PIXI LEDELSE AF FORANDRINGSPROCESSER INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PIXI LEDELSE AF FORANDRINGSPROCESSER INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØER"

Transkript

1 PIXI LEDELSE AF FORANDRINGSPROCESSER INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØER

2 1 LEDELSE AF FOLKESKOLEN I LYSET AF EN REFORM Hillerød, Nyborg, Aarhus og Ikast-Brande Kommuner modtog i 2011 midler fra Videnscenter for Velfærdsledelse til at blive klogere på præmisserne for at drive ledelse i folkeskolen. Det har de fire kommuner sammen med Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen og Undervisningsministeriet gjort ved at engagere 15 skoler og fire forvaltninger i et projekt med fokus på Ledelse af inkluderende læringsmiljøer. Projektet har nu høstet en række erfaringer, både på de enkelte skoler og på forvaltningsniveau. De har også gjort sig erfaringer med mere tværkommunale samarbejdsformer og metoder. Projektets erfaringer formidles i koncentreret form i denne folder. Erfaringerne formidles inden for nedenstående seks temaer: Værdier og retning Uddelegering og roller Systematisk refleksion Tydelig kommunikation En sammenhængende ledelseskæde Skolelederen som strategisk leder Temaerne, de metodiske overvejelser samt teoretiske referencer findes i hovedrapporten, som er tilgængelig på: De seks temaer perspektiveres afslutningsvis med 12 punkter til videre overvejelse. Yderligere oplysninger om projektet fås ved henvendelse til: Berthe Kløve Kranich Inklusionskonsulent og projektleder Skoleafdelingen Hillerød Kommune Trollesmindealle Hillerød tlf

3 2 Værdier og retning Arbejdet med værdier og retning kan understøtte forandringsprocesser. Skolerne kan fx skabe retning ved at arbejde med et fælles sprog og teorigrundlag som det fælles grundlag for forandringen i dette tilfælde at etablere mere inkluderende læringsmiljøer. Et fælles sprog kan understøttes af bestemte, fælles pædagogiske tilgange og en tilhørende fælles værktøjskasse. At sætte retning sætter spor Værdier og visioner kan skabe en klar retning og en fælles tilgang til ny pædagogisk praksis Tydelige værdier og visioner kan mindske belastningen ved forandringsprocesser Fælles pædagogisk sprog og værktøjskasse (fælles teorifelt) skaber en rød tråd i det pædagogiske arbejde Fælles pædagogisk sprog og værktøjskasse rammesætter en konstruktiv dialog mellem ledelsen og den pædagogiske medarbejder. Langt de fleste skoleledere i projektet har oplevet, at det er nødvendigt med et fælles værdisæt eller en vision, når man arbejder med forandringsprocesser. At det er en egentlig nødvendighed skyldes, at værdierne og visionerne ses som en referenceramme for de valg og beslutninger, man træffer både som skoleledelse og som lærer eller pædagog. Værdier og visioner skaber retning. En anden positiv effekt af arbejdet med værdier og visioner er, at det kan skabe konsensus både i ledelsesteam og hos medarbejderne og bidrage til at gøre ledelsesbeslutningerne mere transparente. Ledelsen kan bruge værdier og visionerne til at forklare og begrunde, hvorfor de træffer de valg, som de gør. Det har hjulpet dem i deres kommunikation både over for medarbejdere og ikke mindst forældre, fordi det skaber og synliggør en stringens i ledelsens praksis. Fælles sprog og handling Fælles sprog er fundamentet for fælles handling. Som en illustration har flere af skolerne valgt at gøre brug af bestemte pædagogiske metoder eller tilgange i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer. Fx LP-modellen, PALS, KRAP-bogen, IC-3 modellen mv. Skolerne har på den måde besluttet, at det ikke længere er op til den enkelte lærer eller pædagog at afgøre, hvilken tilgang man finder egnet i det pædagogiske arbejde. Set fra et ledelsessynspunkt er det en måde tydeligt at bringe skolens værdigrundlag og visioner i spil. Valget af metode afspejler netop, ifølge skolerne selv, deres menneskeeller læringssyn. Valget af bestemte metoder og tilgange medvirker til at skabe en rød tråd i det pædagogiske arbejde. rne ser det som en styrke, at de med fælles pædagogisk sprog og handlinger (til en vis grad) definerer vejen frem mod den ønskede vision eller de opstillede mål. Det skaber tydelighed. Og det bidrager samtidig til et solidt fundament for en konstruktiv dialog mellem ledelsen og den enkelte medarbejder. Lederen kan underbygge sine valg ved at henvise til teorien, og medarbejderen forstår tænkningen bag, også hvis man ikke nødvendigvis altid er enig. Erfaringerne er på den måde positive. Men det er ikke uproblematisk. Flere af lederne lægger ikke skjul på, at det har skabt modstand blandt en del af lærerne at tage en beslutning om brugen af én bestemt tilgang. Det har krævet, at man som ledelse har haft mod til at stå fast på sin beslutning.

4 3 Uddelegering og roller Det er en fælles erfaring, at forandringsprocesserne på skolerne har haft stor betydning for rollefordelingen på skolerne. Både i forhold til ledelsens rolle, som behandles senere, og i forhold til rollefordelingen blandt medarbejderne. Konkret har ambitionen om at skabe mere inkluderende læringsmiljøer betydet, at skoleledelserne har arbejdet med faglig specialisering, tydelig rollefordeling og delegering af ledelse til faglige ressourcepersoner. En sådan forandring kan være en udfordring og stiller krav til skoleledelsens synlighed og tydelighed. Samtidig har man også synliggjort medarbejdernes forskellighed for at få flere kompetencer i spil. Legitimering af ressourcepersonernes nye rolle og ansvar er ikke altid helt uproblematisk. Det er langt fra alle lærere, der ønsker eller accepterer at blive ledet af en kollega. Det er erfaringen at i denne type situationer, handler det om at tage retten til at lede. Uddelegering og roller Ambassadører Uddelegering af ledelsesansvar til ressourcepersoner/koordinatorer mv. kan i høj grad understøtte forandringsprocesser Legitimering af ressourcepersoner/koordinatorer blandt kollegaer er ikke uproblematisk og kræver klare beskrivelser af både rolle og ansvarsområde Ikke alle ressourcepersoner/koordinatorer er nødvendigvis interesseret i at lede deres kollegaer. Andre medarbejdere Det er ikke altid lige nemt i folkeskolen, hvor der er tradition for, at alle skal høres. Man skal kunne træffe beslutninger og stå ved det på trods af, at der er modstand, som en leder udtrykker det. Det kan også være en konsekvens, at der opstår en øget sårbarhed hos de personer, der får rollen at gå forrest. Det kræver en bevidst indsats fra ledelsens side at håndtere dette. De fleste skoler i projektet har arbejdet med nye strukturer og organiseringsformer i relation til inkluderende læringsmiljøer. Skolerne har ikke mindst været optaget af, hvordan man bedst muligt kan gøre brug af skolens ressourcepersoner/faglige vejledere. På flere skoler har man valgt at oprette eller understøtte allerede eksisterende centre eller team i form af KIT (Koordinerende inklusionsteam), AKT-team (Adfærd, kontakt og trivsel), ressourcecentre eller ressourcekorps m.v. På den måde har man forsøgt at skabe en ny organisatorisk ramme om indsatsen. rne har også arbejdet med frontløbere eller ambassadører, som man har set som en nødvendig del af forandringsprocessen. Frontløbere og ambassadører har fået uddelegeret elementer af ledelsesopgaven, fx det vedholdende arbejde med at følge op på og understøtte nye pædagogiske tilgange og metoder. Der har på den måde bevidst været arbejdet med at udvide råderum og ansvar for en gruppe af medarbejdere. Ét middel har været at beskrive ressourcepersonerne/vejledernes rolle klart og tydeligt. Det har både været af hensyn til legitimering blandt kollegaer, men også af hensyn til legitimering blandt vejlederne selv. Der er også medarbejdere, der reagerer med en vis afstandtagen til delegering eller lånemagt fra lederne til ressourcepersonerne. Den demokratiske kultur er så stærk, at ledelsen ikke blot skal bakke op og legitimere; de skal også finde nogen, der kan acceptere, at andre kollegaer måske ser skævt til dem, fordi man grundlæggende ikke bryder sig om at modtage vejledning fra eller blive styret af en kollega. n skal derfor ikke bare arbejde med den enkelte medarbejders råderum, men også med relationerne. Det vil i dette tilfælde sige samarbejdet mellem medarbejdere og ledelsen, og mellem de enkelte medarbejdere eller teams. Endelig fremhæver flere af lederne, at man ved at delegere ledelsesopgaver får mulighed for at skabe rum for en anden type af ledelse, ikke mindst øget strategisk ledelse.

