Sammen eller hver for sig? Fremtidens måltidsstrategier Af Johannes Andersen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammen eller hver for sig? Fremtidens måltidsstrategier Af Johannes Andersen"

Transkript

1 Sammen eller hver for sig? Fremtidens måltidsstrategier Af Johannes Andersen Madklubben Sidste onsdag gik Curt og Karen med deres børn over til Anna og Nikolaj for at spise til aften. De har en madsklub sammen, og de har valgt onsdagen som deres faste spisesammen-dag. De bor i samme kvarter, og kender i første omgang hinanden fra arbejdslivet, fordi Curt og Anna arbejder på samme arbejdsplads, men ikke i samme afdeling. De har også børn, der går i de samme lokale daginstitutioner, så de havde set en del til hinanden, inden de fik ideen til en madklub. Deres aftale var, at de spiste på skift hos hinanden, og at de sigtede efter onsdagen. Det har de gjort i flere år nu, og de holder fortsat traditionen i hævd. Nogen gange kan det ikke lade sig gøre, og så melder man bare afbud. Nogen gange er det kun den ene af forældrene der kan, og så spiser man sammen i en mindre gruppe. Andre gange flytter de lidt på dagene, og vælger eksempelvis en tirsdag i stedet. Det fælles måltid i klubben er noget, de alle sætter meget højt. Maden er sund og velsmagende, og snakken går hen over bordet. Om børn, naboer, politik, nye film og gode plader. Man kan snakke om alt og intet. Ingenting er for store og ingenting er får små til ikke lige at blive vendt. Det er rigtig hyggeligt. Eneste undtagelse er Curt og Annas fælles arbejdsplads. Det er ok i en kortere periode, men så heller ikke mere. Måltidet starter som regel ved sekstiden, og omkring kl. otte bryder man op, og den ene familie går hjem til sit, for at putte børn og ordne det sidste af dagens opgaver. I den periode kan de voksne nå at vende mange sager, mens børnene først spiser og siden leger sammen. For dem alle er madklubben en af ugens højdepunkter. Også selv om der kun drikkes vand og mælk til maden. Det er jo kun onsdag! Det er ikke mindst Nikolaj, der af og til må svigte madklubben. Han kører temmelig meget på landevejene som konsulent, og holder derfor møder overalt i landet. Derfor kan det af og til være vanskeligt at nå hjem til spisetiden. På sådanne dage må Nikolaj spise i forbifarten. Og han er for længst holdt op med at spise McDonalds. I stedet opsøger Nikolaj andre muligheder for lidt hurtig mad, måske oven i købet noget der kan indtages i bilen. Som regel går han efter de sundeste muligheder, men han kan også gå id en anden grøft, og indtage mængder af fedt, sukker og proteiner, forklædt som et måltid på en benzintank. Fulgt til dørs af en magnum-agtig is med hurtig energi til den lange tur hjem. Madklubbens onsdagsmåltider er et socialt og måltidsmæssigt højdepunkt i ugens løb. Den ser de alle frem til. Men det sker jævnligt, at en af de voksne er tvunget til at spise forretningsmæssigt eller alene. Moderne måltider kan gå i mange retninger. Måltider og kulturforskelle Et måltid har altid to sider. På den ene side skal der spises mad, og på den anden skal der etableres en given social sammenhæng, der på en eller anden måde kan have betydning for 1

2 hverdagen. Indtagelse af mad er altid forbundet med sociale normer, vaner og kulturer. Måltider spiller således en rolle, når det drejer sig om at markere magt, om at markere forskelle på folk, og når det drejer sig om at etablere fællesskaber. Historisk set har man langsomt men sikkert bevæget sig bort fra det disciplinerende måltid med hakkeorden og nødvendige gøremål. Et måltid der var indskrevet i en social orden præget af hårde fysiske aktiviteter og masser af traditioner og forventninger. Her var der ikke ret mange forskellige strategier for måltidet, for der var ikke så mange valgmuligheder. Derimod kom man langt med udsagnet om, at uden mad og drikke, duer helten ikke! Siden 1970 erne er der i stigende udstrækning blevet åbnet op for måltider, der involverer en lang række personlige valg. Ikke mindst fordi der investeres mere og mere opfindsomhed i køkkenets teknologi og i de fødevarer der bruges til at tilberede et måltid. Det er en del af måltidets demokratisering, og denne udvikling er ensbetydende med, at man har mulighed for at vælge mellem en række forskellige måltidsstrategier. Måltidsstrategier omkring bordet Når man skal indkredse strategier for måltider, er det oplagt at tage udgangspunkt i to dimensioner. Den ene vedrører maden, for det er jo det der skal spises, og den anden vedrører selve spisningen. Når det drejer sig om maden, kan man enten vægte det fysiologiske eller det sociale element. Hvor det fysiologiske åbner for en fokusering på ernæring, kalorier og fedt, mens det sociale åbner for smag og det der ofte kaldes bordets glæder. Når det drejer sig om den der spiser, kan måltidet enten opfattes som et individuelt anliggende, eller som en social forpligtelse. Alt sammen med forskellige grader af tyngde og omfang. Med udgangspunkt i disse to dimensioner kan der identificeres fire grundlæggende måltidsstrategier. De er vist i figur 1. Figur 1. Måltidsstrategier Et individuelt anliggende Det fysiologiske element Målorienterede måltider Spisning for sjov Det sociale Ernæring med energi Det selskabelige fællesskab element Sociale forpligtelser De forskellige strategier kan opfattes som muligheder, den enkelte selv eller en hel familie pejler rundt imellem. På nogle dage eller i nogle situationer er det muligt at man går den individuelle vej, mens man andre dage satser på den sociale. Nogen gange spiser man, fordi man er sulten, og skal have noget mad i en fart. Andre gange går man efter det sociale. Der er altså mange forskellige kombinationsmuligheder når det drejer sig om det praktiske måltid på en helt almindelig tirsdag. Men samtidig er de også sådan, at nogle strategier fylder mere end andre. Nogle familier bestræber sig på at spise sammen, mens det i andre er ok, bare man får noget mad i munden. De forskellige strategier udgør således principielle 2

3 pejlemærker, der gør det muligt at diskutere fremtidens spisemønstre. A. Ernæring med energi Ernæring med energi er den traditionelle måltidsstrategi i en klassisk arbejder og bondekultur. Her er der fokus på det fysiologiske element og på sociale forpligtelser, knyttet til måltidet. Målet for denne strategi er at få fyldt nogle kulhydrater m.m. på kroppen, så den kan fortsætte det hårde fysiske arbejde. Samtidig med at man holder orden på familien og lærer børnene, hvad der betyder noget her i tilværelsen. Det er sovs, kartofler og stegt flæsk, der hurtigt kan omsættes til energi. Alle skal dele, dog skal dem der arbejder mest have mest at spise. Og der skal spises op, så man undgår spild. Denne strategi fungerer stadig for en del danskere, ikke mindst i kraft af vanens magt, men den står svagere og svagere i billedet, både fordi der er færre der er ansat til at yde det optimale fysiske arbejde i mange timer, og fordi det traditionelle spisebord også er blevet præget af den generelle demokratisering af måltiderne. Denne strategi udfoldes ikke mindst i supermarkederne, hvor den stimuleres af tilbudsskilte og et stort opbud af mad i store kølediske. Her kan der spares og samtidig er det nemt at finde vejen til det traditionelle måltid. Og når først stegen er hjemme, går alt det andet som en traditionsfyldt leg. B. Spisning for sjov En del forlader den traditionelle ernæringsorienterede strategi i jagten på andre udgaver af billig og let tilgængelig mad. Det betyder at man i praksis bevæger sig i retning af den strategi, der dyrker spisning for sjov, hvor målet er at indtage ernæring med forstærkere. Dvs. mad der ofte er understøttet af smagsstoffer og tilsætningsstoffer, eksempelvis sukker, fedt og vand, så det både ser ud af meget, og smager kraftigt igennem. Bevægelsen skyldes ikke mindst, at maden i denne udgave er let tilgængelig i mange forskellige former for butikker, ligesom den ofte også kan fås på tilbud, og på den måde kan man umiddelbart optimere nytten af maden. I sig selv sættes der i denne strategi fokus på madens sociale element, men måltidet opfattes samtidig som et individuelt anliggende. Maden skal have umiddelbare kvaliteter, der kan pirre den enkeltes smagsløg. Sat på spidsen skal den underholde og være sjov at spise. I forbindelse med chips og peanuts taler man ligefrem om at være sulten for sjov. En væsentlig grund til at det skal være sjovt at spise er, at mange der vælger denne strategi er alene i hverdagen og i spisesituationen. De bor for sig selv og de spiser derfor også som regel for sig selv. Omkring 40 pct. af de danske husstande består af enlige. Eller også spiser de bare for sig selv, selv om de bor sammen med andre. Set i dette perspektiv er mad noget man hurtigt skal have overstået, muligvis samtidig med at man har travlt med andre gøremål, men den må samtidig gerne smage underholdende, så man er motiveret til at spise endnu mere. Derimod behøver den ikke at rumme så meget energi. Her kan løbende spisning af sjov mad sagtens kombineres med et løbende forbrug af diverse medier. Hvad man efterfølgende ofte kan se på kropsbygningen. C. Målorienterede måltider Med udgangspunkt i det individuelle perspektiv kan man også vælge en madstrategi, der er 3

4 beregnet på andre mål end det underholdende. Det kan være strategier, hvor målet eksempelvis er at blive slank, at blive sund, at komme i form eller at gennemføre et triatlon. Derfor bliver der i denne strategi også lagt vægt på madens ernæringsmæssige elementer. Man kan tale om målorienterede måltider, hvor det er ydre målsætninger i andre sammenhænge der definerer både det fysiologiske og det sociale ved måltidet. Kalorier tjekkes, måles og vejes, og det samme gør den spisende. Man har ikke blik for de andre spisende eller for almindelig mad. Derimod er man stærkt optaget af både tilsætningsstoffer, pulver og energiforstærkninger. En variation af denne strategi er funktionel mad, der i princippet kan fungere som medicin, samtidig med at det fungerer som ernæring. Der er tale om mad der er ændret på en sådan måde, at maden har fået en sundhedseffekt, der ligger ud over dens ernæringsmæssige effekt. Det kan mad der gennem genmodifikation har fået tilført sundhedsfremmende egenskaber. Der er næppe tvivl om, at netop denne strategi i praksis får større og større opmærksomhed. I hvert fald i princippet, fordi den vægter det sunde og individuelle perspektiv samtidigt. Når det kun er i princippet skyldes det, at den kræver en høj grad af selvdisciplin, og den er ikke altid lige nem at mobilisere i en moderne tilværelse, hvor man sjældent kan reducere tilværelsen til en enkelt interesse og aktivitet. Moderne mennesker har gang i for meget, og derfor kan denne strategi kun vanskeligt udføres i praksis. D. Det selskabelige fællesskab Den sidste strategi er den sociale strategi, hvor der både lægges vægt på måltidets sociale elementer og sociale forpligtelser. Her opfattes måltidet som det selskabelige fællesskab. Hvor vægten kan placeres på begge elementer, afhængigt af sammenhængen. For det meste står fællesskabet i centrum, eksempelvis når familien samles omkring bordet, og det kan være hyggeligt nok. Andre gange kommer det selskabelige element ind over som en ekstra forstærkning af fællesskabet. Eksempelvis når madklubben kommer på en onsdag eller der inviteres familie eller venner på besøg. Eller når der fredag aften diskes op med ekstra god mad for kærnefamilien. Man kan sige at der her ofte er tale om god og sund ernæring med sociale overtoner, i ordets bredeste betydning. Et måltid med mådehold og masser af tid. Med hyggelige samtaler om alt og ingenting. God og veltillavet mad med masser af variationer. Fulgt til dørs af en opvask og en cykeltur, hvis det skal være. Det selskabelige fællesskab kræver ofte en ekstraordinær indsats, når det drejer sig om at samle folk omkring et bord. Der skal inviteres og planlægges. Men det er bestemt muligt. Også at finde spændende udfordringer til den mad der skal laves. For de fleste af de mangfoldige koge- og madbøger der udgives i disse år er i høj grad beregnet på at frembringe lækre måltider til netop det selskabelige fællesskab. Her kan enlige også være med, men det kræver en bevidst indsats fra deres side. Eksempelvis i form af etablering af en madklub i nabolaget. Livsformer og madstrategier De forskellige måltidsstrategier kan selvfølgelig kombineres på forskellige vis. En konkret uge kan være sammensat af måltider fra alle strategier, og det er nok tilfældet for de fleste. 4

5 På den anden side støtter den individualisering, der præger det moderne samfund, livsformer der søger i retning af netop de mere individualistiske måltidsstrategier. I praksis betyder det, at de traditionelle livsformer bygget op omkring manuelt lønarbejde og selvstændig produktionsvirksomhed fortsat i stor udstrækning kobles sammen med måltider, hvor målet er at få energi til det daglige fysiske arbejde. Det er strategier der fylder meget i den danske madkultur, og derfor kan det også være en strategi mange andre vælger, uden at spekulere nærmere over det. Det kan eksempelvis give flæskesteg, rødkål og kartofler med jævne mellemrum. Ud fra begrundelsen, at sådan gjorde man da jeg var barn, og sådan gjorde vi, da vi flyttede sammen, og sådan gør vi stadig, fordi det nu engang er det vi normalt gør. Det er et udtryk for, at selv om vi lever mere og mere på afstand af fortidens traditioner og forventninger, har vi endnu ikke helt skrevet dem ud af historien. Netop fordi en central del af den danske identitet er knyttet til mad, hvor grise og køer står helt centralt. Det betyder i praksis, at et stort flertal af danskerne fortsat holder fast i både traditioner, flæskesteg, bøj med løg og familiemåltidet. På den anden side er der også rigtigt mange, der har lagt de fleste traditioner bag sig, og styrer efter et mere individualistisk princip. Det gælder ikke mindst for de yngre. Her forfølger man ofte strategier, hvor det enten handler om spisning for sjov eller målorienterede måltider. Strategier der vægter det sjove og underholdende i maden er ikke mindst udbredt blandt enlige, især i grupper med begrænsede sociale og økonomiske ressourcer. Det er grupper der sjældent laver mad selv, men køber det der umiddelbart byder sig til, og det kræver som regel en ekstra omgang smagsforstærket humor, for at glide ned. I takt med at flere bliver mere mobilile i deres hverdag, manifesteret ved at grænserne mellem arbejde og familie flyder sammen, og hvor man derfor ofte er i situationer, hvor det lige handler om at spise lidt let og hurtigt, bliver denne strategi mere og mere udbredt, også i ressourcestærke grupper. I det mindste i de travle perioder, hvilket så får dem til at dyrke det selskabelige fællesmåltid, når det bliver weekend. Her bliver der virkelig lagt energi i madlavning og måltidet. De mobile og ressourcestærke vælger også i en vis udstrækning de målorienterede måltider. Ikke mindst fordi det muliggør en intens dyrkelse af aktiviteter, der kan gøre tilværelsen udfordrende og kreativ. Man ser dem således ofte bevæge sig rundt mellem målorienterede måltider, spisning for sjov og selskabelige fællesskaber omkring bordet. Muligvis med en dårlig samvittighed over at man har svigtet enten det ene eller det andet. Det er kvinden der er på slankekur, som pludselig bliver udfordret af en pose lakridskonfekt, mens hun planlægger den kommende sammenkomst med vennerne, hvor der skal spises økologisk og utraditionelt. Og det er manden, der motionerer i begyndelsen af ugen, spiser for meget chokolade sidst på ugen for at holde dampen oppe på arbejdet, mens han lover at lave en fantastisk ret til familien om lørdagen. Det er muligvis ikke så nemt at aflæse disse mønstre i statistikken, fordi aktiviteterne blander sig på kryds og tværs. Derimod fylder de rigtigt meget i både mande- og damebladenes farverige tilbud om en bedre og nemmere hverdag. Den sidste strategi med vægt på det selskabelige fællesskab er den der står svagest, selv om den uden tvivl udgør idealet og en del af selvforståelsen for rigtigt mange. I form af et måltid fyldt med energi, overskud, spændende retter og socialt fællesskab. Men selv om den er idealet for rigtigt mange, så fører praktiske gøremål i hverdagen jævnligt folk i en anden 5

6 retning. De livsformer der udfoldes i praksis lægger mere og mere vægt på noget andet end netop fællesskaber. Det betyder at det fælles måltid langt hen holdes i live af traditioner, og det er godt. Men moderne livsformer udfordrer mere og mere det fælles måltid, hvad især medieverdenen, fødevareindustrien og supermarkederne har fundet ud af. Så selv om vi statistisk set i familierne stadig lever med og omkring det fælles aftensmåltid, indretter andre institutioner i samfundet sig mere og mere efter, at det ikke altid behøver at være sådan i praksis. Det gælder også for familien. Johannes Andersen er lektor og samfundsforsker med Institut for statskundskab, Aalborg Universitet. Johannes Andersen udgiver i 2013 en bog om måltider: Rundt om bordet. Klemte måltider mellem medier, fødevareindustri og livsformer. Forlaget Hovedland. 6

Vejen til et varigt vægttab

Vejen til et varigt vægttab Vejen til et varigt vægttab Sådan taber du dig hurtigt og effektivt SlankekurDerVirker.dk OM EBOGEN Læs hvordan du opnår et varigt vægttab ved at følge en fornuftig slankekur. Indholdsfortegnelse Hvilken

Læs mere

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign. Kostpolitik 2017 Indhold Måltiderne... 3 Spis mindre sukker... 3 Medbestemmelse... 4 Egne lejligheder... 4 Fokus på den enkelte... 5 Ikke alle dage er ens... 5 Sociale aktiviteter... 5 Fokus på madspil...

Læs mere

VELKOMMEN TIL 28 OKTOBER DOCKEN KBH.

VELKOMMEN TIL 28 OKTOBER DOCKEN KBH. VELKOMMEN TIL 28 OKTOBER DOCKEN KBH. Anna Thygesen Seniorrådgiver, Geelmuyden Kiese Brandingekspert Forbrugeradfærd Livsstil, detail, fødevarer, gastronomi og turisme Strategisk kommunikationsrådgiver/trusted

Læs mere

Sundhedspolitik for Børnehaven Bredstrupsgade.

Sundhedspolitik for Børnehaven Bredstrupsgade. Sundhedspolitik for Børnehaven Bredstrupsgade. Børnehaven Bredstrupsgades lokale sundhedspolitik er udarbejdet i et samarbejde mellem personale og forældrebestyrelse. Sundhedspolitikken har sit udgangspunkt

Læs mere

Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil

Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil Convenience-produkter Et spørgsmål om tid og livsstil Af Sune Andersen og Julia Stacey, MAPP Centret Vi skal alle have mad hver dag. Nogle ser frem til det og har planlagt indkøb såvel som madlavning.

Læs mere

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune

Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt igennem julen? Randers Kommune Hvordan kommer jeg i gang med et varigt vægttab og godt Randers Kommune Del 1 Ernæringsteori Vægttab, måltider og mæthed Hjælp til sundere indkøb Hvordan kommer jeg så i gang? Pause 2 Ernæringsteori Almindelig

Læs mere

Sandved Børnegårds Kostpolitik

Sandved Børnegårds Kostpolitik Kostpolitik Sandved Børnegårds Kostpolitik Vi vil, fra børnegårdens side, tage initiativ til at børnenes sundhed gøres til et emne, vi diskuterer og forholder os mere bevidst til. Det, at mange børn spiser

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016

APPETIT PÅ LIVET. Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 APPETIT PÅ LIVET Mad- og måltidspolitik for ældre i Københavns Kommune 2012-2016 Sundheds- og Omsorgsforvaltningen skal tilbyde velsmagende og nærende mad, og måltiderne skal være med til at skabe fællesskaber

Læs mere

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange Alle spørgsmål samlet Spørgsmål til ernæring 1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange 2. Er det sundt at spise æg? A:

Læs mere

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Version af 17. januar 2011. Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave 1 Mad- og måltidspolitik Horsens Kommune ønsker at 1. alle børn får sund mad og drikke, som lever op til kvaliteten i de nationale

Læs mere

Kostpolitik i Valhalla.

Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitik i Valhalla. Kostpolitikken er udarbejdet i tæt samarbejde mellem personale og forældreråd. Kostpolitikken skal sikre os opmærksomhed på madkultur, for de forskellige aldersgrupper, og til de

Læs mere

Spørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne

Spørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne Spørgeskema til ældre visiteret til madservice om madens kvalitet, måltidets rammer samt madrelateret livskvalitet og funktionsevne Vær opmærksom på at der er spørgsmål på begge sider af papiret! 1) Hvor

Læs mere

gladsaxe.dk Værdighedspolitik

gladsaxe.dk Værdighedspolitik gladsaxe.dk Værdighedspolitik 1 Fokus på værdighed Gladsaxe Kommune har fokus på værdighed i ældreplejen. En egentlig værdighedspolitik er dog en god anledning til at få de mange værdier samlet ét sted

Læs mere

Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15

Madkundskab Årsplan 5.B og 5.D 2014-15 Hver hjemkundskabsgang vil jeg indlede med at spørge, hvad eleverne har lavet/hjulpet til med at lave af mad derhjemme siden sidst. Lektien i hjemkundskab er således; Mindst en gang om ugen at være en

Læs mere

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus

Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Kostpolitik ved evt. madordning i Hornsyld Idrætsbørnehus Forord I Hornsyld Idrætsbørnehus sætter vi fokus på sund kost. Derfor har vi fundet det relevant at udvikle en kostpolitik, idet vi anser barnets

Læs mere

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner.

Kort og godt. Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Kort og godt Madindeks 2016: Hvor kommer danskernes mad fra? Madindeks er Madkulturens årlige undersøgelse af danskernes mad- og måltidsvaner. Madindeks 2016 Hvor kommer danskernes mad fra? For tredje

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Kost & Ernæring K1 + K2

Kost & Ernæring K1 + K2 Kost & Ernæring K1 + K2 Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Kostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015

Kostpolitik. Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015 Kostpolitik Hillerød Kommunale Dagpleje. Revideret 2015 Kostpolitik Hillerød Dagpleje har valgt at udarbejde en kostpolitik, hvor vi arbejder for en sund dansk kost. Vi tilstræber, at alle produkter er

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...6 Det rette tilbud til den

Læs mere

Tværkulturel Innovation

Tværkulturel Innovation Tværkulturel Innovation Team Hjemmespisning Vi tænker de allerede eksisterende sundhedstiltag ind i målgruppens virkelighed og måltidspraksisser Projektkatalog 7. Maj 2013 Opdrag stillet af Måltidspartnerskabet

Læs mere

Det Gode Liv. Grøn og Mad

Det Gode Liv. Grøn og Mad Det Gode Liv Grøn og Mad Hvordan går(d) det? I flere af gårdene er der rigtig gode og varme sammenhold. Der afholdes jævnligt fællesarrangementer og fester. I andre gårde er fællesskabet endnu ikke blevet

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

BilagBUV_140904_pkt.11.01. Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune 1 Et måltid består af råvarer, der sammensættes til en ret og indtages alene eller sammen med andre. Disse tre elementer råvarerne, retten og rammen

Læs mere

Lad personer, der ikke er en del af måltidet, vente med deres ærinder, til måltidet er slut.

Lad personer, der ikke er en del af måltidet, vente med deres ærinder, til måltidet er slut. Målsætning 1 Måltidet er i centrum og må ikke forstyrres Beskyt måltiderne mod forstyrrende aktiviteter og støj. Sørg for, at samtalen involverer børnene tal med dem og ikke om dem. Lad personer, der ikke

Læs mere

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk

Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier. www.madkonceptet.dk Frokost & Catering Brunch, tapas, 3-retters menu, buffet & receptionslækkerier www.madkonceptet.dk Frokostordning Catering Om os vores værdier Kontakt os Frokostordning Få en oplevelse hver dag kl. 12

Læs mere

Tab to buksestørrelser på 6 uger

Tab to buksestørrelser på 6 uger Tab to buksestørrelser på 6 uger Der er ingen grund til at gå rundt om den varme grød længere. Få de smalle hofter tilbage med en 6-ugers kur, der giver dig synlige resultater og måske blod på tanden til

Læs mere

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune Mad og måltider i skolen En guide til skolerne i Roskilde Kommune 1 Uden mad og drikke duer helten ikke Måltidet er i skolen et pusterum, hvor eleverne kan være sammen og hygge sig på en anden måde end

Læs mere

Et træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade. Web udgave VITAL HORSENS

Et træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade. Web udgave VITAL HORSENS Et træningstilbud til borgere med erhvervet hjerneskade VITAL HORSENS MEGET MERE END FYSISK TRÆNING SAMMENHOLD DEN SOCIALE TRÆNING ER INTEGRERET I TRÆNINGEN Efter træningen er det en fast tradition. at

Læs mere

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt?

Interview gruppe 2. Tema 1- Hvordan er det at gå i skole generelt? Interview gruppe 2 Interviewperson 1: Hvad hedder i? Eleverne: Anna, Fatima, Lukas Interviewperson 1: Hvor gamle er i? Eleverne: 15, 16, 15. Interviewperson 1: Jeg ved ikke hvor meget i lige har hørt,

Læs mere

Lektion 1 - Måltidsmønster

Lektion 1 - Måltidsmønster Lektion 1 - Måltidsmønster I denne uge ser vi på Måltidsmønster Uge 1 Måltidsmønster Uge 3 Frokost & aftensmad Uge 5 Væske Uge 7 Energi (kcal/kj) Uge 9 Energiindtag: Kulhydrater Uge 11 Opsummering: Hvad

Læs mere

SanseSlottets Madpolitik

SanseSlottets Madpolitik SanseSlottets Madpolitik Revideret februar 2014 Indhold Hvem får mad?... 2 Formål... 2 Målsætning... 2 Morgenmad... 2 Formiddags og eftermiddagsmad... 2 Frokost... 3 Drikkelse... 3 Spise-café... 3 Måltids-miljø...

Læs mere

Spis dig sund, slank og stærk

Spis dig sund, slank og stærk Spis dig sund, slank og stærk Find den rette balance i kosten, uden at forsage alt det usunde. Test dig selv, og se hvilken mad, der passer til dig Af Krisztina Maria, februar 2013 03 Spis dig sund, slank

Læs mere

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune

Mad og måltider i skolen. En guide til skolerne i Roskilde Kommune Mad og måltider i skolen En guide til skolerne i Roskilde Kommune Uden mad og drikke duer helten ikke Måltidet er et pusterum i skolen, hvor eleverne kan være sammen og hygge sig på en anden måde end

Læs mere

Kostpolitik Børnehuset Petra

Kostpolitik Børnehuset Petra Kostpolitik Børnehuset Petra Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. 1 I samarbejde med bestyrelsen

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben.

Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben. ugust 2008. Vi tror på god sund mad af høj kvalitet tilberedt med kærlighed 1 Indholdsfortegnelse Mad- og måltidspolitik for Børnehuset Vanddråben....

Læs mere

happy eat EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin Måltidet

happy eat EAT på skemaet Opgaver/Mellemtrin Måltidet EAT på skemaet tema Indhold Intro Tænk og bevæg - mit bedste måltid Rebus Madkultur i Danmark og verden Quiz Bord dæk dig med afstande og geometri Ord på spil Leg - Flaskehalsen peger på Intro Et måltid

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

Kostpolitik for Duponts Gård

Kostpolitik for Duponts Gård Kostpolitik for Duponts Gård VI MINDSKER SUKKERET Fredericia Kommune vælger at se råderummet som forældrenes, og derfor skal børn og unge så vidt muligt ikke tilbydes sukkerholdig kost og drikke, mens

Læs mere

LØKKEFONDENS DANMARKS TOUR

LØKKEFONDENS DANMARKS TOUR LØKKEFONDENS DANMARKS TOUR Er du mellem 16-19 år og har du brug for et afbræk fra hverdagen? 14 uger med cykeltræning, sunde vaner og personlige mål. HERNING Når matematikken er svær, tænker jeg på første

Læs mere

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag

Det Fælles Bedste. Sådan holder du din egen samtalemiddag Det Fælles Bedste Sådan holder du din egen samtalemiddag Kære vært, tak fordi du vil tage del i Det Fælles Bedste ved at være vært for en samtalemiddag om et af de emner, der ligger dig på sinde. En samtalemiddag

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Evaluering af Styr Livet Kursus

Evaluering af Styr Livet Kursus Evaluering af Styr Livet Kursus 1. Skriv på et blad, hvad du har fået ud af kurset sæt det på plakaten! Jeg synes kurset indeholder mange gode redskaber til at lære sig selv at kende Jeg er blevet mere

Læs mere

Måltidet samler venner og familie og giver livsglæde og livskvalitet i hverdagen. Gode rammer skaber trivsel, tryghed og hyggelige stunder for den

Måltidet samler venner og familie og giver livsglæde og livskvalitet i hverdagen. Gode rammer skaber trivsel, tryghed og hyggelige stunder for den Lige meget hvor i verden vi bliver født, starter vi alle sammen med at spise det samme. Vi starter livet med en tår mælk givet af mor eller af far. Et beskedent måltid, der alligevel er sundt og nærende,

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev

Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev Kia Christensen Mercy in Action, 2. Rejsebrev Generelle informationer om praktikstedet kan findes i mit 1. rejsebrev. Den pædagogiske opgave Min opgave i praktikken består som regel af at lave aktiviteter

Læs mere

Når det selvfølgelige bliver væk. Unges marginalisering oprør eller tab af det selvfølgelige

Når det selvfølgelige bliver væk. Unges marginalisering oprør eller tab af det selvfølgelige Når det selvfølgelige bliver væk Unges marginalisering oprør eller tab af det selvfølgelige Problemstilling Marginalisering social dynamik Valg af marginalisering som oprør Den usynlige marginalisering

Læs mere

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune

Børnemadsvalget i Lejre Kommune. Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Børnemadsvalget i Lejre Kommune Udgives af: Center for Dagtilbud, Lejre Kommune Hvorfor skal jeg læse denne folder? Synes du at dit barn og de andre børn i børnehaven skal spise hjemmelavede madpakker

Læs mere

Mad med mening mad og måltidspolitik for:

Mad med mening mad og måltidspolitik for: Mad med mening mad og måltidspolitik for: (borgere visiteret til madordninger i Hillerød kommune) Forord: Hillerød kommune ønsker med en mad- og måltidspolitik for de ældre at opsætte mål for kvaliteten

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK Hvad er en mad- og måltidspolitik? En mad- og måltidspolitik er et velegnet styringsredskab for arbejdet med mad og måltider i børnehaven. En kostpolitik er en fælles vedtaget og

Læs mere

Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen

Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen Mad og måltider - sundhedspædagogik i hverdagen DAGTILBUDSKONFERENCE 30.11.2011 MINISTERIET & FØDEVARESTYRELSEN KAREN WISTOFT, PHD, LEKTOR Indledende spørgsmål Hvad kendetegner maddannelse og mental sundhed

Læs mere

Mad- & Måltidspolitik

Mad- & Måltidspolitik Mad- & Måltidspolitik For 0-18 års området i Hørsholm Kommune Forord Hørsholm Kommune ønsker at give børn og unge de bedst mulige vilkår for en aktiv, spændende og lærerig hverdag. Skal børnene få nok

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune

Dato: 7. april 2016. Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune BALLERUP KOMMUNE Dato: 7. april 2016 Værdighedspolitik for Politik for værdig ældrepleje i Ballerup Kommune (kolofon:) Værdighedspolitik for ældrepleje i Ballerup Kommune er udgivet af Ballerup Kommune

Læs mere

Kost & Ernæring. K3 + talent

Kost & Ernæring. K3 + talent Kost & Ernæring K3 + talent Kostens betydning for præstationsevnen At være elitesvømmer kræver meget. Meget træning, men også at være en 24-timers atlet, som ikke kun er svømmer når han/hun er i bassinet.

Læs mere

Unge mellem projekter og reality. Selvværd og selvtillid

Unge mellem projekter og reality. Selvværd og selvtillid Unge mellem projekter og reality Selvværd og selvtillid Unges rum A. Du skal selv vælge. Selvstændighed og egne valg som omdrejningspunkt i opdragelse B. Unge opsøger kanter del af identitet. Udødelighed

Læs mere

Evaluering Livsstil for familier

Evaluering Livsstil for familier Evaluering Livsstil for familier Status: December 2015 Baggrund Dette notat samler op på de foreløbige resultater af projektet Livsstil for familier pr. december 2015. Notatet samler således op på de sidste

Læs mere

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus

Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Værdi- mål- og handlingsgrundlag for det pædagogiske arbejde i Tappernøje Børnehus Et godt sted at være Tappernøje Børnehus skal være et godt sted at være. Gennem leg og målrettede aktiviteter skal vi

Læs mere

Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014

Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014 Planetens mad og måltidspolitik, redigeret 2014 I Planeten er det vigtigt, at børnene oplever det at spise som noget rart og trygt således at børnene får lyst til at deltage i måltidet. Det betyder at

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Indledning Ernæring har stor indflydelse på menneskers fysiske og psykiske sundhed. Sundheden er vigtig for børns læring og udvikling, og derfor er kosten i daginstitutionerne af

Læs mere

Kost Rygning Alkohol Motion

Kost Rygning Alkohol Motion Børne- og ungdomspsykiatrien Kost og motions betydning for unge med psykiske vanskeligheder Kost Rygning Alkohol Motion Personalet i afsnittet har, som led i dit/jeres barn/unges behandling i børne- og

Læs mere

øve os i gæstfrihed. En af de ting ved Jesus, som fik folk til at undre sig, dengang han gik rundt på jorden, var hans vilje til at

øve os i gæstfrihed. En af de ting ved Jesus, som fik folk til at undre sig, dengang han gik rundt på jorden, var hans vilje til at 33 JESUS-PLANEN - UDAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 5 33 Jesus-planen Introduktion til denne Ud-aften Denne ud-aften skal foregå hjemme hos en gæstfri sjæl i gruppen Husk at invitere til aftenen med god

Læs mere

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv

Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Diætisten - Din hjælp til et sundere liv Udgivet af Foreningen af Kliniske Diætister Redaktion: Lisa Bolting Heidi Dreist Pia Houmøller Udarbejdelse: PRspektiv Layout og design: ekvator ApS Fotos: GettyImages

Læs mere

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E?

Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Diabeteskost når man er nyresyg H V O R D A N F O R E N E R M A N K O S T R Å D E N E? Hvad er tilladt hvad må jeg??? Alt er tilladt (pånær stjernefrugt) noget med måde Man er ikke på diæt men skal spise

Læs mere

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen

Så spiser vi. Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen. Af Hanne Svendsen Så spiser vi Træf de rigtige valg når du vil være på toppen og ha det godt i kroppen Af Hanne Svendsen Kunsten er ikke at tabe sig Kunsten er at tabe det rigtige! Der er ALTID et alternativ, så du spiser

Læs mere

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5

Prøve i Dansk 2. Skriftlig del. Læseforståelse 2. November-december 2015. Tekst- og opgavehæfte. Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Prøve i Dansk 2 November-december 2015 Skriftlig del Læseforståelse 2 Tekst- og opgavehæfte Delprøve 2: Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Hjælpemidler: ingen Tid: 60 minutter Udfyldes af prøvedeltageren Navn

Læs mere

Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45

Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45 Velkommen til de sociale sider ved at bo i Himmerland 45 Indholdsfortegnelse Sociale begivenheder...3 Filmaftener...3 Julefrokost...3 Lan-Partys...4 Madklub...4 Tour de Chambre...5 Øvrige arrangementer...6

Læs mere

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven

Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Del 1: Kostpolitik - sund og lødig kost i Magdalene Haven Hvorfor en kostpolitik? I Magdalene Haven mener vi, det er vigtigt, at børn spiser sundt og varieret hver dag! Derfor har vi udarbejdet denne kostpolitik.

Læs mere

Forældreforeningen Brug Folkeskolen

Forældreforeningen Brug Folkeskolen Forældreforeningen Brug Folkeskolen Hvad er Brug Folkeskolen? - Forældre til forældre Stiftet af forældre på Nørrebro i 2003 Arbejder i Bispebjerg, på Amager og Nørrebro m.m. Målsætning: etnisk og socialt

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17: Sund og stærk. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17: Sund og stærk. Vejledning til HippHopp guider HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Sund og stærk side 1 Kursusmappe Uge 17: Sund og stærk Vejledning til HippHopp guider Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp uge_17_guidevejl_sund og stærk.indd 1 06/07/10 11.10 Denne

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE

SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE SPISETID VISION FOR MAD OG MÅLTIDER I HVIDOVRE KOMMUNE KÆRE MEDARBEJDERE OG LEDERE Vi serverer hver dag mad for rigtig mange borgere i kommunen, og i hvert eneste måltid tager medarbejderne hensyn til,

Læs mere

Årsplan for hjemkundskab 4. klasse 2008/09.

Årsplan for hjemkundskab 4. klasse 2008/09. Årsplan for hjemkundskab 4. klasse 2008/09. Uge 34: Introduktion til faget Vi taler om, hvad hjemkundskabsfaget går ud på og om, hvilke regler der er i hjemkundskabslokalet. Vi går ned og ser lokalet og

Læs mere

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen

Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Mad og måltidspolitik - i den integrerede institution, Børnehuset Bryggen Indhold: Rammer for institutionens mad og måltidspolitik Bryggens måltider og kost Pædagogisk formål og perspektiver Hygiejne og

Læs mere

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012

APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 APPETIT PÅ LIVET UDKAST APRIL 2012 MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK FOR ÆLDRE I KØBENHAVNS KOMMUNE 2012-2016 1 INDHOLD Forord...3 APPETIT PÅ LIVET...4 Madkvalitet...5 Det gode måltid...7 Det rette tilbud til den

Læs mere

Virksomhedsplan for:

Virksomhedsplan for: Virksomhedsplan for: Indhold Tilhørsforhold, telefonnumre og personale side 3 Målsætning, værdier og øvrige mål side 4 Dagsplan side 5 Kost side 6 Personalesamarbejde og de voksnes roller side 7 Forældresamarbejde

Læs mere

Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet

Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet Mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet December 2011 2 I Tønder Kommune Indledning Nærværende mad- og måltidspolitik for skole- og fritidsområdet

Læs mere

Mad politik for plejecentret Fortegården.

Mad politik for plejecentret Fortegården. Mad politik for plejecentret Fortegården. Mål Fortegårdens mad politik har som formål at sikre den enkelte beboer det bedst mulige tilbud om mad service i forhold til den enkeltes behov og ønsker. Mad

Læs mere

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme]

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Børn og Pligter (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme] Pligter er vigtige for dit barn Opdragelse et ord der sætter mange tanker i gang, både negative og positive.

Læs mere

Pisken kan give dig noget energi på kort sigt, men den energi er kostbar i det lange løb.

Pisken kan give dig noget energi på kort sigt, men den energi er kostbar i det lange løb. Øvelse - Motivation Når du er i gang med dit vægttab, kommer du til at være meget fokuseret på, om din vægt går nedad. Din vægt får dermed en stor rolle for din motivation. Det er meget motiverende, når

Læs mere

Kostpolitik for Børnehuset Dyrup. Nyttige informationer.

Kostpolitik for Børnehuset Dyrup. Nyttige informationer. Kostpolitik for Børnehuset Dyrup Nyttige informationer. 1 Kostpolitik Formål: Formålet med at lave en decideret kostpolitik i Dyrup Børnehus er, at vi såvel personale som forældre bliver mere bevidste

Læs mere

Nyhedsbrev Januar - februar 2009 Ungdomsklubben Langeskov - Strandgård

Nyhedsbrev Januar - februar 2009 Ungdomsklubben Langeskov - Strandgård Nyhedsbrev Januar - februar 2009 Ungdomsklubben Langeskov - Strandgård Mandag den 5. Tirsdag den 6. Onsdag den 7. Torsdag den 8. Strandgård 7. klasse aften, kun adgang for 7. klasser Film hygge, svømning

Læs mere

Flere venner - mere tid alene

Flere venner - mere tid alene Foreningsledelse > Artikler > Flere venner - mere tid alene Flere venner - mere tid alene Venner, skole, idræt og fritidsjob er blot nogle af de brikker, der skal pusles sammen for at passe ind i unges

Læs mere

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset Varieret sund mad giver gode kostvaner Barnet har brug for 'brændstof' for at kunne vokse, lege og lære. De er aktive dagen igennem og det er derfor vigtig kosten er

Læs mere

Bowlingtur for 3. klasserne

Bowlingtur for 3. klasserne Nyhedsbrev SFO april 2014 Kære forældre Vi har nu ansat 2 pædagogmedhjælpere Lasse og Michael. De har nu været her i 2 uger og er ved at have lært en del navne på jeres børn. Michael er 20 år, har et sabbatår

Læs mere

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL

NYT FRA PLADS TIL FORSKEL NYT FRA PLADS TIL FORSKEL Juni 2016 BJERGPOSTEN o Præsentation af PLADS TIL FORSKEL o Invitation til Sct. Hans o Familieaften på Borgen o Sommerferieaktiviteter Hvad er PLADS TIL FORSKEL og hvem er vi?

Læs mere

Mad- og måltidspolitik

Mad- og måltidspolitik Mad- og måltidspolitik Overordnede retningslinier for Mad- og måltidspolitik i Viborg Kommunes dagtilbud Dagtilbudsafdelingen Forord Det er Byrådets mål, at det, børn tilbydes i Viborg Kommunes dagtilbud,

Læs mere

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :)

Krop & Sundhed. - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) Krop & Sundhed - Hvad er det egentlig for noget? Find ud af det lige her! :) S ide 2 Krop & S u n dhed Å rgang 1, Nummer 1 Søvn - hvorfor er det så vigtigt? Søvn er en nødvendighed for alle levende væsner.

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indledning side 2. Forbrænding og stofskifte side 2-5

Indholdsfortegnelse. Indledning side 2. Forbrænding og stofskifte side 2-5 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Forbrænding og stofskifte side 2-5 Husk Morgenmad side 6-7 Let og lækkert brød og boller side 8-23 Morgenmad på den proteinrige måde. side 24-31 Middagsretter der

Læs mere

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer

Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi. Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer Vigtige fødevaretrends og deres samspil med økologi Nina Preus Seniorkonsulent, sociolog Landbrug & Fødevarer En analyse af en masse analyser Kvalitative Egne analyser GfK ConsumerScan 3000 panelister

Læs mere

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden

Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Kostpolitik for Idrætsbørnehaven Lærkereden Denne kostpolitik er udarbejdet af personalet, og godkendt af forældrebestyrelsen. Vi håber, at kostpolitikken vil være til gavn og inspiration. Formålet med

Læs mere

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring

Mad- og måltidspolitik. -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring Mad- og måltidspolitik -ernæring og kultur, som fremmer trivsel og læring . Uden mad og drikke trives børnene ikke Uden mad og drikke.. Kost og trivsel hænger unægtelig sammen trivsel og læring ligeså.

Læs mere

Mad & Måltids politik

Mad & Måltids politik Mad & Måltids politik Om Kost og gode måltidsvaner, Udarbejdet af personalet og godkendt af forældrebestyrelsen, juni 2012. Det pædagogiske måltid Et måltid er en helt særlig stund på dagen, hvor man samles

Læs mere

Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad

Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad Baggrund for inspirations folder: Inspirationsfolder for Sengeløse Skole: Sund mad I 2008 udarbejdede Høje Taastrup Kommune en kost politik og i opfølgning af denne udarbejdede Sengeløse Skole sin egen

Læs mere

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef

Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Uanmeldt kommunalt tilsyn på Østerbo udført den 6. november 2014 af Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Retssikkerhedloven 15. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for og beslutter, hvordan kommunen skal

Læs mere

Unges digitale dannelse. Unge, selvværd og selvtillid

Unges digitale dannelse. Unge, selvværd og selvtillid Unges digitale dannelse Unge, selvværd og selvtillid Unges rum A. Du skal selv vælge. Selvstændighed og egne valg som omdrejningspunkt i opdragelse B. Unge opsøger kanter del af identitet. Udødelighed

Læs mere

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger

Mad og mennesker. Overordnede problemstillinger Mad og mennesker Overordnede problemstillinger Behov Vi har brug for mad. Den tilfredsstiller vores naturlige, biologiske behov. Maden giver kroppen energi til at fungere. Jo hårdere fysisk arbejde og

Læs mere

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser:

For elever der går i 4. klasse til og med 6. klasse gælder følgende priser: Åbningstider. Mandag til torsdag fra kl. 14.00-17.00. Fredag fra kl. 14.00-16.00. Mandag til fredag har SFO åben om morgenen fra kl. 6.30-8.00. Udvidet SFO. Fra august er det muligt for elever fra 4. årgang

Læs mere