Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: uge Trin 3: uge Trin 4: Over 52 uger

Transkript

1 N OTAT Konsekvenser af refusionsomlægningen og budgetlægning for 2016 Lovforslag om en refusionsomlægning på beskæftigelsesområdet forventes fremsat i uge 13. I den forbindelse udsender KL et regneark med de estimerede direkte økonomiske konsekvenser af refusionsomlægningen i kommunerne. Endvidere indeholder regnearket en skabelon, der kan benyttes i forbindelse med budgetlægningen for De enkelte dele beskrives nedenfor. Refusionsomlægning fra 2016 Med refusionsomlægningen indføres en refusionstrappe, hvor der gives 80 procent i refusion for de første 4 uger, 40 procents refusion for uge 5-26, 30 procents refusion for uge og 20 procents refusion efter uge 52, jf. tabel 1. Den 24. marts 2015 Sags ID: SAG Dok.ID: Weidekampsgade 10 Postboks København S Side 1/7 Tabel 1: Trin i den nye refusionsmodel Samlet varighed i offentlig forsørgelse Trin 1: De første 4 uger Trin 2: uge Trin 3: uge Trin 4: Over 52 uger Refusionssats 80 pct. 40 pct. 30 pct. 20 pct. Anm.: Dagpenge og førtidspension er medfinansiering. For disse ydelser angiver refusionssatsen den statslige betalingsandel. Det er udelukkende udgifter til borgernes forsørgelse (inklusiv løntilskud), som vil indgå i refusionstrappen. Udgifter til førtidspension, fleksjob og ledighedsydelser bliver dog ved med at være omfattet af de hidtidige refusionssatser, hvis ydelsen er tilkendt før 1. juli Der gælder særlige overgangsregler ved skift til anden ydelse.

2 Refusionstrappen træder, jf. lovforslaget, i kraft den 4. januar 2016, men ydelsesancienniteten opgøres for perioden tilbage til 1. juli Ydelsesancienniteten nulstilles for personer, som har opnået 52 ugers selvforsørgelse inden for en referenceperiode på 3 år. Beregningsforudsætninger for beregningen af de direkte økonomiske konsekvenser af refusionsomlægningen Skønnet for de direkte økonomiske konsekvenser af refusionsomlægningen tager udgangspunkt i udgifterne til offentlig forsørgelse i 2013 (15-pl) 1. Udgifterne er opgjort af Beskæftigelsesministeriet. Beregningen tager udgangspunkt i et udgiftsscenarie før omlægningen (dvs. svarende til kommunernes udgifter i 2013 til forsørgelse efter de gældende regler), som sammenholdes med et skønnet udgifts-scenarie efter de nye refusionsregler. I beregningen er det således antaget, at refusionstrappen allerede var trådt i kraft i 2013, med optælling af ydelsesanciennitet fra 1. juli Det er vigtigt at bemærke, at udgiftsscenariet for 2013 før omlægningen ikke umiddelbart vil kunne genfindes i kommunernes egne regnskabssystemer. Det skyldes, at oplysningerne i det væsentlige er baseret på data fra jobindsats.dk 2. Disse data stammer fra de kommunale økonomi- og sagsbehandlingssystemer, a-kassernes ledighedsregister og de statslige myndigheders udbetalinger af offentlige forsørgelsesydelser. Det gør det muligt at knytte de enkelte udgiftsområder til de præcise tidspunkter i året, hvor aktiviteterne/udgifterne faktisk har fundet sted i det pågældende år (specificeret ned på ugeniveau). Det svarer således til den struktur, som det nye refusionssystem opbygges efter. Det er derfor vurderet, at disse data vil give den bedste mulighed for at beregne kommunernes udgifter til forsørgelse efter refusionsomlægningen. Opgørelsen af de kommunale regnskaber og udgifterne ifølge jobindsats.dk for et givent år bygger ikke helt på samme opgørelsesprincipper. De kommunale regnskaber beror på en betalingsbestemt regnskabsmetode, mens ovenstående opgørelse er baseret på en aktivitetsbestemt regnskabsmetode. 1 Udgifterne er reguleret fra 13-pl til 15-pl med satsreguleringsprocenter på hhv. 1,5 pct. og 1,8 pct. 2 Dog er de kommunale udgifter til a-dagpenge efter de gældende regler baseret på de kommunale regnskaber. Udgifter til løntilskud er beregnet ud fra en gennemsnitlig pris per løntilskudsperiode og en markering af, hvor mange der har været på ordningen. 2

3 Selvom der er høj grad af sammenfald i de anvendte registreringer, vil der være visse forskelle i de to datagrundlag. Det gælder dels ift., i hvilket omfang der i opgørelserne tages højde for efterreguleringer, dels om udgifterne placeres efter tidspunktet for udbetalingen eller tidspunktet for den periode udbetalingen vedrører. Sidstnævnte betyder, at såfremt der eksempelvis kommer efterreguleringer af forsørgelsesudgifter i 2013, der vedrører hændelser/udgifter i 2012, så vil disse udgifter i de kommunale regnskaber falde i år På jobindsats.dk vil disse udgifter derimod vedrøre det faktiske hændelsestidspunkt og derfor indgå i 2012-opgørelsen. Det er desuden vigtigt at understrege, at der er tale om en foreløbig beregning. Data vil blive genberegnet på baggrund af udgifter og varigheder for 2014, som også vil ligge til grund for udmeldingen af beskæftigelsestilskuddet for 2016 mv. Genberegningen udvikles så den kommer til at svare til den metode, der konkret kommer til at ligge til grund for den midlertidige ordning, som skal beregne refusioner og medfinansiering, jf. nedenfor. Metoden ved genberegningen vil derfor være mere præcis. Der er indlagt nogle forudsætninger med det formål at skabe et mere retvisende bud på de direkte konsekvenser i Det gælder især ift. fire forhold: 1) Særlig uddannelsesydelse tælles med halv vægt. Antagelsen afspejler, at særlig uddannelsesydelse udfases, og der er herefter givet et groft skøn på, at halvdelen af disse personer vil modtage kontanthjælp, når ydelsen bortfalder, mens den anden halvdel vil være i job/uddannelse eller forsørget på anden vis (eksempelvis af opsparing, ægtefælle mv.). 2) De direkte kommunale udgifter til ressourceforløb er fastlagt på baggrund af skønnet for antallet af ressourceforløb i reformen af førtidspension og fleksjob. 3) De direkte kommunale udgifter til førtidspension og fleksjob er fastlagt på baggrund af skønnet for antallet af tilkendelser til førtidspensioner og fleksjob i reformen af førtidspension og fleksjob 4) Indtægten fra fleksbidraget er konservativt skønnet til ca. 22 mio. kr. på landsplan i Beløbet indgår i de direkte kommunale udgifter ved refusionstrappen. Indtægten fra fleksbidraget forventes at blive højere ved opdateringen på baggrund af opgørelsen af Det skyldes, at bidraget primært gives til personer med få timer (og dermed lav lønindtægt, som er grundlaget for beregningen af fleksbidraget), og den forventede stigning, skyldes derfor en forventning om, at opdateringen medfører flere i denne gruppe. 3

4 I forhold til 2 og 3 er den faktiske indfasning af reformen af førtidspension og fleksjob dog generelt ikke sket i det tempo, som var forudsat i reformen af førtidspension og fleksjob, hvorfor reformantagelsen næppe er retvisende i alle kommuner. I regnearket er derfor indarbejdet gule felter, hvor det er muligt manuelt at angive et forventet antal helårspersoner i 2016 på hhv. ressourceforløb og førtidspension (kun førtidspensioner tilkendt efter juni 2014). Hvis felterne efterlades tomme bibeholdes reformøkonomien, ellers anvendes det/de angivne niveau(er). Derudover er der ligeledes udregnet afledte effekter af reformen af førtidspension og fleksjob i forhold til kontanthjælp. Omfanget af er dog af mindre betydning sammenlignet med reformvirkningerne for førtidspension, fleksjob og ressourceforløbsydelse. Der er derfor ikke indarbejdet mulighed for egne skøn for kontanthjælp i regnearket. Det bemærkes derudover, at der ikke på nuværende tidspunkt er indarbejdet konjunkturskøn. Eksempelvis er antallet af modtagere af a-dagpenge faldet med 13 pct. på landsplan fra 2013 til 2014, hvilket der ikke er taget højde for. Budgetlægning for 2016 Med refusionsomlægningen skal kommunerne overveje, hvordan der skal tages højde for de nye regler i udarbejdelsen af budget Optimalt set er der behov for, at skøn for antal af helårspersoner på de forskellige ydelser for det kommende budgetår skal kunne opdeles ift. anciennitet på offentlig forsørgelse svarende til de fire refusionstrin i tabel 1. På sigt skal en fælles og obligatorisk it-løsning for alle kommuner og Udbetaling Danmark kunne håndtere dette. Den fælles it-løsning skal beregne kommunernes refusion/medfinansiering, når det nye refusionssystem træder i kraft og skal samtidig levere den nødvendige ledelsesinformation. Det gælder fx de samlede kommunale udgifter, den samlede statslige refusion og antal personer på de forskellige refusionstrin og ydelsesområder, hvor mange der er på vej til at overgå til et nyt trin, samt hvor langt personerne er fra at få nulstillet refusionstælleren. Det er kompliceret og tidskrævende at udvikle den fornødne itunderstøttelse, som derfor først vil kunne være i drift i løbet af Der vil derfor blive etableret en midlertidig ordning indtil den fælleskommunale it-løsning er i drift. Det indebærer, at kommunerne ikke selv skal beregne den statslige refusion i overgangsperioden, men at Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) påtager sig ansvaret for at opgøre 4

5 kommunernes refusion og medfinansiering efter de nye regler på baggrund af de data, som styrelsen modtager om udbetalinger af offentlige forsørgelsesydelser fra kommuner, a-kasser og statslige myndigheder. I denne periode leverer STAR den nødvendige ledelsesinformation til kommunerne. I budgetlægningen for 2016 er der tale om en speciel situation, hvor mange kommuner ikke har adgang til nødvendige oplysninger om varigheder og refusionsprocenter som følge af ændringen. KL har derfor lavet en skabelon, som giver mulighed for på et overordnet niveau at estimere nettoudgifterne til forsørgelse i Skabelonen fremgår af fanebladet budgetteringsark 2016 i regnearket. Arket tager udgangspunkt i den struktur, som den kommunale kontoplan forventes at få som følge af refusionsomlægningen 3 : Ydelser omfattet af refusionstrappen vil ikke længere have grupperinger til kontering af udgifter med høj refusion som følge af en aktiv indsats og grupperinger som følge af passive ledige. Bruttoudgiften til de pågældende målgrupper vil skulle konteres under respektive grupperinger på dranst 1 på de respektive funktioner. Refusionen for de respektive målgrupper vil skulle konteres på fire forskellige grupperinger på dranst 2 på de respektive funktioner svarende til de fire refusionstrin i tabel 1. Ydelser omfattet af medfinansiering vil skulle konteres på fire forskellige grupperinger på dranst 1 på de respektive funktioner. I skabelonen er det således muligt at angive de forventede bruttoudgifter for de enkelte delmålgrupper omfattet af refusion (konteres på dranst 1). Herefter er det muligt at skønne over refusionen for de overordnede målgrupper og fordelingen på de fire refusionstrin med henblik på korrekt kontering i budgettet (dranst 2). I tabel 2 ses et eksempel med udgangspunkt udgifterne til kontanthjælp. 3 Der forelægger på nuværende tidspunkt ikke et konkret udkast til ændringerne i kont o- planen, men KL forventer på baggrund af dialog med Beskæftigelsesministeriet, at strukturen vil blive som beskrevet. 5

6 Tabel 2. Eksempel på budget for kontanthjælp 2016 Kontanthjælp mv. t pct. 40 pct. 30 pct. 20 pct. Kontanthjælp Uddannelseshjælp Forrevalidering Løntilskud Kontanthjælp til flygtninge og indvandrere I alt ,5% BM's skønnede udgifter jf. "kommune-arket" ,5% I skabelonen kan der i de gule felter indtastes de forventede bruttoudgifter i 2016 fordelt på de enkelte delmålgrupper. På baggrund af den valgte kommune i arket kommuner beregnes den forventede refusion, den forventede nettoudgift og den forventede fordeling af refusionen på de fire trin automatisk for den overordnede ydelsesgruppe under ét. Det er på baggrund af de foreliggende data ikke muligt at beregne refusionen på de enkelte delmålgrupper. Kommunerne må derfor i første omgang skønne hvor stor en andel af den samlede refusion, der skal tildeles de enkelte delmålgrupper såfremt udgifterne skal henføres til forskellige funktioner. Til sammenligning fremgår det endvidere af skabelonen, hvad beskæftigelsesministeriet har skønnet på baggrund af udgiftsniveauet i Udgifter til a-dagpenge og førtidspension er ikke omfattet af refusion, men medfinansieres af kommunerne. Skabelonen afviger derfor for disse to ydelser. I tabel 3 ses et eksempel med udgangspunkt udgifterne til a-dagpenge. Tabel 2. Eksempel på budget for a-dagpenge 2016 Skøn for antalhelårspe rsoner på A- dagpenge bruttoudgif Gennemsnitli g bruttopris (fx jobindsats.dk) (1.000 kr) gns. refusionsprocent bruttoudgift refusion 2016 nettoudgift 2016 Gns. medfinansier ingsprocent Nettoudgift Fordeling af refusion Fordeling af medfinansiering Ydelser 20 pct. 60 pct. 70 pct. 80 pct. Dagpenge ydelse (medfinansiering) , ,2% BM's skønnede udgifter jf. "kommune-arket" ,2% Til brug for beregningen og fordelingen af medfinansiering svarende til de fire trin i modellen er der behov for et skøn for den forventede bruttoudgift selvom kommunerne ikke afholder denne. Den forventede bruttoudgift beregnes automatisk i skabelonen ved at indtaste skøn for antal helårspersoner på a-dagpenge i 2016 og den forventede gennemsnitlige bruttopris på helårsperson (fx fra jobindsats.dk). Medfinansieringen (beregnet nettoudgift) og fordelingen på de fire trin i modellen beregnes automatisk i skabelonen. Disse vil skulle konteres på fire grupperinger på dranst 1. 6

7 Noget tilsvarende gør sig gældende for udgifter til førtidspension omfattet af det nye refusionssystem med et skøn over antallet af helårspersoner på førtidspension i 2016 (dvs. tilkendt efter 1. juli 2014). I 2016 er det antaget, at alle på førtidspension vil indgå med 80 pct. medfinansiering. Udgifter til førtidspensionister efter tidligere ordninger skal håndteres som hidtil. 7