Redegørelse om. døgntilbud til børn og unge

Transkript

1 Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked Redegørelse om døgntilbud til børn og unge FM 2000/22 DSA, j.nr.: 42-D 21. Marts 2000

2 Indholdsfortegnelse: Indledning...3 Kapitel 2. Lovgrundlaget...4 Kapitel 3. Udbuddet...5 Normerede pladser og dækningsgrad...5 De landsdækkende døgninstitutioner...5 Observations- og behandlingshjem...5 Børnehjem...6 Børnehjem med familieafdeling...7 Behandlingsinstitutioner til unge...7 Psykologfunktionen...8 Kurser til personalet på døgninstitutionerne...8 Kapitel 4. Behovet...10 Observation...10 Behandling...10 Ungegruppen...11 Familiebehandling...11 Anbringelsestiden...12 Kapitel 5. Modeller De landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge...13 Projekter...13 Centralt visitationsudvalg...14 Styrkelse af familieplejen...15 Udslusning / efterværn...16 Kapitel 6. Økonomien...17 De landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge...17 Særlige projekter for Auanbringelige@ unge drenge og piger...17 Selvejende institutioner...18 Kapitel 7. Helhedsløsning...19 BILAG A...21 BILAG B...22 BILAG C...25

3 Indledning På Landstingets Efterårssamling 1999 indstillede Landstingets Finansudvalg til landsstyret, at der straks tages hånd om det akutte problem omkring behovet for et tilbud til unge piger lignende Matu-projektet til Endvidere indstillede Landstingets Finansudvalg til landsstyret, at der arbejdes for en helhedsløsning for gruppen af unge. Samtidig kan Direktoratet konstatere, at der er stigende belægning på de landsdækkende døgninstitutioner, således at der nu er fuld belægning på de fleste børn og unge institutioner samt overbelægning på flere af institutionerne. Der har endvidere over en længere periode været og fortsat er en lang venteliste til landets eneste observations- og behandlingshjem for børn, Meeqqat Illuat. Der er således et behov for at se på det samlede døgntilbud til børn og unge, for så vidt angår de landsdækkende døgninstitutioner og særlige projekter, samt at få afdækket behovet for nye døgntilbud til børn og unge. De senere år udviser flere udviklingstræk. Der er et stigende antal behandlingskrævende børn og unge på døgninstitutionerne, og der er et tiltagende problem med en gruppe Astærkt udadreagerende som ikke kan rummes på de landsdækkende døgninstitutioner. De landsdækkende døgninstitutioner har til en vis grad sig målgrupperne, således at der nu er et stadig mere målrettet pædagogisk arbejde i forhold til børn henholdsvis unge, og ved at der er sket en udbygning af familiebehandlingstilbud. Der er ikke sket en egentlig udbygning af antallet af pladser, men der er foretaget en ændring i organiseringen / strukturen på flere døgninstitutioner ved dannelse af afdelinger og satellitter samt projekter, således at behandlingsarbejdet kan foregå i små grupper. Formålet med denne redegørelse om døgntilbud til børn og unge, er at få dannet et overblik over udbud af pladser, behovet for pladser og modeller for de fremtidige døgntilbud i form af institutioner og projekter. I redegørelsen fremlægges desuden regler og muligheder for financiering af døgntilbud. Hensigten med redegørelsen er at danne grundlag for en kvalificeret debat i Landstinget om en helhedsløsning på området. 3

4 Kapitel 2. Lovgrundlaget Regelgrundlaget for døgntilbud til børn og unge fremgår af Landstingsforordning nr. 9 af 30. Oktober 1992 om hjælp til børn og unge. Endvidere er der fastsat nærmere bestemmelser vedrørende døgntilbud i Hjemmestyrets Bekendtgørelse nr. 64 af 29. December 1994 om Døgninstitutioner m.v. for børn og unge samt for personer med vidtgående handicappede. Landstingsforordningen om hjælp til børn og unge bygger på et Amindsteindgrebsprincip@, hvor forældrene er hovedansvarlige for barnets forhold. Rådgivning og andre hjælpeforanstaltninger, som kan sikre barnets eller den unges forbliven i hjemmet, skal således gå forud for overvejelser om anbringelser uden for hjemmet. Magter forældrene ikke at tage vare på barnet, har de sociale myndigheder pligt og ret til at gribe ind. Der er i lovgivningen en række hjælpeforanstaltninger, der kan iværksættes, når det er begrundet i barnets tarv og behov, heriblandt anbringelse af barnet uden for hjemmet i familiepleje, kostskole, børneinstitution, sygehus eller behandlingshjem. Det er et grundprincip, at hjælpen skal ske i samarbejde med forældrene og at hjælpen skal sikre barnets forbliven og tilbagevenden til hjemmet. Kun i de tilfælde, hvor barnets velfærd er truet, kan dette princip fraviges, og i praksis sker en anbringelse uden for hjemmet næsten altid med forældrenes samtykke (jf. undersøgelse om børn og unge anbragt uden for hjemmet, 1992). I henhold til ' 39, stk. 1 og 2 i Landstingsforordning nr. 9 af 30. Oktober 1992 om hjælp til børn og unge, skal landsstyremedlemmet påse, at der er det nødvendige antal pladser til børn og unge, der skal anbringes uden for hjemmet. Endvidere koordinerer landsstyremedlemmet gennem Direktoratet oprettelsen og driften af institutionerne samt varetager administrationen af disse. Bestemmelse om optagelse i en institution træffes af det sociale udvalg i barnets eller den unges hjemkommune. Driften af døgninstitutionerne financieres 100 % af kommunerne, hvor 50 % af financieringen sker ved en nedsættelse i det sociale bloktilskud og 50% af financieringen ved en takstbetaling pr. anbringelsesdøgn. Det skal dog tilføjes, at der er hjemmel i landstingsforordningen om hjælp til børn og unge til, at Grønlands Landsting kan yde tilskud til driften af institutioner. Det er besluttet, at i år 2000 bidrager Landskassen til financiering af de særlige projekter, Matuprojektet samt pigeprojektet, hvor kommunernes bidrag sker ved en særlig takstbetaling. 4

