Vi bekræfter hermed, at bacheloropgaven er udarbejdet uden uretmæssig hjælp, jfr. BEK nr. 714 af 27/06/2012 af:

Transkript

1 Titelblad Pædagoguddannelsen UCN 7. semester Titel: Pædagogers håndtering af udviklingshæmmedes seksualitet Projektperiode: April 2014 Juni 2014 Afleveringsdato: 12. juni 2014 Eksamensdato: 23. juni 2014 Sideantal: 57 Anslag m. mellemrum: Studerende: Christina W. Christiansen, Inge Hougaard & Vivian Joensen Klasse: PV11K Projektgruppe: Gruppe 13 Uddannelsesretning: Professionsbachelor pædagog Vejleder: Lea Wulff Andersen Censor: Ole Langsted Problemformulering: Hvordan kan pædagoger støtte udviklingshæmmede i at udvikle deres seksualitet, når nu vi ved, at seksualitet er et grundlæggende behov for alle, og samtidig kan være svært for pædagoger at håndtere? Vi bekræfter hermed, at bacheloropgaven er udarbejdet uden uretmæssig hjælp, jfr. BEK nr. 714 af 27/06/2012 af: Christina Weibel Christiansen Inge Hougaard Vivian Joensen

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Indledning (Fælles) Læsevejledning (Fælles) Afgrænsning (Fælles) Menneskesyn (Fælles) Empiri (Fælles) Problemfelt (Fælles) Målgruppebeskrivelse (Inge) Hvad er seksualitet? (Vivian) Lovgivning (Inge) Serviceloven (Inge) FN s standardregler og handicapkonventionen (Inge) Straffeloven (Inge) Historisk og samfundsmæssigt perspektiv (Vivian) Seksualitetens historie ift. udviklingshæmmede (Christina) Pædagogers håndtering af udviklingshæmmedes seksualitet (Christina) Opsummering af problemfelt (Fælles) Problemformulering (Fælles) Metode (Fælles) Analyse (Fælles) Hvad kan pædagoger gøre i praksis for at bryde tabuiseringen omkring seksualitet, for derved at kunne støtte udviklingshæmmede i at udvikle deres seksualitet? (Fælles) Den seksuelle udvikling (Fælles) Seksualpolitik (Fælles) PLISSIT- model (Fælles) Delkonklusion (Fælles) Hvordan kan organisationskulturen påvirke den måde, pædagoger støtter udviklingshæmmedes seksualitet på? (Inge) Artefaktniveau (Inge) Skueværdier (Inge) De grundlæggende antagelser (Inge) PV11K Gruppe 13 Side 2 af 57

3 8.2.4 Delkonklusion (Inge) Hvordan kan pædagogers rolle påvirke den måde, de håndterer udviklingshæmmedes seksualitet på? (Christina) Delkonklusion (Christina) Hvordan kan pædagoger ved hjælp af anerkendelse støtte udviklingshæmmede i at udvikle deres seksualitet? (Vivian) Delkonklusion (Vivian) Konklusion (Fælles) Perspektivering (Fælles) Litteraturliste (Fælles) Artikler Bøger Film Hjemmesider Interview Retskilder Bilag (Fælles) Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag Bilag PV11K Gruppe 13 Side 3 af 57

4 1.0 Indledning (Fælles) Denne bacheloropgave omhandler emnet seksualitet i arbejdet med voksne udviklingshæmmede. Seksualitet har i mange år været et tabubelagt emne i det danske samfund. I 1960 erne blev emnet sat på dagsordenen af den daværende forsorgschef Niels Erik Bank-Mikkelsen, og senere af sexolog Jørgen Buttenschøn og viceforstander Karsten Løt med indførelse af seksualvejlederuddannelsen. 1 Der er dog noget, der tyder på, at det stadig er et svært emne at håndtere. Vi har tidligere på uddannelsen udarbejdet en opgave vedrørende børns seksualitet og pædagogers håndtering af denne, hvilket vi mener, er et vigtigt emne at tage fat på. Efter at vi har været i praktik indenfor specialområdet, og samtidig har valgt at specialisere os indenfor målgruppen mennesker med nedsat funktionsevne, finder vi det interessant at beskæftige os med seksualitet ift. denne målgruppe. Vores antagelse er, at seksualitet er et grundlæggende behov for alle mennesker, og vi finder det derfor interessant at undersøge, hvordan seksualitet er hos mennesker, som har brug for støtte i hverdagen pga. deres nedsatte funktionsevne. Hvis opgave er det, at udviklingshæmmede får udviklet deres seksualitet? Er det pædagogers opgave og hvis, hvordan skal de agere? Vi vil med denne bacheloropgave tydeliggøre pædagogers rolle i forhold til udviklingshæmmedes seksualitet, da vi finder det problematisk, at emnet ikke er obligatorisk på uddannelsen, og samtidig er et område, alle vil støde på i praksis. Vi har igennem praktikkerne oplevet, at det kan være svært at håndtere problemstillinger vedrørende seksualitet, og at der ikke har været en åben dialog omkring det i personalegruppen. Vi har desuden en formodning om, at pædagoger bør kunne håndtere dette emne som en del af deres professionelle virke, og derfor finder vi det relevant at undersøge nærmere, hvordan vi, som kommende pædagoger, skal håndtere dette tabubelagte emne. 1 Rydberg (2014), s. 26. PV11K Gruppe 13 Side 4 af 57

5 1.1 Læsevejledning (Fælles) Opbygningen af denne bacheloropgave består af et problemfelt, som indeholder en afgrænsning, vores menneskesyn, et empiriafsnit, målgruppebeskrivelse, en definition af begrebet seksualitet, lovgivning, det historiske og samfundsmæssige perspektiv, herunder seksualitetens historie ift. udviklingshæmmede, og herefter pædagogers håndtering af udviklingshæmmedes seksualitet. Ud fra problemfeltet kommer vi frem til vores problemformulering, efterfulgt af et metodeafsnit, der beskriver de teorier, vi vælger at anvende for at svare på problemet. Herefter kommer analysen og konklusionen på problemet, samt en perspektivering for videre arbejde. Afslutningsvis kommer der en litteraturliste, samt vedlagte bilag. Der er i bacheloropgaven benyttet fodnoter til angivelse af kilder. Henvisninger til bøger, hjemmesider mm. sker derfor løbende i teksten, hvor der henvises til litteraturlisten på side 45 i opgaven. Seksualitet er et individuelt anliggende, men vi vælger i denne bacheloropgave at anvende betegnelserne udviklingshæmmede og borger for målgruppen. Vi vælger desuden at skrive os selv ud af pædagogrollen, ved at skrive de om pædagoger og ikke vi, dette for at tydeliggøre, når det er noget pædagoger skal, og når det er noget, vi mener. 2.0 Afgrænsning (Fælles) Vi har i denne bacheloropgave valgt at arbejde med målgruppen mennesker med nedsat funktionsevne. Målgruppen indenfor dette område er bred, da der er forskellige former for funktionsnedsættelse, og derfor afgrænser vi os til voksne mennesker, som har en psykisk funktionsnedsættelse med en IQ på Grunden til denne afgrænsning er, at det er denne målgruppe vi er mest optaget af, og det er denne, vi har valgt at specialisere os indenfor. Ligeledes afgrænser vi os til udviklingshæmmede, som bor på et længerevarende botilbud, hvilket svarer til 108 i Serviceloven, 3 hvor der er pædagoger tilknyttet hver dag. 2 Se uddybning af dette på side 8. 3 Retskilder, Serviceloven. PV11K Gruppe 13 Side 5 af 57

6 Vi har, som nævnt indledningsvis, valgt at arbejde med pædagogers håndtering af udviklingshæmmedes seksualitet. Seksualitet er et omfattende begreb, og der er derfor mange vinkler at gribe denne bacheloropgave an på. Vi er klar over, at begreber som pædofili og seksuelle overgreb er vigtige emner at tage fat på, men denne bacheloropgave vil primært fokusere på pædagogers rolle. Vi er nysgerrige på at undersøge, hvordan vi, som kommende pædagoger, skal håndtere udviklingshæmmedes seksualitet, og om lovgivningen har specifikke krav til pædagoger vedrørende emnet mm. 3.0 Menneskesyn (Fælles) Vores bacheloropgave bygger på den dialektiske handicapforståelse. I denne forståelse opstår handicappet pga. et misforhold mellem borgeres udvikling og det miljø, borgere færdes i. 4 Vi mener, at det er vigtigt at arbejde ud fra, at det biologiske ikke alene er skyld i, at borgere bliver betragtet som udviklingshæmmede, da det sociale vil spille ind. Det er ikke de udviklingshæmmede, der er noget galt med, men samfundet der ikke er tilpasset dem. Vi vælger samtidig en hermeneutisk tilgang til opgaven, hvor der tages udgangspunkt i den filosofiske hermeneutik beskrevet af Hans-Georg Gadamer. Der er to vigtige begreber inden for hermeneutikken: forforståelse og fortolkning. Vi har en forforståelse af alt det, vi ser og oplever i verden, og ud fra den viden vi allerede har, laves der en fortolkning og hermed kommer der en ny forforståelse. 5 Vi arbejder ud fra vores forforståelse og fortolker det nye, da vi, inden vi startede på denne bacheloropgave, har erfaret, at pædagoger har svært ved at støtte udviklingshæmmedes seksualitet, og når vi arbejder med denne opgave begynder vi at fortolke det, der sker i den pædagogiske praksis. Vi har en forforståelse for, hvordan pædagoger håndterer udviklingshæmmedes seksualitet ud fra viden fra praksis, og ved at arbejde med denne opgave fortolker vi virkeligheden, og hermed skaber vi en ny forforståelse. Den hermeneutiske tilgang læner sig op ad vores handicapforståelse, da vi ser mennesket som en helhed, og ud fra det har en forforståelse af borgeres virkelighed, 4 Bøttcher & Dammeyer (2013), s Thisted (2010), s PV11K Gruppe 13 Side 6 af 57

7 som vi handler ud fra og dermed går ind og fortolker på, så der derved skabes en ny forforståelse. 4.0 Empiri (Fælles) For at få viden om hvordan emnet udspiller sig i praksis og for at kvalificere denne opgave, har vi indsamlet empiri ved hjælp af spørgeskema og et interview. Vi har udarbejdet et spørgeskema 6 på: hvor vi har opstillet ni spørgsmål. Vi har uddelt spørgeskemaet til flere botilbud, og det henvender sig til alle, der arbejder indenfor det pædagogiske felt. Baggrunden for spørgeskemaet var, at undersøge, om seksualitet er et svært emne at håndtere i den pædagogiske praksis, samt om det er tabubelagt i de enkelte personalegrupper. Grunden til at vi har valgt at formulere et spørgeskema, frem for at tage ud i et botilbud, er for at få et mere helhedsorienteret blik på, hvordan det ser ud i praksis. I spørgeskemaet er vi startet ud med at spørge ind til, hvilke arbejdsområde de har erfaring med, osv. I spørgsmål fire har vi åbne spørgsmål, hvilket er spørgsmål, hvor svarpersonerne kan svare frit, uden at blive påvirket af svarmulighederne. 7 Grunden til dette er, at det giver dem mulighed for selv at tænke over, hvad de mener om emnet, uden de bliver påvirket af ledende spørgsmål. Hvis vi var startet ud med spørgsmål fem: Oplever du seksualitet som et tabu i personalegruppen?, som vi mener, er et lukket spørgsmål, ville de kun have mulighed for at svare ja eller nej, da lukkede spørgsmål afgrænser svarmulighederne for svarpersonerne, og anvendes til at få et konkret svar. 8 Vi har dog anvendt lukkede spørgsmål, da vi også ville have svar på specifikke områder ift. opgaven, som f.eks. om de anvender seksualpolitikker på botilbuddene. Vi har ydermere lavet et kvalitativt interview med seksualvejleder Korna Bundsgaard Madsen. 9 Et kvalitativt interview giver en forståelse af emnet ud fra den interviewedes synspunkt, da der her undersøges, hvad den interviewedes holdning er til emnet. 10 Formålet med interviewet var, at få viden om, hvordan en seksualvejleder i praksis oplever pædagogers håndtering af udviklingshæmmedes seksualitet. Vi havde i 6 Se bilag 1. 7 Johansen & Friis (2013), s Ibid. s Se bilag Kvale & Brinkmann (2009), s. 41. PV11K Gruppe 13 Side 7 af 57

8 interviewet fokus på åbne spørgsmål, som giver mulighed for et mere dybdegående interview, da besvarelser som ja og nej bliver undladt i denne form. Vi havde forberedt spørgsmål til seksualvejlederen inden interviewet, og under dette kom vi med supplerende spørgsmål for derved at få mere viden. Vi vil anvende det indsamlede empiri løbende i opgaven, men vi kan se kritisk på, at vi kun har fået 71 svar tilbage på vores spørgeskema og samtidig kun har interviewet én seksualvejleder. Dette giver os ikke et generelt billede af, hvordan seksualitet håndteres ude i botilbuddene. Det kan dog give os et billede af, hvordan nogle pædagoger har det med emnet. 5.0 Problemfelt (Fælles) 5.1 Målgruppebeskrivelse (Inge) Psykisk udviklingshæmning defineres ud fra, om ens intelligenskvotient er under 70, og i Verdenssundhedsorganisationens (WHO) diagnoseliste defineres det som; en tilstand af forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsevne, som normalt viser sig i løbet af barndommen, og som bidrager til det samlede intelligensniveau, dvs. de kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder. 11 Udviklingshæmning kan inddeles i følgende fire sværhedsgrader: Lettere grad: IQ-området ligger på Her kan de fleste arbejde, klare sig socialt og være med til at bidrage i samfundet, men kan have indlæringsvanskeligheder. Middelsvær grad: IQ-området ligger på Her kan de fleste klare personlige fornødenheder i nogen grad, men behøver støtte for at klare sig i samfundet. Sværere grad: IQ-området ligger på Her behøves der vedvarende støtte og hjælp i dagligdagen. Sværeste grad: IQ-området ligger på under 20. Her behøves der hjælp til alle daglige fornødenheder, kommunikation og mobilitet, og der kræves vedvarende pleje Bøttcher & Dammeyer (2013), s Ibid. s PV11K Gruppe 13 Side 8 af 57

9 Der er i Danmark ikke præcist registreret, hvor mange udviklingshæmmede der er, men ifølge landsforeningen LEV er der ca udviklingshæmmede. 13 Forskere mente tidligere, at det at være psykisk udviklingshæmmet skyldtes sociale betingelser som opstod pga. dårlig opvækst, men tilstanden er igennem de seneste årtier blevet beskrevet på baggrund af biologiske afvigelser, f.eks. at der er sket en organisk skade på hjernen eller skader under fødslen. 14 Vi har nu defineret, hvad psykisk udviklingshæmning er, og som nævnt indledningsvis, mener vi, at seksualitet er et grundlæggende behov, og derfor vil vi i det nedenstående afsnit definere, hvad seksualitet er. 5.2 Hvad er seksualitet? (Vivian) Alle mennesker har en seksualitet - uanset køn, alder og funktionsnedsættelse. 15 Men hvad er seksualitet egentlig? Er det at have samleje eller ses det at kysse og holde i hånden også som seksualitet? Seksualitet er et bredt begreb og defineres derfor på forskellige måder. Seksualitet forbindes oftest med samleje eller andre seksuelle aktiviteter mellem voksne, men seksualitet er mere komplekst end det - det er noget, alle er født med. 16 WHO definerede seksualitet allerede tilbage i 1986 således; Seksualitet er en integreret del af ethvert menneskes personlighed. Den er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske,( ). Seksualitet er ikke synonymt med samleje. ( ) Seksualitet er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Den bliver udtrykt i den måde, vi føler, bevæger os på, rører ved og bliver rørt ved. ( ) Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samhandlinger og derved på vores mentale og fysiske helse. ( ) 17 Vores forståelse af seksualitet er inspireret af WHO s definition, da den har en bred definition af begrebet, og definerer seksualitet som en naturlig del af menneskets udvikling. Den inddrager både den fysiske, psykiske og sociale del af seksualiteten, hvor det fysiske er berøring. Det psykiske er følelsen af velvære, hvilket har stor 13 Hjemmeside - LEV, udviklingshæmning i tal. 14 Bøttcher & Dammeyer (2013), s Johansen (2001), s Stevnhøj (2011), s Idehen (2013), s. 15. PV11K Gruppe 13 Side 9 af 57

10 indflydelse på vores tænkemåder og følelser. Det sociale er samværet med andre mennesker, hvor relationer, nærhed og omsorg spiller ind. I det moderne samfund betragtes seksualitet som en væsentlig del af menneskets identitet og en vigtighed ift. behovstilfredsstillelse, glæde og livskvalitet. 18 Ifølge pjecen Seksuel sundhed fra Sundhedsstyrelsen i 2012 er der 90 procent af voksne danskere, som oplever deres sexliv som vigtigt eller meget vigtigt for deres trivsel. 19 Dette tal indikerer, at det er vigtigt, at udviklingshæmmede får mulighed for at udleve den fysiske del af seksualiteten evt. i form af berøring. Dette begrundes i, at det for mange er vigtigt for deres trivsel, og derfor antager vi, at det også er vigtigt, for udviklingshæmmede. Det overstående tal understøttes af den amerikanske psykolog Abraham Maslow, der mener, at seksualitet er et ligeså vigtigt behov, som det at spise og sove. Maslow udarbejdede i 1954 modellen Maslows behovspyramide 20 om menneskets behov, som består af fem lag. De mest grundlæggende behov er placeret i de tre nederste lag, mens de mere intellektuelle ligger i de to øverste. Behovet for seksualitet har han placeret i det nederste lag sammen med de fysiske behov, som tilsammen udgør vigtige faktorer for at kunne overleve. 21 Derfor er det vigtigt, at alle har mulighed for at udvikle og udforske deres seksualitet også udviklingshæmmede. Ud fra dette afsnit kan vi konstatere, at seksualitet er et vigtigt behov for alle. I og med at udviklingshæmmede har brug for støtte i hverdagen, har vi en antagelse om, at det er pædagogers opgave at støtte dem i at få dækket de seksuelle behov og støtte dem i deres seksuelle udvikling. Vi vil derfor i det følgende afsnit undersøge, om pædagoger, ifølge lovgivningen, har pligt til at arbejde med udviklingshæmmedes seksualitet. 18 Idehen (2013), s Hjemmeside - Sundhedsstyrelsen (2012), s Se bilag Idehen (2013), s PV11K Gruppe 13 Side 10 af 57

11 5.3 Lovgivning (Inge) Vi vil i det kommende afsnit præcisere de love og konventioner, som har betydning for pædagoger i arbejdet med udviklingshæmmedes seksualitet Serviceloven (Inge) Serviceloven, også kaldet loven om social service, trådte i kraft den 1. juli 1998, og indeholder bl.a. et socialt tilbud til voksne med handicap. Begrebet seksualitet bliver ikke præciseret i Serviceloven, men af 1 stk. 3 fremgår det, at pædagoger har en pligt til at tilgodese borgeres behov. 22 Ud fra dette kan der bekræftes, at det er pædagogers opgave at hjælpe borgere med at få dækket de seksuelle behov, da vi, på baggrund af overstående afsnit, mener, at seksualiteten er en del af menneskets grundlæggende behov. Vi formoder samtidig, at pædagoger har pligt til at arbejde med borgeres seksualitet, da der i Serviceloven 81 fremgår, at pædagoger skal; 1) forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, 2)forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, 3) forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og 4) yde en helhedsorienteret indsats med servicetilbud afpasset efter den enkeltes særlige behov i egen bolig, herunder i botilbud efter lov om almene boliger m.v. eller i botilbud efter denne lov. 23 Dette tyder på, at selvom begrebet seksualitet ikke er præciseret i Serviceloven, så har pædagoger pligt til at arbejde med udviklingshæmmedes seksualitet. Hvis udviklingshæmmede har et seksuelt problem, skal pædagoger, inden problemet forværres, gå ind og forebygge dette. Pædagoger skal forbedre den enkeltes udviklingsmuligheder, hvilket også gælder udviklingen af seksualitet. Samtidig har seksualiteten betydning for borgeres livsudfoldelse, og derfor skal pædagoger støtte dem i dette. Pædagoger har ligeledes pligt til at yde en helheldsorienteret indsats, som er tilpasset den enkeltes særlige behov, og dermed arbejde med at støtte udviklingshæmmedes seksualitet. 22 Retskilder, Serviceloven. 23 Ibid. PV11K Gruppe 13 Side 11 af 57

12 5.3.2 FN s standardregler og handicapkonventionen (Inge) FN (Forenede Nationer) har udarbejdet FN s standardregler, som omhandler udviklingshæmmedes lige muligheder og rettigheder. FN s standardregler blev stadfæstet ved en folketingsbeslutning i 1993, og i denne understreges der i regel nr. 9 stk. 2 og 3, at udviklingshæmmede ikke må nægtes mulighed for at opleve deres egen seksualitet, have seksuelle forhold og blive forældre. 24 Pædagoger skal derfor følge disse standardregler, for derved at sikre, at udviklingshæmmede får mulighed for at udvikle deres seksualitet. Handicapkonventionen, som Danmark ratificerede i 2009, er en konvention om rettigheder for udviklingshæmmede hvor det fremgår, at udviklingshæmmede på alle områder, skal have lige muligheder og samme rettigheder som alle andre mennesker. 25 Dette gælder også, når der arbejdes med udviklingshæmmedes seksualitet, og i og med at Danmark har underskrevet denne konvention, har pædagoger pligt til at sikre, at disse rettigheder overholdes, så udviklingshæmmede opnår et liv så tæt på det normale som muligt. FN s standardregler og handicapkonventionen er begge vigtige for udviklingshæmmede, da de sætter fokus på borgeres ret til selvbestemmelse og dermed retten til at udleve deres seksualitet Straffeloven (Inge) Der er visse aspekter, pædagoger skal være opmærksomme på, når der arbejdes med udviklingshæmmedes seksualitet. I straffeloven er der ikke fastsat bestemmelser ift. seksualoplæring, men der er derimod bestemmelser, hvor grænserne kan trækkes og kan være strafbare: Hvis der gives seksualoplæring til en person der modsætter sig dette. Har samleje eller andre seksuelle samkvemsformer (også hvis dette er et led i seksualoplæringen). Giver seksualoplæring til personer under 15 år. Hos denne målgruppe må der kun gives seksualvejledning Holmskov & Skov (2012), s Ibid. s Ibid. s. 53. PV11K Gruppe 13 Side 12 af 57

13 Der kan nu konstateres, at Serviceloven, FN s standardregler, handicapkonventionen og straffeloven alle angiver forhold, som pædagoger skal have in mente, når der arbejdes med udviklingshæmmedes seksualitet. Inden vi vil komme ind på pædagogers håndtering af udviklingshæmmedes seksualitet, vil vi se på det historiske og samfundsmæssige perspektiv ift. målgruppen og seksualiteten. 5.4 Historisk og samfundsmæssigt perspektiv (Vivian) Det er i dag anderledes at være udviklingshæmmet, end det var for blot 60 år siden, og vi vil i dette afsnit redegøre for det historiske og samfundsmæssige perspektiv, som har ændret sig gennem tiden, og som har været med til at påvirke pædagogers holdning til udviklingshæmmedes seksualitet. Samfundssynet på udviklingshæmmede har ændret sig markant gennem tiden. Tilbage i 1800 tallet betegnes udviklingshæmmede som gale, onde og besatte. Udviklingshæmning blev betragtet som en sygdom, og udviklingshæmmede blev derfor fjernet fra det normale samfund og placeret på centralinstitutioner langt fra nærmiljøet, hvor folk troede, at de kunne helbredes. 27 Centralinstitutionerne var præget af hierarki; det var lægen, der bestemte og vidste, hvad der var bedst for udviklingshæmmede. Centralinstitutionerne var indrettet som små selvfungerende samfund med vaskeri, storkøkken, sygehus o.l., hvilket gjorde, at udviklingshæmmede ikke havde nogen grund til at skulle ud i det normale samfund. 28 De var typisk indrettet med store sovesale, hvor sengene var placeret på rad og række, der var fælles toiletter, og der var ingen mulighed for et privatliv. På institutionerne var udviklingshæmmede fordelt på mande- og kvindeafdelinger, da der sås meget strengt på seksualitet og personalet forsøgte dermed at holde dem adskilt. Det var samfundets opgave at undgå, at udviklingshæmmede fik børn, da dette var dyrt for samfundet - derfor var sterilisering og kasteration almindeligt. 29 I 1950 erne betragtes det at være udviklingshæmmet som en egenskab eller mangel hos den enkelte, og der mentes, at de skulle beskyttes fra samfundet. Holdningen til udviklingshæmmede begyndte så småt at ændre sig i 1960 erne, hvor integrationstanken 27 Kirkebæk (1990), s Fra sovesal til egen lejlighed (2007) 29 Ibid. PV11K Gruppe 13 Side 13 af 57

14 kom frem. Det blev vedtaget, at udviklingshæmmede skulle flytte fra centralinstitutionerne til små boenheder i lokalsamfundet for at få et liv så tæt på det normale som muligt. 30 I 1980 erne skete der et skifte i personalet, det var nu helt slut med lægelige ledere, og der blev i stedet ansat pædagogisk ledelse. 31 Samtidig ændredes synet på udviklingshæmmede, da der kom en ny opfattelse af handicapbegrebet, hvor det ikke mere betragtes som en mangel hos den enkelte, men som et misforhold mellem borgeres forudsætninger og den måde samfundet er indrettet på. Med det nye handicapbegreb lægges der vægt på de barrierer, der er i samfundet, og som mennesker med handicap møder. Fokus er flyttet til behovet for støtte til den enkelte og til at ændre og tilpasse omgivelserne og aktiviteter i samfundet. 32 I dag betegnes udviklingshæmmede, ifølge Serviceloven, som mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne 33, og benævnelserne som gale og onde er erstattet af betegnelserne udviklingshæmmede og handicappede. Der er tre gange så meget personale til rådighed, og udviklingshæmmede har fået flere rettigheder, her iblandt retten til at bestemme over eget liv 34 og dermed egen seksualitet Seksualitetens historie ift. udviklingshæmmede (Christina) Samfundssynet på udviklingshæmmedes seksualitet har også ændret sig markant de sidste mange år. Går vi mere end 40 år tilbage var det næsten utænkeligt, at udviklingshæmmede havde et sexliv, og de blev set som farlige, hvis de viste lysten til det. 35 Som nævnt i forrige afsnit boede udviklingshæmmede før i tiden på centralinstitutioner. Arbejdsmåden på stederne var bl.a. rettet imod, at de udviklingshæmmede skulle beskyttes imod seksualiteten, da den var tænkt som farlig. De var kønsopdelt på sovesale, og for at undertrykke seksualiteten blev de dæmpet med medicin. 36 I 1960 erne skete der dog en ændring inden for feltet. Den daværende forsorgschef Niels Erik Bank-Mikkelsen arbejdede for, at forholdene for udviklingshæmmede blev 30 Retskilder, vejledning, punkt 1,2. 31 Fra sovesal til egen lejlighed (2007) 32 Retskilder, vejledning, punkt 1,2. 33 Retskilder, Serviceloven. 34 Fra sovesal til egen lejlighed (2007) 35 Rydberg (2014), s Birkler (2012), s PV11K Gruppe 13 Side 14 af 57

15 normaliseret dette var alt fra, at de fik mulighed for at gå i eget tøj, til at give dem ret til seksualitet. 37 Bank-Mikkelsen havde fået nok af, at flere mente, at udviklingshæmmede ikke havde ret til en seksualitet og udtalte bl.a.: De (åndssvage) har ret til et seksualliv som alle andre, men tillige ret til, hvis deres handicap tilsiger det, at få hjælp til at administrere deres seksualliv, så det kan tilpasses de til enhver tid gældende samfundsnormer på dette område. ( ) jeg ved, at sikkert langt den største del af vort klientel har seksuelle behov, og jeg kender ingen lovbestemmelse, der giver administrationen ret til at fratage dem dette behov eller hindre dem i at få det tilfredsstillet 38 Bank-Mikkelsen udarbejdede i 1968 retningslinjer for pædagoger, der arbejdede med udviklingshæmmede, som han kaldte; Banks seks bud. 39 Dette medførte, at sexolog Jørgen Buttenschøn og viceforstander Karsten Løt blev opfordret til at arbejde med emnet, og fik dermed inspiration til at starte en seksualvejlederuddannelse i På uddannelsen blev der afholdt kurser i, hvordan medarbejdere kunne støtte udviklingshæmmede til at forstå, fastholde og udvikle deres seksualitet. Dette gjorde, at pædagoger fik en større forståelse for, at alle har en seksualitet. 40 Desuden har Socialstyrelsen i 2012 lavet en håndbog Seksualitet på dagsordenen - om udviklingshæmmede og seksualitet. I denne fremgår det, at pædagoger skal støtte udviklingshæmmede i deres seksualitet og skal løse opgaven professionelt, etisk forsvarligt og med respekt for den udviklingshæmmedes ret til selvbestemmelse. 41 Selvom seksualiteten er kommet mere i fokus, har vi i vores praktikker erfaret, at det kan være svært at håndtere udviklingshæmmedes seksualitet. Derfor mener vi, at håndteringen af seksualitet stadig er et problem i samfundet, hvilket vi vil dokumentere i det følgende afsnit. 37 Rørbæk (2005), s Ibid. s Se bilag Rydberg (2014), s Holmskov & Skov (2012), s. 4. PV11K Gruppe 13 Side 15 af 57

16 5.5 Pædagogers håndtering af udviklingshæmmedes seksualitet (Christina) Seksualitet er ifølge forfatteren Mona Johansen et tabubelagt emne i det pædagogiske felt, da det er et emne som forbindes med noget privat. 42 For at pædagoger skal kunne arbejde med borgeres seksualitet, er det vigtigste redskab at turde, men pædagoger er, ifølge forfatterne bag hæftet Kunsten at turde, usikre, når de skal arbejde med borgeres seksualitet, hvilket bl.a. skyldes, at de ikke er bevidste om deres egne grænser. 43 Samtidig finder udviklingshæmmede det svært at få opfyldt deres seksuelle behov og mener ikke, at de får pædagogers hjælp til dette, da pædagoger har svært ved at arbejde med emnet. 44 Pædagoger føler sig truet og blottet, når de snakker om emnet og mener selv, at de mangler viden indenfor området. Pædagoger mangler træning i at have en åben dialog omkring seksualitet, årsagen til dette er muligvis at emnet, på et eller andet plan, skaber angstfølelse hos pædagoger. 45 Det er ikke kun i arbejdet med udviklingshæmmede, at seksualitet er et problem, men overalt i det pædagogiske felt. Selvom det er mange år siden, at Kunsten at turde blev udgivet, så ser forfatter, journalist og foredragsholder Anne Louise Stevnhøj også i 2011 seksualitet som svært for pædagoger at håndtere, da hun udtalte i artiklen Børns seksualitet er tabu, at; ( ) det er påfaldende hvor meget usikkerhed, der er om emnet. 46 Stevnhøj mener desuden, at personalet burde have mere viden om børns seksualitet for at kunne arbejde professionelt med dette uden at inddrage personlige holdninger. 47 Denne begrundelse er psykolog Elsa Almås og læge Esben Benestad enig i, da de mener, at pædagoger, pga. deres personlige følelser og holdninger, ikke anvender deres professionelle kompetencer, når de støder på et problem vedrørende seksualitet. 48 Ud fra overstående kan der konstateres, at pædagoger stadig finder det svært ved at arbejde med seksualitet. Dette kan vores indsamlede empiri også være med til at 42 Johansen (2001), s Forlaget Lev (1999), s Ibid. s Johansen (2001), s Nielsen (2011), s Ibid. s Johansen (2001), s. 14. PV11K Gruppe 13 Side 16 af 57

17 dokumentere. I vores spørgeskemaundersøgelse stillede vi spørgsmålet; Hvad tænker du, når du hører ordet seksualitet? Her var en af besvarelserne: Jeg tænker det er et tabu. Jeg tænker jeg helst vil være fri for situationer, hvor jeg skal tage valg omkring seksualitet. 49 Dette svar indikerer, at der stadig er pædagoger, der finder det svært at håndtere emnet. En anden af de adspurgte udtalte sig således: Jeg synes at kollegaernes holdning til seksualitet på min arbejdsplads er blandede. Nogle har svært ved at rumme borgeres seksualitet og andre ikke. Det handler meget om egne personlige grænser og at nogle opfatter seksualitet som noget man snakker om/dyrker i privaten. De har derfor svært ved at forholde sig til seksualitet i deres professionelle virke. 50 Disse svar giver os et godt billede af, hvordan pædagoger kan have det med håndteringen af andres seksualitet, da de forbinder det med tabu og svært at forholde sig til i den pædagogiske praksis. Desuden mener 45 % af de adspurgte, at andres seksualitet er svær at håndtere, samtidig med at 31 % mener, at emnet er tabubelagt. 51 Selvom tallene ikke er så høje, viser det stadig, at det er et vigtigt emne at tage fat på, da der er mange, der ser det som et tabubelagt emne og svært at håndtere. 5.6 Opsummering af problemfelt (Fælles) Vi kan ud fra problemfeltet bekræfte, at seksualitet er et grundlæggende behov for alle, og ligeledes konstatere, at pædagoger skal arbejde ud fra Serviceloven, FN s standardregler, handicapkonventionen og straffeloven, som alle angiver forhold, som pædagoger skal have in mente, når der arbejdes med udviklingshæmmedes seksualitet. Ud fra problemfeltet har vi fundet ud af, at der igennem tiden er sket en ændring i holdningen til seksualitet. Selvom seksualiteten kom på dagsordenen for flere år siden, er det stadig et tabubelagt emne i dagens Danmark, samt svært for pædagoger at håndtere. Dette skyldes bl.a., at de undlader at anvende deres professionelle kompetencer, når de støder på et problem vedrørende seksualiteten, men handler på baggrund af personlige følelser og holdninger. 49 Se bilag Ibid. 51 Ibid. PV11K Gruppe 13 Side 17 af 57

18 6.0 Problemformulering (Fælles) På baggrund af den viden vi har tilegnet os i problemfeltet, er vi kommet frem til følgende problemformulering: Hvordan kan pædagoger støtte udviklingshæmmede i at udvikle deres seksualitet, når nu vi ved, at seksualitet er et grundlæggende behov for alle, og samtidig kan være svært for pædagoger at håndtere? 7.0 Metode (Fælles) Med henblik på at besvare vores problemformulering, vil vi i analysen arbejde ud fra følgende fire underspørgsmål: 1. Hvad kan pædagoger gøre i praksis for at bryde tabuiseringen omkring seksualitet, for derved at kunne støtte udviklingshæmmede i at udvikle deres seksualitet? For at svare på dette underspørgsmål, vælger vi at opdele afsnittet i tre underpunkter; den seksuelle udvikling, seksualpolitikker og PLISSIT modellen. Vores valg af teori til det første underpunkt bygger på sexolog Jørgen Buttenschøn, hvor vi anvender hans bog; Sexologi fra Buttenschøn er relevant, da han har beskæftiget sig med den seksuelle udvikling, og derved giver os viden om denne. Vi starter med en beskrivelse af, hvordan udviklingen er hos børn, og herefter analyserer vi, hvordan det kan komme til udtryk hos udviklingshæmmede. Hans teori om seksualitet anvendes for at vise, hvilken viden pædagoger skal tilegne sig, for at kunne støtte udviklingshæmmede i at udvikle deres seksualitet. Når vi har valgt netop denne teoretiker, og ikke andre teoretikere, har det sin begrundelse i, at han beskæftigede sig med vores målgruppe. I næste underpunkt undersøges der, hvordan pædagoger kan bryde tabuiseringen omkring seksualitet, og her anvender vi håndbogen Seksualitet på dagsordenen fra Socialstyrelsen 2012, da den kan være en hjælp til at undersøge, hvordan pædagoger kan snakke åbent om emnet i praksis. Desuden vil vi inddrage vores kvalitative interview med seksualvejleder Korna B. Madsen, for at undersøge hvordan hun mener, PV11K Gruppe 13 Side 18 af 57

19 pædagoger kan støtte udviklingshæmmede i at udvikle deres seksualitet. Der refereres endvidere til bogen Sex, sundhed og autisme fra 2010, dette for at vise, hvilken betydning seksualpolitikker har i arbejdet med udviklingshæmmedes seksualitet. I sidste underpunkt tages der udgangspunkt i psykolog Jack Annons PLISSIT model fra håndbogen Seksualitet på dagsordenen, da denne kan være et værktøj til, hvordan pædagoger kan støtte udviklingshæmmedes seksualitet. Seksualitet kan være et svært emne at håndtere, og når vi har undersøgt, hvordan pædagoger kan støtte udviklingshæmmede i deres seksualitet, mangler vi stadig at undersøge, hvorfor det er svært for pædagoger at håndtere. Dette mener vi, at følgende underspørgsmål vil svare på. 2. Hvordan kan organisationskulturen påvirke den måde, pædagoger støtter udviklingshæmmedes seksualitet på? For at svare på dette underspørgsmål, er vi interesseret i at undersøge, om organisationskulturen kan påvirke den måde, pædagoger arbejder med seksualitet på, da vi har en antagelse om, at kulturen på botilbuddene spiller ind på, hvordan pædagoger støtter udviklingshæmmedes seksualitet. Der tages udgangspunkt i professor Edgar H. Schein, da han har udviklet en teori til at analysere en organisationskultur. Vi anvender Susanne Idun Mørchs bog; Den pædagogiske kultur fra 2006, hvor hun fortolker Scheins teori. Teorien anvendes til at beskrive, analysere og reflektere over kendte og ukendte sider af den pædagogiske praksis, og derfor kan vi her finde et muligt svar på, hvordan kulturen kan påvirke den måde, pædagoger støtter udviklingshæmmedes seksualitet på. Til dette underspørgsmål vælger vi desuden at inddrage vores indsamlede svar fra spørgsmål seks i spørgeskemaet, da dette giver os et indblik i, hvor mange, af de adspurgte, der har en seksualpolitik og derfor vil kunne belyse, hvor mange der arbejder synligt med seksualitet. Efter at vi har arbejdet med dette underspørgsmål, mener vi, at det er vigtigt at kigge på pædagogers rolle, da der her er fokus på pædagogen som individ frem for organisationen. PV11K Gruppe 13 Side 19 af 57

20 3. Hvordan kan pædagogers rolle påvirke den måde, de håndterer udviklingshæmmedes seksualitet på? For at finde svar på dette underspørgsmål, vælger vi at inddrage den franske sociolog Pierre Bourdieus begreb habitus. Dette gør vi, da pædagogers habitus kan påvirke den måde, de håndterer udviklingshæmmedes seksualitet på. Endvidere anvendes forfatter og socialrådgiver Erik Jappes 3 p model fra bogen; Håndbog for pædagogstuderende fra 2010, da vi mener, at den kan være med til at belyse pædagogers rolle. Derudover inddrager vi Susanne Idun Mørchs bog: Den pædagogiske kultur fra 2006, dette for at få et andet synspunkt på pædagogers rolle. Vi vil ligeledes i dette underspørgsmål inddrage spørgeskemaet for at belyse, hvordan pædagoger ude i den pædagogiske praksis oplever den svære grænse mellem det private, personlige og professionelle. 4. Hvordan kan pædagoger ved hjælp af anerkendelse støtte udviklingshæmmede i at udvikle deres seksualitet? Grunden til, at vi har valgt at udforme, dette underspørgsmål er, at vi har en antagelse om, at den anerkendende tilgang kan være med til at hjælpe pædagoger i at støtte udviklingshæmmede. Der er mange teoretikere, der har beskæftiget sig med anerkendelsesbegrebet, men vi vælger at anvende den tyske filosof Axel Honneths teori om anerkendelse ud fra bogen Axel Honneth - Behovet for anerkendelse fra Dette vil vi gøre, da Honneth kan give os et billede af, hvordan vi kan forstå anerkendelse som et begreb, men samtidig også for at vise, at der kan ske krænkelser, hvis borgere ikke opnår anerkendelse. For at få et mere uddybende svar på, hvordan pædagoger kan være anerkendende, vælger vi at anvende den norske forfatter Berit Bae og hendes forståelse af anerkendelsesbegrebet. Vi vil anvende kompendiet; Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse fra Bae beskæftiger sig med voksen/barn relationen, men vi mener, at Baes teori kan anvendes til udviklingshæmmede, da deres kognitive niveau er tilsvarende børns. Baes teori, kan give os et billede af, hvordan pædagoger kan være anerkendende i deres tilgang til de borgere, de arbejder med, og samtidig svare på hvordan pædagoger, ved hjælp af anerkendelse, kan støtte udviklingshæmmede i at udvikle deres seksualitet. PV11K Gruppe 13 Side 20 af 57

21 Vi mener, at overstående underspørgsmål tilsammen kan være med til at give os svar på vores problemformulering om, hvordan pædagoger kan støtte udviklingshæmmede samtidig med at de har svært ved at håndtere dette. 8.0 Analyse (Fælles) 8.1 Hvad kan pædagoger gøre i praksis for at bryde tabuiseringen omkring seksualitet, for derved at kunne støtte udviklingshæmmede i at udvikle deres seksualitet? (Fælles) Seksualitet er, som dokumenteret i problemfeltet, stadig et tabubelagt emne, og vi vil derfor i dette afsnit klargøre, hvilken viden pædagoger skal have, og hvad de kan arbejde med, for at skabe en åben kultur omkring seksualitet og hermed støtte udviklingshæmmede i at udvikle deres seksualitet Den seksuelle udvikling (Fælles) For at pædagoger skal kunne støtte udviklingshæmmede i at udvikle deres seksualitet, er det vigtigt, at de har viden om, hvordan den seksuelle udvikling forløber. I dette afsnit tages der udgangspunkt i Jørgen Buttenschøn, som har inddelt den seksuelle udvikling i fem faser. 52 De fem faser er: Trygheds- og sansefasen (0 1,5 år) Selvstændighedsfasen (1,5 4 år) Kønsidentifikationsfasen (4 6 år) Den skjulte fase (6 12 år) Pubertetsfasen (12 18 år) 53 Vi vil i det følgende uddybe hver enkelt fase og under hver fase analysere, hvordan pædagoger kan støtte udviklingshæmmede. 52 Buttenschøn (2001), s Ibid. s. 38. PV11K Gruppe 13 Side 21 af 57

22 Trygheds- og sansefasen (0 1,5 år) I trygheds- og sansefasen iagttages forskellige seksuelle adfærdstræk hos barnet, som først og fremmest er lystfølelse, da barnet er styret af de basale behov såsom mad og drikke. Barnet vil i denne fase reagere på alt det, der berører dets læber og mund, da der her findes et følsomt område, som kaldes en erogen zone. Barnet vil sanse og opleve med hele kroppen, og det er derfor vigtigt for den seksuelle udvikling, at barnet opnår tryghed og nærvær. 54 Hvis pædagoger observerer, at borgere er styret af deres lyster, kan det skyldes, at de er i denne fase, og for at pædagoger kan støtte borgere i deres seksualitet, kan de give tryghed og nærvær i hverdagen, som kan resultere i, at borgere udvikles i denne fase. Et eksempel på hvordan pædagoger kan give borgere tryghed og nærvær er ved at være til stede i samværet med borgerne, vise omsorg, lytte til det der bliver sagt og vise, at de er der for dem. Pædagoger kan skabe en anerkendende relation, hvor borgere føler sig trygge i samværet med dem, ved at se, møde, høre og bekræfte borgerne der hvor de er. 55 Selvstændighedsfasen (1,5 4 år) Barnet bliver i selvstændighedsfasen i stand til at skabe erfaringer på egen hånd, udforsker alle de ting, det kommer i nærheden af og løsriver sig fra de primære opdragere for dermed at blive et selvstændigt individ. Barnet udvikler også erogene zoner omkring endetarmsåbningen og vil efterhånden opdage, at det er dejligt at pille sig i numsen. Her vil det til tider få fat i egen afføring og anvende dette som legetøj. Det er vigtigt, at barnet ikke skældes ud, når det udforsker sig selv, men i stedet opdrages i, hvad der er rigtigt og forkert. Hvis barnet skældes ud, kan dette resultere i, at barnets personlighed vil være præget af skamfølelse, og barnets forståelse af egne seksuelle lyster hæmmes. Det er vigtigt, at barnet får ros og oplever at blive holdt af, da det vil påvirke, hvordan barnet selv videregiver kærlighed Buttenschøn (2001), s For nærmere uddybelse, se underspørgsmål fire på side Buttenschøn (2001), s PV11K Gruppe 13 Side 22 af 57

23 Hvis pædagoger observerer, at borgere er optaget af endetarmsåbningen eller egen afføring, kan det betyde, at borgere er i selvstændighedsfasen. For at støtte borgeres seksualitet er det derfor vigtigt, at pædagoger er opmærksomme på ikke at skælde ud, men i stedet roser, giver omsorg og guider i, hvad der er rigtigt og forkert at gøre i de enkelte situationer. Et eksempel, som vi i praksis har oplevet, er, at en borger udforsker sig selv i fællesstuen på botilbuddet, hvor pædagogen reagerer ved at sige; Fy skamme, kan du så tage din hånd op! Dette kan medføre, at borgeren føler skam, og dermed hæmmes i den seksuelle udvikling. Pædagogen kunne i stedet anerkende borgerens behov: Jeg kan godt forstå, at du synes, at det er dejligt at røre ved dig selv, og derefter guide borgeren videre ved at sige: men det er ikke noget, vi gør i fællesstuen, så derfor skal du gå ind i din lejlighed, hvis du vil fortsætte. Pædagogen viser her, at han/hun har forståelse for borgerens behov, og samtidig er i stand til at tænke etisk i forhold til alle parter, da der tages hensyn til borgeren ved at guide ham/hende ind i lejligheden, men også til de andre bofæller, da det kan være krænkende for dem at se en anden borger udforske sig selv. Kønsidentifikationsfasen (4 6 år) I denne fase bliver barnet optaget af forskellene mellem piger og drenge. Det er vigtigt, at barnet har en rollemodel, som det kan efterligne og udvikle sig efter, for dermed at udvikle dets kønsidentitet. Barnet kan her udvikle skyldfølelse, hvis det ikke får afklaret forholdet til forældrene, og dette kan også hæmme den seksuelle udvikling. 57 For at støtte borgere i denne fase kan pædagoger vejlede dem i kønsforskellene, ved brug af f.eks. video/billeder. Pædagoger kan anvende materialet På vej til voksen af Karsten Løt og Anette Løwert. Dette materiale illustrerer, ved hjælp af billeder og tekst, kønsudviklingen fra barn til voksen, 58 og kan derfor være et brugbart redskab for pædagoger, når de skal støtte borgere i at udvikle deres kønsidentitet. 57 Buttenschøn (2001), s Løwert & Løt (2003) PV11K Gruppe 13 Side 23 af 57

24 Den skjulte fase (6 12 år) Barnet modnes og udvikler sig socialt, det begynder at kunne forstå fænomener udenfor sit eget jeg og drager omsorg for andre. Den fysiske udvikling hos både drenge og piger går stærkt i denne fase, de bliver endnu mere følsomme ved de erogene zoner og begynder at udforske deres kønsorganer. Piger bliver kønsmodne, når de får deres første menstruation, og drengene når de har haft deres første sædafgang. 59 Voksne udviklingshæmmede, med en IQ på 20-34, er fuldt udviklet fysisk, dvs. at deres kønsorganer er udviklet, og kroppen kan sammenlignes med en voksen. Psykisk er de dog på et lavere niveau, som gør, at de ikke har forståelse for, hvad kroppen kan bruges til. Her kan pædagoger vejlede borgere i, hvordan de kan gøre brug af deres kønsorganer for at få dækket de seksuelle behov. Dette kan gøres, som skrevet i kønsidentifikationsfasen, ved f.eks. at anvende materialet På vej til voksen... I denne fase kan borgere dog have brug for mere konkret vejledning, som f.eks. hjælp til, hvordan der onaneres. Pædagoger kan her stå i et dilemma ift., hvordan de skal håndtere seksualiteten, da borgere på den ene side er fysisk seksuelt udviklet, og på den anden side rent kognitivt ikke er nået til denne fase. Derfor skal pædagoger være opmærksomme på ikke at overskride borgeres grænser og være sikre på, at de aflæser borgeres behov rigtigt, inden der handles. Pubertetsfasen (12 18 år) I denne femte og sidste fase skal barnet samle alle tidligere års udvikling, så det kan fremstå som en integreret helhed. Det skal finde sin egen livstil og forberede sig på at komme til at leve et selvstændigt voksent liv. Denne fase markerer overgangen fra barn til voksen, og for mange er dette en svær proces, da der kan opstå usikkerhed ift. egen identitet. 60 Vi mener ikke, at målgruppen ligger indenfor denne fase rent kognitivt, da de ikke vil være i stand til at kunne leve et selvstændigt voksent liv. De har brug for støtte og vejledning til daglige gøremål, men også ift. deres seksualitet. Vi har i praktikkerne 59 Buttenschøn (2001), s Ibid. s PV11K Gruppe 13 Side 24 af 57

25 oplevet, at der er borgere, som har en kæreste, som de knuser, holder i hånd og giver gaver til. Hvis borgere er usikre i, hvordan de skal agere i et parforhold, så skal pædagoger her gå ind og vejlede dem. Ved at have kendskab til den seksuelle udvikling kan pædagoger støtte udviklingshæmmede i at udvikle deres seksualitet i de forskellige faser. Ud fra observationer kan pædagoger finde ud af, hvor borgere er i deres udvikling, og møde dem på en anerkendende måde, da pædagoger skal tage udgangspunkt i den enkelte borger og støtte vedkommende i den fase, han/hun har brug for hjælp i. Det er dog lettere sagt end gjort at skulle støtte dem, da vi har dokumenteret, at pædagoger har svært ved at håndtere det, og at emnet stadig er tabubelagt. Derfor vil vi i det følgende undersøge, hvordan pædagoger kan bryde dette tabu Seksualpolitik (Fælles) For at bryde tabuiseringen omkring seksualitet er det første skridt, ifølge håndbogen Seksualitet på dagsordenen, at sætte emnet på dagsordenen. For at udvikle en professionel faglighed omkring emnet, skal det være naturligt og legitimt at tage op i personalegruppen. Det er vigtigt med sparring, både i forhold til problemstillinger og etiske dilemmaer, men også i forhold til konkrete spørgsmål omkring, hvordan pædagoger støtter udviklingshæmmede i at udvikle deres seksualitet. 61 Seksualitet kan være et svært emne at snakke om for mange pædagoger, og det er derfor lettere sagt end gjort at skabe en åben kultur, hvor seksualitet bliver en legitim del af hverdagen. For at undgå tabuiseringen af seksualitet handler det, ifølge seksualvejleder Korna B. Madsen, om; at vi i personalegruppen skal gøre det til noget vi kan snakke om, lave en seksual politik - så alle ved, at det er noget vi skal tage hånd om. 62 Hun mener, at det er vigtigt, at pædagoger skaber et åbent og seksual venligt miljø på botilbuddene, hvilket kan gøres ved at udarbejde en seksualpolitik. Dog skal vi være opmærksomme på, at når der udarbejdes en seksualpolitik, så er det ikke ensbetydende med, at pædagoger arbejder ud fra denne. Hvis pædagoger har en fælles faglig tilgang til emnet og har faglig viden, kan der snakkes om ud fra et professionelt 61 Holmskov & Skov (2012), s Se bilag 2. PV11K Gruppe 13 Side 25 af 57

26 perspektiv, med faglige overvejelser og begrundelser, frem for private holdninger og meninger til emnet. En seksualpolitik skal sikre, at der skabes tydelighed, tryghed og åbenhed omkring, hvordan pædagoger skal forholde sig i arbejdet med udviklingshæmmedes seksualitet. Den skal indeholde værdier, holdninger, etik og anvise retning eller vejledning for det konkrete arbejde. 63 Seksualpolitikker er vigtige ift., at pædagoger giver udviklingshæmmede rettigheder til at udforske, udfolde og forstå deres seksualitet, som de har behov for. Det er desuden vigtigt at lave en seksualpolitik på de enkelte botilbud, således at personalet ikke tvivler, men har retningslinjer og pejlepunkter de kan følge. 64 Dette understøttes af Korna B. Madsen, da hun mener, at hele fundamentet bag seksualitet er, at man tør snakke om det i personalegruppen. ( ) Min helt klare mening er at man, i de personalegrupper man er i, laver nogle retningslinjer, selv tager temaer op og snakker om, og gør det til noget helt almindeligt at tale om. Og så tror jeg, det der med at vi skal have noget faglig viden, så vi har noget at komme med. 65 Når pædagoger har udarbejdet en seksualpolitik, kan den anvendes i arbejdet med at støtte udviklingshæmmede i at udvikle deres seksualitet, samtidig kan de arbejde ud fra PLISSIT modellen, som vi vil uddybe i det følgende PLISSIT- model (Fælles) For at støtte og vejlede udviklingshæmmede i deres seksualitet, kan der gøres brug af PLISSIT-modellen, som ses i model 1. PLISSIT modellen er udarbejdet af Jack Annon og viser fire niveauer for rådgivning og støtte. Der kan startes oppe fra og ned, for at undersøge, hvilket niveau borgere har brug for vejledning på Holmskov & Skov (2012), s Sex og sundhed (2010), s Se bilag Holmskov & Skov (2012), s. 27. PV11K Gruppe 13 Side 26 af 57

27 PLISSIT modellen, Model Vi vil i det følgende uddybe de fire niveauer for at tydeliggøre, hvordan pædagoger kan vejlede på hvert enkelt niveau. P: Permission = Tilladelse Dette niveau er det grundlæggende, og det er her åbenhed omkring seksualitet, der er vigtigt. Pædagoger skal stå til rådighed for borgere og være åbne overfor at tale om det og svare på spørgsmål omkring seksualitet. Her er det vigtigt, at pædagoger er lyttende og kan fungere som sparringspartnere for borgere, da de fleste seksuelle spørgsmål kan besvares med åbenhed. At rådgive på dette niveau kræver ikke specifik viden om emnet og det forventes, at alle kan påtage sig opgaven i arbejdet med udviklingshæmmedes seksualitet. 68 L: Limited Information = Begrænset information På dette niveau skal pædagoger give borgere relevante oplysninger i forbindelse med de seksuelle problemer og behov, som borgere giver udtryk for. Det er vigtigt, at pædagoger har et vist kendskab til emnet seksualitet, så de kan komme med information omkring onani, hvordan kroppen fungerer osv. Pædagoger skal kombinere faglig viden omkring seksualitet med viden om den specifikke målgruppe, der rådgives. Ikke alle 67 Holmskov & Skov (2012), s Ibid. s. 27. PV11K Gruppe 13 Side 27 af 57

28 pædagoger har kompetencer til at rådgive på dette niveau og må derfor trække på andre med større faglig viden og indsigt. 69 SS: Specific Suggestions = Specifikke forslag Pædagoger giver på dette niveau direkte råd og anvisning om, hvordan et konkret seksuelt problem kan løses, der kommes med specifikke løsninger på borgeres problem. Er det et onaniproblem, kan der blive tale om seksual oplæring. Her kræves det, at pædagoger har et dybere kendskab til de forskellige metoder, der kan anvendes, og der kan, alt efter størrelsesomfanget på problemet, være brug for at foreslå hjælp fra læge, psykolog eller seksualvejleder. 70 IT: Intensive Therapy = Intensiv terapi På dette niveau kræver det ekspertise for at kunne vejlede og rådgive borgere. Borgere vil, som oftest, have brug for at indgå i et terapeutisk forløb med en psykolog eller sexolog indblandet. Pædagoger skal være opmærksomme på, at der er borgere, der kan have behov for rådgivning på dette niveau og skal kunne henvise til fagpersoner med stor viden og erfaring på området, som kan hjælpe borgere. 71 Pædagoger skal kunne vejlede og rådgive borgere uanset hvilke niveau, de befinder sig på, da dette er vigtigt ift. borgeres udvikling af seksualitet. Hvis pædagoger ikke selv har kompetencerne til at vejlede på et af niveauerne, er det vigtigt, at de sørger for, at der bliver taget hånd om opgaven på anden vis og ved hvem, de skal henvise til og samarbejde med for at kunne opfylde borgeres ønsker og behov Delkonklusion (Fælles) Vi kan ud fra ovenstående konkludere, at for at bryde tabuiseringen i praksis skal pædagoger have viden om seksualitet, da de så bliver i stand til at snakke om emnet på et fagligt niveau. Det er vigtigt, at pædagoger tør snakke åbent om emnet i personalegrupper, og dette kan ske ved, at der udarbejdes seksualpolitikker på botilbuddene. Pædagoger får en fælles faglig tilgang til, hvordan de skal støtte 69 Holmskov & Skov (2012), s Ibid. s Ibid. s Ibid. s PV11K Gruppe 13 Side 28 af 57

29 udviklingshæmmede i at udvikle deres seksualitet, og samtidig bliver seksualitet sat på dagsordenen, som et emne de skal arbejde med. Hvis pædagoger ikke selv kan støtte udviklingshæmmede, skal de henvise til en, der har større kendskab og er mere faglig kompetent til at arbejde med seksualitet som f.eks. en seksualvejleder. Det er også vigtigt, at pædagoger har kendskab til den seksuelle udvikling for at kunne støtte udviklingshæmmede i at udvikle deres seksualitet. Når pædagoger arbejder med udviklingshæmmedes seksualitet, skal de være opmærksomme på, at det er forskelligt, hvor langt borgere er i deres seksuelle udvikling, og for at kunne støtte dem, må pædagoger møde dem i den fase, borgere er i. Pædagoger kan også anvende PLISSITmodellen i arbejdet med borgeres seksualitet, da denne vejleder om, hvordan pædagoger kan støtte og rådgive udviklingshæmmede på forskellige niveauer. PV11K Gruppe 13 Side 29 af 57

30 8.2 Hvordan kan organisationskulturen påvirke den måde, pædagoger støtter udviklingshæmmedes seksualitet på? (Inge) For at pædagoger skal kunne støtte borgere i at udvikle deres seksualitet, er det vigtigt, at de skaber en kultur, hvor der snakkes åbent om emnet, og for at analysere os frem til, hvad der kan påvirke pædagogers støtte til udviklingshæmmede, vil vi se på organisationskulturen. Edgar H. Schein har udviklet en kulturmodel, som kan bruges til at analysere en organisationskultur, og deler modellen op i følgende tre kulturniveauer 73 ; Synlige organisatoriske strukturer og processer (vanskelige at tyde) Strategier, mål og filosofier (Synlige begrundelser) Ubevidste, tages-for-givet anskuelser, opfattelser, tanker og følelser (Ultimativ kilde til værdier og handling) 74 De tre niveauer kan være med til at vise, hvordan kulturen kommer til udtryk på botilbuddene, og for at analysere kulturen, kan der ses på alle tre niveauer. 75 I det følgende uddybes de tre niveauer ift., hvordan de kan påvirke pædagogers støtte til udviklingshæmmedes seksualitet. 73 Mørch (2006), s Ibid. s Ibid. s PV11K Gruppe 13 Side 30 af 57

31 8.2.1 Artefaktniveau (Inge) Artefaktniveauet er det mest synlige i organisationen, og kan være præget af: De fysiske omgivelser: beliggenhed, ruminddeling, tilgængelig information mm. Medlemmernes sprog: det sprog og den kommunikation der anvendes i organisationen, f.eks. fagsprog eller barnesprog. Medlemmernes stil: påklædning, følelsesmæssige udfoldelser, samt fysisk og psykisk tilgængelighed. Observerbare ritualer: f.eks. dagsrytmer, vaner og traditioner. 76 På artefaktniveauet vil udefrakommende, når de træder ind i botilbuddene ikke, ved første øjekast, få en fornemmelse af, hvordan seksualiteten håndteres, men graves der dybere ned i artefaktniveauet, kan organisationens fysiske rammer påvirke den måde pædagoger støtter udviklingshæmmede i at udvikle seksualitet. I og med at der bor flere udviklingshæmmede på botilbuddene, og der derfor er fællesarealer, vil det ikke være etisk korrekt at lade borgere onanere i fællesstuen, men pædagoger skal derimod guide den pågældende borger ind i egen lejlighed, hvor der er ret til privatliv. På artefaktniveauet har det også betydning, hvilket sprog pædagoger anvender. Ud fra vores spørgeskema, har op til flere af de adspurgte oplevet, at der ikke bliver snakket om emnet, og hvis, så anvendes der humor i stedet for fagsprog. Den måde pædagoger kommunikerer - eller ikke kommunikerer - omkring seksualitet på, spiller ind på, hvordan de støtter udviklingshæmmede. Dette kan f.eks. vise sig i relationen mellem pædagog og borger, hvor borgeren viser at han/hun er seksuelt opstemt. Her er det vigtigt, at pædagoger viser forståelse for borgerens behov og vejleder, hvis borgeren har behov for dette, samt kommunikerer med seriøsitet, således at humor undlades. Samtidig har ritualer omkring dagsrytmer indflydelse på, hvordan pædagoger støtter udviklingshæmmede i at udvikle deres seksualitet, da der ikke altid er normering og tid til at tage udgangspunkt i den enkelte. Derfor kan det være svært, at tage hensyn til udviklingshæmmedes individuelle behov og dermed minimeres deres mulighed for at udleve deres seksualitet. Vi har i vores praktikker erfaret, hvor presset en hverdag kan være på et botilbud, da alle f.eks. skal være oppe til et bestemt tidspunkt, og derfor kan 76 Mørch (2006), s PV11K Gruppe 13 Side 31 af 57

32 dagsrytmerne på artefaktniveau påvirke den måde, pædagoger støtter udviklingshæmmedes seksualitet på. Vi vil, i det følgende afsnit, beskrive næste niveau i Scheins kulturmodel - skueværdier. Skueværdierne er de bevidste værdier i et botilbud, som er synlige for omverdenen Skueværdier (Inge) Skueværdier kan være botilbuddets virksomhedsplan, værdigrundlag og udarbejdede handleplaner. 78 Sidst nævnte er det, der kort uddybes her. I Servicelovens 141 fremgår det, at botilbud skal tilbyde at udarbejde handleplaner til hver enkelt borger, og de skal, så vidt muligt, udarbejdes i samarbejde med borgeren. I handleplanen skal der fremgå, hvad borgeren gerne vil have støtte og vejledning til, og hvordan pædagoger skal arbejde for at målene, der bliver udarbejdet, opfyldes. 79 Der kan i handleplanen indgå et punkt om seksualitet, hvis borgere giver udtryk for, at de har brug for støtte til at udvikle denne. Oplever pædagoger f.eks., at en borger er i selvstændighedsfasen, kan der indskrives i handleplanen, at borgeren skal støttes i denne fase, og pædagoger skal møde borgeren med forståelse, og anerkende at han/hun har et seksuelt behov. Vi skal dog stadig være opmærksomme på, at det kan være svært for pædagoger at håndtere udviklingshæmmedes seksualitet, men bliver seksualiteten synliggjort i handleplanerne, samtidig med at pædagoger skal dokumentere, at de arbejder med den, kan det medføre, at seksualitet bliver et mere åbent emne, hvor pædagoger derved kan støtte borgere i at udvikle deres seksualitet. På dette niveau er det også seksualpolitikker, som kan være med til at synliggøre, hvordan der arbejdes med seksualitet på botilbuddene. Vi har, ud fra vores spørgeskema fundet ud af, at der, ud fra de 71 besvarelser, er hele 76 %, der svarer, at de ikke har en seksualpolitik. 80 Dette kan spille ind på, hvorfor pædagoger har svært ved at håndtere udviklingshæmmedes seksualitet, da de dermed ikke har retningslinjer, der tydeliggør hvad de skal og ikke skal. 77 Mørch (2006), s Ibid. s Retskilder, Serviceloven. 80 Se bilag 6. PV11K Gruppe 13 Side 32 af 57

33 Skueværdier er, som tidligere nævnt, noget pædagoger er bevidste om, og som er synlige på botilbuddene. På botilbuddene er der også grundlæggende antagelser, som pædagoger ikke er bevidst om, men som kan gøres bevidste De grundlæggende antagelser (Inge) De grundlæggende antagelser er overvejende ikke-bevidste antagelser og kommer til udtryk i form af, at pædagoger har erfaringer med sig, som tilsammen danner botilbuddenes grundlæggende antagelser. Det er disse antagelser, der arbejdes ud fra, og som gør, at pædagoger ubevidst handler på baggrund af, hvordan de plejer at gøre. 81 Hvis pædagoger har arbejdet på de gamle centralinstitutioner, hvor udviklingshæmmede, som udviste en form for seksualitet, blev set som farlige, kan det være svært for pædagoger at ændre disse holdninger, da de ubevidst kan føre dem videre i deres arbejde. Pædagoger kan have en tendens til at bygge deres holdninger til seksualitet på det, de altid har syntes. Ser pædagoger seksualitet som et tabubelagt emne og som svært at håndtere, kan det være svært at komme væk fra denne holdning, da de grundlæggende antagelser vil påvirke den måde, de handler på. Kommer en nyuddannet pædagog ind på et botilbud med den holdning, at seksualitet er et emne, der snakkes åbent om, kan vedkommendes holdning hurtigt ændres, hvis de grundlæggende antagelser i botilbuddene er, at seksualitet er et tabu. Dette skyldes at pædagogen bliver en del af kulturens grundlæggende antagelser, og dermed selv oplever seksualitet som et tabu Delkonklusion (Inge) Vi kan ud fra Scheins kulturmodel analysere os frem til, at der er flere måder organisationskulturen kan påvirke, hvordan pædagoger støtter udviklingshæmmede i at udvikle deres seksualitet. Artefaktniveauet kan spille ind, da indretning, sprog og dagsrytmer påvirker. Det er vigtigt, at der opstilles rammer, hvor udviklingshæmmede har ret til privatliv, og hvor de, hvis de ønsker det, kan udfolde deres seksuelle lyster og behov. Der kan på botilbuddene være grundlæggende antagelser, som gør, at der ikke snakkes om seksualitet og derfor kan det påvirke den måde pædagoger støtter 81 Mørch (2006), s PV11K Gruppe 13 Side 33 af 57

34 udviklingshæmmede. For at støtte udviklingshæmmede, skal der arbejdes med skueværdierne, dette kan ske ved at botilbuddene igennem udarbejdelse af handleplaner til de enkelte borgere, får mere fokus på seksualitet. Indførsel af seksualpolitikker kan ligeledes medføre et større fokus, og dermed påvirke de grundlæggende antagelser, således at det over tid bliver en del af hverdagen. Hvis seksualitet bliver en naturlig del af institutionskulturen, vil det forhåbentlig medføre, at det ikke længere ses som et tabubelagt emne, og dermed ikke påvirker pædagogers måde at støtte udviklingshæmmedes seksualitet på. Vi har nu set på organisationskulturen, og hvordan den kan have betydning for måden, der arbejdes med seksualitet på. Scheins kulturmodel beskæftiger sig med organisationen som en helhed, men det er ligeledes vigtigt, at vi ser på pædagogen som individ, da det kan være forskelligt fra pædagog til pædagog hvilken habitus, de har. Derfor vil vi i det følgende undersøge pædagogers rolle. 8.3 Hvordan kan pædagogers rolle påvirke den måde, de håndterer udviklingshæmmedes seksualitet på? (Christina) Pierre Bourdieu beskæftiger sig med begrebet habitus, som betyder, at den enkelte tilpasser sine handlinger ud fra egne erfaringer, og som gør os til unikke mennesker, med egen etik, moral og norm. Habitus påvirker måden, vi agerer sammen med andre mennesker, og hvordan vi træffer valg og handler i det daglige. De fleste af de valg vi træffer er ubevidste, men kommer nærmest af sig selv, da de er lagret i os. Habitus gør, at vi kan tilpasse os omverden og dermed agere i sociale sammenhænge på baggrund af klassifikationer af samfund, alder og køn. 82 Når pædagoger skal arbejde med udviklingshæmmedes seksualitet kan deres habitus påvirke måden, de handler på, da de kan have erfaringer med sig fra tidligere, som kan betyde, at de ubevidst handler ud fra dem fremfor borgeres ønsker og behov. Hvis en pædagog f.eks. har en dårlig oplevelse omkring seksualitet og er opdraget med, at seksualitet er et emne, der ikke snakkes om i det åbne forum, vil dette være en del af pædagogers habitus og kan derfor ubevidst påvirke deres måde at håndtere borgeres 82 Jensen i Jensen & Meyer (2012), s. 25. PV11K Gruppe 13 Side 34 af 57

35 seksualitet på. Habitus er dynamisk, hvilket vil sige, at den kan ændres over tid, 83 og dette kan f.eks. ske ved, at seksualitet bliver et mere åbent emne at tale om, og dermed kan kulturændringen over tid påvirke pædagogers habitus, så de ikke længere oplever det som et tabu. Med pædagogers habitus for øje og at denne ubevidst kan påvirke pædagogers handlinger ift. at støtte udviklingshæmmede i at udvikle deres seksualitet, er det vigtigt at undersøge, hvilke roller pædagoger kan påtage sig i deres arbejde, og hvordan de kan påvirke den måde, de støtter udviklingshæmmedes seksualitet på. Erik Jappe har udarbejdet 3 P-modellen 84, hvor der skelnes mellem tre roller, som pædagoger kan påtage sig i arbejdet det at være privat, personlig og professionel, også kaldt de tre p er. Først og fremmest er der den professionelle del af arbejdet, hvor pædagoger har et fagligt grundlag, en teoretisk viden og handler ud fra analyser, metoder og evalueringer. De tænker udelukkende på borgeres behov i denne del af arbejdet. Kigger vi på den personlige del er grundlaget for arbejdet saglighed, samt bearbejdede erfaringer og selvindsigt. Pædagogers handlinger vil i denne del være præget af intuition, situationsfornemmelse og indfølingsevne, og de vil både tænke på egne og andres behov. I den private del er det usaglighed, der danner grundlaget for det arbejde der udføres, og samtidig benyttes der kun viden ud fra egne erfaring, som er mere eller mindre ubearbejdede. De handlinger pædagoger udfører, vil være præget af følelsesladethed, tilfældigheder og egenrådighed, og de vil kun tænke på deres egne behov. 85 For at pædagoger kan forholde sig professionelt til udviklingshæmmedes seksualitet kræver det, at de har faglig viden omkring emnet, kan analysere og evaluere ud fra det de observerer. Det kan være, at hvis de observerer, at en borger er optaget af sine kønsdele, så er borgeren i kønsidentifikationsfasen, hvilket pædagoger skal have en faglig viden omkring, for at kunne arbejde professionelt med borgeres seksualitet. Pædagoger kan dog også blive for professionelle i deres arbejde, hvis de kun handler ud fra borgeres behov og ikke er til stede som autentiske i relationen. Dette kan påvirke måden udviklingshæmmedes seksualitet håndteres på, da pædagoger ikke tager 83 Olesen I: Olesen & Pedersen (2010), s Se bilag Jappe (2010), s PV11K Gruppe 13 Side 35 af 57

36 udgangspunkt i borgeres behov i situationen, men kun arbejder ud fra et fagligt perspektiv. 86 Ifølge Jappes model kan den private del spille ind, når pædagoger arbejder med udviklingshæmmedes seksualitet, hvis pædagoger ikke handler ud fra de behov, borgere giver udtryk for. Vi kan relatere os til dette, da pædagoger ikke skal blive for private i arbejdet, da det kan påvirke den måde, pædagoger håndterer seksualiteten på, på en negativ måde. Dette kan være, hvis de har negative erfaringer eller holdninger til seksualitet, vil dette formentlig præge den måde, pædagoger håndterer seksualiteten på. Dog kan det ikke undgås, at pædagoger inddrager det private i pressede situationer, da det er vigtigt, at de lytter til deres egne grænser. Dette kan understøttes af Susanne Idun Mørch, som også beskæftiger sig med det private, personlige og det professionelle. Mørch mener, at pædagoger har brug for en privat kerne, hvor de kan beskytte sig selv i arbejdet, samtidig slår hun fast, at det er vigtigt, at pædagoger ikke sætter egne behov og følelser højest på en uhensigtsmæssig måde, da det kan gå ud over borgere. Sker det, at pædagoger overskrider deres egne grænser, er det vigtigt, at de er bevidste om det, og dermed handler ud fra det, ved at søge hjælp hos kollegaer eller udefrakommende fagpersoner. 87 I vores spørgeskemaundersøgelse har flere af de adspurgte besvaret, at de finder det svært at håndtere andres seksualitet uden at inddrage for meget af deres private. Her er et eksempel på dette: Jeg har svært ved at adskille mit private jeg og mit professionelle jeg 100 % i de situationer. F.eks. mener jeg at alle mennesker har ret til en seksualitet - og ret til at udleve den. Men personligt ville jeg have det svært med f.eks. at tage kontakt til en prostitueret på vegne af en borger. Det handler om mine egne værdier og etik. 88 Dette svar er sigende i forhold til, hvordan pædagogers rolle kan påvirke den måde, de støtter udviklingshæmmedes seksualitet på, da deres holdning, etik og værdier kan spile ind på, om borgere får den støtte de har brug for. Det understreger, at det kan være svært at arbejde med, hvis pædagoger ikke er i stand til at reflektere over, eller er bevidste om, at kunne adskille det private og det professionelle. Samtidig viser svaret, at 86 Jappe (2010), s Mørch (2006), s Se bilag 6. PV11K Gruppe 13 Side 36 af 57

37 når der arbejdes med seksualitet, kan der opstå et dilemma mellem pædagogers private værdier og etik og det professionelle arbejde, hvor pædagoger skal arbejde ud fra borgeres ønsker og behov, da seksualitet er et følsomt emne, som mange knytter til deres private Delkonklusion (Christina) Vi kan ud fra overstående konkludere, at pædagogers rolle kan påvirke den måde, de håndtere udviklingshæmmedes seksualitet på. Pædagogers habitus påvirker ubevidst de handlinger, pædagoger udfører i praksis, så hvis de har dårlige erfaringer omkring seksualitet, kan dette ubevidst påvirke deres håndtering af udviklingshæmmedes seksualitet. Samtidig kan pædagoger komme til at inddrage deres private rolle i arbejdet, hvor de inddrager egne behov og meninger, fremfor at tænke på borgeres bedste. Dette kan også påvirke måden seksualitet håndteres på. Pædagoger skal kunne reflektere over de tre p er, og det er vigtigt, at pædagoger både kan inddrage deres professionelle og personlige rolle i arbejdet. De skal være fagligt kompetente og samtidig fremstå som nærværende og personlige i deres relation til borgere, for at håndtere udviklingshæmmedes seksualitet. Det er vigtigt, at pædagoger er bevidste om deres egne værdier og holdninger, så det ikke bliver deres private grænser, der spiller ind, og er afgørende for, hvordan de håndterer seksualiteten. Hvis pædagoger føler, at arbejdet går ud over deres personlige grænser, skal de søge hjælp udefra, da de ikke skal lade deres private del, påvirke måden de støtter udviklingshæmmedes seksualitet på. Vi har i overstående analyseret, hvilken betydning pædagogers rolle har i arbejdet med at støtte udviklingshæmmede i at udvikle deres seksualitet. En del af pædagogers professionelle rolle er at have en anerkendende tilgang, som vi vil uddybe i det følgende. PV11K Gruppe 13 Side 37 af 57

38 8.4 Hvordan kan pædagoger ved hjælp af anerkendelse støtte udviklingshæmmede i at udvikle deres seksualitet? (Vivian) Pædagoger skal arbejde ud fra en anerkendende tilgang, når de har for øje at støtte udviklingshæmmede i at udvikle deres seksualitet. For at kunne arbejde anerkendende er det vigtigt, at pædagoger har en forståelse af begrebet og viden om, hvad anerkendelse betyder for de borgere, de arbejder med. Derfor vil vi i det følgende inddrage Axel Honneths anerkendelsesteori. Honneth mener, at mennesket ikke kan udvikle en personlig identitet uden anerkendelse. 89 Derfor kan en anerkendende tilgang skabe mulighed for, at udviklingshæmmede bliver selvstændige, opnår frihed og danner deres identitet, og derved også danner en seksuel identitet. Honneth beskriver anerkendelsesbegrebet gennem tre anerkendelsessfærer: Privatsfæren omhandler anerkendelse i form af kærlighed, her kan det f.eks. være fra borgeres pårørende eller pædagoger, da de er primære omsorgspersoner, og dermed en del af borgeres nære omgivelser. Den retslige sfære omhandler anerkendelse i form af rettigheder. Serviceloven har medført, at borgere bliver anerkendt i denne sfære, da denne giver dem ret til at være medborgere i samfundet på lige fod med alle andre. Den solidariske sfære omhandler anerkendelse i det sociale, f.eks. kulturelle, politiske og arbejdsmæssige fællesskaber. 90 Honneth mener, at disse tre sfærer fremmer borgeres selvtillid, selvagtelse og selvværd, hvilket tilsammen danner den personlige identitet. Han skriver endvidere, at hvis borgere ikke bliver anerkendt i de enkelte sfærer, kan det medføre forskellige krænkelser, 91 og kan dermed gå ind og påvirke udviklingshæmmedes udvikling af deres seksualitet. I den private sfære kan krænkelserne være, hvis borgere bliver misbrugt eller har været udsat for omsorgssvigt. Dette kan resultere i, at borgere mister troen på dem selv og til det miljø, de færdes i. 92 Udviklingshæmmede kan opleve manglende selvtillid, som kan gøre, at de ikke tør snakke med andre dette kan både være med pædagoger 89 Willig (2003), s Ibid. s Ibid. s Nørgaard (2005), s. 3. PV11K Gruppe 13 Side 38 af 57

39 og andre udviklingshæmmede. Pædagogers opgave er her, at give udviklingshæmmede den anerkendelse de har brug for, således at de får selvtillid, og føler sig værdsat til at åbne op for andre mennesker. Krænkelser i den retslige sfære kan medføre tab af selvagtelse. 93 Udviklingshæmmede har oplevet store krænkelser i denne sfære, og som skrevet i afsnittet om det historiske og samfundsmæssige perspektiv, havde udviklingshæmmede for år tilbage ikke lige rettigheder som andre. De havde f.eks. ikke ret til kærlighed og seksualitet, og dermed blev de krænket i den retslige sfære. Pædagoger har nu pligt til at arbejde ud fra de love og konventioner, som er udarbejdet, og dermed give udviklingshæmmede mulighed for at udvikle deres seksualitet. I den solidariske sfære opstår krænkelserne, når udviklingshæmmede ikke bliver anerkendt på den sociale status, 94 og ikke oplever, at deres særegnede egenskaber kan bidrage med noget betydningsfuldt i samfundet. Krænkelserne kan medføre tab af selvværdsættelsen, hvor borgere får følelsen af ikke at være noget værd. Udviklingshæmmede kan opleve krænkelser i denne sfære, da de ikke er inkluderet i samfundet på samme måde som andre, f.eks. kan de ikke indgå på arbejdsmarkedet på lige fod med andre. Derfor er det vigtigt, at pædagoger arbejder med anerkendelse i denne sfære og sørger for, at udviklingshæmmede føler, at de kan bidrage med noget til samfundet, dette kan f.eks. være ved, at de kommer på dagtilbud, hvor de anerkendes for de egenskaber, de har og benytter dem, så de føler, at de er en del af samfundet. Pædagoger kan med en anerkendende tilgang, hvor de støtter borgere i de tre sfære, være med til at udvikle den enkeltes seksualitet, da pædagoger her anerkender, at de er unikke individer med ret til at udvikle en seksualitet. Vi er nu blevet opmærksomme på, at udviklingshæmmede har behov for anerkendelse og fået en forståelse for, hvad der kan ske, hvis de opnår dette. Vi har også fået forståelse for, hvad der sker, hvis de oplever krænkelser, og derfor vil vi i det nedenstående se på, hvordan pædagoger kan anerkende de borgere, de arbejder med. Vi vil med udgangspunkt i Berit Baes fire dimensioner; Forståelse og indlevelse, åbenhed, bekræftelse og selvrefleksion og afgrænsning se på, hvordan 93 Nørgaard (2005), s Ibid. s. 3. PV11K Gruppe 13 Side 39 af 57

40 pædagoger, ved at være anerkendende i deres tilgang, kan støtte udviklingshæmmede i at udvikle deres seksualitet. Forståelse og indlevelse: Pædagoger skal være åbne over for borgere, lytte verbalt, og aflæse det nonverbale udtryk. Det er vigtigt, at pædagoger kan indleve sig i borgeres verden og se tingene fra deres perspektiv. 95 Åbenhed: Pædagoger skal være i stand til at kunne opgive kontrollen. Det indebærer, at lade borgere selv bestemme, hvad de gerne vil fortælle, og dermed ikke lukker af for videre kommunikation. 96 Bekræftelse: Pædagoger skal bekræfte borgeres oplevelse. Dette ved både nonverbalt og verbalt, at give udtryk for forståelse, og hermed skabe tryghed for borgere. 97 Selvrefleksion og selvafgrænsning: Pædagoger skal kunne skelne imellem, hvad der foregår i dem selv, og hvad der foregår i borgere. Det er vigtigt, at pædagoger kan reflektere over egen praksis og have in mente, at det de selv ønsker, ikke nødvendigvis er det samme, som borgere ønsker. 98 Ved hjælp af de fire anerkendelsesdimensioner, kan pædagoger støtte udviklingshæmmede i at udvikle deres seksualitet. Pædagoger skal have en forståelse for, at seksualitet er et grundlæggende behov for alle. Derudover skal de have en åbenhed til dette emne, da seksualitet, som tidligere nævnt, er et tabubelagt emne. For at de skal undgå tabuiseringen og hermed kunne støtte, de borgere de arbejder med i deres seksualitet, mener vi, at det er vigtigt, at pædagoger er åbne i forhold til emnet og tør sætte det på dagsordenen. I dette tilfælde er det ligeledes vigtigt, at pædagoger kan se tingene fra borgeres perspektiv, da de dermed er professionelle og bevidste om, at de er der for dem og ikke for deres egen skyld. I og med at vi mener, at det ikke er alle, der kan sætte sig ind i, at borgere har en seksualitet, kan det være svært for dem at bekræfte den oplevelse, en borger har vedrørende sin seksualitet. Men ved at være selvreflekterende i arbejdet kan det være med til, at pædagoger gør det, der er bedst for borgere og ikke tager udgangspunkt i 95 Bae (1996), s Ibid. s Ibid. s Ibid. s. 16. PV11K Gruppe 13 Side 40 af 57

41 egne holdninger og behov. Denne sidste dimension kan refereres til forrige underspørgsmål omkring de tre p er, da det er vigtigt, at pædagoger er reflekterende over egen rolle og er professionelle og personlige i deres arbejde, og dermed undlader at inddrage for meget af deres private meninger og behov Delkonklusion (Vivian) Ud fra overstående kan der konkluderes, at pædagoger kan støtte udviklingshæmmede i at udvikle deres seksualitet ved at have en anerkendende tilgang til borgere. Dette kan medføre, at borgere bliver accepteret, som dem de er, og dermed får mulighed for at udvikle deres seksualitet. Ved at arbejde med Honneths sfærer kan pædagoger få en forståelse for, hvor vigtigt anerkendelse er for borgeres identitet og samtidig være bevidste omkring, hvad der sker, hvis borgere bliver krænket i de tre sfærer. Desuden kan Baes fire dimensioner være et redskab, som pædagoger kan anvende, når de skal støtte udviklingshæmmede i at udvikle deres seksualitet, da pædagoger skal være forstående og indlevende i deres relation til borgere. Samtidig skal de arbejde med at skabe en åbenhed omkring seksualitet og bekræfte borgere i det, de giver udtryk for og har behov for støtte til. De skal også kunne reflektere over egen praksis, da de skal kunne se tingene fra borgeres perspektiv og arbejde med de ønsker og behov borgere har ift. at udvikle deres seksualitet. PV11K Gruppe 13 Side 41 af 57

42 9.0 Konklusion (Fælles) Hvordan kan pædagoger støtte udviklingshæmmede i at udvikle deres seksualitet, når nu vi ved, at seksualitet er et grundlæggende behov for alle, og samtidig kan være svært for pædagoger at håndtere? Vi kan ud fra vores analyse konkludere, at de fire underspørgsmål til sammen kan være med til at svare på vores problemformulering. Vi kan ud fra første underspørgsmål konkludere, at det er vigtigt, at pædagoger har viden om den seksuelle udvikling for at kunne støtte udviklingshæmmede i deres seksualitet. Hvis pædagoger på bedste vis skal støtte udviklingshæmmede, skal de møde dem i den udviklingsfase, de befinder sig i og arbejde ud fra de individuelle behov, udviklingshæmmede har. Det er vigtigt, at pædagoger tilegner sig viden om emnet, for at det derved kan blive åbent at tale om, og der skal tales ud fra fagsprog, frem for personlige meninger. For at nedbryde tabuiseringen er seksualpolitikker et skridt på vejen, da de kan være med til at skabe åbenhed blandt pædagoger og samtidig være handleanvisninger til, hvordan pædagoger kan støtte udviklingshæmmede i at udvikle deres seksualitet. Der kan også arbejdes ud fra PLISSIT-modellen, som er konkrete handleanvisninger til, hvordan pædagoger kan vejlede omkring seksualitet. Når pædagoger skal støtte udviklingshæmmede, er det vigtigt, at de starter på det øverste niveau i modellen, som er tilladelse, og arbejder sig ned ad, hvis de finder ud af, at udviklingshæmmede har brug for mere konkret støtte end bare samtale. Når pædagoger ved, hvordan de kan vejlede udviklingshæmmede, bliver det lettere at støtte dem i at udvikle deres seksualitet. Ud fra andet underspørgsmål kan vi konkludere, at pædagoger kan have svært ved at støtte udviklingshæmmede i at udvikle deres seksualitet pga. den kultur, der er på botilbuddene. Det er botilbuddenes grundlæggende antagelser, som kan påvirke den måde, pædagoger arbejder på, da det er ubevidste værdier, som er med til, at de gør, som de plejer. Når seksualitet er et tabu, kan der også være grundlæggende antagelser omkring dette, som påvirker, at pædagoger har svært ved at støtte udviklingshæmmede i deres seksualitet. Hvis pædagoger skal støtte dem, er de nødt til at ændre de PV11K Gruppe 13 Side 42 af 57

43 grundlæggende antagelser, som er på botilbuddene, og dette kan gøres ved, at der ændres på de synlige værdier nemlig skueværdierne. Indskrives seksualiteten i handleplaner eller indføres der seksualpolitikker, bliver det synligt for omverdenen, at der arbejdes med seksualiteten, og derved kan skueværdierne over tid gå ind at påvirke og ændre, de grundlæggende antagelser der er. Ud fra tredje underspørgsmål kan vi konkludere, at pædagoger skal være bevidste omkring deres egen rolle, når de skal støtte udviklingshæmmede i at udvikle deres seksualitet. Pædagogers habitus kan påvirke den måde, de arbejder med andres seksualitet, da de kan have erfaringer med sig, som kan gøre, at de ubevidst påvirkes af disse. Pædagoger kan træde ind i forskellige roller på arbejdet, og det er vigtigt, at de kan skelne mellem det private, personlige og professionelle, da det kan påvirke deres måde at støtte udviklingshæmmedes seksualitet på. Pædagoger skal både være personlige og professionelle, da de skal arbejde på baggrund af et fagligt grundlag og teoretisk viden, men samtidig være nærværende og autentiske overfor borgere. Pædagoger må ikke blive for private, da de derved ikke tænker på de udviklingshæmmedes behov. De skal dog samtidig være bevidste omkring, hvor deres egne grænser går, hvis disse grænser overskrides, skal pædagoger søge råd og vejledning udefra, så det ikke går ud over pædagogers støtte til borgeres seksualitet. Vi kan ud fra fjerde underspørgsmål konkludere, at pædagoger skal have en forståelse for anerkendelse, og hvad dette betyder for borgere for at kunne støtte dem. De skal anerkende, at udviklingshæmmede har en seksualitet, se tingene fra deres perspektiv og have forståelse for, de behov og ønsker, udviklingshæmmede har. Det er vigtigt, at pædagoger er åbne overfor borgere og kan sætte sig ind i deres oplevelses verden, samt bekræfte dem i det, de giver udtryk for. For at være anerkendende skal pædagoger også være selvreflekterende og kunne skelne mellem det borgere ønsker, og det de selv ønsker. Vi kan til sidst konkludere, at der er forskellige aspekter, der spiller ind for, at pædagoger skal kunne støtte udviklingshæmmede i at udvikle deres seksualitet, selvom PV11K Gruppe 13 Side 43 af 57

44 pædagoger har svært ved at håndtere denne. Først og fremmest kræver det, at pædagoger har fagligt viden omkring emnet og har redskaber, de kan arbejde ud fra. Det kræver også, at der arbejdes med at ændre kulturen på botilbuddene, så der bliver en åben kommunikation omkring emnet, hvilket kan gøres ved f.eks. at udarbejde en seksualpolitik. Pædagoger skal desuden arbejde med deres egen rolle og være bevidste om den, samt gå til opgaven med en anerkendende tilgang til borgere Perspektivering (Fælles) Igennem denne bacheloropgave har vores fokus været på, hvordan pædagoger kan støtte udviklingshæmmede i at udvikle deres seksualitet, når nu det er svært at håndtere. I udarbejdelsen af denne opgave, har det rejst andre problemstillinger, som vi også kunne have valgt at arbejde med. Vi kunne have valgt at flytte fokus fra pædagogers rolle til de udviklingshæmmedes perspektiv. Her kunne det være spændende at komme ud og indsamle empiri fra udviklingshæmmede selv, og høre hvordan de oplever deres seksualitet, og hvad retten til det gør for dem og deres liv. Giver seksualitet mere livskvalitet for dem eller betyder det ikke så meget, som vi egentlig går og tror? Livskvalitet er et stort og vigtigt emne, når vi arbejder med denne målgruppe, og noget pædagoger, skal have for øje i deres arbejde. Derfor, hvis vi havde lagt fokus på udviklingshæmmedes perspektiv, kunne det være spændende at beskrive og arbejde dybere med dette begreb. Vi kunne ligeledes anlægge en ny vinkel på dette emne, ved at se på de etiske dilemmaer der kan opstå, når der arbejdes med dette følsomme emne. Det kan f.eks. være udviklingshæmmedes ret til prostitution. I Danmark er det meget diskuteret, om pædagoger har ret til at kontakte en prostitueret, hvis den borger de arbejder med, ønsker dette. Regeringen siger nej, da prostitution skal bekæmpes på alle områder. Pædagoger mener dog, at hvis udviklingshæmmede ikke får lov til dette, vil det stille udviklingshæmmede endnu dårligere i samfundet. 99 Det er en spændende debat, som har stor relevans, når vi arbejder med udviklingshæmmede og deres seksualitet. 99 Hjemmeside - Gehlert (2012) PV11K Gruppe 13 Side 44 af 57

45 11.0 Litteraturliste (Fælles) 11.1 Artikler - Bae, Berit (1996) Voksnes definitionsmagt og børns selvoplevelse. Social Kritik nr. 47, (s. 6 21) - Holmskov, Henriette & Skov, Anne (2012): Seksualitet på dagsordenen en håndbog om professionel støtte til voksne med funktionsnedsættelse, Odense, udgivet af socialstyrelsen. - Nielsen, Merete (2011): Børns seksualitet er et tabu I: Fagbladet FOA, nr. 3, april 2011, s Lokaliseret d. 07/ på: FFE9BA4432BE - Nørgaard, Britta (2005): Axel Honneth og en teori om anerkendelse. Tidsskrift for Socialpædagogik nr Rørbæk, Maria (2005): Sex er i grunden også normalt I: Socialpædagogen, Når grøntsagerne ligger tilbage. Årg. 62, nr. 20, 7. oktober 2005, s Rydberg, Lasse (2014) Da borgere med udviklingshæmning fik mulighed for at erobre seksualiteten I: Lev bladet, Ny uddannelse brugere guider brugere til godt arbejdsmiljø. Årg. 63, nr. 1, s Bøger - Birkler, Jacob (2012): Helt uden grænser etik og seksualitet. København; Munksgaard. - Buttenschøn, Jørgen (2001): Sexologi en bog for professionelle og forældre om udviklingshæmmede menneskers sexualitet. 2. Udgave. Eiba-press. - Bøttcher, Louise & Dammeyer, Jesper (2013): Handicappsykologi en grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser. Samfundslitteratur. - Forlaget LEV (1999): Kunsten at turde om udviklingshæmmede og handicappedes sexualitet. - Idehen, Mille (2013): Seksualitet og livskvalitet. København; Forfatteren og Munksgaard. - Jappe, Erik (2010): Håndbog for pædagogstuderende. 9. udgave, Frydenlund. PV11K Gruppe 13 Side 45 af 57

46 - Jensen i Jensen, Anja Kastrup & Meyer, Vivi Topp (2012): Pædagogens bog om individ, institution og samfund. 2. oplag, København, Akademisk Forlag. - Johansen, Kresten Roland & Friis, Lars: (2013): En ny undersøgelse viser eller gør den? En praktisk guide til spørgeskemaundersøgelser, 2. Udgave, Århus; Forlaget Ajour. - Johansen, Mona m.fl. (2001): Når seksualitet tages alvorligt. København; Gads Forlag. - Kirkebæk, Birgit (1990): Fra idiot til menneske psykisk udviklingshæmmedes ret til udvikling. Socialstyrelsens informations- og konsulentvirksomhed (SIKON) - Kvale, Steinar & Brinkmann, Svend (2009): Interview Introduktion til et håndværk, 2. udgave, København, Hans Reitzels forlag. - Løwert, Anette & Løt, Karsten (2003): På vej til voksen Holstebro. - Mørch, Susanne Idun (2006): Den pædagogiske kultur grundbog i Kommunikation, Organisation og Ledelse, 1. udgave, 7. Oplag. Århus; Academica. - Olesen I: Olesen, Søren Gytz & Pedersen, Peter Møller (red.) (2010): Pædagogik i sociologisk perspektiv. 2. udgave, Århus, Via Systime. - Sex og Sundhed (2010): Sex, kærlighed og autisme inspiration til seksualundervisning og seksualpolitik. Sex og Sundhed rådgivning om hiv, sex, alkohol og rusmidler. - Stevnhøj, Anna Louise (2011): Børn og seksualitet om børns seksuelle udvikling og adfærd, om seksuelle overgreb og om pædagogisk praksis. 3. Reviderede udgave. Børns vilkår. - Thisted, Jens (2010): Forskningsmetode i praksis Projektorienteret videnskabsteori og forskningsmetodik. København; Munksgaard. - Willig, Rasmus (red.) (2003): Axel Honneth Behovet for anerkendelse. København, Hans Reitzels Forlag Film - Fra sovesal til egen lejlighed (2007) DVD. Tilrettelæggelse: Hans Bülow, Helen Bülow. Batavia Media. Spilletid 50 min. PV11K Gruppe 13 Side 46 af 57

47 11.4 Hjemmesider - Gehlert, Jon (2012): Bør handicappede få hjælp til købesex Lokaliseret d på: - LEV (u.å.): Udviklingshæmning i tal, lokaliseret d på: - Sundhedsstyrelsen (2012): Forebyggelsespakke seksuel sundhed, Kbh Lokaliseret d på: Interview - Samtale med Korna B. Madsen, seksualvejleder. (d. 15/5 2014) 11.6 Retskilder - Vejledning, VEJ nr. 58 af 10/03/1998 Historisk Vejledning om Sociale tilbud til voksne med handicap. - Serviceloven, LBK nr. 254 af 20/03/2014 Bekendtgørelse for lov om social service. PV11K Gruppe 13 Side 47 af 57

48 12.0 Bilag (Fælles) Bilag 1 Spørgeskema PV11K Gruppe 13 Side 48 af 57

49 PV11K Gruppe 13 Side 49 af 57

50 PV11K Gruppe 13 Side 50 af 57

51 Bilag 2 Interview med Korna Bundsgaard Madsen Afholdt d.: 15/ Varighed: 2 timer Korna Bundsgaard Madsen Bakkedraget 2, Gjøl, 9440 Aabybro Uddannet seksualvejleder Tlf: / korna@seksualvejleder.net Hjemmeside: 1. Hvad er din funktion som seksualvejleder? 2. Hvad er din opgave i forbindelse med udviklingshæmmede og deres seksualitet? 3. Synes du at botilbuddene gør nok for de udviklingshæmmede og deres seksualitet? 4. Har du erfaringer med om der er en åben dialog på institutionerne mht. de udviklingshæmmedes seksualitet? 5. Hvilke problemstillinger oplever du i den pædagogiske praksis? 6. Oplever du, at pædagoger har svært ved at håndtere udviklingshæmmedes seksualitet? Hvis ja, hvorfor? 7. Mener du, at seksualitet er et tabu i vores samfund? 8. Har du nogle råd til hvordan vi kan arbejde med udviklingshæmmedes seksualitet når vi kommer ud i praksis? 9. Evt litteratur / forskning du kan henvende os til? Vi har lavet et referat af vores interview, og har kun inddraget den viden, som vi finder relevant for vores bacheloropgave. PV11K Gruppe 13 Side 51 af 57

52 Referat Korna mener, at pædagoger ikke har en pligt til at tale med udviklingshæmmede om seksualitet, men at pædagoger har pligt til at henvise til nogle. I arbejdet med at tale med udviklingshæmmede, mener Korna, at man skal være meget konkret. Simpelthen forklare et forløb om, hvordan man kan have sex sammen. Hvis man bare viser et billede så kan du gøre sådan og sådan virker ikke. Man skal starte helt fra bunden af og fortælle, at man kan røre ved hinanden. Derefter skal man langsomt bygge ovenpå. Korna viser her billeder fra en af hendes mange bøger, som hun taget med for at vise os. Korna fortæller om vigtigheden i, at man skal være helt sikker på, hvad man har med at gøre, da der kan være mange misforståelser. Derfor er en hver pædagogs arbejde at have faglig viden omkring emnet seksualitet og hvilket sprog der anvendes, da det er forskelligt niveau borgerne ligger på. Dette fortæller hun kan være noget af det svære ved at blive tilkaldt som seksualvejleder, da relationen og kendskabet til borgeren spiller en stor rolle. Vi spørger Korna, hvordan hun syntes det ser ud ift. viden på dette område. Korna mener ikke, at der er så voldsomt meget teori, da der ikke er meget der har forandret sig. Hun mener, at en stor del af grunden til, at seksualitet kan være svær at håndtere er, at det ikke er på uddannelsen hvor hun her refererer til pædagoguddannelsen, som hun selv går på i øjeblikket, sideløbende med sit arbejde som seksualvejleder. Hun stiller sig undrende til, hvordan det kan blive almindeligt for os, når vi ingen viden får, og sammenligner det med, at vi på uddannelsen får en masse viden omkring sundhed og kost, og derfor ingen problemer har med at gå ud og snakke om dette. Korna mener derfor, at hvis vi var bedre klædt på, kunne vi bedre arbejde med det ude i praksis. I arbejdet med udviklingshæmmedes seksualitet, mener Korna også, at pædagoger skal huske på, at udviklingshæmmede er på et tidligere udviklingstrin det kan godt være de i deres levealder er 40 år, men mentalt ligger de på et andet trin, og derfor er det vigtigt at kende til udviklingsfaserne. Korna mener også, at det er vigtigt at pædagoger tør tale med de udviklingshæmmede om deres (de udviklingshæmmedes) seksualitet. Her kan der anvendes materiale som PV11K Gruppe 13 Side 52 af 57

53 f.eks. film. Korna viser os hvilke film hun i sit arbejder anvender. Materialet kan f.eks. være en hjælp til, hvordan man skal onanere. Korna pointerer dog, at det ikke er sikkert at alle har et seksualt liv, hvor samleje indgår. Det kan være at man har en kæreste, som man holder i hånd med eller giver gaver til mange har ønske om at have en status kæreste, fortæller hun. Kornas helt klare mening om, hvordan vi kan støtte udviklingshæmmede, er at man i personalegrupperne laver retningslinjer eller seksualpolitikker, så alle ved, at det er noget der skal tages hånd om, og det er noget almindeligt at tale om. Derudover mener Korna, at det er vigtigt, at pædagoger kan skelne mellem, hvad der er egne holdninger for at kunne agere professionel i arbejdet. Korna mener, at mange pædagoger siger, at de ingen fordomme har, og sagtens kan snakke om sex men at det som oftest er ud fra pædagogernes egne holdninger, og derved underviser man i hvordan, man selv har sex derhjemme. Dette gør det ikke fagligt, og derfor ikke noget udviklingshæmmede kan bruge, siger Korna. Kornas holdning til seksualitet er, at alle mennesker er født med et seksuelt behov, og derfor vil udviklingshæmmede begynde at pille og røre, når det på kroppen begynder at krible krable. Mennesker finder på denne måde ud af hvem de nu engang er, og hvilket seksuel identitet de har. Korna understreger igen, at hele fundamentet for at tale om sex er at snakke om det i personalegruppen. Dog skal der huskes på, at det i orden at sige nej, og derved vise dem en anden vej, som f.eks. at kontakte en seksualvejleder. At lave en åben dialog i personalegruppen er dog ikke så let, understreger Korna. Der er i mange personalegrupper tilknyttet forskellige faggrupper, såsom tømrer, murer osv., og dét sammen med vores forskellige holdninger til sex gør, at der er mange ting der spiller ind. Hvis der på botilbuddene bliver lavet en seksualpolitik, er det Kornas erfaring fra tidligere, at det kan hjælpe. Dog skal seksualpolitikkerne ikke laves på kontoret, hvor det kun er ledelsen der er inddraget alle skal være en del af den, hvis den skal anvendes. PV11K Gruppe 13 Side 53 af 57

54 Bilag 3 Maslows behovspyramide 100 Bilag 4 Banks seks bud: En medarbejder har: 1. Pligt til at indrette boligforhold på institutionen, så der bliver praktiske muligheder for et seksualliv. 2. Pligt til familierådgivning og direkte hjælp til ægteskabsudøvelse. 3. Pligt til seksualvejledning i videre omfang end det, der kræves for den største del af befolkningen, idet vi er klar over, at vore beboere er handicappede. 4. Pligt til undervisning i og opøvelse af antikonceptionel teknik. Herunder at anbefale frivillig sterilisation, hvis der er indiceret. 5. Pligt til at undervise i seksualpraktik. 6. Pligt til at give oplysning om vore beboeres rettigheder på dette område, så der i befolkningen, hos personalet, forældre og pårørende skabes forståelse for denne menneskeret Idehen (2013), s Forlaget LEV (1999), s. 19. PV11K Gruppe 13 Side 54 af 57

55 Bilag 5 3 P-model Professionel Personlig Privat Grundlag: Faglighed Saglighed Usaglighed Viden/Indsigt: Teoretisk viden Bearbejdede Egne erfaringer erfaringer/selvindsigt (mere eller mindre ubearbejdede) Handlinger Analyser, Intuition, Følelsesladethed, præget af: metoder og situationsfornemmelse tilfældigheder og evaluering og indfølingsevne egenrådighed Samarbejde: Tværfaglighed Samarbejdsvilje Kæphest rytter Behov: Andres behov Andres/egne behov Egne behov Håndbog for pædagogstuderende, Erik Jappe. PV11K Gruppe 13 Side 55 af 57

56 Bilag 6 PV11K Gruppe 13 Side 56 af 57

57 PV11K Gruppe 13 Side 57 af 57