Indledning s. 1 Målbeskrivelse s. 3 Kursets pædagogiske elementer s. 4 Eksamen s. 5 Pensum s. 6 Sprog s. 7 Undervisningsplan s. 9

Transkript

1 Politisk Teori 1 Indledning s. 1 Målbeskrivelse s. 3 Kursets pædagogiske elementer s. 4 Eksamen s. 5 Pensum s. 6 Sprog s. 7 Undervisningsplan s. 9 Indledning PT1 udgør det første af to politisk teorifag på bacheloruddannelsen. Som der står i Studieordningen er formålet med begge fag: at give de studerende en grundlæggende forståelse for den politiske idéhistorie og de vigtigste debatter i nutidig politisk teori, herunder politisk teoris betydning for politologien generelt set. Undervisningen lægger samtidig vægt på kritisk tænkning i forhold til såvel den generelle samfundsudvikling som begrebslige, ideologiske, og normative spørgsmål inden for studiet af politik. Den traditionelle hovedvej til den forståelse går igennem en række tænkere. PT1 og PT2s mest synlige form er derfor forfattere og deres tekster samt et udvalg af de mest benyttede metoder i politisk teori. Tænkernes forskellige svarrigdom afspejles af nogle af de mange begreber og ideologier, der findes i det politiske leksikon: suverænitet, magt, frihed, lighed, retfærdighed, osv. Igennem kurset vil I lære betydningen af disse begreber at kende, samt forstå deres rolle i en række af den moderne tids vigtigste ideologier og tematikker. I denne materialesamling findes der et udvalg af tekster, der alle omhandler dette. Selv om udvalget af indlysende grunde er meget begrænset og ikke kan fremvise tænkernes mange sider, håber vi, at uddragene giver et indblik i deres tænkning. Forelæsningerne har til opgave at forklare forfatternes historiske placering, deres idéer og argumenter, samt hvorfor de er vigtige kilder for vor forståelse af udvalgte begreber og ideologier. På pensumlisten findes det endvidere forslag til supplerende litteratur. Det skal 1

2 understreges, at disse kun er forslag og kun er supplerende. Det er altså ikke en forudsætning at have læst den supplerende litteratur for at kunne bestå faget. Hvorfor er de udvalgte tænkere med på pensumlisten? Ligesom med Demokratikanonen, kan spørgsmålet ikke besvares definitivt. De udvalgte tænkere er de mest kendte, de mest indflydelsesrige, eller dem hvis arbejde giver det mest tydelige udtryk for tænkningens udvikling. Det vil sige, det er dem, der bedst baner vej for en dybere forståelse og flere oplysende politiske begreber, dem der giver de klareste analyser af deres tid, eller bedst repræsenterer tidens politiske forudsætninger. Talrige kandidater, hvis idéer ligeledes kunne yde et stort bidrag, er blevet forkastet af mangel på tid eller plads. De tænkere, der er med i materialesamlingen, udgør en rækkefølge af politisk tænkning over de vigtigste linjer i den vestlige verdens politiske udvikling indtil nu. Og hvad betyder den rækkefølge tænkerne læses i? Ikke at det politiske liv har udviklet sig i en enkelt bestemt retning mod fuldkommenhed hele vejen igennem verdens (eller snarere den vestlige verdens) historie. For det første findes der forskellige fortolkninger af verdenshistoriens mange perioder og scener. For det andet findes der næppe en unik løsning på spørgsmålet om de bedste former for politisk orden. Derfor er udviklingen af politiske former tit tøvende og skiftende. Vi udlægger her en enkelt linje for på en kunstig måde at holde sammen på de mange muligheder, som tænkerne og historien viser. Vi kan herefter hente idéer og inspiration derfra til at gennemskue de politiske spørgsmåls mange aspekter. Ikke desto mindre ligger der en historisk fortælling bagved rækkefølgen. Kurset begynder Platon, der skrev med de græske statsformer i sinde. Derefter følger den udvikling, der udfoldede sig i det vestlige Europa (eller endnu tidligere i middelhavsverdenen), og som skabte en ny politiske tænkning med vægt på diskussioner om frihed, lighed, magt, og retfærdighed. Fortællingen fortsætter med den primært moderne tænkning, der udvikledes ved siden af den vestlige suveræn- og nationalstats lange fødsel og som kom til udtryk i ideologier såsom liberalisme, konservatisme, kommunisme, og anarkisme. Endelig vender vi os med en række nutidige debatter i den politiske teori, hvor diskussioner om pluralisme, suverænitet, 2

3 seksualitet, og den ikke-vestlige verden både udbygger og stiller spørgsmålstegn ved den traditionelle opfattelse af politiske begreber og ideologier. De sidstnævnte dækkes primært i PT2, hvorimod fokus i PT1 er begreber og den klassiske idehistorie. Målbeskrivelse (jf. Studieordningen s. 12) Efter endt kursus forventes den studerende at kunne: Viden beskrive centrale bidrag fra vigtige politiske tænkere, herunder også deres historiske baggrund beskrive centrale bidrag til diskussionen af vigtige begreber i politologien (fx: stat, suverænitet, retfærdighed, magt, lighed, og frihed) forstå hvordan begrebs- og idéhistorisk analyse samt normativ kritik kan anvendes til at analysere generelle problemstillinger inden for politisk teori reflektere over styrker og svagheder ved centrale tænkere og begreber i politisk teori reflektere over den politiske teoris rolle i forhold til studiet af politik generelt set Færdigheder beherske et udvalg af grundlæggende bidrag til politisk teori, herunder deres idéhistoriske kontekst og betydning for den politiske begrebsudvikling fortolke svært tilgængelige tekster på et akademisk niveau og formidle deres indhold i et klart og tydeligt sprog læse engelsksprogede tekster på et akademisk niveau anvende begrebs- og idéhistorisk analyse samt normativ kritik med henblik på at begrunde en bestemt fortolkning af udvalgte tænkere og begreber inden for politisk teori sammenligne centrale bidrag til diskussionen af udvalgte begreber inden for politisk teori (historisk såvel som nutidig) Kompetencer håndtere modstridende fortolkninger af begreber og teorier inden for politisk teori 3

4 tage kritisk stilling til grundlæggende problemstillinger inden for politisk teori, herunder deres indflydelse på studiet af politik generelt opsøge og tilegne sig ny viden inden for politisk teori, herunder også idéhistorien Kursets pædagogiske elementer og hvordan de bruges En betingelse for at opfylde målskrivelsen er at læse, høre og diskutere sammen med andre. Vi sørger for, at I får mulighed herfor via nedenstående elementer. Men vi kan selvfølgelig ikke garantere, at I vil nå til dem: det kommer an på jeres forskellige tilgange og tidsforbrug. 1. Ugesedler: Hver uge bliver en ugeseddel lagt på nettet til jeres brug. Dens rolle er at orientere Jer i det, som I igennem ugens arbejde skal nå frem til, og hjælpe til læsningen af teksterne og til at nå kursets mål. Ugesedlen består af: a) en liste over ugens emner og tekster; samt b) spørgsmål som I bør holde in mente under læsningen den pågældende uge. Spørgsmål inddeles i tre typer redegørelse, sammenligning og diskussion som med vilje svarer til de tre typer spørgsmål, der bliver stillet til den endelige eksamen i PT2. Kan man komme i gang med at besvare de stillede spørgsmål som tit kan besvares på forskellige velbegrundede måder er man på vej til at opfylde det, de to fag kræver tilsammen. 2. Materialesamling, med den del af pensum som ikke er elektronisk tilgængelige via Absalon og/eller REX. 3. Forelæsningerne foregår i Chr. Hansen Auditoriet, CSS mandage kl Nedenunder findes en liste over forelæsningernes emner og de tilhørende tekster. Forelæsningernes hovedformål er at forklare tænkerens tilgang, idéer og argumentationsform og hans/hendes bidrag til udviklingen af specifikke begreber, ideologier og/eller tematikker. 4. Supplerende litteratur er IKKE en del af pensum men et hjælpemiddel til dem, der er særligt interesserede eller har brug for yderligere bearbejdning af materialet. De fleste af de anførte bøger kan findes via biblioteket eller på internettet. 4

5 5. Kursets rum på Absalon. Universitets webbaserede undervisnings- /læringsmiddel er en væsentlig kanal til alle slags kommunikation ang. PT1 og PT2. Der finder I bl.a.: Ugentlige forelæsningsplan, opdateret efter behov. Ugesedler Power Points og/eller andre fortegnelser til forelæsninger Noter o.l. fra Jeres instruktorer Evt. opdatering og uddybelser ift. kurset 6. Instruktorer og holdtimer. Instruktorerne styrer, efter ugentlige samråd med forelæseren, jeres holdtimer semesteret igennem. Instruktorerne er de eneste, der kan reagere undervejs på specifikke spørgsmål, I gerne ville lufte igennem undervisningsforløbet. De kan hjælpe med forklaringer af bestemte begreber, tekster eller tænkere, samt kommentere jeres personlige bidrag i de diskussioner og emner, der tages op hver uge. Det står klart, at forudsætningen for vellykkede holdtimer er, at I læser de relevante tekster og deltager aktivt i form af spørgsmål og debat. Instruktorerne retter desuden den afsluttende skriveøvelse. Eksamen PT1 bestås gennem aktiv undervisningsdeltagelse, som består af én godkendt skriveøvelse. Både den aktive undervisningsdeltagelse og syge- og reeksamen bedømmes som Bestået/Ikke bestået ved intern bedømmelse uden censur. Oplysninger om tidpunkt og krav til aflevering af skriveøvelsen findes i eksamensplanen, som udgives af Studieadministrationen. Omfang af skriveøvelsen: For én studerende: typeenheder (4 normalsider) For to studerende: typeenheder (6 normalsider) For tre studerende: typeenheder (8 normalsider) Se i øvrigt Studieordningen afsnit

6 Pensum K = tekst i kompendium E = elektronisk bog eller artikel tilgængelig via bibliotekets søgebase REX.kb.dk K1 Berlin, Isaiah. To Slags Frihed, s Optrykt i Den Ideale Stræben og Andre Essays. Redigeret og oversat af Anders Smith. København: Gyldendal, (27 sider.) K2 Connolly, William. The Terms of Political Discourse, kapitel 1, ss Princeton: Princeton University Press. (25 sider.) E Fanon, Frantz. Black Skin/White Masks, kapitel 1 og 7. Grove Press, (36 sider) (E-bog I REX) K3 Forst, Rainer. Two Pictures of Justice. I Justification and Critique: Towards a Critical Theory of Politics. Oxford: Polity, (21 sider.) K4 Foucault, Michel. Viljen Til Viden. Seksualitetens Historie 1, ss , Oversat af Søren Gosvig Olesen. København: Det Lille Forlag, (22 sider.) E Grant, Ruth. Political Theory, Political Science, and Politics, Political Theory 30, no. 4 (2002), (18 sider.) (E-tidskrift i REX) K5 Hegel, G. W. F. Selvbevidsthedens selvstændighed og uselvstændighed. Herredømme og trældom. I: Åndens Fænomenologi. Oversat af Claus Brat Østergaard. København: Gyldendal, Ss (8 sider.) K6 Hobbes, Thomas. Leviathan, kapitel 13, 14, 17, 18. Oversat af Claus Brat Østergaard. København: Informations Forlag, (30 sider.) K7 Johnston, David. Introduction. I Equality. Indianapolis: Hacket Publising, (4 sider.) K8 Kant, Immanuel. Grundlæggelse af Sædernes Metafysik, s udgave. Oversat af Tom Bøgeskov. København: Hans Reitzel, (21 sider.) K9 --- Besvarelse af Spørgsmålet: Hvad er Oplysning? Optrykt i Immanuel Kant: Oplysning, Historie, Fremskidt. Historiefilosofiske Skrifter. Redigeret af Morten Haugaard Jeppesen. Aarhus: Slagmark, (9 sider.) K10 Machiavelli, Niccolò. Fyrsten, kapitel 1, 2, 3,,5, 6, 8, 9, 10, 16, 17, 21. Oversat af Evald Longfors og Werner Pawl. København: Borgen, (30 sider.) 6

7 E Mahmood, Saba. Religious Reason and Secular Affect: An Incommensurable Divide? Critical Inquiry, vol. 35, no. 4 (2009). (20 sider.) (E-tidsskrift I REX) K11 Platon. Staten, 336b 354c, 412b 418b, 514a 518e. Platon, Samlede værker i ny oversættelse, bind 4. København: Gyldendal, (41 sider.) K12 Rousseau, Jean Jacques. Afhandling om Ulighedens Oprindelse og Grundlæggelse Blandt Menneskene, s Oversat af Mogens Crom Jacobsen. København: Gyldendal, (36 sider.) K13 Schmitt, Carl. Politisk Teologi og Romersk Katolicisme og Politisk Form, kapitel 1 og 2. Oversat af Lars Christiansen. København: Informations Forlag, (26 sider.) K14 Skinner, Quentin. Meaning and Understanding in the History of Ideas, ss , Genoptrykt i Visions of Politics, vol. 1. Cambridge: Cambridge University Press. (13 sider.) K15 Smith, Adam. Nationernes Velstand: En Undersøgelse af Dens Væsen og Årsager. Bind 2, s Oversat af Claus Bratt Østergaard. København: Informations Forlag, (12 sider.) K16 Wollstonecraft, Mary. Et forsvar for kvindens rettigheder. E A Vindication of the Rights of Woman, Introduction, Chapters 1 2. Dover Publications, (31 sider.) (E-bog i REX) I alt: 430 sider. Forslag til supplerende litteratur Cropsey, Jospeh & Leo Strauss. History of Political Philosophy. Chicago: University of Chicago Press, Dryzek, John S., Bonnie Honig & Anne Phillips. The Oxford Handbook of Political Theory. Oxford: Oxford University Press Gaus, Gerald F. & Chandran Kukathas. Handbook of Political Theory. London: Sage Publications, Kaspersen, Lars Bo & Jørn Loftager. Klassisk og Moderne Politisk Teori. København: Hans Reitzels Forlag, Leopold, David & Marc Stears. Political Theory: Methods and Approaches. Oxford: Oxford University Press

8 Skinner, Quentin. Foundations of Modern Political Thought. Vol Cambridge: Cambridge University Press, Stanford Encyclopedia of Philosophy ( Wolin, Sheldon. Politics and Vision: Continuity and Innovation in Western Political Thought. Princeton: Princeton University Press, Sprog En del af læsningen er på engelsk. Vi har fundet brugbare moderne oversættelser af de fleste tekster til dansk, men nogle af de senere engelsktalende forfattere skriver enten engelsk på en nemmere, mere nutidsagtig måde eller er ikke blevet oversat. Tekster der oprindeligt var skrevet på et andet sprog end dansk eller engelsk har vi bestræbt os på at finde på dansk eller, hvis det har vist sig umuligt, på engelsk. Skriveøvelsen skal skrives på dansk. Eventuelle undtagelser kræver Studienævnets godkendelse. Lars Tønder, Fagkoordinator i Politisk Teori,

9 Undervisningsplan Uge 43 (23. oktober): Introduktion til politisk teori: begreber og idéhistorie Grant, Ruth. Political Theory, Political Science, and Politics. (18 sider.) Connolly, The Terms of Political Discourse. (25 sider.) Skinner, Meaning and Understanding in the History of Ideas. (13 sider.) I alt: 56 sider. Uge 44 (30. oktober): Platon og retfærdighedsbegrebet Platon, Staten. (41sider.) Forst, Two Images of Justice. (21 sider.) I alt: 63 sider. Uge 45 (6. november): Machiavelli og magtbegrebet Machiavelli, Fyrsten. (30 sider.) Foucault, Viljen til Viden. (22 sider.) I alt: 52 sider. Uge 46 (13. november): Hobbes og suverænitetsbegrebet Hobbes, Leviathan. (30 sider.) Schmidt, Politisk Teologi. (26 sider.) I alt: 56 sider. Uge 47 (20. november): Wollstonecraft og frihedsbegrebet Wollstonecraft, A Vindication of the Rights of Woman. (31 sider.) Berlin, To slags frihed. (27 sider.) I alt: 58 sider. 9

10 Uge 48 (27. november): Rousseau/Smith og lighedsbegrebet Rousseau, Afhandling om Ulighedens Oprindelse. (36 sider.) Smith, Nationernes Velstand. (12 sider.) Johnston, Introduction. (4 sider.) I alt: 52 sider. BEMÆRK! Denne forelæsning vil også give en kort introduktion til opgaveskrivning i politisk teori. Uge 49 (4. december): Kant og kritikbegrebet Kant, Grundlæggelse af Sædernes Metafysik. (21 sider.) Kant, Besvarelse af Spørgsmålet: Hvad er Oplysning? (9 sider.) Mahmood, Religious Reason and Secular Affect. (20 sider.) I alt: 50 sider. BEMÆRK! Opgavespørgsmål til skriveøvelse udleveres. Uge 50 (11. december): Politisk teori i en globaliseret verden: reformation eller revolution? Hegel, Herre-slave dialektik. (8 sider.) Fanon, Black Skin/White Masks. (36 sider) I alt: 44 sider. Aflveringsfrist for skriveøvelse er 15. december kl