Parlamentsberetning

Transkript

1 Parlamentsberetning af MEP Ole Krarup til Folkebevægelsen mod EUs landsmøde oktober 2006 på Tranbjerg Skole ved Århus Folkebevægelsen mod EUs parlamentsmedlem Ole Krarup deltog aktivt i forårets kampagne for debat om Europas fremtid - på større konferencer i Odense og København samt på gadeplan som her på Københavns Hovedbanegård den 9. februar. Foto: Jeffery Richt

2 Parlamentsberetning Parlamentsberetning af Ole Krarup til landsmødet oktober 2006 STAB OG PRAKTISKE ARBEJDSRAMMER Her to år efter valget er jeg fortsat Folkebevægelsens eneste repræsentant i EUparlamentet. Staben i Bruxelles/Strasbourg består efter Lars Pedersens afgang 30. august 2006 af én fast medarbejder - Mette Tonsberg. Tue Sylvest fra FBs forretningsudvalg var praktikant fra februar til juli Mette arbejder primært med retlige og indre anliggender. Lars har i det forløbne år fulgt Parlamentets forfatningsudvalg, budgetkontrol- og industriudvalget. Tue arbejdede med en række forskellige sager, blandt andet handels- og udviklingspolitik. PARLAMENTSFUNKTIONERNE Mit hovedudvalg er Udvalget for Borgernes Friheder og Rettigheder. Desuden er jeg medlem af Budgetkontroludvalget. Endelig er jeg suppleant i Udvalget om Konstitutionelle Anliggender. EUs retskommissær Franco Frattini - her talende foran et banner med med både EU-stjerne og retfærdighedens gudinde - arbejder energisk sammen med det finske formandskab for flertalsafgørelser på al retspolitik. Foto: EU-kommissionen. Borgernes Friheder og Rettigheder EU har - særlig siden 11. september arbejdet på højtryk for at etablere apparater, der skulle virkeliggøre Nice-traktatens ord om EU som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed (forkortet til OFSR). Som de fleste andre EU-begreber er også dette i strid med en dansk forståelse: Frihed, sikkerhed og retfærdighed betyder på EU-sprog en intensivering af EU s politiovervågning og styrkelse af Europol. Fort Europa er derfor en langt mere dækkende betegnelse. Forslag og vedtagelser på retsområdet handler i disse år særlig om 1) at holde mennesker fra tredjelande ude og 2) samtidig internt at skabe fælles overvågningsapparater, efterforsknings- og straffesystemer, der ruster EU til kampen mod terror og anden grænseoverskridende kriminalitet. Nedenstående er blot enkelte eksempler fra EU s dagsorden det sidste års tid. Udvidelse af EU s overstatslige magt (fra søjle 3 til søjle 1) Øget magt over politi og retsvæsen var et af hovedpunkterne i den EU-grundlov, der blev aflivet af de franske og hollandske vælgere i Men det demokratiske Nej til EU-grundloven har ikke kunnet bremse Eurokraterne. I ly af sommervarmen tog det finske formandskab fat på sagen: nu da forfatningen ikke er trådt i kraft, foreslår finnerne, at man alligevel flytter politi- og retssamarbejdet fra den mellemstatslige del af samarbejdet (søjle 3) til den overstatslige del (søjle 1) ved hjælp af den såkaldte gangbro i Nicetraktaten. Forslaget er - uanset dets antidemokratiske karakter - teknisk set muligt. En virkeliggørelse ville betyde, at hele retsområdet bliver underlagt den fælles beslutningsprocedure og flertalsbeslutninger i Rådet - underforstået: det skal være slut med, at et enkelt land kan blokere for, at de andre lande går videre - EU-grundlov eller ej. Det finske formandskab forventer svar på, hvordan EU s justitsministre forholder sig til forslaget i løbet af efteråret, og trods indsigelser fra flere regeringer på

3 rådsmødet i september, er sagen stadig uhyggeligt aktuel. Men for at forslaget kan blive til virkelighed kræver det, at alle medlemslande stemmer for - og i skrivende stund stiller flere lande, herunder Tyskland sig tøvende overfor forslaget. Jeg følger sagen nøje og har indtil videre stillet spørgsmål til justitsminister Lene Espersen om, hvad en eventuel vedtagelse af det finske forslag vil komme til at betyde for den danske retsundtagelse. Folkebevægelsen fastholder, at en overførelse af politi-sagerne til EU søjle 1 er en ophævelse af den danske undtagelse. Derfor kræver planen en dansk folkeafstemning Strafferetlige sanktioner på alle områder? Skal EU alligevel have lov til at fastsætte straffebestemmelser for overtrædelse af miljø-retten, når nu Traktaten ikke giver lov til det? Ja, sagde EF-domstolen i en skelsættende sag sidste efterår. Det tog efterfølgende ikke Kommissionens embedsmænd lang tid at skrive et notat, hvori man udvider EF-domstolens fortolkning til også at omfatte andre områder end miljøretten - i princippet sætter kun fantasien grænser for, hvilke områder EU selv kan straflovgive om i fremtiden, hvis Kommissionens opfattelse vinder bred opbakning. Og noget tyder på, at vinden blæser i Kommissionens retning. Den 14. juni i år stemte Parlamentet om sagen: 516 stemte for Kommissionens opfattelse, 130 imod og 7 hverken/eller. Bl.a. denne afstemning har givet Kommissionen blod på tanden, og indtil videre er der forlydender om, at Kommissionen arbejder på ca. 10 forslag om indførelse af strafferetlige sanktioner på andre områder end miljøet. Schengen II Udvidelsen af Schengen Information Systemet er en af de andre varme kartofler på dagsordenen dette efterår. Officielt lyder begrundelsen for at ændre (læs: udvide) systemet, at det er nødvendigt for at få de 10 nyeste medlemslande med i systemet/databasen. Og for at gøre systemet klar til de 10 nye lande, foretages bl.a. følgende ændringer: kredsen af personer med adgang til systemet udvides (Europol, Eurojust, myndigheder med ansvar for registrering af køretøjer skal have adgang), den europæiske arrestordre kommer til at figurere i systemet, reglerne for videregivelse til tredjelande er uklare, biometriske oplysninger (særlig fingeraftryk) introduceres - for blot at nævne nogle af nyhederne, der alle går i retning af indsamling af flere oplysninger til brug for flere og flere formål, herunder ikke mindst en styrkelse af EU s magt over for borgerne. Hvor er retssikkerheden, herunder beskyttelse af borgerne henne? Det korte svar er, at EUmagt og retssikkerhed i praksis er uforenelige størrelser. VIS - Visum Information Systemet SIS har en lillesøster, populært kaldet VIS, der dækker over forkortelsen Visum Information Systemet. I modsætning til SIS eksisterer VIS ikke endnu. Formålet med VIS er at undgå visa shopping, hvilket vil sige, at den samme person - efter at have fået afslag fra et EU land - ansøger om visum andre steder i EU. Ideen er, at de nationale myndigheder samler oplysninger om visumansøgninger, herunder ansøgernes fingreaftryk (kun korttids ophold) i en national database, N-VIS. Oplysningerne sendes ligeledes til en central database, C-VIS, som der kan søges i (om X tidligere har søgt og fået afslag på indrejse). VIS henter dermed en del inspiration fra SIS. Det er meningen, at databasen skal huse oplysninger om 20 millioner ansøgninger pr. år, hvilket betyder en samling af 70 millioner fingreaftryk i løbet af 5 år - man tager fingreaftryk af alle ansøgere og gemmer dem i den centrale database for at forsøge at modvirke, at ansøgere snyder med/bytter identitet. Ligesom SIS er blevet gradvis udvidet, har formålet med VIS ændret sig, allerede inden databasen er på plads. I starten talte man om at ville forbedre den fælles visumpolitik. Nu taler man mere om at bekæmpe terrorisme og illegal indvandring, hvilket også fremgår af et tillægsforslag til VIS om at give de Arkivfoto: NOTAT

4 Efter en dom ved EF-domstolen blev EU-kommissionens og Rådets aftale med USA om udlevering af passageroplysninger ophævet. Men Rådet arbejder videre med en ny aftale. Foto: EU-Kommissionen. Franz- Hermann Brüner myndigheder i medlemsstaterne, der har ansvaret for den indre sikkerhed, og Europol adgang til VIS-databasen. Udlevering af passageroplysninger (PNR) til USA Midt i al den retssikkerhedmæssige elendighed, er der et enkelt lys: PNR sagen. Terrorangrebene på USA den 11. september 2001 fik som bekendt vidtrækkende lovgivningsmæssige konsekvenser. I forholdet mellem EU og USA er det bl.a. blevet til en aftale om, at alle passagerer, der flyver fra et EU-land til USA, skal aflevere en række personfølsomme oplysninger kaldet Passenger Name Record (PNR). EU-Parlamentet udtalte sig negativt overfor aftalen, idet et flertal gav udtryk for, at den stred mod EU s egne databeskyttelsesregler. Det mente hverken Kommissionen eller Rådet, sidstnævnte underskrev aftalen uden at lytte til Parlamentets kritik. Parlamentet gik derfor til EF-domstolen, der ved dom af 30. maj gav Parlamentet medhold i at, Kommissionen havde valgt et forkert retsgrundlag (søjle 1), og aftalen derfor var ulovlig. EF-domstolen tog derimod ikke stilling til, om aftalen tillige var i strid med andre regler (databeskyttelse). Aftalen blev ophævet den 30. september. Men USA kræver fortsat, at passageroplysninger udleveres. Og hvis udlevering nægtes, vil USA sandsynligvis nægte fly fra EU landingstilladelse. Derfor forhandler Rådet i disse dage på en ny aftale, denne gang sandsynligvis på grundlag af søjle 3. Man har derimod ikke har tænkt sig at ændre aftalens indhold. Der vil derfor fortsat være problemer med bl.a. databeskyttelse. Sagen er derfor ikke slut. Der kan vise sig basis for en fornyet domstolsprøvelse - som gerne skulle finde sted ved nationale domstole, helst danske! Budgetkontrol Strasbourg og rejsecirkus: Den mest kontroversielle sag i løbet af året har været overbetalingen for leje af Parlamentets bygninger i Strasbourg. Igennem en årrække har Strasbourg kommune taget langt mere for lejen end den pris, de selv har betalt til et hollandsk selskab, der ejer bygningerne. Ved redaktionens slutning var undersøgelserne fortsat i gang, særligt gennem et nedsat undersøgelsesudvalg, men det ser ud til at have drejet sig om en overbetaling på mindst 200 mio. kroner. Jeg har støttet den igangværende kampagne for at standse parlamentets rejsecirkus ; det kan ske ved at afskaffe de månedlige samlinger i Strasbourg; arbejdet foregår gennem den såkaldte der har indsamlet mere end 1 million underskrifter. Disse underskrifter får sandsynligvis ikke den ønskede virkning, eftersom Frankrig har vetoret og sikkert ikke vil opgive Strasbourg (i deres øjne er det Bruxelles, der skulle lukkes). Men uanset at det er et spil for galleriet, er det med til at åbne øjnene for dette vanvid, der er anslået til at koste skatteyderne 1,5 mia. kroner i ekstraomkostninger om året! Indtil for få år siden var det kun unionsmodstandere, der kunne gennemskue vanviddet, men nu er det en stor del af alle Parlamentets medlemmer. Dog ikke et flertal. Det viste sig ved afstemningen 26. september, da mindre end 104 (ud af 732) medlemmer stemte for, at parlamentet ikke skulle købe parlamentsbygningerne i Strasbourg på nuværende tidspunkt. OLAF: Genudnævnelsen af OLAFs generaldirektør har Franz-Hermann Brüner har ligeledes været et varmt tema. Han var ikke nogens favorit, men alligevel lykkedes det ham at blive valgt for en ny periode af Rådet. Der er mistanke om, at han har en kompromitterende viden om nogen, der ikke havde lyst til at få ham afskediget. Der er manglende beviser i sagen, men der arbejdes fortsat med at finde nye oplysninger.

5 Konstitutionelle anliggender Tænkepausen har været et stort nederlag for hovedparten af udvalget, mens resten af os har opfattet det som en stor sejr, at Frankrig og Holland stemte nej. I 2007 kan vi forvente at opleve yderligere forsøg på genoplivning, men det er nok kun dette udvalg som stadig taler om det som en realistisk mulighed. Andre sager med relevans for parlamentet Servicedirektivet Et af de mest omfattende lovforslag, der i de sidste par år har været under behandling, er direktivet om fri udveksling af serviceydelser. Jeg var medunderskriver på en lang række ændringsforslag under Parlamentets førstebehandling og afstemning den 16. februar, herunder et krav om at så mange servicesektorer som muligt skulle undtages, og desuden at der skal indføres et værtslandsprincip - til afskaffelse af kommissionens oprindelseslandsprincip, der betyder at lovgivningen i servicevirksomhedens hjemland skal lægges til grund for virksomheden. Direktivforslaget er nu på vej til andenbehandling, og det vil igen blive et højtprioriteret emne. Kontoret i Bruxelles har arbejdet effektivt med sagen og stod også bag Folkebevægelsens Servicedirektiv-pjece, der samlet er trykt i 7000 eksemplarer. En særlig side på Folkebevægelsens hjemmeside er løbende blevet opdateret med de seneste nyheder set fra et EU-perspektiv. Adressen er Salmonella-spørgsmålet Et spørgsmål til Kommissionen om muligheden for at indføre begrænsninger af salmonellakød, gav det mest interessante svar i mine 12 år i Parlamentet. Kommissionen bekræftede muligheden, og dette har senere medført, at Regeringen officielt søger at udnytte denne mulighed. Transport af atomaffald En mindre sag før sommerferien handlede om transport af atomaffald, særlig til Rusland. Selv om der er meget usikre garantier for ansvarlig opbevaring, valgte Parlamentet at støtte muligheden for eksport. Om disse og andre sager henvises til Folkebevægelsens og min egen hjemmeside samt Folk i Bevægelse. KOMMUNIKATION OG HJEMMESIDER Bruxelles-kontoret bidrager fortsat fast til Folk i Bevægelse med klummen Nyt fra Parlamentet og derudover en række artikler og baggrundsinformation, særlig om EU-grundloven og retlige- og indre anliggender. Desuden opdaterer kontoret min hjemmeside Udover og (der kommer fortsat næsten dagligt bestillinger på bogen EU-forfatningen gennemgang og konsekvenser) er Euro Håndbogen nu gjort tilgængelig i en ny version på Det er muligt for alle at bidrage med yderligere information for at sikre at Folkebevægelsen er klar til en mulig ny folkeafstemning om euroen. Tue Sylvest har haft ansvaret for at opdatere og samtidig med denne opdatering er siden blevet flyttet til et nyt webhotel, der vil gøre fremtidige opdateringer nemmere. Demonstration mod servicedirektivet i Strasbourg i februar Foto: Julia Garlito Y. Romo Folkebevægelsens kontor i Bruxelles har bidraget til oplysningsarbejdet i Danmark - ikke mindst i forhold til udgivelsen af pixibøger som denne om EUs retspolitik.

6 FREMTIDEN Der er fortsat vigtige sager med tilknytning til retsundtagelsen på dagsordenen i det kommende år. Det vigtigste punkt er det tidligere omtalte forslag fra det finske formandskab. Hvorvidt finnerne har held til at komme igennem med deres planer om at flytte resten af søjle 3 (politi- og strafferetssamarbejdet) til søjle 1 vil antagelig vise sig i løbet af de kommende måneder. Derudover har terrorbekæmpelse fortsat høj prioritet for EU s justitsministre, men også spørgsmålet om en fælles politik for flygtninge- og indvandrere trænger sig på i lyset af det store antal mennesker, der hvert år forsøger at komme ind i Fort Europa fra syd. Servicedirektivet vil naturligvis også være et vigtigt emne. Bruxelles, oktober 2006 Ole Krarup NB: Billedteksterne er ikke en del af Ole Krarups parlamentsberetning.