Kvalitetsrapport 2015

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2015 for Øster Farimagsgades Skole KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015

2 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve... 7 Elevernes præstationer i de nationale test... 8 Kompetencedækning Det viser tallene om faglighed Skolens vurdering og indsatser Chancelighed Indikatorer på chancelighed Det viser tallene om chancelighed Skolens vurdering og indsatser Ungdomsuddannelse Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Det viser tallene for ungdomsuddannelse Skolens vurdering og indsatser Trivsel Måling af elevernes trivsel Elevfravær Det viser tallene for trivsel Skolens vurdering og indsatser Tillid og attraktivitet Forældrenes til- og fravalg af skolen Medarbejdernes trivsel og sygefravær Det viser tallene om tillid og attraktivitet Skolens vurdering og indsatser

3 Indledning Kvalitetsrapport 2015 for Øster Farimagsgades Skole giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens kvalitet. Rapporten er bygget op med en generel beskrivelse af skolen, hvorefter skolens kvalitet uddybes i lyset af de pejlemærker for kvalitet, der er vedtaget for skoleområdet i København og de nationale mål for folkeskolen. De nationale mål for kvalitet på skoleområdet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der politisk vedtaget tre nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse mål er i høj grad sammenfaldende med de pejlemærker for kvalitet på skoleområdet, som Børneog Ungdomsudvalget i 2013 vedtog for den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne understøtter en tydelig, politisk vedtaget retning i København, hvor alle arbejder hen mod fælles mål. Københavns pejlemærker på skoleområdet De københavnske pejlemærker for kvalitet på skoleområdet er: Faglighed Alle elever skal være dygtigere Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen Pejlemærkerne vil blive uddybet løbende i rapporten. Anvendelse af skolens kvalitetsrapport Skolens kvalitetsrapport giver et billede af, hvordan skolens resultater ser ud her og nu og hvilken udvikling der har været, og den tjener dermed to væsentlige formål: 2

4 1. Skolens interessenter forældre, skolebestyrelse m.fl. får et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk i kvantitative data samt analyser og vurderinger af disse. 2. Kvalitetsrapporten repræsenterer et centralt styringsværktøj i den samlede kvalitetsstyring i Børne- og ungdomsforvaltningen, idet den danner grundlag for den faglige ledelsesdialog, som finder sted på alle niveauer i organisationen. Den dialog, der er imellem områdechef og skolens ledelse om skolens resultater danner dels grundlag for beslutning om nye tiltag og/eller særlig support. Dels munder den i sidste ende ud i skolelederens resultataftale. I resultataftalen sættes der mål for skolens progression i det næste år i forhold til at nærme sig en realisering af de politisk besluttede pejlemærker og de nationale mål med tilhørende resultatmål. Skolebestyrelsen kan give skolelederen input til ambitionsniveauet for skolens resultater fremadrettet, inden resultataftalen indgås. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven ( 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Skolernes resultater gennemgås i kvalitets- og supportsamtalerne, og det vurderes efter samtalerne om skolerne udpeges til handlingsplanskole. 3

5 Nøgletal Tabel 1: Nøgletal pr Elev- og klassetal Samlet elevtal på skolen 649 Heraf specialklasseelever 0 Heraf afgangselever 47 Tosprogsprocent på skolen 17 % Antal klassetrin på skolen 10 Antal almenklasser 25 Antal specialklasser 0 Antal elever pr. almenklasse i gennemsnit 26,0 Budgetoverholdelse (for kalenderåret 2014) 1,9 % 4

6 Skolens beskrivelse Øster Farimagsgades Skole er en skole fordelt i 2 skolebygninger, den ældste del af skolen, som er fra 1885 og den nye bygning fra Skolen arbejder målrettet på at holde et højt fagligt niveau, på at sikre tryghed for eleverne og for at fastholde et godt arbejdsmiljø for elever samt personale. Skolen har fået begyndt skoleåret godt i forhold til andet år i skolereformen. Vi oplever god stemning og motivation i forhold til at løse udfordringer i forbindelse med implementering af skolereformen. Der er lang vej til en fuld implementering, men bestyrelsen vil i samarbejde med personalet evaluere første del af reformår to i januar 2016, for vi sammen kan opstille nye pejlemærker og ledelsesstrategi for faglig ledelse i tredje reformår. I afgørelsen om Fremtidens Fritidstilbud, har Øster Farimagsgades Skole fået den overordnede ledelse, i forhold til at skabe en ny institution, under ledelse af KKFOén på skolen. Vi glæder os til opgaven og forventer, at vi i endnu højere grad vil kunne skabe sammenhængskraft og kvalitet for eleverne på skolen. Skolen har pt. fokus på implementering af skolereformen og den forestående opgave om strukturændringen på fritidsområdet. Skolens ledelse skal i et samarbejde med KKFOén og skolens to fritidshjem, arbejde på en tryg fusion og god overgang for elever og personale på de 3 institutioner. Organisering: Øster Farimagsgades Skole er organiseret i 2 afdelinger: 0. til 5. klasse og 6. til 9. klasse. Skolen er på 0. årgang 4 sporet, fra 1. til 5. årgang 3 sporet og 6. til 9. klasse 2 sporet. Skolen ekspandere med et spor pr år. Indskolingen 0. til 3. klasse er fysisk placeret i vores nye indskolingsafdeling. 4. til 9. klasse er placeret i den gamle skolebygning. Vi har gode faciliteter til lærerforberedelse og mødevirksomhed, pladskapacitet kan dog blive en udfordring, når skolen er fuldt udbygget. Vi ser allerede nu en udfordring i forhold til placering af det 4. spor på 0. årgang Herunder nævner vi følgende konkrete områder, hvor vores indsatser koncentreres: Elevernes trivsel og sociale liv er et centralt omdrejningspunkt i Stærkt samarbejde i fusionsprocessen mellem fritidshjemmene og KKFO. Gennem samarbejdet med fritidspædagogerne som nye samarbejdsparter vil det blive lettere at skabe sammenhæng i børnenes hverdag. I det daglige har skolen et særligt fokus på forebyggelse af mobning og på at skabe tryghed og trivsel og ro i klasserne. Skolens ressourcecenter spiller en afgørende rolle i denne indsats 5

