Gethsemane Kirke Brugerundersøgelsen 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gethsemane Kirke Brugerundersøgelsen 2010"

Transkript

1 Gethsemane Kirke Brugerundersøgelsen 2010 Dorte S. Andersen

2 2 Indhold Baggrund 3 Undersøgelsesdesign og metode 4 Interessenterne De interviewede 7 Resultaterne Overordnede træk 8 Dem der gerne vil tilbage og dem der står på spring 8 Resultaterne Aktiviteter og muligheder i den nye Gethsemane Kirke 9 a. Kirke for børn og unge 9 b. Den syngende menighed Koraktiviteter for børn og unge 12 c. Musik og koncerter 12 d. Ordet Et teaterværksted for børn og unge 14 e. Café i kirken og sommersatellitten Gethsemane Have 16 f. Idræt, krop og bevægelse 17 g. Undervisning og læring med børnebibliotek og lektiecafé 19 h. Kirke Pitstop ro, rådgivning og rummelighed 20 i. Sommerferieaktiviteter 21 j. Forældretilbud 22 k. Mulighedernes rum Gethsemane Kirke stiller sig til rådighed 23 l. Forkyndelse i børnehøjde, Center for viden og metodeudvikling om forkyndelse for børn og unge 23 m. Litauens Plads 25 n. Tanker om migrantmenigheder 27 De vilde idéer! 28 Ønsker til den nye kirkes faciliteter 31 Ønsker til kirkens voksne 31 Værdier af særlig betydning 32 Aktiviteter og muligheder inden ombygningen 33 Interessenternes særlige ressourcer 33 Overvejelser om samarbejdsformer, organisering og kommunikation 35 Sammenfatning og konklusion 36 Bilag 1: Total liste over ønsker til faciliteter i den nye Gethsemane Kirke 38 Bilag 2: Temaguide ved interview med eksterne interessenter 42 Bilag 3: Temaguide ved interview med interne interessenter 44

3 3 Baggrund I forbindelse med arbejdet med den kirkelige struktur i Københavns kommune har kirkerne på Vesterbro etableret Vesterbro Bykirke. Alle kirker er samlet i et fælles organ via en samarbejdsaftale med det formål at sikre bedst mulig udnyttelse af de menneskelige og økonomiske ressourcer. I forbindelse med denne proces har menighedsrådet ved Gethsemane Kirke ønsket at ombygge kirken, så den fremover kan rumme mange forskellige aktiviteter og muligheder for beboerne på Vesterbro. Første fase i omdannelsen af Gethsemane Kirke har været gennemførelsen af en arkitektkonkurrence, der blandt andet blev støttet økonomisk af Det Kirkelige Budgetudvalg i Københavns kommune og af kirkens formelle ejer, Kirkefondet. Forudsætningen for støtten fra Budgetudvalget var, at der også efter omdannelsen skal være en form for kirkelig aktivitet i Gethsemane Kirke. Efter arkitektkonkurrencen blev det besluttet at gennemføre en undersøgelse (herefter kaldet brugerundersøgelsen) af ønsker, behov og idéer hos overvejende lokale interessenter, som må anses for at have afgørende betydning for og interesse i kirkens fremtidige funktion. resultaterne fra brugerundersøgelsen. Denne rapport opsamler Brugerundersøgelsen er planlagt og udført af projektmedarbejder cand. psyk. Dorte S. Andersen for Gethsemane Kirkes menighedsråd. Kirkefondet har afholdt udgiften til undersøgelsen og bestyrelsesmedlem i Kirkefondet Torben Larsen har fungeret som projektleder. Undervejs i arbejdet har der været nedsat en følgegruppe bestående af menighedsrådsformand Frode Benedikt (Gethsemane Kirke), menighedsrådsmedlem Marianne Hingeberg (Gethsemane Kirke), Torben Larsen Nielsen (Kirkefondet), ungdomspræst Thomas Nedergaard samt udviklingskonsulent Sabine Kleinbeck (begge fra Vesterbro Bykirke).

4 4 Undersøgelsesdesign og metode Brugerundersøgelsens design har taget udgangspunkt i menighedsrådets ønske om, at den nye Gethsemane Kirke kommer til at udgøre et levende kirkeligt, socialt og kulturelt miljø med en tydelig børneog ungeprofil. Undersøgelsens centrale aktivitet har derfor været dataindsamling hos en lang række lokale interessenter, som kan tænkes at have interesse i at anvende og/eller samarbejde om aktiviteterne i en ny børne- og ungekirke. Derfor er der overvejende udvalgt institutioner, foreninger m.v., der i særlig grad betjener børn og unge. Dette betyder ikke, at andre segmenter afskæres adgang til kirken, men at kirkens fremtidige udtryk klart skal henvende sig til den definerede målgruppe. Dataindsamlingen er koncentreret om de umiddelbart mest oplagte interessentgrupper, idet accept og seriøs interesse hos disse ses som en klar forudsætning for, at omdannelsen af kirken kan ske på en måde, der reelt giver forventning om fremtidigt liv i kirken. Et andet motiv for udvælgelsen af interessenterne har været at placere Gethsemane Kirke i en naturlig rolle i civilsamfundet. Kirkens markante fremtoning og dens geografiske placering midt i et sprudlende lokalsamfund gør det naturligt at få en vurdering af, om kirken i ny udformning dels kan blive et naturligt centrum for civilsamfundsaktiviteter i denne del af Vesterbro, dels kan fungere som en inspirator og samarbejdspartner for den øvrige civilsamfundsindsats på Vesterbro, der i større og større udstrækning understøtter de offentlige institutioner og den offentlige indsats i bydelen. Interessenterne og dermed brugerundersøgelsens informanter kan opdeles i to overordnede grupper: Interne interessenter, som udgøres af menighedsråd, ansatte og kirkens kernemenighed Eksterne interessenter, som er blevet defineret som institutioner og organisationer der udfører socialt, kulturelt eller uddannelsesmæssigt arbejde eller lignende på Vesterbro. Denne gruppe omfatter også repræsentanter fra andre kirker i Vesterbro Bykirke Dataindsamlingen er sket gennem semi-strukturerede interviews baseret på to temaguider med temaer aftalt med brugerundersøgelsens følgegruppe. Interviewene har varet mellem en og to timer, og informanterne er overvejende blevet interviewet enkeltvis.

5 5 I interviewene med de eksterne interessenter har spørgsmålene været centreret om nedenstående temaklynger: Grundlæggende information om interessentens organisation Mening Mål Aktiviteter Mennesker og fællesskaber Rum Samarbejdsformer Vilde idéer Mens vi venter (information om hvordan interessenten ønsker at bliver holdt informeret om den fremadrettede proces) I interviewene med de eksterne interessenter er der blevet lagt vægt på at få beskrevet interessenternes egne organisationer, aktiviteter, målsætninger, ønsker for fremtiden osv. for derefter gennem dialog at sætte dette i relation til de muligheder, der kan vise sig i et samarbejde mellem interessenten og den nye Gethsemane Kirke. Herunder er der stillet skarpt på interessentens ønsker til et evt. samarbejde, idéer til aktiviteter i/sammen med kirken, konkrete ønsker til ombygning og indretning, særlige ressourcer der kan bidrages med, særlige behov etc.). I interviewene med de interne interessenter er der udover ovenstående fremadrettede perspektiv også lagt vægt på at beskrive den nuværende kirke og menigheds unikke kvaliteter og de særligt værdifulde aspekter ved kirke, menighed, traditioner, aktiviteter og ved stedets ånd, som i særlig grad fortjener at blive taget med ind i fremtiden. De anvendte temaguider kan ses i deres helhed i rapportens bilag 2 og 3. Som det er almindeligt ved semistrukturerede interviews, er teamguiden ikke altid blevet fulgt slavisk. Ligeledes er der undervejs blevet suppleret med andre spørgsmål, når det har været relevant at uddybe et emne, eller når der har været behov for at drøfte interessenternes idéer på tværs af interviews. Brugerundersøgelsens design indeholdt også et spørgeskema, som dels blev lagt frem i kirken og dels sendt til medlemmerne af menighedsrådet og de medlemmer af kernemenigheden, som modtager nyheder fra

6 6 kirken med posten. Spørgeskemaet blev også lagt på kirkens hjemmeside således, at det kunne hentes, udfyldes og returneres til Gethsemane Kirke. Spørgeskemaet havde fokus på den nuværende brug af kirken, respondenternes evt. ønsker om at indgå i interviews, til at blive holdt informeret om den fremadrettede proces, aktiviteter osv. Desværre bortkom et antal spørgeskemaer på Vesterbro Bykirkes kontor, og det blev derfor aftalt, at spørgeskemaerne udgik af undersøgelsen.

