Sammenfatning af temaer fra diskussionerne ved Smart -workshop

Transkript

1 Sammenfatning af temaer fra diskussionerne ved Smart -workshop Grundlæggende ressourcer kan ikke monopoliseres Der var enighed om, at det bliver sværere at monopolisere grundlæggende ressourcer, fx digital infrastruktur og data, i takt med den teknologiske udvikling og udbredelse, og at der er stadig større værdi at hente i at dele grundlæggende ressourcer, som sikrer bedre sammenhæng, og tjene penge højere oppe i værdikæden, end i at forsøge at monopolisere det grundlæggende og tjene penge dér, Når det således stadig bliver sværere og dyrere at etablere og opretholde lukkede teknologier, som kan monopoliseres, og der samtidig kan høstes stadig større værdi i at anvende fælles grundlæggende teknologi, som understøtter integration og sammenhæng, bør nye store strategiske satsninger på udviklingsområder som SmartGrid, SmartTransport, SmartTraffic, SmartHealth etc. baseres på et fælles åbent fundament af infrastruktur, standarder og komponenter. De enkelte kommercielle spillere og selv de enkelte brancher har hverken ressourcerne eller incitamenterne til selv at stå for at designe og koordinere udviklingen af et fælles og åbent digitalt fundament, på trods af at de alle vil kunne få gavn af at benytte et sådant fundament. Det er en opgave, som kun det offentlige kan løfte. Selve udviklingen, etableringen og driften af teknologien skal ikke nødvendigvis varetages af det offentlige, men der er en koordinations- og ledelsesmæssig rolle, som kun det offentlige kan løse. Som eksempel på en succesfuld udvikling efter den model blev nævnt NemHandel (den åbne danske infrastruktur til udveksling af digitale forretningsdokumenter, fx elektroniske fakturaer), hvor den grundlæggende infrastruktur blev udviklet af det offentlige og derefter stillet åbent til rådighed for alle aktører, som byggede interoperable slutbrugerløsninger oven på. Sammenhæng kan skabe (yderligere) værdi Slutbrugernes behov for produkter og services går ofte på tværs af brancher, fagfelter og sektorer, og den store værdi opstår derfor først, når man skaber løsninger, som leverer denne sammenhæng på tværs. Der blev blandt andet brugt et eksempel med integration af trafik- og transportinformation, som ville gøre det muligt at udvikle en intelligent løsning, som kan rådgive om, hvordan man kommer hurtigst frem: Der er lige nu tæt trafik på indfaldsvejene, så det kan betale sig at tage toget, som går fra din nærmeste station om 8 minutter og vil være fremme ved dit bestemmelsessted kl. 8:56. Når der kan skabes sammenhæng på tværs, åbner der sig nye muligheder, og så er det man siger: Dét der er smart. Der blev også talt om, at Danmark netop har en styrkeposition i at kunne tænke i sammenhænge og helhedsløsninger og omvendt vil få stadig sværere ved at konkurrere på produktion af de enkelte fysiske produkter. Det blev også nævnt, at en væsentlig del af en løsnings værdi i øvrigt vil ligge i dens åbenhed og fleksibilitet at man vil kunne udskifte enkeltelementer og kunne koble nye systemer til. For at kunne skabe denne sammenhæng på tværs også mellem områder hvor man endnu slet ikke har forestillet sig, at det vil være relevant var der enighed om behovet for et grundlæggende fælles, åbent digitalt fundament, som kan sikre interoperabilitet og udgøre en platform for innovation. Økosystemer

2 Et fysisk produkt (fx en sensor) eller et virtuelt produkt (fx et stykke software) får for alvor værdi, når det indgår som en del af et mere komplekst produkt sammensat af flere dele. En virksomhed producerer ofte kun én eller få af disse dele, mens andre producerer de øvrige dele, og den enkelte virksomhed indgår derfor ofte i et økosystem af producenter og ofte også serviceudbydere som tilsammen skaber det endelig produkt, som slutkunden køber og benytter. Virksomheder må derfor i stadig højere grad se ud over deres egen produktudvikling, produktion og markedsføring og agere på en måde, så de kan fungere i sådanne økosystemer. Det forudsætter en højere grad af åbenhed - både i indstilling og i relation til teknologi, fx deling af data, brug af open source software, åbne standarder og specifikationer. Det blev også nævnt mange gange, at det er vigtigt, at staten i sin ageren fremmer og understøtter dynamiske økosystemer frem for at sætte barrierer op for dem. Økosystemerne skal ikke som sådan designes eller kunstigt tvinges igennem, for ingen kan vide på forhånd, præcis hvor eller hvordan et økosystem bør etableres. Man skal nøjes med at skabe gode betingelser for, at økosystemer kan etableres og fungere dynamisk, og undgå at skabe unødige barrierer. Samtidig skal staten selv kunne finde ud af at spille en rolle i forskellige økosystmer. Data Der var fuldstændig enighed om, at data er et helt centralt råstof i Smart, idet intelligent it både lever af data og i sig selv producerer data i enorme mængder. Nye services inden for SmartGrid og andre områder af intelligent IT vil i høj grad basere sig på udnyttelsen af data, både de som genereres af selve Smart-processen og øvrige data, som er indsamlet i helt andre sammenhænge. Det blev gentaget igen og igen, at det er jo netop data, som gør Smart smart. Det er derfor helt centralt, at der sikres adgang til at anvende alle former for data. Der var enighed om, at der skal være adgang til de rå data, for at den store værdi i Smart kan realiseres. Rå data kan altid aggregeres efterfølgende, hvis man har behov for dét, mens det omvendte ikke er tilfældet. Det vil derfor generelt ikke være tilstrækkeligt at stille aggregerede data til rådighed. Der var også enighed om, at den, som data vedrører, skal have ejerskab og kontrol over data, frem for at data tilhører det system eller den aktør, som indsamler dem. Dette princip adresserer tre hensyn: For det første erkendelsen af, at visse typer data, fx forbrugsdata, må betragtes som fortrolig information og derfor bør være under forbrugerens egen kontrol. For det andet det faktum at data ofte er at betragte som en økonomisk værdifuld ressource, som dataskaberen, dvs. forbrugeren, selv bør have lov at udnytte. For det tredje at der er praktiske fordele i at knytte ejerskab og kontrol så tæt som muligt til den proces, som genererer data, fordi det giver større modularitet og fleksibilitet. Der var generel tilslutning til anbefalingerne om data, som er opstillet i Smart Grid Netværkets anbefalinger til regeringen. I flere sammenhænge blev det bragt op, at sandkasser hvor eksterne kan arbejde med en organisations data eller systemer på eksperimentbasis, ville styrke innovation og interoperabilitet. Der blev både talt om, hvordan virksomheder eller brancher kunne etablere sådanne sandkasser, og om at den offentlige sektor kunne gøre det. Sandkasser ville både styrke muligheden for at eksperimentere og for at samarbejde på tværs mellem forskellige virksomheder, brancher og sektor inden for en realistisk, men håndtérbar, ramme.

3 Bedre udnyttelse af ressourcer Digital internetbaseret teknologi gør det væsentligt nemmere at skabe overblik over og at administrere også fysiske ressourcer som fx. redskaber, lokaler eller køretøjer. I scenariet med den den unge familie blev det foreslået, at det måske var realistisk at man kunne dele førerløse biler, som via nettet kunne prajes efter behov. Idéen er, at samfundsmæssigt er det dyrt, og måske ikke nødvendigt, at man ejer hver sin bil, og måske ville mange ligefrem foretrække ikke at skulle bekymre sig om at vedligeholde en egen bil eller at skulle finde parkeringsplads til den. Tilsvarende blev der talt om tjenester, som tilbød puljede indkøb, hvor brugerne kunne spare tid, besvær og muligvis også penge på at bestille varer hos en tjenesteudbyder, som med stordriftsfordele og teknologiunderstøttet intelligent planlægning kunne optimere både indkøbet og leveringen. Diskussionen blev bredt ud til at omfatte det bredere spørgsmål, om hvor vidt man i fremtiden i det hele taget ville have flere fællesressourcer, som et community kunne deles om og administrere digitalt. Et andet aspekt af ressourcediskussionen handlede om selve de digitale ressourcer. Der var enighed om, at man med fordel kunne etablere rammer, som i højere grad ansporer til og styrker muligheden for at deles om og genanvende digitale ressourcer, fx data, software og digital infrastruktur. Det vil skabe en mere level playing field, hvor små og nye aktører har bedre muligheder for også at komme på banen, hvilket kan styrke innovation, og det vil være et centralt element i at sikre interoperabilitet mellem produkter og løsninger. Service Et tilbagevendende tema var service. Deltagerne talte om, at der ville være muligheder for i langt højere grad at få mange slags services bundled, fx. el, vand, catering, transport og rengøring i én samlet servicepakke, så man som forbruger slap for besværet med at have et kundeforhold til mange forskellige udbydere. I sceneriet med den unge familie blev det foreslået, at fx virksomheder ville kunne tilbyde hele servicepakker for medarbejderne med alt fra delebiler, over indkøb og børnepasning til rengøring og sundhedskoncepter. Der var enighed om at kombinationen af samlede serviceløsninger og muligheden for selv at vælge ydelser og leverandører frit var helt centralt, og at kompleksiteten ville blive usynlig for brugeren. Man skulle blot angive sine behov, så ville systemerne intelligent foreslå de bedste service-matches. Der blev talt meget om alting-as-a-service, hvor der kan vælges og kombineres frit, og hvor de produkternes, løsningernes, tjenesternes og systemernes kompleksitet skjules for brugeren, så det hele er nemt at gå til. Man køber fx. transport som en service, og alt efter den aktuelle situation vil transporten så foregå med forskellige transportmidler. Man vil i højere grad abonnere på services, som løbende kan tilpasses ens behov, end eje udstyr og systemer selv med de driftsmæssige opgaver, som følger med dér. Omvendt blev det også påpeget, at der sandsynligvis fortsat ville være efterspørgsel efter at kunne købe og eje produkter og systemer, fordi mange i visse sammenhænge ganske enkelt oplever værdi ved at eje.

4 I virksomhedsscenariet blev der ligeledes talt om service som en vigtig vare. Der var enighed om, at man i mindre grad ville være i stand at holde fast i, at selve de fysiske produkter var unikke og ikke kunne købes hos andre, men i stedet ville satse på at levere unik viden og servicefunktionalitet til kunderne: Vi styrer et flow hos dig frem for Vi sælger dig en teknologisk dims. Et andet aspekt, som er relateret til service, er muligheden for at forebygge nedbrud gennem realtime kontrol af systemer og processer. Med real-time kontrol kan processer køre mere stabilt og kan optimeres bedre, ligesom man kan udnytte fordelene ved dynamisk lagerstyring. Det blev bragt op igen og igen, at en forudsætning for, at det ville kunne lade sig gøre at tilbyde alting som en service med reel valgfrihed og mulighed for at kombinere, frem for lukkede alt-ién løsninger fra store monopoler er, at der eksisterede et fælles åbent digitalt fundament til at sikre sammenhæng, plug-and-play muligheder og rum til videre innovation. Komfort og convenience, frem for rationalitet Der var generel enighed om, at slutbrugere i høj grad ville vælge produkter, tjenester og livsstil ud fra følelser, bl.a. komfort og convenience, frem for ud fra rationelle betragtninger om overordnede samfundshensyn, fx enegioptimering, og at det derfor er helt centralt at skabe rammer for at kunne udvikle og markedsføre produkter og services, som netop tager udgangspunkt i dét, som motiverer brugerne. På tværs og trods af tid og sted Et helt grundlæggende forhold, som indgik i de fleste diskussioner, var, at teknologien vil kunne hjælpe os med at sætte os ud over tid og sted. Transaktioner vil kunne udføres her og nu uden ventetid, man vil være forbundet med andre personer og processer i nuet, og man vil til hver en tid kunne hente historisk indhold det være sig medieindhold eller procesdata frem. Tilsvarende vil digital connectivity gøre sted stadig mindre betydende i mange sammenhænge. Der blev bl.a. diskuteret mulighederne for at anvende telemedicin både i form af personlig videokonsultation og i form af fjernmonitorering som udover at kunne reducere transportbehovet og muliggøre en mere effektiv udnyttelse af sundhedsvæsenets ressourcer også ville kunne gøre patienten til en langt mere aktiv deltager. Andre muligheder, som blev diskuteret, handlede bl.a. om social anvendelse af teknologien, hvor videokonference kunne tillade mennesker at være sammen om en begivenhed, selv om de var geografisk adskilt, fx i arbejdssammenhæng eller i familien, hvor flere generationer kunne lave mad og spise aftensmad sammen via videokonference. Igen blev det understreget, at innovation og udbredelse på dette område i høj grad vil være afhængig af, at der findes et sammenhængende digitalt fundament, som muliggør plug-and-play og integration på tværs af de enkelte produkter og løsninger. Ellers vil der opstå isolerede teknologiske øer, hvilket vil reducere værdien af at anvende teknologien, hvilken igen vil reducere markedet for løsninger. Nye OG gamle installationer I mange forskellige sammenhænge blev det understreget, at mens det i designet af kerneinfrastruktur vil være helt centralt at tænke åbent, fleksibelt og modulært for at muliggøre fortsat udvikling, er det også vigtigt at have fokus på mulighederne for at koble de eksisterende langtidsholdbare konstruktioner, fx. bygninger, tog og store it-systemer, på den nye infrastruktur

5 og ligeledes at sikre, at nye lovgivningsmæssige tiltag også skaber muligheder for en vis opgradering af de eksisterende konstruktioner. Eksempler var, at det skal være muligt at udvikle energioptimeringsløsninger både til nybyggeri og til ældre byggeri, og at muligheder for finansiering af opgradering skal indtænkes i fremtidige tiltag. Der var enighed om, at det ikke ville tjene noget formål at forsøge at udvikle store og omfattende big bang -strategier, som detaljeret planlægger, hvordan bestemte områder skal udvikles, eller som tager udgangspunkt i idéen om at starte helt forfra. Det er vigtigt, at nyudvikling og opgradering af det eksisterende kan ske i parallel og i sammenhæng. Som midler til at opnå dette blev nævnt fælles grundlæggende infrastruktur, modularitet, åbne data, I diskussionen om nyetablering over for opgradering af noget eksisterende blev der også talt om behovet for dokumentation af specifikationer på alle større og langtidsholdbare konstruktioner. Et eksempel, som blev nævnt, er virksomheden Husets Web s udvikling af en Husets Logbog, som netop tjener dette formål. Behov for rammer som giver muligheder Der var fuldstændig enighed om, at ingen er i stand til at opfinde de perfekte løsninger nu eller én gang for alle, og at der derfor er behov for rammer, som giver muligheder for hurtig, løbende og evig udvikling. På de fleste områder var ønsket rammer frem for detaljeret lovgivning på nuværende tidspunkt, for der var enighed om, at vi ved for lidt til at kunne lægge detaljerne fast allerede nu. Omvendt var der også enighed om, at det er nu, man skal begynder at etablere disse rammer, fordi eller vil rammer blive fastsat af andre, globale kræfter. De ideelle rammer vil basere sig på et åbent fælles fundament, grundlæggende koordinering på tværs af sektorer og brancher, åbne platforme, transparens, rådgivning, og rammer for finansiering. Generelt bør man være forsigtig med tidlig standardisering og med fokuseret satsning på specifikke teknologiske løsninger og må hellere satse på at udstikke en bredere fælles retning og fælles mål, hvor der er muligheder for at eksperimentere med metoder og specifikke løsninger. Fokus på pick the winners er for ufleksibelt, og man bør i stedet for satse på pick the objectives. Det vil være uhensigtsmæssigt og forsinkende at vente på, at der bliver fundet en fælles standard. Man bør i højere grad satse på dokumentation og transparens, hvor man beskriver produkter, processer og services, så andre kan udvikle relaterede og interoperable løsninger. Altså væk fra black box -løsninger og i stedet satse på open som default. Ikke desto mindre blev der også peget på, at der ligger et meget grundlæggende dilemma i spørgsmålet om, hvor vidt man skal åbne op. Det kan have sine fordele at være lukket og på den måde forsvare sin position, og mange tør ikke åbne op, men omvendt vil det nok ikke være realistisk for mange at opretholde mure omkring deres produkter i længden. Det er vigtigt at forstå, at hovedparten af Danmarks virksomheder er små især i international sammenligning og mål og rammer skal derfor designes til at enable små, agile virksomheder, ellers tabes en stor del af innovationspotentialet i dansk erhvervsliv på gulvet.

6 Statens opgaver Statens rolle blev diskuteret i forbindelse med langt de fleste temaer og der var generelt enighed om et behov for, at staten påtager sig en koordinerende og samlende rolle i forhold til et fælles digitalt fundament hvilket fremgår af de enkelte afsnit ovenfor. Overordnede var deltagerne enige om, at staten skal spille en central rolle ved at definere overordnede fælles mål og etablere fleksible rammer for at realisere målene. Det kan fx være i form af afgiftsstrukturer, krav om åbenhed og interoperabilitet for data, rådgivningsaktiviteter, medfinansiering af storskalaforsøg, indtænkning i overordnede strategier på andre områder (fx Digitaliseringsstrategien), koordination af etablering af fælles infrastruktur og ved selv at vise vejen som bruger af de nye løsninger. Omvendt skal staten undlade at satse fokuseret på specifikke teknologier og at definere specifikke standarder her i de tidlige stadier af udviklingen. Med hensyn til rammebetingelser skal man skabe muligheder for at eksperimentere og gøre det mindre risikabelt at begå fejl ved styrke rammerne for mindre og hurtigere projekter, fleksible samarbejder og fokus på effekt. Fail fast and forward skal være mantraet frem for big is beautiful og vi plejer.. både hos de enkelte virksomheder, hos brancherne og i staten. Det kræver et nyt mindset Der var enighed om, at der i staten er behov for en bedre forståelse af økosystemer, udviklingsprocesser og digitale forretningsmodeller, så staten kan spille den rolle som enabler, som blev efterspurgt. Samtidig var der enighed om, at eksisterende strategier og planer ikke er tilstrækkelige i forhold til at definere overordnede mål, at skabe fleksible rammer og reducere barrierer, at sikre koordination på tværs af brancher og sektorer eller at etablere et fælles digitalt fundament. Hvis staten ikke spiller en positiv faciliterende rolle, vil Smart som innovationsområde udvikle sig alligevel, men udviklingen vil ske langsommere, langt mere fragmenteret og i høj grad uden for danske aktørers indflydelse. Danmark vil med andre ord få langt mindre ud af Smart og i langsommere tempo. Hvis det derimod lykkes for staten at spille en faciliterende rolle som enabler, vil man i Danmark kunne udnytte Smart både bedre og hurtigere.