PIXI LEDELSE AF FORANDRINGSPROCESSER INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "PIXI LEDELSE AF FORANDRINGSPROCESSER INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØER"

Transkript

1 PIXI LEDELSE AF FORANDRINGSPROCESSER INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØER

2 1 LEDELSE AF FOLKESKOLEN I LYSET AF EN REFORM Hillerød, Nyborg, Aarhus og Ikast-Brande Kommuner modtog i 2011 midler fra Videnscenter for Velfærdsledelse til at blive klogere på præmisserne for at drive ledelse i folkeskolen. Det har de fire kommuner sammen med Skolelederforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen og Undervisningsministeriet gjort ved at engagere 15 skoler og fire forvaltninger i et projekt med fokus på Ledelse af inkluderende læringsmiljøer. Projektet har nu høstet en række erfaringer, både på de enkelte skoler og på forvaltningsniveau. De har også gjort sig erfaringer med mere tværkommunale samarbejdsformer og metoder. Projektets erfaringer formidles i koncentreret form i denne folder. Erfaringerne formidles inden for nedenstående seks temaer: Værdier og retning Uddelegering og roller Systematisk refleksion Tydelig kommunikation En sammenhængende ledelseskæde Skolelederen som strategisk leder Temaerne, de metodiske overvejelser samt teoretiske referencer findes i hovedrapporten, som er tilgængelig på: De seks temaer perspektiveres afslutningsvis med 12 punkter til videre overvejelse. Yderligere oplysninger om projektet fås ved henvendelse til: Berthe Kløve Kranich Inklusionskonsulent og projektleder Skoleafdelingen Hillerød Kommune Trollesmindealle Hillerød tlf

3 2 Værdier og retning Arbejdet med værdier og retning kan understøtte forandringsprocesser. Skolerne kan fx skabe retning ved at arbejde med et fælles sprog og teorigrundlag som det fælles grundlag for forandringen i dette tilfælde at etablere mere inkluderende læringsmiljøer. Et fælles sprog kan understøttes af bestemte, fælles pædagogiske tilgange og en tilhørende fælles værktøjskasse. At sætte retning sætter spor Værdier og visioner kan skabe en klar retning og en fælles tilgang til ny pædagogisk praksis Tydelige værdier og visioner kan mindske belastningen ved forandringsprocesser Fælles pædagogisk sprog og værktøjskasse (fælles teorifelt) skaber en rød tråd i det pædagogiske arbejde Fælles pædagogisk sprog og værktøjskasse rammesætter en konstruktiv dialog mellem ledelsen og den pædagogiske medarbejder. Langt de fleste skoleledere i projektet har oplevet, at det er nødvendigt med et fælles værdisæt eller en vision, når man arbejder med forandringsprocesser. At det er en egentlig nødvendighed skyldes, at værdierne og visionerne ses som en referenceramme for de valg og beslutninger, man træffer både som skoleledelse og som lærer eller pædagog. Værdier og visioner skaber retning. En anden positiv effekt af arbejdet med værdier og visioner er, at det kan skabe konsensus både i ledelsesteam og hos medarbejderne og bidrage til at gøre ledelsesbeslutningerne mere transparente. Ledelsen kan bruge værdier og visionerne til at forklare og begrunde, hvorfor de træffer de valg, som de gør. Det har hjulpet dem i deres kommunikation både over for medarbejdere og ikke mindst forældre, fordi det skaber og synliggør en stringens i ledelsens praksis. Fælles sprog og handling Fælles sprog er fundamentet for fælles handling. Som en illustration har flere af skolerne valgt at gøre brug af bestemte pædagogiske metoder eller tilgange i arbejdet med inkluderende læringsmiljøer. Fx LP-modellen, PALS, KRAP-bogen, IC-3 modellen mv. Skolerne har på den måde besluttet, at det ikke længere er op til den enkelte lærer eller pædagog at afgøre, hvilken tilgang man finder egnet i det pædagogiske arbejde. Set fra et ledelsessynspunkt er det en måde tydeligt at bringe skolens værdigrundlag og visioner i spil. Valget af metode afspejler netop, ifølge skolerne selv, deres menneskeeller læringssyn. Valget af bestemte metoder og tilgange medvirker til at skabe en rød tråd i det pædagogiske arbejde. rne ser det som en styrke, at de med fælles pædagogisk sprog og handlinger (til en vis grad) definerer vejen frem mod den ønskede vision eller de opstillede mål. Det skaber tydelighed. Og det bidrager samtidig til et solidt fundament for en konstruktiv dialog mellem ledelsen og den enkelte medarbejder. Lederen kan underbygge sine valg ved at henvise til teorien, og medarbejderen forstår tænkningen bag, også hvis man ikke nødvendigvis altid er enig. Erfaringerne er på den måde positive. Men det er ikke uproblematisk. Flere af lederne lægger ikke skjul på, at det har skabt modstand blandt en del af lærerne at tage en beslutning om brugen af én bestemt tilgang. Det har krævet, at man som ledelse har haft mod til at stå fast på sin beslutning.

4 3 Uddelegering og roller Det er en fælles erfaring, at forandringsprocesserne på skolerne har haft stor betydning for rollefordelingen på skolerne. Både i forhold til ledelsens rolle, som behandles senere, og i forhold til rollefordelingen blandt medarbejderne. Konkret har ambitionen om at skabe mere inkluderende læringsmiljøer betydet, at skoleledelserne har arbejdet med faglig specialisering, tydelig rollefordeling og delegering af ledelse til faglige ressourcepersoner. En sådan forandring kan være en udfordring og stiller krav til skoleledelsens synlighed og tydelighed. Samtidig har man også synliggjort medarbejdernes forskellighed for at få flere kompetencer i spil. Legitimering af ressourcepersonernes nye rolle og ansvar er ikke altid helt uproblematisk. Det er langt fra alle lærere, der ønsker eller accepterer at blive ledet af en kollega. Det er erfaringen at i denne type situationer, handler det om at tage retten til at lede. Uddelegering og roller Ambassadører Uddelegering af ledelsesansvar til ressourcepersoner/koordinatorer mv. kan i høj grad understøtte forandringsprocesser Legitimering af ressourcepersoner/koordinatorer blandt kollegaer er ikke uproblematisk og kræver klare beskrivelser af både rolle og ansvarsområde Ikke alle ressourcepersoner/koordinatorer er nødvendigvis interesseret i at lede deres kollegaer. Andre medarbejdere Det er ikke altid lige nemt i folkeskolen, hvor der er tradition for, at alle skal høres. Man skal kunne træffe beslutninger og stå ved det på trods af, at der er modstand, som en leder udtrykker det. Det kan også være en konsekvens, at der opstår en øget sårbarhed hos de personer, der får rollen at gå forrest. Det kræver en bevidst indsats fra ledelsens side at håndtere dette. De fleste skoler i projektet har arbejdet med nye strukturer og organiseringsformer i relation til inkluderende læringsmiljøer. Skolerne har ikke mindst været optaget af, hvordan man bedst muligt kan gøre brug af skolens ressourcepersoner/faglige vejledere. På flere skoler har man valgt at oprette eller understøtte allerede eksisterende centre eller team i form af KIT (Koordinerende inklusionsteam), AKT-team (Adfærd, kontakt og trivsel), ressourcecentre eller ressourcekorps m.v. På den måde har man forsøgt at skabe en ny organisatorisk ramme om indsatsen. rne har også arbejdet med frontløbere eller ambassadører, som man har set som en nødvendig del af forandringsprocessen. Frontløbere og ambassadører har fået uddelegeret elementer af ledelsesopgaven, fx det vedholdende arbejde med at følge op på og understøtte nye pædagogiske tilgange og metoder. Der har på den måde bevidst været arbejdet med at udvide råderum og ansvar for en gruppe af medarbejdere. Ét middel har været at beskrive ressourcepersonerne/vejledernes rolle klart og tydeligt. Det har både været af hensyn til legitimering blandt kollegaer, men også af hensyn til legitimering blandt vejlederne selv. Der er også medarbejdere, der reagerer med en vis afstandtagen til delegering eller lånemagt fra lederne til ressourcepersonerne. Den demokratiske kultur er så stærk, at ledelsen ikke blot skal bakke op og legitimere; de skal også finde nogen, der kan acceptere, at andre kollegaer måske ser skævt til dem, fordi man grundlæggende ikke bryder sig om at modtage vejledning fra eller blive styret af en kollega. n skal derfor ikke bare arbejde med den enkelte medarbejders råderum, men også med relationerne. Det vil i dette tilfælde sige samarbejdet mellem medarbejdere og ledelsen, og mellem de enkelte medarbejdere eller teams. Endelig fremhæver flere af lederne, at man ved at delegere ledelsesopgaver får mulighed for at skabe rum for en anden type af ledelse, ikke mindst øget strategisk ledelse.

5 4 Systematisk refleksion Både projektet overordnet set og de enkelte skoler har arbejdet med at skabe (nye) rum for systematisk refleksion. Der har været et stærkt fokus på, hvordan refleksionen kan rammesættes og anvendes til at fremme forandringsprocessen. Skolerne har derfor eksperimenteret med helt konkrete metoder og mødefora med hver sin systematik og sit eget nøje beskrevne formål. Begge typer møder har været tydeligt rammesat, fulgt en tydelig systematik og været lagt fast et år i forvejen. Derudover har nogle forvaltninger valgt at gå aktivt ind og facilitere møderne med udgangspunkt i faste samtaleskabeloner. Det har vist sig helt centralt at skabe struktur, at udfordre og at stille de rette spørgsmål undervejs. Plads til refleksion og brug af nye positioner Det kræver bevidst prioritering at skabe rum for systematisk refleksion Tydelig systematik og rammesætning sikrer refleksion over pædagogisk praksis og udvikling frem for fokus på drift og praktikaliteter Det gør en positiv forskel, når der tilknyttes en facilitator det sikrer den rette forstyrrelse med fokus på systematisk refleksion kan skabe rum for og rammesætte den dialog, der er nødvendig som led i forandringsledelse. Den helt grundlæggende fælles metode for alle de deltagende skoler har været en række formaliserede mødefora på kommunalt niveau. Samtidig har stort set alle projektskolerne arbejdet med at udvikle interne mødefora som en vigtig del af de ledelsesmæssige tiltag, der kan understøtte forandringsprocesser. Udgangspunktet for flere skoler og kommuner var velkendt: Mange møder var ikke forud for projektet hverken præcise eller løsningsorienterede. Og de var heller ikke nødvendigvis rammesat af fælles mål, viden og gensidig respekt. Konsekvensen var, at der nogle gange var tale om møder for mødernes skyld, eller en skævvridning af fokus, hvor det hele er endt i drift, snik-snak eller uforpligtende samtaler. Som noget nyt har man i projektet på kommunalt plan gjort brug sparringsrum og udfordringsrum. Sparringsrummet er et mødeforum, hvor projektskoler og forvaltningen mødes og reflekterer over projektet og dets fremdrift. Udfordringsrummet er tilsvarende et mødeforum, men her mødes projektskolen med en skole uden for projektet (katalysatorskole) for at blive udfordret på valg, refleksioner og handlinger. Skolelederne har oplevet det som en styrke, at det har været et krav til skolerne, at de har skullet sætte sig mål for forandringsprocessen. Og det har været en styrke, at forvaltningen har skabt rum til en fælles løbende og systematisk refleksion over processens indhold og fremdrift samt de ledelsesmæssige udfordringer, der er opstået. Også på skoleniveau har projekterne været optaget af at skabe rum for systematisk refleksion. Man har været bevidst om, at metoderne hertil skal afspejle skolens værdier, visioner og eventuelle pædagogiske metoder og tilgange, så der kommer en rød tråd. Nogle skoler har arbejdet med at give eksisterende mødefora ny karakter og nyt indhold. Fra at være baseret på envejskommunikation fra ledere til medarbejdere integrerer man i højere grad gruppearbejde og refleksion. Andre skoler er gået skridtet videre og har udviklet samtaleskabeloner/modeller, som alle medarbejdere følger i bestemte mødefora. Skolerne udtrykker meget klart, at de har flyttet sig og er blevet mere bevidste om at rammesætte en systematisk refleksiv dialog i møderne som et middel til at understøtte forandringsprocesser. Samtidig forholder de sig i højere grad på et metaplan til de forskellige dialogfora. Hvad er formålet? Hvem skal deltage? Hvordan skal dialogen struktureres? Hvem skal facilitere, og hvad får vi ud af det?

