Sammenfatning af temaer fra diskussionerne ved Smart -workshop

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenfatning af temaer fra diskussionerne ved Smart -workshop"

Transkript

1 Sammenfatning af temaer fra diskussionerne ved Smart -workshop Grundlæggende ressourcer kan ikke monopoliseres Der var enighed om, at det bliver sværere at monopolisere grundlæggende ressourcer, fx digital infrastruktur og data, i takt med den teknologiske udvikling og udbredelse, og at der er stadig større værdi at hente i at dele grundlæggende ressourcer, som sikrer bedre sammenhæng, og tjene penge højere oppe i værdikæden, end i at forsøge at monopolisere det grundlæggende og tjene penge dér, Når det således stadig bliver sværere og dyrere at etablere og opretholde lukkede teknologier, som kan monopoliseres, og der samtidig kan høstes stadig større værdi i at anvende fælles grundlæggende teknologi, som understøtter integration og sammenhæng, bør nye store strategiske satsninger på udviklingsområder som SmartGrid, SmartTransport, SmartTraffic, SmartHealth etc. baseres på et fælles åbent fundament af infrastruktur, standarder og komponenter. De enkelte kommercielle spillere og selv de enkelte brancher har hverken ressourcerne eller incitamenterne til selv at stå for at designe og koordinere udviklingen af et fælles og åbent digitalt fundament, på trods af at de alle vil kunne få gavn af at benytte et sådant fundament. Det er en opgave, som kun det offentlige kan løfte. Selve udviklingen, etableringen og driften af teknologien skal ikke nødvendigvis varetages af det offentlige, men der er en koordinations- og ledelsesmæssig rolle, som kun det offentlige kan løse. Som eksempel på en succesfuld udvikling efter den model blev nævnt NemHandel (den åbne danske infrastruktur til udveksling af digitale forretningsdokumenter, fx elektroniske fakturaer), hvor den grundlæggende infrastruktur blev udviklet af det offentlige og derefter stillet åbent til rådighed for alle aktører, som byggede interoperable slutbrugerløsninger oven på. Sammenhæng kan skabe (yderligere) værdi Slutbrugernes behov for produkter og services går ofte på tværs af brancher, fagfelter og sektorer, og den store værdi opstår derfor først, når man skaber løsninger, som leverer denne sammenhæng på tværs. Der blev blandt andet brugt et eksempel med integration af trafik- og transportinformation, som ville gøre det muligt at udvikle en intelligent løsning, som kan rådgive om, hvordan man kommer hurtigst frem: Der er lige nu tæt trafik på indfaldsvejene, så det kan betale sig at tage toget, som går fra din nærmeste station om 8 minutter og vil være fremme ved dit bestemmelsessted kl. 8:56. Når der kan skabes sammenhæng på tværs, åbner der sig nye muligheder, og så er det man siger: Dét der er smart. Der blev også talt om, at Danmark netop har en styrkeposition i at kunne tænke i sammenhænge og helhedsløsninger og omvendt vil få stadig sværere ved at konkurrere på produktion af de enkelte fysiske produkter. Det blev også nævnt, at en væsentlig del af en løsnings værdi i øvrigt vil ligge i dens åbenhed og fleksibilitet at man vil kunne udskifte enkeltelementer og kunne koble nye systemer til. For at kunne skabe denne sammenhæng på tværs også mellem områder hvor man endnu slet ikke har forestillet sig, at det vil være relevant var der enighed om behovet for et grundlæggende fælles, åbent digitalt fundament, som kan sikre interoperabilitet og udgøre en platform for innovation. Økosystemer

2 Et fysisk produkt (fx en sensor) eller et virtuelt produkt (fx et stykke software) får for alvor værdi, når det indgår som en del af et mere komplekst produkt sammensat af flere dele. En virksomhed producerer ofte kun én eller få af disse dele, mens andre producerer de øvrige dele, og den enkelte virksomhed indgår derfor ofte i et økosystem af producenter og ofte også serviceudbydere som tilsammen skaber det endelig produkt, som slutkunden køber og benytter. Virksomheder må derfor i stadig højere grad se ud over deres egen produktudvikling, produktion og markedsføring og agere på en måde, så de kan fungere i sådanne økosystemer. Det forudsætter en højere grad af åbenhed - både i indstilling og i relation til teknologi, fx deling af data, brug af open source software, åbne standarder og specifikationer. Det blev også nævnt mange gange, at det er vigtigt, at staten i sin ageren fremmer og understøtter dynamiske økosystemer frem for at sætte barrierer op for dem. Økosystemerne skal ikke som sådan designes eller kunstigt tvinges igennem, for ingen kan vide på forhånd, præcis hvor eller hvordan et økosystem bør etableres. Man skal nøjes med at skabe gode betingelser for, at økosystemer kan etableres og fungere dynamisk, og undgå at skabe unødige barrierer. Samtidig skal staten selv kunne finde ud af at spille en rolle i forskellige økosystmer. Data Der var fuldstændig enighed om, at data er et helt centralt råstof i Smart, idet intelligent it både lever af data og i sig selv producerer data i enorme mængder. Nye services inden for SmartGrid og andre områder af intelligent IT vil i høj grad basere sig på udnyttelsen af data, både de som genereres af selve Smart-processen og øvrige data, som er indsamlet i helt andre sammenhænge. Det blev gentaget igen og igen, at det er jo netop data, som gør Smart smart. Det er derfor helt centralt, at der sikres adgang til at anvende alle former for data. Der var enighed om, at der skal være adgang til de rå data, for at den store værdi i Smart kan realiseres. Rå data kan altid aggregeres efterfølgende, hvis man har behov for dét, mens det omvendte ikke er tilfældet. Det vil derfor generelt ikke være tilstrækkeligt at stille aggregerede data til rådighed. Der var også enighed om, at den, som data vedrører, skal have ejerskab og kontrol over data, frem for at data tilhører det system eller den aktør, som indsamler dem. Dette princip adresserer tre hensyn: For det første erkendelsen af, at visse typer data, fx forbrugsdata, må betragtes som fortrolig information og derfor bør være under forbrugerens egen kontrol. For det andet det faktum at data ofte er at betragte som en økonomisk værdifuld ressource, som dataskaberen, dvs. forbrugeren, selv bør have lov at udnytte. For det tredje at der er praktiske fordele i at knytte ejerskab og kontrol så tæt som muligt til den proces, som genererer data, fordi det giver større modularitet og fleksibilitet. Der var generel tilslutning til anbefalingerne om data, som er opstillet i Smart Grid Netværkets anbefalinger til regeringen. I flere sammenhænge blev det bragt op, at sandkasser hvor eksterne kan arbejde med en organisations data eller systemer på eksperimentbasis, ville styrke innovation og interoperabilitet. Der blev både talt om, hvordan virksomheder eller brancher kunne etablere sådanne sandkasser, og om at den offentlige sektor kunne gøre det. Sandkasser ville både styrke muligheden for at eksperimentere og for at samarbejde på tværs mellem forskellige virksomheder, brancher og sektor inden for en realistisk, men håndtérbar, ramme.

3 Bedre udnyttelse af ressourcer Digital internetbaseret teknologi gør det væsentligt nemmere at skabe overblik over og at administrere også fysiske ressourcer som fx. redskaber, lokaler eller køretøjer. I scenariet med den den unge familie blev det foreslået, at det måske var realistisk at man kunne dele førerløse biler, som via nettet kunne prajes efter behov. Idéen er, at samfundsmæssigt er det dyrt, og måske ikke nødvendigt, at man ejer hver sin bil, og måske ville mange ligefrem foretrække ikke at skulle bekymre sig om at vedligeholde en egen bil eller at skulle finde parkeringsplads til den. Tilsvarende blev der talt om tjenester, som tilbød puljede indkøb, hvor brugerne kunne spare tid, besvær og muligvis også penge på at bestille varer hos en tjenesteudbyder, som med stordriftsfordele og teknologiunderstøttet intelligent planlægning kunne optimere både indkøbet og leveringen. Diskussionen blev bredt ud til at omfatte det bredere spørgsmål, om hvor vidt man i fremtiden i det hele taget ville have flere fællesressourcer, som et community kunne deles om og administrere digitalt. Et andet aspekt af ressourcediskussionen handlede om selve de digitale ressourcer. Der var enighed om, at man med fordel kunne etablere rammer, som i højere grad ansporer til og styrker muligheden for at deles om og genanvende digitale ressourcer, fx data, software og digital infrastruktur. Det vil skabe en mere level playing field, hvor små og nye aktører har bedre muligheder for også at komme på banen, hvilket kan styrke innovation, og det vil være et centralt element i at sikre interoperabilitet mellem produkter og løsninger. Service Et tilbagevendende tema var service. Deltagerne talte om, at der ville være muligheder for i langt højere grad at få mange slags services bundled, fx. el, vand, catering, transport og rengøring i én samlet servicepakke, så man som forbruger slap for besværet med at have et kundeforhold til mange forskellige udbydere. I sceneriet med den unge familie blev det foreslået, at fx virksomheder ville kunne tilbyde hele servicepakker for medarbejderne med alt fra delebiler, over indkøb og børnepasning til rengøring og sundhedskoncepter. Der var enighed om at kombinationen af samlede serviceløsninger og muligheden for selv at vælge ydelser og leverandører frit var helt centralt, og at kompleksiteten ville blive usynlig for brugeren. Man skulle blot angive sine behov, så ville systemerne intelligent foreslå de bedste service-matches. Der blev talt meget om alting-as-a-service, hvor der kan vælges og kombineres frit, og hvor de produkternes, løsningernes, tjenesternes og systemernes kompleksitet skjules for brugeren, så det hele er nemt at gå til. Man køber fx. transport som en service, og alt efter den aktuelle situation vil transporten så foregå med forskellige transportmidler. Man vil i højere grad abonnere på services, som løbende kan tilpasses ens behov, end eje udstyr og systemer selv med de driftsmæssige opgaver, som følger med dér. Omvendt blev det også påpeget, at der sandsynligvis fortsat ville være efterspørgsel efter at kunne købe og eje produkter og systemer, fordi mange i visse sammenhænge ganske enkelt oplever værdi ved at eje.

4 I virksomhedsscenariet blev der ligeledes talt om service som en vigtig vare. Der var enighed om, at man i mindre grad ville være i stand at holde fast i, at selve de fysiske produkter var unikke og ikke kunne købes hos andre, men i stedet ville satse på at levere unik viden og servicefunktionalitet til kunderne: Vi styrer et flow hos dig frem for Vi sælger dig en teknologisk dims. Et andet aspekt, som er relateret til service, er muligheden for at forebygge nedbrud gennem realtime kontrol af systemer og processer. Med real-time kontrol kan processer køre mere stabilt og kan optimeres bedre, ligesom man kan udnytte fordelene ved dynamisk lagerstyring. Det blev bragt op igen og igen, at en forudsætning for, at det ville kunne lade sig gøre at tilbyde alting som en service med reel valgfrihed og mulighed for at kombinere, frem for lukkede alt-ién løsninger fra store monopoler er, at der eksisterede et fælles åbent digitalt fundament til at sikre sammenhæng, plug-and-play muligheder og rum til videre innovation. Komfort og convenience, frem for rationalitet Der var generel enighed om, at slutbrugere i høj grad ville vælge produkter, tjenester og livsstil ud fra følelser, bl.a. komfort og convenience, frem for ud fra rationelle betragtninger om overordnede samfundshensyn, fx enegioptimering, og at det derfor er helt centralt at skabe rammer for at kunne udvikle og markedsføre produkter og services, som netop tager udgangspunkt i dét, som motiverer brugerne. På tværs og trods af tid og sted Et helt grundlæggende forhold, som indgik i de fleste diskussioner, var, at teknologien vil kunne hjælpe os med at sætte os ud over tid og sted. Transaktioner vil kunne udføres her og nu uden ventetid, man vil være forbundet med andre personer og processer i nuet, og man vil til hver en tid kunne hente historisk indhold det være sig medieindhold eller procesdata frem. Tilsvarende vil digital connectivity gøre sted stadig mindre betydende i mange sammenhænge. Der blev bl.a. diskuteret mulighederne for at anvende telemedicin både i form af personlig videokonsultation og i form af fjernmonitorering som udover at kunne reducere transportbehovet og muliggøre en mere effektiv udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer også ville kunne gøre patienten til en langt mere aktiv deltager. Andre muligheder, som blev diskuteret, handlede bl.a. om social anvendelse af teknologien, hvor videokonference kunne tillade mennesker at være sammen om en begivenhed, selv om de var geografisk adskilt, fx i arbejdssammenhæng eller i familien, hvor flere generationer kunne lave mad og spise aftensmad sammen via videokonference. Igen blev det understreget, at innovation og udbredelse på dette område i høj grad vil være afhængig af, at der findes et sammenhængende digitalt fundament, som muliggør plug-and-play og integration på tværs af de enkelte produkter og løsninger. Ellers vil der opstå isolerede teknologiske øer, hvilket vil reducere værdien af at anvende teknologien, hvilken igen vil reducere markedet for løsninger. Nye OG gamle installationer I mange forskellige sammenhænge blev det understreget, at mens det i designet af kerneinfrastruktur vil være helt centralt at tænke åbent, fleksibelt og modulært for at muliggøre fortsat udvikling, er det også vigtigt at have fokus på mulighederne for at koble de eksisterende langtidsholdbare konstruktioner, fx. bygninger, tog og store it-systemer, på den nye infrastruktur

5 og ligeledes at sikre, at nye lovgivningsmæssige tiltag også skaber muligheder for en vis opgradering af de eksisterende konstruktioner. Eksempler var, at det skal være muligt at udvikle energioptimeringsløsninger både til nybyggeri og til ældre byggeri, og at muligheder for finansiering af opgradering skal indtænkes i fremtidige tiltag. Der var enighed om, at det ikke ville tjene noget formål at forsøge at udvikle store og omfattende big bang -strategier, som detaljeret planlægger, hvordan bestemte områder skal udvikles, eller som tager udgangspunkt i idéen om at starte helt forfra. Det er vigtigt, at nyudvikling og opgradering af det eksisterende kan ske i parallel og i sammenhæng. Som midler til at opnå dette blev nævnt fælles grundlæggende infrastruktur, modularitet, åbne data, I diskussionen om nyetablering over for opgradering af noget eksisterende blev der også talt om behovet for dokumentation af specifikationer på alle større og langtidsholdbare konstruktioner. Et eksempel, som blev nævnt, er virksomheden Husets Web s udvikling af en Husets Logbog, som netop tjener dette formål. Behov for rammer som giver muligheder Der var fuldstændig enighed om, at ingen er i stand til at opfinde de perfekte løsninger nu eller én gang for alle, og at der derfor er behov for rammer, som giver muligheder for hurtig, løbende og evig udvikling. På de fleste områder var ønsket rammer frem for detaljeret lovgivning på nuværende tidspunkt, for der var enighed om, at vi ved for lidt til at kunne lægge detaljerne fast allerede nu. Omvendt var der også enighed om, at det er nu, man skal begynder at etablere disse rammer, fordi eller vil rammer blive fastsat af andre, globale kræfter. De ideelle rammer vil basere sig på et åbent fælles fundament, grundlæggende koordinering på tværs af sektorer og brancher, åbne platforme, transparens, rådgivning, og rammer for finansiering. Generelt bør man være forsigtig med tidlig standardisering og med fokuseret satsning på specifikke teknologiske løsninger og må hellere satse på at udstikke en bredere fælles retning og fælles mål, hvor der er muligheder for at eksperimentere med metoder og specifikke løsninger. Fokus på pick the winners er for ufleksibelt, og man bør i stedet for satse på pick the objectives. Det vil være uhensigtsmæssigt og forsinkende at vente på, at der bliver fundet en fælles standard. Man bør i højere grad satse på dokumentation og transparens, hvor man beskriver produkter, processer og services, så andre kan udvikle relaterede og interoperable løsninger. Altså væk fra black box -løsninger og i stedet satse på open som default. Ikke desto mindre blev der også peget på, at der ligger et meget grundlæggende dilemma i spørgsmålet om, hvor vidt man skal åbne op. Det kan have sine fordele at være lukket og på den måde forsvare sin position, og mange tør ikke åbne op, men omvendt vil det nok ikke være realistisk for mange at opretholde mure omkring deres produkter i længden. Det er vigtigt at forstå, at hovedparten af Danmarks virksomheder er små især i international sammenligning og mål og rammer skal derfor designes til at enable små, agile virksomheder, ellers tabes en stor del af innovationspotentialet i dansk erhvervsliv på gulvet.

6 Statens opgaver Statens rolle blev diskuteret i forbindelse med langt de fleste temaer og der var generelt enighed om et behov for, at staten påtager sig en koordinerende og samlende rolle i forhold til et fælles digitalt fundament hvilket fremgår af de enkelte afsnit ovenfor. Overordnede var deltagerne enige om, at staten skal spille en central rolle ved at definere overordnede fælles mål og etablere fleksible rammer for at realisere målene. Det kan fx være i form af afgiftsstrukturer, krav om åbenhed og interoperabilitet for data, rådgivningsaktiviteter, medfinansiering af storskalaforsøg, indtænkning i overordnede strategier på andre områder (fx Digitaliseringsstrategien), koordination af etablering af fælles infrastruktur og ved selv at vise vejen som bruger af de nye løsninger. Omvendt skal staten undlade at satse fokuseret på specifikke teknologier og at definere specifikke standarder her i de tidlige stadier af udviklingen. Med hensyn til rammebetingelser skal man skabe muligheder for at eksperimentere og gøre det mindre risikabelt at begå fejl ved styrke rammerne for mindre og hurtigere projekter, fleksible samarbejder og fokus på effekt. Fail fast and forward skal være mantraet frem for big is beautiful og vi plejer.. både hos de enkelte virksomheder, hos brancherne og i staten. Det kræver et nyt mindset Der var enighed om, at der i staten er behov for en bedre forståelse af økosystemer, udviklingsprocesser og digitale forretningsmodeller, så staten kan spille den rolle som enabler, som blev efterspurgt. Samtidig var der enighed om, at eksisterende strategier og planer ikke er tilstrækkelige i forhold til at definere overordnede mål, at skabe fleksible rammer og reducere barrierer, at sikre koordination på tværs af brancher og sektorer eller at etablere et fælles digitalt fundament. Hvis staten ikke spiller en positiv faciliterende rolle, vil Smart som innovationsområde udvikle sig alligevel, men udviklingen vil ske langsommere, langt mere fragmenteret og i høj grad uden for danske aktørers indflydelse. Danmark vil med andre ord få langt mindre ud af Smart og i langsommere tempo. Hvis det derimod lykkes for staten at spille en faciliterende rolle som enabler, vil man i Danmark kunne udnytte Smart både bedre og hurtigere.

Netværksrunde og evalueringer

Netværksrunde og evalueringer Netværksrunde og evalueringer SDSD CLEANs Årsdag den 22. maj 2015 Københavns Rådhus BIG DATA MULIGHEDER BARRIERER Data nyttig viden Sammenkoble forskellige datasæt. Data som forretningsmodel energiomkostninger

Læs mere

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012

Effektiv digitalisering. - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015. April 2012 April 2012 Effektiv digitalisering - Digitaliseringsstyrelsens strategi 2012-2015 Baggrund Danmark står med væsentlige økonomiske udfordringer og en demografi, der betyder færre på arbejdsmarkedet til

Læs mere

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark?

Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? HVORDAN KAN KOMMUNERNE FREMME UDVIKLINGEN AF DEN DANSKE IT INFRASTRUKTUR? MICHAEL JENSEN, CENTER FOR NETVÆRKSPLANLÆGNING, AALBORG UNIVERSITET Hvad driver udbredelsen af bredbånd i Danmark? I Danmark har

Læs mere

ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE

ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE ROADMAP MED FOKUS PÅ NETSELSKABERNES ROLLE AFSÆT I SMART GRID NETVÆRKETS ANBEFALINGER AFSÆT I SMART GRID NETVÆRKETS ANBEFALINGER HVAD ER DET KONCEPTET LØSER? Mobiliserer og nyttiggør fleksibelt elforbrug

Læs mere

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT

Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Offentlig Digitalisering Per Andersen, direktør, DANSK IT Agenda DANSK IT Danmark 3.0 IT i Praksis Offentlig digitaliseringsstrategi Hvad arbejder DIT for? Forening for IT professionelle med 7.400 medlemmer

Læs mere

Telemedicin / digital velfærd

Telemedicin / digital velfærd Telemedicin / digital velfærd 2. juni 2014 Det er en udbredt opfattelse, at brug af velfærdsteknologi og telemedicin rummer et enormt potentiale for øget kvalitet i eksempelvis ældreplejen og sundhedsvæsenet

Læs mere

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år

DBC Strategi 2017. DBC har nye udfordringer i de kommende år DBC Strategi 2017 DBC har nye udfordringer i de kommende år Digital transition er stadig det grundvilkår, der bestemmer DBC s strategi. Også i de kommende år. Med alt hvad det indebærer med teknologi,

Læs mere

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark.

Høring over analyse af alternative anvendelser af det digitale frekvensspektrum i Danmark. IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø Att: Thomas Woldiderich digitalt-tv@itst.dk København, d. 23. oktober 2006 J.nr. cc/nkp/672 Høring over analyse af alternative anvendelser af det

Læs mere

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN?

KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? KAN VI BLIVE 100 % FOSSILFRI I MORGEN? CITIES baner vejen for en fossilfri fremtid OK, vi indrømmer: 100% fossilfri bliver vi ikke i morgen. Men det er både tankevækkende og motiverende, at det i teorien

Læs mere

ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER

ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER ANALYSE AF SIKKERHEDSSTANDARDER OG -LØSNINGER Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 AGENDA Væsentligste observationer og konklusioner Relevans for kommuner STRATEGI OG ARKITEKTUR Analysen giver et bud

Læs mere

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016

PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1

Læs mere

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring.

I dette korte notat præciseres selskabets formål, kerneopgaver; organisering og samspillet med kommuner samt principper for finansiering og styring. N O T A T Etablering af kommunernes fælles itsamarbejde Kommunerne kan efter salget af KMD ikke længere øve indflydelse på itudviklingen gennem ejerskabet, men alene ved at optræde som samlet stor aktør

Læs mere

Statens strategi for overgang til IPv6

Statens strategi for overgang til IPv6 Notat Statens strategi for overgang til IPv6 Overgangen til en ny version af internetprotokollen skal koordineres såvel internationalt som nationalt. For at sikre en smidig overgang har OECD og EU anbefalet,

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

Lokal og digital et sammenhængende Danmark

Lokal og digital et sammenhængende Danmark 1 of 15 Lokal og digital et sammenhængende Danmark Oplæg til høringssvar på Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2016-2020 2 of 15 Proces Forslag til den fælleskommunale digitaliseringsstrategi

Læs mere

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S

Stillings- og personprofil. Administrerende direktør FDC A/S Stillings- og personprofil Administrerende direktør FDC A/S Maj 2014 Opdragsgiver FDC A/S Adresse Lautrupvang 3A 2750 Ballerup Tlf.: 44 65 45 00 www.fdc.dk Stilling Administrerende direktør Refererer til

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk

Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk 1 Lægeforeningen 2008 Trondhjemsgade 9, 2100 København Ø Tlf.: 3544 8500 www.laeger.dk Fremtidens sundheds-it Lægeforeningens forslag Lægeforeningen 3 Det danske sundhedsvæsen har brug for it-systemer,

Læs mere

På forkant med fremtiden

På forkant med fremtiden : 31-05-2016 : 2015-009367-23 På forkant med fremtiden Formål Fortællingen På forkant med fremtiden skal skabe mening, motivation og fælles forståelse. Det er fortællingen om, hvorfor vi er her, hvad vi

Læs mere

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018

ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi 2014-2018 ATP s digitaliseringsstrategi samler hele ATP Koncernen om en række initiativer og pejlemærker for digitalisering i ATP. Den støtter op om ATP Koncernens målsætning

Læs mere

Ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 v. Pia Færch, kontorchef, KL

Ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 v. Pia Færch, kontorchef, KL Ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 v. Pia Færch, kontorchef, KL Vision En decentralt funderet offentlige sektor, der på en gang yder og faciliterer nær og tilgængelig, sammenhængende og

Læs mere

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2010 KOM (2010) 0775 Bilag 1 Offentligt NÆRHEDS- OG GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 15. april 2011 Single Euro Payments Area (SEPA) Forslag til forordning om tekniske krav til kreditoverførsler

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Bilag 1 Vurdering af økonomiske konsekvenser af beslutningsforslag B 103 1. Indhold i beslutningsforslag B 103 Det overordnede

Læs mere

OIO står for Offentlig Information Online og er det offentliges fællesbetegnelse for it-arkitektur, it-standarder og digital forvaltning.

OIO står for Offentlig Information Online og er det offentliges fællesbetegnelse for it-arkitektur, it-standarder og digital forvaltning. 1 af 6 30-01-2009 12:42 Vejledning Brugervejledning for OIO-katalog over offentlige it-standarder Version 2.0 - April 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning OIO på nettet Standarder og standardisering Offentlig

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune

Politik. Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Politik Synliggørelse af rammebetingelserne for socialøkonomiske virksomheder i Frederikshavn Kommune Indhold Hvad er en social økonomisk virksomhed? 3 Politikkens grundlæggende principper samt konkrete

Læs mere

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast

Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Dato: 22. september 2011 Politik for offentlig-privat samarbejde - udkast Brevid: 1490218 Indledning Region Sjælland er den største virksomhed i regionen med et budget på ca. 17 mia. kr. og godt 17.000

Læs mere

Workshop - Mindset, vilje og holdning

Workshop - Mindset, vilje og holdning Workshop Mindset, vilje og holdning Mindset? Hvad sælger I ud over jeres produkter? Hvad er jeres overordnet fokus? Hvad er det egentlig for et problem i løser Kommunikation: Adfærd og Mindset Service:

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

Til bestyrelsesformænd og administrerende direktører i Movia, Metroselskabet og DSB

Til bestyrelsesformænd og administrerende direktører i Movia, Metroselskabet og DSB MINISTEREN Til bestyrelsesformænd og administrerende direktører i Movia, Metroselskabet og DSB Dato J. nr. 2010-1762 Frederiksholms Kanal 27 F 1220 København K Telefon 41 71 27 00 Transportministeriet

Læs mere

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development

Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development Nordhavn = Smart City? Claus Bjørn Billehøj City of Copenhagen Head of Division Sustainable Urban Development 3 13. november 2011 4 13. november 2011 Først byplanlægning så SMART implementering» Udfordringerne

Læs mere

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN

DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN DEN LILLE SKARPE OM RAMMEARKITEKTUREN HVORFOR EN FÆLLESKOMMUNAL RAMME ARKITEKTUR? Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, fordi Borgerne skal møde en nær og sammenhængende

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Sikring af fremtidens velfærd. Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet

Sikring af fremtidens velfærd. Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet Sikring af fremtidens velfærd Innovasjonskonferansen 2010 3. november 2010 Formand for ABT-fonden Thomas Børner, Finansministeriet 1 Baggrund for ABT-fonden >Demografisk udvikling medfører øget efterspørgsel

Læs mere

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016.

Ansøgt beløb: 100.000 dkk, som skal anvendes i perioden 1. januar 2015 31. juli 2016. 28. august 2014 Til Kultur og fritidsudvalget i Københavns kommune Emne: Ansøgning om medfinansiering til Øresundsregionalt projekt - KULTURPAS ØRESUND - om publikumsudvikling under EU støtteprogrammet

Læs mere

Firmaprofil. Etableret 2011. OffentligPrivatDialog gik live primo 2012. Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog

Firmaprofil. Etableret 2011. OffentligPrivatDialog gik live primo 2012. Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog DIGITAL DIALOG Firmaprofil Etableret 2011 OffentligPrivatDialog gik live primo 2012 Første og førende indenfor OPS management systemer og OP-Dialog Vinder af IKA s Dialogpris 2014 nomineret og kåret af

Læs mere

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik

Kulturministeriets it-arkitekturpolitik Kulturministeriets Kulturministeriets Januar 2012 Udgivet af Kulturministeriet Udarbejdet af Kulturstyrelsen H.C. Andersens Boulevard 2 1553 København V www.kulturstyrelsen.dk post@kulturstyrelsen.dk Kulturministeriets

Læs mere

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye

Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Hvad sker i byggeriet af betydning for vidensystemet? Oplæg til workshop 2004-11-02 af Tage Dræbye Erhvervsanalysen Bygge/Bolig (EFS 2000*)) Byggeriet er for dyrt (Produktivitet) Der er for mange fejl

Læs mere

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011

KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN

Læs mere

DeIC strategi 2014-2018

DeIC strategi 2014-2018 DeIC strategi 2014-2018 DeIC Danish e-infrastructure Cooperation blev etableret i 2012 med henblik på at sikre den bedst mulige nationale ressourceudnyttelse på e-infrastrukturområdet. DeICs mandat er

Læs mere

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up

Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace og Green Tech Center kommer nu med et unikt tilbud om udvikling af din virksomhed Green Scale Up Accelerace har gennem de seneste 7 år arbejdet tæt sammen med mere end 250 af de mest lovende

Læs mere

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt

Horsens på forkant med sundhed. Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt Et tværsektorielt forsknings- og udviklingsprojekt Horsens en vækstkommune kendt for koncerter og FÆNGSLET 87.000 borgere - vokser med 800 pr. år en procentvækst på niveau med Storkøbenhavn og Aarhus Er

Læs mere

Vækst og Forretningsudvikling

Vækst og Forretningsudvikling Vækst og Forretningsudvikling Uddrag af artikel trykt i Vækst og Forretningsudvikling. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

APV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger

APV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger APV som effektivt virkemiddel -viden, erfaringer og anbefalinger Hans Hvenegaard, Hans Jørgen Limborg og Eva Thoft AM2011 d.7. november 2011 Formål og metode Formål: Finde uudnyttede potentialer i virksomhedernes

Læs mere

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG

Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Strategi 2015 SMART CITY FREDERIKSBERG Hvad er Smart City Frederiksberg? En smart city er fremtidens by hvor beslutningstagerne har redskaberne og data til at træffe bedre beslutninger, forudse problemer

Læs mere

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel

DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel DIEH strategi 2013-16 Danmarks nationale samlingssted for Etisk Handel Indhold Introduktion... 3 DIEH i dag... 3 DIEH i morgen... 3 DIEHs vision og mission... 4 Strategiske fokusområder... 4 Strategisk

Læs mere

Udpluk af hovedbudskaber

Udpluk af hovedbudskaber Udenrigsministeriet den 14. januar 2015 Kick-off åbent dialogmøde vedrørende ny strategisk platform for innovative partnerskaber og nye erhvervsinstrumenter i Udenrigsministeriet den 16. december 2014

Læs mere

Praktisk information. Er kommunen enig i strategiens vision om "nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service"?

Praktisk information. Er kommunen enig i strategiens vision om nær og tilgængelig, sammenhængende og effektiv service? Velkommen Velkommen til høringen af forslaget til en ny fælleskommunal digitaliseringsstrategi 2016-2020 "Lokal og digital - et sammenhængende Danmark". Med henblik på det videre arbejde med strategien

Læs mere

Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem

Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem Alexandra Instituttet Digitale muligheder i eget hjem gunnar.kramp@alexandra.dk Alexandra Instituttet A/S Anvendelsesorienteret forskning Pervasive computing it i alting Viden baseret på den nyeste forskning

Læs mere

Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter

Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter NOTAT Overvejelser om genudbud af it-løsninger - Jura brugt strategisk i it-kontrakter 1. Indledning Hver gang, en kommune foretager et it-udbud bør man allerede i planlægningen af udbuddet tænke frem

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Telemedicin europæisk industris økonomiske muligheder

Telemedicin europæisk industris økonomiske muligheder Telemedicin europæisk industris økonomiske Af Chefkonsulent Christian Graversen, DI ITEK For Offentlige og private virksomheder der vil gøre en forskel! Hvor Innovatorium, Herning, den 28. november 2011

Læs mere

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S

Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger. Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Nye spilleregler for påvirkning af den digitale forbruger Eva Steensig Erhvervssociolog og stifter af Lighthouse Cph A/S Spillebanen: Rammen som adfærdsændringer foregår i Økonomi Polarisering Sundhed

Læs mere

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006

Vort ref. nr.: DFT/dll (Anføres ved besvarelser) Vedr.: Høring over IT- og Telestyrelsens forsyningspligtsanalyse 2006 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade 63 2100 København Ø DANSK METAL IT-Sekretariatet Nyropsgade 38 1780 København V Postboks 308 Tlf.: 3363 2000 Fax: 3363 2140 e-mail: it@danskmetal.dk IT- og Telestyrelsen

Læs mere

Fra Vindkraft til Varmepumper

Fra Vindkraft til Varmepumper En kort gennemgang af projektet Ole K. Jensen Energinet.dk 1 Disposition: En kort gennemgang af projektet Erfaringer og fremtiden Fem spørgsmål 2 Projektet Energistyrelsen og Energinet.dk har sammen med

Læs mere

Smart Grid i Danmark (2010): HVORFOR SMART GRID?

Smart Grid i Danmark (2010): HVORFOR SMART GRID? Dagens program Velkommen /Jørgen S. Christensen, Dansk Energi Klima, energi- og bygningsminister Martin Lidegaard Smart Grid Danmark 2.0 resultater /Jørgen S. Christensen, Dansk Energi En Smart Grid leverandør

Læs mere

Hvorfor bekymrer læger sig om it?

Hvorfor bekymrer læger sig om it? Hvorfor bekymrer læger sig om it? DI-ITEK, 18. november 2010 Agenda Hvad mener om Sundheds-it? Hvad mener vi om de eksisterende løsninger? Hvad mener vi om det fremadrettede arbejde? Hvad kan lægerne bidrage

Læs mere

Digitalisering på tværs. IT-arkitekturkonferencen 1.-2. april 2009 Stigende modenhed fælles løsninger

Digitalisering på tværs. IT-arkitekturkonferencen 1.-2. april 2009 Stigende modenhed fælles løsninger Digitalisering på tværs IT-arkitekturkonferencen 1.-2. april 2009 Stigende modenhed fælles løsninger Hvem er Digital Sundhed? Bestyrelsen nedsat efteråret 2006 3 statslige repræsentanter 2 regionale repræsentanter

Læs mere

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende.

It-sikkerheden skal være i orden, så personfølsomme oplysninger og information om andre private forhold ikke tilgås af uvedkommende. Status på strategi for digital velfærd Regeringen, KL og Danske Regioner har offentliggjort Strategi for digital velfærd. Strategien lægger en forpligtende kurs for digitaliseringsarbejdet på velfærdsområderne.

Læs mere

Mindre CO2 og mindre trafik

Mindre CO2 og mindre trafik Mindre CO2 og mindre trafik Samkørsel vil spare 480.000 tons CO2 om året! Søren Have Juni 2010 soren.have@paconsulting.com Samkørsel kan sænke CO2 emissionen Samkørsel kan betale sig for miljøet og for

Læs mere

Markedsføring og e-handel

Markedsføring og e-handel Eniro Danmark A/S Markedsføring og e-handel Lederanalyse blandt små og mellemstore private virksomheder Figurrapport, landsdele 14.11.2014 Indhold Om analysen... 3 Resultater... 4 Spørgsmål 1 - Hvor stor

Læs mere

Identificerede barrierer 6. maj 2015

Identificerede barrierer 6. maj 2015 Identificerede barrierer 6. maj 2015 Aktører i fødevarekæden Interne barrierer for begrænsning af madspild Eksterne barrierer for begrænsning af madspild Primærproduktion Viden og fokus: - Manglende fokus

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015

Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Svendborg Kommune Digitaliseringsstrategi 2012 2015 Digitaliseringsstrategi hvorfor gør vi det I dag er de mobile platforme en naturlig del af vores hverdag. Tablets, smartphones, bærbare pc er er med

Læs mere

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål

Mission. Vision. Kommunikationsstrategi 2013-2015. Formål Tanken om et campus som et uddannelsesfællesskab har eksisteret i Køge i mange år og er udsprunget fra lokale uddannelsesinstitutioner. Tanken har vokset sig større og større, blandt andet med bred støtte

Læs mere

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder

Bilag vedr. tværkommunale samarbejder NOTAT KKR HOVEDSTADEN Bilag vedr. tværkommunale samarbejder I forbindelse med beskæftigelsesreformen er De Regionale Beskæftigelsesråd erstattet af otte Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR). De enkelte arbejdsmarkedsråd

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Digitaliseringsstrategi 2011-2014

Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Digitaliseringsstrategi 2011-2014 Indholdsfortegnelse: Hørsholm Kommune vil være en digital kommune...3 Hvor skal vi hen...3 Mål for digitalisering...5 Strategiske spor...6 A. Alle ledere og medarbejdere

Læs mere

Studietur Frederiksberg München Maj 2015

Studietur Frederiksberg München Maj 2015 Studietur Frederiksberg München Maj 2015 Dette dokument understøtter det program, som er blevet udarbejdet i et samarbejde mellem Innovation Center Danmark i München og KMD. Dokumentet skal dokumentere

Læs mere

overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Christa Brønd Manto A/S

overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Christa Brønd Manto A/S overskrift Destinationsudvikling med hjertet Christa Brønd Christa Brønd Den 30. oktober 2013 Manto A/S Agenda Manto & jeg. Vækstteamets anbefalinger: Et (blandt flere) svar på dansk turismes udfordringer.

Læs mere

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi

Social-, Børne- og Integrationsministeriet. Kommunikationsstrategi Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kommunikationsstrategi 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGI Social-, Børne- og Integrationsministeriet arbejder for at skabe reelle fremskridt for den enkelte borger. Det

Læs mere

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål

Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016. Formål Digitaliseringsstrategi for Folkeskolerne i Lejre Kommune 2013-2016 Formål Digitaliseringsstrategiens formål er at beskrive sammenhængen mellem teknik og læring, mellem digitale læremidler og læringsformer

Læs mere

LEAN og BIM Praktiske erfaringer

LEAN og BIM Praktiske erfaringer Praktiske erfaringer LEAN Fastlæg og optimer værdier Gennem processer som skaber værdien Reducere spild Pull ikke push Løbende forbedringer PAGE 2 Hvad er BIM BIM = Bygnings Informations Modeller buildingsmart

Læs mere

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB

KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB KURSER INDENFOR SOA, WEB SERVICES OG SEMANTIC WEB Det er Web Services, der rejser sig fra støvet efter Dot Com boblens brag. INTRODUKTION Dette dokument beskriver forslag til fire moduler, hvis formål

Læs mere

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med

I regi af Region Midtjylland arbejdes der med et projekt om Big data 2 og på nationalt niveau arbejdes der med Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Borgmesterens afdeling Dato 22. juli 2015 Videreudvikling af Open data Aarhus 1. Resume Open Data Aarhus (ODAA) er et Smart Aarhus initiativ, der sammen

Læs mere

Syddjurs en case: Udbud, arkitektur og praksis. Indkøb af en tværgående Sundhedsplatform. Tirsdag den 13. januar 2015

Syddjurs en case: Udbud, arkitektur og praksis. Indkøb af en tværgående Sundhedsplatform. Tirsdag den 13. januar 2015 Syddjurs en case: Udbud, arkitektur og praksis Indkøb af en tværgående Sundhedsplatform Tirsdag den 13. januar 2015 1 Veltek2015 Hvem er vi? Karina Kusk Godiksen Projektleder og projektmedarbejder Ingeniør

Læs mere

Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier. Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk

Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier. Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk Inspirationsoplæg: Innovation & Scenarier Louise Hvid Jensen, Center for Ide & Vækst louise.hvid.jensen@teknologisk.dk Tre budskaber 1. Vi skal kunne forestille os verden og fremtiden for at kunne navigere

Læs mere

B 103 - Bilag 6 Offentligt

B 103 - Bilag 6 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi B 103 - Bilag 6 Offentligt Ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Hermed fremsendes

Læs mere

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere)

Initiativ 2011 2012 2013 Fælles strategi for indkøb og logistik 100 300 500 Benchmarking (herunder effektiv anvendelse af CT-scannere) N O T A T Mindre spild, mere sundhed Regionernes mål for mere sundhed for pengene frem mod 2013 Effektivisering af driften i sundhedsvæsnet har været et højt prioriteret område for regionerne, siden de

Læs mere

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang

DI s innovationsundersøgelse 2011 Stilstand er tilbagegang DI s innovationsundersøgelse 211 Stilstand er tilbagegang DI, Innovation November 211 1 DI s innovationsundersøgelse 211 Undersøgelsen bygger på fire temaer, og viser dele af virksomhedernes arbejde med

Læs mere

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler..

Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Et vist pres? Folkebiblioteket i folkeskolen Nedslag i gode eksempler.. Danmarks Biblioteksforening har igangsat et projekt for at afdække alle de muligheder, der opstår når skole og biblioteker bruger

Læs mere

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR

Kort og godt. om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR Kort og godt om udviklingen af ungdomsuddannelsernes institutionsstruktur INSTITUTIONSSTRUKTUR 1 Indledning Danmark skal ruste sig til at udnytte mulighederne i den globale økonomi. Derfor er den helt

Læs mere

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009

FM s betydning for samfundets udvikling. Jan Stiiskjær. 29. jan. 09 DFM KONFERENCEN 2009 DFM KONFERENCEN 2009 Dette vil jeg tale om Kort om DI og DI Service Den samfundsmæssige udfordring Offentlig-privat samarbejde og FM Hvad gør DI 2 DI organisation for erhvervslivet DI er en privat arbejdsgiver-

Læs mere

På vej mod IP-telefoni. nyttige overvejelser fra A til Z

På vej mod IP-telefoni. nyttige overvejelser fra A til Z På vej mod IP-telefoni nyttige overvejelser fra A til Z Hvorfor vælge IP-telefoni? Der er mange gode grunde til at indføre IP-telefoni. To af dem er, at dagligdagen bliver lettere og mere effektiv. De

Læs mere

paustian: MERA forstår vores forretning

paustian: MERA forstår vores forretning paustian: MERA forstår vores forretning Paustian er afhængig af et virksomhedssystem, der giver overblik og som er bygget af folk med forretningsforståelse og evne til at skræddersy de enkelte dele på

Læs mere

DELSTRATEGI FOR DIGITALISERING 2014-2017 IMAGINE VIA 2020

DELSTRATEGI FOR DIGITALISERING 2014-2017 IMAGINE VIA 2020 DELSTRATEGI FOR DIGITALISERING DELSTRATEGI FOR D I G I T A L I S E R I N G 2014-2017 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 IMAGINE VIA 2020 2 AMBITION DET VIL VI I FORHOLD TIL DIGITALISERING Ambitionen

Læs mere

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS

Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Bredbånds-Danmark illustreret med GIS Skanderborg, 16. juni, 2013 CNP Center for Network Planning, Fredrik Bajers Vej 7, DK 9220 Aalborg East Phone: +45 9940 8747, Fax: +45 98151739 E-mail: mj(at)es.aau.dk

Læs mere

Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering

Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering Muligheder og udfordringer ved byggeriets industrialisering Centerchef Anders Thomsen, Teknologisk Institut www.cni.teknologisk.dk Hvis gevinst ved at industrialisere produkter og processer - hvorfor er

Læs mere

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK

FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK FORRETNINGSSTRATEGI SUNDHED.DK INDHOLD 01 Om dokumentet 3 02 Sundhed.dk s forretning 4 02.1 Mission og vision 4 02.2 Sundhed.dk s position og marked 4 02.3 Sundhed.dk s fundament og leverancer 5 02.4 Målgrupper

Læs mere

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter

Virksomheder høster de lavthængende digitale frugter Indsigt går i dybden med et aktuelt tema. Denne gang om digitalisering. Du kan abonnere særskilt på Indsigt som nyhedsbrev på di.dk/indsigt Af Christian Hannibal, chhn@di.dk Fagleder Anja Skadkær Møller,

Læs mere

Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog

Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog Bilag 4: Tovholdergruppen for Turisme Handlingskatalog Handlingskatalog for Turisme BRNs tovholdergruppe for turisme har, i samarbejde med repræsentanter fra BRN erhvervsforum, udarbejdet et handlingskatalog

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Projekt Skole-IT generation II

Projekt Skole-IT generation II Projekt Skole-IT generation II PUC 1. Indledning og motivation... 3 1.1 Projektets rammesætning... 3 1.2 SkoleIT generation I... 3 2. Tekniske resultatmål... 4 4. Implementeringsstrategi og styring på

Læs mere

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018

DRs VIRKSOMHEDSSTRATEGI 2015 2018 VÆRD AT DELE STADIG ORIGINAL. MERE DIGITAL DR er sat i verden for at skabe og formidle kultur og journalistik til hele befolkningen. Public service-opgaven har været den samme siden DRs første udsendelser

Læs mere

Retningslinjer for virtuelle møder

Retningslinjer for virtuelle møder Psykiatrien Region Sjælland og Vordingborg Kommune 2014 INDHOLD 1. Organisation og ansvar 2. Juridiske aspekter 3. Generel brug af virtuelle møder 4. God skik ved virtuelle møder 5. Lokale retningslinjer

Læs mere

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder

»BIM Universe - Håndtering og deling af information. Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder »BIM Universe - Håndtering og deling af information Jette Bakgaard Stolberg BIM supervisior, fagleder as Kort om ALECTIA A/S Vores opfattelse af BIM Vores fokus Vores erfaringer Vores ønsker »Fakta om

Læs mere

Vejen til mere kvalitet og effektivitet

Vejen til mere kvalitet og effektivitet INNOVATIONSPLAN 2013-2015 Innovation i Helsingør Kommune Vejen til mere kvalitet og effektivitet Indholdsfortegnelse 1. En innovationskultur - hvorfor?... 2 2. Hvad er innovation?... 3 3. Hvad er grundlaget

Læs mere

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet

Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet Arkitekturprincipper for Sundhedsområdet - Ved anskaffelse af nye systemer Version 0.91 DIGITAL SUNDHED SAMMENHÆNGENDE DIGITAL SUNDHED I DANMARK Nationale principper ved anskaffelse af it-systemer At indføre

Læs mere

Fremtidens vvs-installatør

Fremtidens vvs-installatør Fremtidens vvs-installatør Dansk Gas Forening Årsmøde Den 15. & 16. november 2007 Nils Lygaard TEKNIQ 1 Analyse af den teknologiske udvikling» Nye installationsformers konsekvenser for den tekniske installatør»

Læs mere

Vision om digitale signaturer i Danmark

Vision om digitale signaturer i Danmark Vision om digitale signaturer i Danmark Yih-Jeou Wang kontorchef, IT-sikkerhedskontoret IT- og Telestyrelsen, Danmark Ministerrådet for informationsteknologi (MR-IT) Konferencen Demokratiets fremtid i

Læs mere