Kvalitetsrapport 2015

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2015 for Fensmarkskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015

2 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Skolens beskrivelse og vurdering inden for faglighed... 7 Chancelighed... 9 Skolens beskrivelse og vurdering inden for chancelighed... 9 Ungdomsuddannelse Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Skolens samlede vurdering og indsatser inden for ungdomsuddannelse Trivsel Skolens beskrivelse af indsatsen for elevernes trivsel Elevfravær Skolens samlede vurdering og indsatser inden for trivsel Tillid og attraktivitet Forældrenes samarbejde med og tillid til skolen Medarbejdernes trivsel og sygefravær Skolens samlede vurdering og indsatser inden for tillid og attraktivitet

3 Indledning Kvalitetsrapport 2015 for Fensmarkskolen giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens kvalitet. Rapporten er bygget op med en generel beskrivelse af skolen, hvorefter skolens kvalitet uddybes i lyset af de pejlemærker for kvalitet, der er vedtaget for skoleområdet i København og de nationale mål for folkeskolen. De nationale mål for kvalitet på skoleområdet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der politisk vedtaget tre nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse mål er i høj grad sammenfaldende med de pejlemærker for kvalitet på skoleområdet, som Børneog Ungdomsudvalget i 2013 vedtog for den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne understøtter en tydelig, politisk vedtaget retning i København, hvor alle arbejder hen mod fælles mål. Københavns pejlemærker på skoleområdet De københavnske pejlemærker for kvalitet på skoleområdet er: Faglighed Alle elever skal være dygtigere Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen Pejlemærkerne vil blive uddybet løbende i rapporten. Anvendelse af skolens kvalitetsrapport Skolens kvalitetsrapport giver et billede af, hvordan skolens resultater ser ud her og nu og hvilken udvikling der har været, og den tjener dermed to væsentlige formål: 2

4 1. Skolens interessenter forældre, skolebestyrelse m.fl. får et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk i kvantitative data samt analyser og vurderinger af disse. 2. Kvalitetsrapporten repræsenterer et centralt styringsværktøj i den samlede kvalitetsstyring i Børne- og ungdomsforvaltningen, idet den danner grundlag for den faglige ledelsesdialog, som finder sted på alle niveauer i organisationen. Den dialog, der er imellem områdechef og skolens ledelse om skolens resultater danner dels grundlag for beslutning om nye tiltag og/eller særlig support. Dels munder den i sidste ende ud i skolelederens resultataftale. I resultataftalen sættes der mål for skolens progression i det næste år i forhold til at nærme sig en realisering af de politisk besluttede pejlemærker og de nationale mål med tilhørende resultatmål. Skolebestyrelsen kan give skolelederen input til ambitionsniveauet for skolens resultater fremadrettet, inden resultataftalen indgås. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven ( 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Skolernes resultater gennemgås i kvalitets- og supportsamtalerne, og det vurderes efter samtalerne om skolerne udpeges til handlingsplanskole. 3

5 Nøgletal Tabel 1: Nøgletal pr Elev- og klassetal Samlet elevtal på skolen 93 Heraf specialklasseelever 93 Heraf afgangselever 16 Tosprogsprocent på skolen 58 % Antal klassetrin på skolen Antal almenklasser 0 Antal specialklasser 16 Antal elever pr. almenklasse i gennemsnit 5,8 Budgetoverholdelse (for kalenderåret 2014) -,3 % 4

