Unge med selvskadende adfærd hvad gør vi?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Unge med selvskadende adfærd hvad gør vi?"

Transkript

1 Unge med selvskadende adfærd hvad gør vi? Af psykolog Jette Petersen Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik, Børn og Unge, Århus Kommune Vi hører jævnligt om unge, der har det så svært at de får selvmordstanker, spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd m.v. Hvordan kan vi forstå dette? Hvordan kan vi som ansvarlige voksne handle fornuftigt på dette? Er der en sammenhæng imellem trivselsproblemer i skolealderen og efterfølgende problemer med»ondt i livet«i ungdomsårene? Forskningen på området er desværre stadig begrænset, hvilket ikke hjælper os til at få et entydigt svar. Jeg vil her forsøge at opstille nogle forklaringer på, hvorfor unge kan have så store problemer, at de griber til selvmordsforsøg eller selvskadende adfærd. Efterfølgende vil jeg komme med refleksioner over og forslag til forebyggende tiltag. Problemer med selvskadende adfærd, selvmordstanker, spiseforstyrrelser m.v. møder jeg især hos piger i og udenfor mit arbejde som psykolog i Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik i Århus (tidligere Pædagogisk Psykologisk Rådgivning; PPR). En del af forældrene til disse piger er velfungerende voksne. De unge, jeg taler om her, er altså ikke kun unge fra opbrudte hjem, med arbejdsløse forældre eller hjem med misbrug og vold. Selvom størstedelen af de selvmordstruede unge fortsat kommer fra generelt dysfunktionelle familier 1 er det vigtigt at have blik for den stigning der er i antallet af unge fra helt almindelig hjem. Diskussioner på skoler og i forældregrupper har givet mig indsigt i, hvor svært det er som lærer, pædagog og forældre at stå med et ungt menneske, der udviser nogle af ovenstående symtomer. Unge fortæller, hvordan de i stile mv. har forsøgt at gøre opmærksom på deres store kvaler med livet uden en efterfølgende reaktion fra de voksne omkring dem. Voksne fortæller, hvordan de frygter at gøre ondt være, hvorfor de undlader at tale med den unge, enten fordi de ikke føler sig kompetente og/ eller fordi de mener, at det må eksperterne tage sig af. FAKTA:»15% af alle unge skærer i sig selv eller skader sig selv på andre måder, og tallet synes stigende«står der på bagsiden af den første danske bog om emnet af Bo Møhl. Dog skriver Bo Møhl i samme bog:»vi savner solide danske tal for hyppigheden af selvskade blandt unge«. Heldigvis er selvmordsraten for nedadgående i DK. I 1990 havde vi 1238 selvmord. I 2005 havde vi 625, hvoraf af dem var unge under 20, overve- Nr

2 jende drenge. Til gengæld ser vi en stigning i selvmordsforsøg og selvskadende adfærd (Kilde: Register for Selvmord, Center for Selvmordsforskning). Tal fra Fyns Amt viser en markant stigning i selvmordsforsøg blandt de årige, fra 153 piger og 129 drenge pr indbyggere i 1990 til 643 piger og 142 drenge pr indbyggere i Vi ved dog ikke, i hvilket omfang der er en sammenhæng mellem selvmordsforsøg blandt unge og senere egentlige selvmord. Samtidig må vi også gå ud fra, at der, i takt med ophævelsen af de mange tabuer omkring disse emner, er blevet flere, der er villige til at søge hjælp og dermed bliver registreret. Dette sammen med en bedre medicinering kan være nogle af grundene til at selvmordsraten er faldende. Center for Selvmordsforebyggelse i Århus kan berette om en stigning i antallet af unge under 20, der henvender sig om hjælp efter selvmordsforsøg, alvorlige selvmordstanker og selvskadende adfærd. I 2005 var der 265 unge under 20 år, heraf var de 45 unge mænd mod 134 i 2000, hvoraf de 24 var unge mænd. Derudover er der de unge, der benytter sig af andre tilbud; egen læge, psykiatriske skadestuer, ungdomscentre mv. Center for Selvmordforebyggelse i Århus dækker 12% af landets befolkning. DEFINITIONER: Bo Møhl understreger, hvor vigtigt det er at holde selvmordsforsøg og selvskadende adfærd adskilt som to vidt forskellige handlinger, for at kunne give den rette behandling. Den væsentligste forskel er det vanemæssige aspekt.»selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate skader. Når selvskaden pågår, befinder personen sig i en forstyrret psykisk tilstand, men har ikke til hensigt at tage sit eget liv.«(suyemoto ) Hvorimod et selvmordsforsøg er:»en handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende eller udviser anden ikke-vanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser«(who) Hvorfor gør de det? Selvmordsforsøg og selvskadende adfærd er to forskellige handlinger. Men ikke desto mindre må begge handlinger betragtes som symptomer på mistrivsel, manglende tilfredshed med sig selv og/ eller den situation, den unge er bragt i eller har bragt sig selv i. Manglende tilfredshed med sig selv kan være nært knyttet til manglende anerkendelse, som igen ofte vil være affødt af en mangel på bekræftende relationer. Begge forhold kan desuden være knyttet til borderline personlighedsforstyrrelser, depression, OCD, angst mv. I tabel 1, som er hentet fra Bo Møhls bog, ses det hvordan vrede mod andre, krænkelse, ensomhed og tomhed fylder den unge før en selvskadende handling. Den selvskadende handling kan således forstås som en handling der udføres 210 Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift

3 for at undgå noget endnu værre, f.eks. selvmord eller voldsom aggression mod andre. Af tabellen, hvor resultaterne er hentet fra en undersøgelse af psykiatriske patienter med alvorlig selvskadende adfærd, ses, at der sker et markant fald i følelsestilstandene»vrede mod andre«og»krænkelse«efter den selvskadede handling. Oplevelsen af»lettelse«stiger markant og umiddelbart ses det af tallene, at patienterne får det bedre i forhold til langt de fleste følelsesmæssige tilstande undtagen i forhold til»skyld«og»skam«. Uden at det fremgår tydeligt hvordan, skriver Bo Møhl:»Samlet kan man konkludere, at 12% får det dårligere efter at have skadet sig selv, at 10% ikke mærker nogen forandring, mens 77% får det bedre. Konklusionen er derfor, at selvskade i de fleste tilfælde kan fungere som en form for selvmedicinering.«tabel 1. Følelsesmæssig tilstand før og efter selvskade baseret på en undersøgelse af 93 personer med selvskade : Følelsestilstand Før Efter Vrede mod andre 56% 2% Vrede mod sig selv 35% 5% Angst 38% 11% Tomhed 40% 9% Ophidselse 3% 0% Skyld 15% 29% Krænkelse 42% 5% Ensomhed 34% 8% Glæde/lystfølelse 0% 8% Lettelse 2% 68% Depression 30% 11% Skam 13% 28% Det interessante er så, om dårlig trivsel i skolen kan kædes sammen med senere trivselsproblemer for de unge. Vi kan her passende se på resultaterne af den danske Skoleundersøgelse (Institut for Folkesundhedsvidenskab Kbh. Universitet) under de store internationale trivselsundersøgelse under WHO, hvor 9000 danske skoleelever i alderen år ved selvrapportering i 2002 gav oplysninger om deres trivsel på en lang række områder. Heraf fremgår det at: 20% af disse skoleelever lider af mindst et af følgende symptomer mindst én gang om dagen; ked af det, hovedpine, mave pine, ondt i ryggen, nervøsitet, ind sovningsbesvær eller svimmelhed. 8% oplever at de bliver mobbet ugentligt. 21% kan ikke rigtig lide skolen eller kan slet ikke lide skolen. Nr

4 Fra Skoleundersøgelsen fra 1998 fremgår det desuden at: 20% af de 11 årige synes det er svært at få venner. Selvom disse elever ikke direkte har svaret på, om de mistrives, vil jeg med mit mangeårige kendskab til børn og unge gå ud fra, at en del af disse elever mellem år på sigt får alvorlige problemer, med hensyn til selvmordstanker og/eller selvskadende adfærd. Bud på forklaringer: I det efterfølgende vil jeg diskutere nogle mulige forklaringer på, at nogle unge får det så svært, at de griber til selvmordstanker, spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd m.v. Det skal understreges, at der typisk vil være tale om sammensatte forklaringer: Nogle unge er mere følsomme og sårbare Det strukturløse ungdomsliv med frit valg på alle hylder Lidelse må helst ikke forekomme i et godt ungdomsliv Mediekulturens dyrkelse af selviscenesættelsen Psykiatrisk disposition Ad. Nogle er mere følsomme og sårbare Overlæge Jes Gerlach (formand for Psykiatrifonden) siger at 1/5 af os er mere sensitive og følsomme overfor pres, med risiko for udvikling af depression andre har fremhævet øget sårbarhed og negative tanker hos nervøse og følelsesmæssigt ustabile børn. Men at en del unge er mere nærtagende, nervøse og tænkende end andre, må vi for det første ikke uden videre gøre til en sygdom. I stedet bør vi overveje, hvordan vi hjælper disse sårbare børn og unge til at få svar på spørgsmålet»hvordan kan jeg være i denne verden med min sårbarhed?«det første problem bliver som oftest for den unge selv, som for omgivelserne, at erkende og acceptere en sådan sårbarhed. Mange vil ofte, bevidst eller ubevidst, skjule sig bag en facade. De mere sensitive og tænkende er måske også de unge, der har sværere ved at være forskellige fra andre. At være forskellig fra andre kræver en større robusthed, især når man er ung. Og hvis man samtidig er en af dem, der enten ikke har accepteret sin egen sårbarhed eller slet ikke kan acceptere sårbarhed som sådan, kan det blive rigtig svært. En øget sårbarhed sammen med en ydre stresssituation er i dag den mest gængse forklaring på udvikling af såvel depression som angsttilstande og spiseforstyrrelser mv. Kun 10-15% af de depressive tilstande skyldes overvejende biologiske forhold. Nemlig den rene melankolske depression, som tidligere blev kaldt den endogene depression, hvor der typisk ikke er nogen betydningsfuld ydre belastende faktor. Resten synes i højere grad at være påvirkede af psykologiske og sociale faktorer. Ikke alle selvmord hænger sammen med depression, men det er langt den hyppigste årsag til selvmord (Jes Gerlach 2006). I Esben Hougaards gennemgang af Sårbarhed-stress-modellen (Jes Gerlach 2006), ses det at udvikling af en depressiv episode ikke kun kræver en særlig sårbarhed, som især forbindes med biologiske årsagsfaktorer, men også kræver en udløsende begivenhed, der skaber stress, som opfattes som overvejende 212 Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift

5 psykosocial. I det pædagogiske arbejde er det netop denne psykosociale dimension vi har mulighed for at gøre noget ved. Herom senere. Ad. Det strukturløse ungdomsliv med frit valg på alle hylder Vores kultur kræver omskiftelighed og bevægelse i retning af det nye og ukendte og vi skal være parate til at tage chancer, prøve noget nyt og kunne forarbejde eller lukke af for det massive sansebombardement, vi dagligt udsættes for. Nogle unge har i særlig grad behov for regelmæssighed og entydighed, og det kan derfor være svært for denne gruppe at håndtere det nye og strukturløse. En del af vore unge, der får det svært i disse år, kunne nemt tænkes at høre til denne gruppe. Høgh-Olesen har i sin bog»personlighedens positioner«beskrevet vores forskellige dispositioner at gå til verden på. Høgh-Olesen beskriver hvordan nogle har en angst for det ukendte og dermed en stor afhængighed af struktur og forudsigelighed, hvorimod andre kan have det lige modsat. De søger ligefrem det strukturløse og ukendte. Vi lever i en tid med en enorm frihed, frihed til at gøre næsten lige hvad vi vil hver især. Presset på de unge er blevet enormt, de skal både være lækre, kloge og målrettede. Og hvis de ikke er det, er det deres eget individuelle problem, som de selv skal løse. En del af vore piger med selvskadende adfærd fortæller netop om dette pres. De er ikke kønne nok, kloge nok og ikke mindst, de bruger meget krudt på at tænke på, om de nu gjorde det rigtige, sagde det rigtige, valgte rigtigt. Om de brugte deres frie valg rigtigt. Lige nu er overskriften for rigtig mange unge at leve op til dette individuelle pres. Presset om at være det perfekte menneske, som andre vil give rigtig mange point for at være sammen med. Disse omstændigheder sætter mange under en konstant og vedvarende stressbelastning. Ad. Lidelse må helst ikke forekomme i et godt ungdomsliv Pubertet og identitetsproblemer har altid hørt sammen og teenageårene har altid været forbundet med stress 2. Men vi lever i en tidsalder hvor fornuften styrer, og hvor vi ofte ikke vil acceptere lidelsen, hvorved vi flygter fra selve livet. Lidelsen er en del af livet og hvis vi ikke accepterer det, vil vi se den som en fejl, men lidelsen er et grundvilkår, ikke mindst i puberteten. Identitetsproblemer, hvem er jeg? Eksistentielle problemer, hvad er meningen med livet? Hvorfor er jeg her? Og tanker om»ikke at være«vil forekomme hos mange unge, uden at dette nødvendigvis skal kobles sammen med selvmordstanker. Disse spørgsmål kan være naturlige tanker for nogle unge, dog selvfølgelig ikke for alle. Hvis vi som forældre eller som pædagogisk personale bliver skræmte ved sådanne eksistentielle spørgsmål og måske tænker og handler som om et selvmord er nært forestående, kan vi være sikre på, at de unge hverken tør eller vil stille disse spørgsmål og vi belaster den unge yderligere med signaler om, at de er forkerte på den. Hvis vi sygeliggør det at filosofere over livets værd, er vi blevet ofre for en bekymringskultur, som gør almindelige forældre, lærere og pædagoger handlingslammede i forhold til selv at agere og tale med de unge, der har brug for det. Jeg har oplevet forældre, Nr

6 pædagoger og lærere være for hurtige til at sende disse unge videre til egen læge, skolepsykologer og psykiatere, og desværre med signaler om, at de unge er alvorligt syge. Tør vi se de eksistentielle problemstillinger i øjnene? Altså, at vi i bund og grund er alene, at vi må tage vore egne valg, og at ensomheden er et menneskeligt grundvilkår. Vi bør kunne acceptere, at livet ikke er let, men komplekst. Vi skal turde holde fast i denne kompleksitet. Selvfølgelig skal vi gå til læge, løse de problemer vi kan løse, men grundlæggende måske som Camus acceptere, at der er en absurditet til stede i vores liv. At livet eventuelt dybest set ingen mening har. Først i det øjeblik, vi tør se denne absurditet i øjnene, kan vi handle i forhold til den (Boisen 2005). Sådanne ubearbejdede eksistentielle problemer fører desværre ind i mellem til selvmordstanker og selvmordsforsøg. Ad. Mediekulturens dyrkelse af selviscenesættelsen Vi lever i en kultur, hvor barndommen er på vej væk og børn opfordres til at lege unge allerede i 8-9 års alderen (David Elkind 2001). Der er store pengeinteresser i at få de unge til at gå i byen, shoppe og drikke. Man har på fornemmelsen, at enhver SFO, klub og ethvert fritidshjem i dette land med respekt for sig selv har en bar og gladeligt inviterer børn til diskoteksaftener. De fleste af os ved jo godt, hvem af ungerne, der er vilde med det, og hvem der måske ikke med det samme, men så med tiden, bliver hægtet af, og nogle af disse udvikler sikkert også tanker om, at det hele var meget nemmere, hvis de ikke var til. Andre er heldigvis ligeglade og undgår at vende skuffelserne indad. Vi ved at almindelige katalysatorer for selvskadende adfærd, selvmordforsøg og pillemisbrug sker i forbindelse med interpersonel stress, så som afvisning fra jævnaldrende, kærestebrud og venog venindesvigt m.v. 3. Vi ved også, at en del af denne stress typisk opstår under alkoholindtagelse i forbindelse med ungdomsfester. Som forælder, lærer og pædagog kan vi ikke gøre så meget ved de mange tvprogrammer, der handler om dyrkelsen af teenagelivet eller at leve det perfekte liv i den perfekte krop og i den perfekte bolig m.v. Desværre ser vi samtidig, at dette medieliv trækkes mere og mere ind i såvel familie- som skole- og institutionsliv. Ideer og plagiater af forskellige udsendelser og konkurrencer er blevet en naturlig del af aktiviteterne i fritidshjem, junior- og ungdomsklubber. Børnene vil gerne være unge. Det tror de voksne og giver børnene, hvad de tror, de vil have (teenagetøj, makeup og diskofester). Det bliver vigtigt at have fokus på, hvordan vi håndterer dette mediepres, da det ikke kan undgå at stresse og sætte især de sårbare børn og unge på en alvorlig prøve. Et pres som vores hjerne måske slet ikke er udviklet til at modstå og som får os til at reagere med angst, frygt og stress, der igen sætter uhensigtsmæssige hormonelle processer i gang. Processer der med tiden kan blive årsagen til udvikling af depression. Ad. Psykiatrisk disposition. Esben Hougaard peger i»depression«fra Psykiatrifonden (Jes Gerlach 2006) på forskellige personlighedstyper som 214 Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift

7 baggrundsfaktor for en psykologisk sårbarhed. Det drejer sig specielt om nervøse og emotionelt ustabile børn, der er ængstelige og forsigtige, men også børn med en pessimistisk tankestil, og personer med overdreven afhængighed af andre samt med en problematisk perfektionisme. Blandt de mest sårbare og følsomme har vi de unge, der udvikler de mere alvorlige tilstande som skizofreni, depression, spiseforstyrrelser, tvangstanker (OCD) og personlighedsforstyrrelser som borderline mv. Tilstande, der ofte fører til selvskadende adfærd og selvmordstruende adfærd. Selvom disse unge er disponeret for disse lidelser, vil alvoren af lidelsernes udbrud være afhængig af omgivelsernes evne til at tage hånd om disse sårbare unge i tide. Ligesom nogle af disse forstyrrelser måske kunne have været holdt i ave, måske delvis undgået, hvis de unge havde været udsat for færre belastninger eller mindre stress, altså psykosociale belastninger. Jævnfør Sårbarhed-stressmodellen ovenfor. Også Rutter (2000) og Schaffer (1993) har i deres forskning peget på, hvordan længerevarende og ophobet belastninger i barnets omgivelser er af langt alvorligere betydning for et barns udvikling end afgrænsede og enkeltstående kriser. Den største risikofaktor for unges selvmordsforsøg er fortsat forældrenes psykopatologi (misbrug og depression) 4. Altså hjem med lavt niveau for forældreomsorg, støtte, kommunikation og følelsesmæssig omsorg og højt niveau af vold, misbrug, misbilligelse og generelle familiekonflikter. Dertil kommer den betydelig risikofaktor, der opstå for de børn og unge, der har været udsat for egne forældres selvmord. Nedenfor vil jeg forsøge at fremlægge resultater fra diverse undersøgelser, dels for at holde fast i kompleksiteten med hensyn til comorbiditet (samsygelighed) og afgrænsningsproblematikken, men også i et forsøg på at beskrive og præcisere de forskellige tilstande og forstyrrelser. Angst Både angst og depression er negative følelser hos børn. Det kan være svært at skelne imellem angst og depression, men hvor angst i højere grad viser sig ved bekymringer om fremtiden, egen velvære og relation til andre, viser depression sig ved tab af interesser og motivation samt et negativt selvbillede 5. Barnets normale evne til at trøste sig selv («det går væk igen«eller»det er bare noget han siger«) synes at udeblive ved en mere patologisk angst. Angst starter typisk i den midterste barndomsperiode. Realitetstestningen er relativ intakt ligesom bevarelsen af de sociale normer. Angstforstyrrelser er en af de mest almindelige forstyrrelser, undersøgelser peger på, at 10-17% af samtlige børn og unge lider af angstforstyrrelser 6. Andre peger på, at 7,5% af de 11-årige og 20% af de 21 årige 7 lider af angstforstyrrelser. Piger har større sandsynlighed for at udvikle angstforstyrrelser i barndom og ungdom end drenge 8. Studier har vist, at det samme barn, der udvikler separationsangst i de tidlige år, i ungdomsårene måske senere udvikler en generel angstforstyrrelse 9. En angstforstyrrelse forekommer sjældent alene. Der ses comorbiditet med andre forstyrrelser i 65-95% af tilfældene 10. Mest almindelige er sammenfald med andre Nr

8 angsttilstande (bl.a. OCD, PTSD, social fobi) og depression. Kendetegnet ved en generel angsttilstand er bekymring. En bekymring, som ikke knytter sig til en speciel situation, men en bekymring, der breder sig til alt, hvad barnet og den unge har med at gøre. Bekymringer om skolekompetencer, sportsresultater og jævnaldrendes dom, for ikke at tale om deres egen kritiske røst. De er ofte perfektionister og dyrker en hård form for selvjustits. Kronisk perfektionisme og selvkritik kan lede til følelsen af aldrig at være god nok. Hjælpeløshed og håbløshed og vejen til depression synes pludselig kort. Disse angstsymptomer kan være svære at få øje på, ligesom symptomerne kan variere gennem barnog ungdommen. Depression Som sagt viser depression sig ved tab af interesser og motivation samt et negativt selvbillede. Depression bliver ofte forvekslet med tungsind. Dage, perioder med tungsind er noget, der kan ramme alle børn og unge, og som vi ikke nødvendigvis skal sygeliggøre. Der er meget i denne verden, man kan blive ked af og ligefrem trist af. Tanker om krig, terror, naturkatastrofer, forældres skilsmisse, mobning og tab af kammeratskab og nærvær er noget der kan ramme de fleste. Og for det sårbare barn kan det være slemt nok, at det rammer nogle man kender eller går i klasse med. Udbredelsen af et enkelt symptom som nedtrykt sindstilstand har vist sig at være stor. Studier i USA og Canada fandt, at 10-20% af drengene og 15-20% af pigerne havde perioder med nedtrykt sindsstemning. I ungdomsårene rapporterede 20-46% af drengene og 25-59% af pigerne om nedtrygt sindsstemning 11. Hvorimod en egentlig depression viser sig langt sjældnere udbredt blandt børn og unge. Et studie viste at 9% af en gruppe på 386 børn havde udviklet en sværere depression, inden de nåede at blive Charles Wenar og Patricia Kerig har i»developmental Psychopathology«sam menholdt flere studier vedrørende børns depression 13 og fundet, at symptomerne for børn i skolealderen ligner symptomerne for de unge. Det drejer sig om nedsat sindsstemning, lav selvfølelse, selvkritik, skyld og manglende motivation for deltagelse i sociale og skolerelaterede aktiviteter. Det ses, at det depressive skolebarn ofte tager del i en nedbrydende og aggressiv adfærd med negative følger i forhold til jævnaldrende og til egne skolepræstationer. Spise- og søvnforstyrrelser kan indtræde. Efterhånden som børnene bliver ældre ses det, at symptomerne bliver værre og der er et stadig større tab af interesser eller glæder ved tidligere ellers fornøjelige aktiviteter, og selvmordstanker bliver en mulighed. Vrede og aggression spiller specielt en rolle i forhold til drengene % af de depressive drenge har også adfærdsforstyrrelser og tager del i aggressiv antisociale adfærd 14. En gruppe, der sætter skolesystemet på en hård prøve (Petersen 2006). Kombinationen af depression og adfærdsforstyrrelser er værd at bemærke, da det har vist sig at specielt denne kombination fører til selvskadende adfærd 15. Det skal bemærkes, at der ved depression hos børn og unge meget oftere end hos voksne ses, at irritation og vrede er et fremtrædende symptom. Irritationen og vreden kan 216 Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift

9 således være et symptom på depression, der er altså ikke tale om en egentlig adfærdsforstyrrelse, som også vil være der, når depressionen letter. Det er her vigtigt at have øje for, om barnet eller den unge forandrede sig meget i forbindelse med, at humøret forandrede sig eller om barnet eller den unge på forhånd havde adfærdsmæssige problemer og der så kom depressive symptomer oveni. Depression i ungdommen er ofte sammenfaldende med anoreksi. I et studie er der en comorbiditet på 73% 16 og selv om studier har vist, at det er to uafhængige lidelser og at bedring inden for den ene lidelse ikke nødvendigvis fører til bedring i forhold til den anden. Også ved skizofreni ses stor comorbiditet med såvel depression (37%) og adfærdsforstyrrelse eller oppositionel adfærd (31%) 17. Omkring 40% af børnene med depressive mødre vil selv udvikle depression, men der er andet end forældrene, der betyder noget for et barns udvikling 18. Positive relationer med nære venner kan hjælpe udsatte børn fra risikoen for at udvikle depression 19. Børn, der er mere indadvendte, irritable og aggressive, med hvad deraf fører af manglende udvikling af deres sociale kompetencer, kan nemt opleve mindre støtte fra kammeraterne og en oplevelse af ensomhed vil naturligt indtræffe. Disse beskrevne karakteristika vil hos både børn og unge udgøre en forhøjet risiko for udvikling af en depression 20 og særligt for pigernes vedkommende 21. Spørgsmålet om, hvorvidt depression forekommer som et resultat af manglende evne til interpersonel problemløsning eller omvendt, altså at de manglende evner til problemløsning i det sociale felt skyldes depression, vil jeg her lade stå. Men sammenhængen imellem depression og manglende dygtighed i interpersonel problemløsning er der flere der har haft øje på 22. Det synes som om, depressive børn projicerer deres egen stress ud i samværet med jævnaldrene. Det kan naturligt føre til kammeraternes afvisning, som igen kan føre til en oplevelse af håbløshed og udvikling af et endnu mere negativt selvbillede, som igen kanføre til en desto alvorligere depression med risiko for selvskadende adfærd, spiseforstyrrelser og selvmordsforsøg. En ond cirkel kan nemt være påbegyndt, hvis ikke dygtige og professionelle pædagoger og lærere griber ind overfor en sådan opførsel. Selvmordstruede unge føler sig i højere grad end andre ignoreret og afvist af jævnaldrende og som ofre 23. De føler ofte, at de har færre venner, og at dem de har, er tilfældige. I 1/3 af selvmordsforsøgene blandt unge ses det, at vanskeligheder med de jævnaldrende (afvisninger, kærestesorger mv.) er grunden 24. Men også stress i skolesammenhæng, akademiske mangler og disciplinære problemer kan medføre en øget risiko for unges selvmordsforsøg. Hvad gør vi og hvorfor? Det er vigtigt, at vi som professionelle er opmærksomme på ovenstående tegn i såvel et barns hjemmemiljø som i et barns kammeratskabsgrupper, og at vi dernæst griber adækvat ind. Det betyder først og fremmest, at vi skal turde tale sammen, at spørge og undersøge hvad det handler om uden straks at henvise til fremmede mennesker i de mere professionelle korps som PPR og psykiatrien. Nr

10 I det pædagogiske arbejde kan der gøres meget af forebyggende art. Ikke mindst i forhold til den gruppe børn, der er mere sårbare og måske kommer fra dysfunktionelle familier og/eller med en disposition for udvikling af angst og depression. Så spørgsmålet bliver;»hvad er det, vi ønsker at realisere for vores børn, hjemme såvel som i de pædagogiske miljøer?«. Mit bud kunne i al sin enkelhed være at ville skabe gode miljøer uden mobning, hvor børnene kan udvikles socialt som fagligt, hvor glæde og nysgerrighed til livet bliver vakt uden en svækkelse af selvværd, og hvor venneløse børn hjælpes på vej i et givende kammeratskab. Vi skal forsøge at lære vore børn at leve sammen med andre mennesker som noget værdifuldt og ikke som en evig konkurrence, et evigt pres. Det er vigtigt at være på forkant med kammeratskabsproblemer, pres, konkurrence og mobning, og som forældre såvel som personale lade sig inspirere af alle de gode tiltag, der gennem de sidste mange år er udviklet i et forsøg på at imødegå mobning. Det er kvaliteten af vort samspil med børnene og samspillet børnene imellem, jeg gerne vil kaste lys over. Hvis samspillet mest handler om udseende, mærketøj, om at være musikalsk nok, klog nok, sjov nok, altså forhold ved individet, bliver det meget svært for rigtig mange børn og unge. På hver eneste årgang vil der kun være et par stykker, som lever op til at være de hurtigste, klogeste, sjoveste, smukkeste, m.v. Og rigtig mange, der ikke kan leve op til dette. Men hvad drejer det sig så om? Oplevelse af sammenhæng og fællesskab Antonovsky (2000) har givet et væsentlig bud på, hvordan det kan være at nogle mennesker bedre kan klare modstand og modgang. Antonovsky taler om»oplevelse af sammenhæng«eller»følelse af sammenhæng«; hvor begribelighed, håndterlighed og meningsfuldhed er vigtige begreber. Begribelighed er, at der er en forståelse, en sammenhæng modsat det tilfældige, det uforklarlige, usikre og kaotiske. Håndterlighed betyder, at det, der foregår, er under følelsesmæssig kontrol, det vil sige at barnet selv er aktør og altså ikke offer. At de sammenhænge man indgår i, er meningsfulde betyder, at man får lyst til og er motiveret for at investere følelsesmæssig energi og engagement, altså, at det ikke er ligegyldigt. Da barnets egen oplevelse af sammenhæng anses for centralt, bliver et vigtigt spørgsmål:»hvordan kan der etableres bæredygtige situationer, relationer og miljøer, der kan styrke barnets og den unges oplevelse af sammenhæng?«dette spørgsmål stiller Jørn Nielsen (2004) i en samtidig kompetent gennemgang af resilienceforskningen (forskning i modstandsdygtighed eller kraft) og hvad denne kan bruges til i den praktiske pædagogik. At have en sag sammen, at være fælles om noget udenfor os selv, bliver vigtigt for at opnå en oplevelse af sammenhæng. Og den sag skal ikke være dyrkelsen af kroppen/udseende/fester og druk. I stedet kunne det f.eks. være udforskning af vores natur og kultur, udforskning af de historiske perioder, de spændende mytologier, de nordiske såvel som de græske og meget meget mere, så det kilder i maven, når alle 218 Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift

11 (og ikke kun de tre dygtigste/modigste) skal fremlægge/udstille for forældre og andre elever på skolen. En hverdag hvor udflugter, cykelture, sang, drama og håndværk spiller en væsentlig rolle, og hvor man glemmer sig selv og tænker mere på fællesskabet og det man skal nå sammen, end hvordan man nu lige tager sig ud og om de andre bryder sig om én. Og hvor det at læse og regne bliver et naturligt middel for at nå målet, og ikke et mål i sig selv, som man så kan måle sig med i forhold til de andre. Problemløsning Et andet meget vigtigt begreb i resilienceforskningen er selvværd. Tilknytning og kompetence (at kunne noget, være til nytte, få og tage ansvar, udfolde næstekærlighed og møde og mestre modgang) fører frem til udvikling af selvværd, som igen medfører modstandskraft (Gjærum, Grøholt, Sommerschilds 2000). Men at kunne fungere og agere i kammeratskabsgrupper kræver gode problemløsningsegenskaber. At kunne se, at der er flere udveje, flere løsninger på et problem, er god forebyggelse for både adfærdsproblemer, ensomhed, angst og depression. For at udvikle dette skal barnet indgå i et dialektisk samspil med andre, det lærer man ikke ved kun at sidde alene over et opgaveark. Et sådan dialektisk samspil er, hvad der kan opstå, når ansvarlige voksne sammen med klassen eller gruppen beslutter at tage livtag med livet omkring os. Det handler om, at sætte sig nogle mål med en tydelig afslutning og ikke kun lade eleverne sidde side om side og terpe staveord og algoritmer. At blive medskaber af sit eget liv kræver en udviklet evne til at kunne løse problemer. Det er vigtigt, at både hjem, skole og institution giver mulighed for succes med løsning af relevante problemer, der naturligt opstår i samvær med andre. Her tænker jeg altså ikke på de problemer, der kan opstå ved afholdelse af et mini X Factor eller MGP på fritidshjemmet eller de problemer, der kan opstå, når der skal arrangeres drukfest i ungdomsklubben. Jeg tænker på de problemer, der naturligt opstår, når man for naboklassen og forældrene bl.a. skal præsentere resultaterne af de undersøgelser som klassen udførte, da de måske fulgte vandet fra en nærliggende kilde. Hvor løber det hen? Fremvisning af de vanddyr, der blev indsamlet langs vandvejen (hvor laksko ganske naturligt ikke passer sig), og hvor den nyerhvervede viden fra rensningsanlægget deles med andre. Måske var man så heldig, at miljøafdelingen på rådhuset ville tage imod relevante spørgsmål, og hvem tør stille dem og hvilke skal stilles? Når selve dagen kommer, skal der vel være ryddet op og hvem gør det, skal de have noget at spise og hvad? Mange relevante problemer presser sig naturligt på, store som små og skal jo løses, for pludselig er der kun tre dage til de kommer. Og alle er spændte og forventningsfulde, vil det nu gå godt? Det gjorde det jo sidste gang vi prøvede det. For det skal jo ikke være noget, der kun sker en enkelt gang om året, for så er det ikke mestringsstrategier der udvikles, men blot mavepine. Man kan supplere med at øve problemløsning ved hjælp af»trin for Trin«, et fint undervisningsmateriale, der, rigtig brugt, hjælper til udvikling af disse evner samtidig med, at den sproglige udvikling understøttes. I»Forskningsnyt«fra februar 2007 gennemgår Thomas Nielsen et behandlingsforløb for unge med selvskadende adfærd udviklet af Nr

12 forskere ved Harvard Universitet i USA. Et behandlingsforløb, der systematisk lærer de unge at finde andre og bedre løsninger på deres problemer end f.eks. ved at snitte sig i armen. Behandling af en generel angsttilstand har her en kognitiv tilgang, hvor man lærer den unge at overvinde angsten, ved at identificere de processer, der får en neutral situation gjort til en angstprovokerende situation 25. Lisbeth Bendtsen har i sin bog»mellem drøm og mareridt«præsenteret nogle fine overvejelser og måder at forstå og tale med de unge på, som ligeledes støtter denne erkendelsesproces. Det angste barns evne til selvstændigt at løse problemer bør opmuntres, voksne omkring angste børn kan have en tendens til overbeskyttelse eller i misforstået godhed at opmuntre til undgåelsesstrategier eller til at løse problemerne for dem 26. Dette fremmer ikke barnets og den unges egne evner til at mestre livets store som små problemer. Mit håb er, at disse problemløsningsstrategier i første omgang forsøges udviklet og lært de steder, hvor børn lever og lærer, mens de er børn, så de ikke skal vente med at lære strategierne, til de befinder sig i det terapeutiske rum som ung eller voksen. Struktur Den sorte skole døde heldigvis stille ud engang i 70 erne, men de gode elementer i en mere adfærdsmodificerende pædagogik gik desværre mange steder tabt. Det gik ud over elementer som ro, respekt, regler, rammer og procedurer til fremme af den almene trivsel i både skole, institution og familieliv. Disse elementer er vigtige, hvis også de mere sårbare, strukturafhængige og sarte børn skal have et ben til jorden. Dét at lære at gå i skole og på institution, at kunne fungere i en større børnegruppe, er meget vigtigt og har altid været en stor opgave for det pædagogiske personale. Procedurer, regler og rammer skal læres og ikke alle børn kan af sig selv regne ud, hvad der er hensigtsmæssig adfærd. Derfor må vi fortsat i skole og hjem være tydelige med, hvilke procedurer og regler, vi forventer efterlevet og hvilken opførsel vi absolut ikke kan bruge (Barbara Reider 1998, Kagan og Stenler 2006). Kroppens egen biologi Vi ved, at motion og udeliv sætter gang i produktionen af»gode«hormoner og signalstoffer, serotonin, endorfiner, mv. Det er stoffer der virker dæmpende på udvikling af stress og depression (Gerlach 2006), og disse stoffer frigives ved den selvskadende adfærd, som snit og alkoholindtagelse (Møhl 2006). Børn og unge bliver i dag tilført disse stoffer medicinsk ved angst og depressioner. Vi ved, at fysisk aktivitet styrker ikke alene den akademiske præstation, men også selvværdet og den mentale sundhed. Alligevel rører vores børn og unge sig mindre og mindre og mange 12-årige stopper helt med deres sportsaktiviteter. Skolebørnsundersøgelsen 2002 viser at ¼ af de 13-årige ser mindst fire timers tv til hverdag og i weekenden er det halvdelen af de 13 årige, der sidder foran fjernsynet i så mange timer. I gennemsnit bruger børn en time om dagen foran computere og 2½ time foran tv. Kun ½ af de årige får den anbefalede mængde motion. 220 Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift

13 På kun fem år er andelen af unge, der motionerer, faldet med 50%, så ledes at der nu kun er 46% af de 17-årige, der motionerer regelmæssigt. 20% af de unge mellem har ingen fysisk aktivitet af moderat intensitet (Sundhedsstyrelsen rapport om de åriges livsstil, Indenrigs- og Sundhedsministeriet). Er det muligt at sætte ind med motion og udeliv, uden straks at køre det op på et konkurrenceplan, hvor netop de sårbare børn og unge falder fra? Er det muligt at gøre daglig motion og udeliv til en naturlig aktivitet for alle? Det er selvfølgelig besværligt i forhold til blot at spille computer, playstation og ligge i en bunke i puderummet. Børnene kan nemt spille de voksne ud imod hinanden, og de sårbare børn kan nemt appellere til overbeskyttelse, hvis ikke man ved, hvad man vil og hvorfor. Afslutning Der er mange veje til ungdomsproblemer. Jeg har fokuseret på det, vi kan gøre noget ved og dermed, hvor vi kan gribe ind pædagogisk med reel forebyggelse. Stress, manglende opbakning og støtte vægtes som en gennemgående årsagsforklaring frem for biologiske og genetiske dispositioner. Vi har al mulig grund til at fortsat at arbejde på, hvordan vi optimerer trivslen i børne- og ungdomsgrupperne, såvel i skole som i klub og fritidsinstitutioner. Vi må først og fremmest se på, hvordan vi lærer vore børn og unge at mestre livets naturlige modgang i de eksisterende miljøer. Det kræver, at man i sin omgang med børn og unge bliver i stand til at give dem en oplevelse af sammenhæng og fællesskab. Der skal være mulighed for udvikling af selvværd og dermed udvikling af mestringsstratgier og hensigtsmæssige måder at agere på. Vi bliver nødt til at have øje for den gruppe af børn og unge, der kræver tydelige, rolige og trygge rammer. Det skal være i orden at være lidt sårbar uden straks at blive sygeliggjort og det kræver voksne i dagligdagen, der støttes af deres ledere og opkvalificeres i udvikling af et indhold i børnefællesskaberne, hvor også de sårbare kan være med, så vi ikke ender i den rene leflen for de dygtige, hurtige og smarte, der alligevel ikke gider de irritable, sarte eller generte kammerater. Litteratur Antonovsky: Helbredets mysterier. Hans Reitzels Forlag 2000 Berk1994 Bendtsen Lisbeth: Mellem drøm og mareridt. Dansk psykologisk Forlag 2005 Boisen Jørn: Albert Camus en introduction, Gyldendal, 2005 Csikszentmihalyi Mihaly: flow optimaloplevelsens psykologi, Dansk psykologisk Forlag, 2005 Elkind David: The Hurried Child, Growing up too fast too soon, 3.udgave 2001 Gerlach Jes (red.): Depression. PsykiatriFondens Forlag 2006 Gjærum, Grøholt, Sommerschild (red.): Mestring som mulighed i mødet med børn, unge og forældre. Gyldendal 2000 Høgh-Olesen Henrik: Personlighedens positioner, Angst og grænseløshed i Person og Kultur, Dansk psykologisk Forlag 2001 Kagan Spencer, Stenlev Jette: Undervisning med samarbejdsstrukturer Cooperative Learn ing. Forlag Malling Beck 2006 Nr

14 Nielsen Jørn.: Problemadfærd. Børn og unges udfordringer til fællesskabet. Hans Reitzels Forlag 2004 Nielsen Thomas: Forskningsnyt fra Psykologi nr.1 Februar 2007, 16. årgang Møhl Bo: At skære smerten bort. Psykiatri Fondens Forlag 2006k Petersen Jette:»Adfærdsforstyrrede børn og unge«psykologisk Pædagogisk Rådgivning Forlaget Skolepsykologi, 43. årgang / 2 / April / Reider Barbara: Den gode atmosfære. Kroghs Forlag 1998 Rutter, M.: Resilience reconsidered: conceptual considerations, empirical findings, and policy implications. i : Shonkoff, J.P. & Meisels, S.J. (red.): Handbook of early childhood intervention. Second edition (s ). Cambridge: Cambridge University Press 2000 Schaffer, R.: Beslutninger om børn. København: Hans Reitzels Forlag 1993 Skolebørnsundesøgelsen 2002: institut for Folkesundhedsvidenskab KBH. Universitet 2002 Suyemoto, K.L.: The Functions of Self-Mutilation. Clinical Psychology Review 18; , Wenar Charles / Kerig Patricia: Developmental Psychopathology, From infancy through Adolscence 5.udgave (2005) Noter 1 Prinstein et al., 2000 i Developmental Psycho pathology, From infancy through Adolscence 5.udgave (2005) 2 Ibid., Berk Ibid., Overholser Ibid., Klimes-Dougan et al., Ibid., Lonigan, Care, and Finch Ibid., Weiss & Last, Ibid., Kovacs & Devlin, Ibid., Roza, Hofstra, van der ende, & Verhulst, Ibid., Eaves et al.,1997; Hewitt et al., Ibid., Kovacs & Devlin, Ibid Hammen and Rudolph,2003, og Compas, Ibid., Reinhertz et al., Ibid., Hammen and Rudolph 2003, Shafii and Shafii 1992, Weiss and Garber Ibid., Mitchell et al., Ibid., Simic and Fombonne Ibid., Herzogeet al., Ibid., Russell, Bott and Sammons Ibid., Cummings et al., 1999; Goodman, 2003; Goodman & Gotlib, 2002; Hammen, 1999; Radke-Yarrow, Ibid., Prinstein, Boergers, & Vernberg, Ibid., Harter & Marold, Ibid., Oldenburg & Kerns, Ibid., Rudolph & Clark, 2001, Bell-Dolan, Reaven, & Peterson, Ibid., Prinstein, Ibid., Prinstein, Ibid., Kendall Ibid., Dadds & Roth, Mark Dadds Pædagogisk Psykologisk Tidsskrift

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM DEPRESSION DEPRESSION 1 PROGRAM Viden om: Hvad er en depression? Hvor mange har en depression? Hvornår har man egentlig en depression? Film om depression

Læs mere

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD

STYRK DIT BARNS SELVVÆRD STYRK DIT BARNS SELVVÆRD HØREFORENINGEN, CASTBERGGÅRD KL. 10.30-12.00 V. PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT OVERBLIK OVER FORMIDDAGEN Hvor kommer sårbarheden fra? Hvem får lavt selvværd? Hvordan får vi det løftet

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf

Cutting. Skærer-adfærd Selvskadende adfærd. Cand. Psych. Hannah de Leeuw Tlf Cutting Skærer-adfærd Selvskadende adfærd 2 definition Selvskade er en direkte, socialt uacceptabel adfærd, der gentages igen og igen, og som medfører lettere til moderate fysiske skader. Når selvskaden

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

Fokusgruppe om ensomhed

Fokusgruppe om ensomhed "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om ensomhed En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT

UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT UNG OG SÅRBAR WORKSHOP OM UNGE MED ANGST V/PSYKOLOG CHARLOTTE DIAMANT 1 PROGRAM Hvad er angst og hvor kommer den fra? - sårbarhed generelt - den biopsykosociale model Hvad kan den enkelte lærer gøre i

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under

Læs mere

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom

Pårørende. Livet tæt på psykisk sygdom Pårørende Livet tæt på psykisk sygdom Livet som pårørende Det er afgørende, hvordan du som pårørende støtter op om den syge og tager del i det svære forløb, det er, at komme ud af svær krise eller psykisk

Læs mere

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT

Af Gitte Retbøll, læge og børnepsykiater. Arkivfoto 0-14 TEMA: BØRN MED UDFORDRINGER EN OVERSIGT Læs en børnepsykiaters vurdering af forskellige børn hvor vi umiddelbart tror, det er ADHD, men hvor der er noget andet på spil og læs hvad disse børn har brug for i en inklusion. Af Gitte Retbøll, læge

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Støtte til psykisk sårbare elever

Støtte til psykisk sårbare elever Støtte til psykisk sårbare elever FUETS-konference 17. november 2010 Hallur Gilstón Thorsteinsson, afdelingsleder PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling De fleste trives, men... 1 Hvad ved vi om dem,

Læs mere

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme

PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER. Demetrious Haracopos Center for Autisme PROBLEMADFÆRD OG LEDSAGENDE FORSTYRRELSER Demetrious Haracopos Center for Autisme Håndtering af problemadfærd og ledsagende af forstyrrelser Hos mennesker med autisme, ADHD og andre psykiske lidelser Af

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

INFORMATION TIL FAGPERSONER

INFORMATION TIL FAGPERSONER PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL FAGPERSONER Et udviklings- og forskningsprojekt målrettet børn og unge med symptomer på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder. Mind My Mind et udviklings-

Læs mere

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen.

Børn og angst. Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Børn og angst Angst hos børn - hvordan kan det forstås og hvad kan vi gøre i dagligdagen. Dorte Jensen Socialformidler Familieterapeut mpf Privatpraktiserende www.dj4700.dk og Behandler i Børne- og ungdomspsykiatrien

Læs mere

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder

2015-2016 INFORMATION. Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder PilotPROJEKT 2015-2016 INFORMATION TIL Forældre Tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst, depression og/eller adfærdsvanskeligheder Mind My Mind tidlig hjælp til børn og unge med tegn på angst,

Læs mere

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer

Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Barndommens betydning for udvikling af selvtillid, sensitivitet og psykiske lidelser. Tilknytning og traumer Psykiatridage 2013, 7/10, Herlev Hospital Sarah Daniel, Institut for Psykologi, Københavns Universitet

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning:

Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Advarselssignaler på at dit barn er udsat for mobning: Barnet vil ikke i skole/sfo Barnet er bange for skolevejen Barnet får blå mærker, skrammer og skader Barnets tøj, bøger og andre ting bliver ødelagt,

Læs mere

Inklusionskonference 2016 Unge På Kanten

Inklusionskonference 2016 Unge På Kanten Depression hos unge Inklusionskonference 2016 Unge På Kanten Bjarke M. Jensen, Læringskomagniet Indhold Kort om diagnosen Baggrund og årsager Oplæg til pædagogisk tilgang Støtte til unge med depression

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Et stykke vanskeligt arbejde

Et stykke vanskeligt arbejde Sårbare unge Mathias Lasgaard, psykolog, phd Lektor, Syddansk Universitet Seniorforsker ved CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland Email: mlasgaard@health.sdu.dk Tlf. 2478 1157 Adr.:

Læs mere

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor.

Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Velkommen! Bogen her vil snakke om, hvad der er galt. Altså, hvis voksne har det meget skidt, uden man kan forstå hvorfor. Alle mennesker har alle slags humør! Men nogen gange bliver humøret alt for dårligt

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

8 Vi skal tale med børnene

8 Vi skal tale med børnene 8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? HVAD ER SEKSUELLE OVERGREB? DET ER JO OVERSTÅET,

Læs mere

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL

SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL SEKSUELLE OVERGREB SKAL IKKE TIES IHJEL Hvad er et seksuelt overgreb? Hvordan kan det sætte spor i voksenlivet? Hvorfor kan det være vigtigt at få hjælp? DET ER JO OVERSTÅET, SÅ HVAD ER PROBLEMET? Seksuelle

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL

FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL FAGPERSONER KAN GØRE EN FORSKEL for voksne med senfølger efter seksuelle overgreb i barndommen Få indsigt i hvordan seksuelle overgreb kan sætte sine spor i voksenlivet Få gode råd til hvordan fagpersoner

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister

Trækronerne omsorgsplan september Når nogen mister Trækronerne omsorgsplan september 2006 Når nogen mister Når børn bearbejder sorg Børns sorgproces er anderledes end voksnes. Børn går ofte ind og ud af sorgen og har en naturlig evne til at fortrænge voldsomme

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning

Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Personlighedsforstyrrelser bag angst. Fokus på borderline. Barndommens betydning Psykiatrifonden 25. september 2013 Henning Jordet Ledende psykolog Daglig leder Ambulatorium for Angst og Personlighedspsykiatri

Læs mere

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber

Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde. - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Kom ud af stress, angst og depression gennem dit arbejde - håndtering af stress, angst og depression: Viden og redskaber Budskaberne: - Du skal videre med livet nu! - Jo værre du har det des mere vigtigt

Læs mere

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole

Orientering om STILLE PIGER. Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Orientering om STILLE PIGER Et projekt i Middelfart Ungdomsskole Til den unge: Stille Piger er for dig, hvis du kan genkende noget af dette fra dig selv: Du er den stille pige i klassen, som ikke tør sige

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07

Nordvangskolens. Mobbepolitik. Skoleåret 06/07 Nordvangskolens Mobbepolitik Skoleåret 06/07 Skolebestyrelsen Det er Nordvangskolens politik og målsætning, at ingen på skolen må udsættes for mobning, og at alt tilløb til krænkelse aktivt bekæmpes. Vi

Læs mere

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie

Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Senfølger af opvæksten i en alkoholramt familie Alex Kastrup Nielsen - 19. januar 2015 Om TUBA 1 Nyhenvendelser 2014 1833 Nyhenvendelser 32-14 år 2 % 166 14-17 år 11 % 676 18-25 år 45 % 343 26-30 år 23

Læs mere

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR

MOBNING ET FÆLLES ANSVAR MOBNING ET FÆLLES ANSVAR AT DRILLE FOR SJOV AT DRILLE FOR ALVOR I Galaksen arbejder vi med at forebygge mobning. Mobning har store konsekvenser både for de børn, der bliver mobbet og de børn, der befinder

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Mit barnebarn stammer

Mit barnebarn stammer Mit barnebarn stammer 2 Mit barnebarn stammer Denne pjece henvender sig specielt til bedsteforældre til børn der stammer. Sammen med barnets forældre, og andre nære voksne i barnet hverdag, er I nogle

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Bryndum Skoles antimobbestrategi

Bryndum Skoles antimobbestrategi Bryndum Skoles antimobbestrategi God trivsel er en forudsætning for børns læring og udvikling Skolens overordnede mobbepolitik er klar: Vi vil overhovedet ikke tolerere mobning på Bryndum Skole Bryndum

Læs mere

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN

SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN SELVVÆRD, SELVVÆRD OG MENNESKEVÆRD SEPTEMBER 2015 STOLPEGÅRDEN, Psykolog., Ph.D., Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI Selvtillid og selvværd Personlig styrke

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

BØRN OG UNGES SIGNALER

BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER BØRN OG UNGES SIGNALER Dette kapitel handler om de tegn og signaler hos børn, unge og forældre, du som fagperson kan være opmærksom på, hvis du er bekymret for et barns trivsel.

Læs mere

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn

Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Unge på vej Ikke rigtig voksen, ikke rigtig barn Måske tror du, at du er den eneste, der oplever svære tanker, men sandheden er, at der formentlig er mange andre i din klasse, der gør sig mange af de samme

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Ensomhed, der dræber

Ensomhed, der dræber Ensomhed, der dræber Elene Fleischer,Ph.d Mail: fleischer@elene.dk www.nefos.dk og www.laeger.dk www.ensomhed.info og efterladteforskning.dk www.selvmordsforebyggelse.info www.elene.dk ensomhed Den udstødte

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet

Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Angstklinikken for børn og unge Psykologisk Institut Århus Universitet Psykologisk Instituts klinik tilbyder behandling til et antal børn i alderen 7 17 år med angstproblemer som et led i instituttets

Læs mere

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns

Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns Forældrevejledning Dansk Golf Union 02/2014 Indledning Denne vejledning er skrevet til dig, der er forælder til en talentfuld golfspiller. Som forælder spiller du en vigtig rolle for dit barns trivsel,

Læs mere

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik

Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik d. 14.02 2012 Forslag til Vestermarkskolens trivselspolitik Bestyrelsens Trivselsudvalg bestående af Emil fra elevrådet, Bente fra medarbejdergruppen og Svend fra forældregruppen har arbejdet med elementer

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab

Livsduelige børn trives. Hillerødsholmskolen. Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik. Faglighed og fællesskab Livsduelige børn trives Hillerødsholmskolen Hillerødsholmskolens trivsels- og mobbepolitik Faglighed og fællesskab Et godt sted at lære - et godt sted at være... Tryghed og trivsel Trivsel er i fokus på

Læs mere

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.

En ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd

Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Nyt fællesskab udfordringer for trivsel og risikoadfærd Målet er. At skabe gode vilkår i et godt netværk Med masser af Trivsel, tryghed, læring og socialt fællesskab Jeres børn mener: 1. ALLE synes det

Læs mere

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt

Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave

Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave Handleplan for sorg og krise i Markusskolens Børnehave At være i sorg og at være i krise kan være forårsaget af mange ting: - Alvorlig fysisk og psykisk sygdom - Dødsfald - Skilsmisse - Omsorgssvigt -

Læs mere

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE

VETERANALLIANCEN. Information om PTSD Side 1 SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE Information om PTSD Posttraumatisk stressforstyrrelse er en relativt langvarig og af og til kronisk tilstand. Den kan opstå efter alvorlige katastrofeagtige psykiske belastninger. Dette kan være ulykker,

Læs mere

Min mor eller far har ondt

Min mor eller far har ondt Min mor eller far har ondt En pjece til børn af smerteramte Når mor eller far har ondt Dette hæfte er til dig, der har en mor eller far, som har ondt i kroppen og har haft det i lang tid. Det kan være,

Læs mere

Børn, køn & identitet

Børn, køn & identitet Børn, køn & identitet - fokus på den enkeltes potentialer Udddannelses- og kønssociolog Cecilie Nørgaard 5. marts 2015 // Diakonhøjskolen Disposition Den aktuelle kontekst: Diakonhøjskolen Ny viden om

Læs mere

Adfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008

Adfærdsproblemer. Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Adfærdsproblemer Demetrious Haracopos Center for Autisme 2008 Indhold af foredraget Hvorfor retter man opmærksomhed mod problemadfærd? Vigtige overvejelser Adfærdsanalyse Behandlingsindsats Eksempler på

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661

Autisme og Angst. Christina Sommer. Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Autisme og Angst Christina Sommer Psykologisk Ressource Center www.psyk-ressource.dk cso@psyk-ressource.dk 3166 4661 Frygt Frygt er en naturlig reaktion på en stimulus som truer ens velbefindende. Reaktionen

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere