eller ton kvælstof ville række til at nå målsætningen. Vi hævede derfor målet til ton, sagde Christian Ege. Ideen om omsættelige N-kvoter var et vildspor. I stedet blev langt flere marginaljorder taget ud af omdrift ikke ha, som foreslået i Grøn Vækst, men ha. Bedre sædskifte på markerne, bl.a. med langt flere efterafgrøder og mere økologisk jordbrug var ligeledes med til at sikre, at vi nåede målet. Bedre klima Samtidig med at vi nåede de økologiske mål for vandmiljøet, nåede vi også klimamålene. For at realiserer dette havde Christian Ege også på dette punkt været nødt til at stramme ambitionsniveauet. En 30% reduktionen af udslippet af klimagasser fra landbruget blev nået ved hjælp af større udtagning og mere biogas, forklarede Christian Ege. Ammoniakfordampningen blev samtidig reduceret med 50% ved hjælp af renere teknologi i staldene, og ved at lægge afgifter på ikke-bioforgasset gylle. I 2011 ændrede vi loven om godkendelse af husdyrbrug, så den entydigt krævede brug af Best Available Technology (BAT), hvilket medførte, at max. ammoniak-fordampning blev på 4% i stalde, hvor der ellers ofte blev godkendt med 8% i 2010, sagde Christian Ege. Pesticidafgifter, effektiv teknologi som injektion og monitorering af skadevoldere, samt bedre sædskifte på markerne har ligeledes været medvirkende årsag til forbedringerne i vandmiljøet. Bidraget fra trafik, industri og kraftværker Det er også lykkedes os at reducere udslip af kvælstofoxider. Det er blandt andet sket som en sidegevinst til, at kraftværker, industri og boliger er blevet omlagt til vedvarende energi - især vind, fjernvarme, sol og varmepumper. Nye teknologier til skibe og biler har ligeledes betydet en markant reduktion af udslippet af kvælstofoxider og CO2. Direktiv udskudt Vi nåede ikke målet om god økologisk kvalitet i vandmiljøet i I stedet nøjedes vi med en udskydelse til 2018, hvor vi - takket være sporskiftet i endelig nåede målet, sagde Christian Ege. Da han efterfølgende blev spurgt om, hvad der skete 2011, som var årsag til det markante kursskifte, svarede Christian Ege: Danskerne valgte nogle politikere, som ikke ville nøjes med frivillige aftaler; men som i stedet valgte virkemidler, der virker. Vi vidste fra de to første vandmiljøplaner, at de i modsætning til Vandmiljøplan III rent faktisk havde virket. Forskellen på de to første og den sidste var, at den 3. mest var baseret på frivillige aftaler. 11

5 KTC KONFERENCEN Danmark skal være fri af fossile brændstoffer Jeg er sikker på, at vi er den først kommission i mands minde, hvis løsninger IKKE bliver kasseret, sagde direktør i AKF Mette Wier på KTC Konferencen. Jeg er sikker på, at vi er den først kommission i mands minde, hvis løsninger IKKE bliver kasseret, sagde direktør i AKF Mette Wier på KTC Konferencen. Hun var inviteret til at tale på konferencen i sin egenskab af at være medlem af Klimakommissionen. Der er tre gode grunde til at sige farvel til de fossile brændstoffer: Dels er de ikke en uudtømmelig kilde til energi. Dels er der sikkerhedspolitiske grunde til, at vi som nation bliver uafhængige af OPEC-landene, der for manges vedkommende bryder sig meget lidt om os. Dels er der hensynet til Jordens klima Kommissionens udfordring har også været at finde en løsning, som ikke er på bekostning af hverken landets vækst eller borgernes komfort. Vi har søgt løsninger, som er grønne uden at være begrænsende for landets vækst, sagde Mette Wier. Ingen vinderteknologier Klimakommissionen har ikke lagt sig fast på en vinderteknologi, som prioriteres over alle de andre. Der er ingen, der er så kloge, at de i dag kan forudse, hvilke teknologier, det er bedst at satse på. Markedsmekanismerne - og ikke planøkonomisk tankegang - skal afgøre, hvilke vedvarende energikilder vi skal satse på. I kommissionen har vi dog lagt hovedvægten på: Masser af vindmøller især ude på havet. Biomassefyrede kraft-varmeværker som supplement, når det ikke blæser; men biomasse er også en begrænset ressource.. Energieffektiviseringer overalt også i kommunerne Elektricitet som den altdominerende energibærer. Fjernvarme skal bruges dér, hvor det giver mening. Brug af varmepumper er i denne sammenhæng helt central. Individuel opvarmning i bygninger uden for fjernvarmenettet skal olie- og gasfyr udfases og erstattes med el-drevne varmepumper. Alle nye huse skal bruge langt mindre energi end i dag. Gamle huse skal energirenoveres, når de alligevel bygges om. Det siger sig selv, at disse tiltag vil kræve en lang række omlægninger, sagde Mette Wier. Ejere af bygninger af enhver art kan derfor godt indstille sig på, at fremtidens opvarmning kommer til at ske via varmepumper og fjernvarme. Trafikanter i personbiler vil på længere sigt blive elektrificerede. Alle former for energibesparelser vil blive gennemført, så længe de er lønsomme, og endelig skal hele energiforsyningssystemet udstyres med intelligente løsninger, som blandt andet også kan sikre udvekslingen af el med udlandet. Forespurgt hvorfor Klimakommissionen staser så hårdt på for eksempel vindenergi og samtidig ikke nævner andre vedvarende energikilder som for eksempel solenergi, svarede Mette Wier: Vi har valgt at have fokus på de modne teknologier, og vi mener ikke, at solenergi endnu er udviklet tilstrækkeligt. Energi bliver dyrere Uanset om vi er grønne eller brune så vil energi i fremtiden blive dyrere. For kommunerne betyder dette, at der vil være mere fokus på det kommunale energiforbrug i bygninger og ved indkøb af energi. Der er mange basører for kommunerne at hente hér, for i takt med at energipriserne stiger vil guldet ligge på gaden. Merudgiften skal nemlig modsvares af besparelser på forbruget, sagde Mette Wier og tilføjede: Det vil blive et stort behov for strategisk kommunal planlægning. Det vil ske i nationale rammer, som kommuner selv koordinerer indbyrdes og planlægger indenfor; men det er vigtigt, at kommunerne ved, hvad de kan forvente fra staten i form af stigende afgifter på de forskellige energikilder. 12 TEKNIK & MILJØ I OKTOBER 2010

6 Der skal politisk mod til at insistere på de langsigtede investeringer Der skal politisk mod til at insistere på de langsigtede investeringer, sagde administrerende direktør Søren Larsen fra Grontmij Carl Bro på KTC Konferencen. Inden havde han fortalt en historie fra det virkelige liv, der viser, at dette mod ikke altid er til stede: Der er en tendens til, at offentlige myndigheder ofte vælger den løsning, der er billigst her og nu; men det eksempel, jeg hér vil fortælle om, viser, at den billigste ikke altid er den bedste løsning i det lange løb. Vi har samarbejdet med et større dansk sygehus. Vi fandt besparelser på 22% på den tekniske drift af sygehuset. Det krævede en engangsinvestering på i alt 82 mio. kr., men til gengæld kunne sygehuset hvert år spare 25 millioner kroner på driften. Det er nu ét år siden, at vi afleverede denne plan til sygehusledelsen, som stadig diskuterer, om det er en god idé at bruge 82 mio. kr. her og nu, for derefter at spare 25 mio. kr. hvert år, sagde Søren Larsen. Han fortsatte: Som borger er det svært at acceptere, at dette eksempel desværre ikke er enestående. Søren Larsen opfordrede kommuner og andre offentlige myndigheder til at samarbejde med det private erhvervsliv om at finde løsninger, som skaber varige værdier for samfundet. Jeg har en indædt tro på, at intelligent anvendelse af tekniske løsninger kan klare balancen mellem manglen på ressourcer og behovet for udvikling, sagde Søren Larsen og fortsatte: Vi oplever nu og fremover et stort pres på at fastholde et højt serviceniveau. Specielt teknik- og miljøområdet er under pres, og prognoserne viser, at dette pres vil vokse i og med at forbedringer inden for klima og energi vil være Brug jeres indflydelse Jeg ved, at KTC har en ikke ringe indflydelse på KL, og jeg ser gerne, at I bidrager til, at KL bliver mere offensive i sit modspil til regeringen, sagde Teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Bo Asmus Kjeldgaard, på KTC-Konferencen. Han efterlyste en mere visionær dialog med staten og understregede, at ikke alle behøver at leve op til visionerne fra starten. Som borgmester for Teknik og Miljø i værtskommunen havde Bo Asmus Kjeldgaard fået æren af at åbne KTC-Konferencen. Ubeskedent benyttede han lejligheden til at fremhæve klimaindsatsen uden for hovedstaden: I Københavns Kommunen har vi meget ambitiøse mål og visioner for klimaindsatsen; men det har man også i andre kommuner, sagde Bo Asmus Kjeldgaard. Han fremhævede sin barndomsby Holstebro for at indvi verdens største biogasanlæg. Ærø blev krediteret for at placere sig i verdensklasse med det Direktør Søren Larsen fra Grontmij Carl Bro påkrævet samtidig med, at det bliver sværere og sværere at rekruttere fagligt kvalificeret personale. Opgaver udbydes I 2020 forventer Søren Larsen at alle relevante offentlige opgaver er i udbud. Jeg tror ikke, at der i 2020 bliver indgået aftaler mellem for eksempel kommunerne og private virksomheder, som ikke indeholder en forventning om at gøre det bedre. Valget af leverandør vil blive truffet på baggrund af dialoger nye kvm. store solfangeranlæg, som sammen med energi fra biomasse, skal dække øens energiforbrug. Samsø Kommune blev fremhævet i borgmesterens tale for sit Energiakademi, som har modtaget Gøteborg-prisen. Jeg er også imponeret over Lolland Kommune, som med succes har arbejdet målrettet med at tiltrække visionære energivirksomheder, sagde Bo Asmus Kjeldgaard. Han tilføjede: I København er vi startet på mellem kommuner og virksomheder, og den virksomhed, der kan levere en løsning, der frigør flest ressourcer, får opgaven, sagde Søren Larsen og tilføjede: Jeg tror også, at langt de fleste opgaver, som i dag varetages af kommunerne, i 2020 er overgået til private virksomheder. Det drejer sig om alt fra drift af tekniske anlæg til drift af institutioner og skoler. Kommunernes opgave er at vurdere kvaliteten og bestille de skræddersyede løsninger. Nordeuropas største byudviklingsprojekt i Nordhavnen. Vi vil gerne være et forbillede for storbyer i resten af verden, og vi satser stærkt på grøn vækst. I kommunerne har vi mange fælles interesser, derfor er det vigtigt, vi trækker på samme hammel, når vi står over for statslige bindinger, som er barrierer for udviklingen i kommunerne. 13

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune

Klimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet

Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning

Læs mere

Fremtidens landbrug er mindre landbrug

Fremtidens landbrug er mindre landbrug Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen

Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011

Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes

Læs mere

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ

PLADS TIL GAS. Gas mere grøn end træ PLADS TIL GAS Gas mere grøn end træ Er der plads til gas? Fremtidens energiforsyning er baseret på vedvarende energi. Men både el og varme, når vinden vi bruge gas til at producere vejen til den grønne

Læs mere

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015

Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Energi- og klimahandlingsplan 2013-2015 Vision Assens Kommune vil Mål Assens Kommune vil Indsatsområder være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens

Læs mere

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00

Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold

Læs mere

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011

Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af

Læs mere

Holder regeringen løfterne?

Holder regeringen løfterne? Holder regeringen løfterne? Søren Dyck-Madsen Det lovede statsministeren sidste år ved denne tid Danmark skal på længere sigt udfase anvendelsen af fossile brændsler Uden angivelse af årstal Det lovede

Læs mere

Klimaudfordringer også i Randers Kommune

Klimaudfordringer også i Randers Kommune Klimaudfordringer også i Vi har udviklet denne løsning på klimaforandringerne Lars Bo Jensen Klimakoordinator Strategisk energiplanlægning når det er bedst når det er værst Stærke gener Micon-møller nu

Læs mere

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue

Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt.

Virkemiddelkataloget beskriver en række tiltag og deres CO2 reduktions effekt. 1 of 6 Bilag 4: Udvalg af virkemidler til opfyldelse målsætninger i Borgmesteraftalen Borgmesteraftalen omfatter kommunen som geografisk enhed og ved indgåelse af aftalen forpligtede kommunen sig til en

Læs mere

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer

Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer Hvorfor en omstilling De svindende energiressourcer En visionær dansk energipolitik at Danmark på langt sigt helt skal frigøre sig fra fossile brændsler kul, olie og naturgas. I stedet skal vi anvende

Læs mere

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014

Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Annual Climate Outlook 2014 CONCITOs rådsmøde, 21. november 2014 Status Klimamål og emissioner Energiproduktion- og forbrug Transportsektoren Landbrug og arealanvendelse Drivhusgasudledning og klimamål

Læs mere

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune

Klimaet sætter dagsordenen. Hvorfor? Randers Kommune Klimaet sætter dagsordenen Hvorfor? Randers Kommune Randers Kommune Strategisk energiplanlægning overvejelser Hvem skal vi lave strategisk energiplanlægning for? For klimaet, økonomien, sikkerheden, Danmark,

Læs mere

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro

12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro 12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen

Læs mere

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI

FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren

Læs mere

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling

Thomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger

DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger DI - Nyhedsbrev Den 28. september 2010 DI s syn på Klimakommissionens anbefalinger 40 konkrete anbefalinger til fossil uafhængighed Danmark kan blive fri af fossile brændsler gennem især vindmøller, biomasse

Læs mere

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk

Varmepumper i et energipolitisk perspektiv. Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Varmepumper i et energipolitisk perspektiv Troels Hartung Energistyrelsen trh@ens.dk Dagsorden: Den energipolitiske aftale 2012 Stop for installation af olie- og naturgasfyr Den energipolitiske aftale

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler mb/d UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE- OG GASRESSOURCER 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non-conventional oil Crude

Læs mere

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS

PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark!

Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob nu! Sæt gang i arbejdet for et bæredygtigt Danmark! Klimajob har vi råd til at lade være? Omkring 170.000 mennesker går nu reelt arbejdsløse her i landet, heriblandt mange, som er sendt ud i meningsløs»aktivering«.

Læs mere

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland.

Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra 14 kommuner og Region Sjælland. Sag til K-17 19.april og KKR 11.juni 2013; Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser. Baggrund Energiklyngecenteret blev besluttet videreført frem til sommeren 2014 med økonomisk støtte fra

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Visionsplan for Ærøs energiforsyning

Visionsplan for Ærøs energiforsyning Udkast til Visionsplan for Ærøs energiforsyning Ærø Kommune og Udvalget for Bæredygtig Energi (UBE) ønsker at understøtte en udvikling frem mod 100 % selvforsyning med vedvarende energi på Ærø. Ønsket

Læs mere

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011

Varmepumper. Frigør Danmark fra fossile brændsler. Dansk Energi februar 2011 Varmepumper Frigør Danmark fra fossile brændsler Dansk Energi februar 2011 Danmark har brug for varmepumper Varmepumper hjælper til at frigøre Danmark fra fossile brændsler og sænke udslippet af CO2. Varmepumpen

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget

Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget På vej mod Danmarks klimapolitik 06-11-2012 Rasmus Tengvad Centrale målsætninger i regeringsgrundlaget 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990 2030:

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Debra åbner sig mod den grønne omstilling. uden at glemme vores fossile rødder

Debra åbner sig mod den grønne omstilling. uden at glemme vores fossile rødder Debra åbner sig mod den grønne omstilling uden at glemme vores fossile rødder Den grønne omstilling er kommet for at blive Jeg har i ca. to år stået i spidsen for Debra, hvilket har været en interessant

Læs mere

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Præsenteret af Poul Erik Morthorst, Risø DTU KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen i i skal klbl belyse, hvorledes

Læs mere

Klima- og energipolitik

Klima- og energipolitik Klima- og energipolitik Godkendt i Byrådet den 26. september 2011 1 Forord Klima- og Energi i nyt perspektiv Politik og Strategi 2020 blev udarbejdet af Plan- og Klimaudvalget og godkendt den 1. juni 2011

Læs mere

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016

VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:

LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland

Læs mere

Energikonference den 1. december 2015

Energikonference den 1. december 2015 Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre

Læs mere

Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter. Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune

Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter. Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune SOLRØD Comwell KOMMUNE Køge Strand Borgmester / den 25. Niels november Hörup 2014 Det politiske arbejde med strategiske energiprojekter Niels Hörup Borgmester i Solrød Kommune 1 SOLRØD Comwell KOMMUNE

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer. Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Bæredygtige bygninger og byggeri og virkelighedens udfordringer Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,6% p.a.) 8000 Mængdeindeks 7000 6000 5000 4000

Læs mere

Behov for flere varmepumper

Behov for flere varmepumper Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering

Læs mere

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:

01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde: Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden

Læs mere

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet

Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs

Læs mere

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN

ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet

Læs mere

Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift.

Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift. Sag 3: Energirenovering af Aarhus Kommunes bygninger Der gøres opmærksom på, at der ikke er læst korrektur på denne afskrift. Borgmesteren: Og vi kan gå videre til sag nummer 3 på dagsordenen, som er energirenovering

Læs mere

Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1

Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1 Kommunernes Klimaudspil sammen tager vi udfordringerne op Del 1 1 2 Indholdsfortegnelse 03 Forord 04 Introduktion til Kommunernes Klimaudspil 05 Kommunernes bud på en klar opgavefordeling 06 Vedvarende

Læs mere

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune

Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren

Læs mere

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020

Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Forsyning Vision: Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi 2016 2020 Bilag 6 Visionen er at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder og at håndtering af spildevand og affald skal

Læs mere

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan

Klimahandlingsplan. Vision. Mål. Indsatsområder. Handlingsplan Klimahandlingsplan Vision Assens Kommune vil være en bæredygtig foregangskommune for klimaet gå foran med det gode eksempel og reducere kommunens egen klimapåvirkning inddrage borgere, foreninger og erhvervslivet

Læs mere

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015

PÅ CHRISTIANSBORG ENERGIPOLITISK KONFERENCE 26. MARTS 2015 ENERGIPOLITISK KONFERENCE PÅ CHRISTIANSBORG 26. MARTS 2015 Fjernvarmeindustrien (DBDH & FIF Marketing) inviterer til energipolitisk fjernvarmedag i Fællessalen på Christiansborg den 26. marts kl. 13.30-17.30

Læs mere

Det åbne land og de mindre byer

Det åbne land og de mindre byer Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?

Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk

Læs mere

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten

Notatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund

Læs mere

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST

FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY

Læs mere

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000

Borgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;

Læs mere

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus

Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper. Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Ecodesign, energieffektivitet og varmepumper Bjarke Hansen TI Varmepumpedag d, 12. november, 2013, Aarhus Agenda Politiske rammer og varmepumper Ecodesign og energimærkning Effekter Barrierer mod og tiltag

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Dagsorden Mødedato: Torsdag den 24. september 2015 Mødetidspunkt 12:40 : Sluttidspunkt: 15:00 Mødelokale: M.5 Medlemmer: Fraværende: Bemærkninger : Allan Clifford Christensen, Martin Sanderhoff, Flemming

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Energipolitisk aftale 2012

Energipolitisk aftale 2012 PI årsdag 2012 29. mar. 12 Energipolitisk aftale 2012 Procesindustriens årsdag Aftaleelementer Mere vedvarende energi Mere effektiv udnyttelse af energien Smart elnet mv. Transport Forskning, udvikling,

Læs mere

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?

FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,

Læs mere

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU

vejen mod et dansk fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Poul Erik Morthorst, Risø DTU vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler Klimakommissionens Rapport Præsenteret af Poul Erik Morthorst, Risø DTU KLIMAKOMMISSIONENS KOMMISSORIUM Klimakommissionen i i skal klbl belyse, hvorledes

Læs mere

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune

Klimachef Jan Nielsen. NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune Klimachef Jan Nielsen Fokuspunkter CO2 Grøn Forsynings- Klima- vækst sikkerhed tilpasning s klimavision Intelligente klimaløsninger til gavn for miljø, borgere og erhvervsliv Aarhus vil gå forrest i klimaindsatsen

Læs mere

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver

Læs mere

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi?

Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Hvordan skaber et landbrug sig indtjening som leverandør af bioenergi? Indlæg på Økonomikonferencen 2010 v/carl Åge Pedersen Planteproduktion Danmarks Statistik Energiforbrug 2008: 1243 PJ Heraf Husholdninger:

Læs mere

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 KOM (2014) 0520 Bilag 1 Offentligt Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende energieffektivitet og

Læs mere

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16.

Notat. Status for klimaarbejdet. Afdelingen for Miljø. Udarbejdet af: Susanne Jervelund. Dato: 27. april 2010. Sagsid.: Sag: 00.16. Notat Status for klimaarbejdet Udarbejdet af: Susanne Jervelund Dato: 27. april 2010 Sagsid.: Sag: 00.16.00-A00-1-10 Version nr.: 1 Afdelingen for Miljø Status for klimaarbejdet i kommunen I Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden

Fremtidens energi Undervisningsmodul 4. Goddag til fremtiden Fremtidens energi Undervisningsmodul 4 Goddag til fremtiden Drivhuseffekten Fremtidens energi i Gentofte Kommune og Danmark Vi lever i et samfund, hvor kloge hoveder har udviklet alverdens ting, som gør

Læs mere

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009

Klimaplan i Næstved. Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger Temadag i Næstved 16/6 2009 Klimaplan i Næstved Foreningen Bæredygtige Byer & Bygninger g yg g y yg g Temadag i Næstved 16/6 2009 Udvalgte data Areal: 683 km 2 Indb.: 80.950 Boliger: 37.742 742 NK bygningsmasse/brugsareal: 478.000

Læs mere

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson

Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas

Læs mere

Danmarks energirejse 1972-2013

Danmarks energirejse 1972-2013 Danmarks energirejse 1972-2013 1972 Oliekrisen ulmer Det er året, før oliekrisen bryder løs, og Danmark er fuldstændig afhængigt af olie til strøm, varme og transport. 92 % af det samlede energiforbrug

Læs mere

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER

ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark

Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til

Læs mere

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15

Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Klimaet, EU s situation, EU s klimapolitik og spillet om COP15 Søren Dyck-Madsen Klima problemerne Den globale temperatur stiger 4 o C Kilde: DMI s hjemmeside Vandstanden stiger meget mere end forudset

Læs mere

KLIMAINDSATSEN 2015 2016

KLIMAINDSATSEN 2015 2016 KLIMAINDSATSEN 2015 2016 AARHUS BYRÅD HAR BESLUTTET Aarhus Byråd: Klimaplaner 2007 Aarhus CO2-neutral i 2030 2008 Klimaplan 2009 2009 CO2 og Aarhus Kommune som virksomhed 2010 Klimaplan 2010-2011 CO2 og

Læs mere

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark

Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Fremtidens energisystem

Fremtidens energisystem Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens

Læs mere

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland.

Men jeg må hellere lige starte forfra fra begyndelsen. Og med et fokus der gælder alle kommunerne i Region Sjælland. Kortet viser et overblik over varmeforbrug og varmekilder på Sydhavsøerne. Kendetegnet ved fjernvarme i stort set alle byer, olie (og andet der kan brænde) i landsbyer og enkeltstående huse. Elopvarmning

Læs mere

Katalog over virkemidler

Katalog over virkemidler der kan nedbringe forbruget af importerede fossile brændsler Indhold Kortsigtede virkemidler... 2 Byggeri... 2 H1. Reduktion af indetemperatur om vinteren... 2 H2. Energitjek, energibesparelser og udskiftning

Læs mere

Overgår 2015 klimamål

Overgår 2015 klimamål Overgår 2015 klimamål Nye tal viser, at Sønderborg-området har nedbragt sin CO2-udledning med hele 30 procent ved udgangen af 2014 altså både tidligere og mere end det oprindelige mål på en 25 procents

Læs mere

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG

ENERGISTRATEGI IDEKATALOG ENERGISTRATEGI IDEKATALOG 3 2 Herning Kommune, maj 2016 Idekatalog Mere vækst med energirigtige løsninger Ideerne i kataloget er samlet i forbindelse med den proces, der har ligget forud for den politiske

Læs mere

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference

Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien. Christian Ege, sekretariatsleder Konference Bæredygtigt Danmark og EU 2020 strategien Christian Ege, sekretariatsleder Konference 5.11.2014 Hvilke virkemidler kan bruges? Lovgivning: overvejende på EU-plan hvis det påvirker varehandel Grønne afgifter:

Læs mere

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge

Nyt stort fjernvarmesystem i Køge Nyt stort fjernvarmesystem i Køge TRANSFORM konference den 21. november 2012 Lars Gullev Direktør, VEKS Fjernvarme i Hovedstaden VEKS Interessentskab Interessentskab mellem mellem 12 12 kommuner kommuner

Læs mere