Thisted ny klimakommune

Transkript

1 POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN APRIL 2008 NR.4 Thisted ny klimakommune Miljøredningsplan for Østersøen KTC studietur - Schweiz og Sydtyskland KTC-årsmøde sæt kryds i kalenderen Begræns brugen af kemikalier i byggeri Frederiksberg: Fra BUM til intern Partnering Renosams årsmøde

2 Globale udfordringer starter lokalt De klimaskabte udfordringer kræver gennem gribende planlægning og ansvarlig adfærd. Grontmij Carl Bro rådgiver om alle forhold, der kan være med til at forbedre fremtidens klimasamfund herunder bl.a. energibesparelser, CO 2 -kvoter og vedvarende energi. Læs mere på

3 Overblikket... TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 3 Stadig flere klimakommuner Bureaukrati tvinger kommuner til at dropper klimaprojekter sådan lød overskriften i ugebladet ingeniøren for nyligt. Rammebetingelserne kunne være bedre for klimaindsatsen, men en række kommuner har indgået aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at mindske CO2-udledningen. Thisted Kommune med 82 pct. vedvarende energi går nu også med. Læs også om KLs klimakonference, hvor halvdelingen af landets kommuner deltog og diskuterede med klimaministeren. Læs side 14 Verden største varmepumpeanlæg Vi har lånt et par spændende artikler fra vores finske søsterblad Kuntateknikka. Læs bl.a. om verdens største varmepumpeanlæg som varmer og køler Helsingfors! Som varmekilde bruges renset spildevand. Det samme anlæg producerer køling i sommermånederne. Læs også om hvordan et idrætinstitut ved Lojosøen i Finland får varme fra sjøen ved hjælp av en varmepumpe. På bunden af søen lægges et i alt 12 kilometer langt rørsystem. Læs fra side 44 Miljøredningsplan for Østersøen En redningsplan for den miljømæssigt hårdt prøvede Østersø blev sidste år lanceret uden den store bevågenhed. Forureningen er forværret de senere år, men Danmark har ikke samme fokus på problemet som Sverige og Finland. Landbruget står for hovedparten af forureningen og man bør overveje at tage bindende virkemidler i brug i forhold til de nu i overvejende grad frivillige, som ikke synes at virke.læs anbefalingerne fra tidligere underdirektør i Miljøstyrelsen, Karsten Skov. Læs side 18 KTCs studietur Sydtyskland og Schweiz Årets KTC-studietur går til Schweiz og Sydtyskland hvor der er inspiration at hente til arbejdet med bæredygtig udvikling. Turdeltagerne skal bl.a. hører om 2000-Watt- Gesellschaft under denne overskrift har de nationale myndigheder i Schweiz lanceret en storstilet vision med det formål at få nedbragt hver schweizers energiforbrug fra de nuværende ca Watt til 2000 Watt. Basel er udpeget som pilotregion, og såvel by som kanton (region) har siden 2001 iværksat en stribe projekter og programmer til fremme af visionen. Læs side KTCs årsmøde 2008 KTCs årsmøde afholdes den 25. og 26. september 2008 på H. C. Andersens Hotel i Odense. Konferencen bygger videre på resultaterne fra Klima Camp DK 08 som skal inspirere konferencedeltagerne til at arbejde videre med klimaindsatsen i kommunerne. Den røde tråd for dagen vil være samspillet mellem offentlige og private aktører på teknik og miljøområdet i kommunerne. Sæt kryds i kalenderen..og læs artikel side 13

4 POLITIK OG LEDELSE PÅ DET KOMMUNALTEKNISKE OMRÅDE APRIL 2008 NR.4 4 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Leder TEKNIK & MILJØ STADS OG HAVNEINGENIØREN Thisted ny klimakommune Miljøredningsplan for Østersøen KTC studietur - Schweiz og Sydtyskland KTC-årsmøde Begræns brugen Frederiksberg: sæt kryds i af kemikalier Fra BUM til kalenderen i byggeri intern Partnering Renosams årsmøde Forsidefoto: Colourbox. Fagbladet Teknik & Miljø Hersegade 20, 1.th 4000 Roskilde Fax Redaktion: Chefredaktør, cand. techn. soc. Michael Nørgaard Andersen (ansv.) Tlf redaktion@teknikogmiljo.dk Journalist Kristian Jørgensen Tlf Når bager rettes for smed... Annoncer: Henning Nørsgaard Tlf hn@teknikogmiljo.dk Abonnement: Kommunalteknisk Chefforening Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf Telefax ktc@ktc.dk Hjemmeside: UDGIVER: KOMUNALTEKNISK CHEFFORENING Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg Tlf Også medlemsblad for Kommunale park- og naturforvaltere samt Kommunal Vejteknisk Forening Sats: Grafikom A/S Tryk: KLS Grafisk Hus A/S Abonnementspris: Kr. 590,00 + moms om året for 11 numre Løssalg: Kr. 90,00 + moms inklusive forsendelse Oplag: Kontrolleret af Kontrolleret oplag: ekspl. I perioden 1. juli juni 2007 Synspunkter, der fremføres i bladet, kan ikke generelt tages som udtryk for foreningens stilling ISSN / Af direktør Mikael Jentsch, Frederikshavn Kommune formand for KTCs bestyrelse Johann Herman Wessel skrev i 1700-tallet en berømt fortælling om en smed, der begik en forbrydelse. Forbrydelsen skulle selvfølgelig straffes. Men da man kun havde en smed, gav det et problem. Et kvikt hoved så, at byen havde to bagere, og det er jo som bekendt en mere, end det allermest nødvendige. Så løsningen lå lige for, væk med bageren. Keine Hexerie nur behändigkeit. Og så er det jo, at vi i den tekniske verden godt kan føle det som, at historien gentager sig. Det massive pres på de kommunale serviceudgifter, har givet et merforbrug på driftsbudgetterne i kommunerne. Merudgifter, der ud fra lokalpolitiske argumenter er velbegrundede og som derfor næppe lader sig rulle tilbage. Man ser sig omkring og får øje på de kommunale anlægsudgifter. Ikke at de i sig selv udgør noget problem. Ja faktisk eksisterer der ikke en kommunal tradition for massive budgetoverskridelser på vores anlægsopgaver. En tradition som måske snarere findes i de statslige budgetområder. Men de kan reguleres. Bageren er fundet. Det er evident, at en forudsætning for et succesfuldt og økonomisk solidt styret anlægsprojekt er, at man planlægger, timer og udfører sit arbejde i en løbende ubrudt proces, hvor bogholderens kalenderår ikke er særligt afgørende. En proces kan godt løbe hen over et nytår uden at betyde et merforbrug. Faktisk vil en binding til bestemte datoer ofte betyde, at man bliver tvunget ud i meningsløse merforbrug, for at brænde pengene af. Det har vi i kommunerne vidst og vist gennem mange år. Og den tekniske sektor har bevist, at vi kan det til UG. Derfor er det forstemmende, at bogholderdomstolen nu har slået til igen. Af finansloven fremgår det, at kommunerne ikke må bruge mere, end de har budgetteret i anlægsbudgetterne. Det har vi som nævnt heller ikke tradition for. Men det absurde er, at de projekter, som ikke blev afsluttet i 2007, fordi vi styrer og planlægger i forhold til virkeligheden og ikke en bogholderdato, udløser besparelser i 2008, blot fordi vi ikke skyndte os at brænde pengene af. Enhver kyndig økonom ved, at en sådan panikøvelse indebærer et incitament til at iværksætte forsvarets gamle øvelse i at brænde benzin af inden nytår, for at få den samme mængde næste år. Og så vil vi i den offentlige sektor endelig have gjort os til grin for borgernes penge. Derfor er det en ommer. Vi må have lov til at overføre de uforbrugte beløb fra 2007, som man jo politisk har taget stilling til at man vil gennemføre uden modregning i det budget for 2008, som jo også er belagt med løfter. Ikke alene fra de lokalpolitikere, som står til ansvar for borgerne direkte, men også fra statens side i valgkampen. Vi er i den tekniske sektor vandt til at holde, hvad vi lover, og det har vi et stort ønske om at kunne blive ved med. For vi kan godt lide lugten i bageriet.