6 Skolens beskrivelse Fensmarkskolen er en 9 år gammel bydækkende skole under Børne- og Ungdomsforvaltningen i Københavns Kommune. Fensmarkskolen varetager specialundervisning og fritidstilbud for børn og unge med gennemgribende psykiske udviklingsforstyrrelser, hvoraf størstedelen er diagnosticeret med en autismespektrumforstyrrelse. Fælles for vores elevgruppe er, at de har svært ved at skabe udviklende relationer til hinanden og de har endvidere vanskeligheder ved at se sammenhænge, forstå årsag/virkning og fastholde opmærksomheden. Mange har sensoriske vanskeligheder, hvor opfattelsen af sanseindtryk er forstyrret og deres udvikling er forsinket. Mange har derudover kvalitative forstyrrelser af det sociale samspil og kommunikationsmønstre, samt et begrænset, stereotypt og repetitivt repertoire af interesser og aktiviteter. Forstyrrelserne er gennemgribende og præger elevens udfoldelser i alle dagliglivets situationer. Skolen og den tilknyttede KKFO (Københavns Kommunes Fritidsordning) er pædagogisk, administrativt og organisatorisk set integreret, fungerer i fælles fysiske rammer og udgør Fensmarkskolens helhedstilbud. Fensmarkskolen er beliggende på Indre Nørrebro og bor i 4 selvstændige bygninger centreret omkring skolens legeplads. I indeværende skoleår har vi 90 børn og 110 medarbejdere fordelt på 12 klasser i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Teamsammensætningen i de 12 klasser udgøres af lærere, pædagoger og pædagogiske medhjælpere. Fensmarkskolens læringsprofil er bundet op til skolens kerneopgave Fensmarkskolen skal sikre muligheder for vores elever; de skal blive så dygtige som de kan og udvikle egenmestring, livsduelighed samt have et godt børneliv mens de gør det. Skolen er organiseret i 3 afdelinger med hver deres faglige profil. Der er tilknyttet en afdelingsleder til hver afdeling. I indskolingen har vi i år 5 klasser med ml. 5 og 8 elever. I indskolingen har vi fokus på at afdække elevens kompetencer og potentialer indenfor kommunikation, sociale færdigheder, læringsstil og niveau for tilegnelse af skolemæssige færdigheder. Vi tager udgangspunkt i den strukturerede visualiserede pædagogik og opbygger et læringsmiljø, der understøtter elevens selvstændige handlinger mest muligt. Et vigtigt overordnet mål i indskolingen er, at lære eleven at lære. Det betyder, at vi lægger vægt på, at eleven forstår visuelle signaler, både i form af dagsplaner, tydelig opgaveformulering, kommunikationssystemer og start og slut på en aktivitet m.m. 5

7 Den visuelle støtte vil følge eleven gennem hele skoleforløbet og understøtte elevens kompetencer eller kompensere for vanskeligheder. I indskolingen har vi et stort fokus på Det stærke samarbejde mellem specialbørnehaverne og forældrene. På mellemtrinnet har vi i år 3 klasser med ml. 4 og 10 elever og på mellemtrinnet har vi fokus på mobilitet. Dette betyder, at fokus er på at eleverne anvender den visuelle støtte til selvstændige færdigheder og rutiner i stadig mere funktionelle sammenhænge. Tilegnede skolemæssige færdigheder(læsning, skrivning, regning m.m.) anvendes i meningsfulde aktiviteter. Vi lægger vægt på at elevens evne til indflydelse på egen dagligdag styrkes, ved at tilrettelægge dagligdagen med mulighed for den enkelte elev, ligesom sociale kompetencer styrkes gennem fælles aktiviteter. I vores udskoling har vi et stærkt fokus på overgangen til ungdomsuddannelse. Dette sker gennem et tæt samarbejde med UU København, forældre, elev, UIU(STU) m.fl. Vi forbereder eleverne til et ungdomsliv ved at inddrage aktiviteter inspireret af den almene ungdomskultur og elevens visuelle struktur tilpasses, så den er med til at lette overgangen til tilværelsen udenfor skolen. I udskolingen har vi et stadig større fokus på elevens selvstændige handlemuligheder, kommunikative og sociale kompetencer i flere sammenhænge. Vi lægger vægt på, at eleverne skal forholde sig til flere personer og der bliver lavet aktiviteter på tværs af klasserne. 6

