OPLÆG I BESKÆFTIGELSESNETVÆRKET 22. OKTOBER 2014

Transkript

1 OPLÆG I BESKÆFTIGELSESNETVÆRKET 22. OKTOBER 2014 De aktuelle udfordringer ved udvikling og implementering af ressourceforløb og jobafklaringsforløb i kommunerne organisatorisk, finansielt og fagligt. Direktør Troels Mikkelsen, Mploy

2 TEMAER I OPLÆGGET Intentionerne i reformerne en mønt med to sider: Faglighed og besparelse Resultatorientering frem for (udelukkende) procesfokus Implementeringsudfordringerne i kommunerne kolos på lerfødder eller løsningen på den gordiske knude Refusionsomlægning fokus på tempo, systematik, resultater ( og prioritering?) Modeller for køb og anvendelse af tilbud og indsatser effektiv produktion af individuelle indsatser Muligheder og udfordringerne for udførere og leverandører i beskæftigelsesindsatsen

4 REHABILITERING En samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk med det formål at sikre borgeren et selvstændigt og meningsfuldt liv til trods for begrænsninger i den fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne. Rehabilitering baseres på borgernes hele livssituation og beslutninger og består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats

5 RESSOURCEFORLØB OG AFKLARINGSFORLØB Et nyt tilbud til kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere med begrænset arbejdsevne og/eller komplekse problemer Når vi ikke kan bringe borgeren tættere på job alene med beskæftigelsesindsats mulighederne skal være udtømte, men ikke nødvendigvis afprøvede Når der er behov for der er behov for en tværfaglig og helhedsorienteret indsats Når der er behov for koordination og længere perspektiv i indsatstilrettelæggelsen (både bagud og forud) Når borgeren ikke er entydigt i målgruppen for fleksjob eller pension men der er visse overlap mellem små fleksjob ressourceforløb førtidspension (for de over 40- årige) Når borgeren efter lang sygdom fortsat ikke kan vende tilbage til selvforsørgelse

6 BÆRENDE PRINCIPPER FOR REHABILITERINGSINDSATSEN MÅLRETTET SELVFORSØRGELSE Borgernes evne til at klare sig selv er det primære mål og målet for indsatsen Konsekvent fokus på udvikling og støtte til udvikling af borgeres aktive deltagelse Helhedstænkning understøttet af systematisk planlægning - tværfagligt og tværsektorielt samarbejde Borgerens involvering og aktive deltagelse som en væsentlig forudsætning for succes. Dette stiller krav til kommunen om at understøtte og motivere borgeren i aktivt at deltage. Men det betyder også, at borgerens medvirken er et uomgåeligt krav. Vilje til, tro på og fordring om at turde gå nye veje, se med friske øjne og at finde løsninger med afsæt i den faglighed og de tilbud og aktiviteter som allerede findes i dag. Og afsæt i den ressourceramme, som findes.

8 HOVEDELEMENTERNE I RESULTATORIENTERINGEN Rehabilitering handler om at understøtte borgeren til forandring og recovery Lovgivningen har resultater og forandringer som centrale fokuspunkter Reformerne betoner tværfaglighed som ramme og middel til resultatopnåelse Resultatopnåelsen skal ske indenfor nuværende ressourceramme Nye refusionsregler vil skærpe fokus på resultatopnåelse, indsatser der virker, timing og prioritering

9 UDFORDRINGER OG SKISMAER I RESULTATORIENTERINGEN Udfordring 1: Rehabilitering handler om at understøtte borgeren til forandring og recovery Hvordan sætter vi reelt borgeren i centrum? Udfordring 2: Lovgivningen har resultater og forandringer som centrale fokuspunkter Hvordan synliggør vi resultater? Udfordring 3: Reformerne betoner tværfaglighed som ramme og middel til resultatopnåelse Hvordan bliver vi i stand til at deles om opgaven Udfordring 4: Resultatopnåelsen skal ske indenfor nuværende ressourceramme Hvordan får vi kanaliseret midlerne derhen, hvor de gør (dobbelt) gavn?

10 UDFORDRINGERNE VI SER I KOMMUNERNE Resultatorienteringen er begyndt med de vanskeligst stillede målgrupper: det er en reelt en kæmpe udfordring at skabe reelle forandringer Overgangen fra (centralt dikteret) procesfokus til (lokalt forankret) resultatfokus rummer rigtig mange udfordringer: Kompetencer, tilbudsvifte, organisering, redskaber til planlægning, bestilling og opfølgning osv Tværfaglige løsninger (stadigvæk) attraktive men udfordret af Siloerne: Budgetter, regler, fagdomæner/kulturer, udvalg osv Væg-til-væg-tilbud der er vanskelige at bryde op Behov for udvikling af nye samhandelsformer

11 HVORDAN SER I UDFORDRINGERNE? HVAD BETYDER DE FOR JER? Resultatorienteringen er begyndt med de vanskeligst stillede målgrupper: det er en reelt en kæmpe udfordring at skabe reelle forandringer for målgruppen Overgangen fra (centralt dikteret) procesfokus til (lokalt forankret) resultatfokus rummer rigtig mange udfordringer: Kompetencer, tilbudsvifte, organisering, redskaber til planlægning, bestilling og opfølgning osv Tværfaglige løsninger (stadigvæk) attraktive men udfordret af Siloerne: Budgetter, regler, fagdomæner/kulturer, udvalg osv Væg-til-væg-tilbud der er vanskelige at bryde op Behov for udvikling af nye samhandelsformer

13 DE MANGE LED I PROCESSEN Kontanthjælpsindsatsen Spotningen Forberedelsesfasen Mødet i rehabiliteringsteamet Planen og koordinationen Tværfaglige indsatser

14 SNITFLADERNE GENSIDIG AFHÆNGIGHED AF HINANDEN Kontanthjælpsindsatsen Spotningen Forberedelsesfasen Mødet i rehabiliteringsteamet Planen og koordinationen Tværfaglige indsatser

15 UDVALGTE RISICI Er det umagen værd? Forberedelse tager tid og vil det nytte? Uoverskuelighed og kaos Når vi frem til at sætte fokus på Udvikling? Er det bare same-same? Er ressourceforløbet kun Lang dyr omvej eller rummer ressourceforløbene tværfaglighed på nye og resultatskabende måde Kontanthjælpsindsatsen Spotningen Forberedelsesfasen Mødet i rehabiliteringsteamet Planen og koordinationen Tværfaglige indsatser Sager i skuffen: Manglende grundlag at kunne vurdere udtømt Synkron-bureaukrati eller grundlag for udvikling Lykkes vi med at nå frem til at finde delmål som grundlag for den tværfaglige indsats Eller sidder vi fast i forsørgelsessporet

17 HVAD ER DER LAGT VÆGT PÅ I FORSLAGET TIL REFUSIONSOMLÆGNINGEN? Der er tale om et paradigmeskifte: Den nye refusionsmodel skal ændre den måde, beskæftigelsesindsatsen hidtil har været tænkt på Refusionsomlægningen skal øge fokus på resultater frem for processer, skabe større lokalpolitisk ejerskab samt øge professionaliseringen af kommunernes beskæftigelsesindsats Refusionsomlægningen vil styrke kommunernes incitament til at gøre en særlig indsats for arbejdsløse, der risikerer at blive langtidsledige Systemet skal tage udgangspunkt i, at det ikke må være økonomisk fordelagtigt for kommuner at flytte ledige mellem ydelser og give uhensigtsmæssige indsatser

18 DEN NYE MODEL (I) Refusionssatserne for den statslige refusion af kommunernes forsørgelsesudgifter i udgangspunktet er ens på tværs af ydelser Refusionssatsen aftrappes over tid Varighed Første 4 uger Refusionsprocent 80 pct uge 40 pct uge 30 pct. Over 52 uger 20pct. Modellen træder forventeligt i kraft 1. januar 2016

19 DEN NYE MODEL (II) 1. januar 2016 indplaceres alle borgere på et af de fire refusionstrin Borgerens varighed i offentlig forsørgelse tæller med, selvom borgeren har kortere perioder uden for offentlig forsørgelse Når borgeren har haft et års ny sammenlagt selvforsørgelse (= ordinært ustøttet beskæftigelse samt perioder uden offentlig forsørgelse), indenfor en referenceperiode på tre år, nulstilles refusionstælleren. Det betyder, at kommunen herefter igen modtage den høje refusionssats på forsørgelsesudgifterne til pågældende borger. Alle ydelser omfattes som udgangspunkt dog vil en række ydelser, som kommunen ikke - eller kun i meget begrænset omfang - kan påvirke ikke være omfatte af de nye refusionssatser, men tælle med i borgerens varighed i offentlig forsørgelse. For fleksjob og førtidspension er det kun nye modtagere, der inkluderes af refusionsomlægningen

20 ØKONOMI OG INDENRIGSMINISTERIETS BEREGNING AF EFFEKTIVE REFUSIONSPROCENTER I DET FORESLÅEDE OG NUVÆRENDE SYSTEM

21 INCITAMENTER I DET KOMMENDE REFUSIONSSYSTEM (I) Fokus på at begrænse borgernes varighed i offentlig forsørgelse Fokus på at det er bedst at nå permanente beskæftigelsesresultater Fokus på at borgerens perioder uden for offentlig forsørgelse samlet set udgør ét år af de seneste tre år Fokus på kun at bruge indsatser som virker Fokus på en tidligere forebyggende indsats som er effektiv Skærpet fokus på at opnå resultaterne inden for tidsmæssige afgræsningen af de enkelte trin (inden for 6 og 12 måneder)

23 TILBUDSMODELLER - NYE RAMMER FOR JERES ARBEJDE Kommunerne angriber udfordringerne med forskellige strategier ofte i kombination: Organiseringsvejen Samhandelsvejen Temavejen Målgruppevejen Delmålvejen Det er vigtigt at spejle tilbud, aktiviteter og indsatser ind i de kommunale virkeligheder

24 TILBUDSMODELLER - NYE RAMMER FOR JERES ARBEJDE Organiseringsvejen Forskellige varianter af rehabliliteringsenheder Samhandelsvejen Prisfastsættelse/enhedspriser og evt. tværgående budget Temavejen Tilbudskatalog på baggrund af analyse af behov Målgruppevejen Tilbud/tilbudspakker til målgrupper med ensartede behov Delmålvejen Deklaration af tilbud: hvilke delmål er i spil hvor skabes forandringen

25 ORGANISERINGSVEJEN Etablering af rehabiliteringsenhed Samling af tværfaglige grundkompetencer og rød tråd Model, hvor enheden bestiller specialindsatser efter individuelt behov

26 SAMHANDELSVEJEN Opgørelse af priser på tilbud og tilbudselementer Aftaler om leverance af services og serviceniveauer Evt. særskilt budget til indkøb af indsatser på tværs af sektorer

27 TEMAVEJEN Tilbudskatalog på baggrund af behovsanlyse Træning af sociale færdigheder Voksenstøtte efter Serviceloven Mentorstøtte efter LAB Kognitiv terapi, mindfulness mv Misbrugsbehandling Livstilstilbud Genoptræning og kronikertilbud Beskæftigelsesrettede tilbud efter LAB Udannelsesrettede tilbud Familierettet indsats

28 MÅLGRUPPEVEJEN Tilbud/tilbudspakker skræddersys til lokalt udpegede målgrupper med ensartede behov, fx: Psykisk sårbare Fysisk handicappede Læse-/stavesvage Udsatte unge Utilpassede De desillusionerede/afmægtige

29 DELMÅLVEJEN 29 Tilbud deklareres med fokus på evnen til skabe relevante udvikling mod job 1. Ser relevans: Er orienteret mod forandring, herunder mål og resultater 2. Opnået øgede kompetencer til at kunne mestre dagligdagen 3. Har stabilt fremmøde 4. Psykiske problemer er ikke en hindring for at kunne indgå i et beskæftigelsesforhold 5. Fysiske helbredsproblemer er ikke en hindring for at kunne indgå i et beskæftigelsesforhold 6. Har opnået øgede faglige kvalifikationer 7. Har opnået større evne til at kunne indgå i sociale relationer og dermed undgå isolation

30 DELMÅLHJULET Relevans/motivation 30 Hverdagsmestring Relationsmestring Fremmødestabilitet Faglige kvalifikationer Psykiske barrierer Fysiske barrierer

32 OPSAMLENDE OVERVEJELSER Nyt grundlag: Ny relation mellem borger og velfærdssystem giver beskæftigelsespolitik ny placering og indhold i det kommunale landskab Rammelovgivning: populært med råderummet og de relativt færre proceskrav - men meget udfordrende for kommunerne selv at udfylde rammen Tværsektorielt samarbejde: Ønsket men svært på alle niveauer spillereglerne nye/utydelig og alt er i spil Udviklingsorientering: Individualisering af indsatsen kræver stor fleksibilitet i tilbud og udfordrer planlægning, effektiv ressourceudnyttelse og systematisk lokalt tilpasset opfølgning Differentiering i målgrupperne: De nye spor skaber muligheder men der ligger en alvorlig risiko for suboptimering. Afgørende med støtte til visitation ift uddannelse, indsats og job

33 HVILKE MULIGHEDER OG UDFORDRINGER SER I? HVOR ER JERES STYRKER OG UDFORDRINGER? Hvad skal I som gruppe være særligt opmærksomme på i reformprocessen? Hvad kan I fra jeres særlige position byde ind med i forhold til at reformerne bliver en gevinst? Hvor er I reelt udfordret af reformerne og hvad kan I gøre ved det? Hvilke nye muligheder og potentialer ser I?

34 MPLOY A/S GOTHERSGADE 103,STUEN 1123 KØBENHAVN K TEL MPLOY@MPLOY.DK