6 5 Tydelig kommunikation Forandringsprocesser fordrer tydelig kommunikation om retning og indhold. Ikke bare i form af et præcist budskab (hvad kommunikeres?), men også i form af overvejelser om hvornår, til hvem, og hvorfor, der kommunikeres. Alternativt kan der være en risiko for, at kommunikationen mislykkes, og for at der ikke skabes fælles mening om forandringen og dens mål. Tydelig kommunikation ses som en forudsætning for fælles meningsskabelse Lederne er blevet skærpet i deres forståelse af, hvad tydelig kommunikation fordrer, herunder både i forhold til timing og involvering samt dialog Kommunikation består ikke alene af det kommunikerede budskab, men også af personlig tilstedeværelse og autenticitet Tydelig kommunikation er noget, som udspiller sig i de daglige sproghandlinger og er følgelig et emne, som man skal have konstant opmærksomhed på. Alle kommuner og skoler fremhæver betydningen af tydelig kommunikation. Det er en nøgleforudsætning for gennemførelse af den forandring, som Ledelse af inkluderende læringsmiljøer har haft fokus på. Tydelig kommunikation kommer også til udtryk i det daglige i forbindelse med brug af story-telling som middel til at skabe positive billeder af, hvad der kan lykkes i forbindelse med en konkret forandringsproces. Det kan være historier om inkluderende praksis, hvor der er opstået nye fællesskaber og nye og mere alsidige positioner for både børn og medarbejdere. Der er derfor bevidst arbejdet med at italesætte de gode erfaringer og dele dem ledelse og kollegaer imellem. rne fremhæver også betydningen af at være tydelige, når man ser eller hører en sproghandling, som ikke stemmer overens med det fælles værdigrundlag. Det kan bruges som anledning til en dialog om pædagogik og praksis. Kommunikationsudfordringen omfatter også forældrene. Igen er der brug for opmærksom på, hvordan budskabet modtages og forstås. En skoleledelse oplevede, at der ikke var overensstemmelse mellem deres budskab om inkluderende læringsmiljøer og det, som forældrene ville høre om. n ville dokumentere nødvendigheden af forandringerne, men forældrene ønskede at blive orienteret om, hvordan det rent pædagogisk skulle lade sig gøre. Skriftlighed som afsæt for skarpe mål Tydelig kommunikation indebærer et klart fokus på fælles meningsskabelse. Det vil helt konkret sige, at fx ledermøder for skoleledere og forvaltning bruges til at sikre, at lederne fortæller den samme historie om det samlede projekt. Tilsvarende skal skoleledelsen sørge for at få talt om og udviklet en fælles erkendelse sammen med medarbejderne på skolerne. Det er nødvendigt at bruge tid på, at alle har samme forståelse af det sagte. Det sker ikke nødvendigvis med det samme. Skolelederne har i den sammenhæng oplevet, at skriftlighed kan være et middel til at blive skarpe på, hvad man som skoleledelse rent faktisk ønsker at kommunikere. Et højt niveau af skriftlighed som vel at mærke er ny og en smule fremmed i forhold til vante arbejdsformer på flere skoler, hvor mundtlig orientering ofte har været prioriteret højest. En sidste, men væsentlig kommunikationsopgave handler om skoleledelsens formidling og oversættelse af de tiltag, som kommer fra forvaltningen eller fra statslig side. n har en opgave i at foretage kompleksitetsreduktion og filtrere det, så indholdet bliver forståeligt og meningsgivende lokalt.

7 6 Den sammenhængende ledelseskæde En sammenhængende ledelseskæde handler om at skabe sammenhæng i skolevæsenet, både vertikalt gennem det ledelsesmæssige hierarki, men også horisontalt i forhold til sideordnede ledelseskolleger. Ledelsen kan lede både op, ned og på tværs i organisationen. Det gælder både skoleledelsen og ledere i forvaltningen. Der er øget opmærksomhed på betydningen af den sammenhængende ledelseskæde, hvor projektet særligt i nogle kommuner fra starten var defineret som et mere rendyrket skoleprojekt En systematisk og løbende dialog i faste rammer bidrager konstruktivt til en sammenhængende ledelseskæde, som samtidig øger skoleledernes handlekompetence Der er høstet positive erfaringer med at give forvaltningen et faciliterende og understøttende ansvar samt ansvar for at sikre en øget dialog på tværs af skolelederne Skolelederne har en betydelig rolle i at lede både op og ned, herunder at oversætte Projektet har skabt en anden og øget opmærksomhed på betydningen af den sammenhængende ledelseskæde. Kommunerne har undervejs i projektet fået en øget opmærksomhed på betydningen af ledelseskæden og ikke mindst på betydningen af, at der er ledelsesmæssig opbakning hele vejen op gennem og på tværs af organisationen. Det er bl.a. sket via den sparring, videndeling og udfordring, som har fundet sted i sparringsrummene Skolerne har haft gavn af, at man er mødtes systematisk og løbende med forvaltningen på tværs af skolerne. Det gør man for så vidt allerede i de fleste kommuner, men fokus har i regi af projekt Ledelse af inkluderende læringsmiljøer ændret sig. Styringskæden og formidle mellem personale og forvaltning. Byrådet Fokus har ændret sig fra ressourcer og drift til også at omfatte (ledelse af) pædagogik og læring, herunder at skabe plads til metadiskussioner og refleksioner i forhold til ledelsesopgaven. Det er lykkedes at skabe et rum, hvor skoleledelserne kan vende de ting, man oplever som vanskelige i forandringsprocessen og få kvalificeret sparring på dette. Enten fra forvaltningen, fra de andre skoleledere (katalysatorskoler) eller fra en særlig facilitator. Rummene skaber forpligtende rammer for gensidige læreprocesser, hvor forvaltningen kan trække de lokale erfaringer ind i en fælles udforskende ramme. Samtidig har det betydet, at flere skoleledere i højere grad end tidligere har oplevet skolechefen eller direktøren tæt på og direkte involveret i projektet. Denne nærhed har været enormt positiv. En mere systematisk dialog med et pædagogisk og læringsmæssigt indhold (og dermed fokus på kerneopgaven) har videre den konsekvens, at forvaltningen bliver bedre klædt på til at gå i dialog med det politiske udvalg ud fra en reel indsigt i de problemer og udfordringer, der fylder på skolerne. Ultimativt kan det bidrage til et bedre politisk beslutningsgrundlag, som i højere grad er baseret på faktuel viden om skolernes vilkår. Dialogen er dermed både befordrende for at lede op og ned og indeholder en mulighed for at øge sammenhængskraften i skolevæsenet. Erfaringerne understreger betydningen af at en sikre en pædagogisk funderet dialog, hvor der etableres fælles læringsrum. Det skaber fundamentet for, at forvaltningen kan lede op og skoleledelsen kan lede ned i ledelseskæden, samtidig med at begge parter kan lede på tværs. Ledelseskæden, dialog om resultater Politisk ledelse Direktion Forvaltning Forvaltning Omverdenen og interessenter Medarbejdere Medarbejdere Medarbejdere Medarbejdere Brugere Brugere Brugere Brugere

8 7 Skolelederen som strategisk leder Forandringsprocesserne medfører et behov for en ændret lederrolle hos skolelederne. Skolelederne har oplevet, hvordan deres egen opfattelse af ledelsesrummet har ændret sig i retning af mere strategisk ledelse. Det har afgørende betydning at man som leder sætter rammer og viser retning. Dette italesættes som et behov for en målrettet, tydelig og autentisk ledelse Skolelederne har ændret selvforståelse og har mere fokus på strategisk ledelse og ledelsesbegrebet generelt Det er en tydelig udfordring at finde balancen mellem at udøve ledelse tæt på og samtidig ansvarliggøre og bemyndige medarbejderne Skolelederne er blevet langt mere opmærksomme på at prioritere anvendelse af nøglemedarbejdere i strategisk vigtige funktioner Den ændrede lederrolle kræver mod hos skolelederne. rne fremhæver nødvendigheden af en udvikling, hvor de i højere grad sætter rammer og retning (mål for skolens udvikling). Herunder skal de være målrettede, tydelige, systematiske, insisterende samt stå ved egne beslutninger, ikke mindst i forhold til at komme fra proces til handling. De peger samtidig på, at det kan være vanskeligt at tage den ledelsesmæssige legitimitet fordi det udgør et brud med en kultur og tradition for at udøve ledelse som ledelse blandt ligemænd. I den tradition er man i langt mindre grad retningssættende. Skolelederne peger på en række forudsætninger for strategisk ledelse: Det kræver tid, prioritering og fastlæggelse af aftaler i kalenderen. Strategisk ledelse må ikke blive det, jeg gør om aftenen, inden jeg lægger mig til at sove, som en leder udtrykker det. Det er ikke en ekstraopgave, men kerneopgaven. Udfordringen er at komme ud af driftslederrollen. Der kan være behov for en mere klar rollefordeling i ledelsesteamet, hvor skolens øverste leder varetager det primære strategiske ansvar også i relation til eksterne samarbejdspartnere og forvaltningen. Vel at mærke uden at den resterende skoleledelse fritages for at tænke strategisk. Man skal tage opgaven på sig, også mentalt, herunder retten til at ville lede både medarbejdere og forældre. Det omfatter også at prioritere nøglemedarbejdere til strategisk vigtige funktioner. Den strategiske og ikke mindst retningssættende ledelse fordrer autentisk ledelse og troværdighed i forhold til personalet. Man skal lytte, være tilstedeværende, understøttende og nysgerrig for at skabe tillid, fælles forståelse og mening. Erfaringerne afspejler den væsentligste pointe: n skal konstant balancere mellem at sætte rammer og retning og at være i dialog om medarbejdernes udnyttelse af deres råderum ift. løsningen af kerneopgaven, så der skabes en fælles forståelse af forandringsopgaven. Opgaven med at følge op og være understøttende på indholdsdelen har vist sig overraskende stor for flere skoleledere. At opgaven er delegeret, og aftalerne er på plads, er ikke en garanti for, at opgaven bliver løst. Der er behov for en høj grad af tilstedeværelse og iscenesættelse af opfølgningens form og indhold, herunder i form af systematisk refleksion. Ledelsen skal udvise en vedvarende interesse for at understøtte den ønskede forandring, fordi medarbejderne herved oplever, at det er noget, ledelsen tillægger værdi. Ledelsen skal understøtte en bevægelse fra ligegyldighed til gyldighed. Den strategisk agerende ledelse skal fortsat være tæt på kerneforretningen. Der fordres en vis grad af faglig ledelse: ledelse tæt på. Ledelsen skal samtidig kunne delegere. Det er en vanskelig balancegang, som imidlertid er helt central i forhold til at lykkes med forandringsprocesserne. n skal være så tilpas tæt på kerneforretningen, at man som en skole udtrykker det kan igangsætte en meningsfuld styret dialog om opgaven uden selv at løse opgave. Risikoen er, at skoleledelsen ikke lykkes med at udvikle et råderum, hvor medarbejderne bemyndiges i forhold til opgaven. Er det tilfældet, er der risiko for, at opgaven ikke løses efterfølgende eller at skoleledelsen kommer til at påtage sig opgaven selv.

9 8 LEDELSE AF FOLKESKOLEN I LYSET AF EN REFORM - 12 PUNKTER TIL OVERVEJELSE! 1. Arbejdet med værdier og visioner kan skabe klar retning og fælles tilgang til ny/justeret pædagogisk praksis og dermed mindske den belastning ved forandringsprocesser, som de fleste medarbejdere og ledere vil opleve. 2. Fælles pædagogisk sprog, både i form af teoretisk tænkning og pædagogiske værktøjer, kan medvirke til at skabe en rød tråd, ikke mindst i lærernes og pædagogernes møde med det enkelte barn. 3. n kan med fordel arbejde med at uddelegere ledelsesopgaver (lånemagt) til ressourcepersoner, koordinatorer mv., da de som forandringsagenter kan understøtte den daglige implementering af ny pædagogisk praksis. 4. Uddelegering af ledelsesopgaver kræver en bevidst indsats fra ledelsens side både i relation til medarbejderne generelt som over for de medarbejdere, der skal påtage sig rollen. Uddelegering kan medføre modstand i en udpræget demokratisk kultur, hvor man ikke bryder sig om at modtage vejledning fra eller blive styret af en kollega med en særlig specialisering. 5. Systematisk refleksion skaber rum for og rammesætter den løbende dialog, som er nødvendig i forandringsledelse. Det gælder både i relation til medarbejderne og internt i ledelsesteamet. Den kan tillige være med til at sikre, at fokus ikke kun er på planlægning og drift, men også på pædagogik og indhold og ikke mindstdele de ledelsesmæssige udfordringer, der knytter sig til dette. 6. Systematisk dialog kræver klare mål og rammer og bevidst prioritering, både i form af fremadrettet planlægning og prioritering af tid. Udbyttet højnes ekstraordinært, når der tilknyttes en facilitator. 7. Tydelig kommunikation er en forudsætning for fælles meningsskabelse i forandringsprocesser. Kommunikation fordrer både timing og involvering, tilstedeværelse og autenticitet. Det fordrer konstant opmærksomhed, da kommunikationen udspiller sig i de daglige sproghandlinger. 8. En systematisk og løbende dialog mellem forvaltning og skoler samt mellem skolerne bidrager til en sammenhængende ledelseskæde. Forvaltningen skal facilitere og understøtte en sådan dialog. 9. En sammenhængende ledelseskæde understøtter forandringsprocesser og øger skoleledernes handlekompetencer ved at skabe sammenhæng op, ned og på tværs, ved at understøtte fastholdelse af retning og ved at tydeliggøre råderummet for medarbejderne. 10. Forandringsledelse kræver mod! 11. n skal sætte rammer og retning samt være målrettet, tydelig og autentisk. Evnen til strategisk ledelse er i fokus. Skolelederen skal være vedholdende og kunne prioritere, fx i forhold til udpegning og anvendelse af nøglemedarbejdere til særlige opgaver. 12. Det kan være en udfordring at finde balancen mellem udøvelse af ledelse tæt på og at uddelegere. Man skal som leder i folkeskolen være tilstrækkeligt tæt på kerneforretningen til at understøtte en meningsfuld dialog.

PIXI. Ledelse af fremtidens folkeskole

PIXI. Ledelse af fremtidens folkeskole PIXI Ledelse af fremtidens folkeskole Ledelse af fremtidens folkeskole Hillerød, Nyborg, Aarhus og Ikast-Brande Kommuner modtog i 2011 midler fra Videnscenter for Velfærdsledelse til at blive klogere

Læs mere

Dokumenttype Analyse/erfaringsopsamling. Dato Oktober 2013 ERFARINGSOPSAMLING LEDELSE AF FORANDRINGSPROCESSER INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØER

Dokumenttype Analyse/erfaringsopsamling. Dato Oktober 2013 ERFARINGSOPSAMLING LEDELSE AF FORANDRINGSPROCESSER INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØER Dokumenttype Analyse/erfaringsopsamling Dato Oktober 2013 ERFARINGSOPSAMLING LEDELSE AF FORANDRINGSPROCESSER INKLUDERENDE LÆRINGSMILJØER INDHOLD 0. Forord 1 1. Indledning 1 1.1 Projektets indhold 1 1.2

Læs mere

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune

Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Intro til funktionsbeskrivelser for medarbejdere og ledere i Hørsholm kommune Få mere ud af det, du har. Dette er kommunens pejlemærke for vores arbejde og de fælles initiativer, der søsættes i hvert center

Læs mere

God ledelse i Viborg Kommune

God ledelse i Viborg Kommune God ledelse i Viborg Kommune VILJE VÆKST VELFÆRD GOD LEDELSE MOD PERSONALEPOLITISKE VÆRDIER LEDELSESGRUNDLAG MED-AFTALE God ledelse - Arbejdsværdier det vi skal/vil lykkes med Vi sikrer, at de politiske

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.

LEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere. v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform

Læs mere

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009

Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen

Læs mere

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune

Ledelse når det er bedst. Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune Ledelse når det er bedst Ledelsesgrundlag for Glostrup Kommune INTRODUKTION hvad er et ledelsesgrundlag? Fælles principper for god ledelse Som ledere i Glostrup Kommune er vores fornemste opgave at bidrage

Læs mere

Perspektiver på ledelse

Perspektiver på ledelse L Y N G B Y - TA A R B Æ K K O M M U N E Perspektiver på ledelse Ledelsesgrundlag for Lyngby-Taarbæk Kommune God ledelse gør forskellen Ledelse er et fag, og som alle andre fag skal ledelse, læres, udvikles

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen LP-modellen Skoleledelse og skoleudvikling på Frøslev-Padborg skole v/skoleleder Annalise Larsen

læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen LP-modellen Skoleledelse og skoleudvikling på Frøslev-Padborg skole v/skoleleder Annalise Larsen Skoleledelse og skoleudvikling på Frøslev-Padborg skole v/skoleleder Annalise Larsen Baggrunden for at gennemføre udviklingsprojektet. Frøslev-Padborg skole år 2007: Mange børn med trivselsproblemer Stor

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

KODEKS TIL EFTERTANKE...

KODEKS TIL EFTERTANKE... KODEKS TIL EFTERTANKE... 2 KODEKS FOR GOD SKOLELEDELSE god skoleledelse er... 1. at afklare sit ledelsesrum og påtage sig lederskabet 2. at påtage sig ansvar for, at skolen efterlever lokale, kommunale

Læs mere

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland

Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009. Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Ledelsesgrundlaget er et retningsgivende værdipapir, besluttet af Den Udvidede Direktion januar 2009 Ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland ledelsesgrundlaget i Region Nordjylland Kære leder i Region

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole

Ledelsesgrundlag. Egegård Skole Egegård Skole Grundlæggende antagelser om god ledelse Nærhed Nærhed er drivkraften i al udvikling og samspil mellem ledelse, elever, forældre og ansatte på Egegård skole. Se og møde mennesker som kompetente

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION.

FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. FORSLAG TIL KOMPETENCEUDVIKLING OG PRINCIPPER FOR FORDELING AF MIDLER TIL KOMPETENCEUDVIKLINGEN FOR INKLUSION. Med udgangspunkt i politik for inklusion og tidlig indsats, faglig vision på skole -dagtibudsområdet,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

NYHEDSBREV MAJ 2012. Blad 980

NYHEDSBREV MAJ 2012. Blad 980 Museumsredegørelsens gennemførelse Kulturstyrelsen har præciseret de hovedproblemstillinger, der følger af museumsredegørelsens gennemførelse. Det drejer sig ud over tidsplanen om modeller for varetagelse

Læs mere

Job- og personprofil for viceområdechefer

Job- og personprofil for viceområdechefer Job- og personprofil for viceområdechefer Direktionsledelse Hvert af de 9 områder i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune ledes af en direktion, som tilsammen besidder kompetencerne indenfor både faglig,

Læs mere

Indledning. Vi har i koncernens handlingsplan 2013-15 fokus på at styrke resultatorientering og ledelse.

Indledning. Vi har i koncernens handlingsplan 2013-15 fokus på at styrke resultatorientering og ledelse. spolitik Indledning Vi har i koncernens handlingsplan 2013-15 fokus på at styrke resultatorientering og ledelse. spolitikken skal bidrage til at udfordre og udvikle den daglige ledelse i retning af øget

Læs mere

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen

14 pejlemærker for en læringsreform. Af Børne og Kulturchefforeningen 14 pejlemærker for en læringsreform Af Børne og Kulturchefforeningen Forord På Børne- og Kulturchefforeningens årsmøde 2013 blev der sat fokus på behovet for en sammenhængende læringsreform, som nødvendigvis

Læs mere

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen

Generelle oplysninger. Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk. Skole og Ungechefen [Skriv tekst] Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Gentofte Skole Baunegårdsvej 33 2820 Gentofte Telefon: 39650228 www.gentofte.gentofte skoler.dk Skoleleder Gentofte Kommune

Læs mere

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC

Kommunikationsstrategi 2008-2012. Professionshøjskolen UCC Kommunikationsstrategi 2008-2012 Professionshøjskolen UCC Indledning Kommunikationsstrategien beskriver, hvordan vi kommunikerer ud fra hvilke principper og med hvilke mål. Kommunikationsstrategien er

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

God ledelse i Haderslev Kommune

God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune God ledelse i Haderslev Kommune handler om at sikre en attraktiv arbejdsplads. En arbejdsplads, som nu og i fremtiden, giver den enkelte

Læs mere

God ledelse i Psykiatrien Region H

God ledelse i Psykiatrien Region H God ledelse i Psykiatrien Region H Forord Psykiatrien i Region H er en stor virksomhed, hvor 5.300 engagerede medarbejdere hver dag stræber efter at indfri en fælles ambition om at være førende i forskning

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere

Strategier i Børn og Unge

Strategier i Børn og Unge Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere

Læs mere

På vej mod folkeskolereformen marts 2014

På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Bornholm På vej mod folkeskolereformen marts 2014 Birgit Lise Andersen Reformen har 3 klare mål : Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie.

Paradigmeskifte inden for arbejdet med social kapital i dagtilbudsområdet. Kerneopgaven. Samarbejdsevne. Dørkarmsparring. Quickie. Samarbejdsevne Quickie Dørkarmsparring Krav i arbejdet Indflydelse på eget arbejde Gruppesparring 2&2- sparring Belønning Kerneopgaven Mening i arbejdet Harbohus Retfærdighed Tillid Social støtte Forudsigelighed

Læs mere

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov

Hjernecenter Syd. Et attraktivt fællesskab. Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd Et attraktivt fællesskab Det skal være sjovt at være her Vi er her ikke for sjov Hjernecenter Syd er en attraktiv arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde. Medarbejdere og ledelse

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Attraktive og effektive

Attraktive og effektive Attraktive og effektive arbejdspladser ATTRAKTIVE OG EFFEKTIVE ARBEJDSPLADSER SIDE 1:6 Sæt arbejdspladsens sociale kapital på dagsordenen og opnå bedre resultater. Når I oplever en sammenhæng i det I gør,

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker Tradiums bestyrelse er skolens øverste ledelse. Bestyrelsens rolle og betydning som styrende organ er i

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart

HR- masterplan. Fra starten af sep. vil Byrådet stå i spidsen for en proces for at konkretisere reformen i Middelfart Løn og Økonomi - Team Løn Middelfart Kommune Østergade 11 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5048 Fax +45 8888 5501 Dato 4. sep. 2013 Sagsnr.: 2013-009940-1 Mette.Jakobsen@middelfart.dk

Læs mere

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen

Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen Funktions- og stillingsbeskrivelse af skolelederstillingen på Ørebroskolen I forbindelse med ansættelse af skoleleder ved Ørebroskolen er der udarbejdet et forventningsgrundlag og en funktions- og stillingsbeskrivelse

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Den inkluderende skole

Den inkluderende skole Den inkluderende skole Esbjerg Kommune December 2009 Der er ikke noget alternativ til inklusion. For et par år siden, udgav Esbjerg kommune og Esbjerg Lærerforening hæftet Historier fra skolens hverdag

Læs mere

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring

Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring Kommunalt udviklingsprojekt om it i unde r- visning og læring I regi af KL s folkeskolereformsekretariat og som et led i kommunesamarbejderne inviteres forvaltninger, skoleledere og pædagogisk personale

Læs mere

Ledelse i Egedal Kommune

Ledelse i Egedal Kommune Ledelse i 1 Indhold Ledelse i Indledning: Lederskab i... 3 Ledelsesorganer og ledelsesprofiler... 4 2 Ledelse i Indledning: Lederskab i s samlede ledelseskæde bestående af direktører, centerchefer, rammeansvarlige

Læs mere

IMPLEMENTERING AF VIDA I KOMMUNEN GENNEM KONSULENTERS STØTTE

IMPLEMENTERING AF VIDA I KOMMUNEN GENNEM KONSULENTERS STØTTE 9.-10. DECEMBER 2013 IMPLEMENTERING AF VIDA I KOMMUNEN GENNEM KONSULENTERS STØTTE VED CHARLOTTE BUCHHAVE, DORTE LE COQ OG DORTE BRØNS, RANDERS KOMMUNE EFFEKTER AF VIDA en vidensbaseret indsats i danske

Læs mere

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen

GOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1

Nanoq Akademi 6. feb. 2015. Lederudvikling. Træn dine ledermuskler. Nanoq Akademi, side 1 Lederudvikling Træn dine ledermuskler Nanoq Akademi, side 1 Er du ny leder? Eller vil du genopfriske dine lederevner? - Træn derfor dine Ledermuskler Et skræddersyet lederudviklingsforløb i Grønland på

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Dagtilbuddet Børneuniverset 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed,

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted...

POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE. Vi sætter os i borgerens sted... POLITIK FOR ADMINISTRation OG SERVICE FOR BORGERNE I RANDERS KOMMUNE Vi sætter os i borgerens sted... Målsætninger for administration og service i Randers Kommune Helhed og Sammenhæng Mødet med borgeren

Læs mere

Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og samarbejde i folkeskolerne i Hjørring Kommune gældende fra august 2014.

Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og samarbejde i folkeskolerne i Hjørring Kommune gældende fra august 2014. Partssamarbejdet bestående af repræsentanter for DLF Lærerkreds Nord, BUPL Nordjylland, FOA Hjørring og Hjørring Kommune, har udarbejdet nedenstående. Værdimæssigt grundlag for medarbejdere, ledelse og

Læs mere

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen

Ledelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens

Læs mere

Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen

Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen Tema: Skoleledelse i en reformtid Strategisk aktionslæring er skoleudvikling, hvor medarbejdere og ledelse lærer sammen Implementering af folkeskolereformen kræver en synlig skoleledelse, der sætter retning

Læs mere

Projektlederuddannelsen

Projektlederuddannelsen Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal

Læs mere

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området.

Nedenfor beskrives forslag til 5 aktiviteter, der på hver deres måde bidrager til en mere målrettet indsats på området. Børne- og Ungdomsforvaltningen BUDGETØNSKE 1. september 2011 Budgetønske: Stærk skoleledelse Baggrund BUF står over for et generationsskifte både på almen- og specialområdet skoleledernes gennemsnitlige

Læs mere

Del de gode. løsninger! Individuelle kompetencer og organisatoriske betingelser der styrker geninnovation i det offentlige. Kompetencehub.

Del de gode. løsninger! Individuelle kompetencer og organisatoriske betingelser der styrker geninnovation i det offentlige. Kompetencehub. Del de gode løsninger! Individuelle kompetencer og organisatoriske betingelser der styrker geninnovation i det offentlige. Kompetencehub.nu Hvad er geninnovation? I Danmark er der heldigvis masser af eksempler

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Ordrup Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Ordrup Skole Grønnevænge 16 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 59 59 www.ordrupskole.dk

Læs mere

Notat. Der har således været afholdt et evalueringsmøde med hvert børneunivers.

Notat. Der har således været afholdt et evalueringsmøde med hvert børneunivers. Børn, Unge og Fritidsforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 5335 Fax +45 8888 5501 Dato: 16. april 2014 Sagsnr.: 2014-004265-1

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020

NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Sag: 13-8191 Dok: 169951-13 NOTAT: Kompetenceudvikling for skoleledelser 2014-2020 Indledning For at kunne håndtere de massive forandringer i fremtidens folkeskole - med krav om en mere ledende ledelse

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Frivillige ledere...

Frivillige ledere... Køb bøgerne i dag Frivillige ledere... V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration til ledelsesopgaven

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Side 1 af 6. Fokus på social kapital, som en måde at fremme brugerdreven innovation - og til at udnytte og udvide ressourcer.

Side 1 af 6. Fokus på social kapital, som en måde at fremme brugerdreven innovation - og til at udnytte og udvide ressourcer. Side 1 af 6 IDEKATALOG 2008 www.lederweb.dk Weidekampsgade 10 2300 København S Tlf: 33 70 35 29 Mail: info@lederweb.dk Tilsendte ideer og ideer udviklet på V- dag 2008 1. Social Kapital (Ledelse af relationer)

Læs mere

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset

Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Værdigrundlag for Korsager Skole og Frithuset Hos os er det værdifuldt at opleve: Ligeværd og dialog Arbejdsglæde Samarbejde Tillid Succes Engagement Hvor ser vi værdierne! Ligeværd og dialog oplever vi,

Læs mere

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE LÆRING, LEG & BEVÆGELSE Præsentation af oplægsholdere Dagtilbudsleder Karin Andreasen, som vil præsentere de overordnet visioner og tanker bag projektet. Pædagogisk leder Nete Rosenkilde, som vil præsentere

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Strategisk lederkommunikation

Strategisk lederkommunikation Strategisk lederkommunikation Introduktion til kommunikationsplanlægning Hvorfor skal jeg lave en kommunikationsplan? Med en kommunikationsplan kan du planlægge og styre din kommunikation, så sandsynligheden

Læs mere

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Temadag Folkeskolereformen Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Folkeskolereformen Indhold Temadag............................................Side 3 Skolens perspektiv....................................side

Læs mere

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller

Idegrundlag for netværk i Assens kommune. Formål, netværkstyper, spilleregler og roller Idegrundlag for netværk i Assens kommune Formål, netværkstyper, spilleregler og roller 30.07.2014 Indledning I dette idegrundlag beskrives for det første formålet med at anvende netværk, for det andet

Læs mere

for god kommunikation

for god kommunikation for god kommunikation KOMMUNIKAT I O N Kodeks for god kommunikation i Fredensborg Kommune Formål Den offentlige kommunikation har udviklet sig betydeligt de seneste år i takt med forståelsen af, at en

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder

kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder kursus: ERFARNE LEDERe 2015 Skab merværdi for dine nuværende og fremtidige kunder Dansk Erhverv har skabt et Praksisnært og handlingsorienteret lederudviklingsforløb, der skal hjælpe dig til indsigtsfuld

Læs mere

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag

Et meningsfuldt arbejde Tilfredse kunder Gode kolleger At være værdsat Det får folk til at komme på arbejde hver dag SYGEFRAVÆR NÆRVÆR Fra sygefravær til nærvær SIDE 1:6 Sænk sygefraværet mærkbart ved at udvikle Den Attraktive Arbejdsplads med en høj social kapital. Når medarbejderne oplever, at de skaber værdi, er fravær

Læs mere

Strategisk ledelse i HTK

Strategisk ledelse i HTK Strategisk ledelse i HTK 10 1 Indledning I denne folder kan du læse, hvordan god ledelse understøttes i Høje-Taastrup Kommune, hvorfor god ledelse er vigtig og hvilke formelle fora, der understøtter en

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Generelle lederkompetencer mellemledere

Generelle lederkompetencer mellemledere Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer

Læs mere

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse

Morgendagens mellemledere 2010. - den fleksible mellemlederuddannelse 1 Morgendagens mellemledere 2010 - den fleksible mellemlederuddannelse 2 Mellemlederen i krydsfeltet I det moderne vidensamfund, der er præget af konstant forandring, skal mellemlederen løbende kunne tilpasse

Læs mere

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse

Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Skolens årsplan for trivsel, sundhed og kriminalitetsforebyggelse Ramme for skolernes arbejde med trivselsfremmende læringsprocesser Børn og Unge 2015 Fredericia Kommune Forord Kære ledere og pædagogisk

Læs mere

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv.

Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSu s vision: Vi vil medvirke til at skabe attraktive arbejdspladser, der fremmer et sikkert, sundt og meningsfuldt arbejdsliv. BAR SoSus mission BAR SoSu mission er, at: Kvalificere arbejdspladserne

Læs mere

God skoleledelse. Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø

God skoleledelse. Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø God skoleledelse Målet med god skoleledelse er at skabe et optimalt lærings- og dannelsesmiljø Aalborg Kommunale Skolevæsen. Januar 2000 3 4 6 8 10 12 Indhold Hvad er god skoleledelse? Teamledelse Pædagogisk

Læs mere

Ledelse af frivillige - introduktion

Ledelse af frivillige - introduktion Køb bøgerne i dag Ledelse af frivillige - introduktion V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Aktiv frivillig leder - grundlægger af RETRO giver dig redskaber og inspiration

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE

CENTRALE LEDELSESOPGAVER DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG LEDELSESVÆRDIER LEDELSESGRUNDLAGET SKAL BESKRIVE COOPS HOLDNING TIL GOD LEDELSE LEDELSESGRUNDLAG DERFOR HAR VI ET LEDELSESGRUNDLAG Vi vil være det bedste og mest ansvarlige sted at handle og arbejde. Denne ambitiøse vision skal Coopfamiliens cirka 3.800 ledere gøre til virkelighed

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere