Regnskab & årsberetning 2014

Transkript

1 Kapitel 1 Kapitel 2 Kapitel 3 Kapitel 4 Kapitel 5 Kapitel 6 Regnskab & årsberetning 2014

2 Borgmesterens forord Årsberetningen er en anledning til at gøre status på året der gik. Ikke bare på den økonomiske del men også på resultaterne indenfor kommunens mange velfærdsområder. Økonomisk set er regnskabsresultatet positivt. Der er styr på kommunens økonomi og regnskabsopgørelsen viser et overskud på 38 mio. kr., hvilket er 131 mio. kr. bedre end forventet i budgettet. Arbejdet med den økonomiske politik går som forventet og måltallene for 2014 i forhold til likviditet og gæld er opfyldt har været et begivenhedsrigt år på mange områder med drøftelser om skole- og dagtilbudsstruktur, implementering af folkeskolereformen og reformer på beskæftigelsesområdet og meget mere. Det blev også Socialtilsynets første år. Som ny borgmester var det en af mine første gerninger at indvi Socialtilsyn Syd, og det er en glæde at kunne byde en helt ny arbejdsplads med 85 medarbejdere velkommen i Ringe. Det har også været et år med udfordringer. Det gjaldt ikke mindst, da Danish Crown i starten af 2014 meddelte, at de ville stoppe deres produktion i Faaborg. Det betyder tab af værdifulde arbejdspladser. Men vi brugte også året på at finde svaret på vores udfordringer med faldende befolkningstal og vigende antal arbejdspladser i kommunen. Vi fik i løbet af året formuleret en ny udviklingsstrategi Sammen om nødvendige forandringer, som blev godkendt i kommunalbestyrelsen primo Målet er 2000 flere borgere i kommunen ved udgangen af 2030, og det vil kræve, at vi som kommune går i tæt samarbejde med vores borgere og virksomheder om sammen at skabe de udviklingstiltag, der skal styrke vores evne til at tiltrække nye borgere. En af årets populære begivenheder var indvielsen af havnebadet i Faaborg. Havnebadet blev taget i brug i foråret 2014, og det blev hurtigt populært. Havnebadet er et godt eksempel på et udviklingstiltag, der er med til at gøre vores kommune et endnu mere attraktivt sted at bo, og det dannede også en naturlig og flot ramme for årets Faaborg Outdoor Event. Samlet set kom vi ud af 2014 med et godt resultatet, og det er et godt fundament for arbejdet med implementering af udviklingsstrategien. Jeg ser frem til, at vi også i de kommende år kan være sammen om at bidrage til at skabe en forsat positiv udvikling. Faaborg-Midtfyn Kommune, den 17. april 2015 Borgmester Christian Thygesen Årsberetning 2014 Side 2

3 Ledelsens påtegning Økonomiudvalget har den 4. maj 2015 aflagt årsregnskab for 2014 for Faaborg-Midtfyn Kommune til kommunalbestyrelsen. Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i Indenrigs- og Sundhedsministeriets Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, så årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. I henhold til styrelseslovens 45 overgiver kommunalbestyrelsen hermed regnskabet til revision. Faaborg-Midtfyn Kommune, den 4. maj 2015 Borgmester Kommunaldirektør Årsberetning 2014 Side 3

4 Regnskab 2014 i store træk Faaborg-Midtfyn Kommune kom ud af 2014 med et godt årsresultat og det til trods for nogle knap så gunstige rammevilkår. I det følgende vil centrale punkter i regnskabet og kommunens økonomistyring blive gennemgået ligesom kommunens rammevilkår for 2014 opridses. Resultatet Nedenstående tabel viser årets resultat sammenholdt med det oprindelige budget og det korrigerede budget. Resultatet af den ordnære drift defineres som kommunens driftsudgifter og indtægter lagt sammen. Driftsudgifter er udgifter til den løbende drift af kommunens institutioner, skoler, plejehjem mv. De primære indtægter i kommunen stammer fra skatter, tilskud og mellemkommunal udligning. Resultatet viser et overskud på 191,1 Mio. kr. Det svarer til en forbedring i forhold til det oprindelige budget på 65,8 mio. kr. og 113,2 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. En del af overskuddet på den ordinære drift bruges til finansiering af anlæg. Anlæg vedrører bl.a. udgifter til større renoveringer samt ny- og ombygninger. Tillægges udgifterne til anlæg er resultatet et overskud på 38,2 mio kr. Det er en forbedring i forhold til det korrigerede budget på 130,9 mio. kr. En stor del af forbedringen set i forhold til det korrigerede budget skyldes aftaleholdernes (dvs. skoler, institutioner og andre bevillingsområder) opsparede midler. Aftaleholderne har således mulighed for at føre overskud med til året efter. Fra 2014 til 2015 drejer det sig om 92,407 mio. kr. på driften. Over- og underskud på de forskellige velfærdsområder Driftsudgifterne for regnskab 2014 udgør i alt 2.885,4 mio. kr. Der er hermed et overskud set i forhold til det korrigerede budget på 115,1 mio. kr. Nedenstående diagram viser de enkelte fagområders afvigelser til det oprindelige og det korrigerede budget. Som det fremgår, har alle områder holdt sig indenfor det korrigerede budget. Årsberetning 2014 side 4

5 Forskel i pct. mellem regnskab og oprindeligt og korrigeret budget pr. fagområde Fagområdernes overskud er kort forklaret i nedenstående. For uddybende bemærkninger henvises til regnskabsoversigterne for de enkelte områder. Direktion og Stabe har samlet set et mindreforbrug i forhold til det oprindelige budget på 35,3 mio.kr. og 15,667 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Mindreforbruget skyldes bl.a. overførte beløb fra tidligere år, overskud på barselspulje og forsikringspulje samt merindtægter vedrørende refusion for særligt dyre enkeltsager. Regnskabet for Pleje og omsorg viser et mindreforbrug på 6,350 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Afvigelsen skyldes primært udskudt igangsættelse af akutteam i den kommunale sygepleje, mindreforbrug vedr. projekt løft af ældreområdet samt overført overskud fra Social og arbejdsmarkedsområdet har en afvigelse på 55,497 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Afvigelser vedrører forsikrede ledige, førtidspension og den aktive beskæftigelsesindsats. Budgettet er korrigeret i forbindelse med årets budgetopfølgninger, således at mindreforbruget i forhold til korrigeret budget er på 26,753 mio. kr. En del af overskuddet (12,635 mio. kr.) søges overført til 2015 bl.a. til efterregulering af beskæftigelsestilskuddet på finansieringssiden. På området Børn dagtilbud udviser regnskabet et samlet mindreforbrug på 5,038 mio. kr. Mindreforbruget skyldes primært, at der har været passet færre børn end forventet ved budgetlægningen. For fagområdet Børn undervisning udviser regnskabet et mindreforbrug på 16,826 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. En stor del af mindreforbruget skyldes overførsel fra 2013 til 2014 på i alt 18,162 mio. kr. Regnskabet for Børn og Ungerådgivningen (eksl. Socialtilsynet) viser et samlet overskud på 8,9 mio. kr. Den primære grund hertil er det overførte overskud fra Dog vedrører kr. mindreforbrug vedr. befordring i forbindelse med hjemkørsel fra SFO for handicappede børn og unge. Restbeløbet på 8,3 mio. kr. tilbagestår i BUR som sikkerheds- og omstillingspulje i forbindelse med investering i yderligere forebyggende foranstaltninger samt imødegåelse af dyre anbringelser. Regnskabet for Socialtilsyn Syd viser et samlet overskud på 5,049 mio. kr. Tilsynets første år har budt på udfordringer i at nå de tilsynsopgaver, der er dimensioneret med. Det giver udslag i at man Årsberetning 2014 side 5

6 har nået 30 procent af re-godkendelserne mod forventet 50 procent. De resterende 70 procent forventes gennemført i Ligeledes er der overført feriepenge fra de virksomhedsover-dragende kommuner på 2,829 mio. kr. Plan og Kulturs regnskab 2014 udviser et overskud på 9,935 mio. kr. Det skyldes bl.a. tidsforskydninger i en række opgaver, herunder revidering af vandløbsregulativer, vedligeholdelsesopgaver i forhold til Faaborg Svømmehal, energibesparelser m.fl. Endvidere opspares egenfinansieringen i grøn vækst projekt, til renovering af Helios og en række andre projekter. Området Teknik omfatter Fagsekretariat Teknik, Intern Drift og Faaborg Havn. Der er et underskud i forhold til oprindeligt budget, men et overskud på 4,522 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Det skyldes primært at budgetterne vedrørende central organisering af bygningsvedligehold og service-/pedelfunktion er flyttet til det tekniske område efter vedtagelsen af budget Regnskab 2014 på Sundhed og Handicapområdet udviser et samlet mindreforbrug på 16,156 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Langt størstedelen af årets mindreforbrug kommer fra Fagsekretariatet og vedrører mellemkommunale betalinger. Overførsler Som et vigtigt element i økonomistyringen har kommunens aftaleholdere, dvs. daginstitutioner, skoler, fagsekretariater m.fl., mulighed for at overføre et merforbrug mellem årene på op til 4 pct., ligesom der kan overføres et ubegrænset overskud. Der er opgjort et samlet overskud på netto 115,146 mio. kr. på driften ved udgangen af Heraf søges 92,407 mio. kr. overført til Til sammenligning blev der overført 88, 96 og 92 mio. kr. de tre foregående år. Udviklingen i de akkumulerede over- og underskud samt nettooverførsler Enkelte aftaleholdere er kommet ud af 2014 med et merforbrug på over 4 pct. Handleplaner er udarbejdet eller under udarbejdelse for de pågældende aftaleholdere. Årsberetning 2014 side 6

7 Anlæg Det har været et fokusområde i 2014 at sikre en større udmøntning af anlægsbudgettet. I 2013 var forbrugsprocenten på anlæg (ekskl. jordpuljen) 81,7% ved regnskabets afslutning. I 2014 er forbrugsprocenten 93,4. Det er hermed lykkedes i højere grad at gennemføre de budgetlagte anlæg. Forbrugsprocent i forhold til korrigeret netto-anlægsbudget - regnskab (ekskl. jordpulje) Det er i årene fremover forsat et fokusområde at sikre gennemførelse af anlæg, da der er stor politisk bevågenhed om de enkelte anlægsprojekter, som bl.a. skal understøtte arbejdet med udviklingsstrategien og sikre en effektiv drift. Det er desuden vigtigt at gennemføre de aftalte anlægsinvesteringer af hensyn overholdelse af den årlige økonomiaftale mellem KL og regeringen. Likviditet Kommunens gennemsnitlige likviditet har varieret mellem 208 og 258 mio. kr. hen over året. Målsætningen på 150 mio.kr. er hermed opfyldt. Jævnfør nedenstående diagram, så er målsætningen om en ultimo beholdning på 50 mio. kr. ligeledes opfyldt. Årsberetning 2014 side 7

8 Udviklingen i kommunens gennemsnitlige likviditet og ultimo beholdning (mio. kr.) Det skal bemærkes, at kommunen fra 2014 har valgt at anvende muligheden for repobelåning af obligationsporteføljen. Indregnes denne del, er den likvide beholdning ultimo mio.kr. Det er 100 mio. kr. ekstra end efter opgørelsesmetoden i diagrammet. De 100 mio.kr. ekstra modsvares dog af en tilsvarende forøgelse af kommunens kortfristede gæld. Den øvrige forbedring i likviditeten fra primo 2014 til ultimo 2014 skyldes forskydninger mellem årene herunder aftaleholdernes mulighed for at overføre overskud til året efter. Gæld Kommunens langfristede gæld ultimo 2014 (eksklusive ældreboliger, lån til byfornyelse og finansielt leasede aktiver) er opgjort til 462,715 mio. kr. Dermed overholdes Faaborg-Midtfyn Kommunes målsætning om en langfristet gæld på maksimalt 500 mio. kr. Medregnes lån til ældreboliger, byfornyelse samt finansielt leasede aktiver udgør den samlede langfristede gæld 504,836 mio. kr. eller ca kr. pr. indbygger. Til sammenligning udgør den gennemsnitlige langfristede gæld for kommunerne i hele landet ca kr. pr. indbygger 1. januar Tillægsbevillinger For så vidt angår tillægsbevillinger, så afgives de primært på driften i forbindelse med de kvartalsvise budgetopfølgninger. Nedenstående oversigt viser tillægsbevillinger afgivet ved de tre budgetopfølgninger i Årsberetning 2014 side 8

9 Som det fremgår, er der sammenlagt givet tillægsbevillinger til de tre budgetopfølgninger for 1,225 mio. kr. Hertil kommer en tillægsbevilling fra Kommunalbestyrelsens møde den på kr. vedrørende budget til tilsyn på skoler. Det er kommunens økonomiske politik ikke at give kassefinansierede tillægsbevillinger. Ovenstående nettobevilling på 1,225 mio. kr. skal dog ses i sammenhæng med, at der i budgetopfølgningen pr indgår en negativ efterregulering af beskæftigelsestilskuddet for 2013 på i alt 10,116 mio. kr. Til sammenligning var der et mindreforbrug på de forsikrede ledige i 2013 på i alt 19,5 mio. kr., som blev tilført kassen. Finansiel strategi Som en central del af den finansielle strategi er der fastlagt nogle overordnede rammer for investering af kommunens kapital, herunder fastlæggelse af hvor stor en andel de enkelte aktiv klasser må udgøre jævnfør tabellen. Ved valg af investeringsforeninger stilles der krav om etiske investeringer. Konkret ønsker Faaborg-Midtfyn Kommune at sikre, at kommunens finansielle dispositioner ikke krænker bredt anerkendte og internationale konventioner og normer, herunder at investeringer screenes ud fra FN s principper om ansvarlige investeringer. Det samlede afkast i 2014 udgjorde 12,725 mio. kr. eller 4,2 pct. Til sammenligning udgjorde afkastet 1,6 pct. året før. Faaborg-Midtfyn Kommune havde ved udgangen af ,577 mio. kr. i forvaltning fordelt hos henholdsvis Nordea og SEB. Fordelingen på aktivklasser var følgende: Årsberetning 2014 side 9

10 Fordeling på aktivklasser ultimo 2014 Overholdelse af servicerammen I den årlige økonomiaftale mellem KL og regeringen udmeldes en samlet ramme for kommunernes serviceudgifter det pågældende år også kaldet servicerammen. Kommunernes serviceramme beregnes med udgangspunkt i den fastsatte serviceramme for indeværende budgetår korrigeret for ændrede løn- og prisforudsætninger samt enkelte øvrige forhold som fremgår af økonomiaftalen. Hvis kommunerne ikke overholder den i økonomiaftalen fastsatte serviceramme iværksættes økonomiske sanktioner overfor kommuner. Faaborg-Midtfyn Kommunes servicedriftsramme er opgjort til 2.030,130 mio. kr. i Til sammenligning viser regnskabet et forbrug på 2.017,933 mio. kr. inden for servicedriftsområdet, hvilket er 12,197 mio. kr. under rammen. Det forventes ikke at kommunerne under ét bruger mere på den kommunale velfærd end fastsat i servicerammen. Regnskabssanktionen forventes derfor heller ikke at blive taget i anvendelse. Personale Udgifter til personale udgør en stor del af det kommunale regnskab. Antallet af ansatte er primært indenfor de store velfærdsområder som ældreområdet, handicap, dagtilbud og undervisning. Følgende diagram viser antallet af ansatte omregnet til heltidsansatte fordelt på hovedfunktioner. Årsberetning 2014 side 10

11 Personale omregnet til heltidsansatte 2013 og 2014 pr. hovedfunktion Til regnskab 2014 var der 3456,6 heltidsansatte i kommunen mod 3427,1 til regnskab Det er en stigning på 29,5. Dette skal ses i sammenhæng med at kommunen pr overtog opgaven med Socialtilsynet. Tilsynet har i 2014 haft 67,6 medarbejdere. Der er stor fokus på medarbejdernes fravær. Siden 2010 har fraværet været faldende i Faaborg- Midtfyn Kommune. Dette fald er forsat fra 2013 til 2014 fra 5,6 pct. til 5,5 pct. Fraværet varierer mellem de forskellige områder, bl.a. som følge af arbejdets art. Fraværsprocent 2013 og 2014 pr. fagområde Årsberetning 2014 side 11

12 Udvalgte nøgletal 80% kvindelige ansatte 20% mænd Gennemsnitsalderen for de ansatte er 46 år for tredje år i træk. Lønudviklingen er på 3%,mod 1,1% i 2013 Personaleomsætning 15,1% mod 14,9% i landsgennemsnit (Kilde: Kommunernes og Regionernes Løndatakontor) Befolkning Det faktiske befolkningstal pr. 1. januar 2015 er på borgere, svarende til et fald fra 2014 til 2015 på 129 borgere. Udviklingen er med til at presse kommunens økonomi, da folketallet ud over at falde også ændrer på demografien, således at der bliver færre i den erhvervsaktive alder. Denne udvikling ses ikke i samme omfang på landsplan, hvor der samlet set i gruppen af årige og årige er en fremgang i Udviklingen i retning af flere ældre ses både på landsplan og i Faaborg-Midtfyn Kommune, men er dog mere omfattende i Faaborg-Midtfyn Kommune i grupperne årige og +80-årige. Den demografiske udvikling i form af stadig flere ældre og færre i den erhvervsaktive alder, vil sætte Faaborg-Midtfyn Kommunes økonomi under pres de kommende år. Faaborg-Midtfyn Kommune har i forvejen et lavt udskrivnings- og beskatningsgrundlag sammenholdt med Region Syddanmark og hele landet. Årsberetning 2014 side 12

13 Tværfaglige samarbejder Det er en konstant opgave at optimere og udvikle de enkelte fagområder, men vores organisations udvikling er afhængig af stærke samarbejder, hvor vi bringer vores respektive fagligheder i spil i en tværfaglig kontekst. Det er ofte her, der kan findes god synergi og stærke løsninger. I 2014 har der blandt andet fundet tværfaglige samarbejder sted i disse sammenhænge: Ny udviklingsstrategi Et meget væsentligt tværfagligt samarbejde i 2014 var udarbejdelse af den ny udviklingsstrategi Sammen om nødvendige forandringer. Udviklingsstrategien blev vedtaget i starten af Udgangspunktet for arbejdet med strategien var et grundigt analysearbejde og anbefalinger fra en Tænketank på erhvervsområdet. De blev brugt til at identificere en række udfordringer, der skulle imødekommes, men pegede også på en række potentialer, som kunne vise vejen til at vende udviklingen med et fald i både antal arbejdspladser og borgere. Plan og Kultur bidrog i dette arbejde med udarbejdelse af en baggrundsanalyse, ligesom de var tovholder på de eksterne analyser. I løbet af efteråret fandt en lang række borgerinddragende tiltag sted, og den nye udviklingsstrategi er således født i dialog hvilket giver rigtig god mening, eftersom den kalder på, at borgerne og virksomhederne påtager sig et medansvar for at skabe udvikling i vores kommune. På de forskellige dialogmøder var der skabt rammer for, at mange kunne få mulighed for at komme til orde, og det betød, at der blev brugt mange administrative ressourcer fra bl.a. Plan og Kultur, HR & Innovation og Fællessekretariatet på disse møder. Et af dialoginitiativerne var et dialogmøde på Facebook, hvor der blandt de deltagende politikere og borgere var et stort engagement og god stemning. Det var første gang vi benyttede et socialt medie som ramme for et dialogmøde, men evalueringen var positiv, så de sociale kanaler vil være et godt supplement til vores fremtidige dialog med borgerne. For at nå målet om 2000 flere borgere i 2030 er der brug for at bringe flere ressourcer i spil end dem vi rummer i kommunen. Der er brug for at få både borgere og virksomheder i spil. Målet for den fælles indsats er blandt andet at skabe stærke rammer for det gode liv, så vi kan fastholde vores nuværende og tiltrække nye borgere. Nyetableret erhvervsenhed Internt i kommunen har der været særligt fokus på etablering af et fagligt netværk af nøglemedarbejdere på tværs af fagområder med det formål at sikre en ensartet forståelse og kultur omkring virksomhedsservice, og dermed i fællesskab at skabe en kvalificering af selve kommunens virksomhedsservice. Med et stort antal daglige kontakter har Social og Arbejdsmarkeds service og ydelser stor betydning for virksomheders oplevelse af Faaborg Midtfyn Kommune, og området har derfor naturligt været en del af den nystartede erhvervsenhed fra opstartstidspunktet. Folkeskolereformen Et af formålene med folkeskolereformen har været, at skolerne i højere grad åbner sig overfor det omgivende samfund ved at inddrage lokale aktører eksempelvis inden for kultur og fritid. Det har i vores kommune ført til flere spændende samarbejder internt i vores organisation: Udvikling af en Kulturel rygsæk I alle folke- og friskoler startede vi med at fylde indhold i den kulturelle rygsæk i Børnene har været i gang med unikke læringsforløb inden for sang, dans og musik, som de dels prøver på egen krop, og dels får i form af kulturelle oplevelser på et nationalt højt niveau. Formålet med projektet er at give eleverne mulighed for at lære kulturens sprog ved Årsberetning 2014 side 13

14 at præsentere dem for og give dem mulighed for at fordybe sig i - kunstens forskellige udtryk og den fælles kulturarv. De første undervisningsforløb blevet afviklet for elever i indskolingen (0.-3. klasse) indenfor temaerne teater, musik samt sang og opera. Der har været stor tilfredshed med projektet blandt de involverede parter, og i de kommende skoleår udvides den kulturelle rygsæk med undervisningsforløb til eleverne på de øvrige klassetrin. Dette vil ske med aktiviteter indenfor moderne dans og ballet, kulturarv, arkitektur og design, billedkunst og street art, performance, film, litteratur og spoken word samt kunst og innovation. Valgfagssamarbejde i Faaborg Ungdomsskolen er næste skoleår tovholder for et valgfagssamarbejde mellem Ungdomsskolen og folkeskolerne i Faaborg by. Formålet er at give eleverne nye tilbud og dermed en mere spændende skolegang. Ungdomsskolen vil med disse tiltag understøtte folkeskolereformen. Musiskolen bidrager også til den nye folkeskole Musikskolen har med succes lagt væsentlige kræfter i nye tilbud til skoleelever som led i udmøntning af folkeskolereformen. Det nære sundhedsvæsen KL lancerede for to år siden begrebet Det nære sundhedsvæsen, som dækker over kommunernes indsats i forhold til de opgaver, som vi i disse år overtager fra regionerne. Det handler blandt andet om rehabilitering, patientuddannelse, sundhedsfremme og tidlig opsporing, hvor vi gør en indsats for at få fat i borgere med en given diagnose før de bliver syge det gælder eksempelvis diabetikere. De mange indsatser i Det nære sundhedsvæsen kræver et tæt samarbejde mellem Pleje & Omsorg og Sundhed & Handicap, og vi har gang i en lang række fælles tiltag, hvor vi blandet samarbejder om at sikre, at vores borgere oplever gode udskrivelser fra sygehuset, at borgerne undgår genindlæggelser og at vi forebygger uhensigtsmæssige indlæggelser. Samarbejdet mellem de to fagområder har betydet, at borgerne ikke ligger færdigbehandlet på sygehuset uden at kunne komme hjem, vi har fået et tættere samarbejde omkring borgere med psykiatriske problemstillinger og et tæt samarbejde om depotdriften herunder udvikling af velfærdsteknologiske løsninger, der kan gøre borgeren mere selvhjulpen. Kontanthjælps- og pensionsreformen Kontanthjælps- og pensionsreformen har fordret et tæt samarbejde mellem Social & Arbejdsmarked og Sundhed & Handicap, og de to fagsekretariater har arbejdet tæt sammen om at skabe rehabiliteringsforløb, der skal sikre beskæftigelse og forsørgelse til særligt udsatte med væsentlig nedsat funktionsevne. Dette samarbejde har samtidig styrket det arbejdsmarkedsrettede regionale fokus i den sundhedsaftale, der er blevet revideret i Årsberetning 2014 side 14

15 Fællessekretariatet Lancering af ny hjemmeside Jagten på effektive løsninger er en af de væsentlige opgaver for offentlige organisationer i disse år. Digitalisering er en af de veje vi bruger til at frigøre ressourcer, som kan bruges til de borgere, der i højere grad har brug for hjælp. Derfor er digitaliseringen af den offentlige sektor et væsentligt indsatsområde i disse år, og det handler om at flytte personlige henvendelser til digitale automatiske selvbetjeningsløsninger. Vores hjemmeside er kanal for vores mange selvbetjeningsløsninger og den skal naturligvis fremstå både indbydende og nem at anvende, når vi ønsker at borgerne digitalt skal finde svar på deres spørgsmål og betjene sig selv. I midten af februar 2014 lancerede vi derfor en ny hjemmeside, og vi benyttede lejligheden til at skifte navn fra til Med den nye side er vi gået fra et indhold på knap 3000 sider fordelt på niveauer til omkring 1300 sider på 5 niveauer. Den nye hjemmeside er dermed blevet mere overskuelig og brugervenlig, og det er med til at lette både borgernes og vores egen brug af siden. Både hjemmesidens design og opbygning bygger på brugerundersøgelser, og borgeren skulle derfor gerne have væsentligt nemmere ved at navigere rundt på den nye hjemmeside. Borgerdialog på Facebook Vi tog i 2014 en ny kanal for borgerdialog i brug, da vi holdt vores første dialogmøde på Facebook. Mødet blev markedsført i ugeaviserne i ugerne op mod mødet ligesom det blev annonceret på Facebook. Annoncerne skulle både skabe nysgerrighed og opmærksomhed om arrangementet, men de skulle også få flere til at synes godt om vores Facebookside. Den interaktion, der finder sted i form af likes, delinger, kommentarer og klik på opslaget har meget stor betydning for, hvor mange personer, der får vist opslaget. I perioden, hvor vi annoncerede mødet fik vi 112 nye likes på siden sammenlignet med 12 i den samme periode året før. Selve dialogmødet på Facebook gik rigtig godt. 44 borgere deltog med 152 spørgsmål og kommentarer, og i byrådssalen var de 15 deltagende politikere aktive og bidrog med 169 svar og kommentarer. Emnerne spændte bredt. Dialogen gik fra skolelukninger og ønske om fleksibel børnepasning over markedsføring af kommunen, asylcenter og ønsker om en bedre infrastruktur kom på banen i forhold til både broforbindelse til Als, offentlig transport, flere og bedre cykelstier, sejlplaner til øerne, trafiksikkerhed og bedre mobildækning. Der var positive tilkendegivelser fra de deltagende Facebookbrugerne og politikerne evaluerede ligeledes mødet positivt. Denne kanal vil umiddelbart blive brugt som et supplement til andre dialogformer, da den stadig har en snæver målgruppe. Men vi kom godt fra start og fik høstet nogle positive erfaringer. HR & Innovation Udarbejdelse af en ny udviklingsstrategi har fyldt en del i Vi har leveret konsulentunderstøttelse til arbejdet med at revidere strategien, men har også understøtter afholdelse af borgermøder og temamøder for det politiske niveau. Årsberetning 2014 side 15

16 Udviklingsstrategien har i høj grad sat retning for vores arbejde, og det har blandt andet betydet, at der er kommet fornyet fokus på et af vores ansvarsområder innovation, som nu indgår i koncernmålet for Der er stor opmærksomhed på, hvilken betydning kulturen i vores organisation har for implementeringen af den nye udviklingsstrategi, og det er HR & Innovations ansvar at medvirke til at skabe en kultur, der fremmer det udviklingsfokus, som strategien kalder på. Derudover har vi løbende fokus på arbejdsmiljøet i organisationen, og vi arbejder systematisk med screening for sygefravær og personaleomsætning, og der tages kontakt med områder, hvor der er afvigelser, der kalder på en nærmere forklaring. Økonomi I en tid hvor kommunernes økonomi er under pres som følge af ændret demografi og faldende skatteindtægter er god økonomistyring blevet endnu mere betydningsfuldt. Som økonomistab arbejder vi løbende på at udvikle og forbedre metoder og tilgange til økonomistyring er ingen undtagelse. Udvikling af budgetprocessen Økonomistaben er ansvarlig for processen omkring udarbejdelse af kommunens budget. Hvert år udarbejdes flere hundrede ændringsforslag (anlæg, drift og OE-forslag). Økonomistaben samler og videreformidler forslagene og for at lette både aftaleholdernes og vores eget arbejde, har vi i samarbejde med IT-staben udarbejdet en database til håndtering af de mange forslag. Udvikling af konsulent- og controllerfunktionen En anden af økonomistabens opgaver er at understøtte og rådgive aftaleholderne i deres rolle som budgetansvarlige. I 2014 har vi arbejdet på udvikling af Det gode konsulentbesøg. Retningslinjerne skal være med til at sikre en effektiv og tilstrækkelig rådgivning til aftaleholderne om økonomistyring, brug af indkøbsaftaler mv. Ligeledes har vi med afsæt i et samarbejdsprojekt med dagstilbudsområdet arbejdet på at optimere kvaliteten af økonomistyringen og blive mere præcise i skøn over forventet regnskab. Projektet har tilvejebragt en række konkrete erfaringer, som fremadrettet bruges i arbejdet med de øvrige områder. Ledelsesinformation I Økonomistaben er vi tovholder på et projekt med udbredelse af ledelsesinformation i kommunen. God ledelsesinformation kan være med til at understøtte aftaleholderne i deres styring af økonomien. I 2014 fik vi lavet en platform til ældre- og beskæftigelsesområdet, som fremadrettet kan bidrage med vigtige nøgletal til styringen og opfølgningen af områderne. Som en del af arbejdet med ledelsesinformation vil der endvidere blive igangsat et arbejde med effektmåling. Udbudspolitik og e-handelstrategi Brug af udbud og e-handel er også med til at bidrage til en mere effektiv kommunal organisation. Årsberetning 2014 side 16

17 Den 28. april 2014 besluttede Økonomiudvalget at erstatte kommunens udbudsstrategi til fordel for en ny udbudspolitik. Ud over at indeholde de overordnede retningslinjer for kommunens fremtidige arbejde med udbud, indeholder Udbudspolitikken også to helt nye tiltag; ITG-listen og den fælles fynske arbejdsklausul. ITG-listen skal forbedre Faaborg-Midtfyn Kommunes erhvervsvenlighed i forbindelse med indkøb af mindre håndværkerydelser og rådgivning i forbindelse hertil. Den fælles fynske arbejdsklausul har ligeledes til formål at lette erhvervslivets samarbejde med de fynske kommuner. Udbudspolitikken blev endeligt vedtaget den 17. februar Indkøb i den kommunale organisation kan hurtigt tage forholdsmæssigt meget tid og Faaborg- Midtfyn Kommune ønsker derfor i højere grad at handel foregår via e-handelsløsninger. Via dialog med ledere, målrettet undervisning af brugerne, oprettelse af en hotline, etc. er det i løbet af 2014 lykkedes at opnå en højere procentandel (fra 18 til 49 pct.) som e-handler i kommunen. Endvidere er mængden af små ordrer under 200 kr. faldet fra 29 pct. til 10 pct. Årsberetning 2014 side 17

18 Undervisning På vores 13 folkeskoler har vi i skoleåret haft elever fordelt på årgang. Den gennemsnitlige klassekvotient var 19,9 elever. Der er en væsentlig del af kommunens børn og unge, der går på en fri- eller privatskole. I skoleåret galt dette for 1897 elever, og det svarer til 31,3 % af det samlede elevtal. Derudover har vi haft to heldagsklasser med i alt 37 elever samt flere specialklasser med i alt 114 elever samt elever i regionale specialundervisningstilbud og andre kommuners specialskoler. Implementeringen af Folkeskolereformen har naturligvis fyldt meget i 2014, men der er også arbejdet med en række andre udviklingstiltag: Synlige læringsmål, udvikling af pædagogiske læringscentre, uddannelse af læringsvejledere, uddannelse af inklusionscoaches, kulturel rygsæk, SFO2, læsning og endelig samarbejdet med ungdomsuddannelser, herunder Campus Faaborg. Folkeskolereformen Den helt store opgave på undervisningsområdet har været realiseringen af folkeskolereformen, der trådte i kraft den 1. august Med reformen er der sket en række forandringer i elevernes undervisning og i måden skoledagen forløber på. Eleverne har bl.a. mere tid sammen med lærere og pædagoger og tid til at lære på anderledes og mere spændende måder. Der er fokus på at sikre, at eleverne lærer så meget som muligt og samtidig trives. For at kunne følge om målene nås er der som noget nyt indført nationale måltal inden for forskellige områder. Der er en række centrale områder i folkeskolereformen, som skolerne er i fuld gang med at realisere til gavn for eleverne. Det gælder blandt andet den længere skoledag, undervisning i fagene, bevægelse, lektiehjælp og faglig fordybelse, trivsel og undervisningsmiljø samt den åbne skole. Synlige læringsmål Arbejdet med at udvikle synlige læringsmål har været omdrejningspunktet for et udviklingsforløb for skoleledelser, vejledere og pædagogiske konsulenter fra Fagsekretariat Undervisning. Dette er sket som en del af skolernes opgave med at realisere målene for folkeskolereformen og projektet blev støttet med midler fra A.P. Møller Fonden. I forløbet har vi haft fokus på lederens rolle og opgaver i forhold til at lede arbejdet med læringsmål og læringsledelse på skolen. Et andet fokusområde har været udviklingen af arbejdet med læringsmål på skolen og lederens samarbejde med vejledere og lærere i den forbindelse. Lærere og vejledere har arbejdet med udvikling af synlige læringsmål i teams, og fagsekretariatet har understøttet ledernes og vejledernes arbejde med synlige læringsmål på skolerne. Udvikling af pædagogiske læringscentre på skolerne Politikerne vedtog i 2013 en vision for fremtidens læringscentre i Faaborg-Midtfyn Kommune. Den medfører, at læringscentrene skal fungere som løftestang for den enkelte skoles faglige, pædagogiske og didaktiske udvikling. Alle skoler har i 2014 lavet en implementeringsplan for visionen, og den er de er i gang med at effektuere. Der er desuden igangsat et efteruddannelsesforløb for læringscentermedarbejderne, som vi har fået støtte til fra A.P. Møller Fonden. Forløbet sluttes foråret Samarbejdet med ungdomsuddannelser Et af vores vigtigste mål er at øge andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Vi har i de seneste år iværksat forskellige initiativer, der skal bidrage til at opnå dette. Et af disse er at bringe folkeskolerne og ungdomsuddannelserne sammen, og det har betydet, at vi i dag har tætte relationer mellem lærerne og ledere på folkeskolerne, de to gymnasier i kommunen samt Svend- Årsberetning 2014 side 18

19 borg Erhvervsskole. Dette unikke samarbejde har resulteret i flere undervisningsforløb, såsom Science Cup i naturfag, Math Matters og matematikkens hus i matematik, fælles forløb i tysk og Politiker for en dag i samfundsfag. Alle disse initiativer er med til at give eleverne et langt bedre indblik i og interesse for ungdomsuddannelserne og deres muligheder. Flere af initiativerne sker i samarbejde med SDU. I forlængelse af det tætte samarbejde har vi i 2014 arbejdet med at undersøge mulighederne for at etablere Campus Faaborg på Faaborg Gymnasium. Det er tanken, at campussen skal bestå af gymnasiet, Svendbog Erhvervsskole, 10. klasse og VUC, og målet med Campus Faaborg er at etablere et flerfagligt, socialt fællesskab, som bl.a. skal være med til at styrke indsatsen i forhold til fastholdelse og frafald blandt de unge. Det er tanken, at disse aktiviteter skal være i gang i Læsning På undervisningsområdet har vi også i 2014 haft stor fokus på læsning med bl.a. implementering af den kommunale læsestrategi, videreførelsen af projektet faglig læsning og etablering af et tilbud til elever i læsevanskeligheder. Den kommunale læsestrategi indeholder en strategi for læsning på overordnet niveau og den beskriver forventningerne til skolernes arbejde med området. Projekt faglig læsning skal udvikle elevernes læseforståelse i fagene på mellemtrinnet og i overbygningen og sætte fokus på deres motivation for at læse. Tilbagemeldingerne fra de involverede er meget positive. De oplever, at de får konkrete redskaber til at gøre læseindsatsen bedre. Læsetilbuddet til elever i læsevanskeligheder består af et undervisningsforløb og et kompetencecenter. Undervisningsforløbet henvender sig til elever i store læsevanskeligheder og foregår dels i et særligt tilrettelagt forløb og dels i hjemklassen. Tilbuddet er for 8-10 elever på klassetrin og er fysisk placeret på Nordagerskolen. I 2014 har der indtil videre deltaget 9 elever og tilbagemeldingerne er meget positive. Lærerne fra læsetilbuddet underviser i undervisningsforløbet. Elevernes egne lærere varetager undervisningen i hjemklassen med vejledning fra personalet i læsetilbuddet. Læsetilbuddet fungerer også som kompetencecenter, hvor lærerne fra tilbuddet yder supervision og konsulentbistand til alle kommunens skoler indenfor færdighedsområderne læsning, skrivning og stavning samt indenfor området digitale læremidler. Ungdomsskolen Vi tilstræber at have gode tilbud i alle dele af kommunen, og vi har mange aktiviteter i skolernes ferier. I 2014 har 2404 unge - eller ca. 62 % af målgruppen - deltaget i et eller flere af Ungdomsskolens i alt 224 tilbud. De kreative hold og friluftsliv er de mest populære og kønsfordelingen blandt de deltagende unge er næste lige. Udviklingen bevæger sig imod korte kurser frem for hold, der kører kontinuerligt skoleåret igennem, hvilket er mere administrationstungt. Vi har i 2014 haft følgende fokusområder: kreative aktiviteter omkring Ungdomshuset i Faaborg med glaskunst, diverse kunstprojekter, udstillinger, BUFF og en meget vellykket byrumsmusical, der satte sit præg på Faaborg. Ungdomsskolen har også deltaget i Bifrost, som er en kulturfestival i den nordlige del af kommunen. Der er indført nye skærpede regler omkring knallertkørekort, og lærerne er uddannet, så de kan honorere de nye krav. Vi har haft en øget satsning på aktiviteter på vand og i skov med kajak og mountainbike. Klubberne er vigtige elementer i den primære forebyggelse, og der er god tilslutning til både junior og ungdomsklubber. SSP-samarbejdet er også et fokusområde, og vi kan med glæde konstatere, at ungdomskriminaliteten i Faaborg-Midtfyn Kommune også i 2014 er faldet, så niveauet nu er blandt de laveste i Danmark. Årsberetning 2014 side 19

20 Der er en række nye tiltag i Ungdomsskolen. Vi er i gang med at uddanne egne instruktører for både at kunne tilbyde førstehjælp til alle 8. klasser i folkeskolen og førstehjælp til elever, der er ved at tage kørekort til bil og knallert. Det er et område i udvikling og vigtigt for skolerne. Årsberetning 2014 side 20

21 Dagtilbud-børn Ny dagtilbudsstruktur Indbydende bygninger, der kan skabe rammer om gode dagtilbud er et vigtigt paramter i forhold til at tiltrække nye borgere. Da vi samtidig er nødt til at tilpasse vores kapacitet på grund af et markant faldende børnetal har kommunalbestyrelsen afsat 46,6 mio. kr. til anlæg på dagtilbudsområdet. For at skabe grundlag for dialog og politiske beslutninger om fremtidssikrede dagtilbud med høj kvalitet, er der i 2014 lavet en lang række forskellige indsatser. Indsatserne omfatter bl.a. en større analyse af dagtilbudsområdet med undersøgelse af institutionsstørrelser, forskellige ledelsesformer, benchmarking af budgettildeling med andre kommuner, normeringsundersøgelse, oversigt over befolkningstæthed og pendlermønstre i kommunen. På baggrund af dette blev det i aftalen om budget 2015 besluttet, at det var nødvendigt at se på daginstitutionsstrukturen. Der blev aftalt en rammebesparelse i forbindelse med strukturtilpasning på dagtilbud på kr. i 2015, som vokser til 7 mio. kr. i 2018, og det blev op til Børne- og Uddannelsesudvalget at indstille, hvilke konkrete institutioner, der skulle lukke. Børne- og Uddannelsesudvalget drøftede den nye dagtilbudsstruktur på flere møder i efteråret 2014 og foråret Udvalget var på ekskursion til Skanderborg og Billund for at inddrage de erfaringer, som andre kommuner har gjort med strukturtilpasninger og opbygning af læringsmiljøer af høj kvalitet. Der blev afholdt borgermøde og gennemført høringer, hvorefter udvalget indstillede en ny dagtilbudsstruktur til kommunalbestyrelsen. Den endelige beslutning blev truffet den 10. marts 2015 og den medfører bl.a. at otte matrikler skal lukke og at der investeres 46 mio. kr. i de tilbageværende institutioner. Forsat styrkelse af kvalitet på dagtilbudsområdet I visionen for udviklingsstrategien er der sat fokus på at sikre en høj kvalitet i institutionerne Vi skal sætte fokus på børnene og skabe institutioner med høj kvalitet og masser af kreativ energi. På den baggrund vedtog kommunalbestyrelsen den 10. juni 2014 en kvalitetsstandard for dagtilbudsområdet. Samtidig er der gjort en indsats for yderligere at synliggøre samarbejdet med de selvejende og private institutioner, som udgør en væsentlig del af dagtilbudsområdet i kommunen. Derfor er der indgået en ny driftsaftale med de selvejende institutioner i oktober 2014 og godkendelseskriterierne for de private institutioner er blevet reviderede. For yderligere at styrke kvaliteten er der iværksat en omfattende kompetenceudvikling af kommunale institutionsledere, så de er bedre rustede til at påtage sig lederrollen i den nye dagtilbudsstruktur. Derudover er der gjort en særlig indsats for at udvide kvalitetsarbejdet, så det også omfatter de selvejende og de private institutioner. En ny driftsaftale med de selvejende institutioner, indgået i oktober 2014, stiller krav om, at de anvender kvalitetsstandarden i deres arbejde. Derudover sikres det gennem ændring i godkendelseskriterierne for de private institutioner, at de fremadrettet skal leve op til de samme krav til kvalitet som de kommunale institutioner. Nye læreplaner i alle daginstitutioner og i dagplejen Alle institutioner skulle udarbejde nye læreplaner for at fastholde og udvikle kvaliteten i institutioner og dagpleje. Det var en målsætning i Børne- og Uddannelsesudvalgets aftaler for 2014 med institutioner og dagpleje. Desuden blev der i 2014 gennemført kompetenceudviklingsforløb for samtlige medarbejdere og ledere i at anvende de pædagogiske læreplaner til udvikling af pædagogiske læringsmiljøer. Kompetenceforløbet omfattede både kommunale, selvejende og private institutioner. For pædagogerne betyder arbejdet med læreplanerne, at der er kommet større fokus på systematik, dokumentation og evaluering i dagligdagen. Der er udarbejdet en række værktøjer, som forenkler arbejdet med læreplaner samtidig med, at de medvirker til at kvalificere indholdet i planerne. Et af redskaberne er en læringsstjerne, hvor læringsmålene for børn i forskellige aldersgrupper er beskrevet. Årsberetning 2014 side 21

22 I Sundbrinken i Faaborg inddrager pædagogerne læringsstjernen direkte i arbejdet, når de evaluerer på de forskellige aktiviteter, som de planlægger og gennemfører med børnene. Derudover har arbejdet med læreplanerne bl.a. ændret den måde, man strukturerer arbejdet på. På alle stuer i børnehuset har man vægge, hvor aktiviteterne på forskellige planer følges på årsbasis, månedsbasis og for hver måned er aktiviteterne planlagt for de enkelte dage. Under de forskellige skemaer tilknytter man efterfølgende evalueringer i børnehøjde, hvor billedcollager beskriver de forskellige perioder og aktiviteter. Ifølge Sundbrinkens leder Ulla Vang Mikkelsen er læreplanerne et godt redskab i forhold til at strukturere arbejdet: Det tager tid at planlægge, men når planlægningen er overstået, gør struktureringen det nemmere for alle. Vikarer kan hurtigt se, hvad der skal ske på dagen, og forældre kan i forvejen snakke med deres børn om dagens aktiviteter. Læreplanerne evalueres i Fortsat faldende børnetal På dagtilbudsområdet er der i 2014 passet i alt 2584 børn. De er fordelt på 878 børn på 0-2 års området og 1706 børn på 3-5 års området. Udvikling i børnetallet fremgår af tabel 1 nedenfor Læringsstjernen Tabel 1: Udvikling i børnetal år Kommunal dagpleje Privat pasning Kommunal vuggestue Privat vuggestue år Kommunal og selvejende børnehave Privat børnehave I alt 0 5 år NB: I marts 2012 indførtes opstart i børnehave ved 2 år og 11 måneder Årsberetning 2014 side 22

23 Plan og kultur Plan og kultur har i 2014 arbejdet målrettet med en lang række projekter inden for: Forbedring af erhvervsforhold i kommunen Fastholdelse og tiltrækning af nye borgere, herunder bl.a. med: o Forbedring af natur og friluftsforhold i kommunen o Forbedring af kultur- og idrætsforhold i kommunen o Nye bosætningsmuligheder og nedrivning af gamle og skæmmende bygninger i det åbne land En del af indsatserne blev afsluttet i 2014: Havnebadet i Faaborg en magnet for byens borgere og besøgende I foråret 2014 blev det nye havnebad taget i brug, og dermed også det blå støttepunkt med opholdsrum for foreninger og sauna for borgere. Havnebadet er hurtigt blevet en stor publikumsmagnet og de var et natuligt omdrejningspunkt for aktiviteterne under Faaborg Outdoor Event i august. Resten af året havde vi særlig fokus på at etablere en ordentlig og korrekt drift af havnebadet, herunder etablering af samarbejde med de lokale foreninger, der benytter det blå støttepunkt. Indvielse af havnebadet maj 2014 Etablering af erhvervs- og turismeenhed Den 1. september 2014 overtog vi turistkontoret med to turismeassistenter samt en erhvervskonsulent fra Udvikling Fyn. Der er iværksat et samarbejde med erhvervsrådet, hvor erhvervskonsulenten yder bistand til erhvervsrådets bestyrelsesarbejde. Der er ligeledes iværksat et nyt samarbejde med Udvikling Fyn og de øvre kommuner. Endelig har vi, i samarbejde med Svendborg Kommune, planlagt et iværksætterkursus primo Erhvervskonsulenten har desuden fokus på at besøge virksomheder. På turismeområdet er etableret et samarbejde med Turistforeningen, og fokus har desuden været på at få kørt turistbureauet ind i et kommunalt regi rent administrativt. Ultimo 2014 er igangsat et ansættelsesforløb for en turistmanager, der primært skal arbejde med kommunens turistaktører i forhold til produktudvikling og markedsføring. Fynske udviklingssamarbejder Plan og kultur har i 2014 anvendt betydelige ressourcer på fælles fynske udviklingssamarbejder. Det vedrører bl.a. indledende arbejder vedrørende en Als-Fyn broforbindelse, diverse projekter i Årsberetning 2014 side 23

24 Strategi Fyn regi - herunder især Energiplan Fyn, deltagelse i Naturturisme I/S og Film Fyn A/S mv. Mere natur og friluftsliv Flere gode naturprojekter, som styrker kommunes profil som naturkommune og en outdoor kommune med høj format er blevet færdige i Der er blandt andet gennemført naturprojekter: Life70 - Brændegård Sø med 25 ha er indviet, og de afgræsses af kreaturer Skovrejsning Ringe vest i samarbejde med Naturstyrelsen Hudevad Kær udvidet med 1 ha og der er lavet sti for offentligheden Tarup-Davinde udvidet med 142 ha til 360 ha Vådområder ved Sallinge Å blev indviet Som styrkelse af friluftslivet er der etableret nyt fugletårn på Lyø, en trappe og bro ved Millinge Klint, ny lege og bålplads ved Klinten strand og dele af kirkesti til banestien ved Hillerselv er opgraderet. Faaborg Outdoor Event, som er båret af de lokale friluftsforeninger, Nordeafonden og kommunen nåede nye højder i 2014 med 2000 deltagere, der fik oplevet både købstadens, bakkernes og Øhavets store kvaliteter. Der var flere nye aktiviteter i årets event med blandt andet det succesfulde kajak race fra Fyns Hav til Faaborg samt afholdelse af DM i Kajak Teknik og Rul og DM i stand-up padling (SUP). Et særligt projekt har været etablering af Dyreborg Shelter, som er sket i samarbejde med Steengaard Gods, Faaborgegnes Efterskoler, Friluftsrådet samt Lokal & Anlægsfonden og Tipsmidlerne. Indvielse af skovshelter i Dyreborg Skov, september 2014 Nye og bedre rammer for kulturen Vi har haft stor succes med de åbne biblioteker i Broby og Årslev, og i 2014 var det Faaborgs tur. Det åbne bibliotek giver borgerne fri adgang til biblioteket hver dag fra tidlig morgen til sen aften. Der er skabt helt nye og bedre rammer for at dyrke og udvikle kultur sammen med andre borgere i både Faaborg og Ringe. Ombygning og realisering af kulturzonen i Ringe, Helios i Faaborg samt børnekulturhusdelen på Byskolen i Faaborg har krævet mange kræfter, men vi ser frem til at de står færdige i 2015, og ikke mindst til at de unge et samlingssted midt i Kulturzonen i Ringe. De nye og bedre rammer for kulturen understøtter udviklingsstrategiens bosætningsfyrtårne i Ringe og Faaborg, og de skaber bedre rammer for kulturlivet i hele kommunen. Fritidsområdet er udfordret, men byder stadig på masser af nye tiltag Årsberetning 2014 side 24

25 Der er i 2014 lavet et stort forberedelsesarbejde omkring udmøntning af en større budgetreduktion på fritidsområdet, som berører mange foreninger og aktivitetssteder. Samtidig er der bl.a. arbejdet med realisering af Broværket, som indvies i 2015, med udviklingsplaner for en række haller, herunder et større konkret projekt for Forum Faaborg, projekt foreninger i forandring (foreningsudvikling) m.v. Byer, boliger og planlægning for nye erhverv Planlægningen af omdannelsen af Jernstøberigrunden i Ringe kom for alvor i gang i Der er planlagt for et nyt boligområde med godt 40 nye almene boliger, som kommer til at ligge centralt i byen. Det har været et stort arbejde at forhandle med private lodsejere og statslige ejere om opkøb af arealer. Sammen med regionen gik vi i 2014 i gang med at forberede en kommende planlægningsproces for omdannelsen af slagterigrunden på Faaborg Havn, der kan give plads til nye typer af erhverv, oplevelser m.v. Planlægningen for et biogasanlæg ved Heden blev færdig, og etableringen af dette er godt i gang. Nedrivning af dårlige og skæmmende boliger og bygninger i landsbyer og byer på under 3000 indbyggere fortsatte i 2014, og det har løftet bykvaliteten betydeligt i flere landsbyer. Der er udarbejdet forslag til klimatilpasningsplan (kommuneplantillæg) med afsæt i kortlægning af særlige risikoområder for oversvømmelser m.v. Koncept for nyt museum/besøgscenter til Øhavet Der er brugt meget tid på opløsning af Øhavsmuseet efter Langeland Kommunes beslutning om at træde ud. Parallelt med dette er der arbejdet med et ambitiøst koncept for udvikling af fremtidens kultur- og naturhistoriske museum i Faaborg, der skal fungere som et besøgscenter til Øhavet. Kollektiv trafik Der er anvendt betydelige ressourcer på planlægning af den kollektive trafik i kølvandet på skolereformen. Årsberetning 2014 side 25

26 Social- og arbejdsmarked (Beskæftigelse) 7900 borgere havde en sag i Social og Arbejdsmarked i Den koordinerede indsats for at sikre øget beskæftigelse har været en hjørnesten i fagsekretariatets arbejde i løbet af året og har ud over den daglige borgerkontakt medført en høj frekvens af kontakt til virksomheder, skoler og andre aktører. I januar 2014 fik vi besked om den forestående lukning af Danish Crown og Tulip i Faaborg, og resten af året var i høj grad præget af det arbejde, der fulgte i kølvandet på denne udmelding. 63 medarbejdere fra Tulip har deltaget i en varslingsindsats med fokus på jobsøgning og kompetenceudvikling. I April 2015 er der modtaget varsling om afskedigelse af 110 ud af omkring 400 medarbejdere på Danish Crown delen. Konkret tidspunkt for endelig lukning er endnu ikke kendt. Reformer på beskæftigelsesområdet Førtidspensions- og fleksjobreformen, der trådte i kraft 1. januar 2013 medførte i 2014 et fald i tilkendelsen af førtidspensioner og et øget niveau af oprettede fleksjob. Samlet er der i 2014 sket en stigning på 51 oprettede fleksjob på private og offentlige arbejdspladser. Denne fokuserede indsats for, at borgere kommer i beskæftigelse og får udviklet arbejdsevnen frem for at blive placeret i permanent offentlig forsørgelse, forventes på længere sigt at medføre store samfundsøkonomiske gevinster. Kontanthjælpsreformen trådte i kraft 1. januar 2014 og medførte et øget fokus på den virksomhedsrettede indsats for kontanthjælpsmodtagere samt et krav om, at unge skal i uddannelse. Disse indsatser har resulteret i en reduktion i antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere. Med Kontanthjælpsreformen fik jobcentrene desuden et nyt virkemiddel i form af nyttejob. I Faaborg-Midtfyn Kommune blev der i 2014 igangsat 40 nytteindsatsforløb, hvor borgere på dagpenge eller kontanthjælp/uddannelseshjælp har arbejdet for deres ydelse. I forhold til borgernes ydelser har det været en stor opgave at sikre, at de ændrede satser og vilkår for kontant- og uddannelseshjælp er blevet ordentligt implementeret. Den 1. juli 2014 trådte første del af en ny sygedagpengemodel i kraft. Dette har blandt andet betydet, at Jobcenteret i samarbejde med virksomhederne skal fokusere ressourcerne på en tidligere og mere målrettet indsats for de sygemeldte medarbejdere, der har størst risiko for at miste jobbet. Integration fylder mere i fagområdet Der er sket en stigning i antallet af kvoteflygtninge i Faaborg-Midtfyn Kommune i Stigningen har medført et øget pres på integrationsindsatsen, da der samfundsmæssigt ligger et stort potentiale i disse nye borgere, hvis det lykkes at integrere dem godt. I 2014 var der en stigning på 40 kvoteflygtninge i kommunen. Hvis disse flygtninge vælger at hente deres familier hertil og bosætter sig i kommunen og samtidig kommer i job og/eller uddannelse vil det både bidrage med et øget befolkningsgrundlag og ressourcer til lokalsamfundene. På kort sigt er der dog en væsentlig økonomisk udfordring i indsatsen - herunder sprogundervisningen - til disse borgere. Organisationsændring Organisatorisk har Social og Arbejdsmarked gennemgået en stor udvikling i Først på året blev der gennemført en større organisationsændring og siden fulgte sammenlægning med aftaleområdet Borgerservice i efteråret Organisationsændringerne har blandt andet haft til formål at opfylde de krav om en stærkere virksomhedsvendte indsats, der følger af kontanthjælps- og sygedagpengereformerne. Årsberetning 2014 side 26

27 Udviklingsstrategien Øget beskæftigelse er et vigtigt element i et af udviklingssporene i vores nye udviklingsstrategi, og dermed er Social og Arbejdsmarkedsområdet koblet direkte på vores overordnede ambition om at tiltrække 2000 nye borgere. Samtidig har vi i både Jobcenteret og Borgerservice en stor kontakt med borgerne og derfor er det vigtigt, at vores service og indsatser er vedkommende og meningsfulde for borgerne, så vi kan bidrage til at styrke kommunens omdømme. Samlet har 2014 været et begivenhedsrigt år, hvor der er påbegyndt mange nye indsatser, reformer er implementeret og samtidig er det lykkes at opnå et forholdsmæssigt stort fald i antallet af ledige borgere, hvor langt størsteparten er startet i uddannelse eller beskæftigelse. Årsberetning 2014 side 27

28 Børne- og Ungerådgivningen Børne- og Ungerådgivningens primære opgave er social/pædagogisk psykologisk familiearbejde med udgangspunkt i de enkelte børn og unge, der har behov for det. Vi har i 2014 haft knap 1000 socialfaglige børnesager og ca i det pædagogisk psykologiske område. I løbet af året har vi lukket ca. 500 socialfaglige børnesager og på baggrund af underretninger startet ca. 500 nye op. Vi modtog socialfaglige underretninger i Vi har i løbet af året anmeldt 25 borgere til politiet på grund af mistanke om vold eller seksuelle overgreb overfor børn. I disse sager arbejder vi sammen med det regionale børnehus i Odense, da løsningen her ligger imellem både os som socialfaglig myndighed og politiet som myndighed samt hospitalsvæsenet. Der er en stor national opmærksomhed på, at disse sager løses hurtigt og effektivt og er mindst indgribende i forhold til barnets øvrige liv. Børne- og Ungerådgivningens arbejde bygger på samarbejde med og involvering af familier, netværk og børn. En tilgang, der tager udgangspunkt i lovgivningens princip om frivillighed. Det ligger således i Børne- og Ungerådgivningens kerneopgave at samarbejde med borgerne i involverende processer i forsøget på at øge børnenes trivsel, og vi tilstræber konstant at blive bedre til dette relationelle samarbejde. Nogle gange lykkes samarbejdet ikke, og i 2014 besluttede Børne- og Ungeudvalget i 9 tilfælde at tvangsfjerne et barn fra dets familie og netværk. Ved udgangen af året var 135 antal anbragt udenfor eget hjem, fordelt på følgende anbringelsessteder: 244 familierådslagninger er gennemført i 2014, og det er en stigning på over 100 % i forhold til året før. Vi har investeret i uddannelsesforløb og lavet borgerevaluering i form af en DVD, hvor den borgeroplevede kvalitet fremlægges af borgerne selv. Borgernes udsagn er efterfølgende brugt til øget læring. Vores fokus på den tidlige indsats har været udgangspunktfor et forsøg, hvor nogle af Børne- og Ungerådgivningens socialrådgivere i noget af deres arbejdstid er placeret fysisk ude hos dagtilbud, folke- og friskoler. Resultaterne af dette samarbejde har været så positive, at der fra 1. maj 2015 vil være socialrådgivere på samtlige børneinstitutioner i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi ønsker med Årsberetning 2014 side 28