5 4 Systematisk refleksion Både projektet overordnet set og de enkelte skoler har arbejdet med at skabe (nye) rum for systematisk refleksion. Der har været et stærkt fokus på, hvordan refleksionen kan rammesættes og anvendes til at fremme forandringsprocessen. Skolerne har derfor eksperimenteret med helt konkrete metoder og mødefora med hver sin systematik og sit eget nøje beskrevne formål. Begge typer møder har været tydeligt rammesat, fulgt en tydelig systematik og været lagt fast et år i forvejen. Derudover har nogle forvaltninger valgt at gå aktivt ind og facilitere møderne med udgangspunkt i faste samtaleskabeloner. Det har vist sig helt centralt at skabe struktur, at udfordre og at stille de rette spørgsmål undervejs. Plads til refleksion og brug af nye positioner Det kræver bevidst prioritering at skabe rum for systematisk refleksion Tydelig systematik og rammesætning sikrer refleksion over pædagogisk praksis og udvikling frem for fokus på drift og praktikaliteter Det gør en positiv forskel, når der tilknyttes en facilitator det sikrer den rette forstyrrelse med fokus på systematisk refleksion kan skabe rum for og rammesætte den dialog, der er nødvendig som led i forandringsledelse. Den helt grundlæggende fælles metode for alle de deltagende skoler har været en række formaliserede mødefora på kommunalt niveau. Samtidig har stort set alle projektskolerne arbejdet med at udvikle interne mødefora som en vigtig del af de ledelsesmæssige tiltag, der kan understøtte forandringsprocesser. Udgangspunktet for flere skoler og kommuner var velkendt: Mange møder var ikke forud for projektet hverken præcise eller løsningsorienterede. Og de var heller ikke nødvendigvis rammesat af fælles mål, viden og gensidig respekt. Konsekvensen var, at der nogle gange var tale om møder for mødernes skyld, eller en skævvridning af fokus, hvor det hele er endt i drift, snik-snak eller uforpligtende samtaler. Som noget nyt har man i projektet på kommunalt plan gjort brug sparringsrum og udfordringsrum. Sparringsrummet er et mødeforum, hvor projektskoler og forvaltningen mødes og reflekterer over projektet og dets fremdrift. Udfordringsrummet er tilsvarende et mødeforum, men her mødes projektskolen med en skole uden for projektet (katalysatorskole) for at blive udfordret på valg, refleksioner og handlinger. Skolelederne har oplevet det som en styrke, at det har været et krav til skolerne, at de har skullet sætte sig mål for forandringsprocessen. Og det har været en styrke, at forvaltningen har skabt rum til en fælles løbende og systematisk refleksion over processens indhold og fremdrift samt de ledelsesmæssige udfordringer, der er opstået. Også på skoleniveau har projekterne været optaget af at skabe rum for systematisk refleksion. Man har været bevidst om, at metoderne hertil skal afspejle skolens værdier, visioner og eventuelle pædagogiske metoder og tilgange, så der kommer en rød tråd. Nogle skoler har arbejdet med at give eksisterende mødefora ny karakter og nyt indhold. Fra at være baseret på envejskommunikation fra ledere til medarbejdere integrerer man i højere grad gruppearbejde og refleksion. Andre skoler er gået skridtet videre og har udviklet samtaleskabeloner/modeller, som alle medarbejdere følger i bestemte mødefora. Skolerne udtrykker meget klart, at de har flyttet sig og er blevet mere bevidste om at rammesætte en systematisk refleksiv dialog i møderne som et middel til at understøtte forandringsprocesser. Samtidig forholder de sig i højere grad på et metaplan til de forskellige dialogfora. Hvad er formålet? Hvem skal deltage? Hvordan skal dialogen struktureres? Hvem skal facilitere, og hvad får vi ud af det?

6 5 Tydelig kommunikation Forandringsprocesser fordrer tydelig kommunikation om retning og indhold. Ikke bare i form af et præcist budskab (hvad kommunikeres?), men også i form af overvejelser om hvornår, til hvem, og hvorfor, der kommunikeres. Alternativt kan der være en risiko for, at kommunikationen mislykkes, og for at der ikke skabes fælles mening om forandringen og dens mål. Tydelig kommunikation ses som en forudsætning for fælles meningsskabelse Lederne er blevet skærpet i deres forståelse af, hvad tydelig kommunikation fordrer, herunder både i forhold til timing og involvering samt dialog Kommunikation består ikke alene af det kommunikerede budskab, men også af personlig tilstedeværelse og autenticitet Tydelig kommunikation er noget, som udspiller sig i de daglige sproghandlinger og er følgelig et emne, som man skal have konstant opmærksomhed på. Alle kommuner og skoler fremhæver betydningen af tydelig kommunikation. Det er en nøgleforudsætning for gennemførelse af den forandring, som Ledelse af inkluderende læringsmiljøer har haft fokus på. Tydelig kommunikation kommer også til udtryk i det daglige i forbindelse med brug af story-telling som middel til at skabe positive billeder af, hvad der kan lykkes i forbindelse med en konkret forandringsproces. Det kan være historier om inkluderende praksis, hvor der er opstået nye fællesskaber og nye og mere alsidige positioner for både børn og medarbejdere. Der er derfor bevidst arbejdet med at italesætte de gode erfaringer og dele dem ledelse og kollegaer imellem. rne fremhæver også betydningen af at være tydelige, når man ser eller hører en sproghandling, som ikke stemmer overens med det fælles værdigrundlag. Det kan bruges som anledning til en dialog om pædagogik og praksis. Kommunikationsudfordringen omfatter også forældrene. Igen er der brug for opmærksom på, hvordan budskabet modtages og forstås. En skoleledelse oplevede, at der ikke var overensstemmelse mellem deres budskab om inkluderende læringsmiljøer og det, som forældrene ville høre om. n ville dokumentere nødvendigheden af forandringerne, men forældrene ønskede at blive orienteret om, hvordan det rent pædagogisk skulle lade sig gøre. Skriftlighed som afsæt for skarpe mål Tydelig kommunikation indebærer et klart fokus på fælles meningsskabelse. Det vil helt konkret sige, at fx ledermøder for skoleledere og forvaltning bruges til at sikre, at lederne fortæller den samme historie om det samlede projekt. Tilsvarende skal skoleledelsen sørge for at få talt om og udviklet en fælles erkendelse sammen med medarbejderne på skolerne. Det er nødvendigt at bruge tid på, at alle har samme forståelse af det sagte. Det sker ikke nødvendigvis med det samme. Skolelederne har i den sammenhæng oplevet, at skriftlighed kan være et middel til at blive skarpe på, hvad man som skoleledelse rent faktisk ønsker at kommunikere. Et højt niveau af skriftlighed som vel at mærke er ny og en smule fremmed i forhold til vante arbejdsformer på flere skoler, hvor mundtlig orientering ofte har været prioriteret højest. En sidste, men væsentlig kommunikationsopgave handler om skoleledelsens formidling og oversættelse af de tiltag, som kommer fra forvaltningen eller fra statslig side. n har en opgave i at foretage kompleksitetsreduktion og filtrere det, så indholdet bliver forståeligt og meningsgivende lokalt.

7 6 Den sammenhængende ledelseskæde En sammenhængende ledelseskæde handler om at skabe sammenhæng i skolevæsenet, både vertikalt gennem det ledelsesmæssige hierarki, men også horisontalt i forhold til sideordnede ledelseskolleger. Ledelsen kan lede både op, ned og på tværs i organisationen. Det gælder både skoleledelsen og ledere i forvaltningen. Der er øget opmærksomhed på betydningen af den sammenhængende ledelseskæde, hvor projektet særligt i nogle kommuner fra starten var defineret som et mere rendyrket skoleprojekt En systematisk og løbende dialog i faste rammer bidrager konstruktivt til en sammenhængende ledelseskæde, som samtidig øger skoleledernes handlekompetence Der er høstet positive erfaringer med at give forvaltningen et faciliterende og understøttende ansvar samt ansvar for at sikre en øget dialog på tværs af skolelederne Skolelederne har en betydelig rolle i at lede både op og ned, herunder at oversætte Projektet har skabt en anden og øget opmærksomhed på betydningen af den sammenhængende ledelseskæde. Kommunerne har undervejs i projektet fået en øget opmærksomhed på betydningen af ledelseskæden og ikke mindst på betydningen af, at der er ledelsesmæssig opbakning hele vejen op gennem og på tværs af organisationen. Det er bl.a. sket via den sparring, videndeling og udfordring, som har fundet sted i sparringsrummene Skolerne har haft gavn af, at man er mødtes systematisk og løbende med forvaltningen på tværs af skolerne. Det gør man for så vidt allerede i de fleste kommuner, men fokus har i regi af projekt Ledelse af inkluderende læringsmiljøer ændret sig. Styringskæden og formidle mellem personale og forvaltning. Byrådet Fokus har ændret sig fra ressourcer og drift til også at omfatte (ledelse af) pædagogik og læring, herunder at skabe plads til metadiskussioner og refleksioner i forhold til ledelsesopgaven. Det er lykkedes at skabe et rum, hvor skoleledelserne kan vende de ting, man oplever som vanskelige i forandringsprocessen og få kvalificeret sparring på dette. Enten fra forvaltningen, fra de andre skoleledere (katalysatorskoler) eller fra en særlig facilitator. Rummene skaber forpligtende rammer for gensidige læreprocesser, hvor forvaltningen kan trække de lokale erfaringer ind i en fælles udforskende ramme. Samtidig har det betydet, at flere skoleledere i højere grad end tidligere har oplevet skolechefen eller direktøren tæt på og direkte involveret i projektet. Denne nærhed har været enormt positiv. En mere systematisk dialog med et pædagogisk og læringsmæssigt indhold (og dermed fokus på kerneopgaven) har videre den konsekvens, at forvaltningen bliver bedre klædt på til at gå i dialog med det politiske udvalg ud fra en reel indsigt i de problemer og udfordringer, der fylder på skolerne. Ultimativt kan det bidrage til et bedre politisk beslutningsgrundlag, som i højere grad er baseret på faktuel viden om skolernes vilkår. Dialogen er dermed både befordrende for at lede op og ned og indeholder en mulighed for at øge sammenhængskraften i skolevæsenet. Erfaringerne understreger betydningen af at en sikre en pædagogisk funderet dialog, hvor der etableres fælles læringsrum. Det skaber fundamentet for, at forvaltningen kan lede op og skoleledelsen kan lede ned i ledelseskæden, samtidig med at begge parter kan lede på tværs. Ledelseskæden, dialog om resultater Politisk ledelse Direktion Forvaltning Forvaltning Omverdenen og interessenter Medarbejdere Medarbejdere Medarbejdere Medarbejdere Brugere Brugere Brugere Brugere

8 7 Skolelederen som strategisk leder Forandringsprocesserne medfører et behov for en ændret lederrolle hos skolelederne. Skolelederne har oplevet, hvordan deres egen opfattelse af ledelsesrummet har ændret sig i retning af mere strategisk ledelse. Det har afgørende betydning at man som leder sætter rammer og viser retning. Dette italesættes som et behov for en målrettet, tydelig og autentisk ledelse Skolelederne har ændret selvforståelse og har mere fokus på strategisk ledelse og ledelsesbegrebet generelt Det er en tydelig udfordring at finde balancen mellem at udøve ledelse tæt på og samtidig ansvarliggøre og bemyndige medarbejderne Skolelederne er blevet langt mere opmærksomme på at prioritere anvendelse af nøglemedarbejdere i strategisk vigtige funktioner Den ændrede lederrolle kræver mod hos skolelederne. rne fremhæver nødvendigheden af en udvikling, hvor de i højere grad sætter rammer og retning (mål for skolens udvikling). Herunder skal de være målrettede, tydelige, systematiske, insisterende samt stå ved egne beslutninger, ikke mindst i forhold til at komme fra proces til handling. De peger samtidig på, at det kan være vanskeligt at tage den ledelsesmæssige legitimitet fordi det udgør et brud med en kultur og tradition for at udøve ledelse som ledelse blandt ligemænd. I den tradition er man i langt mindre grad retningssættende. Skolelederne peger på en række forudsætninger for strategisk ledelse: Det kræver tid, prioritering og fastlæggelse af aftaler i kalenderen. Strategisk ledelse må ikke blive det, jeg gør om aftenen, inden jeg lægger mig til at sove, som en leder udtrykker det. Det er ikke en ekstraopgave, men kerneopgaven. Udfordringen er at komme ud af driftslederrollen. Der kan være behov for en mere klar rollefordeling i ledelsesteamet, hvor skolens øverste leder varetager det primære strategiske ansvar også i relation til eksterne samarbejdspartnere og forvaltningen. Vel at mærke uden at den resterende skoleledelse fritages for at tænke strategisk. Man skal tage opgaven på sig, også mentalt, herunder retten til at ville lede både medarbejdere og forældre. Det omfatter også at prioritere nøglemedarbejdere til strategisk vigtige funktioner. Den strategiske og ikke mindst retningssættende ledelse fordrer autentisk ledelse og troværdighed i forhold til personalet. Man skal lytte, være tilstedeværende, understøttende og nysgerrig for at skabe tillid, fælles forståelse og mening. Erfaringerne afspejler den væsentligste pointe: n skal konstant balancere mellem at sætte rammer og retning og at være i dialog om medarbejdernes udnyttelse af deres råderum ift. løsningen af kerneopgaven, så der skabes en fælles forståelse af forandringsopgaven. Opgaven med at følge op og være understøttende på indholdsdelen har vist sig overraskende stor for flere skoleledere. At opgaven er delegeret, og aftalerne er på plads, er ikke en garanti for, at opgaven bliver løst. Der er behov for en høj grad af tilstedeværelse og iscenesættelse af opfølgningens form og indhold, herunder i form af systematisk refleksion. Ledelsen skal udvise en vedvarende interesse for at understøtte den ønskede forandring, fordi medarbejderne herved oplever, at det er noget, ledelsen tillægger værdi. Ledelsen skal understøtte en bevægelse fra ligegyldighed til gyldighed. Den strategisk agerende ledelse skal fortsat være tæt på kerneforretningen. Der fordres en vis grad af faglig ledelse: ledelse tæt på. Ledelsen skal samtidig kunne delegere. Det er en vanskelig balancegang, som imidlertid er helt central i forhold til at lykkes med forandringsprocesserne. n skal være så tilpas tæt på kerneforretningen, at man som en skole udtrykker det kan igangsætte en meningsfuld styret dialog om opgaven uden selv at løse opgave. Risikoen er, at skoleledelsen ikke lykkes med at udvikle et råderum, hvor medarbejderne bemyndiges i forhold til opgaven. Er det tilfældet, er der risiko for, at opgaven ikke løses efterfølgende eller at skoleledelsen kommer til at påtage sig opgaven selv.

9 8 LEDELSE AF FOLKESKOLEN I LYSET AF EN REFORM - 12 PUNKTER TIL OVERVEJELSE! 1. Arbejdet med værdier og visioner kan skabe klar retning og fælles tilgang til ny/justeret pædagogisk praksis og dermed mindske den belastning ved forandringsprocesser, som de fleste medarbejdere og ledere vil opleve. 2. Fælles pædagogisk sprog, både i form af teoretisk tænkning og pædagogiske værktøjer, kan medvirke til at skabe en rød tråd, ikke mindst i lærernes og pædagogernes møde med det enkelte barn. 3. n kan med fordel arbejde med at uddelegere ledelsesopgaver (lånemagt) til ressourcepersoner, koordinatorer mv., da de som forandringsagenter kan understøtte den daglige implementering af ny pædagogisk praksis. 4. Uddelegering af ledelsesopgaver kræver en bevidst indsats fra ledelsens side både i relation til medarbejderne generelt som over for de medarbejdere, der skal påtage sig rollen. Uddelegering kan medføre modstand i en udpræget demokratisk kultur, hvor man ikke bryder sig om at modtage vejledning fra eller blive styret af en kollega med en særlig specialisering. 5. Systematisk refleksion skaber rum for og rammesætter den løbende dialog, som er nødvendig i forandringsledelse. Det gælder både i relation til medarbejderne og internt i ledelsesteamet. Den kan tillige være med til at sikre, at fokus ikke kun er på planlægning og drift, men også på pædagogik og indhold og ikke mindstdele de ledelsesmæssige udfordringer, der knytter sig til dette. 6. Systematisk dialog kræver klare mål og rammer og bevidst prioritering, både i form af fremadrettet planlægning og prioritering af tid. Udbyttet højnes ekstraordinært, når der tilknyttes en facilitator. 7. Tydelig kommunikation er en forudsætning for fælles meningsskabelse i forandringsprocesser. Kommunikation fordrer både timing og involvering, tilstedeværelse og autenticitet. Det fordrer konstant opmærksomhed, da kommunikationen udspiller sig i de daglige sproghandlinger. 8. En systematisk og løbende dialog mellem forvaltning og skoler samt mellem skolerne bidrager til en sammenhængende ledelseskæde. Forvaltningen skal facilitere og understøtte en sådan dialog. 9. En sammenhængende ledelseskæde understøtter forandringsprocesser og øger skoleledernes handlekompetencer ved at skabe sammenhæng op, ned og på tværs, ved at understøtte fastholdelse af retning og ved at tydeliggøre råderummet for medarbejderne. 10. Forandringsledelse kræver mod! 11. n skal sætte rammer og retning samt være målrettet, tydelig og autentisk. Evnen til strategisk ledelse er i fokus. Skolelederen skal være vedholdende og kunne prioritere, fx i forhold til udpegning og anvendelse af nøglemedarbejdere til særlige opgaver. 12. Det kan være en udfordring at finde balancen mellem udøvelse af ledelse tæt på og at uddelegere. Man skal som leder i folkeskolen være tilstrækkeligt tæt på kerneforretningen til at understøtte en meningsfuld dialog.

PIXI. Ledelse af fremtidens folkeskole

PIXI. Ledelse af fremtidens folkeskole PIXI Ledelse af fremtidens folkeskole Ledelse af fremtidens folkeskole Hillerød, Nyborg, Aarhus og Ikast-Brande Kommuner modtog i 2011 midler fra Videnscenter for Velfærdsledelse til at blive klogere

Læs mere

Dokumenttype Analyse/erfaringsopsamling. Dato Oktober 2013 ERFARINGSOPSAMLING LEDELSE AF FORANDRINGSPROCESSER INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØER

Dokumenttype Analyse/erfaringsopsamling. Dato Oktober 2013 ERFARINGSOPSAMLING LEDELSE AF FORANDRINGSPROCESSER INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØER Dokumenttype Analyse/erfaringsopsamling Dato Oktober 2013 ERFARINGSOPSAMLING LEDELSE AF FORANDRINGSPROCESSER INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØER INDHOLD 0. Forord 1 1. Indledning 1 1.1 Projektets indhold 1 1.2

Læs mere

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens

Invitation til konference. Ledelse af fremtidens Invitation til konference Ledelse af Er du med til at lede n? Så ved du, at du netop nu er i centrum for mange danskeres opmærksomhed. Der bliver i særlig grad bidt mærke i, hvad du gør, og hvordan du

Læs mere

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE

KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE KLYNGELEDELSE I KØBENHAVN Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at trives, udvikle sig og lære, sådan at de har de bedste muligheder nu og fremover i livet. Dag- og fritidstilbud har

Læs mere

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC

* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC * en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Strategiplan

Strategiplan Indledning Direktionens Strategiplan 2017-2020 sætter en tydelig retning for, hvordan vi i den kommende treårige periode ønsker at udvikle organisationen, så vi kan skabe endnu bedre løsninger for borgerne.

Læs mere

Pædagogisk ledelse - så dygtige, de kan.

Pædagogisk ledelse - så dygtige, de kan. 25.09.2014 Pædagogisk ledelse - så dygtige, de kan. ANETTE JENSEN, CHEF FOR UDDANNELSE & LÆRING VEJLE KOMMUNE Vejle Kommunes afsæt: Skolen i Bevægelse 6 principper Mange måder at lære på Helhedskole lærer-

Læs mere

Holdningsnotat - Folkeskolen

Holdningsnotat - Folkeskolen Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,

Læs mere

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT

KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Ledelsesgrundlag KURS KOORDINERING ENGAGEMENT Udgivet af: Faxe Kommune 2013 Redaktion: Center for Udvikling Layout: Rune Brandt Hermannsson Foto: Colourbox.com, Faxe Kommune Tryk: HellasGrafisk www.faxekommune.dk

Læs mere

Kodeks for god ledelse

Kodeks for god ledelse Kodeks for god ledelse 1. Jeg påtager mig mit lederskab 2. Jeg er bevidst om mit ledelsesrum og den politiske kontekst, jeg er en del af 3. Jeg har viden om og forståelse for den faglige kontekst, jeg

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune

Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Lederkompetencer - Skanderborg Kommune

Lederkompetencer - Skanderborg Kommune Lederkompetencer - Skanderborg Kommune Medarbejderprofilen er inddraget i samme oversigt som lederprofilerne her er hovedvægten på ns deltagelse i opnåelse af målet indenfor hver lederkompetence. Tekst

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune

Ledelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune

Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune Kommunikationspolitik for Aabenraa Kommune God kommunikation er en væsentlig forudsætning for, at vi lykkes med vores kerneopgaver. Denne kommunikationspolitik er værdibaseret og giver os et fælles grundlag

Læs mere

Formulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde

Formulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde Leder af ledere Understøtter at egen enheds faglige bidrager til helhedstænkning Fremmer samarbejde og videndeling på tværs af faggrupper, afdelinger, forvaltninger og centre for at sikre kvalitet, fleksibilitet

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse

Leder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende

Læs mere

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole

Konference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune

Læs mere

Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer

Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Chefkonsulent Center for Ledelse og Styring 4. juni 2010 Side 1 Ledelse OP Afklaring af ledelsesrum helst den direkte vej

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen 14 pejlemærker for en læringsreform Af Børne og Kulturchefforeningen Forord På Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde 2013 blev der sat fokus på behovet for en sammenhængende læringsreform, som nødvendigvis

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Ny skole Nye skoledage

Ny skole Nye skoledage Skoleledelsesforløb 2013 KL og COK har i samarbejde med kommunale chefer og skoleledere tilrettelagt og udviklet et 3-dages udviklingsforløb for landets skoleledelser med henblik på at understøtte implementeringen

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer

GOD LEDELSE. TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer GOD LEDELSE LEADERSHIP PIPELINE I SUNDHEDS-, ÆLDRE- OG HANDICAPFORVALTNINGEN SAMT BORGERSERVICE TILLID, DIALOG OG ARBEJDSGLÆDE skal være de bærende elementer for samarbejdet i Hjørring Kommune Dette er

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse

Faxe Kommune - dit liv, din fremtid, dit job. Kurs Koordinering Engagement. Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommune dit liv, din fremtid, dit job Kurs Koordinering Engagement Ledelsesgrundlag Sammen producerer vi god ledelse Faxe Kommunes Ledelsesgrundlag Faxe Kommunes ledelsesgrundlag er en fælles beskrivelse

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune Byrådet, forår 2017 1 Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen LP-modellen Skoleledelse og skoleudvikling på Frøslev-Padborg skole v/skoleleder Annalise Larsen

læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen LP-modellen Skoleledelse og skoleudvikling på Frøslev-Padborg skole v/skoleleder Annalise Larsen Skoleledelse og skoleudvikling på Frøslev-Padborg skole v/skoleleder Annalise Larsen Baggrunden for at gennemføre udviklingsprojektet. Frøslev-Padborg skole år 2007: Mange børn med trivselsproblemer Stor

Læs mere

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017

Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Til møde i MED-Hovedudvalget den 4. oktober 2016 Pakker vedr. forandring til arbejdsmiljøpuljen 2017 Alle pakker realiseres på en måde, der understøtter det fremmende perspektiv på arbejdsmiljøindsatsen

Læs mere

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte

Ledelsesbjælken omsat til praksis. for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte Ledelsesbjælken omsat til praksis for Leder + ved Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte 1 Ledelse i praksis på leder+-niveau i HPS Indhold Politiske... 3 Strategiske... 3 Administrative... 4 Personale...

Læs mere

Ledelses- og medarbejdergrundlag

Ledelses- og medarbejdergrundlag Ledelses- og medarbejdergrundlag Redigeret den 27. november 2015 1 of 9 Grundlæggende resultatansvar Kommunikere tydeligt 7 nøglekompetencer: Være rollemodel Være faglig stærk Kommunikere tydeligt Være

Læs mere

Ny Nordisk Skole-institution.

Ny Nordisk Skole-institution. Ny Nordisk Skole-institution. 1. GRUNDOPLYSNINGER OM ANSØGER: 2. MOTIVATION OG TILGANG TIL FORANDRINGSPROCESSEN: Hvorfor vil I være Ny Nordisk Skole-institution og hvordan vil I skabe forandringen? Vi

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Vores værdier. Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart.

Vores værdier. Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart. Vores værdier Associated Danish Ports A/S ejer og driver havnene i Fredericia, Nyborg og Middelfart. rundlag Et fælles I Associated Danish Ports A/S har vi et fælles værdigrundlag, som er det fundament,

Læs mere

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015

Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Faglig ledelse Opsamling på vidensrejse til Ontario, Canada D.11. april - 18. april 2015 Baggrund for projekt: Faglig Ledelse og vidensrejsen til Ontario, Canada I forbindelse med implementering af Folkeskolereformen

Læs mere

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler.

Indledning. Skolepolitikken for Holstebro Kommune er fællesgrundlaget for kommunens folkeskoler. Skolepolitik Indhold Indledning... 3 Vores Vision... 5 En anerkendende skole... 6 Temaer i skolepolitikken... 8 Faglighed og inklusion... 9 Læringsmiljø og fællesskab... 11 Samarbejde.... 14 Ledelse...

Læs mere

LP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen

LP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen LP konference maj 2015 Sammen er vi forskellen Fra politisk vision til pædagogisk praksis Morsø kommune Kulturændring dagtilbud Mosaikken LP kommissoriet LP kick off Daginstitutionslederens rolle og ansvar

Læs mere

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk

Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år. Byrådet, forår syddjurs.dk Sammen om læring og trivsel for alle børn og unge mellem 0 og 18 år Byrådet, forår 2017 syddjurs.dk Sammen løfter vi læring og trivsel Forord I Syddjurs Kommune er vores mål, at alle børn og unge lærer

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds,

Værdigrundlag for samarbejde. mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, Værdigrundlag for samarbejde mellem Mariagerfjord Skolelederforening, Mariagerfjord Lærerkreds, BUPL, FOA og Fagenheden Skole Indhold Indledning... 2 Formål... 2 Værdier... 3 Ordentlighed... 3 Fællesskab...

Læs mere

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune

Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune Udviklingsforløb for skoleledelser og forvaltning i Rudersdal Kommune 17. september 2015 Baggrund Igennem efteråret 2014 og foråret 2015 har Helle Bjerg og Mikael Axelsen løbende været i kontakt med skolechef

Læs mere

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013

Den inkluderende skole. FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Den inkluderende skole FFF følgegruppemøde 29. januar 2013 Disposition Baggrund og værdier Forståelse af inklusion Et inkluderende læringsmiljø Forudsætninger kompetencer og viden En kompleks og fælles

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015

STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015 STYRINGS- PRINCIPPER NOVEMBER 2015 STYRINGSPRINCIPPER Følgende styringsprincipper vil ligge til grund for Guldborgsund Kommunes fremtidige styring. Der er en gensidig afhængighed mellem styringsprincipperne

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013

Dagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013 Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling

Læs mere

Temperaturmåling 2010

Temperaturmåling 2010 Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1 LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,

Læs mere

Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn

Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn Glostrup Park Hotel d. 11 maj 2016 Perspektiver på pædagogisk ledelse - erfaringer fra FAHOT forløbet. v/jens Andersen fra UCNact2learn SAMMEN GØR VI DIG BEDRE 1 En læringsforståelse Hvad skal der til

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune

Service og kvalitet. Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Service og kvalitet Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune Indledning Service og kvalitet er nøgleordene i Politik for administration og service for borgerne i Randers Kommune.

Læs mere

Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed. Chefkonsulent & partner Hanne Møller

Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed. Chefkonsulent & partner Hanne Møller Ledelse af læringsmiljøer - strategisk aktionslæring som en mulighed Chefkonsulent & partner Hanne Møller Strategisk Aktionslæring som metode SAL-gruppen som et professionelt læringsfællesskab Ledelsens

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

Job- og personprofil for områdechefer

Job- og personprofil for områdechefer Job- og personprofil for områdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig, økonomisk

Læs mere

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering)

KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) KL S LEDERTRÆF 2013 Strategisk relationel ledelse (workshop/boglancering) Programoversigt 10:50 Velkomst Baggrund og ambitioner Fire markante ledelsesmæssige og organisatoriske udfordringer To kritiske

Læs mere

Selvevalueringsmetode

Selvevalueringsmetode Selvevalueringsmetode XX 79 Selvevalueringsmetode Hvis vi ikke stræber efter at blive bedre, hører vi op med at være gode. Oliver Cromwell (1599-1658) Konkretiseringen af kodeks repræsenterer ikke mindst

Læs mere

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?

Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen? Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?

Læs mere

Ledelsesprofiler for direktion, områdeledelser og center-/sekretariatsledelser

Ledelsesprofiler for direktion, områdeledelser og center-/sekretariatsledelser 2016 Ledelsesprofiler for direktion, områdeledelser og center-/sekretariatsledelser Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy Organisation og Ledelse INDLEDNING TIL LEDELSESPROFILER

Læs mere

KODEKS TIL EFTERTANKE...

KODEKS TIL EFTERTANKE... KODEKS TIL EFTERTANKE... KODEKS FOR GOD SKOLELEDELSE god skoleledelse er... Kodeks til eftertanke Kodeks for god skoleledelse er et udviklingsarbejde, der sætter ramme om det samlede ledelsesmæssige ansvar

Læs mere

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur

ACTIVE LIVING STRATEGI. Strategi for læring i Børn & Kultur ACTIVE LIVING STRATEGI Strategi for læring i Børn & Kultur STRATEGI FOR LÆRING 2 Januar 2016 Forord I Esbjerg Kommune har vi fokus på børn og unges læring. Vi ønsker, at vores børn og unge skal indgå i

Læs mere

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel

Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi

Læs mere

Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015

Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015 Dagtilbud Højvangens udviklingskontrakt 2015 1. Virkeliggørelse og koordinering af politisk besluttede forandringer Kommunens samlede ledelse arbejder målrettet på, at Byrådets visioner, politikker og

Læs mere

Den røde tråd Strategiplan (senest rev )

Den røde tråd Strategiplan (senest rev ) Den røde tråd Strategiplan 2016-2019 (senest rev. 10.01.2017) Indledning... 2 Grundlag... 2 Strategiplanens tilblivelse... 3 Strategiplanen opererer med følgende hovedelementer:... 3 Fra vision til virkelighed...

Læs mere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere

Notat. Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Notat Århus Kommunes stillingsprofil for skoleledere Overordnede forventninger Lederen skal se sig selv som en del af en helhed, der omfatter det lokale område, og hele Århus Kommune. Lederrollen tager

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

Hornbæk Skole Randers Kommune

Hornbæk Skole Randers Kommune Hornbæk Skole Randers Kommune Udfordring 1: Folkeskolen for alle børn I Randers Kommune er vi udfordret af, at der på distriktsskolerne ikke eksisterer deltagelsesmuligheder for alle børn, idet der fortsat

Læs mere

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære

Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Vision Hanebjerg skole vil være en stolt og klog skole, hvor vi har lyst til at være og at lære Værdigrundlag Forskellighed er en styrke vi respekterer, anerkender og udvikles i forskelligheden Den glade

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015

BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015 BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:

Læs mere

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009 Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Kære leder i Region

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere