Udviklingshæmmede og deres seksualitet - Pædagogiske dilemmaer

Transkript

1 7. semester, PS12C1 Bachelor eksamen PS 12409, PV Udviklingshæmmede og deres seksualitet - Pædagogiske dilemmaer Udarbejdet af: Helene Bolvig Hansen, PS Tanja Villadsen Henningsen, PV Vejleder: Thomas Heegaard Christensen (THE) Antal enheder: Afleveringsdato:

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Problemfelt... 3 Målgruppebeskrivelse... 3 Dialektisk handicapforståelse... 4 Historisk tilbageblik... 5 Pædagogens opgave... 7 Definition af seksualitet... 8 Udviklingshæmmede og deres seksualitet Dilemmaer opstår Opsummering af problemfelt Problemformulering Undersøgelsesspørgsmål Videnskabsteori Fænomenologi Hermeneutik Metodiske overvejelser Data indsamling og behandling Analyse Hvordan oplever pædagogerne de udviklingshæmmede borgers seksualitet? Hvilke dilemmaer kan der opstå i pædagogisk praksis, ift. udviklingshæmmede og deres seksualitet? 21 Hvordan forholder pædagogerne sig til dilemmaer i pædagogisk praksis? Handleforslag Konklusion Perspektivering Litteraturliste Bøger Publikationer Tidsskrifter Websider Lovdokumenter og Vejledninger Bilag 1 - interviewguide Bilag 2 interview citater Side 1 af 35

3 Indledning Vi har i dette projekt valgt, at sætte fokus på voksne mennesker med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne. WHO (World Health Organisation) bruger betegnelsen personer med en psykisk udviklingshæmning om denne målgruppe, og fremadrettet vil vi afkorte denne betegnelse til udviklingshæmmede. Selvom vi har valgt, at bruge betegnelsen udviklingshæmmede, mener vi ikke, at det er udviklingshæmningen der definerer det hele menneske, men at udviklingshæmningen påvirker den enkeltes livssituation. Vi har særligt fokus på voksne (18+), som har en moderat psykisk udviklingshæmning, samt besidder et verbalt sprog, og som bor i egen lejlighed i et botilbud. Ifølge servicelovens skal denne målgruppe tilbydes ophold i en boform, hvor de kan få omfattende hjælp til almindelige og daglige funktioner, pleje, omsorg eller behandling. Der skal ifølge 85 2 tilbydes støtte, samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder hos personer med en udviklingshæmning. Fremadrettet vil vi bruge betegnelserne udviklingshæmmede borgere eller borgere. Vi vælger betegnelsen borgere, da det henviser til, at den enkelte er en del af samfundet, og har de samme rettigheder og behov, som alle andre mennesker. Igennem dette projekt, er vi særligt optaget af udviklingshæmmede borgere og deres seksualitet. Igennem praksis har vi erfaret, at disse borgere og deres seksualitet kan være et ømtåleligt emne, og at det kan være svært at italesætte og håndtere for pædagoger. Vi har observeret, at pædagoger virker usikre, når de skal snakke med eller om de udviklingshæmmedes borgers seksualitet. Et eksempel på ovenstående er en tidligere seksuel aktiv borger, som henvender sig til personalet, da han har et ønske om at blive seksuel aktiv igen. Personalet lytter til hans ønske, men forholder sig passivt til situationen. Vi vil i dette projekt undersøge udviklingshæmmedes borgers seksualitet, og hvordan dette opleves af pædagoger. Vi vil forholde os til de dilemmaer der kan opstå i den pædagogiske praksis, når emnet er seksualitet, samt hvordan pædagogerne håndtere disse dilemmaer. 1 LBK nr af 08/09/2015, LBK nr af 08/09/2015, 85 Side 2 af 35

4 Problemfelt Målgruppebeskrivelse Vi vil i det følgende definere vores målgruppe, mennesker med nedsat funktionsevne ud fra en biologisk forståelse af handicap. 3 Vi vælger at inddrage denne vinkel, fordi den biologiske forståelse, kan give et indblik i, hvordan de kognitive færdigheder kan være påvirket. De kognitive færdigheder kan have betydning for, hvordan seksualiteten opleves hos den enkelte. Samtidig kan det være en hjælp for fagpersoner, herunder pædagoger, hvis de kender det kognitive niveau hos den enkelte, da det giver mulighed for, at tilpasse hjælpen. I den biologiske handicapforståelse skal funktionsnedsættelsen forstås ud fra den eller de biologiske skader, der er opstået. Denne forståelse er især anvendelig ift. medicinsk behandling, men også ift. hvilke områder i hjernen der kan være påvirket af skaderne. Skaderne i hjernen kan føre til psykisk udviklingshæmning, som er defineret, ud fra om en persons intelligenskvotient (IQ) er under 70, og bliver af WHO (World Health Organisation) diagnoseliste ICD-10, defineret som 4 : en tilstand af forsinket eller mangelfuld udvikling af evner og funktionsniveau, som normalt viser sig i løbet af barndommen, og som bidrager til det samlede intelligensniveau, dvs. de kognitive, sproglige, motoriske og sociale evner og færdigheder. 5 Vi vil efterfølgende bruge udtrykket udviklingshæmmede borgere om vores målgruppe. Den biologiske skade hos borgeren, påvirker det samlede intelligensniveau i større eller mindre grad. Udviklingshæmning er en betegnelse for mennesker med forskellige syndromer, som indebærer en langsommere udvikling, og oftest når disse mennesker ikke lige så langt i sin udvikling, som andre uden en udviklingshæmning. 6 Den biologiske skade på hjernen, som forårsager udviklingshæmningen, kan være opstået af forskellige årsager. I 70 % af tilfældene med svær udviklingshæmning, og % af tilfældene med moderat udviklingshæmning, er skaden opstået før fødslen. Et eksempel på dette, kan være genetiske sygdomme som Downs syndrom og Prader-Willis syndrom. 7 Under graviditeten kan et evt. medicin, stof- eller alkoholmisbrug forårsage skader på hjernen. Derudover kan komplikationer som iltmangel eller infektioner 3 (Bøttcher & Dammeyer 2010, s.24) de anvender betegnelsen handicap i deres forklaring 4 (Bøttcher & Dammeyer 2010, s.26) 5 (Bøttcher & Dammeyer 2010, s.99) 6 (Bøttcher & Dammeyer 2010, s.99) 7 (Skovby 2014) Side 3 af 35

5 i forbindelse med selve fødslen, også være årsager til en udviklingshæmning. Det er dog i nogle tilfælde uvist, hvorfor en udviklingshæmning opstår. 8 Udviklingshæmning kan inddeles i fire sværhedsgrader. Sværhedsgraderne inddeles efter intelligens kvotienten (IQ), og bruges bl.a. i forbindelse med en udredning af den enkelte. Nedenfor er de fire inddelinger beskrevet for, at uddybe hvad den enkelte selv kan håndtere i de forskellige sværhedsgrader: - Lettere grad: IQ område Medfører indlæringsvanskeligheder i skolen, mange voksne kan arbejde, kan klare sig socialt og bidrager til samfundet. - Moderat grad: IQ område Markante problemer i barndommen, de fleste kan i nogen grad klare personlige fornødenheder selv, voksne behøver støtte for at kunne klare sig selv i samfundet. - Svær grad: IQ område Vedvarende behov for omsorg. - Dyb grad: IQ område under 20. Medfører meget store begrænsninger for den enkelte, i form af selvhjulpenhed, kommunikation og bevægelighed. Den enkelte er ikke testbar på standard intelligenstests og derfor antages den enkelte, til at have en IQ på under Personer med en svær eller en dyb grad af udviklingshæmning kan ikke selv deltage i en IQ-test, og derfor bliver diagnosen stillet ud fra et klinisk skøn. Denne form for tests siger i sig selv kun noget om den enkeltes intelligens. Det kan være hensigtsmæssigt, at undersøge den enkeltes mulighed for social tilpasning og deltagelse i samfundet, da det også er med til, at definerer den enkeltes grad af udviklingshæmning. 10 Dialektisk handicapforståelse Vi har ovenfor nævnt den biologiske handicapforståelse, som er en måde at forstå en udviklingshæmning, en anden forståelse af udviklingshæmning, kan være den dialektiske handicapforståelse. Vi finder den dialektiske handicapforståelse interessant i en beskrivelse af målgruppen, da samfundet er med til definerer, hvilken betydning funktionsnedsættelserne kan få for den enkelte. I den dialektiske handicapforståelse må funktionsnedsættelsen forstås ud fra et komplekst forhold imellem de biologiske skader og de ydre sociale faktorer. Det er i mødet mellem den udviklingshæmmede borger og samfundet, at oplevelsen af, at være udviklingshæmmet opstår. Udviklingshæmningen opstår derfor i 8 (Bøttcher & Dammeyer 2010, s. 102) 9 (Skovby 2014) 10 (Bøttcher & Dammeyer 2010, s ) Side 4 af 35

6 misforholdet mellem borgerens forudsætninger for at deltage i samfundet, og samfundets krav og forventninger hertil. 11 Den dialektiske forståelse ser udviklingshæmningen som dynamisk, i det at den kan ændre sig over tid og sted, afhængig af samfundets sociale og kulturelle krav, til den udviklingshæmmede borger. Udviklingshæmningen er ikke entydigt biologisk eller samfundsskabt. Dvs. udviklingshæmningen bliver konstrueret og konstant rekonstrueret i en vekselvirkning mellem de biologiske skader, fysiske forhold og kulturen. 12 Samfundet kan have en forventning om, at seksualitet ikke optræder hos udviklingshæmmede borgere, eller samfundet kan være af den opfattelse, at udviklingshæmmede mennesker er seksuelt utæmmede vilddyr. 13 En manglende forståelse fra samfundet, ift. den udviklingshæmmede borger og dennes seksualitet, vil gøre, at de seksuelle vanskeligheder 14, som er opstået pga. den biologiske skade, vil opleves større. Historisk tilbageblik I det følgende vil vi komme med et historisk tilbageblik, hvor vi ser på, hvordan forholdene for de udviklingshæmmede borgere har ændret sig. Vi kan ud fra historien få et indblik i og forståelse af, hvad det vil sige, at være udviklingshæmmede under skiftende tider og vilkår. Ifølge Birgit Kirkebæk (Kirkebæk) vil samfundet tabe vigtig viden, hvis vi kun vælger at kigge fremad og glemme fortiden. 15 Kirkebæk har i mere end 50 år været inde for socialpædagogisk virke, og har i de seneste år haft stort fokus på de udviklingshæmmedes historie. Hun har især haft fokus på, hvordan historiens tolkninger af udviklingshæmmede, har haft afgørende betydning for de pågældendes liv. Vi vil i det følgende inddrage forskellige menneskesyn, som igennem tiderne har haft betydning for, hvordan samfundet anskuede de udviklingshæmmede. 16 Når vi gennemgår historien, vil vi anvende de termer om målgruppen, som blev brugt i den pågældende periode. Undervejs vil vi også forholde os til, hvilket samfundssyn der har været på udviklingshæmmede og deres seksualitet. 11 (Bøttcher & Dammeyer 2010, s.33-37) 12 (Bøttcher og Dammeyer, 2010, s.36) 13 (Sørensen 2005, s.2) 14 Uddybes nærmere i afsnittet Udviklingshæmmede og deres seksualitet 15 (Kirkebæk 2010, s. 9-11) 16 (Kirkebæk 2010, s.9-11) Side 5 af 35

7 I perioden åbnede den første åndsvageanstalt, Gamle Bakkehus. Førhen havde de åndsvage været spærret inde i båse, stalde eller udehuse. I denne periode blev de åndsvage anskuet ud fra en biologisk handicapforståelse. 17. Samfundet havde et optimistisk syn, hvor man troede, at det var muligt at helbrede eller forbedre de åndsvages tilstand. 18 I perioden blev synet på de åndsvage mere pessimistisk. En del af de åndsvage udviklede sig ikke som forventet, de var uhelbredelige og u-underviselige, og blev derfor sorteret fra. 19 De uhelbredelige blev anbragt på asyler, og i 1911 blev den første ø-anstalt oprettet på Livø. Anstalten blev anvendt til antisociale og kriminelle mænd, og i 1923 blev en lignende anstalt oprettet på Sprogø, som blev anvendt til seksuelt løsagtige åndsvage kvinder. Begge ø-anstalter blev nedlagt i I 1934 blev det ved lov tilladt, at tvangssterillasere åndsvage. Dette blev bl.a. brugt overfor kvinderne på Sprogø, som skulle lade sig sterilisere, hvis de ville forlade øen. Sterilisationsloven blev ophævet i 1967, og i dag vil pædagoger kunne møde borgere, som er blevet tvangsstiliseret. 21 I perioden ændrede samfundssynet sig på de åndsvage, og begreberne normalisering, ligeværdighed og rettighed kom til kende. 22 I 1959 blev Statens Åndsvageforsorg oprettet, og anstalterne blev overtaget af staten. Chefen for Åndsvageforsorgen N.E. Bank Mikkelsen ville give plads til de åndsvage i samfundet. De åndsvage boede på centralinstitutioner, og sov i kønsopdelte sovesale, og den enkelte havde kun et lille bord med en skuffe, til personlige ejendele. De kønsopdelte sovesale gav ikke mulighed for kontakt med det modsatte køn eller en naturlig seksuel identitetsdannelse. 23 Dagligdagen på centralinstitutionerne var præget af regler og rutiner. De udviklingshæmmede blev betragtet, som klienter, og den professionelle tilgang var præget af diagnoser. Ligesom tidligere, var centralinstitutionerne stærkt domineret af læger, hvilket betød at adfærdsproblemer, herunder også de seksuelle, blev behandlet med medicin eller forskellige kønshormoner. Denne behandlingsform kan i dag stadig ses hos nogle af de ældre udviklingshæmmede borgere, da mændene udviklede kvindelige former og kvinderne fik maskulin hårvækst (Kirkebæk 2010, s.17) 18 (Kirkebæk 2010, s.20) 19 (Kirkebæk 2010, s.20) 20 (Den store danske) 21 (Den store danske (2)) 22 (Kirkebæk 2010, s.21) 23 (Buttenschøn 2001, s.11) 24 (Buttenschøn 2001, s.11) Side 6 af 35

8 Statens Åndsvageforsorg blev nedlagt i 1980, og de udviklingshæmmede begyndte så småt, at flytte ud i mindre bofællesskaber. I dag vil pædagoger kunne møde borgere, som kan være påvirket af deres liv på centralinstitutionerne. 25 I perioden havde samfundet to opfattelser ift. de udviklingshæmmede. Den ene opfattelse var, at forbedre de udviklingshæmmedes tilstand, og give dem adgang til samfundslivet. Dette kom til udtryk gennem træning i, at kunne klare dagligdagens opgaver, samt træning i god opførsel. I den anden opfattelse var fokus rettet mod, at støtte den enkelte i, at udvikle sig på egne præmisser og ud fra egne livsprojekter, igennem relations dannelse og livskvalitet. Samfundet anerkender i dag udviklingshæmmede borgere, som værende en naturlig del af samfundet, og som mennesker der har de samme behov og følelser, som alle andre. Dette kommer bl.a. til udtryk i lovgivningen, hvor der er fokus på individet, som skal have indflydelse på eget liv, samt et fokus på bedre livsbetingelser for den enkelte. I dag bor disse borgere i egen lejlighed i et botilbud, hvor der også bor andre udviklingshæmmede borgere. Botilbuddene er i dag indrettet så mænd og kvinder kan leve under samme tag ligesom de fleste andre mennesker gør. 26 Pædagogens opgave Som vi har nævnt i ovenstående, har udviklingshæmmede borgere fået flere rettigheder. Ifølge Serviceloven har disse borgere de samme grundlæggende behov og rettigheder som andre mennesker, og målsætningen i Serviceloven er, at sikre så normale vilkår og livsbetingelser som muligt for udviklingshæmmede borgere. 27 I Serviceloven er der ikke formuleret en specifik paragraf, til at yde hjælp og støtte til seksualiteten. Dog præciserer 81, at der skal ydes en særlig indsats til voksne udviklingshæmmede borgere, hvor formålet er følgende: 1) at forebygge, at problemerne for den enkelte forværres, 2) at forbedre den enkeltes sociale og personlige funktion samt udviklingsmuligheder, 3) at forbedre mulighederne for den enkeltes livsudfoldelse gennem kontakt, tilbud om samvær, aktivitet, behandling, omsorg og pleje og ( ) 28 Seksualitet er et af de elementer, som har betydning for den enkeltes livsudfoldelse og udviklingsmuligheder, og derfor omfatter bestemmelserne i 81 også hjælp og støtte til seksualiteten. 29 I 25 (Kirkebæk 2010, s.18-19) 26 (Buttenschøn 2001, s.13) 27 (Socialministeriet 2001, s.7) 28 LBK nr af 08/09/2015, (Socialministeriet 2001, s.7) Side 7 af 35

9 FN s Standardregler om lige muligheder for handicappede, understreges der i regel nr.9 at udviklingshæmmede borgere skal have mulighed for, at opleve egen seksualitet og have seksuelle forhold på lige fod med andre mennesker, og at dette skal sikres gennem lovgivning. 30 Lovgivningen udgør en ramme og angiver en retning for det praktiske pædagogiske arbejde, men hvordan situationer skal tackles konkret i hverdagslivet, bliver pædagogens opgave, at løse. Pædagogen får til opgave, at forvandle lovgivningens formål til værdier i hverdagen, og hverdagens opgaver må af pædagogen håndteres gennem værdibaseret handling på baggrund af lovgivningens principper. Vi vil i projektets afsnit Dilemmaer opstår uddybe, hvordan ens personlige værdier og professionelle værdier kommer i spil, ift. at løse de pædagogiske opgaver. 31 Definition af seksualitet Vi vil i det følgende definere seksualitet, fordi vi finder det vigtigt, at sætte ord på hvad seksualitet er. Vi vil efterfølgende uddybe, hvorfor udviklingshæmmede borgere kan have brug for hjælp og støtte, ift. deres seksualitet. Vi vil anvende WHO s definition af seksualitet, og til at uddybe dette vil vi anvende Jørgen Buttenschøn (Buttenschøn), som beskæftiger sig med, hvorfor disse borgere har særligt behov for hjælp og støtte ift. deres seksualitet. Buttenschøn er uddannet sexolog, og tilbage i 1970 erne begyndte han at undersøge udviklingshæmmedes seksualitet, og dermed satte han emnet på dagsordenen. Buttenschøn observerede, at der var en del problemer med disse borgers seksualliv, for som vi tidligere har nævnt, beskæftigede de færreste sig med dette emne. I 2001 skrev Buttenschøn en bog Sexologi, som omhandler udviklingshæmmede og deres seksualitet, og denne bog er stadig førende indenfor området. 32 Buttenschøn forklarer, at seksuelle behov er medfødte, som findes hos alle mennesker, og derfor er det vigtigt, at vi forstår, at udviklingshæmmede borgere også har seksuelle behov. 33 WHO har udarbejdet følgende definition af seksualitet, som ikke kun belyser den fysiske dimension, men også beskriver andre forhold 34 : Seksualitet er et basalt behov og et aspekt af det at være menneske, som ikke kan adskilles fra andre aspekter i livet. Seksualitet er ikke synonymt med samleje. ( ) det ikke summen af et erotisk liv. Seksualitet 30 (FN 1994) 31 (Husted 2015, s.15-17) 32 (Buttenschøn 2001, s.7-12) 33 (Buttenschøn 2001, s.19) 34 (Holmskov & Skov 2012) Side 8 af 35

10 er så meget mere. Det er, hvad der driver os til at søge efter kærlighed, varme og intimitet. Seksualitet har indflydelse på vore tanker, følelser, handlinger og samvær og derved på vor mentale og fysiske helse( ) 35 Seksualitet kan ud fra denne definition have to dimensioner, en fysisk og en psykologisk dimension. Når vi fremadrettet anvender betegnelsen seksualitet, indeholder det begge dimensioner. De seksuelle behov kan ifølge Buttenschøn opleves forskelligt, og de kan varierer i intensiteten hos den enkelte. Det kan være let, at iagttage de fysiologiske behov, mens de psykologiske behov, kan være svære at beskrive og iagttage. De to behovstyper kan dækkes uafhængigt af hinanden, og udvikles over tid. 36 De psykologiske behov, som er de mere følelsesmæssige behov, kan udvikles fra tanker om seksualitet og kæreste, til ønsket om, at være elsket og selv have en at elske. Ifølge Buttenschøn kan de følelsesmæssige behov handle om, at holde i hånd, kramme eller kysse med en kæreste. Det er behov, der handler om nærhed, kærlighed og varme. Når et psykologisk behov eller ønske først er erkendt, så er det en del af de samlede seksuelle behov resten af livet, eks. hvis ønsket om, at holde i hånd med en først er opstået, vil det altid være en del af de seksuelle behov. 37 De fysiologiske behov, handler om de kropslige behov. Disse behov kan omhandle tryghed gennem kropskontakt, og fysisk nærhed. Det er også her at udviklingen af kønshormoner, og pirren omkring de erogene zoner finder sted. Der kan være et ønske om seksuel tilfredsstillelse gennem onani eller samleje. Buttenschøn forklarer, at ligesom ved de psykologiske behov, så bevares de fysiologiske behov livet igennem, og hos de fleste mennesker følges de to behovsudviklinger ad. Han fastslår dog, at kroppens fysiske behov altid vil udvikle sig. 38 Buttenschøn nævner, en række undersøgelser har registreret, at mennesker med svær funktionsnedsættelse eller hjerneskade, kan tændes seksuelt ligesom alle andre mennesker. Der menes her en fysiologisk seksuel tænding. Undersøgelserne viser, at den fysiologiske tænding kan starte uden kognitive signaler hos den enkelte, f.eks. ved berøring af de erogene zoner, bl.a. hvis tøjet strammer eller hvis borgeren bliver vasket. Den fysiologiske seksuelle tænding er en reaktion, som vi ikke selv har kontrol over. 39 Der kan også forekomme en psykologisk tænding, som starter ved en hjernemæssig aktivitet. Det kan f.eks. være ved, at se erotiske film eller blade, påvirkning fra en anden person eller fantasier. Hvis den 35 (Holmskov & Skov 2012) 36 (Buttenschøn 2001, s.33) 37 (Buttenschøn 2001, s.34) 38 (Buttenschøn 2001, s.34) 39 (Buttenschøn 2001, s.20) Side 9 af 35

11 hjernemæssige aktivitet er stærk nok sendes der signaler til kroppen, og der kommer derved en kropslig reaktion. 40 Udviklingshæmmede og deres seksualitet Vi har tidligere nævnt, at den fysiske og psykologiske behovsudvikling hos de fleste mennesker følges ad, men for udviklingshæmmede borgere forholder det sig anderledes, og ifølge Buttenschøn følges behovsudviklingen nødvendigvis ikke ad hos udviklingshæmmede: I nogle tilfælde kan man iagttage, at behovsudviklingen på det psykologiske plan standser på et eller andet udviklingstrin, og ikke kommer længere 41 Der kan være nogle udviklingshæmmede borgere, som stopper i ønsket om, at være elsket og andre måske på holde-i-hånd stadiet, og nogle udvikler sig til, at have et ønske om samleje. Som vi tidligere har nævnt, så vil kroppens fysiske behov udvikles, også selvom udviklingen af de psykologiske behov standser på et udviklingstrin. 42 Dette vil betyde, at vi kan stå overfor personer, hvor deres seksuelle behov på det fysiske og psykologiske plan ikke harmonerer. 43 Når de to behovsudviklinger ikke harmonerer, hænger det ofte sammen med den mangelfulde udvikling af kognitive færdigheder, som er forbundet med det, at have en udviklingshæmning. Denne mangelfulde udvikling kan ifølge Line Rosenlund (Rosenlund) ofte være ledsaget af en følelsesmæssig social umodenhed. Det betyder at den følelsesmæssige udvikling ikke følges med den kropslige udvikling, og det vil ifølge Rosenlund have betydning for seksualiteten. Når man som udviklingshæmmede har en krop og hormoner ligesom en voksen, men psykologisk er på et yngre niveau, kan håndteringen af egen seksualitet være mere umoden. 44 Det kan være svært for en person med udviklingshæmning, at forstå sine egne seksuelle følelser, og derfor har personen større brug for hjælp og støtte til, at lære og forstå disse, og handle på dem på en hensigtsmæssig måde. 45 Ifølge Buttenschøn kan u-udløste seksuelle behov, både fysiologiske og psykologiske, give anledning til frustrationer hos den enkelte borger. Disse seksuelle frustrationer kan vendes til vrede, og voldsomme reaktioner heraf, hvis den enkelte ikke får den nødvendige hjælp og støtte (Buttenschøn 2001, s.20) 41 (Buttenschøn 2001, s.35, linje 6-7) 42 (Buttenschøn 2001, s.35) 43 (Buttenschøn 2001, s.35) 44 (Rosenlund 2005, s.8) 45 (Buttenschøn 2001, s.19) 46 (Buttenschøn 2001, s.30) Side 10 af 35

12 Seksualitet er en del af livet, også for udviklingshæmmede, disse borgere kræver blot en ekstra hjælp og støtte til, at forvalte deres egen seksualitet. 47 Dilemmaer opstår Vi har tidligere nævnt, hvilken opgave pædagogen har ift. den udviklingshæmmede borger og dennes seksualitet. Men hvad er det for nogle udfordringer eller dilemmaer der kan opstå for pædagogen, når pædagogen konfronteres med den udviklingshæmmedes borgers seksualitet? Vi vil i det følgende anvende Socialstyrelsens håndbog Seksualitet på dagsorden, da den giver et indblik i, hvilke udfordringer der kan opstå for pædagogen i pædagogisk praksis. 48 Buttenschøn forklarer, at de fleste pædagoger anerkender, den enkelte borgers ret til et seksualliv, og er indstillet på, at give den nødvendige hjælp eller støtte. I håndbogen Seksualitet på dagsorden 49, som er udarbejdet af Henriette Holmskov (Holmskov) og Anne Skov (Skov), forklarer de, at det kan være svært for både pædagoger, såvel som for den enkelte borger, at snakke om seksualitet, da det kan være et meget følsomt og privat emne. For pædagogen kan der være en vis usikkerhed forbundet med, hvordan de personligt skal forholde sig til disse borgers seksualitet. 50 Holmskov og Skov forklarer i håndbogen, at man som pædagog kan være bange for, at det kommer for tæt på en selv, eller at ens kollegaer bliver stødte. 51 Denne frygt for, at det kommer for tæt på en selv, kan ifølge Jørgen Husted (Husted) handle om, ens personlige integritet. Husted betegner den personlige integritet, som en persons egne værdier og holdninger. 52 Som pædagog har man personlige værdier og holdninger til seksualitet, og det kan være personligt udfordrende, at skulle forholde sig til andres seksualitet. En forudsætning for at kunne arbejde med andres seksualitet på en professionel måde er, at man skærper sin bevidsthed om egne normer, værdier og grænser. 53 Ifølge Husted kan den professionelle måde betegnes, som den professionelle integritet. Denne integritet er de værdier, som forstås ved den givne professions værdi grundlag. Der kan være spændinger mellem den professionelle og den personlige integritet, da pædagogens egne personlige værdier, kan give udfordringer 47 (Buttenschøn 2001, s.30) 48 (Holmskov & Skov 2012) 49 (Holmskov & Skov 2012) 50 (Buttenschøn 2001, s.13) 51 (Holmskov & Skov 2012) 52 (Husted 2015, s.157) 53 (Holmskov & Skov 2012, s.15, linje 22-24) Side 11 af 35

13 ift. den professionelle opgave. 54 Holmskov og Skov skriver, at det er vigtigt, at man som pædagog forholder sig til egne holdninger, normer og værdier, for at kunne agerer og forholde sig professionelt til den enkeltes borgers seksualitet. 55 Ifølge Holmskov og Skov er det vigtigt, at man som pædagog agerer professionelt, i mødet med den enkelte borger og dennes seksualitet. Det kan det være en hindring for pædagoger, hvis de har en manglende erfaring og en blufærdighed overfor emnet, og der kan derfor forekomme en vis nervøsitet og usikkerhed, når udviklingshæmmedes seksualitet opleves og omtales. Signaler og spørgsmål omkring seksualitet bør ikke ignoreres eller afvises, da en afvisning kan medføre, at den enkelte ikke tør bede om hjælp en anden gang. Oveni denne problemstilling, kan der opstå usikkerhed omkring, hvis ansvar det er, at give den relevante hjælp eller støtte. De forklarer ydermere, at i en travl og stresset hverdag, kan den enkeltes seksuelle spørgsmål og behov overses eller udsættes, fordi andre opgaver findes mere relevante. 56 Ovenfor har vi beskrevet de problemstillinger der, ifølge Holmskov og Skov, kan opstå for pædagogen, når det pædagogiske arbejde handler om borgerens seksualitet. Disse problemstillinger kan vi også betragte som dilemmaer. Dilemmaer kan ifølge Carsten Pedersen (Pedersen) forklares, som værende to sider af den samme sag, hvor to principper eller værdier, samtidig supplerer og udelukker hinanden. 57 Man står i et dilemma, når der skal vælges én handling ud fra to principper eller værdier, og handlingen skal ske igennem overvejelser og afvejning af de to værdier, og vælges ud fra et velbegrundet valg. Dilemmaer kan håndteres for en tid, men pædagogen vil igen finde sig selv i de samme typer dilemmaer, som viser sig i en ny skikkelse i den pædagogiske praksis. Pedersen skriver for at kunne håndtere dilemmaer, skal man udvikle opmærksomheden omkring, hvilke værdier der er på spil i en given situation. 58 Opsummering af problemfelt Ud fra ovenstående problemfelt har vi fundet ud af, at samfundets syn på udviklingshæmmede borgere har ændret sig gennem tiderne. Samfundet har ændret sig fra, at ville helberede og forbedre de udviklingshæmmedes biologiske skader, til i dag hvor det har udviklet sig til et samfundssyn, som anekender, respekterer og accepterer disse borgere, som værende mennesker med de samme rettigheder og behov som andre mennesker. Udviklingshæmmede borgers fysiske og psykologiske behov harmonerer ikke nødvendigvis, dette skyldes den mangelfulde udvikling af deres kognitive færdigheder, som er forårsaget af den biologiske skade, 54 (Husted 2015, s ) 55 (Holmskov & Skov 2012) 56 (Holmskov & Skov 2012) 57 (Schou & Pedersen 2012) 58 (Schou & Pedersen 2012, s.21-25) Side 12 af 35

14 hvilket kan få betydning for den enkeltes forståelse og håndtering af egen seksualitet. Seksualitet er en del af menneskets basale behov, og det er en del af livets udfoldelser, og derfor bliver det pædagogens opgave, at støtte og hjælpe de udviklingshæmmede i deres seksualitet. Vi har fundet af, at der for pædagogen kan opstå nogle dilemmaer, når de møder seksualiteten i pædagogisk praksis. Det kan for pædagoger være et følsomt emne, som man kan have en vis blufærdighed over for. I form af manglende erfaring omkring seksualitet, kan der for pædagoger opstå en vis usikkerhed, når de støder på emnet. Den personlige og professionelle integritet kan for mange pædagoger være svær at adskille, og dette kan give dilemmaer i den pædagogiske praksis. Ud fra ovenstående undrer vi os derfor over, hvilke dilemmaer pædagogerne oplever, og hvordan de arbejder med disse i pædagogisk praksis, hvilket fører os til følgende problemformulering. Problemformulering Hvilke dilemmaer oplever pædagogen i mødet med voksne udviklingshæmmede borgere og deres seksualitet, og hvorledes kan vi arbejde med disse dilemmaer i pædagogisk praksis, således det gavner den udviklingshæmmede? Undersøgelsesspørgsmål For at svar på vores problemformulering, har vi lavet følgende undersøgelsesspørgsmål: 1. Hvordan oplever pædagogerne de udviklingshæmmede borgers seksualitet? 2. Hvilke dilemmaer kan der opstå i pædagogisk praksis, ift. udviklingshæmmede og deres seksualitet? 3. Hvordan forholder pædagogerne sig til dilemmaer i pædagogisk praksis? Videnskabsteori Projektets ønske om, at undersøge hvordan pædagoger oplever seksualiteten hos voksne udviklingshæmmede borgere, ligger op til en kvalitativ undersøgelse, hvor interessen er rettet mod den enkeltes oplevede hverdag. Kvalitative undersøgelser er interesseret i, hvad der sker inden for et emne, og ikke i kvantitativ målbar data. 59 Kvalitative studier er knyttet til flere forskellige tilgange, men grundet vores interesse i den oplevede hverdag, vil vi benytte os af en fænomenologisk og hermeneutisk tilgang. Vi vil i det følgende præsentere de to videnskabsteoretiske retninger, hvorefter deres anvendelse i projektet vil begrundes. 59 (Kvale & Brinkmann 2015, s.51) Side 13 af 35

15 Fænomenologi Fænomenologien er et filosofisk perspektiv, som har fokus på bevidstheden og subjekters livsverden, samt beskrivelser og analyser af dette. Livsverden kan defineres som følgende: Verden som man møder den i hverdagslivet, og som den foreligger i direkte og umiddelbar oplevelse, uafhængigt af og forud for videnskabelige forklaringer 60 Den fænomenologiske tilgang søger, at forstå sociale fænomener ud fra aktørenes egne perspektiver, og beskrive verden som den opleves af subjekterne, altså deres livsverden. Dette gør fænomenologien ud fra den opfattelse af, at den vigtige virkelighed er det, som mennesker opfatter den som. I den fænomenologiske tilgang vil man forsøge, at sætte ens forhåndsviden udenfor, for at beskrive subjekternes levede verden. Det handler således ikke om, at undersøge den objektive verden, men derimod at undersøge den umiddelbart levende verden. 61 Hermeneutik Hermeneutik betyder, at fortolke eller at tillægge mening til personer og deres handlinger. Det handler om, at skabe en forståelse af mennesker, og hvorfor de handler, som de gør. Den hermeneutiske pointe er, at vi altid vil fortolke den verden, som vi er en del af. Når vi vil fortolke handlinger og personer, vil vi gøre det ud fra vores egen forståelsesramme, det som, ifølge Hans Georg Gademar (Gademar), betegnes som ens forforståelse. For-forståelse er et grundbegreb i hermeneutikken og henviser til det, at man altid vil have en forventning, en mening eller en fordom om eksempelvis et emne. 62 Vi er på den måde aldrig forudsætningsløse, når vi fortolker verden. Vi besidder til enhver tid en forforståelse, ( ) 63 Vores for-forståelse er med til forme selve forståelsen, da man ved at undersøge et emne, vil få be- eller afkræftet sine forventninger, meninger eller fordomme, sin for-forståelse. Ifølge Gardemar er vores forforståelse med alle sine forventninger og fordomme med til, at skabe den forståelseshorisont, hvor vi fortolker alt ud fra. Det er muligt, at udvide sin horisont, men pointen er, at vil vi forstå noget, vil vi først begynde med den forståelseshorisont, hvorudfra vi selv anskuer verden (Kvale & Brinkmann 2015, s.408) 61 (Kvale & Brinkmann 2015, s.45-55) 62 (Brikler 2005, s ) 63 (Brikler 2005, s.97, linje 19-21) 64 (Brikler 2005, s ) Side 14 af 35

16 Vi kan have en for-forståelse om noget, som ved nærmere undersøgelse kan give en ny delforståelse. Den nye delforståelse vil formes ud fra ens for-forståelse, som igen vil lade sig forme på ny på baggrund af den nye delforståelse. Dette kalder man for den hermeneutiske cirkel. 65 Der består et cirkulært forhold mellem helhedsforståelse og delforståelse, hvor delene kun forstås, hvis helheden inddrages, og omvendt kan helheden kun forstås i kraft af delene. 66 Når vi vil undersøge et andet menneskes handlinger eller forståelse, må vi sætte vores egen for-forståelse i spil. Det er vigtigt, at beskrive vores forventninger, og efterfølgende kan vores undersøgelse be- eller afkræfte vores beskrevne forventninger. Vi vil aldrig kunne overtage en andens forståelseshorisont, men vi vil kunne få provokeret, revurderet og udvidet vores egen horisont. Når målet er forståelse, må vi indgå i en dialog med den anden, for ved at sætte flere ord på det oplevede, vil vi kunne nærme os den andens forståelse. Det er dog vigtigt, at forstå, at den forståelse vi opnår, er vores fortolkning af, hvad den anden beskriver. 67 Metodiske overvejelser Til at undersøge subjekters livsverden er det kvalitative interview anvendeligt. Formålet med det kvalitative interview er ifølge Steiner Kvale (Kvale) og Svend Brinkmann (Brinkmann), at forstå temaer i den levede dagligverden ud fra subjekternes egne perspektiver og oplevelser. Det er en forskningsmetode, som giver adgang til menneskers grundlæggende oplevelser af den levede verden. Det kvalitative interview søger at indhente beskrivelser af interviewpersonens levede verden med henblik på, at fortolke betydningen af det beskrevne. 68 Det kvalitative interview er deskriptivt i det, at det opfordrer interviewpersonen til, at beskrive så nøjagtigt, hvad de oplever og føler, og hvordan de handler ift. et emne eller tema i deres livsverden. Det bliver til beskrivelser af specifikke situationer og handlinger, og ikke generelle opfattelser. Den viden som konstrueres i en interview situation, er konstrueret i samspil mellem intervieweren og den interviewede. De agerer i relation til hinanden og påvirker hinanden gensidigt. Den viden der er blevet produceret, er derfor skabt af den specifikke situation og af selve samspillet mellem de to parter. Med en anden interviewer kan der skabes et andet samspil med selv samme interviewperson, og det vil derfor producere en anden viden. Det er ifølge Kvale og Brinkmann vigtigt at være opmærksom på, at det kvalitative 65 (Brikler 2005, s ) 66 (Birkler 2005, s.98, linje 15-17) 67 (Brikler 2005, s ) 68 (Kvale & Brinkmann 2015, s.45-50) Side 15 af 35

17 interview indebærer et asymmetrisk magtforhold, idet at det er intervieweren der definerer interviewsituationen, stiller spørgsmål og beslutter hvilke svar, som han eller hun vil følge op på. 69 Det kvalitative interview er, ifølge Kvale og Brinkmann karakteriseret ved, at være et semistruktureret interview. Der forekommer en interviewguide som fokuserer på bestemte temaer, og som indeholder forslag til spørgsmål. Det gælder om at følge op på interviewpersonens svar, og derfor bliver det kvalitative interview semistruktureret, idet at intervieweren nødvendigvis må vige fra interviewguiden, for at følge op på svarene. 70 I en interviewundersøgelse er der ifølge Kvale og Brinkmann syv faser 71, som kan hjælpe interview forskeren igennem processen. Vi vil ikke gennemgå faserne slavisk, men vi vil i det følgende forholde os til dem ift. projektets interview undersøgelse. Data indsamling og behandling Vi vil anvende det kvalitative interview til, at undersøge hvordan pædagoger oplever seksualiteten hos voksne udviklingshæmmede borgere. Formålet er at få et indblik i, hvilke dilemmaer der kan opstå for pædagoger, når det handler om seksualiteten. Vi har forinden tilegnet os en for-forståelse af emnet, i form af litteratur der beskæftiger sig med emnet. 72 Vi har fundet, at litteraturen især fokusere på, hvordan man skal hjælpe og støtte udviklingshæmmede borgere ift. seksualiteten, og at der ikke findes meget litteratur om, hvilke dilemmaer der for pædagogen kan opstå i dette. Informanterne Vi har i gennem egne kontakter fundet tre pædagoger at interviewe, hvoraf en af dem er uddannet seksualvejleder. Til fælles for dem alle er, at de er ansat på hver deres botilbud for voksne udviklingshæmmede. Det kognitive niveau for borgerne på botilbuddene varierer fra sted til sted, men de har alle det tilfælles, at de har behov for hjælp og støtte ift. deres seksualitet. Valget af seksualvejleder bergrunder vi med, at vi gerne vil undersøge, hvordan en uddannet seksualvejleder oplever pædagogernes håndtering af seksualiteten i pædagogisk praksis, og om hendes håndtering er anderledes. Vi har forholdt os til seksualvejlederens daglige funktion som pædagog ved, at anvende samme interviewguide 73, som vi 69 (Kvale & Brinkmann 2015, s.50-56) 70 (Kvale & Brinkmann 2015, s.48-55) 71 (Kvale & Brinkmann 2015, s ) 72 (Kvale & Brinkmann 2015, s.154) 73 Se Bilag 1 Side 16 af 35

18 har anvendt til de andre pædagoger. Samtidig har vi lavet særskilte spørgsmål som omhandler hendes funktion som seksualvejleder. 74 Interviewguide og transskribering Interviewguiden indeholder et indledende spørgsmål, og efterfølgende har vi brugt opfølgende spørgsmål og sonderende spørgsmål. 75 Under interviewene har vi givet tid og pauser til, at interviewpersonen kunne reflektere over egne svar. Vi har valgt at optage vores interviews, da det gav os som interviewere større mulighed for aktivt at lytte til interviewpersonen. Efterfølgende har vi transskriberet empirien, og vi har transskriberet ordret, hvad der er blevet sagt. Vi har forsøgt, at få de aktiv lyttende respons, som f.eks. ja og hm med i vores transskribering. 76 Verifikation Verifikationen består i at fastslå validiteten, reliabiliteten og om interviewresultaterne er generaliserebare. Validitet vil sige om interview undersøgelsen, undersøger det som den har til formål at undersøge. Vi finder, at vores undersøgelse er valid, da svarene fra informanterne giver os svar på vores problemformulering. Svarene vil kunne findes i vores analyse. Relibiliteten i en undersøgelse, henviser til hvor konsistente og troværdige resultaterne er, og om resultaterne kan reproduceres på et andet tidspunkt og af andre forskere. Her mener vi ikke, at vores undersøgelse er repræsentativ, da vi kun har interviewet tre pædagoger, og ved en reproduktion vil det være tvivlsomt om resultaterne vil udmunde i de samme svar. Derfor er vores undersøgelse heller ikke generaliser bar, da vi kun har fået oplevelser fra tre pædagoger. Vores undersøgelse kan give et øjebliksbillede af, hvordan seksualiteten hos udviklingshæmmede borgere opleves. 77 Rapportering Vi har anonymiseret informanterne i vores transskribering og i analysen, dette gælder både pædagogerne og de borgere, som de har fortalt om. Vi vælger, at gøre det anonymt af etiske årsager, da vi ikke ønsker at udstille informanterne og deres svar. Resultaterne af undersøgelsen vil blive præsenteret og analyseret i projektets analyse afsnit. 74 (Kvale & Brinkmann 2015, s ) 75 (Kvale & Brinkmann 2015, s.190) 76 (Kvale & Brinkmann 2015, s ) 77 (Kvale & Brinkmann 2015, s ) Side 17 af 35

19 Analyse Hvordan oplever pædagogerne de udviklingshæmmede borgers seksualitet? I hvert interview startede vi med et indledende spørgsmål, hvor vi spurgte vores informanter om, de kunne forklare, hvad seksualitet betyder for dem, ift. deres pædagogiske praksis og målgruppen. Under interviewene brugte informanterne praksisfortællinger for, at underbygge og redegøre for deres synspunkter ift. seksualiteten. Praksisfortællinger er udvalgte episoder fra det pædagogiske arbejde, som det er oplevet og fortalt af de personer som arbejder i denne praksis. 78 Seksualvejlederen brugte ydermere den baggrundsviden, som hun i kraft af hendes uddannelse har fået, til at uddybe hendes svar med. Seksualvejlederen i vores undersøgelse nævner, at det kan være svært for pædagoger, at håndtere de følelsesmæssige problemstillinger, og derfor vælger de i disse situationer, at kontakte en seksualvejleder. Ydermere forklarer seksualvejlederen, at de fleste mennesker ikke kan definere, hvad seksualitet er, og at de fleste har særligt fokus på de fysiske fremfor de følelsesmæssige behov. Fysiske behov I alle interviewene gik det igen, at de fysiske behov var en stor del af seksualiteten. Informanterne var enige om, at seksualiteten er en del af de basale behov, som alle mennesker er født med, og som aldrig forsvinder. Informant 2 beskrev, at det er vigtigt, at seksualiteten bliver tilfredsstillet på samme niveau, som andre fysiske behov, f.eks. behovet for mad og drikke. Seksualvejlederen beskrev seksualiteten, som værende alt, hvad mennesker føler og gør, både med sig selv og i samspil med andre. Det har indflydelse på vores tanker, og måden hvorpå vi agerer i hverdagen. Det som informanterne observerer, som de fysiske behov, er bl.a. selvstimulering. Informant 1 observerer, at optil flere borgere kan have hånden nede i bukserne, eller nede i bleen. Dette kan tolkes som selvstimulering, men samtidigt kan det også være fordi det klør. Informanten tænker særligt på en borger, som virker til, at have fundet ud af, at det er rart, at have hånden nede i bleen, men om borgeren får noget ud af det, aner informanten ikke. Her tolker vi, at informanten ikke ved om borgeren får en orgasme eller ej. Informant 2 observerer også selvstimulering idet, at informanten oplever borgere der gør brug af pornofilm. Informanten har oplevet, at gå ind til en borger, som har været i gang med, at se pornofilm, og samtidig har stimuleret sig selv. Informanten forklarer, at stedet gør brug af besøgsvenner og veninder 79, til at tilfredsstille de seksuelle behov hos deres borgere. Inden hvert besøg bliver borgeren vasket og gjort i stand, hvilket er med til at give borgeren en god oplevelse, fortæller informanten. Under hele interviewet gør informanten det meget tydeligt, at det er naturligt, at snakke om de fysiske behov, og at der bliver 78 (Mørch 2010, s.185) 79 Her menes prostitueret. Side 18 af 35

20 skabt rum til det. Seksualitet er noget der tales åbent om, personalet og borgerne imellem. Vi tolker, at det er stedets kultur, som har gjort seksualiteten til noget man snakker åbent om. Det er her muligt, at snakke om stedets doxa 80, som er en betegnelse for det naturlige i en institutionskultur, og derfor oplever informanten, at det er naturligt, at snakke om og med borgerne omkring seksualitet. Ift. selvstimulering fortæller seksualvejlederen, at hun oplever borgere, som har straffet sig selv, fordi de ikke forstår kroppens signaler og lyster, og dette kan føre til frustrationer hos borgerne. Ifølge seksualvejlederen, har borgerne ikke lært at det er okay, at røre ved sig selv, og derfor føler de skam når de får disse lyster. Ifølge Buttenschøn kan skamfølelsen hænge sammen med, at borgernes seksualitet ikke er blevet respekteret, og de har ikke fået den nødvendige hjælp eller støtte igennem deres seksuelle udvikling (fra barn til voksen). Dette kan skabe en usikkerhed, og gøre det svært for borgerne, at håndtere deres lyster, da de aldrig har lært, at det er okay, at have disse lyster. 81 Psykologiske behov Hvis vi vender blikket mod de psykologiske behov, så nævner informant 1, at særligt en borger har behov for nærvær og tryghed. Borgeren har en kæreste, som hun krammer og nusser med. Samtidig nævner informanten, at borgeren har et behov for at kramme personalet, andre borgere og pårørende. Dette kan tolkes som en særlig hengivenhed over for andre mennesker, og et behov for følelsesmæssig tilfredsstillelse. Vi kan tolke, at dette behov for følelsesmæssig tilfredsstillelse, hænger sammen et behov for anerkendelse og bekræftelse. Ifølge Axel Honneth er det i mødet med en konkret anden, at individets anerkendelsesbehov dækkes, og i denne anerkendelsesform udvikler individet sin selvtillid. 82 Informant 2 fortæller, at der for borgerne også er noget nærhed og tæthed forbundet med, at have en besøgsven eller veninde. Informanten oplever, at borgerne viser deres hengivenhed over for deres besøgsvenner ved, at købe gaver til dem. Dette mener informanten er med til, at skabe en hjemlig atmosfære for borgerne. Vi tolker, at køb af gaver er borgernes måde, at styrke relationerne med deres besøgsven eller veninde. Både informant 1 og 2 fortæller, at de hver har en borger som har en kæreste, der indimellem kommer på besøg. De begge to forklarer, at det er vigtigt, at der bliver skabt plads, og kæresterne skal have lov til at være en del af borgerens liv. Vi tolker at informanterne med udtalesen om, at der skal skabes plads menes, at der altid skal være mulighed for, at få besøg. Seksualvejlederen forklarer, at de fleste udviklingshæmmede borgere gerne vil have en kæreste og nyder det, men i mange tilfælde oplever 80 (Schou & Pedersen 2012, s.89) 81 (Buttenschøn 2001, s.18) 82 (Schou & Pedersen 2012, s ) Side 19 af 35

21 seksualvejlederen, at det handler om, at have en statuskæreste dvs. en man giver gaver til. Seksualvejlederen oplever, at det for borgerne ofte handler om, at kunne fortælle og vise andre, at man har en kæreste. Derudover forklarer seksualvejlederen, at ikke alle kærestepar har sex sammen, men at de godt kan nyde sex, hver for sig. Det er vigtigt for seksualvejlederen, at gøre opmærksom på, at sex kan være en del af seksualiteten, men ikke nødvendigvis er det. Seksualvejlederen mener, at det er vigtigt at forklare, at alle har ret til et seksualliv, men at man ikke har pligt til det. Derudover gør seksualvejlederen os opmærksom på, at vi ikke skal være så fikseret på sex, at vi synes alle skal have det, for at have et godt liv. Vi higer efter anerkendelse, og vi higer efter kærlighed, og vi higer efter, at blive holdt af. Uanset, hvad for et handicap vi går rundt med, så er det jo nærhed og omsorg vi ønsker. Og sex er så bare en fornøjelse der følger med senere, hvis man vil det. 83 Seksualiteten ser anderledes ud hos udviklingshæmmede, end den gør hos andre mennesker uden en udviklingshæmning, idet at disse borgere, ifølge seksualvejlederen ikke altid kan spejle sig i hinanden. Vi tolker at der menes, at udviklingshæmmede borgere ikke har evnen til, at aflæse andre mennesker, samt at de mangler sociale færdigheder, hvilket kan have betydning for den seksuelle udvikling. Seksualiteten kan ifølge seksualvejlederen være påvirket af, at den mentale alder ikke svarer til den kronologiske alder, hos denne gruppe mennesker. Seksualvejlederen oplever, at den kronologiske alder også har en stor betydning for seksualiteten, idet at ældre borgere ikke udviser ligeså stor lyst, som de yngre borgere. Dette kan af seksualvejlederen tolkes, som værende, fordi de ældre borgere er ovre deres vilde periode. Opsummering Vores interviews har givet os et indblik i, hvordan pædagogerne oplever seksualiteten hos udviklingshæmmede borgere. Både de fysiske og psykologiske behov opleves af pædagogerne, som værende en del af seksualiteten. Hos informant 2, er der særligt fokus på de fysiske behov, ift. besøgsvenner og veninder. Vi tolker, at dette kan være et udtryk for, at det for informanten er vigtigt, at få tilfredsstillet de basale behov, før de følelsesmæssige hos den enkelte borger. Dette tolker vi ud fra, at informanten under hele interviewet henviste til de fysiske behov, selvom intervieweren spurgte ind til de psykologiske behov. Fokusset på de fysiske behov, kan have betydning for helhedssynet på den enkelte borger, altså at informanten ikke ser hele individets behov. 83 Bilag 2 Side 20 af 35

22 Hos informant 1, er fokusset delt på det fysiske og psykologiske behov, da informanten giver udtryk for, at begge behov er vigtige. Dette tolker vi ud fra, at informanten igennem praksisfortællinger nævner situationer, hvor både det fysiske og psykologiske er på spil. Der er her fokus på den enkelte borger som et helt menneske, og på hele seksualiteten, som både består af fysiske og psykologiske behov. Seksualvejlederen deler samme holdning, som informant 1, idet at hun udtaler, at de fysiske og psykologiske behov er lige vigtige. Seksualvejlederen mener, at borgerens seksualitet skal betragtes ift. den mentale alder, frem for den kronologiske alder, da disse ikke følges ad. Dette harmoniserer med Buttenschøns teorier om behovsudvikling, hvor han siger, at den fysiske udvikling altid vil forekomme, mens at den psykiske udvikling ofte vil standse på et tidspunkt. Det hænger sammen med en mangelfuld udvikling af borgernes kognitive færdigheder, og kan derfor ofte være ledsaget af en følelsesmæssig umodenhed. 84 Hvilke dilemmaer kan der opstå i pædagogisk praksis, ift. udviklingshæmmede og deres seksualitet? Borgerens privatliv I den pædagogiske praksis oplever vores informanter, at der kan opstå dilemmaer ift. at respektere borgernes privatliv. Informanterne fortæller, at det kan være svært, at vurdere hvornår det kan være okay at forstyrre den enkelte borger, når de f.eks. har besøg af kærester. Dilemmaet består i, at man gerne vil respektere privatlivet, men samtidig har en frygt for, hvad der sker bag de lukkede døre. Frygten ligger ifølge informant 1 i, om de er seksuel aktiv. Pædagogen har et ansvar for, at beskytte den enkelte borger, og dermed også et ansvar for, at sørge for præventionsmidler, efter behov. Derudover ligger der også en frygt i, om et evt. overgreb finder sted, og her har pædagogen et ansvar i, at beskytte og hjælpe den enkelte. Informant 2 fortæller ud fra en praksisfortælling en episode, hvor en borger har inviteret informanten ind i lejligheden, mens borgeren så pornofilm, og var i gang med at onanere. Informanten forklarer, at borgeren ikke nødvendigvis har den samme opfattelse af privatlivet, som informanten har. Der kan ifølge informant 1 opstå dilemmaer ift. hvad der er okay at gøre i det offentlige rum over for det private rum, i form af at borgerne ikke kan adskille disse. Brug af besøgsvenner og veninder Informant 2 forklarer, at der hos dem kan opstå udfordringerne ift. deres brug af besøgsvenner eller veninder, da borgerne før er blevet forelsket i dem. Dette viser at borgerne ikke selv kan skelne mellem det 84 (Rosenlund 2005, s.8) Side 21 af 35

23 fysiske og følelsesmæssige. Dette kan ifølge informanten være en svær opgave at løse, og de har derfor før søgt hjælp hos en seksualvejleder. Der kan fra vores synspunkt opstå et dilemma ift. om det er etisk forsvarligt, at forsætte med besøgsven hos den enkelte, hvis borgeren har haft følelser for personen, da følelserne ikke bare forsvinder. Selvom vi forsøger, at dele denne bekymring med informanten, virker det ikke til, at informanten deler samme synspunkt. Vi er opmærksomme på, at hvis brugen af besøgsvenner bliver frataget den enkelte borger, vil der, dermed opstå nye udfordringer og dilemmaer. Personlig og professionel integritet Informanterne forklarer, at det kan være svært, at sætte grænser over for borgerne. Informant 1 fortæller, at der hos dem er en borger, som gerne vil give personalet krammere og kys på kinden, og gerne bagfra. Informanten oplever, at personalet har forskellige grænser ift. dette, da det for nogen er okay, mens for andre kan det virke voldsomt. Ud fra nævnte eksempel forklarer informanten at de, personalet imellem, har fået sat ord på, hvor deres grænser går. Seksualvejlederen støtter op om dette, ved at forklare, at det burde være en naturlig del af pædagogisk praksis, at snakke om seksualitet, og at pædagogerne skal have det okay med, at sætte grænser. Seksualvejlederen og informant 1, fortæller ud fra praksisfortællinger, at der kan opstå dilemmaer ift. den personlige og professionelle integritet 85. Det kan ifølge seksualvejlederen være grænseoverskridende for nogen, at skulle hjælpe en borger med, at sætte en pornofilm på, mens det for andre ikke ville være noget problem. Vi tolker ud fra dette, at det er pædagogens personlige grænser der bliver overskredet ved, at sætte en pornofilm på. Der vil her opstå et dilemma i og med, at det er pædagogens opgave, at hjælpe den enkelte borger, og dermed kan de personlige grænser blive overskredet. Seksualiteten er for mange et privat emne, som hører til i ens personlige integritet, men som pædagog er seksualiteten noget, man også skal kunne forholde sig til rent professionelt. Seksualvejlederen mener, at seksualiteten for de fleste kan være et tabu belagt emne, da det er så personligt. Jeg tror det er det der med at skelne, hvornår er det her privat, og jeg tror seksualiteten er vildt tabu for de fleste mennesker stadigvæk. Jeg kan jo se det, når nogen spørger, er du uddannet pædagog? Ja det er jeg, men jeg er også uddannet seksualvejleder, man kan næsten se, hvordan de bakker tilbage. 86 Citatet vidner om, at der ifølge seksualvejlederen stadig er mennesker som ikke vedkender, at seksualiteten er en del af det pædagogiske arbejde med udviklingshæmmede borgere. Som Buttenschøn 87 nævner, så er 85 (Husted 2015, s.157) 86 Bilag 2 87 (Buttenschøn 2001, s.19) Side 22 af 35

24 seksualiteten en del af de medfødte behov, også hos denne gruppe af borgere, og derfor bliver det en del af det pædagogiske arbejde. Seksualvejlederen beskriver et dilemma, som er mest for mandlige pædagoger. Seksualvejlederen oplever mandlige pædagoger, som er bange for at komme for tæt på borgerne, pga. af de mange pædofilisager, som har været belyst i medierne. Dilemmaet opstår i, at man som pædagog gerne vil og skal hjælpe borgerne, men at man som mandlig pædagog er påvirket af omtalen fra medierne. Dette kan derfor have indflydelse på, hvordan den mandlige pædagog varetager sit pædagogiske arbejde i praksis. Borgernes signaler Seksualvejlederen oplever, at pædagoger kan se borgerne som værende yngre end de reelt set er. De udviklingshæmmede borgere kan for mange virke som børn i længere tid, da deres kognitive udvikling ikke følger med deres aldersmæssige udvikling. Dette kan skabe et dilemma for pædagogerne, da de kan have svært ved, at accepterer de seksuelle behov der kan opstå. Informant forklarer, at der kan opstå et stort dilemma i, at fortolke borgernes signaler. Altså man kan jo overfortolke og sætte noget i gang, og så tænke, hold da op det var så slet ikke det. Men også det der med, at sætte noget i gang, hvor et menneske, de har ikke selv givet udtryk for det ( ) 88 Som informanten giver udtryk for i citatet, kan det være svært, at aflæse og tolke signaler fra borgerne, og hvornår ved man som pædagog, om man har tolket rigtigt eller forkert? Ud fra ovenstående er dilemmaet, at man som pædagog på den ene side gerne vil hjælpe og aflæse borgerens signaler korrekt. Men på den anden side kan der være en frygt for, at man aflæser forkert, og man dermed bliver handlingslammet og ikke reagere på signalerne. Seksualvejlederen giver udtryk for, at et dilemma ud fra hendes synspunkt er, at borgerne på botilbuddet kommer til hende, pga. hendes uddannelse som seksualvejleder, og ikke pga. uddannelsen som pædagog. Med dette menes, at seksualvejlederen har et ønske om, at borgerne vil komme til hende eller de andre pædagoger pga. deres pædagogiske uddannelser, og ikke kun henvende sig til hende, fordi hun har en seksualvejleder uddannelse. Opsummering Vi vil afslutningsvist henvise til SL s værdigrundlag 89, da vores informanter giver udtryk for, at der kan opstå dilemmaer, når to værdier møder hinanden, og det ikke altid er muligt forene dem. Disse værdier findes i SL s værdigrundlag. Vi tager udgangspunkt i 3 af SL s etiske principper; Værdighed, Frihed, og Professionel 88 Bilag 2 89 (Socialpædagogerne 2015, s.6-7) Side 23 af 35

25 integritet. I SL s princip om Værdighed, står der, at vi som pædagoger skal respektere den enkeltes privatliv, og beskytte den enkelte borger mod fysiske og psykiske overgreb 90. Informanterne giver udtryk for, at dette i praksis kan give dilemmaer, da man nogle gange for, at kunne beskytte den enkelte, må overtræde privatlivets fred. Dette viser sig f.eks. ved at informanterne nogle gange føler sig nødsaget til, at banke på døren hos den enkelte, når der er besøg. SL s princip om Professionel integritet belyser, at det er vigtigt, at man som pædagog forholder sig kritisk bevidst til egne holdninger og værdier. Derudover er det en nødvendighed, at man som pædagog er i stand til, at begrunde sine handlinger på en etisk forsvarlig måde og ud fra et fagligt synspunkt. 91 Ud fra informanternes udtalelser tolker vi, at det for informanterne til tider kan være svært, at forholde sig til egen personlig integritet i det professionelle arbejde. Med dette menes, at man som pædagog skal kunne forholde sig professionelt til seksualiteten, selvom det rent personligt kan give dilemmaer. Til sidst vil vi nævne SL s princip om Frihed, som belyser borgernes ret til selv- og medbestemmelse. 92 Informanterne forklarer i interviewene, hvor vigtigt det er, at borgerne altid er med i beslutninger omkring deres seksualitet. Dilemmaet i denne sammenhæng kan være, at borgeren kan have en uhensigtsmæssig udfoldelse af seksualiteten, som kan have konsekvenser for andre eller borgeren selv. Vores ansvar som pædagog er, at guide og vejlede den enkelte, så de selv kan varetage deres selv- og medbestemmelse ret, også ift. seksualiteten. Vi skal hele tiden huske, at de har selv- og medbestemmelses ret, og den skal vi bare altid værne om. For de skal selv bestemme, for når de er myndige, må de selv. Men vi skal også guide dem hele tiden. 93 Hvordan forholder pædagogerne sig til dilemmaer i pædagogisk praksis? Informant 1 Informant 1 fortæller i interviewet, at det er vigtigt, at de i personalet tager ansvar for borgernes seksualitet, og guider dem. Det er vigtigt, at man som pædagog tør at sætte grænser, uden at virke afvisende over for den enkelte borger. I pædagogisk praksis, har de på informantens arbejdsplads gjort brug af en seksualvejleder, som besøgte dem på et personale møde. Her fik personalet sat ord på deres tanker og udfordringer ift. emnet seksualitet, samtidig fik de snakket om egne grænser, og at det er okay, at sætte grænser. 90 (Socialpædagogerne 2015, s.6-7) 91 (Socialpædagogerne 2015, s.6-7) 92 (Socialpædagogerne 2015, s.6-7) 93 Bilag 2 Side 24 af 35

26 Informanten fandt det lærerigt, at have en seksualvejleder på besøg, da det gav personalegruppen en bredere viden omkring seksualitet, og informanten udtaler, at det er en god fagperson, som burde være til stede på alle botilbud. Dette begrundes med, at det ville være nemmere og hurtigere for personalet, at få hjælp og vejledning ift. seksuelle problemstillinger, hvis der er en seksualvejleder ansat på stedet. På trods af erfaringerne med en seksualvejleder, udtaler informanten, at der ønskes mere viden omkring emnet. I forbindelse med besøget af seksualvejlederen, anvendte de hende hos en enkelt borger, som havde brug for samtaler omkring borgerens seksualitet. Informanten forklarer, at brugen af seksualvejlederen hos den enkelte borger, var i respekt over for borgerens privatliv. Hermed menes, at det for borgeren kan være grænseoverskridende, at skulle snakke om egen seksualitet med det daglige personale. Informant 2 På informant 2 s botilbud, belyser informanten åbenheden omkring seksualiteten. Deres åbenhed tolker vi som værende, fordi deres tidligere leder var uddannet seksualvejleder, og der af den grund har været særligt fokus på borgernes seksualitet. På botilbuddet er der en seksualpolitik, hvilket hele personalegruppen forholder sig til. Derudover fortæller informanten, at der ikke bliver lagt skjul på deres brug af besøgsvenner og veninder, eller køb af pornofilm til borgerne. Når der opstår dilemmaer omkring borgernes brug af besøgsvenner og veninder, hentes der hjælp hos en seksualvejleder, som får snakket med borgerne omkring det fysiske og det følelsesmæssige behov. Informanten gør det klart, at de arbejder ud fra borgerens egne ønsker og behov, og har fokus på deres selv- og medbestemmelse ret. Borgerne er selv med til, at lave fremtidige aftaler med deres besøgsven eller veninde. Samtidig forklarer informanten, at det er vigtigt, at det kan hænge sammen i praksis, ift. vagtplan og andre aktiviteter i huset, for at give den enkelte borger den gode oplevelse. Informanten forklarer i citatet nedenfor, at mental forberedelse er vigtig, når man skal drøfte seksualiteten ift. en borger. Jeg synes det er et spørgsmål om mental forberedelse, jeg sætter mig jo ned og tænker over det, når jeg skal ind og snakke omkring det her. 94 Ud fra citatet tolker vi, at informanten med mental forberedelse mener, at man skal gøre sig nogle etiske overvejelser, inden man drøfter den enkelte borgers seksualitet. Det handler om, at udvise respekt for den enkelte borger, og anerkende borgerens behov. 94 Bilag 2 Side 25 af 35

27 Seksualvejleder Seksualvejlederen nævner, at hun oplever en manglende synliggørelse af seksualiteten på hendes arbejdsplads. Dog findes der en seksualpolitik på stedet, som blev lavet for 10 år siden, men den er ikke synliggjort for hverken personale eller borgere. Det er de enkelte huses eget ansvar, at få diskuteret og drøftet emnet ift. deres borgeres seksualitet, hvorvidt dette sker, er ifølge seksualvejlederen tvivlsomt. Der bliver lagt låg på seksualiteten fra personalets side, og kun få snakker med deres borgere omkring det, ifølge seksualvejlederen er der tale om ca. 3 ud af 20 pædagoger. Seksualvejlederen finder det problematisk, at borgerne ikke ved, hvem de skal kontakte, når de har spørgsmål om seksualiteten, men at borgerne godt ved, hvem de skal kontakte, når f.eks. computeren er i stykker. Seksualvejlederen efterlyser i høj grad, at alle pædagoger burde have mere baggrundsviden og kendskab til kroppens lyster og signaler, for bedre at kunne guide og hjælpe borgerne bedst muligt. Der kan ifølge seksualvejlederen være mange gråzoner i spil, når det handler om seksualitet, så det er vigtigt at pædagogen hele tiden forholder sig etisk forsvarligt. Seksualvejlederen belyser, at der burde være ansat en seksualvejleder på alle botilbud, til at tage de svære og tunge problemstillinger ift. seksualiteten, som for personalet kan være svært at håndtere. Jeg tror, at man venter med, at kontakte en seksualvejleder indtil man har et problem, og når jeg siger et problem, så er det virkelig sådan, at der ikke er nogen der tør, hvor det kan være noget grænseoverskridende, eller noget ulovligt. Jeg tror man venter så længe( ), man venter indtil det er løbet af sporet. 95 Opsummering Informanternes udsagn vidner om, at der er en åbenhed omkring udviklingshæmmede borgers seksualitet. I vores undersøgelse fortæller vores informanter, at når de støder på dilemmaer om borgernes seksualitet, så henvender de sig til seksualvejledere. Vi tolker, at dette kan være et udtryk for, at informanterne ikke har den nødvendige viden eller kompetencer, til at håndtere og støtte borgerne i deres seksualitet. Samtidig støtter seksualvejlederen op omkring vores tolkning, da hun giver udtryk for, at pædagoger mangler viden om kroppens lyster og signaler for bedre, at kunne guide og hjælpe borgerne i deres seksualitet. Handleforslag Vi har i vores analyse fundet, at der kan opstå dilemmaer i den pædagogiske praksis, når seksualitet blandt udviklingshæmmede borgere bliver drøftet. 95 Bilag 2 Side 26 af 35

28 Dilemmaer er et vilkår i pædagogisk praksis, og det er ifølge Pedersen 96 vigtigt, at pædagogerne reflekterer over dilemmaerne. Pedersen præsenterer en model 97, som består af værdier og bekymringer, og kan være brugbar til afdækning af dilemmaer i pædagogisk praksis. Bekymringer kan opstå, hvis der bliver for meget af én værdi. Modellen skal forstås på den måde, at den kan fyldes ud med værdier og bekymringer, som de rejser sig i konkrete situationer, og dermed gør den afdækningen af dilemmaer mere overskueligt. Igennem modellen går der en linje, som Pedersen kalder for den samfundsmæssige brudlinje. Den samfundsmæssige brudlinje er med til, at fastholde et givent dilemma i et samfundsmæssigt perspektiv. 98 Vi vil i det følgende afdække et af de dilemmaer, som vores informanter i analysen, præsenterede os for. Det dilemma vi tager udgangspunkt i, er værdien om respekt for borgerens privatliv ift. seksualiteten, overfor en værdi om, at beskytte borgeren mod seksuelle krænkelser. Første bekymring er, om pædagogen krænker borgerens privatliv. Værdien er at pædagogen vælger, at respekterer borgerens privatliv, når der er kæreste besøg. Dette kan for pædagogen skabe en ny bekymring for, om borgeren bliver krænket af kæresten. Skyggeværdien bliver derfor, at pædagogen føler sig nødsaget til at forstyrre borgerens privatliv for, at beskytte borgeren, og herved trues værdien om respekt for privatlivet. Dilemma model I håndteringen af et dilemma skal pædagogen reflektere, og kunne forsvare, hvilken værdi der vægtes højest. Pædagogen skal gøre sig nogle etiske refleksioner, og derefter kunne forsvare sine handlinger på en etisk forsvarlig måde. Dette er særlig vigtigt i arbejdet med andre mennesker. Etik handler om måden hvorpå vi som mennesker handler, og omdrejningspunktet er relationer mellem mennesker, samt de værdier der ligger til grund for den menneskelige adfærd. Etikken rejser derfor en række spørgsmål om, hvordan vi ideelt set bør behandle hinanden. 99 Som pædagog skal de professionelle handlinger forsvares gennem professionens etiske værdigrundlag. Etik er ikke et spørgsmål om pædagogens personlige holdninger og værdier, og pædagogen må ikke lade sig styre af egne værdier, når der i en situation, skal handles etisk forsvarligt (Schou & Pedersen 2012, s ) 97 (Schou & Pedersen 2012, s.373) 98 (Schou & Pedersen 2012, s ) 99 (Husted 2015, s.17-27) 100 (Holmskov & Skov 2012, s.15-18) Side 27 af 35