Fremtidens gymnasium - set fra 1960

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens gymnasium - set fra 1960"

Transkript

1 Fremtidens gymnasium - set fra 1960 Af Knud Holch Andersen det var året, hvor Danmark med statsminister Kampmanns formulering»lå lunt i svinget«. Den ;lkonomiske vækstrate gik i top med over 5'70 og arbejdsløsheden i bund med under 5C;C. Det var året, hvor den halve million nybagte TV-familier kunne heppe på par nummer seks på vinterbanen i Forum, og i november se Artiklens for faller på talerstolen i Christian 4 's»gymnasium«i Odense. Ved årsmrdet i Selskabet fol' Dansk Skolehistorie, november Foto: Chr. Clenstrup. 61

2 Aksel Larsen stift i øjnene, da han afleverede sin valgtale fra hospitalssengen og fik IOSFere med sig i det nye Folketing. Blandt årets mindre iøjnefaldende, men dog skelsættende begivenheder, var udsendelsen af såvel en blå og som en rød betænkning. Skolefolk vidste nok, hvad det drejede sig om. De to betænkninger afsluttede det udvalgsarbejde, der var blevet sat i værk med afsæt i skolereformen af Den blå var for folkeskolen og den røde for gymnasieskolen. Hermed var banen kridtet op for ændringer i de to skoleformer med virkning langt ind i frem tiden. I det følgende skal der sættes fokus på den fornyelse af gymnasieskolen, som Den røde Betænkning sigtede mod. Med virkning fra august 1963 blev den stort set uændret omsat til gældende anordning og bekendtgørelse. Reformer er ikke hverdagskost i den danske gymnasieskole. Strukturelle og mere omfattende indholdsmæssige fornyelser har der kun været tale om med lange mellemrum: i 1903, i 1960 og i Og selv her er der tale om fornyel ser på 62 Foran portalen til Odense Katedralskole. November Foto: Chr. Glenstrup.

3 kontinuitetens grundlag. Man sprænger ikke broer i luften i den danske gymnasieverden! Hensigten med den følgende fremstilling er at belyse samspillet mellem den stærke tradition, de aktuelle uddannelsespolitiske krav om fornyelse og den pædagogiske debat, der blev ført i slutningen af 1950erne. Det indebærer også en placering af den danske udvikling i en international sammenhæng. ' Det gamle gymnasium På sin vis lever det gamle 1903-gymnasium endnu, for så vidt som det jo er den nuværende magthaver-generations gymnasium. Dets mulighed for at præge eleverne var faktisk større end i dag, da de fleste ikke blot tilbragte de tre gymnasieår bag den lukkede port, men også fire mellemskoleår og måske et realskoleår. Det kunne blive til otte barndoms- og ungdomsår i alt' Til gengæld var det ikke så mange, der kom der. l 1955 var tilgangsfrekvensen til gymnasiet på godt 6%. Der var kun godt og vel 70 skoler i alt; i store dele af Jylland kunne der være mere end 50 km til nærmeste gymnasium. Det var en borgerlig eli teskole; kun 6% af gymnasieeleverne kom fra arbejderhjem. Mellemskolen, der havde dobbelt så mange elever ( i 1956) som gymnasiet, havde noget støtte bredde. Den var leverandør af unge til oplæring inden for handel og håndværk; realskolen var med sin lidt fornemmere status leverandør til bankerne og etaterne. Studentereksamen blev primært betragtet som adgangsbillet til de akademiske studier. Alt var på si n rette hylde, og samme gode orden herskede i skolens hverdag. Funktionalismen havde sneget sig ind i de nyeste statsgymnasier fra 1950erne, men de fleste skoler udstrålede ophøjet klassicisme. Indvendig dominerede de lange, tomme gange og stamklasseprincippet. Bag den lukkede dør (med kighul til rektoral inspektion) regerede lektoren på si t podie med håndfast autoritet. Elevaktiviteterne var struktureret efter den kaperske klasseundervisnings principper. Et fasttømret og ensartet pensum, funderet på gennemprøvede lærebøger, karakteriserede de enkelte fag, og dannelsesidealet bag ved var ikke til at tage fejl af:»de til alle tider gyldige menneskelige værdien<, hed det i faget dansk. Historielæreren skulle»klarlægge værdien af den frie tankes ret, tolerancen, den enkeltes forståelse af sit ansvar overfor samfundet og af den mellemfolkelige forståelse«. Opbrud I halvtredsernes sidste år gik der skred i den gode orden. De store årgange fra midten af I 940rne var på vej. Samtidig så stadig flere forældre sig i stand til at give deres børn en skolegang, der gik væsentligt ud over de lovpligtige syv år. Var det gået godt i mellemskolen, var det fri stende ikke blot at tage real-året med, men også at satse på studenterhuen og de helt nye muligheder, den åbnede op for. I 1955 var lidt under elever blevet optaget i J. g.; i 1960 drejede det sig om nye elever. Til stor bekymdring for de ansvarsbevidste gymnasielærere! Lærermanglen var mærkbar, og man frygtede, at den øgede tilgang ville medføre en niveau-sænkning. GL-formand Erik Rasmussen udtalte i 1960, at»det vi har 63

4 brug for er ikke først og fremmest flere studenter... nej, det er flere dygtige studenter.«mere dramatisk - næsten med tragediens vingesus - var det skred, der fulgte af det politiske forlig om ny folkeskole- og gymnasielov i Mellemskolen blev afskaffet og erstattet af en tre-årig real-afdeling. De 12-årige og de 13-årige ville forsvinde fra gymnasieskolens domæne. Trods massiv protest med underskrifter fra af de ca gymnasielærere og næsten alle rektorerne lod forliget, der var indgået i forståelse med Danmarks Lærerforening, sig ikke rokke. Ifølge den nye gymnasielov skulle gymnasiet fortsat være linjedelt og med et såvel almendannende som studieforberedende sigte. Broen til 1903 var ikke brudt, men der var lagt op til betydelige strukturelle og indholdsmæssige ændringer. I februar 1959 nedsatte den radikale undervisningsminister Jørgen Jørgensen det læseplansudvalg, der fik overladt ansvaret for ombygning og modernisering af det gymnasiale hus. En nye tids uddannelsespolitiske krav Bag skolereformen lået klart ønske om at forbedre unges mulighed for at indgå i et uddannelsesforløb. Undervisningspligten blev ikke forlænget ud over de traditionelle syv år, men ved at undgå den definitive deling af børnene i 12-års alderen og gennem oprettelse af nye centralskoler i landdistrikterne med egne realafdelinger håbede politikerne bag reformen, og det vil sige socialdemokraterne, de radikale, Retsforbundet og en overvejende del af Venstre, at kunne tilskynde de unge til at blive længere i skolesystemet og dermed kvalificere sig til det moderne arbejdsmarkeds krav. Begrebet»uddannelsessamfund«blev introduceret i disse år; investering i uddannelse blev betragtet både som kilde til den eftertragtede økonomiske vækst og til øget social udligning. Disse bestræbelser var ikke specielt danske. En sammenlignende analyse af de europæiske uddannelsesreformer siden slutningen af 19S0erne, foretaget af K. Helveg Petersen, kan pege på betydelige fællestræk i udviklingen: for det første et udtalt demokratiseringskrav i de vesteuropæiske lande; samtidig en klar tendens til at fastholde de unge gennem længere tid i en enhedsskole og en øget differentiering ud fra elevernes individuelle evner og interesser - altså valgmuligheder. Endelig var der tale om en modernisering af læseplanel; hvor tyngden skiftede fra videns- til begrebsindlæring med introduktion af alternative undervisningsformer. Det internationale uddannelsesklima var samtidig præget af den kraftige satsning på uddannelse i den socialistiske verden. Endelig rystedes den amerikanske offentlighed i disse år af»sputnik-chokket«, der førte til en styrkelse af den naturvidenskabelige dimension og videnskabscentrerede læseplaner. Den mest nærliggende inspirationskilde for de udvalgsmedlemmer, der nu skulle i gang med at forme et nyt dansk gymnasium, var den svenske lov om forsøgsgymnasier fra Her hvilede de tre gymnasieår på en ni-årig enhedsskole; ud over de to traditionelle linjer blev der indført en almen linje og i 2. g. var der yderligere valgmuligheder i form af grendeling. Kommissionsbetænkningerne bag denne forsøgslov blev i et bilag til Den røde Betænkning karakteriseret som»et forrådskammer for det øvrige Norden«. 64

5 Krav om en ny gymnasiepædagogik En kreds af københavnske gymnasielærere og rektorer gik i vinteren 1958 i " tænkeboks«. Gennem nogle studiekreds-møder formulerede de en række krav om udvikling og fornyelse af den traditionsbundne gymnasiepædagogik. Resultatet blev lagt frem for offentligheden nogenlunde samtidig med, at læseplansudvalget trak i arbejdstøjet. Det skete i form af et debatskrift med titlen "Gymnasiets opgave«, i dagli g tale omtalt som "Den gu le Pjece«. Det var redigeret af rektorerne Thure Hastrup, Mogens Kabell og Per Krarup. Studiekredsens udgangspunkt var en drøftelse af selve det gymnasiale dannelses ideal. De anklagede skolen for»på sa at sige registrerende måde at indføre eleverne i den eksisterende kulturs arvegods«, Deres krav om fornyelse har renæssancens karakter; de vil med digteren M. A. Goldschmith ved hånden vende tilbage til det 19. århundredes humanisme: "at være opmærksom, opfatte og tilegne sig en tanke, være selvstændig i sin dom, ville noget ". pil åndens gebet«. Næppe mange kunne være uenige i denne opfattelse, men der er iøjenfaldende nye signaler i de pædagogiske konsekvenser, gruppen drager af det nypudsede dannelsesideal. Eleymotivationen er kommet i centru m. Undervisningen måtte gøres relevant og meningsfuld for den enkelte elev. Der burde i langt højere grad appelleres til det personlige engagement. Bag synspunktet sporer man tidens interesse for det eksistentielle. For at opnå dette mål måtte den daglige undervisningssituation ændres; pjecen anbefaler en bevægelse væk fra den kaperske klasseundervisning, fordi den kan blive "en erstatning for virkeligt medarbejde fra elevernes side«. Som alternativer fremhæves gruppearbejde, elevforedrag, studiekredse, fællestimer m.v. Gruppen anerkendte den universi tære faglig hed som en styrke for gymnasiet, men den bidrog også til al isolere de enkelte fag. Derfor foreslog man at samle enkeltlektionerne i større blokke og samtidig gennemføre en interkollegial drøftelse af de påtænkte undervisningsforløb. Et opgør med elitegymnasiet er der ikke tale om. Det drej er sig derimod om at gøre eliten mere kvalificeret. Den manglende bredde kommer tydeligt til udtryk i de elevbidrag, der afslutter pjecen. Her kræves der på den ene side beføjelser ti l elevråd, på den anden side ser man gerne, at " nogle af dem, der ikke bruger deres studemereksamen, bliver skåret væk«, Eleverne anbefalede derfor, at adgangskravene til gymnasiet blev skærpet. Et velorganiseret reformarbejde Læseplansudvalget blev sammensat, så all e involverede parter var repræsenteret, dog ikke eleverne; de matte vente til " Den lille Reform«i 1971, hvor de så til gengæld gjorde sig stærkt gældende. Udvalgets formand var den ny tiltrådte undervisningsi nspektør Sigurd Højby, tidligere rektor i Maribo og SorØ og GL-formand Som erklæret socialdemokrat var han i god overensstemmelse med flertallet bag skolelovene af GL var bl.a. repræsenteret ved sin formand, Erik Rasmussen; flere universitetsprofessorer havde sæde i udvalget, og folkeskolen var repræsenteret ved K. Helweg Petersen, der samtidig spillede første violin i det ud- 65

6 valgsarbejde, der førte frem til Den blå Betænkning. Desuden havde Højby sikret sig, at aktive gymnasiepolitiske debattører var med i udvalget, herunder rektor Jens Ahm og Thure Hastrup og Hans Jensen fra kredsen bag»den gule pjece«. Udvalget var underopdelt i tre hovedområder, det almene, det sproglige og det matematiske - man skimter inspirationen fra hinsides Øresund - og desuden havde hvert rag et underudvalg, der bestod af et medlem af hovedudvalget samt to medlemmer, valgt af de faglige foreninger. For at sikre nytænkning var det et krav, at den ene ikke måtte have mere end fem års anciennitet. Alt sammen styret effektivt af formand Højby, der også førte pennen i den afsluttende udformning af betænkningen. Den stramme organisation er uden tvivl den afgørende forklaring på, at Den røde Betænkning fremtræder i en helstøbt og velafbalanceret form, der fortsat kan læses med udbytte. Grengymnasiet Den afgørende fornyelse var indførelsen af grengymnasiet efter svensk forbillede. Den klassisk-sproglige linje blev afskaffet. Her røg sidste rest af den gamle latinskole. Ved indgangen til l. g. skulle eleverne fremover kun vælge mellem»den humanistisk-sproglige«og den»humanistisk-matematiske«linje. Til gengæld fik de ved overgangen til 2. g. mulighed for at vælge mellem flere grene. Her genopstod det klassisk-sproglige som gren; desuden fortsatte de»gamle«linjer som nysproglig og matematisk naturvidenskabelige grene. De egentlige nydannelser var den naturfaglige og den samfundsfaglige gren (sidstnævnte med indgang fra begge linjer). Mest blæst stod der om den samfundsfaglige gren. Allerhelst havde Højby set et enhedsgymnasium, inspireret af den svenske almene linje, men det var der ikke dækning for i udvalget. Ti l gengæld satsede han på oprettelsen af den samfundsfaglige gren. Det skete i tæt samarbejde med Erik Rasmussen, der allerede året efter som professor ved Aarhus Universitet fik ansvaret for uddannelsen af kandidater til det helt nye samfundsfag. Betænkeligheden ved denne nydannelse kom især fra universitetsside, anført af professor Knud Togeby. Sigurd HØjby lagde afgørende vægt på, at det ny gymnasium fik et bredere sigte, så det kunne tiltrække en stigende del af ungdommen. Gymnasiet skulle ikke alene være en forskole til de akademiske studier. Her var han næppe enig med GLs ledelse, hvor man frygtede et større elevindtag. Dels på grund af en mulig niveausænkning, dels på grund af den voksende lærermangel. Måske lurede der også en frygt for, at det i en sådan bred, almen skole kunne blive vanskeligt at opretholde det akademiske lærer-monopol! Den nye grenstruktur er i sig selv udtryk for, at det blev»bredde-argumentet«, der vandt. Det spores også tydeligt i betænkningens overvejelser over det almendannende aspekt af gymnasiet. Alene linjernes»officielle«navne viser, at en almen humanisme skal være det fælles grundlag. Der skal udvikles»en vis helhedsopfattelse af menneskets forho ld overfor kulturlivet og naturen«, og i den forbindelse skal de unges modenhed udvikles,»således at de forberedes til selvstændig handling og vurdering og indstilles på at leve i en verden med åbne udviklingsmuligheder«. Samtidig tales der om social ansvarlighed og mellemfolkelig forståelse. 66

7 Samfundsengagementet kommer også til udtryk i opfattelsen af lærernes virksomhed. De opfordres kraftigt til at udvikle forældresamarbejdet og til at placere skolen stærkt i det lokale samfund. Som et udtryk for det ny gymnasiums bredere sigte blev der afsat et antal timer til erhvervsvejledning gennem det tre-årige forløb. l de enkelte fagbeskrivelser sporer man en række af»den gule pjeces«forslag: tværfagligheden blev betonet med det nye "timeløse«fag, idehistorie, som brobygger. Gruppearbejde og andre selvstændighedsfrcmmende undervisningsformer anbefales, og der er et mærkbart skift af tyngdepunkt fra det videns-centrerede til det metodiske. Samtidig skete der en ajourføring i overensstemmelse med den videnskabsfaglige udvikling. Mest dramatisk blev ændringen nok i matematik, inspireret af udviklingen i amerikansk forskning. Selvom Den røde Betænkning satsede på et bredere gymnasium, var forventningerne til elevernes modenhed og evne for videnskabelighed på ingen måde blevet nedstemt. Mødet med virkeligheden Få havde vel forestillet sig en så omfattende vækst i elevtilgangen som den, det reformerede gymnasium blev genstand for. GL-Iedelsen havde haft de bekymrede miner på ved en årlig tilgang på elever; men allerede i 1968, da den ny bekendtgørelse havde virket i fem år, stod man med nye I.g.-elever, og det blev ved frem til kulminationen i 1982 med nye elever. Målt på den fortsat meget lave frafaldsprocent kan man kun betegne Den røde Betænknings gymnasium som en succes. Gymnasiet blev faktisk en bred ungdomsuddannelse, der fortsat kvalificerede til de akademiske uddanclser, men samtidig leverede studerende til en lang række både mellemlange og korte uddannelser. Gren-strukturen viste sig at være en smidig indretning, som man efter behov kunne bygge videre på; gennem I 970ernes forsøgsvirksomhed blev en række nye grenvalgs-muligheder prøvet af, og overgangen til tilvalgsgymnasiet fra 1988 var dermed forberedt. Atter engang fornægtede evnen til brobygning sig ikke. Det reformerede I 963-gymnasiums alvorligste problem lå i den ressourcemæssige ubalance, som den stærke vækst førte med sig. Der var henved ubesatte stillinger op gennem 1960erne. Resultatet blev en voldsom overtimebyrde, der på den ene side forgyldte gymnasielærerstanden, men på den anden side gjorde det vanskeligt at leve op til de faglige og pædagogiske udfordringer, Den røde Betænkning rummede. De pædagogiske eksperimenters tid kom først i 1970erne, da de mange nye kandidater myldrede frem fra universiteterne. Meget tyder endvidere på, at Den røde Betænkning led af den stofmæssige overbelastning, man ofte kan iagttage ved skolereformer: reformatorernes faglige ambition og gode vi lj e læsser nyt indhold på, men de nænner ikke at smide det gamle væk. En GL-undersøgelse fra 1970 viste, at det i en række fag var vanskeligt at honorere fagbeskrivelsernes krav. Med»Den lille Reform«i 1971 fik man rebet sejlene lidt. Anledningen var nu ikke så meget hensynet til elevernes arbejdsbyrde, men derimod den hellige almindelige weekends sejrsgang gennem det danske velstands-samfund. Timetallet og dermed pensum-kravene måtte tilpasses fem -dages-ugen. En påtænkt, mere omfat- 67

8 tende reform blev afblæst, først og fremmest af hensyn til de kommende års forven tede store investeringer på erhvervsskoleområdet. Men ungdomsoprøret fik i kraft af meget aktive elevrepræsentanter i det rådgivende udvalg (RUGU) lov at sætte sit fingeraftryk på gymnasieskolen i form af krav om medbestemmelse og en skærpelse af den kritiske dimension i!lere fag. Også her kan man tale om forandring på kontinuitetens grundlag. Uddannelsessamfundets gymnasium Med Den røde Betænkning blev den danske gymnasietradition tilpasset det industrialiserede velfærdssamfunds krav om såvel vækst som øget lighed gennem uddannelse. Gymnasiereformen af 1960 er i god overensstemmelse med progressi ve tendenser i andre vesteuropæiske lande, men fastholder samtidig afgørende elementer i den danske tradition; de godt og vel danske gymnasielærere har næppe oplevet august 1963 som et skarpt vendepunkt. Reformarbejdet \"idner om en meget klart defineret arbejdsdeling mellem politikerne, der gav loven, og gymnasieskolens egne folk - med en passende forbindelse til folkeskole og universiteter - der fik frie hænder til ændring af såvel struktur som indhold. I forbindelse med I 980ernes reformarbejde blev der tale om en langt mere omfattende og detaljeret indblanding fra folketingspolitikernes side. Denne arbejdsdeling hindrede ikke de involverede gymnasiefolk i at opfange tidens afgørende krav om øget bredde, større åbenhed og større forståelse for moderne unges krav om motivation og valgmuligheder. Bedømt på tre årtiers afstand kan Den røde Betænkning karakteriseres som godt håndværk. Note 1. Artiklen er en bearbejdet udgave af et foredrag, der blev holdt ved Selskab for dansk Skolehistories ftrsmødc i Odense den Grundlaget for fremstillingen er Carl-Johan Bryld, Harry Hal/e. Knud Ho lch Andersen og Illger SVlIne: CL 100, Skole-Stalld-Forening, Gyldendal Her vil man kunne finde den fornødne dokumentation og litteraturhenvisning. 68

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

GYMNASIET SORØ AKADEMI

GYMNASIET SORØ AKADEMI GYMNASIET SORØ AKADEMI 2014 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE GUX Nuuk 53 lærere 10 spor i 2014 21 klasser 487 elever pr. 1. august 2014 GUX Aasiaat 35 lærere 9 spor i 2014 20 klasser 425 elever pr. 1. august

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole

Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole Talentudviklingsmiljøer i den danske folkeskole Kirsten Baltzer, Ph.D., baltzer@dpu.dk Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet, Campus Emdrup, Tuborgvej 164, 2400 København NV Enhedsskole

Læs mere

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014

Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 www.gl.org Referat fra PS-mødet den 17. september 2014 Foreløbig dagsorden: 1. Endelig dagsorden 2. Referat fra sidste møde tirsdag den 8. april 2014 3. Seminar for de faglige foreningers bestyrelser marts

Læs mere

Projekt e-læring 20. januar 2012

Projekt e-læring 20. januar 2012 Om Projekt e-læring Stig Pedersen Projektleder på projektet Baggrund VUC erne har igennem hele sin historie tilrettelagt undervisning til gavn for de dårligst uddannede og ikke mindst til de, som har brug

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd

Forslag. Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd Lovforslag nr. L 88 Folketinget 2010-11 Fremsat den 1. december 2010 af ministeren for ligestilling (Hans Christian Schmidt, fg.) Forslag til Lov om ændring af lov om ligestilling af kvinder og mænd (Ophævelse

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012

Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyt fra fagkonsulenten Januar 2012 Nyheder fra ministeriet Ministeren har fra første dag erklæret, at gymnasiereformen er en god reform, og at der ikke vil ske store ændringer. Til gengæld vil man foretage

Læs mere

Finn Kjærsdam, der var gæst hos Venstre på University College. Begge arrangementer er omtalt i Erhverv Hjørrings nyhedsbrev.

Finn Kjærsdam, der var gæst hos Venstre på University College. Begge arrangementer er omtalt i Erhverv Hjørrings nyhedsbrev. NYHEDSBREV NR. 21, 19. NOVEMBER 2012 Indhold: (Klik på teksten og gå direkte til artiklen). Iværksætteruge med fuld musik side 2 Iværksætterpris 2012 til Cre8tek Denmark side 4 Ingen udsigt til at Hjørring

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013

Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne. 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne 3. september 2013 3. september 2013 Sådan vil Dansk Folkeparti styrke erhvervs- og ungdomsuddannelserne Dansk Folkeparti vil styrke de

Læs mere

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D

Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse 2010 Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Datarapportering Elevtrivselsundersøgelse Tørring Gymnasium Udarbejdet af ASPEKT R&D Tørring Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse - Datarapportering Undersøgelsen på Tørring Gymnasium Der har deltaget i

Læs mere

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om?

Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? Uddannelsesplanen 2009 - Hvad handler den om? - Hvad sker der? Uddannelsesplanen hedder den plan, som Landstinget vedtog i 2005. Planen viser en masse konkrete initiativer, der skal styrke uddannelse.

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXFREDERIKSHAVN HTX TEKNISK GYMNASIUM FREDERIKSHAVN 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Frederikshavn Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger

10. klasse. Rammen. Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt. de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger 10. klasse Præsentation af reglerne om 10. klasse særligt de nye erhvervsrettede 10. klasseordninger Chefkonsulent Lone Basse, afdelingen for ungdoms- og voksenuddannelser, Undervisningsministeriet Indsæt

Læs mere

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk

Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Uddannelses- og Forskningsudvalget 2013-14 FIV Alm.del Bilag 127 Offentligt (03) 28. februar 2014 Ny pædagoguddannelse Demokratisk, personlig og faglig kompetence. En sætning, der blev væk Pædagoguddannelsen,

Læs mere

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor

Læs mere

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder

Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder Tak som byder, siger Emil Regeringen er pænt kreativ pt: Kulturministeren er kreativ i forhold til vennetjenester - finansministeren er kreativ, når han sms'er og beder kabinepersonalet om at rette ind

Læs mere

Hvordan Højere Forberedelseseksamen blev til

Hvordan Højere Forberedelseseksamen blev til Hvordan Højere Forberedelseseksamen blev til Af K. B. ANDERSEN Den 8. juni 1966 blev loven om Højere Forberedelseseksamen stadfæstet. Daværende undervisningsminister K. B. Andersen skriver om de overvejelser,

Læs mere

Nyhedsbrev 2/6 2015 Sctknud-gym.dk Besøg os på Facebook Rektors klumme Kære læser Sommerferien nærmer sig, og den særlige eksamensstemning har indfundet sig på skolen. Vi kan se tilbage på et skoleår med

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever

I NNS-Randers vil vi arbejde med følgende områder: 1. ELEVER: Vi ønsker at arbejde med uddannelsesparatheden hos Munkholmskolens overbygningselever Projektbeskrivelse Ny Nordisk Skole Randers Deltagere i projektet Munkholmskolen, Bymarksvej 18, Stevnstrup, 8870 Langå Randers Social- og Sundhedsskole, Minervavej 47, 8960 Randers SØ Tradium Randers,

Læs mere

Studieretninger 2014-2017

Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014-2017 Studieretninger 2014 2017 Naturvidenskabelige studieretninger: Matematik A Fysik B Kemi B.. side 2-3 Biologi A Idræt B Kemi B Matematik B... side 4-5 Samfundsvidenskabelig studieretning:

Læs mere

Dansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år

Dansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år Dansk Datahistorisk Forening COMAL fylder 40 år Jubilæumsarrangement på Tapeten Lørdag den 28. februar 2015 Genoptryk af nogle udvalgte artikler om COMAL m.v. fra de første numre af Datalæreforeningens

Læs mere

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015

Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Handelsskolernes Lærerforenings repræsentantskabsmøde 25. april 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne STUK, Styrelsen for undervisning og kvalitet Undervisningsministeriet /v. Lone Kirk og Lisbeth

Læs mere

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1:

Kommissorium. EUD 10 og EUDFlex. Stamoplysninger. Baggrund. Version af projektaftalen Version 1: Kommissorium EUD 10 og EUDFle Stamoplysninger Sagsnummer (SBSYS) 17.00.00 -A00-1-15 Version af projektaftalen Version 1: Tidsramme EUD10 og EUD Fle forventes at kunne starte op i skoleåret 2016/17. Projektbeskrivelsen

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

en privatskole i storbyen med gamle rødder

en privatskole i storbyen med gamle rødder Klostermarksskolen en privatskole i storbyen med gamle rødder 368 Friskolebladet vil besøge et par frie grundskoler fra de andre skoleforeninger for at se på deres baggrund og virke. Fælles for dem er,

Læs mere

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet

Kreativitet. løfter elevernes faglighed. Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet Kreativitet løfter elevernes faglighed Af Søren Hansen & Christian Byrge, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som kreative processer.

Læs mere

Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller deres forældre.

Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller deres forældre. Kampagne: Su regler- forældre indkomst, udeboende Su. Su efter hvert kvartal. Hvad er en kampagne? Problemstilling case Su reglerne er alt for indviklede og giver ikke nogen mening til de studerende eller

Læs mere

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00

PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 PISA 2006 Nordisk konference på Grand Hotel, den 17. august 2009 kl. 9.00 Kære konferencedeltagere. Jeg vil byde jer hjertelig velkommen til konferencen PISA 2006 Northern Lights III. Det er mig en særdeles

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Baggrund og formål for projektet

Baggrund og formål for projektet Baggrund og formål for projektet Løfteevnen på Høje-Taastrup Gymnasium er generelt god, men skolen har nogle udfordringer i forhold til løfteevnen i eksamenskaraktererne i de udtrukne skriftlige fag. Udfordringerne

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte

UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte Kørekort til ungdomsuddannelserne UURS Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland Lærerhæfte 1 Forord Kære klasselærer. UURS ( UU Region Sjælland) har udarbejdet et materiale til dig og din klasse.

Læs mere

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer,

Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Overgang til ungdomsuddannelserne om aktuelle uddannelsespolitiske initiativer, Nyborg Strand 04-11-2014 Jørgen Brock, jb@uvm.dk Side 2 Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Frafald Frafald på gymnasiale

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for Undervisningsministeriet Grafisk tilrettelægger: Falk og musen Grafik: Falk og musen Fotos: Colourbox

Læs mere

DAGSORDEN. Thisted Gymnasium & HF-Kursus BESTYRELSEN. for. møde i bestyrelsen for Thisted Gymnasium & HF-Kursus. 13-1-2011 kl. 16.

DAGSORDEN. Thisted Gymnasium & HF-Kursus BESTYRELSEN. for. møde i bestyrelsen for Thisted Gymnasium & HF-Kursus. 13-1-2011 kl. 16. DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for Thisted Gymnasium & HF-Kursus 13-1-2011 kl. 16.00 Medlemmer: Birger Hansen Torben Iversen Susanna Lange Jonna Lynge Kristian Knakkergaard Nielsen Vagn Nørgaard Arne

Læs mere

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle

Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Erhvervsuddannelser i verdensklasse God uddannelse til alle Alt for få unge søger i dag ind på erhvervsuddannelserne. Det betyder, at vi kommer til at mangle industriteknikere, mekanikere, kokke, kontorassistenter

Læs mere

Mellem lighed og ledelse

Mellem lighed og ledelse Teamsamarbejdet bliver nemt til en masse møder, hvor der snakkes og snakkes og træffes en masse ikke-beslutninger. Men sådan behøver det ikke være, siger Thomas R. S. Albrechtsen, der har undersøgt ts

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1

Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? Fra 9. og 10. klasse til ungdomsuddannelse hvordan? 1 Fra 9. og 10. klasse til ungdomsudannelse hvordan? Redaktion: Forlaget Studie og Erhverv a.s for

Læs mere

Formålet er at skabe et godt samarbejde med en række folkeskoler omkring overgangen til ungdomsuddannelse. Samarbejdet skal

Formålet er at skabe et godt samarbejde med en række folkeskoler omkring overgangen til ungdomsuddannelse. Samarbejdet skal Talent- og brobygningsarbejdet 2013-2014 (funktionsbeskrivelse) Projektets formål Formålet er at skabe et godt samarbejde med en række folkeskoler omkring overgangen til ungdomsuddannelse. Samarbejdet

Læs mere

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden.

Studentertale 2014. Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Studentertale 2014. Kære studenter Vores tidligere statsminister Poul Nyrup har engang sagt at Det er sjældent at man ser en dansker med en kniv i den ene hånd uden at der er en gaffel i den anden. Det

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v.

Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. Bekendtgørelse om statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering m.v. Kapitel 1 Formål og indhold 1. Formålet med statens erstatningsordning for deltagere i praktisk erhvervsorientering

Læs mere

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S

Solrød Gymnasium. Elevtrivselsundersøgelse 2010. Datarapportering ASPEKT R&D A/S Solrød Gymnasium Elevtrivselsundersøgelse 200 Datarapportering ASPEKT R&D A/S Undersøgelsen på Solrød Gymnasium Solrød Gymnasium - Elevtrivselsundersøgelse 200 Der har deltaget i alt 60 elever ud af 6

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag Beslutningsforslag nr. B 19 Folketinget 2012-13 Fremsat den 1. november 2012 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL) og Pernille Skipper (EL) Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus A-fag Folketinget

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Skab samarbejde = skab inklusion?

Skab samarbejde = skab inklusion? Skab samarbejde = skab inklusion? Samarbejde Af Andy Højholdt, lektor Forleden kom min kone, som er underviser på en pædagoguddannelse begejstret ind ad døren. Hun havde netop været på praktikbesøg i en

Læs mere

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie

Søborg Privatskole & Skovbørnehave. Søborg Privatskole & Skovbørnehave. - den pædagogiske linie Søborg Privatskole & Skovbørnehave - den pædagogiske linie Grundlag I 1998 indgik vi, bestyrelsen, medarbejdere og ledelse, en fælles linie for skolens og skolefritidsordningens (sfo) arbejde. I 2014 oprettede

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse

Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Skolernes svar på udfordringerne og hvilke spørgsmål og udfordringer svarene rejse Oplæg på konferencen Gymnasiedage.dk Lars Ulriksen Institut for Naturfagenes Didakitk Københavns Universitet Odense 25.

Læs mere

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009

ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 ANSØGNING OM TILSKUD TIL UDVIK- LINGSPROJEKTER PÅ UDDANNELSESOM- RÅDET I REGION SJÆLLAND 2009 Skemaet udfyldes elektronisk og indsendes gerne på mail: uddannelsekultur@regionsjaelland.dk eller med post

Læs mere

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune

Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathedsvurdering på de gymnasiale uddannelser i Viborg Kommune Uddannelsesparathed er en helhedsvurdering af den enkelte elevs uddannelsespotentiale. Vurderingen af parathed til uddannelse

Læs mere

Stillings- og personprofil. Uddannelseschef Høje-Taastrup Gymnasium

Stillings- og personprofil. Uddannelseschef Høje-Taastrup Gymnasium Stillings- og personprofil Uddannelseschef Høje-Taastrup Gymnasium Maj 2014 Opdragsgiver Høje-Taastrup Gymnasium Adresse Frøgaard Allé 2 2630 Tåstrup Telefon: 3396 4050 www.htg.dk Stilling Refererer til

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

At holde sammen eller dele op: Hvad er bedst?

At holde sammen eller dele op: Hvad er bedst? At holde sammen eller dele op: Hvad er bedst? Om enhedsskole, udelt skole og niveaudeling Sven Erik Nordenbo 30 Kan det vises forskningsmæssigt, at det er bedst at have en udelt skole, eller skal vi foretrække

Læs mere

Afrapportering projekt Regn og Design

Afrapportering projekt Regn og Design DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET KØBENHAVNS UNIVERSITET 27.SEPTEMBER 2013 Afrapportering projekt Regn og Design SCIENCE KOMMUNIKATION BÜLOWSVEJ 17 1870 FREDERIKSBERG C TLF 353 34042 DIR 353 32387

Læs mere

Vores velstand og velfærd kræver handling nu

Vores velstand og velfærd kræver handling nu Vores velstand og velfærd kræver handling nu Uddannelse en nødvendig investering Skatte- og Velfærdskommissionen Marts 2011 Perspektiver omkring uddannelse Den enkelte: Højere indkomster Mere sikre beskæftigelsesmuligheder

Læs mere

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre

Gymnasier til fremtiden. Parat til at læse videre Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden Parat til at læse videre December 2014 Gymnasier til fremtiden 5 Indhold Gymnasier til fremtiden... 7 Regeringens

Læs mere

ALLE UNGE GODT FRA START

ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START ALLE UNGE GODT FRA START En svær start på livet kan få omfattende konsekvenser for unge i resten af deres liv. Når mere end hver syvende elev forlader folkeskolen uden at kunne

Læs mere

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Reformen. - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Reformen - om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelsernes mange styrker skal frem i lyset Med en erhvervsuddannelse åbnes døre til faglærte jobs, videreuddannelse og en fremtid

Læs mere

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012?

Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? Studenterne fra 2008 - hvem er de, og hvor langt var de kommet i 2012? GL og Gymnasieskolernes Rektorforening følger de elever, der bestod en ungdomsuddannelse i 2008 på baggrund af dataudtræk fra Danmark

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Ledelsesrapport 2009-10

Ledelsesrapport 2009-10 Århus Statsgymnasium Ledelsesrapport 2009-10 Keld Larsen 2!! " $% & ' ' ''() * + % ', & -). ' / *. +01+ ' ')' *. 2 3 4% 5, ) *5 3 2% 66 430 62 " 21 10 + ' 3 " 7 5 8 09 : 4 ; 2 Frafald på Århus Statsgymnasium

Læs mere

DAGSORDEN. Thisted Gymnasium & HF-Kursus BESTYRELSEN. for. møde i bestyrelsen for Thisted Gymnasium & HF-Kursus. 3-12-2007 kl. 16.00 på lærerværelset

DAGSORDEN. Thisted Gymnasium & HF-Kursus BESTYRELSEN. for. møde i bestyrelsen for Thisted Gymnasium & HF-Kursus. 3-12-2007 kl. 16.00 på lærerværelset DAGSORDEN for møde i bestyrelsen for Thisted Gymnasium & HF-Kursus 3-12-2007 kl. 16.00 på lærerværelset Medlemmer: Birger Hansen (formand) Henrik Bertelsen Preben Dahlgaard Allan Næs Gjerding Torben Iversen

Læs mere

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? 1 Kære forældre og elever i kommende 7. årgang Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Det er nu ved at være tid til orienteringsmøder

Læs mere

Kragenyt april 2014 Indhold

Kragenyt april 2014 Indhold Kragenyt april 2014 Indhold Forår på Kragelundskolen Kragelundskolen og den nye reform Infomøde for forældre Valg til skolebestyrelsen Nye personalefaciliteter og håndværk/design. Kalender april juli 2014

Læs mere

Finansministerens krav ved OK13

Finansministerens krav ved OK13 Finansministerens krav ved OK13 Vi er i en tid med økonomisk krise og et kraftigt pres på de offentlige finanser. Hvis vi skal opretholde og udvikle det danske velfærdssamfund, er det helt nødvendigt,

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg for Skolesundhed.dk kommuner Nyborg Strand 10 juni 2014 Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik (DPU)

Læs mere

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER

LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER LÆRERUDDANNELSEN I AARHUS MED DE MANGE MULIGHEDER Læreruddannelsen i Aarhus Læreruddannelsen i Aarhus er landets største læreruddannelse og udbyder samtlige undervisningsfag. Udover et solidt fundament

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler

Lederuddannelse. inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelse inden for de frie grund- og efterskoler Lederuddannelsen er et særligt tilrettelagt forløb for ledere inden for de frie grund- og efterskoler. Forløbet er organiseret i internater og netværk,

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen

Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Bilag 1 Emne Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Aarhus Kommune Børn og Unge Den 12. december 2014 DEN ÅBNE SKOLE Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J 1. Hvilke samarbejdepartnere har skolen/planlægger

Læs mere

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde

Uddannelsesparathed og forældresamarbejde Uddannelsesparathed og forældresamarbejde I 2010 besluttede ministeriet, at alle elever, der forlader grundskolen, skal vurderes m.h.t., om de er uddannelsesparate eller om de ikke er uddannelsesparate

Læs mere

Bagsværd Kostskole og Gymnasium1

Bagsværd Kostskole og Gymnasium1 Bagsværd Kostskole og Gymnasium1 2 Velkommen til en moderne og traditionsrig kostskole i Danmark. Bagsværd Kostskole og Gymnasium er fra 1908. Siden da har mange hundrede børn og unge mennesker haft glæde

Læs mere

Borgerlige vælgere vilde med Obama

Borgerlige vælgere vilde med Obama Borgerlige vælgere vilde med Obama Kun hver 4. danske vælger mener valget mellem Obama og McCain er uden betydning for Danmark og langt de fleste også borgerlige ville stemme på Obama. Kun 6 % synes Bush

Læs mere

Evaluering af grundforløbet 2006-12-29

Evaluering af grundforløbet 2006-12-29 Evaluering af grundforløbet -1- Eleverne i grundforløbet har besvaret et elektronisk spørgeskema i dagene lige før juleferien. Besvarelserne er sket tidsmæssigt umiddelbart efter prøverne i NV og AP. Det

Læs mere

Roskilde Ny Nordisk Skole

Roskilde Ny Nordisk Skole Roskilde Ny Nordisk Skole Lynghøjskolens overbygning ansøger Ny Nordisk Skole sammen med privatskolen Skt. Josefs Skoles overbygning og Himmelev Gymnasium. Lynghøjskolen Lynghøjskolen ligger i landsbyen

Læs mere