7 gennem vejledninger og årgangs- og klassekonferencer. Vi har fokus på at inddrage forældre og elever i netværksmøder og vejledninger, så elevernes og forældrenes stemmer bliver hørt. Skolen og forældrene arbejder fortsat på at implementere en forældrebank i et udvidet samarbejde, der understøtter et konstruktivt samarbejde mellem skole og hjem. Målet er, at inddragelsen af forældrenes professionalisme medvirker både til en tættere dialog mellem skole og hjem og til skolens åbning mod samfundet. Skolen har etableret digital patrulje, som skal understøtte skolens arbejde med anvendelsen af it gennem en legende tilgang. Skolen har fortsat fokus på elevrådsarbejdet og har fortsat to lærere tilknyttet dette. Ved ugentlige morgensamlinger vil elevrådet få mulighed for at orientere skolens elever om deres arbejde, så alle elever får kendskab til det og herved bliver opmærksom på dets indflydelse og opgaver. Skolen har søgt og fået projektet Udsyn i udskoling en proces som blev startet for to år siden. Skolen ønsker gennem dette nye projekt at fastholde og sikre høj faglighed, og gennem projektet at komme nærmere reformmålet, at 95 procent af eleverne gennemfører en ungdomsuddannelse. 6

8 Faglighed Dette afsnit har fokus på elevernes faglige kompetencer. Nationalt er der i forbindelse med Folkeskolereformen stillet som mål, at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan Dette mål knytter særligt an til det første af de fem pejlemærker, der i København er vedtaget for folkeskolen, nemlig at: Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. I det følgende belyses elevernes faglige kompetencer med henholdsvis deres karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve og udviklingen på skolen i de nationale test, der gennemføres i læsning og matematik på i alt fem klassetrin op igennem skoletiden (2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin). Desuden præsenteres skolens samlede kompetencedækning i undervisningen, samt hvordan den fordeler sig på de enkelte klassetrin. Resultater fra test og prøver giver naturligvis hverken et fyldestgørende billede af alle de kompetencer, eleverne tilegner sig, eller hvad de lærer igennem deres skoletid. Men det giver en indikation på skolens udvikling, om det lykkes at flytte eleverne i en positiv retning og om skolen samlet set bevæger sig i den rigtige retning. Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve Den første tabel viser gennemsnitskaraktererne ved folkeskolens 9.-klasseprøve Dernæst vises karaktererne i de enkelte discipliner i de bundne prøver. Afslutningsvis vises skolens gennemsnit over en 3-årig periode ( ) sammenholdt med det gennemsnit, som man med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund (socioøkonomisk korrektion) vil kunne forvente, at skolen opnåede. Tabel 2: Gennemsnitskarakter i de bundne prøver Bundne prøver Skolen (BUF) 1 7,6 8,6 7,3 8,1 København (BUF) 6,3 6,5 6,4 6,7 Landsplan (UVM) 6,5 6,7 6,7 7,0 1 Inkluderer ikke specialklasserækker. 7

9 Tabel 3: Karakterer i de enkelte fag/discipliner Gennemsnit (BUF) Dansk læsning 7,5 8,0 7,3 7,5 Dansk retskrivning 7,0 7,8 6,1 8,4 Dansk skriftlig 7,7 6,8 5,0 7,6 Dansk mundtlig 7,7 10,0 9,5 9,9 Matematiske færdigheder 7,7 8,5 7,1 8,0 Matematisk problemløsning 7,2 8,5 6,6 8,6 Engelsk mundtlig 8,2 10,2 9,3 8,1 Fysik/ kemi 7,6 9,2 7,6 7,0 Tabel 4: Socioøkonomisk korrektion af bundne prøver Karakterer, bundne prøver (UVM) Skolens gennemsnit fra ,8 Skoler med samme elevsammensætnings gennemsnit Statistisk signifikant 7,7 Nej Øster Farimagsgades Skole har over de sidste fire år haft ret svingende, men generelt gode resultater. Efter et fald i resultaterne i 2014, er der i 2015 fremgang, så det samlede resultat ved 9.-klasseprøverne er 8,1. Skolens afgangskarakterer er fra 2014 til 2015 forbedret inden for alle de bundne prøver i dansk og matematik, mens resultaterne i engelsk mundtlig og fysik/kemi er gået tilbage. Der har især været en stor fremgang i retskrivning på 2,3 karakterpoint, i skriftlig dansk på 2,6 karakterpoint og i matematisk problemløsning på 2 karakterpoint. Ser vi på resultaterne over en treårig periode ( ) og sammenligner dem med de resultater, skoler med en lignende elevsammensætning havde, ligger de samlede resultater for Øster Farimagsgades Skole lidt over resultaterne for de sammenlignelige skoler. Hvor de sammenlignelige skoler havde et gennemsnit på 7,7, var det samlede gennemsnit over de tre år 7,8 på Øster Farimagsgades Skole. Elevernes præstationer i de nationale test I det følgende viser vi, hvordan eleverne har præsteret i de nationale test. Tabel 5 viser, hvordan elevernes præstationer forholder sig til den nationalt definerede målsætning om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det. Desuden viser tabellen, om der har været en positiv eller negativ udvikling fra det foregående år med enten en pil op eller en pil ned. Tabel 6 og Tabel 7 8

10 viser, om andelen af elever, der klarer sig fremragende er steget samt om andelen af elever, hvis præstationer kan defineres som mangelfulde eller ikke tilstrækkelige er faldet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er de samme elever, der testes fra år til år. En udvikling kan derfor både skyldes skolens indsats og forskelle på elevgrupperne fra år til år. Tabel 5: Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Udvikling fra 2013 til 2014 Udvikling fra 2014 til 2015 Gode til læsning 2. klasse Ja Gode til læsning 4. klasse Ja Gode til læsning 6. klasse Ja Gode til læsning 8. klasse Ja Gode til matematik 3. klasse Gode til matematik 6. klasse Nej Nej Lever skolen op til resultatmålet om at 80 % af eleverne skal have gode resultater i 2015? Tabel 6: Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af dygtige elever steget i 2014? Læsning 2. klasse Nej Nej Læsning 4. klasse Ja Ja Læsning 6. klasse Ja Nej Læsning 8. klasse Ja Nej Matematik 3. klasse Nej Ja Matematik 6. klasse Ja Nej Er andelen af dygtige elever steget i 2015? 9

11 Tabel 7: Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2014? Læsning 2. klasse Nej Ja Læsning 4. klasse Ja Ja Læsning 6. klasse Ja Ja Læsning 8. klasse Ja Nej Matematik 3. klasse Ja Ja Matematik 6. klasse Ja Ja Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2015? Resultaterne i de nationale test på Øster Farimagsgades Skole er overvejende positive. Skolen lever i fire af de seks test op til det nationale mål om, at mindst 80 % af eleverne klarer sig godt eller bedre end det i testen. Med den elevsammensætning og de gode resultater skolen har ved 9.-klasseprøverne, kan man dog overveje, om der ikke burde være flere af testene, hvor skolen når målet. Ser vi på udviklingen fra år til år har der i en af de seks test været en positiv udvikling i år, mens skolen i fire af de fem øvrige har fastholdt udviklingen fra Skolen har i to af de seks test øget andelen af de dygtigste elever. I 2014 havde skolen succes med dette i fire af de seks test. I læsning på 4. klassetrin følger den positive udvikling i år efter en tilsvarende positiv udvikling sidste år. Skolen lykkes i år i fem af de seks test med at reducere andelen af elever med dårlige resultater. Udviklingen følger overvejende en tilsvarende positiv udvikling sidste år. Kompetencedækning De følgende tabeller viser, hvor stor en andel af undervisningen på skolen, der foretages af lærere med de relevante kompetencer, dvs. undervisningsfag eller tilsvarende kompetence. Der ses både på den samlede kompetencedækning på skolen og på kompetencedækningen i undervisningen på de enkelte klassetrin. Tabel 8: Kompetencedækning Kompetencedækning 2 samlet (UVM) 2012/ / /2015 Skolen 81,3 % 94,5 % 87,6 % København 73,5 % 79,4 % 80,2 % Landsplan 79,6 % 80,4 % 80,6 % 2 Udregnet af UVM kun beregnet for almenklasser og almenskoler 10

12 Tabel 9: Kompetencedækning pr. klassetrin Kompetencedækning pr. klassetrin (UVM) 2014/ klasse 66,7 % 2. klasse 97,2 % 3. klasse 94,6 % 4. klasse 89,3 % 5. klasse 83,6 % 6. klasse 80,6 % 7. klasse 96,6 % 8. klasse 92,1 % 9. klasse 94,8 % Skolens kompetencedækning i undervisningen er faldet fra 94,5 % i skoleåret 2013/14 til 87,6 % i skoleåret 2014/15. Kompetencedækningen ligger fortsat over bygennemsnittet. Det er et nationalt mål, at skolerne frem mod 2020 skal opnå fuld kompetencedækning svarende til, at 95 % af undervisningen varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Der er derfor på Øster Farimagsgades Skole såvel som på byens øvrige skoler en særlig opgave med at arbejde i retning af dette mål. Det viser tallene om faglighed Øster Farimagsgades Skole har over de sidste fire år haft ret svingende, men generelt gode resultater. Efter et faldi resultaterne i 2014, er der i 2015 fremgang, så det samlede resultat ved 9.-klasseprøverne er 8,1. Der har med enkelte undtagelser været fremgang i alle de bundne prøver, men den er især markant i retskrivning, skriftlig dansk og matematisk problemløsning. Ser vi på resultaterne over en treårig periode ( ) og sammenligner dem med de resultater, skoler med en lignende elevsammensætning havde, ligger de samlede resultater for Øster Farimagsgades Skole stort set på niveau, men dog 0,1 karakterpoint over resultaterne for de sammenlignelige skoler. Resultaterne i de nationale test er overvejende positive, men det kan overvejes, om skolen ikke i de kommende år burde kunne nå det nationale mål om, at mindst 80 % skal klare sig godt eller bedre end det i flere af testene. Kompetencedækningen på Øster Farimagsgades Skole ligger over gennemsnittet for byen men er faldet det seneste skoleår. Frem mod 2020 er det et nationalt mål, at skolerne skal opnå fuld kompetencedækning svarende til, at 95 % af undervisningen varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Derfor er der også en udviklingsopgave for Øster Farimagsgade Skole på dette område. 11

