Fremtidens gymnasium - set fra 1960

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens gymnasium - set fra 1960"

Transkript

1 Fremtidens gymnasium - set fra 1960 Af Knud Holch Andersen det var året, hvor Danmark med statsminister Kampmanns formulering»lå lunt i svinget«. Den ;lkonomiske vækstrate gik i top med over 5'70 og arbejdsløsheden i bund med under 5C;C. Det var året, hvor den halve million nybagte TV-familier kunne heppe på par nummer seks på vinterbanen i Forum, og i november se Artiklens for faller på talerstolen i Christian 4 's»gymnasium«i Odense. Ved årsmrdet i Selskabet fol' Dansk Skolehistorie, november Foto: Chr. Clenstrup. 61

2 Aksel Larsen stift i øjnene, da han afleverede sin valgtale fra hospitalssengen og fik IOSFere med sig i det nye Folketing. Blandt årets mindre iøjnefaldende, men dog skelsættende begivenheder, var udsendelsen af såvel en blå og som en rød betænkning. Skolefolk vidste nok, hvad det drejede sig om. De to betænkninger afsluttede det udvalgsarbejde, der var blevet sat i værk med afsæt i skolereformen af Den blå var for folkeskolen og den røde for gymnasieskolen. Hermed var banen kridtet op for ændringer i de to skoleformer med virkning langt ind i frem tiden. I det følgende skal der sættes fokus på den fornyelse af gymnasieskolen, som Den røde Betænkning sigtede mod. Med virkning fra august 1963 blev den stort set uændret omsat til gældende anordning og bekendtgørelse. Reformer er ikke hverdagskost i den danske gymnasieskole. Strukturelle og mere omfattende indholdsmæssige fornyelser har der kun været tale om med lange mellemrum: i 1903, i 1960 og i Og selv her er der tale om fornyel ser på 62 Foran portalen til Odense Katedralskole. November Foto: Chr. Glenstrup.

3 kontinuitetens grundlag. Man sprænger ikke broer i luften i den danske gymnasieverden! Hensigten med den følgende fremstilling er at belyse samspillet mellem den stærke tradition, de aktuelle uddannelsespolitiske krav om fornyelse og den pædagogiske debat, der blev ført i slutningen af 1950erne. Det indebærer også en placering af den danske udvikling i en international sammenhæng. ' Det gamle gymnasium På sin vis lever det gamle 1903-gymnasium endnu, for så vidt som det jo er den nuværende magthaver-generations gymnasium. Dets mulighed for at præge eleverne var faktisk større end i dag, da de fleste ikke blot tilbragte de tre gymnasieår bag den lukkede port, men også fire mellemskoleår og måske et realskoleår. Det kunne blive til otte barndoms- og ungdomsår i alt' Til gengæld var det ikke så mange, der kom der. l 1955 var tilgangsfrekvensen til gymnasiet på godt 6%. Der var kun godt og vel 70 skoler i alt; i store dele af Jylland kunne der være mere end 50 km til nærmeste gymnasium. Det var en borgerlig eli teskole; kun 6% af gymnasieeleverne kom fra arbejderhjem. Mellemskolen, der havde dobbelt så mange elever ( i 1956) som gymnasiet, havde noget støtte bredde. Den var leverandør af unge til oplæring inden for handel og håndværk; realskolen var med sin lidt fornemmere status leverandør til bankerne og etaterne. Studentereksamen blev primært betragtet som adgangsbillet til de akademiske studier. Alt var på si n rette hylde, og samme gode orden herskede i skolens hverdag. Funktionalismen havde sneget sig ind i de nyeste statsgymnasier fra 1950erne, men de fleste skoler udstrålede ophøjet klassicisme. Indvendig dominerede de lange, tomme gange og stamklasseprincippet. Bag den lukkede dør (med kighul til rektoral inspektion) regerede lektoren på si t podie med håndfast autoritet. Elevaktiviteterne var struktureret efter den kaperske klasseundervisnings principper. Et fasttømret og ensartet pensum, funderet på gennemprøvede lærebøger, karakteriserede de enkelte fag, og dannelsesidealet bag ved var ikke til at tage fejl af:»de til alle tider gyldige menneskelige værdien<, hed det i faget dansk. Historielæreren skulle»klarlægge værdien af den frie tankes ret, tolerancen, den enkeltes forståelse af sit ansvar overfor samfundet og af den mellemfolkelige forståelse«. Opbrud I halvtredsernes sidste år gik der skred i den gode orden. De store årgange fra midten af I 940rne var på vej. Samtidig så stadig flere forældre sig i stand til at give deres børn en skolegang, der gik væsentligt ud over de lovpligtige syv år. Var det gået godt i mellemskolen, var det fri stende ikke blot at tage real-året med, men også at satse på studenterhuen og de helt nye muligheder, den åbnede op for. I 1955 var lidt under elever blevet optaget i J. g.; i 1960 drejede det sig om nye elever. Til stor bekymdring for de ansvarsbevidste gymnasielærere! Lærermanglen var mærkbar, og man frygtede, at den øgede tilgang ville medføre en niveau-sænkning. GL-formand Erik Rasmussen udtalte i 1960, at»det vi har 63

4 brug for er ikke først og fremmest flere studenter... nej, det er flere dygtige studenter.«mere dramatisk - næsten med tragediens vingesus - var det skred, der fulgte af det politiske forlig om ny folkeskole- og gymnasielov i Mellemskolen blev afskaffet og erstattet af en tre-årig real-afdeling. De 12-årige og de 13-årige ville forsvinde fra gymnasieskolens domæne. Trods massiv protest med underskrifter fra af de ca gymnasielærere og næsten alle rektorerne lod forliget, der var indgået i forståelse med Danmarks Lærerforening, sig ikke rokke. Ifølge den nye gymnasielov skulle gymnasiet fortsat være linjedelt og med et såvel almendannende som studieforberedende sigte. Broen til 1903 var ikke brudt, men der var lagt op til betydelige strukturelle og indholdsmæssige ændringer. I februar 1959 nedsatte den radikale undervisningsminister Jørgen Jørgensen det læseplansudvalg, der fik overladt ansvaret for ombygning og modernisering af det gymnasiale hus. En nye tids uddannelsespolitiske krav Bag skolereformen lået klart ønske om at forbedre unges mulighed for at indgå i et uddannelsesforløb. Undervisningspligten blev ikke forlænget ud over de traditionelle syv år, men ved at undgå den definitive deling af børnene i 12-års alderen og gennem oprettelse af nye centralskoler i landdistrikterne med egne realafdelinger håbede politikerne bag reformen, og det vil sige socialdemokraterne, de radikale, Retsforbundet og en overvejende del af Venstre, at kunne tilskynde de unge til at blive længere i skolesystemet og dermed kvalificere sig til det moderne arbejdsmarkeds krav. Begrebet»uddannelsessamfund«blev introduceret i disse år; investering i uddannelse blev betragtet både som kilde til den eftertragtede økonomiske vækst og til øget social udligning. Disse bestræbelser var ikke specielt danske. En sammenlignende analyse af de europæiske uddannelsesreformer siden slutningen af 19S0erne, foretaget af K. Helveg Petersen, kan pege på betydelige fællestræk i udviklingen: for det første et udtalt demokratiseringskrav i de vesteuropæiske lande; samtidig en klar tendens til at fastholde de unge gennem længere tid i en enhedsskole og en øget differentiering ud fra elevernes individuelle evner og interesser - altså valgmuligheder. Endelig var der tale om en modernisering af læseplanel; hvor tyngden skiftede fra videns- til begrebsindlæring med introduktion af alternative undervisningsformer. Det internationale uddannelsesklima var samtidig præget af den kraftige satsning på uddannelse i den socialistiske verden. Endelig rystedes den amerikanske offentlighed i disse år af»sputnik-chokket«, der førte til en styrkelse af den naturvidenskabelige dimension og videnskabscentrerede læseplaner. Den mest nærliggende inspirationskilde for de udvalgsmedlemmer, der nu skulle i gang med at forme et nyt dansk gymnasium, var den svenske lov om forsøgsgymnasier fra Her hvilede de tre gymnasieår på en ni-årig enhedsskole; ud over de to traditionelle linjer blev der indført en almen linje og i 2. g. var der yderligere valgmuligheder i form af grendeling. Kommissionsbetænkningerne bag denne forsøgslov blev i et bilag til Den røde Betænkning karakteriseret som»et forrådskammer for det øvrige Norden«. 64

5 Krav om en ny gymnasiepædagogik En kreds af københavnske gymnasielærere og rektorer gik i vinteren 1958 i " tænkeboks«. Gennem nogle studiekreds-møder formulerede de en række krav om udvikling og fornyelse af den traditionsbundne gymnasiepædagogik. Resultatet blev lagt frem for offentligheden nogenlunde samtidig med, at læseplansudvalget trak i arbejdstøjet. Det skete i form af et debatskrift med titlen "Gymnasiets opgave«, i dagli g tale omtalt som "Den gu le Pjece«. Det var redigeret af rektorerne Thure Hastrup, Mogens Kabell og Per Krarup. Studiekredsens udgangspunkt var en drøftelse af selve det gymnasiale dannelses ideal. De anklagede skolen for»på sa at sige registrerende måde at indføre eleverne i den eksisterende kulturs arvegods«, Deres krav om fornyelse har renæssancens karakter; de vil med digteren M. A. Goldschmith ved hånden vende tilbage til det 19. århundredes humanisme: "at være opmærksom, opfatte og tilegne sig en tanke, være selvstændig i sin dom, ville noget ". pil åndens gebet«. Næppe mange kunne være uenige i denne opfattelse, men der er iøjenfaldende nye signaler i de pædagogiske konsekvenser, gruppen drager af det nypudsede dannelsesideal. Eleymotivationen er kommet i centru m. Undervisningen måtte gøres relevant og meningsfuld for den enkelte elev. Der burde i langt højere grad appelleres til det personlige engagement. Bag synspunktet sporer man tidens interesse for det eksistentielle. For at opnå dette mål måtte den daglige undervisningssituation ændres; pjecen anbefaler en bevægelse væk fra den kaperske klasseundervisning, fordi den kan blive "en erstatning for virkeligt medarbejde fra elevernes side«. Som alternativer fremhæves gruppearbejde, elevforedrag, studiekredse, fællestimer m.v. Gruppen anerkendte den universi tære faglig hed som en styrke for gymnasiet, men den bidrog også til al isolere de enkelte fag. Derfor foreslog man at samle enkeltlektionerne i større blokke og samtidig gennemføre en interkollegial drøftelse af de påtænkte undervisningsforløb. Et opgør med elitegymnasiet er der ikke tale om. Det drej er sig derimod om at gøre eliten mere kvalificeret. Den manglende bredde kommer tydeligt til udtryk i de elevbidrag, der afslutter pjecen. Her kræves der på den ene side beføjelser ti l elevråd, på den anden side ser man gerne, at " nogle af dem, der ikke bruger deres studemereksamen, bliver skåret væk«, Eleverne anbefalede derfor, at adgangskravene til gymnasiet blev skærpet. Et velorganiseret reformarbejde Læseplansudvalget blev sammensat, så all e involverede parter var repræsenteret, dog ikke eleverne; de matte vente til " Den lille Reform«i 1971, hvor de så til gengæld gjorde sig stærkt gældende. Udvalgets formand var den ny tiltrådte undervisningsi nspektør Sigurd Højby, tidligere rektor i Maribo og SorØ og GL-formand Som erklæret socialdemokrat var han i god overensstemmelse med flertallet bag skolelovene af GL var bl.a. repræsenteret ved sin formand, Erik Rasmussen; flere universitetsprofessorer havde sæde i udvalget, og folkeskolen var repræsenteret ved K. Helweg Petersen, der samtidig spillede første violin i det ud- 65

6 valgsarbejde, der førte frem til Den blå Betænkning. Desuden havde Højby sikret sig, at aktive gymnasiepolitiske debattører var med i udvalget, herunder rektor Jens Ahm og Thure Hastrup og Hans Jensen fra kredsen bag»den gule pjece«. Udvalget var underopdelt i tre hovedområder, det almene, det sproglige og det matematiske - man skimter inspirationen fra hinsides Øresund - og desuden havde hvert rag et underudvalg, der bestod af et medlem af hovedudvalget samt to medlemmer, valgt af de faglige foreninger. For at sikre nytænkning var det et krav, at den ene ikke måtte have mere end fem års anciennitet. Alt sammen styret effektivt af formand Højby, der også førte pennen i den afsluttende udformning af betænkningen. Den stramme organisation er uden tvivl den afgørende forklaring på, at Den røde Betænkning fremtræder i en helstøbt og velafbalanceret form, der fortsat kan læses med udbytte. Grengymnasiet Den afgørende fornyelse var indførelsen af grengymnasiet efter svensk forbillede. Den klassisk-sproglige linje blev afskaffet. Her røg sidste rest af den gamle latinskole. Ved indgangen til l. g. skulle eleverne fremover kun vælge mellem»den humanistisk-sproglige«og den»humanistisk-matematiske«linje. Til gengæld fik de ved overgangen til 2. g. mulighed for at vælge mellem flere grene. Her genopstod det klassisk-sproglige som gren; desuden fortsatte de»gamle«linjer som nysproglig og matematisk naturvidenskabelige grene. De egentlige nydannelser var den naturfaglige og den samfundsfaglige gren (sidstnævnte med indgang fra begge linjer). Mest blæst stod der om den samfundsfaglige gren. Allerhelst havde Højby set et enhedsgymnasium, inspireret af den svenske almene linje, men det var der ikke dækning for i udvalget. Ti l gengæld satsede han på oprettelsen af den samfundsfaglige gren. Det skete i tæt samarbejde med Erik Rasmussen, der allerede året efter som professor ved Aarhus Universitet fik ansvaret for uddannelsen af kandidater til det helt nye samfundsfag. Betænkeligheden ved denne nydannelse kom især fra universitetsside, anført af professor Knud Togeby. Sigurd HØjby lagde afgørende vægt på, at det ny gymnasium fik et bredere sigte, så det kunne tiltrække en stigende del af ungdommen. Gymnasiet skulle ikke alene være en forskole til de akademiske studier. Her var han næppe enig med GLs ledelse, hvor man frygtede et større elevindtag. Dels på grund af en mulig niveausænkning, dels på grund af den voksende lærermangel. Måske lurede der også en frygt for, at det i en sådan bred, almen skole kunne blive vanskeligt at opretholde det akademiske lærer-monopol! Den nye grenstruktur er i sig selv udtryk for, at det blev»bredde-argumentet«, der vandt. Det spores også tydeligt i betænkningens overvejelser over det almendannende aspekt af gymnasiet. Alene linjernes»officielle«navne viser, at en almen humanisme skal være det fælles grundlag. Der skal udvikles»en vis helhedsopfattelse af menneskets forho ld overfor kulturlivet og naturen«, og i den forbindelse skal de unges modenhed udvikles,»således at de forberedes til selvstændig handling og vurdering og indstilles på at leve i en verden med åbne udviklingsmuligheder«. Samtidig tales der om social ansvarlighed og mellemfolkelig forståelse. 66

7 Samfundsengagementet kommer også til udtryk i opfattelsen af lærernes virksomhed. De opfordres kraftigt til at udvikle forældresamarbejdet og til at placere skolen stærkt i det lokale samfund. Som et udtryk for det ny gymnasiums bredere sigte blev der afsat et antal timer til erhvervsvejledning gennem det tre-årige forløb. l de enkelte fagbeskrivelser sporer man en række af»den gule pjeces«forslag: tværfagligheden blev betonet med det nye "timeløse«fag, idehistorie, som brobygger. Gruppearbejde og andre selvstændighedsfrcmmende undervisningsformer anbefales, og der er et mærkbart skift af tyngdepunkt fra det videns-centrerede til det metodiske. Samtidig skete der en ajourføring i overensstemmelse med den videnskabsfaglige udvikling. Mest dramatisk blev ændringen nok i matematik, inspireret af udviklingen i amerikansk forskning. Selvom Den røde Betænkning satsede på et bredere gymnasium, var forventningerne til elevernes modenhed og evne for videnskabelighed på ingen måde blevet nedstemt. Mødet med virkeligheden Få havde vel forestillet sig en så omfattende vækst i elevtilgangen som den, det reformerede gymnasium blev genstand for. GL-Iedelsen havde haft de bekymrede miner på ved en årlig tilgang på elever; men allerede i 1968, da den ny bekendtgørelse havde virket i fem år, stod man med nye I.g.-elever, og det blev ved frem til kulminationen i 1982 med nye elever. Målt på den fortsat meget lave frafaldsprocent kan man kun betegne Den røde Betænknings gymnasium som en succes. Gymnasiet blev faktisk en bred ungdomsuddannelse, der fortsat kvalificerede til de akademiske uddanclser, men samtidig leverede studerende til en lang række både mellemlange og korte uddannelser. Gren-strukturen viste sig at være en smidig indretning, som man efter behov kunne bygge videre på; gennem I 970ernes forsøgsvirksomhed blev en række nye grenvalgs-muligheder prøvet af, og overgangen til tilvalgsgymnasiet fra 1988 var dermed forberedt. Atter engang fornægtede evnen til brobygning sig ikke. Det reformerede I 963-gymnasiums alvorligste problem lå i den ressourcemæssige ubalance, som den stærke vækst førte med sig. Der var henved ubesatte stillinger op gennem 1960erne. Resultatet blev en voldsom overtimebyrde, der på den ene side forgyldte gymnasielærerstanden, men på den anden side gjorde det vanskeligt at leve op til de faglige og pædagogiske udfordringer, Den røde Betænkning rummede. De pædagogiske eksperimenters tid kom først i 1970erne, da de mange nye kandidater myldrede frem fra universiteterne. Meget tyder endvidere på, at Den røde Betænkning led af den stofmæssige overbelastning, man ofte kan iagttage ved skolereformer: reformatorernes faglige ambition og gode vi lj e læsser nyt indhold på, men de nænner ikke at smide det gamle væk. En GL-undersøgelse fra 1970 viste, at det i en række fag var vanskeligt at honorere fagbeskrivelsernes krav. Med»Den lille Reform«i 1971 fik man rebet sejlene lidt. Anledningen var nu ikke så meget hensynet til elevernes arbejdsbyrde, men derimod den hellige almindelige weekends sejrsgang gennem det danske velstands-samfund. Timetallet og dermed pensum-kravene måtte tilpasses fem -dages-ugen. En påtænkt, mere omfat- 67

8 tende reform blev afblæst, først og fremmest af hensyn til de kommende års forven tede store investeringer på erhvervsskoleområdet. Men ungdomsoprøret fik i kraft af meget aktive elevrepræsentanter i det rådgivende udvalg (RUGU) lov at sætte sit fingeraftryk på gymnasieskolen i form af krav om medbestemmelse og en skærpelse af den kritiske dimension i!lere fag. Også her kan man tale om forandring på kontinuitetens grundlag. Uddannelsessamfundets gymnasium Med Den røde Betænkning blev den danske gymnasietradition tilpasset det industrialiserede velfærdssamfunds krav om såvel vækst som øget lighed gennem uddannelse. Gymnasiereformen af 1960 er i god overensstemmelse med progressi ve tendenser i andre vesteuropæiske lande, men fastholder samtidig afgørende elementer i den danske tradition; de godt og vel danske gymnasielærere har næppe oplevet august 1963 som et skarpt vendepunkt. Reformarbejdet \"idner om en meget klart defineret arbejdsdeling mellem politikerne, der gav loven, og gymnasieskolens egne folk - med en passende forbindelse til folkeskole og universiteter - der fik frie hænder til ændring af såvel struktur som indhold. I forbindelse med I 980ernes reformarbejde blev der tale om en langt mere omfattende og detaljeret indblanding fra folketingspolitikernes side. Denne arbejdsdeling hindrede ikke de involverede gymnasiefolk i at opfange tidens afgørende krav om øget bredde, større åbenhed og større forståelse for moderne unges krav om motivation og valgmuligheder. Bedømt på tre årtiers afstand kan Den røde Betænkning karakteriseres som godt håndværk. Note 1. Artiklen er en bearbejdet udgave af et foredrag, der blev holdt ved Selskab for dansk Skolehistories ftrsmødc i Odense den Grundlaget for fremstillingen er Carl-Johan Bryld, Harry Hal/e. Knud Ho lch Andersen og Illger SVlIne: CL 100, Skole-Stalld-Forening, Gyldendal Her vil man kunne finde den fornødne dokumentation og litteraturhenvisning. 68

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop?

Hvad er erfaringen, nu da den første årgang gennem to år har prøvet reformen på egen krop? Niels Hartling 1 Er gymnasiereformen en succes? Eleverne i gymnasiet vælger som bekendt ikke længere mellem de to linjer, den sproglige og den matematiske. De går derimod på en såkaldt studieretning, som

Læs mere

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium

Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium 94 KOMMENTARER Almendannelse, naturvidenskab og matematik i det almene gymnasium Torben Christoffersen, fhv. kontorchef i Gymnasieafdelingen i Undervisningsministeriet Om morgenen kl. 4.45 den 28. maj

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se alle ledige stillinger på gymnasierne

Læs mere

Elevtrivselsundersøgelse

Elevtrivselsundersøgelse Elevtrivselsundersøgelse Gymnasieuddannelserne 2012 Gymnasieskolernes Lærerforening, maj 2013 Opsummering Overordnet er elevernes vurderinger af de gymnasiale uddannelser høje. Alt vurderes over middel

Læs mere

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem?

Brænder du for dit fag - og kan du brænde igennem? Hvis du vil vide mere om jobbet som gymnasielærer På www.rektorforeningen.dk kan du finde gymnasieskolernes webadresser, så du kan læse mere om den enkelte skole. På www.gymnasiejob.dk kan du se samtlige

Læs mere

Fakta og myter om stx

Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Fakta og myter om stx Hvordan kan det være et problem, at omkring 30 procent af en ungdomsårgang får en studentereksamen (stx), når regeringens målsætning om, at 95 procent af en

Læs mere

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013 1) Hvordan vurderer du uddannelsens faglige niveau? 1a) Er der områder, hvor du kunne have ønsket et højere fagligt niveau? Nej nej Nej Jeg synes generelt, at måden vi lærte på, ikke var særlig god. Det

Læs mere

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet

TRIN-undervisningen i mellemtrinnet Nordagerskolen september 2016 TRIN-undervisningen i mellemtrinnet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen i 2014, besluttede Nordagerskolen, at indføre aldersintegreret undervisning med

Læs mere

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011

Resumée. Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e. Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 Resumée é Uddannelsesparath ed og de unges overgang til ungdomsuddannels e Analyse af det samlede ungdomsuddannelsesområde Juni 2011 2 RESUMÉ af Uddannelsesparathed og de unges overgang til ungdomsuddannelse

Læs mere

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne.

På websitet til Verden efter 1914 vil eleverne blive udfordret, idet de i højere omfang selv skal formulere problemstillingerne. Carl-Johan Bryld, forfatter AT FINDE DET PERSPEKTIVRIGE Historikeren og underviseren Carl-Johan Bryld er aktuel med Systime-udgivelsen Verden efter 1914 i dansk perspektiv, en lærebog til historie i gymnasiet,

Læs mere

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår?

INDHOLD. 3 Kære kommende elev. 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende. 4 Den overordnede struktur. 4 Dine valg - hvad og hvornår? GYMNASIET SORØ AKADEMI 2015 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense Miljøplanlægning samfundsfag 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Et bredt samfundsengagement Samfundsfag er for dig, der har en bred interesse i politiske og samfundsmæssige problemstillinger

Læs mere

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg

Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher. Søg Side 1 af 8 Gå til hovedindhold Det udfordrer retfærdighedssansen hos elever og lærere Kristine Hecksher Søg Søg Job Markedsplads Annonceinfo Om Drenge og piger er stort set ens I hvert fald når det handler

Læs mere

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017

DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 DEN NYE GYMNASIEREFORM AUGUST 2017 Med baggrund i Aftale mellem regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti

Læs mere

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe

Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? af Jørgen Husballe Diskussionen om historiekanon og kernestoffet - en kamp om historiefaget og/eller kulturkamp? Af Jørgen Husballe I folkeskolen debatteres de nye kanonpunkter. For få år siden diskuterede vi i gymnasiet

Læs mere

Levende ord Græsk, latin, oldtidskundskab

Levende ord Græsk, latin, oldtidskundskab Levende ord Græsk, latin, oldtidskundskab ISBN 87-89504-40-2 Redaktion: Henrik Bolt-Jørgensen (ansv.) Ivar Gjørup Susanne Høeg Finn Jorsal Knud Erik Staugaard Chr. Gorm Tortzen Udgivet af Klassikerforeningens

Læs mere

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne

Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Forudsigeligt frafald svækker erhvervsuddannelserne Elever og lærere er enige: Tusindvis af unge optages på erhvervsuddannelserne med meget lille udsigt til at kunne gennemføre. Synspunktet understøttes

Læs mere

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel!

HF i Aars. ... på den almindelige måde. eller med sport og film. ... mange års erfaring gør en forskel! HF i Aars... på den almindelige måde eller med sport og film... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad kan en HF-eksamen bruges til? En HF-eksamen kan bruges til alle videregående uddannelser, såfremt

Læs mere

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g

KØN I HISTORIEN. Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff. Redigeret af. Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g KØN I HISTORIEN Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir og Jens A. Krasilnikoff Aar h u s Uni v e r sit e t s forl a g Køn i historien Køn i historien Redigeret af Agnes S. Arnórsdóttir & Jens A. Krasilnikoff

Læs mere

Landet, hvor specialundervisningen

Landet, hvor specialundervisningen Lasse Rydberg / Foto Lasse Rydberg, København I de fire følgende artikler tager Lasse Rydberg læseren med på en rejse i en del af det italienske skolesystem, som har afskaffet specialskoler, og som har

Læs mere

Kurt Møller Pedersen. Rektor Ikast-Brande Gymnasium

Kurt Møller Pedersen. Rektor Ikast-Brande Gymnasium Kurt Møller Pedersen Rektor Ikast-Brande Gymnasium 1.Hvordan påvirkes uddannelsesinstitutionerne (= gymnasier og HF-kurser) af aktuelle politiske initiativer? 2.I hvilken udstrækning kan Danmark på Vippen

Læs mere

Udvalgsværelse 4, Nørregade 10, 1017 København K (indgang via port A Frue Plads)

Udvalgsværelse 4, Nørregade 10, 1017 København K (indgang via port A Frue Plads) K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET O P S A M L I N G 12. MARTS 2014 Forum Dialogforum REKTORSEKRETARIATET Mødedato: Sted: 12. marts 2014 kl.16.00 Udvalgsværelse 4, Nørregade 10, 1017 København K

Læs mere

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015

Christianshavns Gymnasium. Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Christianshavns Gymnasium Evaluering af grundforløbet i skoleåret 2014-2015 Hensigt Hensigten med evalueringen er at få et helhedsbillede af 1.g-elevernes opfattelse af og tilfredshed med grundforløbet

Læs mere

Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret

Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret Resultatlønskontrakt for Anne Birgitte Klange for skoleåret 2016-2017 30.09.2016 Formål med kontrakten Resultatlønskontrakten skal fokusere på de indsatsområder, som bestyrelsen har valgt skal prioriteres

Læs mere

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til. Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser

Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til. Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser Fremsat den {FREMSAT} af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om Rådet for Ungdomsuddannelser Kapitel 1 Rådet for Ungdomsuddannelser 1. Undervisningsministeren nedsætter Rådet for

Læs mere

Læreruddannelsen i kritisk belysning

Læreruddannelsen i kritisk belysning www.folkeskolen.dk januar 2007 1 / 5 Læreruddannelsen i kritisk belysning Hvad var mon meningen? Hvad kan give mening? Af Kirsten Krogh-Jespersen *) Den læreruddannelse, der var gældende 1 indtil 1. januar

Læs mere

Helge Larsen. Interview ved Ellen Nørgaard

Helge Larsen. Interview ved Ellen Nørgaard Helge Larsen Interview ved Ellen Nørgaard Ellen Nørgaard: De er cand.mag. Hvorfor valgte De at læse? Helge Larsen: Da jeg gik ud af gymnasiet lovede jeg mig selv aldrig at vende tilbage til skolen. Jeg

Læs mere

SAMSPILLET MELLEM GYMNASIET OG DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER MED SPECIFIKT FOKUS PÅ DET FAGLIGE NIVEAU

SAMSPILLET MELLEM GYMNASIET OG DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER MED SPECIFIKT FOKUS PÅ DET FAGLIGE NIVEAU SAMSPILLET MELLEM GYMNASIET OG DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER MED SPECIFIKT FOKUS PÅ DET FAGLIGE NIVE DISPOSITION Skæbnefællesskab Fra student til studerende Samarbejdet mellem gymnasieskolen og universiteterne

Læs mere

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE

De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE De grønlandske gymnasiale uddannelser EN SUCCESHISTORIE GUX Nuuk 53 lærere 10 spor i 2014 21 klasser 487 elever pr. 1. august 2014 GUX Aasiaat 35 lærere 9 spor i 2014 20 klasser 425 elever pr. 1. august

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008

Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne. Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen på hhx, htx og stx samt fagområdeevalueringer 2008 Spørgeskemaundersøgelse blandt stxlederne Bilag til evaluering af gymnasiereformen

Læs mere

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14

GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE. Linjer 2013/14 GILBJERGSKOLEN SCIENCE KROP & SUNDHED KULTUR & SAMFUND INTERNATIONAL DESIGN & PERFORMANCE Linjer 2013/14 foto VEL KOM MEN Velkommen til et nyt skoleår hvor vi går nye veje sammen. Fra skoleåret 13/14 organiserer

Læs mere

Vedr. National baggrundsrapport til OECD studiet Improving School Leadership.

Vedr. National baggrundsrapport til OECD studiet Improving School Leadership. Undervisningsministeriet Att. Kontorfuldmægtig Jesper Simonsen Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Boulevard du Roi Albert II, 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles 21. december 2006

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Anbefalinger for God Undervisning/læring

Anbefalinger for God Undervisning/læring Anbefalinger for God Undervisning/læring Overordnet Vi anerkender god undervisning på lige for med god forskning Der skal være incitatment for underviserne til at dygtiggøre sig og udvikle undervisning

Læs mere

Tema: Skolens og undervisnings Historie

Tema: Skolens og undervisnings Historie Historie i Grundforløb 2004/05 1/6 Tema: Skolen undervisningens historie Tema: Skolens og undervisnings Historie Indholdsfortegnelse s.2: Didaktiske overvejelser mål og begrundelse s 3: Vinkler, problematiseringer

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 BØRN, UNGE & SORG Program Præsentation Børn, Unge & Sorg Projekt Unfair De frivillige fortæller deres historie Evaluering og implementering af Unfair Diskussion MÅLGRUPPEN

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet

Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Er det vigtigt at fastholde et dannelsesbegreb? Ove Korsgaard Professor emeritus Aarhus Universitet Der har aldrig været talt så meget om dannelse som i disse år En række uddannelsestænkere finder, at

Læs mere

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet

Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Niels Warring Christian Helms Jørgensen (red.) Demokrati og deltagelse i arbejdslivet Forskningsprojektet Arbejdsliv, læringsmiljøer og demokratisering Institut for

Læs mere

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter

Geovidenskab. university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION. En undersøgelse af de første studenter university of copenhagen DEPARTMENT OF SCIENCE EDUCATION Geovidenskab En undersøgelse af de første studenter Rie Hjørnegaard Malm & Lene Møller Madsen IND s skriftserie nr. 41, 2015 Udgivet af Institut

Læs mere

Højere Forberedelseseksamen

Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Højere Forberedelseseksamen HF 2009 Hf er en almen, gymnasial uddannelse, som er studieforberedende og giver adgang til videregående uddannelser. Hf giver dig en bred og alsidig viden, og du lærer

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH

Karrierelæring i gymnasiet. Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH Karrierelæring i gymnasiet Ved Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, Aalborg Universitet CpH En rapport og et oplæg i to dele Del 1: De unge i gymnasiet Del 2: Karrierelæring i gymnasiet Resultater

Læs mere

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES-

KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- KONFERENCE D. 25. NOVEMBER 2015 ROSKILDE UNIVERSITET, RUC, STORE AUDITORIUM, BYGNING 00, UNIVERSITETSVEJ 1, 4000 ROSKILDE PROGRAM DE IKKE-UDDANNELSES- PARATE KL S UDDANNELSESTRÆF 2015 2 Konference Hvor

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Eliteuddannelse i Danmark

Eliteuddannelse i Danmark Eliteuddannelse i Danmark - Politikpapir vedtaget i Uddannelsespolitisk udvalg, november 2008 I april 2006 kom begrebet eliteuddannelse på den politiske dagsorden, da regeringen præsenterede sin globaliseringsstrategi.

Læs mere

Analyse 21. marts 2014

Analyse 21. marts 2014 21. marts 2014 Adgangskrav på 7 til gymnasier vil få stor betydning for uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen Reformen af landets erhvervsuddannelser indfører karakterkrav til ungdomsuddannelserne.

Læs mere

Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen. Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet

Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen. Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet Rekruttering af lærere til naturfagene i Folkeskolen Jens Oddershede, rektor Syddansk Universitet Læreruddannelsen og naturfag Problemstillinger For få studerende vælger naturfagene som linjefag. Svært

Læs mere

Marianne Jelved. Samtaler om skolen

Marianne Jelved. Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Marianne Jelved Samtaler om skolen Indhold Forord........................................ 7 Brændpunkter i skolepolitikken...................... 11 Skolen og markedskræfterne..........................

Læs mere

Nyhedsbrev 2/6 2015 Sctknud-gym.dk Besøg os på Facebook Rektors klumme Kære læser Sommerferien nærmer sig, og den særlige eksamensstemning har indfundet sig på skolen. Vi kan se tilbage på et skoleår med

Læs mere

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge?

Debat om vores skoler og børnehuse. Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Debat om vores skoler og børnehuse Hvilke løsninger kan sikre læring og trivsel for færre penge? Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg... 5 Børnehus og skole flytter

Læs mere

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Tysk og fransk fra grundskole til universitet hanne leth andersen og christina blach Tysk og fransk fra grundskole til universitet Sprogundervisning i et længdeperspektiv aarhus universitetsforlag Tysk og fransk fra grundskole til universitet Hanne

Læs mere

Hvad er der sket med kanonen?

Hvad er der sket med kanonen? HistorieLab http://historielab.dk Hvad er der sket med kanonen? Date : 28. januar 2016 Virker den eller er den kørt ud på et sidespor? Indførelsen af en kanon i historie med læreplanen Fælles Mål 2009

Læs mere

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014

SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 SKOLEBESTYRELSENS ÅRSBERETNING 2014 Kære forældre til elever på Høje Kolstrup Skole! Skolebestyrelsen afgiver hvert forår en årsberetning om året der gik i skolebestyrelsen, hvor forældrene informeres

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Uddannelsesudvalget UDU alm. del - Bilag 43 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Samrådsspørgsmål A af 4. oktober 2006 Titel Målgruppe Arrangør Taletid Mener ministeren, at der er en sammenhæng

Læs mere

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum

Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt. Fælles ambitioner for folkeskolen. læring i centrum Børne- og Undervisningsudvalget 2011-12 BUU alm. del Bilag 202 Offentligt Fælles ambitioner for folkeskolen læring i centrum Fælles ambitioner mangler Mange forskellige faktorer rundt om selve undervisningssituationen

Læs mere

Strukturforslag, Arbejdsgrupper, Forsøgsundervisning, Workshop 3, Frafald, Kulturfag, Ny reformmedarbejder

Strukturforslag, Arbejdsgrupper, Forsøgsundervisning, Workshop 3, Frafald, Kulturfag, Ny reformmedarbejder NYHEDSBREV FOR DE GYMNASIALE UDDANNELSER Strukturforslag, Arbejdsgrupper, Forsøgsundervisning, Workshop 3, Frafald, Kulturfag, Ny reformmedarbejder Nr. 8 februar 2010 Katrine Gundel fra GU Aasiaat fremlægger

Læs mere

Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre?

Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre? Hvor bliver de unge af, som forlader folkeskolen og ikke går videre? Karl Kristian Olsen/Carsten Petersen Departementet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke Forordningen 17, stk. 4. Eleven udarbejder

Læs mere

Velkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk

Velkommen til Nordfyns Gymnasium. www.nordfyns-gym.dk Velkommen til Nordfyns Gymnasium Gymnasiet STX Aftenens program 19.00 20.00 20.30 20.30 21.00 Velkomst, generel orientering 1. orientering om studieretninger 2. orientering om studieretninger Fagbasar

Læs mere

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på

Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på Fremtidssikring af hf- en del af gymnasieudspillet fokus på toårigt hf Side 1 Det nedsatte hf-udvalg arbejder med følgende temaer: Justeret struktur med mulighed for spor mod akademisk bachelor, erhvervsakademi-

Læs mere

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk

TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015. eucnord.dk TEKNISK GYMNASIUM HTXHJØRRING HTX TEKNISK GYMNASIUM HJØRRING 2015 eucnord.dk Velkommen til HTX Hjørring Studieforberedelse og almendannelse Teknisk Gymnasium tilbyder et fællesskab, hvor aktiviteterne

Læs mere

Uddannelse/ undervisning

Uddannelse/ undervisning Evalueringsprogram for evaluering af ny læreruddannelse Indledning og baggrund for evalueringsprogrammet: Det fremgår af bemærkningerne til lov om uddannelsen til professionsbachelor som lærer i folkeskolen,

Læs mere

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte

Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Gode studievaner og -mønstre og om gymnasiets studieforberedende sigte Eller: Hvad der skal til for at klare sig godt i gymnasiet og Hvordan forbereder man sig bedst muligt på en videregående uddannelse

Læs mere

Ungdomsliv og uddannelse

Ungdomsliv og uddannelse Ungdomsliv og uddannelse Noemi Katznelson, Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Udfordringer fremover Hvordan vil de unges stadig mere nytteorienterede tilgang præge deres interessedrevne

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 104 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd fælles med videnskabsministeren - i Folketingets Uddannelsesudvalg.

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Lukningen af Thomas B. Thriges gade

Lukningen af Thomas B. Thriges gade Side 1 af 5 Lukningen af Thomas B. Thriges gade I denne meningsmåling vil vi undersøge odenseanernes holdning til lukningen af Thomas B. Thriges gade og omdannelsen af Odense centrum. Undersøgelsen er

Læs mere

Dansk skolehistorie 4 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith

Dansk skolehistorie 4 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år. Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Dansk skolehistorie 4 Hverdag, vilkår og visioner gennem 500 år Redigeret af Charlotte Appel og Ning de Coninck-Smith Da skolen blev sin egen 1920-1970 Anne Katrine Gjerløff Anette Faye Jacobsen, Ellen

Læs mere

Velkommen, OA 16 er i gang.

Velkommen, OA 16 er i gang. Velkommen, OA 16 er i gang. Jeg har glædet mig til denne aften, til at præsentere BG for jer. Med vores størrelse er det lidt som at skulle fortælle om sin familie. Alle 1.g erne kan tage på intro-hyttetur

Læs mere

BILAG: Høringssvar fra udbydere af den 2-årige stx Aalborg d. 12. september 2016 Høringssvar vedrørende udkast til Lov om de gymnasiale uddannelser fra Foreningen af studenterkursusrektorer. 1) Optagelse

Læs mere

I bog nr. 1 drejer det sig om afsnittet om almen viden og almen begrebsdannelse.

I bog nr. 1 drejer det sig om afsnittet om almen viden og almen begrebsdannelse. Uddannelsesudvalget 2009-10 UDU alm. del Bilag 350 Offentligt København den 23.9.10. Til Folketingest Uddannelsesudvalg. Det har i den sidste tid i pressen været til diskussion, at 68-pædagogikken er behæftet

Læs mere

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet? Indholdsfortegnelse: 1. Vision. 2. Hvorfor have en ungdomspolitik? 3. Ungdomspolitikkens målgruppe. 4. Mål. 5. Hvordan føres de fire mål ud i livet? 5.1. Sådan får unge medbestemmelse i eksisterende institutioner

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Målet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker:

Målet med at oprette en profil eller faglige linjer kan tage afsæt i flere ønsker: Indledning At oprette en profil eller faglige linjer betyder, at ledelsen og skolebestyrelsen skal beslutte, hvilke faglige og værdimæssige prioriteringer man ønsker på skolen. Profiler og faglige linjer

Læs mere

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat

Pisa 2003 +2006. Læseundersøgelser & debat Pisa 2003 +2006 Læseundersøgelser & debat 1. Den danske regering indvilgede i at lade OECD gennemføre et review af grundskolen folkeskolen efter hvad regeringen betragtede som skuffende resultater, der

Læs mere

Notat: 365 akademikere og én kloakmester

Notat: 365 akademikere og én kloakmester Notat: 365 akademikere og én kloakmester Ny undersøgelse fra Cevea viser, at de akademiske kandidater ved FT-valget 2011 havde dobbelt så stor chance for at bliver valgt ind i Folketinget. Af de opstillede

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge Udvalget. Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune

Oplæg til Børn og Unge Udvalget. Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune Oplæg til Børn og Unge Udvalget Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune Børn og Unge-udvalget drøftede på mødet 3. september 2014 Børn og Unges udtalelse til Liberal Alliances forslag om anerkendelse

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen

Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Elevernes udspil til gymnasiereform

Elevernes udspil til gymnasiereform Elevernes udspil til gymnasiereform 2014 Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 8 14 18 22 24 Indledning Eleverne og undervisningsformerne

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag

Forslag til folketingsbeslutning. afskaffelse af bonus A-fag Beslutningsforslag nr. B 19 Folketinget 2012-13 Fremsat den 1. november 2012 af Rosa Lund (EL), Lars Dohn (EL) og Pernille Skipper (EL) Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af bonus A-fag Folketinget

Læs mere

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB Campus Odense 3-årig Bacheloruddannelse Miljøplanlægning Statskundskab SAMFUNDSVIDENSKAB 2 Genvej til magtens korridorer Er du interesseret i politik, og kan du lide at diskutere, så er statskundskab noget

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Kolding Gymnasiums IT- strategi

Kolding Gymnasiums IT- strategi Kolding Gymnasiums IT- strategi Indledning Udgangspunktet for KGs IT- strategi er at vi til gavn for eleverne skal være på forkant med den pædagogiske og teknologiske udvikling. IT skal ikke betragtes

Læs mere

Dagsorden til møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 12. december kl. 16.00 19.30

Dagsorden til møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 12. december kl. 16.00 19.30 Dagsorden til møde i bestyrelsen ved Horsens Gymnasium torsdag den 12. december kl. 16.00 19.30 Afbud: Ole Have Jørgensen. Helle Lindkvist Kjeldsen kom kl. ca. 17.00; Anne Marie Illum gik efter aftale

Læs mere

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk

Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk Undervisningsministeriet Afdelingen for Folkeskole og Internationale opgaver Att. Mette Ploug Kølner AFIKP@uvm.dk 3. marts 2015 Jour.nr: 201575300/0001 Høringssvar lovforslag om folkeskolens prøver Danmarks

Læs mere

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan.

Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 142 Offentligt 1 Dannelse i gymnasiet: Hvad, Hvorfor, Hvordan. Tale på uddannelsespolitisk konference på Christiansborg, lørdag, den 28-11-2015.

Læs mere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere

Faglighed, Fællesskab, Fremtid. Midtfyns. Sammen bliver vi klogere Faglighed, Fællesskab, Fremtid Midtfyns Gymnasium Sammen bliver vi klogere liv en del af os En helt ny verden åbner sig, når du træder ind ad døren hos os. Med masser af venner, faglige udfordringer og

Læs mere

GYMNASIET SORØ AKADEMI

GYMNASIET SORØ AKADEMI GYMNASIET SORØ AKADEMI 2014 1 INDHOLD 3 Kære kommende elev 3 Gymnasiet - almendannende og studieforberedende 4 Den overordnede struktur 4 Dine valg - hvad og hvornår? 5 Grundforløbet 5 Valgfag 6 Studieretningerne

Læs mere

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk hvor er Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Vibevej 31 2400 København NV kontakt@dgsnet.dk www.gymnasieelever.dk Indhold 4 6 10 14 18 Forord DGS Faglighedsundersøgelse 2014 Udfordringer Løsninger Opsummering

Læs mere

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Onsdag den 17. marts 2016

Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Onsdag den 17. marts 2016 Referat fra møde i Midtfyns Gymnasiums bestyrelse Onsdag den 17. marts 2016 Medlemmer af bestyrelsen: Claus Michelsen Professor, SDU Formand. Udpeget af Syddansk Universitet Helle Stryhn Uddannelseschef,

Læs mere

Sammendrag. Lovforslag om styrkelse af de gymnasiale uddannelser og ændring i andre love herunder eud og eud med eux.

Sammendrag. Lovforslag om styrkelse af de gymnasiale uddannelser og ændring i andre love herunder eud og eud med eux. Sammendrag. Lovforslag om styrkelse af de gymnasiale uddannelser og ændring i andre love herunder eud og eud med eux. Regeringen har indgået aftale med: Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance,

Læs mere

Rektorprofil for Det frie Gymnasium 2016

Rektorprofil for Det frie Gymnasium 2016 Rektorprofil for Det frie Gymnasium 2016 Vi forventer følgende af kommende rektor: Vi ønsker os en rektor, der respekterer skolens helt særlige karakter og er enig i skolens værdigrundlag. Rektor skal

Læs mere

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R)

Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) 1 Budget-2016-talen v. Susanne Crawley Larsen (R) Indledning Det går godt i Odense. Vi kan glæde os over, at flotte arrangementer som Tinderbox og HCA-festivals har ryddet avisernes forsider med megen

Læs mere

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen

Notat. Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Notat Opfølgning på Det naturvidenskabelige fagområde før og efter reformen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) offentliggjorde i november 2012 en rapport om det naturvidenskabelige fagområde før og efter

Læs mere