7 7 De interviewede Der er gennemført i alt tre interviews med repræsentanter fra de interne interessenter: Menighedsråd Ansatte Kernemenighed Der er gennemført 16 interviews med eksterne interessenter (og mulige samarbejdspartnere): Settlementet, herunder også Sidegadeprojektet og Idrætsfabrikken v. forstander Johs. Bertelsen og projektleder Pernille Kent Molsen Mødestedet i Valdemarsgade v. præst Afonso Justino Waco Fisken, v. konstitueret leder Adam Petersen Ventilen, v. projektleder Signe Devantier KFUM/K i Valdemarsgade, v. formand Per Rasmussen U-net, v. Esben Shane (FDF) Oehlenschlægersgade Skole, v. adm. leder Mikael Stenstrup Børnehuset Klatrertræet, v. leder Annette Pedersen Gethsemane Kirkes menighedsbørnehave v. konstitueret leder Anne Juhl Vestervang fritidshjem og klub v. leder Christel Agerbæk Start! Festivalen, v. dagl. leder: Jesper Ø. Jensen og pressechef Peter Møller Kulturanstalten, v. bestyrelsesformand Ole Rindtoft Leder af Vesterbro spire-, børne- og ungdomskor Lotte Smith-Pedersen Beboergrupper i lokalområdet: v. bestyrelsesmedlemmer i AAB afd. 60 og deltagere i det boligsociale projekt Dialog Vesterbro : Erik Bertel Hansen, Evita Lindbæk og Asraf Tabassum Bykirkeinterssenter, v. menighedsrådsformand Anton Phil (Skt. Matthæus) og menighedsrådsformand Jens Andersen (Maria Kirke) Bykirkeinteressent og ungdomspræst på Vesterbro Thomas Nedergaard

8 8 Resultaterne De overordnede træk I formidling af interviewresultaterne er der lagt vægt på at samle informationer, ønsker og idéer til konkrete fremadrettede billeder af de muligheder, aktiviteter og samarbejdskonstellationer, som kan læses på tværs af interviewene. Desuden er disse billeder suppleret med en total oversigt over interessenternes mere praktiske ønsker til ombygning, indretning og faciliteter i den nye Gethsemane Kirke. Denne oversigt fremgår af rapportens bilag 1. Samlet set er der blandt de eksterne interessenter en helt overvældende positiv interesse for en Gethsemane Kirke, som fungerer som et kirkeligt, socialt og kulturelt miljø med tydelig børne- og ungeprofil. Dels peger interessenterne på, at bydelen både mangler og vil efterspørge et sådan miljø. Dels ser hovedparten af interessenterne sig selv som oplagte samarbejdspartnere. Den positive interesse for projektet har givet anledning til meget livlige og idérige samtaler, hvor interessenterne har set mange muligheder i konceptet om en børne- og unge kirke såvel som i de muligheder, der kan åbne sig i et konkret samarbejde mellem dem og den nye kirke. Dem der gerne vil tilbage og dem der står på spring Der kan identificeres en mindre gruppe af eksterne interessenter, som allerede på nuværende tidspunkt har (haft) et samarbejde med Gethsemane Kirke. En gruppe som er kede af, at de aktuelt ikke kan bruge kirken. Flere af dem peger også på, at de sagtens kan se, hvordan de kan bidrage med børne- og unge aktiviteter i den periode, der vil pågå, inden der findes midler til kirkens ombygning (og om muligt også i selve ombygningsfasen). Disse interessenter er Gethsemane Kirkes menighedsbørnehave, Børnehuset Klatrertræet og Oehlenschlægersgade Skole. Konkret er der ønsker om jævnlig brug af krypt, kirkerum mv. samt et ønske om at kunne deltage i en børne-julegudstjeneste i kirken. Desuden er projektmedarbejderen blevet kontaktet af en repræsentant fra Y s-mens Club, som indtil for nylig har brugt kirken til aktiviteter. Også denne gruppe oplever sig knyttet til Gethsemane Kirke. Hovedparten af de eksterne interessenter, som ikke allerede har et samarbejde med Gethsemane Kirke, udtrykker ligeledes en stor interesse i at få etableret et samarbejde om involvering i / brug af kirken. For nogles vedkommende endda inden ombygning af kirken er tilendebragt.

9 9 Resultaterne Aktiviteter og muligheder i den nye Gethsemane Kirke a: Kirke for børn og unge Når du møder unge på Vesterbro, så skal de have hørt om kirken på Vesterbro. Og den skal give mening for dem. De skal tænke: Kirken! Den er faktisk fed nok. Ungdomspræst Thomas Nedergaard om den nye Gethsemane Kirke. Helt centralt i mange interessenters ønsker og idéer er tanken om en ny Gethsemane Kirke, som er indrettet således, at den giver plads til forskellige kirkelige aktiviteter for børn og unge, herunder bl.a. konfirmander. Forslagene til aktiviteter med fokus på børne- og ungegudstjenester, konfirmandtilbud, Salme X factor etc. samler nedenstående interessenter om sig (se modellen). Man kan fx forestille sig et partnerskab mellem Gethsemane Kirke, Vesterbros Ungdomspræst, Vesterbros børne- og ungdomskor samt i varierende omfang også de andre kirker i Vesterbro Bykirke. Partnerskabet kan efter behov suppleres med kreative og praktiske ressourcer fra Start! Festivalen. Festivalens ledelse er aktivt interesseret i at bidrage til den kreative proces omkring alternative gudstjenester. Festivalen råder desuden over et produktionsselskab, som kan assistere ved event- eller koncertprægede gudstjenester, hvor der er brug for en professionel tilgang til opsætning af scener, vurdering af akustik, opsætning og betjening af lyd- og lysanlæg mv.

10 10 Disse aktiviteter kan potentielt tiltrække brugere fra en lang række af de øvrige interessenter. Således har skolen, Fisken, daginstitutionerne, U-Net og Ventilen peget på, at deres brugere kan forventes at ville anvende tilbuddene (alt efter disses karakter og målgrupper). Desuden nævner flere interessenter, at de netop ønsker at fortsætte den tilknytning, de allerede har til kirken, fx gennem tilbagevendende julegudstjenester, lucia optog, juleforberedelse for børn i skole og daginstitutioner. Alene skolen, de to daginstitutioner og Vestervang fritidshjem og klub tegner sig for en potentiel brugergruppe på i alt ca. 820 børn i alderen 1 15 år samt disse børns forældre og søskende. Dertil kommer muligheden for at tiltrække børn og unge fra lokalområdet - og ved større events også fra København som helhed. Som en konsekvens af brugerundersøgelsen har Start! Festivalen allerede på nuværende tidspunkt besluttet at indlede et samarbejde med bykirkens ungdomspræst med henblik på at integrere en gudstjeneste i festivalen næste sommer. Enkelte interessenter peger også på, at den nye Gethsemane Kirke med fordel kan samle bydelens konfirmander i fælles konfirmationsforberedelse, evt. ved at tilbyde forskellige former for konfirmationsforberedelse. I planlægningen af det fremadrettede arbejde med at skabe en kirke for børn og unge, skal man være opmærksom på, at hovedparten af de interviewede ser ud til at svare med forslag og idéer, som primært retter sig mod gruppen af børn og unge op til ca. 20 år. Dette matcher naturligt mange af interessenternes egne brugergrupper. I Vesterbro Bykirke har man imidlertid i 2010 afholdt et seminar om unge i kirken Gi det vinger seminaret, hvor man har identificeret ungdomssegmentet som de 15 30/35 årige. Med andre ord et stort spring fra nogle af interessenternes brugere i daginstitution og skole. I nogle tilfælde måske et spring som betyder, at de yngste børn i kirkens nye målgruppe reelt kan have forældre i den ældste ende af ungdomssegmentet. Det bliver en udfordring for den nye Gethsemane kirke at rumme denne mangfoldighed, og der kan være behov for at træffe klare valg i planlægningen af den daglige brug af kirken. Mangfoldigheden kan imidlertid også vendes til en styrke for den nye kirkes ressourcer og sammenhængskraft.

11 11 På Gi det vinger seminaret har Vesterbro Bykirke udpeget fire målgrupper i ungdomssegmentet, som man gerne vil nå: Do gooders : unge som har lyst til at arbejde frivilligt og for hvem diakonalt arbejde er vigtigt De intellektuelle: unge som er optagede af ordet og troen som intellektuel udfordring Menighedsdannerne: unge som har behov for og lyst til at deltage i fællesskaber One timers : unge som kommer til en fed event, koncert eller lignende, men som ikke bruger kirken som et stabilt fællesskab Når man nærlæser interviewene kan især de tre første af de ovennævnte målgrupper identificeres som engagerede aktører i lokalområdets kirkelige, sociale og kulturelle miljøer. Nogle eksempler på dette er: KFUM/K s aktiviteter i Valdemarsgade rummer en gruppe af unge (20 30 årige). Der er tale om kristne unge med langvarig tilknytning til KFUM/K, og det er oplyst, at denne gruppe evt. kan gøres interesseret i arbejdet i den nye kirke De unge ledere og instruktører i U-net er årige, og det er oplyst, at denne gruppe formentlig kan gøres interesserede i at lægge konkrete aktiviteter i den nye kirke især aktiviteter, som er fællesskabsopbyggende for børn og unge Start! Festivalen rummer både engagerede medarbejdere og frivillige i den ældste ende af ende af ungdomssegmentet. Ligeledes må man forvente, at festivalens aktiviteter kan formidle indirekte kontakt til en stor gruppe af unge One timers Når arbejdet med den nye kirke kommer så langt, at der skal sættes aktiviteter i gang, er der således grund til at afsøge, om disse grupper i den ældste ende af ungdomssegmentet kan engageres i aktiviteterne med en tættere eller løsere tilknytning til Gethsemane Kirke.

12 12 b: Den syngende menighed Koraktiviteter for børn og unge Gennem sangen bliver de (børnene) deltagere i gudstjenesten. De bliver til Den syngende menighed. Kantor Lotte Smith-Petersen, leder af Vesterbros Børne- og Ungdomskor Hovedparten af interessenterne har i deres beskrivelser af den nye Gethsemane Kirke lagt vægt på, at kirkens fremtidige aktiviteter skal understøtte etableringen af gode fællesskaber især mellem børn og unge. Kantor Lotte Smith-Petersen sætter ord på det, som deltagelse i et kor kan betyde for oplevelsen af fællesskab og gensidig ansvarlighed: Vi har ikke ret mange forpligtende fællesskaber tilbage. Og et kor er et forpligtende fællesskab. Provstiets nuværende fire kor for børn og unge er aktuelt placeret i Enghave Kirke, men det vil være oplagt at integrere korene fuldstændigt i den fremtidige børne- og ungekirkes aktiviteter - uden at dette behøver at påvirke korenes nuværende relation til alle kirker i provstiet. Korarbejdet er båret af megen entusiasme og tilknytningen til korene betyder, at mange af børnene søger til kirken i god tid før øvetid for at lave lektier, lege, hænge ud eller snakke i fred og ro med en voksen. Denne sekundære brug af kirke og kor understøtter tanken om at flytte korene til det nye børne- og ungemiljø i den nye Gethsemane Kirke. Aktuelt omfatter de i alt fire kor ( Spirekor, Børnekor, Ungdomskor og Turbokor ) knapt 100 børn i alderen 5-18 år. Via korene er der ydermere kontakt til en aktiv kreds af familier, som støtter op omkring gudstjenester og koncerter, hvor deres børn deltager. c: Musik og koncerter Vi tager dem, som ingen kender og som ingen har hørt om og sætter dem op forrest på scenen. Pressechef Peter Møller, Start! Festivalen. Stort set alle interessenter har peget på, at den nye Gethsemane Kirke bør rumme faciliteter til musikudfoldelse. Både øvelokaler til et dagligt brug (for lokale børne/ungdomsbands, kor, børn som øver et instrument, de ikke kan spille på i hjemmet osv.) og store lokaler (primært kirkerummet), som kan anvendes ved gudstjenester med musikken i centrum samt ved egentlige koncerter. Helt konkret har Start! Festivalen, Vestervang fritidshjem og klub, ungdomspræsten, skolen, U-net, Kulturanstalten og korlederen alle tilkendegivet, at der er en stor efterspørgsel på øvelokaler (og mindre spillesteder) i bydelen. Ydermere gør nogle af dem opmærksom på, at børn og unge har brug for øvelokaler, som er placeret i trygge ramme med ansvarlige voksne i nærheden (hvorfor nogle øvelokaler i bydelen ikke er brugbare for børn og unge).

13 13 Også daginstitutionerne peger på et behov for gode rammer for musikalsk udfoldelse. Nogle har fx konkret interesse i at arbejde med sang og småbørnskor for vuggestue- og børnehavebørn. Gerne i fysiske rammer hvor det er muligt for at synge for et publikum (familier, andre børn eller for beboere på de lokale plejehjem). Ingen af de daginstitutioner, som har deltaget i brugerundersøgelsen har lokaleforhold, som tilgodeser dette. Udover øvelokaler og mulighed for at spille for et publikum efterspørger nogle interessenter også: Et lydstudie med mulighed for at optage musik Adgang til at låne forskellige instrumenter Når det gælder musik og koncerter er Start! Festivalen en særlig interessant samarbejdspartner for den nye Gethsemane Kirke. De ansatte (og mange frivillige) i festivalen har flere års erfaring med at indrettet og drive øvelokaler, arrangere koncerter, vurdere akustiske forhold, støtte ukendte bands i deres musikalske udvikling etc. Festivalens medarbejdere har klart tilkendegivet, at de gerne stiller disse kompetencer til rådighed for kirken, ligesom de er aktivt interesserede i at samarbejde om både gudstjenester og koncerter. Start! Festivalen ser desuden en mulighed for at anvende kirken til nogle af deres egne drømmeaktiviteter, herunder fx afholdelse af vinterfestival, børnefestival, sommerferieaktiviteter for børn og unge etc.

14 14 d: Ordet Et teaterværksted for børn og unge Muligheden for at optræde og spille teater i kirken har stort set samme bevågenhed hos interessenterne som musik og koncerter. Flere af dem peger da også på, at mange rum og faciliteter kan bruges til begge dele. Helt konkret nævner skolen, daginstitutionerne, fritidshjem og klub, korleder og U-net, at de kunne være interesserede i at anvende en scene og et teaterværksted. Skolen råder aktuelt ikke over en scene eller et lokale, som er stort nok til at samle store grupper til teater mv. Udover teater peger skolen også på muligheden for, at eleverne vil kunne anvende teater/scene til fremlæggelser af større arbejder (for andre elever, forældre mv.), og at det også kan være relevant til oplæsninger, forfatterarrangementer mv. i samarbejde med skolens bibliotek og studiecenter. Denne gruppe interessenter omfatter / har kontakt til i alt ca. 800 børn og unge. For så vidt angår de mindre børn, oplyser daginstitutionerne, at de i høj grad har fokus på børns sprogudvikling i deres pædagogiske arbejde, og at teater og andre former for fremlæggelse vil kunne understøtte denne indsats. De to daginstitutioner rummer aktuelt knapt 130 vuggestue- og børnehavebørn. Men reelt er gruppen af mindre børn, som kan tænkes at bruge faciliteterne meget større. For det første fusioneres Gethsemane Kirkes menighedsbørnehave om kort tid med Absalon Kirkes menighedsbørnehave. For det andet gør begge institutionsledere opmærksom på, at en stor scene og et stort publikumsareal vil give daginstitutionerne i bydelen mulighed for at slå sig sammen om at købe børneteaterforestillinger. Teater og anden optræden vil også kunne integreres i kirkens forkyndelse for børn og unge. Centrale aktører i dette arbejde kunne fx være ungdomspræst og korleder, og disse kunne efter behov fx indgå samarbejde med: Start! Festivalen (især ved behov for sceneteknisk assistance) Netværket af ungdomspræster (fx ved udvikling af kirkelige teaterforestillinger for børn og unge, eller hvis man vil udbyde forestillinger for grupper af børn og unge fra andre bydele/landsdele) Teatret Zeppelin (en lokal teatergruppe, som aktuelt har til huse i KFUM/Ks bygning i Valdemarsgade)

15 15 Et teaterværksted med adgang til scene vil på denne måde kunne sætte fokus på Ordet på mangfoldige måder: i formidlingen af evangeliet, i arbejdet med at give børn ordet og i det konkrete pædagogiske arbejde med mindre børns sprogudvikling. Modellen nedenfor illustrerer mulige samarbejdskonstellationer, brugergrupper og publikumsgrupper. I bilag 1 suppleres beskrivelsen med interessenternes mere konkrete ønsker til teaterværkstedets indretning og udstyr. Navnet Ordet er projektmedarbejderens forslag til navn på teaterværkstedet inspireret af de muligheder, som interessenterne efterlyser.

16 16 e: Café i kirken og sommersatellitten Gethsemane Have Stort set alle interessenter peger på, at den nye Gethsemane Kirke skal have en café og at denne café med fordel kan have en satellit om sommeren i parken på Litauens Plads. Caféen beskrives som et centralt element i kirken: Hvor børn og unge kan hænge ud og få lidt sund mad En facilitet for voksne, der venter på deres børn Et start- og slutsted for udadvendte aktiviteter En indendørs mulighed for 3. halvleg for børn, der spiller fodbold på baner i nærheden Et cafémiljø, hvor børn og unge kan færdes i (evt. alkoholfrie) 1 trygge rammer En mulighed for børnefamilier, som ønsker at spise ude til en billig penge En servicefacilitet i forhold til møder, arrangementer etc. i kirken Et positivt samlingssted for lokalområdets beboere Nogle nævner et behov for, at caféen suppleres med et større køkken således, at der kan serveres for større måltidsfællesskaber i kirken eller for grupper, som lejer sig ind etc. Der er interessenter, som gør opmærksom på, at det også skal være muligt at bruge kirken, uden at skulle bruge penge, herunder at det skal være tilladt at nyde medbragt mad og drikke i kirken. Dette er blandt andet afgørende for, om daginstitutioner kan bruge kirken til længere ophold/dagslange aktiviteter, idet daginstitutioner ikke har budget til at gå på café med børnene. Muligheden for at kunne nyde medbragt mad og drikke vil også naturligt understøtte kirkens inkludering af børn og familier, hvor økonomien er under pres. For så vidt angår forslagene om en café med udeservering eller café satellit i parken vil dette kunne understøtte mange interessenters ønske om at binde kirken og parken yderligere sammen - både gennem indretning og aktiviteter. Navnet på café satellitten i parken Gethsemane Have er i projektmedarbejderens forslag. 1 Nogle interessenter gør opmærksom på, at de aktiviteter de tilbyder deres unge er omfattet af et forbud mod alkohol.

17 17 f: Idræt, krop og bevægelse Bare det at få lov at lege i et andet rum! Anne Juhl, leder af Gethsemane Kirkes menighedsbørnehave om det værdifulde i, at børn kan lege og boltre sig i store rum. Allerede i de projektforslag, som blev fremsendt i forbindelse med arkitektkonkurrencen, var idéen om multi-rum med mulighed for idræt og forskellige former for krops- og bevægelsesaktiviteter et fremherskende element. En lang række af de interviewede bekræfter da også, at den børnerige bydel har for få og for pressede idræts- og motionstilbud til brug for børn og unge. I særdeleshed når man som institution eller som privatperson har en presset økonomi. Behovene for denne type tilbud gælder både inde- og uderum. Fx er daginstitutionerne med varierende held nødt til at låne/leje lokaler, når de skal lave krops- og bevægelsesaktiviteter. Hovedparten af interessenterne peger derfor på, at den nye Gethsemane Kirke skal indrettes, så der også kan dyrkes idræt og motion mv. i kirken. Forslagene til aktiviteter med fokus på idræt, krop og bevægelse samler mange interessenter om sig (se modellen nedenfor). Man kan fx tænke sig et partnerskab mellem kirken og Idrætsfabrikken (Settlementet) omkring iværksættelse af aktiviteterne, som potentielt kan tiltrække brugere fra en lang række af de øvrige interessenter. Således har skolen, Fisken, daginstitutionerne, fritidshjem og klub, U-Net og Ventilen nævnt, at deres brugere kan forventes at ville anvende tilbuddene. Samlet set er der tale om i alt ca børn og unge med tilknytning til disse interessenter. Dertil kommer muligheden for at tiltrække andre børn og unge fra bydelen, herunder også fra andre skoler, daginstitutioner og fritidstilbud.

18 18 U-Net har endvidere peget på, at de helt konkret vil kunne lægge nogle af deres aktiviteter i kirken, herunder være ansvarlige for hvervning af instruktører såvel som deltagere. KFUM/K er ligeledes en særlig interessent, idet de i andet regi har kontakt med en meget stor gruppe børn og unge bl.a. gennem organiseret fodboldspil på Bavnehøjbanen nær Vestre Fængsel. Endvidere har nogle interessenter gjort opmærksom på, at børn i daginstitutioner potentielt kan få et både motionsmæssigt og socialt udbytte af store lokaler at lege og boltre sig i, idet rummelig fysiske rammer kan tillade, at grupper af børn fra forskellige institutioner kan mødes og bruge faciliteterne i fællesskab således, at der er mulighed for at opleve nye relationer og knytte nye venskaber. Desuden er det blevet nævnt, at rummelige faciliteter, som bruges af mange børn i forskellige aldre ligeledes kan støtte de fysiske såvel som de sociale kompetencer både hos de store og de mindre børn. Det skal i den forbindelse nævnes, at daginstitutionerne, fritidshjem- og klub samt korlederen har øje for de positive aspekter, der knytter sig til muligheden for at arbejde med aldersintegration i de kommende tilbud i kirken.

19 19 g: Undervisning og læring med børnebibliotek og lektiecafé Gethsemane Kirkes nabo Oehlenschlægersgade Skole har pressede fysiske rammer. Helt konkret mangler skolen blandt andet lokaler, hvor det er muligt at samle hele skolen til morgensamlinger, kor, teater mv. Desuden skal der i den daglige drift udvises en del kreativitet for at få undervisningen afviklet med den nuværende lokalekapacitet. Derfor er skolen meget interesseret i at indgå i et tæt samarbejde med Gethsemane Kirke om brug af lokalerne til undervisningsaktiviteter. Skolen peger på, at skolens studiecenter og forældrekreds vil kunne indgå som ressourcestærke bidragsydere i et samarbejde med kirken. Tilbud som strækker sig udover almindelig skoletid efterspørges også i flere interviews. Der peges på et stort behov for trygge rammer, hvor børn og unge kan hygge sig, hænge ud, læse bøger, få lektiehjælp, spille spil etc. Der er allerede nu lokale erfaringer med at drive lektiecafé i området, idet bestyrelsen i AAB afd. 60 og 61 har etableret deres egen lektiecafé for børn i afdelingerne. Lektiecaféen (som har åbent efter skoletid) drives med frivillige beboerkræfter og i samarbejde med Oehlenschlægersgade Skole. Man kan overveje om dette lokale initiativ kan støttes og udvides gennem at forankre det i kirken.

20 20 Som det fremgår af modellen ovenfor, kan man evt. også forestille sig, at Kulturanstalten kan placere deres børnebiblioteksafdeling i Gethsemane Kirke. I den forbindelse kan det tilføjes, at en af interessenterne har foreslået at placere et etnisk/fler-sprogligt (børnebogs)bibliotek i Gethsemane Kirke. Forslaget om et etnisk børnebogsbibliotek er efterfølgende blevet forelagt andre interviewede, og der er flere, som finder forslaget brugbart. Nogle interviewede bekræfter, at flere ikke-danske forældre ønsker at give deres børn kendskab til deres egen kulturs eventyr, sange og historier, men at børnebøger på fremmedsprog kan være svære at skaffe. 2 Idéen om børnebibliotek i den nye Gethsemane Kirke støttes blandt andet af informanter fra daginstitutionerne, som ser det som en mulighed for bedre og bredere brug af børnebiblioteket. Aktuelt benyttes biblioteket ved at man går over på biblioteket med en mindre gruppe børn, låner nogle bøger og går tilbage til daginstitutionen. Det kortvarige ophold på biblioteket skyldes mangel på plads og faciliteter, som lægger op til længere ophold. Vælger man at lægge bydelens børnebibliotek i den nye Gethsemane Kirke opstår der imidlertid en mulighed for at understøtte både lektiecafé og læringsmiljø (i relation til skole og fritid) og de mindre børns mulighed for at blive mere fortrolige med biblioteket og bøgernes verden h: Kirke Pitstop ro, rådgivning og rummelighed At løfte dem, der har det lidt svært, Adam Petersen, konst. Leder af Fisken om at nå de børn og unge der har problemer. Da mange af interessenterne har fokus på diakonalt og frivilligt socialt arbejde i lokalområdet, er det naturligt, at flere af dem peger på vigtigheden af, at den nye Gethsemane Kirke også vil have øje for de børn og unge, som har vanskelige vilkår. Gennem beskrivelsen af deres egne aktiviteter dokumenterer de også, at disse børn og unge findes i lokalområdet, hvorfor de må forventes også at få kontakt med kirken. Endvidere fortæller ungdomspræsten, at han i et vist omfang søges af de lidt ældre unge, som ønsker sjælesorgs samtaler med en ung præst/en ungdomspræst. Selvom det ikke er et tilbud, som han gør meget for at synliggøre, er det alligevel en viden, som spredes i ungdomsmiljøet fra ung til ung. Ventilen ser her en mulighed for at samarbejde med ungdomspræsten omkring henvisning af ensomme stille unge til Ventilens særlige tilbud for denne gruppe. 2 Det er oplyst, at 20 % af børnene på skolen er tosprogede/kommer fra tosprogede hjem.

21 21 Social inklusion, fokus på medborgerskab, civilsamfundsansvar og anerkendelsen af at alle har værdi og ressourcer er værdier og målsætninger, som genfindes hos hovedparten af interessenterne. Det er værdier og målsætninger, som på mange måder er sammenfaldende med de typiske diakonale aktiviteter i Folkekirken, og man kan i høj grad forudse, at både borgere, samarbejdspartnere og kirken selv vil have en klar forventning om, at disse værdier og aktiviteter fremover vil være en del af den nye Gethsemane Kirke (med fokus på børn og unge). Med andre ord en forståelse af den nye kirke som et sted, hvor man både kan bruge energi og tanke energi dvs. at kirken også et slags mentalt pitstop, for dem der ønsker det. I den forbindelse vil der være behov for lokalemæssige ressourcer i den nye kirke, som tillader ro til rådgivning, til samtaler på to-mands hånd eller i mindre grupper etc. Muligheden for at indarbejde rum til ro midt i et aktivt og levende hus er desuden efterspurgt af nogle interessenter med henvisning til at lokalområdets børn og unge færdes i en travl og støjende bydel, hvor ro og stilhed er en mangelvare. Desuden vil der være behov for at arbejde med en anerkendende og inddragende tilgang til børns og unges egne ressourcer, hvilket er en indfaldsvinkel til arbejdet i den nye kirke, som efterspørges af flere interessenter. i: Sommerferieaktiviteter Fem interessenter berører på hver deres måde muligheden for, at den nye Gethsemane Kirke også kan fungere som en arrangør af (sommer)ferieaktiviteter for børn og unge. For det første nævner korleder Lotte Smith-Petersen, at hun allerede nu arrangerer korture til ind- og udland for de forskellige kor. Turene understøtter glæden ved korarbejdet men er også tur/rejsemuligheder for de børn, som ellers ikke har mulighed for ture og rejser med familien. For det andet nævner de to interviewede fra Start! Festivalen, at én af deres drømmeaktiviteter (som de evt. kunne samarbejde med kirken om) er at lave en Summercamp for Vesterbros børn. Især målrettet de børn som ellers ikke får mange oplevelser i sommerferien. Festivalen lægger vægt på, at det skal være en Summercamp med aktiviteter og oplevelser, som styrker, involverer og som børnene selv kan forklare og sætte ord på.

22 22 For det tredje foreslår Kulturanstaltens repræsentant, at den nye Gethsemane Kirke kunne blive arrangør af udadvendte spirituelle aktiviteter for børn og deres familier. Som eksempler på dette nævnes: rejse i Luthers fodspor, pilgrimsvandringer og kirkelige sommerlejre. For det fjerde bliver sommerlejraktiviteter også berørt i fællesinterviewet med repræsentanterne for U-Net og KFUM/K. KFUM/K råder over en primitiv lejr nogle timers kørsel fra København. Aktuelt anvendes lejren sjældent til dens oprindelige formål (lejraktiviteter for børn og unge), men KFUM/K er interesseret i at få genoplivet brugen af lejren, hvis det kan lade sig gøre. I interviewet bliver det også nævnt, at KFUM/K om sommeren anvender deres bygning i Valdemarsgade som et billigt sommerhostel for unge rejsende. Et samarbejde med KFUM/K om brug af hostelfaciliteterne kan evt. indtænkes, hvis den nye Gethsemane kirke ønsker at tiltrække børn og unge fra andre landsdele til sommerferieaktiviteter i kirken. j: Forældretilbud Nogle interessenter nævner, at det er vigtigt, at den nye kirke også rummer tilbud og muligheder for forældrene. Fx gør U-net gældende, at det er vigtigt, at der er et sted, hvor forældre kan: aflevere og hente deres børn opholde sig mens de venter på deres børn være - uden at blande sig i de aktiviteter børnene deltager i Et cafémiljø med trådløs internet forbindelse nævnes som et velegnet miljø. Samlet set er der et naturligt behov for at indtænke forældrenes medvirken og medansvar i den nye kirkes aktiviteter. I den forbindelse er det værd at nævne, at flere interessenter peger på en aktuel tilvækst af ressourcestærke forældre på Vesterbro. Desuden skal det nævnes, at Gethsemane Kirke allerede nu bruges af en stabil gruppe af unge familier, som kommer fast til kirkens familieaftener, hvor de mødes omkring måltidsfællesskab, leg, samvær og en kort andagt.

23 23 k: Mulighedernes rum Gethsemane Kirke stiller sig til rådighed En mindre gruppe af informanter foreslår, at den nye Gethsemane Kirke fremover også stiller sig til rådighed for lokalområdet med medborgerhuslignende faciliteter. Dvs. lejer lokaler ud til møder, foreninger, afholdelse af kulturelle arrangementer etc. Der bliver blandt andet slået på, at denne service for lokalområdet kan være med til at sikre midler til kirkens samlede drift. Som mulige brugere af denne service nævner AAB afd. 60 og 61, at de aktuelt er i et længerevarende samarbejde med Settlementet og Københavns Kommune omkring kvarterløftsprojektet Dialog Vesterbro. De vil evt. være interesserede i gøre brug af denne type faciliteter i kirken. Desuden nævner Start! Festivalen, at de evt. også kunne være interesserede i at lægge møder, seminarer etc. i kirken. Skolen, daginstitutionerne og Vestervang fritidshjem og klub udgør ligeledes en potentiel brugergruppe. Lederne af daginstitutionerne ser fx en mulighed for at deles om udgiften til dyre oplægsholdere ved medarbejderkurser, forældremøder etc. på tværs af institutioner, hvis de får adgang til større lokaler, end dem de aktuelt råder over. Arrangementerne kunne fx finde sted i regi af de allerede etablerede netværk mellem bydelens daginstitutioner. l: Forkyndelse i børnehøjde Center for viden og metodeudvikling om forkyndelse for børn og unge At Vesterbo ungdomskirke bliver en kirke, som man kommer til fra hele landet, fordi der hér er et gudstjenesteliv, som er uden sammenligning. Ungdomspræst Thomas Nedergaard om ambitionerne for den nye kirke. Inspireret af ovenstående citat vil projektmedarbejderen supplere interessenternes bidrag med forslaget om også at etablere et center for viden og metodeudvikling om forkyndelse for børn og unge i den nye Gethsemane Kirke. Når man samtænker interessenternes mange forslag og store opbakning til etablering af en børne- og ungekirke med arkitektkonkurrencens kreative forslag til konkret ombygning og indretning, er det grund til at tro, at den nye kirke potentielt vil kunne udvikle sig til et spændende innovativt miljø omkring gudstjenesteliv og forkyndelse for børn og unge. Et miljø som vil gøre sig erfaringer, som kan formidles til en bredere kreds af ungdomspræster, sognemedhjælpere m.fl. og et miljø, som kan danne rammen om andre aktørers eksperimenter med nye gudstjenesteformer og formidling af kristendom.

24 24 Den nye Gethsemane Kirke kan derfor overveje, hvordan den allerede fra starten vil udvikle dette eksperimenterende miljø og opsamle og formidle erfaringerne fra arbejdet, herunder overveje om der også skal satses på at etablere et egentlig center for viden og metodeudvikling om forkyndelse for børn og unge. Evt. centeraktiviteter kunne blive en ramme for samarbejdet mellem danske ungdomspræster, ligesom det evt. kunne tiltrække studerende fra Diakonhøjskolen i Højbjerg samt fra den nye professionsbacheloruddannelse 3K (professionsbachelor i kristendom, kultur og kommunikation) 3. Desuden kunne man evt. supplere med inspiration og ressourcer fra ind- og udland gennem unge frivillige i ulønnet praktik (fx gennem samarbejde med Diakonissestiftelsens frivillighedsformidling Diakoniåret ). 3 Uddannelsen er målrettet unge som ønsker kompetencer til at arbejde som boligsociale medarbejdere, frivillighedskoordinatorer, integrationsmedarbejdere, sognemedhjælpere mv.

25 25 m: Litauens Plads Litauens plads tænkes af mange af de helt lokale interessenter sammen med udviklingsplanerne for kirken. Flere interessenter er repræsenteret i det pladslaug, som er etableret omkring pladsen. Kirkens egne repræsentanter, Settlementet, Børnehuset Klatrertræet, AAB afd. 60 og 61 samt Oehlenschlægersgade Skole har alle været meget opmærksomme på, at en indtænkning af pladsen i planerne for den nye kirke er af afgørende betydning. De ser alle Litauens Plads som en oplagt ressource både for kirken og for det lokale miljø. Skolen har endvidere en helt konkret interesse i en god udnyttelse af pladsen, idet De røde baner er nødvendige både for idrætsundervisning og afvikling af frikvartererne. Planerne for udvikling og forbedring af pladsen er aktuelt til drøftelse i Københavns Kommune, hvorfor et partnerskab mellem kirken, kommunen og pladslauget er et oplagt forum for de videre drøftelser. Interessenterne peger samlet på, at en veludnyttet og velserviceret plads vil kunne udgøre et trygt og meget attraktivt uderum for bydelen og flere nævner, at en evt. caféfunktion i Gethsemane Kirke med fordel kan have en sommersatellit på pladsen. Den store interesse for en god, tryg og grøn Litauens Plads understøttes generelt i brugerundersøgelsens dataindsamling. Blandt andet er der blevet spurgt om, hvilket rum 4 bydelen mangler mest lige nu? Gennemgående er der blevet peget på, at Vesterbro mangler grønne uderum med plads til leg, boldspil og almindeligt ophold. Flere har tilføjet, at dette behov aktuelt er øget på grund af de kommende års metrobyggeri på Enghave Plads. Modellen nedenfor illustrerer, hvordan der evt. kan samarbejdes om pladsen, og i hvor høj grad interessenterne efterspørger en renoveret Litauens Plads. 4 Inde- eller uderum.

26 26 Nogle interessenter bidrager med konkrete forslag til aktiviteter, som med fordel kan lægges på en renoveret Litauens Plads: Settlementet kunne evt. være interesseret i at afholde markedsdage på pladsen (gerne med nogle boder under tag i kirken) AAB afd. 60 og 61 har i sensommeren afholdt gadecricket på pladsen og kunne evt. være interesseret i at gentage dette Nogle interessenter foreslår også festivalaktiviteter, udendørsgudstjenester og walk in filmforestillinger på pladsen (med lærred på kirken)

27 27 n: Tanker om migrantmenigheder En enkelt interessent Mødestedet i Valdemarsgade har bidraget med forslag, som i nogen grad adskiller sig fra de øvrige interessenters bidrag. Mødestedet foreslår, at Gethesemane Kirke bliver en ny folkekirkelig ramme for migrantmenigheder i København. En slags migrantkirkernes hus. Et miljø hvor der både kunne arbejdes med integration som sådan og med integration mellem Folkekirken og de mange migrantmenigheder gerne parallelt med at den nye Gethsemane Kirke også fungerer som børne- og ungekirke. Forud for interviewet havde Mødestedet gjort sig mange tanker om et evt. migrantkirkernes hus, og medarbejderne havde udarbejdet et kort projektoplæg, hvori der er konkretiseret flere perspektiver for projektet såvel som konkrete aktiviteter. Gethsemane Kirke må sammen med sine samarbejdspartnere overveje, om to forskellige kirkelige profiler (børne- og ungekirke og migrantkirke) lader sig samarbejde til én kirke. Under alle omstændigheder kan der være grund til at formidle Mødestedets idéoplæg videre til Kirkefondet med henblik på en særskilt fremadrettet drøftelse af oplægget. Projektmedarbejderen vil tage initiativ til dette.

28 28 De vilde idéer! Den vildeste idé vil nok være, at det bliver et naturligt sted for folk at søge hen! Suppl. i bestyrelsen i AAB 60, Erik Bertel Hansen. Tidligere menighedsrådformand i Gethsemane Kirke. Citatet ovenfor sætter arbejdet med kirken på spidsen på en både relevant og udfordrende måde. Nemlig, at der kan iværksættes mange vilde idéer i indretning og aktiviteter, men at det helt grundlæggende også handler om kirkens betydning for børn, unge, voksne og ældre. De vilde idéer relaterer til flere aspekter ved den nye kirke: samarbejdsformer, aktiviteter, muligheder, faciliteter, ombygning, indretning etc. De meget forskellige svar afspejler opfordringen til at tænke helt frit, da spørgsmålet om vilde idéer blev bragt op i interviewene. Flere interessenter pointerede, at nogle af deres vilde idéer allerede var blevet nævnt tidligere i interviewene. Som en konsekvens af dette, er nogle af de vilde idéer allerede nævnt i de forskellige afsnit ovenfor. Derudover blev der nævnt følgende vilde idéer: Indretning og ombygning Et levende træ midt i kirkerummet. Kan bruges forkyndende ( Jeg er vintræet, I er grenene, livets træ osv.) Kan integreres i opholdsområde ved café, i teaterforestillinger etc. Vand i gulvet. Vand som flyder under gennemsigtigt glas eller plast. Nogle steder er der åbent, så man kan røre ved vandet. Vandet må gerne kunne bevæge sig, kunne høres osv. Et ekstra gulv som kan køres ud over vandet, når der er behov Et vandfald i kirkerummet Et kirkerum hvor sanserne stimuleres En stor trappe udenfor, hvor man kan sidde fx for at lave sine lektier Faciliteter Café i kirken Lektiecafe i kirken Bibliotek i kirken Etnisk bibliotek i kirken At skolen kan afvikle undervisning i kirken

29 29 Øvelokaler med adgang til at låne instrumenter Børneteater / teaterværksted Billedkunstværksted Walk in bio Pladestudie (m. tekniker) Istandsættelse af De røde baner Aktiviteter Stand up prædikener Salme X faktor med røgmaskine og fuld tryk på lyden! Dansegudstjenester Måltidsgudstjenester (gudstjeneste og måltid integreret) At Vesterbros ungdomskirke bliver en kirke, som man kommer til fra hele landet, fordi der her er et gudstjenesteliv, som er uden sammenligning. Spirituelle aktiviteter for børn og familier (pilgrimsvandring etc.) Festgudstjenester ved årets højtider At børn fra Vestervang fritidshjem- og klub laver mad i caféen i kirken At kirken holder åbent for børn efter skoletid Brætspilsturneringer Kirkekarate Historiefortællings-workshops At børn og unge laver Lucia optog i kirken for beboerne på bydelens plejehjem Summercamp for børn og unge Udstillinger af børns kunst og kreative frembringelser i stort format Sommerfester for institutioner (m. personale, børn og forældre) Filmaften for bydelens unge Strandparty i kirkerummet (sand, palmer og liggestole!) Samarbejdsprojekt mellem kor, billedkunstværksted og teaterværksted: fælles projekt fx om Jesu lidelseshistorie. Der synges, spilles teater og males samtidigt i kirkerummet, og dét der opstår er et fælles kunstværk skabt på stedet og i nuet. Koncerter i kirkerummet

30 30 Støttekoncert for Ventilen i Gethsemane Kirke Børnefestival (musik) Børnejazz koncerter Kulturtilbud /sikkert og trygt gå-i-byen tilbud for piger og drenge fra 9. kl. og nogle år frem Konfirmationsforløb og nonfirmationsforløb med fokus på at give børn og unge civilsamfundskompetencer og skabe rum for etiske drøftelser (specielt vigtigt for dem, som ikke konfirmeres). Integration af musik og sangtekster som vej en til at drøfte alvorlige emner med børn og unge Åben kirke med speakers corner facilitering af værdidebatter for unge og voksne Dialogarrangementer med deltagelse af både præst og imam 3. halvleg i kirkens café for de fodboldspillende børn og unge i Vestia Boldklub Andet Den nye Gethsemane Kirke er base for et rejsehold af musikere, som kan spille med andre kirkers kor og organister At den nye Gethsemane Kirke kan have åbent tæt på døgnet rundt At kirken holder åbent i weekenderne for så vil Sidegaden (Settlementets butikker i Saxogade) også holde åbent At man kan låne kirken ud, lade andre have nøgle Stor inddragelse af frivillige At man om fem år kan holde en kæmpe fest for de 100 frivillige, der er tilknyttet kirken Gethsemane Kirke som base for en kirke på internettet Gethsemane Kirke som et stort center for kirkelig og kulturel integration med aktiviteter til anerkendelse af forskellige trosretninger At kirken huser et miljøpunkt

31 31 Ønsker til den nye kirkes faciliteter I samtlige interviews er spørgsmålene om samarbejde og aktiviteter blevet fulgt om med spørgsmål om konkrete forventninger og ønsker til lokaler, indretning og faciliteter i den ombyggede kirke. De interviewede har bidraget til en både fyldig og detaljeret liste, som fremgår af bilag 1. Generelt ønskes der fleksible rum som: kan anvendes af mange forskellige grupper har mange anvendelsesmuligheder kan ændres efter behov i løbet af døgnet For så vidt angår kirkebygningens relation til de nærmeste omgivelser, er mange interessenter enige om, at den bedste løsning vil være, at ombygningen af kirken og renoveringen af Litauens Plads sker i én samlet proces. Ønsker til kirkens voksne Der er ønsker om, at den nye Gethsemane Kirke både beskæftiger ansatte og frivillige. Interessenterne har undervejs i interviewene på forskellig måde præsenteret nogle forventninger til den nye kirkes voksne. Der er fx nævnt voksne som: er børnevenlige signalerer tryghed ved at give et klart budskab om, at de nok skal sikre rammerne for et godt og trygt samvær i kirken ikke tager stilling til om aktiviteter er pæne, men som giver plads til at børns og unges egne ønsker kan komme frem gennem deres adfærd og kontakt med børn og unge er med til at skabe et åbent og ærligt sted er rare, imødekommende og tillidsvækkende kan skabe og vedligeholde positive relationer (til mange forskellige slags børn og unge) er opmærksomme, holder øje med hvad der sker men som også giver plads For så vidt angår den nye kirkes præst blev det nævnt, at det er vigtigt, at det er en person, som har lyst til at samarbejde med andre faggrupper og organisationer. Desuden er det blevet foreslået, at den nye kirke jævnligt får besøg af en sundhedsprofessionel til brug for rådgivning af børn/unge, forældregrupper eller ansatte/frivillige.

32 32 Værdier af særlig betydning De interne interessenter er blandt andet blevet spurgt om, hvilke traditioner, ting, aktiviteter, og menighedskulturelle aspekter ved den eksisterende kirke, der opleves som særligt værdifulde og betydningsfulde. Evt. så betydningsfulde at de fortjener at blive taget med ind i den nye Gethsemane Kirke. Vedr. de materielle bevaringsværdige elementer, så er der blandt andet et ønske om, at alter, døbefond, prædikestol, altertavle, det ene orgel og kirkeur bevares. Desuden fremhæves kirkeklokken som en væsentlig del af kirkens historie. Det oplyses således, at en midlertidig Gethsemane Kirke i sin tid fik kirkeklokken forærende, og at denne hændelse var medvirkende til, at den nuværende kirke blev opført. Derfor ønskes også kirkeklokken bevaret i den nye Gethsemane Kirke. Med hensyn til de mere immaterielle elementer oplyser de interne interessenter, at Gethsemane Kirke blandt andet kendes på: Ægthed i fællesskabet Et inkluderende miljø også over for nye i kirken Bespisning god mad og altid kirkekaffe! Stor omsorg for menigheden og mellem menighedens medlemmer At kirkerummet er rummeligt (plads til mange), men at det alligevel opleves intimt og hyggeligt Trofaste kernemenigheder (forstået som en fast højmessemenighed og en relativt fast gruppe af familier, som er samlet omkring kirkens familieaftener) Trofasthed i frivilligt arbejde for kirken Gode traditioner omkring fejring af jul og fastelavn mv. Kirkens udflugter Udflugterne har en særlig plads i rækken af kirkens aktiviteter. Dels fremhæves de, som noget menigheden er virkeligt glade for, dels er det en tradition, som let vil kunne overføres til kirkens nye målgruppe. Turene er altid blevet annonceret med afgangs- og hjemkomsttidspunkt og inden afgangen fra kirken, er der blevet indledt med en kort gudstjeneste. Selve destinationen for turen har imidlertid altid været en hemmelighed forud for afgang. Især hemmeligholdelsen af hvor turen gik hen fremhæves som noget sjovt og appellerende. Vælger den nye Gethsemane Kirke fx at lave udflugter for børn og unge, er det oplagt at lade sig inspirere af denne tradition. Også børn og unge vil formentlig synes, det er sjovt at tage ud i det blå på denne måde.

33 33 Kvaliteter som omsorg, trofasthed i sit engagement, et inkluderende miljø og en ægthed i fællesskabet er ligeledes traditioner og værdier fra den gamle Gethsemane kirke, som er væsentlige at tage med sig ind i kirkens fremtidige liv. Aktiviteter og muligheder inden ombygningen Undervejs i dataindsamlingen har nogle interessenter ytret ønske om allerede nu at anvende kirken. Skolen og daginstitutionerne har et konkret ønske om at anvende kirken til deres aktiviteter. Desuden er der et ønske om også i år at blive inviteret til en børne-julegudstjeneste i Gethsemane Kirke. Idéerne om koncerter, filmforestillinger, støttekoncert, seminarer mv. lader sig også realisere i kirken, inden den bliver ombygget. De som skal arbejde videre med kirkens drift inden og under ombygning kan med fordel være opmærksomme på disse muligheder for allerede nu at gøre kirken kendt som et sted for børn og unge. Interessenternes særlige ressourcer Brugerundersøgelsens datamateriale viser tydeligt, at Gethsemane Kirke er placeret midt i et aktivt og levende lokalmiljø med mange ressourcer. Et miljø hvor mange organisationer på forskellig vis bidrager til at øge livskvaliteten for bydelens borgere. Nedenstående liste over nogle interessenters særlige ressourcer er på ingen måde udtømmende. Men det er en liste over ressourcer, som ikke er nævnt ovenfor, og som kan bidrage til udviklingen af de nye aktiviteter i kirken. Settlementet Har bl.a. stor erfaring med ledelse, butiks- og cafédrift samt lang erfaring med børne- og ungearbejde og idrætsaktiviteter. Desuden omfatter Settlementet Kolonien Lyngborgen Fisken Har bl.a. erfaring med formidling af fritidsjob for børn og unge, stor erfaring med kontakten med børn fra migrantfamilier samt med at rådgive børn og unge med problemer Ventilen Er et særligt tilbud for stille og ensomme unge. Har lang erfaring med at nå denne specielle gruppe og er en del af et landsdækkende netværk

34 34 Børnehuset Klatrertræet og Gethsemane Kirkes menighedsbørnehave Er gennem organiseringen af institutionerne på Vesterbro i kontakt med bydelens øvrige daginstitutioner, som kan være potentielle brugere og samarbejdspartnere Vestervang fritidshjem og klub En af institutionens målsætninger er at stille sig til rådighed for lokalmiljøet. Helt konkret er dette udmøntet i, at fritidshjemmet stiller lokaler til rådighed for skolen. Desuden stiller de institutionens lokaler til rådighed for børnefødselsdage, hvor disse ikke kan holdes i hjemmet. Institutionen har også erfaringer med at anvende børnemiljøvurderinger en pædagogisk metode, som bl.a. kan anvendes til at undersøge, om udbudte aktiviteter matcher børns egne ønsker. Vestervang er positivt indstillet overfor at dele viden om metoden Start! Festivalen Har bl.a. en meget stor kontaktflade både til frivillige og bands. Desuden har de deres eget produktionsselskab, som kan vejlede den nye kirke om events mv. Bestyrelsesmedlemmer i AAB afd. 60 og 61 og deltagere i det boligsociale projekt Dialog Vesterbro Har bl.a. erfaring med at drive lektiecafe og lave boligsocialt arbejde

35 35 Overvejelser om samarbejdsformer, organisering og kommunikation Interviewene har været afholdt som idé-genererende og uforpligtende samtaler. Undervejs har intervieweren afsøgt, hvordan interessenternes målsætninger og aktiviteter i egen organisation evt. kan tænkes sammen med en ny Gethsemane Kirke. I forlængelse af dette er de eksterne interessenter blevet spurgt om, hvilke former for samarbejde de potentielt kan forestille sig som relevante mellem deres organisation og Gethsemane Kirke. Svarene fordeler sig over et spektrum, som strækker sig fra et stærkt forpligtende partnerskab med kirken til en forventning om, at man vil kunne bruge kirkens tilbud af og til som gæster. En enkelt interessent Korlederen finder det oplagt at fusionere med den nye kirke. Hovedparten af de interviewede placerer sig i den mest forpligtende halvdel af spektret. Nedenfor ses fire eksempler på forventninger/forestillinger om et muligt fremtidigt samarbejde. Mange interessenter har peget på, at der med fordel kan nedsættes et brugerråd i den nye kirke, hvor både samarbejdsorganisationer og repræsentanter for brugerne selv er med til at udvikle huset og øve indflydelse på den daglige drift. Nogle giver aktivt udtryk for, at de er indstillet på at give ressourcer til et forberedende samarbejde allerede i projekteringsfasen og under ombygningen. De interviewede er også blevet spurgt om, hvordan de evt. ønsker at følge med i processen frem til ibrugtagning af den nye Gethsemane Kirke. Alle er meget interesserede i information, og hovedparten

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv.

Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. PROJEKTBESKRIVELSE Kommunal forebyggelse og sundhedsfremme ved øget brug af kommunale haller, motionsstier osv. Baggrund for projektet Sundhed er på dagsordenen i kommunerne. Med start i strukturreformen

Læs mere

VIL DU VÆRE FRIVILLIG I KARLSLUNDE KIRKE?

VIL DU VÆRE FRIVILLIG I KARLSLUNDE KIRKE? VIL DU VÆRE FRIVILLIG I KARLSLUNDE KIRKE? Hvis du gerne vil deltage i kirkens sociale fællesskab, er der gode muligheder for at blive frivillig i Karlslunde Kirke. GRUNDLAGET FOR FRIVILLIGT ARBEJDE I KARLSLUNDE

Læs mere

Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025

Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025 Punkt 4.1 Nye aktivitetsprofiler udlever Vision 2025 FORSLAG: KFUM og KFUK i Danmark prioriterer frem mod 2025 sine aktiviteter inden for fem aktivitetsprofiler: Musik og Performance Festivaler og lejre

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket

Medborgercentre. en genopfindelse af folkebiblioteket Medborgercentre en genopfindelse af folkebiblioteket Formålet med medborgercentre er at sætte borgerne i stand til bedre at udnytte de muligheder, som det danske samfund tilbyder. Dette gøres blandt andet

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen

Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Barnets alsidige personlige udvikling Højen vuggestuen Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier

Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Samarbejdsaftale mellem Rådet for Etniske Minoriteter og Styrelsen for Bibliotek og Medier Juni 2008 Indledning Denne aftale er et katalog over samarbejdsmuligheder mellem Rådet for Etniske Minoriteter,

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN

SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN SKOLESTART Langmarkskolen folkeskolen i dit lokalområde LANGMARKSKOLEN HØJ FAGLIGHED GOD TRIVSEL FÆLLESSKAB Skolestart er en milepæl i alle børns liv og meget betydningsfuld såvel i en faglig som en social

Læs mere

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser

Frivillig ved Viby sogn. Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser Frivillig ved Viby sogn Meningsfyldt Inspirerende Plads til alle talenter Fællesskab Kulturelle oplevelser 1 Bliv frivillig Hvis du går og tror, at kirkens arbejde kun består i det, som præster, ansatte

Læs mere

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan

Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen. Boligsocial helhedsplan Bilag 2: Forslag til initiativer udarbejdet af projektarbejdsgruppen Endelig Boligsocial helhedsplan 2011-2115 SB SOCI ALT B OLIGBYGGERI I SKIVE, AFDELING 4, 18 OG 19 Udarbejdet af: SB Socialt Boligbyggeri

Læs mere

Velkommen på Skjern Kristne Friskole

Velkommen på Skjern Kristne Friskole Velkommen på Skjern Kristne Friskole En skole med liv, respekt og trivsel Skjern Kristne Friskole er en tryg ramme om hverdagen for ca. 370 børn og 45 voksne. Vi satser på høj faglighed og trivsel i hverdagen.

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber

10 principper for forældresamarbejde. - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 10 principper for forældresamarbejde - et dialogværktøj til at styrke forældresamarbejdet i daginstitutioner, skoler, SFO er og klubber 2 Fælles om et stærkere forældresamarbejde 10 principper for forældresamarbejdet

Læs mere

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele

BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele BILAG A: Klubbernes opsøgende arbejde fordelt på bydele I Valby er der ansat en medarbejder, som foretager det opsøgende gadeplansarbejde i bydelen. Det opsøgende arbejde har stået på i et år og er et

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål:

10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: 10 timer 70 unge 10 politikere 30 ansatte 7 temaer 1 formål: Hvordan skaber vi et endnu bedre ungeliv i Egedal? Inddragelse af unge Strategimålet Ung i Egedal har fokus på de 13-25 årige i 2014-2017. Som

Læs mere

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1)

Forebyggelse. Handlekatalog til ældrestrategien 2013. Initiativet. Temaeftermiddage (1) Handleplan 2013-2016 1 Forebyggelse Handlekatalog til ældrestrategien 2013 Tema Temaeftermiddage (1) Initiativet et med initiativet er at gøre viden, råd og inspiration om forebyggelse let tilgængelig

Læs mere

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012

IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 IDRÆTSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d. 19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Idrætspolitik Idrætten har en egenværdi, som det er vigtigt at tage udgangspunkt i. Idræt bygger på demokrati, samvær og gode oplevelser.

Læs mere

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne:

SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Barnets alsidige udvikling i aktiviteterne i SFO: SFO s praksis nu og her. SFO, ØnskeØen har tilrettelagt aktiviteterne, så de i en bred forståelse dækker hovedkompetenceudviklingsområderne: Personlige

Læs mere

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse

Forældreundersøgelse. Om dig. Netværk 2014:204,205, 206,207; 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse Om dig 1.1 Er du? a. Gift eller bor sammen med en partner b. Enlig c. Ønsker ikke at oplyse 1.2 Hvad er din alder? 1.3 Hvad er din højeste fuldførte uddannelse? a. Folkeskole 9. eller 10. klasse b. EFG/HG/Teknisk

Læs mere

Thorsager. Dagplejen Thorsager Børnehus Lille Arnold Thorsager Skole

Thorsager. Dagplejen Thorsager Børnehus Lille Arnold Thorsager Skole Fælles børneliv i Thorsager Dagplejen Thorsager Børnehus Lille Arnold Thorsager Skole 1 Hvorfor dette projekt? Prognoserne for børnetallet i Thorsager viser en faldende tendens over de kommende år. Samtidig

Læs mere

Pilot workshop 21. maj 2013 Summarisk opsamling

Pilot workshop 21. maj 2013 Summarisk opsamling Pilot workshop 21. maj 2013 Summarisk opsamling FOKUSOMRÅDER Ejerskab Tryghed mørke, kriminalitet, trafik/scootere Bæredygtighed/ miljøvenlighed Integration ikke kun ift danske værdier men også på tværs

Læs mere

Hellig Kors Skole 2200 Kbh N

Hellig Kors Skole 2200 Kbh N Hellig Kors Skole 2200 Kbh N Velkommen til Hellig Kors Skole Hellig Kors Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi har en blandet børne- og forældregruppe, hvor alle miljøer er repræsenteret.

Læs mere

Medarbejderskabsmappe for frivillige

Medarbejderskabsmappe for frivillige Frivilligt medarbejderskab i Abildgård Kirke Medarbejderskabsmappe for frivillige Abildgård Kirke en kirke med liv Indhold Abildgård Kirke o Abildgård kirke og frivillighed o Kommissorium for frivillighedsudvalget

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet!

Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Kultur skaber identitet. Det handler om mennesker. - hele mennesker - hele livet! Når vi mennesker mødes, opstår kultur. Vi skaber i fællesskab værdier og bånd, som gennem livet er bestemmende for vore

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen

Kommissorium. Superkilen. Ligeså mangfoldig som Nørrebro selv www.superkilen.dk. Kilebestyrelsen for Superkilen i Mimersgadekvarteret (1/5) Superkilen Kilebestyrelsen for i Mimersgadekvarteret (1/5) er et kommende offentligt friareal i Mimersgadekvarteret. s fysiske rammer er det offentligt tilgængelige areal mellem Nørrebrogade ved Nørrebrohallen og

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation

Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation Den Folkekirkelige Udviklingsfond: Tildeling af midler 2012, dok.nr 23827/12 Identifikation Økonomi Ans Nr. Dok. nr. Ansøger Projekttitel Ansøgt beløb Tildelt beløb Bemærkninger 4 95929/11 Flemming Chr.

Læs mere

PEDER LYKKE SKOLEN. Skolen uden døre

PEDER LYKKE SKOLEN. Skolen uden døre PEDER LYKKE SKOLEN Skolen uden døre 1 Velkommen På Peder Lykke Skolen ønsker vi at give børnene de bedste muligheder for at udnytte og udvikle deres sociale og faglige kompetencer. Vi har overskud til

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013

Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Status Projekt Bydelssundhed i Sønderparken Oktober 2013 Sundhedssekretariatet Oktober 2013 1. Baggrund Dette statusnotat for bydelsprojektet i Sønderparken indeholder en oversigt over igangsatte aktiviteter

Læs mere

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge

Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Frivillige Fighters // en event for styrket frivillighed iblandt unge Intro: Frivillige Fighters var en 3 timers tirsdagsbar i frivillighedens tegn, krydret med lokale ildsjæle, bands, mad og drikke -

Læs mere

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013

Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Dagtilbudsområdet Tilsyn 2013 Børnehuset Petra Deltagere: Pædagoger Anne Thomsen, Marianne Secher, leder Marianne Krogh, dagtilbudschef Jørn Godsk, konsulent Lene Bering Sprogpakken Beskriv hvorledes I

Læs mere

FDF og skolereformen. et positionspapir 2013. Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position.

FDF og skolereformen. et positionspapir 2013. Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position. HB-møde: November 2013 Initialer: BSK Bilags.nr.: 2.5.2 SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) X Beslutningsbilag (V) X x LUKKET BILAG HB-protokol (udfyldes

Læs mere

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015

Ledelsesberetning. Skolens formål. Skolen og dens virke. Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Ledelsesberetning Hellested Friskole og Børnehus april 2015 Skolens formål Skolens formål er at drive friskole, fritidsordning, fribørnehave og snarligt frivuggestue ifølge skolens værdigrundlag og efter

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc.

Lejre Bevægelsesanlæg. Projektoplæg til styrkelse af idrætsfaciliteter i Lejre. Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Lejre Bevægelsesanlæg Klatrevæg Rum til aktiviteter f.eks. fitness/pilates/yoga etc. Inde- og udendørs Cafe Styrketræning/ spinning Fitness Motorikbane/Crossfit Ankomstplads Projektoplæg til styrkelse

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen

Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og

Læs mere

FDF Handlingsplan 2009-2010

FDF Handlingsplan 2009-2010 FDF Handlingsplan 2009-2010 Baggrund for handlingsplanen FDFs Vision 2015: FDF er synligt, folkekirkeligt børne- og ungdomsarbejde med livsvigtige fællesskaber og meningsfyldte aktiviteter. Frivilligt

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

ZebraByer i Roskilde Kommune

ZebraByer i Roskilde Kommune ZebraByer i Roskilde Kommune Indledning Følgende beskriver et pilotprojekt, som tester visionen om ZebraByer i Roskilde Kommune. Pilotprojektet er udarbejdet som løsning på Byrådets innovationsspørgsmål

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse blandt Levuks medlemmer. Hovedresultater. Januar 2009

Tilfredshedsundersøgelse blandt Levuks medlemmer. Hovedresultater. Januar 2009 Tilfredshedsundersøgelse blandt Levuks medlemmer Januar 2009 Hovedresultater Generelt er der meget høj tilfredshed med Levuk blandt medlemmerne, og 94 % udtrykker at de er glade for at gå i Levuk, hvilket

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Hovedpointer fra interview med socialudvalget vedr. nyt plejecenter

Hovedpointer fra interview med socialudvalget vedr. nyt plejecenter Hovedpointer fra interview med socialudvalget vedr. nyt plejecenter TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR 1 Dette notat er hovedpointer fra et gruppeinterview afholdt med 3 medlemmer fra socialudvalget.

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 Pædagogiske læreplaner. 6. TEMA: Kulturelle udtryksformer og værdier. Bandholm Børnehus 2011 Kulturel viden er det ubevidste blik, mennesker møder verden med. Først i mødet med de andre og det anderledes,

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole

Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Samarbejdsguide - skoler og foreninger i den åbne skole Det siger Folkeskole- og Haderslevreformen Med folkeskolereformen forpligtes kommunerne til at sikre et samarbejde mellem folkeskolerne og det lokale

Læs mere

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab

Randers Kommune. Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Randers Kommune Frivillighedspolitik - det aktive medborgerskab Indledning og opbygning Vision Det aktive medborgerskab og den frivillige indsats skal fremmes og prioriteres. aktive medborgerskab. Rammerne

Læs mere

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup

Maj 2013. Børneuniverset Fjelsted Harndrup Maj 2013 Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup Børneuniverset Fjelsted Harndrup er: Børnehaven Regnbuen, Fjelsted Harndrup Skole (0.-6. klasse) og SFO Valhalla med fælles ledelse

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Rum for idræt, spil, leg og bevægelse på Vesterbro: Børn og familier fortæller

Rum for idræt, spil, leg og bevægelse på Vesterbro: Børn og familier fortæller Rum for idræt, spil, leg og bevægelse på Vesterbro: Børn og familier fortæller Birgitte Justiniano Christina Klyhs Albeck Venka Simovska Forskningsprogrammet for Miljø - og Sundhedspædagogik, DPU, Aarhus

Læs mere

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune

Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Behandling af principper for en ny skoledag i Fredensborg Kommune Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: MITA Beslutningstema: Byrådet skal præsenteres for de indholdsmæssige rammer for en sammenhængende

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE

GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1. Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 1 Foto: Bernt Nielsen KURSUSMATERIALE INDLEDNING FDFs Grundlæggende lederuddannelse består af forskellige moduler, der er forsøgt tilpasset de forskellige målgrupper,

Læs mere

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk

Folkekirken.dk. Koncept for folkekirken.dk Folkekirken.dk Koncept for folkekirken.dk Udkast 27.08.0916.06.09 Koncept for folkekirken.dk 27.08.09 Folkekirken.dk er Den Danske Folkekirkes hjemmeside. For driften af folkekirken.dk gælder følgende:

Læs mere

Tema for kåringen i 2012: De mange generationers landsby fortid, nutid og fælles fremtid

Tema for kåringen i 2012: De mange generationers landsby fortid, nutid og fælles fremtid Ansøgning til Årets Landsby fra Jordløse, 5683 Haarby. Tema for kåringen i 2012: De mange generationers landsby fortid, nutid og fælles fremtid Årets tema handler om landsbyudvikling på tværs af generationer,

Læs mere

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15

Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted

SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Langhøj på vej mod mere liv og aktivitet i Langhøjhallen

Langhøj på vej mod mere liv og aktivitet i Langhøjhallen Langhøj på vej mod mere liv og aktivitet i Langhøjhallen september 2014 - Hvem hjælper jer med opgaven Idrætsfaciliteter, analyse og rådgivning Udvikling og analyse af drift, organisering og aktiviteter

Læs mere

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014

Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Integrationspolitik for Frederiksberg Kommune 2010-2014 Frederiksberg Kommune ønsker, at byen er et attraktivt sted at leve, bo og arbejde for alle borgere uanset etnisk oprindelse. Kommunen ser i udgangspunktet

Læs mere

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Læreplan for Privatskolens vuggestue

Læreplan for Privatskolens vuggestue Læreplan for Privatskolens vuggestue Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk

BLÅGÅRD SKOLE TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD. www.blg.kk.dk BLÅGÅRD SKOLE www.blg.kk.dk TRYGHED GODE RESULTATER VENSKABER OVERSKUD Foto: Henning Hjorth Velkommen til Blågård Skole Blågård Skole er en moderne folkeskole tæt på, hvor I bor. Vi er en ambitiøs skole,

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI

LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI LIVSBANENS FRIVILLIGSTRATEGI Mobil 61 39 97 64/21 24 48 88 Mail info@livsbanen.dk CVR 34639469 Web www.livsbanen.dk www.facebook.com/livsbanen www.youtube.com/livsbanen www.soundcloud.com/livsbanen Livsbanens

Læs mere

0Opsamling på evaluering af de pædagogiske læreplaner 2011

0Opsamling på evaluering af de pædagogiske læreplaner 2011 0Opsamling på evaluering af de pædagogiske læreplaner 2011 Daginstitutioner og dagplejen i Frederikssund Kommune har de seneste år arbejdet med evalueringer af pædagogiske læreplaner med udgangspunkt i

Læs mere

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653

Alices dagpleje. Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice s dagpleje Alices dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Alice Nicoline Petersen Pilevej 12 6600 Vejen Tlf.: 40621653 Alice Nicoline Petersen Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014

Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014 Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview

Læs mere

Nutidig forkyndelse. Vi vil:

Nutidig forkyndelse. Vi vil: Nutidig forkyndelse Evighedsorienteret Forkynde, at Jesus er både nødvendig og tilstrækkelig til evigt fællesskab med Gud Forkynde muligheden for frelse og fortabelse Målet er ikke bare en bestemt kristelig

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014

Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014 3. 13/28798 Ungdomskulturhus Indstilling: Direktøren for Børn og Undervisning og direktøren for By, Land og Kultur indstiller sagen til drøftelse og beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget og Kultur-

Læs mere

Læreplan for Privatskolens børnehave

Læreplan for Privatskolens børnehave Læreplan for Privatskolens børnehave Privatskolens læreplan beskriver institutionens pædagogik og indeholder læringsmål for de indskrevne børn. Der er ikke tale om en national læreplan, eller en læreplan

Læs mere

Bodil s Bodil dagpleje

Bodil s Bodil dagpleje Bodil s dagpleje Bodils dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Bodil Aaskov Overmarken 1 6670 Holsted Tlf.: 75393081 Mobil nr.: 51327985 Bodil Aaskov Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere