Skema til udredning af. Dysfoni

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Skema til udredning af. Dysfoni"

Transkript

1 Skema til udredning af Dysfoni V e j l e d n i n g

2 indholdsfortegnelse Forord 3 Brug af skemaet 5 Om vejledningen 6 vejledning til skema til udredning af dysfoni 7 Faktuelle oplysninger 7 Konklusion på udredningen 7 Logopædisk diagnose 7 Forslag til foranstaltning 7 Anamnese 8 Stemmevanskelighederne opstået i forbindelse med 8 Stemmeforandringer/begrænsninger 8 Aktuelle gener 8 Selvvurdering af stemmeproblemet 9 Stemmekrav på arbejde, stemmekrav fritiden 9 Miljømæssige faktorer 9 Psykiske faktorer 10 Øvrige helbredsoplysninger, ØNH-sygdomme (øre-, næse-, halssygdomme) 10 Øvrige helbredsoplysninger, Generelt 11 Logopædisk undersøgelse 12 Auditiv vurdering 12 Auditiv vurdering, stemme 12 Register 12 Ansatser 12 Afsatser 12 Bemærkninger 12 Auditiv vurdering, Talekarakteristika 12 Prosodi 13 Tonehøjdevariation 13 Taletempo 13 Fraselængde 13 Artikulation 13 Klang 13 Nasalitet 14 Bemærkninger 14

3 Auditiv vurdering, funktionsprøver 14 I Fonation 15 II Adduktion 20 III Afspændingsevne 21 Auditiv vurdering, konklusion 22 Akustiske målinger 22 I Fonationstid og F 0 (grundtone) 23 II Fonetogram 23 III Perturbationsmål 23 IV Andre akustiske målinger 23 Fysisk 23 I Generelt indtryk 24 II Holdning 24 III Respiration 25 IV Indtryk af tonus 26 V Observation/manuel undersøgelse 26 Konklusion, fysisk 26 Fremtoning i forbindelse med kommunikation 26 Motivation/forventninger 26

4 forord Frem til 1980 da taleforsorgen hørte under staten, og der kun var to taleinstitutter i Danmark, fandtes der et fælles undersøgelsesskema til udredning af stemmeproblemer. Efter amternes overtagelse (1980) af de voksenlogopædiske institutioner opstod der forskel i undersøgelsesprocedurer mellem institutionerne. Med strukturreformen 2007 og muligheden for yderligere opsplitning i mindre enheder, er der risiko for at disse forskelle øges. Derfor er det vigtigt, at der findes nationale standarder for hvad en god stemmeundersøgelse skal indeholde for at sikre kvaliteten i det logopædiske arbejde. Stemmefaggruppen i Roskilde påbegyndte udarbejdelsen af et undersøgelsesskema i foråret Undervejs blev det klart, at der var mange andre stemmefaggrupper, der arbejdede på lignende projekter. I januar 2005 hvor CSU, Roskilde, blev forankringssted for stemmeområdet i Danmark opstod ideen om at samle de mange gode kræfter, så vi på landsplan kunne opnå enighed om fælles standarder med hensyn til indhold og registrering i stemmeundersøgelsen. I februar 2006 påbegyndte det daværende ATHS sit projekt med at udarbejde vejledninger for God praksis indenfor de forskellige audiologopædiske fagområder. Dette tiltag harmonerede fint med det arbejde, vi havde påbegyndt. Forankringsstedet indsamlede i foråret 2005 de forskellige stemmeundersøgelsesskemaer, der på det tidspunkt blev brugt i Danmark. Dette skete med henblik på at undersøge ligheder og forskelle i indhold og registreringsmetoder i den logopædiske udredning. Langt de fleste voksen-logopædiske institutioner ønskede at medvirke. På baggrund af dette blev der afholdt en temadag på Københavns Universitet (KU) september 2005, hvor resultaterne blev gennemgået. Opgørelsen af de mange forskellige skemaer viste, at der på landsplan stort set var enighed om, hvad stemmeundersøgelsen skal indeholde, men at der var store forskelle med hensyn til omfang og registreringsmåder. Gruppedrøftelser på temadagen afdækkede endvidere et stort behov for at få afklaret delområderne i stemmeundersøgelsen mere specifikt. Det blev accepteret at forankringsstedet kunne nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle stile mod at udarbejde et fælles nationalt skema, så vi på landsplan lever op til God Praksis i Udredning af Dysfoni. Arbejdsgruppens medlemmer er sammensat af logopæder fra voksenlogopædiske institutioner fra hele landet, der for nylig har beskæftiget sig med undersøgelsesproblematikken, endvidere er audiologopæduddannelsen på KU repræsenteret. 3

5 Arbejdsgruppens medlemmer: Logopæd Gitte Hennelund, Center for Kommunikation og Hjælpemidler, Vejle Logopæd Bente Hollerup, Taleinstituttet, Aarhus Logopæd Jenny Iwarsson, Tale-høre instituttet, Aalborg Logopæd Merete West Risager, Center for Kommunikation, Hillerød Logopæd Stine Løvind Thorsen, Center for Specialundervisning for Voksne, Københavns Kommune Logopæd G.JanTinge, Center for Hjælpemidler og Kommunikation, Aabenra Lektor Niels Reinholt Petersen, Institut for Nordisk Studier og Sprogvidenskab, Københavns Universitet Fra forankringsstedet: Logopæd Solveig Gunvor Pedersen, Center for Specialundervisning, Roskilde Logopæd Anne Bingen-Jakobsen, Center for Specialundervisning, Roskilde Logopæd Inge Ernst Kølle, Foniatrisk- Logopædisk klinik, Sygehus Øst, Region Sjælland Under hele forløbet har forankringsstedets øvrige medlemmer af stemmefaggruppen i Roskilde: Susanne Günther, Gitte Klargaard, Francis Berg samt viceforstander Anja Bau og forstander Eskild Petersen deltaget i udviklingsarbejdet. Arbejdsgruppen har haft flere dagmøder i løbet af , hvor de forskellige dele af skemaet og vejledningen er blevet grundigt gennemarbejdet. Første version af det landsdækkende skema blev præsenteret på en temadag på KU. 17. november Herefter er skemaet afprøvet af 13 logopæder i en pilotundersøgelse. Skemaet er efterfølgende revideret og tilpasset kommentarerne fra pilotundersøgelsen. Denne version er præsenteret på en temadag den 1. juni Økonomisk støtte fra CSU-Roskilde og fra Undervisningsministeriet har gjort arbejdet muligt. 4

6 Brug af skemaet Skemaets layout er udformet således, at det nemt lader sig indpasse i eksisterende elektroniske klientsystemer. Forsiden af skemaet er udarbejdet således at det evt. vil kunne bruges som orientering for den betalende kommune. Vi har prioriteret den naturlige progression i en stemmeundersøgelse. Vi har fravalgt at lade ICF (International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand) domænerne styre progressionen. Men skemaet foreligger også i en udgave hvor ICF domænerne tydeligt fremgår, markeret med forskellig farve. kroppens funktioner og anatomi: lyseblå aktivitet og deltagelse: lyserød omgivelsesfaktorer: lysegrøn personlige faktorer: lysegul Dette kan lette arbejdet med at konkludere inden for de enkelte ICF domæner. Elementernes rækkefølge i udredningsskemaet er som nævnt prioriteret så de giver en naturlig progression i udredningssamtalen, men samtaler forløber forskelligt, og det er naturligvis ikke udredningsskemaet, men samspillet mellem logopæd og elev der skal diktere progressionen. Udredningsskemaet er opbygget således, at forskellige undersøgelsesmetoder har deres egen blok. Dvs. at elevens beskrivelse af problemerne kommer først og hører til under f.eks. stemmeforandringer/begrænsninger og aktuelle gener, og logopædens vurdering af samme område hører til i logopædisk vurdering senere i udredningen. Skemaet er udformet på en måde, der gør det muligt for logopæden at foretage udredningen forholdsvis hurtigt, idet der i mange tilfælde skal vælges et niveau og sættes et kryds, i stedet for at beskrive problemet med prosa. Det gør det muligt for den udredende logopæd at bruge tid på at spørge ind til problemområder i stedet for at skulle notere forhold som ikke er problematiske/væsentlige. Derudover bliver skemaet lettere at overskue for andre end den der har foretaget udredningen. Forskellige logopæder foretrækker forskellige mængder af prosa, og dermed vil nogle føle sig begrænsede af skemaet, men der vil altid være mulighed for at notere yderligere kommentarer i felterne bemærkninger. Generelt anbefales det at der kun sættes et kryds og at krydserne ikke sættes mellem boksene af hensyn til den efterfølgende evaluering. Hvis eleven beskriver f.eks. aktuelle gener som værende til stede i vekslende grad (nogle gange meget, andre gange slet ikke), kan det være nærliggende at sætte flere krydser, men det anbefales, at generne bedømmes samlet. 5

7 Om vejledningen Vejledningen er ikke en lærebog, men forudsætter et grundlæggende kendskab til stemmeudredningens enkelte elementer. Vejledningen uddyber kun de elementer, der kan give anledning til tvivl. Referencer til de enkelte elementer i udredningen og litteraturhenvisning i øvrigt findes i God Praksis Vejledning til Udredning af Dysfoni. Det anbefales at logopæden ved hjælp af vejledningen sætter sig grundigt ind i de enkelte termers definition, da diskussionerne i arbejdsgruppen har vist, at der er behov for afklaring af termernes indhold. Logopæden er fagpersonen, der afgør hvilke dele af udredningen, det er relevant at foretage. Logopæden afgør hvilke elementer, der bør prioriteres ved første kontakt. Logopæden udformer spørgsmålene, så de er tilpasset eleven. Logopæden afgør, om registreringen skal foretages elektronisk, hvis den mulighed foreligger. I forbindelse med God Praksis Vejledning til Udredning af Dysfoni, er der referencer til ICF-termer og angivelse af ICF-kategorier for de forskellige elementer i udredningen. Da denne vejledning til Skema til udredning af dysfoni ikke berører alle elementer i udredningen, henvises der til God Praksis og til den farvelagte udgave af Skema til udredning af dysfoni, hvori alle elementer i stemmeudredningen har fået en farvekode, der angiver, hvilken ICF-kategori elementet tilhører. 6

