Evrim Benli, Taskforceskuespiller INDHOLD KÆRE UNDERVISER... 2 DET ER HISTORIERNE, DER BINDER OS SAMMEN... 3 DRAMA- OG TEATERØVELSER...

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Evrim Benli, Taskforceskuespiller INDHOLD KÆRE UNDERVISER... 2 DET ER HISTORIERNE, DER BINDER OS SAMMEN... 3 DRAMA- OG TEATERØVELSER..."

Transkript

1 En god historie er en, der efterlader publikum med noget at tænke over. Hvis jeg kan gå på scenen og vise et stykke af min virkelighed... og påvirke nogle mennesker og efterlade dem med noget at tygge på, så må det være en god historie. Evrim Benli, Taskforceskuespiller TASKFORCE INDHOLD KÆRE UNDERVISER DET ER HISTORIERNE, DER BINDER OS SAMMEN DRAMA- OG TEATERØVELSER FOLKESKOLEN UNGDOMS- UDDANNELSERNE HVAD ER DIN FORDOM? TASKFORCEMONOLOGER HVAD ER DIN HISTORIE? DEN ANDENS HISTORIE SKRIV EN MONOLOG ET SPØRGSMÅL OM KULTUR? DET BESKRIVENDE OG STATISKE KULTURBEGREB HVAD ER DIN HISTORIE? TASKFORCEMONOLOGER DEN ANDENS HISTORIE SKRIV EN MONOLOG INSPIRATION OG LITTERATURLISTE BILAG Bilag 1: SARA, EVRIM OG MIAS MONOLOGER Bilag 2: INTERVIEW MED TASKFORCE-SPILLERE Bilag 3: INTERVIEW MED INSTRUKTØR REMI LEWERISSA Fonden c/o Betty Nansen Teatret, Asgårdsvej 2, 1811 Frederiksberg C. Tlf: Tjek også vores hjemmeside hvor du også kan læse mere om C:NTACT og downloade andre af vores studiematerialer Redaktion: Mirjam Dyrgaard Hansen Layout: Frk. Madsen 1

2 Kære underviser C:NTACT tror på, at det er historierne, som binder os sammen. Vi definerer, reflekterer og afspejler hele tiden verden omkring os via vores historier. De personlige historier tilbyder os, som Bruner siger i citatet nedenfor, mulige verdensbilleder når vi fortæller vores historie, viser vi vores perspektiv på verden. C:NTACT tror på, at denne indsigt i de forskellige optikker kan være med til at skabe større forståelse og tolerance og måske kan historierne være en platform for udviklingen af det fælles tredje. Vi tror ligeledes på det brede kulturbegreb, som ligger til grund for dette undervisningsmateriale, og at kultur handler om andet og mere end blot etnicitet og landegrænser. Dette undervisningsmateriale er lavet som supplement til vores mobile teatergruppe Taskforce og henvender sig til folkeskolens ældste klasser (7. 10.) og ungdomsuddannelserne. Taskforce er en teatergruppe med unge med vidt forskellige sociale og kulturelle baggrunde, som har skabt en forestilling sammen med professionelle instruktører om deres syn på at være ung i dagens Danmark. Det er de unges egne historier og virkelighed, som er baggrunden for forestillingen. som altid afsluttes med en debat med spillerne. Undervisningsmaterialet er bygget op med et fælles introduktionsafsnit, som dels handler om C:NTACTs arbejde og dels handler om teatret som særlig udtryksform og sprog herunder også teater- og dramaøvelser, som kan bruges til at komme i gang og blive klar til at arbejde med den praktiske del. Herefter følger henholdsvis et folkeskoleafsnit og et ungdomsuddannelsesafsnit, som indeholder både teori og praksis. Materialet er centreret om arbejdet med den personlige historie i praksis, bl.a. via eksempler på de unges egne monologer fra forestillingen, og diskussionen om fordomme, og hvordan vi ser på verden og møder hinanden. I ovenstående sammenhæng er debatten og den fælles snak på klassen en vigtig grundpille hér kan vi sætte ord på vores tanker om det, vi ser hér kan vi stille spørgsmålene hér kan vi byde ind med egne erfaringer hér kan vi rejse problemstillinger, der vedrører vores egen hverdag og på den måde måske forandre den. Vi håber, at undervisningsmaterialet kan inspirere jer til gode diskussioner i klassen via spørgsmål, opgaver og det praktiske arbejde med den personlige historie via interview-, monolog- og teaterarbejdet. Vi glæder os til at høre, hvad du som underviser synes om materialet og dine erfaringer med at anvende det i praksis. Skriv derfor gerne ris og ros på dette materiale på Kun gennem levende kommunikation med jer kan vi blive bedre til at udvikle undervisningsmateriale. God fornøjelse! Integration og uddannelse Fortællingen konjunktiverer virkeligheden og beskriver mulige verdensbilleder. Netop derfor er fortællingen et særdeles anvendeligt redskab til social forhandling. Psykolog Jerome Bruner

3 INTRODUKTION Det er historierne, som binder os sammen Hvad er C:NTACT? C:NTACT Integration og uddannelse har til huse på Betty Nansen Teatret. Den kunstneriske forudsætning for C:NTACT er de medvirkendes egne historier, og afdelingens fornemste opgave er at fremelske evnen til at formidle tanker, drømme, idéer og visioner. C:NTACT er bygget op omkring en bred vifte af forskellige værksteder, workshop og produktioner, der primært er målrettet unge mennesker med forskellige sociale, religiøse og kulturelle baggrunde. Igennem C:NTACT møder de professionelle kunstnere og undervisere, der hjælper dem med at udvikle og skabe produkter, der kan vises for et stort publikum. De medvirkende bliver mødt i øjenhøjde, men de bliver også stillet over for de krav, som er vigtige i enhver kunstnerisk proces som, udover at lære grundlæggende fortælleteknikker og metoder, også handler om at kunne samarbejde og udvikle et projekt sammen. Vi har i dag etableret fire spor på C:NTACT: C:NTACT/SCENE, C:NTACT/FILM, C:NTACT/RADIO, C:NTACT/KOM. C:NTACT vandt i 2007 Integrationsprisen i kategorien Ildsjæle. Dommerkommitéen fandt, at der med C:NTACT er skabt noget nyt. Her er skabt et forum, hvor de unge kan udfolde sig på en helt anden måde end i andre mere traditionelle tilbud. De unge opøver bl.a. deres evner til at kommunikere og samarbejde samtidig med, at de giver et stort publikum nogle indsigtsfulde oplevelser og stof til eftertanke De nyeste tiltag på C:NTACT er bl.a. et samarbejde med professionelle teatre i Amman, Riga og Budapest samt oprettelsen af et modul på diplomuddannelsen i Drama i samarbejde med Frederiksberg Seminarium. Læs mere om C:NTACT i vores visionsbog og hvidbog, der begge kan rekvireres ved henvendelse til C:NTACT eller på Teatrets magi Teater kan noget, som ord alene ikke kan. Teater er noget andet, end når du fx lytter til et foredrag, når du læser en tekst eller har en dialog med et andet menneske. I disse situationer er det ordet, som er i centrum det verbale sprog. Teater taler også et andet slags sprog et nonverbalt sprog. Man taler i den sammenhæng om, at teatret kan fremstille det usigelige det kan tale til noget indeni os, nogen følelser ting vi ikke nødvendigvis kan sætte ord på. Vi siger, at teatret har æstetisk kvalitet... derfor kan det blive magisk! Det er teatrets virkning. Teatret er kreeret til at give følelsesmæssige forståelser og bearbejder mennesket, hvis det er godt, både i hjerne, hjerte og nosser! Henrik Hartmann, teaterdirektør på Betty Nansen Teatret På næste side er et par drama- og teaterøvelser. Dem kan I bruge, når I skal i gang med det praktiske teaterarbejde.

4 INTRODUKTION drama- og teaterøvelser! Øjenkontakt skift plads-rundkreds Alle står i en rundkreds. En starter, får øjenkontakt med en anden i kredsen og går mod personen, som, inden de mødes, får øjenkontakt med en anden i kredsen, forlader sin plads og går mod den nye, som så inden de mødes... osv. Prøv at have koncentration på at skabe fælles fokus i kredsen. I ved, at øvelsen fungerer rigtig godt, når to eller tre personer hele tiden flyder ind og ud mellem hinanden, og kredsen holdes i gang.!! Navne-præsentation Stå i en rundkreds. Nu skal I alle hver især træde frem og fortælle, hvorfor I lige netop hedder det, I hedder: Jeg hedder... fordi.... Man må fortælle sandheden, eller man må opdigte en historie eller myte om sit navn. Prøv at have fokus på at fortælle en kort men god historie. Hvad tror du, der menes med det usigelige? Hvad tror du, at Henrik Hartmann mener med sin udtalelse om teater, der virker? Prøv at slå ordet æstetik op. Hvad vil det sige, at noget er æstetisk og har æstetisk kvalitet? Har du selv set teater, som har talt til det usigelige. Hvilke elementer var det, der gjorde, at det talte til dine følelser (billeder, kropssprog, musik, farver osv.) Lav de små drama- og teaterøvelser hvad tror du, at de forskellige øvelser træner i forhold til at udtrykke sig gennem teatret?! Historier på række Fem personer står på en række. Publikum giver en genre, ex. gyser, amerikansk lovemovie, fantasy, komedie osv. Fortællerne på rækken må nu sige ét ord hver, når lederen peger på dem, og sammen skal de fortælle en historie indenfor genren. Hav fokus på ikke at tænke for meget over hvilket ord du siger, men øv dig i at være impulsiv og improviserende. Udvidelse: denne gang med flere ord og sætninger ad gangen. Kludedukken To sidder på scenen på to stole. To personer står bag dem, og det er nu deres opgave at føre de siddendes kropsdele (som var de kludedukker). De førende skal nu føre en dialog. Det er vigtigt, at bevægelser og tale passer sammen, så dukkefører og den siddende skal lytte til hinanden.

5 FOLKESKOLEN FOLKESKOLEN FOLKESKOLEN FOLKESKOLEN FOLKESKOLEN FOLKESKOLEN FOLKESKOLEN FOLKESKOLEN FOLKESKOLEN

6 FOLKESKOLEN dansk historie samfundsfag drama tværfaglige forløb Hvad er din fordom? Bare indrøm det du har også fordomme. Du dukker dig ved synet af en person med læderjakke, hættetrøje og piercinger i næsen de kaster jo alle sammen med brosten. Når du ser en pige med tørklæde, tænker du: Det er nok hendes far, som bestemmer det hele, og hun skal sikkert giftes bort i en meget ung alder, og når du møder en fyr fra Nordsjælland med mærketøj, er du overbevist om, at han er en popsmart snob, som kun tænker på sig selv. Vores fordomme låser andre mennesker fast i kasser, som bestemmer, at de er på én bestemt måde. Vi kommer på den måde til at generalisere og dømme en hel gruppe af mennesker. Vi kan have vores fordomme mange steder fra fra medierne, fra mødet med enkelte personer, fra historier andre fortæller os. Nogen gange kan fordommen være direkte usand og slet ikke passe på virkeligheden, andre gange kan den være baseret på nogle få menneskers handlinger og udtalelser. Men kan vi gøre noget for at komme fordommene til livs? Og tænke os om en ekstra gang, før vi sætter mennesker i bås? Måske handler det om at møde hvert enkelt menneske, som det er? En fordom er en bedømmelse (ofte generaliseret), der finder sted uden tilstrækkelig indsigt eller grundlag. I visse tilfælde findes der tilstrækkelig indsigt, men fordommen fastholdes alligevel på grund af dybtliggende, psykiske eller sociale motiver. En fordom kan være rettet mod en enkelt person eller en større gruppe eller mængde. Wikipedia: Snak i klassen om hvilke fordomme, du selv har? Og hvorfor har du mon disse fordomme? Hvilke fordomme tror du, at folk har om dig? Læs teksten til venstre igen: Kan du også finde fordomme der? Hvorfor tror du, at nogen mennesker har det bedst med at have fordomme og fjendebilleder? Hvilke årsager kan der være? Har du oplevet situationer, hvor dine fordomme er blevet bekræftet? og afkræftet? Hvorfor kan det være vigtigt at komme af med sine fordomme? Hvad tror du, man kan gøre for at komme af med sine fordomme? HJEMMEOPGAVE Prøv at holde øje med medierne de næste par dage (nyhederne, dokumentarprogrammer, forskellige tvkanaler, blade, aviser). Hvor oplever du, at der spilles på fordomme? Skriv ned, når du møder eksemplerne og tal om dem fælles i klassen. Hvilket ansvar synes du, at medierne har/burde have i forhold til fordomsbilleder i samfundet? Jyder er mere lukkede over for andre mennesker end københavnere? Københavnere er mere selvfede og egoistiske end jyder Folk, som bor i Hellerup og går med pels er racister Alle danske unge drikker sig stive og går i seng med hvem som helst hver weekend Alle muslimske mænd er kvindeundertrykkende Alle blondiner er billige

7 FOLKESKOLEN dansk historie samfundsfag drama tværfaglige forløb Taskforce-monologer Vores stemme, vores perspektiv, vores virkelighed Teatergruppen Taskforce består af unge med forskellige etniske, religiøse og sociale baggrunde. De spiller teaterforestillinger, som tager udgangspunkt i historier fra deres eget liv. På den måde får de unge deres helt egen stemme, og publikum får lov til at se lige præcis deres perspektiver på verden. Her kan du læse et par stykker af de unges monologer (se bilag 1) GRUPPE ARBEJDE Prøv at arbejde med skiftevis Saras, Evrims og Mias monologer og overvej følgende: Hvad overrasker dig ved monologen? Hvad fandt du ud af, som du ikke vidste i forvejen? Hvad i monologen prikker til dine fordomme? hvor blev de bekræftet? Hvor blev de afkræftet? Hvordan tror du, at monologen kan være med til at rykke ved folks fordomme? STILEEMNE Skriv en stil om fordomme. Skriv om en situation, hvor andre eller du selv havde fordomme, som blev afkræftet: Hvor var det henne? Hvilke personer var til stede? Hvad skete der? Hvad var fordommen? Skriv stikord ned fra gruppearbejdet og diskutér punkterne fælles i klassen. 7

8 Hvad er din historie? Din stemme, dit perspektiv, din virkelighed FOLKESKOLEN dansk historie samfundsfag drama tværfaglige forløb Jeg håber, publikum får et grin med sig, når vi fortæller vores historier og måske også begynder at græde. Men jeg håber også, at de kan sætte det, de har set, i forbindelse med deres eget liv: Jeg kender det her... og jeg er ikke den eneste, der har det sådan, eller at de tænker; nu forstår jeg lige pludseligt meget bedre!. Og at vi på den måde måske kan feje alle fordommene væk Remi Lewerissa, instruktør for de unge i Taskforce Remi Lewerissa er selv uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i Odense i Han var med til at starte Taskforce-gruppen op i 2005 og fungerer nu som instruktør for de unge i arbejdet med at gøre deres egne historier levende på scenen. Læs interviewet med Remi og Taskforceskuespillerne (bilag 2 og 3) og snak om indholdet først i grupper derefter i klassen. Hvad er en god historie ifølge Remi og de unge spillere? Hvordan har Remi arbejdet med den personlige historie med spillerne? Hvorfor synes de, at det er vigtigt at arbejde med den personlige historie? Hvad håber Remi og spillerne, der kommer ud af at vise deres forestillinger for publikum? Hvad synes du selv en god historie er? Remis punkter: 1. Allerførst er det nødvendigt at tale om vigtigheden i det at have respekt for hinanden i dette arbejde. Det kan være nyt og for nogen lidt grænseoverskridende at spille teater. Derfor er det vigtigt, at man er trygge ved hinanden. Når nogen står på scenen, skal der være ro og koncentration fra publikums side, og man gør ikke nar ad hinanden. Husk, at det er okay at grine med hinanden, men ikke af hinanden. 2. Find ud, af hvilke emner som interesserer jer. Hvad har du lyst til at fortælle om? Er der noget, du er vred over? Glad over? Det kan være emner som mobning, racisme, kærlighed, fordomme, flugt, krig, problemer med forældre, problemer med venner osv. Lav en brainstorm i klassen og skriv emnerne op på tavlen. 3. Inddel klassen i grupper. Hver gruppe vælger et emne fra tavlen 4. I skal nu lave en lille scene, som har rod i jeres egen virkelighed, og noget I selv har oplevet. Derfor er det vigtigt, at der kommer input og bud fra alle, mens I taler om emnet. Måske vælger I derefter at vise én persons oplevelse, eller I blander flere forskellige eksempler i scenen. 5. Improvisér jer nu frem, dvs. prøv jer frem, ved at spille situationen og komme med forskellige bud og forslag. 6. Gør det klart og præcist. Pas på med at ville fortælle for meget. Hav hellere fokus på én ting, hvor I kan vise flere detaljer fra situationen. 7. Tal med jeres eget sprog og lad være med at skrive det ned som manuskript, så det bliver unaturligt. Lær i stedet jeres replikker på stedet. Det er nemmere at omsætte liv til ord end at omsætte skrevne ord til liv! 8. Få en skitse klar, og læg punkterne i scenen fast. Skriv evt. punkterne ned. 9. Gentag det mange gange, så I kan det. 10. Vis det for klassen. 11. Skab debat i klassen efter hver scene. Hvilke elementer i scenen var gode? Hvad har publikum at sige om emnet? Har I selv oplevet lignende situationer? Hvad kan vi lære, både personligt og på samfundsplan? Prøv nu selv at arbejde med din egen historie, fra idé til iscenesættelse, ved at følge Remis punkter. Brug teater- og dramaøvelserne indimellem som opvarmning og til at træne nærvær og koncentration på scenen. Slut af med en visning for klassen.!

9 FOLKESKOLEN dansk historie samfundsfag drama tværfaglige forløb Den andens historie Hvem vil du gerne give en stemme? Du skal nu prøve at arbejde med den personlige historie på en anden måde, nemlig ved at arbejde med en andens personlige historie. Hvem har du altid haft lyst til at vide mere om? Hvem tror du gemmer på en god historie? Et spændende liv? Prøv ikke at fokusére så meget på berømtheder, men mere på nogen af de mennesker, du måske ser hver dag men ikke kender rigtig: kioskmanden, du hver dag køber cola hos? Kantinedamen med det røde hår? Den gamle dame på bænken? Skoleinspektøren? Osv. Du kan altså bruge to tilgange til dit valg af interviewperson/fortæller: 1. Én du allerede véd har haft en særlig oplevelse, som du kunne tænke dig at høre mere om. 2. Én person som du finder interessant og godt kunne tænke dig at vide mere om. Hvis perspektiv på verden synes du ville være vigtigt, at andre hører om? Hvilken person vil du gerne give en stemme? Andrea ter Avest Dahm er uddannet skuespiller og dramaturg. Hun har arbejdet med at lave teaterforestillinger på baggrund af interviews med en masse mennesker og deres egne historier både med de unge på C:NTACT og også på Betty Nansen Teatret. Når du har valgt din interviewperson, er her er par gode råd fra Andrea: Gode råd til interviewsituationen 1. Forbered dit interview godt hjemmefra. Hvordan får du bedst muligt din interviewperson til at fortælle? Hvilke åbne spørgsmål kan du stille, som får personen til at fortælle sin historie? Skriv ned 2. Se interviewet som et møde du er ikke bare kommet for at få noget. I stedet skal du se interviewet som en dialog mellem to mennesker du giver din fortæller taletid og et lyttende øre. 3. Skab god stemning Når interviewsituationen starter så begynd med at fortælle lidt om dig selv og dit projekt. Hvorfor har du valgt netop denne person? Prøv at få din interviewperson til at føle sig speciel og unik. 4. Giv plads og tid til fortælleren du er som interviewer den gode lytter, som lytter mere, end du taler. 5. Afbryd ikke pauser Vær ikke bange for pauserne, det kan måske være her, fortælleren kommer i tanke om noget, erindrer noget. Måske kan du spørge: Hvad tænker du på? 6. Vær parat til at gå væk fra dit faste spørgsmålsskema hvis der opstår spændende ting undervejs i interviewet så lyt til dem og stil evt. nye spørgsmål 7. Spørg til situationer og eksempler Hvis fortælleren fx har sagt: Jeg følte mig altid så ensom kan du spørge: Kan du komme med et eksempel, hvor du følte dig ensom? 8. Spørg til sanseindtryk sanseindtryk kan få publikum til at danne billeder. Prøv at spørge til situationen: Var der koldt? Var der varmt? Hvad farve var himlen? Hvad for noget tøj havde du på? Kan du huske, hvordan der så ud i rummet? Hvordan lugtede der? 9. Spørg efter konkrete detaljer konkrete detaljer får os også til at danne billeder Du behøver ikke at stille HV-spørgsmål hele tiden. Du kan lave papegøje-sætninger, som når fortælleren fx siger: Så ringede min far og fortalte det, så kan du som interviewer sige: Så ringede din far og sagde... På den måde kan vi få flere detaljer at vide. 9

10 FOLKESKOLEN dansk historie samfundsfag drama tværfaglige forløb Skriv en monolog Når du har lavet interviewet, skal du i gang med at skrive din monolog på baggrund af din fortællers historie. Du skal selvfølgelig ikke bruge alt det, som er blevet sagt i interviewet, men vælge ud, hvad du kunne tænke dig at have med. 1. Sortér i dit interview og overvej hvad du vil have med. Men vær hele tiden tro mod din fortællers historie. 2. Skriv monologen i jeg-form 3. Lad monologen fylde max. en A4-side 4. Læs evt. Evrims, Saras og Mias monologer igen måske kan du blive inspireret? 5. Indstudér monologen ved at lære den udenad 6. Arbejd med monologerne to og to. Opfør dem for hinanden og giv hinanden respons: Er der steder, hvor monologen bliver for opremsende? ( og så gjorde jeg det, og så gjorde jeg det...og så... ) Er der steder i monologen, hvor der kunne være flere detaljer? (sanseindtryk og billeder?) Er der steder i monologen, hvor man kunne bruge stemmer? 7. Opfør monologerne for hinanden i klassen 8. Snak efterfølgende om hver monolog i klassen Hvad virkede rigtig godt? hvornår blev du rørt? hvornår levede du dig virkelig ind i historien? På hvilken måde kan monologen være med til at rykke ved folks fordomme? 10

11 UNGDOMSUDDANNELSERNE UNGDOMSUDDANNELSERNE UNGDOMSUDDANNELSERNE UNGDOMSUDDANNELSERNE UNGDOMSUDDANNELSERNE UNGDOMSUDDANNELSERNE UNGDOMSUDDANNELSERNE UNGDOMSUDDANNELSERNE UNGDOMSUDDANNELSERNE UNGDOMSUDDANNELSERNE UNGDOMSUDDANNELSERNE UNGDOMSUDDANNELSERNE UNGDOMSUDDANNELSERNE

12 Et spørgsmål om kultur? UNGDOMSUDDANNELSERNE dansk historie samfundsfag drama AT-forløb Ordet kultur er nærmest blevet et modeord. Vi bruger det i utallige sammenhænge; vi taler om ungdomskultur, virksomhedskultur, kvindekultur, nationalkultur, sportskultur, indvandrerkultur, modkultur, finkultur, subkultur... og sådan kunne vi blive ved. Kultur er altså mere og andet end blot etnisk kultur og hvilken nationalitet, vi har. I ovenstående eksempler bruges ordet kultur til at fortælle noget om en sammenhæng mellem en gruppe mennesker et sæt af fælles værdier, noget man er fælles om fx det at være ung (ungdomskultur). Derfor kan ordet fortælle os noget vigtigt om den verden, vi lever i, nemlig at der findes kulturer alle steder, og at man som menneske i dag er en del af mange forskellige kulturer, og hele tiden kommer nye til i et menneskes liv. Det er ikke længere som før i tiden, hvor man kun tilhørte få kulturer, fx centreret omkring kirken og hjemmet og i højere grad tilhørte de samme kulturer og delte de samme værdier inden for samfundet. Hvilke flere kulturer kan du selv komme i tanke om? Lave en brainstorm fælles i klassen? Hvilke forskellige kulturer tilhører du selv? Og hvilke værdier følger med de forskellige kulturer? Hvilke forhold tror du har været med til at ændre samfundet i retning af mange flere kulturer nu end for 100 år siden? ORDBOGSFORKLARING KULTUR 1: dyrkning, opdræt (af jord, planter, fisk, bakterier) 2: et samfunds eller et menneskes åndelige og (el.) materielle udvikling eller stade Men hvordan ser vi på begrebet kultur? Vores opfattelse af begrebet kultur kan have stor indflydelse på, hvordan vi møder og ser på andre mennesker. Her skal vi se på to forskellige kulturbegreber og dermed også to forskellige syn, hvorfra man kan anskue verden. Hvilket vælger du?! 12

13 Statisk eller dynamisk? UNGDOMSUDDANNELSERNE dansk historie samfundsfag drama AT-forløb Det statiske kulturbegreb Iben Jensen, som er kultursociolog, sammenligner det statiske kulturbegreb med det syn, de første antropologer tog ud i verden med: En kultur blev betragtet som en ensartet, homogen størrelse. Man mente, at alle medlemmer bar på samme kultur og blot havde forskellige roller og rettigheder i kraft af deres forskellige funktioner i samfundet. Endelig var det karakteristisk, at kultur var noget, der lå i det enkelte menneske. Det lå i deres natur at optræde på en bestemt (ofte barnlig) måde (Iben Jensen i bogen Grundbog i kulturforståelse, s. 19). I dette kulturbegreb ser man altså kultur som meget afgrænsede enheder, og man går ud fra, at alle i kulturen deler de samme værdier, regler og normer. Med dette kulturbegreb vil man oftest søge at finde fællestræk mellem personer med samme kulturelle baggrund, og ofte vil man forklare personers handlinger ud fra deres etniske kulturbaggrund a la: det ligger i hans kultur at komme for sent. Det dynamiske kulturbegreb Det dynamiske kulturbegreb beskrives af Iben Jensen ligeledes ud fra antropologien, som i takt med udviklingen af flerkulturelle samfund blev mere og mere kritiske over for forestillingen om enhedskulturer man havde brug for en bredere forståelse af kulturbegrebet til netop at beskrive det moderne, komplekse samfund: I det komplekse kulturbegreb forstås kultur som den viden, de betydninger og værdier, som mennesker deler og forhandler med andre inden for forskellige sociale fællesskaber (Iben Jensen, s. 22). Her er kultur altså ikke noget, man bare har og er, men noget som skabes mellem mennesker, og som derfor hele tiden er i forandring. I det komplekse kulturbegreb kan faktorer som fx alder, køn og uddannelse spille en større rolle end etnisk kultur, når man skal forklare menneskers handlinger. Almindelige spørgsmål Det statiske kulturbegreb Det dynamiske kulturbegreb Hvad er kultur? Idéer, værdier, regler og normer, som mennesker overtager fra den foregående generation, og som man forsøger at bringe videre oftest noget forandret til næste generation. Viden, betydning og værdier, som mennesker deler og forhandler med andre, inden for forskellige sociale fællesskaber. Man kan tilhøre forskellige fællesskaber Hvor findes kultur? Kultur findes i mennesket Kultur findes mellem mennesker Er værdier de sammen for alle i en kultur? Fælles værdier for alle Forskellige værdier Hvor meget betyder kultur? Kultur styrer mennesker Mennesker forhandler kultur Kan kulturs betydning forudsiges? Kulturs betydning kan forudsiges Kulturs betydning kan undersøges Inspireret af Iben Jensens model fra bogen Kulturforståelse, 2006, s

14 UNGDOMSUDDANNELSERNE dansk historie samfundsfag drama AT-forløb? Arbejd i grupper med følgende spørgsmål. Skriv stikord ned til hvert punkt og diskutér efterfølgende i klassen. Kom med eksempler på sociale fællesskaber? Hvad menes der mon med moderne, komplekse, flerkulturelle samfund? Kan du komme med eksempler på disse? Hvad vil det i praksis sige, at kultur findes mellem mennesker som en forhandling og ikke i mennesket som noget statisk? Find eksempler på kulturer og samfund, du selv anskuer ud fra det statiske kulturbegreb? Hvad kan det skyldes, tror du? Hvad tror du kan være årsagen til, at nogen mennesker kan have behov for at fastholde et statisk kulturbegreb? Find eksempler fra jeres hverdag som peger på brug af henholdsvis et statisk og et dynamisk kulturbegreb? Diskutér hvad man evt. kan opnå ved at anskue verden via det dynamiske kulturbegreb? HJEMMEOPGAVE Prøv at holde øje med medierne de næste par dage (nyhederne, dokumentarprogrammer, forskellige tv-kanaler, blade, aviser udtalelser fra politikere, tvværter, folk på gaden osv.). Hvor oplever du eksempler på, at der spilles på et statisk kulturbegreb? Og hvor oplever du eksempler på et dynamisk kulturbegreb? Hvilke udtalte og implicitte forestillinger om de andre kommer til udtryk? Bliver der fx lavet idealiseringer af bestemte kulturelle fællesskaber? Skriv ned når du møder eksemplerne og tal om dem fælles i klassen. ETNOCENTRISME er, når man udelukkende bruger værdier og normer fra egen kultur til at forstå og bedømme andres med. Man laver ud fra idéen om én sandhed det bliver derfor svært at sætte sig ind i andres måder at tænke på. EN CASE: En muslimsk kvinde med tørklæde skal til jobsamtale hos en mandlig arbejdsgiver. Pga. kvindens tolkning af sin religion hilser hun ikke fysisk på en mand. Da de mødes, lægger hun i stedet hånden på hjertet og siger: Jeg hilser dig med respekt. Kvinden får ikke jobbet, da arbejdsgiveren, på baggrund af hændelsen, mener, at kvinden er respektløs og uhøflig. Diskutér hvor der i denne case er tale om etnocentrisme? Kan du selv komme med bud på lignende eksempler? STILEEMNE Søg mere information om de to kulturbegreber og -syn. Lav en diskussion af de to begreber og kom med eksempler fra din hverdag. Brug evt. hjemmeopgaven om medierne som inspiration og udgangspunkt. Eller brug en eller flere oplevelser fra dit eget liv til diskussionen.!! Hvilket ansvar synes du, at medierne har i denne sammenhæng? En fordom er en bedømmelse (ofte generaliseret), der finder sted uden tilstrækkelig indsigt eller grundlag. I visse tilfælde findes der tilstrækkelig indsigt, men fordommen fastholdes alligevel på grund af dybtliggende, psykiske eller sociale motiver. En fordom kan være rettet mod en enkelt person eller en større gruppe eller mængde. Wikipedia: 14

15 UNGDOMSUDDANNELSERNE dansk historie samfundsfag drama AT-forløb Hvad er din historie? Din stemme, dit perspektiv, din virkelighed Jeg håber, publikum får et grin med sig, når vi fortæller vores historier og måske også begynder at græde. Men jeg håber også, at de kan sætte det, de har set, i forbindelse med deres eget liv: Jeg kender det her... og jeg er ikke den eneste, der har det sådan, eller at de tænker; nu forstår jeg lige pludseligt meget bedre!. Og at vi på den måde måske kan feje alle fordommene væk Remi Lewerissa, instruktør for de unge i Taskforce Remi Lewerissa er selv uddannet skuespiller fra Statens Teaterskole i Odense i Han var med til at starte Taskforce-gruppen i 2005 og fungerer nu som instruktør for de unge i arbejdet med at gøre deres egne historier levende på scenen. Læs interviewet med Remi og Taskforceskuespillerne (bilag 2 og 3) og snak om indholdet først i grupper derefter i klassen. Hvad er en god historie ifølge Remi og de unge spillere? Hvad synes du selv en god historie er? Hvordan har Remi arbejdet med den personlige historie med spillerne? Hvorfor synes de, at det er vigtigt at arbejde med den personlige historie? Hvad håber Remi og spillerne, der kommer ud af at vise deres forestillinger for publikum? Hvilket kultursyn og begreb, tror du at Remi og spillerne anskuer verden med? Find eksempler i teksten. Remis punkter: 1. Allerførst er det nødvendigt at tale om vigtigheden i det at have respekt for hinanden i dette arbejde. Det kan være nyt og for nogen lidt grænseoverskridende at spille teater. Derfor er det vigtigt, at man er trygge ved hinanden. Når nogen står på scenen, skal der være ro og koncentration fra publikums side, og man gør ikke nar ad hinanden. Husk, at det er okay at grine med hinanden, men ikke af hinanden. 2. Find ud af, hvilke emner som interesserer jer? Hvad har du lyst til at fortælle om? Er der noget, du er vred over? Glad over? Det kan være emner som mobning, racisme, kærlighed, fordomme, flugt, krig, problemer med forældre, problemer med venner osv. Lav en brainstorm i klassen og skriv emnerne op på tavlen. 3. Inddel klassen i grupper. Hver gruppe vælger et emne fra tavlen 4. I skal nu lave en lille scene, som har rod i jeres egen virkelighed, og noget I selv har oplevet. Derfor er det vigtigt, at der kommer input og bud fra alle, mens I taler om emnet. Måske vælger I derefter at vise én persons oplevelse, eller I blander flere forskellige eksempler i scenen. 5. Improvisér jer nu frem, dvs. prøv jer frem, ved at spille situationen og komme med forskellige bud og forslag. 6. Gør det klart og præcist. Pas på med at ville fortælle for meget. Hav hellere fokus på én ting hvor I kan vise flere detaljer fra situationen. 7. Tal med jeres eget sprog og lad være med at skrive det ned som manuskript, så det bliver unaturligt. Lær i stedet jeres replikker på stedet. Det er nemmere at omsætte liv til ord end at omsætte skrevne ord til liv! 8. Få en skitse klar og læg punkterne i scenen fast. Skriv evt. punkterne ned. 9. Gentag det mange gange så I kan det. 10. Vis det for klassen. 11. Skab debat i klassen efter hver scene. Hvilke virkemidler i scenen var gode? Hvad har publikum at sige om emnet? Har I selv oplevet lignende situationer? Hvad kan vi lære, både personligt og på samfundsplan? Hvad siger scenerne i forhold til diskussionen om det statiske og dynamiske kulturbegreb? Prøv nu selv at arbejde med din egen historie, fra idé til iscenesættelse, ved at følge Remis punkter. Brug teater- og dramaøvelserne indimellem som opvarmning og til at træne nærvær og koncentration på scenen. Slut af med en visning for klassen.! 15

16 UNGDOMSUDDANNELSERNE dansk historie samfundsfag drama AT-forløb Taskforce-monologer Vores stemme, vores perspektiv, vores virkelighed Teatergruppen Taskforce består af unge med forskellige etniske, religiøse og sociale baggrunde. De spiller teaterforestillinger, som tager udgangspunkt i historier fra deres eget liv. På den måde får de unge deres helt egen stemme, og publikum får lov til at se lige præcis deres perspektiver på verden. Her kan du læse et par stykker af de unges monologer (se bilag 1) Gruppearbejde Prøv at arbejde med med Saras, Evrims og Mias monologer én for én og overvej følgende: Hvad overrasker dig ved monologen? Hvad fandt du ud af, som du ikke vidste i forvejen? Hvilke forskellige kulturer er repræsenteret i hver enkelt monolog? (jf. det brede kulturbegreb, som blev præsenteret i startteksten ungdomskultur, madkultur, sportskultur osv.) Og hvilke værdier kan du se følger med disse kulturer? Hvilket kulturbegreb synes du, at de tre monologer giver udtryk for? Hvorfor? Skriv stikord ned fra gruppearbejdet og diskutér punkterne fælles i klassen. 16

17 UNGDOMSUDDANNELSERNE dansk historie samfundsfag drama AT-forløb Den andens historie Hvem vil du gerne give en stemme? Du skal nu prøve at arbejde med den personlige historie på en anden måde, nemlig ved at arbejde med en andens personlige historie. Hvem har du altid haft lyst til at vide mere om? Hvem tror du gemmer på en god historie? Et spændende liv? Prøv ikke at fokusére så meget på berømtheder, men mere på nogen af de mennesker, du måske ser hver dag men ikke kender rigtig: Kioskmanden, du hver dag køber cola hos? Kantinedamen med det røde hår? Den gamle dame på bænken? Skoleinspektøren? Osv. Du kan altså bruge to tilgange til dit valg af interviewperson/fortæller: 1. Én du allerede véd har haft en særlig oplevelse, som du kunne tænke dig at høre mere om. 2. Én person som du finder interessant og godt kunne tænke dig at vide mere om. Hvis perspektiv på verden, synes du, ville være vigtigt, at andre hører om? Hvilken person vil du gerne give en stemme? Andrea ter Avest Dahm er uddannet skuespiller og dramaturg. Hun har arbejdet med at lave teaterforestillinger på baggrund af interviews med en masse mennesker og deres egne historier. Når du har valgt din interviewperson, er her er par gode råd fra Andrea krydret med sociologen Peter Alheits regler for det, han kalder det narrative interview. Han siger bl.a., at man bør dele interviewsituationen op i tre faser: En indledningsfase, hvor interviewpersonen/ fortælleren orienteres, og hvor interviewer og fortæller får talt sig ind på hinanden, en fortællefase, hvor der fortælles og lyttes, og til sidst en spørgefase, hvor der kan stilles uddybende spørgsmål, og uklarheder kan belyses. Gode råd til interviewsituationen 1. Forbered dit interview godt hjemmefra. Hvordan får du bedst muligt din interviewperson til at fortælle? Hvilke åbne spørgsmål kan du stille, som får personen til at fortælle sin historie? Skriv ned Indledningsfasen: Se interviewet som et møde du er ikke bare kommet for at få noget. I stedet skal du se interviewet som en dialog mellem to mennesker, du giver din fortæller taletid og et lyttende øre. Skab god stemning Når interviewsituationen starter så begynd med at fortælle lidt om dig selv og dit projekt. Hvorfor har du valgt netop denne person? Prøv at få din interviewperson til at føle sig speciel og unik. Fortælle/interviewfasen: Giv plads og tid til fortælleren du er som interviewer den gode lytter, som lytter mere, end du taler. Afbryd ikke pauser Vær ikke bange for pauserne, det kan måske være her fortælleren kommer i tanke om noget, erindrer noget. Måske kan du spørge: Hvad tænker du på? Prøv at lytte til alt det, som ikke bliver sagt pauser, kropssprog, øjne som kigger væk, rastløse hænder osv. Vær parat til at gå væk fra dit faste spørgsmålsskema hvis der opstår spændende ting undervejs i interviewet så lyt til dem og stil evt. nye spørgsmål. Du kan også forsøge dig frem ved kun at have fokusområder i stedet for spørgsmål. Spørg til situationer og eksempler Hvis fortælleren fx har sagt: Jeg følte mig altid så ensom, kan du spørge: Kan du komme med et eksempel, hvor du følte dig ensom? Spørg til sanseindtryk sanseindtryk kan få publikum til at danne billeder. Prøv at spørge til situationen: Var der koldt? Var der varmt? Hvad farve var himlen? Hvad for noget tøj havde du på? Kan du huske, hvordan der så ud i rummet? Hvordan lugtede der? Spørg efter konkrete detaljer konkrete detaljer får os også til at danne billeder Du behøver ikke at stille HV-spørgsmål hele tiden. Du kan lave papagøje-sætninger, som når fortælleren fx siger: Så ringede min far og fortalte det, så kan du som interviewer sige: Så ringede din far og sagde... På den måde kan vi få flere detaljer at vide. Spørgefasen: Stil uddybende spørgsmål til uklarheder og ting, du gerne vil have belyst mere. 17

18 UNGDOMSUDDANNELSERNE dansk historie samfundsfag drama AT-forløb Skriv en monolog Når du har lavet interviewet, skal du i gang med at skrive din monolog på baggrund af din fortællers historie. Du skal selvfølgelig ikke bruge alt det, som er blevet sagt i interviewet, men vælge ud, hvad du kunne tænke dig at have med. 1. Sortér i dit interview og overvej hvad du vil have med. Men vær hele tiden tro mod din fortællers historie. 2. Skriv monologen i jeg-form 3. Lad monologen fylde max. en A4-side 4. Læs evt. Evrims, Saras og Mias monologer igen måske kan du blive inspireret af deres virkemidler? 5. Husk at medtage billederne fra dit interview husk, at sanseindtryk og detaljer virker bedre på scenen end statement af en følelse: jeg var ensom er ikke nær så god som billede som eks: Jeg husker, at jeg var 19 år. Jeg sidder på hovedbanegården. Det er tidligt om morgenen, og jeg sidder alene. Alene blandt hundredevis af mennesker. 6. Indstudér monologen ved at lære den udenad 7. Arbejd med monologerne to og to. Opfør dem for hinanden og giv hinanden respons: Er der steder, hvor monologen bliver for opremsende? ( og så gjorde jeg det, og så gjorde jeg det...og så... ) Er der steder i monologen, hvor der kunne være flere detaljer? (sanseindtryk og billeder?) Er der steder i monologen, hvor man kunne bruge stemmer? 8. Opfør monologerne for hinanden i klassen 9. Snak efterfølgende om hver monolog i klassen Hvilke virkemidler var med til at gøre monologen god? Hvornår blev du rørt? Hvornår levede du dig virkelig ind i historien? Hvorfor er stemmen i monologen interessant? Hvad kan den lære os? På hvilken måde kan monologen være med til at støtte det dynamiske og komplekse kulturbegreb- og syn? 18

19 INSPIRATION OG LITTERATURLISTE Inspiration og litteraturliste Vil du læse mere om... Om kulturbegrebet: Hansen, Finn-Thorbjørn: Kunsten at navigere i kaos om dannelse og identitet i en multikulturel verden, Kroghs Forlag A/S, 2001 Jensen, Iben: Grundbog i kulturforståelse, Roskilde Universitetsforlag, 2006 Om interkulturel undervisning Byram, Michael: Evaluering af interkulturel kompetence I: Sprogforum, tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik, nr. 16, januar Hansen, Finn-Thorbjørn: Nomaden som dannelsesideal I: Globale Dimensioner, Mellemfolkeligt Samvirke og u-landsorganisationen IBIS. Rohde, Lillan: Lærerroller i global undervisning I: Globale Dimensioner, Mellemfolkeligt Samvirke og u-landsorganisationen IBIS. Om livsfortællinger og teaterarbejde: Boelt, Vibeke og Anne Sofie Oxenvad: Kroppen som fortæller I: Drama og teater i undervisningen, Danmarks lærerforening, 2000 Horsdal, Marianne: Livets fortællinger en bog om livshistorier og identitet, Borgens Forlag 1999 Szatkowski, Janek: Når kunst kan bruges I: Dramapædagogik i nordisk perspektiv, 1985 Om medier og etniske minoriteter: Clausen, Bente og Ferruh Tilmaz: Ytringsfrihed uden ansvar, Fair Play,

20 BILAG 1 Saras monolog BILAG 1 Hej, mit navn er Sara Masoudi, og jeg er 24 år og jeg kommer fra Jylland af... og nu sidder I sikkert og tænker: Ah hva, det kan da ikke passe, hun har mørkt hår, hun har brune øjne, hun er brun i huden, hun er helt fra den, hende der. Men jo, den er sgu god nok. Jeg kommer fra det mørkeste Jylland, Herning! Og nej, det gør jeg så ikke engang, jeg kommer fra en lille by uden for Herning... Gullestrup! Men okay, jeg er jo ikke født i Jylland, jeg er født i Iran, og da jeg var fem år, var mine forældre, bror, søster og jeg nødt til at flygte til Danmark. Og nu har jeg boet her i 19 år, og det er jeg rigtig rigtig glad for. Men hold kæft, hvor er jeg træt af at høre på alle de dumme spørgsmål. I skulle virkelig prøve at tage med mig i byen; tag f.eks. her sidste fredag, hvor mig og veninderne står i en bar, og jeg har fået øje på en lækker lyshåret fyr, der sidder i den anden ende af baren. Vi har stået og flirtet lidt, og endelig nosser han sig sammen og kommer over til mig, og det første han siger, er: Er du på ferie her? Nej, jeg bor her. Nåh, hvorfor er du så så brun? Det er fordi, min far er flygtet hertil fra Iran. Nåh okay, er det ikke noget med, at hvis man snakker med sådan en som dig, så kan man få en masse problemer, fordi du har en masse brødre og fætre? Du står da og snakker med mig nu, ik? og det går da meget godt. Altså helt ærlig, hvad havde han tænkt sig? At jeg havde hele den Iranske hær stående udenfor? (Sara agerer iransk soldat med accent:) Hey, giv mig lige min maskinpistol. Nak ham danskeren dér! (hun laver maskinpistol-lyd) Ha, det er, hvad der sker, når man fucker med vores kusiner! Nå, men senere på aftenen står mig og veninderne ude på dansegulvet, der en der prikker mig på skulderen, og der står så en indvandrerfyr, og det første han siger, er: Hva så dér, har jeg ikke set dig før?! (Sara meget ironisk): Hva så dér, svarer jeg, måske. Hvor kommer du fra?, spørger han. Jeg kommer fra Iran. Jeg har lagt mærke til, at du drikker og sådan noget. Jah, du drikker også og sådan noget, siger jeg. Jamen, du er en pige. Jah, og du er en dreng. Jamen, hvad siger din far til det og så n noget? (Sara efteraber ham): Hvad siger din far til det og så n noget? spørger jeg ham. Fuck min far, jeg bestemmer selv, svarer han. Jeg sgu da ligeglad! Men jeg bestemmer også selv, siger jeg, hvad havde du regnet med? at jeg skulle sidde hjemme fredag aften og se Anna og Lotte og tage min bamse i den ene arm og min Mathilde-kakao i den anden og så sutte løs på den?... Nej, det tror jeg ikke lige, vel! Mig og veninderne går op til baren for at bestille nogle drinks, og så kommer ham danskeren over igen. Vi står og snakker lidt, og han er da meget sød, men så kan han selvfølgelig ikke lige lade være med at spørge: Hvad ville din far sige til, hvis du kom hjem med en dansk kæreste? Ville han ikke helst se dig sammen med en af dine egne? Hvad min far ville sige til det? Nu skal du høre, jeg skulle mødes på en cafe med min far en dag, så for sjov så havde jeg taget tørklæde på. Jeg kommer hen til cafeen: (hun karikerer sin far med accent og råber i følgende dialog): Sara du har tørklæde på?!, Ja, far jeg har noget meget vigtigt, jeg skal fortælle dig. Jeg har fundet en arabisk kæreste og er blevet muslim Hvad mener du, Sara? Tror du, jeg er flygtet fra mit fædreland, fra præstestyret, solgt mine forretninger, biler, mit hjem og flygtet hele vejen gennem Tyrkiet til Danmark og knoklede i Fakta... for at du skulle blive muslim?! Ja, det var, hvad min far havde at sige til det. Den søde lyshårede fyr svarer; Okay, cool nok!... Hey, jeg er blevet lidt sulten, har du ikke lyst til at gå med over og få en shawarma? Jeg var også blevet sulten, så vi gik over mod Shawarma House, og lige pludselig træder der bare fem indvandrerfyre ud fra et eller andet diskotek. (hun karikerer indvandrerfyrene): Hey, hvad fanden render du rundt med sådan en dansker dér for, mand. Hvad fanden laver du med sådan en hvid kartoffel? Er du flov over dine egne eller hvad? Jeg blev virkelig hidsig: Hvad fanden rager det jer, om jeg render rundt med en dansker, kineser eller araber? De fortsatte sgu: Åh, hørte I hende pigen dér, mand. Smadr ham danskeren der... det er så, hvad der sker, når man snakker med vores piger! Og stakkels ham fyren... han stod bare der med blod i hele ansigtet: Jeg troede, du sagde, at du ikke havde nogen fætre? Og så løb han... Ja, jeg hedder Sara og kommer fra Iran, og hvor gad jeg bare godt, at jeg kunne gå i byen uden alle de fordomme. 20

21 BILAG 1 Evrims monolog Hej alle sammen. Mit navn er Evrim, og begge mine forældre er kurdere fra Tyrkiet, så jeg er indvandrer, anden generations indvandrer, nydansker, dansker med anden etniske baggrund. Skal vi ikke bare kalde mig for perker? Det ved man da, hvad er. Og jeg vil gerne sige noget, som nogen gange kan være meget svært at sige. Et øjeblik... jeg skal lige tage mig sammen. Okay nu kommer det, er I klar? Nu kommer det. Jeg vil gerne sige undskyld, jeg vil gerne sige undskyld, fordi jeg er slet ikke sådan, som vi bliver vist i medierne. Ja undskyld, men altså... selvom jeg er perker, så interesserer jeg mig faktisk for det danske samfund... og ja, det sker også nogen gange, at jeg ser nyhederne på tv... og nej, nej, ikke de kurdiske... men de danske, DR2! Og det sker også nogen gange, at jeg læser en dansk avis, og når jeg gør det, så føler jeg mig simpelthen mindre værd, fordi jeg er fuldstændig forkert i forhold til overskrifterne. Hør lige den her avis-overskrift: Indvandrere får så mange børn, at de overtager samfundet om 20 år. 12-årig tyrkisk pige loves væk til 50-årig danskboende tyrker Altså min far, han er 3 år yngre end min mor, hvad sker der? Allerede hos mine forældre er den jo fuldstændig gal. Og jeg har ikke 27 søskende, jeg er enebarn, enebarn, okay? Hvis det var op til mine forældre, ville der ikke være flere mennesker på jorden om 100 år. Og for det vil jeg gerne give jer alle sammen en undskyldning, undskyld. Og hør lige den her: Indvandrer-bander hærger boligkvarter Ja, jeg ved det godt, jeg er klar over det. Som en god perker så burde jeg stå på et gadehjørne sammen med de andre bandemedlemmer: Hallo din fucking kartoffel, kom herover med dig, mand! BILAG 1 Men helt seriøst, prøv lige og se på mig! Prøv dog lige at se på mig! Hvilken bande gad da at have mig med? Prøv lige at se på mit tøj! Hvor bliver kasketten af? Og postnummeret skrevet på? Jeg bliver aldrig god nok til at blive medlem af en bande. Og for resten, jeg har slet ikke tid til at hænge ud på gadehjørnerne, jeg har alt muligt andet at skulle tage mig til: Om mandagen spiller jeg fodbold, om tirsdagen går jeg til teater, om onsdagen hjælper jeg min mor med at gøre rent, om torsdagen arbejder jeg, om fredagen spiller jeg fodbold, om lørdagen besøger jeg min mormor og morfar, og om søndagen går jeg i kirke... Ej, den sidste del med kirke passer så ikke. Okay, det var tarveligt sagt, undskyld! Endnu en avisoverskrift: Alle unge indvandrere under 15 er kriminelle, alle over 15 sidder i spjældet Okay, her kan jeg faktisk godt være med, for her har jeg en lille smule erfaring. For da jeg var 6 år gammel, var jeg i Kvickly sammen med min mor, og så var der denne Lion-bar: (Evrim parodierer sin mor med tyrkisk accent og sig selv med barnestemme i følgende dialog:) Mor, må jeg ikke godt nok få denne Lion-bar?. Nej Evrim, læg den tilbage nu, vi skal gå Please, mor? Nej Evrim, du lægger den tilbage nu! Men jeg kunne simpelthen ikke lade være, så jeg lagde den bare i lommen, men jeg havde selvfølgelig tænkt mig at give den til min mor, når vi kom op til kassen, så hun kunne betale for den... men så glemte jeg alt om den! Jeg glemte alt om den, og først da vi kom hjem, og mine nye jeans var indsmurt i chokolade, opdagede min mor det: Evrim, du har stjålet! Nej, mor! Du må aldrig nogensinde stjæle igen, du forstå? 21

22 BILAG 1 Jeg ved godt at det er mange år siden, men jeg tror vist også, jeg skylder Kvickly en undskyldning, undskyld Kvickly. Ny overskrift: Unge indvandrere overfalder uskyldige danskere Her kan jeg heller ikke være med. Jeg har aldrig nogensinde været med til at overfalde en uskyldig dansker. Men jeg har været udsat for noget, der minder lidt om det. En aften, hvor jeg var på vej hjem fra byen sammen med en ven og gik ned ad Strøget mod Nørreport. Min ven havde en pose fyldt med dåseøl, som han begyndte at smide i luften (Evrim laver sin stemme om i følgende dialog:) Hey, Evrim, tjek lige den her... Årh tjek den lige, prøv at se hvordan den spinder, Hey... hold lige op med det dér, det er totalt flovt, folk kigger på os. Stop det! Orh ja, tag det lige roligt, prøv lige at se Men jeg gik bare dér og synes, det var totalt pinligt og kiggede mig rundt omkring for at se, hvordan folk reagerede. Så lagde jeg mærke til, at der stod to danskere over ved et hjørne, iført jakkesæt, og kiggede ondt på mig. Jeg lod som ingenting og kiggede bare væk. Vi kom op til Nørreport: Hej Evrim, kan du ikke lige holde min pose, jeg skal lige på Mc D, er total sulten mand. Jeg kommer tilbage om lidt. Okay. Så stod jeg bare dér med posen, og så lige pludselig kom de dér to danskere over til mig. Hey du dér... var det ikke dig, der smed med øl på Strøget lige før? Nej, jeg har ikke smidt med noget øl. Du skal ikke lyve over for mig, mand... jeg så dig med mine egne øjne stå dér og smide med øl. Prøv lige at hør her... jeg har ikke smidt med øl, hold med det dér! Hvad er det så for en pose, du har dér, hva? Fuck mand! Jeg havde glemt alt om posen. Det er ikke min pose! Det er ikke din pose!... Hvad fanden er det dog for noget at sige, mand. I er jo så uskyldige jer perkere, ikke? I gør jo aldrig nogensinde noget som helst forkert, vel? Lige pludselig var der tre af dem, fire, fem. Nu stod jeg over for fem danskere, der begyndte at blive mere og mere aggressive og skubbede til mig. Og lige pludselig kom der et kæmpe brød og skilte dem ad. Nu skal jeg vise dig, dit lille perkersvin! Han ramte mig på skulderen, og jeg blev selvfølgelig bange og begyndte at løbe alt, hvad jeg kunne. Fang det lille perkersvin, efter ham drenge!. (Evrim lader som om, han løber) Og jeg løb bare dér, alt hvad jeg kunne. Hjælp, hjælp, en eller anden ring til politiet, gøre et eller andet! Men folk stoppede bare op og kiggede på mig, som om jeg var sindssyg eller sådan noget. Så jeg løb bare videre. Da jeg så kiggede tilbage, kunne jeg se, at de alle sammen var faldet fra. Undtagen én, han var vist i topform eller sådan noget... så jeg blev bare ved med at løbe. Indtil jeg mødte to afrikanere. Hey, I bliver nødt til at hjælpe mig. Jeg har ikke gjort noget som helst forkert, der er nogen der vil smadre mig, I bliver nødt til at hjælpe mig! (Laver afrikansk-engelsk accent:) What? We don t understand, English please Hey, you have to help me, I have been doing nothing wrong, and somebody wants to hurt me. Please, help me! Okay man, relax... here! stand by us. Så stod jeg bare dér mellem de dér to kæmpe afrikanere. Fuldstændig ligesom at have to bodyguards. Og ham danskeren, der bare kom løbende dér, da han så, at jeg stod mellem de dér to afrikanere, stoppede han op... og gik sin vej. Altså, jeg har aldrig nogensinde været med til at overfalde en uskyldig dansker, men jeg var ved at blive overfaldet af en gruppe danskere, selvom jeg var uskyldig! Ja, jeg ved godt, hvad I sidder dernede og tænker: Sikke en taber! En forræder! Og ja, jeg er en fuldstændig mislykket perker. Og for det vil jeg gerne give jer alle sammen en undskyldning. Undskyld! 22

Min historie. Fra 12 år

Min historie. Fra 12 år Min historie Fra 12 år 3. Intro til læreren 4. Video og øvelse 1 Spring i tid og rum 7. Video og øvelse 2 Lav en dokumentar om livet på et asylcenter 10. Video og øvelse 3 Lav din egen livsfortælling Intro

Læs mere

Denne dagbog tilhører Max

Denne dagbog tilhører Max Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie

EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie EN GUIDE Til dig, der skal holde oplæg med udgangspunkt i din egen historie Kære oplægsholder Det, du sidder med i hånden, er en guide der vil hjælpe dig til at løfte din opgave som oplægsholder. Her finder

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

(...) Et manuskript af. Hold 5, Gribskov skole André, Jasmina, Ottilia, Sissel. 7. Gennemskrivning, august 2013

(...) Et manuskript af. Hold 5, Gribskov skole André, Jasmina, Ottilia, Sissel. 7. Gennemskrivning, august 2013 (...) Et manuskript af Hold 5, Gribskov skole André, Jasmina, Ottilia, Sissel 7. Gennemskrivning, august 2013 SC 1. INT. KØKKEN - DAG Alt foregår i et overklasse hus, så køkkenet er pænt og stilfuld. August

Læs mere

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt

SKYLD. En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt SKYLD En lille sød historie om noget, der er nok så vigtigt H en ad vejen så man en lille fyr komme gående. Han var ikke særlig stor, nærmest lidt lille. Bare 45 cm høj. Han var bleg at se på. Hans øjne

Læs mere

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna)

SOFIE 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna) 2. gennemskrivning (Julie, Pernille, Louise, Elisabeth, Benafsha, Christina, Anna) 1. INT. KLASSEVÆRELSET. DAG. Sofie (14) kommer ind i klassen, og piger og drenge griner lidt. LÆREREN Goddag og velkommen

Læs mere

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana

Dramaøvelser. -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Dramaøvelser -Workshop for lærere i forbindelse med Projekt Fata Morgana Af Henriette Rosenbeck, skuespiller og teaterlærer. Følgende er et forsøg på at beskrive en række øvelser og dialogprocesser til

Læs mere

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole

Klovnen. Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole Klovnen Manuskript af 8.b, Lille Næstved skole 8. gennemskrivning, 20. september 2010 SC 1. INT. S VÆRELSE DAG (17) ligger på sin seng på ryggen og kigger op i loftet. Det banker på døren, men døren er

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai?

