Sammen eller hver for sig? Fremtidens måltidsstrategier Af Johannes Andersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammen eller hver for sig? Fremtidens måltidsstrategier Af Johannes Andersen"

Transkript

1 Sammen eller hver for sig? Fremtidens måltidsstrategier Af Johannes Andersen Madklubben Sidste onsdag gik Curt og Karen med deres børn over til Anna og Nikolaj for at spise til aften. De har en madsklub sammen, og de har valgt onsdagen som deres faste spisesammen-dag. De bor i samme kvarter, og kender i første omgang hinanden fra arbejdslivet, fordi Curt og Anna arbejder på samme arbejdsplads, men ikke i samme afdeling. De har også børn, der går i de samme lokale daginstitutioner, så de havde set en del til hinanden, inden de fik ideen til en madklub. Deres aftale var, at de spiste på skift hos hinanden, og at de sigtede efter onsdagen. Det har de gjort i flere år nu, og de holder fortsat traditionen i hævd. Nogen gange kan det ikke lade sig gøre, og så melder man bare afbud. Nogen gange er det kun den ene af forældrene der kan, og så spiser man sammen i en mindre gruppe. Andre gange flytter de lidt på dagene, og vælger eksempelvis en tirsdag i stedet. Det fælles måltid i klubben er noget, de alle sætter meget højt. Maden er sund og velsmagende, og snakken går hen over bordet. Om børn, naboer, politik, nye film og gode plader. Man kan snakke om alt og intet. Ingenting er for store og ingenting er får små til ikke lige at blive vendt. Det er rigtig hyggeligt. Eneste undtagelse er Curt og Annas fælles arbejdsplads. Det er ok i en kortere periode, men så heller ikke mere. Måltidet starter som regel ved sekstiden, og omkring kl. otte bryder man op, og den ene familie går hjem til sit, for at putte børn og ordne det sidste af dagens opgaver. I den periode kan de voksne nå at vende mange sager, mens børnene først spiser og siden leger sammen. For dem alle er madklubben en af ugens højdepunkter. Også selv om der kun drikkes vand og mælk til maden. Det er jo kun onsdag! Det er ikke mindst Nikolaj, der af og til må svigte madklubben. Han kører temmelig meget på landevejene som konsulent, og holder derfor møder overalt i landet. Derfor kan det af og til være vanskeligt at nå hjem til spisetiden. På sådanne dage må Nikolaj spise i forbifarten. Og han er for længst holdt op med at spise McDonalds. I stedet opsøger Nikolaj andre muligheder for lidt hurtig mad, måske oven i købet noget der kan indtages i bilen. Som regel går han efter de sundeste muligheder, men han kan også gå id en anden grøft, og indtage mængder af fedt, sukker og proteiner, forklædt som et måltid på en benzintank. Fulgt til dørs af en magnum-agtig is med hurtig energi til den lange tur hjem. Madklubbens onsdagsmåltider er et socialt og måltidsmæssigt højdepunkt i ugens løb. Den ser de alle frem til. Men det sker jævnligt, at en af de voksne er tvunget til at spise forretningsmæssigt eller alene. Moderne måltider kan gå i mange retninger. Måltider og kulturforskelle Et måltid har altid to sider. På den ene side skal der spises mad, og på den anden skal der etableres en given social sammenhæng, der på en eller anden måde kan have betydning for 1

2 hverdagen. Indtagelse af mad er altid forbundet med sociale normer, vaner og kulturer. Måltider spiller således en rolle, når det drejer sig om at markere magt, om at markere forskelle på folk, og når det drejer sig om at etablere fællesskaber. Historisk set har man langsomt men sikkert bevæget sig bort fra det disciplinerende måltid med hakkeorden og nødvendige gøremål. Et måltid der var indskrevet i en social orden præget af hårde fysiske aktiviteter og masser af traditioner og forventninger. Her var der ikke ret mange forskellige strategier for måltidet, for der var ikke så mange valgmuligheder. Derimod kom man langt med udsagnet om, at uden mad og drikke, duer helten ikke! Siden 1970 erne er der i stigende udstrækning blevet åbnet op for måltider, der involverer en lang række personlige valg. Ikke mindst fordi der investeres mere og mere opfindsomhed i køkkenets teknologi og i de fødevarer der bruges til at tilberede et måltid. Det er en del af måltidets demokratisering, og denne udvikling er ensbetydende med, at man har mulighed for at vælge mellem en række forskellige måltidsstrategier. Måltidsstrategier omkring bordet Når man skal indkredse strategier for måltider, er det oplagt at tage udgangspunkt i to dimensioner. Den ene vedrører maden, for det er jo det der skal spises, og den anden vedrører selve spisningen. Når det drejer sig om maden, kan man enten vægte det fysiologiske eller det sociale element. Hvor det fysiologiske åbner for en fokusering på ernæring, kalorier og fedt, mens det sociale åbner for smag og det der ofte kaldes bordets glæder. Når det drejer sig om den der spiser, kan måltidet enten opfattes som et individuelt anliggende, eller som en social forpligtelse. Alt sammen med forskellige grader af tyngde og omfang. Med udgangspunkt i disse to dimensioner kan der identificeres fire grundlæggende måltidsstrategier. De er vist i figur 1. Figur 1. Måltidsstrategier Et individuelt anliggende Det fysiologiske element Målorienterede måltider Spisning for sjov Det sociale Ernæring med energi Det selskabelige fællesskab element Sociale forpligtelser De forskellige strategier kan opfattes som muligheder, den enkelte selv eller en hel familie pejler rundt imellem. På nogle dage eller i nogle situationer er det muligt at man går den individuelle vej, mens man andre dage satser på den sociale. Nogen gange spiser man, fordi man er sulten, og skal have noget mad i en fart. Andre gange går man efter det sociale. Der er altså mange forskellige kombinationsmuligheder når det drejer sig om det praktiske måltid på en helt almindelig tirsdag. Men samtidig er de også sådan, at nogle strategier fylder mere end andre. Nogle familier bestræber sig på at spise sammen, mens det i andre er ok, bare man får noget mad i munden. De forskellige strategier udgør således principielle 2

3 pejlemærker, der gør det muligt at diskutere fremtidens spisemønstre. A. Ernæring med energi Ernæring med energi er den traditionelle måltidsstrategi i en klassisk arbejder og bondekultur. Her er der fokus på det fysiologiske element og på sociale forpligtelser, knyttet til måltidet. Målet for denne strategi er at få fyldt nogle kulhydrater m.m. på kroppen, så den kan fortsætte det hårde fysiske arbejde. Samtidig med at man holder orden på familien og lærer børnene, hvad der betyder noget her i tilværelsen. Det er sovs, kartofler og stegt flæsk, der hurtigt kan omsættes til energi. Alle skal dele, dog skal dem der arbejder mest have mest at spise. Og der skal spises op, så man undgår spild. Denne strategi fungerer stadig for en del danskere, ikke mindst i kraft af vanens magt, men den står svagere og svagere i billedet, både fordi der er færre der er ansat til at yde det optimale fysiske arbejde i mange timer, og fordi det traditionelle spisebord også er blevet præget af den generelle demokratisering af måltiderne. Denne strategi udfoldes ikke mindst i supermarkederne, hvor den stimuleres af tilbudsskilte og et stort opbud af mad i store kølediske. Her kan der spares og samtidig er det nemt at finde vejen til det traditionelle måltid. Og når først stegen er hjemme, går alt det andet som en traditionsfyldt leg. B. Spisning for sjov En del forlader den traditionelle ernæringsorienterede strategi i jagten på andre udgaver af billig og let tilgængelig mad. Det betyder at man i praksis bevæger sig i retning af den strategi, der dyrker spisning for sjov, hvor målet er at indtage ernæring med forstærkere. Dvs. mad der ofte er understøttet af smagsstoffer og tilsætningsstoffer, eksempelvis sukker, fedt og vand, så det både ser ud af meget, og smager kraftigt igennem. Bevægelsen skyldes ikke mindst, at maden i denne udgave er let tilgængelig i mange forskellige former for butikker, ligesom den ofte også kan fås på tilbud, og på den måde kan man umiddelbart optimere nytten af maden. I sig selv sættes der i denne strategi fokus på madens sociale element, men måltidet opfattes samtidig som et individuelt anliggende. Maden skal have umiddelbare kvaliteter, der kan pirre den enkeltes smagsløg. Sat på spidsen skal den underholde og være sjov at spise. I forbindelse med chips og peanuts taler man ligefrem om at være sulten for sjov. En væsentlig grund til at det skal være sjovt at spise er, at mange der vælger denne strategi er alene i hverdagen og i spisesituationen. De bor for sig selv og de spiser derfor også som regel for sig selv. Omkring 40 pct. af de danske husstande består af enlige. Eller også spiser de bare for sig selv, selv om de bor sammen med andre. Set i dette perspektiv er mad noget man hurtigt skal have overstået, muligvis samtidig med at man har travlt med andre gøremål, men den må samtidig gerne smage underholdende, så man er motiveret til at spise endnu mere. Derimod behøver den ikke at rumme så meget energi. Her kan løbende spisning af sjov mad sagtens kombineres med et løbende forbrug af diverse medier. Hvad man efterfølgende ofte kan se på kropsbygningen. C. Målorienterede måltider Med udgangspunkt i det individuelle perspektiv kan man også vælge en madstrategi, der er 3

4 beregnet på andre mål end det underholdende. Det kan være strategier, hvor målet eksempelvis er at blive slank, at blive sund, at komme i form eller at gennemføre et triatlon. Derfor bliver der i denne strategi også lagt vægt på madens ernæringsmæssige elementer. Man kan tale om målorienterede måltider, hvor det er ydre målsætninger i andre sammenhænge der definerer både det fysiologiske og det sociale ved måltidet. Kalorier tjekkes, måles og vejes, og det samme gør den spisende. Man har ikke blik for de andre spisende eller for almindelig mad. Derimod er man stærkt optaget af både tilsætningsstoffer, pulver og energiforstærkninger. En variation af denne strategi er funktionel mad, der i princippet kan fungere som medicin, samtidig med at det fungerer som ernæring. Der er tale om mad der er ændret på en sådan måde, at maden har fået en sundhedseffekt, der ligger ud over dens ernæringsmæssige effekt. Det kan mad der gennem genmodifikation har fået tilført sundhedsfremmende egenskaber. Der er næppe tvivl om, at netop denne strategi i praksis får større og større opmærksomhed. I hvert fald i princippet, fordi den vægter det sunde og individuelle perspektiv samtidigt. Når det kun er i princippet skyldes det, at den kræver en høj grad af selvdisciplin, og den er ikke altid lige nem at mobilisere i en moderne tilværelse, hvor man sjældent kan reducere tilværelsen til en enkelt interesse og aktivitet. Moderne mennesker har gang i for meget, og derfor kan denne strategi kun vanskeligt udføres i praksis. D. Det selskabelige fællesskab Den sidste strategi er den sociale strategi, hvor der både lægges vægt på måltidets sociale elementer og sociale forpligtelser. Her opfattes måltidet som det selskabelige fællesskab. Hvor vægten kan placeres på begge elementer, afhængigt af sammenhængen. For det meste står fællesskabet i centrum, eksempelvis når familien samles omkring bordet, og det kan være hyggeligt nok. Andre gange kommer det selskabelige element ind over som en ekstra forstærkning af fællesskabet. Eksempelvis når madklubben kommer på en onsdag eller der inviteres familie eller venner på besøg. Eller når der fredag aften diskes op med ekstra god mad for kærnefamilien. Man kan sige at der her ofte er tale om god og sund ernæring med sociale overtoner, i ordets bredeste betydning. Et måltid med mådehold og masser af tid. Med hyggelige samtaler om alt og ingenting. God og veltillavet mad med masser af variationer. Fulgt til dørs af en opvask og en cykeltur, hvis det skal være. Det selskabelige fællesskab kræver ofte en ekstraordinær indsats, når det drejer sig om at samle folk omkring et bord. Der skal inviteres og planlægges. Men det er bestemt muligt. Også at finde spændende udfordringer til den mad der skal laves. For de fleste af de mangfoldige koge- og madbøger der udgives i disse år er i høj grad beregnet på at frembringe lækre måltider til netop det selskabelige fællesskab. Her kan enlige også være med, men det kræver en bevidst indsats fra deres side. Eksempelvis i form af etablering af en madklub i nabolaget. Livsformer og madstrategier De forskellige måltidsstrategier kan selvfølgelig kombineres på forskellige vis. En konkret uge kan være sammensat af måltider fra alle strategier, og det er nok tilfældet for de fleste. 4

5 På den anden side støtter den individualisering, der præger det moderne samfund, livsformer der søger i retning af netop de mere individualistiske måltidsstrategier. I praksis betyder det, at de traditionelle livsformer bygget op omkring manuelt lønarbejde og selvstændig produktionsvirksomhed fortsat i stor udstrækning kobles sammen med måltider, hvor målet er at få energi til det daglige fysiske arbejde. Det er strategier der fylder meget i den danske madkultur, og derfor kan det også være en strategi mange andre vælger, uden at spekulere nærmere over det. Det kan eksempelvis give flæskesteg, rødkål og kartofler med jævne mellemrum. Ud fra begrundelsen, at sådan gjorde man da jeg var barn, og sådan gjorde vi, da vi flyttede sammen, og sådan gør vi stadig, fordi det nu engang er det vi normalt gør. Det er et udtryk for, at selv om vi lever mere og mere på afstand af fortidens traditioner og forventninger, har vi endnu ikke helt skrevet dem ud af historien. Netop fordi en central del af den danske identitet er knyttet til mad, hvor grise og køer står helt centralt. Det betyder i praksis, at et stort flertal af danskerne fortsat holder fast i både traditioner, flæskesteg, bøj med løg og familiemåltidet. På den anden side er der også rigtigt mange, der har lagt de fleste traditioner bag sig, og styrer efter et mere individualistisk princip. Det gælder ikke mindst for de yngre. Her forfølger man ofte strategier, hvor det enten handler om spisning for sjov eller målorienterede måltider. Strategier der vægter det sjove og underholdende i maden er ikke mindst udbredt blandt enlige, især i grupper med begrænsede sociale og økonomiske ressourcer. Det er grupper der sjældent laver mad selv, men køber det der umiddelbart byder sig til, og det kræver som regel en ekstra omgang smagsforstærket humor, for at glide ned. I takt med at flere bliver mere mobilile i deres hverdag, manifesteret ved at grænserne mellem arbejde og familie flyder sammen, og hvor man derfor ofte er i situationer, hvor det lige handler om at spise lidt let og hurtigt, bliver denne strategi mere og mere udbredt, også i ressourcestærke grupper. I det mindste i de travle perioder, hvilket så får dem til at dyrke det selskabelige fællesmåltid, når det bliver weekend. Her bliver der virkelig lagt energi i madlavning og måltidet. De mobile og ressourcestærke vælger også i en vis udstrækning de målorienterede måltider. Ikke mindst fordi det muliggør en intens dyrkelse af aktiviteter, der kan gøre tilværelsen udfordrende og kreativ. Man ser dem således ofte bevæge sig rundt mellem målorienterede måltider, spisning for sjov og selskabelige fællesskaber omkring bordet. Muligvis med en dårlig samvittighed over at man har svigtet enten det ene eller det andet. Det er kvinden der er på slankekur, som pludselig bliver udfordret af en pose lakridskonfekt, mens hun planlægger den kommende sammenkomst med vennerne, hvor der skal spises økologisk og utraditionelt. Og det er manden, der motionerer i begyndelsen af ugen, spiser for meget chokolade sidst på ugen for at holde dampen oppe på arbejdet, mens han lover at lave en fantastisk ret til familien om lørdagen. Det er muligvis ikke så nemt at aflæse disse mønstre i statistikken, fordi aktiviteterne blander sig på kryds og tværs. Derimod fylder de rigtigt meget i både mande- og damebladenes farverige tilbud om en bedre og nemmere hverdag. Den sidste strategi med vægt på det selskabelige fællesskab er den der står svagest, selv om den uden tvivl udgør idealet og en del af selvforståelsen for rigtigt mange. I form af et måltid fyldt med energi, overskud, spændende retter og socialt fællesskab. Men selv om den er idealet for rigtigt mange, så fører praktiske gøremål i hverdagen jævnligt folk i en anden 5

6 retning. De livsformer der udfoldes i praksis lægger mere og mere vægt på noget andet end netop fællesskaber. Det betyder at det fælles måltid langt hen holdes i live af traditioner, og det er godt. Men moderne livsformer udfordrer mere og mere det fælles måltid, hvad især medieverdenen, fødevareindustrien og supermarkederne har fundet ud af. Så selv om vi statistisk set i familierne stadig lever med og omkring det fælles aftensmåltid, indretter andre institutioner i samfundet sig mere og mere efter, at det ikke altid behøver at være sådan i praksis. Det gælder også for familien. Johannes Andersen er lektor og samfundsforsker med Institut for statskundskab, Aalborg Universitet. Johannes Andersen udgiver i 2013 en bog om måltider: Rundt om bordet. Klemte måltider mellem medier, fødevareindustri og livsformer. Forlaget Hovedland. 6

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre

GRØNTSAGER OG FRUGT. Hjælp dit barn til at kunne lide dem. En guide til småbørns-forældre GRØNTSAGER OG FRUGT Hjælp dit barn til at kunne lide dem En guide til småbørns-forældre Grøntsager og frugt: hjælp dit barn til at kunne lide dem ISBN: 2-7380-1355-4 April 2014 HabEat Projektet (http://www.habeat.eu/)

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet

En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit. Introduktion og oplæring til konceptet En brugerrejse med fokus på ernæring og appetit Da jeg blev konstateret nyresyg, blev jeg meget hurtig tvunget til at spise helt anderledes end jeg havde gjort tidligere. Før havde jeg ikke i særlig høj

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag

Mediebrug for fremtidens fødevareforbrugere - Antal timer, unge anvender på medier en gennemsnitlig hverdag Fremtidens fødevareforbrugere vil have nemme løsninger via mobil og Internet Af chefkonsulent Lise Walbom, licw@di.dk den 14. juli 2010 Fremtidens fødevareforbruger er i dag mellem 13 og 18 år gammel.

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik

Småfolket/Regnbuen Småfolket/Regnbuen. Sundhedspolitik Sundhedspolitik I Småfolkets/ Regnbuens sundhedspolitik kan du læse om institutions politikker vedrørende kost, bevægelse, sygdom, søvn og pauser. For at sikre børnenes sundhed og trivsel er det vigtigt

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Ældreområdet Et måltid er jo ikke bare det at spise! For de fleste af os er det at spise både noget vi gør, fordi vi skal indtage noget brændstof til kroppen, og fordi måltidet er

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Mød dine nye sunde guider

Mød dine nye sunde guider 7 dages kickstart til en sundere krop Mød dine nye sunde guider Andrea og louise Andrea Elisabeth Rudolph og Louise Bruun er to travle kvinder, der har gjort det naturlige til deres levevej. På de næste

Læs mere

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp

Prøve i Dansk 3. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2014. Delprøve 2A: Sundhed og faste. Teksthæfte. Delprøve 2B: Nabohjælp Prøve i Dansk 3 November-december 2014 Skriftlig del Læseforståelse 2 Teksthæfte Delprøve 2A: Sundhed og faste Delprøve 2B: Nabohjælp Der er et teksthæfte og et opgavehæfte. Læs først instruktionen i opgavehæftet.

Læs mere

Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45

Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45 Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45 Indholdsfortegnelse Sociale begivenheder...3 Filmaftener...3 Julefrokost...3 Lan-Partys...4 Madklub...4 Tour de Chambre...5 Øvrige arrangementer...6

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter)

Figuactiv. Figuactiv Shakes. (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Figuactiv (Kosttilskud, udviklet i henhold til gældende Bekendtgørelsen, 786 om slankekostprodukter) Ernæring og nydelse Når du ønsker at tabe dig målrettet, skal to af de daglige måltider normalt erstattes

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere

UniQ Moments. Food f or uniq dogs. Uniq kvalitet. w w w. u n i q. d k. Mange producenter har har flere flere UniQ Moments Uniq kvalitet Mange producenter har har flere flere kvaliteter, vi vi har har kun kun én én og og det det har har vi vi for for at at leve leve op op til til missionen: missionen: skabe At

Læs mere

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE

SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE FYSISK SUNDHED AUGUST 2013 SUNDHED FOR DIG: TIPS TIL ELEVER I 7.-10.KLASSE Spis sund mad, se mindre TV, bevæg dig, sov godt, lav en klar aftale om alkohol med dine forældre og hold dig fra rygning. Spis

Læs mere

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning. INDHOLD: 1) Hvorfor have en kostpolitik 2) De 10 kostråd 3) Måltids sammensætning 4) Råvarer 5) Indkøb 6) Spisemiljø 7) Køkkenets åbningstider 8) Køkkenets service 9) Elever med i køkkenet 10) Regler for

Læs mere

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet

Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen. Mine udfordringer er. Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig. Jeg spiser foran fjernsynet MIne spisevaner opgavekort Mine udfordringer er Jeg glemmer at drikke vand i løbet af dagen 1 Jeg elsker mad og spiser lige, hvad der passer mig Jeg spiser foran fjernsynet 2 3 MIne spisevaner Jeg taber

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Derfor spiser og drikker du for meget

Derfor spiser og drikker du for meget Derfor spiser og drikker du for meget Af: Pelle Guldborg Hansen 16. april 2012 kl. 10:19 Vi er i årevis blevet stopfodret med information om usund mad og faren ved at drikke for meget. Alligevel fylder

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Unges digitale dannelse. Unge, selvværd og selvtillid

Unges digitale dannelse. Unge, selvværd og selvtillid Unges digitale dannelse Unge, selvværd og selvtillid Unges rum A. Du skal selv vælge. Selvstændighed og egne valg som omdrejningspunkt i opdragelse B. Unge opsøger kanter del af identitet. Udødelighed

Læs mere

Naturlig mad hvad er det?

Naturlig mad hvad er det? Naturlig mad hvad er det? Af Birgitte Nymann www.birgittenymann.dk Vidste du at mangel på naturlig mad, øger din insulinproduktion og dermed fedtlagringen på maven? Vidste du at mangel på naturlig mad,

Læs mere

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab Opgaveforslag til madkundskab Under temaet Mad, musik og motion har mad og madopskrifter et selvstændigt menupunkt. (http://heleverdeniskole.dk/mad-i-guatemala/. Her har eleverne mulighed for at læse om

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD

Mad med mening. Lise Lykke Steffensen. Cand. Agro., HD Mad med mening Lise Lykke Steffensen Cand. Agro., HD Ny Nordisk Mad -En succeshistorie om innovation og mad med mening En innovativ satsning baseret på værdier og sammenhængskraft Et innovationskryds mellem

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen

Appetitregulering. Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitregulering Af Anette Due og Ulla Skovbæch Pedersen Appetitreguleringen, det vil sige, hvor meget man spiser, hvornår man holder op med at spise, og hvornår man begynder at spise igen, er styret

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset

Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Mad- og måltidspolitik Bakkehuset Forord Bakkehusets mad- og måltidpolitik er tænkt som et arbejdsredskab for at bevidstgøre børn, forældre og personale i forhold til sunde madvaner og livsstil. Igennem

Læs mere

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet

Mad- og måltidspolitik på ældreområdet Mad- og måltidspolitik på ældreområdet 1 FORORD Gode måltider er en af de begivenheder, der kan være med til at øge livskvaliteten for den ældre borger. Det er afgørende for oplevelsen, at der spises i

Læs mere

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland.

DBF-MIDTJYLLAND. Breddekonsulent Kirsten Leth. DBF- Midtjylland. DBF-MIDTJYLLAND. Hvad betyder kosten og hvorfor??. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår

Læs mere

Adosan beriget mad til småtspisende

Adosan beriget mad til småtspisende Adosan beriget mad til småtspisende Hvorfor ændre madvaner eller spise mere, når man ikke har lyst til at spise. Det er en bedre ide at berige den mad, man er vant til, med proteiner, fedt og kulhydrater

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Oddense Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Oddense Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Oddense Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen

Hvorfor overvægt. Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job. Elevator i stedet for trapper. Bussen i stedet for cyklen Hvorfor overvægt Stille siddende job i stedet for fysikbetonet job Elevator i stedet for trapper Bussen i stedet for cyklen Pizza, Fast food i stedet for sund mad Færdiglavet mad i stedet for hjemmelavet

Læs mere

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem

OM DAGEN. Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem OM DAGEN 6 også når du flytter hjemmefra Få gode ideer til hvordan du får 6 om dagen morgen, middag og aften ind i mellem Få gode ideer til frugt og grønt morgen, middag, aften og ind i mellem Et af de

Læs mere

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at:

Møder kan være en kilde til meget stor arbejdsglæde, men er det desværre ikke altid. Statistikker viser at: Hånden på hjertet hvor gode er de møder I holder? Går deltagerne fra møderne og er helt høje fordi der var en super stemning, de fik lov til at bidrage med en masse gode ideer og der blev produceret noget

Læs mere

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha

Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringen du behøver Smagen du vil ha Ernæringsdrikke og ernæringscremer Vi præsenterer Fresubin er en række ernæringsprodukter til dig, der har brug for tilskud af energi og protein. De smager godt og

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah:

SLIDE 2. Sådan er det ikke længere heller ikke for Sarah: SLIDE 1 SLIDE 2 Det grænseløse arbejde findes mange steder i vores arbejdsliv i dag og er på mange måder blevet en fastgroet del af den måde, vi organiserer vores arbejdsliv på. Når vi taler om det grænseløse

Læs mere

Synes godt om. Kreative unge mellem selvtillid og selvværd

Synes godt om. Kreative unge mellem selvtillid og selvværd Synes godt om Kreative unge mellem selvtillid og selvværd Moderne ungdom Resultat af lommepenge, fritid og familiehygge Unge køber symboler der bekræfter egen kultur Unge og generationer Den klassiske

Læs mere

Et sundt og godt hverdagsliv Det gælder om at holde balancen fysisk, psykisk og socialt

Et sundt og godt hverdagsliv Det gælder om at holde balancen fysisk, psykisk og socialt Hvis du vil læse mere: ÆldreForum udgiver løbende en række publikationer med information, inspiration og debatskabende stof om ældretilværelsen. Publikationerne udsendes til en bred gruppe af modtagere,

Læs mere

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitik 2 Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune. Kostpolitikken skal ses som information til forældre i dagplejen,

Læs mere

recepten på motivation

recepten på motivation BS& recepten på motivation Alle - også BS - har kun fået én krop udleveret til hele livet, og den skal der passes på. Det gøres bedst ved bl.a. at lade motivationen drive én. BS Christiansen giver sin

Læs mere

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet

SPØRGESKEMA. til dig der har deltaget i. Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet SPØRGESKEMA til dig der har deltaget i Følgende institutioner har ansvaret for undersøgelsen: Folkesundhed København og Syddansk Universitet Hvordan besvares spørgeskemaet? Inden du besvarer et spørgsmål,

Læs mere

Dilemmaløbet. Start dilemma:

Dilemmaløbet. Start dilemma: Dilemmaløbet Du står nu overfor et dilemma løb som tager sig udgangspunkt i Zambia. Hver gang du træffer et valg, har det betydning for, hvordan dit liv udvikler sig, så overvej det grundigt inden du går

Læs mere

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning.

Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt. Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Guide: Sådan taber du fedtet punkt for punkt Kom af med dine mormorarme, ridebukselår eller kærlighedshåndtag. Få gode råd til kost og træning. Af Line Felholt, måned 2012 03 Kom af med det uønskede fedt

Læs mere

I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde.

I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde. I hverdagen på Hylleholt tilstræber vi at arbejde med selvpsykologiens fire dimensioner på følgende måde. Anerkendelse/omsorg: I anerkendelsesdimensionen er det vigtigt: At føle sig ok som man er: - Vi

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Falkonergården For at fremme sunde kost- og motionsvaner og undgå overvægt allerede i børnealderen har forældre og personale udarbejdet følgende mad- og måltidspolitik,

Læs mere

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen I Skovvangen tilbydes der kost i alle afdelingerne - dog ud fra forskellige principper. I vuggestuen Kornbakken og vuggestuen Århusbo er der

Læs mere

Nr. 1 2015. Godt at vide Den lille lette Forårs fornemmelser Vi er Frivillige

Nr. 1 2015. Godt at vide Den lille lette Forårs fornemmelser Vi er Frivillige Nr. 1 2015 Godt at vide Den lille lette Forårs fornemmelser Vi er Frivillige Indholdsfortegnelse Informa on Formandens ord 3 Kontakt informa oner 4 Konkurrence 5 Madholdet Gistrup e erår 2014 6 Forårets

Læs mere

Sommerkurser 2015. Vil du være med?

Sommerkurser 2015. Vil du være med? 5 forrygende kursusuger på sommerhøjskole - Musik og kunsthåndværk (1 uge) - Cirkus, teater og musik (1 uge) - Friluftsliv og bevægelse (2 uger) - Livsstilskursus (1 uge) Vil du være med? Musik og kunsthåndværk

Læs mere

En værdig ældrepleje, fordi

En værdig ældrepleje, fordi En værdig ældrepleje, fordi For DSR, FOA og Ældre Sagen er det afgørende, at indsatsen for svækkede ældre har en høj kvalitet. Desværre oplever vi, at værdigheden for ældre i stigende grad er under pres,

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent?

Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Hvad er forskellen på fedtprocent og fedtenergiprocent? Her i bogen taler vi om fedtenergiprocent og ikke bare fedtprocent. Det sidste kan man se på varedeklarationen, men hvad er det første for noget,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk

Indholdsfortegnelse. Helbredende kost af John Buhl www.nomedica.dk Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Helbredende kost kort fortalt 9 Grønsager 13 Frugt 19 Bælgfrugter 26 Fuldkornsprodukter 31 Nødder og frø 35 Spis ofte råkost 37 Drik når du er tørstig men kun

Læs mere

HVORFOR ER DET VIGTIGT?

HVORFOR ER DET VIGTIGT? HVAD ER DET? En nødhjælpsguide, til når livet overmander dig og du lige pludselig opdager at du har glemt din kærestes navn, taber ting eller er blevet mere klodset og føler dig trist og stresset. HVORFOR

Læs mere

Kostpolitik for Helsted Børnehus

Kostpolitik for Helsted Børnehus Kostpolitik for Helsted Børnehus Hvorfor en kostpolitik? Der er fart på i børnenes dagligdag der skal, lege og lærer en masse nyt. Børnene skal vokse og udvikle sig og det er derfor vigtigt at de får,

Læs mere

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika

FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika Side 1 FORLØB FOR ØKOLØFT BORNHOLM Devika De kommende sider giver et overblik over det forestående økologiprojekt, og hvilke aktiviteter institutionerne og køkkenerne skal i gang med. Formålet med projektet

Læs mere

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbud KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Hjerm Dagtilbuds kostpolitik Formål Formålet med loven om frokostordning i dagtilbud er, at give alle børn

Læs mere

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen

Evaluering af frokostordningen. Rødding Børnehave. www.skive.dk. Kultur og Familieforvaltninen Evaluering af frokostordningen Rødding Børnehave Kultur og Familieforvaltninen www.skive.dk Indledning Siden august 2011 har vi i Rødding Børnehave indført frokostordning gældende for alle børn i børnehaven.

Læs mere

Sundhedspolitik for Sønderrisklubben.

Sundhedspolitik for Sønderrisklubben. Esbjerg d. 15. november 2011 Sundhedspolitik for Sønderrisklubben. Klubbens sundhedspolitik er udarbejdet på baggrund af: Esbjerg kommunes Sundhedspolitik. Politik for sundhedsfremme. Esbjerg kommunes

Læs mere

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus

SUNDHED V/BENTE GRØNLUND. Livet er summen af dine valg Albert Camus SUNDHED V/BENTE GRØNLUND Livet er summen af dine valg Albert Camus Sund livsstil Vær proaktiv når det gælder dit helbred Dyrk motion, og pas på vægten Spis rigtigt Udarbejd strategier for livslang læring

Læs mere

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?

Opgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt

Læs mere

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner:

Samtaleskema. Samtaleskemaet består af spørgsmål, som er delt op i 7 emner: Samtaleskema Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold du vurderes ud fra og er en metode til at inddrage

Læs mere

Mor, jeg vil hellere ha :

Mor, jeg vil hellere ha : Mor, jeg vil hellere ha : Familiers interne kommunikation og konflikthåndtering Maria Kümpel Nørgaard Researcher præsen TATION 1 Mor, jeg vil hellere ha : Familiers interne kommunikation og konflikthåndtering

Læs mere

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen

Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Trivselspolitik på Kragsbjergskolen Kragsbjergskolen, efteråret 2010 At vi trives er vigtigt. Både for eleverne og for skolens personale. Trivsel skaber gode resultater og er afgørende for, at man lærer

Læs mere

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen

Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Mad, krop og sundhed Opgaver til Spisebogen Forfatter Tina Krogh Materialet er støttet af Ministeriet for Børn og Undervisnings Tips- og Lottopulje 2010. Materialet inkl. billeder kan frit anvendes i undervisningssammenhænge

Læs mere

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne.

Samtaleskema. Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Samtaleskema Samtaleskema til vurdering af funktionsevne - 1 af 9 Formålet med samtaleskemaet er, at der udarbejdes en samlet vurdering af din funktionsevne. Skemaet giver dig information om, hvilke forhold

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger.

Og deres resultater er ikke til at tage fejl af; 122 kilo tabte de 6 deltagere på 16 uger. 4 kvinder og 2 mænd har gennemført Lev Livet kuren til punkt og prikke og du kunne følge dem i efterårssæsonen 2013 i livsstilsprogrammet; Lev Livet på TV2 Øst. Og deres resultater er ikke til at tage

Læs mere

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man

Læs mere

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik.

Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. Langhøj Dagtilbud og SFO Bækvej 6,Asp 7600 Struer Tlf: 96848940 Langhøj dagtilbud og SFO s kostpolitik. I forbindelse med den stigende interesse og fokus på sundhed og trivsel, skabes indsatser for at

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige

- Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige - Hvad gælder når man modtager ydelser forbeholdt enlige At yde en form for kompensation for de fordele som gifte og samlevende har ved at være 2 om husstandens udgifter og gøremål: Det er navnlig en kompensation

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen

Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Personlig alsidig udvikling Pædagogiske læreplaner i vuggestuen Når vi udvikler børnenes personlige alsidige kompetencer, giver vi dem evnen til at: Føle sig unik og værdifuld for fællesskabet Være fortrolige

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere