Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger"

Transkript

1 Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013 en aftale om et fagligt løft af folkeskolen, og den 13. juni 2013 indgik aftaleparterne aftale med De Konservative om gennemførelse af størstedelen af aftalen fra skoleåret 2013/2014. Aftalen har tre overordnede mål, der sætter en klar retning og et højt fælles ambitionsniveau for folkeskolens udvikling: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Det høje ambitionsniveau for folkeskolen stiller nye og skærpede krav til skolelederens rolle. For at give skolelederne de nødvendige redskaber til at varetage denne rolle er der behov for at styrke efteruddannelsesmulighederne. Der gennemføres derfor et nationalt program for skolelederuddannelse og - udvikling. Skolelederne og forvaltningschefernes kompetencer skal løftes i forhold til at realisere og arbejde med indholdet og de nye styringsværktøjer i folkeskolereformen som led i en styrket pædagogisk ledelse. Herunder skal ledere og chefer rustes til i langt højere grad at styre gennem mål og data samt anvende efteruddannelse af lærere og pædagoger strategisk til at nå skolens mål mv. Som led i kompetenceudviklingsindsatsen afsættes en statsligt finansieret pulje til efteruddannelse af ledere på 60 mio. kr. i Styregruppen er enig om, at Det nationale program for skolelederuddannelse og -udvikling i særlig grad skal understøtte skoleledelserne med målrettede kompetenceudviklingstilbud og værktøjer i forhold til de faglige og pædagogiske ledelsesopgaver, som gennemførelsen af folkeskolereformen indebærer. Styregruppen for Skoleledelse har identificeret en række pejlemærker for kompetenceudvikling af faglig ledelse og (kultur)forandringsledelse. Pejlemærker for faglig ledelse og (kultur)forandringsledelse Faglig ledelse, herunder bl.a.: At kunne formulere en vision, se helheden og sætte mål for skolen, herunder for elevernes faglige udbytte og trivsel. At kunne analysere data og resultater og iværksætte relevant opfølgning herpå. At kunne sætte de faglige og organisatoriske rammer for målstyret undervisning samt sætte rammer for en varierende og motiverende skoledag, der sætter den enkelte elevs læring og trivsel i centrum. At kunne rammesætte fagprofessionelt samarbejde, herunder på tværs af professioner, så samarbejdet har den største effekt på elevernes læringsudbytte og på lærernes undervisningspraksis,

2 både i forhold til fagenes indhold, herunder anvendelsen af forenklede Fælles Mål, og i forhold til deres pædagogiske og didaktiske praksis. At kunne observere, supervisere og give faglig sparring til medarbejdere og kollegaer. At kunne følge op på undervisningen og give feedback. At kunne arbejde strategisk med kompetenceudnyttelse og -udvikling af medarbejdergruppen. Kulturforandring/forandringsledelse, herunder bl.a.: At kunne identificere skolens potentialer, udfordringer og forandringsbehov samt sætte mål for udvikling. At kunne analysere, identificere og prioritere de indsatser, der skal gennemføres for at forbedre skolens resultater og udarbejde en handlingsplan for forandring. At kunne motivere og engagere medarbejdere, elever og omgivelser og skabe opbakning til omstillingen og kulturforandringen. At kunne omsætte handlingsplaner til konkrete handlinger og forandringer af praksis og vaner. At kunne fastholde eget og medarbejdernes fokus på de aftalte forandringer. Styregruppen er enig om, at de indsatser, der gennemføres inden for rammerne af det nationale program for skolelederuddannelse og -udvikling, skal tilrettelægges fleksibelt og med respekt for, at skolelederne i mange tilfælde vil have mest udbytte af indsatser, der har tæt tilknytning til deres lokale og individuelle ledelsespraksis, og som kan gennemføres med minimalt fravær fra deres arbejdsplads. Indsatserne skal desuden afspejle, at skoleledernes forudsætninger og behov for kompetenceudvikling er forskellige og både afhænger af deres personlige forudsætninger og erfaring og af karakteren af de udfordringer, deres skole og kommune står overfor. Indsatserne skal bygge på forskningsbaseret viden om, hvilke kompetencer og metoder inden for faglig ledelse der har betydning for at opnå gode resultater på en skole. Der er således enighed om, at indsatserne inden for programmet skal sammensættes, så der både indgår generelle og mere individuelt tilpassede tilbud og tilbud af forskelligt omfang. Indsatsen skal desuden omfatte både konkrete kompetenceudviklingstilbud og information om værktøjer og metoder, som skoleledelserne kan anvende direkte på egen skole. Der skal således udvikles og gennemføres indsatser på følgende områder: Vejledninger, værktøjer og metoder, der tager udgangspunkt i forskningsbaseret viden om skoleledelse og bedste praksis, som skoleledelserne kan anvende direkte på egen skole, og som forvaltningerne kan bruge til at understøtte skoleledelserne. Materialet skal præsenteres på EMU-vidensportalen. Tilbud om ledelseskonsulentforløb, som rekvireres af kommunen, enten målrettet den enkelte leder, ledelsesteam eller den kommunale ledergruppe. Korte kompetenceudviklingsforløb, der øger kompetencer ift. konkrete elementer i faglig ledelse (fx målstyret ledelse, dataanalyse, teamsamarbejde, supervision, målstyret undervisning og opfølgning på resultater), og som styrker forvaltningernes analysekompetencer. Længerevarende, praksisrettede og anvendelsesorienterede efteruddannelsesforløb, der omfatter flere dimensioner af faglig ledelse og forandringsledelse.

3 Oversigt over medlemmer af Styregruppen for Skoleledelse Der er nedsat en Styregruppe for Skoleledelse som skal gennemføre Det nationale program og udmønte de afsatte midler. Medlemmerne af styregruppen er følgende: Flemming Olsen, Børne- og Kulturchefforeningen Eik Møller, Børne- og Kulturchefforeningen Hanne Bak Lumholt, KL Helle Steiness, KL Lis Sandberg, KL Janne Vinderslev, KL Claus Hjortdal, Skolelederforeningen Dorrit Bamberger, Skolelederforeningen Katrine Thomsen, Skolelederforeningen Arne Eggert (formand), Undervisningsministeriet Lotte Groth-Andersen, Undervisningsministeriet Anders Andersen, Undervisningsministeriet

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Ledelse af den nye folkeskole

Ledelse af den nye folkeskole Ledelse af den nye folkeskole Syv ledelsesfelter til skoleledelser og forvaltninger Ledelse af den nye folkeskole 1 2 Ledelse af den nye folkeskole Ledelse af den nye folkeskole Syv ledelsesfelter til

Læs mere

Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre.

Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu bedre. Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti), Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen 7. juni 2013 1. Indledning Danmark har en god folkeskole,

Læs mere

Børn og Unge. De 9 strategier

Børn og Unge. De 9 strategier Børn og Unge Børn og Unge De 9 strategier Århus Kommune Senest revideret februar 2010 Børn og Unge DE NI STRATEGIER Børn og Unge har opstillet ni strategier, der tilsammen skal sikre, at vi arbejder målrettet

Læs mere

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?

Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder

Læs mere

KODEKS TIL EFTERTANKE...

KODEKS TIL EFTERTANKE... KODEKS TIL EFTERTANKE... 2 KODEKS FOR GOD SKOLELEDELSE god skoleledelse er... 1. at afklare sit ledelsesrum og påtage sig lederskabet 2. at påtage sig ansvar for, at skolen efterlever lokale, kommunale

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Lærings- og Trivselspolitik 2021

Lærings- og Trivselspolitik 2021 Lærings- og Trivselspolitik 2021 Indhold Indledning... 3 Læring... 5 Trivsel... 7 Samspil.... 9 Rammer for læring, trivsel og samspil... 11 2 Lærings- og trivselspolitik 2021 Indledning Vi ser læring og

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Den gode skole. Brikker til en god skole

Den gode skole. Brikker til en god skole Den gode skole Brikker til en god skole 1 Grafisk tilrettelægning og illustrationer: PUNKT og PRIKKE a:s - www.prikke.dk En model for arbejdet med kvaliteten i folkeskolerne i Rudersdal Kommune 2009 Indhold

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen December 2012 Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre et fagligt løft af folkeskolen 5 Indhold En endnu bedre

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE. Praksiskatalog om ledelse af forandringer

FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE. Praksiskatalog om ledelse af forandringer 10 FORTÆLLINGER OM SKOLELEDELSE Praksiskatalog om ledelse af forandringer Indholdfortegnelse 1. Indledning 3 2. Ti skolelederfortællinger om ledelse af forandringer 5 Susanne Oxvig Håkansson, Grønnevang

Læs mere

Med læsning indsats. 1 En verden åbner sig...

Med læsning indsats. 1 En verden åbner sig... Med læsning som indsats 1 En verden åbner sig... [ Indledning [Læsning er kilden til viden og oplevelser og vejen til udvikling og uddannelse Citat fra www.videnomlaesning.dk Med læsning som indsats er

Læs mere

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER

Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Reform af beskæftigelsesindsatsen - fra ord til handling MÅLRETTET LEDERE I JOBCENTRE OG A-KASSER Forord En ny reform på beskæftigelsesområdet er lige på trapperne. Denne gang drejer det sig om reformen

Læs mere

Veje til et godt liv i egen bolig

Veje til et godt liv i egen bolig Veje til et godt liv i egen bolig Fokus på etik, værdigrundlag og kompetenceudvikling i botilbud for mennesker med handicap og sindslidelser m.fl. Man er ikke hjemme der, hvor man har sin bolig, men der,

Læs mere

Skoleledelse - en profession i sig selv. Lederforeningens ledelsesforståelse og syn på god skoleledelse

Skoleledelse - en profession i sig selv. Lederforeningens ledelsesforståelse og syn på god skoleledelse Skoleledelse - en profession i sig selv Lederforeningens ledelsesforståelse og syn på god skoleledelse Forord Lederforeningens hovedbestyrelse har efter længere tids debat blandt foreningens medlemmer

Læs mere

Forslag fra arbejdsgruppe 10:

Forslag fra arbejdsgruppe 10: 1 Forslag fra arbejdsgruppe 10: Digitalisering Februar 2014 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Med folkeskolereformen

Læs mere

trivsel i arbejdet Øget trivsel = øget kvalitet og lavere sygefravær

trivsel i arbejdet Øget trivsel = øget kvalitet og lavere sygefravær trivsel i arbejdet Øget trivsel = øget kvalitet og lavere sygefravær 1 redaktionsgruppe Malene Vestergaard Sørensen, RLTN Jane Marianne Ravn, RLTN Sanne Nikolajsen, OAO Niels Jacobsen, HK/Kommunal Birthe

Læs mere

Sammen gør vi en god skole bedre

Sammen gør vi en god skole bedre Sammen gør vi en god skole bedre 3 1 Danmark ligger i top i en international undersøgelse af, hvordan skolesystemer, skoler og lærere i hele verden forbereder eleverne på deres fremtidige liv som samfundsborgere.

Læs mere

Skole for alle. Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22

Skole for alle. Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Skole for alle Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Skole for alle Strategi for et fælles skolevæsen i Albertslund Kommune 2012-22 Tekst: Marianne Klöcker sammen med Lene Zacharias,

Læs mere

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker

God ledelsesadfærd The Tradium Way. - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker God ledelsesadfærd The Tradium Way - pejlemærker Tradiums bestyrelse er skolens øverste ledelse. Bestyrelsens rolle og betydning som styrende organ er i

Læs mere

DIGITAL VELFÆRD EN LETTERE HVERDAG

DIGITAL VELFÆRD EN LETTERE HVERDAG FÆLLESOFFENTLIG STRATEGI FOR DIGITAL VELFÆRD 2013-2020 DIGITAL VELFÆRD EN LETTERE HVERDAG REGERINGEN / KL / DANSKE REGIONER SEPTEMBER 2013 INDHOLD FORORD 3 NÅR VELFÆRDEN BLIVER DIGITAL 4 INITIATIVER I

Læs mere

Reform af erhvervsuddannelserne og dens betydning pa det merkantile omra de

Reform af erhvervsuddannelserne og dens betydning pa det merkantile omra de 25. februar 2014 Reform af erhvervsuddannelserne og dens betydning pa det merkantile omra de 24. februar 2014 indgik regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Liberal

Læs mere

den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed

den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed den kommunale indsats det nationale CenTer for undervisning i natur, Teknik Og SundHed forord Danmark har som vidensamfund behov for i fremtiden at sikre viden og udvikling inden for de naturfaglige og

Læs mere

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN

RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN Til Formandskabet for Rådet for Børns Læring Dokumenttype Rapport Dato Februar 2015 RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING SAMT LEKTIEHJÆLP OG FAGLIG FORDYBELSE I FOLKESKOLEN RAPPORT UNDERSTØTTENDE UNDERVISNING

Læs mere

HVOR TRYKKER SKOEN? HÅNDBOG TIL PLAN FOR UNDERVISNING AF TOSPROGEDE ELEVER

HVOR TRYKKER SKOEN? HÅNDBOG TIL PLAN FOR UNDERVISNING AF TOSPROGEDE ELEVER HVOR TRYKKER SKOEN? HÅNDBOG TIL PLAN FOR UNDERVISNING AF TOSPROGEDE ELEVER FORORD Skolestyrelsens Tosprogs-Taskforce og Danmarks Radio ønsker med kampagnen To sprog én udfordring at sætte fokus på undervisningen

Læs mere

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen

Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ for folkeskolen Undervisningsministeriet Finansministeriet KL Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Økonomi- og Indenrigsministeriet Aftale om konkretisering af det fælles brugerportalinitiativ

Læs mere