KLYNGELEDELSESPROFIL KØBENHAVNS KOMMUNE
|
|
- Gabriel Gregersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 KLYNGELEDELSE I KØBENHAVN Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at trives, udvikle sig og lære, sådan at de har de bedste muligheder nu og fremover i livet. Dag- og fritidstilbud har en stor betydning for alle børn og unges livschancer og chancelighed nu og senere i livet. Det er ledelsen og medarbejderne i dag- og fritidstilbud, der skaber kvalitet i det pædagogiske arbejde med børn og unge. Klyngeledelsesprofilen sætter en ramme for, at klyngeledere og pædagogiske ledere leder den faglige udvikling ud fra en viden om, hvad der virker. Den sætter retning og fokus for den faglige ledelse med det klare formål at sikre børnenes og de unges trivsel, udvikling og læring. Grundpræmissen er, at ledere, der konsekvent fokuserer på fagligheden og børn og unges udbytte, har en stor positiv effekt på dette. Derfor skal al ledelse finde vej til børn og unge. Medarbejdere og ledelse løfter denne vigtige opgave sammen i et stærkt tillidsbaseret arbejdsfællesskab, og det sker inden for rammerne af MED-aftalen i Børne- Ungdomsforvaltningen. Med udgangspunkt i disse præmisser ser ledelsesprofilen for klyngeledelser således ud: FORMÅLET MED EN KLYNGELEDELSESPROFIL Alle ledere i BUF skal have en ledelsesprofil, sådan at der bliver skabt et fælles sprog og forståelse om ledelse samt klare forventninger til ledelsesopgaven, som er udgangspunktet for dialogen i ledelsesstrengen. For klyngerne gælder det, at ledelsesopgaven er i konstant udvikling: Store klynger med mange enheder, etablering af et stærkt samarbejde med skolen, udvikling af fritidstilbuddene og vedvarende fokus på effektiv drift og høj kvalitet for børn og unge. Klyngeledelsesprofilen sætter rammen for ledelsesopgaven ved at præcisere forventningerne til klyngeledelsens opgaveløsning og ved at etablere et forsknings- og evidensinformeret grundlag for Københavns Kommunes ledelsesstrategi på dag- og fritidstilbudsområdet. 1
2 EFFEKTEN AF KLYNGELEDELSE: ALLE BØRN OG UNGE I KØBENHAVN TRIVES, UDVIKLER SIG OG LÆRER, SÅ DE FÅR DE BEDSTE MULIGHEDER I DERES LIV Klyngeledelsen skal arbejde for, at alle børn og unge får lige adgang til at trives, udvikle sig og lære i dagtilbuddet, sådan at deres chancelighed og livschancer øges og de får de bedste muligheder nu og fremover i livet. Læring skal i denne forbindelse forstås som et bredt begreb, hvor læring drejer sig om tilegnelse af viden, dannelse og færdigheder samt udvikling af sociale kompetencer, livslæring, leg og livsduelighed. Effekten rækker ud over dagtilbuddet og påvirker barnets livsbane. Forskning peger på, at dagtilbud af høj kvalitet har en stor betydning for børn og unges livskvalitet og livschancer senere i livet. Det vil sige, at den effekt, som dagtilbuddene har, rækker langt ind i børnenes unge- og voksenliv og har positiv betydning for barnets og den unges muligheder i livet. RAMMERNE FOR KLYNGELEDELSE Dag- og fritidstilbud er overordnet reguleret af Dagtilbudsloven, og ledelsesopgaven i dagtilbud skal ske i henhold til Dagtilbudslovens formålsbestemmelser. For 0-6 års-området gælder det, at der skal udarbejdes pædagogiske læreplaner, som forholder sig til de seks læreplanstemaer. På fritidshjem skal der udarbejdes en børnemiljøvurdering. I Børne- og Ungdomsforvaltningen er der en række politikker, som rammer den samlede ledelsesopgave ind og sætter retning for det pædagogiske arbejde i dag- og fritidstilbud. Klyngeledelsesprofilen er en ramme og et strategisk ledelsesværktøj, som gennem en omsætning i de enkelte ledelsesteam skal fungere som et redskab til faglig ledelse i klyngerne. Den faglige ledelse skal ske inden for de overordnede rammer og arbejde i retning af pejlemærkerne. Pejlemærkerne definerer de fokusområder, som medarbejdere og ledere hver dag skal arbejde med og udvikle, for at alle børn og unge får de bedste muligheder nu og fremover i deres liv. MED-aftalen sætter rammen for et forbilledligt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, høj kvalitet i kerneopgaven og et godt arbejdsmiljø baseret på følgende seks nøglebegreber: medindflydelse, medbestemmelse, medansvar, stærk, tydelig professionel ledelse, professionel uenighed og tillidsdagsordenen. Samarbejdet i dag- og fritidstilbuddene er baseret på stærke, tillidsbaserede arbejdsfællesskaber, hvor alle har medansvar for kvaliteten i løsningen af opgaverne. FAGLIG LEDELSE Ledere, der har fokus på børnenes læring, trivsel og udvikling, har en positiv effekt på børnenes udbytte af dagtilbuddet. Faglig ledelse defineres i denne sammenhæng som ledelse, der har fokus på børnenes udbytte af dagtilbuddet. Den faglige ledelse er derfor fast fokuseret på den faglige opgave i sin ledelse, og alle beslutninger bliver holdt op mod denne opgave, således at der ikke kommer uønskede forstyrrelser i vejen. Faglig ledelse sikrer, at al ledelse finder vej til børn og unge. Den faglige leder opbygger en organisation, der understøtter det pædagogiske arbejde, og er en nærværende leder, der gør det 2
3 pædagogiske personale i stand til at løfte, udvikle og kvalificere den fællesfaglige pædagogiske opgave i forhold til børn og unge samt i forhold til de krav, der politisk er stillet til opgaven. STRATEGISK LEDELSE Målet med strategisk ledelse er at skabe velovervejede, reflekterede, koordinerede og meningsskabende indsatser og handlinger. Den strategiske ledelse skal sikre, at overordnede politikker og målsætninger omsættes til pædagogisk praksis. Ledelse opad i forhold til det politiske niveau er således en væsentlig del af den strategiske ledelse. Ledelsen skal omsætte de overordnede strategier til hverdagens praksis, og det skal i kommunikation og samarbejde med medarbejderne og andre relevante interessenter. Ledelsen skal desuden medvirke til at etablere samarbejde om de strategiske mål mellem relevante interne og eksterne samarbejdsniveauer. Strategisk ledelse baseres på evnen til at navigere i og påvirke overordnede politiske og ledelsesmæssige beslutninger og visioner samt oversætte, omsætte og prioritere disse i egen klynge. Den strategiske ledelse skal desuden have blik for fremtidens politiske og faglige dagsordener og justere organisationen fleksibelt i forhold til ændrede realiteter og samtidig fastholde værdier og fokus. DIMENSIONERNE I KLYNGELEDELSESPROFILEN I det følgende uddybes de ni kerneområder i klyngeledelsesprofilen. LEDELSESKAPABILITETER I KLYNGELEDELSESPROFILEN HVORDAN? Ledelseskapabiliteterne identificerer tre afgørende evner, som ledelsesteamet skal besidde. Kapabilitet betyder, at ledelsesteamet evner at omsætte de ressourcer og kompetencer, der er i teamet, til konkret forandring. Hver af de tre nedenstående kapabiliteterne er metoder til håndtering af disse omsætninger, der retter sig mod at løfte den pædagogiske opgave til gavn for børnene og de unges trivsel, udvikling og læring. Viden er i denne sammenhæng et bredt begreb, som rummer al viden, der er relevant i forhold til barnet og den unge fra den erfaringsbaserede til den forskningsbaserede viden og alt derimellem. Brug af relevant viden i praksis Kompleks problemløsning Opbygning af tillid i relationer Ledelsen skal kunne indhente og Ledelsen skal kunne afdække, Ledelsen skal kunne skabe omsætte relevant forskning, viden og lovgivning til formulering af mål og rammer for det pædagogiske arbejde samt analysere og omsætte omgivelsernes krav til konkrete faglige og administrative tiltag samt skabe tilfredsstillende rammer for tillidsfulde relationer overalt i organisationen. Det er helt centralt, at medarbejderne har tillid til ledelsen og de kunne give faglig og metodisk løsninger. beslutninger, der træffes, at sparring til medarbejderne medarbejderne har tillid til omkring det pædagogiske arbejde. hinanden, og at forældrene og ikke mindst børnene og de unge Ledelsen skal desuden være i har tillid til ledelsen og stand til at formidle og medarbejderne. kommunikere fagligt med forældre, samarbejdspartnere og øvrige interessenter. systematisk følger og understøtter det daglige arbejde i institutionen og sikrer vedva- skaber plads til professionel uenighed og flere perspektiver på en opgave sikrer, at det faglige, organisatoriske og økonomiske fundament er i orden 3
4 rende udvikling, fælles forståelse og implementering af målorienteret, systematisk og vidensbaseret arbejde sætter tid af til refleksion over og analyse af viden og data, der er indhentet fra eksempelvis systematiske runder i institutionen, observationer, evalueringer mv. afstemmer indhentet viden med medarbejderne. samt finder løsninger, der gavner organisationen bedst muligt fastholder et procesorienteret blik på komplicerede problemstillinger og samtidig handler løsningsorienteret, når der er behov for det har mod til at søge hjælp og faglig ekspertise samt til at udfordre systemet er bevidst om og håndterer vilkår og udfordringer i hverdagen. sikrer medansvar, medindflydelse og medbestemmelse i organisationen udøver ledelse baseret på respekt og skaber organisatorisk og relationel tillid fungerer som rollemodel og har mod og integritet til at stå fast. LEDELSESDIMENSIONER HVAD? De seks indholdsdimensioner beskriver afgørende ledelsesmæssige indsatser i forhold til at skabe pædagogisk kvalitet med effekt for børnene og de unge. Indsatserne skal læses som et sammenhængende narrativ, hvor den enkelte indsats ved udmøntning i praksis vil spille forskelligt ind på den samlede effekt. Ledelsesdimensioner At arbejde med tydelige mål og forventninger Det kræver, at ledelsen sætter tydelige rammer og retning for opgaven og arbejder systematisk med målopfyldelse, så det er tydeligt, hvornår opgaven er lykkedes. At arbejde strategisk med klyngens ressourcer prioriterer og kobler de eksisterende ressourcer, så de understøtter de fastsatte mål, og der skabes de bedste betingelser for kvalitet i opgaven. At arbejde systematisk med kvalitet i det pædagogiske arbejde gennem brug af data har et insisterende fokus på udviklingen af den pædagogiske kvalitet, og at udviklingen sker systematisk gennem brug af data. Systematikken skal være konsekvent, sådan at det bliver grundlaget for alt udviklingsarbejde i klyngen. At arbejde med de professionelles læring og udvikling skaber rammer for en refleksiv og samarbejdende læringskultur med fokus på organisatorisk læring og kompetenceudvikling. At skabe et professionelt og trygt arbejdsfællesskab understøtter gennemsigtighed og en ansvarlig, loyal og professionel opgaveløsning gennem et arbejdsmiljø baseret på medansvar på alle niveauer, med afsæt i MED-aftalens demokratiforståelse. At skabe et stærkt skaber rammer for systematisk inddragelse af forældre, skole, fritidsinstitution 4
5 samarbejde på tværs af fagligheder og målgrupper og tværfaglige supportfunktioner i det daglige arbejde og i overgangen fra en institutionstype til en anden. KOMPETENCEFORDELING I LEDELSESTEAMET Ledelsesteamet i klyngen består af klyngelederen og de pædagogiske ledere i klyngen. Ledelsesteamet har det fælles ansvar for udmøntningen af ledelsesprofilen i det daglige arbejde. Klyngeledelsesteamet samarbejder og leder med baggrund i den enkeltes ekspertise, ideer og erfaring og med baggrund i et tydeligt arbejdsfællesskab med fælles ansvar og medansvar. Klyngelederen er øverste leder for ledelsesteamet og klyngen. Dermed er det klyngelederen, der varetager den strategiske ledelse, herunder med ansvar for den overordnede udvikling af klyngen og for, at dette sker i samarbejde med medarbejdere, forældrebestyrelse og forældre. Samtidig varetager klyngelederen en vigtig opgave i forhold til at udvikle og understøtte den faglige ledelse og den faglige udvikling i klyngen. Således har klyngelederen både til opgave at lede opad i forhold til forvaltningen og indad i klyngen til ledelsesteamet, at træffe overordnede beslutninger om klyngens organisering og struktur som læringsorganisation og at sikre en optimal ressourceudnyttelse mm. Klyngeledelsesteamet samarbejder om en fælles opgaveløsning på tværs af de enkelte dagtilbud og fritidstilbud i klyngen, således at alles ledelseskompetencer udnyttes bedst muligt. Derfor er det vigtigt, at de kompetencer, der er til stede i teamet, er kendte og tilgængelige. Samarbejdet i klyngeledelsesteamet er et forpligtende samarbejde på den måde, at alle i teamet er forpligtet til at bidrage med ledelsesmæssige perspektiver og refleksioner i forhold til løsningen af ledelsesopgaven. Ligeledes skal der være både en ret og en pligt til fagligt og professionelt at udfordre de andre og til selv at turde blive udfordret. Klyngeledelsesteamet varetager de primære opgaver relateret til den faglige ledelse. Den faglige ledelse skal understøttes af en struktur, hvor ledelsen regelmæssigt følger op og udvikler medarbejdernes opgaver i de enkelte enheder. Videre har klyngeledelsen til opgave at varetage klyngens administrative ledelse dvs. lede klyngens økonomi, administration, bygninger, servicemedarbejdere mm. De administrative opgaver vil således fortsat være en del af den samlede ledelsesopgave i klyngen, men det er den faglige ledelse, som er den primære arbejdsopgave. God personaleledelse er et vigtigt element i klyngeledelsens samlede opgave. Klyngeledelsen skal sikre et godt arbejdsmiljø og sætte rammen for en forbilledlig samarbejdskultur, som giver plads til professionel uenighed inden for rammerne af MED-aftalen. Det er ledelsens ansvar at udvikle stærke, tillidsbaserede arbejdsfællesskaber og være i dialog med medarbejderne. Ledelsen skal sikre fokus på, at medarbejdernes kompetencer kommer i spil og udvikles i overensstemmelse med opgaven. Det er ledelsens opgave at tilpasse ledelseskonstruktionen i den enkelte klynge, så der lægges et hensigtsmæssigt opgavesnit i fordelingen af kompetencer, både internt i ledelsen og på tværs af ledelsen og klyngens medarbejdere. Den enkelte klynge skal forholde sig til, hvem i ledelsen der varetager hvilke opgaver, hvordan ledelsen er bemandet, hvor mange ledelsesressourcer der skal anvendes på de tværgående områder i klyngen, hvilken organisering og struktur der bedst sikrer faglige drøftelser, opfølgning og videndeling mm. 5
beskrive de felter, vi prioriterer højt, f.eks. faglig ledelse, personaleledelse,
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Orientering om ny klyngeledelsesprofil Alle børn og unge i København skal have lige adgang til at
Læs mereLedelsesprofiler for direktion, områdeledelser og center-/sekretariatsledelser
2016 Ledelsesprofiler for direktion, områdeledelser og center-/sekretariatsledelser Københavns Kommune Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy Organisation og Ledelse INDLEDNING TIL LEDELSESPROFILER
Læs mereBørne- og familiepolitikken
Børne- og familiepolitikken 2019-2022 Indledning Børne- og familiepolitikken 2019-2022 er Ringkøbing-Skjern Kommunes politik for 0-18 årsområdet. Børne- og familiepolitikken henvender sig til børn, unge,
Læs mere1. august Sagsnr Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber. Dokumentnr
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen NOTAT 1. august 2019 Notat om tillidsdagsordenen og arbejdsfællesskaber Tillidsdagsordenen er bredt forankret i Københavns Kommune, og dagsordenen har stor opbakning
Læs mereBørn & Unges leadership pipeline. Direktør
Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde
Læs mereHolstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.
HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet
Læs mereKvalitetsrapport Dagplejen Delrapport
Kvalitetsrapport Dagplejen 2017-2018 Delrapport 1 Indhold 1. Forord... 3 1.1 Kvalitetsmåling på dagtilbudsområdet... 3 1.2 Målsætninger og opfølgning... 3 1.3 Opfølgning på kvalitetsrapporten... 5 2. Resultater
Læs mereFaglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT
NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en
Læs mereFor at styrke implementeringen er der ved at blive udarbejdet en inspirationsguide til arbejdet med profilen og en implementeringsplan.
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR Organisation Cover 05-12-2014 Til orientering på BUU Skoleledelsesprofil På baggrund af Folkeskolereformens mål om, at alle elever skal lære mere og
Læs mereBørn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer
Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereApril Fælles om trivsel. Strategi for fællesskab og trivsel. på 0-18 år. Frederikssund Kommune
April 2018 Fælles om trivsel Strategi for fællesskab og trivsel på 0-18 år Frederikssund Kommune Indledning og realisering Fælles om trivsel er en strategisk prioritering af de fokusområder, som har afgørende
Læs mereLedelse af dagtilbud Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling
Ledelse af dagtilbud 2017 Ledelsesmæssige udfordringer og kompetenceudvikling Indhold Om undersøgelsen Side 3 Hovedkonklusioner Side 4 På tværs af de syv ledelsestemaer Side 5 Behov for kompetenceudvikling
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Ledelse i UCC tager udgangspunkt i UCC s kerneopgave Kerneopgave UCC samarbejder om at udvikle viden, uddannelse og kompetente til velfærdssamfundet. Med de studerende
Læs mere* en del af. ledelsesgrundlaget. Om ledelse i UCC
* en del af sgrundlaget Om i UCC Om i UCC For UCC er det ambitionen, at udøves professionelt og med et fælles afsæt. UCC skal fungere som én samlet organisation. Om i UCC er en del af UCC s sgrundlag og
Læs mereLEDERPROFILER STÆRK 6SKANDERBORG KOMMUNE LEDELSE. Medarbejder. Direktør. Leder af medarbejder. Fag- og stabschef. Leder af ledere.
v LEDERPROFILER 6SKANDERBORG KOMMUNE Medarbejder Direktør Leder af medarbejder STÆRK Fag- og stabschef Leder af ledere Kontraktholder STÆRK SGRUNDLAG Den meget tillidsbaserede kultur og organisationsform
Læs mereLeder af leder. sammenhængskraft. Serviceorienteret ledelse
SAMMENHÆNGSKRAFT FORORD Ledelse i den offentlige sektor er et utroligt spændende og krævende felt at være i. Borgerne har stadig større forventninger til den offentlige service. Samtidig møder vi løbende
Læs mereFormulerer sammen med ledere af medarbejdere delmål for afdelingens arbejde
Leder af ledere Understøtter at egen enheds faglige bidrager til helhedstænkning Fremmer samarbejde og videndeling på tværs af faggrupper, afdelinger, forvaltninger og centre for at sikre kvalitet, fleksibilitet
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG. Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre.
LEDELSESGRUNDLAG Ledelse i Greve Kommune at skabe effekt gennem andre. Du sidder nu med Greve Kommunes ledelsesgrundlag. Ledelsesgrundlaget er en del af ledelseskonceptet, som sætter retning for Greve
Læs mereFrederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi
1 Frederiksbjerg Dagtilbuds kerneopgave, vision og strategi Frederiksbjerg Dagtilbud er en del af Børn og Unge i Aarhus Kommune, og dagtilbuddets kerneopgave, vision og strategi er i harmoni med magistratens
Læs mereBørn og Unge i Furesø Kommune
Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø
Læs mereLedelses politik. Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen
Ledelses politik Omsætning af Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag i Familie- og Beskæftigesesforvaltningen Ledelsespolitik Vi agerer i en politisk ledet organisation, og formålet med Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens
Læs mereBilag 1: Understøttelse af implementering af den nye struktur
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen NOTAT Bilag 1: Understøttelse af implementering af den nye struktur 1. Klyngeledelse Når de nye klynge- og netværksledelser tiltræder d. 1. august 2016,
Læs mereProcesvejledning. - til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan
- til arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan Til at understøtte arbejdet med at realisere det pædagogiske grundlag og den styrkede pædagogiske læreplan i dagtilbuddene i Aarhus Kommune Indledning
Læs mereDagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov. Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018
Dagtilbudsaftalen og Ny dagtilbudslov Børne og Skoleudvalgsmøde d. 18.april 2018 Oplægget i dag Dagtilbudsaftalen - indhold Dagtilbudsloven: 1. Formålsparagraf 2. Den styrkede pædagogiske læreplan 3. Områder
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereDagtilbudspolitik. for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune
Dagtilbudspolitik for hele 0-6 års området i Hedensted Kommune Dagtilbudspolitikkens rammer Dagtilbudspolitikken vedrører 0-6 års området i Hedensted Kommune og skal fungere som en fælles ramme for den
Læs mereBørn og Unge Stærkere Læringsfællesskaber
Børn og Unge Målet med Stærkere Børne- og ungepolitikken er Aarhus byråds fælles vision for børn og unge, som vokser op i Aarhus og dermed også det fælles værdigrundlag for vores arbejde i Børn og Unge.
Læs mereLedelsesgrundlag Skive - det er RENT LIV
Ledelsesgrundlag Illustrationer: www.loneboenielsen.dk Layout og produktion: ArcoRounborg God ledelse i Skive Kommune God ledelse er afgørende I Skive Kommune har vi fokus på god ledelse. Det har vi i
Læs mereSåvel centerledelse, som afdelingsledelse, AMR og TR har alle bidraget til processen, og i det følgende materiale kan resultatet læses.
Forord Inden for det specialiserede socialområde stilles der løbende øgede og andre krav til opgaveløsningen, for såvel af medarbejderne, afdelingsledere og centerledelsen. Det har forårsaget et andet
Læs mereLedelsesgrundlag SAMSKABELSE
Ledelsesgrundlag SAMSKABELSE - er et samskabende team - understøtter organisationen i at samskabe med borgere og virksomheder - understøtter tværgående politikker og samarbejder - understøtter politisk
Læs mereGOD LEDELSE. i Børne- og Ungdomsforvaltningen
GOD LEDELSE i Børne- og Ungdomsforvaltningen Forord Offentlig ledelse er på alles læber i disse år. På debatsiderne i enhver avis, på snart sagt alle konferencer om den offentlige sektor og sågar som et
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2
LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad
Læs mereLedelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser
Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer
Læs mereMÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE. - mellem skoler, institutioner og klubber. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
MÅL FOR STÆRKT SAMARBEJDE - mellem skoler, institutioner og klubber KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Indhold Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber 3 Børn
Læs mereKalundborg Kommunes. Ledelses- og styringsgrundlag
Kalundborg Kommunes Ledelses- og styringsgrundlag Velkommen til Kalundborg Kommunes nye ledelsesog styringsgrundlag Det beskriver, hvordan vi skaber fælles retning og samarbejde for bedre resultater. Vi
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereMedarbejder-Udviklings-Samtale. Klynge C KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Medarbejder-Udviklings-Samtale Klynge C 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte
Læs mereSkovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune
Skovsgårdskolen og Tranum Skole En ny skole pr. 1. august 2012 i Jammerbugt Kommune - forventninger til en kommende leder En tilbagemelding til brug for forvaltning, ansættelsesudvalg og ansøgere til stillingen.
Læs mereFælles fagligt grundlag. Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune
Fælles fagligt grundlag Fagligt grundlag for det pædagogiske arbejde på 0-6 års området i Hedensted kommune Et fælles fagligt grundlag en trædesten Det fælles faglige grundlag er en beskrivelse af de rammer,
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereSkanderborg Kommune. Ledelsesevaluering Direktionsrapport
Skanderborg Kommune Ledelsesevaluering 2018 Direktionsrapport OVERBLIK - Total Jeg er en god leder 4 3 5 2 6 1 Meget uenig 7 Meget enig () () () () Niveauet er ikke tilfredsstillende. Der bør ske forbedringer.
Læs mereDagtilbudspo liti dkendt i Nyb org B yråd 19.03. 2013
Dagtilbudspolitik Godkendt i Nyborg Byråd 19.03.2013 Dagtilbudspolitik i Nyborg Kommune Fra pasningsgaranti til kvalitetsgaranti! Dagtilbudspolitikken for 2013 2017 er den første politik for børns udvikling
Læs mereVejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde
Børne- og Ungdomsforvaltningen Vejledning til Samarbejdsmodel og skabelon til Stærkt samarbejde for skoler, KKFO, klynger, fritidsklubber, fritidstilbud, institutioner i klynger. FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen
Læs mereFaglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR
Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige
Læs mereInspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Erhvervsrettet Uddannelse og Tilskud Inspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil Der oprettes 27 institutioner for forberedende grunduddannelse
Læs mereLedelsesgrundlag FOKUS
sgrundlag FOKUS udøves i relationer I Gladsaxe Kommune har vi høje ambitioner Borgere og virksomheder skal opleve mødet med os som top professionelt. De skal opleve, at vores indsats er båret af energi
Læs mereLearning Pipeline sammen om læring og ledelse
MEDARBEJDER Skaber et ambitiøst læringsmiljø, hvor alle elever trives og ser, at de bliver bedre fagligt og socialt Learning Pipeline sammen om læring og ledelse + Fremmer børn og unges læring, trivsel
Læs mereDAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE
DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 HOLSTEBRO KOMMUNE Indhold Indledning 3 Formål for dagtilbud 4 Dagtilbudspolitikken i Holstebro Kommune 5 Det anerkendende dagtilbud 6 Visioner for dagtilbuddene i Holstebro
Læs mereFaglig ledelse og udkastet til ændring af dagtilbudsloven
2017.10.19 Faglig ledelse og udkastet til ændring af dagtilbudsloven cand. pæd. Peter Rod Blichfeldt & Rod - Faglig ledelse og den styrkede pædagogiske læreplan Høj kvalitet gennem faglighed og tydelig
Læs mereDagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014
< Dagtilbud Nordvest, PPR, Asferg Skole, Fårup Skole, Blicherskolen, Vestervangsskolen AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås
Læs mereSkolen i en reformtid muligheder og udfordringer. Seminar ved LSP 27.05.2014
Skolen i en reformtid muligheder og udfordringer Seminar ved LSP 27.05.2014 Reformen Faglig løft af folkeskolen har 3 overordnede mål MÅL: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereSamarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter
Børne- og Ungdomsforvaltningen FAKTA fra Børne- og Ungdomsforvaltningen 2016 Samarbejde mellem skole og fritidsinstitution/fritidscenter I Københavns Kommunes fritidsinstitutioner og -centre og skoler
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016
LEDELSESGRUNDLAG DEL 2 UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR DECEMBER 2016 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. Ledelsesgrundlaget viser ledelsesfunktionerne i Guldborgsund
Læs mereProfil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk
Profil for institutionsleder af FGU-Nordsjælland med hovedsæde i Frederiksværk Opgaven På trods af bestræbelser fra mange engagerede professionelle har næsten 50.000 unge under 25 år ikke en ungdomsuddannelse
Læs mereSPØRGERAMME FOR LEDELSESEVALUERING
DIALOG RESULTATER TRIVSEL SPØRGERAMME FOR LEDELSESEVALUERING Ledelsesevaluering - Evaluering af direktører (270-graders) # Spørgsmål i respondentvinklen "underordnede" (medarbejdere/ledere) 2 [x] viser
Læs mereStrategier i Børn og Unge
Strategier i Børn og Unge Børn og Unge arbejder med strategier for at give ramme og retning, fordi vi tror på, at de bedste løsninger på hverdagens udfordringer bliver fundet, ved at ledere og medarbejdere
Læs mereLærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod Sammen løfter vi læring og trivsel
Lærings- og trivselspolitik i Syddjurs Kommune frem mod 2021 Sammen løfter vi læring og trivsel 1 Forord I Syddjurs Kommune understøtter vi, at alle børn og unge trives og lærer så meget, som de kan. Vi
Læs mereDagtilbud Nordøst AFTALE NOVEMBER 2014
< Dagtilbud Nordøst AFTALE 2015 2016 NOVEMBER 2014 1 1. Indledning Randers Byråd har besluttet, at der fra 1. januar 2007 skal indgås aftaler med alle arbejdspladser i Randers Kommune. De overordnede mål
Læs mereKonference d. 12. maj Udviklings- og forskningsprojekt om. Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole
Konference d. 12. maj 2015 Udviklings- og forskningsprojekt om Kompetenceudvikling og teamsamarbejde i dagtilbud og skole Projektdeltagere i Kompetenceudvikling og teamsamarbejde Ringkøbing-Skjern kommune
Læs mereStrategi for udvikling og innovation
Strategi for udvikling og innovation Endvidere har Horsens Kommune udarbejdet en Innovations- og udviklingsstrategi, som skal: Sikre en mere innovativ organisationskultur, hvor ledere og medarbejdere opmuntres
Læs mereInspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil
Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Afdelingen for Erhvervsrettet Uddannelse og Tilskud Inspiration til FGU-institutionslederens kompetenceprofil Der oprettes 27 institutioner for forberedende grunduddannelse
Læs mereUddybning af det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS / LUS
Uddybning af det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS / LUS I denne vejledning uddybes det teoretiske afsæt for Børn og Unges MUS/LUS-materiale. I vejledningen omtales, for nemheds skyld, kun MUS samt
Læs mereDet fællesskab Dagtilbud Smedegården rettes mod - og dannes om, er professionelle og faglige forestillinger om, hvad der giver de bedste resultater!
1. Indledning Kære læser - velkommen til Dagtilbud Smedegårdens perspektivplan! Du har, gennem denne perspektivplan, mulighed for at få større indblik i og kendskab til Dagtilbud Smedegården! Alle dagtilbud
Læs mereDagtilbudspolitik i Hjørring Kommune 2019
Dagtilbudspolitik i Hjørring Kommune 2019 Forord I Hjørring Kommune har vi i fællesskab udviklet en ny ambitiøs politik, der sætter en fælles retning for udviklingen af dagtilbudsområdet i de kommende
Læs mereDagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området
Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...
Læs mereNotat. Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune
Center for Policy Børne- og Ungdomsforvaltningen Notat Pædagogiske mål og rammer for fritidspædagogikken i Københavns Kommune Mål og rammer for pædagogikken i fritidsordninger under folkeskoleloven i Københavns
Læs mereHoldningsnotat for dagtilbudsområdet
Januar 2016 Holdningsnotat for dagtilbudsområdet Indhold: 1. Dagtilbud er en arena for småbørns læring, udvikling, trivsel og dannelse 2. Den pædagogiske praksis i dagtilbud skal være forskningsinformeret
Læs mereBørne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen. Hænger det sammen?
Børne- og Kulturchefforeningen Skoledirektørforeningen Hænger det sammen? Kvalitet i børns og unges hverdag kræver helhed og sammenhæng. Er det bare noget, vi siger? November 2002 1 Hænger det sammen?
Læs merePædagogisk tilsyn i Køge Kommunes dagtilbud
Pædagogisk tilsyn i Køge Kommunes dagtilbud Pædagogisk tilsyn Kommunens forpligtelser Ifølge Dagtilbudsloven skal kommunerne føre pædagogisk tilsyn med dagtilbuddene Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereBilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT Bilag 2 - Mål for forpligtende samarbejde mellem skoler, institutioner og klubber I København ser vi børn og unges trivsel,
Læs mereStrategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010.
Strategi for inklusion i Børnehuset Nord- og Sydpolen juni 2010. Formål Den fælles inklusionsstrategi har til formål: At tydeliggøre værdien af inklusion af alle børn for både professionelle og forældre.
Læs mereAalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009
Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Januar 2009 2 Aalborg Kommunes Fælles Ledelsesgrundlag Kære leder i Aalborg Kommune Der skrives og tales meget om nutidige og fremtidige krav til god ledelse. Samfundsudviklingen
Læs mereMedarbejder og leder i nærværs organisationen
Medarbejder og leder i nærværs organisationen 2017 FORORD Medarbejderog ledelsesgrundlag Du sidder med Vallensbæk Kommunes medarbejder- og ledelsesgrundlag i hånden og dermed en beskrivelse af forventningerne
Læs mereHoldningsnotat - Folkeskolen
Holdningsnotat - Folkeskolen På alle niveauer har der været arbejdet hårdt for Skolereformens start, og nu står vi overfor at samle op på erfaringerne fra år 1. Centralt for omkring folkeskolen står stadig,
Læs mereLedelsesgrundlag for Engdalskolen
Ledelsesgrundlag for Engdalskolen Vision for ledelse Engdalskolen er en anerkendende skole, som udvikler livsmod og livsduelighed inden for fællesskabet rammer. Det betyder, at ledelsen i dialog med medarbejderne,
Læs mereDET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN
DET GODE BØRNELIV I DAGPLEJEN Dagplejen det gode børneliv 1 indledning Det gode børneliv i dagplejen beskriver de værdier og holdninger som dagplejen i Silkeborg bygger på, og er i overensstemmelse med
Læs mereTeamsamarbejde på erhvervsuddannelserne
www.eva.dk Teamsamarbejde på erhvervsuddannelserne HR-temadag 6. februar 2017 Camilla Hutters, område chef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Hvad er EVAs opgave? EVA s formål er at udforske og udvikle
Læs mereHVIDOVREVEJEN. Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune
HVIDOVREVEJEN Ledelses- og medarbejdergrundlag for Hvidovre Kommune 1 LEDELSES- OG MEDARBEJDERGRUNDLAG for Hvidovre Kommune Hvidovre Kommune er en veldrevet organi sation, der bygger på en anerkendende
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereVeje til et styrket forældresamarbejde
www.eva.dk Veje til et styrket forældresamarbejde KL s dagtilbudskonference 17. maj 2017, v. Laura Detlefsen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) - en statslig organisation, der udforsker og udvikler kvaliteten
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE
BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...
Læs mereForsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet
Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev
Læs mereProfessionel Pædagogisk
Professionel Pædagogisk faglighed i kommunale og selvejende dagtilbud Dagtilbud www.dagtilbudisvendborg.dk Faglighedsblomsten Organisering af lege og læringsmiljøer Samarbejdskompetence Refleksiv kompetence
Læs mereDen pædagogiske læreplan
Gentofte Kommune Den pædagogiske læreplan Den 1. august 2013 1 Indledning Gentofte Kommune vil have det bedste børneliv for de 0 til 6-årige. Vi vil være førende med et børneområde på forkant med den globale
Læs mereBØRNE- OG UNGEPOLITIK Børn og unge der tør
BØRNE- OG UNGEPOLITIK 2019-22 Børn og unge der tør 1 DET HAR JEG ALDRIG PRØVET FØR, SÅ DET KLARER JEG HELT SIKKERT! PIPPI LANGSTRØMPE Indledning I Børne- og Ungepolitikken for 2019-22 ønsker vi som byråd
Læs mereSkolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik
Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den
Læs mereLederkompetencer - Skanderborg Kommune
Lederkompetencer - Skanderborg Kommune Medarbejderprofilen er inddraget i samme oversigt som lederprofilerne her er hovedvægten på ns deltagelse i opnåelse af målet indenfor hver lederkompetence. Tekst
Læs mereSTRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER
STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 2017 2020 - OG INSPIRATION TIL DECENTRALE DRØFTELSER OG INDSATSER 2 STRATEGI FOR KOMPETENCEUDVIKLING 3 Baggrund og formål Forandring er i dag et grundvilkår: Borgerne og
Læs mereLEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1
LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,
Læs mereNOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen
NOTAT vedr. ansættelse af viceskoleleder på Højgårdskolen 1. Indledning Højgårdskolen søger ny viceskoleleder med tiltrædelse 1. maj 2016. Stillingen annonceres i Job Midt/Vest og på www.herning.dk med
Læs mereBilag 7. Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud
Bilag 7 Idékatalog for anvendelsessporet - dagtilbud Det følgende er et idékatalog bestående af forslag til tiltag, som ville kunne styrke forudsætningerne for en øget faglig progression og trivsel hos
Læs mereFællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017
Fællesskab for alle Alle i fællesskab BØRNE- OG UNGESTRATEGI BALLERUP KOMMUNE 2017 Indledning Børne- og Ungestrategien er den overordnede strategiske ramme, der er retningsgivende for, hvordan alle medarbejdere
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereFAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG
KØBENHAVNS KOMMUNE BØRNE- OG UNGDOMSFORVALTNINGEN FAGLIG DIALOGGUIDE VED TILSYNSBESØG I KOMMUNALE OG SELVEJENDE DAGTILBUD 0-5 ÅR JUNI 2017 1 Indhold 1. Sociale relationer 2 2. Inklusion og fællesskab 3
Læs mereUDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN
UDARBEJDELSE AF EN NY STYRKET PÆDAGOGISK LÆREPLAN 8 TEMA: DE NYE LÆREPLANER. INTRODUKTION SAMT DE FØRSTE EKSEMPLER OG ERFARINGER. Senest til sommeren 2020 skal dagtilbuddet have sin nye læreplan på plads.
Læs mereTemperaturmåling 2010
Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført
Læs mereRollebeskrivelser i borgervisitationen
Rollebeskrivelser i borgervisitationen Udgangspunktet er ledelsesgrundlaget med de 4 fokuspunkter: Ta ledelse, Skab følgeskab, Ha styr på driften og Vær fornyende. Følgende roller er beskrevet: Visitator
Læs mereSagsnr Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT 22-02-2017 Bilag 4 Kompetenceudviklingsplan for sprogområdet Kompetenceudviklingsplanen er formuleret på baggrund af en behovsafdækning
Læs mere