Indledning s. 1 Formål s. 3 Kursets pædagogiske elementer s. 3 Eksamen s. 5 Pensum s. 6 Sprog s. 8 Forelæsningsprogram s. 9

Transkript

1 Politisk teori og idéhistorie (PTI) Indledning s. 1 Formål s. 3 Kursets pædagogiske elementer s. 3 Eksamen s. 5 Pensum s. 6 Sprog s. 8 Forelæsningsprogram s. 9 Indledning I kommer ikke langt i de politologiske fag uden en dyberegående refleksion over det politiske i sig selv, hvor der ofte henvises til store politiske tænkere. Der findes i virkeligheden megen litteratur, der kæmper med de mange vanskelige spørgsmål, der skjuler sig bagved det simple: Hvad er det politiske? PTIs formål er, som der står i Studieordningen: at give de studerende en historisk og tematisk indsigt i klassisk og moderne politisk teori med udgangspunkt i studiet af forskellige former for politiske regimer før og nu. En bred vifte af tænkere har brugt mange filosofiske begreber, historiske indsigter og praktiske erfaringer til at besvare det vigtige spørgsmål om det politiske, endskønt der ikke findes definitive svar. Vi tilbringer derfor en del af det første semester med at få fat i spørgsmålets bredde og dybde og derved opnå en bedre forståelse af de mange former, hvori det politiske realiseres. Den traditionelle hovedvej til den forståelse går igennem en række tænkere. Kursets mest synlige form er derfor forfattere og deres tekster. Tænkernes forskellige svarrigdom afspejles af nogle af de mange begreber og ideologier, der findes i det politiske leksikon: regering, magt, frihed, lighed, retfærdighed, osv. Igennem kurset vil I lære betydningen af disse begreber at kende, samt forstå deres rolle i en række af den moderne tids vigtigste ideologier. I denne materialesamling findes der et udvalg af tekster, der alle omhandler dette. Selv om udvalget af indlysende grunde er 1

2 meget begrænset og ikke kan fremvise tænkernes mange sider, håber vi, at uddragene giver et indblik i deres tænkning. Forelæsningerne har til opgave at forklare forfatternes historiske placering, deres idéer og argumenter, samt hvorfor de er vigtige kilder for vor forståelse af udvalgte begreber og ideologier. De formidlings-/grundbøger, som også er på pensumlisten, indeholder en opsummering af de fleste af tænkernes synspunkter og betydning, samt henvisninger til de vigtigste debatter omkring dem. Hvorfor er netop de tænkere udvalgt? Ligesom med Demokratikanonen, kan spørgsmålet ikke besvares definitivt. De udvalgte tænkere er de mest kendte, de mest indflydelsesrige, eller dem hvis arbejde giver det mest tydelige udtryk for tænkningens udvikling. Det vil sige, det er dem, der bedst baner vej for en dybere forståelse og flere oplysende politiske begreber, dem der giver de klareste analyser af deres tid, eller bedst repræsenterer tidens politiske forudsætninger. Talrige kandidater, hvis idéer ligeledes kunne yde et stort bidrag, er blevet forkastet af mangel på tid eller plads. De tænkere, der er med i materialesamlingen, udgør en rækkefølge af politisk tænkning over de vigtigste linjer i den vestlige verdens politiske udvikling indtil nu. Og hvad betyder den rækkefølge tænkerne læses i? Ikke at det politiske liv har udviklet sig i en enkelt bestemt retning mod fuldkommenhed hele vejen igennem verdens (eller snarere den vestlige verdens) historie. For det første findes der forskellige fortolkninger af verdenshistoriens mange perioder og scener. For det andet findes der næppe en unik løsning på spørgsmålet om de bedste former for politisk orden. Derfor er udviklingen af politiske former tit tøvende og skiftende. Vi udlægger her en enkelt linje for på en kunstig måde at holde sammen på de mange muligheder, som tænkerne og historien viser. Vi kan herefter hente idéer og inspiration derfra til at gennemskue de politiske spørgsmåls mange aspekter. Ikke desto mindre ligger der en historisk fortælling bagved rækkefølgen. Kurset begynder Platon, der skrev med de græske statsformer i sinde. Derefter følger den udvikling, der udfoldede sig i det vestlige Europa (eller endnu tidligere i middelhavsverdenen), og som skabte en ny politiske tænkning med vægt på diskussioner om frihed, lighed, magt, og retfærdighed. Fortællingen fortsætter med den primært sekulære tænkning, der udvikledes ved siden af den vestlige suveræn- og 2

3 nationalstats lange fødsel og som kom til udtryk i ideologier såsom liberalisme, konservatisme, kommunisme, og anarkisme. Endelig vender vi os med en række nutidige debatter i den politiske teori, hvor diskussioner om pluralisme, suverænitet, seksualitet, og den ikke-vestlige verden både udbygger og stiller spørgsmålstegn ved den traditionelle opfattelse af politiske begreber og ideologier. Formål Kurset kan tilbyde de studerende følgende: At I opnår et bredt kendskab til forskellige politiske tænkere og deres historiske baggrund. At I igennem teksterne får kendskab til forskellige begreber, med hvilke man analyserer det politiske: såsom frihed, lighed, magt, retfærdighed, regering, m.fl.. Derigennem at I opnår et bredt kendskab til den politiske tænknings forhold til den historiske udvikling og forskellige styreformer og samfundstyper, primært i relation til den vestlige verden. At I opnår kompetence til at forstå og diskutere svært tilgængelige tekster på et akademisk niveau, herunder begribe deres politiske og teoretiske indhold og implikationer og relatere dem til en nutidig kontekst. At I opnår kompetencer til at analysere og debattere nutidige ytringer, politiske tiltag og spørgsmål med henblik på: a) at forstå deres argumentationsmæssige opbygning; b) at uddrage deres værdimæssige indhold/grundlag; c) at relatere dem til den politiske teori og idéhistorie De overstående punkter er tæt knyttet til formålsbeskrivelsen i Studieordningen, afsnit 6.2. Kursets pædagogiske elementer og hvordan de bruges I når frem til kompetencerne ved at læse, høre og diskutere sammen med andre. Vi sørger for, at I får mulighed herfor via nedenstående elementer. Men vi kan selvfølgelig ikke garantere, at I vil nå til dem: det kommer an på jeres forskellige tilgange og tidsforbrug. 3

4 1. Ugesedler: Hver uge bliver en ugeseddel lagt på nettet til jeres brug. Dens rolle er at orientere Jer i det, som I igennem ugens arbejde skal nå frem til, og hjælpe til læsningen af teksterne og til at nå kursets mål. Ugesedlen består af: a) en liste over ugens emner og tekster; samt b) spørgsmål som I bør holde in mente under læsningen den pågældende uge. Spørgsmål inddeles i tre typer redegørelse, sammenligning og diskussion som med vilje svarer til de tre typer spørgsmål, der bliver stillet til eksamen. Kan man komme i gang med at besvare de stillede spørgsmål som tit kan besvares på forskellige velbegrundede måder er man på vej til at opfylde det, kurset kræver. 2. Materialesamling, med den del af pensum som ikke er enten grundbøger eller tekster tilgængelige via Absalon. 3. Forelæsningerne foregår i Chr. Hansen Auditoriet, CSS mandage kl Nedenunder findes en liste over forelæsningernes emner og de tilhørende tekster. Forelæsningernes hovedformål er at forklare tænkerens tilgang, idéer og argumentationsform og hans/hendes bidrag til udviklingen af specifikke begreber og/eller ideologier. 4. Formidlings-/grundbøgerne er en del af pensum og et hjælpemiddel til jeres arbejde med primær-teksterne. Grundbøgernes detaljer findes nedenfor. Academic Books CSS (Øster Farimagsgade 5, Bygning 7, 1014 København K ( har bestilt et passende antal til hele årgangen. 5. Kursets rum på Absalon. Universitets webbaserede undervisnings- /læringsmiddel er en væsentlig kanal til alle slags kommunikation ang. PTI og middel til studerendes fremgang på kurset. Der finder I bl.a.: Ugentlige forelæsningsplan, opdateret efter behov. Ugesedler Pensum udover grundbøger og kompendium Power Points og/eller andre fortegnelser til forelæsninger Noter o.l. fra Jeres instruktorer Evt. forslag til ekstra læsning Evt. opdatering og uddybelser ift. kurset 4

5 Når tiden er inde, råd ang. eksamen, samt med eksamensspørgsmål, inkl. eksempler fra tidligere år. 6. Instruktører og holdtimer. Instruktorerne styrer, efter ugentlige samråd med Lars, jeres holdtimer semesteret igennem. Instruktorerne er de eneste, der kan reagere undervejs på specifikke spørgsmål, I gerne ville lufte igennem undervisningsforløbet. De kan hjælpe med forklaringer af bestemte begreber, tekster eller tænkere, samt kommentere jeres personlige bidrag i de diskussioner og emner, der tages op hver uge. Det står klart, at forudsætningen for vellykkede holdtimer er, at I læser de relevante tekster og deltager aktivt i form af spørgsmål og debat. Instruktorerne retter desuden den uobligatoriske hjemmeopgave, der giver hjælp med hensyn til forberedelse til den rigtige eksamen. Eksamen PTI afsluttes med en 5-dages Eksamen, med karakter bestået/ikke-bestået. Oplysninger om tidpunkt og krav til aflevering af opgave findes i eksamensplanen, som udgives af Studieadministrationen. Som forberedelse til eksamen opfordres alle studerende til også at aflevere den uobligatoriske hjemmeopgave, som følger sammen format som den obligatoriske 5- dages eksamen. Den uobligatoriske hjemmeopgave udleveres den 14. november og skal afleveres den 28. november. At gøre sig klar til en god eksamen er også at gennemføre nogle spændende øvelser i læsning, fortolkning og klar tænkning. Det er derfor en god idé fra begyndelsen at være opmærksom på, hvilke færdigheder der kræves for at gå til eksamen. De består nemlig af de tre slags spørgsmål, der findes på hver ugeseddel: a) at redegøre for teksterne: at læse, forstå og forklare en teoretisk teksts betydning, signifikans og brugbarhed til yderligere debat; b) at sammenligne: at uddybe forståelse ved at sammenholde den politiske tænkers holdning med andre tænkere fra pensum; 5

6 c) at diskutere: at drøfte et bredere politisk teorispørgsmål, der toner frem fra teksten; og dernæst at tage kritiske højde for deres (og Jeres egne) holdninger om spørgsmål om politik. Pensum Grundbøger (kan købes i Academic Books) Freeden, Michael. Ideologies and Political Theory: A Conceptual Approach. Oxford: Oxford University Press, (s , , , ; 109 sider.) Wolin, Sheldon. Politics and Vision: Continuity and Innovation in Western Political Thought. Expanded Edition. Princeton: Princeton University Press, (s. 3-26, 27-58, , , ; 135 sider.) Kompendium (kan købes i Academic Books) K1 Arendt, Hannah. Menneskets Vilkår. Oversat af Christian Dahl. København: Gyldendal, (s , noter; 21 sider.) K2 Berlin, Isaiah. To Slags Frihed. Optrykt i Den Ideale Stræben og Andre Essays. Redigeret og oversat af Anders Smith. København: Gyldendal, (s ; 27 sider.) K3 Burke, Edmund. (1993). Reflections on the Revolution in France. Edited by L. G. Mitchell. Oxford: Oxford University Press, (s. 7-9, 33-53, notes; 27 sider.) K4 Butler, Judith. Subjekt, Køn, og Begær. I Feministiske Tænkere En Tekstsamling. Redigeret af Dorte Marie Søndergaard. København: Hans Reitzels Forlag, (s noter; 30 sider.) K5 Dahl, Robert A. Democracy and Its Critics. New Haven: Yale University Press, Kapitel 1 og 2. (s notes; 21 sider.) K6 Forst, Rainer. Two Pictures of Justice. I Justification and Critique: Towards a Critical Theory of Politics. Oxford: Polity, (s ; 21 sider.) K7 Foucault, Michel. Viljen Til Viden. Seksualitetens Historie 1. Oversat af Søren Gosvig Olesen. København: Det Lille Forlag, (s , 60-82; 32 sider.) 6

7 K8 Habermas, Jürgen. Tre Normative Modeller for Demokratiet. Oversat af Henning Vangsgaard. Optrykt i Demokrati og Retsstat. Redigeret af Henning Andersen. København: Hans Reitzels Forlag, (s ; 13 sider.) K9 Hobbes, Thomas. Leviathan. Oversat af Claus Brat Østergaard. København: Informations Forlag, (Kapitel 13, 14, 17, 18, 21; 40 sider). K10 Johnston, David. Introduction. I Equality. Indianapolis: Hacket Publising, (4 sider.) K11 Kant, Immanuel. Grundlæggelse af Sædernes Metafysik. 2. udgave. Oversat af Tom Bøgeskov. København: Hans Reitzel, (s noter; 22 sider.) K Besvarelse af Spørgsmålet: Hvad er Oplysning? Optrykt i Immanuel Kant: Oplysning, Historie, Fremskidt. Historiefilosofiske Skrifter. Redigeret af Morten Haugaard Jeppesen. Aarhus: Slagmark, (s noter; 10 sider.) K13 Lukes, Steven. Power: A Radical View. 2. udgave. New York: Palgrave Macmillan, (s notes; 35 sider.) K14 Machiavelli, Niccolò. Fyrsten. Oversat af Evald Longfors og Werner Pawl. København: Borgen, (s , 34-42, 62-67; 20 sider.) K15 Marx, Karl og Friedrich Engels. Det Kommunistiske Manifest. I Karl Marx Økonomi og Filosofi Ungdomsskrifter. Udvalg og indledning ved Villy Sørensen. København: Gyldendal. (s , noter; 24 sider.) K16 Mill, John Stuart. Om Friheden. Oversat af Jesper Tang. København: Apostrof, (s ; 16 sider.) K17 Platon. (1995). Staten. Oversat af Hans Ræder. København: Hans Reitzels Forlag, (4. bog, s ; 12 sider.) K18 Platon. (2013). Staten. I: Platon, Samlede værker i ny oversættelse, bind 4. Udgivet af Jørgen Mejer & Christian Gorm Tortzen. København: Gyldendal, (7. bog, s ; 37 sider.) K19 Rousseau, Jean Jacques. Afhandling om Ulighedens Oprindelse og Grundlæggelse Blandt Menneskene. Oversat af Mogens Crom Jacobsen. København: Gyldendal, (s ; 36 sider.) K20 Schmitt, Carl. Politisk Teologi og Romersk Katolicisme og Politisk Form. Oversat af Lars Christiansen. København: Informations Forlag, (s ; 23 sider.) 7

8 K21 Walzer, Michael. Complex Equality. Uddrag optrykt i Equality. Redigeret af David Johnston. Indianapolis: Hacket Publising, (s ; 26 sider.) Tekster via Det Kongelige Biblioteks søgebase REX (REX.kb.dk brug dit KB-login for fjernadgang) Euben, Roxanne. The Enemy in the Mirror: Islamic Fundamentalism and the Limits of Modern Rationalism: A Work of Comparative Political Theory. Princeton: Princeton University Press, (s. 3-19, 20-47; 43 sider.)(e-bog) Ferguson, Kathy. Discourses of Danger: Locating Emma Goldman. I Political Theory 36, no. 5 (2008), s (25 sider.) (E-artikel opslag på selve tidsskriftet) Freeden, Michael. Thinking Politically and Thinking about Politics: Language, Interpretation, and Ideology. I Political Theory: Methods and Approaches. Redigeret af David Leopold og Marc Stears. Oxford: Oxford University Press, (chapt. 10; s ; 19 sider.)(e-bog) Goldman, Emma. Anarchism and Other Essays. Create Space Independent Publishing Platform, (s ; 27 sider.) Rawls, John. The Idea of An Overlapping Consensus. Oxford Journal of Legal Studies 7, no. 1 (1987), ss (25 sider.) (E-artikel opslag på selve tidsskriftet) I alt: 878 sider Sprog En del af læsningen er på engelsk. Vi har fundet brugbare moderne oversættelser af de fleste tekster til dansk, men nogle af de senere engelsktalende forfattere skriver enten engelsk på en nemmere, mere nutidsagtig måde eller er ikke blevet oversat. Tekster der oprindeligt var skrevet på et andet sprog end dansk eller engelsk har vi bestræbt os på at finde på dansk eller, hvis det har vist sig umuligt, på engelsk. Eksamensopgaven skal skrives på dansk. Eventuelle undtagelser kræver Studienævnets godkendelse. Lars Tønder, Fagkoordinator og Lektor i Politisk teori og idéhistorie

9 PTI Forelæsningsprogram E16 Del 1: Introduktion til politisk teori og idehistorie Uge 36 (5. september): Introduktion til politisk teori og idehistorie Wolin, Politics and Vision, s Freeden, Thinking Politically and Thinking about Politics. Sidetal i alt: 43. Del 2: Begreber i den politiske idehistorie Uge 37 (12. september): Platon og regeringsbegrebet Platon, Staten. Wolin, Politics and Vision, s Dahl, Democracy and Its Critics. Sidetal i alt: 101. HUSK EKSTRA-FORELÆSNING: tirsdag d. 13. september, kl i Chr. Hansen auditoriet: Gode råd til at læse akademiske tekster på engelsk, ved sprogkonsulent Joyce Myra Kling Soren, Center for Internationalisering og Parallelsproglighed, Københavns Universitet. Uge 38 (19. september): Machiavelli og magtbegrebet Machiavelli, Fyrsten. Wolin, Politics and Vision, Lukes, Power: A Radical View. Sidetal i alt: RUSTUR (UGE 39) -- Uge 40 (3. oktober): Hobbes og frihedsbegrebet Hobbes, Leviathan. Wolin, Politics and Vision, s Berlin, To slags frihed. Sidetal i alt: 95. Uge 41 (10. oktober): Rousseau og lighedsbegrebet Rousseau, Afhandling om ulighedens oprindelse Wolin, Politics and Vision, s Johnston, Introduction. 9

10 Walzer, Complex Equality. Sidetal i alt: 81. HUSK EKSTRA-FORELÆSNING: fredag d. 14. oktober, kl i Chr. Hansen auditoriet: Max Weber and Politics as Vocation, ved Assistant Professor Shalini Satkunananda, Department of Political Science, University of California-Davis. -- EFTERÅRSFERIE (UGE 42) -- Uge 43 (24. oktober): Kant og retfærdighedsbegrebet Kant, Grundlæggelse af sædernes metafysik. Kant, Besvarelse af spørgsmålet: hvad er oplysning? Forst, Two Pictures of Justice. Sidetal i alt: 53. Del 3: Politisk teori og fire klassiske ideologier Uge 44 (31. oktober): Mill og klassisk liberalisme Mill, Om Friheden. Freeden, Political Theory and Ideologies, s Sidetal i alt: 52. Uge 45 (7. november): Burke og klassisk konservatisme Burke, Reflections on Revolution in France. Freeden, Political Theory and Ideologies, s Sidetal i alt: 69. BEMÆRK! Denne forelæsning vil også give en kort introduktion til opgaveskrivning i PTI. Uge 46 (14. november): Marx og klassisk kommunisme Marx og Engels, Det Kommunistiske Manifest. Freeden, Political Theory and Ideologies, s Sidetal i alt: 62. BEMÆRK! Den uobligatoriske hjemmeopgave udleveres denne dag. Uge 47 (21. november): Goldman og klassisk anarkisme 10

11 Goldman, Anarchism and Other Essays. Ferguson, Discourses of Danger. Freeden, Political Theory and Ideologies, s Sidetal i alt: 57. Del 4: Emner og debatter i nutidig politisk teori Uge 48 (28. november): Demokrati og pluralisme Habermas, Tre normative modeller for demokratiet. Rawls, The idea of an overlapping consensus. Sidetal i alt: 38. BEMÆRK! Afleveringsfrist for den uobligatoriske hjemmeopgave. Uge 49 (5. december): Suverænitet og det politiske Arendt, Menneskets Vilkår. Schmitt, Politisk Teologi. Sidetal i alt: 44. Uge 50 (12. december): Feminisme og seksualitet Foucault, Seksualitetens Historie. Butler, Subjekt, køn og begær. Sidetal i alt: 61. Uge 51 (19. december): Ikke-vestlig politisk tænkning og grundlaget for politisk teori Euben, The Enemy in the Mirror. Sidetal i alt: 43. BEMÆRK! Denne forelæsning vil også diskutere resultatet af den uobligatoriske hjemmeopgave. 11