Til: Bestyrelsen for Aarhus Universitet (med kopi til dekanen på BSS) Fra: Virksomhedskommunikation på Institut for Erhvervskommunikation

Transkript

1 Til: Bestyrelsen for Aarhus Universitet (med kopi til dekanen på BSS) Fra: Virksomhedskommunikation på Institut for Erhvervskommunikation Vedr.: Fremtid for Institut for Erhvervskommunikation Dekanerne fra hhv. Arts og BSS har nyligt nikket til et papir, der udstikker rammerne for den kommende forankring på Arts af de fremmedsproglige uddannelser på Aarhus Universitet. Konsekvensen er, at Institut for Erhvervskommunikation nu også strukturelt deles i de to meget forskellige fagligheder, som instituttet hidtil har omfattet: En fremmedsproglig, der flytter over på Arts, og en virksomhedskommunikativ, der forbliver på Aarhus BSS. Den beslutning er vi fra Virksomhedskommunikation godt tilfredse med, idet den giver os mulighed for at videreudvikle det meget store potentiale for Aarhus Universitet, der er i en faglig fokusering af forsknings- og undervisningsområdet Virksomhedskommunikation. Vi, der herefter udgør Institut for Erhvervskommunikation, dvs. forskere og undervisere i Virksomhedskommunikation, vil derfor gerne benytte lejligheden til at skitsere, hvorfor og hvordan vi mener Aarhus Universitet kan vinde ved at bibeholde instituttet i denne nye og meget mere fokuserede udgave. Dato: 15. april 2016 Side 1/3 Et økonomisk bæredygtigt institut Det er vigtigt at pointere, at et Institut for Erhvervskommunikation i en ny og mere fagligt fokuseret udgave er økonomisk bæredygtigt efter den deling, som ovennævnte papir skitserer. Som det fremgår af bilag 1, vil Institut for Erhvervskommunikation, når den nye struktur er fuldt indfaset, have et overskud på ca. 6,4 mio. kr Derudover og det er ikke uvæsentligt på en vidensintensiv arbejdsplads brænder vi som medarbejdere efter at komme i gang med det spændende arbejde, det er at videreudvikle vores felt inden for rammerne af et stabilt og selvstændigt institut efter en længere periode med strategisk og organisatorisk usikkerhed og meget svære økonomiske betingelser affødt af, at instituttet hidtil har været underlagt et krav om at opretholde flere små uddannelser med dårlig økonomi 1 Se bilag 1 Institutøkonomi 2 Se bilag 2 Uddannelsesøkonomi Aarhus Universitet Institut for Erhvervskommunikation Jens Chr. Skous Vej Aarhus C

2 Vores bidrag til forskning og undervisning i virksomhedskommunikation Side 2/3 Et mere fokuseret Institut for Erhvervskommunikations styrke vil først og fremmest være at finde i vores stærke virksomhedskommunikative faglighed. Virksomhedskommunikation har gennem de senere år indtaget en stærk strategisk position i både private og offentlige organisationer 3. Vi har i den sammenhæng både qua vores forskning og uddannelser bidraget positivt til udvikling og operationalisering af strategisk kommunikation og forretningsforståelse i forhold til at planlægge og styre komplekse organisatoriske processer på alle niveauer i organisationen (forandrings-, krisestyrings-, brandings-, CSR- og HR-processer, etc.). Vores uddannelser i virksomhedskommunikation 4 har eksisteret i mere end 15 år og er fortsat stærkt forankrede i erhvervslivet, hvor vores kandidater gennem årene har fået relevante jobs og karriereforløb 5. Derudover udgør vi et højt profileret, internationalt anerkendt fagfelt, som bidrager væsentligt til BSS' erhvervsrettede forskningsprofil 6. Forskningsmæssigt er Virksomhedskommunikation således kendetegnet ved en række produktive og innovative forskningsområder og projektmiljøer 7 8. Vores ambitioner og mål At vedblive med at være et selvstændigt institut på BSS vil sikre, at Aarhus Universitet høster frugterne af alt det, som Virksomhedskommunikation har opbygget gennem mere end 15 år som selvstændigt forskningsfelt (herunder eksempelvis øget tiltrækning af eksterne forskningsmidler og bedre studerende). Ud over det vil en fortsat institutstatus med hvad det indebærer af nødvendig infrastruktur sikre, at vi kan styrke og udvide vores samarbejde på tværs af BSS og AU som helhed 9. Her tænker vi ikke kun på øget forskningssamarbejde, men i ligeså høj grad på de store muligheder, der er, for at vi kan udvikle og udbyde uddannelsesrelevante fagpakker, specialiseringer, valgfag mv. inden for Virksomhedskommunikation i samarbejde med de øvrige fagmiljøer på Aarhus BSS og AU. For at vi kan indfri disse ambitiøse samfundsmæssige, uddannelsesmæssige og forskningsmæssige mål kræver det i vores optik, at vi kan bibeholde et institut med en stærk og dedikeret forskningsprofil i international klasse inden for Virksomhedskommunikation. I et større perspektiv er vi alt andet lige stadig et relativt ungt fagmiljø i en dansk kontekst, som har brug for synlighed, såvel eksternt som internt samt selvbestemmelse, der sikrer, at udviklingen også i de næste 15 år går i den rigtige retning til fordel for fagområdet. Det vil et selvstændigt institut understøtte på bedste vis. Det er i forlængelse heraf samtidig vores overbevisning, at bibeholdelsen af institutinfrastrukturen er det, der bedst sikrer, at vores uddannelser på BA, MA 3 Se bilag 3 Virksomhedskommunikation som fagområde 4 Se bilag 4 Uddannelsesportefølje Virksomhedskommunikation 5 Jf. bilag 5 Beskæftigelsesundersøgelse fra BSS Alumne 6 Se yderligere bilag 6 Tidskriftsliste og bilag 7 Konferenceoversigt 7 S venligst 8 Se bilag 8 Internationale rankings 9 Se bilag 9 Forslag til fremtidig organisering

3 og ph.d.-niveau vil vedblive med at være robuste og til stadighed vil skabe klar og målbar merværdi for danske virksomheder og organisationer. Side 3/3 Helt konkret vil vi opfordre til at lade Virksomhedskommunikation fortsætte som et selvstændigt institut, der er kendetegnet ved at være økonomisk bæredygtigt, stærkt funderet både forsknings- og undervisningsmæssigt og med en høj grad af samarbejde på tværs af Aarhus BSS og AU som helhed; alternativt med en prøveperiode på 3-5 år på vilkår, der i så fald skal aftales mere specifikt. I lyset af ovenstående håber vi, at bestyrelsen vil se med velvilje på vores ønske om bibeholdelse af et selvstændigt institut. Vi drøfter og uddyber meget gerne vores oplæg med AU s bestyrelse, BSS-dekanatet og andre relevante parter. Med mange venlige hilsner, - på vegne af Virksomhedskommunikation Helle Kryger Aggerholm Viceinstitutleder og studieleder Christa Thomsen Institutleder Bilagsoversigt: Bilag 1: Institutøkonomi Bilag 2: Uddannelsesøkonomi Bilag 3: Virksomhedskommunikation som fagområde Bilag 4: Uddannelsesportefølje Virksomhedskommunikation Bilag 5: Beskæftigelsesundersøgelse Bilag 6: Tidskriftsliste Bilag 7: Konferenceoversigt Bilag 8: Internationale rankings Bilag 9: Forslag til fremtidig organisering

4 Institutøkonomi Bilag 1: Institutøkonomi Primobudget 2016 Institut for Virksomhedskommunikation 2017 Finanslovsindtægter Finanslovsindtægter Uddannelsesindtægter Uddannelsesindtægter Basisforskningsmidler m.v Basisforskningsmidler m.v Salgsindtægter Salgsindtægter 644 Eksterne midler 774 Eksterne midler -426 Indtægter i alt Indtægter i alt Lønomkostninger Lønomkostninger Driftsomkostninger Driftsomkostninger Overheadindtægter -214 Overheadindtægter 26 Bygningsomkostninger Bygningsomkostninger Bidrag til administrationen Bidrag til administrationen Administrationscentret Administrationscentret Fællesadministrationen Fællesadministrationen Bidrag til øvrige aktiviteter Bidrag til øvrige aktiviteter Strategiske midler på AU Strategiske midler på AU Fakultetets øvrige fællesaktiviteter Fakultetets øvrige fællesaktiviteter 263 Omkostninger i alt Omkostninger i alt Resultat Indtægter i alt Indtægter i alt Omkostninger i alt Omkostninger i alt Resultat Resultat * Da indtægterne rent posteringsteknisk bogføres som intern handel, figurerer de som negativ driftsomkostning

5 Uddannelsesøkonomi Bilag 2: Uddannelsesøkonomi Pr. år for 3 årgange BA-studerende og 2 årgange KA BAMMC MACC Kommunikation CLM komm I alt Indtægter: 295,28 123,50 236,20 123,50 778,47 STÅ-indtægter , , , , ,34 Færdiggørelse 57 % , , , , ,98 Forskning , , , , , , , , , ,80 Udgifter: Øvr. Omk. Bygninger, adm.og puljer m.v , , , , ,69 Øvrige driftsomkostninger , , , , ,18 Censorer , , , , , , , , , ,88 Rest til løn , , , , ,92 Svarende til antal VIP 12,32 5,16 12,21 5,16 34,84

6 Bilag 3: Virksomhedskommunikation som fagområde Virksomhedskommunikation den strategiske ledelse af kommunikation i organisatorisk kontekster - har udviklet sig som fagområde i Danmark siden 1990 erne i takt med at først erhvervslivet og sidenhen den offentlige sektor har indset, at det at drive en forretning i høj grad også involverer løsningen af en række centrale kommunikative opgaver. Det er således for nu blot at nævne nogle få af disse opgaver umuligt at opbygge et positivt omdømme blandt centrale interessenter såsom kunder og investorer, skabe en effektiv motiverende arbejdsplads for medarbejderne, arbejde med social ansvarlighed, gennemføre planlagte forandringsprocesser og håndtere organisatoriske kriser uden strategisk anvendelse af kommunikation. Erhvervslivets stadigt voksende interesse for virksomhedskommunikation har ført til dannelse af en ny profession med ansættelsen af kommunikationschefer/medarbejdere og oprettelsen af kommunikationsafdelinger med selvstændige budgetter på lige fod med marketing- og HR-afdelinger. Siden 2001 har Institut for Erhvervskommunikation leveret en pionerindsats hvad angår forskning og uddannelse i virksomhedskommunikation. Vi udgør et af verdens største forskningsmiljøer inden for området. Vores forskningsresultater præsenteres på de vigtigste internationale konferencer 1 og offentliggøres i de vigtigste internationale tidsskrifter 2. Vi har opbygget en række højt profilerede uddannelsesprogrammer på BA, MA, Executive MBA og PhD-niveau, som tiltrækker mange danske og udenlandske studerende 3. Og mange af disse studerende bliver ansat på det voksende jobmarked for virksomhedskommunikation. 1 Se i øvrigt bilag 7 2 Se i øvrigt bilag 6 3 Se i øvrigt bilag 4

7 Bilag 4: Nuværende uddannelsesportefølje på Virksomhedskommunikation (pr. 15. april 2016) Det dansk-sprogede uddannelsesspor

8 Det engelsk-sprogede uddannelsesspor

9 Beskæftigelsesundersøgelse 2015 * Bilag 5: Beskæftigelsesundersøgelse Færdiggjort i 1 år Færdiggjort i 2 år Danske CLM MACC Danske CLM MACC Antal adspurgte Antal svar Svarprocent 30% 38% 31% 26% Beskæftigelse I beskæftigelse 80,8 76,2 84,1 89,7 Uden beskæftigelse 19,2 23,8 9,5 10,3 Fuldtidsbeskæftigelse 90, ,1 92,3 Deltidsbeskæftigelse 9,5 0 8,9 7,7 Fastansat 52, ,2 76,9 Projekt/tidsbegr. 14,3 6,3 19,3 11,5 Ansat i vikariat 14,3 12,5 5,3 0 Ansat med løntilskud 9,5 6,3 1,8 7,7 Praktisforløb aktivering 9,5 0 1,8 3,8 Hvor er beskæftigelsen Privat 76, ,7 84,6 Offentlig ,1 11,5 Interesseorg. 4,8 0 1,8 3,8 Faglig relevans og beskæftigelse Indenfor uddannelsesmæssig faglig område 85,7 87,5 60,7 53,8 Udenfor, men generelle kvalifikationer 9,5 12,5 32,1 42,3 Ingen sammenhæng ml. uddannelse og beskæftigelse 4,8 0 7,1 3,8 Hvornår er ansættelsen sket Før færdiggørelsen 22,7 33,3 13,7 22,7 Inden 3 mdr. efter færdiggørelse 36, ,5 45,5 3-6 mdr. efter færdiggørelse 22,7 26,7 29,4 27, mdr. efter færdiggørelse 13,6 0 17,6 4,5 mere end 12 mdr. efter færdiggørelse 4,5 0 13,7 0 * Undersøgelsen er foretaget i 2015 via spørgerskemaer sendt ud til de studerende, der har været færdiggjort i 1 år og i 2 år

10 Bilag 6: Tidskriftsliste Alfabetisk liste over særligt attraktive internationale tidsskrifter inden for virksomhedskommunikation [CorpCommJour25 List]: Nedenstående liste er en alfabetisk ordnet fortegnelse over de internationale tidsskrifter, som er særligt attraktive for forskerne i virksomhedskommunikation. Også denne liste er et vidnesbyrd om, at virksomhedskommunikation internationalt er et veletableret fagområde. Listen inkluderer også nogle få tidsskrifter inden for ledelse og organisation, som er begyndt at interessere sig for kommunikative problemstillinger. Academy of Management Journal Academy of Management Review Communication Monographs Communication Theory Corporate Communications: An International Journal Corporate Reputation Review European Journal of Communication Human Relations International Journal of Business Communication International Journal of Strategic Communication Journal of Advertising Journal of Applied Communication Research Journal of Brand Management Journal of Business Ethics Journal of Communication

11 Journal of Communication Management Journal of Management Studies Journal of Public Relations Research Management Communication Quarterly Organization Studies Political Communication Public Relations Inquiry Public Relations Review Scandinavian Journal of Management Scandinavian Journal of Public Administration

12 Bilag 7: Konferenceoversigt Alfabetisk liste over særligt attraktive internationale konferencer indenn for virksomhedskommunikation [CorpComm Conf10 List]: Nedenstående liste er en alfabetisk ordnet fortegnelse over de store internationale konferencer, som er særligt attraktive for forskerne i virksomhedskommunikation. Listen er samtidig et vidnesbyrd om, at virksomhedskommunikation internationalt er et veletableret fagområde. Det er vigtigt, at virksomhedskommunikation også i Danmark (for)bliver et veletableret fagområde, hvad der bedst kan ske ved bevarelse af et særligt institut. ABC (årlig konference arrangeret af Association of Business Communication) Academy of Management (årlig konference arrangeret af AoM) Corporate Communication International (årlig konference arrangeret af CCI, Baruch College, CUNY) ECREA (årlig konference arrangeret af European Communication Research and Education Association)) EGOS (årlig konference arrangeret af EGOS) EUPRERA (årlig konference arrangeret af European Public Relations Education and Research Association) Vi er repræsenteret i Advisory Board for the European Communication Monitor under EUPRERA, der er et årligt survey, som foretages i over 40 forskellige lande med næsten respondenter. Vi arrangerer EUPRERA ICA (årlig konference arrangeret af International Communication Association) International Conference on Corporate and Marketing Communicationns IPRRC (årlig konference arrangeret af Institute for Public Relations) NCA (årlig konference arrangeret af National Communication Association)

13 Bilag 8: Virksomhedskommunikation på BSS (AU) ifølge internationale rankings QS World University Rankings er en af de store internationale rankings af højere læreanstalter. Nedenfor er gengivet udvalgte tal for QS 2015/2016: tal for akademisk omdømme (subjektivt parameter) og tal for citater per paper (objektivt parameter). Virksomhedskommunikation er en del af det, som QS kalder Communication and Media Studies. Somm det fremgår, er virksomhedskommunikation det højest placerede fagområde (institut) på BSS. QS World University Rankings (2015/16) Aarhus Universiet (samlet): 107* Communication and Media Studies: 34* (2013: 37; 2014: 44,; 2015: 36) o Academic reputation: 73.1** o Citations per paper: 88.5** Andre områder på Aarhus BSS: o Business and Management Studies: Academic reputation: 63.3 Citations per paper: 80.8 o Accounting and Finance: Academic reputation: 61.3 Citations per paper: 77.4 o Economics and Econometrics Academic reputation: 58.4 Citations per paper: 85.8 o Law and Legal Studies: Academic reputation: 48.8 Citations per paper: 76.1 o Politics: Academic reputation: 58.3 Citations per paper: 86.9 o Psychology: Academic reputation: 62.2

14 Citations per paper: 83.7 * Jo lavere, jo bedre. ** Jo højere, jo bedre.

15 Institut for Erhvervskommunikation (Virksomhedskommunikation) Fremtidig organisering Institutleder Sekretariatsleder Vice-institutleder/ studieleder/undervisningkoordinator PhD programudvalgsformand Koordinator for ekstern finansiering Forskningsleder Faggrupper 1 Forskningsleder Faggrupper 2 Forskningsleder Faggrupper 3