5 Kapitel 3. Udbuddet. Normerede pladser og dækningsgrad Udviklingen i antallet af pladser på de landsdækkende døgninstitutioner i de seneste år, dvs perioden fremgår af Bilag C. Antallet af normerede pladser udviser et stabilt niveau, bortset fra konsekvenserne af omstruktureringen af pladser i forbindelse med afviklingen af Aasianni Inuusuttut Inaat. Der er således 170* normerede pladser i 1997 og 159* normerede pladser i Der er i samme periode en stigende dækningsgrad, med 96 % i 1997, 98 % i 1998 og 110 % i Dette betyder, at antallet af realiserede pladser i perioden er væsentligt forøget fra 164 pladser i 1997 til 174 pladser i Samtidig er der løbende henvendelser til døgninstitutionerne vedrørende børn og unge, som har et akut behandlingsbehov, hvor disse ikke optages på institutionerne, da der er fuld belægning eller overbelægning. De landsdækkende døgninstitutioner Observations- og behandlingshjem Der er i Grønland ét observations- og behandlingshjem, Meeqqat Illuat, som er en døgninstitution for børn i alderen 4-14 år. Der er en normering på 14 pladser, og en opdeling i 2 afdelinger. På baggrund af lang venteliste til institutionen de senere år, er der på anlægsplanen afsat midler til en udbygning i årene , hvor der etableres yderligere 4 pladser. Institutionen tilbyder observation og behandling for børn og unge med svære adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser. Til behandlingsarbejdet på institutionen er der tilknyttet et behandlerteam med bistand fra direktoratets psykologer, pædagogisk psykologisk rådgivning samt faglig bistand fra Dronning Ingrids Hospital, psykiatrisk afdeling. Ventelisten er for øjeblikket på 10 børn, og venteperioden er 1-2 år, i nogle tilfælde op til 2-3 år. I nogle tilfælde bliver børn på ventelisten for gamle til at kunne blive optaget på institutionen. * Opgørelsesmetoden for normerede pladser på børnehjemmet i Uummannaq samt Prs. Margrethe Børnehjemmet i Ammassalik har i perioden ændret sig, i forbindelse med etableringen af handicapsatellit til hver af institutionerne. Dette bevirker, at det ser ud som om antallet af 5

6 normerede pladser er reduceret mere end det faktisk er tilfældet. Børnehjem Uulinermiut beliggende i Nuuk er en døgninstitution for børn og unge i alderen 0-18 år. Der er normeret 12 pladser, og en opdeling i en børneafdeling og en ungdomsafdeling. Institutionens klientel er socialt belastede børn og unge, som via deres ophold oplæres i samarbejde og ansvarlighed. Institutionen har normalt fuld belægning. Der er aktuelt 4 børn/unge på venteliste og 1-2 telefoniske henvendelser om ugen. Gertrud Rask Minde er beliggende i Sisimiut og er en døgninstitution for børn og unge i alderen 0-18 år. Der er en normering på 16 pladser, og institutionen er ikke afdelingsopdelt. Institutionen er en selvejende institution, hvor driften varetages af Direktoratet for Sociale Anliggender. Institutionen er ved at overgå til Grønlands Hjemmestyre. Institutionens klientel er socialt belastede børn og unge, dog optager institutionen flere handicappede børn. Dækningsgraden har i 1999 været ca. 88%. Den lave dækningsgrad er primært forårsaget af, at der kræves relativt flere personaleressourcer til handicappede klienter. Børnehjemmet i Uummannaq er en døgninstitution for børn og unge i alderen 0-18 år. Der er en normering på 17 pladser, hvoraf 6 pladser hører under en handicapsatellit, som er tilknyttet institutionen. Institutionen tilbyder primært ophold for socialt belastede børn og unge, men har desuden pladser til vidtgående handicappede børn og unge. Institutionen har med succes arbejdet målrettet med projekt-ture, primært slædeture. Der er aktuelt 52 (72) børn / unge på overbelægning samt 2 børn / unge på venteliste. Institutionen har i år haft ca. 15 telefoniske henvendelser med forespørgsel om optagelse på institutionen. Prs. Margrethes Børnehjem er beliggende i Tasiilaq og er en døgninstitution for børn og unge i alderen 0-18 år. Der er en normering på 17 pladser fordelt på 2 afdelinger.derudover er der 6 pladser hørende under en handicapsatellit for voksne, som er tilknyttet institutionen. 6

7 Institutionen tilbyder ophold for socialt belastede børn og unge, og klientgrundlaget er næsten udelukkende baseret på brugere fra Ammassalik. Der har i 1999 været en dækningsgrad på mellem 100 % og 156 %. Børnehjem med familieafdeling Røde Kors Børnehjemmet beliggende i Nuuk er en døgninstitution for børn og unge i alderen 0-18 år, som endvidere tilbyder familiebehandling. Der er en normering på ialt 30 pladser til børn og unge samt familier. Institutionen er opdelt i flere afdelinger, en udslusningsafdeling samt en familieafdeling. Institutionen tilbyder ophold til socialt belastede børn og unge samt familiebehandling og socialpædagogisk støtte til familierne. Institutionen har for øjeblikket 2 børn på overbelægning samt 3 unge på venteliste. Inuusuttut Inaat beliggende i Qaqortoq er en døgninstitution for børn og unge i alderen 0-18 år med tilbud til mødre/børn. Der er en normering på 14 pladser til børn og unge, opdelt på en børneafdeling og en ungdomsafdeling, samt en afdeling med 3 pladser til mødre/børn. Institutionen tilbyder ophold og behandling til socialt belastede mødre / børn. Institutionen har desuden dagklienter fra Qaqortoq kommune. Institutionen har for øjeblikket 2 børn / unge på overbelægning, 1 barn / ung på venteliste samt næsten daglige henvendelser med forespørgsel om optagelse på institutionen. Sarliaq beliggende i Ilulissat er en døgninstitution for børn og unge i alderen 0-18 år, som endvidere tilbyder familiebehandling. Der er en normering på ialt 16 pladser til børn og unge, opdelt på en børneafdeling og en ungdomsafdeling samt 3 familiepladser på en familieafdeling. Institutionen har aktuelt fuld belægning samt 2 børn / unge på venteliste til børnehjemmet og 3 familier på venteliste til familieafdelingen. Institutionen har endvidere modtaget 5 henvendelser i år med forespørgsel op optagelse på institutionen. Behandlingsinstitutioner til unge Qasapermiut beliggende i Sisimiut optager hovedsageligt drenge i alderen år. Der er en 7

8 normering på 9 pladser. Institutionen er egentligt et projekt, hvor socialt belastede skolesvage unge, der har behov for at være i et socialpædagogisk miljø, tilbydes oplæring og arbejdstræning i fangst og fiskeri. Institutionen har blandt andet et 42 fods træskib, flere joller, hundespand og en fangsthytte i fjorden. Institutionen har for øjeblikket fuld belægning og 4 unge på venteliste. Angerlarsimaffik AAja@ beliggende i Nuuk er en døgninstitution for piger og drenge i alderen år. Der er en normering på 8 pladser. Der er i tilknytning til institutionen etableret Matuprojektet, hvor der er en normering på 3 pladser samt et pigeprojekt. Institutionen Aja optager unge med en skrøbelig personlighed, som kan skyldes en traditionel psykiatrisk problematik eller svære sociale, familiemæssige og personlige forhold, eksempelvis seksuelle overgreb eller andre former for alvorligt omsorgssvigt. I år 2000 har Matu-projektet samt det nyetablerede pigeprojekt en særskilt bevilling på finansloven. Der er endvidere fastsat en særskilt takstbetaling til disse særlige projekter. Institutionen Aja har fuld belægning og der er 1 ung på overbelægning i Matu-projektet, medens pigeprojektet er under opbygning med foreløbigt 2 optagne piger. Der er 3 unge på venteliste til Matu-projektet og der har været 5 telefoniske henvendelser den seneste tid med forespørgsel om optagelse på Aja/Matu/pigeprojektet. Psykologfunktionen Der har siden 1993 været ansat en klinisk psykolog til døgninstitutionsarbejdet: i perioden var psykologen tilknyttet Aja, og fra 1996 alle døgninstitutioner. Fra januar 2000 er ansat endnu en klinisk psykolog til området. Psykologernes arbejdsopgaver omfatter undervisning og supervision af institutionernes personale samt medvirken i behandlingsarbejdet. Kurser til personalet på døgninstitutionerne Der foregår løbende en efteruddannelse af personalet på døgninstitutionerne samt en (op)kvalificering af det uuddannede personale i form af kurser på arbejdspladsen, 8

9 Socialpædagogisk Skole og andre kurser. Der er endvidere etableret et modulopbygget, flerårigt kursusforløb om AAnalyse og behandling af alvorligt til institutionspersonalet. Der foregår endvidere en løbende erfaringsudveksling mellem institutionerne. Alt i alt tilbydes personalet på døgninstitutionerne for børn og unge flere opkvalificeringstilbud, som samlet set bevirker, at kvalifikationerne til stadighed bliver bedre. Imidlertid er der behov for at afsætte langt flere midler til efteruddannelse, end det er tilfældet på nuværende tidspunkt. Socialpædagogisk Skole har en lovmæssig forpligtelse til at udbyde efteruddannelse til socialpædagoguddannede, men udbuddet er fortsat utilstrækkeligt i forhold til behovet. Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked har døgninstitutionerne som driftsopgave; disse er financieret af kommunerne, hvorfor midlerne skal findes inden for den afsatte ramme. Det er generelt vanskeligt at rekruttere og fastholde uddannede grønlandske pædagoger på døgninstitutionerne, og der er vedvarende problemer med at få besat de normerede pædagogstillinger. De t er blevet påpeget af det pædagoguddannede personale, at der er en sammenhæng mellem lønniveauet, som anses for lavt, og manglen på uddannet arbejdskraft på døgninstitutionerne. Kapitel 4. Behovet. Observation Der har i flere år været en lang venteliste til landets eneste observations- og behandlingshjem, Meeqqat Illuat. Venteperioden kan være op til 2-3 år og i nogle tilfælde bliver barnet på ventelisten for gammelt til at kunne blive optaget på institutionen. Der er behov for at etablere endnu et observations- og behandlingshjem, gerne i en anden del af landet. På baggrund af at mange børn, som anbringes på døgninstitution, forinden har flere mislykkede familiepleje-anbringelser bag sig, må det vurderes eventuelt at der anbringes på en døgninstitution til observation før en anbringelse i familiepleje. Dette vil formodentligt kunne nedbringe antallet af mislykkede familiepleje-anbringelser. Såfremt denne mulighed bruges af kommunerne, vil dette på kort sigt betyde et øget pres på observationspladser. På længere sigt vil det formodentligt betyde færre skift i anbringelser uden for hjemmet, samt et mindsket pres på anbringelse på døgninstitution. Behandling Generelt kommer de børn, der har behov for behandlingsplads, fra en familiemæssig baggrund 9