8 vejledning til skema til udredning af dysfoni Faktuelle oplysninger Der bør foreligge en øre-, næse- og halsundersøgelse før den logopædiske undersøgelse for at udelukke sygdomme i larynx, der kræver medicinsk eller kirurgisk behandling. Halslægeundersøgelsen må højst være 3 måneder gammel. Undersøgelsen beskriver strukturelle forhold og stemmebåndenes funktion, f.eks. insufficiens, noduli, eller anden patologi og beskrivelse af svingningsmønsteret. Registrer også hvilken type undersøgelse, det drejer sig om (spejl, fleksibelt skop, stroboskopi, direkte laryngoskopi m.v.). Henvisningen fra speciallægen gennemgås med eleven, så hun er klar over, hvad halslægen har fundet. Henvisende speciallæge Her noteres navnet på den sidst henvisende speciallæge, som evt. modtager logopædiske notat efter endt undervisning. Socialt Henviser til, om eleven bor alene, og om hun har børn, hvilket siger noget om stemmebelastningen i hjemmet. Tidligere stemmeproblemer Noter hvilke, anledning og varighed. Tidligere logopædisk undervisning Her registreres det, om eleven tidligere har modtaget logopædisk undervisning, hvornår, varighed, indhold, udbytte og årsag til evt. manglende effekt. Bemærkninger Her kan det f.eks. registreres, om eleven har modtaget eller modtager sangundervisning. Konklusion på udredningen Konklusionen på udredningen foretages naturligvis efter endt udredning. Den er imidlertid placeret på forsiden af skemaet, så forsiden kan anvendes separat over for den bevilligende myndighed. Logopædisk diagnose Udfyldes efter udredning. Der er behov for en revidering af det gamle diagnosesystem, men det anbefales at logopæden uddyber (f.eks. ved at skrive hyperfunktionel dysfoni). Forslag til foranstaltning Udfyldes efter udredning. Her noteres det f.eks., om der tilbydes undervisning, vejledning, rådgivning, om der henvises til andre faggrupper, eller om sagen henlægges. 7

9 Anamnese Anamnesen optages i dialog med eleven og foregår i en afslappet atmosfære. Man bør sikre sig mod at blive forstyrret også mod telefonopkald. I løbet af anamneseoptagelsen observeres stemmeadfærd, herunder også den reflektoriske stemmebrug (ikke-kommunikativ stemmebrug f.eks. host, latter m.m.). Såfremt den reflektoriske stemmebrug adskiller sig fra den kommunikative, registreres dette under bemærkninger ved logopædisk undersøgelse, auditiv beskrivelse, stemme. Stemmevanskelighederne opstået i forbindelse med Denne del af anamnesen omhandler stemmeproblemets opståen. Øvrige helbredsoplysninger, der kan være relevante for stemmebrugen, men ikke det aktuelle problems opståen, registreres under Øvrige helbredsoplysninger (side 4 i skemaet). Det er vigtigt at få oplyst, om problemet opstod pludseligt, eller om det har udviklet sig over tid. Anden sygdom Her noteres hvilken sygdom, det drejer sig om. F.eks. kan operationer påvirke respirationsmønsteret og give spændinger og lungebetændelse med kraftig hoste kan belaste slimhinde og stemmebånd. Vanskeligheder i bestemte perioder/situationer Vanskelighederne registreres under bemærkninger. Her tænkes på f.eks. præmenstruelt syndrom (PMS), menopauseforløb og mutationsforløb. Spørg også om problemet forekommer i bestemte perioder af kortere eller længere varighed, f.eks. er bestemte perioder på året eller perioder i løbet af dagen. Hvis vanskelighederne er størst om morgenen kan det f.eks. give mistanke om reflux. Stemmeforandringer/begrænsninger Har andre kommenteret stemmen? Omgivelserne inddrages for at opklare, hvor meget problemet fylder, og hvor bevidst eleven selv er om det. Kan sige noget om motivation. Aktuelle gener Aktuelle gener/subjektive gener/fonasteniske gener. En grundig vurdering og registrering af disse elementer er afgørende for evalueringen efter undervisning. Ved de aktuelle gener er der 5 valgmuligheder (se nedenfor), samt en ved ikke. Ved gradueringen af disse elementer kan det være en hjælp, at logopæden anvender et særligt ark med nedenstående gradueringsskala, så eleven selv udpeger graden af problem. De mange muligheder gør det dels muligt at få et realistisk billede af elevens gener og dels at evaluere på dem. Sig evt. til eleven Du skal forsøge at vurdere graden af dine problemer som de er for tiden på en skala fra 0 til 4, hvor 0 er ingenting og 4 er mest. Dette gælder dog ikke hæshed i dag, hvor der skal siges i dag i stedet for for tiden. 0 = intet 1 = let 2 = moderat 3 = svær 4 = meget svær 8

10 Hæshed generelt, Hæshed i dag Her vurderer eleven, hvor meget støj der er på stemmen henholdsvis i denne periode og i dag. Det kan være hensigtsmæssigt, at diskutere hæshed generelt i sammenhæng med hæshed i dag. Logopæden siger f.eks. Du skal vurdere, hvordan din stemme lyder, ikke hvordan det føles i halsen, når du bruger stemmen. OBS: Det er muligt, at elevens svar afspejler stemmeproblemet og ikke graden af støj på stemmen. Det kan derfor være hensigtsmæssigt at forsøge at afdække netop graden af støj. Det er dog muligt, at eleven ikke kan skelne mellem følelsen og lyden, i så fald noteres dette under bemærkninger. Logopæden må altså være opmærksom på, at der muligvis ikke kan evalueres på disse elementer, da eleven kan ændre opfattelse af begrebet hæshed i løbet af et undervisningsforløb. Derudover er vigtigt, at logopæden kender til problemet, som det optræder i dag, da udredningen foretages på baggrund heraf (herunder den auditive beskrivelse). Ømhed/smerter i/omkring larynx Her vurderer eleven graden af ømhed/smerter. Hvis eleven kan beskrive, om der er tale om en af delene overstreges den anden, således at det er muligt at evaluere, om generne f.eks. ændrer sig fra smerter til ømhed. I den elektroniske udgave må dette noteres under bemærkninger. Bemærkninger Hvis eleven selv har bemærket andre aktuelle gener f.eks. tungespændinger, kan det noteres her. Selvvurdering af stemmeproblemet Man undersøger, hvor stort problemet er for eleven. Stemmeproblem ved psykisk belastning Her menes det, om eleven har bemærket at stemmen bliver påvirket ved psykisk pres. VHI score Hvis Voice Handicap Index (VHI) udfyldes, skal data overføres herfra. Stemmekrav på arbejde, stemmekrav fritiden Periodevis dækker perioder af kortere eller længere varighed. Periodernes længde kan noteres under bemærkninger. Fritid Her menes både i hjemmet og i forbindelse med fritidsaktiviteter. Miljømæssige faktorer Periodevis dækker perioder af kortere eller længere varighed. Periodernes længde kan noteres under bemærkninger. 9

11 Passiv rygning Under bemærkninger kan det noteres, hvis man f.eks. er udsat for passiv rygning i visse situationer. Rygning Hvis ja, skal antal og type registreres. Dårligt indeklima Vær opmærksom på at tørt indeklima kombineret med megen tale kan give tørre slimhinder. Allergener Allergifremkaldende faktorer som f.eks. svampesporer, dampe m.m. Alkohol Spørg f.eks. Hvor mange genstande drikker du om ugen?. Dette spørgsmål anvendes i sundhedsvæsenet. Psykiske faktorer Det er ikke sikkert, man skal spørge til angst, bekymring osv. Man kan indlede ved at sige, at stemmen påvirkes af mange faktorer, herunder de psykiske, så eleven kan overveje, om der har været nogle oplevelser, som kan have sammenhæng med stemmeproblemet. Periodevis dækker perioder af kortere eller længere varighed. Periodernes længde kan noteres under bemærkninger. Er generne kun til stede f.eks. på arbejdet noteres det som periodevis, og det noteres under bemærkninger, at det drejer sig om gener på arbejdet. Temperament Her menes det, hvilken type temperament eleven vurderer sig selv til at have. Man kan f.eks. spørge: Hvordan er dit temperament?. Hvis der er uklarhed, kan man fortsætte med at spørge, om eleven viser vrede/begejstring ved f.eks. at råbe højt eller ved at være tilbageholdende. Temperamentet er af betydning for, hvordan den enkelte kan bruge stemmen. En tilbageholdende person kan have problemer med f.eks. at anvende fuldregisterstemmen eller at øge styrken. Bemærkninger Er der en sammenhæng mellem stemmeproblemet og kulturelle/sociale forhold må det noteres her. Psykiske lidelser (evt. diagnose). Er eleven i behandling, noteres det under øvrige helbredsoplysninger, anden behandling (side 4 i skemaet). Øvrige helbredsoplysninger, ØNH-sygdomme (øre-, næse-, halssygdomme) Hyppige halsinfektioner Med hyppige menes der mere end 3 gange årligt. Tonsillektomi Her noteres det hvornår operationen er foretaget, om der har været eventuelle komplikationer. 10

12 Allergi Under bemærkninger kan det noteres, hvilken type allergi, der er tale om, hvis det er relevant for stemmeproblemet. Desuden noteres det, om der er reaktiv slimhinde, hoste og/eller snue. Slimhindeklager Her registreres det, om eleven har stikken, svien, tørhed eller ubehag i halsen. ØNH-operation (øre-, næse-, halsoperation) Her noteres det for hvad og hvornår. Reflux Hvis diagnosen er stillet, registreres det her. Øvrige helbredsoplysninger, Generelt Astma/brokitis Vær opmærksom på, Astmamedicin kan påvirke slimhinden i struben og dermed stemmefunktionen. Hyppige luftvejsinfektioner Her noteres det, om eleven f.eks. har bronkitis, lungebetændelse mere end 3 gange om året. Andre sygdomme Her tænkes der på sygdomme, der er relevante for stemmeproblemet. F.eks. hormonelle forstyrrelser, stofskifte, diabetes, hjerte/brystkirurgi, spiseforstyrrelser, rygproblemer. Spørg til hvilke og hvornår. Medicin Her noterer man, hvilken medicin der anvendes og for hvad, f.eks. medicin for reflux, blodtryk, hormonpræparater. Vær opmærksom på, at blodtryksmedicin f.eks. kan give hoste, vanddrivende medicin kan udtørre slimhinder. Anden behandling Her registreres det, om eleven modtager nogen former for behandling (f.eks. fysioterapi, kiropraktik, psykologhjælp m.m.). Det noteres hvilken type. Hvis eleven tidligere har modtaget behandling, og dette er relevant for det nuværende problem (evt. fordi det kan være relevant at behandlingen genoptages), noteres dette under bemærkninger. Tandstatus Det kan være relevant for stemmeproblemet at vide noget om tandregulering, protese, tænderskæren og bidfunktion. Hørelse Permanent nedsat hørelse kan give stemmevanskeligheder. 11

13 Logopædisk undersøgelse Auditiv vurdering Denne del af den logopædiske undersøgelse er den auditive beskrivelse af henholdsvis stemmen og talekarakteristika. Det primære mål er at beskrive forhold, der optræder i forbindelse med stemmemæssige problemer. Vil man undersøge eksempelvis dysartriske problemer, henvises der til dysartritests. Det anbefales at følge den optage-proceduren fra God Praksis Vejledning til Udredning af Dysfoni, bilag 6. Auditiv vurdering, stemme I forbindelse med den auditive beskrivelse af stemmen henvises til cd en udarbejdet af Stemmefaggruppen fra Kommunikationsafdelingen ved Center for Specialundervisning i Roskilde i samarbejde med Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab. Referencemateriale til brug ved auditiv beskrivelse af dysfoniske stemmer. Auditiv stemmeanalyse. Projektet er beskrevet i Dansk Audiologopædi, december Register Her registreres det, hvilke(t) registre eleven anvender under hhv. oplæsning og spontantale. Hvis der er forskel på spontantale og oplæsning, registreres dette under bemærkninger. Ansatser Ved almindelig stemmebrug forekommer sprængansatser, standansatser og glideansatser. Er disse upåfaldende, registreres det i skemaet. Hvis ansatserne derimod belaster stemmen, registreres og beskrives det som påfaldende. Ansatser, der belaster stemmen, kan være hyperfunktionelle sprængansatser. Endelig registreres ansatser der kan indikere patologiske forhold. Eksempelvis kan en forsinket ansats være forårsaget af et kompromitteret stemmelæbelukke. Afsatser Med låste afsatser menes der, at adduktionen fastholdes, efter at fonationen er ophørt, (man holder vejret). Bemærkninger Såfremt den reflektoriske stemmefunktion adskiller sig fra den kommunikative, registreres dette. Herunder bemærkes diagnoser eller mistanke om neurologiske lidelser som f.eks. spastisk dysfoni, tremor, der kræver yderligere udredning. Auditiv vurdering, Talekarakteristika Det anbefales, at beskrivelsen af talekarakteristika baseres på spontantale, f.eks. ud fra en billedbeskrivelse, eventuelt suppleret med den oplæsning, der anvendes i den auditive stemmebeskrivelse (anbefaling fra God Praksis Vejledning til Udredning af Dysfoni ). Det anbefales desuden at spontantalen optages. 12

14 Prosodi Når prosodien registreres som monoton, kan det både handle om trykvariation og begrænsede ændringer i tonehøjde. Også dynamikken er en del af prosodien. Er tonehøjden særligt påfaldende, kan det noteres under tonehøjdevariation. Med hensyn til intentionalitet og energi i talen noteres dette under fremtoning. Det danske sprog er et trykprosodisk sprog, som veksler mellem varierende tryk på de betonede vokaler. Dansk har ingen særlig tonehøjdevariation. Det er således hovedsageligt evnen til at veksle mellem disse varierende tryk på betonede vokaler, der vurderes, når prosodien beskrives. Tonehøjdevariation Her registreres det, hvordan grundtonehøjden varieres. Tonehøjdevariation er også en del af prosodien, men den registreres særskilt her, da den er tæt knyttet til selve stemmefunktionen. En påfaldende tonehøjdevariation kan være patologisk betinget. Taletempo Et for hastigt tempo påvirker taletydeligheden og kan forårsage eller være en følge af spændingstilstande, der påvirker stemmefunktionen. Registrering af tempo beror på logopædens skøn. Om taletempoet vurderes til at være hensigtsmæssigt eller ej, kan bero på flere faktorer og er muligvis generationsafhængigt. Et hurtigt taletempo kan være acceptabelt, hvis samspillet mellem tempo, pausering, rytme og artikulation m.m. er hensigtsmæssigt. Fraselængde En frase er den tale der forekommer mellem to inspirationer. Om fraselængden er hensigtsmæssig beskrives i konklusionen i forbindelse med respirationen (logopædisk vurdering, fysisk). En kort fraselængde kan være hensigtsmæssig i forbindelse med lungeinsufficiens eller ved et insufficient glottislukke (eksempelvis ved recurrensparese). Artikulation I praksis vil den auditive vurdering af artikulationen ofte være påvirket af det visuelle indtryk, og en spændt artikulation vil ofte også kunne aflæses af registreringen under Fysisk afsnit III. Artikulationen vurderes ud fra henholdsvis distinkthed og spændthed. Distinkthed Her beskrives graden af artikulatorisk distinkthed (tydelighed og præcision). Er der tale om egentlig dysartri, henvises der til dysartritests. I denne sammenhæng dækker overdistinkt en overdreven tydelig artikulation. Spændthed Her beskrives graden af spændthed i artikulatorerne auditivt. Graden af artikulatorisk spændthed har indflydelse på klangen og kan påvirke stemmens kompressionsgrad. Klang I praksis vil den auditive vurdering af klangen ofte være påvirket af det visuelle indtryk. Klang er betinget af resonansrummenes åbningsgrad og længde. 13

15 Åben/snæver Hvor vidt klangen er åben eller snæver kan afhænge af den orale resonansudnyttelse. Åben klang er udtryk for et stort oralt rum. Snæver klang kan være udtryk for lille oralt rum, og er ikke i sig selv problematisk, men kan være det i forbindelse med både slap og spændt artikulation. Lys/mørk Hvor vidt klangen er lys eller mørk kan afhænge af den pharyngeale resonansudnyttelse, herunder strubens placering. Mørk klang kan være udtryk for at det pharyngeale resonansrum er stort. I sig selv er ingen af formerne problematiske, men kan være det i forbindelse med både slap og spændt artikulation. Nasalitet Hyponasalitet (lukket snøvl) og hypernasalitet (åbent snøvl). Ved blandet snøvl høres både et åbent og et lukket moment. Dette er sjældent forekommende, og ses oftest i forbindelse med ganeanomalier. Blandet snøvl noteres under bemærkninger. Ved åbent snøvl uden kendt årsag/diagnose bør der henvises til neurolog eller til et af landets to læbe-gane centre for yderligere, tværfaglig udredning. Bemærkninger Herunder bemærkes diagnoser eller talekarakteristika, der kræver yderligere udredning. Der kan være tale om afvigende anvendelse af stød, inspiratorisk fonation, tyst stemmebåndslukke, læsp, stammen, løbsk tale, dysartri. Auditiv vurdering, funktionsprøver Til funktionsprøverne findes der en cd med forevisning af funktionsprøverne. Det anbefales at funktionsprøverne optages (anbefaling fra God Praksis Vejledning til Udredning af Dysfoni ). Funktionsprøverne foregår ved, at logopæden instruerer i eller foreviser prøven. Dette giver logopæden mulighed for at vurdere elevens perceptive og musikalske evner, og evt. manglende kendskab til egen stemme. Dette registreres under motivation m.m. sidst i skemaet. Funktionsprøverne skal vise, hvad stemmen kan og ikke kan. De giver information om stemmens optimale funktion og kan set i relation til den aktuelle stemmebrug, fortælle noget om stemmens potentiale. Funktionsprøverne gør det muligt at forstå de fysiologiske mekanismer, der kan være ansvarlige for funktionsforstyrrelsen. Funktionsprøverne kan afdække: Funktionsnedsættelse og funktionstab Muskulær insufficiens Dysfunktioner, mulige fejlfunktioner og forholdet herimellem Kompensationer Manglende udnyttelse af stemmefunktionen Elevens beherskelse af stemmeapparatet Elevens parathed til at ændre stemmen. 14

16 Vi har valgt at fokusere på en vurdering af de fysiologiske funktioner og mulige dysfunktioner. I særlige tilfælde kan det anbefales at udvide funktionsundersøgelsen med en vurdering af yderligere reflektoriske funktioner (f.eks. latter), særlige prøver og eventuelle manipulative tiltag. Ved dysfunktioner forstås elementer i stemmeproduktionen, der ikke fungerer tilfredsstillende eller er helt ude af drift. Dysfunktionerne afsløres, når man i forbindelse med funktionsprøverne ikke kan frembringe en bedre stemmefunktion end den, der aktuelt bruges ved tale og sang. Ved fejlfunktioner forstås uhensigtsmæssig brug eller belastning af stemmen, der med tiden kan føre til en dysfunktion. Fejlfunktionen afsløres, når man i forbindelse med funktionsprøverne umiddelbart kan frembringe en bedre stemmefunktion end den der aktuelt bruges ved tale og sang. Med andre ord, om der er forskel mellem det som stemmen kan, og det som stemmen gør. Funktionsprøver kan føre til forværring af dysfunktionen, når stemmen ikke kan honorere belastningen, f.eks. i tilfælde af en svær primær eller sekundær stemmetræthed eller i visse tilfælde af psykogen dysfoni. I Fonation Udholdt vokal Prøven søger først og fremmest at vurdere stemmekvalitetens stabilitet, stemmestyringen og i hvilket register prøven udføres. Hvis det bemærkes, at fonationstiden er påfaldende kort (under 12 sekunder), gentages prøven med opfordring til at holde tonen længst muligt. Er fonationstiden stadig kort, registreres dette under bemærkninger. Prøven udføres i talestemmeleje i forbindelse med fremsigelse af sætning, var gartneren syg, sætningen påbegyndes men [α. ] i gartneren udholdes længst muligt. Det anbefales, at prøven udføres 3 gange, og at der beregnes en gennemsnitsværdi. OBS: pas på at eleven ikke imiterer logopædens talestemmeleje. Prøven udføres ved fremsigelse af en ytring for at sikre, at prøven udføres i det habituelle talestemmeleje. Vokalen [α. ] er valgt, da denne vokal traditionelt bruges i akustisk analyse. Er fonationstiden under 10 sekunder, bør dette indgå i de diagnostiske overvejelser. S/Z-ratio Her sammenholdes maksimal varighed af ustemt lyd med stemt lyd med henblik på at afdække om stemmelæbelukket er kompromitteret. Hvis varigheden af den ustemte lyd divideret med varigheden af den stemte lyd resulterer i en ratio større end 1,4 betragtes den som værende abnormal (P. 355, Understanding Voice Problems, Colton, R.H. & Casper, J. K, Lippincott Williams & Wilkins, 1996). Prøven er især relevant, hvis der ikke foreligger en grundig beskrivelse af stemmelæbernes tilstand og funktion. 15

17 Tonehøjderegulering Tonehøjderegulering kan ses i relation til begrebet stemmeomfang. Stemmeomfang er imidlertid en størrelse, der kan måles. Ved tonehøjderegulering vurderes det, hvad eleven gør for at nå højden eller bunden i stemmen. Prøven kan vise, om længdespændingen er normal eller kompromitteret. Manglende højdefunktion kan skyldes en akut muskulær træthed, patologiske tilstande, eller manglende træning eller brug. Længdespændingen vurderes ved hjælp af glidetoner. Logopæden må vurdere, om det er relevant at anvende en skala i stedet. Skalaer forbindes med sang og er ikke egnet til umusikalske elever. Endvidere drejer det sig om en musikalsk styring af stemmen, som er en anden kognitiv og motorisk funktion. Hvis logopæden måler det konkrete stemmeomfang, registreres dette under målinger. Glidetone opad Fonationen starter i elevens normale taleleje, og der dannes en langsom glidetone i opadgående retning. Brug vokalen [u]. [u] anbefales, fordi denne vokal har en nemmere tilgang til randregisterfunktionen (jf. klassisk sangpædagogik) pga. stemmens dækmekanisme. Registerskift og stemmens udtyndingsfunktion kan også bedømmes, men registreres under registerfunktion og registerovergang i skemaet. Glidetone nedad Tonesænkningen afprøves i form af en nedadgående glidetone ud fra talestemmens gennemsnitsleje og toneområdet vurderes. Brug vokalen [α. ]. Denne vokal anbefales idet den har en nemmere tilgang til fuldregisterfunktionen pga. dens åbne udækkede karakter. Hovedspørgsmålene, der søges besvaret, er: bliver stemmen dyb nok? ligger stemmen i fuldregistret eller lavere? beholder stemmen sin eutoni? Hvis en stemme ikke kan overstige et omfang på cirka en kvint, uden at der anvendes kraftig stemmeudfoldelse, (spændingen i musculus vocalis kan øge tonehøjden op til ca. en kvint) kan der være tale om en reduktion af længdespændingen og stemmens afspændingsfunktion er dermed kompromitteret. Registerfunktioner Det undersøges, om stemmens forskellige registre kan etableres. Der er tale om at forsøge at vurdere fysiologiske funktioner auditivt. Logopæden må være opmærksom på, at det auditive lydbillede er sammensat af den fysiologiske funktion og resonansudnyttelsen. 16

18 Nyere litteratur introducerer begrebet registrering som en fysiologisk mere korrekt betegnelse (det faktum at plicae vocales i en faldende eller stigende tonerække konstant ændrer form og udseende) og som en mere dynamisk måde at anskue registerbegrebet på. Stemmes fysiologisk definerede registre synes at være et produkt af to muskelfunktioner i larynx, således at register kan defineres ud fra koordinationen mellem de to sæt laryngeale tensorer: M. thyreoarytenoideus og m. vocalis (også kaldet den indre spænder) og m. cricithyreoideus (også kaldet den ydre spænder eller længdespænderen ). Det faktum, at disse to sæt tensorer kan kombineres på utallige måder, har igennem århundreder affødt heftige diskussioner om antallet af registre, og der til stadighed en del forvirring om nomenklaturen. Dette kompliceres yderligere af, at registrene hyppigt ikke optræder i deres rene form. (Foniatriske definitioner, Dansk Laryngologisk Selskab, 1. udgave S ). Logopæden vejleder eleven, indtil funktionen udføres så godt som muligt. Resultatet sammenholdes med det umiddelbare auditive indtryk af talestemmen og indgår i vurderingen af stemmens potentiale. Fuldregister Her gælder det om at frembringe et ægte fuldregister, hvis ikke dette register er til stede i talestemmen. Vurder registrets kvalitet, omfang, kompensatoriske fænomener i form af mere tryk, øget kompression eller styrke. Frembring en relativ kraftig stemme i et dybt leje og afprøv fuldregistrets omfang og modstandskraft under opadgående glidetone. Prøven udføres nemmest på en åben vokal [å] eller [α. ]. Et veletableret fuldregister er grundlaget for en bæredygtig stemme. Mellemregister Kan eleven fonere i mellemregistret - og hvilken kvalitet har det? Mellemregistrets kvalitet kan være svær at vurdere. Mellemregistret har en specifik kvalitet og ligner et tyndere fuldregister, men det forudsætter, at både fuldregistret og randregistret er til stede. Et ægte mellemregister tillader et crescendo over i fuldregistret og et decrescendo over i randregistret. Udfør glidetoner op og ned over hele stemmeomfanget. Vurder om registerovergangene udlignes eller ej (knæk). For sangere er brugen af dette register særdeles vigtigt. Til tider kan glidetoner udføres uden problemer, men det at synge intervaller kan være problematisk. En endnu større belastning er selve den sanglige udfoldelse med artikulatoriske bevægelser. OBS: Til tider minder en reduceret fuldregisterkvalitet meget om mellemregistret. Ved tydelige registerbrud er der intet mellemregister. 17

19 Randregister/falset Randregisterfunktionen er relateret til længdespændingen og tynde, spændte stemmelæber. Randregistret kan produceres over det meste af stemmeomfanget. Mandens randregister kaldes ofte falset. Det har ikke den samme tæthed og bæredygtige overtoner som kvindens randregister. Randregistret findes lettest ved at lade eleven producere høje, svage toner på [u] eller tale i et meget højt leje. Herefter dannes der en glidetone nedad i randregistret. Kvaliteten bedømmes. Det vurderes, om randregisterproblemer skyldes overkomprimeret stemmebrug med indskrænket stemmedynamik, slimhinde-faktorer eller neurologiske forhold, der forhindrer stemmelæberne i deres udtyndingsfunktion og længespænding. Registerovergang Registerovergangene udføres med knæk og uden knæk. Dette sker for at vurdere om eleven kan etablere og har kontrol over de forskellige registre og vurderes ved hjælp af glidetoner i op- og nedadgående retning. For sangere kan det være relevant at udføre musikalske intervaller, og evt. synge i forskellige tonehøjder. Med knæk: Frembring en glidetone på [α. ]fra randregistret nedad og udskyd registerovergangen ved at holde stemmen i randregistret. Fremprovoker en brat overgang (registerbrud) når stemmen kommer lang nok ned. Frembring en glidetone på [α. ]fra fuldregistret opad og udskyd registerovergangen ved at holde stemmen i fuldregistret. Fremprovoker en brat registerovergang når stemmen kommer højt nok op. Uden knæk: Frembring en glidetone på [u α. ] fra randregistret nedad og forsøg at undgå hørbar overgang til fuldregistret. Frembring en glidetone på [α. u] fra fuldregistret opad og forsøg at undgå hørbar overgang til randregistret. En hørlig overgang mellem fuldregistret og randregistret er i princippet ikke patologisk, men det kan for både tale- og sangstemmen være til stor gene, især når den optræder som et uvilkårligt og uventet brud. Et tydeligt brud viser imidlertid, at der kan etableres et fuldregister og randregister. Til tider er det en fordel, at der i behandlingen eller undersøgelsen af stemmepatologiske tilfælde fremprovokeres et registerbrud, således at man med sikkerhed kan vurdere fuldregistrets kvalitet. 18

20 Styrkeregulering Det undersøges, om stemmes styrke kan varieres, og om kompressionsgraden ændres uhensigtsmæssigt i forbindelse hermed. Såfremt der høres kompensationer, registreres dette under hyperfunktionel (hyperf.) eller hypofunktionel (hypof.). Trænede stemmebrugere vil kunne udføre crescendo decrescendo i en prøve, men det vil ofte være hensigtsmæssigt at udføre crescendo og decrescendo hver for sig. I mange tilfælde af både funktionelle og organiske stemmevanskeligheder er stemmens tæthed/kvalitet afhængig af øget styrke. Reduceret styrke i forbindelse med dynamiske ændringer kan give anledning til afoniske momenter. Fra svagt til kraftigt Ved denne prøve vurderer man elevens evne til gradvist at øge stemmestyrken. 1) Tæl til 5 på samme tonehøjde med svag start og jævnt tiltagende styrke. 2) Lad eleven vælge en tonehøjde der ligger behageligt (evt. var gaaaaaaaaaa (som i var gartneren syg). Sig vokalen med svag start og langsomt tiltagende styrke. Vurderes bedst på vokalen [α. ], [a] eller [æ]. OBS: Når man vil vurdere stemmens evne til at øge styrken ved hjælp af øget stemmelæbeamplitude, bør man sørge for at tonehøjden ikke stiger under styrkeprøven. I tilfælde af at eleven sætter den svage tone an i randregister, vil registerovergangen ofte høres som et større eller mindre brud i kompressionen. Dette er fysiologisk normalt for den utrænede stemme. En stigende tone kan her betragtes som et styringsproblem af antagonistiske forhold, kompensation for manglende energi i taleregistret eller en utrænet stemme. Bemærk at de dynamiske forskelle i styrke er større i et leje, der ligger lidt over det gennemsnitlige taleleje. Det vigtige er, om stemmen er begrænset i sin styrkeudfoldelse. Sættes der an i randregister, og finder overgang til fuldregister ikke sted, begrænses muligheden for at øge styrken. Fra kraftig til svag Ved denne prøve vurderer man elevens evne til gradvist at mindske stemmestyrken. Der vurderes, om der er hørlige overgange, og om stemmen sætter ud. Stemmen sættes kraftigt an i forte og på samme tone tyndes stemmen helt ud i pianolejet. Nemmest som udtoning af kirkeklokken: - BOMMMMMmmmmmmmmmmmmmmmmmm - Tæl fra 5 til 1 og formindsk stemmestyrken gradvist 19

21 En faldende tone ved decrescendo er tegn på generel sænkning af spændingsniveauet eller styringsproblemer af antagonistiske forhold. Pianolejets kvalitet kan indgå i de diagnostiske overvejelser og kan sættes i relation til eventuelle slimhindeforandringer. Råbefunktion Det afprøves, om stemmestyrken kan øges meget og pludseligt (udbrud). Det vurderes, om stemmen lider overlast ved råb, og om der i det hele taget kan produceres en maksimal stemmestyrke. Anvender eleven belting som teknik, registreres dette under bemærkninger. Logopæden instruerer eleven i at råbe hæj eller hej, men foreviser ikke. Bliver det ikke kraftigt nok, opfordres eleven til at råbe højere. Giv eventuelt eleven et forestillingsbillede. OBS: Det kan for nogen være uvant eller ubehagelig at råbe. Den manglende råbefunktion kan derfor ikke altid ses som udtryk for funktionsnedsættelse. II Adduktion Ansats er stemmens igangsætning. Ansatser kan have forskellige kvaliteter. Disse beskrives og analyseres med differentialdiagnostikken for øje. Fonatorisk adduktion prøves i form af korte lukke ansatser (evt. sprængansatser). Den afonatoriske adduktion sammenlignes med den fonatoriske adduktion. Glottisslag/lukkeansats Det afprøves, om stemmelæberne kan adducere. Herved giver stemmelæberne små lette klikkende lyde. Tydelige glottisslag udløser en resonans i ansatsrøret, hvis åbningsgrad bedømmes. Vurder om eleven kan frembringe glottisslag ubesværet og uden hyperfunktion, vurdér præcision. Instruktion vælg blandt nedenstående forslag: 1) Frembring med åben mund lette korte klikkende smæld med stemmelæberne (imitation af en dryppende vandhane). 2) Bed eleven sige Arne, [α. ] isoleres. Herefter hviskes [α. ]. Eleven skal lytte efter ansatsen og herefter isolere denne. OBS: Kompensatorisk hyperfunktion. Prøven bør udføres uden hviskestøj. Kraftige smæld forudsætter en god adduktion. Glottisslag mangler f.eks. ved larynxpareser. Ved manglende glottisslag afprøves forskellige reflektoriske funktioner, hvorved glottis normalt lukker (f.eks. host, tungt løft). Komprimeret hvisk Denne prøve siger noget om den muskulære modstand i glottis og vurderer således adduktionsfunktionen i den membranøse del af glottis og i det posteriore område, 20

22 især når hviskestøjen afbrydes af en total adduktion. En komprimeret hviskestemme har en højfrekvent støjkomponent i modsætning til den hypofunktionelle hviskestemme, som har diffus støj. Bed eleven sige Arne, [α. ] isoleres. Herefter hviskes [α. ] og forlænges. Afbryd hviskestøjen brat ved et totalt lukke. Hold lukket (hold vejret) og frembring hviskestøj på ny [α. : -α. : - α. : -]. OBS: Kompensatorisk hyperfunktion. Bemærk, om kompressionstrykket forbliver konstant eller falder hurtigt. Bemærk, om der er tendens til ægte fonation. Hostefunktion Host er en reflektorisk stemmefunktion. Prøven anvendes diagnostiserende især i forbindelse med funktionelle afonier/dysfonier. Staccato ansats Det undersøges, om der kan frembringes flere på hinanden følgende sprængansatser. Sammenlign ansatserne i konversationsstemmen med den isolerede funktionsprøve. Bemærk forskellen i kvalitet og energiforbrug. Hvis der er forskelle, registreres dette under bemærkninger. Dan korte, præcise glottisslag efterfulgt af korte vokalansatser [α. - α. - α. - α. - α. ]. Fonation afprøves fortrinsvis i fuldregister. OBS: Kompensatorisk hyperfunktion. Hvis glottisslaget er afhængigt af muskulære funktioner, så er ansatsen afhængig af både den muskulære lukkefunktion samt slimhindernes tilstand. Til tider er der pæne, upåfaldende glottisslag, men affrikerede ansatser (ved f.eks.: kronisk laryngitis). Andre gange hører man pæne, upåfaldende ansatser og upræcise eller manglende glottisslag (f.eks. visse muskulære insufficienser). III Afspændingsevne Her vurderes afsats og abduktion. Beskriv kvaliteten i afsatsen. Er den f. eks., knirkende, hård eller luftfyldt registreres det under bemærkninger. Vurder, om stemmen kan blive dyb nok, eller om den har mistet sin fysiologiske afspænding og forbliver hængende i et relativt højt toneleje. God afspændingsevne danner udgangspunkt for, at stemmen generelt kan anvendes eutont. Den gode afspændingsevne bør derfor sikres, så stemmen kan glide ned i bunden af fuldregistret, bevare en euton kompression og afsats. Ved en reduceret afspændingsevne kan stemmen ikke slippe længdespændingen og blive dyb nok, afsatsen kan være knirkende og være luftfyldt og støjende. Årsagerne kan være mangfoldige. 21

23 Afsats Ved afsats forstår man slutfasen i stemmegivningen. En stemmeafsats kan have forskellige kvaliteter, som beskrives ud fra vokalprøver. Normalt falder vokalafsats sammen med glottisåbning og inspiration. Bed eleven sige en relativ lang vokal efterfulgt af et kort ophold. Vurder kvaliteten i afsatsen af gentagne åbne vokaler [a]. OBS: Glottisåbningen kan være insufficient, hvilket ofte høres som en inspiratorisk stridor (jf. staccatoansatser). Dette kan være relateret til en forceret, ikke-reflektorisk indånding. Kvaliteten i afsatsen siger noget om, hvilken spændingsgrad der er til stede når fonationen afsluttes. Man vurderer, om der gives slip på brugsspændingen, om den fastholdes, eller om den øges. Glidetone på V/Z Prøven undersøger stemmens afspændingsevne. Logopæden foreviser en glidetone på enten [v] eller [z] (stemt s) fra elevens talestemmeleje og ned til den dybeste frie tone. Auditiv vurdering, konklusion Her konkluderes det, hvor vidt der er tale om fejlfunktioner (hvad stemmebrugeren gør forkert) og/eller dysfunktioner (hvad stemmen ikke længere kan). Akustiske målinger For de logopæder der har mulighed for det, vil det være hensigtsmæssigt at supplere udredningen af klienten med relevante akustiske analyser af stemmen (se forslag nedenfor). Disse analyser kan anvendt kvalificeret give et væsentligt bidrag til den samlede beskrivelse af et stemmeproblem. Men det må understreges, at de akustiske analyser på nuværende tidspunkt kun kan supplere ikke erstatte de øvrige beskrivelses- og undersøgelsesmetoder. Det må også understreges, at akustisk analyse af stemmen forudsætter en lydoptagelse af høj kvalitet og ikke ubetydelig akustisk viden. Der findes flere kommercielt tilgængelige programmer til akustisk analyse af stemmen, f.eks. MDVP og Dr. Speech, og et enkelt gratisprogram, Praat (som kan hentes på www. praat.org). De forskellige programmer bruger forskellige algoritmer i deres analyse, og deres resultater er derfor ikke indbyrdes sammenlignelige. Og derfor skal det angives i skemaet hvilket program der er brugt. I alle analyseprogrammer er det muligt at gemme resultaterne i elektronisk form og/eller få dem skrevet ud som grafik eller tal. 22

24 I Fonationstid og F 0 (grundtone) Maksimal fonationstid Det måles hvor længe eleven maximalt kan fonere i fuldregistret (talestemmeleje) ved udholdt vokal. Måles f.eks. ved hjælp af stopur. Målingen angives i sekunder Gennemsnitlig F 0 Måles på spontantale eller oplæsning ved hjælp af et akustisk analyseprogram. II Fonetogram Fonetogrammet kan vise stemmens tone- og styrkeomfang og dermed et godt evalueringsredskab. Fonetogrammet kan udføres ved hjælp af særligt analyseudstyr eller mere primitivt ved hjælp af lydtryksmåler og klaver. Det er vigtigt at holde samme mikrofonafstand ved alle kombinationer af tonehøjde og styrke. Det registreres i skemaet, om der er fremstillet fonetogram, og fonetogrammet vedlægges udredningen. III Perturbationsmål Er mål som kan afsløre en uregelmæssig stemmelæbefunktion og turbulent støj i glottis (luftfyldthed). Disse mål er baseret på udholdt vokal af en varighed på ca. 3 sekunder. Ved sammenligning af mål (feks. før og efter logopædisk intervention) er det vigtigt, at der bruges samme vokal; den almindeligt brugte vokal er [a] som i ordet larme. Jitter, Shimmer. Glottal støj Jitter og shimmer er mål for graden af afvigelse fra glottissvingning til glottissvingning med hensyn til F 0 (jitter) og svingningsform og/eller amplitude (shimmer). Målene for jitter og shimmer øges med graden af dysfoni. Der findes flere forskellige for jitter- og shimmer. De mest almindeligt anvendte er RAP (jitter) og APQ (shimmer dette målt kaldes også APQ5). I skemaet angives sammen med måleværdien hvilket mål, der er brugt. Ligesom for jitter og shimmer er der forskellige mål for glottal støj (feks. NHR, HNR, VTI, NNE). Derfor er det også ved disse mål vigtigt at anføre hvilket mål, der er brugt, sammen med måleværdien. IV Andre akustiske målinger Her kan f.eks. stemmeomfanget målt på instrument registreres. Fysisk Der har i Danmark hidtil været stor variation i vægtningen af de fysiske forhold i den logopædiske undersøgelse. Nyere litteratur og forskning peger imidlertid på vigtigheden af at medtage disse i den diagnostiske udredning af en stemmelidelse og i den logopædiske undervisning, da gode fysiske forhold er grundlaget for hensigtsmæssig stemmebrug. I skemaet registreres kropslige forhold, som kan påvirke stemmedannelsen. Der er altså tale om en screening, hvor logopæden vurderer, om disse faktorer har indflydelse på stemmedannelsen i en sådan grad, at der bør henvises til yderligere udredning og eventuelt behandling hos fysioterapeut eller anden relevant fagperson. Terminologien forventes bekendt, alternativt henvises til relevant faglitteratur. 23

25 Det forventes, at logopæden som en forudsætning for sit virke, har indblik i og behersker hensigtsmæssig kropsbrug og anvender disse færdigheder i undervisningen og derfor vil være i stand til at udføre en grov screening. Logopæden bør overveje, om det er hensigtsmæssigt at videooptage eleven med henblik på senere analyse. De fysiske forhold vurderes visuelt og tager udgangspunkt i elevens habituelle siddeog ståstilling og evt. under gang. De fysiske forhold skal vurderes i relation til elevens alder og eventuelle lidelser. I Generelt indtryk Logopædens umiddelbare indtryk af elevens kropsbrug. Det vurderes, når logopæden møder eleven og ser vedkommende bevæge sig. Gestikulation og mimik inddrages i vurderingen. Logopæden forsøger at tage højde for, om eleven eksempelvis er anspændt eller nervøs, hvilket kan gøre det nødvendigt at vente med at vurdere dette forhold, til eleven er set flere gange. Holdningsmæssige forhold registreres nedenfor. II Holdning I denne del af vejledningen findes kun beskrivelser af de elementer, vi mener, kan give anledning til misforståelser. Rygkurver Det bemærkes, om rygkurverne er påfaldende, således at de kan have negativ indflydelse på stemmedannelsen (fonation og respiration). Påfaldende rygkurver kan give anledning til henvisning til anden relevant fagperson. Iagttages stående. Bækkenhældning Bækkenhældning skal ses i sammenhæng med rygkurver. Uhensigtsmæssig bækkenhældning kan påvirke respirationen uhensigtsmæssigt. Iagttages stående. Bækkenhældning fremad ses i sammenhæng med eksempelvis hyperlændelordose (overdreven svajryg) og har indflydelse på eksempelvis abdominalmuskulaturens tonus og funktion. Bækkenhældning bagud ses i sammenhæng med hypolændelordose ( flad lænd og bagdel ) og har indflydelse på eksempelvis abdominalmuskulaturens tonus og funktion. Vægtbæring/balance Det undersøges, om balancen er forskudt. Hvis balancen er skudt tilbage bæres vægten i høj grad på hælene. Er balancen forskudt fremad, bæres vægten i høj grad på forfod. Er balancen skudt til siden, bæres vægten i høj grad på det ene ben. 24

26 Iagttages stående. Eventuelle problemer i siddende stilling noteres under bemærkninger. Uhensigtsmæssig vægtbæring kan påvirke respirationen uhensigtsmæssigt og forstyrrer kropsstøtten (kropsbrugens fleksibilitet, stabilitet, grounding) og dermed den eutone stemmebrug. Bemærkninger Her kan noteres andre forhold, der har med kropsholdning at gøre, eksempelvis asymmetri, skævhed, skoliose. Har eventuel overvægt indflydelse på respirationen, kan det noteres her. III Respiration Undersøgelsen skal give et overblik over den samlede respiratoriske (in- og eksspiratoriske) funktion under de forskellige taleopgaver, der fremgår af skemaet. Logopæden vurderer, om det er relevant at undersøge alle taleopgaver. Placering ved tale Respirationens placering under tale registreres. Er der bemærkninger til hvilerespirationen må det noteres under bemærkninger. Inspiration Inspirationens kvalitet vurderes i forhold til den i skemaet nævnte stemmebrugstype. Det er hensigtsmæssigt, at inspirationen foregår eutont. Forskellige stemmebrugsudfoldelser kræver forskellig grad af muskelspænding, dermed er en euton inspiration ved kraftig tale ofte hurtigere og kræver mere muskelspænding end ved samtale. Det vurderes altså, om inspirationen er passende i forhold til stemmebrugen. Eksspiration Støtte Her defineres støtte som adækvat subglottalt tryk under fonation. Forskellige stemmebrugsudfoldelser kræver forskellige størrelser subglottalt tryk. Det subglottale tryk produceres af det respiratoriske systems muskler og er afhængig af kropsholdning. Forskellige typer stemmebrugsudfoldelser kræver altså forskellige grader muskelaktivitet; forskellige grader og typer af støtte. Denne del af udredningen, kan foregå som manuel undersøgelse og kreativ lytning. Fejlspændinger Fejlspændinger vil være relateret til respirationens placering og kvalitet. De vurderes visuelt og manuelt. Bemærkninger Er der uhensigtsmæssig koordination mellem fonation og respiration, stridor og forhold omkring hvilerespiration, som bør bemærkes, noteres det her. 25

Faktuelle oplysninger

Faktuelle oplysninger Skema til udredning af dysfoni Udarbejdet af arbejdsgruppe nedsat af ATHS forankringssted for stemmefagområdet 3. udgave, juni 2007 Faktuelle oplysninger Navn Cpr.nr. Tlf. med farvekoder Adresse Betalingskommune

Læs mere

LPU Logopædisk Parkinson Udredning Registreringsark side 1 af 5

LPU Logopædisk Parkinson Udredning Registreringsark side 1 af 5 LPU Logopædisk Parkinson Udredning Registreringsark side 1 af 5 Indledende samtale - anamnese Dato:... Undersøger:... Sted:... Tilstede:... PERSONLIGE DATA Cpr.nr.:... Navn:... Adresse:... Postnr./By:...

Læs mere

Stemmeproblemer. Hvad er det - og hvad kan man gøre? Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning

Stemmeproblemer. Hvad er det - og hvad kan man gøre? Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning Stemmeproblemer Hvad er det - og hvad kan man gøre? Institut for Kommunikation og Handicap Tale, høre og specialrådgivning Stemmeafdelingen I stemmeafdelingen på Institut for Kommunikation og Handicap

Læs mere

M Ø D E R E F E R A T

M Ø D E R E F E R A T Region Syddanmark Center for Kommunikation og Hjælpemidler J. nr.: Dokument: M Ø D E R E F E R A T DATO: Torsdag den 5.11.2009 EMNE: Stemmenetværksmøde i uge 45 STED: CKHM lokale 2 DELTAGERE: Stemmenetværk

Læs mere

I N D S T I L L I N G S S K E M A

I N D S T I L L I N G S S K E M A I N D S T I L L I N G S S K E M A ANGIV NAVN PÅ DEN DRIFTSHERRE, DER INDSTILLER TILBUDDET (I BOKSEN NEDENFOR): Aalborg Kommune, Skoleforvaltningen Navn på tilbud: Evt. navn på afdeling/ydelse: Lovgrundlag:

Læs mere

Vejledning i udredning af dysfoni (stemmelidelser)

Vejledning i udredning af dysfoni (stemmelidelser) Vejledning i udredning af dysfoni (stemmelidelser) Resume Vejledningen indeholder anbefalinger til hvad der er god praksis i audiologopædisk udredning af dysfoni hos voksne. Anbefalingerne er evidensbaserede

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

SANGTEKNIK FOR SANGERE. Prolog

SANGTEKNIK FOR SANGERE. Prolog SANGTEKNIK FOR SANGERE Prolog Vores stemme er et produkt af vores anatomi og vores stemmebrug livet igennem. Stemmen afspejler, hvem vi er, og hvordan vi har det og hvad vi vil. Vi er skabt med en anatomi,

Læs mere

Tur til Taleinstituttet 18. maj 2015.

Tur til Taleinstituttet 18. maj 2015. Tur til Taleinstituttet 18. maj 2015. 18. Maj var vi omk. 40, som besøgte Taleinstituttet på Borgmester Jørgensens vej i Aalborg. Det var et interessant og givtigt møde. Vi blev budt velkommen af stedets

Læs mere

Børn med hæse stemmer

Børn med hæse stemmer Børn med hæse stemmer Almindelige stemmeproblemer Det første tegn på en dårlig stemme er som oftest hæshed. Derfor er det vigtigt at lægge mærke til, hvordan stemmen lyder, og om den fungerer godt. Her

Læs mere

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning

Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder. Indsatsområde: Udvikling/træning Sundhed & Omsorg Katalog over indsatsområder Indsatsområde: Udvikling/træning 1.2.1 At kommunikere Indsats med henblik på at afhjælpe og begrænse de handicappende virkninger af funktionsnedsættelser, der

Læs mere

Introduktion til Vejrtræknings Rytmisk Fonation / VRF kurser

Introduktion til Vejrtræknings Rytmisk Fonation / VRF kurser VRF Workshop 17.9.2015 Vingsted Introduktion til Vejrtræknings Rytmisk Fonation / VRF kurser Den tredelte fonationsmodel Konkrete øvelser Teori - praksis sammenhængen - afslutning Spørgsmål Lektor ved

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE

GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE GENOPTRÆNING EFTER SPINALSTENOSE Hellerup Tlf: 39 77 70 70 Lyngby Tlf: 45 93 39 33 Odense Tlf: 65 48 70 70 www.cfrhospitaler.dk 1 Ved en operation for spinalstenose, fjerner man det knoglevæv, der trykker

Læs mere

Model for fysioterapeutens arbejdsjournal

Model for fysioterapeutens arbejdsjournal J. nr. 6.2.6 FIA_30-09-09 los/ebo Model for fysioterapeutens arbejdsjournal Fysioterapeutuddannelsen i Århus Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Gældende fra september 2009 1 Model for

Læs mere

Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse.

Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse. Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen er en delundersøgelse af hele den fysioterapeutiske undersøgelse. Anamnese Funktionsundersøgelse Delundersøgelse Johansen og Anja David Greve Muskelundersøgelsen

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER NAKKEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 MUSKELBALANCE OMKRING NAKKEN Det fleste steder i vores krop er knoglerne stablet

Læs mere

Stemmepr blemer. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning

Stemmepr blemer. Institut for Kommunikation og Handicap. Tale, høre og specialrådgivning Stemmepr blemer o o o Institut for Kommunikation og Handicap Tale, høre og specialrådgivning Stemme afdelingen Stemmeafdelingen Institut for Kommunikation og Handicap er en kompetenceinstitution under

Læs mere

Ydelseskatalog 20. Odense Kommune. Taleafdelingen

Ydelseskatalog 20. Odense Kommune. Taleafdelingen Ydelseskatalog 20 Odense Kommune Taleafdelingen TALEAFDELINGEN Ydelser pr. 1.1.2016 INDHOLD Basisydelse - Abonnement T 1 Logopædisk udredning efter erhvervet hjerneskade... 4 T 2 Eneundervisning af voksne

Læs mere

Taleafdelingen. Ydelseskatalog 2009. Stemme- og talevanskeligheder. Til de fynske kommuner

Taleafdelingen. Ydelseskatalog 2009. Stemme- og talevanskeligheder. Til de fynske kommuner Taleafdelingen Ydelseskatalog 2009 Stemme- og talevanskeligheder Til de fynske kommuner Logopædisk udredning af stemme-/talevanskeligheder Borgere med stemme- og/eller talevanskeligheder, der er organisk

Læs mere

Aftenens program. Min baggrund/erfaring. Historie. Logopædisk tiltag. Udredning 10-06-2011

Aftenens program. Min baggrund/erfaring. Historie. Logopædisk tiltag. Udredning 10-06-2011 Aftenens program Manuel behandling i den logopædiske behandling af stemmelidelser Introduktion til forskellige behandlingsprogrammer Cases fra praksis Oplæg i FUA Odense 24.5.2011 v/solveig Gunvor Pedersen

Læs mere

Høringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden

Høringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden Høringssvar vedr.- Fælles sprog III standarden Som led i at indsamle høringssvar anvendes dette høringsskema. Skemaet bedes udfyldt elektronisk. Målet er at sikre en ensartet indsamling samt at sikre at

Læs mere

Slip af med hovedpinen

Slip af med hovedpinen Slip af med hovedpinen Stort set alle danskere oplever at have hovedpine en gang imellem. Men der er faktisk noget, du selv kan gøre for at slippe af med den. Blandt andet kan for mange hovedpinepiller

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram - bækkenbund. Blære- og bækkenbunds træning

Patientvejledning. Træningsprogram - bækkenbund. Blære- og bækkenbunds træning Patientvejledning Træningsprogram - bækkenbund Blære- og bækkenbunds træning Bækkenbunden er den muskelgruppe der lukker bækkenet nedadtil. Mandens bækkenbund er mindre end kvindens, da mandens bækken

Læs mere

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende

Dysartri. Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen. Råd og vejledning til patienter og pårørende Dysartri Talevanskeligheder efter apopleksi eller anden skade i hjernen Råd og vejledning til patienter og pårørende Indhold Hvad er dysartri Taleorganerne Andre ledsagende vanskeligheder Hvad kan der

Læs mere

Tips og Tricks til eksamen

Tips og Tricks til eksamen Tips og Tricks til eksamen 15.05.2013 Program Præsentation Udfordringerne i forbindelse med eksamen Inden eksamen Under eksamen Om eksamensangst Praktisk produkt Erhvervs case Synopsis Kort projekt Langt

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION

GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION GENOPTRÆNING EFTER DESEOPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk 1 DE FØRSTE DAGE Denne pjece indeholder øvelser til den første fase efter din

Læs mere

Aftenens program. Min baggrund/erfaring. Lidt historie. Manuel behandling hos logopæd. Logopædisk tiltag 10-06-2011

Aftenens program. Min baggrund/erfaring. Lidt historie. Manuel behandling hos logopæd. Logopædisk tiltag 10-06-2011 Aftenens program Manuel behandling i den logopædiske behandling af stemmelidelser Introduktion til forskellige behandlingsprogrammer Afprøvning af dele af palperingsprotokol Oplæg i FUA København 31.5.2011

Læs mere

Resultatdokumentation for Stemmeafdelingen. Institut for Kommunikation og Handicap

Resultatdokumentation for Stemmeafdelingen. Institut for Kommunikation og Handicap Resultatdokumentation for Stemmeafdelingen Institut for Kommunikation og Handicap Resultatdokumentation for Stemmeafdelingen Institut for Kommunikation og Handicap i Region Midtjylland Yderligere information:

Læs mere

Funktionsnedsættelse og og job/uddannelse

Funktionsnedsættelse og og job/uddannelse Funktionsnedsættelse og og job/uddannelse erhverv IKH Region Midtjylland Institut for Kommunikation og Handicap Institut Tale, for Kommunikation Høre og Specialrådgivning og Handicap Tale, høre og specialrådgivning

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Vejledning i afspænding. Tværfagligt Smertecenter. Anæstesien

Vejledning i afspænding. Tværfagligt Smertecenter. Anæstesien Vejledning i afspænding Tværfagligt Smertecenter Anæstesien Afspænding mod smerter Har du vedvarende smerter, vil dine muskler stort set altid være spændte. Når du afspænder, laver du øvelser for, at

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden

Patientvejledning. Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden Patientvejledning Træningsprogram efter Stabiliserende operation i lænden Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt Mange, der

Læs mere

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser

visualisering & Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Styrk dit immunforsvar 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te IMMUNFORSVARET Immunforsvaret er

Læs mere

2006 18. januar Referat af bestyrelsesmøde 18. januar 2006 hos Ågot. Deltagere: Frans, Ågot, Niels, Susanne Brofeldt, Christian. Referent: Christian.

2006 18. januar Referat af bestyrelsesmøde 18. januar 2006 hos Ågot. Deltagere: Frans, Ågot, Niels, Susanne Brofeldt, Christian. Referent: Christian. 2006 18. januar Referat af bestyrelsesmøde 18. januar 2006 hos Ågot Deltagere: Frans, Ågot, Niels, Susanne Brofeldt, Christian Referent: Christian. Dagsorden: 1 Valg af referent 2 Gensidig orientering

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER

TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR DISCUSPROLAPS I LÆNDEN I DAGKIRURGISK CENTER Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 10/2007-0216

Læs mere

Information om dysartri

Information om dysartri Kommunikationscentret Information om dysartri 1 2 Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre)

Systembeskrivelse Materialet tager udgangspunkt i violin/cello undervisning og er beregnet til elever på Musikskolen Holbæk. (og deres forældre) 1 Definitioner Lyd omfatter både dynamik, tonehøjde (intonation) og artikulation. Dynamik: Kraftigt - svagt; legato staccato strøg. Artikulation: Tryk samt ansats - korte og lange strøg. : Dit tryk og

Læs mere

Information om dysartri

Information om dysartri Information om dysartri 1 ERHVERVET HJERNESKADE Hvad er dysartri? Ordet dysartri kommer af det græske "dys" og "athroun" og betyder nedsat evne til at tale tydeligt. Dysartri er således betegnelsen for

Læs mere

Springerknæ Informations- og træningsprogram

Springerknæ Informations- og træningsprogram Springerknæ Informations- og træningsprogram Information Springerknæ også kaldet Jumpers Knee er en meget almindelig overbelastningsskade hos idrætsfolk - både motionister og atleter. Tilstanden er karakteriseret

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter

Fald og faldforebyggelse. Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Fald og faldforebyggelse Poliocafe 7. nov 2016 Marc Hemmingsen, Ellen Madsen og Merete Bertelsen, Fysioterapeuter Faldhyppighed -Danmark Omkring 1/3 af alle over 65 år falder mindst en gang om året, og

Læs mere

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk

International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk 1 af 6 15-01-2015 13:50 Artikler 17 artikler. ICF International Classification of Functioning, Disability and Health Engelsk International klassifikation af funktionsevne, funktionsevnenedsættelse og helbredstilstand

Læs mere

Spørgeskema til torticollis-patienter

Spørgeskema til torticollis-patienter Spørgeskema til torticollis-patienter Denne undersøgelse er lavet til alle, der har diagnosen torticollis. Så har du torticollis og lyst til at deltage kan du udfylde skemaet på de følgende sider. Formål

Læs mere

Afsluttende spørgeskema

Afsluttende spørgeskema BRU-2 Afsluttende spørgeskema for undersøgelsen Livskvalitet og Brystkræft Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 7400 Herning BR-Slut GENERELT HELBRED OG VELBEFINDENDE SIDE

Læs mere

Side 1 af 6 20 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv ydelse Generel definition: tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapien 2015 Psykiatrisk Center Nordsjælland Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Om pjecen I denne pjece kan du læse om, hvad der sker i kroppen, når du får angst,

Læs mere

Guide: Hvil dig... og kom i form

Guide: Hvil dig... og kom i form Guide: Hvil dig... og kom i form Vi fokuserer på sved, puls og præstation. Men det er i pauserne, hvor du ikke træner, at du bliver hurtigere og stærkere. Af Line Feltholt, januar 2012 03 Hvil dig... og

Læs mere

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT

TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT ERGOterapi- OG FYSIOTERAPIAFDELINGEN Tlf. 8949 2210 (i tidsrummet kl. 8-15) TIL PATIENTER OPERERET FOR PROLAPS/STENOSE I LÆNDEN PÅ NEUROKIRURGISK AFSNIT Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen,

Læs mere

Ydelseskatalog 20. Ærø Kommune. Taleafdelingen

Ydelseskatalog 20. Ærø Kommune. Taleafdelingen Ydelseskatalog 20 Ærø Kommune Taleafdelingen TALEAFDELINGEN Ydelser pr. 1.1.2016 INDHOLD Basisydelse - Abonnement T 1 Logopædisk udredning efter erhvervet hjerneskade... 4 T 2 Eneundervisning af voksne

Læs mere

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn

Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Astmamedicin til astmatisk bronkitis småbørn Hurtigt virkende anfaldsmedicin Medicinen hedder fortrinsvis: Airomir eller Ventoline, Anfaldsmedicin indeholder B-2 agonist. Musklerne slapper af, så luftvejene

Læs mere

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser

visualisering & Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Mentale redskaber ved kræftsygdom 2 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te PSYKE OG KRÆFT Der er

Læs mere

Slidgigt Værd at vide om slidgigt

Slidgigt Værd at vide om slidgigt Patientinformation Slidgigt Værd at vide om slidgigt Ortopædkirurgisk Ambulatorium Forord Vi får alle slidgigt. Slidgigt er den hyppigste ledsygdom. Symptomer på slidgigt er smerter, hævede og/eller stive

Læs mere

Kropslige øvelser til at mestre angst

Kropslige øvelser til at mestre angst September 2012 Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Fysioterapeuterne Psykiatrisk Center Nordsjælland Kropslige øvelser til at mestre angst Denne pjece er udarbejdet af

Læs mere

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals

Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Vejledning og øvelsesprogram til brug under og efter strålebehandling af hoved/hals Patientvejledning September 2013 Indledning Strålebehandling kan påvirke vævet i underhud og muskler, så det bliver fortykket

Læs mere

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet

APU-2. En spørgesskemaundersøgelse om. helbredsrelateret livskvalitet APU-2 En spørgesskemaundersøgelse om helbredsrelateret livskvalitet HELBRED OG TRIVSEL SIDE 1 VEJLEDNING: Disse spørgsmål handler om din opfattelse af dit helbred. Oplysningerne vil give et overblik over,

Læs mere

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen

Vandladnings problemer og polio. Lise Kay, Anne Marie Eriksen Vandladnings problemer og polio Lise Kay, Anne Marie Eriksen Kontrol af kroppens funktioner Blærens dobbelt funktion Vandladnings symptomer Start besvær Bydende vandladnings trang Slap stråle Mangelfuld

Læs mere

Undgår du også tandlægen?

Undgår du også tandlægen? STYRK munden Undgår du også tandlægen? HJÆLPER DIG! Få det bedre med at gå til tandlæge Tandlægeskræk er en folkelig betegnelse for det at være nervøs eller bange for at gå til tandlæge. Men tandlægeskræk

Læs mere

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret

Læs mere

Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi

Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi Kommunikationsvanskeligheder efter hjerneskade med fokus på afasi Ved Charlotte Lønnberg Audiologopæd Konsulent Center for Hjerneskade Københavns Universitet Amager Hvad bruger vi kommunikation til - hvad

Læs mere

Årsrapport for Taleinstituttet, voksne

Årsrapport for Taleinstituttet, voksne Årsrapport for Taleinstituttet, voksne 1. januar 2015 Det forstærkede samarbejde en overbygning på rammeaftalen Årsrapport for Taleinstituttet, voksne Indhold 1. Opsamling og særlige opmærksomhedspunkter...

Læs mere

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater

Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Allerød Kommune Tværsektorielt projekt til forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser: Resume og præsentation af foreløbige resultater Baggrund: Allerød kommune deltager i et samarbejde med fire andre

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Patientvejledning. Mindfulness kursus Session 5

Patientvejledning. Mindfulness kursus Session 5 Patientvejledning Mindfulness kursus Session 5 Session 5 - At tillade/ lade være på vej mod accept Meditation med fokus på lyd Hjemmeøvelser fra sidst På vej mod accept Hjemmeøvelser til næste gang Mindfulness

Læs mere

Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden?

Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? UDREDNING Her kan du læse typiske spørgsmål og svar til udredningen. Temaerne: 1. Hvad er årsagen til, at det netop er disse temaer, som indgår i metoden? Svar: For at belyse hvordan borgerens funktionsevnenedsættelse

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

Mod et overordnet begreb for sang uafhængigt af tid og kultur:

Mod et overordnet begreb for sang uafhængigt af tid og kultur: Mod et overordnet begreb for sang uafhængigt af tid og kultur: Sang æstetisk set Stemmens lyde sat i æstetisk form - med eller uden ord Malene Bichel, sanger og proceskonsulent Sang eksistentielt set:

Læs mere

Patientinformation Patient info om diskusprolaps i halsregionen

Patientinformation Patient info om diskusprolaps i halsregionen Patientinformation Patient info om diskusprolaps i halsregionen Patientinformation, Patient info om diskusprolaps i halsregionen Side 2 Denne vejledning vil give dig og dine pårørende nogle generelle oplysninger

Læs mere

Lær at danne lyd efter total laryngectomi

Lær at danne lyd efter total laryngectomi Kommunikationscentret - Region Hovedstaden Lær at danne lyd efter total laryngectomi Denne pjece forsøger at give svar på nogle af de spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med bortoperation af struben.

Læs mere

Information om øjenlågsoperationer

Information om øjenlågsoperationer Information om øjenlågsoperationer Hvem henvender øjenlågsoperationer til? Med alderen mister huden og de dybere lag i øjenlågene, sin elasticitet. På de øvre øjenlåg viser dette sig som et tiltagende

Læs mere

DANSK APOPLEKSIREGISTER

DANSK APOPLEKSIREGISTER DANSK APOPLEKSIREGISTER Datadefinitioner Vejledning til første fysioterapeutiske undersøgelse og vurdering af patient med akut apopleksi Marts 2012 Dansk Apopleksiregister er en landsdækkende klinisk kvalitetsdatabase,

Læs mere

Funktionsattest ASK 290 Hørelse

Funktionsattest ASK 290 Hørelse Funktionsattest ASK 290 Hørelse afgivet i henhold til lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr-nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller beskæftigelse:..

Læs mere

TALE- OG SYNKE- PROBLEMER

TALE- OG SYNKE- PROBLEMER ALT OM TALE- OG SYNKE- PROBLEMER www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Taleproblemer defineres som vanskeligheder ved eller manglende evne til at udtale ord og, som følge heraf, til

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Har du behov for smertebehandling?

Har du behov for smertebehandling? Allévia tilbyder flere former for smertebehandling Ved det første møde med teamet lægges der en individuel plan, udarbejdet efter vores faglige vurdering men vi medinddrager også dine ønsker og forventninger

Læs mere

Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012.

Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012. Evaluering af klinikophold med fokus på hjertelidelser for MedIS og medicinstuderende på 1. semester 11.12. 2012 til 14.12. 2012. Antal tilbagemeldinger: 152 ud af 169 mulige 1: Oplevede du, at personalet

Læs mere

T1 Logopædisk udredning efter erhvervet hjerneskade... 3

T1 Logopædisk udredning efter erhvervet hjerneskade... 3 TALEAFDELINGEN Ydelseskatalog 2012 INDHOLD T1 Logopædisk udredning efter erhvervet hjerneskade... 3 T2 Eneundervisning af voksne med afasi... 3 T3 Eneundervisning af voksne med dysartri... 4 T4 Holdundervisning

Læs mere

-VED UNDERVISNiNGSINDIKATION OPSTILLING AF UNDERVISNINGSMÅL OG PLAN. -KONTAKT TIL AFDELING, TERAPIER OG NEUROPSYKOLOG. RÅDGIVNING OG VEJLEDNING.

-VED UNDERVISNiNGSINDIKATION OPSTILLING AF UNDERVISNINGSMÅL OG PLAN. -KONTAKT TIL AFDELING, TERAPIER OG NEUROPSYKOLOG. RÅDGIVNING OG VEJLEDNING. DEN LOGOPÆDISKE INTERVENTION PÅ SYGEHUSET: -DEN LOGOPÆDISKE UDREDNING. -FORANSTALTNING. -VED UNDERVISNiNGSINDIKATION OPSTILLING AF UNDERVISNINGSMÅL OG PLAN. -KONTAKT TIL PÅRØRENDE. RÅDGIVNING OG VEJLEDNING.

Læs mere

rosacea Oplysninger om et voksenproblem

rosacea Oplysninger om et voksenproblem rosacea Oplysninger om et voksenproblem 1 RosaceA er den medicinske betegnelse for en række hudsymptomer som oftest forekommer hos personer Over 30 år. (ikke at forveksle med akne) Cirka Symptomerne på

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner

Artikler. funktionsnedsættelse i kroppens anatomi eller kroppens funktioner, eksklusiv de mentale funktioner 38 artikler. Artikler Tilbage til liste Ny søgning Flere data Layout Gem som fil Udskriv personvelfærd velfærd, der angår en enkelt person Specifikt for DUBU (ICS): Barnets/den unges velfærd beskrevet

Læs mere

ICF som dokumentations- og monitoreringsredskab. anvendt til primært og sekundært traumatiserede flygtninge ICF PILOTPROJEKT 2008

ICF som dokumentations- og monitoreringsredskab. anvendt til primært og sekundært traumatiserede flygtninge ICF PILOTPROJEKT 2008 ICF som dokumentations- og monitoreringsredskab anvendt til primært og sekundært traumatiserede flygtninge 1 Overordnet ICF funderet i et konkret tværfagligt samarbejde Dokumentation er ikke så ligetil

Læs mere

Serviceområde: Sundhedsområdet

Serviceområde: Sundhedsområdet Serviceområde: Sundhedsområdet Fokusområde: Genoptræning efter sundhedslovens 140. Hvilke behov dækker ydelsen: Vederlagsfri genoptræning til personer, der efter udskrivning fra sygehus har et lægefagligt

Læs mere

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM SEKSUELLE PROBLEMER Solutions with you in mind www.almirall.com HVAD ER DET? Seksuelle problemer hos patienter med MS defineres som de emotionelle/psykologiske og fysiologiske sygdomme, der gør

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 27. maj 2009 jl@danskepatienter.dk Vedrørende

Læs mere

ydelse befordring behandling dagaflastning 1 af :49 Artikler 20 artikler. Dansk:

ydelse befordring behandling dagaflastning 1 af :49 Artikler 20 artikler. Dansk: 1 af 6 15-01-2015 13:49 Artikler 20 artikler. ydelse tjeneste, genstand eller beløb, der gives eller modtages En ydelse på socialområdet kan i visse tilfælde også bestå af et tvangsmæssigt tiltag, som

Læs mere

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?

Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Lungebetændelse/ Pneumoni

Lungebetændelse/ Pneumoni Lungebetændelse/ Pneumoni Information til patienter Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Sengeafsnit M1/M2/M3 Hvad er lungebetændelse? Du er indlagt med en lungebetændelse/pneumoni, som er en

Læs mere

Min Guide til Trisomi X

Min Guide til Trisomi X Min Guide til Trisomi X En Guide for Triple-X piger og deres forældre Skrevet af Kathleen Erskine Kathleen.e.erskine@gmail.com Kathleen Erskine var, da hun skrev hæftet, kandidatstuderende på Joan H. Marks

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået lavet en rekonstruktion

Sådan træner du, når du har fået lavet en rekonstruktion Sådan træner du, når du har fået lavet en rekonstruktion af brystet med protese Du har fået lavet en rekonstruktion af dit bryst med en protese. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til,

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder

Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder Sådan træner du, når du har fået fjernet lymfeknuder i lysken Du er blevet opereret og har fået fjernet lymfeknuder i din lyske. Formålet med denne pjece er at give dig anvisninger til, hvordan du træner

Læs mere

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven

Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Kommunal stratificeringsmodel for genoptræning efter sundhedsloven Høj terapeutfaglig kompleksitet Monofaglige kompetencer Tværfaglige kompetencer Lav terapeutfaglig kompleksitet Kommunal stratificeringsmodel

Læs mere

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese

Patientvejledning. Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese Patientvejledning Træningsprogram efter operation med indsættelse af hofteprotese Træningen består af et øvelsesprogram kombineret med daglige gøremål som bad, påklædning, rejse og sætte sig. Generelt

Læs mere

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent

PAS PÅ RYGGEN. Fra rygpatient til rygbetjent PAS PÅ RYGGEN Fra rygpatient til rygbetjent Træning eller genoptræning er i mange tilfælde centrale elementer i behandlingen af lidelser og sygdomme i ryg og nakke. Derfor tilbyder Center for Rygkirurgi

Læs mere

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d.

Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje. Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Undervisningsdifferentiering - fælles mål, forskellige veje Bodil Nielsen Lektor, ph.d. Fælles Mål som udgangspunkt for elevernes medbestemmelse for kollegialt samarbejde for vurdering af undervisningsmidler

Læs mere