Kvalitetsrapport 2015

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2015 for Langelinieskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2015

2 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 5 Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve... 8 Elevernes præstationer i de nationale test... 9 Kompetencedækning Det viser tallene om faglighed Skolens vurdering og indsatser Chancelighed Indikatorer på chancelighed Det viser tallene om chancelighed Skolens vurdering og indsatser Ungdomsuddannelse Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Det viser tallene for ungdomsuddannelse Skolens vurdering og indsatser Trivsel Måling af elevernes trivsel Elevfravær Det viser tallene for trivsel Skolens vurdering og indsatser Tillid og attraktivitet Forældrenes til- og fravalg af skolen Medarbejdernes trivsel og sygefravær Det viser tallene om tillid og attraktivitet Skolens vurdering og indsatser

3 Indledning Kvalitetsrapport 2015 for Langelinieskolen giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens kvalitet. Rapporten er bygget op med en generel beskrivelse af skolen, hvorefter skolens kvalitet uddybes i lyset af de pejlemærker for kvalitet, der er vedtaget for skoleområdet i København og de nationale mål for folkeskolen. De nationale mål for kvalitet på skoleområdet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der politisk vedtaget tre nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse mål er i høj grad sammenfaldende med de pejlemærker for kvalitet på skoleområdet, som Børneog Ungdomsudvalget i 2013 vedtog for den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne understøtter en tydelig, politisk vedtaget retning i København, hvor alle arbejder hen mod fælles mål. Københavns pejlemærker på skoleområdet De københavnske pejlemærker for kvalitet på skoleområdet er: Faglighed Alle elever skal være dygtigere Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen Pejlemærkerne vil blive uddybet løbende i rapporten. Anvendelse af skolens kvalitetsrapport Skolens kvalitetsrapport giver et billede af, hvordan skolens resultater ser ud her og nu og hvilken udvikling der har været, og den tjener dermed to væsentlige formål: 2

4 1. Skolens interessenter forældre, skolebestyrelse m.fl. får et samlet overblik over skolens kvalitet, sådan som den kommer til udtryk i kvantitative data samt analyser og vurderinger af disse. 2. Kvalitetsrapporten repræsenterer et centralt styringsværktøj i den samlede kvalitetsstyring i Børne- og ungdomsforvaltningen, idet den danner grundlag for den faglige ledelsesdialog, som finder sted på alle niveauer i organisationen. Den dialog, der er imellem områdechef og skolens ledelse om skolens resultater danner dels grundlag for beslutning om nye tiltag og/eller særlig support. Dels munder den i sidste ende ud i skolelederens resultataftale. I resultataftalen sættes der mål for skolens progression i det næste år i forhold til at nærme sig en realisering af de politisk besluttede pejlemærker og de nationale mål med tilhørende resultatmål. Skolebestyrelsen kan give skolelederen input til ambitionsniveauet for skolens resultater fremadrettet, inden resultataftalen indgås. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven ( 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Skolernes resultater gennemgås i kvalitets- og supportsamtalerne, og det vurderes efter samtalerne om skolerne udpeges til handlingsplanskole. 3

5 Nøgletal Tabel 1: Nøgletal pr Elev- og klassetal Samlet elevtal på skolen 731 Heraf specialklasseelever 27 Heraf afgangselever 47 Tosprogsprocent på skolen 5 % Antal klassetrin på skolen 10 Antal almenklasser 29 Antal specialklasser 10 Antal elever pr. almenklasse i gennemsnit 24,3 Budgetoverholdelse (for kalenderåret 2014) 3,4 % 4

6 Skolens beskrivelse Organisering og fysiske rammer Skolen er organiseret på tre matrikler på Østerbro og i Emdrup. Skolen er organiseret i afdelinger: Indskoling, KKFO med specialtilbud, Mellemtrin og M2 klasse, Overbygning og en Specialafdeling for børn med høretab med tilhørende elevhjem. Skolen har siden 2007 være under en gennemgribende renovering og udbygning. Skolen er i samme periode blevet sammenlagt af to skoler Langelinieskolen og Skolen på Kastelsvej, og skolen har i samme periode fået lagt fritidshjemmet Livjægerhuset ind under sig. Fritidshjemmet er nu en KKFO og dermed en afdeling på skolen. Udbygningen af skolen forventes endelig afsluttet i 2017, hvor skolen til den tid også vil huse taleklasserækken fra Nyboder Skole. Skolen vil således have været under renovering, ud og ombygning i en periode på omkring 10 år Skolens generelle fokus Dette skoleår bliver dagligdagen som de tidligere skoleår præget af byggeri. Vi skal bygge færdig i Holsteinsgade og derfor er mellemtrinet dette skoleår midlertidig flyttet til Kastelsvej 58. Det bliver også et skoleår, hvor der fortsat vil være fokus på SPKs fremtid, som pt. ikke er afklaret. Der kommer til at ske mange ting på skolen i løbet af skoleåret og nogle af de væsentlige fokusområder bliver at arbejde videre med implementeringen af folkeskolereformen og at vi forhåbentlig op mod efterårsferien er så langt, at vi endelig kan kalde os Danmarks første Rettighedsskole. Et af fokusområderne i relation til folkeskolereformen er obligatorisk lektiecafe for alle skolens elever. Her på skolen har vi valgt at kalde det lektietid. Deltagelse i lektietid er obligatorisk for alle elever i lighed med deltagelse i fx en dansk- eller en historietime. En lektietime er ikke som tidligere på 45 minutter, men er efter de nye regler på 60 minutter. Alt lektietid læses klassevis i klassens lokale og det er en af klassens primære lærere, der har lektietiden sammen med klassen. Erfaringerne med lektiecafeerne rundt omkring på landets skoler er meget blandede og det at skulle sidde på skolen og lave sine lektier sammen med mange andre elever, har givet udfordringer mange steder. For lærere og pædagoger og for vores elever er dette en ny konstruktion. Vi skal etablere en ny lektielæsningskultur og det bliver et skift i måden at arbejde på. Vi skal finde ud af, hvordan vi kan stabilisere en ny kultur, hvor eleverne skal kunne arbejde både selvstændigt og gruppevis med lektielæsning. Skolens pædagogiske målsætning og værdigrundlag Skolen har for to år siden udarbejdet en ny målsætning. I dagligdagen er målsætningen nu blevet suppleret med en arbejdsoverskrift i retning af En skole i udvikling midt i en by i udvikling. 5

7 Vi vil her på Langelinieskolen også det kommende skoleår arbejde videre med at tage afsæt i en bred pædagogik med fokus på hvad det enkelte barn kan og med fokus på vigtigheden af at være åbne i forhold til hinanden. Lærere, pædagoger, elever og forældre har hen over de seneste år været igennem en række ikke helt ubetydelige forandringsprocesser: Fra lille skole til stor skole, fra en skole til to skoler, fra et lille fritidshjem til en stor KKFO, fra at være en selvstændig skole til at være en afdeling på en stor skole, fra en traditionel skole til en skole præget af reformtanker og forandringer rammesat af folkeskolereformen. Vi har fulgtes ad og vi har prøvet at gribe de muligheder, der har vist sig undervejs. Vi har her på skolen det fælles mål, at vi sammen med elever og forældre skal skabe en holdning til livet, til hvad det er og hvad det skal være. Vi skal skabe læring og livsmuligheder for vores elever her midt i vores fantastiske by. Vi skal tænke i en bæredygtig udvikling af vores by og vi skal prøve at få så meget natur og kultur som muligt ind i elevernes liv og læring og dermed forankre vores skole og KKFO som en stor og moderne hovedstadsskole i grønne rammer. Vi ser derfor frem mod mange spændende muligheder og udfordringer og glæder os nu til at tage fat på et forhåbentligt både sjovt og lærerigt nyt skoleår. Konkrete fokusområder på Langelinieskolen i 2015/16 Drift Folkeskolereform Øvrige fokusområder Økonomi God forældreopbakning i distriktet/ elevtal Høj elevtrivsel Gode faglige resultater Attraktivt arbejdsmiljø Flytning af mellemtrinet, overbygning og SPK Drift på flere matrikler Byggeri i Holsteinsgade Ombygning af gul bygning på Kastelsvej Mangeludbedring i hvid bygning på Kastelsvej Målstyret undervisning Synlig læring Fælles skabeloner til årsplanlægning og elevplaner Udvikling af teamsamarbejde Udvikling af lærer/pædagog-samarbejde Faglig udvikling - fagudvalg Faglig ledelse Vejledere fortsat udvikling og implementering af nye tiltag Lektietid og faglig fordybelse Opfølgning på evalueringen af FSR SPK fortsat udvikling og implementering af nye tiltag KKFO fortsat udvikling og implementering af nye tiltag LC fortsat udvikling og implementering af nye tiltag RC fortsat udvikling og implementering af nye tiltag Kommunikationsstrategi Synliggørelse af Den råde tråd Skolebestyrelsens arbejdsgrupper 6

8 Rettighedsskole MUS: SUMO MED, AMG og TRIO Trivsel Handlingsplan Fælles udviklingsgruppe Fagprofiler i overbygningen Klassedannelse fortsat udvikling og implementering af nye tiltag Miljøcertificering Årshjul Kvalitetsrapport opfølgning Datapakken klassernes måltal Personalehåndbog Personalets kompetenceudvikling Skolens målsætning Værdigrundlag Faglig metode Identitet/ selvforståelse Integrere RS i skole/kkfo/elevhjem og SPKs daglige og faglig/pædagogiske praksis 7

9 Faglighed Dette afsnit har fokus på elevernes faglige kompetencer. Nationalt er der i forbindelse med Folkeskolereformen stillet som mål, at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan Dette mål knytter særligt an til det første af de fem pejlemærker, der i København er vedtaget for folkeskolen, nemlig at: Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. I det følgende belyses elevernes faglige kompetencer med henholdsvis deres karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve og udviklingen på skolen i de nationale test, der gennemføres i læsning og matematik på i alt fem klassetrin op igennem skoletiden (2., 3., 4., 6. og 8. klassetrin). Desuden præsenteres skolens samlede kompetencedækning i undervisningen, samt hvordan den fordeler sig på de enkelte klassetrin. Resultater fra test og prøver giver naturligvis hverken et fyldestgørende billede af alle de kompetencer, eleverne tilegner sig, eller hvad de lærer igennem deres skoletid. Men det giver en indikation på skolens udvikling, om det lykkes at flytte eleverne i en positiv retning og om skolen samlet set bevæger sig i den rigtige retning. Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve Den første tabel viser gennemsnitskaraktererne ved folkeskolens 9.-klasseprøve Dernæst vises karaktererne i de enkelte discipliner i de bundne prøver. Afslutningsvis vises skolens gennemsnit over en 3-årig periode ( ) sammenholdt med det gennemsnit, som man med udgangspunkt i elevernes sociale baggrund (socioøkonomisk korrektion) vil kunne forvente, at skolen opnåede. Tabel 2: Gennemsnitskarakter i de bundne prøver Bundne prøver Skolen (BUF) 1 7,0 7,5 7,1 7,2 København (BUF) 6,3 6,5 6,4 6,7 Landsplan (UVM) 6,5 6,7 6,7 7,0 Karaktergennemsnittet inkl. specialklasserække er 7,3. 1 Inkluderer ikke specialklasserækker. 8

10 Tabel 3: Karakterer i de enkelte fag/discipliner Gennemsnit (BUF) Dansk læsning 7,9 8,1 6,9 7,3 Dansk retskrivning 7,5 7,2 6,4 7,4 Dansk skriftlig 5,5 7,5 7,3 6,6 Dansk mundtlig 7,3 7,2 8,3 9,3 Matematiske færdigheder 7,3 7,7 6,8 7,0 Matematisk problemløsning 6,9 7,7 7,0 7,0 Engelsk mundtlig 8,1 8,6 6,9 7,2 Fysik/ kemi 6,0 7,4 7,5 6,3 Tabel 4: Socioøkonomisk korrektion af bundne prøver Karakterer, bundne prøver (UVM) Skolens gennemsnit fra ,2 Skoler med samme elevsammensætnings gennemsnit Statistisk signifikant 7,5 Nej Med enkelte udsving ligger Langelinieskolens resultater i 9.-klasseprøverne ret stabilt over de sidste fire år. I 2015 er der en lille fremgang på 0,1 karakterpoint i forhold til året før, og det samlede gennemsnit er på 7,2. Selvom de samlede resultater altså er stabile, viser resultaterne i de enkelte prøver et mere varieret billede. Der har i 2015 været en fremgang i resultaterne i læsning, retskrivning og mundtlig dansk og tilbagegang i skriftlig fremstilling. Resultaterne i matematik er nogenlunde stabile i perioden. Ser vi på resultaterne over en treårig periode ( ) og sammenligner dem med de resultater, skoler med en lignende elevsammensætning har haft, ligger Langelinieskolens resultater lidt under resultaterne for de sammenlignelige skoler. Den begrænsede forskel på 0,3 karakterpoint er imidlertid ikke statistisk signifikant, og den kan derfor også skyldes tilfældige udsving i elevgruppen og over årene samt generel statistisk usikkerhed. Elevernes præstationer i de nationale test I det følgende viser vi, hvordan eleverne har præsteret i de nationale test. Tabel 5 viser, hvordan elevernes præstationer forholder sig til den nationalt definerede målsætning om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det. Desuden viser tabellen, om der har været en positiv eller negativ udvikling fra det foregående år med enten en pil op eller en pil ned. Tabel 6 og Tabel 7 9

11 viser, om andelen af elever, der klarer sig fremragende er steget samt om andelen af elever, hvis præstationer kan defineres som mangelfulde eller ikke tilstrækkelige er faldet. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke er de samme elever, der testes fra år til år. En udvikling kan derfor både skyldes skolens indsats og forskelle på elevgrupperne fra år til år. Tabel 5: Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Udvikling fra 2013 til 2014 Udvikling fra 2014 til 2015 Gode til læsning 2. klasse Ja Gode til læsning 4. klasse Nej Gode til læsning 6. klasse Ja Gode til læsning 8. klasse Nej Gode til matematik 3. klasse Gode til matematik 6. klasse Ja Nej Lever skolen op til resultatmålet om at 80 % af eleverne skal have gode resultater i 2015? Tabel 6: Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af dygtige elever steget i 2014? Læsning 2. klasse Ja Nej Læsning 4. klasse Ja Nej Læsning 6. klasse Nej Ja Læsning 8. klasse Nej Ja Matematik 3. klasse Nej Nej Matematik 6. klasse Nej Nej Er andelen af dygtige elever steget i 2015? 10

12 Tabel 7: Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik Disciplin/klassetrin (UVM) Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2014? Læsning 2. klasse Ja Nej Læsning 4. klasse Ja Nej Læsning 6. klasse Nej Ja Læsning 8. klasse Ja Nej Matematik 3. klasse Ja Ja Matematik 6. klasse Nej Ja Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2015? Langelinieskolens resultater i de nationale test er hverken entydigt positive eller negative. Skolen har i tre af de seks test nået det nationale mål om, at mindst 80 % skal præstere godt eller bedre end det i de enkelte test. Der er en positiv udvikling hen imod målet i to af de seks test, læsning i 6. klasse og matematik i 3. klasse. Men den positive udvikling følger ikke efter en tilsvarende positiv udvikling sidste år. Der har i to af de seks test været en positiv udvikling i forhold til målet om at øge andelen af de dygtigste elever. Andelen af elever med dårlige resultater er reduceret i tre af de seks test, og i matematik på 3. klassetrin følger den positive udvikling efter en tilsvarende positiv udvikling sidste år. Kompetencedækning De følgende tabeller viser, hvor stor en andel af undervisningen på skolen, der foretages af lærere med de relevante kompetencer, dvs. undervisningsfag eller tilsvarende kompetence. Der ses både på den samlede kompetencedækning på skolen og på kompetencedækningen i undervisningen på de enkelte klassetrin. Tabel 8: Kompetencedækning Kompetencedækning 2 samlet (UVM) 2012/ / /2015 Skolen 70,7 % 77,8 % 76,8 % København 73,5 % 79,4 % 80,2 % Landsplan 79,6 % 80,4 % 80,6 % 2 Udregnet af UVM kun beregnet for almenklasser og almenskoler 11

13 Tabel 9: Kompetencedækning pr. klassetrin Kompetencedækning pr. klassetrin (UVM) 2014/ klasse 70,0 % 2. klasse 80,8 % 3. klasse 76,9 % 4. klasse 69,1 % 5. klasse 74,4 % 6. klasse 90,0 % 7. klasse 56,8 % 8. klasse 90,0 % 9. klasse 91,4 % Skolens kompetencedækning ligger lidt under kommunens skoler som helhed. Der har været progression fra 2013 til 2015, men en mindre tilbagegang fra 2014 til Ser vi på kompetencedækningen på de enkelte klassetrin i 2014/15, springer især 7. klasse i øjnene. Her er kun lidt over halvdelen af undervisningen blevet varetaget af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Det er et nationalt mål, at skolerne frem mod 2020 skal opnå fuld kompetencedækning svarende til, at 95 % af undervisningen varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer. Langelinieskolen har derfor i lighed med byens øvrige skoler en udviklingsopgave på dette felt. Det viser tallene om faglighed Med enkelte udsving ligger Langelinieskolens resultater i 9.-klasseprøverne ret stabilt over de sidste fire år. I 2015 er der en lille fremgang på 0,1 karakterpoint i forhold til året før, og det samlede gennemsnit er på 7,2. Sammenligner vi over en treårig periode ( ) skolens resultater med resultaterne på andre skoler med en lignende elevsammensætning, ligger skolens resultater lidt lavere end de sammenlignelige skolers. Forskellen er dog ikke statistisk signifikant og kan skyldes tilfældige udsving over årene og i elevgruppen. Resultaterne i de nationale test er hverken entydigt positive eller negative. Skolen har i tre af de seks test nået målet om, at mindst 80 % skal klare sig godt eller bedre end det, og der er positiv udvikling henimod målet på to af de seks test. Der er ligeledes i flere af testene positiv udvikling i forhold til målene om at andelen af dygtige elever skal øges og andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres. I nogle tilfælde følger den efter en tilsvarende positiv udvikling året før, men det er dog ikke det gennemgående billede. Kompetencedækningen i undervisningen ligger under det kommunale niveau. Da der nationalt er mål om, at skolerne frem mod 2020 skal opnå fuld kompetencedækning svarende til, at 95 % af 12

