børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling"

Transkript

1 GLADSAXE Trinmål for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling 1

2

3 Trinmål for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling

4 Gladsaxe Kommune Udgivet af Børne- og kulturforvaltningen November 2004 Oplag: Tekst: Grethe Persson, skolekonsulent i Børne- og kulturforvaltningen Layout og tryk: Grafia Bestilling hos: Grethe Persson, Børne- og kulturforvaltningen Tlf

5 Indhold Forord...7 Indledning...9 Definitioner og begrebsafklaring...11 Trinmål...15 Metoder og materialer til at støtte udviklingen...27 Løbende evaluering De social-emotionelle vejledere...37 Referencer. Forslag til litteratur til inspiration for arbejdet. Links...39

6 Selvkontrol Selvhævdelse Ansvar Empati Fantas ævdelse Samarbejde Ansvar Fantasi og i o udfoldelse 6

7 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget Trinmål for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling. Dette er gjort for at markere vigtigheden af, at børnenes skoleforløb ikke kun handler om den faglige læring. Det er ligeså centralt, at der bliver sat professionelt fokus på at udvikle elevernes fælles værdier, forståelse og gensidige tolerance. Folkeskoleloven og Gladsaxe Kommunes skolepolitik omtaler vigtigheden af arbejdet med børnenes og de unges personlige og alsidige kompetenceudvikling. Med byrådets vedtagne trinmål er der taget konkrete skridt og samtidig foretaget prioriteringer til virkeliggørelsen af denne vægtige opgave. Det er mit håb, at de besluttede trinmål bliver en hjælp for både lærere og skolepædagoger i det pædagogiske arbejde. Både i det daglige arbejde med eleverne og i samarbejdet med forældrene ser jeg det som en stor fordel med formulerede mål, der kan danne et fælles grundlag for arbejdet. Det er ikke mindst en stor tilfredsstillelse at kunne konstatere, at der har været så bred og dækkende en opbakning til materialet efter høringsprocessens afslutning. Skolebestyrelser, faglige organisationer m.fl. har været positive over for indholdet i de beskrevne trinmål. lejlighed spurgt til forældrenes tilfredshed med barnets sociale og personlige udbytte og det blev til én af de største positive markeringer i den undersøgelse. Forældrene er selv også meget opmærksomme på betydningen af arbejdet med de mere bløde kompetencer i folkeskolen. Der er ingen, der betvivler, at den absolut vigtigste faktor i barnets identitetsdannelse stadigvæk er hjemmet. Men eftersom børn i vore dage tilbringer store dele af deres vågne tid i skole og institution, så skal man ikke underkende betydningen af, hvad der foregår hér angående den alsidige og personlige udvikling. Derfor har Gladsaxe Byråd også været sig sit ansvar bevidst og peget på udvalgte trinmål som væsentlige for at børn og unge både i deres skoletid og senere i livet kan begå sig mellem andre mennesker. Jeg vil ønske den enkelte skole og dermed de enkelte pædagogiske team god vind med dette særdeles vigtige arbejde. Megen inspiration kan hentes ved at læse denne publikation, men der er næppe tvivl om, at målrettet efteruddannelse yderligere vil understøtte arbejdet. Hér er jeg overbevist om, at konsulentkorpset og skolernes social-emotionelle vejledere vil være behjælpelige. Med venlig hilsen Ved den store tilfredshedsundersøgelse blandt forældre, som blev offentliggjort i foråret 2004, fik vi ved den Trine Græse Formand for Børne- og Undervisningsudvalget 7

8 8

9 Indledning I forbindelse med den seneste ændring af folkeskoleloven er der blevet udarbejdet nye faghæfter: Fælles mål, som indeholder bindende trin- og slutmål for alle skolens fag samt for elevens alsidige, personlige udvikling. Fælles mål skal sikre ensartethed landet over, men samtidig er Fælles mål også et værktøj til dialog mellem lærer og elev lærere indbyrdes lærer og pædagog skoleledelse og lærerteam skole og hjem Men mens der centralt er udarbejdet en detaljeret gennemgang af målene for folkeskolens forskellige fag, er det blevet pålagt den enkelte kommunalbestyrelse at fastlægge, hvordan der skal arbejdes med området elevens alsidige personlige udvikling. Kommunalbestyrelsen skal sikre, at hensynet til undervisningens fremme af elevernes alsidige personlige udvikling er tilgodeset gennem beskrivelser i læseplanerne eller på anden hensigtsmæssig måde Folkeskoleloven 40, stk. 3 I arbejdet med udarbejdelsen af de kommunale trinmål er der set både på Folkeskolens formål og på den kommunale skolepolitik. 1. Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Stk. 2. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Stk. 3. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Folkeskoleloven 1 I Gladsaxe kommune har man valgt at lave denne beskrivelse efter samme model som målene for fagene, altså med opstilling af trinmål undervejs i skoleforløbet. 9

10 Værdigrundlag for folkeskolen i Gladsaxe Skolen i Gladsaxe bygger således på ligeværd og skal give det enkelte barn og den unge medansvar for det sociale fællesskab. Vision for børnenes og de unges alsidige personlige udvikling Gennem hele skoleforløbet skal børnene og de unge tilegne sig og videreudvikle deres alsidige kompetencer. Ved skolens afslutning skal de unge således have et godt, personligt udgangspunkt for deres fremtidige liv og udvikling. Børnene og de unge skal bevare deres nysgerrighed og lyst til at lære, samtidig med at de skal udvikle åbenhed over for forandring. Personlige og følelsesmæssige kompetencer Børnene og de unge skal gennem skoleforløbet opnå en personlig frihed med selvtillid, selvindsigt, selvkontrol og oplevelse af selvværd. Børnene og de unge skal kunne lægge en plan for og virkeliggøre personlige mål. Børnene og de unge skal have forståelse for etiske værdier og evne til at forstå, styre og håndtere egne følelser, herunder også evne til at kunne tackle og overvinde nederlag. Sociale kompetencer Børnene skal udvikle evne og lyst til at deltage i sociale fællesskaber. Børnene og de unge skal opnå evne til at opbygge og vedligeholde meningsfulde og positive relationer. Det enkelte barn og den unge skal kunne samarbejde, deltage i dialog og diskussion og løse konflikter. Barnet og den unge skal kunne både tage og give ansvar, og kunne indgå i demokratiske processer, der vedrører livet omkring dem. Handlekompetencer Børnene og de unge skal opretholde deres lyst til at tænke, fantasere, skabe og handle kreativt. Gennem deres handlekompetencer skal børnene og de unge blive i stand til at bidrage til såvel egen læring og trivsel, som til samfundets og kulturens udvikling. Fra Gladsaxe kommunes skolepolitik 2002 Arbejdet med trinmålene for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling skal endvidere ses i sammenhæng med arbejdet i daginstitutionerne, som det er udtrykt i Pædagogisk arbejde på vej i anerkendende retning Målsætning for daginstitutioner og dagpleje i Gladsaxe Kommune et metodehæfte Gladsaxe Kommune 2004, og i skolefritidsordningen: SFO, Børne- og kulturforvaltningen, Gladsaxe Da Skolefritidsordningen er en del af skolen, er indholdet i trinmålene gældende både for undervisnings- og for fritidsdelen. I arbejdet med den konkrete udformning af trinmålene er der hentet inspiration bl.a. i den norske skolelovgivning og Veiledning for utvikling av sosial kompetanse i skole og opplæring, som er udarbejdet af Læringssenteret under det norske uddannelsesdirektorat. 10

11 Definitioner og begrebsafklaring Børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling Børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling handler i sidste ende om udvikling af identitet: Hvem er jeg, og hvem bør jeg være? Menneskets selvopfattelse og identitet påvirkes og udvikles af de reaktioner, det får fra andre på sine handlinger og sin væremåde. Vi er påvirkelige livet igennem, men mest i barndommen, hvor fundamentet lægges. Det vigtigste barnet lærer i skolen, er det, det lærer om sig selv. Susanne Aabrandt, 2003 Den absolut vigtigste faktor i barnets identitetsdannelse er hjemmet, men eftersom børn i vore dage tilbringer en meget stor del af deres tid i institution og skole, skal man ikke underkende betydningen af, hvad der foregår her. Undervisningen i matematik, norsk eller engelsk giver ikke kun viden og færdigheder i faget. Undervisningen vil også give eleven personlige erfaringer med, hvem han/hun er, hvad han/hun kan, og hvilke muligheder, egenskaber og evner han/hun har. Den elev, der går ud af skolen med tro på sig selv, en opfattelse af at være dygtig, at kunne noget og være vellidt af andre, vil have gode forudsætninger for at møde livet. Men en elev, der forlader skolen med en opfattelse af, at han/hun er dum, ikke noget værd og ikke vellidt, vil ikke være så godt rustet til at møde hverken personlige eller sociale krav i den videre uddannelse og i erhvervslivet. Forskellen mellem disse elevers skolefaglige vidensniveau vil ikke nødvendigvis få store konsekvenser. Men forskellene hvad angår identitet, personlige erfaringer og selvopfattelse, vil kunne få stor betydning senere i livet. Thomas Nordahl 2002 Det at indgå i forskellige sociale relationer er altså afgørende for, hvordan den alsidige personlighed udvikles. Det handler både om, hvem man møder og om hvordan man mødes og da der er tale om en relation / et samspil, afhænger begge dele også af, hvad man selv kan bidrage med i samspillet med andre. Skal man indgå i det sociale samspil på en positiv måde, er sociale kompetencer en nødvendighed. Sociale kompetencer er et sammensat begreb, der kan defineres som et antal kundskaber, færdigheder og holdninger, som er nødvendige for at mestre forskellige sociale miljøer, som gør det muligt at etablere og vedligeholde relationer, og som bidrager til at øge trivsel og fremme udvikling. Social kompetence drejer sig både om selvrealisering, personlig udvikling og tilpasning til sociale miljøer. Det handler på den ene side om at hævde egne meninger, kunne stå for noget og kunne tage socialt initiativ. Endvidere indebærer det at kunne invitere andre til at deltage og til selv uopfordret at tage del i gruppeaktiviteter. Denne form for udfoldelse og selvrealisering forebygger social isolation og befordrer barnets udvikling af positive holdninger til sig selv. Selvrealisering er knyttet til autonomi og uafhængighed - for eksempel evnen til at sige nej og modstå pres fra andre. Tilpasning er på den anden side nødvendig for at deltage i det sociale fællesskab med andre. Det drejer sig om at kunne vise handlinger, der er i overensstemmelse med omgivelsernes normer og forventninger. Det er vigtigt at se det som en samtidighed, idet vægtning af kun det ene af de to aspekter kan give problemer for børnenes udvikling. Hvis kun autonomi og selvstændighed vægtes, kan barnet få svært ved at begå 11

12 sig mellem andre, mens for stærke krav om tilpasning til skolens normer og regler kan hæmme børn og unges udvikling af kritisk tænkning og evnen til at arbejde selvstændigt. Med til beskrivelsen hører, at der ikke kun er tale om sociale færdigheder, men netop kompetencer, hvilket indebærer, at man også skal have viden om, hvornår og i hvilke sammenhænge, de forskellige færdigheder kan og bør anvendes. Sociale kompetencer kan opdeles i nogle undergrupper (Gresham og Elliott 1990): Ansvar Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse og ved at tage konsekvenserne heraf. En forudsætning for ansvarlighed er derfor tillid. særligt, når man oplever frustrationer og modgang, eller når der opstår uenigheder eller konflikter. Selvkontrol handler også om at kunne udsætte behov, for eksempel at kunne vente på tur, og at kunne vise glæde og vrede på situationstilpassede måder. Empati Empati er at leve sig ind i andres situation. Det handler om at se situationen fra den andens side, at vise omtanke og respekt for andres følelser og synspunkter. Empati er således væsentlig for at kunne etablere nære relationer. Ved konfliktløsning er det empati, der motiverer til at finde løsninger, der tilgodeser alle parter i en konflikt. Samarbejdsfærdighed Samarbejdsfærdighed drejer sig om at kunne fastholde en fælles opgave eller aktivitet, at hjælpe andre, at følge regler samt at kunne tage initiativ og komme med konstruktive forslag. Naturlig selvhævdelse Naturlig selvhævdelse handler om at kunne markere sig socialt ved at kunne udtrykke egne behov, meninger og standpunkter, og sige nej til det, man ikke vil være med til. Naturlig selvhævdelse handler altså om at udtrykke uafhængighed og autonomi, men også om at tage social kontakt og initiativ. Fantasi, udfoldelse og aktivitet Fantasi, udfoldelse og aktivitet handler om at kunne virkeliggøre planer og projekter på en måde, der forener fordybelse, læring og glæde. Forudsætningen herfor er en passende grad af udfordring, således at man kan undgå på den ene side kedsomhed på den anden usikkerhed og angst. Selvkontrol Selvkontrol handler om at kunne indgå i fællesskabet og at kunne tage hensyn til andre. Selvkontrol vises 12

13 Kundskaber Selvkontrol Færdigheder Holdninger og motivation færdigheder praktiseres samt afhængigheden af de forskellige sammenhænge barnet indgår i, kan illustreres som en social kompetencekubus. På forsiden de forskellige hovedområder, barnet skal erhverve sig kompetence indenfor. Selvhævdelse Samarbejde Ansvar Empati Fritid Hjem Skole På låget de tre nødvendige lag: hvad (kundskaber), hvordan (færdigheder) og hvorfor (holdning og motivation). Hvad: barnet skal vide, hvad der er hensigtsmæssig adfærd på de forskellige områder Fantasi og udfoldelse Hvordan: barnet skal vide, hvordan det konkret kan Kompetencekubus agere Efter Ogden og Sørlie 2001 Hvorfor: barnet skal kunne se formålet med at vise adfærden Sammenhængen mellem de forskellige underområder: barnets tilegnelse af kendskab til hvad der er hensigtsmæssig adfærd, hvordan og hvorfor de forskellige På siden: de sammenhænge, som barnet dagligt indgår i, og hvor værdier og forventninger (både m.h.t. hvad, hvordan og hvorfor) ikke nødvendigvis er de samme. Børnesyn Bag arbejdet med udvikling af børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling i Gladsaxe ligger et syn på børn, der udsiger at: Ethvert barn er noget særligt og har derfor brug for (og krav på) en særlig opmærksomhed. Ethvert barn er i besiddelse af potentialer og ressourcer, og barnet bør mødes af en voksentillid til, at barnet både kan og vil noget Ethvert barn er nysgerrigt og lærende og er derfor optaget af at lære ved at stille spørgsmål og udforske omverdenen på en undersøgende og eksperimenterende måde i en stadig søgen efter helheder og forståelse af verden. Børn lærer på mange forskellige måder. Ethvert barn er kommunikerende og meddeler sig både kropsligt og verbalt til omverdenen. Herved opsamler de erfaringer, som danner strategier i omgang med andre. Ethvert barn er socialt og har potentiale til samvær med andre et potentiale, der kan resultere i mange former for social kontakt. Ethvert barn handler rationelt ud fra egne mål, ønsker og behov og udfra, hvordan barnet opfatter den virkelighed, det er en del af. 13

14 14

15 Trinmål synoptisk opstillet for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling Ansvar Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse og ved at tage konsekvenserne heraf. En forudsætning for ansvarlighed er derfor tillid. Arbejdet skal lede frem mod, at børnene har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9./10. klassetrin overholde aftaler og møde til tiden minde hinanden om aftalte regler overholde aftaler og følge fælles regler opstille og respektere samværsregler holde orden på egne ting, bidrage til at holde orden i klassen holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen have medansvar for at holde orden i klassen og på skolen føle ejerskab over for klassens/gruppens fælles materialer passe på egne og andres ting samt skolens materialer og bygninger påtage sig ansvar for egne, andres og skolens materialer og bygninger føle ansvar for ressourcerne være bevidst om egne handlinger stå ved egne handlinger stå ved egne handlinger og tage konsekvensen af dem selv gå i gang med arbejdet selv gå i gang med arbejdet være medansvarlig for egen læring vælge mellem flere opgaver prioritere og vælge mellem strukturerede opgaver strukturere og planlægge eget arbejde arbejde selvstændigt med strukturerede opgaver lave planer for eget arbejde organisere eget arbejde 15

16 Naturlig selvhævdelse Naturlig selvhævdelse handler om at kunne markere sig socialt ved at kunne udtrykke egne behov, meninger og standpunkter, og sige nej til det man ikke vil være med til. Naturlig selvhævdelse handler altså om at udtrykke uafhængighed og autonomi, men også om at tage social kontakt og initiativ. Arbejdet skal lede frem mod, at børnene har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9./10. klassetrin sige sin mening svare i klassen sige sin mening og stå ved den deltage i klassediskussioner deltage aktivt i diskussioner og beslutninger give udtryk for egne behov og følelser give udtryk for egne behov og følelser give udtryk for egne behov og følelser modstå pres fra jævnaldrende modstå pres fra jævnaldrende og kunne opstille alternativer prøve noget nyt afprøve egne ideer og gerne prøve noget nyt tage initiativ socialt og fagligt sige til og fra sige til og fra sige til og fra 16

17 Selvkontrol Selvkontrol handler om at kunne indgå i fællesskabet og at kunne tage hensyn til andre. Selvkontrol vises særligt, når man oplever frustrationer og modgang, eller når der opstår uenigheder eller konflikter. Selvkontrol handler også om at kunne udsætte behov, for eksempel at kunne vente på tur, og at kunne vise glæde og vrede på situationstilpassede måder. Arbejdet skal lede frem mod, at børnene har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9./10. klassetrin give klare signaler om behov og humør håndtere både glæde og skuffelser og nederlag håndtere stærke følelser styre sin egen vrede styre sin egen vrede og kunne give udtryk for den på en hensigtsmæssig måde reagere hensigtsmæssigt på frustrationer ignorere uhensigtsmæssige bemærkninger koncentrere sig om afgrænsede opgaver arbejde målrettet planlægge langsigtet stoppe op og overveje en handling stoppe før han/hun er gået for langt begå sig passende til situationen deltage i en fælles samtale lytte og kommunikere hensigtsmæssigt lytte og kommunikere hensigtsmæssigt 17

18 Empati Empati er at leve sig ind i andres situation. Det handler om at se situationen fra den andens side, at vise omtanke og respekt for andres følelser og synspunkter. Empati er således væsentlig for at kunne etablere nære relationer. Ved konfliktløsning er det empati, der motiverer til at finde løsninger, der tilgodeser alle parter i en konflikt. Arbejdet skal lede frem mod, at børnene har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9./10. klassetrin lade være med at afbryde se på den, der har ordet lytte opmærksomt og tilkendegive dette deltage i forskellige former for samtaler afpasset efter situationen sætte ord på følelser som glæde, ked af det, vrede, væmmelse, overraskelse og bange fortælle om humør vide at egne handlinger påvirker andre udtrykke egne følelser hensigtsmæssigt forstå hvordan egne handlinger påvirker andre udtrykke sig sprogligt om følelsesmæssige oplevelser og tilstande vurdere hvordan egne handlinger vil påvirke andre udtrykke sig med jeg-udsagn aflæse andres signaler forsøge at forstå andres handlinger være bevidst om andres signaler prøve at forstå hvad andre mener overskue kammeraters reaktionsmønstre undlade at gøre nar af andre tage en andens synsvinkel (skifte perspektiv) leve sig ind i andres situation vise medfølelse vise forståelse for hvordan andre har det og vise hensyn vise respekt for andres forskellige meninger og holdninger udvise tålmodighed være modtagelig over for anvisninger se sin andel i en konflikt erkende sin egen rolle i sociale situationer tage imod både positive og negative tilbagemeldinger erkende egne stærke og svage sider knytte sig til enkelte personer være hjælpsom i leg og i andre samværssituationer udvikle venskaber udtrykke anerkendelse over for andre udtrykke medfølelse indgå i og kunne fastholde venskaber forstå og acceptere forskelle i sit eget fællesskab og i samfundet 18

19 Samarbejdsfærdighed Samarbejdsfærdighed drejer sig om at kunne fastholde en fælles opgave eller aktivitet, at hjælpe andre, at følge regler samt at kunne tage initiativ og komme med konstruktive forslag. Arbejdet skal lede frem mod, at børnene har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9./10. klassetrin samarbejde i en mindre gruppe indgå i en fælles aktivitet indgå positivt i forskellige gruppesammenhænge være aktive og tage initiativ i forskellige samarbejdssituationer overskue at vælge samarbejdspartnere komme med konstruktive forslag kunne se sig selv som en del af et større fællesskab og opstille mål for fællesskabet i samarbejde med andre deltage i konfliktløsning tage initiativ til konfliktløsning foretage selvstændig konfliktløsning hjælpe og modtage hjælp hjælpe og modtage hjælp hjælpe og modtage hjælp deltage i hverdagens faste rutiner tage initiativ til at deltage i hverdagens faste rutiner udføre hverdagens faste rutiner 19

20 Fantasi, udfoldelse og aktivitet Fantasi, udfoldelse og aktivitet handler om at kunne virkeliggøre planer og projekter på en måde, der forener fordybelse, læring og glæde. Forudsætningen herfor er en passende grad af udfordring, således at man kan undgå på den ene side kedsomhed på den anden usikkerhed og angst. Arbejdet skal lede frem mod, at børnene har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at Efter 3. klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9./10. klassetrin vise nysgerrighed have lyst til fordybelse være undersøgende have lyst til fordybelse vise engagement have arbejdsglæde tage initiativ se det sjove i en situation se den skæve/sjove vinkel vise humoristisk sans bruge sin fantasi i kreativ form deltage i drama og musiske aktiviteter udtrykke følelser og/eller holdninger igennem musisk-kreative aktiviteter skabe egne lege og deltage i improviserede lege udforme egne spil og lege med regler tænke abstrakt være åben for nye indtryk 20

21 Indsatsen på forskellige niveauer Der er forhold på mange niveauer, som har betydning for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling: Samfund Lovgivning Offentlig debat Skole Ressourcemæssige og administrative rammer Værdier og normer Undervisning Principper for læring Arbejdsformer Regler i klassen Elevmedbestemmelse Relationer Værdifællesskab med skolen Elevrelationer Status i klassen Lærerrelationer Individ Køn, alder og familiebaggrund Selvopfattelse og selvværd Social kompetence Skolefaglig kompetence Skolerelaterede personlighedstræk Organiske faktorer Grethe Persson 1999 Man kan ikke arbejde isoleret med nogle af disse niveauer, men der er nogle af dem, som den enkelte lærer eller pædagog har større personlig indflydelse på end andre. 21

22 Samfund: Der er i indledningen gjort rede for, hvilke nationale og lokale politiske beslutninger, der ligger til grund. Skole: Ud over de overordnede retningslinier, som er politisk udstukne, er det vigtigt, at man på den enkelte skole arbejder for at skabe et miljø, der giver de bedst mulige betingelser for elevernes udvikling. Principielt må alle uden problemer kunne tilslutte sig ideen om et godt lærings- og udviklingsmiljø. Men det er vigtigt, at alle implicerede parter ledelse, lærere, pædagoger, forældre og elever inddrages i en debat om, hvad det rent konkret betyder på den enkelte skole: Hvad er de fælles normer og værdier, og hvordan arbejder man for at virkeliggøre dem? Hvilke fælles regler er gældende, og hvordan håndhæves de? Undervisning: Differentiering af undervisningen Hovedprincippet i al god læring er en afstemthed mellem krav til og forudsætninger hos den enkelte elev. Findes en god balance mellem færdigheder og udfordringer, opnås det, der kaldes flow: den tilstand, hvor man er fuldstændig opslugt af en leg eller en arbejdsopgave, og hvor man lærer mest. Hvis kravene bliver for store i forhold til elevens forudsætninger, skaber det utryghed og angst, og bliver udfordringerne for små, skaber det kedsomhed. Carlton og David (1993) opsummerer følgende kendetegn på en god skole: 1) Godt lederskab som udøves i samråd med kolleger, og som er sensitiv over for personalets, forældrenes og elevernes meninger. 2) Fælles politik og fælles forventninger til elevernes faglige indsats og adfærd, som er meningsfyldt for eleverne, og som konsekvent følges op. 3) En læreplan, som er tilpasset elevernes nuværende og fremtidige behov. 4) Faglige forventninger, som er høje men ikke urimelige. 5) Effektiv brug af belønning for god adfærd og godt arbejde i stedet for straf. 6) Høje faglige standarder i personalegruppen, når det gælder planlægning, give rettet arbejde tilbage, starte og slutte timerne i rette tid, mv. 7) Pædagogiske færdigheder, som vækker elevernes interesse for fagene, og som motiverer dem til en indsats. 8) Færdigheder i klasseledelse, som forebygger problemadfærd. 9) Relationer præget af respekt mellem alle aktører i skolen og deres nærmeste samarbejdspartnere. 10) Mulighed for at eleverne kan involveres i og have ansvar for driften af skolen. 11) Et effektivt rådgivnings- og omsorgstilbud. 22

23 Fra Hans Henrik Knoops oplæg i Gladsaxe, 4. september 2004 Differentiering i arbejdsformer Princippet om at børnenes udvikling støttes bedst ved at møde dem, der hvor de er, gælder også de arbejdsformer, der anvendes i klassen. Det handler om at variere og tilpasse arbejdsformerne til den konkrete klasse og de konkrete børns forskellige måder at lære på (læringsstile). Og det handler også om at lade børnene være med til at bestemme, hvilke arbejdsformer og arbejdsmåder, der passer bedst for dem. Regler Børns læring og udvikling foregår bedst, når de ikke bare kender, men også er med til at udarbejde de regler, der er gældende for samværet. Dette indebærer, at de generelle regler for skolen skal bearbejdes og konkretiseres i forhold til den enkelte børnegruppe. Dette skal ikke kun ske i samarbejde med børnene. Samarbejdet mellem skole og hjem omkring arbejdet med regler er særlig vigtigt, fordi det giver gode muligheder for at gå ind i den fælles opdragerrolle på en konkret måde. I en direkte dialog med hjemmet bidrager brugen af regler og konsekvenser til at ansvarliggøre eleverne, involvere forældrene i skolens arbejde og styrke forståelsen mellem skole og hjem. Det er altså vigtigt, at forældrene drages aktivt ind i processen med udformningen af regler at de ikke bare modtager information om dem. Om regler: Kun få regler Regler bør være positivt formulerede Regler bør være specifi kke, korte og klare Reglerne skal omhandle forhold, der kan observeres Der skal knyttes positive konsekvenser til at følge reglerne Der skal være klare men ikke nødvendigvis særlig strenge konsekvenser af regelbrud Ved regelbrud, der består af mobning eller fysisk udadreageren, skal der reageres umiddelbart og entydigt Regler skal jævnligt evalueres og eventuelt justeres Læringssenteret, Norge

24 Meget varme Autoritativ Eftergivende Megen kontrol Lidt kontrol Autoritær Forsømmende Lidt varme Forskellige typer af voksenautoritet og klasseledelsesstil Læringssenteret Norge 2003 Klasseledelse: Børnene skal have medbestemmelse og medansvar for, hvad der sker i klassen, men samtidig afhænger børnenes tryghed, udvikling og læring af, at den voksne beholder det overordnede ansvar for, hvad der sker i klasseværelset. Nogle vigtige områder under lærerens ansvarsområde er at: Stimulere elevernes motivation, skolefaglige indsats og præstationer. Fremme elevernes sociale kompetencer. Skabe sammenhold og trivsel i klassen. Sørge for at der er en arbejdsro, der er tilpasset de aktuelle læringssituationer. 24

25 Relationer: For at børnene kan udvikle sig alsidigt, er det nødvendigt, at de miljøer, de færdes i, er trygge og med gode relationer både til de voksne og til de andre børn. I samspil og relationer kan man tale om en trinvis opbygning, hvor første trin er at blive set, herefter følger: at blive mødt, forstået, accepteret, anerkendt, respekteret og til sidst elsket. I professionel sammenhæng er respekten det sidste trin, kærligheden hører til i det hjemlige domæne. Men anerkendelse og respekt er centralt i en god relation. Ingen føler sig godt tilpas, kan trives og lære i en sammenhæng, hvor man føler sig kritiseret og underkendt, hvorimod anerkendelse styrker barnets følelse af at være noget værd, og dermed styrkes også dets tillid til at kunne lære og udvikle sig videre. En anerkendende holdning over for barnet betyder ikke, at den voksne uden forbehold godtager alt, hvad børn siger og gør, men at man som voksen evner at se den enkelte på dennes egne præmisser og afstemme sin egen adfærd herefter uden dermed at fralægge sig lederskabet, er ressourcespejder mere end man er fejlfinder, bekræfter barnet i de ressourcer, det har, er ærlig/autentisk, viser oprigtig interesse, viser tillid og når man er nødt til at tilrettevise fokuserer på barnets handlinger, ikke på hele barnet, formulerer positive alternativer i stedet for kun at udstede forbud, er opmærksom på, at irettesættelser aldrig må have en karakter, hvor de af barnet kan opfattes som krænkende eller ydmygende. Det er altid den voksne, der har ansvaret for relationens kvalitet. Voksne er i høj grad rollemodeller for børnene. Læreres og pædagogers værdier, sådan som de udtrykkes i adfærd, sprogbrug og handlemåder, er af stor betydning for stemningen i børnegruppen, for den måde, børnene behandler hinanden på - og for den måde, hvert enkelt barn opfatter sig selv på. Habitus: Habitus er et udtryk for, at alle vores erfaringer, sanseindtryk og oplevelser indoptages i vores krop, dvs. de bliver en vigtig del af os; habitus er styrende for en stor del af vores handlinger på det førbevidste plan. Pierre Bourdieu Man kan som voksen godt fortælle børn, hvordan man synes tingene skal være, men hvis ikke den voksne selv i store træk lever og handler efter de retningslinier, der opstilles, har det ikke særlig stor effekt. Individ: Arbejdet med trinmålene for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling foregår i den samlede børnegruppe, men retter sig som al anden indlæring mod det enkelte barn og tilrettelægges derfor ud fra det enkelte barns aktuelle kompetencer. I nogle tilfælde vil der også kunne opstilles individuelle målsætninger i samarbejde med barn og forældre. Der er forskellige teoretiske tilgange til, hvordan man hjælper børn til at erhverve sig nye kompetencer: Adfærdsteori: bygger på den opfattelse, at mangler i forskellige færdigheder beror enten på manglende læring eller en form for fejlindlæring. Som følge heraf må indsatsen bestå i at optræne de manglende færdigheder. Midlet er forstærkning: Positiv forstærkning i form af ros og materiel eller social belønning anses for det mest effektive, mens negativ forstærkning i form af noget ubehageligt (eller fratagelse af noget behageligt) anses for mindre virksomt men ikke uden effekt. 25

26 Social interaktionsteori: tager som udgangspunkt, at barnets færdigheder er et resultat af de samspil, som barnet har været involveret i. Her medtænkes også den virkning, barnets adfærd har på andre børn og de voksne i samspillet. Den væsentlige indsats ifølge denne teori er at øge den positive involvering med barnet. Barnet skal have ros og opmuntring, når tingene lykkes for dem, ved fejltrin skal der være moderat negative konsekvenser, samtidig med at der anvises positive alternativer. Der skal tales med barnet om de ønskede mål, og barnet skal være indstillet på aktiv medvirken for at nå dem. Social-kognitiv teori: antager, at ethvert individ udvikler sig i et stadigt samspil mellem egen adfærd, egne tanker og følelser og omgivelserne. Også her anses ros og anerkendelse som virksomme midler, ikke så meget på grund af belønningen i sig selv, mere fordi det bestyrker barnet i en opfattelse af og tro på sig selv som én, der kan leve op til de aktuelle krav. Positive modeller både voksne og andre børn anses for betydningsfuldt. Der lægges vægt på, at barnet er et handlende og villende individ, som ønsker at skabe mening i sin egen tilværelse, og hovedvægten i indsatsen handler om at styrke barnets forventning om at kunne mestre de ønskede kompetencer. Sammenhænge Opdelingen af de forskellige indsatsniveauer er oversigtsmæssig. I det levede liv i skole og SFO overlapper de og griber ind i hinanden. I nogle tilfælde er det i praksis umuligt at skille tingene, i andre er det ene en forudsætning for det andet. Nogle af de beskrevne indsatsformer er knyttet direkte til skolens undervisningsdel, men de fleste er fælles opgaver for lærere og pædagoger. Samarbejdet de to personalegrupper imellem er derfor af stor betydning. Mht. sammenhænge er det også af stor betydning at være bevidst om overgangene i børns liv. Som omtalt i indledningen bygger tankerne videre på målsætningen for daginstitutionerne. En mellemstation er børnehaveklasserne. Mens det er overladt den enkelte kommune at fastlægge rammerne for arbejdet med børnenes alsidige udvikling, indeholder Fælles mål for børnehaveklasserne en ministeriel vejledning, hvori arbejdet med børnenes sociale færdigheder, samvær og samarbejde er beskrevet med mål og undervisningsindhold, og hvori det direkte står, at undervisningen i børnehaveklassen skal være med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med elevernes alsidige personlige udvikling... 26

27 Metoder og materialer til at støtte udviklingen Børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling foregår hele tiden og i alle de sammenhænge, børnene indgår i. Som tidligere omtalt sker en meget væsentlig del i hjemmet, hvor det er de hjemlige værdier og omgangsformer, de følelsesmæssige relationer, forældrenes praksis som opdragere og de tilgængelige rollemodeller, der præger det enkelte barn. I skolen (incl. SFO) er det de samme faktorer, der påvirker barnet, men med væsentlige gradsforskelle i intensitet ikke mindst hvad de følelsesmæssige relationer angår. Men netop fordi det er noget, der foregår hele tiden, kan man naturligvis ikke anvise egentlige, generelle metoder. Det er primært samværet det, der sker i rummet mellem mennesker der påvirker udviklingen. I ovenstående afsnit er der peget på betydningsfulde faktorer som Det grundlæggende børnesyn. Et overskueligt regelsæt for arbejde og samvær, som er accepteret af børnene. Udformning af krav og udfordringer på alle områder, så de passer til børnenes forudsætninger. Voksenfokus på børnenes kompetencer og ressourcer. Inddragelse af børnene i beslutninger om deres eget liv. Etablering af et trygt miljø med positive og anerkendende relationer både mellem børnene og de voksne og børnene imellem. Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin egen hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede, man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej. K.E.Løgstrup: Den etiske fordring Når der arbejdes med enkelte af trinmålene, kan man derimod godt supplere den generelle indsats med et mere målrettet og metodisk arbejde. Da børn lærer og udvikler sig meget lidt ved kun at få verbal instruktion i, hvordan de skal tænke og opføre sig, handler egnede metoder og materialer om at aktivere hele barnet: krop og handling, tanker og følelser. Egnede metoder indeholder bl.a. strukturerede diskussioner, lege og øvelser, rollespil, dramatisering og forumteater. For de større børn vil der ofte også indgå skriftlige aktiviteter. 27

28 Eksempler på materialer til arbejde med sider af børnenes alsidige, social og personlige udvikling Trin for trin Forfatter Udgiver Et amerikansk materiale Second Step, oversat og bearbejdet til danske forhold af Center for social og emotionel læring (CESEL). Special-pædagogisk forlag. Teoretisk/empirisk ramme Bygger på forskning og faglitteratur omkring temaet social kompetence med særlig fokus på aggressive og selvcentrerede børn. Læringsstrategierne er relaterede til social indlæringsteori. (Materialet har fået stor udbredelse i Danmark og også i Gladsaxe) Primær målgruppe Formål Beskrivelse 4-10 årige årige. At lære børn sociale færdigheder, som styrker børnenes selvværd og ansporer dem til at arbejde for fælles trivsel samt at forebygge mobning og vold. Materialet består af i alt 4 kasser med hver sin målgruppe aldersmæssigt. I de tre første kasser tager arbejdet udgangspunkt i nogle fotoplancher, ud fra hvilke der arbejdes med samtale, rollespil mv. I den sidste - Tjek det ud - for de største elever er oplæggene på video og CD-rom, og bearbejdningen foregår mest på det verbale plan både mundtligt og skriftligt. 28

29 Grib konflikten om konstruktiv konflikthåndtering i skolen Forfatter Projektleder Lotte Christy. Udgiver Det kriminalpræventive råd i samarbejde med Center for konfliktløsning Kan downloades fra hvor materialet i øvrigt også kan rekvireres som bog gratis. Teoretisk/empirisk ramme Udspringer af udviklingsprojektet Skolens sociale liv gennemført på 3 skoler, hvorfra erfaringer er indhentet. Primær målgruppe Formål Beskrivelse Hele skoleforløbet. At lære børnene konfliktløsningens alfabet. Mere langsigtet er det hensigten at øge børn og unges muligheder for at træffe hensigtsmæssige valg i de forskellige situationer, de kommer ud for. Indledningsvis konstateres, at Konflikter er kommet for at blive. Ud fra denne kendsgerning gennemgås forskellige måder, hvorpå man kan få noget konstruktivt ud af de konflikter, der uundgåeligt opstår, når mennesker er sammen. Der gives konkrete anvisninger på, hvordan man kan arbejde med forskellige modeller: Problemløsning trin for trin Konfliktskulptur Forumspil Mægling Til arbejdet gives konkrete handleanvisninger til lærere, og beskrivelserne af de forskellige arbejdsmetoder suppleres løbende med eksempler. 29

30 Jeg kan Forfatter Udgiver Helsinki Brief Therapy Institute v/ Tapani Ahola og Ben Furman SOLUTION Vejledning kan downloades fra Bog af Ben Furman om Jeg kan udkommer på Hans Reitzels forlag januar Teoretisk/empirisk ramme Systemisk løsningsorienteret Primær målgruppe Formål Beskrivelse 5-10 år At hjælpe børn med at overvinde vanskeligheder ved at de lærer sig nye færdigheder. Materialet giver en systematisk vejledning i, hvordan et barn kan lære sig at beherske nye færdigheder. Barnet skal selv være med til at vælge, hvilken færdighed, der skal opøves. Herefter arbejdes med barnets egen indsats, hjælpere i omgivelserne, støtte til at overvinde vanskeligheder undervejs mv., og arbejdet afsluttes med at fejre den nye færdighed. Materialet omfatter en arbejdsbog til barnet og en fyldig vejledning til de voksne. Det er også muligt at arbejde med metoden uden at bruge arbejdsbogen. Konflikter løser vi selv Forfatter Hans Boserup og Susse Humle. Udgiver Dansk forening for Mediation. Dansk Forligsnævn Teoretisk/empirisk ramme Mediation som metode. Primær målgruppe Formål Beskrivelse klasse. At lære lærere og elever at løse konflikter, så der bliver en vinder-vinder løsning. Undervisningsforløb med lektionsplan, program, formålsbeskrivelser og forbrug af materiale og forberedelse til lærerne. Konkrete øvelser og opgaver til eleverne. 30

31 Lions Quest (Holdning og Handling): 1. Dig og mig og Qvik 2. Hvem er du 3. Dig og de andre Forfatter Udgiver Angives ikke med navn. Det er et internationalt materiale, der er bearbejdet for danske forhold. Lions Quest, Denmark. Teoretisk/empirisk ramme Har som erklæret mål at påvirke værdier hos børn og unge kognitiv tilgang. Primær målgruppe Formål Beskrivelse De tre materialer dækker tilsammen hele skoleforløbet. Det oprindelige formål var at holde børn og unge fra fristelser som alkohol, narkotikamisbrug og kriminalitet i den nuværende form er formålet en bredere udvikling af de såkaldt bløde værdier. Alle tre materialer er systematisk opbyggede. Inden for de forskellige emner arbejdes med forskellige arbejdsformer: rollespil, opgaver, øvelser og lege. I Dig og mig og Qvik fokuseres på at opbygge respekt for den enkelte og for fællesskabet. Hvem er du indeholder elementerne: at komme i puberteten, selvtillid gennem kommunikation, læren om følelser, bedre kontakt med kammerater, familien, kritisk tænkning. I Dig og de andre arbejdes med at håndtere vrede, forstå og løse konflikter. Endvidere en forældrehåndbog, der har sit udgangspunkt i at inddrage forældrene i det forebyggende arbejde. 31

32 Sindets magt Forfatter Mario Di Pietro. Udgiver Dansk Psykologisk Forlag Teoretisk/empirisk ramme Rationel-emotiv pædagogik (kognitiv metode). Primær målgruppe Formål Beskrivelse Børn 8-12 år. At give almindelige skolebørn redskaber til at forholde sig konstruktivt til egne følelsesmæssige reaktioner og lære dem, hvordan man kan styre sine følelser og handlinger ved hjælp af sine tanker. Materialet er meget konkret med arbejdsark og forslag til forskellige øvelser og aktiviteter. Det er opbygget som et sammenhængende hele med i alt 10 underafsnit, men det er i høj grad muligt også at hente inspiration og enkeltstående ideer til brug i en klasse. Mobbenøglen Forfatter Arbejdsgruppe under Dansk Center for Undervisningsmiljø og Rådgivende sociologer A/S. Per Schultz Jørgensen har deltaget i arbejdsgruppen og i arbejdet med udarbejdelse af vejledningsteksterne. Udgiver Dansk Center for Undervisningsmiljø dcum Teoretisk/empirisk ramme Materialet er baseret på flere undersøgelser af omfanget, graden og karakteren af mobning på skoler rundt om i Danmark. Primær målgruppe Formål klasse. At give den enkelte klasse, skole eller kommune et værktøj, der kan bruges til dels at kortlægge omfanget af mobning blandt eleverne, dels at forebygge og bekæmpe mobning og på længere sigt også kriminalitet. Materialet tænkes anvendt, når klasselæreren/lærerteamet eller den samlede skole starter en indsats mod mobning. Beskrivelse Mobbenøglen består af et elektronisk spørgeskema, eleverne besvarer. Derefter kommer der øjeblikkeligt et resultat i form af en bedømmelse af mobning i klassen eller skolen samt en række forslag til, hvordan situationen kan tackles. 32

33 Løbende evaluering Arbejdet med trinmålene for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling skal løbende evalueres. Til dette brug kan man med fordel anvende en evalueringsmodel som f.eks. SMTTE-modellen Sammenhæng Tiltag Mål Evaluering Tegn S Sammenhæng: Hvor er vi? Baggrund, forudsætninger og rammer, der skal tages hensyn til, når der sættes mål. M Mål: Hvad vil vi? Konkretisering af, hvad vi gerne vil opnå. Tiltag: Hvad skal vi gøre for at skabe de ønskede ændringer? Beslutning om hvem der har ansvaret for at gøre hvad og hvornår. T T E Tegn: Hvad skal vi registrere? Tegnene styrer vores opmærksomhed. Jo mere målet gælder menneskelig adfærd, jo vigtigere er det at have mange og væsentlige tegn. Evaluering: Hvordan er det gået hvad har vi set eller hørt (registreret ved f.eks. logbog, iagttagelse, spørgeskema, interview)? Hvad synes vi og andre om det, vi har opnået? Hvad skal vi herefter gøre? 33

34 34

35 GLADSAXE Udviklingsproces ( Gladsaxe-modellen ) JUSTERING? HVAD? SÅDAN! HVORDAN? På hjemmesiden findes uddybning af de enkelte punkter. I princippet er arbejdsgangen den samme i begge disse (og i andre lignende) modeller. Og uanset valg af model skal den løbende evaluering foretages Sammen med eleverne (f.eks. klassesamtaler, spørgeskemaer, elevinterviews og individuelle samtaler) Sammen med forældrene (f.eks. klasseforældremøder, møder med kontaktforældre og individuelle skole-hjem samtaler). Det er her en selvfølge, at forhold, der vedrører hele børnegruppen tages op i de større fora, mens den enkelte elevs udvikling evalueres sammen med den pågældende elev og dennes forældre. De professionelle voksne indbyrdes (f.eks. teammøder, teamsamtaler med skolens ledelse, samarbejdsmøder mellem lærere og pædagoger). 35

36 36

37 De social-emotionelle vejledere Fra skoleåret er der på hver skole en lærer, der har funktion som social-emotionel vejleder. I arbejdsbeskrivelsen for de social-emotionelle vejledere står bl.a. at de skal deltage i planlægning og evt. i dele af skolens arbejde med at opfylde de kommunale trinmål for elevernes alsidige personlige udvikling. og vejlede kolleger om metoder og materialer som de ovenfor nævnte. Herudover vil det være oplagt at benytte vejledernes viden i den overordnede planlægning af, hvordan man vil arbejde med trinmålene på den enkelte skole. Med baggrund i et kursus afholdt skoleåret samt løbende opdatering via netværksmøder har de social-emotionelle vejledere mulighed for at rådgive. Naar det i Sandhed skal lykkes Én at føre et menneske hen til et bestemt Sted [må man] først og fremmest passe paa at finde Ham der, hvor Han er og begynde der. Dette er Hemmeligheden i al Hjælpekunst.. For i Sandhed at kunne hjælpe en Anden maa Jeg forstaa mere end Han men dog vel først og fremmest det Han forstaar. Naar Jeg ikke gør det, så hjælper min mere-forstaaen Ham slet ikke. Vil Jeg alligevel gøre min mere-forstaaen gældende, saa er det fordi Jeg er forfængelig eller stolt, saa Jeg i Grunden i Stedet for at gavne Ham vil beundres af Ham.. Søren Kirkegaard 37

38 38

39 Referencer: Andersen, Frode Boye: Splinter af en lærende skole tegn er noget vi bestemmer. DLH Århus Bekendtgørelse af lov om Folkeskolen nr. 870 af Forslag til litteratur til inspiration for arbejdet: Bang-Larsen, Ole, Bodil Bang-Larsen og Tove Rasmussen: Classroom Management. Dafolo 2000 Fælles Mål: Faghæfte 24: Elevens alsidige personlige udvikling. Undervisningsministeriet Byréus, Katrin: Du har hovedrollen i dit liv. Teaterforlaget DRAMA, 3. oplag 2000 Fælles Mål: Faghæfte 25: Børnehaveklassen. Undervisningsministeriet Gladsaxe Kommunes skolepolitik 2002 Boström, Lena: At lære på den bedste måde. En introduktion til elever, studerende, forældre, lærere, pædagoger og andre interesserede om vores individuelle læringsstile. SIS akademi Danmarks Læringsstilcenter Nordahl, Thomas: Eleven som aktør fokus på elevens læring og handlinger i skolen. Hans Reitzel 2004 Heideby, Birthe Tonsgaard: Teamets arbejdet med Læringsstile. Kroghs Forlag 2004 Ogden, Terje og Mari-Anne Sørlie: Sosial kompetanse i et funksjonelt og empirisk perspektiv, i: Nordisk psykologi, vol. 53, nr. 3, 2001 Temanummer om kompetence. Persson, Grethe: Udviklingen i observationsundervisningen, i: Specialpædagogik, årg. 19, nr. 6, 1999 Temanummer om social og emotionel læring. Pædagogisk arbejde på vej i anerkendende retning. Målsætning for daginstitutioner og dagpleje i Gladsaxe Kommune et metodehæfte. Gladsaxe Relations- og ressourceorienteret pædagogik. Psykologisk Pædagogisk Rådgivning. Temanr. 4, Veileder for skolen: Utvikling av sosial kompetanse. Læringssenteret (Norge) 2003 Veileder for skolen: Alvorlige atferdsvansker. Effektiv forebyggning og mestring i skolen. Læringssenteret (Norge) 2003 Hertz, Berit og Frank Iversen (red): Anerkendelse i børnehøjde. Psykologisk Forlag 2004 Jensen, Kirstine Sort, Lene Thaarup og Eva Termansen: Teamets arbejde med Relationer og ressourcer. Kroghs Forlag 2004 Knoop, Hans Henrik: Leg, læring og kreativitet. Aschehoug 2002 Kristensen, René og Frans Ørsted Andersen: Flow, opmærksomhed og relationer (med tilhørende Arbejdsbog). Dafolo Nordahl, Thomas: Eleven som aktør fokus på elevens læring og handlinger i skolen. Hans Reitzel 2004 Links:

40 Børne- og kulturforvaltningen Gladsaxe Kommune Rådhus Allé 2860 Søborg Telefon:

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen

Overholde aftaler og følge fælles regler Holde orden på egne ting og være medansvarlig for at holde orden i klassen Trinmål elevens alsidige udvikling Ansvarlighed. Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse

Læs mere

gladsaxe.dk Trinmål for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling

gladsaxe.dk Trinmål for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling gladsaxe.dk Trinmål for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling 1 Trinmål for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling Udgivet af Børne- og Kulturforvaltningen Gladsaxe Kommune November

Læs mere

Trinmål for. børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling

Trinmål for. børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling GLADSAXE Trinmål for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling 1 Trinmål for børnenes alsidige, sociale og personlige udvikling Gladsaxe Kommune Udgivet af Børne- og kulturforvaltningen November

Læs mere

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen

Mobbehandlingsplan for. Langebjergskolen Mobbehandlingsplan for Langebjergskolen Indledning: På Langebjergskolen arbejder vi kontinuerligt på at skabe det bedst mulige undervisningsmiljø og det bedst mulige sociale miljø. Dette er efter vores

Læs mere

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin

Ansvar. Arbejdet med ansvar betyder, at eleverne har tilegnet sig kompetencer, der sætter dem i stand til at: Efter 2. klassetrin INDSKOLINGEN På Toftevangskolen skal det være rart at gå i skole Vi ønsker, at eleverne udvikler kompetencer indenfor følgende områder: Ansvar Empati personlig integritet Selvkontrol Ansvar Arbejdet med

Læs mere

Arbejdet skal lede frem mod, at børnene efter 3. klasse har tilegnet sig kompetencer, der sætter i stand til at

Arbejdet skal lede frem mod, at børnene efter 3. klasse har tilegnet sig kompetencer, der sætter i stand til at Ansvar Ansvar drejer sig om at vise respekt for egen og andres ejendom og arbejde, samt at kunne udføre opgaver. Man udvikler ansvarlighed ved at få medbestemmelse og ved at tage konsekvenserne heraf.

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden

Overordnede. Mål og indhold. i SFO i Mariagerfjord Kommune. Skolefagenheden Overordnede Mål og indhold i SFO i Mariagerfjord Kommune Skolefagenheden Indhold Forord... Side 3 Værdigrundlag... Side 5 Formål... Side 6 Fritidspædagogik... Side 6 Børn er forskellige... Side 8 Læreprocesser...

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for. SFO Marievang Holmstrupvej Slagelse Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse 2012 2013 for SFO Marievang Holmstrupvej 3 4200 Slagelse Kommune 58500645 Sfomarievang@slagelse.dk Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Skolepolitik. Gladsaxe Kommune Børne- og kulturforvaltningen

Skolepolitik. Gladsaxe Kommune Børne- og kulturforvaltningen Skolepolitik Gladsaxe Kommune Børne- og kulturforvaltningen 2002 1 Kolofon Redaktion Børne- og kulturforvaltningen Skoleafdelingen Fotos Kaj Bonne og Ib Juul SatskLayout Pædagogisk Central Gladsaxe Tryk

Læs mere

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange.

1. Indledning. 2. Et fælles handlerum ønske om retning og rammer. Politiske mål om helhed og sammenhæng og glidende overgange. 1. Indledning. Indskolingen i Gladsaxe kommune er baseret på samarbejde mellem lærere og pædagoger i den samordnede indskoling. Dette er tiltrådt af Byrådet i 1988. Den i aftalen beskrevne praksis har

Læs mere

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag

Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Praktikstedets formål jævnfør lovgrundlag Bekendtgørelse af lov om folkeskolen Herved bekendtgøres lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 521 af 27. maj 2013, med de ændringer der følger af 4 i

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid

Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter udenfor elevernes undervisningstid Rådhusskolen - Specialcenter Idrætsvej 1 6580 Vamdrup Telefon 79 79 70 60 EAN 5798005330202 E-mail raadshusskolen@kolding.dk www.kolding.dk Mål og indholdsbeskrivelse for specialtilrettelagt aktiviteter

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være:

Glamsbjergskolen sammen om at lære. Det betyder, at vi vil være: Glamsbjergskolen sammen om at lære Med udgangspunkt i folkeskoleloven og de overordnede visioner der gælder for Assens Kommune ønsker vi at give vores elever de bedst mulige forudsætninger for at klare

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Samarbejdet mellem skole og SFO.

Samarbejdet mellem skole og SFO. Samarbejdet mellem skole og SFO. Personalet henter børnene i klasserne ved skoletids ophør, hvor der bliver givet vigtige informationer om børns trivsel i løbet af skoledagen, for derved at skabe forståelse

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Kerteminde Kommune August 2009 Mål og indhold i skolefritidsordningerne i Kerteminde Kommune Forord: Fra august 2009 er det et krav i følge Folkeskolelovens 40 stk.

Læs mere

Læreplaner og læring i fritiden

Læreplaner og læring i fritiden Læreplaner og læring i fritiden En introduktion til de overvejelser personalet arbejder ud fra. Kort sagt hvordan vores kultur og vores relationsarbejde er med til at give børnene nye færdigheder og kundskaber

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO.

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Redigeret udgave af Mål og Indholdsbeskrivelser for SFO Mål og indholdsbeskrivelse for SFO. Forord fra: Borgmester Eller Udvalgsformand eller Børne og unge direktør Eller Skolechef Til hver folkeskole,

Læs mere

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005

Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 1 VÆRDIGRUNDLAG - GFO ORDRUP 2005 Side 2 Indledning I det følgende vil vi fortælle om de tanker, idéer og værdier, der ligger til grund for det pædagogiske arbejde der udføres i institutionen. Værdigrundlaget

Læs mere

HVOR GOD ER VORES SKOLE?

HVOR GOD ER VORES SKOLE? Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt

Udvikling. Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens værdisæt Bakkeskolens opgave er ifølge folkeskolelovens 1 og 3 bl.a. at støtte børnene i deres alsidige, personlige udvikling, samt forberede dem til medbestemmelse, medansvar, rettigheder

Læs mere

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO

Her indsættes et billede af SFO-børn. Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Her indsættes et billede af SFO-børn Kommunal ramme for mål- og indholdsbeskrivelser i SFO Forord af Pernille Schnoor, formand for Børne- og Skoleudvalget 2 Ινδλεδνινγ Kommunalbestyrelsen blev pr. 1. august

Læs mere

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune

Livsduelige børn og unge. Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune Livsduelige børn og unge Børne- og Ungepolitikken for Kerteminde Kommune 1 Forord I Kerteminde Kommune vil vi understøtte kommunens børn og unge i at blive livsduelige mennesker, der har de rette egenskaber

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10

Skolepolitik for Aabenraa Kommune. Side 1 af 10 Skolepolitik for Aabenraa Kommune 2009 Side 1 af 10 Skolepolitik i Aabenraa Kommune Indledning Børne- og Undervisningsudvalget gennemførte i perioden november 2007 februar 2008 en række dialogmøder med

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

Hvordan tænker i inklusion og hvilke erfaringer har i? Hvem er vi? Præsentation af Øen. Program. Beliggenhed

Hvordan tænker i inklusion og hvilke erfaringer har i? Hvem er vi? Præsentation af Øen. Program. Beliggenhed Hvem er vi? Hvad er formålet med at inkludere børn og unge med AFS i den almindelige folkeskole? Jane Sterup Pæd./konsulent Elina Sommer Pæd./konsulent Program Præsentation af Øen Tanker og erfaringer

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole

Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Trivselspolitik på Vallensbæk Skole Formålet med at tale og skrive om trivsel på skolen er fortsat at minimere mobning på skolen. Vallensbæk Skole har gennem lang tid gjort en aktiv indsats for at minimere

Læs mere

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO

Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO Forord Med Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO er der skabt en fælles kommunal ramme for arbejdet med udviklingen af lokalt baserede mål - og indholdsbeskrivelser

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse SFO Indsæt billede og navn på SFO og skole

Mål- og indholdsbeskrivelse SFO Indsæt billede og navn på SFO og skole Mål- og indholdsbeskrivelse SFO 2010-2011 Indsæt billede og navn på SFO og skole Indledning Byrådet blev pr. 1. august 2009 forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger,

Læs mere

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune: Sæby Skoles ordensregler: Vi ønsker en god skole for alle, og vi vil derfor hjælpe hinanden, så det er rart at være her. Vi vil passe på tingene både ude og inde. Vi ønsker, at forældrene medvirker hertil.

Læs mere

Børnepolitik Version 2

Børnepolitik Version 2 Børnepolitik Version 2 Læring Helhed Omsorg Forskellighed Anerkendelse Ansvar Leg - venskab Sundhed Borgmesteren og udvalgsformandens forord Børnepolitikken Mariagerfjord Kommune har med en fælles børnepolitik

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner Hvad er Fælles Mål? Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner De bindende fælles nationale mål i form af fagformål, centrale kundskabs- og færdighedsområder

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen.

Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Tema og fokuspunkter for 3-6 årige i børnehaveafdelingen. Sociale kompetencer Børn skal anerkendes og respekteres som det menneske det er - de skal opleve at hører til og føle glæde ved at være en del

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejen Kommune Forord På baggrund af folkeskolereformen og Byrådets godkendelse d. 11-03-2014 af, at fritidstilbuddet organiseres ud fra nedenstående pejlemærker, har

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING

UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING UNDERVISNINGSMATERIALE & KURSUSTILBUD HOLDNING& HANDLING Børn og unges udvikling af sociale kompetencer og etiske værdier hviler efterhånden mere og mere på skolerne Sociale og etiske værdier er én af

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Sunde og glade børn lærer bedre

Sunde og glade børn lærer bedre Sunde og glade børn lærer bedre Hvorfor og hvordan? Hvad er En Børneby er en samling af alle pasnings- og skoletilbud for børn fra 0-12 år. I Ørsted er det dagplejen, børnehaven Skovsprutten og Rougsøskolen

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune.

Pædagogiske læreplaner. SFO er. Holbæk Kommune. Pædagogiske læreplaner SFO er Holbæk Kommune. Indholdsfortegnelse: Indholdsfortegnelse:... Forord.... Særlige krav til pædagogiske læreplaner.... Sammenhæng i børnenes hverdag:... Anerkendelse af fritidspædagogikken....

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik

Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 Frederikssund Kommunes Børne- og ungepolitik 2017-2021 er vedtaget af Byrådet 21. juni 2017.

Læs mere

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal

Børne- og Ungepolitik i Rudersdal Børne- og Ungepolitik i Rudersdal 1. juni 2015 Sekretariatet Børne- og Ungepolitikken er det fælles grundlag for alt arbejde med børn og unge fra 0 til 18 år - i Rudersdal Kommune, og det supplerer lovbestemmelser,

Læs mere

SFO - rammer for Mål og Indhold

SFO - rammer for Mål og Indhold SFO - rammer for Mål og Indhold Redigeret juli 2011 1 Indhold Forord... 3 Oversigt over SFO er i Nyborg Kommune... 4 Retningslinjer for processen på skoler/sfo er... 4 Overgange/sammenhæng... 5 Samarbejde...

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi

Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi Ringkøbing-Skjern Kommunes antimobbestrategi Antimobbestrategien gælder for alle folkeskoler i kommunen, som ikke inden skoleårets begyndelse august 2017 har fastsat en antimobbestrategi og gælder, indtil

Læs mere

Værdier i det pædagogiske arbejde

Værdier i det pædagogiske arbejde Værdier i det pædagogiske arbejde SFO s formål er at drive en skolefritidsordning under privatskolen Skanderborg Realskole. SFO er i sin virksomhed underlagt skolens formålsparagraf. SFO ønsker et konstruktivt

Læs mere

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed

Bording Børnehave. Bording Børnehave Pædagogisk læreplan Beliggenhed Beliggenhed Bording Børnehave Bording Børnehave er beliggende på 3 forskellige matrikler i Bording by. Nemlig: Borgergade 25, Sportsvej 41 og Højgade 4. På Borgergade har vi ca. 55 børn fordelt på 3 forskellige

Læs mere

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende

Pædagogisk profil. for Myrens Fritidstilbud. Mål og indholdsbeskrivelse. Fritidstilbuddet skal skabe en mere sammenhængende Mål og indholdsbeskrivelse Det betyder i Myren. I samarbejde med skolen bruger vi her LP-modellen. Her vægtes relationen mellem barn-barn og barn-voksen. Derfor er det vigtigt at vi med vores forskelligheder,

Læs mere