10 som ikke har fungeret. De er præget af personlighedsmæssige, følelsesmæssige og funktionsmæssige følger af de svigt og overgreb (vold og seksuelle overgreb), de har været udsat for. Mange af børnene og de unge (både piger og drenge) udviser alvorlige vanskeligheder med at finde sig til rette i hverdagen. De udviser selvdestruktiv adfærd i betænkelig farlig grad, dvs såvel konkrete selvmordsforsøg og anden selvdestruktiv adfærd som alkohol og/eller hashmisbrug, skolepjæk, og vægring mod at påtage sig pligter / ansvar generelt. Mange af disse børn har aldrig følt sig sikre på, at der var nogen til at tage sig af dem, de har Agået for lud og koldt vand@ siden de var ganske små. Hertil kommer, at en del børn har overværet voldsomt dramatiske begivenheder af radikal karakter, som f.eks. drab og selvmord blandt deres nærmeste. Derfor er behandlingsopgaven vanskelig. Børnene / De unge lyver og stjæler, bryder aftaler osv. De er omsorgssvigtede, mishandlede og misbrugte og deres forhold til voksne er generelt skadet af mistillid, vagtsomhed og en masse blandede følelser, som de har svært ved at udtrykke relevant. Nogle af børnene er så skadede i deres tilknytningsevne eller følelsesforvaltning, at de ikke kan begå sig imellem andre mennesker. De skaber konstant konflikter eller anden Auheldig@ opmærksomhed omkring sig, eller de forsvinder fysisk (stikker af) eller psykisk (isolerer sig, bliver depressive). Der er stor risiko for, at de udvikler en kriminel løbebane, såfremt de ikke modtager behandling i tide. Disse børn har brug for en målrettet indsats til at rette op på skaderne, så de kan lære at omgås andre mennesker på almindelig måde. De har brug for et ophold på et behandlingshjem, hvor arbejdet retter sig konkret på det, der er barnets særlige behov. En behandlingsinstitution er en institution, hvor dagligdagen er betydelig mere struktureret og speciel end på børnehjem. Børn og unge, som er følelsesmæssigt skadede, har brug for en stram struktur for at finde tryghed. Flere af børnehjemmene har mange behandlingskrævende børn, og børnehjemmene er således ikke længere traditionelle børnehjem, men i realiteten ved at udvikles til behandlingsinstitutioner. Alle børnehjem har brug for at kunne tilbyde behandling, der er målrettet og struktureret. Kommunerne opfatter alle døgninstitutioner for børn og unge, som døgntilbud til børn og unge med særlige pædagogiske behov, og ikke, hvilket tidligere var tilfældet, som steder hvor forældreløse børn placeres. Kommunerne har endvidere behov for specielle tilbud som Matu-projektet og Aja. Ungegruppen Der er for øjeblikket 2 behandlingsinstitutioner for unge-gruppen: Qasapermiut og Aja samt 2 særlige projekter: Matu-projektet og pigeprojektet. 10

11 Behovet for pladser til unge er imidlertid meget stort, hvilket kan ses af situationen på døgninstitutionerne, hvor der de fleste steder er fuld belægning eller overbelægning, samt venteliste og en længere venteperiode, jf. Bilag B. Flere forhold indikerer ligeledes et stort og udækket behov for ungepladser. I januar måned i år måtte en ung dreng anbringes uden for Grønland, da alle muligheder for anbringelse i Grønland var udtømte. Drengen blev visiteret til et projekt målrettet ham. De få, som årligt godkendes til anbringelse uden for Grønland, er børn og unge, som optages på en efterskole. Det er mange år siden, behandlingsbehovet har været så massivt hos en klient, at der ikke har kunnet findes mulighed for anbringelse i Grønland. Endvidere kunne en ungdomskriminalitets-statistik indikere et behov for døgntilbud til denne gruppe. Der er især behov for at etablere projekter til unge-gruppen, således at behandlingsarbejdet kan foregå i en mindre gruppe. Familiebehandling Der er nu etableret ialt 9 pladser med familiebehandling, fordelt på 3 børnehjem i landet. Der er oprettet en mor-barn-afdeling på Inuusuttut Inaat i Qaqortoq, en afdeling med familiebehandling på Røde Kors Børnehjemmet i Nuuk og i 1999 oprettedes en afdeling med familiebehandling på Sarliaq i Ilulissat. Efterspørgslen efter plads på en familieafdeling er stor, og udbuddet imødekommer ikke behovet. Der er m.a.o. behov for at udbygge antallet af familiebehandlingspladser. Under et familiebehandlingsophold afprøves og opøves forældreevnen, hvilket der er et stort behov for i meget ressourcesvage familier. Endvidere har et familiebehandlingsophold en klar fordel ved at behandlingsarbejdet foregår med hele familien og ikke kun barnet, hvor hjemkommunen tager sig af forældrene og den øvrige familie. Der foregår således et integreret arbejde med hele familien. Et familiebehandlingsophold vil endvidere kunne imødekomme behovet for en tidlig indsats, hvilket igen vil kunne forebygge anbringelser uden for hjemmet. Anbringelsestiden Der er ingen undersøgelser om anbringelsestiden for børn og unge anbragt på de landsdækkende 11

12 døgninstitutioner. At foretage en sådan undersøgelse vil kræve, at der afsættes særlige ressourcer til arbejdet. Meldingerne fra døgninstitutionerne indikerer imidlertid, at anbringelsestiden er blevet længere, hvilket tyder på, at der anbringes mere behandlingskrævende børn og unge på institutionerne. For så vidt angår børn anbragt på observations- og behandlingshjemmet, Meeqqat Illuat, visiteres de fleste af børnene, efter endt ophold på institutionen, videre til en anden foranstaltning, typisk døgninstitutionsophold. For børn og unge, som hjemgives, sker det i nogle tilfælde, at hjemgivelsen sker for tidligt, og børnene må atter anbringes på døgninstitution. 12