Lars: Hva så Bøsseboy drømmer du om nogen søde mænd? Nikolai: Fuck nu af Lars. Lars: Er det det du gerne vil ha? Hva Nikolai? Nikolai 8. klasse, Byens Skole 9. Gennemskrivning, marts 2009 Scene 1: (Vi befinder os i Nikolais klasseværelse. Vi ser Nikolai sidder og falder i staver. Man hører klokken ringer til frikvarter, og de

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Tre måder at lyve på

Tre måder at lyve på Tre måder at lyve på Skrevet af Ghita Makowska Rasmussen Sted: Café Blomsten i Nyhavn Personer: Et forhold fra fortiden Tid: ns fødselsdag 1 Scene En mand ankommer på en café. Tjekker. Går igen. Kommer

Læs mere

Livet er for kort til at kede sig

Livet er for kort til at kede sig Artikel i Muskelkraft nr. 6, 2005 Livet er for kort til at kede sig Venner, bowling, chat jeg har et godt liv, fordi jeg gør de ting, jeg vil, siger Malene Christiansen Af Jane W. Schelde Engang imellem

Læs mere

Bilag nr. 9: Interview med Zara

Bilag nr. 9: Interview med Zara Bilag nr. 9: Interview med Zara Man kan høre raslen af papir. Randi og Katja fortæller Zara lidt om hvordan interviewet kommer til at foregå. I: Kan du huske, at vi lavede nogle tegninger i går? 5 Papirerne

Læs mere

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella

Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Bilag 5 - Transskription af interview med Ella Før interviewet startes, oplyses informanten om følgende: Løs gennemgang af projektets emne. Hvem der får adgang til projektet. Anonymitet. Mulighed for at

Læs mere

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud.

Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Ung kvinde Ung mand Han bryder sammen i gråd. Græder i kramper. Ung kvinde Ung mand Han går ud. 1.scene I en lejlighed. Lyden af stemmer fra en tv-serie. Romantisk filmmusik. Det er de samme replikker fra scenen, der gentager sig i tv-serien på et fremmedsprog. er kun optaget af skærmbilledet. står

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript.

HERNINGSHOLMSKOLEN. Prale-Patrick. Gennemskrivning 9. Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009. Til Station-Next, Nisse. Manuskript. HERNINGSHOLMSKOLEN Prale-Patrick Gennemskrivning 9 Mette Møller Grout & Jon Nørgaard Poulsen 03-06-2009 Til Station-Next, Nisse. Manuskript. 1. Ext. Bænk i skolegården. Dag. PATRICK og JOSEFINE sidder

Læs mere

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers

Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid af Maria Zeck-Hubers Forlag1.dk Alt går over, det er bare et spørgsmål om tid 2007 Maria Zeck-Hubers Tekst: Maria Zeck-Hubers Produktion: BIOS www.forlag1.dk

Læs mere

IPad (Endelige manus) Taastrup Realskole

IPad (Endelige manus) Taastrup Realskole IPad (Endelige manus) af Taastrup Realskole RIGTIG OG FORKERT SCENE 1 - SKOLE - MORGEN Ida kommer gående ned ad gangen på vej ind til time. Caroline og Anna kommer gående ned ad gangen og opdager Ida.

Læs mere

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers

Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Bilag 3: Transskription af fokusgruppeinterview på Rismølleskolen, Randers Tidspunkt for interview: Torsdag 5/3-2015, kl. 9.00. Interviewede: Respondent A (RA): 14-årig pige, 8. klasse. Respondent B (RB):

Læs mere

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Film og spørgsmål Se filmen: 2 sider af samme sag Nikolajs version sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål. Spørgsmål til 2 sider af samme sag Nikolajs version Hvad tænker

Læs mere

YASMIN Jeg har noget jeg er nødt til at sige til dig. YASMIN Mine forældre har bestemt, at jeg skal giftes med min fætter.

YASMIN Jeg har noget jeg er nødt til at sige til dig. YASMIN Mine forældre har bestemt, at jeg skal giftes med min fætter. Forbudt kærlighed Manuskript 2. gennemskrivning 1 EXT - BÆNKEN. Yasmin og Oliver griner og er lykkelige Forårsaften Kl. 17:49, i en park med buske og træer i baggrunden Yasmin og Oliver sidder og holder

Læs mere

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B

Hjælp Mig (udkast 3) Bistrupskolen 8B Hjælp Mig (udkast 3) Af Bistrupskolen 8B SCENE 1 INT. KØKKENET MORGEN (15) går ind af døren til køkkenet og sætter sig ned ved køkkenbordet. åbner sit hæfte hvor der står Line på alle siderne. (16) sidder

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10.

Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Lindvig Osmundsen Side 1 21-06-2015 Prædiken til 3.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 15,1-10. Hvem elsker det sorte får? Hvem elsker den uregerlige dreng som aldrig kan gøre som han skal. Hvem

Læs mere

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse

A different kind of love (FINAL DRAFT2) Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love (FINAL DRAFT2) af Christianshavns Døttreskole 8. klasse A different kind of love SCENE 1: S VÆRELSE Alberte og Lea sidder på Albertes værelse. De hygger sig meget og snakker. (14)

Læs mere

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe.

Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. 1. 1. INT. TRAPPE/SPISESTUE Vi ser en masse billeder med familien og Plet, i rammer på væggen. Evt. ned af en trappe. (Kamera i bevægelse)vi følger disse billeder på væggen og ender i spisestuen og ser

Læs mere

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur.

Tyven. Annika Ta dig nu sammen, vi har jo snart fri. Bo kigger på armen for at se hvad klokken er, han glemmer igen at han ikke har noget ur. Tyven SC 1. INT. KLASSEN VINTER MORGEN. Klassen sidder og laver gruppearbejde i klasseværelset. De har religion. sidder og arbejder sammen med. De sidder og arbejder med lignelsen om det mistede får. Man

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast)

Hør mig! Et manus af. 8.a, Henriette Hørlücks Skole. (7. Udkast) Hør mig! Et manus af 8.a, Henriette Hørlücks Skole (7. Udkast) SCENE 1. INT. I KØKKENET HOS DAG/MORGEN Louise (14) kommer svedende ind i køkkenet, tørrer sig om munden som om hun har kastet op. Hun sætter

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne 1. Så sad jeg og lyttede, alt hvad jeg kunne Nå for søren! Man kan komme til Cuba for 6000 kr. Cæcilie: 6000? Cæcilie: Jeg var på Cuba i sommer, så betalte jeg 7000. Nå, jeg har faktisk også tænkt på at

Læs mere

At være to om det - også når det gælder abort

At være to om det - også når det gælder abort At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne

Læs mere

Søde Jacob. 6. udkast. Et manuskript af. 9. klasserne, Sortebakken

Søde Jacob. 6. udkast. Et manuskript af. 9. klasserne, Sortebakken Søde Jacob 6. udkast Et manuskript af 9. klasserne, Sortebakken 1 SC 1. INT Mathildes værelse - AFTEN (15) står og lægger makeup, og (15) kommer ind ad døren med 2 Somersby. Hun sætter dem ned på et bord

Læs mere

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson

To af samme køn. Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson To af samme køn By Theodor Rasmussen Luna Sleimann Nielsen Isabella Persson SCENE 1 EXT UDENFOR SKOLEN DAG Anna er i gang med at parkere sin cykel. Hun hører musik. Laura kommer trækkende med sin cykel,

Læs mere

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT

KAN JEG EGOISTISK? 3 TRIN TIL AT GRATIS EBOG KAN JEG KALDE DIG EGOISTISK? (UDEN AT DU BLIVER SUR) 3 TRIN TIL AT ELSKE HELE DIG (OG IKKE KUN DINE PÆNE SIDER!) IDA BLOM Indhold Intro Trin 1 D I S C O V E R Trin 2 A C C E P T Trin 3 F I

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Bilag 4. Interview med Kasper

Bilag 4. Interview med Kasper Bilag 4 Interview med Kasper Intro I: Jamen jeg skal starte med at fortælle dig, at vi er en gruppe på fem piger, der studerer kommunikation og skriver det her projekt på baggrund af den aktuelle debat

Læs mere

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen

Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Tværfaglig indsats med faglig styrke! Basisteamuddannelsen Børne og Unge Rådgivningen Case til punktet kl. 13.45: Det tværfaglige arbejde øves på baggrund af en fælles case, som fremlægges af ledelsen

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Bilag 2: Interviewguide

Bilag 2: Interviewguide Bilag 2: Interviewguide Tema Læsning og læsevanskeligheder Specialundervisning og itrygsæk Selvtillid/selvfølelse Praksisfællesskaber Spørgsmål 1. Hvordan har du det med at læse og skrive? 2. Hvad kan

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL. 10.00 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det knagede fælt i den gamle badebro. Skulle de ikke hellere lade være med at gå ud på den? Tanken

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog.

Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Fra en børnesagkyndigs perspektiv Hvordan sikre at børns verden hænger sammen, når de voksne skal deles om den? v. Ingrid Bové Jakobsen, Psykolog. Kære statsforvaltning/ kære morogfarskalskilles.dk Jeg

Læs mere

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR

Nej! Men det er personligheder og det er vores. Tag testen og bliv klogere. The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR The Erotic Hotspots personlighedstest: Find din scorepersonlighed SCOR kæreste sexpartner legekammerat www.erotichotspot.dk Nej! Jeg ser heller ikke så godt ud, og jeg kan heller ikke bare lade mit gode

Læs mere

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Start samtalen med pigerne idag! EnRigtigMand.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Start samtalen med pigerne idag! Start samtalen en kort introduktion Denne bog er skrevet med ét formål. Formålet er at give dig de redskaber der skal til, for at møde mennesker. Hverken mere eller mindre.

Læs mere

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads.

LÆRER (35) PATRICIA: Oh my god! Tascha, du bliver nødt til at se det her. TASCHA: Fuck den so! som om hun kan få en som Mads. Manuskript Engstrandskolen 10.com 3.gennemskrivning mobbet i døden SCENE 1. KLASSEVÆRELSE. DAG ELISA (16) sidder i et klasselokale og tegner hjerter rundt om mads navn. Elisa kigger op og får øjenkontakt

Læs mere

UNGE MUSLIMSKE KVINDER, FEST OG RUSMIDLER

UNGE MUSLIMSKE KVINDER, FEST OG RUSMIDLER UNGE MUSLIMSKE KVINDER, FEST OG RUSMIDLER Fest og alkohol som rum for dis-identifikation og opgør med stereotyper PH.D.-STUDERENDE TEMATIKKER: - Dis-identifikation - Social kontrol - Fællesskaber Muslimer

Læs mere

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN

MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN MANUSKRIPT TIL PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN PROFIL 1 FAHILLA ANDERSEN KVINDE 26 ÅR KONVERTERET TIL ISLAM BÆRER TØRKLÆDE NYUDDANNET JURIST ANSÆTTELSESSAMTALEN (Scene 1) Introduktion til scenen: Fahilla har

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen

Blå pudder. Et manuskript af. 8.A, Lundebjergskolen Blå pudder Et manuskript af 8.A, Lundebjergskolen Endelig gennemskrivning, 16. Sept. 2010 SC 1. INT. I KØKKENET HOS DAG (14) sidder på en stol ved et to mands bord i køkkenet. Hun tager langsomt skeen

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den

1. AKT. Prolog. ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den 1. AKT Prolog ISMENE - Hver eneste nat i tusind år har jeg haft den samme drøm. En drøm om en mand med gule krøller, stjerner i øjnene og en blå kappe. Han kommer gående over en grøn eng. Det vil sige,

Læs mere

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon:

Interviewer1: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer2: Jon: Interviewer1: Vil du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Jon: Hvad er det jeg skal fortælle om min baggrund? Interviewer2: Du kan fortælle os lige det du har lyst til, om dig og dit liv. Jon: Jeg

Læs mere

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL

KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL KIRSTEN WANDAHL Kirsten Wandahl BLÅ ØJNE LÆSEPRØVE Forlaget Lixi Bestil trykt bog eller ebog på på www.lixi.dk 1. Kapitel TO BLÅ ØJNE Din mobil ringer. Anna hørte Felicias stemme. Den kom

Læs mere

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG

MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG MIN PSYKISKE FØDSELSDAG ER DEN 15. APRIL 2009 DET VAR EN ONSDAG AF JOURNALIST IBEN BAADSGAARD AL-KHALIL, 2013 21 årige Osman Sari er kurder og blind. Da han kom til Danmark fra Tyrkiet for fem år siden,

Læs mere

Jeg er aldrig flov over min mor

Jeg er aldrig flov over min mor Jeg er aldrig flov over min mor Mennesker, der lever af at være humoristiske er ikke nødvendigvis særligt sjove derhjemme, men det er Lisbet Dahl, forsikrer hendes yngste søn Gustav. Især når hun slår

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Video og tekstcollage Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Hvornår er man egentlig dansker? Når man ser dansk ud? Når man har dansk pas? Eller danske forældre? Er man

Læs mere

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt

Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt Kultur og kulturmøder - information til vejledere Hospitalsenhed Midt HR Uddannelse Etnicitet er noget man er født med, men den får først betydning når man præsenteres for andre etniske grupper. (Plum,

Læs mere

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor):

2) En anden vigtig betydning er at sætte noget eller nogen i en bestemt tilstand, beskrevet med et adjektiv (se dog 4 nedenfor): Gøre 1) Gøre kan være et tomt ekko af et andet verbum - eller et tomt spørgsmål: Jeg elsker hestekød ja, det gør jeg også! Hvad gør du dog? Jeg fik bare lyst til at smage på tulipanerne! 2) En anden vigtig

Læs mere

Bilag 1 (I1): Optagelse af debatten, første gymnasiebesøg, efterår 2011

Bilag 1 (I1): Optagelse af debatten, første gymnasiebesøg, efterår 2011 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 49 50 51 52 Bilag 1 (I1): Optagelse af debatten, første gymnasiebesøg,

Læs mere

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34

Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 Bilag 2: Elevinterview 1 Informant: Elev 1 (E1) Interviewer: Louise (LO) Tid: 11:34 LO: Ja, men først vil vi gerne spørge om, du måske kunne beskrive en typisk hverdag her på skolen? E1: En typisk hverdag

Læs mere

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol

Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Tillidsstigen når unge og forældre kommunikerer om risiko og alkohol Formidlingsdag, Center for Rusmiddelforskning Jakob Demant (jd@cf.au.dk) Signe Ravn (sr@crf.au.dk) Projekt Unge og alkohol (PUNA) December

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser

HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling. Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser HVOR KOMMER DU FRA? Historiefortælling Et undervisningsforløb for 4.-6. klasser INTRODUKTION Alle har en historie at fortælle. Oftest giver en personlig historie os et billede af, hvem den fortællende

Læs mere

Pause fra mor. Kære Henny

Pause fra mor. Kære Henny Pause fra mor Kære Henny Jeg er kørt fuldstændig fast og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg er har to voksne børn, en søn og en datter. Min søn, som er den ældste, har jeg et helt ukompliceret forhold til.

Læs mere

BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010

BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010 BARE EN VANDREHISTORIE 8.b, Skovlyskolen 3. gennemskrivning, maj 2010 Side1af10 BARE EN VANDREHISTORIE 1. EXT. SKOV. DAG KATHRINE(14) går hjem fra skole i skoven. Hun har cowboybukser, sorte Converse og

Læs mere

Denne dagbog tilhører Norah

Denne dagbog tilhører Norah Denne dagbog tilhører Norah Den lille bog, du står med i hænderne nu, er en dagbog fra en russisk pige. Hun hedder Norah og er 12 år gammel. Dagbogen handler om hende og hendes familie. De var russiske

Læs mere

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og

Mellem Linjerne Udskrift af videosamtalerne. Kapitel 3 - Biler, cykler og 1. Jeg kører sådan rimelig ofte Katrine: Skal du lave noget i weekenden? Birgitte: Ja, jeg skal faktisk til Fyn altså her den 14. Katrine: Ja. Hvordan kommer du derhen? Birgitte: Jeg skal køre i bil. Katrine:

Læs mere

Vi er ude. Gu er vi ej. PerlePosten. Bidrager. Unge får hjælp i livet Side 2. - Og der blev jeg muslim! Side 3. Side 2. Side 3

Vi er ude. Gu er vi ej. PerlePosten. Bidrager. Unge får hjælp i livet Side 2. - Og der blev jeg muslim! Side 3. Side 2. Side 3 PerlePosten Vi er ude Gu er vi ej Der er mange fordomme, om hvem der er med, og hvem der ikke er med i samfundet. Spørgsmålet er hvem der bidrager, og hvem der ikke bidager til samfundet. Vi elever fra

Læs mere

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara.

Interviewperson er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Clara. Bilag 1. Transskription af interview. Interview gennemført d. 5. maj 2014, via Skype. Beskrivelse af interview med Clara Interviewet med Clara blev udført den 5. maj 2014, som et Skype-interview. Vi blev

Læs mere

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber?

Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Problemformulering Hvorfor leder det senmoderne menneske efter subkulturelle fællesskaber? Tendenser (arbejdsspørgsmål): 1. At kunne forstå hvad der gør, at det senmoderne menneske søger ud i et subkulturelt

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 8. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 8. Emne: Familie og arbejde HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1 Uge 8 Emne: Familie og arbejde Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 8 Emne: Familie og arbejde side 1 HIPPY HippHopp Uge8_familie.indd 1 06/07/10 11.25 Uge 8 l Familie og arbejde Ved

Læs mere

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet.

Men hvad, det gør deres lærer også! Bare de ikke drukner. Ha, ha. Hvem narrer hvem? De drak hurtigt på toilettet. Politi Fastelavnsfesten var en fest på skolen. Altså nul alkohol til elever og andre under 18. Forældre som var med de mindre elever kunne købe øl! De kunne også købe kaffe og alt det andet. Jens kunne

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013

Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november 2013 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 Bilag E Transskription af interview med Chris (hospitalsklovn) den 12. november

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet.

MORDET. EMIL (22) Hva gutter, skal vi ikke lige snuppe en øl oppe hos mig? Asger kigger grinende på Emil og svarer ham med et blink i øjet. EXT. VED DØR PÅ GADE. NAT MORDET Tre unge mænd ude foran en trappeopgang til en lejlighed i et mørkt København efter en bytur. Berusede folk og andre skøre skæbner råber og griner på gaden. Den ene af

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT

Nangijala LÆS DETTE HÆFTE HØJT Nangijala Tekst og Design: Uffe Thorsen Illustration: Sandra Døssing Tak til Frederik J. Jensen for Montsegur 1244, og Astrid Lindgren for Brødrene Løvehjerte LÆS DETTE HÆFTE HØJT Indledning Brødrene

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Ingenting Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. En historie om økonomi og kærlighed

Ingenting Første udkast. Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM. En historie om økonomi og kærlighed Ingenting Første udkast Af Benjamin Dahlerup ONLINE KOPI FRA BENJAMINDAHLERUP.COM En historie om økonomi og kærlighed Benjamin Dahlerup (C) 2014 Dette manuskript må ikke produceres uden forudgående aftale

Læs mere

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning

Lektiebogen. Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Lektiebogen Samtaler med børn og voksne om lektielæsning Forord Herværende pjece er produceret med støtte fra Undervisningsministeriets tips- og lottomidler. Pjecen er blevet til via samtaler med børn,

Læs mere

DET DRAMATISKE MÅSKE:

DET DRAMATISKE MÅSKE: DET DRAMATISKE MÅSKE: Det dramatiske tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge

Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Uddrag fra Michael Svennevigs Bag de blå bjerge Forlaget Epigraf 2011. 2. scene Jeg drømmer, at jeg er en fugl. En fugl, der får vingerne skåret af. Bid for bid. Tomme for tomme og langsomt. Vingerne bliver

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

THE MAKEOVER 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009

THE MAKEOVER 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009 10.F, Engstrandskolen 3. gennemskrivning, november 2009 1. INT. KLASSEVÆRELSE. DAG Kameraet kører rundt i klassen. Ved vinduet sidder et par piger og hvisker. Længere inde i klassen sidder et par af de

Læs mere

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan

Interviewpersonen er anonymiseret, og vil i dette interview hedde Jonathan Bilag 7. Transskription af interview. Interview gennemført d. 8. Maj 2014, via Skype Beskrivelse af interview med Jonathan Interviewet med Jonathan blev udført den 09. Maj 2014, som et Skype-interview.

Læs mere