5 VI LÆGGER ASFALT OVERALT OGSÅ PÅ DIN ADRESSE Vores microhold står klar, hvis du har en indkørsel, der skal asfalteres eller et hul i vejen, der skal repareres. Ingen opgave er for lille og uanset om du bor i Klovborg, Kolding eller på rådhuspladsen i København, så rykker vi ud med kort varsel og løser opgaven økonomisk og kompetent. Det er trods alt ikke uden grund, at vi har mere end 75 års erfaring som leverandør af velfungerende veje. Du kan bestille via vores hjemmeside

6 6 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Indhold Miljø 14 I Stadig flere klimakommuner! En række kommuner har indgået aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at mindske CO2-udledningen. Thisted Kommune med 82 pct. vedvarende energi går nu også med. 15 I Miljøet til eksamen Det Miljøøkonomiske Råd har for første gang fremlagt sin vurdering af, om vi får nok miljø for pengene. KL har læst rapporten og vurderer konsekvenserne. 18 I Miljøredningsplan for Østersøen Østersøen lider - men Danmark har ikke samme fokus på problemet som Sverige og Finland. 22 I En vej til en bedre offentlig sektor? Nedtur på vitale dele af miljø- og naturområdet konsekvenserne af strukturreformen må analyseres. Bæredygtighed! 24 I KTC-studietur 2008 Bæredygtig byudvikling i Schweiz og Sydtyskland er langt fremme og har været det i en årrække KTCs studietur går på jagt efter inspiration til arbejdet i kommunerne. 26 I Vejen til det CO2-neutrale lokalsamfund Mange kommuner har taget klimaudfordringen op og satser på det CO2-neutrale lokalsamfund. 30 I Kommunal varmeplanlægning i retlig belysning Kun godt 1/3 af kommunerne har opdateret varmeplanerne siden Pålæg om tilslutningspligt er hovedreglen. 32 I Vestforbrænding konverterer fra naturgas til fjernvarme Vestforbrænding har en varmeplan! Ifølge planen er der store besparelser at hente i at konvertere over MWh fra naturgas til fjernvarme. 38 I Begræns brugen af kemikalier i byggeri Hvordan kan bygherrer, rådgivere og entreprenører sikre mindsket brug af farlige kemikalier i byggerier I Kommuner diskuterede klima på KL s Klimakonference! Kommunalpolitikere og topembedsmænd var samlet i Kolding for at diskutere klima med miljø- og energiministeren. Diverse 42 I Chef-konference på COK Chef i teknik og miljø ny revitaliseret konference på COK tiltrak en bred skare af ledere fra teknik- og miljøområdet. 44 I Lojosøen opvarmer Idrætinstitut! Kisakallio idrætsinstitut i Lojo, Finland, får varme fra Lojo søen ved hjælp af en varmepumpe. På bunden af søen lægges et i alt 12 kilometer langt rørsystem. 46 I Verdens største varmepumpeanlæg varmer og køler Helsingfors! I begyndelsen af året tog Helsingfors Energi verdens største varmepumpeanlægg i brug. Som varmekilde bruges renset spildevand. 50 I Fra BUM til intern Partnering Efter et par års erfaringer med BUM-modellen som den overordnede styringsmodel for driftskontrakter i Vej- og Parkafdeling, Frederiksberg Kommune, ønskede Teknisk Direktorat at revidere styringsformen. 54 I KEF har store visioner for fremtiden Kommunalt EntreprenørForum arbejder for at udvikle de kommunale entreprenørers konkurrenceevne og for at skabe større respekt omkring det arbejde, der bliver udført hos landets kommunale entreprenører. 56 I Vejforum 2008 Vejsektorens store arrangement Vejforum er ved at varme op til årets udgave af konferencen. Læs optaktsartikel. 59 I Efteruddannelse - jura og faglighed sikrer dialogen i miljøsager Efter reformen omfatter den nye hverdag på miljøområdet nye opgaver, nye kollegaer og nye trends, hvor kommunerne ikke skal træde meget ved siden af, før der lægges sag an mod dem. Nyt 60 I Erhvervsnyt 61 I KTC Nyt 56

7 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 7 Rådhuse skabt til kommunen Byg nyt rådhus eller optimer det eksisterende De kommuner, der blev lagt sammen i forbindelse med kommunalreformen, fik pludselig stor geografisk og organisatorisk spredning mellem bygninger, medarbejdere og servicefunktioner. I nogle kommuner er den bedste løsning at samle rådhuset i en ny bygning, mens den bedste løsning i andre kommuner er at omstrukturere funktionerne i de eksisterende bygninger. COWI kan hjælpe med at afdække, hvad der bedst kan svare sig for jeres kommune, inden beslutningerne træffes. På det store billede ses Hillerød Rådhus byrådssal, som er indrettet i en eksisterende bygning, mens det runde billede viser den nye kontorbygning. Hillerød Rådhus er skabt i samarbejde mellem E. Pihl & Søn, KHR arkitekter, Alectia, Signal Arkitekter og COWI. Foto: Tom Bartho. Vi tilbyder: COWI er en førende nordeuropæisk rådgivningsvirksomhed. Vi arbejder med ingeniørteknik, miljø og samfundsøkonomi over hele verden under hensyn til miljø og samfund. COWI er førende på sit felt, fordi vores 4000 medarbejdere hver især er det på deres.

8 8 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Deadline Københavns affaldsindsamling på vej mod udlicitering Danmarkshistoriens største udbud af affaldsindsamling er på vej i Københavns Kommune, hvor fire ud af ti bydele går i udbud 19.maj. Udbuddet bliver det første af tre store affaldsindsamlingsudbud, som tilsammen kommer til at dække alle Københavns husstande, hvilket svarer til store kommuner i Danmark. Derudover vil der inden for en tre-årig periode komme udbud af mere specialiserede opgaver, såsom indsamling af emballage og storskrald. - Vores mål med udbuddet er at sikre den bedste og mest miljørigtige løsning til den rigtige pris. Med klare roller mellem kommunen som myndighed og bestiller og de private renovatører som vores dygtige samarbejdspartnere, ønsker vi at sætte fokus på borgeren som kunde og på skraldemanden som kernearbejder, fortæller områdechef Jens Purup fra Københavns Teknik- og Miljøforvaltning. Københavns Kommune har arbejdet tæt sammen med den nuværende renovatør, R98, for at afdække alle facetter af byens renovationsbehov og for at sikre en god virksomhedsoverdragelse af medarbejderne. Kilde: Københavns Kommune I dette nummer kan du finde annoncer fra følgende firmaer: Firma side Grontmij / Carl Bro A/S 2 NCC Roads A/S 5 COWI A/S 7 Orbicon A/S 9 Rgs 90 A/S 11 VIA Universitet College 12 Dakofa 13 Geograf A/S 16 Blom Info A/S 17 Byggecentrum 20 Guldager A/S 21 KL 29 Tankegang 31 Niras A/S 35 Renosam 36 Efter-& videreuddannelses Centret 43 Krüger A/S 49 Rambøll A/S 53 Vej-EU 57 Dansk Autoværn A/S 58 Ferskvandscentret 62 COK 62 Marstal Navigationsskole 68 Vand til mennesker sikret mod pesticider For at beskytte grundvandet mod forurening har Københavns Energi netop indgået endnu en aftale med privat skov om en 100 procent pesticidfri skovdrift. Det drejer sig om Humleore Skov ved Ringsted, der ligger op ad Vigersted Kildeplads, hvor der årligt udvindes cirka fem millioner kubikmeter drikkevand svarende til årsforbruget hos mennesker. - I de senere år har vi set, at flere og flere boringer og kildepladser må lukke som følge af forurening af grundvandet med pesticider og deres nedbrydningsprodukter. Derfor er vi glade for, at det er lykkedes at indgå en aftale, der sikrer, at der nu og i al fremtid ikke må bruges pesticider ved en af vores vigtige kildepladser på Sjælland, siger Per Jacobsen, direktør i Københavns Energi. Københavns Energi betaler cirka 10 millioner kroner for aftalen, der tinglyses permanent på et cirka 95 hektar stort skovareal. Pengene kommer fra en særlig grundvandspulje, som Københavns Energi har oprettet til grundvandsbeskyttelsesformål. Hver enkelt forbruger betalte i 2008 cirka 75 kroner til denne pulje. Københavns Energi har gennem grundvandspuljen købt et areal på 530 hektar, hvor der nu er plantet skov, som drives miljøvenligt af den danske stat. Desuden er der indgået fire aftaler med private grundejere om pesticid-frie zoner, der i alt dækker et areal på 235 hektar. Københavns Energi har gennem de senere år måttet lukke flere kildepladser som følge af forurening med klorerede opløsningsmidler og pesticider. Senest er indvindingen neddroslet markant på to kildepladser, herunder landets største, Solhøj Kildeplads, der normalt yder over fem millioner kubikmeter vand, men nu kun leverer godt tre millioner kubikmeter. Alt i alt har Københavns Energi i løbet af de seneste 20 år tabt kampen om knap 15 millioner kubikmeter vand, som man må finde erstatning for på anden vis. Kilde: Københavns Energi

9 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 9 Økologiske forbindelser stiller krav til de nye kommuner Med amternes nedlæggelse overtog kommunerne forpligtelsen til at forvalte det, der i planloven er døbt "økologiske forbindelser", og som skal sikre biologisk mangfoldighed og optimale livsvilkår for de vilde dyr. De økologiske forbindelser skal skabe netværk mellem ellers isolerede naturområder til gavn for hasselmusen, bæveren og andre vildtlevende dyr. Men den slags forvaltning kræver øget samarbejde over kommunegrænserne, påpeger lektor Henrik Vejre, Skov & Landskab. - Det er en banalitet at fastslå, at naturfænomener er grænseoverskridende, men det er ikke desto mindre vigtigt at have for øje i de nye kommuner. Ikke mindst fordi de fleste kommuner geografisk er langt mindre end de tidligere amter og samtidig har langt flere administrative grænser mod nabokommunerne. Derfor er det bydende nødvendigt med kommunikation på tværs af kommunegrænserne, når det gælder naturområdet, siger han. Det er svært at dokumentere effekten af de økologiske forbindelser, men der er foretaget en række undersøgelser med fokus på enkelte arter, og de peger på, at de arterne har nytte af forbindelserne. - For eksempel har man med ganske få tiltag fået odderen spredt fra Thy til resten af Jylland, og nu er bæveren tilsyneladende ved at tage samme tur fra Klosterheden og sydpå, siger Henrik Vejre. Han påpeger dog, at man i en forvaltningssammenhæng skal være opmærksom på, at korridorerne både kan have gavnlige og skadelige virkninger. Det, der kan virke som en forbindelse for nogle arter, kan være en barriere for andre, og derfor kan man ikke lave økologiske forbindelser for mange arter på én gang. I stedet må man udvælge enkelte arter, som man vil gøre en indsats for. Kilde: Skov og Landskab Der bliver gratis is til alle! Den form for klimatilpasningsstrategi hopper borgerne nok ikke på De fleste kommuner er i gang med at tilpasse sig det nye klima. Tal med en samarbejdspartner der ser sammenhængen mellem forsyning, natur, vandressourcer og fysisk planlægning. Derved kan I opnå: Færre gener ved oversvømmelser Bedre vandmiljø Brug af regnvand som element i byen Det bedste udbytte af investeringer

10 10 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Deadline Der skal styr på vindmølle-støjen Naboer til vindmøller kender til den konstante swish-swish -lyd fra vingerne og de hvinende lyde fra mølletoppen. De gener og protesterne fra borgere, der er utilfredse med lyden af vindmøller, kendes ikke kun i Danmark. Forskere og ingeniører over hele verden arbejder til stadighed på at nedbringe støjniveauet i vindmøllerne, og til næste år sætter mange af dem kurs mod Danmark. Aalborg Universitet er nemlig blevet udpeget til at være vært for en international konference om vindmøllestøj i juni 2009, få måneder før den internationale klimakonference i København. På konferencen vil forskere, udviklere, producenter, planlæggere og miljøfolk diskutere blandt andet målemetoder, lyddæmpning, lydudbredelse, støjgener og grænseværdier. - Strøm fra vindmøller er jo suverænt godt for det globale miljø, men møllerne må ikke belaste det lokale miljø for meget, for så vil folk ikke have dem i deres område. I den sammenhæng er støjgener noget af det, folk oftest peger på som et problem, siger professor Henrik Møller fra Aalborg Universitet. Kilde: Aalborg Universitet Kurveknækkere lader vente på sig Den offentlige sektor har haft en stigning i energiforbruget på én procent de sidste mange år, og landets kommuner har tilsammen en elregning på 4,5 milliarder kroner om året. Men hvis alle landets kommuner indgik den såkaldte kurveknækkeraftale med Energisparefonden om at bryde den stigende energiforbrugskurve, så ville kommunerne samlet spare 1,25 milliarder kroner om året på energi. Foreløbig er det dog kun 11 af landets 98 kommuner, der har indgået aftalen, men det skyldes, at aftalen kun har eksisteret i et år, mener Elsparefonden. - Vi kan se, at der er stor interesse i kommunerne, men der er et stykke vej til, at 98 kommuner har skrevet under. Der er en proces i gang mange steder internt i kommunerne. Det er et godt tegn, for så arbejder de seriøst med det, siger Christian Jarby, kundechef i Elsparefonden. Ude i de kommuner, der har indgået aftalen, kan man se rigtig gode grunde til at forpligte sig til at nedbringe energiforbruget. - For det første er det ganske enkelt nødvendigt af hensyn til vores klima og miljø at få styr på strømmen. For det andet er der mange penge at hente ved en fornuftig omgang med ressourcerne herunder ikke mindst el. Alle kommuners økonomi er presset. Så alle de penge, der kan frigøres, kommer borgerne til gode, siger Leif Olsen (SF), underskriver af aftalen for Bornholms Regionskommune og formand for Teknik- og Miljøudvalget. I Elsparefonden er man tilfreds med den generelle tilslutning til kurveknækkeraftalen, som i alt 36 kommuner, ministerier, institutioner, gymnasier og virksomheder har tilsluttet sig på mindre end et år. En ny evaluering af Elsparefondens kampagner over for det offentlige viser, at fonden har indfriet sit mål for 2007 om at indgå aftaler, der dækker et elforbrug på 500 GWh pr. år. Kilde: Elsparefonden.dk Alvorlige uheld nedbragt på M3 Tre år efter starten på udbygningen af Motorring 3 (M3) vest om København viser nye tal, at trafikledelsessystemet har gjort bilisternes vej gennem det 17 km lange vejarbejde sikrere, end før vejarbejdet begyndte. Vejdirektoratet har sammenlignet uheldstallene for årene op til vejarbejdet med perioden med vejarbejde. Samlet set er uheldsbilledet stort set uændret, men antallet af uheld med tilskadekomne er stort set halveret fra 10,3 alvorlige uheld pr. år inden vejarbejdet til nu 5,6 alvorlige uheld pr. år. - Det er opmuntrende at se, at antallet af alvorlige uheld er faldet så markant. Vi må ikke glemme de særdeles vanskelige betingelser, der er på vejarbejdsstrækningen. Set i det lys er antallet af mindre uheld faktisk også ganske lavt, siger Charlotte Vithen, der er leder af Vejdirektoratets Kompetencecenter for trafikledelse. På lignende strækninger med vejarbejde sker normalt op til en fordobling af uheldene. At det ikke er gået sådan under M3-arbejdet tilskrives, at der er lavet en særlig beredskabsplan for strækningen, som sikrer en hurtig oprydning efter uheld. Desuden hjælper trafikledelsessystemet med variable hastigheds- og informationstavler bilisterne gennem strækningen. Erfaringerne fra M3 glæder transportminister Carina Christensen: - Trafikledelsessystemet på M3 er et godt eksempel på, hvordan teknologien ikke blot kan sikre en smidig trafikafvikling, men også har en positiv effekt på trafiksikkerheden. Vi skal med en satsning på Intelligente Trafik Systemer udnytte det potentiale, der ligger i at sikre en bedre udnyttelse af det eksisterende vejnet gennem ny teknologi. En sådan satsning på trafikledelsessystemer vil derfor indgå i den investeringsplan, som regeringen vil fremlægge inden årets udgang.

11 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 11 Femte klimakommune er på plads Thisted er som den kun femte kommune i landet blevet en af Dansk Naturfredningsforenings klimakommuner. Thisted tilslutter sig den eksklusive gruppe med Frederikshavn, Hvidovre, Lolland og Lyngby Taarbæk Kommune. Målet med klimakommunerne er, at hver kommune fastsætter et mål for CO2-reduktioner og udarbejder en klimahandlingsplan. Mere konkret skal kommunerne gennemgå fire trin: Underskrive en borgmestererklæring med et reduktionsmål for CO2-udledningen. DN anbefaler, at de enkelte kommuner forpligter sig til en reduktion på mindst 2 procent om året frem mod Lave en opgørelse over den nuværende CO2-udledning for at give indsigt i, hvor de største CO2-udledninger finder sted, samt hvordan man kan reducere udledningen. Udarbejde en klimahandlingsplan, der beskriver, hvordan man vil nå målet, samt hvilke områder man vil fokusere på. Tre områder er oplagte at arbejde med; energieffektivisering - og besparelser, vedvarende energi samt transport. Implementere planer og overvåge udviklingen. Kommunen skal offentliggøre resultatet mindst en gang årligt. DN arbejder med at udvikle et CO2-barometer, der viser, hvordan udviklingen går i de enkelte kommuner. Læs også artiklen side 14. Cyklister mere udsatte i trafikken Det er blevet farligere at færdes i trafikken, især hvis man er cyklist. De seneste uheldstal fra Vejdirektoratet viser, at der i februar blev dræbt 38 på de danske veje, og det er det næsthøjeste tal siden 2000 og en stigning på 65 procent i forhold til februar Det er bemærkelsesværdigt, at en tredjedel af de dræbte i februar var cyklister, mens kun en enkelt cyklist blev dræbt samme måned sidste år. En årsag hertil menes at være vejret, da februar 2008 var varmere og med mindre nedbør end året før. Det har fået flere cyklister på vejene, samtidig med at bilisterne har sat farten op. Det forklarer også, at der skete en tredobling af antallet af dræbte i eneuheld fra tre til 10 bilister. Kilde: Vejdirektoratet

12 12 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE Deadline FOTdanmark - repræsentantskabsmøde 24. april holder FOTdanmark repræsentantskabsmøde. FOTdanmark (fælles objekttyper) har på bare 6 måneder fået tæt ved 2/3 dele af kommunerne som medlemmer af foreningen, og i begyndelsen af april har det 63. kommunale medlem meldt sig ind. - Det er mig en stor glæde at samarbejdet har fået så god vind i sejlene. Det giver rigtig gode muligheder for at nå det mål vi har sat os - at gøre det fælles geografiske administrationsgrundlag landsdækkende inden udgangen af 2011, udtaler formand Torben Nøhr, teknisk direktør i Vordingborg Kommune. I marts måned blev de første FOT-data fra Egedal kommune lagt i testdatabasen, og databasen er nu i gang med at blive testet. Med de første data i det fælles databasesystem (FOT2007) er FOTdanmark nået en vigtig milepæl. - Det er hermed lykkedes at få leveret et godkendt datasæt fra en leverandør, og forventningen er, at de øvrige leverandører hurtigt følger efter, så vi kan nu se frem til, at leverancerne begynder at køre glat, siger Torben Nøhr. Det årlige ordinære repræsentantskabsmøde for alle medlemmerne og de inviterede gæster finder sted den 24. april fra kl i Torvehallerne i Vejle. Der vil være mulighed for at lytte til forskellige faglige oplæg, heriblandt om lokale FOT-samarbejder og om fælles infrastruktur via geonøgler. Kilde: FOTdanmark Regeringen kræver barrierer ved gylletanke Som reaktion på en række miljøskadelige udslip fra landbrugets gylletanke, sætter miljøminister Troels Lund Poulsen (V) nu yderligere ind for at øge sikkerheden for naturen. Ministeren har lavet en aftale med Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og De Radikale, der betyder, at alle gylletankene fra 1. februar 2009 som hovedregel skal sikres med en barriere, der forhindrer gylleudslip i at flyde uhindret ud ved uheld til skade for naturen. - Vi har nu i flere år oplevet, hvordan uheld med gylletanke har resulteret i fiskedød i nærtliggende åer og skade på naturen. Det er ikke rimeligt, og nu mener jeg, det er på tide at skærpe reglerne. Med de nye krav til gylletanke mindsker vi risikoen for skade på naturen betydeligt, siger miljøminister Troels Lund Poulsen. Tiltaget er en skærpelse af den bekendtgørelse om husdyrgødning, som regeringen aftalte med de samme partier sidste sommer. Kilde: Miljøministeriet RenoSams årsmøde I disse år er der stort fokus på det globale klima og energiforbrug. RenoSam har derfor valgt at lade en EU-parlamentariker lægge op til debat om sammenhængen mellem miljøpolitik, affaldspolitik og energipolitik. På årsmødet lægges der også op til en bredere politisk debat om det offentliges rolle som leverandør af forsyningsydelse til borgerne en rolle der længe har været til debat og under opbrud. Endelig vil der blive sat fokus på nogle af de aktuelle problemstillinger for affaldssektoren. Det gør vi på tre workshop, hvor der er fokus på kommunalreformens konsekvenser for affaldsselskaberne, anvendelsen af økonomiske styringsredskaber på forsyningsområdet og integration af affaldsforbrænding i den danske energipolitik. Se det fulde program for RenoSams årsmøde på side 36-37

13 TEKNIK & MILJØ I POLITIK OG LEDELSE 13 KTC årsmøde 2008 i Odense KTC fortsætter udviklingen af foreningens årsmøde d. 25. og 26. september. Målgruppen og deltagerantallet udvides og årsmødet afvikles nu kun over 2 dage. KTC satte i 2006 en udvikling af foreningens årsmøde i gang med fokus på mere debat og dialog og netværksdannelse mellem deltagerne. Nu tages næste skridt i udviklingen af årsmødet. Det indebærer dels at konferencen afvikles over 2 dage og dels at målgruppen udvides. Konferenceprogrammet tilrettelægges, så det er relevant for KTCmedlemmerne i KTCs faggrupper og medlemmer af KTCs associerede foreninger samt kommunernes rådgivere og private samarbejdspartnere. KTC tager konsekvensen af de seneste års dalende interesse fra KTC medlemmernes ægtefæller, således at der ikke længere laves særlige arrangementer for denne gruppe. Overordnet set bliver de 2 dage inddelt således at der på førstedagen fokuseres på det offentlige og private samspil, hvor konferencens deltagere gennem styrede processer faglige oplæg og alternative arbejdsformer, udarbejder et fælles aktionskatalog med årsmødets faglige tema i højsædet. På andendagen integreres den nye viden i KTCs egne rækker i faggrupper og KTC Kredsene og der skrues op for ambitionerne gennem intern strategiudvikling, ledelsestemaer og spændende indspil udefra. KTC-medlemmerne får mulighed for at dyrke deres regionale og personlige netværk og afholder på 2. dagen ligeledes KTCs generalforsamling. Bygger videre på Klima Camp Temaet for KTCs årsmøde bygger videre på resultaterne fra KLIMA- CAMP DK - 08 som afholdes i dagene 29. og 30. maj. Her mødes en række offentlige og private aktører til innovations- og strategilejr for at skabe den nødvendige fremdrift i kommunernes klimaindsats. KLIMA- CAMP DK - 08 afholdes i et samarbejde mellem KTC, FRI og Miljøteknisk Brancheforening, så allerede i forsommeren lægges kimen til KTCs årsmøde. KTC har forpligtet sig til at udbrede resultater og handlingsanvisninger fra KLIMACAMP DK 08, så var man ikke heldig at få en plads i maj, så genoptages og videreudvikles samarbejdsrelationerne på KTCs årsmøde, hvor endnu flere kan deltage. Samarbejdsformen processerne og dyrkelsen af netværk med udspring i de faglige temaer, giver deltagerne både fra virksomheder og kommuner et helt unikt indhold og mulighed for at skabe relationer. Virksomhedernes deltagelse i årsmødet ændres, så den giver maksimal værdi for virksomhederne før, under og efter konferencen både ved traditionel annoncering i KTCs medier, men også i form af direkte involvering i problemløsning og praksisudvikling under konferencen. -mna Deltagerpriser (excl. moms): DAKOFA-medlemmer 2.350,- Ikke-medlemmer 3.850,- Til/frameldingsfrist 29. april 2008 konference Affaldsplanen et spørgsmål om kommunikation closing the gap mellem holdning og handling Tirsdag den 6. maj 2008 kl i Ingeniørhuset, Kalvebod Brygge 31, København Affald og affaldshåndtering kan være borgerens bidrag til en bedre verden det gælder om at få historien med. Nøgleord i affaldsplanlægningen er grønt image, global opvarmning og borgerens affaldshåndtering, interkulturel kommunikation, borgertilfredshedsanalyser og sammenkædning mellem affaldsplanlægning, kommunikation og politiker- og borgerinddragelse. UDFØRLIGT PROGRAM KAN FÅS HOS DAKOFA, tlf eller på

14 14 TEKNIK & MILJØ I MILJØ Stadig flere klimakommuner En række kommuner har indgået aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at mindske CO2- udledningen. Thisted Kommune med 82 pct. vedvarende energi går nu også med. / Af Joel Goodstein Thisted er måske Danmarks grønneste kommune. Omkring 82 pct. af energiproduktionen i kommunen kommer fra vedvarende energikilder, bl.a. vindmøller, biogas og geotermisk varme. Men selv som uofficiel Danmarksmester i grøn energi har Thisted ambitioner om at nedbringe CO2-udledningen yderligere. Kommunen har derfor indgået en aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive klimakommune, og den forpligter sig dermed til at nedbringe CO2- udledningen med 2 procent årligt. Vi er stolte af, at vi er kommet så langt med at være selvforsynende i vedvarende energi. Det skyldes ikke primært kommunen, men en masse engagerede mennesker, Thisteds borgmester Erik Hove Olesen: Som kommune har vores rolle i høj grad været at skabe et netværk mellem kommunens energiaktører. som gennem mange år har satset på bæredygtige energiløsninger. Vi har bl.a. et kraft-varmeværk, som både kan køre på affald og halm. Vi var de første med geotermisk energi, og vi har omkring 250 vindmøller, som laver masser af elektricitet. Også mere end vi kan bruge. Vi har fremsynede landmænd, der producerer biogas. Det giver tilsammen 82 pct. vedvarende energi, og nu er vores mål at få det tal endnu højere op. Derfor indgår vi en forpligtende aftale med Naturfredningsforeningen, siger Erik Hove Olesen, borgmester i Thisted Kommune. Et af borgmesterens ønsker til yderligere forbedringer i energiforsyningen er at få forbundet alle kommunens decentrale fjernvarmeværker, så man altid kan levere den bedste og billigste fjernvarme til borgerne. Vores vision er at lave et fjernvarmenet, som forbinder alle de mindre bysamfund i kommunen, og det er meget ambitiøst med et areal på km 2 og 80 km fra den ene ende af kommunen til den anden, siger Erik Hove Olesen. Et andet ønske er at kunne udnytte overskudsstrøm fra vindmøllerne til at producere fjernevarme. Som det er nu, skal vi nærmest betale for at komme af med strømmen i perioder med stor produktion, siger borgmesteren.

15 TEKNIK & MILJØ I MILJØ 15 CO2-neutrale. Erik Hove Olesen del- Folketinget skal hjælpe kommuner Kommunen skal også i gang med at energimærke alle sine ejendomme, og borgmesteren håber, at man på sigt kan finde en løsning, så man ikke behøver køre kommunens slam til Tyskland for at komme af med det. Vi skal have fundet en løsning, så vi selv kan brænde det af. Det er fuldstændig galimatias, at vi skal køre det flere hundrede km væk. Det vil vi selvfølgelig meget hellere udnytte lokalt i vores kraft-varmeværker, siger Erik Hove Olesen. På en klimakonference den 31. marts mødtes en række kommuner for at udveksle erfaringer og debattere med klima- og energiminister Connie Hedegaard, bl.a. om kommunernes muligheder for at blive tog på konferencen, og den viste klart, at kommunerne har brug for hjælp fra politikerne på Christiansborg. Der er en række afgiftsbarrierer, som vi håber Folketinget vil ændre. Det nuværende afgiftssystem hindrer en række CO2-reducerende aktiviteter. Ministeren lovede at kigge på det, og vi håber på konkrete tiltag, der kan hjælpe kommunerne, siger han. På den korte bane er det dog FN s klimakonference i København i 2009, som venter på handling. Som kommune har vores rolle i høj grad været at skabe et netværk mellem kommunens energiaktører og understøtte et samarbejde mellem dem. Senest er vi ved at udarbejde en guide til alle kommunens energiproducenter. Guiden skal bruges op til klimakonferencen af de mange besøgende fra hele verden, som forhåbentlig vil se, hvordan man i vores kommune fremmer en bæredygtig energiforsyning, siger Erik Hove Olesen. Europæisk miljøpris til Thisted Thisted Kommune fik i november 2007 Den Europæiske Solpris EUROSOLAR-prisen - overrakt i Berlin. Prisen blev givet til Thisted, fordi 82 pct. af kommunens energiproduktion kommer fra vedvarende energi. Det gælder energi fra bl.a. vindmøller, affaldsforbrænding, biogasanlæg og geotermisk varme. Klimakommuner Danmarks Naturfredningsforening har indgået aftale med flere kommuner om, at kommunerne skal nedbringe CO2- udledningen. Læs mere: Danmarks Naturfredningsforening - Miljøet til eksamen Det Miljøøkonomiske Råd har første gang fremlagt sin vurdering af, om vi får nok miljø for pengene. KL har læst rapporten og vurderer konsekvenserne for kommunerne. / Af Joel Goodstein Selv om kommunerne ikke er nævnt direkte i den første rapport fra Det miljøøkonomiske råd, kan vismændenes anbefalinger godt få konsekvenser for kommunernes miljøindsats de kommende år. Det vurderer Eske Groes, kontorchef i KL s miljø- og teknikafdeling. Ifølge Det Miljøøkonomiske Råd er formålet med rapporten at belyse samspillet mellem økonomi og miljø samt effektiviteten i miljøindsatsen. Uanset at man kan diskutere elementer i rapporten, så underbygger den, at det ikke går fremad for miljøindsatsen her i landet. I forhold til kommunerne bekræfter vismandsrapporten, at det går tilbage med vandmiljøet, og rapporten understreger, at der er brug for en særlig indsats, når det gælder vandmiljøet, både med hensyn til fosfor, kvælstof og pesticider, siger han. Det kommer til at koste milliarder af kroner at nå den ønskede vandkvalitet, vurderer Eske Groes, men den fremtidige indsats på området kommer til at afhænge af endnu ikke indgåede aftaler mellem Folketinget og kommunerne. Der er et dilemma mellem landbrugets rolle som naturforvalter og ønsket om rene vandløb og fjorde og rent drikkevand. Vi kan se af rapporten, at udledningerne af kvælstof og fosfor ikke er gået ned. Derfor er det nødvendigt at gøre noget, siger Eske Groes. Endnu er KL ikke inviteret til forhandlinger med regeringen, men Eske Groes mener, at

16 16 TEKNIK & MILJØ I MILJØ Første rapport fra nyt råd Den første rapport, Økonomi og Miljø 2008, fra Det Miljøøkonomiske Råd blev fremlagt 12. marts. Den endelige rapport forventes fremlagt 11. april. KL har på lige fod med en række andre interesseorganisationer - kommenteret rapporten fra Det Miljøøkonomiske Råd. Såvel rapporten som organisationernes kommentarer kan findes på Det Miljøøkonomiske Råds hjemmeside. Det Miljøøkonomiske Råd og Det Økonomiske Råd udgør tilsammen De Økonomiske Råd. der både skal generelle og lokale krav til for at forbedre vandmiljøet. Selv om der er lokale forskelle, bliver man nødt til også at opstille generelle krav om f.eks. mindre gødning, pesticider og større bræmmer ved vandløbene. siger han. Infrastruktur og miljø skal kobles Eske Groes må videre konstatere, at miljøvismændenes rapport ikke tager fat på en af de helt store udfordringer for den fremtidige energi- og klimaindsats: transport af personer og gods. Transportsektoren er en af de store syndere, når det gælder energiforbrug og CO2- udledning og samtidig et område, som det er svært at ændre på kort sigt. Derfor havde det være oplagt, at vismændene havde set indgående på det område, men det gør de forhåbentlig næste gang, siger Eske Groes. For kommunerne er det vigtigt, at Folketinget tænker de kommende investeringer i fremtidens infrastruktur sammen med miljøinvesteringerne, og derfor har vi inviteret os selv til forhandlinger med regeringen for at få skabt en sammenhæng mellem infrastrukturen og indsatsen for at nedbringe CO2- belastningen, siger han. Den statslige investeringsplan for fremtidens infrastruktur skal ligge klar inden årets udgang, og derfor forventer Eske Groes, at KL i løbet af foråret sætter sig til forhandlingsbordet med regeringen. Til de kommuner, som ønsker at nedbringe CO2-udledningen og på sigt måske blive helt CO2-neutrale, er der ikke meget konkret at hente i rapporten. Vismændene kommer ikke med direkte forslag til, hvordan man nedbringer CO2- udledningen ude i kommunerne. Rapporten indeholder bestemt nogle interessante forslag til, hvordan man kan bruge kvoteordninger til at nedbringe CO2-belastningen, men det er jo et anliggende for Folketinget, siger Eske Groes. Han mener ikke, at man i kommunerne behøver læse hele rapporten fra miljøvismændene. Man kan nøjes med resumeet. Rapporten er i første omgang henvendt til regeringen og Folketinget. Mange af de forslag, som vismændene kommer med, skal KL fremhæver vandmiljø og transport I sine anbefalinger til rapporten fra Det Miljøøkonomiske Råd fremhæver KL særligt indsatsen for et bedre vandmiljø og transportsektorens betydning for CO2-udledning. Ifølge KL er der brug for nye initiativer til at nedbringe landbrugets kvælstofoverskud, fosforoverskud og brug af pesticider, hvis vandmiljøet skal forbedres yderligere. Når det gælder energiforbrug og CO2-udledning hæfter KL sig ved, at rapporten ikke kommer med forslag til, hvordan man nedbringer belastningen fra særligt transport af personer og gods. Ifølge KL skal der ske en massiv investering i kollektiv trafik. Kilde: Notat om KL s anbefalinger på baggrund af Økonomi og Miljø, marts Folketinget tage stilling til, og nogle af dem ligger endda på EU-niveau. Men fra kommunernes side skal vi naturligvis holde tæt dialog med Folketinget for at fremme betingelserne for den fremtidige miljøindsats, siger han. GIS i centrum vi kommer hele vejen rundt Hejrevang Allerød Telefon Fax geograf@geograf.dk

17 TEKNIK & MILJØ I MILJØ 17 LANDSDÆKKENDE 3D BY og ORTOFOTO DANMARK I 2008 BlomInfo A/S to nye landsdækkende produkter. 3D BY og ORTOFOTO DANMARK er selvstændige produkter, som med fordel kan leveres som en integreret pakke. 3D BY fremstilles i flere versioner: med tilføjet tag-udstyr, ortofotos. ORTOFOTO DANMARK fremstilles på grundlag af farve- UltraCam digitale kameraer i foråret/sommeren Masnedøgade København Ø Tlf.: blominfo@blominfo.dk True Møllevej Tilst Tlf.: nvp@blominfo.dk

18 18 TEKNIK & MILJØ I MILJØ Miljøredningsplan for Østersøen En redningsplan for den miljømæssigt hårdt prøvede Østersø blev sidste år lanceret uden den store bevågenhed. Forureningen er forværret de senere år, men Danmark har ikke samme fokus på problemet som Sverige og Finland. / Af Karsten Skov, Miljøvision, tidligere underdirektør i Miljøstyrelsen En ny redningsplan for Østersøens miljøtilstand så dagens lys på et møde for Østersøens miljøministre i Krakow, Polen, den 15. november Danske medier omtalte ikke denne miljønyhed, nok fordi det skete midt under valgkampen, men også fordi forurening af Østersøen synes at være glemt i den danske miljødebat. Ikke desto mindre vil denne plan også få afgørende betydning for bekæmpelsen af vand- og havforurening i Danmark. Det er geografisk jo ikke kun havområdet bag Bornholm, der regnes til Østersøen, men hele Kattegat og alt vand mellem de danske øer. Stort set hele Danmark, bortset fra Vestjylland (herunder Skjern Å), afstrømmer dermed til Østersøen. Modsat Danmark er der stor bekymring for Østersøens miljøtilstand i Sverige og Finland, hvor der arbejdes intenst på at forbedre Østersøens tilstand 1). Det skyldes, at forureningen må skønnes at være blevet forværret de seneste år. En meget kraftig opblomstring af alger i store områder langs Sveriges kyster, iltsvind, døde havbundsstrækninger og forringet biodiversitet viser dette. Kilderne til forurening af Østersøen med næringssalte er primært landbruget, men også manglende spildevandsrensning fra østlandene bidrager. Baltic Sea Action Plan 2), som Miljøredningsplanen for Østersøen officielt hedder, skal gennemføre visionen om et sundt havmiljø i Østersøen i Målet er at sikre god økologisk tilstand - et begreb som EU allerede bruger som målet for en god miljøtilstand på vandområdet. Redningsplanen omfatter 4 indsatser: 1) forurening med næringssalte (eutrofiering), 2) forurening med farlige stoffer, 3) naturbeskyttelse og 4) søfartens forurening. I dette indlæg sættes fokus på næringssalte eller effekten heraf, nemlig iltsvind, som må vurderes at være langt det største problem. For forurening med næringssalte, eutrofiering, defineres målet som et niveau for næringssalte tæt på det naturlige, dvs. en meget begrænset tilførsel af næringssalte. Det overordnede styringsmiddel til at nå denne reduktion af udledningerne er ifølge planen at fastsætte niveauer eller lofter for, hvor meget der samlet set må udledes til de enkelte geografiske dele af Østersøen. Udledninger fra Danmark påvirker f.eks. Kattegat og de Danske Stræder i stort omfang ton kvælstof mindre Ved at fastlægge dette niveau for, hvad de enkelte havområder kan tåle at få tilført, kan der opstilles et mål for reduktion fra hvert enkelt land. Danmark skal derfor reducere med 16 ton fosfor og ton kvælstof årligt. Selv om der tale om et foreløbigt niveau baseret på en vis usikkerhed, er der dog tale om den bedst tilgængelige viden. MARE, Marine Research on Eutrophication, som er et program udviklet og finansieret fra svensk side, udgør grundlaget for modelberegningerne. De er for Danmarks vedkommende foretaget af Baltic Nest Institute i Danmark, hvor Danmark Miljøundersøgelser, Århus Universitet samt moderinstitutionen i Sverige står for finansieringen. Der er heri ingen medfinansiering fra den danske regering, hvorfor det er heldigt, at der kan hjælpes fra svensk side. Det kan blot konstateres, at de videnskabelige landvindinger om Østersøen, og hvor meget, der skal til for at redde den, øges meget hurtigt i disse år. Et fast niveau eller et loft, som ikke må overskrides, fastlægger et helt nyt princip for reduktion af forurening til Østersøen. Dette princip har ikke været anvendt før (man har kun fastlagt reduktionsmål, som i de danske vandmiljøplaner), og landene skal aflevere nationale programmer for opfyldelsen til sekretariatet for Østersøens Miljøkonvention, Helcom, i Løbende skal det så vurderes, hvordan indsatsen skrider frem, og i 2013 skal miljøministrene vurdere om yderligere tiltag skal sættes i gang, f.eks. om lofterne skal strammes.

19 TEKNIK & MILJØ I MILJØ 19 Christiansø ren idyl i Østersøen, som under overfladen lider hårdt under de store udledninger af næringssalte. Flest problemer i østlandene Miljøministrene besluttede i november 2005 at udarbejde den nye redningsplan. Fra dette tidspunkt har Østersøkonventionens sekretariat og Østersølandene som medlemslande arbejdet intenst på at udforme planen. En del rapporter er blevet udarbejdet, bl.a. om påvirkningen af næringssalte 3). I tilbageblik er der blevet arbejdet på at begrænse forureningen siden 1974, hvor Konventionen om forurening af Østersøen så dagens lys. I begyndelsen gik det ret langsomt med at få gennemført en indsats, men med murens fald opstod der en ny situation. I 1992 begyndte en større indsats, hvor de vestligt udviklede lande hjalp de tidligere kommunistiske lande. Nu blev der iværksat en mere systematisk indsats, hvor der blev udpeget 162 alvorligt forurenende lokaliteter 4). Disse hot spot -lokaliteter omfatter samtlige større kilder til forureningen af Østersøen som fabrikker, store spildevandsanlæg og landbrugspåvirkning mv. Af de oprindelige 4 lokaliteter, som Danmark står for, er kun Lynetten, spildevandsrenseanlægget i København, taget af listen. Mens landbrugets belastning af Kattegat, Bælterne og Øresund stadig opretholdes som hot spots. Status for arbejdet i hele Østersøregionen er, at 83 af de oprindelige 162 er blevet løst og dermed formelt taget af listen. Løsninger er stort set i gang i alle andre hot spot -lokaliteter, men det tager naturligvis tid at få en lokalitet, f.eks. forurening fra et landbrugsområde, løst helt og dermed taget af listen. Samlet set må det dog vurderes, at der er endog meget lang vej til samlet løsning. Eftersom der er tale om hele Østersøens opland ligger de ikkeløste lokaliteter primært i Rusland og Polen, men også Estland, Letland, Litauen og Hviderusland har en række lokaliteter, som skal løses. Der er allerede anvendt mia. kr., mens færdiggørelsen af hele den oprindelige plan nemt kan koste yderligere op mod 50 mia. kr. mere, hvor løsningen på forureningen med næringssalte skønnes at koste mellem mia. af de 50 mia. 5). Landbruget er i fokus Som et særligt nyt fokus er der i planen viet landbruget en særlig interesse med et helt afsnit om konkrete tiltag, som landbruget kan bruge for at nedbringe tabet af fosfor og kvælstof. Dette kan for Danmarks vedkommende sammenlignes med indsatsen for at regulere husdyrbrugene ved den nye husdyrgodkendelseslov. Der ses dermed nu et tydeligt fokus på konkrete løsninger i landbruget og mulighederne for at regulere herefter. Givetvis er det tænkt som information, altså frivillige løsninger. Lad os håbe at de virker. Det bliver også interessant, om den danske husdyrlov, som arbejder med bindende krav, reelt kan reducere emissionerne og ikke kun fører til mere produktion på samme niveau. Miljøredningsplanen skal endvidere ses sammen med EU's arbejde på vand- og havområdet. Den kan simpelthen ikke forstås uden. Dog er Rusland stadig ikke koblet til opfyldelsen af EU's mål på området, hvorfor Helcom har en unik position som mellemled til Rusland. Vandrammedirektivet (2000) fastsætter miljømål, som skal være opfyldte i 2015, og planperioderne fortsætter til 2021 og 2027 med fornyet indsats, såfremt målene ikke nås i Havstrategidirektivet (2007) er i december 2007 blevet endeligt færdigt og skal nu opfyldes i Miljømålene heri skal fastsættes i regionale områder mellem landene, dvs. at Danmark og Sverige skal blive enige om et miljømål for Øresund. Disse to rammedirektiver er bygget op som procesdirektiver, hvor målet er at nå god miljøtilstand eller et bestemt miljømål. Dette skal ske ved at vurdere tilstanden i et vandområde og så gennemføre de tiltag, der skal til for at nå denne tilstand. For så vidt angår Vandrammedirektivet er EU-kommissionen og landenes fællesarbejde med at fastlægge de endelige miljømål og andre vigtige elementer såsom undtagelser fra målene allerede omkring 2 år forsinket. Ydermere kan man læse i avisartikler 6), at målene i hvert fald for kystvandene er ret slappe. Dette er naturligvis ikke hjælpsomt for vandmiljøets tilstand og skaber bare mere usikkerhed om, hvad der konkret skal gøres. Danmark halter bagefter Umiddelbart må det vurderes, at Danmark gennem de tiltag, som

20 20 TEKNIK & MILJØ I MILJØ allerede er besluttet, vil kunne opfylde det foreslåede reduktionsloft for Danmark. Disse tiltag er Vandmiljøplan III (VMP III ), de vand- og naturprojekter som er iværksat i 2007 for ca. 600 mio. kr. af den såkaldte miljømilliard, den nye husdyrgodkendelsesordning samt gennemførelsen af vandrammedirektivets miljømål. Spørgsmålet er imidlertid, om gennemførelsen af disse beslutninger er ordentligt på vej. For VMP III er målet bl.a. at reducere udledningen af fosfor med 50 %, og udledningen af kvælstof med 13 %. Vigtige instrumenter til denne opfyldelse er f.eks. for fosfors vedkommende etablering af dyrkningsfrie randzoner på ha og for kvælstofs vedkommende en vurdering af, hvad strukturudviklingen i sig selv vil give. Strukturudviklingen har ikke givet et mindre dyrket areal endnu, snarere tværtimod, og etableringen af randzoner er kun sket i ganske lille omfang med få hundrede hektar 7). Så selvom VMP III først skal evalueres ved udgangen af 2008, synes meget at tyde på, at vi er langt bag efter med at opfylde målene i denne plan. De danske vandmiljøplaner og EU's vanddirektivet er to forskellige tilgange til at løse vandforurening på. Vandmiljøplanerne fastlægger nogle helt konkrete reduktionsmål V&S Prisdata 2008 Vi sætter pris på byggeprojekter V&S Prisdata er et uundværligt værktøj til kalkulation, hvad enten det drejer sig om overslagsberegning, tilbudsgivning eller budgetlægning. I V&S Prisdata har du alle relevante priser samlet ét sted, og der er priser på både anlæg, nybyggeri, renovering og drift. V&S Prisdata fås i digital version og i bogform. Læs mere og bestil på vs.byggecentrum.dk. Du kan også kontakte os på BYGGECENTRUM DS8005 for f.eks. kvælstof og fosfor, der skal nås over en 10-årig periode. Vandmiljøplanerne tager udgangspunkt i en overordnet tilgang til et reduktionsmål, mens vanddirektiverne er en lovreguleret proces, hvormed god miljøtilstand skal nås på baggrund af lokalspecifikke vurderinger. I regeringsgrundlaget melder regeringen på side 49 ud, at den vil fremlægge forslag til en Vandmiljøplan IV for at nå de nye miljømål fra vandrammedirektivet. Dette er en ganske interessant udmelding, hvor der nævnes ekstensivering af landbrugsdriften i ådale og udmøntningen af landdistriksprogrammet. Udmeldingen er ikke videre detaljeret 8). Man kan konstatere, at der tilbagestår en opgave med at fastlægge detaljerne. Som konklusion må det fastholdes, at: A. Danmark bør interessere sig mere for det videnskabelige vidensarbejde om Østersøen, ikke mindst ved at støtte dette økonomisk. B. Politikerne bør også interessere sig mere for gennemførelsen af Østersøens miljøredningsplan, også for de ikke nærdanske vandområder, hvor vi i forvejen har forpligtelser. C. Danmark bør arbejde for, at hvert land får et reelt loftsmål for emissioner af fosfor og kvælstof. Dette loftsmål påtages som bindende og bør ikke kun være en anbefaling. Danmark bør selv gennemføre dette senest i Vandmiljøplan IV. Herved bliver det meget lettere at fastholde, hvor meget der skal nås. D) Eftersom landbruget står for hovedparten af forureningen, bør man overveje at tage bindende virkemidler i brug i forhold til de nu i overvejende grad frivillige, som ikke synes at virke. Noter: 1. Miljövårdsberedningen, Miljö- og samhällsbyggnadsdepartementet: Strategi för hav og kust utan övergödning, 59 pp., Stockholm 2005, og Helcom, Activities 2006, overview 2. Helcom Baltic Sea Action Plan, 103 pp., november 2007, Finland. 3. Helcom, Development of tools for assessment of eutrophication in the Baltic Sea, Helcom, Baltic Sea Environmental Proceddings No 104, 62 pp., 2006, Finland, og Helcom, Towards a Baltic Sea Unaffected by Eutrophication, 35 pp., overview The Baltic Sea Joint Comprehensive Environmental Action Programme, Helcom, 1993, og List of JCP HOT Spots in the Baltic Sea Catchment area as per June Tallene er naturligvis grove skøn, men bedst mulige, foretaget af NEFCO/Helcom. 6. Information den 13. november Danmarks Miljøundersøgelser og Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet: Vandmiljøplan III: Statusnotat for 2006, 17 pp., 2007 og Fødevareministeriet og Miljøministeriet, Grontmij/Carl Bro: Kortlægning af 10 m randzoner langs målsatte og ikke målsatte vandløb og søer over 100 m2 i Danmark, Regeringsgrundlag, Mulighedernes samfund, VK regeringen III, november 2007.