13 Kapitel 5. Modeller. De landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge. Generelt betyder ændringen i målgruppen på børnehjemmene henimod fortrinsvis behandlingskrævende børn og unge, at børnehjemmene efterhånden ændres til behandlingsinstitutioner. Denne udvikling understøttes af den løbende opkvalificering af personalet ved kurser samt kursus-forløb. Der er på institutionerne for børn og unge opbygget faglige miljøer. Til trods for at der er mangel på pædagoger på institutionerne samt en vis gennemstrømning af arbejdskraft, bevares de faglige miljøer og konstituerer en struktur på institutionerne, hvori behandlingsarbejdet foregår. De senere år er børnehjemmene udbygget ved afdelinger og satellitter, dvs mindre enheder med 3-6 beboere, hvor målgruppen er veldefineret og det pædagogiske arbejde specifikt målrettet målgruppen. Eksempelvis kan nævnes Mini-bo, som er en udslusningsafdeling til Røde Kors Børnehjemmet. Endvidere kan nævnes, at Matu-projektet udspringer af, at en dreng på Aja ikke kunne rummes på institutionen. Der blev så etableret et projekt omkring drengen og der blev forholdsvis hurtigt visiteret 2 drenge mere til projektet. Fremover vil der være behov for stadig flere udslusningsenheder til døgninstitutionerne, således at unge-gruppen forberedes til overgangen til egen tilværelse efter opholdet på døgninstitutionen. Bortset fra Meeqqat Illuat, Qasapermiut og Aja samt de særlige projekter, har børn og unge institutioner i princippet hele aldersgruppen 0-18 årige som målgruppe. Fremover vil dette blive revurderet, således at nogle institutioner eventuelt fortrinsvis er målrettet børnegruppen og andre institutioner fortrinsvist er målrettet ungegruppen. Dette er hensigtsmæssigt, dels for at fremme en målsætning om tidlig indsats for så vidt angår børnegruppen, dels for at kunne imødekomme det mere behandlingsorienterede arbejde på de enkelte institutioner. Projekter En gruppe unge kan karakteriseres som svært anbringelige eller Auanbringelige@, da de ikke kan rummes på de landsdækkende døgninstitutioner. De har en aggressiv, udadrettet adfærd, som skyldes svært omsorgssvigt og i nogle tilfælde en psykisk lidelse. Disse unge har brug for at være i en fast struktur og et forudsigeligt miljø. Èn af de landsdækkende døgninstitutioner, Qasapermiut, er egentligt et fanger- og fiskerprojekt, hvor arbejdet med de unge mænd er målrettet behandling med oplæring af de unge, således at de 13

14 efter døgninstitutionsopholdet vil have erhvervet en række grundlæggende færdigheder som fanger eller fisker. Erfaringerne med Matu-projektet viser, at unge kan profitere af et ophold i et særligt projekt, hvor det pædagogiske arbejde er forankret i en fast struktur og hvor der er forholdsvis få voksne at forholde sig til. En anden mulighed for projekt kan være et skibsprojekt. Dette tilbud rummer flere muligheder i behandlingsarbejdet, blandt andet kan skolegangen blive en integreret del af behandlingsarbejdet, opgaverne ombord giver mulighed for konkret læring, og de fysiske rammer er tydelige og nære. Der er ikke i den grønlandske sociallovgivning beskrevet anbringelse i et skibsprojekt som en hjælpeforanstaltning. Der er imidlertid i lovgivningen mulighed for at etablere et forsøgsprojekt, jf. ' 47 i landstingsforordningen om hjælp til børn og unge. I den danske sociallovgivning er der mulighed for anbringelse i en skibsprojekt enten efter reglerne om døgninstitutioner for børn og unge eller efter reglerne om opholdssteder. Skibsprojekter skal godkendes af Søfartsstyrelsen efter visse retningslinier. Der skelnes mellem skibsprojekter med 4-10 unge ombord, skibsprojekter for indtil 3 unge og skibsprojekter for 1 ung. Udover det offentliges tilsynsforpligtelse fører Søfartsstyrelsen tilsyn med skibsprojekterne. Der er taget et privat initiativ til at etablere et skibsprojekt, og der er sket henvendelse til Direktoratet for Sociale Anliggender om at medvirke i en realisering af dette. I år 2000 vil blive foretaget nærmere drøftelser med henblik på at få udarbejdet nærmere retningslinier for et skibsprojekt som en socialpædagogisk projekt. Centralt visitationsudvalg Visitationen til døgninstitutionerne foregår idag ved, at et visitationsudvalg ved hver døgninstitution tager stilling til optagelse på institutionen. Den enkelte kommune henvender sig den enkelte døgninstitution og eventuelt flere døgninstitutioner med forespørgsel om optagelse. Eventuelt fremsender kommunen papirerne på vedkommende barn / ung, hvorved barnet / den unge kommer Apå venteliste@ til institutionen. Visitationsudvalget tager så stilling til eventuel optagelse på institutionen, idet der tages hensyn til, om vedkommende kan passe sammen med de øvrige klienter. Det kan være hensigtsmæssigt at etablere et centralt visitationsudvalg, således at det i højere grad sikres, at barnet / den unge optages på dén døgninstitution / projekt, som kan tilbyde 14

15 målrettet ophold og behandling til barnet / den unge. Endvidere vil et centralt visitationsudvalg kunne Aregistrere@ et udækket behov for døgnpladser og løbende kunne have det samlede overblik over behovet for døgnpladser. På forstanderkonferencen 1999 var der enighed om, at Direktoratet for Sociale Anliggender og Kanukoka skal drøfte oprettelse af et centralt visitationsudvalg. Arbejdet er imidlertid ikke påbegyndt endnu, på grund af manglende ressourcer. Styrkelse af familieplejen Undersøgelsen ABørn og unge anbragt uden for hjemmet@ fra 1993 påviste, at ca. 1/ 3 af alle børn og unge anbragt uden for hjemmet var anbragt i døgninstitutioner, ca. 1/3 var socialt formidlede anbringelser i familiepleje og ca. 1/3 var privat formidlede anbringelser i familie. Anbringelse af et barn / en ung i familiepleje er således en meget hyppig hjælpeforanstaltning, når der skal gives en døgnforanstaltning til det enkelte barn / den unge. Socialreformkommissionen fremkom med flere anbefalinger vedrørende familiepleje. Det blev anbefalet, at der sker en opkvalificering af den bistand, der tilbydes plejeforældrene ved feks løbende kursusvirksomhed til plejeforældre og tilbud om løbende rådgivning og vejledning fra kommunen, at der sker en revurdering af plejevederlagets størrelse samt at der sker en opstramning af de betingelser, der skal være opfyldt for at kunne få plejetilladelsen. Socialreformkommissionen har endvidere anbefalet, at der åbnes mulighed for at etablere egentlige professionelle plejeforhold som et alternativ til en døgninstitutionsanbringelse eller som en mulighed i forbindelse med udslusning fra en institution. Man kan blandt andet forestille sig den professionelle familiepleje som grundlag for små lokale Amini-boer@ for unge. På kort sigt vil der være en merudgift forbundet med opkvalificering og udvikling af familieplejen. På længere sigt vil en styrkelse af familieplejen kunne mindske behovet for anbringelse i et landsdækkende døgntilbud. Anbringelse i familiepleje er en meget hyppig hjælpeforanstaltning. Desværre får institutionerne mange børn, som har mislykkede familiepleje-anbringelser bag sig. Formodentligt vil en anbringelse på en døgninstitution til observation før en anbringelse i familiepleje, kunne nedbringe antallet af mislykkede familiepleje-anbringelser. Udslusning / efterværn 15

16 For mange unge opleves overgangen fra et ophold på en døgninstitution til en tilværelse uden for institutionen som brat. Den gode udvikling går måske i stå og i nogle tilfælde synes den gode udvikling Aat forsvinde@. For at sikre en fortsat god udvikling efter hjemgivelse, er der behov for at etablere udslusningstilbud / efterværnstilbud. Betegnelsen Aefterværn@ dækker de tilbud og den støtte, som ligger efter anbringelsen, og som gives til et barn eller en ung og familien efter hjemgivelsen. Der er ikke i gældende lovgivning nævnt efterværn som hjælpeforanstaltning, men der er i lovgivningen en bemyndigelse til landsstyret, at en døgninstitution i samarbejde med det sociale udvalg kan udføre andre pædagogiske opgaver, hvor dette kan være efterværnsarbejde. Der kan v_re mange elementer i et efterv_rns-arbejde omkring barnet / den unge. Her skal n_vnes forberedelse af flytning fra institutionen, et efterskoleophold, en bolig i en udslusningsafdeling, eget v_relse / lejlighed med voksenst_tte, personlig r_dgiver, bevarelse af en vis tilknytning til institutionen, samt mulighed for tilbageflytning til institutionen i en kortere periode. Landsstyret har under VM 2000 foreslået at der igangsættes et forberedelsesarbejde om efterværn, samt at efterværn indgår i den kommende reform på børn og unge området. 16

17 Kapitel 6. Økonomien Efter gældende lovgivning er alle hjælpeforanstaltninger til børn og unge 100% kommunalt financieret, bortset fra udgifter til bisidderbistand, som afholdes af Direktoratet for Sociale Anliggender. Der er dog mulighed for, at Landstinget kan yde tilskud til opførelse og drift af institutioner. De landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge For så vidt angår de landsdækkende døgninstitutioner financieres disse ved, at 50% af udgiften reduceres i bloktilskuddet, og 50% financieres af den kommunale takstbetaling, som for øjeblikket er kr. 491 pr. døgn. De landsdækkende døgninstitutioner er, bortset fra Gertrud Rask Minde, offentligt ejede. Gertrud Rask Minde er en selvejende institution, som imidlertid er ved at overgå til det offentlige, efter ønske fra bestyrelsen. Den samlede økonomiske ramme til driften af de landsdækkende døgninstitutioner fastsættes i en aftale mellem Kanukoka og Grønlands Hjemmestyre. Den økonomiske ramme har betydning for antallet af pladser, der kan tilbydes, normeringen af stillinger mv. Landskassen bidrager ikke til driften af de landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge. Der er ikke indgået aftale med kommunerne om financiering af anlægsudgifter i forbindelse med nybygning eller udbygning af døgninstitutioner samt financiering af driften. Særlige projekter for Auanbringelige@ unge drenge og piger I år 2000 financieres de særlige projekter af Landskassen og kommunerne i fællesskab, således at kommunerne betaler en højere takstbetaling på kr. 830 pr. døgn, og Landskassen bidrager med kr. 2,2 mio. ud af den samlede bevilling til de særlige projekter på kr. 5,1 mio. Der skal optages forhandlinger med kommunerne om en permanent ordning. Der er ikke truffet beslutning om etablering af nye projekter, og eventuelle nye bevillinger vil skulle indarbejdes i en samlet prioritering på finansloven. 17

18 Selvejende institutioner Der kan etableres selvejende institutioner og selvejende projekter med egen budgetlægning og dermed egen fastlæggelse af takstbetaling. Der er intet i lovgivningen til hinder for dette. Der bør imidlertid samtidig placeres en kompetence i Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked til godkendelse af selvejende institutioner / selvejende projekter med et godkendt budget. Herved sikres, at en godkendelse kan trækkes tilbage, når forholdene ikke længere er acceptable. Financieringen af driften i de selvejende institutioner kan foregå på flere måder. Driftsopgaven kan varetages af Direktoratet for Sociale Anliggender, lige som det er tilfældet med Gertrud Rask Minde. Takstbetalingen vil tilsvare de øvrige landsdækkende institutioner. Financieringen af driften kan foregå ved, at driftsopgaven varetages af den selvejende institution, hvor landskassen giver et tilskud til driften. Den selvejende institution fastsætter selv en takstbetaling. Financieringen af driften kan foregå, at driftsopgaven varetages af den selvejende institution, hvor takstbetalingen financierer driften. Den selvejende institution fastsætter selv en takstbetaling. 18

19 Kapitel 7. Helhedsløsning Der er et udækket behov for døgnpladser til børn og unge. På baggrund af en lang venteliste i en årrække til observations- og behandlingshjemmet, Meeqqat Illuat, kan konstateres et behov for at etablere endnu et observations- og behandlingshjem til børn. Der er ikke foretaget økonomiske beregninger af etablering og drift af et nyt observations- og behandlingshjem til børn. Med udgangspunkt i driftsbevillingen til Meeqqat Illuat vil et skøn beløbe sig til ca. 4 mio. kr. til driften af en institution med 10 pladser. Anlægsudgiften vil skønsmæssigt beløbe sig til kr mio. På baggrund af overbelægningen på flere institutioner, samt fuld belægning på næsten alle øvrige, kan konstateres et behov for at etablere enten en ny institution eller en udbygning af de landsdækkende døgninstitutioner og projekter med etablering af afdelinger / satellitter / projekter. Et skønnet driftsbudget for en ny institution med 9-12 pladser vil beløbe sig til 3,5-5 mio. kr. Et skønnet driftsbudget for en satellit / særligt projekt med 3-5 pladser vil beløbe sig til 2,5-3 mio. kr. På baggrund af ventelisterne samt henvendelserne til institutionerne kan det skønnes, at der ér et udbygningsbehov. Der kan optælles 40 børn / unge samt 5 familier på venteliste, og der kan konstateres særdeles mange henvendelser til institutionerne om optagelse. Det vil kræve en nærmere analyse at kunne danne sig et skøn over, hvilken form for udbygning der er behov for, dvs. hvilke aldersgrupper og hvilke målgrupper. Da kommunerne kan have rettet henvendelse til flere institutioner om samme barn / ung / familie, vil det faktiske tal for venteliste / henvendelser, være lavere. Imidlertid er tallene i sig selv så store, at udbygningsbehovet er reelt. En vanskelighed ved konkret at skønne et udbygningsbehov er, at behovet for landsdækkende døgntilbud mindskes ved udbygning af lokale døgntilbud. Med andre ord: skal der satses på en udbygning af lokale tilbud og / eller landsdækkende tilbud? På baggrund af, at der især er et udbygningsbehov for unge-gruppen og at det i januar måned d.å. måtte konstateres, at alle muligheder i Grønland var udtømte i forhold til anbringelse af en ung mand, kan det vurderes, at muligheden for projekttilbud bør udbygges. 19

20 På grundlag af de foreliggende oplysninger kan et bud på en helhedsløsning være følgende: 1. Der etableres endnu et observations- og behandlingshjem til børn med en skønnet anlægsudgift på kr mio. og en årlig driftsudgift på min. kr. 4 mio. 2. Der etableres et skibsprojekt til unge med en skønnet årlig driftsudgift på kr. 4-5 mio. 3. Der afsættes midler til en projektpulje til særlige projekter til unge-gruppen, med en skønnet årlig driftsudgift på kr. 5 mio. 4. Der igangsættes en planlægning omkring en styrkelse af familieplejen, herunder afsættes årligt kr til kurser og supervision til 30 plejefamilier. Endvidere udbygges døgntilbuddet med afsættelse af flere midler til kurser / efteruddannelse af personalet samt ansættelse af endnu en klinisk psykolog til området. For så vidt angår financieringen af Ahelhedsløsningen@ skal dette forhandles med kommunerne. Endvidere skal det vurderes af Landstinget, hvorvidt Landskassen skal bidrage til financieringen. 20

21 BILAG A Rundspørge til kommunerne marts 2000 om det aktuelle behov for døgnpladser på institutioner og projekter: Kommunerne er bedt om følgende oplysninger: 5. Hvor mange børn og unge er opført på venteliste pr. 1. marts 2000? 6. Hvilken alder har de børn og unge, som er opført på venteliste? 7. Hvor mange børn og unge skønnes (udover de der er opført på venteliste) aktuelt at have behov for en anbringelse i et døgntilbud (landsdækkende døgninstitution eller særligt projekt)? 8. Hvilken alder har de børn og unge, som skønnes (udover de der er opført på venteliste) aktuelt at have behov for en anbringelse i et døgntilbud? 9. Hvor mange familier / mødre-børn er der pr. 1. marts 2000 opført på venteliste til en familiebehandlingsplads? 10. Hvilken alder har familierne / mødrene-børnene, som er opført på venteliste? Endvidere er kommunerne forespurgt om lokale tiltag for at undgå anbringelse på en døgninstitution. Der er inden for en kort tidsfrist fremkommet oplysninger fra 5 kommuner, såvel store som mindre. Der kan ikke udfra det foreliggende talmateriale drages generelle konklusioner samt opgøres et konkret behov for døgnpladser. Dog indikerer de indkomne oplysninger, at der er et udækket behov for især unge-pladser og familie-pladser. For så vidt angår lokale tiltag for at undgå anbringelse på en døgninstitution, peges på følgende: masser af behandlingsmøder, forældreuddannelseskurser, døgnplejefamilier hvor der gives ekstra støtte, miljøarbejdere, familiecenter, familievejledere, psykologer, en hensigtsmæssig organisering af den kommunale administration samt efteruddannelse til personalet i den kommunale administration. 21

22 BILAG B Rundspørge til de landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge om den aktuelle situation (marts 2000) vedrørende belægning og venteliste/henvendelser: Institution Belægning Venteliste / Henvendelser Bemærkninger Børnehjemmet i Uummannaq 52 ( 72) i overbelægning 2 på venteliste og 15 henvendelser i år for øjeblikket er der næsten udelukkende unge på institutionen Sarliaq 100 % belægning 2 børn/unge på venteliste og 3 til familieafdelingen samt 5 henvendelser i år Qasapermiut 100 % belægning 11 på venteliste institutionen er ved at blive udbygget med en afdeling til 5 pladser (overflytning fra AII) Gertrud Rask Minde (2) 3 i underbelægning institutionen modtager i stigende grad behandlingskrævende børn/unge Uulinermiut 100 % belægning 4 børn i alderen 5-12 år på venteliste samt 1-2 henvendelser om ugen vedr børn og unge i alle aldre 22

23 Aja / Matu og pigeprojektet 2 unge i overbelægning 3 på venteliste til Matu samt 5 henvendelser inden for den seneste tid Røde Kors Børnehjemmet 2 børn i overbelægning venteliste: 3 børn og 3 unge i alderen 3, 6, 13, 19 år samt 1 familie med far, 36 år og 2 drenge 5 og 9 år henvendelser: vedr 8 voksne og 8 børn til fam.afd. Samt 20 børn og unge i alderen 2, 6, 8, 9, 10, 12, 14, 15, 16 og 17 år Meeqqat Illuat 100 % belægning 10 på venteliste Inuusuttut Inaat 2 børn / unge i overbelægning 2 børn i alderen 9-11 år samt 1 familie på venteliste samt næsten daglige henvendelser om børn i alderen 8-16 år Prs. Margrethe Børnehjemmet 5 børn og unge på overbelægning har ikke venteliste. I år har der henvendelser vedr 5 unge i alderen år. der optages så vidt muligt ikke unge dels fordi der satses på tidlig indsats dels fordi der vedvarende en overbelægning med børn og unge under 15 år ialt 142 (192) i overbelægning 40 børn og unge samt 5 familier er på venteliste, samt et meget stort antal et barn / ung / familie kan være på venteliste på flere institutioner, og der kan være 23

24 henvendelser til institutionerne henvendelser om samme barn / ung / familie til flere institutioner 24

25 BILAG C Oversigt over omkostningerne pr. klient mv. på de landsdækkende børn og unge institutioner i perioden Nedenstående oversigter og statistikker er baseret på børnedage-opgørelser. 25

26 Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked Budget og Planlægning Realiseret 1997 Børn & Unge Norme- Dæk- Reali- Norme- Personale- Drift- Omkost- rede nings- serede rede normering omkost- ning pladser grad pladser stillinger pr. klient ninger t/kr pr. klient 1 Inuusuttut Inaat Qaqortoq , ,780 2 Røde Kors Børnehjem , ,764 3 Uulinermiut , ,571 4 Meeqqat Illuat , ,465 5 Gertrud Rasks Minde , ,904 6 Qasapermiut , ,620 7 Sarliaq , ,205 8 Børnehjemmet Uummannaq , ,419 9 Pr. Margrethes Børnehjem , , Aasianni Inuusuttut Inaat , , Aja , ,195 Fælleskonto for Børn/Unge ,098 Gennemsnit for perioden , ,425 1 pris for en hel plads på B&U institution pr. år (365 dage)(i.h.t. takst 1997) 332,150 Realiserede pladser pr. år samlet pris (betalt i takstbetaling) 54,473 26

27 Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked Budget og Planlægning Realiseret 98 Børn & Unge Norme- Dæk- Reali- Norme- Personale - Drift- Omkost- rede nings- serede rede normering omkost- ning pladser grad pladser stillinger pr. klient ninger t/kr pr. klient Inuusuttut Inaat Qaqortoq , ,092 Røde Kors Børnehjem , ,358 Uulinermiut , ,651 Meeqqat Illuat , ,762 Gertrud Rasks Minde , ,127 Qasapermiut , ,504 Sarliaq , ,272 Børnehjemmet Uummannaq , ,047 *) Pr. Margrethes Børnehjem , ,484 *) Aasianni Inuusuttut Inaat , ,136 Aja , ,185 *) incl. handicaps atellit Fælleskonto for Børn/Unge ,346 Gennemsnit for perioden , ,012 27

28 Direktoratet for Sociale Anliggender og Arbejdsmarked Budget og Planlægning Realiseret 1999 Børn & Unge Norme- Dæk- Reali- Norme- Personale - Drift- Omkost- rede nings- serede rede normering omkost- ning pladser grad pladser stillinger pr. klient ninger t/kr pr. klient Inuusuttut Inaat Qaqortoq , ,770 Røde Kors Børnehjem , ,794 Uulinermiut , ,308 Meeqqat Illuat , ,000 Gertrud Rasks Minde , ,491 Qasapermiut , ,333 Sarliaq , ,173 Børnehjemmet Uummannaq , ,901 Pr. Margrethes Børnehjem , ,257 Aja , ,724 Fælleskonto for Børn/Unge ,319 Gennemsnit for perioden , ,113 1 pris for en hel plads på B&U institution pr. år (365 dage)(i.h.t. takst 1999) 365,730 28