ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr. 1 2002"

Transkript

1 ALEXANDRA Instituttet Nyhedsbrev nr Marts 2002

2 Generelt Af vicedirektør Gitte Møldrup Nielsen, Alexandra Instituttet A/S Alexandra Instituttets nyhedsbrev udkommer fremover også i en elektronisk form på adressen Dette nyhedsbrev indeholder følgende indslag: Generelt s. 2 Ny kandidatuddannelse i teknisk it s. 5 Objektteknologi s. 6 Wireless & Mobility s. 7 Center for Avanceret Visualisering og Interaktion CAVI s. 8 New Ways of Working NWoW s. 9 Medicinsk Teknologi s. 10 Erhvervskronik s. 11 Alexandra Instituttet har i løbet af vinteren gennemført en medlemsundersøgelse med det formål at sikre en udvikling i Alexandra Instituttets aktiviteter, som i videst mulig omfang er i overensstemmelse med medlemmernes ønsker og behov. Generelt viser undersøgelsen, at der er stor tilfredshed med og interesse for Alexandra Instituttets faglige aktiviteter, og medlemsundersøgelsen har også givet mange gode ideer til nye aktiviteter, som straks er taget op. Bl.a. vil der fremover blive afholdt faglige gå-hjemmøder, der afholdes udenfor normal arbejdstid, og som er åbne for alle ansatte i medlemsvirksomhederne. Gå-hjem-møderne vil tage udgangspunkt i de projekter og det arbejde, der foregår i Alexandra Instituttet, og der vil blive lagt vægt på at arrangere disse med faglig bredde, således at de kan have interesse for forskellige medarbejdergrupper i virksomhederne. Møderne arrangeres, så der er tid til spørgsmål og debat, og der vil blive serveret en øl eller sodavand i pausen. Planen for gå-hjem-møder i første halvår er: Mandag den 18. marts kl : Pervasive Computing, den næste it-bølge ved direktør, dr.scient. Morten Kyng, Center for IT-forskning. Først kom mainframe computerne, så kom pc erne og Internettet. Næste bølge hedder Pervasive Computing. Morten Kyng vil forsøge at kaste lys over fremtidens muligheder og udfordringer via praktiske eksempler på de projekter, der arbejdes med i Center for Pervasive Computing, og afsluttende vil der være lejlighed til debat om fremtidens it. Mandag den 15. april kl : Efterog videreuddannelser på it-området ved akademisk medarbejder Michael E. Caspersen m.fl. Formålet med gå-hjem-mødet mandag den 15. april er at give et overblik over de eksisterende efter- og videreuddannelser, der udbydes på de uddannelsesinstitutioner, der er medlemmer af Alexandra Instituttet. Ud over en generel præsentation af uddannelserne vil der blive muligheder for at indhente information hos de involverede uddannelsesinstitutioner, som er Handelshøjskolen i Århus, Ingeniørhøjskolen i Århus, Vitus Bering - Center for Videregående Uddannelse, Århus Købmandsskole, Aarhus Universitet/IT-Vest. Mandag den 13. maj kl : Project Code named 'Monty': A High Performance Virtual Machine for the Java TM Platform for Small Devices 2

3 ved virtual machine architect Lars Bak, Sun Microsystems Inc. Lars Bak, der er ansat ved Sun Inc. i Californien, men med arbejdssted hos Alexandra Instituttet i Århus, fortæller om det projekt, som han har arbejdet med det seneste år: udvikling af en ny high performance Java Virtual Machine til anvendelse på mobile enheder. Den nye Java Virtual Machine annonceres på Javaone konferencen i San Francisco sidst i marts, hvor Lars Bak også holder foredrag. Mandag den 10. juni kl : New Ways of Working i et helhedsperspektiv - går vidensdeling, samarbejde og ny kontorindretning op i en højere enhed? ved professor Susanne Bødker. Susanne Bødker vil give et indblik i det forskningsarbejde, der gennemføres ved Center for New Ways of Working, og vi får hendes bud på fremtidens muligheder og udfordringer med det fleksible arbejdsmiljø. På baggrund af medlemsundersøgelsen vil vi endvidere organisere aktiviteter, der giver større gensidig kendskab medlemsvirksomhederne imellem, idet flere medlemmer har udtrykt interesse for dette - ligesom vi fortsat vil arbejde for etablering af flere faglige netværk. Alexandra Instituttet vil også fortsat have fokus på, at der kan inviteres til foredrag med internationalt anerkendte eksperter fra udlandet. Således var der den 28. januar inviteret til åbent foredrag med Urs Hölzle fra Google. Urs Hölzle holdt et spændende foredrag om nogle af de strategier og teknikker, der ligger bag Googles berømte søgemaskine. Jens Uggerhøj holdt den 11. februar et interessant foredrag om UMTS og det mobile Internet i Japan, og Alexandras medlemmer har endvidere fået invitation til foredrag om "Friendship and Organizational Analysis: Towards a Research Agenda onsdag den 6. februar på Handelshøjskolen, JAOO Academy-seminar om systemudvikling med Alistair Cockburn samt Innovation Lab VIParrangement ved Preben Mejer og Kim Kjølhede. Af fremtidige arrangementer skal følgende fremhæves: Mandag den 6. maj kl : User- Centered Design Hotmail ved Rob Aseron og Klaus Kaasgaard, MSN Hotmail, Mountain View, CA. Rob Aseron, Lead Program Manager for User Interface, og Klaus Kaasgaard, Usability Lead, vil på baggrund af deres erfaringer fra MSN Hotmail in Mountain View, California, give deres bud på betydningen af brugerorienteret design i forbindelse med webudvikling. Foredraget afholdes ligeledes på IT-højskolen i København den 7. maj kl Arrangementet er kommet til i samarbejde mellem Alexandra Instituttet, Center for Pervasive Computing, foreningen SIGCHI.dk samt IT-højskolen i København. På uddannelsesområdet arbejder Alexandra Instituttet for fremme af relevante kompetencegivende uddannelser inden for it-området. Bl.a. har vi arbejdet for etablering af en uddannelse med fokus på de tekniskingeniørmæssige områder af informationsteknologien i Århusregionen, da mange af vore lokale virksomhedsmedlemmer har udtrykt behov for sådanne kompetencer. Derfor er det med stor glæde, at vi i et af indslagene i dette nyhedsbrev kan præsentere en ny kandidatuddannelse i teknisk it, der nu er startet i et samarbejde mellem Datalogisk Institut ved Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen i Århus. Alexandra Instituttet, IT-byen Katrinebjerg og itkompetencerne i regionen bliver stadig mere synlige også på landsplan. Minister for Videnskab, Teknologi og Udvikling Helge Sander var på besøg på Aarhus Universitet mandag den 28. januar, og i den forbindelse tilbragte han et par timer på Katrinebjerg, hvor han blandt andet fik en præsentation af Alexandra Instituttet. Universitetets ledelse, borgmester og amtsborgmester deltog alle i mødet. Besøget foregik på samme tid som besøget af Urs Hölzle fra Google, og der blev afholdt fælles pressekonference. På lystavlen på Bane- 3

4 gårdspladsen i Århus kørte dagen efter følgende nyhed: It-guru siger at Århus er længere fremme end Silicon Valley". Tidligere statsminister Poul Nyrup har ligeledes været på besøg, og hans udtalelser til Jyllands-Posten efterfølgende efterlader heller ikke megen tvivl om hans vurdering: Jeg er imponeret over kvaliteten og viljen i de mange projekter, der er under fortsat udvikling i hele regionen. Og jeg kan kun opfordre til, at man i langt højere grad og uden blusel slår på tromme for det forskningsmiljø, som allerede er opbygget og som er under stadig videreudvikling. Kronik om Alexandra Instituttet, som har været bragt i Berlingske Tidende, er gengivet i dette nyhedsbrev, idet den giver et godt billede af Alexandra Instituttets politiske betydning i dagens Danmark. den 28. februar samt at Alexandras generalforsamling afholdes mandag den 22. april kl Sæt kryds i kalenderen allerede nu officiel indbydelse fremsendes senere. Nye medlemmer Det er os en stor glæde at byde CSC Scandihealth og Storstrøms Amt velkomne som nye medlemmer af Alexandra Instituttet. Sidst, men ikke mindst, skal det nævnes, at Alexandras projekthotel er kommet et skridt nærmere realiseringen, idet der blev taget første spadestik på byggeriet Redaktion Ole Lehrmann Madsen (ansvarshavende) Gitte Møldrup Nielsen Lene Holst Mortensen 4

5 Ny kandidatuddannelse i teknisk it Af akademisk medarbejder Michael E. Caspersen, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Regionen har et dynamisk erhvervs-, uddannelses- og forskningsmiljø, og en række nye tiltag inden for itforskning og -uddannelse er med til at styrke udviklingen. I det billede, der er ved at tegne sig, synes den væsentligste mangel at være teknisk/ingeniørmæssig uddannelse på højeste niveau samt teknisk/ingeniørmæssig forskningskompetence; behovet er blandt andet blevet påpeget af Alexandra Instituttet A/S og ITrådet. For at imødekomme dette behov har Datalogisk Institut ved Aarhus Universitet og Ingeniørhøjskolen i Århus i fællesskab taget initiativ til etablering af en ny kandidatuddannelse inden for teknisk it med specialer i henholdsvis distribuerede realtidssystemer og multimedieteknologi. På sigt er det målet at etablere uddannelser på såvel diplom-, master- og kandidat samt Ph.D.-niveau. Uddannelsen er foranlediget af det stadig stigende behov i industrien for højt kvalificerede medarbejdere til udvikling af computerstyrede apparater og systemer, og igangsætning af den nye uddannelse er muliggjort bl.a. via fondsstøtte til Ingeniørhøjskolen fra Thomas B. Thriges fond. Med dette nye initiativ bliver det nu muligt i Århus at tage en 5-års kandidatuddannelse inden for IT svarende til en civilingeniøruddannelse. De færdiguddannede kandidater får titlen cand.scient. i teknisk informationsteknologi. Uddannelsen er normeret som en 2-års overbygningsuddannelse, der henvender sig dels til diplomingeniører med specialisering inden for datateknik og dels til bachelorer i datalogi, der ønsker at afslutte studiet med en teknisk kandidatgrad. Med dette samarbejde kombineres Datalogisk Instituts datalogiske kompetencer med Ingeniørhøjskolens kompetencer inden for it til hardwarenære systemer. De studerende på uddannelsen kan vælge om de vil specialisere sig inden for multimedieteknologi eller inden for distribuerede realtidssystemer eller de kan alternativt blande specialerne. Specialiseringen inden for multimedieteknologi sigter mod de teknisk rettede discipliner inden for behandling af lyd og billeder. Specialiseringen inden for distribuerede realtidssystemer retter sig mod udvikling af alle typer af distribuerede systemer, det kan være såvel indlejrede apparatsystemer som standardcomputere, hvor der ofte er krav til både pålidelighed og realtidsopførsel. Uddannelsen startede for alvor 1. februar 2002 om end tre studerende tyvstartede i efteråret Der er pt. optaget 18 studerende på uddannelsen, og de fordeler sig ligeligt på de to linier. Styrkelsen af teknisk/ingeniørmæssige aspekter er et vigtigt led i udviklingen af regionen som it-vækstcenter og den praktiske gennemførelse af opgaven skal ses i sammenhæng med den brede vifte af anvendelsesorienterede it-aktiviteter som erhvervsliv og institutioner i øvrigt er ved at udvikle. Nærmere information om uddannelsen samt kontaktinformation kan findes på uddannelsens officielle websted 5

6 Objektteknologi Af professor Ole Lehrmann Madsen, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Objekter i Apparater er en faglig aktivitet i Center for Pervasive Computing, organiseret af Alexandra Instituttet. For en mere detaljeret beskrivelse af aktiviteterne henvises til nyhedsbrev nr. 4, december 2000 og nr. 2, august 2001 (tilgængelig på I den forløbne periode har indsatsen været koncentreret om følgende delaktiviteter: Portering af Java til StrongArm processor med VxWorks. Deltagere: Cotas, B&O og Alexandra. Som omtalt i sidste nyhedsbrev har der været tekniske problemer med VxWorks som har forsinket projektet. Herudover har der været indledende undersøgelser af en række Java virtuelle maskiner ligesom Linux har været overvejet som et alternativ til VxWorks. Det er imidlertid besluttet at stoppe projektet, da Java på de pågældende platforme ikke længere er aktuel for Cotas og B&O. Udvikling bytecode compiler for Java. Et af de større projekter i regi af OO i Apparater har været udvikling af en bytecode compiler for Java til 8- og 16-bits mikroprocessorer. Projektet er primært gennemført af Mjølner Informatics baseret på eksperimenter hos B&O og Danfoss Flow. Projektet er nu tæt på en afslutning og har resulteret i et kommercielt produkt kaldet JEPES. For yderligere informationer om JEPES, se Udvikling af C++ framework for distribuerede objekter i apparater. Deltagere: Danfoss Drives, Cotas, Datalogisk Institut, Ingeniørhøjskolen i Århus, Mjølner Informatics og Alexandra. Som omtalt i sidste nyhedsbrev arbejdes der med udvikling af et framework for distribuerede objekter baseret på en applikation, der er under udvikling hos Danfoss Drives. Projektet skrider planmæssigt frem, og der lægges betydelige ressourcer i projektet fra deltagerne. Projektet er blevet udvidet med en projektgruppe fra Cotas, som skal udvikle en prototype for et nyt framework til vindmøllestyring og som også er baseret på en distribueret arkitektur. Inden for softwareomådet har der i den forløbne periode været afholdt følgende foredrag: Typebaseret Public/Subscribe i Distribuerede Systemer ved Ph.D.-studerende Christian Damm, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet. CORBA og indlejrede systemer ved Mikkel Elmholdt, MEconsult & Stento. Distribuerede objektorienterede systemer ved professor Eric Jul, Datalogisk Institut, Københavns Universitet. Java i 8- og 16-bits devices ved Jørgen Lindskov Knudsen, Mjølner Informatics. Distribuerede objekter i praksis - et eksempel på anvendelse af Java Corba objekter ved Karsten Schulz Terp-Nielsen, Oracle, Danmark OO i Apparater har fungeret i sin nuværende form i over 1 år, og det er planen at reorganisere aktiviteten som et netværk med en styregruppe, der vil stå for planlægning af aktiviteter. Det er derfor et godt tidspunkt for nye interessenter at blive involveret. Hvis man er interesseret i at deltage i OO i Apparater eller høre nærmere om nogle af de nævnte projekter, er man velkommen til at kontakte Ole Lehrmann Madsen 6

7 Wireless & Mobility Af lektor Søren Christensen, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet I nyhedsbrev nr. 2, august 2001 kan man læse om Kostregnerprojektet (se også på Siden sidste status har Kostregneren gennemgået en vurdering i forhold til en fremtidig indplacering i et pervasivt health care system. Aftestning på Amtssygehuset har givet gruppen en masse materiale at arbejde videre med. Konklusionen er, at det ikke er problemfrit at indføre digitale systemer til afløsning af pen og papir, og at PDA'en kræver en vis indlæringstid før den bliver det effektive redskab som var påtænkt; trods disse indkøringsproblemer var testpersonerne stort set alle i stand til at lave en detaljeret kostregistrering, og det er selv om de kun havde PDA'en i en lille uge. En statistisk gennemgang af materialet som bestod af en krydsaftestning af henholdsvis Kostregneren og pen/papir-metoden viste, at der var samme tendens i forhold til under-/overrapportering. De virkelige interessante erfaringer fra aftestningen er imidlertid at finde i de potentialer, der tegner sig ved at overgå til en digital rapporteringsform. Således danner de ganske simple indrapporteringer om henholdsvis: identifikation af kostemne, indtaget mængde og tidspunkt for indtagelsen en generisk datamængde, som kan ombrydes til forskellige oversigtsbilleder. Diætisten er således i stand til præcist at slå de enkelte madvarer op og opstille et energiskema over den enkelte patients diæt. De generiske data indeholder ligeledes en historik, der gør det muligt at sammenholde diætdataene med andre historiske informationer såsom registrerede blodsukkermålinger og insulinindtagelser. På en større skala kan Kostregnerens data danne grundlag for visualiseringer af de indsamlede data og opstille oversigtsbilleder, som kan udnyttes i pædagogisk og terapeutisk øjemed i samarbejde med en kostvejleder, endog med muligheden for at dette kan foregå over internettet. Disse sidstnævnte perspektiver blev drøftet på et møde med Novo Nordisk IT i februar og indgår som et væsentligt led i den drøftelse om projektets fremtid og perspektiver, der pt. pågår. Udover Kostregnerprojektet er der ved at komme gang i en række aktiviteter omkring udvikling af applikationer til mobiltelefoner. Dette sker i samarbejde med studerende fra kurset Designing for Mobility, og der er en række projekter under opstart. Vi vil forsøge at udnytte de muligheder som kombinationen af telefoner der understøtter Java og GPRS-teknologien giver. Det er planen at disse aktiviteter fortsættes i efteråret og måske udvides til også at omfatte telefoner med Microsofts Compact Framework. 7

8 Center for Avanceret Visualisering og Interaktion CAVI Af afdelingschef Morten Constantin Lervig, Center for Avanceret Visualisering og Interaktion CAVI fejrede i al ubemærkethed sin et års fødselsdag i begyndelsen af marts måned. Det første år har været et hektisk og utroligt spændende år, der har budt på en bred vifte af erhvervs-, undervisnings-, forsknings- og kunstprojekter, hvor CAVIs teknologier er blevet udfordret og vore kompetencer blevet udvidet. I januar og februar har CAVI dannet rammen om det Innovation Lab-pilotprojekt, der blev omtalt i nyhedsbrev nr Der har været afholdt fem arrangementer i CAVI rettet mod ledende personer i erhvervslivet og det offentlige. Innovation Lab har i samme periode afholdt to arrangementer i Storcenter Nord rettet mod en bredere offentlighed. CAVI har bidraget med indholdsproduktion i form af Virtual Reality-produktioner til Panoramaet og Virtuelt Studieproduktioner, der har demonstreret forskellige arbejdsmæssige fremtidsscenarier. Efter alle arrangementer har deltagerne udfyldt evalueringsskemaer, og tilbagemeldingen har været utrolig positiv. På baggrund af evalueringerne er projektets fremtidige finansiering nu under afklaring. CAVI har indledt samarbejde med filminstruktøren Aage Rais. Dette samarbejde udmøntes i en 120 sekunders fiktionsfilm i aktiv stereo til visning i Panoramaet. Projektet er en del af CAVIs generelle satsning på det kunstneriske område og introducerer en fortællemæssig kompetence i centerets 3D-produktioner i Panoramaet. Projektet er støttet af den nyoprettede Vestdanske Filmpulje. CAVI har netop taget afsked med den amerikanske Virtual Reality-kunstner Margaret Watson, der har været gæst hos CAVI i de sidste 14 måneder. Margaret Watson har i 2001 afholdt forårskursus i Virtual Realitykunst og har i efterårssemestret afholdt et praktisk orienteret Virtual Reality-kursus i samarbejde med Peter Møller Nielsen fra Datalogisk Institut v/aarhus Universitet. Dette kursus har resulteret i en række spændende studenterprojekter, hvoraf flere forventes viderebearbejdet. Margaret Watson afsluttede sin periode i CAVI med færdiggørelsen af Virtual Realityværket Blind Sight. De to ovennævnte projekter var del af Danmarks Radio-programmet VIVA der blev sendt den , hvor VIVA-redaktionen brugte CAVI som location for produktion af denne udgave. CAVI er stadig velbesøgt og har i sit første leveår haft langt over 100 besøg af politikere, erhvervsfolk og fagspecifikt interesserede grupper. CAVI udvikler fortsat på disse aktiviteter med det sigte at blive stadig bedre til at formidle information om teknologien og de muligheder den byder på. Det er planen, at CAVI i maj måned vil invitere Alexandras medlemmer på et par særlige virksomhedsbesøg. Indholdet i disse besøg vil være demonstrationer af en række forskellige erhvervsmæssige anvendelser af Virtual Reality, Virtuelt Studie, 3D og andre af de teknologier CAVI råder over. Invitation til disse arrangementer vil blive udsendt til Alexandras medlemmer i april måned. Vi hører også meget gerne fra flere virksomheder, som er interesseret i et fagligt samarbejde med CAVI ( eller telefon ). 8

9 New Ways of Working NWoW Af souschef Eva Bjerrum, Center for New Ways of Working I Center for New Ways of Working blev der afholdt workshop for Alexandra medlemmer i marts måned. På workshoppen blev centerets aktiviteter i 2001 gennemgået. Efterfølgende var der debat om forskellige teknologiperspektiver, herunder Ole Grünbaums bog om Technofetichismen. Eva Bjerrum fra Center for New Ways of Working og Ole Nielsen fra Cowi er i gang med at skrive en bog om nye arbejdsformer. For at fremme interessen og debatten inden for New Ways of Working vil de med bogen prøve at skabe et helhedsperspektiv og samle de organisatoriske, tekniske, indretningsmæssige og menneskelige elementer. Bogen kommer bl.a. til at indeholde baggrunden for fleksible arbejdsformer samfundsmæssigt, teknologisk, organisatorisk. Nogle af de temaer, der tages op er vidensdeling, ledelse, mobilitet, kontorindretning, arbejdsliv/familieliv m.fl. og bogen vil indeholde konkrete forslag til, hvordan man kan indføre New Ways of Working. Bogen skal således tjene både til inspiration og til aktion: Hvordan går vi selv frem, hvordan undgår vi de værste faldgruber. For tiden er der mange virksomheder, der starter initiativer op inden for New Ways of Working. Udgangspunktet kan være alt lige fra bedre vidensdeling, til hjemmearbejde og til at spare på pladsen. I bogen præsenteres paletten af forskellige initiativer i Danmark med eksempler både fra offentlige og private virksomheder, fra forskellige brancher, med forskellige formål og temaer. Der vil også være eksempler fra udlandet. Bogens målgruppe er offentlige og private virksomheder og de enkeltpersoner, som enten overvejer eller har besluttet sig for at indføre større fleksibilitet i arbejdet. Bogen forventes at være klar inden udgangen af Center for New Ways of Working holder mange foredrag rundt om i landet, hvilket siger noget om den brede interesse for emnet. Siden sidste nyhedsbrev udkom, er der holdt oplæg/foredrag for følgende virksomheder/institutioner: Danmarks Forvaltningshøjskole Slots- og Ejendomsstyrelsen Banestyrelsen PFAs direktion CCI Udlændinge Styrelsen Amtets bygnings- og energikontor Århus Amt samarbejdsudvalg Aalborg Socialforvaltning Grundfos Novo Nordisk På hjemmesiden kan man læse om forskningsprojekterne i Center for New Ways of Working. 9

10 Medicinsk Teknologi Af lektor, dr.med. Hans Stødkilde-Jørgensen, Århus Universitetshospital I efteråret 2001 blev der indledt et samarbejde om billedanalytisk forskning imellem Afdelingen for teoretisk statistik, Stereologisk Forskningslaboratorium, PET-Centret, herværende MR-ForskningsCenter samt Alexandra Instituttet. Ret hurtigt lykkedes det at skaffe finansiering til at invitere udenlandske forskningsstuderende på halvårsophold inden for de involverede institutioners rammer. Dette skete via en bevillingsgivning under Marie Curie-programmet fra EU. Det er håbet, at dette fælles projekt kan styrke interessen for medicinsk billedbehandling i området ved at knytte de involverede centre nærmere sammen. Samtidig er andre grupperinger med interesse i medicinsk billedbehandling naturligvis meget velkomne til også at deltage. Af de projektområder man søger at lade samarbejdet basere sig på kan nævnes: Spatiale statistiske metoder til biaskorigering i PETbaserede kræftundersøgelser; stereologiske metoder til bestemmelse af størrelsen af synapser og fibre i den menneskelige hjerne og matematiske modeller til kvantitering af nyrefunktion ud fra MR-optagelser. Aarhus Universitet har indgået en såkaldt Sokratesaftale med det ansete tekniske universitet i Lodz, Polen, om udveksling af ingeniørstuderende. Blandt studerende på sidste år er der en stor interesse for at kunne få godskrevet et halvårligt udlandsophold i deres studieforløb. Aarhus Universitet har opnået status som medtællende opholdssted. Foreløbigt er der indgået fast aftale om 3 studenter per semester inden for medicinsk teknologi. De vil i første omgang blive placeret på Skejby Sygehus og i Universitetsparken. Det er håbet, at der senere kan skabes plads i det kommende Alexandra Hus til disse mennesker. De udviklingsområder, som man forsøger at få løst via denne ordning strækker sig naturligt over længere tid end et semester. Derfor har det i indledningsfasen været vigtigt at kunne blokindele de enkelte projekter for dog stadig at have det egentlige fremtidige formål for øje. Projekterne omfatter design og bygning af prototyper af mediko-tekniske devises samt mere teoretisk krævende udviklingsprojekter, f.eks. en 3Doverfladesegmentering m.h.p. at udvikle et kommercielt meget attraktivt celletællingsudstyr ud fra magnetisk resonansbilleder. Netop nu søger man inden for EUs Leonardo da Vinciprogram at knytte kontakt imellem nyuddannede polske ingeniører og danske virksomheder inden for it-branchen. Disse i øvrigt meget velkvalificerede ingeniører kan ansættes med et ca. 3/4 løntilskud fra EU. Virksomheden skal så rejse den sidste fjerdedel. Såfremt disse planer går igennem udsendes der nærmere information til Alexandra Instituttets medlemmer. 10

11 Erhvervskronik Af Michael Holm, bestyrelsesformand i Alexandra Instituttet og adm. direktør for Systematic Software Engineering, og Ole Lehrmann Madsen, direktør i Alexandra Instituttet og professor i datalogi, Aarhus Universitet. Trykt i Berlingske Tidende den 6. januar Anvendelsesinspireret IT-forskning på aktier Helge Sanders nye ministerium for videnskab, teknologi og udvikling er et godt politisk og organisatorisk svar på nogle udfordringer i forholdet mellem forskning og erhvervsliv. Et andet godt svar er forskningsaktieselskabet Alexandra Instituttet. Informationsteknologi er et af de satsningsområder, som både den nye og den gamle regering har været enige om. Hver på sin måde måske, men stadig ud fra samme udgangspunkt: man er enig om, at it er et kerneområde i videnssamfundet. Derfor skal der et itsats til for at sikre Danmarks fremtid i den internationale erhvervsudvikling. Problemet er blot, at der kun foregår ganske lidt itforskning i det danske erhvervsliv. I modsætning til for eksempel bioteknologi og lægemidler, hvor store spillere som Novo Nordisk og Lundbeck satser massivt på forskning. Mens it-forskningen i dansk erhvervsliv er sporadisk er der til gengæld internationalt profilerede forskningsmiljøer på flere af landets universiteter. Her sidder anerkendte forskere med spydspids-viden i verdensklasse. Deres kompetencer skal nyttiggøres, til gavn for både forskerne selv, for de studerende, for erhvervslivet og for samfundet som helhed. Men hvordan? Det bliver et centralt spørgsmål for Helge Sander og hans embedsmænd. Ikke mindst når folkene i den nye superudgave af et vidensministerium skal udmønte de flotte politiske signaler i konkrete initiativer. Alexandra modellen Historien om forskningsaktieselskabet Alexandra Instituttet er historien om et muligt svar på dette hvordan?. Et unikt initiativ oven i købet, der parrer itspidskompetencer på blandt andet softwareområdet med store foretagender som Danfoss, Grundfos, Bang & Olufsen og Danske Bank. Alexandra Instituttet blev søsat i 1999 som en netværksorganisation, med det formål at fungere som kontaktplatform mellem forskning, uddannelse og erhvervsliv. Problemet var den manglende kontakt mellem erhvervsliv og forsknings- og uddannelsesinstitutioner på it-området. Erhvervsfolk vidste ikke, hvordan de kom i kontakt med et universitet, og forskere havde for lidt viden om hvordan man fandt projektpartnere ude i virksomhederne. Med udgangspunkt i Center for IT-forskning, der i sidste halvdel af 90 erne var banebrydende for brobygningen mellem itforskning og erhvervsliv, etablerede man Alexandra Instituttet som et forskningsaktieselskab med basis i Århusregionen. Nu, to år efter, har Alexandra Instituttet 34 medlemmer der strækker sig fra Sun Microsystems og Oracle over LEC og Terma til WM-data, Hewlett-Packard, Aarhus Universitet, Handelshøjskolen i Århus, Århus Amt og Erhvervsakademi Midtjylland. Hver især betaler de kr. om året i minimum tre år for medlemskabet i Alexandra. Beløbet sikrer dem den korteste vej til den nyeste it-viden. I Alexandra regi knyttes der de personlige netværksrelationer, der er så vigtige, når de fine ord om brobygning mellem forskning og erhvervsliv skal udmøntes i praksis. For it-matchmaking kræver arbejde og personlig kontakt, og i Alexandra regi tilbydes der en bred vifte af samarbejdsprojekter. Fra foredrag og workshops over mindre netværk der mødes løbende, til store, højambitiøse forskningsprojekter med et stort antal interessenter. Sammen med konkurrenten Sidstnævnte er karakteristiske for det netværksprincip som Alexandra Instituttet er bygget op omkring. Selv virksomheder, der på markedet er konkurrenter, kan her arbejde sammen om avanceret it-udvikling. Netop ved at forøge sin viden gennem samarbejde forøger man sine chancer for at hævde sig i den internationale konkurrence. 11

12 Jo mere kompleks it-udviklingen bliver, jo oftere vil den enkelte virksomhed komme i en situation, hvor den ikke kan løfte opgaven alene. Her kan Alexandra Instituttet bygge bro mellem virksomheder og forskere, så virksomhederne er sikret den optimale viden. Samtidig kan kommercielt interessante forskningsresultater fanges tidligere end det ellers ville have været muligt. I Alexandra sammenhæng sker dette frugtbare møde mellem forskning og erhvervsliv for eksempel, når århusianske dataloger udvikler en ny softwareplatform for motorstyringsenhederne fra Danfoss Drives. Eller når it-millionæren Lars Bak, der forrige år vendte tilbage til Danmark fra Silicon Valley, leder et team af udviklere med fokus på programmeringssproget Java for computergiganten Sun Microsystems. Eller når Systematic, Aarhus Universitet og Skejby Sygehus i fællesskab udvikler ny teknologi, der viser misdannede børnehjerter i 3D, så kirurgerne kan forberede sig bedst muligt til det alvorlige indgreb som en hjerteoperation på småbørn er. Eller når forskerne i Center for New Ways of Working eksperimenterer med nye arbejdsformer og rådgiver virksomheder omkring kontorindretning og it-støttet samarbejde i en foranderlig verden. Alle disse projekter har samme udgangspunkt: de dage er forbi, hvor virksomhederne kunne forske og udvikle i et sololøb bag lukkede døre. Dertil er kompleksiteten blevet for stor. Man bliver nødt til at sætte sig sammen omkring det runde bord og udveksle viden. Det handler om tværfaglighed og om at inspirere hinanden til at blive bedre og til at løfte sammen i stedet for at forsøge at løfte sig selv. Virksomhederne i Alexandra samarbejdet går helhjertet ind for vidensdeling. En aktuel undersøgelse blandt medlemsvirksomhederne viser, at 84 procent ønsker adgang til øget vidensdeling, mens kun ganske få (12 procent) finder det svært at give egne guldkorn videre til andre. Erfaringer Måske kan Helge Sander og hans embedsmænd i deres arbejde for at bygge bro mellem forskning og erhvervsliv gøre brug af de erfaringer vi har gjort siden starten i Mener man brobygningen alvorligt, så er det afgørende at skaffe ressourcer til en aktiv, energisk matchmaking. Man kommer ingen vegne, hvis man fra universiteternes side laver en webside med 10 spændende projekter, og derefter læner sig tilbage i stolen og venter på at blive ringet op af begejstrede direktører med hænderne fulde af millioner. Der skal gode personlige netværk, en tæt dialog og et intensivt pingpong til, før man får gravet de gode og givtige projekter frem. Disse gode og givtige projekter opstår dér, hvor de tre elementer - dynamisk erhvervsliv, vidende forskere og nytænkende studerende etablerer originale netværk sammen. I den proces kan universitetsmiljøet blive mere erhvervsorienteret, erhvervslivet kan øge konkurrenceevnen og udannelsesinstitutionerne kan pejle mere efter virkeligheden end efter lærebøgerne. Alexandra Instituttets netværksstrategi er også baggrunden for instituttets deltagelse i andre spændende initiativer, der skal fremme samarbejdet mellem universitet og erhvervsliv. Det er blandt andet Aarhus Universitets planer om en IT-Campus og it-initiativerne i den jysk-fynske erhvervshandlingsplan. Og i toppen af disse netværk, hvad enten de hedder Alexandra Instituttet, Center for IT-forskning eller andet, skal der sidde ledere og bestyrelser, der kan begå sig lige godt i både erhvervslivet og universitetsverdenen. Læs mere om Alexandra Instituttet på 12

ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr. 1

ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr. 1 ALEXANDRA Instituttet Nyhedsbrev nr. 1 December 1999 Alexandra i støbeskeen Af Michael Holm, formand for bestyrelsen, Alexandra Instituttet A/S Alexandra er kommet godt igennem den første udviklingsfase,

Læs mere

Hvad er Pervasive Healthcare?

Hvad er Pervasive Healthcare? Hvad er Pervasive Healthcare? Forskningschef, Ph.D. Center for Pervasive Computing Datalogisk Institut Aarhus Universitet Agenda Hvad er Pervasive Computing Center for Pervasive Computing i Århus Visioner

Læs mere

ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr. 1 2001

ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr. 1 2001 ALEXANDRA Instituttet Nyhedsbrev nr. 1 2001 April 2001 Generelt Af vicedirektør Gitte Møldrup Nielsen, Alexandra Instituttet A/S For Alexandra Instituttets vedkommende har første kvartal 2001 været præget

Læs mere

ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr. 3 2001

ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr. 3 2001 ALEXANDRA Instituttet Nyhedsbrev nr. 3 2001 November 2001 Generelt Af vicedirektør Gitte Møldrup Nielsen, Alexandra Instituttet A/S Alexandra Instituttet har mange forskellige typer af medlemsvirksomheder

Læs mere

ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr. 2 2001

ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr. 2 2001 ALEXANDRA Instituttet Nyhedsbrev nr. 2 2001 August 2001 Generelt Af vicedirektør Gitte Møldrup Nielsen, Alexandra Instituttet A/S Alexandra Instituttet har fået en ny hjemmeside (www.alexandra.dk). Med

Læs mere

Fra Kontorarbejde til Klinikken en udfordring for IT teknologien

Fra Kontorarbejde til Klinikken en udfordring for IT teknologien Fra Kontorarbejde til Klinikken en udfordring for IT teknologien Jakob E. Bardram Forskningschef, Ph.D. Center for Pervasive Computing Datalogisk Institut Aarhus Universitet Forskningsmetoder Omfattende

Læs mere

ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr. 4

ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr. 4 ALEXANDRA Instituttet Nyhedsbrev nr. 4 December 2000 Generelt Af vicedirektør Gitte Møldrup Nielsen, Alexandra Instituttet A/S Siden sidste nyhedsbrev har der specielt været mange spændende faglige aktiviteter

Læs mere

Alexandra Instituttet A/S. broen mellem it-forskning og erhvervsliv

Alexandra Instituttet A/S. broen mellem it-forskning og erhvervsliv Alexandra Instituttet A/S broen mellem it-forskning og erhvervsliv Forskningsbaseret aktieselskab Offentlig/privat brobygger Medlemsdrevne aktiviteter Aktiv matchmaking Netværkende organisation Synlig

Læs mere

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo

IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-væksthuset på 5te mere end et sted at bo IT-VÆKSTHUSET PÅ 5te < SIDE 02 > SIDE 03 IT-væksthuset er et nyt innovativt vækstmiljø på toppen af IT-Universitetet i Ørestaden i København. DET ER STEDET:

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot System Engineering Studiestart september 2009, Version

Læs mere

Indstilling fra Vækstforum om bevilling til projektet It som innovativ drivkraft Bilag til Forretningsudvalgets møde 13. maj 2008 Punkt nr.

Indstilling fra Vækstforum om bevilling til projektet It som innovativ drivkraft Bilag til Forretningsudvalgets møde 13. maj 2008 Punkt nr. Region Midtjylland Indstilling fra Vækstforum om bevilling til projektet It som innovativ drivkraft Bilag til Forretningsudvalgets møde 13. maj 2008 Punkt nr. 32 Anmodning om operatør-rolle på projekt

Læs mere

Observationer af personer

Observationer af personer new ways of working Spørgeskema Workshop Observationer af personer Observationer i rum Interviews Observationer af møder Snapshots Inspirationsforedrag Episoder Arbejdsmønsteranalyse Metoder til at afdække

Læs mere

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet det humanistiske fakultet københavns universitet Kommunikation og it Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet det humanistiske fakultet 1 Vil du udvikle det nye Twitter? Vil

Læs mere

Forskningsbaseret Brugerdreven Innovation

Forskningsbaseret Brugerdreven Innovation Forskningsbaseret Brugerdreven Innovation Erfaringer fra samarbejde i praksis mellem forskere, virksomheder og brugere Ole Lehrmann Madsen direktør, Alexandra Instituttet tt t A/S professor, Datalogisk

Læs mere

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering

CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Kapitel 9 Den uddannelsesspecifikke del af studieordningen for uddannelsen til: CIVILINGENIØR, CAND. POLYT. I ROBOTTEKNOLOGI Master of Science in Robot Systems Engineering Studieordningen er delt op i

Læs mere

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København

Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning for masteruddannelse i software engineering ved IT-Universitetet i København Studieordning af 1. august 2008 Revideret pr. 1.september 2014 Revideret pr. 19. august 2015 Indhold Indledning

Læs mere

ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET

ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN ET MODERNE OG INNOVATIVT UNIVERSITET Vi gør Danmark usædvanligt dygtig til at skabe værdi med it OM IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-Universitetet i København er et selvstændigt,

Læs mere

Uddannelsen giver ret til betegnelsen cand. polyt. i Teknisk IT; på engelsk Master of Science in Engineering (Information Technology)

Uddannelsen giver ret til betegnelsen cand. polyt. i Teknisk IT; på engelsk Master of Science in Engineering (Information Technology) BILAG 2: Kandidatuddannelser Studieordninger for kandidatuddannelser i naturvidenskab og teknisk videnskab. Ordningerne er gældende for studerende, som optages sommeren 2005 eller senere. Teknisk IT -

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

SmartCare. CareWare 2012. Bedre arbejdsliv i velfærdssektoren. Nu.

SmartCare. CareWare 2012. Bedre arbejdsliv i velfærdssektoren. Nu. SmartCare CareWare 2012 Bedre arbejdsliv i velfærdssektoren. Nu. Udstilling 18. april 2012 International konference, udstilling, workshop og netværk 19. april 2012 CareWare 2012, SmartCare Sundheds-, velfærds-

Læs mere

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner

Business Aarhus. Aarhus som vækstby. Styrkepositioner Business Aarhus Aarhus som vækstby Business Aarhus 2 i Aarhus Energi, Klima og Miljø Fødevarer Medico og Sundhed Arkitektur og Design Videnservice IT og Medier Business Aarhus 3 Aarhus er hjemsted for

Læs mere

Samlede aktiviteter og resultater i 2013 for innovationsnetværk samt andre betydende danske klynger og netværk.

Samlede aktiviteter og resultater i 2013 for innovationsnetværk samt andre betydende danske klynger og netværk. Performanceregnskab 2014 Samlede aktiviteter og resultater i 2013 for innovationsnetværk samt andre betydende danske klynger og netværk. Skemaet er opdelt i tre blokke: A. Netværkets struktur (Generelle

Læs mere

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang.

Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Den tekniske platform Af redaktionen Computeren repræsenterer en teknologi, som er tæt knyttet til den naturvidenskabelige tilgang. Teknologisk udvikling går således hånd i hånd med videnskabelig udvikling.

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB

Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Udviklingsprojekt CENTER FOR ART+TECH COPENHAGEN HUB Store potentialer i krydsfeltet mellem kunst og teknologi D.O.U.G. the drawing robot - Synkroniseret med menneskelig bevægelse Helsingør Kommunes Byråd

Læs mere

CURRICULUM VITAE. Personlige oplysninger. Michael Alrøe. Uddannelse. Kurser og efteruddannelse. Michael Alrøe. Navn Fødselsår 1964 LinkedIn

CURRICULUM VITAE. Personlige oplysninger. Michael Alrøe. Uddannelse. Kurser og efteruddannelse. Michael Alrøe. Navn Fødselsår 1964 LinkedIn CURRICULUM VITAE Personlige oplysninger Navn Fødselsår 1964 LinkedIn Michael Alrøe http://www.linkedin.com/in/alroe Uddannelse 1988 Dataingeniør, Ingeniørhøjskolen Århus Teknikum 1985 Student (Matematik/Fysik),

Læs mere

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten

Indstilling. Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. Til Århus Byråd via Magistraten Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Borgmesterens Afdeling Den 2. februar 2006 Etablering af ACTIVinstitute med tilskud fra Erhvervspuljen på i alt 1,5 mio. kr. over 3 år. 1. Resume Der lægges

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne

Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT. Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Møde i aftagergruppen for studienævn for elektronik og IT Præsentation af Produkt og Design Psykologi og Cognitive Science uddannelserne Baggrund Samarbejde imellem IES og Institut for Kommunikaiton (Psykologi)

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN. KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI ITU.dk/uddannelser SOFTWAREUDVIKLING OG -TEKNOLOGI Den 2-årige kandidatuddannelse (MSc) i Softwareudvikling og teknologi er en moderne

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN MASTER I SOFTWARE ENGINEERING itu.dk/master/software MASTER I SOFTWARE ENGINEERING Master i Software Engineering er til dig, som allerede er en erfaren software- og systemudvikler,

Læs mere

Erhvervsservice & erhvervsfremme

Erhvervsservice & erhvervsfremme Dette notat er en afrapportering af Business Faxes erhvervsservice- og erhvervsfremmeaktiviteter i perioden 01.01.14-30.06.14. Business Faxe udbyder basale erhvervsserviceydelser til iværksættere og virksomheder

Læs mere

Critical Pervasive Computing

Critical Pervasive Computing Critical Pervasive Computing Kvalitetskrav til fremtidens pervasive computing systemer Ole Lehrmann Madsen direktør, Alexandra Instituttet A/S professor, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Pervasive

Læs mere

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling

Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Aktionsforskningsgruppe i samarbejde mellem Taos Institute og MacMann Berg Invitation til at deltage i dagsordensættende og innovativ praksisudvikling Ambitionen Det er MacMann Bergs vision at være dagsordensættende

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN DIPLOM I IT NY VIDEN - NYE KOMPETENCER itu.dk/diplom NYE KOMPETENCER PÅ DELTID Diplomuddannelsen på IT-Universitet er til dig, som gerne vil tage en kompetencegivende akademisk

Læs mere

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015

Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling og Teknik og Miljø Dato 30. januar 2015 Evaluering af and+ og videreførelse i TAP Evaluering af det 3-årige Center for Arkitektur,

Læs mere

Strategi for it-vest

Strategi for it-vest Styregruppen for it-vest Strategi for it-vest 2012-2017 November 2011 Redaktion: Gitte Møldrup Baggrund I 2002 besluttede den daværende bestyrelse for it-vest følgende mål og indsatsområder for it-vest:

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark

Viden om innovation. Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Viden om innovation Konference om effekter af privat forskning og innovation i Danmark Tirsdag d. 22. september kl. 8.15 13.30 Moltkes Palæ Dronningens Tværgade 2 1302 Kbh. K. Program < 08.15 Netværksmorgenmad

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelse i bæredygtig energi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

haslund & alsted www.haslundalsted.dk ErhvervsPhD-ordningen Krav og Erfaringer

haslund & alsted www.haslundalsted.dk ErhvervsPhD-ordningen Krav og Erfaringer ErhvervsPhD-ordningen Krav og Erfaringer ErhvervsPhD Et erhvervsorienteret forskningsprojekt. Et samarbejde mellem en virksomhed eller offentlig institution, en ErhvervsPhD-studerende og et dansk eller

Læs mere

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation

Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning for kandidatuddannelsen i informationsteknologi ved IT-Universitetet i København, Digital design og kommunikation Studieordning af 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel 1. Uddannelsens

Læs mere

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen

Virksomhederne ser positivt på globaliseringen D Indsigt Nummer 2 26. januar 2005 Virksomhederne ser positivt på globaliseringen A F K O N S U L E N T S U N E K. J E N S E N, s k j @ d i. d k 4 7 11 Høje forventninger til den politiske vilje I en DI-rundspørge

Læs mere

Erhvervsservice døgnet 2009

Erhvervsservice døgnet 2009 Erhvervsservice døgnet 2009 Finn Støy 30-04-2009 IT-beskæftigelsen i Danmark 2 Finn Støy 30-04-2009 IT giver en historisk mulighed for at skabe erhvervsudvikling. - forøgede muligheder i en krisetid! 3

Læs mere

Virksomhedsklubbens studielegat

Virksomhedsklubbens studielegat Virksomhedsklubbens studielegat Lisa Ibenfeldt Schultz Datalogisk Institut Dias 1 Formålet med virksomhedsklubben Formålet med virksomhedsklubben: at styrke kvaliteten i undervisningen i datalogi med viden

Læs mere

Cand.tech i Maritim Teknologi

Cand.tech i Maritim Teknologi Cand.tech i Maritim Teknologi Indlæg om SDUs nye kandidatuddannelse Udvikling samt indhold Overvejelser, der er blevet gjort i forbindelse med at rette en kandidatuddannelse mod de maritime professionsbachelorer,

Læs mere

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København

Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning for bacheloruddannelsen i softwareudvikling ved IT-Universitetet i København Studieordning a 1. september 2012 Revideret 16. juni 2014 Revideret 19. august 2015 Indhold Indledning Kapitel

Læs mere

En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark

En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark Introduktion til Eir En forsknings og businesspark inden for sundhedsteknologi og videnskab i Nord Danmark Eir samler og udnytter synergierne mellem den basale og anvendelsesorienterede sundhedsteknologiske

Læs mere

ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr. 2 2002

ALEXANDRA Instituttet. Nyhedsbrev nr. 2 2002 ALEXANDRA Instituttet Nyhedsbrev nr. 2 2002 Oktober 2002 Generelt Af direktør Ole Lehrmann Madsen, Alexandra Instituttet A/S ole.l.madsen@alexandra.dk Alexandra Instituttets nyhedsbrev udkommer også i

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet.

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i systembiologi ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

HIT projektet og KOS. Side 1 af 5

HIT projektet og KOS. Side 1 af 5 HIT projektet og KOS Dette projektgrundlag udgør aftalen for samarbejdet mellem HIT projektet og KOS frem til 31. januar 2005. Aftalen kan herefter genforhandles med henblik på eventuel forlængelse. 1.

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015 STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2015 LEDERE MED DE RETTE KOMPETENCER ER EN FORUDSÆTNING FOR VORES FORTSATTE SUCCES Jeg havde fornøjelsen af at sige tillykke til MBA-uddannelsens første dimittender

Læs mere

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University)

Modulansvarlig Elsebeth Korsgaard Sorensen (Dept. of Learning and Philosophy, Aalborg University) Semesterbeskrivelse OID 4. semester. Semesterbeskrivelse Oplysninger om semesteret Skole: Statskundskab Studienævn: Studienævn for Digitalisering Studieordning: Studieordning for Bacheloruddannelsen i

Læs mere

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup

BIT-House. Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup BIT-House Et kulturelt og erhvervsfagligt IT-tiltag i Ballerup Morten Bøgebjerg motb@r-m.com Disposition 1 2 3 4 5 Konceptet for Datamuseet & BIT-House Ballerup nu og i fremtiden En del af kommunens planer

Læs mere

Resultat af Business Fredericia's kendskabs- og

Resultat af Business Fredericia's kendskabs- og Nyhedsbrev nr. 4 Oktober 2015 Kære Modtager Dette nummer holder dig opdateret med nyheder, nye arrangementer og inspiration. God læselyst. Business Fredericia Resultat af Business Fredericia's kendskabs-

Læs mere

Indstilling Lukket dagsorden Innovations for Digital Lifestyle et strategisk forsk- ningscenter i oplevelsesøkonomi 1. Resume

Indstilling Lukket dagsorden Innovations for Digital Lifestyle et strategisk forsk- ningscenter i oplevelsesøkonomi 1. Resume Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Lukket dagsorden Den 7. september 2006 Innovations for Digital Lifestyle et strategisk forskningscenter i oplevelsesøkonomi 1. Resume Det anbefales, at Aarhus

Læs mere

Hvad er en bachelor?

Hvad er en bachelor? 8 hvad er en bachelor? Hvad er en bachelor? En universitetsuddannelse kan sammensættes på flere måder, men består typisk af to dele en bacheloruddannelse på tre år og en kandidatuddannelse på to år. Bacheloruddannelsen

Læs mere

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske

Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Akkrediteringsrådet har godkendt kandidatuddannelserne i anvendt IKT ved Danmarks Tekniske Universitet. Godkendelsen er givet på baggrund af Akkrediteringsrådets positive akkreditering samt Universitets-

Læs mere

Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem

Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem gunnar.kramp@alexandra.dk Alexandra Instituttet A/S Anvendelsesorienteret forskning Pervasive computing it i alting Viden baseret på den nyeste forskning

Læs mere

præsenterer En Begynders Guide til Forskning

præsenterer En Begynders Guide til Forskning præsenterer En Begynders Guide til Forskning Hvad vi dækker i dag? Hvorfor skal man forske? De første skridt af idé processen Kort oversigt af den fortsatte forksningsproces Hvad PUFF kan hjælpe med Stil

Læs mere

Sikkerhed og risikostyring

Sikkerhed og risikostyring Ny, international uddannelse Sikkerhed og risikostyring 2-årig Cand.scient.techn. uddannelse ESBJERG Bliv ekspert i sikkerhed og risikostyring Drømmer du om at blive ekspert i at rådgive virksomheder om

Læs mere

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013

Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Opfølgning på workshop om bedre sammenhæng i det maritime uddannelsessystem den 25. september 2013 Projekt Danmarks Maritime Klynge og Transportens Innovationsnetværk inviterede den 25. september 2013

Læs mere

NY VIDEN TIL VIRKSOMHEDEN. RUC innovation PROJEKTSAMARBEJDE PRAKTIKSAMARBEJDE STUDIEJOB FORSKNINGSSAMARBEJDE PH.D.-SAMARBEJDE

NY VIDEN TIL VIRKSOMHEDEN. RUC innovation PROJEKTSAMARBEJDE PRAKTIKSAMARBEJDE STUDIEJOB FORSKNINGSSAMARBEJDE PH.D.-SAMARBEJDE PROJEKTSAMARBEJDE PRAKTIKSAMARBEJDE STUDIEJOB FORSKNINGSSAMARBEJDE NY VIDEN TIL PH.D.-SAMARBEJDE VIRKSOMHEDEN PRIVAT OFFENTLIG INTERESSEORGANISATION RUC innovation RUCinnovation Vil du vide mere... RUCinnovation

Læs mere

Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse

Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse Fremtidens Maritime Ingeniøruddannelse Tiltag og visioner på Danmarks Tekniske Universitet Ulrik Dam Nielsen, lektor Ingrid Marie Vincent Andersen, projektkoordinator (Ph.D. studerende) Kick-off konference

Læs mere

LIWAS LIfe WArning System (arkitektur for kommunikation mellem mobile og stationære enheder)

LIWAS LIfe WArning System (arkitektur for kommunikation mellem mobile og stationære enheder) projektoversigt september 2003 Aktiviteterne i er koncentreret om tre indsatsområder: interaktive rum, sundheds-it og softwareudvikling. Denne projektoversigt giver et kortfattet overblik over de projekter,

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet.

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af kandidatuddannelsen i Innovation and Technology Management ved Aarhus Universitet. Akkrediteringsrådet har truffet afgørelsen på baggrund af universitetets

Læs mere

Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet

Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Kompetencestrategi 2015 for Det Teknisk- Naturvidenskabelige Fakultet Denne kompetencestrategi dækker alle ansatte på Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet. Målene for kompetencestrategien Aalborg Universitet

Læs mere

Højteknologifonden. Forberedelse af teknologi til kommercialisering

Højteknologifonden. Forberedelse af teknologi til kommercialisering Højteknologifonden Forberedelse af teknologi til kommercialisering Få informationer om kommende ansøgningsrunder ved tilmelding til nyhedsbrev: send e-mail til taa@hoejteknologifonden.dk Trine Aabo Andersen

Læs mere

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN KANDIDAT I IT & BUSINESS (E-Business) ITU.dk/uddannelser IT & BUSINESS (CAND.IT I E-BUSINESS) Kunne du tænke dig at arbejde i krydsfeltet mellem it og forretningsudvikling?

Læs mere

Den digitale revolution

Den digitale revolution datalogisk institut københavns universitet Den digitale revolution fortællinger fra datalogiens verden DIKU 1970 2010 Den digitale revolution fortællinger fra datalogiens verden Datalogisk Institut, Københavns

Læs mere

Udviklingskontrakt

Udviklingskontrakt Udviklingskontrakt 2016-2018 - Mellem uddannelses- og forskningsministeren og Alexandra Instituttet den / den / Steen Lynenskjold Bestyrelsesformand, Alexandra Instituttet Ole Lehrmann Madsen Direktør,

Læs mere

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan?

Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Dansk hjerneforskning: På vej mod en strategiplan og et samarbejdsorgan? Referat fra konference på Christiansborg, 27. oktober 2005 Dansk Neurologisk Selskab Forskere, patientforeninger, industri og politikere

Læs mere

Medicin og Teknologi. Bacheloruddannelse (3 år)

Medicin og Teknologi. Bacheloruddannelse (3 år) Medicin og Teknologi Bacheloruddannelse (3 år) Medicin og Teknologi Forestil dig en læge, der forsker i hjertekarsygdomme, men som mangler ingeniørens viden om de fysiske love der bestemmer, hvordan blodet

Læs mere

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser

Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Arbejdsformer i datalogiske forundersøgelser Keld Bødker, Finn Kensing og Jesper Simonsen, RUC/datalogi Projektet foregår i et samarbejde mellem Danmarks Radio, H:S Informatik, WMdata Consulting A/S og

Læs mere

VIL DU VIDE NOGET OM PATENTER? VALGFAG

VIL DU VIDE NOGET OM PATENTER? VALGFAG VIL DU VIDE NOGET OM PATENTER? VALGFAG ARRANGERET AF ØSTJYSK INNOVATION A/S I SAMARBEJDE MED INGENIØRHØJSKOLEN I ÅRHUS, OG AARHUS UNIVERSITET EFTERÅRSSEMESTRET 2004 Kendskab til patentforhold og generelt

Læs mere

Potentiale. Struktur. Konference Den 19. november kl. 12-19 Godsbanen, Aarhus. Udviklingsmiljøer. Videncenter. Kreativitet. Crossovers.

Potentiale. Struktur. Konference Den 19. november kl. 12-19 Godsbanen, Aarhus. Udviklingsmiljøer. Videncenter. Kreativitet. Crossovers. Konference Den 19. november kl. 12-19 Godsbanen, Udviklingsmiljøer Invitation City of Arbejder du med talent? Kunne du tænke dig at få talentudvikling på dagsordenen i din virksomhed? Eller synes du, at

Læs mere

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017

Bevilling til Internet Week Denmark 2015, 2016 og 2017 Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens Afdeling Dato 6. august 2014 2015, 2016 og 2017 1. Resume Internet Week Denmark er en festival for hele Danmark med centrum i Aarhus og den

Læs mere

Danish Design Association

Danish Design Association Danish Design Association Side 2 Velkommen Program 16.30 Velkommen til Designit v. Martin Delfer 16.40 Gitte Just, Danish Design Association 17.00 Line Rix, 1508 17.20 Søren Overgaard Skafte, e-types 17.40

Læs mere

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden.

Rektors tale ved Aalborg Universitets Årsfest 2016. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære Minister, kære repræsentanter fra Den Obelske familiefond, Roblon Fonden og Spar Nord Fonden. Kære gæster, kollegaer og ikke mindst studerende. Velkommen til årsfesten 2016 på Aalborg Universitet.

Læs mere

2 0 1 4 T A G E N H D

2 0 1 4 T A G E N H D TAG EN HD 2014 HD GIVER FAGLIG BALLAST TIL AT AGERE I KOMPLEKSE GLOBALE AKTIVITETER Performance er et nøgleord i Alfa Laval og derfor er det utroligt vigtigt, at vores medarbejdere og ledere hele tiden

Læs mere

ANSØGNINGSSKEMA TIL INITIATIVSTØTTEN

ANSØGNINGSSKEMA TIL INITIATIVSTØTTEN ANSØGNINGSSKEMA TIL INITIATIVSTØTTEN Inden du udfylder ansøgningsskemaet, så tjek at Aktiviteten er ny i forhold til jeres tidligere aktiviteter, og hvad der almindeligvis kan forventes, at I laver Børn

Læs mere

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje

VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje VOX POP fra temadagen om fremtidens sygepleje 354 gæster var mødt op til temadagen om muligheder og udfordringer for fremtidens sygepleje. Temadagen blev afholdt den 1. december på Comwell Middelfart og

Læs mere

Reportage fra workshoppen Innovationsrum

Reportage fra workshoppen Innovationsrum co/alexandra Instituttet A/S Åbogade 34 8200 Århus N Tlf. 8942 5757 info@nfbi.dk Reportage fra workshoppen Innovationsrum Onsdag d. 15. nov. 2006 var Danisco vært for NFBi-workshoppen Innovationsrum. Arrangementet

Læs mere

Ergoterapeutforeningen

Ergoterapeutforeningen Ergoterapeutforeningen meget mere end en fagforening meget mere end et fagligt fællesskab etf.dk Kontant rabat på studiebøger Praktik- og studieforsikring Rådgivning om arbejde og studier i udlandet Hjælp

Læs mere

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA LEDERE DER ER KLAR TIL FREMTIDENS UDFORDRINGER SKABER FORUDSÆTNINGEN FOR VORES SUCCES Hos DESMI har vi sendt flere nøglemedarbejdere på MBA-uddannelsen på

Læs mere

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010

ODENSE Forsker-og videnpark. Maj 2010 ODENSE Forsker-og videnpark Maj 2010 Odense Forsker- og videnpark En bydel der summer af viden Over de næste 10-15 år skal området nord for Syddansk Universitet i Odense forvandles til en dynamisk forsker-

Læs mere

Science Center Skejby, Olof Palmes Allé 47 8200 Århus N

Science Center Skejby, Olof Palmes Allé 47 8200 Århus N - til leje... Kontor 713 m² Science Center Skejby, Olof Palmes Allé 47 8200 Århus N Attraktive lokaler i totalrenoveret ejendom Meget velbeliggende erhvervsområde i vækst tæt ved Skejby Sygehus Flotte,

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Kandidatuddannelsen i informationsvidenskab Navn på universitet i udlandet: University of London, Institute of Education Land: Storbritannien

Læs mere

Danmarks største professionshøjskole

Danmarks største professionshøjskole Danmarks største professionshøjskole VIA University College er en af Danmarks største uddannelsesinstitutioner og det forpligter Vias værdier er: originalitet VIA udvikler uddannelser og løsninger, som

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder

DM fagforening for højtuddannede. DM Leder DM fagforening for højtuddannede DM Leder DM Leder Det er vigtigt, at DM har fokus på ledere, fordi mange medlemmer af DM før eller senere bliver ledere. Det er en meget naturlig karrierevej for mange

Læs mere

DIMITTEND UNDERSØGELSER WINNIE JENSEN

DIMITTEND UNDERSØGELSER WINNIE JENSEN DIMITTEND UNDERSØGELSER WINNIE JENSEN Status på uddannelserne - Dimittender 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 Bachelor Idræt 31 38 51 84 114 Sundhedsteknologi 29 18 10 23 12 Kandidat Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH

BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH AU CAREER PARTNERSKABSBROCHURE 1 BLIV CAREER PARTNER HOS AU HEALTH OG FÅ DIREKTE KONTAKT TIL 2.300 SUNDHEDSVIDENSKABELIGE KANDIDATOG PH.D.-STUDERENDE 2 PARTNERSKABSBROCHURE AU CAREER VELKOMMEN TIL AU CAREER,

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

SUNDHED FREMTIDENS FORUDSÆTNING FOR VÆKST Konference 25.10.2010 DGI Byen København

SUNDHED FREMTIDENS FORUDSÆTNING FOR VÆKST Konference 25.10.2010 DGI Byen København SUNDHED 2010 SUNDHED FREMTIDENS FORUDSÆTNING FOR VÆKST Konference 25.10.2010 DGI Byen København Lægemiddelindustri foreningen inviterer til debat Danmark er begun stiget af en international stærk sundhedsbranche,

Læs mere