14 undervisningen varetages af lærere med det relevante undervisningsfag eller tilsvarende kompetencer, er der dog for Langelinieskolen såvel som for byens øvrige skoler en udviklingsopgave på dette felt. Skolens vurdering og indsatser På skolen er vi tilfredse med, at skolen har stabile tal for 9. klasseprøverne, der ligger højere end både kommunes og de nationale gennemsnitstal. Jf. tal for nationale tests, på trods af udsving og at tallene peger både i positiv og negativ retning, har vi en forventning om, at skolens elever de kommende år vil få bedre resultater ved 9. klasseprøverne. På sigt forventer vi, at se en positiv udvikling i skolens resultater med afsæt i uddannelse af faglige vejledere, øget kompetencedækning/undervisningsfag, arbejdet i skolens fagudvalg og det generelle arbejde med indsatser jf. folkeskolereformen. Fra skolens side følger vi udviklingen i skolens resultater tæt. Ifht. kompetencedækning er der på skolen lagt en plan for at leve op til målsætningerne for lærernes kompetencedækning/undervisningsfag. Dette skoleår er tre lærere på linjefagsuddannelse. I kraft af at skolen i en årrække vokser markant, vil rekruttering af lærere også kunne hæve linjefagsdækningen. 13

15 Chancelighed Dette afsnit sætter spot på Langelinieskolen i forhold til at sikre alle elever lige chancer uanset egne og forældrenes baggrund og ressourcer. Det er en særligt prioriteret opgave for skolerne at mindske den betydning, børnenes baggrund har, og det indgår som et af de i alt fem pejlemærker for folkeskolen, at: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Dette hænger sammen med et af de tre nationale mål for folkeskolen efter hvilket: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater For at illustrere skolens evne til at skabe bedre chancelighed for eleverne anvendes der i dette afsnit data, som også bruges andre steder i rapporten, særligt resultaterne fra folkeskolens 9.-klasseprøver. I dette afsnit anvendes data i en chancelighedskontekst, og der er således fokus på, hvordan de fagligt svageste elever klarer sig i forhold til gennemsnittet på skolen, samt hvordan det går for de tosprogede elever. Indikatorer på chancelighed De følgende tabeller viser på forskellig vis, hvordan skolen lykkes med at få de svageste eller potentielt svage elevgrupper med. Tabel 10 viser, hvordan de 20 % dårligst præsterende har klaret sig ved folkeskolens 9.-klasseprøver sammenholdt med gennemsnittet. Tabel 11 viser, hvordan de tosprogede elever klarer sig i forhold til gennemsnittet. Dernæst viser Tabel 12, hvor stor en andel af eleverne, der har fået karakteren 2 eller derover i dansk og matematik. Det samlede tal giver ikke altid 100 %, da der bag enkelte procents afvigelser kan ligge sygdom og fritagelse mv. I nogle tilfælde kan andelen af elever, der ikke er gået op til alle prøver, pege på et muligt problem. Omvendt kan et lavere samlet resultat for skolen i nogle tilfælde også netop skyldes, at det er lykkedes at få en større andel af eleverne (også de svage elever) til at gå op til alle prøver, hvorved det samlede resultat vil blive lavere. 14

16 Tabel 10: Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve de 20 % fagligt svageste Gennemsnit i bundne prøver (BUF) Skolen - alle elever 7,5 7,1 7,2 Skolen - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever København - Karaktergennemsnit for de 20 % fagligt svageste elever 4,0 3,2 4,6 2,7 2,7 3,0 Tabel 11: Karaktergennemsnit ved bundne prøver ved folkeskolens 9.-klasseprøve tosprogede elever Karakterer uden specialklasse (BUF) Skolen - alle elever 7,5 7,1 7,2 Skolen - tosprogede elever For få elever For få elever 5,0 Gennemsnittet i København for tosprogede elever er 5,35 inkl. specialskole og specialklasse(uden er det 5,4). Tabel 12: Andel af eleverne med karakteren 2 eller derover i dansk og matematik Andel elever, der opnåede karakteren 2 eller derover (BUF) Skolen - andel elever med minimum karakteren 2 i både dansk og matematik 92,3 % 92,0 % 90,2 % 93,2 % København - andel elever med minimum 87,0 % 87,5 % 85,1 % 90,6 % karakteren 2 i både dansk og matematik Andelen af skolens elever der har over 2 i gennemsnit inkl. specialklasserækken er 89,6 %. Det viser tallene om chancelighed På Langelinieskolen er resultaterne for de 20 % fagligt svageste elever fra 2014 til 2015 steget markant og væsentligt mere end resultaterne for de øvrige elever på skolen. Med et samlet gennemsnit i 2015 på 4,6 præsterer de 20 % svageste elever væsentligt bedre end denne gruppe samlet set gør på tværs af byens skoler. Ser vi på de tosprogede afgangselever, er resultaterne i 2015 lavere end det kommunale gennemsnit. Der var blandt afgangseleverne i ,2 % af eleverne, der fik 2 eller derover i dansk og matematik. Dette resultat er en stigning fra 2014, og understøtter billedet af, at gruppen af de svageste 3 Tabellen indeholder ikke resultater for specialklasseelever 4 Der er kun anvendt data fra almenelever fra folkeskolens 9.-klasseprøve 2012, 2013, 2014 og Der er udelukkende medtaget karaktergennemsnit for tosprogede elever, hvis der har været minimum 5 tosprogede elever til afgangsprøverne. 5 Kræver at alle bundne prøver i dansk og matematik er taget 15

17 elever præsterer bedre. Det må dog være et opmærksomhedspunkt for skolen, at der stadig er en andel af eleverne, der enten får dårligere resultater eller slet ikke går op til prøverne. De tosprogede elever fik i 2015 et samlet resultat på 5. Det er noget under niveauet for de samlede resultater for afgangseleverne, og det er også under niveauet for de tosprogede elever på tværs af byens skoler. Da der pga. for få elever i denne gruppe ikke er sammenligningstal tilbage i tid, er der dog grund til at være forsigtig i vurderingerne på dette felt. Skolens vurdering og indsatser På det generelle plan er vi på skolen tilfredse med udviklingen i de tal i kvalitetsrapporten, der forholder sig til overskriften Chancelighed. Vi forventer en forsat positiv udvikling i tallene, både med afsæt i skolens faglige indsatser og med afsæt i skolens fokus på og arbejde med - udvikling af sin status som rettighedsskole. Dette arbejde foregår i samarbejde med UNICEF Danmark. 16

18 Ungdomsuddannelse Dette afsnit sætter fokus på, hvad der sker med eleverne, når de går ud af skolen efter 9. klasse. I København er det målet, at: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. For at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse er de faglige kompetencer, jf. det foregående afsnit, naturligvis af afgørende betydning. Men det er også væsentligt at følge, om eleverne kommer i gang med en ungdomsuddannelse og om de fastholdes i ungdomsuddannelsesforløbet. Tallene i dette afsnit afspejler derfor, hvilken uddannelsesmæssig vej skolens elever går efter afslutningen af 9. klasse. Der ses på, hvor uddannelsesparate eleverne vurderes at være, mens de stadig er på skolen. Så ses der på, hvor eleverne er 3 måneder efter afslutning af 9. klasse. Og endelig ses der på, hvor de er 15 måneder efter. Det er særligt relevant at se på, hvor eleverne befinder sig efter 15 måneder, fordi det erfaringsmæssigt er en god indikator for, hvor stor en andel af eleverne, der i sidste ende kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Indikatorer på overgang til ungdomsuddannelse Tabel 13 viser, hvor mange af eleverne i 8. klasse, som skolen og Ungdommens Uddannelsesvejledning har vurderet til at være uddannelsesparate efter 9. klasse. Nogle elever vil blive uddannelsesparate uden særlige tiltag, mens andre enten af faglige eller personlige/sociale årsager vil have behov for særlige tiltag for at blive uddannelsesparate. Elever der ikke er parate til at foretage et valg til en ungdomsuddannelse, vil anses som værende ikke uddannelsesparate. I Tabel 14 viser vi, hvordan eleverne fordeler sig 3 måneder efter, at de er gået ud af 9. klasse. Tabel 15 viser, hvor eleverne befinder sig 15 måneder efter afsluttet 9. klasse. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der i Tabel 14 er tale om de samme elever, der indgår i de aktuelle afgangsprøver, mens der i Tabel 15 er tale om afgangselever fra sidste år. 17

19 Tabel 13: Elevernes foreløbige uddannelsesparathedsvurdering Elevernes uddannelsesparathedsvurdering i 8.klasse pr (BUF) 6 Andel Andelen, der er parat til en ungdomsuddannelse 59,2 % Andelen, der ikke er parat grundet faglige årsager 14,3 % Andelen, der ikke er parat grundet personlige og sociale årsager 18,4 % Samlet var der 38 %, som var vurderet ikke uddannelsesparate i København. Tabel 14: Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 3 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2013/14 Andel fra 9. klasse i 2014/15 7 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 50,0 % 31,8 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 0 % 4,5 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 2,3 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 50,0 % 38,6 % Andelen, der er i gang med i 10. klasse, eventuelt på efterskole 46,2 % 56,8 % Andelen der fortsætter i forberedende og udviklende aktiviteter 8 3,8 % 2,3 % I ovenstående tabel indgår i alt 44 afgangselever for skoleåret 2014/15. Samlet i København var der 45,1 %, som var i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter afslutning fra 9. klasse, 45,2 % der var i gang med 10.klasse og 8,4 %, der var i gang med forberedende aktiviteter. 6 Tallene i tabellen angående uddannelsesparathedsvurdering inkluderer specialklasseelever. Summerer de tre kategorier ikke til 100 % skyldes det, at ikke alle skolens elever er uddannelsesparathedsvurderet 7 Der er 4 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 8 Dækker over produktionsskole, praktik, ophold i udlandet, AVU, HF-enkeltfag, højskoler m.m. 18

20 Tabel 15: Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse (BUF) Andel fra 9. klasse i 2012/13 Andel fra 9. klasse i 2013/14 9 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 78,4 % 84,3 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 7,8 % 5,9 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 0 % 2,0 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 86,3 % 92,2 % I ovenstående tabel indgår i alt 51 afgangselever for skoleåret 2013/14. Samlet i København var der 83,9 % som var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning fra 9. klasse. Det viser tallene for ungdomsuddannelse På Langelinieskolen er der 59,2 % af eleverne i 8. klasse i skoleåret 2014/15, som er vurderet foreløbige uddannelsesparate. Det ligger under gennemsnittet for København, som generelt ligger under niveauet på landsplan. Det er en opgave for skolen i samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning at sikre at de elever, som er vurderet ikke uddannelsesparate, bliver uddannelsesparate inden udgangen af 9. klasse. Her skal eleverne være uddannelsesparate for at kunne søge videre på en ungdomsuddannelse. Der er sket et fald fra 2013/14 til 2014/15 i andelen af elever, som er i gang med en ungdomsuddannelse 3 måneder efter 9. klasse. Det skyldes det store fald i andelen af elever, som er i gang med en gymnasial uddannelse, og den tilsvarende stigning i andelen elever, som er i gang med 10. klasse. Sammenligner man afgangseleverne fra skoleåret 2012/13 med afgangseleverne fra 2013/14, er der en stigning i den andel, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Af de elever, der gik i 9. klasse i 2013/14, er 92,2 % i gang med en ungdomsuddannelse efter 15 måneder. Dette ligger over gennemsnittet for København og er en positiv udvikling. Der er en stor andel af eleverne, der er i gang med en gymnasial uddannelse, 84,3 % af eleverne, der gik ud af 9. klasse i 2013/14. Andelen af elever, som er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse, er dog stadig lav, især når det nationale mål frem mod 2020 er, at 25 % vælger en erhvervsuddannelse. Selvom det ikke nødvendigvis giver mening for alle skoler at sigte efter at nå det fulde mål for erhvervsuddannelsesvalg, er det er derfor en udviklingsopgave for skolen at sikre, at flere får øjnene op for og vælger at fortsætte på en erhvervsuddannelse efter 9. klasse. Skolens vurdering og indsatser På det generelle plan er vi på skolens tilfredse i udviklingen jf. tallene i kvalitetsrapporten. Ifht. til indsatser for skolens ældste elever, er der på skolen nu sat gang i en proces, der frem mod august 2017 skal forberede en linjefagsmodel for skolens ældste elever fra 7. til og med 9. klasse. 9 Der er 9 elev(er), der er fraflyttet Københavns Kommune. Disse elever tælles ikke med i tabellen. 19

21 I den forberedende proces tænkes en bred inddragelse af elever, forældre og personale. Et af målene for denne linjefagsmodel er, at skolens ældste elever i højere grad får mulighed for at sættes deres individuelle ressourcer i spil og dermed også får øget deres motivation for at lærere og samtidig får øget deres bevidsthed om egne muligheder ifht. valg af uddannelse. 20

22 Trivsel Dette afsnit har fokus på elevernes trivsel og oplevelse af at gå i skole. Trivsel er både vigtigt i sig selv, og så er den en vigtig medvirkende faktor for elevernes motivation og generelle engagement i skolen. Derfor er et af de fem pejlemærker for de Københavnske skoler også, at: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet nationalt at følge og dokumentere udviklingen i elevernes trivsel. Derfor gennemføres der fra 2015 nationale trivselsmålinger blandt alle elever. Skolens resultater fra den nationale trivselsmåling danner grundlag for den første del af redegørelsen for, hvordan eleverne på skolen trives. Den anden del af redegørelsen for elevernes trivsel baserer sig på skolens registrering af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes sygefravær nemlig benyttes som indikator for trivsel, da der kan være sammenhæng mellem et højt elevfravær og elevernes trivsel. Samtidig er det velkendt, at fravær i sig selv kan medvirke til dårligere trivsel. Det gælder både for den enkelte, som kan marginaliseres mere og mere jo mere vedkommende er væk, og for fællesskabet, som også påvirkes af enkeltindividers mere eller mindre systematiske fravær. Måling af elevernes trivsel Den nationale trivselsmåling er gennemført for første gang i foråret Data herfra vil altså udelukkende være et udtryk for en baseline-måling. Der er ikke sammenlignelige, historiske data på dette område. I foråret gav man elever på klassetrin ét spørgeskema med 20 spørgsmål og eleverne på klassetrin et andet spørgeskema med 40 spørgsmål. For de yngste elever er der ikke blevet udviklet indeks, og derfor er det for overskueligheden skyld alene valgt at medtage resultaterne på ét spørgsmål blandt de små, nemlig om de er glade for deres skole. Netop dette spørgsmål er erfaringsmæssigt en god indikator for elevernes overordnede trivsel, da dette spørgsmål også indgik i København Kommunes egen trivselsmåling blandt eleverne Københavnerbarometeret. Tabel 16: Er du glad for din skole klassetrin Er du glad for din skole? (UVM) Nej Ja lidt Ja meget Skolens elever 1 % 22 % 77 % Gennemsnit i København 2 % 26 % 71 % For de ældste elever er de mange spørgsmål og svar blevet samlet i 4 indeks, et for social trivsel, et for faglig trivsel, et for støtte og inspiration i undervisningen og et for ro og orden. Svarene på 21

23 de fire indeks er opdelt fra 1-5, hvor 1 repræsenterer den ringeste trivsel, mens 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Tabel 17: Social trivsel Social trivsel (UVM) Skolens elever 0 % 2,9 % 27,1 % 70,0 % Gennemsnit i København 1 % 7 % 36 % 56 % Tabel 18: Faglig trivsel Faglig trivsel (UVM) Skolens elever 0 % 5,4 % 57,0 % 37,5 % Gennemsnit i København 1 % 10 % 59 % 31 % Tabel 19: Støtte og inspiration i undervisningen Støtte og inspiration i undervisningen (UVM) Skolens elever 2,5 % 27,9 % 56,5 % 13,0 % Gennemsnit i København 5 % 30 % 55 % 11 % Tabel 20: Ro og orden Ro og orden (UVM) Skolens elever 0 % 12,3 % 60,3 % 27,4 % Gennemsnit i København 2 % 17 % 58 % 23 % Elevfravær I Tabel 21 vises elevernes gennemsnitlige fravær i dage ud af det enkelte skoleår (der i alt består af 200 dage). Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Københavns skoler var i skoleåret 2014/15 på 13,1 dag. København ligger imidlertid højere end både landsplan og andre sammenlignelige byer (de seks største byer i Danmark). Det er en vigtig oplysning, når man skal vurdere, om det samlede fravær på den enkelte skole er rimeligt og forventeligt eller kræver særlige indsatser. 22

24 Tabel 21: Elevernes fravær i dage Skolens gennemsnit (BUF) 2012/ / /15 Elevfravær i alt i dage 10,9 11,2 11,6 Det gennemsnitlige elevfravær for alle elever, inkl. specialklasser er 11,7 dage i skoleåret 2014/15. Det viser tallene for trivsel Når det gælder elevernes trivsel, ligger Langelinieskolen gennemgående mere positivt end gennemsnittet af byens øvrige skoler. Det gælder både de yngste elever (0.-3. klasse), hvor flere svarer ja meget på spørgsmålet om, hvorvidt de er glade for deres skole, end de gør i byen generelt. Og det gælder de ældre elever (4.-9. klasse), hvor der både på den sociale og den faglige trivsel er væsentligt færre af eleverne på Langelinieskolen, der placerer sig i den negative ende af svarskalaen. Der er 97,1 % af eleverne, der generelt svarer positivt på spørgsmålene relateret til social trivsel, og der re 94,5 % af eleverne, der generelt svarer positivt på spørgsmålene relateret til faglig trivsel. Det er desuden bemærkelsesværdigt, at der også på disse to parametre er flere af eleverne på skolen, der placerer sig i den mest positive ende af svarskalaen end der er på tværs af byens skoler. Det samme gør sig gældende på oplevelsen af ro og orden, hvor en noget større del af eleverne, 87,7 %, svarer i den positive ende, sammenlignet med eleverne i byen generelt. Resultaterne er imidlertid bekymrende, når det gælder støtte og inspiration i undervisningen. Både på byniveau og på skolen er der en meget høj andel af eleverne, der samlet set placerer sig i den negative ende af svarskalaen på dette parameter. På skolen er det 30,6 % af eleverne, på byniveau er det 35 %. Resultatet skiller sig ud fra resultaterne på de øvrige parametre for trivsel (social og faglig trivsel samt ro og orden), og der er derfor grund til at undersøge, hvad der ligger bag de negative tal, hvor udfordringerne især ligger, og hvad der skal til for at styrke læringsmiljøet på denne dimension. Elevfraværet er svagt stigende og er i skoleåret 2014/15 på 11,6 dage i gennemsnit pr. elev. Fraværet ligger lidt under elevfraværet på byniveau. Da fraværet på byniveau samlet set er højt, kan Langelinieskolens fravær ikke karakteriseres som relativt lavt, og det er derfor et opmærksomhedspunkt for skolen dels at afdække årsager til fraværet, dels at iværksætte tiltag for at nedbringe det. Skolens vurdering og indsatser Vi er på skolen meget tilfredse med tallene for elevernes trivsel i skoletiden og når eleverne er på fritidshjem. Vi tillægger lærere og pædagogers store arbejde betydning i denne sammenhæng og så tillægger vi også skolens store arbejde med at blive en rettighedsskole væsentlig betydning. Ifht. elevfravær forventer vi, at tiltag som fx en linjefagsmodel for skolens ældste elever, med fokus på tilvalg fra elevside også vil være med til at reducere elevernes fravær. Selvom skolen på det generelle plan har tilfredsstillende resultater ifht. trivsel, så planlægger vi en specifik indsats ifht. temaer som: Ensomhed, Ondt i maven og Samarbejde. Denne indsats tænkes rullet ud i et samarbejde mellem skolens elevråd, skolens rettighedsråd og skolens forældre. 23

25 Tillid og attraktivitet Dette afsnit behandler flere forskellige dimensioner af spørgsmålet om tillid til skolen og skolens attraktivitet. Der ses både på brugernes (i særdeleshed forældres) opfattelser og adfærd og på de professionelle, lærernes, oplevelse af skolen som et attraktivt sted at arbejde. Et af de tre nationale mål for folkeskolen er at: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Dette er i vidt omfang overensstemmende med det sidste af de fem pejlemærker for de københavnske skoler, hvor: Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang. I første del af kapitlet belyses spørgsmålet om tillid og attraktivitet igennem forældres aktive tilvalg af skolen, altså i hvilket omfang forældre i skolens grunddistrikt vælger skolen til deres børn, og spørgsmålet om, hvor godt det lykkes skolen at fastholde eleverne, når de går der. I den anden del af kapitlet belyses spørgsmålet igennem lærernes sygefravær og deres oplevelse af skolen som arbejdsplads. Det siger først og fremmest noget om skolens attraktivitet set fra lærernes perspektiv. Lærernes tilfredshed og sygdom kan imidlertid også spille tilbage på forældre og børns oplevelse og tillid, og dermed også den attraktivitet skolen har mere generelt. Forældrenes til- og fravalg af skolen Tabel 22 viser andelen af forældre i skolens grunddistrikt, som har valgt skolen til deres børn i 0. klasse. Tabellen belyser således, hvor godt skolen er lykkedes med at tiltrække de børn, der faktisk hører til skolen, men ikke hvorvidt skolen også har tiltrukket børn uden for grunddistriktet. Hvor Tabel 22 viser skolens attraktivitet ved skolestart, belyser Tabel 23, i hvilken grad skolen formår at fastholde sine elever. Der vises dels et tal for tilgang, altså hvor mange elever, skolen har fået i løbet af skoletiden dels et tal for afgang, altså hvor mange elever, der har flyttet skole. Det sidste tal er renset for almindelig fraflytning, og der er således alene tale om elever, der har forladt skolen uden at flytte bopæl. 24

26 Tabel 22: Forældrenes valg af skole (Resultatet for 2015/16 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) Skolegennemsnit (BUF) 2013/ / /16 10 Andel af grunddistriktsforældre, der vælger skolen 57,7 % 52,8 % 64,4 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger anden offentlig skole 14,8 % 17,6 % 10,7 % Andel af grunddistriktsforældre, der vælger en fri 27,5 % 29,6 % 24,8 % grundskole I byen samlet set er der gennemsnitligt 60 % af forældrene, der vælger den lokale grunddistriktsskole, 18 %, der vælger en anden folkeskole og 22 %, der vælger en fri grundskole. Tabel 23: Fastholdelse af elever (Resultatet for 2014/15 er ikke behandlet i skolebestyrelsen) 11 Fastholdelse af elever (BUF) 2012/ / /15 12 Tilgang 3,8 % 2,8 % 3,6 % Afgang 4,3 % 4,4 % 3,9 % Til sammenligning er tilgangen i alt i København 3,5 %, hvor afgangen er 5,8 %. Medarbejdernes trivsel og sygefravær Tabel 24 viser medarbejdernes sygefravær henover de seneste år. Fraværet er opdelt på kort og langt sygefravær. Det skyldes, at enkelte medarbejders langvarige sygefravær ellers vil kunne skævvride det generelle billede. Samtidig repræsenterer kort og langt sygefravær både to forskellige udfordringer og ligeledes forskellige indsatser som mulige løsninger. Tabel 25 og Tabel 26 viser, hvordan medarbejderne på skolen har svaret på udvalgte spørgsmål i den trivselsmåling, som alle medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen deltager i hvert andet år. Undersøgelsen er gennemført i februar 2015, og spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7, hvor 7 er mest positivt og 1 er mest negativt. 10 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 11 Tallet er fundet ved at se på skolens nettotilgang/nettoafgang af elever. Det er gjort ved at sammenholde elevtallet for klasse fra 2014 med klasse det følgende skoleår (altså 2015) fra normalklasse til normalklasse. 12 Data er blevet tilgængelig efter kvalitetsrapporten er behandlet i skolebestyrelsen, hvormed resultatet ikke er behandlet af skolebestyrelsen 25

27 Tabel 24: Medarbejdersygefravær Skolens gennemsnitlige sygefravær 13 Opgjort i dagsværk (BUF) (88 årsværk) Kort sygefravær 7,1 6,9 7,2 Langt sygefravær 5,4 5,6 7,0 Sygefravær i alt 12,5 12,4 14,3 Det gennemsnitlige sygefravær i Børne- og Ungdomsforvaltningen i 2014 blandt alle skoler var i alt på 13,4 dage. Tabel 25: Medarbejdertrivsel - Overordnet tilfredshed og motivation Tilfredshed, motivation og arbejdspres (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) 14 Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? (4,8) 5,2 4,8 Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? (5,2) 5,9 5,1 Jeg trives med det arbejdspres, jeg har i mit job? (4,1) 4,8 4,0 Tabel 26: Medarbejdertrivsel - Samarbejde og tilbagemelding Samarbejde og tilbagemelding (Gennemsnit for København for 2015) (BUF) Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kollegaer? (5,9) 5,7 5,6 Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder? (5,3) 5,6 5,8 Får du tilbagemeldinger om kvaliteten af det arbejde du udfører? (4,0) 4,6 3,8 Det viser tallene om tillid og attraktivitet Søgningen til Langelinieskolen har tidligere været faldende, men er med optaget i 2015/16 steget ret væsentligt til 64,4 %. Der er derfor også en væsentlig større del af skolestarterne i skolens grunddistrikt, der også er startet på skolen, og dette tal ligger nu over byniveauet. Andelen af forældre, der vælger en fri grundskole til deres barn er faldet. Ser vi på til- og afgangen undervejs i skoleforløbet, er andelen af elever, der forlader skolen uden samtidig at flytte adresse stabilt og relativt lavt. Tilgangen er imidlertid også lav, så der er samlet set er lidt flere elever, der forlader skolen, end der er elever, der kommer til i løbet af skoleforløbet. 13 Opgjort på alle medarbejdere ansat på skolen, dog undtaget KKFO 14 Lavet på alle medarbejdere tilknyttet skolen 26

28 Ser vi på nogle af de parametre, der kan påvirke forældrenes tillid og oplevelse af skolen som attraktiv, har medarbejdernes sygefravær været stigende og ligger i 2014 over bygennemsnittet. Det er både stigning i det korte og det lange sygefravær. Medarbejdernes overordnede tilfredshed og motivation er faldet fra 2013 til 2015, så det nu ligger under eller på niveau med gennemsnittet for byen. Der er generelt sket et fald i tilfredsheden på tværs af byens skoler, hvilket formodentlig skyldes den omstillingsproces, som medarbejderne har været i med implementeringen af en ny arbejdstidsaftale for lærerne og folkeskolereformen. Medarbejdernes tilfredshed med samarbejdsrelationerne ligger ret stabilt fra 2013 til 2015, men der er noget mindre tilfredshed med den feedback, man får på kvaliteten af arbejdet. Skolens vurdering og indsatser Generelt oplever vi, at Langelinieskolen er en meget søgt skole med fem børnehaveklasser og med en gennemsnitlig klassekvotient på 24,5 elever. At der er af familier der fravælger skolen ifht. en plads i kommende børnehaveklasse, oplever vi primært skyldes, at skolen har fået et markant forøget skoledistrikt, samtidig med at skolen har været i gennem en årelang byggeproces. Når forældre ikke vælger skolen til deres barn, har vi på skolen en oplevelse af, at der er tale om et tilvalg - fx ifht. en kortere skolevej, det at have søskende på samme skole eller et ønske om at have sine børn på en mindre skole end forhold som vi på Langelinieskolen rent faktisk selv kan påvirke. Ifht. medarbejdernes generelle trivsel og tilfredshed oplever vi, at der er en god dialog mellem medarbejdere og ledelse og at de forhold, der primært påvirker medarbejdernes arbejdstilfredshed, skyldes forhold, som skolen kun i meget begrænset udstrækning selv kan påvirke. Fx nævnes det i kvalitetsrapporten, at vi skal være opmærksomme på medarbejdernes generelle tilfredshed med deres arbejde, motivation og muligheden for at få tilbagemelding på kvalitetens af deres arbejde. Her fremgår det af skolens seneste trivselsundersøgelse fra foråret 2015, at Lov 409 er en primær årsag til faldet i skolens tal for medarbejdertrivsel, og at den lokale dialog mellem medarbejdere og ledelse er en positiv faktor ifht. samme parametre. Ifht. medarbejdernes trivsel og sygefravær oplever vi på Langelinieskolen i lighed med mange andre skoler og institutioner, at ændrede arbejdsforhold for lærere og pædagoger og den heraf medfølgende arbejdsopgaveomlægning, der er sket i kølvandet på Lov 409, samt en reform af fritidsområdet på kommunalt plan i København, har påvirket tallene i negativ retning. En lokal byggeproces her på Langelinieskolen, der når den afsluttes vil have strakt sig over næsten 10 år, med et utal af forsinkelser, tilfælde byggesjusk, genhusninger, midlertidige arbejdsforhold, store vandskader og heraf konsekvenser for indeklima, defekte ventilationsanlæg mv. har tydeligt haft konsekvenser på både psykisk og fysisk relateret sygefravær og dermed lagt et yderligere pres på ansatte i alle skolens afdelinger. På det generelle plan har skolens afdelinger på nær en et sygefravær, der ligger under de kommunale gennemsnitstal. I skolens KKFO der i udpræget grad har været på virket af ovenstående, er der desværre et sygefravær, der ligger over de kommunale gennemsnitstal. Et eksempel er, at 11 27

29 medarbejdere i skolens KKFO, på trods af undersøgelser fra AMK, oplever gener ved at arbejde i de lokaler, hvor der de seneste år gentagne gange har været betydelige fugtskader. Denne situation følger vi fra skolens og KKFOs side tæt, og der foretages nu yderligere undersøgelser af indeklimaet. Et indeklima der også opleves som problematisk af skolens forældre. Til trods fra ovenstående udfordringer vil vi stadig arbejde målrettet med en nedbringelse af sygefraværet i skolens KKFO, men samtidig også gøre opmærksom på, at der rent objektivt er tale om nogle ganske komplekse og noget bekymrende arbejdsvilkår for skolens ansatte og ikke mindst for KKFOens personalegruppe. 28