8 Faglighed Dette afsnit har fokus på elevernes faglige kompetencer. Nationalt er der i forbindelse med Folkeskolereformen stillet som mål, at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan Dette mål knytter særligt an til det første af de fem pejlemærker, der i København er vedtaget for folkeskolen, nemlig at: Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. For almenskolerne belyses elevernes læring og faglige kompetencer ved deres resultater ved 9. klasseprøverne og de nationale test, der gennemføres i læsning og matematik på udvalgte klassetrin. Det giver mindre mening for en specialskole som Fensmarkskolen. Derfor beskrives det i det følgende, hvordan skolen arbejder med og vurderer indsatsen for at gøre alle eleverne så dygtige som de kan. Skolens beskrivelse og vurdering inden for faglighed Vi har i indeværende skoleår sat en proces i gang hvor vores fokus er på at skabe en revideret og revitaliseret vision og strategi for Fensmarkskolen. Strategien skal understøtte, at Fensmarkskolen gennem vores praksisser tilbyder udviklingsmuligheder, der sikre at eleverne udvikler deres potentialer bedst muligt. Arbejdet har medført en ny vision for Fensmarkskolen: Det er Fensmarkskolens vision, at udvikle en endnu bedre praksis, der skaber endnu dygtigere børn på basis af: - Styrkerne i den eksisterende praksis på skolen - I et tæt samarbejde med forældre og familier - Gennem et engageret samarbejde med dagtilbud og skolens supportsystem I centrum er både optimering af den faglige progression, fortsat fokus på livsduelighed og kvalitet i det levede liv på Fensmarkskolen. Fensmarkskolens nye mission er således: Fensmarkskolen skal sikre muligheder for vores elever; de skal blive så dygtige som de kan, og udvikle egenmestring, livsduelighed samt have et godt børneliv mens de gør det. På Fensmarkskolen arbejder vi med en tydelig strategi for læring. Strategien tager udgangspunkt i TEACCH og en neuro-pædagogisk tænkning samt ikke mindst i en klar holdning til, at al ny læring skal tage udgangspunkt i eksisterende kompetencer. 7

9 Et af fokusområderne i arbejdet med Fensmarkskolen version 2 er arbejdet med den læringsmål styrede undervisning. Vi har i efteråret haft 3 lærere og leder på den fælles kommunale uddannelse for didaktiske vejvisere. I skoleåret 15/16 arbejder vi med at omsætte parametre og indikatorer for en målstyret praksis på Fensmarkskolen, som for alvor implementeres via de didaktiske vejvisere i teamene fra skoleåret 16/17. De didaktiske vejvisere er sammen med IT-vejledere og læsevejleder forankret i PLC, hvor fokus er at udvikle PLC i overensstemmelse med kommunens vision om PLC som et lærested, et værested og et værksted. I skoleåret 15/16 har alle funktioner i PLC fået egne arbejdsbeskrivelser. Alle skolens vejleder funktioner er samlet i skolens PLC(Pædagogiske Lærings Center). De 3 didaktiske vejvisere, udviklingsudvalget og skolens ledelse er samtidig også optaget af at arbejde med synlige læringsmål for både elever, forældre og medarbejdere. I et tæt samarbejde med BCK(Børne Center København) har vi i dette skoleår rammesat et forum hvor arbejdet med den enkelte elevs læringsmål har været i fokus. Her mødes de 12 teams med skolens ledelse, talehører lærere, psykologer, fysioterapeut, ergoterapeut og sundhedsplejerske og kvalificere arbejdet med at opsætte læringsmål. Dette arbejde videreføres i udarbejdelsen i teamets arbejde af den individuelle elevplan. På baggrund af elevplanen har vi i dette skoleår afholdt elevkonferencer. Her inviteres alle relevante samarbejdspartnere og forældre ind og i fællesskab sættes der yderligere retning for arbejdet med den enkelte elevs læringsmål. På elevkonferencen udfyldes der samtidig et aftaledokument hvori ansvaret for arbejdet med de aftalte læringsmål præciseres og for de ældste elever laves der aftaler for overgang til livet efter skolen i samarbejde med UU-vejlederne. Der planlægges praktikforløb og overgangsforløb. Forældrene og teamet evaluerer løbende de aftalte læringsmål og forældrene inviteres ind til en status samtale i foråret hvor nye mål sættes. 8

10 Chancelighed Dette afsnit sætter spot på Fensmarkskolen i forhold til at sikre alle elever lige chancer uanset egne og forældrenes baggrund og ressourcer. Det er en særligt prioriteret opgave for skolerne at mindske den betydning, børnenes baggrund har, og det indgår som et af de i alt fem pejlemærker for folkeskolen, at: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Dette hænger sammen med et af de tre nationale mål for folkeskolen efter hvilket: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater For at illustrere skolens evne til at skabe bedre chancelighed for eleverne anvendes der for almenskolerne data fra 9. klasseprøver, men i en chancelighedskontekst. Fensmarkskolen ikke resultater af en karakter, der gør disse beregninger mulige. Men chancelighed er naturligvis et væsentligt indsatsområde også for denne skole. Beskrivelsen og vurderingen af indsatsen for at styrke chanceligheden fokuserer i det følgende på det, der i denne sammenhæng giver mening på Fensmarkskolen Skolens beskrivelse og vurdering inden for chancelighed En af opgaverne i skolens ressourcecenter(psykologer, fysioterapeut, ergoterapeut, tale-hørelærere, sundhedsplejerske og skolens ledelse) er at understøtte arbejdet med skolens elevgruppe og fortløbende se på, hvorledes vi kan optimere vores interne viden om elevernes kulturelle baggrund og dermed styrke samarbejdet med familierne. Fensmarkskolen har i disse år fokus på hvorledes vi kan gøre vores skole-hjem samarbejde endnu stærkere. Det er vores erfaring, at et stærkt samarbejde giver endnu bedre muligheder for at udvikle det enkelte barns potentiale bedst muligt. Vi har netop afholdt elevkonferencer hvor alle væsentlige interessenter rundt om hvert enkelt barn har været med til at sætte retning og mål for det indeværende skoleår. På elevkonferencerne oplevede vi en stor interesse for og vilje til at tage ansvar for de i fællesskab aftalte læringsmål dette uanfægtet elevernes kulturelle baggrund. Skolen har 1 to-sprogs lærer samt en integrations medarbejder. Det er en klar fordel og styrke at have disse medarbejder grupper på skolen, der kender skolens organisering, den daglige praksis og der kan understøtte eleverne i deres udvikling og også kan hjælpe med at kommunikere med forældre ved akut opståede behov, hvor tolkebistand er en udfordring. 9

11 Det er en meget sårbar elevgruppe og det er vigtigt, at kommunikationen mellem skole og hjem er flydende, således at vigtige informationer om f.eks. sygdom, medicin, magtanvendelser eller lign. ikke går tabt i oversættelsen. Vores forældregruppe har vidt forskellige forudsætninger for at understøtte udvikling hos deres børn, og vi har derfor et udvidet og individuelt tilpasset skole-hjemsamarbejde, hvor vi hele tiden bestræber os på at finde passende kommunikationsveje og -metoder i samarbejdet. Herunder holder vi løbende samarbejdsmøder og netværksmøder når det er relevant. Vi har et tæt samarbejde med Borgercenter Handicap omkring de af vores elever hvor det giver mening. 10

12 Ungdomsuddannelse Dette afsnit sætter fokus på, hvad der sker med eleverne, når de går ud af skolen efter 9. klasse. I København er det målet, at: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. For at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse er de faglige kompetencer, jf. det foregående afsnit, naturligvis af afgørende betydning. Men det er også væsentligt at følge, om eleverne kommer i gang med en ungdomsuddannelse og om de fastholdes i ungdomsuddannelsesforløbet. Tallene i dette afsnit afspejler derfor, hvilken uddannelsesmæssig vej skolens elever går efter afslutningen af 9. klasse. Der ses på, hvor uddannelsesparate eleverne vurderes at være, mens de stadig er på skolen. Så ses der på, hvor eleverne er 3 måneder efter afslutning af 9. klasse. Og endelig ses der på, hvor de er 15 måneder efter. Det er særligt relevant at se på, hvor eleverne befinder sig efter 15 måneder, fordi det erfaringsmæssigt er en god indikator for, hvor stor en andel af eleverne, der i sidste ende kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse I Tabel 2 viser vi, hvordan eleverne fordeler sig 3 måneder efter, at de er gået ud af 9. klasse. Tabel 3 viser, hvor eleverne befinder sig 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i Tabel 2 er tale om de samme elever, der indgår i de aktuelle afgangsprøver, mens der i Tabel 3 er tale om afgangselever fra sidste år. 11

13 Tabel 3: Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2013/14 Andel fra 9. klasse i 2014/15 1 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 0 % 0 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 0 % 0 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 0 % 0 % Andelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt på efterskole 100,0 % 100,0 % Andelen der fortsætter i forberedende og udviklende aktiviteter 2 0 % 0 % I ovenstående tabel indgår i alt 16 afgangselever for skoleåret 2014/15. Samlet i København var der 45,1 %, som var i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afslutning fra 9. klasse, 45,2 % der var i gang med 10.klasse og 8,4 %, der var i gang med forberedende aktiviteter. 1 Der er 0 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 2 Dækker over produktionsskole, praktik, ophold i udlandet, AVU, HF-enkeltfag, højskoler m.m. 12

14 Tabel 4: Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2012/13 Andel fra 9. klasse i 2013/14 3 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse Ingen data 0 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse Ingen data 0 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse Ingen data 100,0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt Ingen data 100,0 % I ovenstående tabel indgår i alt 1 afgangselev for skoleåret 2013/14. Samlet i København var der 83,9 % som var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning fra 9. klasse. Skolens samlede vurdering og indsatser inden for ungdomsuddannelse Loven om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov STU (Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse) har givet vores elever ret til at tage en ungdomsuddannelse på lige fod med alle andre unge. Uddannelses formål er, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til at opnå en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse. Fensmarkskolens udskolingsafdeling har et særligt sigte med at kvalificere eleverne til de særlige kompetencekrav de mødes af på en ungdomsuddannelse. Dette arbejde sker i et tæt samarbejde med den enkelte elev, forældre, personale, ledelse, BCK og Ungdommens Uddannelsesvejledning København. Ved de årlige elevkonferencer deltager UU Kbh. ved alle udskolingseleverne. Dette skoleår har alle personaler i skolens mellemtrin og udskoling været på besøg på 2 af Københavns kommunes 2 STU tilbud UIU og LAVUK. Dette har givet personalet et indblik i mulighederne for uddannelses muligheder efter Fensmarkskolen - for derigennem at kunne vejlede eleverne samt deres forældre i uddannelsesvalg. I efteråret 2015 arrangerede Fensmarkskolen en teamaften om uddannelses muligheder for vores elever efter endt 9. el. 10. kl. Her deltog bl.a. UU København, UIU og LAVUK. Fensmarkskolen deltager aktivt i netværk hvor flere udbydere af STU også er repræsenteret og vi har en ledelses repræsentant fra UIU i skolens bestyrelse. Derved sikre vi os, at vi hele tiden har fokus på at have den nødvendige viden en tryg og forberedt overgang for elever og pårørende forudsætter. 3 Der er 0 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 13

15 Trivsel Dette afsnit har fokus på elevernes trivsel og oplevelse af at gå i skole. Trivsel er både vigtigt i sig selv, og så er den en vigtig medvirkende faktor for elevernes motivation og generelle engagement i skolen. Derfor er et af de fem pejlemærker for de Københavnske skoler også, at: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet nationalt at følge og dokumentere udviklingen i elevernes trivsel. Derfor gennemføres der fra 2015 nationale trivselsmålinger blandt alle elever. Resultaterne fra disse trivselsmålinger indgår i kvalitetsrapporterne for almenskolerne. Fensmarkskolens elever har ikke deltaget i denne måling. Derfor beskrives det i det følgende, hvordan skolen arbejder med elevernes trivsel og hvordan der løbende følges med i, hvordan eleverne har det og trives i skolen. Dernæst belyses elevernes fravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes sygefravær nemlig benyttes som indikator for trivsel, da der kan være sammenhæng mellem et højt elevfravær og elevernes trivsel. Samtidig er det velkendt, at fravær i sig selv kan medvirke til dårligere trivsel. Det gælder både for den enkelte, som kan marginaliseres mere og mere jo mere vedkommende er væk, og for fællesskabet, som også påvirkes af enkeltindividers mere eller mindre systematiske fravær. Skolens beskrivelse af indsatsen for elevernes trivsel Fensmarkskolen skal sikre muligheder for vores elever; de skal blive så dygtige som de kan, og udvikle egenmestring, livsduelighed samt have et godt børneliv mens de gør det. Ovenstående er Fensmarkskolens mission og vi arbejder målrette på at understøtte en positiv udvikling af elevernes trivsel. Dette gøres bl.a. ved en høj grad af inddragelse og medbestemmelse. Vi arbejdet meget bevist med at opsætte individuelle læringsmål for den enkelte elev og samtidig understøtte dette med en stor opmærksomhed på arbejdet ved at tilpasse læringsmiljøerne til elevernes forskellige læringsstile. Skolens elevråd er meget aktivt og har en konstant opmærksomhed rettet mod at skabe trygge og udviklende rammer for alle. Arbejdet har bl.a. medført tydelige trivselsregler gældende for alle elever. Disse hænger synligt på skolen og bliver flittigt brugt i skolens hverdag. Vi skal netop til at sætte arbejdet med etablering af en ny legeplads i gang og her bliver elevrådet en væsentlig samarbejdspartner. Elevrådet har netop henvendt sig til skolens ledelse med et ønske om at komme på lejrskole. Ønsket har vi drøftet og besluttet at imødekomme. Vi har derfor i oplægget til budget 2016 lagt dette ind som en prioritering. 14

16 Skolens ressourcecenter, der består af BCK og skolens ledelse, har til hovedopgave at understøtte og udvikle læringsrummene omkring såvel det enkelte barn som fællesskabet. Gennem en tæt dialog arbejdes der herigennem med det enkelte barns trivsel og tryghed. Fensmarkskolen har dog ikke et evidens baseret værktøj der målrettet kan dokumentere elevernes trivsel. Vi har derfor i et tæt samarbejde med de 3 andre kat. 4 specialskoler samt Københavns kommunes Faglige Center taget initiativ til udarbejdelsen af et dokumentationsværktøj der kan synliggøre progressionen i elevernes faglige, personlige og sociale udvikling. Vi har store forventninger til arbejdet. Elevfravær I Tabel 5 vises elevernes gennemsnitlige fravær i dage ud af det enkelte skoleår (der i alt består af 200 dage). Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Københavns skoler var i skoleåret 2014/15 på 13,1 dag. København ligger imidlertid højere end både landsplan og andre sammenlignelige byer (de seks største byer i Danmark). Det er en vigtig oplysning, når man skal vurdere, om det samlede fravær på den enkelte skole er rimeligt og forventeligt eller kræver særlige indsatser. Tabel 5: Elevernes fravær i dage Skolens gennemsnit (BUF) 2012/ / /15 Elevfravær i alt i dage 23,1 22,0 19,8 Skolens samlede vurdering og indsatser inden for trivsel Vi har de seneste 2 år oplevet et fald i elevernes fravær. I skolebestyrelsen har vi drøftet principper for forældreansvar og dette har medført en større opmærksomhed omkring italesættelsen af elevernes fravær. En afgørende forudsætning i arbejde med at udvikle elevernes potentialer bedst muligt er et tæt og udviklende skole/hjem samarbejde. Hvis arbejdet med de fastsatte læringsmål skal lykkes bedst muligt, er det nødvendigt at vi i skole/hjem samarbejdet italesætter nødvendigheden af en fælles forståelse af det enkelte barn særlige behov. Herigennem kan vi nå frem til en fælles forståelse af vigtigheden af et fælles og kontinuerligt fokus på de indgåede aftaler. Med ovenstående in mente kombineret med et stort fokus på at skabe rammer hvor det er sjovt at være og lære, bliver den positive udvikling i elevernes fravær spændende at følge i de kommende år. 15

17 Tillid og attraktivitet Dette afsnit behandler flere forskellige dimensioner af spørgsmålet om tillid til skolen og skolens attraktivitet. Der ses både på brugernes (i særdeleshed forældres) opfattelser og adfærd og på de professionelle, lærernes, oplevelse af skolen som et attraktivt sted at arbejde. Et af de tre nationale mål for folkeskolen er at: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Dette er i vidt omfang overensstemmende med det sidste af de fem pejlemærker for de københavnske skoler, hvor: Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang. For de almene folkeskoler belyses spørgsmålet om tillid og attraktivitet dels igennem forældres aktive tilvalg af skolen og skolens evne til at fastholde eleverne, når de går på skolen. Dels belyses det igennem lærernes sygefravær, tilfredshed og motivation, fordi disse også er vigtige parametre for den oplevelse af og tillid til skolen, som elever og forældre kan have. Da elever visiteres til Fensmarkskolen på baggrund af de specifikke udfordringer, de har, giver det ikke mening at belyse tillid og attraktivitet med denne type data. Derfor beskriver skolen selv, hvordan der arbejdes med at fastholde og styrke forældrenes tillid til og samarbejde med skolen samt hvilke resultater, man har. Dernæst præsenteres data for medarbejdernes tilfredshed, motivation og sygefravær, og endelig foretager skolen en samlet vurdering af indsats og resultater under dette pejlemærke. Forældrenes samarbejde med og tillid til skolen Et af skolebestyrelsens opmærksomheds punkter i dette skoleår er at arbejde med forældrenes oplevede reelle indflydelse på deres barns skoleliv. Denne opmærksomhed har vi omsat til flere konkrete handlinger. Bl.a. har arbejdet med Fensmarkskolen version 2 været forankret i skolebestyrelsen. Der er blevet afholdt 2 sam-skabelses workshops i efteråret, hvor forældrene har haft mulighed for at deltage og bidrage til at gøre en god skole endnu bedre. De mange input har medført at vi nu sætter yderligere retning på arbejdet med at styrke broen og kommunikationen mellem hjem og skole. Således kan samarbejdet om de fastsatte læringsmål styrkes og så der kommer flere gode dage for eleverne. 16

18 Ved de netop afholdte elevkonferencer har vi tilstræbt at skabe rum for at vi i samarbejde sætter mål for arbejdet med den enkelte elev og hermed også hvorledes den konkrete ansvarsfordeling i dette arbejde er. Som en del af skolens årshjul har vi flere festlige traditioner. Her har vi i højere grad end tidligere taget initiativ til at invitere familierne omkring det enkelte barn tættere på. Medarbejdernes trivsel og sygefravær Tabel 6 viser medarbejdernes sygefravær henover de seneste år. Fraværet er opdelt på kort og langt sygefravær. Det skyldes, at enkelte medarbejders langvarige sygefravær ellers vil kunne skævvride det generelle billede. Samtidig repræsenterer kort og langt sygefravær både to forskellige udfordringer og ligeledes forskellige indsatser som mulige løsninger. Tabel 7 og Tabel 8 viser, hvordan medarbejderne på skolen har svaret på udvalgte spørgsmål i den trivselsmåling, som alle medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen deltager i hvert andet år. Undersøgelsen er gennemført i februar 2015, og spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7, hvor 7 er mest positivt og 1 er mest negativt. Tabel 6: Medarbejdersygefravær Skolens gennemsnitlige sygefravær 4 Opgjort i dagsværk (BUF) (63 årsværk) Kort sygefravær 8,4 9,0 8,8 Langt sygefravær 2,7 5,8 9,8 Sygefravær i alt 11,1 14,9 18,6 Det gennemsnitlige sygefravær i Børne- og Ungdomsforvaltningen i 2014 blandt alle skoler var i alt på 13,4 dage. Tabel 7: Medarbejdertrivsel - Overordnet tilfredshed og motivation Tilfredshed, motivation og arbejdspres (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) 5 Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? (4,8) 5,9 4,1 Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? (5,2) 5,6 4,7 Jeg trives med det arbejdspres, jeg har i mit job? (4,1) 4,8 4,1 4 Opgjort på alle medarbejdere ansat på skolen, dog undtaget KKFO 5 Lavet på alle medarbejdere tilknyttet skolen 17

19 Tabel 8: Medarbejdertrivsel - Samarbejde og tilbagemelding Samarbejde og tilbagemelding (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kollegaer? (5,9) 6,1 6,2 Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder? (5,3) 5,7 3,7 Får du tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde du udfører? (4,0) 4,0 3,3 Skolens samlede vurdering og indsatser inden for tillid og attraktivitet Arbejdet med Fensmarkskolen version 2 er sket ud fra en dyb erkendelse af, at legitimiteten betinges af at udviklingen finder sted i et tæt samspil med en række interessenter herunder de medarbejdere og det kompetencemarked, der skal sikre at det fortsat er de dygtigste lærere og pædagoger, der søger ansættelse på Fensmarkskolen. Dette sker ud fra en erkendelse af at praksis omkring tillid og attraktivitet de seneste år ikke har haft den ønskede effekt hvilket udviklingen i ovenstående udvikling i ift. medarbejdersygefraværet, medarbejdernes overordnede tilfredshed og motivation samt samarbejdet med nærmeste leder og tilbagemeldinger med tydelig viser. Processen med arbejdet Fensmarkskolen version 2 er præget en høj grad af transparens, inddragelse og forventning om at alle personaler indgår i en forpligtende sam-skabelses proces og bringer deres kompetencer og erfaringer i spil. Vi har i indeværende skoleår ansat 4 nye ledere til at bistå arbejdet med at gøre en god skole endnu bedre. Ledelsen skal tættere på arbejdet med kerneopgaven. Fensmarkskolens MED og Arbejdsmiljøgruppe har i et tæt samarbejde med AMK(ArbejdsMiljøKøbenhavn) arbejdet konstruktivt med resultaterne af TU15 og skolens sociale kapital. Arbejdet har resulteret i en dynamisk psykisk og fysisk APV og der bliver systematisk arbejdet med arbejdsmiljøet i de relevante fora som en fast del af vores dagligdag. 18