13 Skolens vurdering og indsatser FSA: Vi har som mål at fastholde de gode faglige resultater og selvom resultaterne har været svingende, ligger vi som beskrevet over gennemsnit. Vi har som skole også et højt ønske og et mål om, at vi skal inkludere så mange elever som muligt. I skoleåret 2014 gennemførte elever FSA, som skolen har arbejdet på at inkludere i gennem hele skoleforløbet. Der er altså tale om elever med dyslektiske vanskeligheder, elever, hvor vi løbende har overvejet at henvise til specialskoler. Vi er stadigvæk i en proces, hvor vi efteruddanner og ansætter personaler, som kan understøtte elever i udsatte positioner, opbygger strukturer i forbindelse med ressourcecenter og læringscenter, så alle elever opnår bedst mulige resultater til både nationale test og de afsluttende prøver. Trods vores indsatser vil det være et grundvilkår, at der vil være svingende resultater. Vi kan dog konkludere, at trods disse udsving ligger skolen stadigvæk fagligt højt. Nationale test: I forhold til nationale test har vi bedt lærerne om at tage alle frivillige test, så vi i ledelsen kan få et mere jævnt billede af progressionen i testresultaterne. Vi har et strategisk delmål i forhold til anvendelsen af datagrundlaget for nationale test i forbindelse med faglig ledelse. Vores delmål i faglig ledelse er i år: observationer af udvalgte lærere i alle teams, årgangskonferencer og uddannelse af ledere, vejleder og faglige vejvisere i beregneren. Vi har i et samskabende samarbejde med de faglige vejvisere, funktionslærer for ressourcecentret og ledelsen udarbejdet en forløbsplan for hele observationsforløbet, som udføres gennem hele dette skoleår. Vi vil anvende både datagrundlag og observationer til at få en mere indgående viden om klasser eller enkeltelever, som skal understøttes af ressourcecenter og læringscenter. Kompetencedækning: Vi har i ledelsen et løbende fokus på kompetencedækning. Da skolen ekspanderer med 1 spor hvert år hen over de næste 5 år, vil vi have en mulighed for kontinuerligt at analysere personale-situationen og ansætte på baggrund af denne i forhold til linjefagsdækning. Vi mener, det er realistisk at nå det ønskede mål om fuld kompetencedækning i år 2020, da vi på nuværende tidspunkt ikke ligger langt fra det ønskede mål. I indeværende skoleår har vi haft som mål at opkvalificere 0. klassernes faglige dækning ved at ansætte skolepædagoger til alle 4 klasser. Vi har altså 2 fuldt uddannede pædagoger i alle klasser. Vi har truffet en strategisk beslutning om, at hvis vi skal målopfylde i forhold til, at alle elever skal blive dygtigere, må vi starte ved elevens skolestart. Ligeledes har vi fra klasse uddannede lærere i både Understøttende Undervisning og Faglig Fordybelse for at højne det faglige niveau. 12

14 Chancelighed Dette afsnit sætter spot på Øster Farimagsgades Skole i forhold til at sikre alle elever lige chancer uanset egne og forældrenes baggrund og ressourcer. Det er en særligt prioriteret opgave for skolerne at mindske den betydning, børnenes baggrund har, og det indgår som et af de i alt fem pejlemærker for folkeskolen, at: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Dette hænger sammen med et af de tre nationale mål for folkeskolen efter hvilket: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater For at illustrere skolens evne til at skabe bedre chancelighed for eleverne anvendes der i dette afsnit data, som også bruges andre steder i rapporten, særligt resultaterne fra folkeskolens 9.-klasseprøver. I dette afsnit anvendes data i en chancelighedskontekst, og der er således fokus på, hvordan de fagligt svageste elever klarer sig i forhold til gennemsnittet på skolen, samt hvordan det går for de tosprogede elever. Indikatorer på chancelighed De følgende tabeller viser på forskellig vis, hvordan skolen lykkes med at få de svageste eller potentielt svage elevgrupper med. Tabel 10 viser, hvordan de 20 % dårligst præsterende har klaret sig ved folkeskolens 9.-klasseprøver sammenholdt med gennemsnittet. Tabel 11 viser, hvordan de tosprogede elever klarer sig i forhold til gennemsnittet. Dernæst viser Tabel 12, hvor stor en andel af eleverne, der har fået karakteren 2 eller derover i dansk og matematik. Det samlede tal giver ikke altid 100 %, da der bag enkelte procents afvigelser kan ligge sygdom og fritagelse mv. I nogle tilfælde kan andelen af elever, der ikke er gået op til alle prøver, pege på et muligt problem. Omvendt kan et lavere samlet resultat for skolen i nogle tilfælde også netop skyldes, at det er lykkedes at få en større andel af eleverne (også de svage elever) til at gå op til alle prøver, hvorved det samlede resultat vil blive lavere. 13

15 Tabel 10: Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve de 20 % fagligt svageste Gennemsnit i bundne prøver (BUF) Skolen - alle elever 8,6 7,3 8,1 Skolen - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever København - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever 5,6 4,2 5,0 2,7 2,7 3,0 Tabel 11: Karaktergennemsnit ved bundne prøver ved folkeskolens 9.-klasseprøve tosprogede elever Karakterer uden specialklasse (BUF) Skolen - alle elever 8,6 7,3 8,1 Skolen - tosprogede elever 6,1 5,9 6,2 Gennemsnittet i København for tosprogede elever er 5,35 inkl. specialskole og specialklasse(uden er det 5,4). Tabel 12: Andel af eleverne med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Andel elever, der opnåede karakteren 2 eller derover (BUF) Skolen - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik København - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik 97,9 % 98,0 % 94,2 % 97,9 % 87,0 % 87,5 % 85,1 % 90,6 % Det viser tallene om chancelighed Der har fra 2014 til 2015 været en fremgang i resultaterne for de 20 % svageste elever, der matcher den samlede fremgang på skolen. De svageste elevers gennemsnit er nu 5, hvilket er væsentligt over gennemsnittet for de svageste elever på byniveau. 97,9 % af eleverne fik i eller derover i dansk og matematik. 3 Tabellen indeholder ikke resultater for specialklasseelever 4 Der er kun anvendt data fra almenelever fra folkeskolens 9.-klasseprøve 2012, 2013, 2014 og Der er udelukkende medtaget karaktergennemsnit for tosprogede elever, hvis der har været minimum 5 tosprogede elever til afgangsprøverne. 5 Kræver at alle bundne prøver i dansk og matematik er taget 14

16 De tosprogede afgangselevers resultater ligger over de sidste tre år ret stabilt på ca. 6 i gennemsnit. Med et samlet resultat på 6,2 i 2015 klarer de tosprogede elever på Øster Farimagsgades Skole sig bedre end de tosprogede elever i byen generelt. Der er dog fortsat et præstationsgab imellem de tosprogede elever og den samlede elevgruppe på 1,9 karakterpoint, og det tyder på, at der på skolen fortsat er en udfordring med at sikre lige chancer for de et- og de tosprogede elever. Skolens vurdering og indsatser Faglig ledelse Vi ønsker fortsat at fastholde de gode faglige resultater. Henover de næste 3 år vil vi have fokus på Faglig ledelse. Vi har som delmål i indeværende skoleår at udføre observationer, som bygger på de 6 parametre grundlaget for Læringsvejvisernes uddannelse og datagrundlaget i forhold til de nationale test. Vi vil ligeledes i indeværende skoleår øve og træne KMDeduca som fælles læringsplatform, som på sigt vil give lærerne et arbejdsredskab, som kan øge videnoverdragelse og give forældrene en indsigt i elevernes faglige niveau. Målet er, at alle lærere, elever og forældre opnår en højere grad af fælles sprog om læring. Fra skoleåret 2016/17 skal alle pædagoger og lærere anvende KMD. Vi afholder uddannelse for lærerne fremadrettet i januar og i uge 27. Vi har allerede afholdt 3 uddannelsesgange. Fra januar 2016 ansætter vi en lærer under uddannelse 8 lektioner ugentligt, som har til opgave at følge og understøtte de elever i 0. klasse, som har scoret lavt i sprogtestene. Læreren skal følge disse elever gennem indskolingen for at sikre tidlig forebyggende indsats. Samarbejdet sker under ressourcecentrets ledelse. Ligeledes har vi iværksat Tidlig Indsats i Matematik og læseindsatsen/stjerneuger i indskolingen, der skal udføres som kontinuerlige kurser for elever med matematiske og læsemæssige udfordringer. Ressourcecentret Vi arbejder stadigvæk med at formalisere arbejdsgangene i skolens ressourcecenter i forbindelse med Barnets Stemme så de handleplaner, vi udarbejder, har en høj kvalitativ standard. Vi er i gang med at uddanne en af lærerne knyttet til skolens ressourcecenter til at blive faglig ekspert på autismeområdet, så vi skaber yderligere mulighed for hjælp til selvhjælp. Vi er optaget af at skabe den fornødne kvalitet i både skole-flex og BUF-flex tilbudene, så chanceligheden øges. I forhold til den generelle undervisning er vi i ressourcecentret optaget af inkluderende læringsmiljøer i gennem organisering af undervisningen i eksempelvis ugeskema revolutionen og organisering af klasserumsindretning. I kommende skoleår er vi tilknyttet et forsøg i udskolingen i anvendelsen af flipped-classroom centreret omkring naturfagene. Et forsøg, som strækker sig over de næste 3 år og som skal give os en viden om elevernes læring. Forventningen er, at dette forsøg vil styrke også de svage elevers faglige læring ved, at de får mulighed for at kunne få gentaget forklaringer og tilgange til opgaverne og så hjemme. 15

17 Faglig fordybelse og Understøttende Undervisning Vi har fra klasse uddannede lærere i både Understøttende Undervisning og Faglig Fordybelse for at højne det faglige niveau. Vi er opmærksomme på, at nogle af vores elever ikke er i stand til at få den faglige støtte hjemme til at løse de opgaver, eleverne ikke når at færdiggøre i lektionerne. Derfor har vi valgt at opkvalificere med linjefagskompetencer i Faglig Fordybelse og Understøttende Undervisning. Tiltaget evalueres januar

18 Ungdomsuddannelse Dette afsnit sætter fokus på, hvad der sker med eleverne, når de går ud af skolen efter 9. klasse. I København er det målet, at: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. For at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse er de faglige kompetencer, jf. det foregående afsnit, naturligvis af afgørende betydning. Men det er også væsentligt at følge, om eleverne kommer i gang med en ungdomsuddannelse og om de fastholdes i ungdomsuddannelsesforløbet. Tallene i dette afsnit afspejler derfor, hvilken uddannelsesmæssig vej skolens elever går efter afslutningen af 9. klasse. Der ses på, hvor uddannelsesparate eleverne vurderes at være, mens de stadig er på skolen. Så ses der på, hvor eleverne er 3 måneder efter afslutning af 9. klasse. Og endelig ses der på, hvor de er 15 måneder efter. Det er særligt relevant at se på, hvor eleverne befinder sig efter 15 måneder, fordi det erfaringsmæssigt er en god indikator for, hvor stor en andel af eleverne, der i sidste ende kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Tabel 13 viser, hvor mange af eleverne i 8. klasse, som skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet til at være uddannelsesparate efter 9. klasse. Nogle elever vil blive uddannelsesparate uden særlige tiltag, mens andre enten af faglige eller personlige/sociale årsager vil have behov for særlige tiltag for at blive uddannelsesparate. Elever der ikke er parate til at foretage et valg til en ungdomsuddannelse, vil anses som værende ikke uddannelsesparate. I Tabel 14 viser vi, hvordan eleverne fordeler sig 3 måneder efter, at de er gået ud af 9. klasse. Tabel 15 viser, hvor eleverne befinder sig 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i Tabel 14 er tale om de samme elever, der indgår i de aktuelle afgangsprøver, mens der i Tabel 15 er tale om afgangselever fra sidste år. 17

19 Tabel 13: Elevernes foreløbige uddannelsesparathedsvurdering Elevernes uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse pr (BUF) 6 Andel Andelen, der er parat til en ungdomsuddannelse 80,7 % Andelen, der ikke er parat grundet faglige årsager 7,0 % Andelen, der ikke er parat grundet personlige og sociale årsager 12,3 % Samlet var der 38 %, som var vurderet ikke uddannelsesparate i København. Tabel 14: Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2013/14 Andel fra 9. klasse i 2014/15 7 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 50,0 % 67,4 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 1,9 % 2,2 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 51,9 % 69,6 % Andelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt på efterskole 36,5 % 30,4 % Andelen der fortsætter i forberedende og udviklende aktiviteter 8 11,5 % 0 % I ovenstående tabel indgår i alt 46 afgangselever for skoleåret 2014/15. Samlet i København var der 45,1 %, som var i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afslutning fra 9. klasse, 45,2 % der var i gang med 10.klasse og 8,4 %, der var i gang med forberedende aktiviteter. 6 Tallene i tabellen angående uddannelsesparathedsvurdering inkluderer specialklasseelever. Summerer de tre kategorier ikke til 100 % skyldes det, at ikke alle skolens elever er uddannelsesparathedsvurderet 7 Der er 2 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 8 Dækker over produktionsskole, praktik, ophold i udlandet, AVU, HF-enkeltfag, højskoler m.m. 18

20 Tabel 15: Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2012/13 Andel fra 9. klasse i 2013/14 9 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 91,5 % 86,5 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 4,3 % 3,8 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 2,1 % 0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 97,9 % 90,4 % I ovenstående tabel indgår i alt 52 afgangselever for skoleåret 2013/14. Samlet i København var der 83,9 % som var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning fra 9. klasse. Det viser tallene for ungdomsuddannelse På Øster Farimagsgades Skole er der 80,7 % af eleverne i 8. klasse i skoleåret 2014/15, som er vurderet foreløbige uddannelsesparate. Det ligger over gennemsnittet for København, som generelt ligger under niveauet på landsplan. Det er vigtigt, at skolen stadig har fokus på at sikre, at den mindre andel ikke uddannelsesparate elever gøres uddannelsesparate, således at de kan påbegynde en ungdomsuddannelse efter 9.klasse. Der er sket en stigning fra 2013/14 til 2014/15 i andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse. Det skyldes den større andel af elever, som er i gang med en gymnasial uddannelse, og den mindre andel elever, som er i gang med 10. klasse. Sammenligner man afgangseleverne fra skoleåret 2012/13 med afgangseleverne fra 2013/14, er der et fald i den andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Af de elever, der gik i 9. klasse i 2013/14, er 90,4 % i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Dette ligger over gennemsnittet for København, men er en tilbagegang for skolen. Der er en ganske stor andel af eleverne, der er i gang med en gymnasial uddannelse, 86,5 % af eleverne, der gik ud af 9. klasse i 2013/14. Andelen af elever, som er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, er dog stadig lav, især når det nationale mål frem mod 2020 er, at 25 % vælger en erhvervsuddannelse. Selvom det ikke nødvendigvis giver mening for alle skoler at sigte efter at nå det fulde mål for erhvervsuddannelsesvalg, er det er derfor en udviklingsopgave for skolen at sikre, at flere får øjnene op for og vælger at fortsætte på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. Skolens vurdering og indsatser Chancelighed og ungdomsuddannelse I skoleåret 15/16 er vi i gang med projektet Min fremtid, som er en del af Udsyn i Udskolingen under Fremfærd. I projektet har vi fokus på at kunne udfordre eleverne - og forældrene - på elevernes valg af ungdomsuddannelse, for i langt højere grad at gøre eleverne klar over, hvorfor de vælger, som de gør. 9 Der er 0 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 19

21 Vi har også fokus på, at eleverne i langt højere grad kender de muligheder, de har for valg af ungdomsuddannelse og at sætte fokus på den læring om dem selv, eleverne får i praktikkerne og på introduktionskurserne Vi arbejder i projektet også med, at gøre de elever, der er erklæret ikke-uddannelses-parate i 8. klasse uddannelsesparate, således at de kan påbegynde en ungdomsuddannelse efter 9. eller 10. klasse. Vi har som mål at udvide projektet i kommende skoleår 16/17 og ligeledes udvide målsætningen til at arbejde for at udligne chanceligheden og mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater i de ældste klasser og ved afgangsprøven. at arbejde for at flere elever får øjnene op for og vælger en erhvervsuddannelse, ikke mindst EUX Vi vil endvidere afsætte ressourcer til en kontaktlærerfunktion i udskolingen tilknyttet skolens ressourcecenter, som også skal arbejde for og med de elever, der er erklæret ikke-uddannelsesparate i 8. klasse med henblik på at gøre dem uddannelsesparate, således at de kan påbegynde en ungdomsuddannelse. Vi har i indeværende skoleår langt større fokus på, at de elever der ikke er erklæret uddannelsesparate, tilbydes droppraktikforløb, så de bliver klædt bedre på i forhold til deres viden om, muligheder i forhold til valg af ungdomsuddannelse. Vi er også blevet mere fokuseret på at afholde vejledninger i skolens ressourcecenter, hvor U&U-vejlederen deltager, så vi kan skabe meningsskabende handleplaner for vores udskolingselever i forhold til uddannelsesparathed og viden om muligheder i forhold til valg af uddannelsesretning. 20

22 Trivsel Dette afsnit har fokus på elevernes trivsel og oplevelse af at gå i skole. Trivsel er både vigtigt i sig selv, og så er den en vigtig medvirkende faktor for elevernes motivation og generelle engagement i skolen. Derfor er et af de fem pejlemærker for de Københavnske skoler også, at: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet nationalt at følge og dokumentere udviklingen i elevernes trivsel. Derfor gennemføres der fra 2015 nationale trivselsmålinger blandt alle elever. Skolens resultater fra den nationale trivselsmåling danner grundlag for den første del af redegørelsen for, hvordan eleverne på skolen trives. Den anden del af redegørelsen for elevernes trivsel baserer sig på skolens registrering af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes sygefravær nemlig benyttes som indikator for trivsel, da der kan være sammenhæng mellem et højt elevfravær og elevernes trivsel. Samtidig er det velkendt, at fravær i sig selv kan medvirke til dårligere trivsel. Det gælder både for den enkelte, som kan marginaliseres mere og mere jo mere vedkommende er væk, og for fællesskabet, som også påvirkes af enkeltindividers mere eller mindre systematiske fravær. Måling af elevernes trivsel Den nationale trivselsmåling er gennemført for første gang i foråret Data herfra vil altså udelukkende være et udtryk for en baseline-måling. Der er ikke sammenlignelige, historiske data på dette område. I foråret gav man elever på klassetrin ét spørgeskema med 20 spørgsmål og eleverne på klassetrin et andet spørgeskema med 40 spørgsmål. For de yngste elever er der ikke blevet udviklet indeks, og derfor er det for overskueligheden skyld alene valgt at medtage resultaterne på ét spørgsmål blandt de små, nemlig om de er glade for deres skole. Netop dette spørgsmål er erfaringsmæssigt en god indikator for elevernes overordnede trivsel, da dette spørgsmål også indgik i København Kommunes egen trivselsmåling blandt eleverne Københavnerbarometeret. Tabel 16: Er du glad for din skole klassetrin Er du glad for din skole? (UVM) Nej Ja lidt Ja meget Skolens elever 1 % 18 % 81 % Gennemsnit i København 2 % 26 % 71 % For de ældste elever er de mange spørgsmål og svar blevet samlet i 4 indeks, et for social trivsel, et for faglig trivsel, et for støtte og inspiration i undervisningen og et for ro og orden. Svarene på 21

23 de fire indeks er opdelt fra 1-5, hvor 1 repræsenterer den ringeste trivsel, mens 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Tabel 17: Social trivsel Social trivsel (UVM) Skolens elever 0,9 % 7,5 % 31,7 % 59,9 % Gennemsnit i København 1 % 7 % 36 % 56 % Tabel 18: Faglig trivsel Faglig trivsel (UVM) Skolens elever 0 % 6,9 % 56,3 % 36,8 % Gennemsnit i København 1 % 10 % 59 % 31 % Tabel 19: Støtte og inspiration i undervisningen Støtte og inspiration i undervisningen (UVM) Skolens elever 1,9 % 28,5 % 61,4 % 8,2 % Gennemsnit i København 5 % 30 % 55 % 11 % Tabel 20: Ro og orden Ro og orden (UVM) Skolens elever 1,3 % 10,1 % 63,8 % 24,8 % Gennemsnit i København 2 % 17 % 58 % 23 % Elevfravær I Tabel 21 vises elevernes gennemsnitlige fravær i dage ud af det enkelte skoleår (der i alt består af 200 dage). Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Københavns skoler var i skoleåret 2014/15 på 13,1 dag. København ligger imidlertid højere end både landsplan og andre sammenlignelige byer (de seks største byer i Danmark). Det er en vigtig oplysning, når man skal vurdere, om det samlede fravær på den enkelte skole er rimeligt og forventeligt eller kræver særlige indsatser. 22

24 Tabel 21: Elevernes fravær i dage Skolens gennemsnit (BUF) 2012/ / /15 Elevfravær i alt i dage 11,6 12,8 14,1 Det viser tallene for trivsel Eleverne på Øster Farimagsgades Skole trives gennemgående lidt bedre end gennemsnittet for byens skoler. Således er de yngste elever (0.-3. klasse) markant gladere for deres skole end eleverne i byen generelt. 81 % af eleverne svarer ja meget på spørgsmålet, om de er glade for skolen, mod 71 % på byniveau, og der er kun 1 %, der svarer nej på spørgsmålet. De ældste elevers sociale trivsel ligger stort set på niveau med de øvrige elever i byen. Den faglige trivsel er lidt bedre. Der er færre af eleverne på skolen, der placerer sig i den negative ende af svarskalaen under denne kategori, og flere, der placerer sig i den mest positive ende af svarskalaen. Der er væsentligt flere af eleverne på skolen, som placerer sig i den positive ende af svarskalaen, når det gælder ro og orden, 88,6 % mod 81 % på byniveau. På støtte og inspiration placerer skolens elever sig også mere positivt end eleverne i byen generelt. Det er imidlertid bekymrende, at så stor en andel af eleverne svarer i den negative ende af svarskalaen på spørgsmålene under støtte og inspiration. Det gælder både skolen med 30,4 % i den negative ende af svarskalaen og i byen generelt, hvor der er 35 %, der placerer sig i den negative ende af svarskalaen. Selvom Øster Farimagsgades Skole klarer sig bedre på denne kategori, er det også for denne skole væsentligt at afdække, hvad der ligger bag de negative tal, hvor udfordringerne især ligger, og hvad der skal til for at styrke læringsmiljøet på denne dimension. Elevfraværet på Øster Farimagsgades Skole har været stigende fra skoleåret 2012/13 til skoleåret 2014/15. Alene skoleåret 2014/15 er skolens elevfravær steget med mere end 1 dag og ligger med 14,1 dage i gennemsnit pr. elev over det gennemsnitlige fravær for alle skoler i København. Da byens gennemsnit er højt, både sammenlignet med landsgennemsnittet og de storbyer, København normalt sammenligner sig med, må elevfraværet på skolen samlet set betragtes som højt. Skolens vurdering og indsatser Trivsel støtte og inspiration På spørgsmålet om medbestemmelse i undervisningen i den nationale trivselsmåling svarer ca. 38 % af vores elever fra klasse, at de sjældent eller aldrig er med til at bestemme, hvad de skal arbejde med i klassen. Ca, 22 % svarer, at de er uenige eller helt uenige i, at læreren sørger for, at elevernes idéer bliver brugt i undervisningen. Vi vil sætte fokus på at forbedre elevernes oplevelse af disse områder ved at sætte fokus på begrebet medbestemmelse i arbejdet i elevrådet og KESO. Vi vil i indeværende skoleår udarbejde en undervisningsmiljøvurdering for eleverne. Vi skal desuden afholde en fælles trivselsdag i løbet af foråret 2016, hvor alle elever skal idégenere forslag i forhold til elevernes samlede trivsel på skolen. 23

25 I forbindelse med sammenlægningen af de tre fritidsinstitutioner til en samlet institution under skolens og KKFOèns ledelse, vil vi få skabt mulighed for at skabe en endnu tydeligere sammenhæng i elevernes skoledag for vores elever i indskolingen. I forhold til de ældste elever har vi fået opbygget et godt og kontinuerligt samarbejde i Stærkt Samarbejde, som er med til at skabe trivsel for eleverne på skolen. Samarbejdet vil vi revidere og skabe nyt grundlag for i forbindelse med strukturændringerne. Elevfravær Det høje elevfravær på Øster Farimagsgades Skole anser vi ikke for at være et udtryk for manglende elevtrivsel. Der er i stedet tale om et socioøkonomisk vilkår, som tillader vores elever et højt rejse- og oplevelsesniveau - læring kan foregå på mange måder. Det at vores elever indhenter viden fra globale oplevelse er med til at styrke en læringsmæssig dynamik for den enkelte og for skolen. Vi er som ledelse opmærksomme på hver enkelte elevs generelle faglige niveau og fraværsprofil, inden der gives tilladelse til lovlig fravær. 24

26 Tillid og attraktivitet Dette afsnit behandler flere forskellige dimensioner af spørgsmålet om tillid til skolen og skolens attraktivitet. Der ses både på brugernes (i særdeleshed forældres) opfattelser og adfærd og på de professionelle, lærernes, oplevelse af skolen som et attraktivt sted at arbejde. Et af de tre nationale mål for folkeskolen er at: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Dette er i vidt omfang overensstemmende med det sidste af de fem pejlemærker for de københavnske skoler, hvor: Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang. I første del af kapitlet belyses spørgsmålet om tillid og attraktivitet igennem forældres aktive tilvalg af skolen, altså i hvilket omfang forældre i skolens grunddistrikt vælger skolen til deres børn, og spørgsmålet om, hvor godt det lykkes skolen at fastholde eleverne, når de går der. I den anden del af kapitlet belyses spørgsmålet igennem lærernes sygefravær og deres oplevelse af skolen som arbejdsplads. Det siger først og fremmest noget om skolens attraktivitet set fra lærernes perspektiv. Lærernes tilfredshed og sygdom kan imidlertid også spille tilbage på forældre og børns oplevelse og tillid, og dermed også den attraktivitet skolen har mere generelt. Forældrenes til- og fravalg af skolen Tabel 22 viser andelen af forældre i skolens grunddistrikt, som har valgt skolen til deres børn i 0. klasse. Tabellen belyser således, hvor godt skolen er lykkedes med at tiltrække de børn, der faktisk hører til skolen, men ikke hvorvidt skolen også har tiltrukket børn uden for grunddistriktet. Hvor Tabel 22 viser skolens attraktivitet ved skolestart, belyser Tabel 23, i hvilken grad skolen formår at fastholde sine elever. Der vises dels et tal for tilgang, altså hvor mange elever, skolen har fået i løbet af skoletiden dels et tal for afgang, altså hvor mange elever, der har flyttet skole. Det sidste tal er renset for almindelig fraflytning, og der er således alene tale om elever, der har forladt skolen uden at flytte bopæl. 25

27 Tabel 22: Forældrenes valg af skole (Resultatet for 2015/16 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) 10 Skolegennemsnit (BUF) 2013/ / /16 11 Andel af grunddistriktsforældre, der vælger skolen 60,3 % 62,2 % 72,3 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger anden offentlig skole 11,0 % 9,4 % 2,7 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger en fri 28,8 % 28,4 % 25,0 % grundskole I byen samlet set er der gennemsnitligt 60 % af forældrene, der vælger den lokale grunddistriktsskole, 18 %, der vælger en anden folkeskole og 22 %, der vælger en fri grundskole. Tabel 23: Fastholdelse af elever 12 Fastholdelse af elever (BUF) 2012/ / /15 13 Tilgang 4,3 % 2,7 % 5,7 % Afgang 3,3 % 4,5 % 6,4 % Til sammenligning er tilgangen i alt i København 3,5 %, hvor afgangen er 5,8 %. Medarbejdernes trivsel og sygefravær Tabel 24 viser medarbejdernes sygefravær henover de seneste år. Fraværet er opdelt på kort og langt sygefravær. Det skyldes, at enkelte medarbejders langvarige sygefravær ellers vil kunne skævvride det generelle billede. Samtidig repræsenterer kort og langt sygefravær både to forskellige udfordringer og ligeledes forskellige indsatser som mulige løsninger. Tabel 25 og Tabel 26 viser, hvordan medarbejderne på skolen har svaret på udvalgte spørgsmål i den trivselsmåling, som alle medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen deltager i hvert andet år. Undersøgelsen er gennemført i februar 2015, og spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7, hvor 7 er mest positivt og 1 er mest negativt. 10 Elever der går i skole udenfor Københavns Kommune, er placeret under privatskole 11 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 12 Tallet er fundet ved at se på skolens nettotilgang/nettoafgang af elever. Det er gjort ved at sammenholde elevtallet for klasse fra 2014 med klasse det følgende skoleår (altså 2015) fra normalklasse til normalklasse. 13 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 26

28 Tabel 24: Medarbejdersygefravær Skolens gennemsnitlige sygefravær 14 Opgjort i dagsværk (BUF) (61 årsværk) Kort sygefravær 4,2 6,3 6,2 Langt sygefravær 1,5 1,7 1,3 Sygefravær i alt 5,7 8,0 7,5 Det gennemsnitlige sygefravær i Børne- og Ungdomsforvaltningen i 2014 blandt alle skoler var i alt på 13,4 dage. Tabel 25: Medarbejdertrivsel - Overordnet tilfredshed og motivation Tilfredshed, motivation og arbejdspres (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) 15 Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? (4,8) 5,7 5,3 Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? (5,2) 5,7 5,4 Jeg trives med det arbejdspres, jeg har i mit job? (4,1) 4,8 4,1 Tabel 26: Medarbejdertrivsel - Samarbejde og tilbagemelding Samarbejde og tilbagemelding (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kollegaer? (5,9) 5,9 6,0 Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder? (5,3) 5,6 6,1 Får du tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde du udfører? (4,0) 4,6 4,6 Det viser tallene om tillid og attraktivitet Andelen af forældre i grunddistriktet, der vælger, at deres børn skal starte i børnehaveklasse på Øster Farimagsgades Skole, har været stigende i perioden fra 2013/14 til 2015/16. Ca. syv ud af ti børn fra grunddistriktet er startet i 0. klasse på skolen i august 2015, hvilket er noget over gennemsnittet for København. Kun 2,7 % af forældrene har valgt en anden offentlig skole, mens en fjerdedel har valgt en fri grundskole. 14 Opgjort på alle medarbejdere ansat på skolen, dog undtaget KKFO 15 Lavet på alle medarbejdere tilknyttet skolen 27