Gentofte Kommune. Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje. Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport. Josephine Schneiders Ungdomsboliger

Transkript

1 Gentofte Kommune Børn, Unge og Fritid Sociale Institutioner og Familiepleje Uanmeldt tilsyn 2013 Tilsynsrapport Josephine Schneiders Ungdomsboliger Center for Anbringelse og Forebyggende Arbejde (CAFA) gennemfører i 2013 uanmeldte tilsynsbesøg for Gentofte Kommune på de sociale institutioner for børn og unge. Der er bl.a. gennemført uanmeldt tilsyn på Josephine Schneiders Ungdomsboliger d CAFA har på den baggrund udarbejdet vedhæftede indstilling til tilsynsrapport for Josephine Schneiders Ungdomsboliger. Gentofte Kommune skal hermed meddele, at man tilslutter sig CAFA s indstilling og ikke har yderligere bemærkninger. September 2013

2 Rapport vedr. uanmeldt tilsyn 2013 Institutionens navn Josephine Schneiders Ungdomsboliger Korsgårdsvej 11 A 2920 Charlottenlund ( * josephineschneider@gentofte.dk Uanmeldt tilsynsbesøg aflagt Den Kl Hvem har aflagt tilsynsbesøg (konsulenternes navne) CAFA ved konsulenterne Hanne Caldron og Stine Krigger Hvem modtog os/talte vi med (navn på leder/pædagog) Esben Bjerregaard, fastansat pædagog Brugere og personale til stede under tilsynet (ca. antal) Under tilsynet så vi 2 pædagoger, en studerende og 5 beboere: 2 drenge og 3 piger. Beskrivelse af hvordan konsulenterne blev modtaget på institutionen (af personale/brugere) Vi blev modtaget meget imødekommende af personalet. Ingen af dem, havde prøvet at have uanmeldt tilsyn før. Vi forklarede vores rolle og forventninger. Vi blev budt på kaffe og boller. De unge, vi snakkede med, var ligeledes meget imødekommende og høflige. De tre af dem ville gerne snakke, de to andre gav ikke udtryk for at ville dette. Beskrivelse af situationen under besøget Da vi ankom, var der ikke nogen unge hjemme. Personalet satte sig sammen med os ved bordet og fortalte blandt andet om en årlig arbejdsdag (JSU dag), som de skulle have dagen efter, hvor både personale, beboere, familier og værger skulle deltage. Derudover fortalte de, at man i sommerferieperioden har indført et system, hvor man skal melde sig til på en seddel, hvis man ønsker at spise med til aften. Man kan også skrive venner på. Men når sommerferien er slut, vil de gå de tilbage til det gamle system, hvor man skal melde fra, hvis man ikke skal spise. Dette system har fungeret godt, oplystes det. Efter lidt tid, kom en ung pige hjem. Hun satte sig 2

3 ved bordet sammen med os og spiste et par rugbrødsmadder, som hun selv lige smurte i køkkenet. Indtrykket var, at det var i orden, selvom de skulle spise indenfor 2 timer. En pædagog præsenterede os for den unge. Lidt efter kom der en ung mand ned, som også blev præsenteret for os. Han hilste, men gik derefter ind i stuen og lukkede døren efter sig. Lidt efter kom en anden ung mand ned, som skulle stå for aftensmaden. Han satte sig for at snakke med os og forklarede, at han havde 15 minutter til snak, inden han skulle lave mad. Vi blev inviteret til at se både hans og pigens værelse. Pigen forklarede, at hun var meget træt af, at hendes værelse er så lille. Hun forklarede, at alle, som flytter ind på JSU, starter med at have et lille værelse, og så får man et større, når der er nogen, som flytter ud. Dog var hun den eneste, som havde mange TV kanaler, da hendes mor betaler for dette. Adspurgt betød det dog ikke, at alle de andre unge ofte kom ind for at se TV hos hende. Den unge mands viste også sit værelse frem, og dette var ca. dobbelt så stort som pigens og havde en altan. Vi spurgte de unge, hvordan det er at bo på JSU. De oplyste begge, at de generelt er meget glade for det. De synes, at de har et rigtig godt sammenhold i ungegruppen. En gang om måneden er der fælles arrangement, og 2-3 gange om året er de på ferie sammen. De har lige været i sommerhus. Den ene af de unge havde dog ikke været med pga. anden ferie med familie. Den unge, der havde været med, fortalte, at det havde været en rigtig god ferie. De fortalte, at det altid er de samme 4 medarbejdere, som er med på ferie. De undrede sig over dette, og kunne ikke helt komme på forklaringer på, hvorfor det er sådan. Den ene af de unge havde et kritikpunkt til JSU, idet pågældende oplever, at der sker forskelsbehandling mellem de danske unge og de uledsagede flygtninge. Der nævnes et eksempel med kørsel til og fra ting. Det er den unges oplevelse, at de danske unge ofte har nemmere ved at få personalet til at hente og bringe, end de uledsagede flygtninge har. Den unge undrer sig over, hvordan det kan være, at det er de voksne på JSU, som opfører sig racistisk, og ikke de unge. Han synes, at de voksne qua deres uddannelse burde have en mere empatisk indstilling til dette. Han understregede, at det ikke er hele personale- 3

4 gruppen, som opfører sig således. De unge fortalte, at man har maddag 2 gange om måneden. Man skal selv melde sig på en liste, og så har man ansvaret for maden den pågældende dag. De er de voksne, der køber ind. Det er dog ikke alle de unge, der gider lave mad. Adspurgt fortæller de unge, at personalet synes at acceptere dette, hvilket de synes er lidt uretfærdigt. Vi går derefter ned i fællesrummet igen. Der er nu dukket endnu en pige op, men hun synes ikke at virke interesseret i at snakke med os. Den unge mand går i gang med at lave lasagne. Den studerende hjælper ham. Pædagog sidder på kontoret. Efter lidt tid, kommer endnu en pædagog hjem. Han bærer på en kæmpe kebabrulle, og viser den unge mand, der laver mad. Han bliver rigtig glad og giver high five og et kram til pædagogen, fordi han virkelig har købt en hel kebabrulle. De forklarer os, at pædagogen havde lovet, at skaffe en stor kebabrulle, som de skulle grille næste dag til JSU dagen. Der kommer endnu en pige ind i rummet, og vi præsenterer os. Nogle af de unge småspiser lidt havrefras. To af de unge sætter sig ind på kontoret til pædagogen og snakker, mens han laver praktiske ting. Den anden pædagog går ind og snakker lidt med dem og kommenterer på en af pigernes vægttab og roser hende for det. Efter lidt tid, kommer pigerne ud og snakker med os igen. Den sidst ankomne pige fortæller, at hun lige er kommet hjem fra ferie. Lidt efter spørger pigerne personalet, om de ikke må bage kage til JSU-dagen i morgen. Den ene pædagog siger nej. Lidt senere spørger de den anden, som ender med at sige ja. Pigerne forklarer os, at man normalt kun må bage kage i weekenderne, da kagebagningen på et tidspunkt havde taget overhånd, fordi de bagte hver dag. Vi spørger igen til, hvordan det er at bo på JSU, og om der er noget, de vil informere os om. De fortæller, at de er rigtig glade for at bo der, og især når de sammenligner med nogle af de andre døgninstitutioner. De ved, der er strikse regler her på JSU, men de synes, at det er i orden. Bl.a. skal de deltage i husmøder, som er 1 gang om ugen. Disse møder kan nogle gange være ret kedelige, forklarer de. De synes dog, at det sociale sammenhold er blevet dårligere end tidligere. De tilskriver det dog som værende et personanliggende, da der er blevet indskrevet flere unge, som helst vil være alene. Adspurgt 4

5 tror de ikke, at det er noget, personalet kan gøre noget ved. De efterlyser dog, at der kommer nogle flere danske drenge på JSU. Aktuelt er der 6 piger og 5 drenge, hvoraf 4 er af anden etnisk oprindelse. De har ikke noget imod dem og synes, at relationerne til dem er gode, men de oplever, at kulturforskellene er store. De savner nogle lidt mere friske drenge, som evt. er med på at feste og gå lidt i byen i weekenderne. De vurderer, at danske drenge vil kunne give pigerne et modspil i hverdagen, og at dette evt. også vil kunne hjælpe på, at der kom et større socialt fællesskab, som i gamle dage. Beskrivelse af, hvordan de fysiske rammer så ud/ oplevedes under besøget Institutionen så generelt ren og ryddelig ud. Der var hjemmebagte boller på bordet, en bakke med kaffe og the, og så var der friske blomster i vaser i både stue og spisestue. På væggene hang der billeder i rammer fra den fælles sommerferietur. I vindueskarmen i stuen stod der basilikumplanter, som en medarbejder dyrker, ligesom de i haven dyrker tomater og andre krydderurter. Vi så som nævnt to af de unges værelser. Begge værelser fremstod rengjorte og hyggelige. Stemning/atmosfære og kommunikation (konsulenternes vurdering) Der syntes at være en rigtig god, afslappet, hyggelig og tillidsfuld stemning blandt de unge og personalet. Der var ingen konflikter, mens vi var der, tværtimod var der knus, grin og anerkendende samtaler. Dette til trods for, at personalet både satte grænser og stillede krav. Stemningen de unge imellem vurderedes også rigtig god. De unge både signalerede og italesatte en stor respekt og interesse for hinanden. Information om evt. særlige henvendelser fra brugere Jf. afsnittet ovenfor, fremhævede 3 af de unge to problematikker, som de ønskede medtaget i tilsynsrapporten: En af de unge udtrykte, at det opleves, at nogle af de ansatte på JSU udøver forskelsbehandling mellem de danske unge og de uledsagede flygtninge. De unge piger gav udtryk for ønsket om, at der flytter flere danske drenge ind på JSU, da de oplever, at der aktuelt er så stor forskel på pigernes og drengenes interesser, at de synes, at det påvirker det sociale sammenhold, de tidligere har oplevet være på 5

6 JSU. De understreger dog, at dette til trods, så har de det alle godt sammen. Beskrivelse af afslutningen af besøget Vi afsluttede med farvel og ønskede dem en god kommende JSU dag. Konsulenternes samlede vurdering JSU fremstår som en veldrevet og samlet institution, hvor personalet synes at have et godt overblik over de unge, dagligdagen som helhed samt institutionens fysiske rammer. Atmosfæren og stemningen var afslappet, respektfuld, anerkendende og humørfyldt. Vi så en medarbejder, som gav sig tid til at snakke med de unge, da de kom hjem om eftermiddagen og havde dækket op med hjemmebagte boller og kaffe. Personalet støttede op om og hjalp en ung med at lave aftensmad. De unge syntes at have en rigtig god og respektfuld tilgang til hinanden. De talte til og om hinanden på en meget ordentlig måde. Deres forskellige kritikpunkter af f.eks. institution, personale og beboere blev fremlagt på en respektfuld, velreflekteret og overvejet måde. De unge syntes trygge ved personalet. Den unge, som fremhævede forskelsbehandlingen som et problem, syntes dog at have svært ved at sige dette, da personalet var til stede. Vi vil derfor anbefale, at der bliver fokuseret på denne rejste problemstilling og eventuelt talt om det med de unge (mhp. om det er et generelt synspunkt), men uden at den konkrete unge bliver stillet til ansvar for sine udtalelser. Udkast til rapport sendt til udtalelse hos institutionen/opholds-stedet (dato) Udtalelse modtaget (dato) Den Den er modtaget udtalelse fra forstander Lars Pedersen: (Emnet forskelsbehandling). I JSU s værdigrundlag, som er grundlaget for institutionens pædagogik, fremhæver vi værdibegreberne helhed, empati, engagement, rummelighed og respekt. Der arbejdes ud fra et positivt og humanistisk livssyn, hvor ligeværdighed er en grundsten, og der lægges vægt på omsorg og mellemmenneskelige processer. Vi lægger til stadighed vægt på udvik- 6

7 ling af det pædagogiske miljø og de pædagogiske processer til gavn for den enkelte unge. Vi arbejder på at skabe en positiv udvikling hos den unge, og som pædagoger lægger vi vægt på at være omsorgsfulde og troværdige voksne. Vi arbejder både individuelt med den unge og i gruppen med samvær og oplevelser, og vi arbejder bevidst med at hjælpe den unge med at erstatte indre følelsesmæssige frustrationer med mere positive følelser som tryghed, glæde, tillid, selvværd og meningsfuldhed. Dette for at sikre den enkelte unges personlige og sociale udviklingsprocesser bedst muligt, herunder at lære den unge om normer og værdier, samvær og integritet, hensyn og tolerance, ansvar og forpligtelser, pligter og behov, impulser og impulsstyring det som man under et kan kalde udvikling af selvregulerende adfærd. I JSU s målsætning lægger vi vægt på, at hver enkelt ung udvikler sig, så pågældende bliver i stand til at klare sig selv både psykisk, socialt og økonomisk og med et højt livsindhold. I dette ligger der, at der bevidst arbejdes både med integration og inklusion, og i det individuelle arbejde med den enkelte unges udvikling arbejdes der bevidst på en glidende overgang fra unge-liv til voksen-liv og ligeledes en glidende overgang fra institutionsliv til selvstændigt liv i egen bolig. Disse grundlæggende tanker og metoder er ens for alle unge på JSU, uanset om man er etnisk dansker eller har anden etnisk baggrund, eller man på andre måder har særlige baggrunde. I det daglige er der stor forskel på den enkelte unges hjælpebehov og omsorgsbehov. Nogle unge har brug for megen hjælp og omsorg, og andre unge er i højere grad selvhjulpne, men kan have andre behov. Nogle unge har f. eks. brug for at få hjælp til sengeredning, vask af tøj, rengøring på værelse, hjælp til at blive transporteret til skole, guidning i forhold til personlig hygiejne, og andre klarer det meste selv. Men målet er, at hver enkelt ung opnår en så høj grad af selvhjulpenhed som mulig. Det betyder, at den enkelte unge hele tiden oplever, at der bliver stillet krav. Gradvis oplever den unge nemlig, at få overdraget ansvar, som før var pædagogens, og i praksis betyder det, at dén unge, som på et tidspunkt oplevede at få hjælp til sengeredning, at blive kørt i skole og få smurt sin skolemadpakke, gradvis selv skal stå for disse opgaver. Dette kan ind imellem give anledning til småkonflikter, men det er JSU s professionelle vurdering, at hvis den unge skal gøres klar til udflytning i egen bolig, så skal den unge også selv kun- 7

8 ne magte at tage ansvar for sig selv og sin egen dagligdag. At vi på den måde gradvis overdrager ansvar til den unge, er således ikke et udtryk for forskelsbehandling eller racisme, men blot et udtryk for en rettidig og samvittighedsfuld graduering af den socialpædagogiske indsats med det formål at sikre den enkelte unges optimale udvikling og selvstændiggørelse. Underskrifter og dato Den Hanne Caldron og Stine Krigger 8