Bemærkninger til vandplanerne. Landbrug & Fødevarers høringssvar

Transkript

1 Bemærkninger til vandplanerne Landbrug & Fødevarers høringssvar

2 Side 1 af 142 Indhold 1. Konklusion Sammenfatning Vandplanernes økonomiske konsekvenser Bedriftsøkonomiske konsekvenser Beskæftigelsesmæssige konsekvenser Konkurrenceevne og rammevilkår Juridiske forhold Vandplanernes retlige status Konsekvensen af vandplanernes status som afgørelser Øvrige juridiske forhold Det faglige grundlag skal være til stede i en byrdefuld forvaltningsafgørelse Tilblivelsesmangler Vandløbsloven Miljømålsloven Undtagelsesbestemmelser Ekspropriation (nødvendighed) Uddelegering af overordnet ansvar til kommunerne Inddragelse af offentligheden Mangelfuld inddragelse i planlægningen Inddragelse på flere niveauer Ny vandplanlægningslov Vandplanernes retningslinjer Retningslinjer vedr. myndighedernes administration af miljølovgivningen Retningslinjer vedr. spildevand Retningslinjer vedr. vandløb Retningslinjer vedr. søer Retningslinjer vedr. grundvand Retningslinjer vedr. kystvande Kystvande Usikkerhed om kvælstoffets rolle DHI-rapporter om kvælstoffets rolle Randeffekter Faktorer, der påvirker miljøtilstanden Muslingefiskeri Fysisk modifikation Partikler i vandfasen Forstyrrelser af fødekæden Fosfortilførsel Intern fosforbelastning Organisk materiale i sedimentet Brugen af karakteriseringen stærkt modificeret i marine områder Det økologiske system graden af reversibilitet Fastsættelse af baseline... 44

3 Side 2 af Udvikling i baseline for kvælstofudledningen i Grøn Vækst Det anvendte beregningsgrundlag Laurentius-relationen DHI-analyse af ålegræsværktøjets egnethed Miljøministeriets arbejdsgrupper vedrørende ålegræsværktøjet Historisk referencetilstand Feedback-mekanismer Statistisk usikkerhed ved ålegræsværktøjet Fremadrettede anbefalinger Vandløb Identifikation af vandløb 10 km 2 -problematikken og blødbundsvandløb Blødbundsvandløb Typologi 1-vandløb med B3- eller lavere målsætning Hydromorfologisk karakterisering af vandløb Udpegninger og karakterisering Brugen af udpegningerne kunstige og stærkt modificerede vandløb Praksis i andre EU-lande Sammenfatning - karakterisering Interkalibrering af miljømål Små vandløb er ikke interkalibreret med andre EU-lande Blødbundsvandløb er ikke interkalibreret med andre EU-lande Nye biologiske kvalitetsparametre er på vej Brug af undtagelsesbestemmelserne Manglende potentiale grundlæggende forhold Målsætningen for øvrige vandløb uforholdsmæssig store omkostninger Usikkerhed om fastsættelsen af nuværende tilstand og indsatsbehovet Fejl og uregelmæssigheder i vandplanernes kortgrundlag Konsekvenser ved indsatskravene Åbning af rørlagte strækninger Fjernelse af spærringer Ændret vandløbsvedligeholdelse Restaurering Okker Arealkonsekvenser herunder dræning Hvorfor dræning? Dræningens positive betydning for planteproduktionen Dræningens omfang Vandstands-og arealmæssige konsekvenser ved reduceret afvanding Negative effekter på landbrugsproduktionen ved reduceret afvanding Muligheder for at mindske konsekvenserne på drænsystemerne Kommunernes beregninger af arealkonsekvenserne ved ændret vedligeholdelse Konsekvenser: GIS-analyse på hovedvandoplandet til Vadehavet Juridiske forhold vedr. ændret vedligeholdelse Fremadrettet indsats en sammenfatning Andre effekter skal indgå i vurderingerne Søer Fastsættelse af indsatsbehov Fosfor fra landbruget kontra andre kilder... 98

4 Side 3 af Effekten af virkemidlerne Alternative løsninger Grundvand markvanding Problemer ved eksisterende administrationsgrundlag - vandføring Usikkerhed ved medianminimum Beregningsmetode og datagrundlag Måledata mangler Hydrogeologisk data skal forbedres Erhvervsøkonomiske konsekvensberegninger Inddragelse af alternative virkemidler Øvrige bemærkninger Virkemidlerne Omkostningseffektiv indsats er en nødvendighed Brugbare løsninger Størst mulig indsats på samlet oplandsniveau Fleksibilitet i valg af løsninger mulighed for dynamik og individuel tilpasning Fokus på dialog og rådgivning Forslag til nye virkemidler Reetablering af ålegræsbestande ved hjælp af fysiske metoder Bæredygtigt fiskeri Stop for muslingeskrab og fiskeri med bundtrawl i nogle områder Genetablering af stenrev i Limfjorden og andre relevante steder Muslingeproduktion på liner Alge-/tangproduktion Konstruerede vådområder (minivådområder) og drænfilterløsninger Målrettet dyrkning af flerårige energiafgrøder Fytoremediering Pakker af omkostningseffektive virkemidler Virkemidlerne i udkast til vandplaner: For dyre og for dårlige Gødskningslovens generelle krav Målrettede virkemidler i vandplanerne Vandløbsindsatsen Overvågning og ændret behov for viden Overvågningen set i forhold til vandrammedirektivet Nye metoder ny viden og incitament Fremadrettet indsats en ny tilgang Målrettet regulering Der er behov for nytænkning Større produktion og optimal drift Kun indsats, hvor der er reelt behov Målrettet indsats på et fagligt grundlag Hvorfor målrettet regulering? Modelprincipper regulering af output frem for input Indsats baseret på sårbarhedskortlægning og målinger forbedret faglighed Fokus på resultatet fra metodekontrol til resultatkontrol Praktisk gennemførsel de, der leverer den største indsats skal hjælpes

5 Side 4 af Udgangspunktet samme recipient, forskelligt arealtab af kvælstof Modelskitse de tre trin Håndtering af usikkerheder Sådan kan en målrettet regulering indfases Koordineret miljøindsats forpligtende samarbejde med fokus på løsninger Arbejdsform Opgaverne Løsninger - leverancer Mere og bedre inddragelse giver mere robuste løsninger Pilotområder - værksted for nye tiltag, gode ideer og samarbejdsformer

6 Side 5 af Konklusion Vi er nu så langt henne i 1. planperiode, at det er helt åbenlyst nødvendigt at lade planperioderne 1 og 2 smelte sammen. Alt andet er meningsløst, da man ellers bevidst og ukritisk ignorerer både ny viden og erkendelsen af enorme huller i den eksisterende viden om påvirkninger, effekter, konsekvenser og omkostninger. Forklaringen med, at vi er nødt til at gennemføre 1. planperiode som beskrevet, i en forkert, uredigeret form, er både uacceptabel og fejlagtig. Der er ingen regler, hverken nationale eller i EU, der binder Danmark til at foretage en indsats, der er baseret på fejlagtige metoder og en forkert tilgang. I Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger fremhæves, at den nuværende regulering af landbruget er forældet og løbet af sporet, og at der skal tænkes i målrettet regulering, med brug af nye, omkostningseffektive og ikke-væksthæmmende virkemidler. At gå lodret imod Natur- og Landbrugskommissionens udmeldinger udmeldinger, der blev offentliggjort inden planerne blev sendt i offentlig høring vil føre til fejl- og overimplementering i modstrid med den overordnede politiske dagsorden. Vi skal derfor kraftigt opfordre til, at planperiode 1 erstattes af næste generation af vandplaner. Alternativt skal de foreliggende vandplaner ændres i meget omfattende omfang, så der kun iværksættes indsatser de steder, og med de virkemidler, der uden usikkerhed vil medvirke til at sikre målopfyldelse på omkostningseffektiv vis. Uanset om man vælger at inkorporere planerne i næste planperiode eller gennemfører en meget omfattende revision, hvor man akkurat implementerer det, der som minimum er krævet i henhold til direktivet, er det helt uomgængeligt, at enhver indsats er faglig velfunderet på alle områder. Det betyder, at man bør starte med få indsatser, og så siden hen bygge på, hvis forbedret viden viser et behov og skaber mulighed for omkostningseffektive tiltag.

7 Side 6 af Sammenfatning Dette høringssvar indeholder vores kritikpunkter som der er temmelig mange af og konkrete forslag til en anden og bedre vej, baseret på faglighed, dialog og sund fornuft. Vi forsøger at uddrage essensen af bemærkningerne her i sammenfatningen, mens de præcise og uddybede ankepunkter og konkrete forslag til en bedre måde at gøre tingene på, er at finde i de efterfølgende afsnit i høringsnotatet. Udgangspunktet Vi står i dag i en situation, hvor alle skriger efter fornyede vækstinitiativer og øget produktivitet. Fra mange sider peges der på, at der er behov for en ny fremgangsmåde inden for miljøreguleringen af landbruget for at komme ud af dødvandet, og samtidig sikre reelle forbedringer i vandmiljøets tilstand. Der er genereret masser af ny viden de seneste år, og ny erkendelse af mangel på faglighed og sikkerhed i opgørelsesmetoderne er kommet op til overfladen, så alle forudsætninger for at kvalificere planerne er i den grad til stede. Implementeringen af vandrammedirektivet sker ikke efter bogen Til trods for, at de foreliggende udkast til vandplaner er blevet revideret og yderligere forsinket som følge af voldsom kritik og medfølgende politisk debat, klager til Natur- og miljøklagenævnet, flere stævninger og opdateret faglighed, er det desværre meget tydeligt, at der ikke er sket gennemgribende ændringer i den anvendte tilgang fra Naturstyrelsens side. Det er vores klare opfattelse, at hverken direktivets bogstav eller intentioner er blevet fulgt i den danske implementering. Et klart og meget omfattende eksempel på overimplementering ses i forbindelse med identifikationen af vandområder på vandløbsområdet. Det fremgår meget tydeligt af direktivteksten, at man ikke skal tage små vandløb med oplande under 10 km 2 med i planerne. I lande som Sverige og Tyskland har man derfor ikke disse små vandløb med, til trods for, at de findes i landskabet. I Danmark er en række små vandløb taget med, også selv om de ud fra en helhedsbetragtning ikke vil kunne opfylde målene for de biologiske kvalitetselementer (smådyr, planter og fisk). En anden og meget alvorlig fejl i den danske implementering er den helt grundlæggende mangel på konsekvensanalyser af både samfunds- og erhvervsøkonomi og arealeffekter; vurderinger, der er nødvendige for korrekt karakterisering af vandområder, for valg af den optimale indsats og for anvendelse af undtagelsesbestemmelserne. Resultatet er, at ingen har det nødvendige overblik, der skal til for at gennemføre en realistisk og afbalanceret implementering. Endnu et væsentligt eksempel på fejlimplementering er manglen på hydromorfologisk karakterisering af vandområderne, der er et basiskrav i henhold til vandrammedirektivet. Udeladelsen er af samme grund bemærket i Kommissionens landerapport for Danmark, hvor det danske arbejde med RBMP vurderes. Manglen på hydromorfologisk karakterisering betyder, at man helt eller delvist overser, hvad der rent faktisk kræves af fysiske ændringer af især de danske vandløb, for at målsætningerne kan opfyldes. Det er derfor langt fra sikkert, at de foreslåede indsatser er tilstrækkeligt til at opfylde vandrammedirektivets krav. Konsekvensen er, at indsatsens omfang, den negative indflydelse på landbrugets arealanvendelse og de samlede omkostninger for erhverv og samfund er voldsomt undervurderet.

8 Side 7 af 142 Vandrammedirektivet stiller krav om, at ny og tilstrækkelig viden skal inddrages, lige som forskellige overvågningstyper skal kvalificere beslutningsgrundlaget. Ved gennemgang af planmaterialet må man desværre konstatere, at der i vid udstrækning anvendes forældede data, ubrugelige beregningsmodeller, og at data i en del tilfælde helt mangler. Desuden er der manglende dokumentation og sikkerhed for de anvendte årsagvirkningssammenhænge (fx ålegræsværktøjet og effekten af de anvendte virkemidler). Endelig er reguleringsformen, med udstrakt brug af generelle virkemidler, uforenelig med vandrammedirektivets fremgangsmåde, der tager udgangspunkt i recipientens tilstand og anvendelsen af målrettet, omkostningseffektiv indsats. Der mangler konsekvensvurderinger på alle niveauer Som nævnt oven for er der på ingen måde gennemført de nødvendige konsekvensvurderinger i forbindelse med udarbejdelsen med de danske vandplaner. I stedet for korrekt at undersøge konsekvenserne forlods, som direktivet fordrer, er den danske tilgang, at man laver de bindende planer først, og så kan man se, hvad det medfører af gener og omkostninger senere. Fraværet af overblik over konsekvenser gælder på alle planer: Der mangler retvisende og anvendelige analyser på miljøfagligheden (behov, effekt) og den tilknyttede økonomi. Fx er der begrænset eller ingen sikkerhed for, at tiltaget ændret vandløbsvedligeholdelse vil resultere i de forventede og nødvendige effekter på miljøkvaliteten, lige som arealkonsekvenserne og dermed omkostningerne for lodsejerne er ubeskrevne. Der er meget stor usikkerhed på de beregninger, der trods alt er foretaget. Fx har man fastsat krav til reduktion af kvælstoftabet fra landbruget ud fra det såkaldte ålegræsværktøj, der slet ikke er skabt eller er anvendeligt til formålet. Ålegræsværktøjet er baseret på en empirisk sammenhæng med en mængde usikkerheder. Fraværet af konsekvensvurderinger griber direkte ind i muligheden for at gennemføre væsentlige dele af vandplanlægningen på korrekt vis; karakterisering af vandområder, anvendelse af undtagelsesbestemmelser og valg af tiltag. Fagligheden lever ikke op til ambitionerne Høje og detaljerede miljømål og indsatskrav forudsætter, at det faglige grundlag er helt på plads, og at der er styr på alle effekter og usikkerheder. I Danmark er der desværre en stor diskrepans mellem de høje og meget detaljerede miljøambitioner, man har på den ene side, og det faglige grundlag, der skal understøtte indsatsen på den anden. Tager man kystvandene som eksempel, er manglen på sammenhæng slående. Man har fastsat et i mange tilfælde skrapt reduktionskrav for kvælstof ved brug af et uegnet værktøj, helt uden at skele til, at der er mange betydende presfaktorer i det marine miljø. Desuden er mængden og kvaliteten af overvågningsdata uforenelig med at stille skrappe krav. Eksempelvis er halvdelen af Danmark umålt opland, hvor man så må basere indsatsen på brug af erfaringstal og overslag. Ambitionsniveauet og tempoet må nødvendigvis afspejle vidensniveauet. Så længe der mangler basal viden om presfaktorer og kilder til påvirkning, kan en hurtig gennemførsel ikke forsvares. Det er bydende nødvendigt at vente med at sætte ind til man kender mål og midler.

9 Side 8 af 142 Hvordan skal vandrammedirektivet gennemføres i Danmark? Vandplanerne skal tage udgangspunkt i den faktiske viden om tilstand og sammenhænge. Korrekt og velunderbygget faglighed skal være fundamentet for en virkningsfuld og omkostningseffektiv indsats, der rulles ud i takt med, at viden kommer på plads. Der må endvidere helt grundlæggende gøres op med tankegangen om, at enhver regulering skal bremse eller reducere produktionen. Det påpeges fra flere sider herunder Natur- og Landbrugskommissionen og Regeringen at der kan og skal ske en forøgelse af landbrugsproduktionen, sideløbende med forbedringer i vandmiljøet. Det gælder med andre ord ikke bare om at rulle yderligere generel regulering ud, helt uden at tænke i sammenhænge til andre politikområder og synergier med fx natur-, klima- og energimålsætninger. Meget grundige og retvisende konsekvensvurderinger er nødvendige, før ambitionsniveau, karakteriseringer af vandområder, brug af undtagelsesbestemmelser mv. fastlægges. I den sammenhæng har der været en del positive udmeldinger i den seneste tid. Det er vigtigt, at det ikke blot bliver ved skåltalerne. Der må sikres størst mulig inddragelse af interessenter herunder ikke mindst de, der bliver berørt af eventuelle indsatskrav. Grundideerne i de nyeste udspil om mere og bedre inddragelse er rigtig positiv. Der er dog også en række uafklarede faktorer, lige som tanker om faglig understøttelse af arbejdet i vandråd mv. ikke er meldt ud. Det er nødvendigt at sikre, at inddragelsen af interessenter sker ud fra principperne om proportionalitet de, der har mest i spil, skal have en stor stemme. Desuden skal der være mulighed for udstrakt fleksibilitet i valg af metoder, og de, der reelt kan komme i klemme, skal tidligt med i dialogen. Det er helt uacceptabelt, hvis de endelige beslutninger på et overordnet plan, hen over hovedet på de berørte. Indsatsen og hele miljøreguleringen af landbruget skal nytænkes, både fsva. den eksisterende regulering og evt. yderligere behov i nogle områder. For at opfylde alle de forskellige, parallelle politiske dagsordner, er det nødvendigt at gribe tingene helt anderledes an. Fokus i vandmiljøindsatsen skal være i recipienten. Evt. indsats skal følge denne overordnede prioritering: Indsats i recipienten direkte eller indirekte forbedring af miljøtilstanden (fx etablering af stenrev, ålegræsbede og reduktion af fysiske påvirkninger) Indsatser på deloplandsniveau større, fælles løsninger (fx vådområder, pilebede og andre ændringer i arealanvendelsen med synergieffekter) Indsatser i oplandet i randen af den dyrkede flade (minivådområder, miniådale mv.) Evt. frivillige indsatser på dyrkningsfladen (ændret arealanvendelse mv.) En sådan målrettet regulering kræver det nødvendige set-up fsva. recipientbaserede modelberegninger, udvikling af virkemidler, målemetoder osv. Til at understøtte omlægningen skal der etableres et forpligtende samarbejde mellem forsknings-/forsøgsinstitutioner, erhverv og stat et center uden mure. Centret skal have klart definerede, bundne opgaver, der skal løses inden for en kort tidsperiode.

10 Side 9 af Vandplanernes økonomiske konsekvenser Vandplanerne har store økonomiske konsekvenser for dansk landbrug og fødevare- og agroindustrien, hvortil kommer konsekvenser for det omgivende samfund i form af beskæftigelseseffekter, reduceret økonomisk aktivitet og eksport. Målsætningen i Grøn Vækst er at reducere udledningen af kvælstof med ton inden 2027, svarende til ca. 1/3 af den nuværende udledning. Men da det stort set kun er landbruget, der kan og skal reducere udledningen, svarer det til, at landbrugsbidraget skal reduceres med 44 pct. I oplandene til de mest sårbare områder skal landbrugsbidraget reduceres med 70 pct., mens det i områder, der afvander til mere åbne kystområder som Vesterhavet og Øresund, skal reduceres med 12 pct. Det betyder, at landbruget bliver påvirket meget forskelligt af vandplanerne i forskellige områder af landet. Områder, der skal reducere landbrugsbidraget med mere end 50 pct., udgør imidlertid mere end halvdelen af det samlede danske landbrugsareal. Vi er meget uenige i reduktionskravene, hvilket uddybes nærmere i andre afsnit i dette høringssvar. Der er under alle omstændigheder et stort behov for, at der kompenseres/gives erstatning til landmænd i de områder der er hårdest ramt, så det fortsat er rentabelt at drive landbrug. Vi mener, at det er nødvendigt at udbygge virkemiddelkataloget, så landmændene kan vælge de virkemidler, der opnår den ønskede effekt på den - for dem - mest omkostningseffektive måde. Derudover bør der være støtte til anlæg af virkemidler, der reducerer udvaskningen, så som minivådområder. Landbrug & Fødevarer er forundrede over, at der ikke er foretaget vurderinger af, hvilke økonomiske konsekvenser vandplanerne giver anledning til for landbrugserhvervet. Vi finder det i den forbindelse helt uacceptabelt, at en så omfattende planlægning er sat i værk, uden at byrderne for landbrugserhvervet og de samfundsøkonomiske konsekvenser - fx beskæftigelsesmæssige konsekvenser for følgeindustri mm. - er vurderet og taget i betragtning. Gennem hele forløbet, fra før vandrammedirektivet blev vedtaget for mere end 10 år siden og indtil i dag, har landbruget løbende efterlyst tilbundsgående konsekvensvurderinger af indsatsens betydning for samfundsøkonomien, erhvervsøkonomien og beskæftigelsen. Meldingen dengang var, at vandrammedirektivets implementering ikke ville få nogen betydning for mulighederne for at drive landbrug i Danmark, hvilket er i stor kontrast til hvad vi oplever i dag. Efter vores vurdering vil en række af de foreslåede tiltag virke direkte velfærdstruende for både landbrug, følgeerhverv og samfundet som helhed. Der er derfor et stort fagligt og politisk troværdighedsproblem, som kun kan løses ved at gennemføre de nødvendige konsekvensvurderinger med det samme inden planerne vedtages, og inden indsatsen sættes i værk. At der fortsat ikke foreligger konsekvensvurderinger af de nuværende vandplaner, er under al kritik. Retvisende konsekvensberegninger er en fundamental forudsætning for, at der kan tages velafbalancerede og fornuftige politiske beslutninger om den nødvendige indsats, herunder ikke mindst spørgsmålet om, hvorvidt direktivets undtagelsesbestemmelser skal bringes i spil. Det er helt afgørende, at der foreligger konsekvensvurderinger, for at kunne vurdere, om der er proportionalitet mellem indsats og effekt. Mange steder vil dette ikke være tilfældet. I oplande, der afvander til åbne farvande, hvor kvælstof fra danske kilder er uden betydning, vil der ikke være en målbar effekt af danske kvælstofreduk-

11 Side 10 af 142 tioner, og derfor vil der ikke ses proportionalitet mellem den omkostningsfulde indsats og den manglende effekt. Disse områder vil derfor nødvendigvis skulle friholdes for indsats. Indsatser forbundet med uforholdsmæssige store omkostninger kan heller ikke identificeres uden konsekvensvurderinger, da man også her mangler det nødvendige grundlag. Det er bydende nødvendigt, at konsekvensanalyserne udfærdiges før en indsats udrulles, da man ellers risikerer, at skyde store dele af et erhverv i sænk med store socioøkonomiske følger. 3.1 Bedriftsøkonomiske konsekvenser Videncentret for Landbrug har foretaget en række beregninger af de bedriftsøkonomiske tab, som følger af de dyrkningsrelaterede tiltag besluttet i Grøn Vækst (fastlåsning af kvælstofkvoten, ingen jordbearbejdning om efteråret, forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder, ekstra efterafgrøder, 10 m randzoner). Fokuseres der i første omgang på de økonomiske konsekvenser af de foreliggende vandplaner (de tons N), vil de økonomiske konsekvenser variere meget mellem landmændene, afhængigt af typen af bedrift og geografisk beliggenhed. Eksempler på brug, der rammes særligt hårdt, er svinebrug og kyllingeproducenter på lerjord og andre jordtyper med stor udbytteforskel mellem vintersæd og vårsæd, hvor der kan blive tale om meget store tab, fordi et øget efterafgrødekrav nødvendiggør ændringer i sædskiftet. Mange svine- og kyllingeproducenter satser således på at fremstille deres eget foder, og derved minimere behovet for indkøb udefra. Derfor dyrker de vinterhvede og andre vinterafgrøder på størstedelen af arealet. Vintersæd giver på lerjord et betydeligt større udbytte end vårsæd. Derudover indeholder vinterhvede 12 pct. flere foderenheder pr. 100 kg end vårbyg. Et øget efterafgrødekrav vil typisk betyde et skift fra vintersæd til vårsæd på en svinebedrift, hvilket betyder et tab på omkring 3000 kr. for hver hektar med krav om ekstra efterafgrøder. Dertil skal yderligere lægges de tab, som følger af krav om udlægning af op til 10 m randzoner samt fastlåsning af kvælstofkvoten. Også planteavls- og kvægbrug kan få store tab. Hvis det bliver nødvendigt med sædskifteændring, kan dette - som det fremgår af nedenstående tabel 3.1 i mange tilfælde mere end fordoble det samlede tab.

12 Side 11 af 142 Tabel 3.1: Typiske tab ved de dyrkningsrelaterede tiltag i Grøn Vækst for forskellige bedriftstyper ved en kornpris på 130 kr. pr. hkg. Tabet er angivet pr. 100 ha. Krav til efterafgrøder Med sædskifteændring Planteavlsbedrifter Ingen krav til ekstra efterafgrøder Uden sædskifteændring Middelt, gns. krav til ekstra efterafgrøder Med sædskifteændring Uden sædskifteændring Sårbart område, maks. krav til ekstra efterafgrøder Med sædskifteændring Uden sædskifteændring Sandjord Lerjord Svinebrug og kyllingeproducenter Sandjord Lerjord Kvægbrug Sandjord Lerjord Der er en usikkerhed på opskalering af tabene på landsplan, fordi det er usikkert, hvor store sædskifteændringer, der bliver konsekvensen. Summen af tabene ved de gennemregnede eksempler, ved fastlåsning af kvælstofkvoten, forbud mod ompløjning af græs samt kravene til ekstra efterafgrøder og obligatoriske randzoner kan ved en kornpris på 130 kr. pr. hkg blive op mod 900 millioner kr. pr. år. Heraf udgør tabet vedrørende randzoner 330 mio. kr., når der ikke tages hensyn til, at der ydes kompensation. Tillægges derudover tabet ved den tvungne undergødskning vil tabet summere sig op mod 2,5 milliard kr. pr. år i gennemsnit, inklusiv randzoner (jf. tabel 3.3 nedenfor). Opgørelsen af konsekvenserne er meget følsomme over for kornprisen, og generelt er der tale om et usikkert skøn, som ud over kornprisen blandt andet afhænger af andelen af nødvendigt sædskifte og opskaleringsfaktorer, men størrelsesordenen vurderes at være retvisende. Derudover vil vandløbsindsatsen på de km vandløb, hvor der skal ske reduceret vedligeholdelse, samt de 200 km hvor der skal ske åbning af rørlagte strækninger eller fjernelse af stk. spærringer, også give anledning til et økonomisk tab for de berørte lodsejere. En del af denne indsats gennemføres mod erstatning, men sammenholdt med de øvrige tiltag, kan der for visse ejendomme blive tale om så store indskrænkninger i driften, at en fortsat landbrugsproduktion ikke længere er rentabel. Naturstyrelsen har anslået i forbindelsen med første vandplanshøring, at ca ha vandløbsnære arealer udover randzone arealet påvirkes af den ændrede grødeskæringspraksis, men Landbrug & Fødevarer mener, at dette tal er langt højere. Alene i opland vadehavet har LMO estimeret, at ha omdriftsareal potentielt kan påvirkes af reduceret vandløbsvedligeholdelse, hvilket giver et direkte årligt tab på mellem 14 og 31 mio. kr. Dertil skal lægges omkostninger på grund af defigurering og tabt arbejdsvindue, samt langtidspåvirkninger som ødelagte dræn. Den økonomiske konsekvens kan altså blive i størrelsesordenen gange større end beregnet i forbindelse med Grøn Vækst. Vi mener, at berørte landmænd skal kompenseres fuldt ud for deres tab, både de kortsigtede og de langsigtede.

13 Side 12 af Beskæftigelsesmæssige konsekvenser Som følge af de økonomiske konsekvenser for landbruget vil vandplanerne også have beskæftigelsesmæssige konsekvenser. Med en samlet reduktion af kvælstofudledningen på oprindeligt tons har vores økonomer beregnet, at planerne alene i Limfjordsområdet vil medføre en reduktion i beskæftigelsen på arbejdspladser, en reduktion i værditilvæksten på 2 mia. kr. per år og en reduktion i eksporten på 2,7 mia. kr. per år. Beregningerne er baseret på, at det i mange tilfælde ikke ville være teknisk-økonomisk muligt at komme af med gyllen, og at det derfor ville være nødvendigt at reducere husdyrbestanden. En tilsvarende beregning af konsekvenserne for samtlige 23 vandoplande viser en reduktion i beskæftigelsen på i alt job, en reduktion i værditilvæksten på 5 mia. kr. per år og en reduktion i eksporten på 4,8 mia. kr. per år. Effekterne er ligesom konsekvenserne for de enkelte landmænd ujævnt fordelt, idet det især er de områder, som afvander til mere lukkede kystområder, som Limfjordsområdet og området ved Lillebælt/Jylland, der vil blive ramt. Landbrugs- og fødevareerhvervet sikrede beskæftigelse til ca mennesker i 2012, hvilket udgør en væsentlig andel af den private beskæftigelse. Danmarks fødevareeksport udgjorde cirka 148 milliarder kroner i Det er 24 procent af den samlede danske vareeksport. Sektoren udgør en stabiliserende kraft i dansk økonomi, idet fødevareefterspørgslen er relativt upåvirket af de økonomiske konjunkturer Landbrugs- og fødevareerhvervet har særlig stor betydning for beskæftigelsen og udviklingen i udkantskommunerne, hvor sektoren i gennemsnit tegner sig for 16,4 pct. af den samlede beskæftigelse. Fx udgør landbruget og forarbejdningsvirksomheder mm. 15 % af den private beskæftigelse i Limfjordsområdet, som er et af de områder, der risikerer at blive særlig hårdt ramt af vandplanerne. Dertil kommer, at værdiskabelsen i erhvervet genererer betydelig positiv indkomstudvikling og arbejdspladser på alle vidensniveauer i udkantsområderne: For hver 100 beskæftigede i primærlandbruget genereres yderligere 130 beskæftigede i fødevareindustrien og tilknyttede erhverv. Samlet set illustrerer beregningerne ovenfor med al tydelighed, at vandplanerne kan få store økonomiske konsekvenser for en meget betydelig del af landbruget, samt afledte økonomiske og beskæftigelsesmæssige konsekvenser, der især kan ramme allerede trængte udkantskommuner i Danmark hårdt. 3.3 Konkurrenceevne og rammevilkår Dansk landbrug og fødevareindustri er en del af et europæisk marked. I en samlet konsekvensvurdering af planerne er det derfor nødvendigt, at der inddrages vurderinger af dels hvordan vandrammedirektivet implementeres i andre EU-lande, dels en samlet vurdering af de rammevilkår dansk landbrug er underlagt sammenlignet med vores nærmeste konkurrenter. Ulige konkurrencevilkår vil således yderligere forværre situationen, og bidrage til, at de bedrifts- og samfundsøkonomiske konsekvenser bliver væsentligt større, end ovennævnte beregninger antyder. Vi må derfor kraftigt opfordre til, at de igangsatte analyser i forbindelse med udredningsarbejdet om de tons N, som blandt andet omfatter en analyse af vandplanerne i andre EU-lande, også inddrager konsekvenserne af de foreliggende vandplaner.

14 Side 13 af 142 Sammenligner vi os i dag med vores nabolande, har Danmark den mest restriktive regulering af landbrugets gødningsanvendelse, og det er med til at give dansk landbrug en forringet konkurrenceevne. En undersøgelse foretaget af Videncentret for Landbrug i 2009 om landbrugets gødnings- og arealanvendelse i Danmark, Tyskland, Holland, Flandern og Frankrig før indførelsen af Grøn Vækst viser således at: I Danmark er såvel den tilladte mængde af tilført husdyrgødning som det tidsrum, der må tilføres husdyrgødning i, mere restriktive end i de andre lande Kravet til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning er pct.-enheder højere i Danmark end i de andre lande. I flere lande er der som i Danmark lagt et loft over tilførsel af kvælstof i husdyr- og handelsgødning, men loftet (normen) er betydeligt lavere i Danmark end i de andre lande Kun i Danmark og i Holland er der krav om efterafgrøder. I Holland er der kun krav til efterafgrøder efter majs på sandjord. I Danmark er kvælstofnormen i dag pct. under økonomisk optimum. Det giver anledning til et årligt tab som følge af lavere udbytter af varierende grad hvor tabet på de højtydende jorde er mange gange større, og kan mærkes på bedrifternes dækningsbidrag år efter år. Samlet set koster alene de nuværende nedsatte normer i dag erhvervet 1,6-3,3 mia. kr./år (bilag 3.1). Dertil kommer så de yderligere krav, som gennemføres med vandplanerne, hvor Danmark foreløbig lægger op til en ambitiøs yderligere indsats, selv om vores udgangspunkt allerede er mere restriktivt. Fra en hollandsk sammenligning af vandrammedirektivets implementering i Holland, Frankrig og Danmark 1 kan det bl.a. fremhæves, at Danmark kun har klassificeret 10 % af alle vandområder som kunstige eller stærkt modificerede, mens det omvendt i Holland kun er 5 % af vandområderne, der er klassificeret som naturlige resten er enten stærkt modificerede eller kunstige. Tilsvarende er 22 % af alle vandområder klassificeret som stærkt modificerede og 8 % som kunstige i Frankrig. Samme undersøgelse viser også en variation i anvendelsen af vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser; Danmark har hele tiden arbejdet med 2015 som frist, mens Holland har en noget mere pragmatisk tilgang til planlægningen og derfor stiler efter Konklusionen peger således entydigt i retning af, at de danske vandplaner er meget ambitiøse set i en europæisk kontekst - og det selvom, der ikke kan herske tvivl om, at det danske landskab og vandmiljø i stor udstrækning kan betegnes som modificeret, og at der derfor er grundlag for at bruge bl.a. undtagelsesbestemmelserne mere aktivt. Når det dertil kan tilføjes, at den landbrugsindsats, der lægges op til i de andre EU-lande (bl.a. Tyskland, England, Sverige, Polen, Irland, Estland, Østrig, Belgien) vil bygge 100 pct. på frivillighed, mens Danmark og Frankrig som de eneste lande lægger op til nye obligatoriske krav, understreger det kun, at de danske planer er ude af trit med virkeligheden i vores omgivelser. 1 Liefferink, D., Wiering, M. & Uitenboogaart, Y (2011): The EU Water Framework Directive: A multi-dimentional analysis of implementation and domestic impact. Land Use Policy, In Press

15 Side 14 af 142 Et billede som bekræftes af de første resultater af Miljøministeriets egen undersøgelse om implementering af vandrammedirektivet og nitratdirektivet i Nederlandene, Slesvig- Holsten og Danmark i Denne undersøgelse viser bl.a. følgende: Danmark anvender flere virkemidler end de andre lande og de er oftere obligatoriske. I Nederlandene og Slesvig-Holsten anvendes efterafgrøder som virkemiddel det er frivilligt og kompenseres fuldt ud - I Danmark er det obligatorisk, og der kompenseres ikke for etablering af efterafgrøder det er erstatningsfri regulering. I Nederlandene og Slesvig-Holsten anvendes vandrammedirektivet s undtagelsesbestemmelser aktivt Kvælstofnormer er ikke obligatoriske i Slesvig-Holsten Kravene til udnyttelsesprocenterne er lempeligere i Nederlandene og Slesvig- Holsten end i DK. Konklusionen er, at både alene og sammen med den eksisterende regulering tilføjer vandplanerne dansk landbrug en uforholdsmæssig stor omkostningsbyrde sammenlignet med vore nabolande. Landbrug & Fødevarer må derfor endnu engang understrege, at det er nødvendigt, at der gennemføres grundige økonomiske konsekvensvurderinger af vandplanernes betydning for landbrugserhvervet og samfundet, og at disse omkostninger tænkes i sammenhæng med de mange byrder den eksisterende regulering allerede har pådraget erhvervet. For at vi også fremover kan have et konkurrencedygtigt landbrug i Danmark er det nødvendigt med: Korrekt klassificering af vandområderne, så de stærkt modificerede områder kommer ind under denne betegnelse Gradvis indfasning af vandplanernes målsætninger. Målrettede løsninger og virkemidler frem for generelle Fleksibilitet - landmænd har/får mulighed for selv at præge sin landbrugsproduktion og tilpasse sig ved brug af alternative virkemidler Regulering af landbruget baserer sig på konkurrencedygtige tiltag Flest mulige synergier, når indsatsen tilrettelægges Reguleringen af landbruget gennemføres ud fra et holistisk perspektiv regulering af landbruget skal ses under et samlet hele Erstatning for rådighedsindskrænkninger

16 Side 15 af Juridiske forhold 4.1 Vandplanernes retlige status Vandrammedirektivet er et minimumsdirektiv, som Danmark skulle have implementeret ved udgangen af Når det ikke er gennemført endnu, skyldes det formentlig, at man har valgt en umådelig vanskelig tilgang her i Danmark, både i processuel, faglig/teknisk og juridisk henseende. Danmark har valgt at udarbejde vandplanerne anderledes end direktivet lægger op til, blandt andet ved at lægge flere og anderledes funktioner ind i vandplanerne end direktivet foreslår. Det vanskeliggør implementeringen af vandrammedirektivet, herunder at leve op til de direktivmæssige formål med vandplanerne. En implementering af vandrammedirektivet bør være så direktivnær som mulig. En direktivnær implementering sikrer, at Danmark ikke bringer sig i en situation, hvor vandplanerne er eller kan komme i risiko for at blive underkendt af Natur og Miljøklagenævnet eller domstolene, fordi der ikke gennemføres det, Danmark er forpligtet til, men i stedet en række tiltag, der savner fagligt belæg og tilmed uden klare politiske mandater. Danmark har ved at inddele landet i 23 hovedvandoplande, og ladet det udgøre planlægningsgrundlaget for udarbejdelsen af vandplanerne, skabt nogle af Europas mindste vandreguleringsdistrikter, og vi har dermed også en høj detaljeringsgrad i planerne. Det er helt centralt ved den juridiske bedømmelse af vandplanerne at holde sig for øje, at de foreliggende planer således på et meget detaljeret niveau fastlægger retsstillingen for en række aktører, herunder kommuner og lodsejere. Selv om vandplanerne skal udmøntes i vandhandleplaner, passer planerne ikke juridisk set i eksempelvis planlovgivningens æskesystem, fordi kommunerne ikke har en reel indflydelse på den mest betydningsfulde afgørelse nemlig karakteriseringen af vandforekomsterne, herunder vandløbene, som finder sted allerede i de statslige vandplaner. Vandplanerne er heller ikke erstatningsfri regulering, fordi de konkret fastlægger en række byrdefulde indgreb, der må sidestilles med forvaltningsretlige afgørelser. Planernes detaljerede og vidtgående karakter i den foreliggende form kan således ikke efter Landbrug & Fødevares opfattelse føre til andet resultat, end at der er tale om en afgørelse, dels i selve vedtagelsen af planerne, dels i hver enkelt af de 23 vandplaner. At det forholder sig således bekræfter Natur og Miljøklagenævnet i sin afgørelse af 6. december 2012: Det forhold, at der efter vandplanernes vedtagelse er udstedt bekendtgørelser om dele af vandplanernes indhold, som binder kommunernes videre planlægning, ændrer ikke ved Natur- og Miljøklagenævnets pligt til at efterprøve afgørelsen om at vedtage planerne. Videre i afgørelsen i relation til afgørelser på enkeltniveau for de lodsejere, der omfattes af planerne, fremfører nævnet: Natur- og Miljøklagenævnet lægger enstemmigt til grund, at der som følge af de statslige vandplaners detaljerede udpegninger af indsatser for bl.a. vandløb og søer, og planernes bindende virkning i forhold til de kommunale handleplaner, kan være lodsejere, der må anses som individuelt og væsentligt berørt af planerne. Disse lodsejere er dermed parter i forhold til afgørelsen om at vedtage vandplanerne.

17 Side 16 af Konsekvensen af vandplanernes status som afgørelser Konsekvensen af, at der er tale om afgørelser er, at en række forvaltningsretlige grundregler og principper skal iagttages i forbindelse med planernes offentliggørelse, vedtagelse og udmøntning. Et af de væsentligste punkter i afgørelsen er selve kategoriseringen i de statslige planer, som de facto vil binde både kommunen og lodsejeren, og som derfor skal være vedtaget under iagttagelse af de forvaltningsretlige fundamentale retsprincipper som officialmaksimen og proportionalitetsprincippet. De statslige vandplaner i udkast er imidlertid udsendt uden forudgående individuel vurdering af, hvorvidt indsatsen er nødvendig for at realisere vandrammedirektivets og miljømålslovens formål, ligesom der ikke er foretaget en reel proportionalitetsvurdering af sammenhængen mellem målsætningen og den indsats, den planlagte udpegning vil indebære. Efter Landbrug & Fødevares opfattelse kan denne konkrete vurdering ikke siden hen uddelegeres til en kommune, fordi denne er bundet af den afgørelse, der allerede foreligger. Konsekvensen af forvaltningsretlige afgørelser, der savner oplysning af sagens faktum, herunder også i form af konkrete konsekvensanalyser, tilsidesættes i dansk ret som ugyldige. Det er som nævnt efter Landbrug & Fødevarers opfattelse ikke en løsning på denne væsentlige retlige mangel at omgå officialprincippet ved at lægge vurderingerne til kommunerne. Det vil stride imod den forudsatte kompetencefordeling i miljømålsloven, jf. nærmere herom nedenfor, og det er ikke muligt at træffe en afgørelse og herefter henvise til, at den blot kan laves om igen, når en senere oplysning af sagen viser, at der er truffet en forkert afgørelse. Vandplanerne er dermed at være i strid med officialprincippet i forhold til de sager, hvor indsatser i vandplanerne berører enkelt lodsejere væsentligt. Reglerne i miljømålslovens 15 forudsætter, at staten, og ikke kommunerne, før den konkrete forvaltningsafgørelse om at karakterisere et vandløb, foretager konkrete konsekvensvurderinger, således at et vandløb eksempelvis kan karakteriseres som stærkt modificeret, fordi reduceret vandløbsvedligeholdelse vil påføre de berørte landmænd store negative konsekvenser. Det følger videre entydigt af miljømålslovens 3, stk. 2, at kommunerne er forpligtede til at lægge vandplanerne til grund for de kommunale handleplaner. Kommunerne har ingen lovhjemmel til at ændre vandplanerne, ligesom der ikke er hjemmel til at kommunerne kan pålægges at foretage konsekvensvurderinger af de allerede udstedte indsatsplaner. Folketinget har ved vedtagelsen af miljømålsloven bestemt, at Miljøministeriet, eller i henhold til bemyndigelse ved bekendtgørelse i henhold til 50, stk. 1; Naturstyrelsen, er vanddistriktsmyndighed og ansvarlig for udarbejdelse af vandplanerne. Pligten til karakterisering af vandløbene som kunstige eller stærkt modificerede i henhold til 15, og muligheden for at fastsætte mindre strenge miljømål i henhold til lovens 16 og 17, påhviler entydigt Naturstyrelsen. Som nævnt ovenfor er det ikke juridisk muligt at reparere en afgørelse ved at forbeholde sig retten hertil, når de nødvendige oplysninger for at kunne træffe den fyldestgørende afgørelse foreligger.

18 Side 17 af Øvrige juridiske forhold Implementeringen af vandrammedirektivet som konkrete afgørelser optager alle Landbrug & Fødevarers medlemmer, fordi konsekvenserne er en række byrdefulde afgørelser for det samlede landbrugserhverv og dermed for samfundsøkonomien. Der er en række problematiske forhold knyttet til den foreslåede danske implementering af vandrammedirektivet. Det drejer sig om følgende: Der er en lang række problemer med det faglige grundlag for indsatsen i vandplanerne; bl.a. er der meget store usikkerheder ved de modeller, som er brugt til at fastlægge indsatsbehovet, herunder det såkaldte ålegræsværktøj. Det betyder, at myndighederne også har truffet beslutningerne om den nødvendige indsats på et ufuldstændigt grundlag, hvilket er endnu et brud med undersøgelsesprincippet (officialprincippet). Der er væsentlige tilblivelsesmangler i gennemførelsen af vandplanerne bl.a. er der ikke gennemført en tilstrækkelig vurdering af de valgte virkemidlers omkostningseffektivitet, ligesom der i flere tilfælde kan stilles spørgsmål ved sammenhængen mellem indsats og effekt i vandmiljøet. På den baggrund er det vores klare vurdering, at proportionalitetsprincippet ikke er overholdt. Det er vores vurdering, at der er sket en overimplementering af vandrammedirektivet - en overimplementering som ikke er forelagt Folketinget, og som derfor forudsætter en klar hjemmel. Der er store faglige usikkerheder ved de nuværende vandplaner, ligesom de økonomiske konsekvenser på ingen måde er blevet retvisende belyst. På den baggrund er det vores vurdering, at Danmark i langt større udstrækning kan og skal anvende vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser. Det er vores vurdering, at de indgreb, der følger af vandplanerne i mange tilfælde vil være så intensive, at der vil være tale om ekspropriation. Det gælder indgrebene hver især men særligt deres kumulative effekt, når flere af Grøn Vækst tiltagene vurderes herunder randzoner, efterafgrøder, vandløbsindsatsen mm. Ejendomsrettens ukrænkelighed i henhold til Grundloven 73 og EU-rettens beskyttelse af ejendomsrettens kerne fastlægger helt essentielle begrænsninger for myndighedsudøvelsen. Staten ønsker med forslag til bekendtgørelse om ændring af vandløbsindsatser i vandplanerne (2013) formelt at uddelegere et overordnet ansvar til kommunerne for vandløbsindsatsen. Landbrug & Fødevarer mener, at det er i strid med vandrammedirektivet og miljømålsloven. Neden for gennemgås de nævnte problemstillinger. Afsnittene bygger oven på høringssvarets faglige afsnit, hvor problemstillinger fx vedr. manglende sammenhæng mellem indsats og effekt, vandløbenes tvivlsomme karakterisering, effekten af efterafgrøder eller mangel på samme gennemgås i deltaljer Det faglige grundlag skal være til stede i en byrdefuld forvaltningsafgørelse Landbrug & Fødevarer er uforstående overfor anvendelsen af ålegræssets dybdegrænse som eneste indikator for sammenhængen mellem kvælstofudledningen og tilstanden i kystvandet. Ålegræsset kommer herved til at danne grundlag for fastsættelse af kvælstofindsats og reduktionsmål. DHI har vurderet, at ålegræssets dybdegrænse ikke kan stå alene og ikke er egnet som indikator i denne sammenhæng. DHI beskriver i sin rapport om ålegræs (jf. bilag 7.2), at det snarere er forhold som saltholdighed og varme, der påvirker ålegræssets udbredelse

19 Side 18 af 142 og ikke påvirkningen af kvælstof. Ny forskning har fx vist, at en væsentlig årsag til, at ålegræsset ikke breder sig, er fysiske forstyrrelser i de nyspirede planters tidlige etableringsfase. Undersøgelsesprincippet forpligter sammen med forsigtighedsprincippet myndighederne til at sikre, at de nødvendige oplysninger herunder offentliggjorte videnskabelige resultater - er til stede og i videst muligt omfang inddraget, før der træffes en forvaltningsafgørelse. Det indebærer, at byrdefulde forvaltningsafgørelser, som vandplanerne er, ikke bare bør men skal forankres i beregninger foretaget med rette værktøj af en vis kvalitet. Den viden, vi har i dag om ålegræssets begrænsninger som mulig indikator for at påvise sammenhæng mellem kvælstofudledning og tilstand i kystvandet, er så underbygget, at det må lægges til grund, at ålegræsværktøjet er uegnet til at opsætte konkrete reduktionsmål Det er således nødvendigt, at der ændres på værktøjets anvendelsesområde eller at reduktionsmål ændres/reduceres (undtages) i indeværende planperiode, med henblik på udvikling af bedre beregningsværktøjer, så det sikres, at officialmaksimen iagttages. Landbrug & Fødevarer betvivler endvidere sammenhængen mellem aktiviteterne på landbrugsjorden og påvirkning af tilstanden i vandmiljøet, herunder hvorvidt virkemidlerne er doseret rigtigt i forhold til at realisere målet om nedbringelse af kvælstof i vandmiljøet. Her henvises til afsnit 10 om virkemidlernes effekt mm. Med henvisning til afsnit 7 og 10 opfordrer vi kraftigt til, at Naturstyrelsen inddrager andre parametre, værktøjer mm. til brug for en mere nuanceret og troværdig vurdering af konkrete kvælstofreduktionsmål eller, at der som følge af de påviste usikkerheder om værktøjernes egnethed i langt højere grad anvendes undtagelsesbestemmelser. Ålegræsværktøjet er ikke det eneste faglige grundlag, som kan betvivles og dermed juridisk kan anfægtes der henvises fx til afsnit 8 om vandløb og 10 om virkemidler Tilblivelsesmangler Proportionalitet Der kan sættes spørgsmålstegn ved proportionaliteten i vandplanerne som forvaltningsretlige afgørelser, herunder valg af rette virkemidler og sammenhæng mellem indsats og udbytte. Proportionalitetsprincippet indebærer, at det skal sandsynliggøres, at de konkrete indsatskrav kan bidrage til realisering af den ønskede målsætning. Princippet indebærer, at der skal være tilstrækkeligt med sikre oplysninger til, at det på baggrund heraf kan godtgøres, at indsatsen er egnet til at nå målet. Desuden skal indsatsen være nødvendig og tilstrækkelig. Heri ligger, at der skal være forholdsmæssighed, hvilket betyder, at der skal være et rimeligt forhold mellem ulempen ved at anvende midlet og fordelen ved det mål, der søges opnået. Helt generelt lægger vandplanerne meget ensidigt op til, at der uden nærmere vurderinger før afgørelserne er truffet, bygges oven på den regulering, der allerede i dag omfatter landbruget. Det er de samme virkemidler, der går igen og som historisk set har været anvendt over for landmanden, fx etablering af efterafgrøder.

20 Side 19 af 142 Landmanden er således udsat for mange krav og drypvis regulering, eksempelvis via husdyrlov/nitratklassekort med dertil hørende begrænsning af kvælstofanvendelse mm., gødskningslov med påbud om etablering af efterafgrøder, restriktioner med hensyn til jordbearbejdning mv., vandløbslov med etablering af bræmmer osv. Som det vil fremgå i det følgende, er der generelt et manglende overblik over og for stor usikkerhed om, dels hvordan den enkelte landmands rammes, herunder hvorvidt det enkelte dryp kan påstås at bevirke, at der er proportionalitet mellem indsats og udbytte, og om det med den valgte administration sikres, at vandrammedirektivets mål nås. De landbrugsrelaterede virkemidler er eksempelvis indregnet i vandplanerne men styret af anden generel lovgivning, og de forskelligartede målrettede virkemidler styres af vandplanerne, men indføres i kraft af anden generel lovgivning. Det mangelfulde afsæt i det retlige grundlag; EU-rettens begrebsanvendelse, instrumenter og definitioner gør det besværligt hvis ikke umuligt at skabe et overblik! Vandrammedirektivet stiller krav om omkostningseffektivitet og understreger således også, at direktivet bygger på de helt grundlæggende principper om mest miljø for pengene. Det betyder, at det ikke kun er de enkelte virkemidler, der skal reducere kvælstofudledningen, som skal vurderes. Før en korrekt vurdering af omkostningseffektivitet kan foretages, kræver det en vurdering af alle de virkemidler, der kan ramme en landmand. Denne vurdering er ikke-eksisterende, og det gør det meget uhensigtsmæssigt fx at beskrive etablering af efterafgrøder som et omkostningseffektivt virkemiddel det kommer helt an på hvem og hvor det rammer. Ovenstående begrunder, at de væsentlige forvaltningsretlige principper på området ikke er overholdt. Først når det er muligt at redegøre mere fyldestgørende for konsekvenserne af indsatsen på området, er det muligt at foranstalte indgreb i overensstemmelse med principperne - og foranstalte indgreb som ikke i samme omfang vil ramme den enkelte som byrdefulde afgørelser, eller i yderste konsekvens som ulovlige, ekspropriative indgreb. Overimplementering Det er dybt problematisk, at den seneste version af de statslige vandplaner ikke har undergået en fuldstændig revurdering, med henblik på at sikre, at identifikationen og karakteriseringen af vandløbene og dermed vandløbsindsatsen, ikke går videre end vandrammedirektivet og dets guidance documents foreskriver. Det er Landbrug & Fødevarers opfattelse, at der, uden mandat fra Folketinget, er sket en markant overimplementering af minimumsdirektivet. Fejlagtig identifikation af vandløbene I Danmark har man medtaget langt flere små vandløb i vandplanerne end landene omkring os. Ifølge guideline fra EU (Guidedance no. 2, Identification of Water Bodies) skal man som udgangspunkt (særlige forhold kan tale for) kun medtage betydelige vandområder; her defineret som vandløb og sidegrene med et opland, der er større end 10 km 2. I Danmark er der medtaget mange vandløbsstrækninger beliggende i oplande mindre end 10 km 2. I Danmark er alle vandløb, som var målsat som A eller B i de tidligere amters regionplaner inddraget i vandplanerne. Regionernes målsætninger blev ikke lavet for at opfylde

21 Side 20 af 142 vandrammedirektivet og dermed er det retsgrundlag, som kommer til at ligge til grund for opfyldelsen af vandrammedirektivet, ikke vurderet i lyset af EU-reglerne, og dette er selvsagt juridisk problematisk. Brugen af regionplanerne som grundlag for vandrammedirektivets identifikation af vandløb er fejlagtig og der skal derfor ske en tilretning, der bringer praksis i overensstemmelse med EU-vejledningen. Fejlkarakterising af vandløbene Vandløbene og dets funktion mhp. afledning af vand eksempelvis drænvand fra landbrugsarealer - er helt essentielt. Dansk landbrug, i den form vi kender det, vil i realiteten være stort set umuliggjort, såfremt der ikke forelå afledningsmuligheder for overfladevand gennem dræn, grøfter og egentlige vandløb. Hensynet til mulighed for afvanding/dræning, og dermed en afvejning mellem på den ene side erhvervsmæssige og samfundsøkonomiske interesser, og på den anden side miljømæssige interesser, er også direkte afspejlet i følgende retlige grundlag for administration af vandløb; Vandløbsloven Det grundlæggende retlige udgangspunkt for dræning og afvanding af fast ejendom med henblik på at undgå oversvømmelser og tab af dykningsegnet landbrugsjord, findes i lovbekendtgørelse nr. 927 af 24. september 2009 om vandløb (vandløbsloven). Hovedformålet er angivet i lovens 1, som en afvejning mellem 1, stk. 1, på den ene side og 1, stk. 2 på den anden side. Vandløbslovens 1 lyder således: Ved denne lov tilstræbes at sikre, at vandløb kan benyttes til afledning af vand, navnlig overfladevand, spildevand og drænvand. Stk. 2. Fastsættelse og gennemførelse af foranstaltninger efter loven skal ske under hensyntagen til de miljømæssige krav til vandløbskvaliteten som fastsættes i henhold til anden lovgivning. Af forarbejderne fra Folketingsåret (et ændringsforslag til vandløbsloven) (LFF ) fremgår det under beskrivelsen af den dagældende retstilstand, at vandløbslovens vigtigste funktion er, foruden at løse forskellige konflikter mellem grundejerne om vandløbsbrug og vedligeholdelse, er sikre at vandløbenes afledningsevne. Sikring af eksempelvis vandløbenes afledningsevne sker i relation til offentlige vandløb gennem vandløbsregulativerne, der indeholder bestemmelser om vandløbets skikkelse (geometri), beliggenhed, længde, dybde, bundbredde, skråningsanlæg og fald. Regulativerne indeholder også bestemmelser om vandløbets vedligeholdelse Miljømålsloven Den grundlæggende afvejning mellem på den ene side erhvervsmæssige og samfundsøkonomiske interesser, og på den anden side miljømæssige interesser, således som afvejningen er opstillet i vandløbslovens 1, stk. 1, henholdsvis stk. 2, jf. ovenfor, er også anvendt i forbindelse med vandplansreguleringen.

22 Side 21 af 142 Afvejningen er i miljømålsloven tydeligst i afsnittet, der bærer overskriften Kunstige og stærkt modificerede overfladevandområder. Af miljømålslovens 15 fremgår bl.a. følgende: Et overfladevandområde kan udpeges som kunstigt eller stærkt modificeret, hvis de ændringer af områdets fysiske udformning, som er nødvendige for at opnå god økologisk tilstand, vil have betydelige negative indvirkninger på 1) 2) 3) 4) Vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse eller dræning, eller 5) Andre, lige så vigtige, bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter. Stk. 2: Udpegning efter stk. 1 kan kun ske, hvis de hensyn, der er nævnt i stk. 1 nr. 1-5, på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssig store omkostninger ikke med rimelighed kan tilgodeses med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning. Betingelserne for, at afvejningen i henhold til miljømålslovens 15 falder ud således, at vandløb karakteriseres som stærkt modificerede eller kunstige, er: 1. At vandløbet enten rent faktisk er kunstigt, det vil sige menneskeskabt eller stærkt modificeret. 2. At reduceret vedligeholdelse vil have betydelige negative indvirkninger på beskyttelse mod oversvømmelse eller dræning eller andre, lige så vigtige, bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter (eksempelvis fødevareproduktion). 3. Og hvis de betydelige negative indvirkninger ikke med rimelighed kan tilgodeses med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning, og som ikke indebærer tekniske vanskeligheder, eller uforholdsmæssigt store omkostninger. Karakteriseringen af et vandløb som naturligt kan indebære en i væsentlig grad reduceret vandløbsvedligeholdelse (manglende oprensning af sediment, manglende grødeskæring mv.), hvilket uvægerligt vil medføre forringet vandafledning og deraf følgende oversvømmelser, hvorved store landbrugsarealer gøres udyrkbare. En fejlkarakterisering af vandløb vil således få ødelæggende betydning for landbruget og medføre store samfundsøkonomiske konsekvenser. Vandrammedirektivet Afvejningerne mellem på den ene side erhvervsmæssige og samfundsøkonomiske interesser, og på den anden side miljømæssige interesser afspejler sig også i vandrammedirektivet. I direktivets Betragtning 31 anføres det således, at:

23 Side 22 af 142 i tilfælde, hvor en vandforekomst påvirkes således af menneskelige aktiviteter, eller hvor de naturlige forhold er således, at det kan være umuligt eller urimeligt dyrt at opnå en god tilstand, kan der fastsættes mindre strenge miljømål på grundlag af relevante, klare og gennemsigtige kriterier, og der bør tages alle mulige skridt for at undgå yderligere forringelse af vandets tilstand. I artikel 2 nr. 9 defineres et stærkt modificeret vandområde, som forekomst af overfladevand, der som et resultat af fysiske ændringer som følge af menneskelig aktivitet i væsentlig grad har ændret karakter som angivet af medlemsstaten i henhold til bestemmelserne i bilag II. Karakteriseringsbekendtgørelsen Bekendtgørelse nr af 11. december 2006 implementerer EU-direktivets karakteriseringsbestemmelser og det fremgår af 2, nr. 7 følgende definition: Stærkt modificeret overfladeområde: Overfladevandområde, der som et resultat af fysiske ændringer som følge af menneskelig aktivitet i væsentlig grad har ændret karakter. Ovennævnte fastlægger anvendelsesområdet for lempelsesreglerne i henhold til vandrammedirektivet og miljømålslovens 15, stk. 1. Overimplementering i vandplanerne er afstedkommet af, at Naturstyrelsen fejlagtigt i vejledninger tilknyttet den konkrete karakterisering af vandløbene har angivet en begrænset mulighed for anvendelse af lempelsesbestemmelsen i miljømålslovens 15 at dræning kan give anledning til at vandløb karakteriseres som stærkt modificeret - til kun at omfatte bynære områder og ikke i landområder. Denne ændring i forhold til det EU-retlige set-up er der ikke er noget juridisk belæg for i den foreslåede danske gennemførelse. Afvigelsen er så markant, at der ikke er tale om en teknikalitet, som Folketinget ikke bør beskæftige sig med. Der er derimod tale om en ulovhjemlet overimplementering uden fornødne konsekvensberegninger. Den manglende brug af stærkt modificerede vandløb i områder med store afvandingsinteresser er i strid med vandrammedirektivet, dets vejledninger, miljømålsloven og praksis i de øvrige medlemsstater. Det er derfor Landbrug & Fødevarers påstand, at havde man fra dansk side valgt at følge anvisninger fra EU og læne sig op ad praksis i de andre medlemslande, ville det have medført to væsentlige ændringer: 1) En lang række vandløb ville ikke være medtaget i vandplanerne, og 2): En lang række vandløb ville være karakteriseret som stærkt modificerede Undtagelsesbestemmelser Vandrammedirektivet stiller krav om, at der som udgangspunkt skal arbejdes for et vandmiljø, der er, som det ville have været uden væsentlig menneskelig påvirkning. Ifølge direktivet skal det opnås allerede i 2015, dvs. nærmest før planerne udstedes endeligt i Danmark. Der gælder dog undtagelser hertil - implementeret i miljømålslovens 16, 17 og 19 - således, at der kan fastsættes mindre strenge miljømål, eller tidsfrister for opnåelse af miljømål kan forlænges. Disse bestemmelser er netop vedtaget i vandrammedirektivet, fordi de overordnede mål er uhyre ambitiøse, og fordi de kan være svært opnåelige i visse lande, bl.a. Danmark, hvor en meget stor del af arealet anvendes til landbrugsproduktion og, hvor omkostnin-

24 Side 23 af 142 gerne som følge kan blive uforholdsmæssige store. Landbrug & Fødevarer finder, at det vil være relevant, at Danmark gør brug af direktivets undtagelsesbestemmelser i et omfang, som de faktiske forhold tilsiger. Dvs., at de bør anvendes i langt større udstrækning. Den usikre viden og de uforholdsmæssige store omkostninger, der er forbundet med gennemførelsen af vandrammedirektivet i Danmark berettiger dette. For at kunne vurdere, hvorvidt der er tale om indsatser med uforholdsmæssige store omkostninger til følge, er det helt afgørende, at der udarbejdes konkrete konsekvensvurderinger på et meget mere detaljeret niveau end de nu gennemførte vurderinger. Der er behov for konkrete vurderinger af effekt og omkostninger forbundet med den konkrete indsats for at kunne vurdere rækkevidden af den byrdefulde afgørelse. Med et konkret konsekvensvurderingsværktøj eksempelvis i forhold til vandløbsindsatsen, herunder konkret vurdering af vandløbsindsatsens indvirkning på afvandings/drænforhold, vil det i stor udstrækning være et politisk spørgsmål og vilje til økonomisk kompensation i og med at Miljøministeren har udtalt følgende: Der skal ikke gennemføres indsatser, der ikke forbedrer miljøtilstanden i vandløbene, ligesom der ikke skal gennemføres indsatser, som har uforholdsmæssigt store konsekvenser for de vandløbsnære arealer Ekspropriation (nødvendighed) Der er ingen tvivl om, at vandplanerne medfører rådighedsindskrænkninger i forhold til grundlovens 73 og i relation til EU-retten (Ejendomsrettens kerne). Der vil være mange landmænd, som bliver ramt så hårdt af vandplanernes kumulative effekt - randzonekravet, efterafgrødekravet og vandløbsindsatsen, at indgrebene vil have ekspropriativ karakter. Det er for nuværende pålagt den enkelte landmand selv at skulle anlægge en særdeles kompleks retssag for at blive kompenseret for sit fulde tab. Juraprofessor Peter Mortensen har udarbejdet to responsa - Implementeringen af vandplaner: Er vandplaner og virkemidler ekspropriation i forhold til Grundlovens 73? samt Ophør med eller reduktion af vandløbsvedligeholdelse m.v. Udgør det ekspropriation i forhold til Grundlovens 73?. Bilagene er vedlagt høringssvaret (bilag 4.1 og bilag 8.12). Af Peter Mortensens responsum (bilag 4.1) fremgår det, at afgrænsningen mellem ekspropriation og almindelig erstatningsfri regulering er uskarp og baseres på en konkret vurdering fra sag til sag. I praksis har domstolene lagt vægt på især tre aspekter: Indgrebets begrundelse. Er der fx tale om væsentlige samfundsmæssige hensyn som varetagelse af miljø mm. peger det mod, at indgrebet ikke er ekspropriativt. I vurderingen lægges der vægt på, om begrundelsen godtgør, at virkemidlerne kan nå målet, og at der er sammenhæng mellem middel og mål, dvs., om målet kunne være nået med indgreb, der ikke har så betydelige konsekvenser for erhvervet og for samfundet (proportionalitet). Jo skrappere indgreb, desto bedre begrundelse kræves. Om indgrebet er konkret eller generelt. Generelle rådighedsindskrænkninger, der rammer mange ejendomme, er som udgangspunkt ikke at anse for ekspropriative. Indgrebets intensitet. Jo mere intenst indgrebet rammer, jo mere taler det for ekspropriation

25 Side 24 af 142 Endvidere fremgår det af Peter Mortensens analyser, at der formentlig for en række ejendomme kunne påvises, at udledningen af N er relativt begrænset og ikke står mål med de driftsomlægninger, som ejendommene pålægges i henhold til vandplanerne. Enkelte ejendomme vil blive ramt meget intensivt af indgrebene (50 % tab eller mere i DB II vurdering baserer sig på et udvalg af cases). Peter Mortensen vurderer, at domstolene vil komme frem til, at der skal udbetales ekspropriationserstatning til ejerne af disse ejendomme. For så vidt angår de foreslåede ændringer i vandløbsvedligeholdelse fastslår Peter Mortensen yderligere, at det i mange tilfælde vil være at betragte som ekspropriation og/eller en egentlig regulerings- eller restaureringssag (jf. bilag 8.12). Dette uddybes yderligere i afsnit 8 om vandløb. Yderligere efterafgrøder I forbindelse med gennemførelsen af Vandmiljøplan II, herunder implementering af EU s Nitratdirektiv, foretog Justitsministeriet i 1998 en vurdering af, hvorvidt en ordning, hvorefter landbrugsvirksomhederne skal så efterafgrøder på 6 pct. af det areal, som dyrkes med nærmere bestemte 1-årige afgrøder, vil have karakter af ekspropriation efter grundlovens 73. Justitsministeriets konklusion var dengang: Efter Justitsministeriets opfattelse kan det give anledning til en vis tvivl, om den foreslåede ordning med tvungen efterafgrøder på 6 pct. af det areal, der dyrkes med 1-årige afgrøder, som ikke har kvælstofoptagelse om efteråret i høståret, udgør ekspropriation. Umiddelbart hældte Justitsministeriet dengang mest til, at der ikke var tale om et ekspropriativt indgreb. Spørgsmålet kan dog kun afgøres ved domstolene. Landbrug & Fødevarer mener, at vi er meget tæt på grænsen for ekspropriation. Kravet om at etablere yderligere ha efterafgrøder er en målrettet regulering, som kommer oven i de øvrige ha vintergrønne marker, der skal erstattes af efterafgrøder og forbud mod pløjning og jordbearbejdning med videre. Efterafgrødekravet vil bevirke, at landmænd nu står i en situation, hvor der visse steder i landet skal etableres op mod 34 procent efterafgrøder. I disse områder, som i mindre belastede områder, vil det kræve sædskiftemæssige ændringer at indføre kravet, og det vil bevirke, at afgrødevalget skal ændres fra vintersæd til mere vårsæd. Dette vil fx være problematisk for svinebrugene, idet det vil betyde mindre produktion af eget foder, og dermed kræve ekstra indkøb af foder mm. Kravet om yderligere efterafgrøder skal ses i sammenhæng med de øvrige reguleringer, som rammer landmanden, den drypvise regulering over tid og proportionalitetsspørgsmålet. Peter Mortensen har i det ovennævnte responsum vurderet, at skridt for skridtreguleringer, der kan henføres til vandplanerne, herunder den regulering, der sker gennem forskellige love og på forskellige tidspunkter - bør ses som et samlet indgreb, når der skal tages stilling til intensitetskriteriet i ekspropriationsvurderingen. Landbrug & Fødevarer efterlyser, at man fra Miljøministeriet og Fødevareministeriets side samtænker ovennævnte forhold, og at der gennemføres valide konsekvensvurderinger af tiltagene. Skulle tiltagene mod forventning blive fastholdt, er det afgørende for landman-

26 Side 25 af 142 den, at der i det fremadrettede arbejde gives mulighed for flere valgmuligheder og at der tages stilling til erstatningskrav for de pålagte byrder. Randzoner Randzonereglerne indebærer, at der på et samlet landbrugsareal på mere end ha., svarende til arealet af Bornholm, indføres et fuldstændigt dyrkningsforbud, der i realiteten gør arealerne værdiløse for de berørte landbrugsbedrifter. Dette skal ses i sammenhæng med ændringslovens regel, der nu indgår som 6 litra a i randzoneloven. Denne regel indebærer, at offentligheden får adgang til både færdsel og ophold i de pågældende randzoner, hvilket, udover at være almen generende, vil belaste mulighederne for landbrugsdrift på de tilstødende arealer, ligesom der vil ske en betydelig forringelse af ejendommenes jagtværdier, der udgør en reel økonomisk værdi for de berørte landbrug. Reguleringens konsekvenser for betydelige landbrugsarealer, der berøres af forbuddene, vil være, at en lang række landmænd med husdyrhold, i realiteten vil blive tvunget til enten at reducere deres husdyrbesætninger, eller ved tilforpagtning eller tilkøb, at erhverve yderligere dyrkbar landbrugsjord i og med, at arealer ikke kan tælle med som harmoniareal i relation til harmonikravene. (Harmonikravene indebærer, at antallet af tilladte dyreenheder på en landbrugsbedrift bestemmes af størrelsen af landbrugsbedriftens samlede, dyrkbare, arealer, eventuelt suppleret med aflastningsarealer). Husdyrhold nødvendiggør betragtelige investeringer i staldindretning og staldudstyr mv., og rentabilitetsmarginen er forholdsvis beskeden. Investeringerne vil således i mange tilfælde ikke længere kunne forrentes, såfremt landmanden tvinges til at reducere antallet af dyreenheder. Den driftsmulighed, som landmanden med føje forudsatte og disponerede i tillid til ved investeringerne i staldindretninger og staldudstyr, vil således i vid udstrækning blive gjort illusorisk. Sådanne landmænd rammes dobbelt så hårdt. Vandløbsvedligeholdelse Mange danske landbrugsbedrifter vil blive ramt og bebyrdet af den planlagte vandløbsindsats særligt den ændrede vandløbsvedligeholdelse. Følgende er nogle af de negative effekter som en vandlidende jord vil forårsage; Lavere udbytter og større risiko for egentlig misvækst Ringere kvalitet af afgrøden Større udvaskning af nærringssalte Dårligere mulighed for at køre med maskiner Større risiko for skovdød og ødelagte naturområder Der henvises til den nærmere beskrivelse af vandløbsindsatsen i afsnit Uddelegering af overordnet ansvar til kommunerne Der er flere steder i det foregående påpeget, at vandplanforslagsafgørelserne hviler på et usikkert, utilstrækkeligt og et i ikke ubetydeligt omfang fejlagtigt grundlag. Kommunerne står derfor over for en betydelig verifikation af plangrundlaget. Planen bør derfor udformes således, at kommunerne ikke tvinges til at gennemføre en handleplan på et forkert grundlag. Kommunerne er imidlertid bundet af de statslige vandplaner, og den delegation

27 Side 26 af 142 kan ikke overflyttes heller ikke ved bekendtgørelse. Korrektion af plangrundlaget skal og kan kun ske ved en fornyet procedure, jf. miljømålslovens 3, stk. 3, jf. afsnit ovenfor. Den nødvendige vurdering, såvel de arealmæssige som de økonomiske konsekvenser, skal foretages af staten og kræver stor ekspertise, viden og sammenhæng med den øvrige planlægning vedrørende vandplanerne. Der anvendes en omvendt og forkert - rækkefølge mht. konsekvensvurderinger af den foreslåede indsats. I henhold til vandrammedirektivet skal sådanne vurderinger foretages tidligt i forløbet, før indsatsen fastlægges, ikke efter! Landbrug & Fødevarer betvivler, at samtlige 98 kommuner besidder de nødvendige faglige kompetencer der skal til for at løse opgaven, som det endnu ikke er lykkedes staten at løse, med at vurdere konsekvenserne ved den foreslåede indsats, og om nødvendigt sikre, at indsatser uden miljøforbedring eller med store økonomiske konsekvenser tages ud af planerne. Mange kommuner har til sammenligning ikke haft den nødvendige faglighed og/eller ressourcer til, i forbindelse med randzonerne, at vurdere om en given terrænsænkning er et vandløb eller ej. Det er endvidere uklart, hvordan kommunerne skal anslå de samlede økonomiske konsekvenser ved indsatsen tabt indtjening hos landmanden, øgede omkostninger for samfundet, påvirkning af beskæftigelsen lokalt og på landsplan mv.

28 Side 27 af Inddragelse af offentligheden Den danske planlægningsproces i forbindelse med udarbejdelsen af vandplanerne har været præget af en ekstrem mangelfuld inddragelse af offentligheden. Det finder Landbrug & Fødevarer dybt beklageligt. Det har medvirket til, at de foreliggende udkast til vandplaner såvel som de underkendte planer - på en lang række punkter er baseret på et utilstrækkeligt grundlag. Endvidere understøtter virkemiddelkataloget slet ikke de store potentialer for udvikling af innovative og omkostningseffektive løsninger på de miljømæssige udfordringer, som planerne skal adressere. En tidlig og aktiv inddragelse af erhvervet kunne have bidraget til færre tekniske fejl og mangler, som præger de nuværende vandplaner, og som var direkte medvirkende til, at de første vandplaner blev underkendt af Natur- og Miljøklagenævnet i december Endvidere kunne en reel involvering have bidraget til en forståelse for planerne blandt landmænd og dermed til en langt mere konstruktiv proces om, hvordan man finder løsninger. 5.1 Mangelfuld inddragelse i planlægningen Der kan sættes spørgsmålstegn ved, om den danske implementering af vandrammedirektivet er i overensstemmelse med de krav for offentlig oplysning og høring, som er formuleret i direktivet. Af vandrammedirektivets artikel 14 fremgår det bl.a. at: 1. Medlemsstaterne skal tilskynde til, at alle interesserede parter inddrages aktivt i gennemførelsen af dette direktiv, navnlig i udarbejdelse, revision og ajourføring af vandområdeplanerne. Fra statens side skal der med andre ord arbejdes for en aktiv interessentinddragelse, hvilket i Kommissionens fortolkning indebærer en udvidelse af den almindelige borgerinddragelse i forbindelse med planlægning. Det skal dels sikre, at der sker en nøje undersøgelse af konsekvenserne for alle berørte interessenter, dels bidrage til at understøtte den efterfølgende implementering og håndhævelse af indsatsen 2. Havde man fra starten af vandplanlægningsarbejdet fulgt intentionerne i artikel 14, der er videreunderbygget i Guideline 8 2, er det vores opfattelse, at man ville have fået en langt mere konstruktiv proces, der kunne give en mere omkostningseffektiv implementering af direktivet. Endvidere skal vandrammedirektivet fortolkes i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet. Kommissionen har i den sammenhæng meddelt, at der i forbindelse med beslutninger, som baseres på princippet, skal sikres at: Beslutningstagningsproceduren skal være gennemsigtig og omfatte alle interesserede parter på et så tidligt tidspunkt og i så høj grad som muligt. 3 2 Kommissionens fortolkning af inddragelse på under public participation samt Guidance Document No. 8. Public Participation in Relation to the Water Framework Directive URL: 3 Kommissionens meddelelse vedrørende forsigtighedsprincippet på ec.europa.eu/dgs/health_consumer/library/pub/pub07_da.pdf.

29 Side 28 af 142 Disse krav om gennemsigtighed og aktiv involvering har ikke været kendetegnende for den danske implementering af vandrammedirektivet. Tværtimod har det modsatte i stor udstrækning været gældende. Specielt i forbindelse med udformningen af Grøn Vækstaftalen, som fastlægger de overordnede målsætninger og virkemidler for vandplanerne, har der været tale om en ekstremt lukket proces, uden nogen form for offentlig debat og inddragelse. Der har heller ikke været tale om en reel inddragelse i forbindelse med hverken idéfasen - stort set ingen af de mange forslag er taget til efterretning eller i de officielle Vand- og Naturråd, som nærmere havde karakter af envejskommunikation fra Miljøministeriet frem for gensidig dialog og debat. Først med aftalen om Grøn Vækst 2.0 samt etableringen af de faglige arbejdsgrupper i forbindelse med høringen af vandplanerne, er der taget initiativ til en egentlig dialog om forskellige aspekter vedrørende vandplanernes faglige grundlag. Der har således været nedsat en lang række faglige arbejdsgrupper om bl.a. ålegræsværktøjet, konsekvenser ved reduceret vandløbsvedligeholdelse, baselineberegningerne og markvanding. Det er vores oplevelse at arbejdet i arbejdsgrupperne har været konstruktivt, og at det har bidraget til at klarlægge faglige mangler ved det eksisterende grundlag, samt pege på løsninger fremadrettet. Arbejdsgrupperne har endvidere anskueliggjort de steder, hvor der hersker fortsat uenighed om baggrundsberegninger og hvor der er behov for en yderligere proces med henblik på at opnå enighed om udgangspunktet for den videre vandplanlægning. Vi må dog stærkt understrege, at initiativerne kommer meget sent i processen, og at de ikke er tilstrækkelige til at få vendt den supertanker, som vandplanerne i denne sammenhæng udgør. Det er tillige dybt frustrerende, at arbejdet i de nævnte faglige arbejdsgrupper ikke i tilstrækkelig grad er indarbejdet i nærværende forslag til vandplaner. Vi har således med stor undren konstateret, at konklusionerne i arbejdsgrupperne om bl.a. ålegræsværktøjet og baseline end ikke er nævnt i planerne, til trods for at der i regi af disse arbejdsgrupper er rejst en omfattende kritik af det faglige grundlag for det fastsatte kvælstofreduktionsmål. Det sender et signal om, at Naturstyrelsen enten ikke anerkender arbejdsgruppernes bidrag og konklusioner eller finder dem relevante. Det er vi helt uforstående overfor. Landbrug & Fødevarer og Videncentret for Landbrug har ligesom de øvrige parter taget arbejdet meget seriøst og investeret mange ressourcer i de nedsatte arbejdsgrupper. Det er derfor demotiverende for den fremadrettede dialog og samarbejde, at Naturstyrelsen ikke anerkender arbejdsgruppernes arbejde eller nævner, at der foregår en diskussion af det faglige grundlag på en række områder. Vi har noteret os, at miljøministeren inden for de sidste par år har meldt klart ud, at dialogen med landbrugserhvervet interessenter skal være langt bedre end hidtil. Ministeren har som konsekvens heraf taget en lang række gode initiativer i form af Blåt Fremdriftsforum og Vandløbsforum, hvor der er åbnet op for debat og inddragelse af alle interessenter. Topmødet på Lykkesholm i sensommeren 2012, hvorefter de 5 vandveje, der skal være retningsgivende for næste generation af vandplaner, blev fastlagt, var endvidere et konstruktivt initiativ. Vi har en klar opfattelse af, at der i Miljøministeriet er et ønske om at gøre op med den uhensigtsmæssige proces, der hidtil har præget vandplanlægningen. Disse initiativer finder vi i Landbrug & Fødevarer konstruktive, og der er tale om skridt i den rigtige retning. Der er med forslaget til lov om vandplanlægning endvidere umiddelbart lagt op til en anderledes og mere lokalt forankret proces for så vidt angår næste generation af vandpla-

30 Side 29 af 142 ner. Det er positivt, og det ligger i tråd med Landbrug & Fødevarers ønsker. Når det er sagt, så er der stor risiko for at det foreliggende koncept for inddragelse bliver mangelfuldt og i værste fald sporadisk. Vi må i den forbindelse påpege, at næste generation af vandplaner bygger videre på de første, og det skæmmer mulighederne for at komme godt fra start. Vi er helt uforstående over for, at Naturstyrelsen, med nærværende udkast til vandplaner, fortsætter i det hidtidige og dybt uhensigtsmæssige spor - frem for at viske tavlen ren og starte forfra med 2. generation af vandplaner. Dels for at sikre den helt nødvendige konsensus om planernes faglige grundlag og målsætninger, dels for at sikre et bredt forankret ejerskab til planerne, som er afgørende for deres succes, når de skal omsættes til praksis. Disse forudsætninger er på ingen måde tilstede med nærværende forslag til vandplaner, og det skaber et meget vanskeligt udgangspunkt for den fremadrettede proces uanset ministeriets gode og konstruktive initiativer. 5.2 Inddragelse på flere niveauer Det er afgørende at inddragelse og dialog sker på flere niveauer i planlægningsprocessen. Der skal dels være tale om inddragelse for så vidt angår de mere overordnede mål og baggrundsberegninger på centralt hold, dels inddragelse og debat på de videre trin i planlægningsprocessen, hvor målene skal omsættes til indsatser og konkrete handlinger. En velfungerende planlægningsproces forudsætter en gensidig forpligtelse af myndigheder og borgere helt fra planens tilvejebringelse til dens implementering og evaluering. Det skal i den forbindelse understreges, at det nuværende planlægnings-setup efterlader meget lidt rum for lokal debat og indflydelse på de konkrete indsatser og handlinger. Det skaber stor frustration og modvilje. Det er således demotiverende at få dikteret indsatser, man som lodsejer véd ikke gør en reel forskel, men udelukkende er en økonomisk byrde for landbrugsdriften. Som eksempel kan nævnes det generelle krav om randzoner eller kravet om yderligere efterafgrøder. Det skaber på ingen måde ejerskab til opgaven om at sikre et godt vandmiljø til trods for, at det er en dagsorden, mange af vores medlemmer gerne vil spille positivt med på, og hvor de har meget at byde ind med. Videncentret For Landbrug har været involveret i en række udviklingsprojekter, som klart viser, at mere lokal involvering i form af f.eks. lokale vandråd eller en mere målrettet rådgivningsindsats på bedriftsniveau kan få alle parter til i langt større udstrækning at trække på fælles hammel. Der kan bl.a. henvises til AGWAPLAN- og Aquarius-projekterne 4 ; projekter der har afprøvet forskellige tilgange til lokal inddragelse med gode resultater. Endvidere kan der henvises til erfaringer fra Sverige, hvor arbejdet med lokal involvering er en integreret del af vand- og miljøplanlægningen 5. Forskningsresultater fra blandt andet ovennævnte projekter peger endvidere på, at en mere aktiv anvendelse af landbrugsrådgivningen, er et meget effektivt værktøj til at understøtte en målrettet indsats både på oplands- og bedriftsniveau. Rådgiveren kan virke som facilitator for processen med henblik på at finde synergiløsninger, der på samme tid 4 Jf. og 5 Se blandt andet: Ljung, Magnus (2012): Vattenråden i Sverige de gröna näringarnas perspektiv. Slutrapport. LRF mars 2012 Hahn, Thomas (2011): Self-Organized Governance Networks Ecosystem Management: Who Is Accountable. Ecology and Society, vol 16, issue 2. Vartia, K. & Vattenmyndigheten och länsstyrelser i Västerhavets vattendistrikt (2012): Samverkan inom Västerhavets vattendistrikt. Hur Du, Länsstyrelsen, Vattenråd och Vattenmyndighet tillsammans samverkar för våra barns vattenmiljöer. Malmø marts Tilgængelig på: )

31 Side 30 af 142 tilgodeser myndighedernes miljømål og landmandens produktionshensyn. Den danske landbrugsrådgivning er stærk og velfungerende, og vil derfor uden større problemer kunne geares til at indgå i et mere integreret og fleksibelt implementerings-setup. Vi kan kun opfordre kraftigt til, at Naturstyrelsen inddrager de mange relevante erfaringer på dette område fra forsknings- og udviklingsprojekter og fra udlandet, og bruger dem aktivt i den danske vandplanlægning Ny vandplanlægningslov Med den nye lov om vandplanlægning kan der fremover etableres lokale vandråd, som kommunerne skal inddrage i forbindelse udarbejdelse af forslag til indsatsprogram. Der er tale om en ny og mere involverende proces på lokalt niveau, og vi anerkender at der i forbindelse med vandplanlægningen, er et stort behov herfor. Vi ser derfor også frem til videre drøftelser om den konkrete udmøntning af lov om vandplanlægning. I den sammenhæng skal det understreges, at det er af stor vigtighed, at vandrådenes sammensætning afspejler interesserne i oplandet på en balanceret måde. Da indsatsen kan have store konsekvenser for afvandingen og dyrkningsmulighederne fremadrettet, bør landbrugserhvervet repræsenteres med stor vægt i vandrådene i overensstemmelse med de store økonomiske interesser, som er på spil. Det skal endvidere understreges, at det er en helt afgørende forudsætning for at indgå i en forpligtende og løsningsorienteret dialog lokalt, at der er enighed om de overordnede præmisser og mål for arbejdet. Det er på ingen måde tilfældet med de nuværende vandplaner, hvor vi som tidligere nævnt desværre må konstatere, at Naturstyrelsen ikke for alvor har taget den massive kritik af vandplanernes faglige grundlag til indtægt. Vi foreslår i den sammenhæng bl.a. at der etableres et center uden mure (jf. afsnit 13), som skal håndtere og komme med indspil til det faglige grundlag i form af modeller, beregningsværktøjer og virkemidler, som inddrages i vandplanerne. Det vil medvirke til at skabe konsensus om baggrundsberegninger og effekt af virkemidler i den fremadrettede proces, og det er der et stort behov for. Dernæst er det afgørende, at deltagelse i et vandråd medfører reel indflydelse på, hvordan indsatsen gennemføres, og giver mulighed for langt større fleksibilitet og frihed i valg af virkemidler til at opnå målene om f.eks. kvælstofreduktion. Her er det helt afgørende, at de berørte lodsejere anerkendes som nødvendige bidragsydere til en fælles løsning. Endvidere skal der afsættes den nødvendige tid og ressourcer til arbejdet i vandrådene, da mere indflydelse lokalt kan medvirke til at gøre planlægningsprocessen mere kompleks og tidskrævende.

32 Side 31 af Vandplanernes retningslinjer Forslagene til vandplaner indeholder forslag til retningslinjer i afsnit 1.4. Det fremgår blandt andet af Miljømålslovens 3, stk. 2, at statslige myndigheder, regionsråd og kommunalbestyrelser ved udøvelse af beføjelser i medfør af lovgivningen er bundet af vandplanen og skal sikre gennemførelsen af indsatsprogrammet. Ifølge miljømålslovens 25 skal indsatsprogrammet blandt andet indeholde retningslinjer for de tilladelser og andre afgørelser med betydning for beskyttelsen af vand. Det betyder, at retningslinjerne i vandplanerne har bindende virkning overfor myndigheders fysiske planlægning og administration, herunder i relation til konkrete sager inden for hovedvandoplandet. Indholdet i retningslinjerne er derfor af stor betydning for den generelle beskyttelse af vandmiljøet, og supplerer indsatsen i vandplanerne. Retningslinjernes virkeområde er imidlertid ikke klart beskrevet i vandplanerne. Således er det ikke klart hvorvidt retningslinjerne gælder for alt vand, eller de alene gælder for de vandforekomster, der er karakteriseret og målsat i vandplanerne og fremgår af WebGIS. Kun for så vidt angår søer, er det i retningslinje 34 præciseret, at retningslinjerne også omfatter mindre søer, som ikke er omfattet af vandplanerne. Vi skal på det kraftigste understrege, at retningslinjerne alene skal omfatte de vandforekomster, som er omfattet af vandplanen og som fremgår af WebGIS alt andet er ikke proportionalt. I hovedparten af de vandforekomster, som ikke er omfattet af vandplanen, er tilstanden ukendt og dermed kendes heller ikke et evt. indsatsbehov. Det betyder, at der ikke er sikkerhed for, at krav om at reducere eksempelvis tilførslen af næringsstoffer til en mindre sø er nødvendig eller står mål med omkostningerne. For at sikre tillid til de afgørelser kommunerne træffer, er det endvidere helt afgørende, at det faglige grundlag er i orden. Der er begrundet risiko for, at myndighederne med henvisning til retningslinjerne i vandplanerne, vil stille unødigt skrappe krav af hensyn til vandmiljøet i forbindelse med almindelig sagsbehandling. Krav som dels vil fordyre hensigtsmæssige investeringer, dels ikke med sikkerhed er nødvendige. Det er yderst uhensigtsmæssigt og efter vores vurdering ikke i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet. Vi skal derfor kraftigt opfordre til, at det præciseres, at retningslinjerne udelukkende gælder for de vandforekomster, som er omfattet af vandplanerne og fremgår af WebGIS, med mindre andet specifikt er anført og det er fagligt velbegrundet. Nedenfor følger Landbrug & Fødevarers indsigelser og kommentarer til de konkrete forslag til retningslinjer. Nummereringen henviser til retningslinjernes numre. 6.1 Retningslinjer vedr. myndighedernes administration af miljølovgivningen Ad 2) Bestemmelsen bør kun omfatte tilladelser, der kan forringe den nuværende tilstand, jf. retningslinje 1. En yderligere tilførsel af eksempelvis kvælstof skal tillades, såfremt tilførslen ikke forringer tilstanden eller forhindrer vandforekomsten i at opnå den ønskede tilstand. Ad 3) I tredje punktum er det uklart, om disse områder angår de vandområder, der fremgår af WebGIS eller de andre vandområder. Tredje punktum foreslås formuleret således: Det bør sikres, at der ikke meddeles tilladelser og godkendelser, der kan være til hinder for, at vandområder, der fremgår af WebGIS, kan opnå de fastlagte miljømål.

33 Side 32 af 142 Ad 4) Første afsnit i retningslinjen skal udgå, da afgørelser efter husdyrgodkendelsesloven er detaljeret reguleret i form af det beskyttelsesniveau, der er fastlagt i medfør af husdyrgodkendelsesloven. Der skal ikke fastlægges en dobbeltregulering af disse sager. Forslaget til retningslinje henviser netop til dette beskyttelsesniveau og indeholder dermed ingen yderligere regulering, og er dermed overflødig. Ad 5) Retningslinjen er meget upræcis og kan med sit indhold få vidtgående og uforudsete konsekvenser. Det fremgår dels ikke hvad det indebærer, at der skal tilstræbes en fortsat reduktion, dels kan retningslinjen give anledning til unødigt indgribende krav i forbindelse med almindelig sagsbehandling. Retningslinjen skal derfor udgå. 6.2 Retningslinjer vedr. spildevand Ad 6) Det bør præciseres, at bestemmelsen ikke omfatter rent overfladevand fra eksempelvis tagarealer. For disse bør alene retningslinje 10 være gældende. Det skal præciseres hvad der menes med betegnelsen stillestående vand. Endvidere er det ikke klart, om der tænkes på udledning direkte til det stillestående vandområde, eller om det gælder hele oplandet til det stillestående vandområde. Det bør præciseres, at det kun er det førstnævnte ved at skrive direkte til stillestående vandområder. Ad 8) Retningslinjen er alt for vidtgående og unuanceret. Der skal ikke være et generelt udgangspunkt med krav om etablering af bassiner med henblik på tilbageholdelse af bundfældelige stoffer. Bassiner skal kun kunne kræves, hvis der vurderes at være risiko for en miljømæssigt set væsentlig udledning af stoffer, der vil kunne holdes tilbage ved bundfældning. Udledning fra tagflader kan som hovedregel ikke begrunde krav om forsyning med bassiner med henblik på bundfældning. Tidligere stod der: Bassinstørrelse gradueres efter vandområdets følsomhed samt omfanget af trafikbelastningen i oplandet. Denne sætning bør medtages igen. Ad 9) Retningslinjen er for vidtgående, da den mangler en bagatelgrænse. Ved udledninger på under 5 l/s skal udgangspunktet om reduktion til 1 2 l/s pr. ha fraviges, bl.a. fordi det er svært at renholde et rør med en vandføring under 5 l/s. Ad 10) Første punktum påstås udtaget, da udledning af rent overfladevand til vandløb ikke bør undgås, hvis vandløbets samlede hydrauliske kapacitet ikke overskrides. Sidste punktum bør formuleres som i retningslinje 9, eller der bør henvises hertil. Ad 11 b.) Det skal være en forudsætning, at det af dokumentationen fremgår, at den manglende målopfyldelse skyldes overbelastning med fosfor. Det skal endvidere være en forudsætning, at vandplanen indeholder en målsætning for de pågældende søer eller moser. 6.3 Retningslinjer vedr. vandløb Ad 18) Retningslinjen skal omformuleres, da den er i direkte strid med vandløbsloven, der indeholder krav om, at vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres, medmindre andet er fastsat i et regulativ eller en afgørelse. Hovedreglen er således vedligeholdelse. Endvidere er det uproportionalt generelt at kræve manuel grødeskæring, da mange vandløb primært skal tjene til afledning af vand og miljøinteressen har lavere prioritet. Følgende formulering foreslås: Vedli-

34 Side 33 af 142 geholdelse af vandløb skal søges tilrettelagt således, at den ikke hindrer opfyldelse af de fastsatte miljømål. Hvor det er af væsentlig betydning for opnåelse af de fastsatte miljømål, fortages grødeskæring så vidt muligt manuelt, i strømrende eller netværk. Ad 19) Det er af væsentlig betydning for vandløbs vandføringsevne, at vegetationen i selve vandløbet begrænses mest muligt. Derfor skal...brinker udtages af teksten. Ad 20) og i så stor bredde som muligt bør udtages, da kravet ikke kan begrundes i hensyn til vandløbet. Ad 21) Retningslinjen skal omformuleres, da den er i strid med vandløbsloven, der indeholder krav om, at vandløb skal vedligeholdes således, at det enkelte vandløbs skikkelse eller vandføringsevne ikke ændres, medmindre andet er fastsat i et regulativ eller en afgørelse. Retningslinjen foreslås formuleret således: Opgravning af sten og grus fra bunden foretages kun, når det er nødvendigt for at overholde vandløbslovens krav om vedligeholdelse. Ad 22) Denne retningslinje skal udtages, da den i sin målsætning er i strid med vandløbslovens krav om vedligeholdelse af vandløb og lovens formål om sikring af, at vandløb kan benyttes til afledning af vand. Ad 25) Denne retningslinje er i sit indhold alt for vidtgående. Den skal begrænses til alene at omfatte vandløb med en højere målsætning, da retningslinjen giver en urimelig binding i forhold til vandløb, der primært tjener til afledning af vand. Retningslinjen foreslås formuleret således: Der tillades normalt ikke rørlægninger af vandløb, der er målsat til god økologisk tilstand. Ad 31) En retningslinje, der peger på vandstandshævning som primært virkemiddel, er meget indgribende i forhold til jordbrugserhvervet. Den del af retningslinjen påstås derfor udtaget. Vandstandshævning, der generelt vil kunne påvirke større områder, bør være den mulighed der sidst anvendes. 6.4 Retningslinjer vedr. søer Ad 33) Det skal præciseres, at en evt. eksisterende afvanding af søer kan opretholdes. Ad 34) Det er alt for vidtgående at stille krav om god økologisk tilstand i alle søer - herunder også mindre søer, der ikke indgår specifikt i vandplanen. Der kan endvidere efter vores vurdering være et misforhold mellem målsætningen om god økologisk tilstand og de hensyn og krav, der reguleres gennem sektorlovgivningen. Det skal tillige understreges, at tilstanden i hovedparten af de mindre søer ikke er kendt, hvorfor der ikke er et tilstrækkeligt grundlag til at fastlægge indsatsbehovet og stille krav om specifikke indsatser. Dertil kommer at evt. manglende god økologisk tilstand langt fra altid skyldes tilførsel af næringsstoffer; ofte vil der være en stor intern belastning, ligesom der ofte er biologisk ubalance, der kan opretholde søen i en dårlig tilstand. Endelig er ikke alle søtyper inkluderet i interkalibreringen, hvorfor der ikke er fastlagt et endeligt niveau for så vidt angår god økologisk tilstand. Retningslinjen foreslås ændret, således at alt undtaget første sætning slettes.

35 Side 34 af 142 Ad 36) Det bør tilføjes, at de omhandlende vandområder bør karakteriseres som stærkt modificerede. 6.5 Retningslinjer vedr. grundvand Ad 38 a) Det er ikke fagligt velbegrundet at stille krav om maksimale påvirkningsprocenter af medianminimumsvandføringen. Sådan som retningslinjen aktuelt er udformet, skal indvindingen af grundvand til f.eks. markvanding reduceres, hvis de administrative kravværdier til medianminimumsvandføring er overskredet - selv hvis det reelt ikke er vandføringen, der er begrænsende for, at de biologiske kvalitetselementer kan opnå god tilstand. Det er dybt uhensigtsmæssigt. Påvirkning af medianminimumsvandføringen (eller en anden vandføringsparameter) bør kun anvendes som en indikator på om vandføringen er påvirket mere end hvad der er acceptabelt i forhold til at opnå god økologisk tilstand. Det bør ikke være en fast kravværdi. Det er anbefalingen i rapporten Sustainable groundwater abstraction udgivet af GEUS 6. Hvis en vejledende kravværdi er overskredet, bør der foretages en nærmere detailundersøgelse. Vandløb i forskellige egne af landet er vidt forskellige mht. størrelsen af vandføringen og stabiliteten af vandføringen over året. Derfor bør vandføringen vurderes ud fra forholdene i det enkelte vandløb. Det er ikke fagligt velbegrundet at anvende ens kravværdier over hele landet, Vandløb i sandjordsoplande i Vestdanmark har generelt en meget rig vandføring og en stabil høj sommervandføring, der giver grundlag for en stor vandindvinding uden negative konsekvenser for miljøtilstanden. Retningslinjerne foreskriver endvidere, at hvis miljøtilstanden er høj økologisk tilstand, bliver vandløbet automatisk omfattet af det skrappeste krav til påvirkning af medianminimumsvandføringen (5 % påvirkning). Efterhånden som flere og flere vandløb må forventes at få en forbedret tilstand, vil det automatisk medføre krav om kraftige reduktioner i indvinding til markvanding, selv om den indvinding til markvanding, der i mange tilfælde har været praktiseret gennem mere end 30 år, ikke har været til hinder for, at vandløbet har opnået den forbedrede tilstand. Vi finder, at denne automatiske fastsættelse af kravværdier til vandføring er fagligt ubegrundet og dybt problematisk idet kravet om en bestemt vandføring bliver vigtigere end opnåelse af den ønskede økologiske tilstand. Vurdering af påvirkninger af vandføringer bør endvidere foretages på en tilpas stor geografisk skala for at opnå en acceptabel sikkerhed på vurderingen. Der bør derfor ikke opstilles kravværdier for vandløbsstrækninger eller vandløbsspidser, hvor usikkerheden er ekstra stor. Rapporten Sustainable groundwater abstraction 1 anbefaler, at vandløbspåvirkningen kun vurderes på oplande på mindst 30 km 2. Retningslinjen skal ændres således, at kravværdierne til vandføring udelukkende anvendes som indikatorer. I de tilfælde hvor kravværdierne overskrides, skal der foretages en mere dybdegående undersøgelse, der tager hensyn til de individuelle forhold på stedet. Det skal indskærpes, at kommunerne kun kan stille krav om en maksimal påvirkning af 6 Henriksen, H.J & Refsgaard, J.C. (2013): Sustainable groundwater abstraction. Review report. Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 2013/30. Tilgængelig på:

36 Side 35 af 142 medianminimumsvandføringen i de tilfælde, hvor det ud fra en helhedsvurdering, vurderes at være afgørende for, at vandløbet kan opnå den ønskede økologiske tilstand. Ad 38 b.) Denne retningslinje påstås ændret i overensstemmelse med ovennævnte forslag til en ny retningslinje 38 a. Konkret foreslås andet komma ændret til følgende: der er påvirket af indvinding af grundvand til almene vandforsyninger eller andre formål. Ad 38 c.) Denne retningslinje indebærer, at der inden meddelelse af tilladelse til indvinding af grundvand, skal vurderes om indvindingen kan medføre væsentlig skade på et Natura-2000-område. Det bør præciseres, hvordan denne vurdering skal foretages, og herunder hvad der forstås ved væsentlig skade. Ad 38 d.) En grænseværdi for den udnyttelige andel af grundvandsdannelsen bør alene være en indikator for om indvindingen er bæredygtig. Det bør ikke være en absolut kravværdi, der er ens for alle grundvandsforekomster, da de specifikke forhold varierer meget. Det er anbefalingen i rapporten Sustainable groundwater abstraction 6 udgivet af GEUS i foråret I de tilfælde, hvor grænseværdien er overskredet, skal der følges op med en mere dybdegående undersøgelse af, om der kan tillades en større indvinding. Ad 38 e.) Muligheden for at anvende andre virkemidler end lukning eller flytning af boringer skal udstrækkes til at gælde alle indvindinger af grundvand, hvor indvindingen påvirker vandføringen i vandløb i en sådan grad, at vandløbet ikke kan opfylde miljømålene. Der skal være mulighed for frit at vælge mellem forskellige dokumenterede virkemidler, der øger vandføringen i vandløbet i tilstrækkelig grad, og under hensyntagen til virkemidlernes omkostningseffektivitet. Retningslinjen foreslås ændret til følgende: I oplande, hvor vandløb er påvirket af eksisterende indvinding af grundvand, således at de ikke kan opfylde miljømålene, kan opfyldelse af vandløbenes kravværdier for medianminimumsvandføringer ske ved flytning af indvinding, tilledning af vand eller andre dokumenterede virkemidler, som øger vandføringen i vandløbet i tilstrækkelig grad. Ad 40) Ordlyden giver det indtryk, at regelret anvendelse af pesticider anses som en særligt grundvandstruende aktivitet. Det er der ikke fagligt belæg for at påstå og det er uacceptabelt, hvis regelret pesticidanvendelse generelt anses som grundvandstruende i den fulde udstrækning af områder med særlige drikkevandsinteresser eller indvindingsoplande til almene vandforsyninger med krav om drikkevandskvalitet. Retningslinjen skal ændres, så det fremgår, at regelret anvendelse af pesticider ikke anses som en grundvandstruende aktivitet. Det er endvidere uacceptabelt, hvis husdyrbrug, der normalt opbevarer både pesticider og olieprodukter til brug i driften, som udgangspunkt ikke må placeres i de beskrevne områder, der omfatter betydelige arealer i det åbne land. Formuleringen foreslås derfor ændret, så dette kommer til at fremgå af bestemmelsen. Det kan eventuelt ske ved, at der er tale om virksomheder med betydelige oplag af eller anvendelse af de nævnte stoffer, der så ved fortolkning kan undtage husdyrbrug, der opbevarer og anvender disse i begrænsede mængder. Ad 43) Retningslinjens indhold om husdyrgodkendelsesloven påstås udtaget, da husdyrgodkendelsesloven og husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen i sig selv indeholder en fuldstændig og detaljeret regulering af husdyrgodkendelser i forhold til sikring af grundvandsinteresser. Dobbeltregulering skal allerede af administrative hensyn undgås, og det

37 Side 36 af 142 er ikke acceptabelt, at der findes to næsten enslydende sæt af regler, der på enkelte punkter afviger fra hinanden, jf. nedenstående. Det skal for fuldstændighedens skyld påpeges, at indholdet i første punktum er uhjemlet, idet husdyrbrugloven ikke indeholder hjemmel til at regulere andet end følgerne af dyreholdet, herunder anvendelsen af husdyrgødning. Hvis en indsatsplan således indeholder krav om et niveau for udvaskning af nitrat, der er lavere end den udvaskning, der følger af brug af handelsgødning, vil husdyrbrugloven ikke indeholde hjemmel til at fastsætte et vilkår svarende til kravet i indsatsplanen. Retningslinjen skal derfor i givet fald suppleres med en tekst svarende til teksten i husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, D, nr. 2, ad situation 1, sidste afsnit. Endvidere skal retningslinjen begrænses til at omfatte indsatsplaner vedtaget i medfør af vandforsyningslovens 13, jf. husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 3, D, nr. 2, ad situation 1, andet afsnit, der omtaler indsatsplaner, hvor der er foretaget en statslig kortlægning. 6.6 Retningslinjer vedr. kystvande Ad 47) Det bør tilføjes, at klapningen ikke må medføre forringelser i sigtedybde i målsatte områder Ad 49) I forbindelse med administration af tilladelser til skaldyrfiskeri med bundslæbende redskaber, skal der også indgå en vurdering af muslingefiskeriet betydning for mængden af partikler i vandsøjlen. Det omfatter både af forstyrrelsen fra fiskeriet, de blotlagte bundområder, hvorfra der kan forekomme resuspension, og den reducerede filtrering, som følge af opfiskning af muslinger, der således også medvirker til at øge mængden af partikler i vandsøjlen. Ad 50) Der foreslås tilføjet et nyt punkt c med følgende ordlyd: Udenfor områder med stenbund. Områder med stenbund er således muligt levested for makroalger, der er vigtige komponenter i økosystemet og medvirker til at ilte bundvandet og modvirker derved iltsvind.

38 Side 37 af Kystvande Kystvandene er en vigtig hjørnesten i vandplanerne, da kvælstofreduktionerne fra land beregnes på grundlag af miljøtilstanden her. Landbrug & Fødevarer er dybt bekymrede over det ensidige fokus på kvælstof, der er lagt for dagen. Det kystnære havmiljø påvirkes af mange forskellige faktorer og eksterne kilder, og vi mener derfor, at der skal benyttes en helhedsorienteret tilgang til forvaltningen, så den bygger på et solidt grundlag. Dette vil både sikre, at man ikke - som nu - bebyrder landbruget med omkostningstunge tiltag uden nogen synlig effekt på miljøtilstanden, og at tilstanden i havmiljøet hurtigere forbedres de stedes, hvor der er problemer. Det er gennem de sidste mange år lykkedes at reducere kvælstoftilførslen til havmiljøet markant. Hvor langt man er nået er der imidlertid ikke enighed om. Landbrug & Fødevarer og Videncentret for Landbrug mener ikke, at Naturstyrelsen har taget højde for alle positive effekter. De nyeste tal fra overvågningsprogrammerne viser tydeligt, at man er nået meget længere end Naturstyrelsen antager, hvilket vil blive uddybet nærmere i et senere afsnit. Det er helt essentielt at fastlægge en korrekt baseline, så det resterende behov ikke overestimeres. Det er derfor bydende nødvendigt endnu engang at revidere baselineestimatet. Der er et stort behov for at inddrage flere økosystempåvirkninger i analyserne for at opnå den gode økologiske tilstand, robuste recipienter og viden om de væsentligste årsager til, at den gode økologiske tilstand ikke er nået. Man bør blandt andet inddrage kvælstoftilførslen fra andre lande, klimaændringer og interne puljer af næringsstoffer for at forbedre det faglige grundlag. Ålegræsværktøjet, der er anvendt til at fastlægge reduktionskravene, er blevet underkendt. Naturstyrelsen har som følge heraf nedsat en arbejdsgruppe, der er i gang med at udvikle et nyt modelværktøj. Den igangværende proces er positiv, men det er for os samtidig helt uforståeligt, at man stadig holder fast i det underkendte ålegræsværktøj i disse planer, på trods af bred enighed om, at det er helt uegnet som forvaltningsværktøj. At gennemføre en indsats, med så vidtgående konsekvenser for både samfundet og den enkelte landmand, på et så usikkert grundlag, er ikke i overensstemmelse med hverken fornuft eller de juridiske principper. Det understreger endnu engang det åbenlyse behov for en revurdering af målsætningerne og indsatsbehovet. Fremadrettet mener vi, at man bør iværksætte en målrettet regulering, hvor alle de betydningsfulde påvirkninger inddrages i tilstandsanalyse og indsatsprogram. Vi mener, at man bør tage udgangspunkt i recipienten og de tiltag, der vil forbedre tilstanden her - fx udplantning af ålegræs, reetablering af stenrev og et forbud mod fiskeri med bundskrabende og bundslæbende redskaber i særligt følsomme områder. Hvis der er behov for en yderligere indsats, er der mange indsatsmuligheder på vandets vej til recipienten, hvor der kan skabes synergieffekter med klimatilpasningstiltag. Kun hvis der sig fortsat viser sig at være et behov, bør der ske tiltag i randen af eller på dyrkningsfladen. Her bør det enkelte landbrug frit kunne vælge blandt virkemidler fra et virkemiddelkatalog. Målrettet regulering beskrives nærmere i afsnit 13.

39 Side 38 af Usikkerhed om kvælstoffets rolle Det har vist sig, at beskrivelsen af den gode økologiske tilstand, og dermed målet for reduktion af kvælstofudledningen, bygger på et langt fra tilstrækkeligt dokumenteret grundlag. Planerne foreskriver mere medicin af samme type som ordineret i Vandmiljøplanerne. Problemet er bare, at denne medicin ikke har virket. DMU/DCE har på baggrund af resultater fra overvågningsprogrammet konstateret, at den halvering af kvælstoftilførslen, der er sket siden 1980-erne, ikke har resulteret i en målbar forbedring af miljøtilstanden i vore havområder. Der er øjensynligt meget stor usikkerhed på de anvendte modeller, og helt basalt synes planerne at bygge på den antagelse, at det er mængden af dansk udledt kvælstof i havet, der bestemmer miljøtilstanden. Dette sker til trods for, at en lang række andre forhold også har afgørende betydning herunder kvælstof fra udenlandske kilder, interne puljer, sedimentforhold, ubalancer i økosystemet som følge af fx muslingeskrab og fiskeri og ændringer i de klimatiske forhold. Hele indsatsen, også den del, som er iværksat, bør derfor revurderes og baseres på et langt mere solidt fagligt grundlag. For netop at opnå en bedre viden på området arrangerede Videncentret for Landbrug i foråret 2013 en konference om de danske kystvande Danish Coastal Waters, med deltagelse af både internationale og danske eksperter. Hovedkonklusionerne fra var følgende: Det er usandsynligt, at man kan vende tilbage til nær oprindelig tilstand ved alene at reducere næringsstoffer. Forvaltning af marine systemer bør ske ved en integreret regulering inkluderende næringsstoffer, fiskeri, fysiske forstyrrelser, herunder reetablering af tabte habitater. Der bør lægges vægt på funktionelle systemer fremfor individuelle parametre som for eksempel dybdegrænsen for ålegræs. Det er vigtigt at skelne mellem hvad der kan løses nationalt og hvad der skal løses af andre lande. Der forekommer en forsinket respons på næringsstofreduktioner. Iltsvind, tab af ålegræs og skrab på bunden har skabt usunde bundforhold. Sunde bentiske samfund er nøglen til at opnå god tilstand. På baggrund af disse videnskabelige konklusioner er det helt ubegribeligt, at man vælger at holde fast i de forvaltningsværktøjer, som benyttes i de fremlagte vandplaner, hvor man jo netop ikke benytter en helhedsorienteret tilgang, ikke skelner mellem hvad der er dansk og hvad der er udenlandsk samt har en utopisk målsætning i forhold til tidshorisont, målsætning og virkemidler DHI-rapporter om kvælstoffets rolle Landbrug & Fødevarer har, grundet bekymring for, om den meget omkostnings tunge indsats der er lagt op til, overhovedet vil få en effekt, fået udarbejdet faglige rapporter hos DHI, der skal belyse vandplanernes effekt med de nuværende virkemidler (bilag 7.1a + bilag 7.1b), eksemplificeret for Dybsø og Karrebæk fjorde og Smålandsfarvandet. Rapporterne, der tager afsæt i meget avancerede og detaljerede modelberegninger, belyser effekten af den fulde kvælstofreduktion som følge af Grøn Vækst og Vandmiljøplan I III.

40 Side 39 af 142 Konklusionerne er: Meget små ændringer i miljøtilstanden i de mere lukkede farvande, hvor der gennemføres en stor og byrdefuld reduktion i kvælstofudledningen - her ville man ellers ville forvente en markant effekt, hvis forudsigelserne holdt stik: Smålandsfarvandet: Meget ringe effekt vandets sigtdybde stiger med kun 5-8 cm Dybsø Fjord: Ingen effekt Karrebæk Fjord: Beskeden effekt vandets sigtdybde forventes at stige med højst 40 cm behovet iht. vandplanerne er meget større, ca. 1,5 m. Beregningerne forudsætter endda, at indgrebene over for landmændene giver sig udslag i store reduktioner (59 pct.); dette er yderst tvivlsomt, det må forventes, at de faktiske reduktioner i vandmiljøet bliver meget mindre og derved bliver de i forvejen små forbedringer i miljøkvalitet endnu mindre. På denne baggrund mener vi, det er blevet gjort fuldstændigt klart, at indsatsen, beregnet på baggrund af ålegræsværktøjet, skal fjernes, og et nyt værktøj skal udarbejdes, der tager hensyn til langt flere stressfaktorer, og hvor indsatsen står mål med effekten, som proportionalitetsprincippet foreskriver. 7.2 Randeffekter Med randeffekt menes den effekt på en fjords miljøtilstand, som tilstødende vandområder måtte have. Fjorde med store rande er naturligvis mere påvirkede af tilstødende havområder end mere lukkede fjorde, som i højere grad er påvirket af tilførsler fra land. Ålegræsværktøjet håndterer kun dårligt randeffekter, hvilket selvsagt har størst betydning for bugter og åbne fjordområder. Typiske randeffekter, i den positive afdeling, er større vandudskiftning og dermed også hurtigere fortynding af næringsstofkoncentrationer, mens de negative effekter kan være import af næringsstoffer og import af iltsvind. For mange områder er det vigtigt, at få kvantificeret, i hvor stor udstrækning tilstanden kan tilskrives lokale næringsstofkilder fra land eller tilførsel fra de åbne farvande. Problemerne skal herefter håndteres forskelligt, afhængig af, hvorvidt det er tale om et lokalt eller et importeret problem. DHI har udarbejdet i alt tre rapporter for Landbrug & Fødevarer, hvoraf en har haft til formål at vurdere effekten af implementeringen af Grøn Vækst i de åbne indre danske farvande (bilag 7.1a). Beregningerne i rapporten viser, at direkte udledninger fra danske arealer til danske farvande i perioden kun udgjorde 5-6 % af de samlede kvælstof-tilførsler. På den baggrund er det helt tydeligt, at man i åbne fjord- og kystområder ikke kan forvente at se væsentlige ændringer på baggrund af danske kvælstofreduktioner, da de kun udgør en forsvindende lille del af den samlede kvælstoftilførsel. Landbrug & Fødevarer mener derfor, at man bør kortlægge, hvilke recipienter der er følsomme over for danske kvælstoftilførsler. Der, hvor der ingen effekt vil være af danske kvælstof reduktioner, er det helt oplagt, at yderligere regulering er unødvendig. Omkostningsfulde tiltag vil ikke have en målbar effekt på miljøtilstanden disse steder, og er derfor i strid med proportionalitetsprincippet. Det er helt åbenlyst tilfældet ved fx Bornholm, Læsø og andre oplande, der tilsvarende afvander til åbne havområder. Andre recipienter, hvor dette er tilfældet, er allerede beskrevet som gruppe 1-recipienter i NPO-redegørelsen fra 1984.

41 Side 40 af Faktorer, der påvirker miljøtilstanden Muslingefiskeri I vandrammedirektivets artikel 2, stk. 9 defineres et stærk modificeret vandområde som en forekomst af overfladevand, der som et resultat af fysiske ændringer som følge af menneskelig aktivitet i væsentlig grad har ændret karakter. Landbrug & Fødevarer mener at områder, hvor der bliver fisket med bundskrabende eller bundslæbende redskaber, er dækket af denne definition, og derfor skal behandles som sådan i vandplanerne. Det er ophøjet over enhver tvivl at muslingeskrab påvirker havområder i væsentlig grad. I vandplanens basisanalyse II for Limfjorden står følgende: De umiddelbare effekter er, at langt størstedelen af plante- og dyrelivet opfiskes eller dør Dyrelivet i området påvirkes således at opportunister, små hurtigt voksende arter favoriseres på bekostning at langsomt voksende. Sten og skaller fjerne varigt fra bunden, hvorved makroalger og dyr knyttet til sten mister deres habitat Omsætningen af næringsstoffer i bunden ændres Omsætningen af næringsstoffer bundet i planteplankton påvirkes, når filtrerende dyr fjernes Ydermere vurderes det - uden yderligere karakterisering eller overvågning - at gældende regionplanmål ikke kan nås i områder påvirket af muslingeskrab. Målsætningen i regionsplanen er sammenfaldende med målsætningen i vandplanen. Alene i årene er der fjernet en mængde sten svarende til 1,5 km 2 hård bund i Limfjorden i forbindelse med muslingeskrab, hvilket yderligere understreger de væsentlige fysiske ændringer, muslingeskrabet medfører. Det anslås også, at fiskeriet påvirker ålegræsbestanden. NOVANAovervågningsrapporten fra , udarbejdet af DCE, fastslår at Muslingefiskeri er udbredt i Limfjorden og er en meget sandsynlig begrænsende faktor for ålegræssets udbredelse. På baggrund af ovennævnte står det helt klart, at muslingefiskeri medfører, at et område i væsentlig grad ændrer karakter. I bilag 12 Retningslinjer for definitioner og udpegning af stærkt modificerede vandområder kan man læse, at et område, som foreløbigt er identificeret som stærkt fysisk modificeret, ikke skal udpeges som modificeret, hvis en restaureringsindsats er mulig. Dette bør være gældende for områder med muslingeskrab, da det vil være muligt at restaurere området igen, ved at ophøre med skrabeaktiviteterne og genudlægge den mængde sten, der formodes at være forsvundet. Dette vil dog antageligt på nuværende tidspunkt være forbundet med uforholdsmæssigt store omkostninger. Derfor bør der i stedet fastsættes mindre strenge miljømål i et sådant område, så længe det endnu ikke er restaureret. Muslingeskrab kan sammenlignes med råstofindvinding, der direkte omtales i bilaget: Hvis råstofindvinding hindrer opfyldelse af målet om god økologisk tilstand, skal disse 7 DCE (2012): NOVANA: Marine områder Videnskabelig rapport nr. 34.

42 Side 41 af 142 områder omfattes at et mindre strengt miljømål i den periode, som indvindingstilladelsen forskriver. Vi mener ikke, der kan være tvivl om, at muslingeskrab og fiskeri med bundslæbende redskaber påvirker miljøet kraftigt. Derfor er af helt afgørende betydning, at områder, hvor der foregår fiskeri med bundslæbende redskaber, bliver fastsat mindre strenge miljømål så længe fiskeriet foregår, og at effekterne af fiskeriet medtages i beregningen af indsatsen, så landbruget ikke bliver stillet til regnskab for manglende opnåelse af god tilstand, hvor andre faktorer er årsagen. I forbindelse med udarbejdelsen af et nyt forvaltningsværktøj til anden vandplansperiode tyder det på, at man vil forsøge at inddrage muslingefiskeriets betydning for miljøtilstanden, hvilket er en erkendelse af, at det sandsynligvis har en betydning. Vi er positive over for det arbejde, der er sat i gang, men mener samtidig, at det er helt afgørende at inkludere effekterne af muslingeskrab i analysen af recipienters status og ålegræssets udbredelse allerede i indeværende planperiode. Derudover er vi bekymrede over analysen vedrørende muslingefiskeriet, da den kun i begrænset omfang indeholder økosystemeffekterne af fiskeriet og ikke tager hensyn til ændrede sedimentforhold, ændret artssammensætning og ændrede bundforhold Fysisk modifikation En meget væsentlig faktor, som simple modeller ikke kan håndtere, er de fysiske påvirkninger, der er sket og stadig sker i fjorde og indre danske farvande. Skrab efter muslinger medfører betydelige forstyrrelser og fysiske modifikationer, idet bunden er blevet renset for sten, skaller og andet substrat, som er levested for fastsiddende makroalger og en række dyrearter. Også via råstofindvinding er der sket modificering af fjorde og kystnære områder, idet fjernelse af sten, ral og grus på lignende vis har reduceret levestederne for dyr og planter. Makroalger er vigtige organismer i det marine økosystem, da de binder næringsstoffer, producerer ilt og benyttes som habitat. Derfor kan mangel på dem medføre en væsentlig forringelse af miljøtilstanden. Dette betyder, at forholdene i de indre danske farvande ikke er de samme som for 50 eller 100 år siden, og af den grund er der ikke de samme relationer mellem næringsstoftilførsler og miljøtilstand i dag som tidligere. DHI og DMU har for Miljøministeriet undersøgt effekten af at genoprette 2 km² stenrev i Limfjorden 8. En konklusion i deres rapport er, at effekten af en sådan genopretning modsvarer en reduktion i tilførsler fra oplandet på ton per år, hvilket svarer til op mod 50 % af reduktionsbehovet i de nuværende vandplaner for Limfjorden. Vi mener, at man her bør udnytte det miljømæssige potentiale, der ligger i at genetablere stenrev, og ikke stille landbruget til ansvar for en miljøtilstand, der skyldes andre faktorer Partikler i vandfasen Ålegræsværktøjet beror på en sammenhæng mellem total mængde kvælstof, sigtdybde og ålegræssets udbredelse, hvilket har vist sig ikke at holde stik 9. En af hovedårsagerne til dette er, at sigtedybden mange steder trods høje reduktioner i totalkvælstof ikke er væ- 8 By-og Landskabsstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen (2008): Stenrev i Limfjorden. Fra naturgenopretning til supplerende virkemiddel. Faglig rapport. 9 Carstensen, Jacob (2012): Ålegræsværktøjets muligheder og begrænsninger. Session N8, Plantekongressen 2013.

43 Side 42 af 142 sentligt forbedret. Det skyldes blandt andet, at havbunden er blevet blottet, hvor der tidligere var ålegræs og muslinger, hvilket har ført til suspension af ler- og siltpartikler fra bunden på grund af øget fysisk påvirkning og reduceret sedimentation. Den øgede mængde partikler i vandsøjlen formindsker sigtedybden og dermed dybdegrænsen for ålegræssets udbredelse. Den manglende sammenhæng mellem sigtdybde og kvælstof kan medføre uforholdsmæssigt store indsatskrav for at nå målsætningen, med store samfundsmæssige omkostninger til følge. Dette skal man også i indeværende planperiode - tage til efterretning, og erstatte ålegræsværktøjet med et bedre fagligt funderet redskab Forstyrrelser af fødekæden Det er almindeligt accepteret, at et givent økosystem kan have flere stabile tilstande, og påvirkninger kan skubbe et system til en ny stabil tilstand; altså kan der sker et regimeskift. Denne nye stabile tilstand kan det være svært at vende tilbage fra, da effekter iboende i tilstanden vil medvirke til at fastholde den. For eksempel kan overfiskeri af fødekædens store fisk bevirke, at de mindre fisk får en meget lav dødelighed, da de ikke længere bliver spist af større rovfisk. Antallet af små fisk vokser derfor, hvilket leder til, at deres fødegrundlag, som er zooplankton, får en tilsvarende højere græsningstryk, og deres antal formindskes kraftigt. Når zooplankton er væk, kan planteplankton vokse kraftigt i antal på grund af lavere dødelighed. Den store mængde planteplankton medfører en lavere sigtedybde. Den lavere sigtedybde bevirker, at rovfisk får sværere ved at fange deres bytte og cirklen sluttes. Således kan et vandområde fastholdes i en uønsket tilstand med lav sigtedybde og en stor mængde planteplankton på trods af en lav næringsstof koncentration. Undersøgelser peger også på, at gopler får en konkurrencemæssig fordel i eutrofierede vandområder, og kan være med til at holde området i en uønsket tilstand 10. Dette anses blandt andet for at være et problem i Limfjorden. Landbrug & Fødevarer mener, at det er bydende nødvendigt at medtage sådanne effekter i vandplanerne, da man ellers ikke vil opdage, hvis økosystemet fastholdes i en uønsket tilstand af iboende årsager Fosfortilførsel I langt størstedelen af de danske fjorde og kystnære områder har fosfor betydning for vandkvaliteten. Der er generel enighed om, at fosfor har stor betydning for vandkvaliteten tæt på land og især i mere lukkede fjordsystemer. Overvågningsdata gennem de seneste 10 år fra bl.a. Limfjorden indikerer, at perioden om foråret, hvor fosfor typisk er det begrænsende næringsstof for algeproduktionen, strækker sig over en stadig længere periode. Dette hænger bl.a. sammen med, at reduktionerne i fosfortilførslerne via spildevandsrensningen langsomt er ved at slå igennem. Fosfor indgår ikke som en parameter i ålegræsværktøjet, på trods af dets betydning for vandkvaliteten i fjorde og kystnære områder. Det betyder, at der alene bliver peget på kvælstof som middel til at nå målene i vandplanerne Intern fosforbelastning I flere fjorde kan der observeres en nettofrigivelse af fosfor fra fjordbunden til vandfasen, hvilket kan bidrage til en forringet vandkvalitet. Fosforophobningen i sedimentet har som hovedregel baggrund i høje fosfortilførsler fra spildevand inden spildevandsrensningen 10 Risgaard, H.U. et al (2012): From Fish to Jellyfish in the Eutrophicated Limfjorden (Denmark). Estuaries and Coasts (2012) 35:

44 Side 43 af 142 slog igennem sidst i 1980 erne. Der er med andre ord tale om en gammel skade som til stadighed påvirker vandkvaliteten i flere danske fjordsystemer, og som bevirker, at effekterne af spildevandsrensningen ikke alle steder er slået fuldt igennem på vandkvaliteten. Hvorvidt intern fosforbelastning er et problem afhænger af flere faktorer, herunder størrelsen af belastningen, vandudskiftningen og sedimentets egenskaber. Man taler om at en fjord, der har fået reduceret fosfortilførslen, men netto afgiver fosfor fra sedimentet er under indsvingning. Man har erfaring for, at perioden, hvor en sø er under indsvingning, kan variere fra få år og helt op til mere end 20 år. For fjorde er den konkrete viden om indsvingning ikke så stor som for søer, hvor man har en længere tradition for at beskæftige sig med fosforproblematikken i sedimentet. Hvis ikke den interne fosforbelastning håndteres i modelberegningerne, bliver konsekvensen, at modellerne vil overestimere den næringsstofreduktion, som er nødvendig for at nå de fastsatte miljømål. Den manglende viden bør under alle omstændigheder føre til udsættelse af indsatsen Organisk materiale i sedimentet Indholdet af organisk materiale i sedimentet har stor betydning for iltforbruget, og dermed også for omfanget af iltsvind. Simple modeller kan ikke håndtere, at mange fjorde indeholder en stor pulje af organisk materiale i sedimentet grundet tidligere tiders høje næringsstoftilførsler, og som kun langsomt aftager som reaktion på reduktionerne i tilførsel. Man kan således tale om, at fjorde kan have en indsvingningsperiode i relation til en intern pulje af organisk materiale på tilsvarende måde som for fosfor. Varigheden af perioden er ofte ukendt, og er med de nuværende empiriske modeller ikke mulig at håndtere. Derudover kan ålegræs ikke etableres i bundmateriale med organisk indhold på mere end 3 %. Derfor er der mange steder et behov for, at denne interne pulje af organisk materiale omsættes og forsvinder, før ålegræsbestandene igen kan kolonisere området. Hvis ikke det organiske materiale i sedimentet, og de næringsstoffer det frigiver, håndteres i modelberegningerne, er konsekvensen, at modellerne vil overestimere den næringsstofreduktion, som er nødvendig for at nå de fastsatte miljømål. 7.4 Brugen af karakteriseringen stærkt modificeret i marine områder I mange tilfælde er der sket fysiske ændringer af fjorde, hvilket skyldes menneskelige konstruktioner så som broer, sluser og anden bebyggelse. Konstruktionerne fører til ændringer i vandgennemstrømninger, opholdstider og vandudskiftning med åbne områder, hvilket har betydning for saltholdighed, lagdeling og temperatur; alle parametre med fundamental betydning for den økologiske tilstand. I sådanne tilfælde er det nødvendigt at benytte karakteriseringen stærkt modificeret, da det vil være ren utopi at bringe vandområdet tilbage til en tilstand, der ligner referencetilstanden. Karakteriseringen er benyttet nogle få steder, men mange steder, der burde have været udpeget som stærkt modificeret, er det ikke. Det gælder for eksempel Norsminde Fjord, Hjarbæk Fjord, Odense Havn/kanal, Kerteminde Fjord og Roskilde Fjord. Den forkerte karakterisering medfører enorme omkostninger for både landbruget og samfundet, da man med ensidigt fokus på kvælstof vil forsøge at vende tilbage til en tilstand, der ikke længere er opnåelig og vi mener derfor der er behov for at benytte den i langt højere grad.

45 Side 44 af Det økologiske system graden af reversibilitet International forskning tyder på, at marine økosystemer kan have svært ved at returnere til tidligere tiders økologiske tilstand, grundet en lang række af bl.a. menneskeskabte faktorer som (over)fiskeri, ændret morfologi på havbunden (fysiske modifikationer), randeffekter, fosfortilførsel, ændret saltindhold og klimaændringer. Dette er generelt accepteret og kan også læses i den seneste NOVANA-rapport for de marine områder 7, hvor der står følgende: Sammenhængen mellem belastning og økosystemrespons følger heller ikke nødvendigvis samme forløb gennem perioder, hvor udledningen af næringssalte falder (oligotrofiering) som gennem perioder, hvor udledningen af næringssalte stiger (eutrofiering). Der er eksempler på, at regimeskift eller ændrede referenceforhold forsinker eller forhindrer en tilbagevenden til situationen, før eutrofieringen satte ind Det må også på den baggrund understreges, at miljømålene om ålegræssets dybdeudbredelse skal genovervejes. I den sammenhæng kan der i høj grad sættes spørgsmålstegn ved en del af argumentationen om, at årene 1996 og 1997, hvor kvælstoftilførslen var meget lav grundet ringe afstrømning, viste, at ålegræsset responderer hurtigt og positivt på reduktioner. I dag er kvælstof bragt ned på et niveau, der er lavere end i 1996/1997, og alligevel er der ikke sket forbedringer i perioden, så denne tese eller myte holder næppe. Konsekvenserne af det økologiske systems manglende evne til at kunne vende tilbage til tidligere tiders tilstand, kan resultere i, at der gennemføres en endeløs indsats med store omkostninger for samfundet uden målsætningen kan opfyldes. Det foreslås af forskere, at vandforvaltere bør overveje mere realistiske mål Fastsættelse af baseline Den såkaldte baseline beskriver, hvor langt man vil være nået i 2015, uden yderligere indsatskrav som følge af vandrammedirektivet og vandplanerne, og viser derfor, hvor langt der er til man når reduktionsmålet. Korrekt fastsættelse af baseline er derfor overordentlig vigtig, når det skal vurderes, hvor stort et eventuelt resterende indsatsbehov måtte være. Landbrug & Fødevarer er af den klare opfattelse, at baseline for kvælstofudledningen er beregnet forkert, hvilket har store konsekvenser for størrelsen af reduktionskravene. Vandmiljøplanerne herunder VMP III udgør en del af baselineindsatsen. I forbindelse med midtvejsevalueringen af VMP III tilbage i 2008, fremførte Videncentret for Landbrug (dengang Landscentret) og Dansk Landbrug en kritik af evalueringens resultat. Ifølge beregningerne fra DMU og DJF ville VMP III-reduktionsmålene langt fra blive opfyldt. Landscentret kunne imidlertid fremlægge en analyse, der viste, at en lang række positive ændringer ikke var taget med i evalueringen. 11 Kilde: Duarte et al. (2009): Return to Neverland: Shifting Baselines Affect Eutrophication Restoration Targets. Estuaries and Coasts 32:29-36.

46 Side 45 af Udvikling i baseline for kvælstofudledningen i Grøn Vækst I aftalen om Grøn Vækst blev der fastlagt en reduktion i kvælstofudledningen på ton. Reduktionsmålet i første vandplanperiode (frem til 2015) er senere reduceret til ton. Udgangspunktet for reduktionen var den forventede kvælstofudledning i 2015 uden gennemførelse af yderligere tiltag (baseline). Baseline blev bestemt som udledningen af kvælstof fra fratrukket den reduktion i udledningen, som Naturstyrelsen forventede at ville ske frem til 2015 som følge af allerede vedtagen lovgivning. Videncentret for Landbrug (VFL) var af den opfattelse, at Naturstyrelsen undervurderede den yderligere reduktion i udledningen. Det medførte, at der blev nedsat en arbejdsgruppe i 2010 bestående af Naturstyrelsen, Fødevareministeriet, Miljøministeriet, NaturErhvervstyrelsen, Danmarks Naturfredningsforening, Landbrug & Fødevarer og Videncentret for Landbrug 12. Opgaven for arbejdsgruppen var at fastlægge en ny baseline. Der blev ikke i arbejdsgruppen opnået enighed om fastsættelse af en revideret baseline, idet VFL og L&F fortsat mente, at udviklingen frem til 2015 blev undervurderet. Konsekvensen blev, at Naturstyrelsen fortsat anvender et uændret og fejlbehæftet udgangspunkt. Der foreligger nu opgørelse af målinger af udledningen af kvælstof til vandmiljøet frem til og med Resultaterne fremgår i den årlige afrapportering i Vandmiljø og natur, VFL har ud fra data bag denne publikation beregnet den faktiske udvikling i kvælstofudledningen frem til og med 2011 og sammenlignet dem med den forventede baseline. Resultatet i udviklingen i den vandføringsvægtede koncentration af kvælstof fremgår af følgende figur: Udvikling i den vandføringsvægtede koncentration i vand, der afstrømmer til det marine miljø. Udviklingen viser et klart fald i koncentrationen. Der ses et forsat fald i koncentrationen fra 2005 og fremefter. I tabellen neden for er udledningen af kvælstof beregnet som gennemsnitskoncentrationen af kvælstof for perioden multipliceret med den gennemsnitlige 12 Naturstyrelsen (2011): Afrapportering fra arbejdsgruppen vedrørende baseline i Vandplaner 13 Jensen, P.N. et al.(2012). NOVANA. Vandmiljø og Natur Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, Videnskabelig rapport fra DCE nr. 36

47 Side 46 af 142 vandafstrømning I slutningen af perioden er anvendt gennemsnittet af de sidste 3 års vandføringsvægtede koncentrationer. Tabellen viser udviklingen i den målte kvælstofudledning, sammenlignet med Naturstyrelsens og VFL s forventninger til udviklingen frem til Start periode Slut periode Opnået reduktion frem til 2010 Skønnet reduktion fra start til 2015 Naturstyrelsens vurdering VFL's vurdering Ton kvælstof For at sammenligne med den oprindelige baseline med udgangspunktet , er der tillagt ton, som er den målte reduktion i udledningen fra til Udgangspunktet for fastsættelse af reduktionsbehovet på de ton kvælstof var den målte udledning i fratrukket Naturstyrelsens oprindelige bud på udviklingen i udledning frem til Selvom Naturstyrelsen opskrev den forventede udvikling fra frem til 2015 fra ton til 5177 ton, skete der ingen reduktion i målsætningen om en reduktion i udledningen af kvælstof på ton. Det fremgår af beregningen, at udledningen allerede frem til er faldet godt ton kvælstof mere, end Naturstyrelsen havde forventet i baseline for 2015, og lagde til grund for et behov for reduktion i kvælstofudledningen på ton. Hvis trenden i kvælstofkoncentrationerne fortsætter frem til 2015, vil Videncentrets skøn for 2015 være retvisende. Den allerede opnåede reduktion i kvælstofudledningen på de godt ton kvælstof svarer til mere end effekten af randzoner (2.600 ton), yderligere efterafgrøder (2.000 ton) og effekten af, at vintersæd ikke kan erstatte efterafgrøder (500 ton). Disse tiltag kan derfor uanset hvad betragtes som værende overflødige. Landbrug og Fødevarer mener at det er helt uforståeligt, at man ikke inddrager denne viden. Derudover burde man have ændret målsætningen, da man opskrev den forventede udvikling med ton. Det står klart, at udledningen er lavere end Naturstyrelsens vurdering, og derfor bør man revurdere baseline samt nedskrive reduktionskravet tilsvarende. 7.7 Det anvendte beregningsgrundlag I Danmark har man valgt at beregne indsatsbehovet på baggrund af ålegræsværktøjet, til trods for, at det i mange sammenhænge er vurderet uegnet til formålet. Ålegræsbestandenes dybdegrænse er den primære indikator for den økologiske tilstand i de danske fjorde og kystvande. Rationalet bag sammenhængen er, at ålegræsset udskygges fra de dybe områder, når sigtdybden reduceres, fordi vandets indhold af algeplankton stiger, og at mængden af algeplankton bestemmes af kvælstof, som er det begrænsende næringsstof i marine områder. Dertil kommer, at der foreligger undersøgelser af ålegræssets udbredelse for 100 år siden, hvorved det er muligt at definere en form for referencetilstand.

48 Side 47 af 142 Der knytter sig imidlertid en række alvorlige problemer til denne antagelse, som vi vil gennemgå i følgende afsnit, blandt andet et ensidigt fokus på kvælstof i ønsket om at opnå god tilstand, urealistisk målsætning i form af en reference tilstand, der ikke svarer til nutidige forhold, samt store usikkerheder forbundet med sammenhængen, og dens egnetheden som forvaltningsværktøj. De miljømål, som i Danmark fastsættes ved ålegræssets dybdeudbredelse, skal operationaliseres, og omsættes derfor til reduktionsmål, som er stedspecifikke mål for, hvor store tilførsler en recipient kan tåle af kvælstof. Reduktionsmålene (eller indsatsbehovet) beregnes på baggrund af recipientmodeller. Ålegræs-værktøjet er betegnelsen for to relationer, der er sat sammen til et værktøj, der beskriver relationen mellem kvælstoftilførslen og ålegræssets dybdeudbredelse. Den første relation er Laurentius-relation, der er baseret på data indsamlet fra en lang række af fjorde og kystnære område i Danmark. Relationen udtrykker sammenhængen mellem kvælstofkoncentrationer og ålegræssets dybdeudbredelse som en slags middel for Danmark 14. Den anden relation er en lineær sammenhæng mellem kvælstoftilførsel og kvælstofkoncentration, som det i mange tilfælde er mulig at opstille for hver enkelt fjord, og som har en forklaringsgrad, der ofte ligger på %. Sammensættes disse to relationer en landsgennemsnitlig relationen mellem ålegræs og kvælstofkoncentration og en områdespecifik relation mellem kvælstofkoncentration og kvælstoftilførsel fås en samlet relation mellem kvælstoftilførsel og ålegræssets dybdeudbredelse. De overordnede problemer forbundet ved denne relation er belyst af flere rapporter Laurentius-relationen Laurentius-relationen er lavet på baggrund af data fra mange fjorde. Selv om relationen er statistisk signifikant, er der stor spredning på data, og i den videnskabelige artikel, der ligger til grund for ålegræsværktøjet 14 gøres der opmærksom på, at relationen kun beskriver en generel trend, og at relationen ikke kan bruges til at estimere en præcis udbredelse af dybdegrænsen: These relationships, although highly significant, showed a relatively wide scatter and can only serve as models describing the overall trend and the relative change in depth limit of macrophytes occurring with a certain change in Secchi depth. They cannot be used for precise estimation of the depth of colonization for macroalgae or eelgrass at a specific Secchi depth. Samme meget centrale problemstilling er DMU inde på i en rapport fra , hvor DMU direkte skriver, at det er problematisk at antage, at modellen kan bruges over tid, når den er opstillet ikke over tid men over et geografisk rum (hele DK): Antagelsen om en universel relation mellem ålegræssets hovedudbredelse og TN kan ligeledes anfægtes, idet der ofte vil være område-specifikke forskelle i både fysisk eksponering og sammensætningen af TN, hvilket vil påvirke lyssvækkelsen i vandsøjlen. De område-specifikke relationer indikerer en meget svagere respons på ændringer i TN niveauet sammenlignet med den landsdækkende relation, men de område-specifikke rela- 14 Nielsen, S.L. et al. (2002): Depth Colonization of Eelgrass (Zostera marina) and Macroalgae as Dertermination by Water Transparancy in Danish Coastal Waters. Estuaries, Vol. 25, No. 5, p Carstensen, J & Krause-Jensen, D. (2009): Fastlæggelse af miljømål og indsatsbehov fra ålegræs i de indre danske farvande. Arbejdsrapport fra DMU nr. 256.

49 Side 48 af 142 tioner er baseret på data fra en periode, hvor der ikke nødvendigvis er en sammenhæng mellem TN og ålegræssets hovedudbredelse. Hertil kommer, at der skal tillægges en usikkerhed for relationen mellem koncentration i vandet og tilførslerne, hvilket betyder, at usikkerheden ved ålegræsværktøjet bliver endnu større. Ålegræsværktøjet er med andre ord et meget usikkert værktøj, og det vil derfor ikke være sagligt på baggrund heraf at foranstalte indgreb i form af de meget betydelige reduktionskrav, der lægges op til i planerne. Beslutningsgrundlaget er for spinkelt til, at der i fornødent omfang kan redegøres for målet og/eller midlet, og desto mindre for sammenhængen mellem miljøtilstanden, virkemidlerne og målsætningen. Det vil formentligt være i strid med såvel forsigtighedsprincippet som proportionalitetsprincippet, hvis vandplanernes nuværende reduktionskrav føres ud i livet, idet der ikke vil være den fornødne vished for, at Danmark vil leve op til sine miljømålsforpligtelser i henhold til vandrammedirektivet, og idet der ikke er fagligt belæg for at iværksætte indgreb af den pågældende karakter DHI-analyse af ålegræsværktøjets egnethed Hovedkonklusionerne fra en rapport udarbejdet af DHI Group for Landbrug & Fødevarer (bilag 7.2), hvis formål var at belyse ålegræsværktøjets egnethed til fastsættelse af miljømålsætning og indsatskrav, er som følger: Sammenhægen mellem ålegræssets dybdeudbredelse og totalkvælstof har vist sig i overvejende grad at skyldes forskelle i miljøforholdene mellem danske fjorde og farvande, og ikke forskelle inden for de enkelte fjorde. Ålegræssets dybdegrænse har ikke reageret som forventet ifølge værktøjet på den 30 % reduktion i kvælstoftilførslen, som er observeret de sidste tyve år. Sammenhængen mellem dybdegrænse og total-n overestimerer effekten af kvælstofreduktioner, bl.a. fordi der ikke inddrages andre faktorer, som påvirker dybdegrænsen; så som saltholdighed, temperatur og fiskeri. Alene på baggrund af disse kritikpunkter bør miljømål og indsatskrav i vandplanerne revurderes Miljøministeriets arbejdsgrupper vedrørende ålegræsværktøjet Som følge af kritikken af ålegræsværktøjet, rejst af Landbrug & Fødevarer via DHIrapporten omtalt oven for, nedsatte Miljøministeriet og Fødevareministeriet en arbejdsgruppe, der skulle se nærmere på værktøjet. I et arbejdspapir, udgivet i maj skriver gruppen blandt andet: Der er således en erkendelse af, at reetablering af ålegræsset i mange tilfælde ikke vil ske i takt med reduktionen i kvælstofbelastningen, idet der kan være en betydelig forsinkelse i reetableringen. Desuden kan også andre faktorer end kvælstof have betydning for reetableringen Det bør samtidig understreges at ålegræssets dybdegrænse ikke er en indikator, der kan stå alene. Dels fordi dybdegrænsen ikke nødvendigvis siger noget om den, for økosystemet, betydende tæthed og udbredelse. Og dels fordi ålegræssets dybdegrænse ikke si- 16 Miljøministeriet og Fødevareministeriet (2011): Ålegræsværktøjet i vandplanerne. Arbejdspapir fra Miljøministeriets og Fødevareministeriets arbejdsgruppe om ålegræsværktøjet

50 Side 49 af 142 ger noget, om hvorvidt næringsstofkoncentrationerne er på et niveau, der vil kunne understøtte opfyldelse af miljømålet. Ovenstående kan kun opfattes som en yderligere understregning af, at ålegræsværktøjet ikke er egnet til fastsættelse af målsætning og derigennem indsatsbehov. Derfor er det fuldstændigt uforståeligt, at man fastholder en indsats, der er baseret på et værktøj, man selv har underkendt. Endvidere står der: Usikkerhedsspændet er et skøn fra Miljøministeriet og ikke en egentlig usikkerhedsberegning. Man har altså intet begreb om de reelle usikkerheder ved værktøjet, der er bestemmende for hele indsatsbehovet og derigennem kilden til enorme samfundsmæssige omkostninger. At gennemføre en forvaltningsplan med så vidtgående konsekvenser for både samfundet og den enkelte landmand på et så usikkert grundlag er ikke i overensstemmelse med de juridiske principper. Rent fagligt er det naturligvis også helt uacceptabelt Historisk referencetilstand Målfastsættelsen er sket på baggrund af et historisk datasæt, hvilket har medført urealistiske målsætninger på grund af flere forhold. Det er for det første problematisk, at målfastsættelsen i visse områder er sket ud fra sparsom historisk reference, og der bør derfor alene af den grund anlægges et større usikkerhedsinterval for målfastsættelsen. Eksempel Vejle/Kolding Fjord: For dybdeudbredelsen af ålegræs lige udenfor Vejle fjord. Denne fastsættes som referencetilstand for yderfjorden, og er 11,4 m. For beregning af referencetilstand for inderfjorden er relationen mellem næringssaltsniveauet i yderfjorden i forhold til inderfjorden brugt til at justere referencetilstanden via Laurentius-ligningen. Der findes ingen historiske ålegræsdata fra Kolding Fjord, derfor bruges den typespecifikke referencedybde (P3) i yderfjorden. Referencetilstanden for inderfjorden beregnes via yder-inderfjords relation i TN som i Vejle Fjord. Ydermere er det meget problematisk for fastsættelse af dybdegrænsemål for ålegræs, at lysets dæmpning i vandsøjlen generelt er større i dag end i referenceperioden for 100 år siden, bl.a. pga. kulstofforbindelser i vandet. Dette skyldes både humusforbindelser fra land og opløst organisk kulstof, som frigives fra de ofte meget organisk rige sedimenter i danske farvande og tilstødende farvande, især Østersøen. Der ligger ikke en reel vurdering af mulighederne for at opnå de meget høje sigtdybder, andet end en vurdering af næringsstofniveauet påvirkning af vandkvaliteten. Det er således meget problematisk, at de sidste 100 års ophobning af organiske forbindelser og en stadig frigivelse fra havbund og land ikke er blevet inkluderet i en vurdering af mulighederne for målopfyldelse. Problemet i danske farvande er i høj grad knyttet til Østersøen, og problemet skal ikke ses - og kan ikke løses - alene fra dansk side. Fjordene er i mange tilfælde ændret i væsentlig grad i forhold til tilstanden ved referencetidspunktet. Dette gælder fysiske ændringer som følge af ændringer eller indførsel af slusepraksis, fysiske konstruktioner, der ændrer vandgennemstrømningen, så som konstruktion af broer, havne, sejlrender og dæmninger, hvilket man burde tage hensyn til ved målfastsættelsen eller ved at benytte udpegningen Stærkt modificeret i langt højere grad.

51 Side 50 af 142 Der er også sket ændringer i klimaet i forhold til referenceperioden, hvilket omtales nærmere i afsnittet klimaændringer og temperatur nedenfor. I nogle områder vil ålegræs ikke være en relevant indikator. I nogle fjorde vil ålegræs således aldrig forekomme pga. salt- og temperaturforholdene, f.eks. dele af Nissum Fjord, Ringkøbing Fjord og Norsminde Fjord. Temperaturen Over de sidste 100 år er temperaturen steget ca. 2 grader i Danmark. Flere forhold tyder på, at ålegræs påvirkes af temperaturen. Dels resultater laboratorieforsøg, dels de statistiske sammenhænge i overvågningsdata, som DHI har anvendt i sin rapport om ålegræs (bilag 7.2). Temperaturstigningens negative påvirkning af ålegræssets dybdeudbredelse diskuteres end ikke i vandplanerne. DHI konkluderer i rapporten, at ålegræsset påvirkes af de høje sommervandtemperaturer, og at selv små temperaturstigninger på 1,0-1,5 grader fører til reduktioner i dybdegrænsen på %. Hertil kommer, at referenceperioden, hvor ålegræsset dybdegrænse blev fastlagt, var sammenfaldende med en miniistid, hvor sommertemperaturen var ca. 2,0 grader lavere end nu. For 80 år siden regnede man med is-vanskeligheder for skibsfarten hvert tredje år 17, hvilket tydeligt udtrykker, at klimaet i vinterhalvåret var markant koldere end det, som kendes gennem de sidste år. Kolde vintre og isvintre medfører som hovedregel en naturlig markant lavere udvaskning af næringsstoffer. Endvidere må det antages, at lange perioder med isdække kan medføre, at bundsedimentet konsoliderer grundet fraværet af bølgeresuspension, hvilket forbedrer vandsigtdybden, som følge af mindre resuspension, og derved forbedrer mulighederne for ålegræssets dybdekolonisering. Hvis der alene tages højde for den lavere temperatur i referenceperioden, vil referencedybdegrænserne, der benyttes i vandplanerne, være % lavere end angivet. Dette har væsentlig betydning for indsatsbehovet. Derfor er det nødvendigt at tage hensyn til dette, for at undgå urealistiske målsætninger og omkostningsfuld overimplementering. Andre klimaændringer Det er problematisk, at der i vandplanerne ikke er taget højde for, at klimaændringer allerede har betydet, at nedbøren i Danmark i gennemsnit er steget godt 100 mm siden starten af forrige århundrede, da referencetilstanden blev fastsat. Mere nedbør betyder som hovedregel større naturlig udvaskning, og dermed større tilførsel af næringsstoffer til recipienter. Sigtedybden kan dermed naturligt formindskes på grund af en øget mængde planteplankton, som følge af de øgede nedbørsmængder. Den højere temperatur, omtalt i afsnittet ovenfor, medfører øget omsætning af organisk materiale ved bunden, hvilket øger risikoen for iltsvind, både med hensyn til omfang og intensitet. Iltsvind har betydning for ålegræssets udbredelse, da det dræber bestande. Derfor er det også nødvendigt at tage hensyn til denne faktor i forbindelse med fastsættelse at referencerammen. Den naturlige tilstand er derfor ikke den samme som i referenceperioden. Ifølge DMI har det første årti i det nye årtusinde været mindre blæsende, og perioden først i 1900-tallet, som reference tilstanden er fastsat ud fra, mere blæsende end gennemsnittet. Mindre blæst kan også øge omfanget og hyppigheden af iltsvindshændelser. Som hovedregel vil klimaændringer, alt andet lige, betyde at der er et betydeligt behov for 17 Knud Fischer (2004): De danske isbrydere.

52 Side 51 af 142 at revidere målsætningerne, så effekterne af klimaforandringerne på naturlig god økologisk tilstand bliver medregnet Feedback-mekanismer Ålegræsværktøjet mangler evnen til at håndtere positiv feedback. Positiv feedback skal forstås som den mekanisme, der indtræder, når et system går i mod en positiv tilstand, og der sker en forstærkning i positiv retning. En konsekvens af denne mangel på evne til at håndtere positiv feedback, er en klar tendens til overregulering af indsatsbehovet for den landbaserede kvælstoftilførsel. I tilfældet med ålegræs vil positiv feedback kunne ske, når ålegræsmængden øges, hvorved der sker et øget optag af næringsstoffer i planterne, hvilket betyder at næringsstofniveauet i vandet falder, og vandet bliver klarere med yderligere positiv følge for ålegræs. Etablering af ålegræs vil desuden modvirke, at bunden hvirvles op og dermed øge sigtedybden yderligere, hvilket forstærker ålegræssets evne til at etablere sig i nærheden af allerede etablerede bede. Etablerede ålegræsbede dæmper også bølger. I dag peger forskningsresultater på, at etablering af ålegræs i flere fjordområder ikke begrænses af lystilgængeligheden, men derimod af fysiske påvirkninger som bølger, sandorme mv. 18 I områder med små eller ingen ålegræsbestande vil der desuden være mangel på frø, der kan etablere nye bestande. Trægheden i systemet kan yderligere illustreres ved, at ålegræsset i 80erne var langt mere udbredt, på trods af højere koncentrationer af næringsstoffer Fejl! Bogmærke er ikke defineret.. Vi finder det dybt problematisk, at ålegræsværktøjet ikke tager hensyn til den træghed, der findes i økosystemet ved etablering af ålegræs, og det positive feedback der findes når en bestand først får etableret sig i et område. En positiv spiral vil kunne sættes i gang, ved i højere grad aktivt at hjælpe med reetablering af ålegræs Statistisk usikkerhed ved ålegræsværktøjet I Notat vedrørende fastsættelse af miljømål baseret på anvendelse af værktøj for ålegræssets dybdegrænse udarbejdet af By- og Landskabsstyrelsen (opdateret 26. oktober 2010) fremgår, at usikkerheden på ålegræsværktøjet er vurderet ud fra 95 % konfidensgrænser omkring regressionslinjen, og i notatet anføres videre, at der for V1 områder er anvendt en usikkerhed på %. Hertil skal anføres, at man ikke kan anvende konfidensgrænser til at forudsige (prædiktere) sandsynligheden for, at en given prøve vil være i overensstemmelse med de data, som er grundlaget for regressionslinjen. Et konfidensinterval med et givet niveau (95 %) anvendes til at forsikre én om at den anvendte statistiske model er korrekt. Som et eksempel kan man kopiere datasættet, der ligger til baggrund for Laurentius-ligningen, og inkludere dette datasæt 2, 3 og 4 gange i den lineære regression. Man vil herved se, at 95 % konfidensgrænserne omkring regressionslinjen bliver mindre for hver gang et datasæt inkluderes, men observationerne (punkterne) vil stadig ligge i samme afstand fra regressionslinjen, dvs. at sandsynligheden for at en prøve afviger fra linjen er uændret. Når man skal anvende en regressionslinje til at prædiktere om en prøve følger regressionslinjen med en given usikkerhed, skal man anvende såkaldte prædiktionsbånd/intervaller. Ved en usikkerhed på fx 50 %, vil halvdelen af observationerne ligge indenfor prædiktionsbåndet og halvdelen udenfor. Vil man acceptere en usikkerhed på Flindt, M.R., Kristensen, E., Valdemarsen, T (2011): Svigtendende reetablering af ålegræs i fjorde. Vand & Jord, Årg. 178, nr. 1

53 Side 52 af 142 % (= sikkerhed på 80 %, dvs. at 80 % af observationerne i Laurentius-ligningen ligger indenfor prædiktionsbåndene) så bliver intervallet i ålegræssets dybdegrænse ved typiske N-koncentrationer for fjorde ( mg N/m3) meget bredt (ca. 2-5 m). Dette viser, at ålegræsværktøjet i bedste fald er et meget usikkert prædiktionsværktøj, og i værste fald leder til N-tiltag, som er meget langt fra at leve op til kravene om proportionalitet. 7.8 Fremadrettede anbefalinger Landbrug & Fødevarer finder, at det er helt essentielt at benytte en helhedsorienteret tilgang til forvaltningen af de kystnære områder, hvor alle faktorer, der påvirker økosystemet, inddrages. Dette er helt nødvendigt for at opnå en forbedring af miljøtilstanden. Der bør tages udgangspunkt i den enkelte recipient, hvor målrettede virkemidler skal implementeres direkte i vandmiljøet, hvis der er et indsatsbehov. Herefter bør man benytte virkemidler på vandets vej til recipienten og først til sidst, hvis der stadig er et behov for at reducere tilførsler af kvælstof, bør man tage virkemidler i brug i randen og på dyrkningsfladen. Den fremtidige indsats skal være målrettet, og det enkelte landbrug skal kunne vælge frit mellem virkemidler fra et virkemiddelkatalog, hvis der er behov for at gennemføre en indsats. Vi mener endvidere, at det er vigtigt at anerkende, at det kan tage lang tid eller være umuligt for et økosystem at vende tilbage til tidligere tiders tilstand. Dette kan blandt andet være på grund af interne puljer, der kun langsomt nedbrydes og frigives, regimeskift, der fastholder en uønsket tilstand og fysiske ændringer af vandstrømme. Denne erkendelse er vigtig, da der ellers kan kræves yderligere meget omkostningsfulde tiltag, hvor kun tid eller en realistisk målsætning er nødvendig. Vi mener derudover, at det er strengt nødvendig at kortlægge næringsstoftilførslerne med havstrømme, så dansk landbrug ikke reguleres på grundlag af kvælstof, der ikke skyldes danske tilførsler til havmiljøet. Vi er positivt stemt overfor den proces, der er i gang i forbindelse med 2. planperiode, hvor man er ved at udvikle et nyt forvaltningsværktøj som erstatning for ålegræsværktøjet. Dog er det helt uforståeligt, at man ikke har inddraget den viden, man allerede har opnået, i de vandplaner der nu er i offentlig høring.

54 Side 53 af Vandløb Hele vandløbsområdet er netop nu under kraftig revision. En masse udredninger er iværksat, og ny viden er enten opnået eller på vej. Natur- og Landbrugskommission lancerede en række anbefalinger i foråret Blandt disse var, at der er et behov for en helt ny administration og reguleringsform på vandløbsområdet, herunder behov for en større differentiering af mål og krav for vandløbene, afhængig af deres primære funktion (afvanding eller miljø). Miljøministeren nedsatte i december 2012 et vandløbsforum, der består af fem arbejdsgrupper. Arbejdsgrupperne, der er midt i deres arbejde, har, under ledelse af Naturstyrelsen, fået til opgave at diskutere og komme med indspil til en række faglige og juridiske emner og problemstillinger. Emnerne har endog særdeles stor betydning for den fremtidige vandløbsforvaltning, med hovedvægt på vandplanerne. Endvidere er en række væsentlige faglige udståender vedr. vandløbsvedligeholdelsens sammenhæng med drænfunktionen ved at blive vurderet af DCE og andre eksperter. Endelig er der ved at blive indsamlet ny, vigtig viden om dræning i forbindelse med det fortsatte arbejde med at udarbejde et konsekvensvurderingsværktøj, til brug ifm. konsekvensberegninger ved ændret vandløbsvedligeholdelse. På baggrund af den omfattende vidensopbygning, der pågår på vandløbsområdet, de mange udeståender (faglige, juridiske og administrative), der fortsat mangler at blive afklaret og den nært forestående 2. generation af vandplaner, er det helt uforståeligt, at nærværende udkast til vandplaner i praksis er uændrede i forhold til de tidligere høringer i 2010 og Vi bifalder, at der er sket en revision af vandløbstemaet, så flere vandløb er blevet karakteriseret som værende kunstige. Det er endvidere et skridt i den rigtige retning, at den samlede indsats, der vil få negative konsekvenser for landbruget, er nedjusteret på landsplan. Vi opfatter ligeledes Naturstyrelsens signaler om, at ny viden fx ældre kortmateriale, der dokumenterer, at et vandløb er gravet og dermed kunstigt vil blive indarbejdet i de endelige vandplaner, i forlængelse af den offentlige høring. Alligevel er der reelt kun tale om mindre justeringer, der slet ikke tager højde for de væsentligste fejl og problemer i vandplanerne. Disse fejl og mangler beskrives nærmere neden for i dette afsnit. Vi skal kraftigt opfordre til, at vandplanerne revideres, så der i denne 1. generation af vandplaner kun tages vandløb med, der: Med sikkerhed er naturlige Med sikkerhed ikke kan udpeges som stærkt modificerede vandforekomster Har et veldokumenteret indsatsbehov Med sikkerhed vil opnå de ønskede forbedringer ved den foreslåede indsats I forbindelse med den gennemførte indsats med sikkerhed ikke vil medføre afvandingsmæssige konsekvenser eller på anden måde kan have uforholdsmæssigt store konsekvenser Opfylder alle de ovennævnte kriterier, også når nye krav og omkostninger ifm. nye biologiske kvalitetsparametre (planter, fisk mm.) indregnes Dette medfører som minimum, at små vandløb (< 10 km 2 opland) og vandløb, der ved korrekt brug af EU-vejledningerne kan udpeges som stærkt modificerede, tages ud af vandplanerne. Når den nødvendige faglige og juridiske viden er bragt i orden, kan man siden hen vurdere, om der skal tilføjes yderligere vandløb til senere generationer af

55 Side 54 af 142 vandplaner. Men i denne første runde må man nøjes med de vandløb, hvor der ikke hersker nogen tvivl om korrekt identifikation, karakterisering og konsekvenser. Problemerne et overblik Der er i vandplanerne lagt op til en omfattende indsats på vandløbsområdet. På delstrækninger af ca km betyder udkastenes indsatskrav, at der skal ske en række markante ændringer i vandløbenes udseende og vedligeholdelse. Åbning af rørlagte strækninger på tværs af dyrkede arealer, ændret vandløbsvedligeholdelse, herunder ikke mindst reduceret grødeskæring, fjernelse af spærringer og restaureringstiltag (udlægning af sten, gydegrus, genslyngning mm.) vil få meget omfattende konsekvenser for den fremadrettede arealanvendelse til jordbrugsformål i store dele af landet. En særlig og meget væsentlig problemstilling er det datagrundlag, som selve indsatsen er vurderet på baggrund af. Utidssvarende og unøjagtige registreringer og tilstandsbeskrivelser vil bevirke, at det ikke er muligt at fastlægge det reelle indsatsbehov, der jo skal bringe vandløbet fra den nuværende økologiske tilstand til den ønskede. Det er vores klare opfattelse, at der i planerne og det tilhørende kortmateriale, fortsat på ingen måde er taget højde for de meget store og meget forskellige negative effekter, som indsatsen vil påføre de berørte lodsejere. I forbindelse med fastlæggelsen af indsatskravene er der ikke i tilstrækkelig grad taget hensyn til: Om vandløbenes identifikation og karakterisering er korrekt; det er vurderingen, at mange vandløb er forkert identificeret og karakteriseret og har en urealistisk høj målsætning, der ikke står mål med det grundlæggende fysiske potentiale (herunder ringe sommervandføring, dårlige faldforhold og irreversible fysiske modifikationer) At ca. 90 % af de danske vandløbssystemer er udrettet og modificeret gennem århundreder med sikring af afvandingen for øje; anvendelsen af udpegningerne kunstige og stærkt modificerede vandområder er i de danske vandplaner anvendt forkert og for lidt. Om målsætningen overhovedet er realistisk vil indsatsen afstedkomme de ønskede forbedringer, og vil målet om god økologisk tilstand for de pågældende vandløb blive opfyldt, når målet for alle fire biologiske parametre skal opfyldes? At den valgte karakterisering, indsatskravene og brugen af undtagelser er fremtidssikrede når der kommer nye biologiske parametre kan det meget vel betyde, at endnu flere vandløb skal tages ud af planerne, have ændret karakterisering eller undtages for indsats Om evt. manglende målopfyldelse skyldes andre faktorer end fx grødeskæring (spildevand, overfladevand, påvirkning af vandkemi etc.)? Proportionaliteten mellem indsats og konsekvenser på den ene side og forbedringer af miljøkvaliteten på den anden At plangrundlaget er forældet og til trods for flere revisioner i nogle tilfælde fortsat stærkt fejlbehæftet At datagrundlaget i betydeligt omfang er mangelfuldt og forældet De faktiske følgevirkninger ved indsatsen; bliver meget store arealer udyrkbare pga. forsumpning, defigurering af markerne etc.? Ansvaret for vurderingen sendes nu videre til kommunerne, hvilket er helt uacceptabelt, da det må være planmyndighedens pligt at sikre denne viden forud for fastlæggelse af indsatskrav. Økonomiske overvejelser - hvad er der råd til og hvem skal betale? Alternative løsninger

56 Side 55 af 142 Sammenhængen med den øvrige indsats på natur- og miljøområdet; grundvandsindvinding, spildevandsplanlægningen, påvirkning af tørre, ånære naturarealer etc. Proportionalitetsprincippet, omgåelse af EU s vejledninger uden lovhjemmel og andre væsentlige juridiske problemstillinger er behandlet nærmere i dette høringssvar i afsnittet om juridiske forhold. På vandløbsområdet griber spørgsmålet om proportionalitet bl.a. ind i overvejelserne om manglende konsekvensvurderinger, økologisk potentiale i vandområderne og valg af virkemidler. Samlet set mener vi, at den foreslåede indsats på vandløbsområdet i mange tilfælde vil være disproportional, hvilket vil blive underbygget i de følgende afsnit. Konsekvensen heraf bør være, at der vælges andre løsninger og/eller miljømålene revideres og justeres, så der sikres proportionalitet mellem konsekvenser og omkostninger og miljøforbedringer. Resultatet kan blive, at vandrammedirektivets undtagelsesbestemmelser skal anvendes i større grad end hidtil, både angående karakterisering, udskydelse af tidsfristen til senere planperioder og lempelse af miljømål og indsatskrav i nogle vandområder. Tilsvarende kan konsekvenserne ved tiltagene på vandløbsområdet i nogle tilfælde være at betegne som brud på ejendomsrettens ukrænkelighed i henhold til Grundlovens 73. Gennemføres disse tiltag alligevel, vil der reelt være tale om ekspropriation og her er det værd at erindre, at det fra juridisk side vurderes, at alle tiltag gennemført under Grøn Vækst skal tælles sammen. Reduceret vedligeholdelse af vandløb, randzoner og krav om yderligere efterafgrøder skal eksempelvis vurderes samlet i forhold til spørgsmålet om der er tale om et ekspropriativt indgreb. 8.1 Identifikation af vandløb 10 km 2 -problematikken og blødbundsvandløb I Danmark har man medtaget langt flere små vandløb i vandplanerne end landene omkring os. Ifølge guideline fra EU (Guidedance no. 2, Identification of Water Bodies) skal man som udgangspunkt kun medtage betydelige vandområder; her vandløb og sidegrene med et opland, der er større end 10 km 2. Der er ifølge EU-reglerne mulighed for at fravige dette, men i Danmark er fravigelsen sket ved at inkludere alle vandløb, som var målsat som A eller B i amternes regionplaner, samt lavere målsatte vandløb, hvis deres tilstand i dag opfylder kravene til den ene af de fire biologiske parametre som skal opfyldes. Det forholder sig dog således, at regionplanernes målsætninger ikke blev lavet for at opfylde vandrammedirektivet. Det retsgrundlag, som kommer til at ligge til grund for opfyldelsen af vandrammedirektivet, er derfor ikke vurderet i lyset af EU-reglerne, og dette er juridisk problematisk. Især hvis det anvendte retsgrundlag viser sig at give en retstilstand, som ikke har været tilsigtet med vandrammedirektivet. Naturstyrelsen lægger i styrelsens arbejdspapir ved kvalificeringen af de endelige vandplaner op til at følge EU s minimumsgrænse for, hvilke vandløb, der medtages. Dermed er Naturstyrelsen på papiret enig i, at der skal tages udgangspunkt i EU-vejledningen: At de mindste vandløb, der som udgangspunkt skal tages med, er vandløb med opland over 10 km 2, og at der dermed ikke skal tages udgangspunkt i amternes regionsplaner. I praksis tages der som nævnt alligevel udgangspunkt i regionplanernes udpegninger, i strid med såvel EU-vejledningen som egne forskrifter.

57 Side 56 af 142 Brugen af regionplanerne som grundlag er følgelig uhjemlet, og der skal derfor ske en tilretning, der bringer praksis i overensstemmelse med EU-vejledningen. Mange vandløbsstrækninger med oplande mindre end 10 km 2 er beliggende i oplande med dårligt potentiale for gode fysiske og hydrologiske forhold ringe fald og/eller ringe vandføring. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at mange af de små vandløb (Type 1) er blødbundsvandløb, hvilket ses ved at sammenligne temaerne på de to nedenstående kortudsnit. I blødbundsvandløbene anerkender man fra Naturstyrelsens side, at forholdene ikke tillader en god faunasammensætning Blødbundsvandløb Blødbundsvandløbene faldforhold er for ringe til at sikre god substratkvalitet, da der er for lidt energi i vandstrømmen til at borttransportere fine partikler som sand og mudder. Formentlig er faldet udjævnet i mange af disse vandløb, hvor der tidligere var strækninger med rimelige faldforhold og strækninger med helt stillestående vand 21. Typologiinddeling. Små vandløb (Type 1) er markeret som blå.

58 Side 57 af 142 Blødbundsvandløb (orange) er ofte typologi 1-vandløb Typologi 1-vandløb med B3- eller lavere målsætning Naturstyrelsen har som nævnt ønsket at medtage en række vandløbsspidser og dermed medtage vandløb med oplande mindre end 10 km2. Dette formodentligt med den begrundelse at de er gyde- og yngelopvækst område samt laksevand. Der er derfor medtaget de vandområder med allerede god økologisk tilstand eller høj naturværdi svarende til A- og B-målsatte vandløb udpeget i amternes regionsplaner samt de vandløb som allerede har opfyldt målsætningen. For B-målsætning skrives følgende i vejledningen fra 1998:

59 Side 58 af 142 Som det fremgår af nedenstående eksempel fra vejledning ligger B3-målsatte vandløb på grænsen mellem 4 og 5 i vandløbsbedømmelse:

60 Side 59 af 142 I vandplanerne er medtaget i størrelsesordenen km vandløb med opland mindre end 10km 2 med målsætningen C eller lavere. Størstedelen af disse vandløb har i dag målopfyldelse men de vil formentligt have meget svært ved at leve op til målsætning med kommende biologiske bedømmelsesparametre. Nedenstående figur viser fordelingen af de lavt klassificerede vandløb (C og lavere), som lever op til målsætning (grøn) ikke gør det (rød) eller hvor tilstanden er ukendt (blå).

61 Side 60 af 142 I vandplanerne er desuden medtaget 4182 km B3-målsatte vandløb med opland mindre end 10km 2. Nedenstående figur viser B3-målsatte vandløb, der lever op til målsætning (grøn), ikke gør det (rød) eller hvor tilstanden er ukendt (blå). De er karakteriseret som karpevand af amterne, en karakterisering der hører til de langsomt flydende, nedre dele af vandløbssystemerne og ikke til vandløbsspidser, og mange af dem vil derfor ikke kunne leve op til kommende målsætninger ved brug af nye parametre (fisk, planter, kiselalger). Ovenstående figurer viser sammenfattende, at en række små vandløb er taget med i vandplanerne, til trods for, at de enten ikke opfylder målsætningen (DV FI) eller aldrig kan forventes at leve op til de samlede miljømål, når yderigere økologiske parametre er klar til brug. Der er med andre ord intet fagligt belæg for at tage vandløbene med, da de heller ikke tidligere blev vurderet som værende værdifulde mht. biologien. Eventuel indarbejdning af små vandløb i vandplanerne skal kunne begrundes specifikt - herunder grundet fremragende fysisk og hydrologisk potentiale, eksisterende god eller høj økologisk kvalitet eller tilsvarende. Resten skal tages ud, herunder blødbundsvandløbene. 8.2 Hydromorfologisk karakterisering af vandløb En hydromorfologisk karakterisering af de vandløb, som indgår i vandplanerne, er en grundlæggende forudsætning for meningsfyldt at bedømme deres potentiale for økologisk tilstand. Den hydromorfologiske karakterisering skal ske ved at bedømme en række hydromorfologiske kvalitetselementer jf. direktivtekstens bilag V. Den økologiske tilstand er et udtryk for kvaliteten af de med overfladevandet forbundne vandøkosystemers struktur og funktion, som klassificeret i henhold til bilag V jf. Artikel 2 stk. 21. I Danmark er der ikke sket en karakterisering af hydromorfologien. Det betyder, at vandøkosystemernes struktur og funktion ikke er meningsfyldt beskrevet i vandplanerne. Det betyder samtidig, at virkemidler ikke meningsfyldt kan placeres på vandløbstrækninger

62 Side 61 af 142 med rimelig sikkerhed for, at vand-økosystemets struktur og funktion lever op til den ønskede tilstand. Sagt med andre ord, behøver man at fundere de biologiske kvalitetselementer på en bedømmelse af de hydromorfologiske kvalitetselementer. Endelig betyder det, at Danmark ikke lever op til direktivet så længe, at der ikke er sket en klassificering af de hydromorfologiske kvalitetselementer jf. direktivteksten. I Kommissionens rapport fra nov. 2012, som gennemgår danske vandplaner, påpeges den manglende hydromorfologiske karakterisering. Videncentret for Landbrug vurderer, at omkostninger til at restaurere de hydromorfologiske forhold i de vandløb, som indgår i de danske vandplaner, vil beløbe sig til et betragteligt større millionbeløb end hidtil anslået, hvis størstedelen af vandløbene skal kunne leve op til god økologisk tilstand. Alternativt skal langt flere vandløb undtages i forhold til at opnå god økologisk tilstand relativt til de planer, som er i høring i 2013 jf. direktivets retningslinjer for uforholdsmæssigt store omkostninger og mindre strenge miljømål. Videncentret for Landbrugs notat om emnet findes vedlagt som bilag Udpegninger og karakterisering I forbindelse med vandplanernes tilblivelse herunder forarbejderne ifm. basisanalyse I og II er der foretaget en udpegning af forskellige vandløbstyper. Denne grundlæggende typologisering har meget stor betydning for, hvilke mål der skal opfyldes, og hvilke tiltag, der skal iværksættes for at nå målene. Vi mener, at der på ingen måde er taget hensyn til de faktiske forhold menneskeskabte modifikationer, naturgivne forhold mv. hvilket resulterer i, at målsætningerne for mange vandløb er helt urealistiske Brugen af udpegningerne kunstige og stærkt modificerede vandløb I de danske vandplaner har man valgt kun at anvende typologierne stærkt modificerede og kunstige vandområder i begrænset omfang. Vi finder denne fremgangsmåde stærkt betænkelig, når mange både oprindeligt naturlige eller kunstigt gravede vandløb gennem tiden er blevet stærkt reguleret med det formål at sikre de afvandingsmæssige interesser på dyrkningsfladen og af hensyn til andre samfundsbehov. 90 % af danske vandløb er blevet reguleret 19 og tilhørende afvandingssystemer (dræn, grøfter etc.) er således helt eller delvist kunstige, mere eller mindre regulerede og indbyrdes afhængige for optimal funktion. Kunstige vandløb I forbindelse med de efterhånden talrige revisioner af kort- og plangrundlaget, der er foretaget, er der luget ud i en del af fejlene, herunder ikke mindst vandløb, der tidligere var karakteriseret som naturlige, men som rettelig er kunstige. Naturstyrelsen har desuden ved flere lejligheder (bl.a. ved Landbrug & Fødevarers møde om vandplaner i Middelfart den 24. juni 2013) meldt ud, at dokumentation for, at et vandløb er gravet, vil indgå i korrektionerne som opfølgning på høringen. Dette er bestemt positivt, men der findes fortsat mange eksempler på vandløb, der er kunstigt anlagt, men som alligevel figurerer som naturlige flere endda med tilknyttede indsatskrav. Neden for findes et eksempel på en sandsynlig fejlkarakterisering ved Femmøller Strand. Som det ses på det gamle matrikelkort gældende fra 1816, er i hvert fald en del af det 19 Faglig rapport fra DMU nr. 499 (2004): Anvendelse af Vandrammedirektivet for danske vandløb.

63 Side 62 af 142 nordligste vandløb gravet efter På Naturstyrelsens kort (miljø-gis) fremstår vandløbet alligevel som naturligt, og tilmed med krav om ændret vedligeholdelse og åbning af rørlagt strækning gennem et sommerhusområde. Vi forventer, at en del af disse fejl opdages af lodsejere og meldes ind i forbindelse med denne høringsfase. Alligevel opfordrer vi kraftigt til, at Naturstyrelsen selv gennemgår alle vandløb endnu en gang, med henblik på at få fjernet så mange fejl som muligt, på grundlag af det eksisterende kortgrundlag. Der er stor risiko for, at en del lodsejere ikke er opmærksomme på problemstillingen og derfor ikke får indsendt høringssvar.

64 Side 63 af 142 Stærkt modificerede vandløb Vandløb, der er naturlige af oprindelse, men efterfølgende er blevet fysisk modificeret, kan i henhold til vandrammedirektivet og tilhørende vejledninger i en række tilfælde udpeges som stærkt modificerede. Det danske fravalg af at bruge betegnelsen stærkt modificerede vandløb/vandområder i forbindelse med større, drænede arealer, kan derfor ikke begrundes i manglende muligheder. I de danske retningslinjer indgår således ikke en tilstrækkelig beskrivelse af dræning. Dette kan undre, idet der i vandrammedirektivets artikel 4.3 (a) IV og i EU Guidance Document no. 4 Identification and Designation of Heavily Modified and Artificial Water Bodies specifikt er nævnt land drainage som udpegningsgrundlag for modificerede vandløb. Problematikken beskrives nærmere neden for, og der henvises til afsnittet om juridiske forhold (afsnit 4). Nedenstående figur er taget fra EU Guidance Document no. 2 Identification of Water fra Den viser et eksempel på udpegning af en vandforekomst som stærkt modificeret. Interessant nok er det valgte eksempel et stykke vandløb, der netop er modificeret af hensyn til land drainage dræning af vandløbsnære arealer. Neden for findes en række centrale elementer fra de danske retningslinjer på området (fra Bilag 12: Retningslinjer for definition og udpegning af stærkt modificerede vandområder ) og længere nede i teksten fra EU Guidance Document no. 4. Her vil det fremgå, at der fra dansk side ikke i tilstrækkelig grad er taget højde for effekten på bl.a. drænsystemer, dengang typologiseringen af vandløb herunder som stærkt modificerede vandløb blev gennemført i Danmark. I de danske retningslinjer nævnes dræning på side 5, pkt. 4, på linje sammen med havne, oplagring af vand, vandregulering mv. Disse punkter er mere eller mindre en oversættelse af guidelinepunkterne på side 12 i EU-guidelinen. Miljømålslovens 15 lyder:

65 Side 64 af 142 Et vandområde kan udpeges som stærkt modificeret, hvis de ændringer af områdets fysiske udformning, som er nødvendige for at opnå god økologisk tilstand, vil have betydelige negative indvirkninger på 1) miljøet generelt, 2) sejlads, herunder havnefaciliteter, eller rekreative aktiviteter, 3) aktiviteter, der er årsag til oplagring af vand, 4) vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse eller dræning eller 5) andre, lige så vigtige, bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter. Under forklaringen hertil (s. 6) nævnes ikke dræning i det åbne land: Ad 4. Vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse eller dræning, henviser til regulering af vandløb i byområder, diger og pumpestationer etableret til sikring af bebyggelser mod oversvømmelse m.v. Under eksempler på vandområder, der kan/ikke kan være modificerede, er det tætteste man kommer på dræning i det åbne land på side 12 i teksten: Eksempel på vandløb der ikke kan være stærkt modificeret: "Hovedparten af danske vandløb er gennem tiden blevet reguleret. Disse reguleringer medfører som udgangspunkt ikke at vandløbene skal udpeges som stærkt modificerede." I henhold til EU-guidelinen kan regulerede vandløb imidlertid godt udpeges som stærkt modificeret, hvis det opfylder kriterierne for udpegning: If a water body is to be provisionally identified as heavily modified (Examples in the toolbox) the following criteria apply: 1. The failure to achieve good status results from physical alterations to the hydromorphological characteristics of a water body. It must not be due to other impacts, such as physico-chemical impacts (pollution) Dette kriterium er opfyldt for mange regulerede vandløb. 2. The water body must be substantially changed in character. This is the case when there is a major change in the appearance of the water body. It is clearly a partly subjective decision as to whether a water body is (a) only significantly changed in character (e.g. water abstraction without morphological alterations) or (b) substantially changed in character when provisional identification as HMWB may be appropriate (e.g. long-term hydromorphological changes caused by a weir). Both may be likely not to achieve GES. However, the following considerations should be borne in mind: When visiting a water body that is substantially changed in character, it should be very obvious that the water body is substantially changed from its natural condition; Også dette krav er opfyldt I mange tilfælde; vandløb, der er rettet ud og/eller gravet dybere ned i terrænet af hensyn til afvanding af arealerne med henblik på sikring af dyrkningssikkerheden.

66 Side 65 af 142 The change in character must be extensive/widespread or profound. Typically this should involve substantial change to both the hydrology and morphology of the water body; I mange områder - også uden for de pumpede arealer er afledning af vand af stor betydning for store arealer, herunder har udretning/nedgravning haft afgørende betydning. The change in character must be permanent and not temporary or intermittent Many alterations to the hydrological characteristics of water bodies, such as abstractions and discharges, are not associated with morphological changes, and may therefore often be easily reversible, temporary or short-term. Consequently, such alterations would not constitute substantial changes in the character of water bodies and hence the application of HMWB designation would not be considered; Der er klart tale om permanente morfologiske ændringer af mange vandløbssystemer. The modification must be consistent with the scale of change that results from the activities listed in Article 4(3)(a): a canalised river, a harbour, a river constrained for flood protection or a dammed river or lake. Dette vil være tilfældet, når der er tale om større landområder som påvirkes negativt ved ændrede drænforhold. 3. The substantial change in character must be the result of the specified uses. It must have been created by uses listed in Article 4(3) or uses which represent equally important sustainable human development activities (either singly or in combination). De såkaldte specified uses er listet i en tabel herunder indgår land drainage. Der skal laves en såkaldt "designation test" på de områder, som man mener kan være modificerede. Et step heri er at der skal være en "significant adverse effect on specified uses". På side 39 i EU-guidelinen står: "What effects are to be considered? Adverse effects on the specified uses are losses of/in important services (e.g. flood protection, recreation or navigation) or production losses (e.g. hydropower or agricultural goods)" Her refereres specifikt til landbrugsproduktionstab. Sådanne tab vil opstå de steder, hvor man er afhængig af at få vandet væk via dræning for at sikre produktionen. Og hvad er så signifikant (s 40 i EU-guideline)?: It is not considered possible to derive a standard definition for "significant" adverse effect. Significance will vary between sectors and will be influenced by the socio- economic priorities of Member States. It is possible to give an indication of the difference between significant adverse effect and adverse effect. A significant adverse effect on the specified use should not be small

67 Side 66 af 142 or unnoticeable but should make a notable difference to the use. For example, an effect should not normally be considered significant, where the effect on the specified use is smaller than the normal short-term variability in performance (e.g. output per kilowatt hour, level of flood protection, quantity of drinking water provided). However, the effect would clearly be significant if it compromised the long-term viability of the specified use by significantly reducing its performance. Efter vores opfattelse, vil effekten på drænede arealer i mange tilfælde være af signifikant negativ karakter og dermed opfylde EU s definition af signifikans i denne henseende. Det må derfor udledes af ovenstående, at de danske retningslinjer for udpegning af modificerede vandløb afviger markant fra EU s guideline hvad angår drænede arealer Praksis i andre EU-lande I Tyskland anvendes typologierne stærkt modificerede og kunstige vandområder i langt højere grad end i Danmark. I Tyskland som helhed er 52 % af vandområderne udpeget som stærkt modificerede/kunstige vandområder (heraf udgør vandløb en meget stor andel, så andelen af alle vandløb, der er udpeget som hhv. stærkt modificerede eller kunstige er endnu højere), mens det gælder for hele 58 % i Mecklenburg-Vorpommeren. I de øvrige nordlige Bundesländern, hvor der ligeledes er en relativ høj befolkningstæthed og stor landbrugsproduktion, er skønsmæssigt i størrelsesordenen % udpeget som stærkt modificerede eller kunstige vandområder. Naturstyrelsen har tidligere oplyst, at dræning ikke har været anvendt som grundlag for udpegning af stærkt modificerede vandløb i Schleswig-Holstein. Flere ting viser tydeligt, at dræning som minimum har spillet en indirekte rolle, og at Naturstyrelsens oplysninger derfor ikke er korrekte. For de første er dræning nævnt i centrale kildematerialer; bl.a. vejledning til udpegning af stærkt modificerede vandområder (Erläuterungen zur Umsetzung der Wasserrahmenrichtlinie in Schleswig-Holstein, Ausweisung erheblich veränderter und künstlicher Gewässer in Schleswig-Holstein) samt i handleplanerne (Maßnahmenprogramm (gem. Art. 11 EG- RRL bzw. 36 WHG) der Flussgebietseinheit Schlei/Trave (FGE Schlei/Trave). For det andet har processen vedr. karakteriseringen af vandløb været meget anderledes end i Danmark. I Schleswig-Holstein har de lagt stor vægt på bedømmelsen af det fysiske potentiale og gennemgået alle vandløb systematisk efter samme vurderingskriterier (Gewässerstruktur: Kartierung und Bewertung der Fließgewässer in Schleswig-Holstein). For det tredje har der i de tre vanddistrikter i Schleswig-Holstein været nedsat 34 arbejdsgrupper, hvori de 500 eksisterende vand- og jordforeninger i Schleswig-Holstein har spillet en central rolle for spørgsmålet om udpegning af stærkt modificerede vandområder ( Vand- og jordforeninger fungerer som selvstændige organer med ansvar for vedligeholdelse af vandløb og har medvirket i processen. For det fjerde spiller ejendomsretten en væsentlig rolle for udpegningen af stærkt modificerede vandløb. Følgende er beskrevet i vejledning til udpegning af stærkt modificerede vandløb (side 12):

68 Side 67 af 142 Hensyntagen til tab eller reduktion af ejendomsværdien ved vandløbsudviklingstiltag bliver ikke behandlet i CIS vejledning nr. 4. Men der er for alle følgende overvejelser af betydning, fordi der med ejerskabet normalt er forbundet anvendelse eller udviklingsaktiviteter. Vandrammedirektivet gennemføres i Schleswig-Holstein på et frivilligt grundlag. Ekspropriation af jord eller bygninger er derfor praktisk talt udelukket. Det, at jorden stilles til disposition afhænger således af ejerens gode vilje. Ejerens afvisning kan derfor føre til, at nødvendige forbedringstiltag ikke kan gennemføres. Dette skal der i klassifikationen også tages hensyn til og skal angives / præciseres - og anses i henhold til terminologien i Vandrammedirektivet som teknisk umuligt. Da ejendomsretten formelt i vandrammedirektivet ikke er nævnt som en undtagelse, må begrundelserne forholde sig til de faglige årsager efter art. 4. punkt 3 i Vandrammedirektivet: F.eks. vedrørende dræning, rekreative anvendelsesformer, el-produktion, eller andre lige så vigtige udviklingsaktiviteter (såsom infrastruktur eller byggemodning). I begrundelsen skal beviseligt anføres: 1)Hvilke af de nødvendige tiltag, der virker signifikant negativt i forhold til ejendomsretten. 2) Hvor store konsekvenserne af de nødvendige tiltag var i forhold til ejendomsretten (f.eks. ejendomsopgaver, periodevis eller delvis anvendelsesbegrænsning). Ovenstående tydeliggør således, at det ikke har været nødvendigt direkte at anvende dræning af landbrugsjord som begrundelse for udpegning af stærkt modificerede vandområder, men at ejeren afvisning som kan, og ofte vil, skyldes dræningsbehovet skal begrundes som teknisk umuligt. Nedenstående figur viser fordelingen af hhv. naturlige, stærkt modificerede og kunstige vandområder i Schleswig-Holstein, både som helhed og i de tre hovedvandoplande. Det ses, at naturlige vandområder i Hele Schleswig-Holstein udgør ca. 40 %, mens stærkt modificerede og kunstige udgør hhv. ca. 50 % og ca. 10 %. I oplandet til Eideren er andelen af naturlige vandområder imidlertid under 20 %. Karakterisering af overfladevand i Schleswig-Holstein (fra Zusammenfassung der wesentlichen Informationen der Anhörungsdokumente für die Umsetzung der Wasserrahmenrichtlinie, Ministerium für Landwirtschaft, Umwelt und ländliche Räume des Landes Schleswig-Holstein, 2008).

69 Side 68 af 142 Vedlagt dette høringssvar findes to kort fra Tyskland (bilag 8.2 og bilag 8.3), der viser anvendelsen af klassifikationerne kunstige og stærkt modificerede vandløb i hhv. hele Tyskland og mere specifikt i Schleswig-Holstein (Schlei/Trave) Sammenfatning - karakterisering Det danske landskab er stærkt præget af intensiv arealanvendelse og stor befolkningstæthed. Danmark er ikke og vil ikke komme i nærheden af den upåvirkede tilstand. Det er derfor illusorisk at forestille sig, at man i stor stil kan friholde eksempelvis vandløbene fra den omfattende kulturpåvirkning. Man kan sagtens stille krav til vandkvalitet og tillægge vandløbene betydning som spredningskorridorer, men for en stor dels vedkommende bør man forholde sig realistisk og pragmatisk til de faktiske forhold. Det bemærkes, op til 60 % af landbrugsarealet er drænet. For en del af det resterende landbrugsareal har vandspejlsforholdene i vandløbene også stor betydning for dyrkningssikkerheden. De danske retningslinjer skal derfor ændres, så de kommer i overensstemmelse med Miljømålsloven, EU-vejledningerne, praksis i andre EU-lande og imødekommer Kommissionens kritik. Planmaterialet skal efterfølgende gennemgås med henblik på en revision af udpegninger af stærkt modificerede eller kunstige vandområder. På den måde vil det blive kendt og erkendt at nogle vandløb har afvanding som deres primære funktion, og at anvendelsen af store arealer er afhængige af tilstrækkelig afvanding. 8.4 Interkalibrering af miljømål Miljømålene for vandløb skal være interkalibreret med andre EU-lande, der har sammenlignelige vandløbstyper. I 1. generation af vandplaner er det kun vandløbsfaunaen, der indgår som økologisk miljømål. Her er det danske faunaindeks DVFI anvendt. I forbindelse med interkalibreringen og målfastsættelsen, er der en række meget problematiske forhold i den danske vandplanlægning, hvilket kommer til udtryk i vandplanerne og de tilhørende miljømål Små vandløb er ikke interkalibreret med andre EU-lande DVFI-miljømålene for vandløb er EU-interkalibreret til anvendelse i vandløb over 3 meters bredde, og for vandløb med oplande på km 2 eller større. Miljømålene er imidlertid ikke interkalibreret til anvendelse i små vandløb (fx med oplande under 10 km 2 ). Uanset sammenhængen mellem faunapotentiale og vandløbsstørrelse, anvendes miljømålet for de større vandløb (oplande på km 2 eller mere) også i de små vandløb. Ud over det proceduremæssigt forkerte, betyder fremgangsmåden, at en række små vandløb tildeles målsætninger, der på grund af deres størrelse og beliggenhed ikke kan opfyldes. Konsekvensen må være, at der for de små vandløb, der tages med i vandplanerne, sikres en interkalibrering med tilsvarende miljømål for små vandløb i andre EUlande, med sammenlignelige vandløbstyper, der har valgt at tage små vandløb med i deres vandplaner. Hvis ikke, skal der ske en reel oversættelse af interkalibreringen, hvor vandløbenes individuelle potentiale vurderes, så miljømålene bringes i overensstemmelse med potentialet i vandløbene. Alternativt må vandløbene udgå af planerne.

70 Side 69 af Blødbundsvandløb er ikke interkalibreret med andre EU-lande Blødbundsvandløb er en dansk opfindelse, der dækker over vandløb med ringe faldforhold. Disse vandløb burde i langt de fleste tilfælde slet ikke være med i planerne, bl.a. grundet forkert identifikation (de er for små) eller forkert karakterisering (de er kunstige eller stærkt modificerede). Vælges det alligevel at beholde nogle vandløb af denne type i planerne, skal der ske en interkalibrering med tilsvarende miljømål for blødbundsvandløb i andre EU-lande, der har valgt at tage blødbundsvandløb med i deres vandplaner. Alternativt må vandløbene udgå af planerne Nye biologiske kvalitetsparametre er på vej De ekstremt forsinkede vandplaner betyder i praksis, at der kommer et helt nyt fagligt grundlag at forholde sig til, når 2. generation af vandplaner kommer på banen, kun ca. ét år efter 1. generation ventes vedtaget. Med næste generation af vandplaner kommer der flere biologiske kvalitetselementer. Det betyder, at målopfyldelsen alt andet lige må forventes at blive ringere. Dette gælder også for vandløb. En analyse udført af DCE 20 viser, at den samlede målopfyldelse i de danske vandløb må forventes at falde fra 60 % til kun 24 %, når fisk og planter inkluderes i planerne. Dertil kan lægges, at der endnu mangler at blive interkalibreret miljømål for fytobenthos. I modsætning til de øvrige kvalitetselementer, kan de bundlevende alger forventes at ville respondere på indholdet af næringsstoffer i vandet, og målopfyldelsesgraden risikerer at falde til et meget lavt niveau, da man opererer med one out all out-princippet. Det er stærkt problematisk, at denne generation af vandplaner ikke tager højde for den nye viden, når vandløbene karakteriseres, indsatsbehovet vurderes og undtagelsesmulighederne indregnes. De væsentligt større krav til indsats, der kan blive følgen af de nye, yderligere miljømål, vil bevirke, at langt flere strækninger skal undtages for indsats, enten grundet styrkede argumenter for ændret karakterisering (til stærkt modificerede vandløb på grundlag af afvandingsinteresser) eller øget brug af undtagelsesbestemmelserne (begrundet i uforholdsmæssigt store omkostninger og/eller teknisk umuligt at opfylde kravene). 8.5 Brug af undtagelsesbestemmelserne Manglende potentiale grundlæggende forhold For en række andre vandløb, der ikke umiddelbart opfylder betingelserne for at kunne karakteriseres som værende stærkt modificerede eller kunstige, skal miljømålsætningerne og de tilhørende indsatskrav justeres, så de er i rimelig kontakt med virkeligheden. Vandløb med meget ringe naturgivne forhold, fx dårligt fald og dermed stillestående vand, periodevis udtørring eller mangel på variation i substratforholdene, skal målsættes derefter. Der er i vandplanlægningen til dels forsøgt at tage højde for sådanne situationer, idet 20 Aarhus Universitet (DCE): Redegørelse for konsekvenser af implementeringen af yderligere kvalitetselementer for målopfyldelsen i vandløb, årsager til manglende målopfyldelse og forslag til hvilke virkemidler der kan forbedre tilstande. Notat fra 20. maj 2013.

71 Side 70 af 142 der opereres med typologien blødbundsvandløb. Kravene til faunasammensætningen i denne vandløbstype er mindre strenge end for de øvrige målsatte vandløb. At kun få tusinde km af vandløbene vurderes at tilhøre denne kategori, mener vi slet ikke afspejler den reelle andel af vandløb, der som følge af de naturgivne forhold har ringe fysisk potentiale, og som derfor under alle omstændigheder bør have lempede miljømål, jfr. vandrammedirektivets artikel 4.5 og miljømålslovens 16. Mange hvis ikke alle - blødbundsvandløb er dog formentlig enten meget små (opland < 10 km 2 ), kunstige eller stærkt modificerede. Ved korrekt identifikation og karakterisering vil en stor andel af blødbundsvandløbene slet ikke skulle leve op til de biologiske målsætninger, og behovet for at anvende undtagelsesbestemmelserne vil derved være tilsvarende mindre. Som det anføres af Torben Larsen fra AAU 21, er der ikke energi nok i vandet til at forhindre aflejring af sand og mudder. Vandplanforslaget omfatter alle typer vandløb, som er målsatte i regionplanerne, herunder vandløb med lempet målsætning. De vandløb, der hidtil har haft en lempet målsætning, indgår som udgangspunkt på lige fod med de tidligere A- og B-målsatte vandløb. Regionplanernes målsætninger er fastsat i en helt anden kontekst end vandrammedirektivet, og alene af den grund er der tale om en grundlæggende forkert tilgang, når regionplanenerne ligger til grund for vandplanerne. Alligevel virker det besynderligt, at et vandløb, der primært vurderes at have fx vandafledning som funktion, skal leve op til høje miljøkrav. Når man tidligere vurderede, at vandløbet skulle have en lempet målsætning, er det ikke nemt at forstå, at der ikke er basis for at bruge undtagelsesbestemmelserne i henhold til vandrammedirektivet Målsætningen for øvrige vandløb uforholdsmæssig store omkostninger Konsekvensen ved ikke at anvende undtagelsesmulighederne i tilstrækkeligt omfang er, at der iværksættes en for samfund og erhverv dyr og krævende indsats, som ikke resulterer i de forventede forbedringer i miljøtilstanden. I nogle tilfælde risikerer man endda ikke blot at spilde pengene; ændret vedligeholdelse i et meget langsomt flydende eller stillestående vandløb kan som følge af den yderligere opbremsning af vandet føre til, at vandkvalitet og levevilkår forringes i forhold til den nuværende tilstand, hvilket er i strid med bl.a. vandrammedirektivets artikel 4 (undgå forringelser). Bent Lauge Madsen har i den sammenhæng fremhævet, at reduceret grødeskæring i fladevandløb kan modvirke muligheden for at opfylde målsætningen for DVFI. Vandrammedirektivet rummer mulighed for at anvende undtagelsesbestemmelserne både for så vidt angår udskydelse af tidsfristen for målopfyldelse (artikel 4.4) og lempelse af miljømålene (artikel 4.5) hvis indsatsen bliver uforholdsmæssig dyr. Som det generelt fremgår af høringssvaret, vil gennemførelse af vandplanernes forslag til indsatsprogram i mange tilfælde resultere i meget store omkostninger for de berørte lodsejere og for samfundet som helhed. Endnu engang bliver det på uheldig vis meget tydeligt, at manglen på konsekvensberegninger i forbindelse med implementeringen af vandrammedirektivet i Danmark nu rammer tilbage som en boomerang. Det er derfor strengt nødvendigt 1) at gennemføre de nødvendige konsekvensvurderinger først og 2) efterfølgende revidere både indsatsbehov og anvendelse af undtagelsesbestemmelserne på vandløbsområdet 21 Torben Larsen (2013): Aktuel Debat - Hvor er blødbundsvandløbenes faldhøjde forsvundet hen? Optaget i Vand & Jord.

72 Side 71 af 142 begge dele inden de endelige vandplaner godkendes, og udarbejdelsen af kommunale handleplaner påbegyndes. I den sammenhæng er det dybt beklageligt, at der i forbindelse med gennemførsel af indsatsen ændret vedligeholdelse er lagt op til, at kommunerne skal foretage en konsekvensvurdering - arealkonsekvenser såvel som økonomiske konsekvenser efter indsatskrav og placering af indsats er låst fast i vandplanerne. Denne omvendte tilgang strider mod vandrammedirektivet, der beskriver, at konsekvensvurderinger skal foretages tidligt i forløbet. I Danmark har man ikke formået at udføre de nødvendige vurderinger i næsten 13 år, og ansvaret er tilmed overgivet fra de statslige vandplanmyndigheder til kommunerne. Oven i dette er der udsigt til, at arealkonsekvensanalyserne skal udføres med et stærkt forsimplet og helt utilstrækkeligt værktøj, der ikke vil være i stand til at forudsige konsekvenserne med bare nogenlunde troværdighed, ligesom der for mange vandløb slet ikke findes data af egnet kvalitet hvis der da overhovedet er oplysninger om dimensioner, vandføring etc. til rådighed. Lige som afvanding bør prioriteres som primært formål i en række vandløb, vil også andre samfundsmæssige interesser og behov kunne betyde, at det er nødvendigt enten at lempe miljømålene eller ændre på karakteriseringen. Periodevis tilførsel af store mængder overfladevand fra befæstede arealer vil eksempelvis kunne betyde, at nogle vandløb udsættes for hydrologisk stress, hvilket må forventes at påvirke tilstanden i negativ retning. Også i sådanne tilfælde må miljømålsætningerne i nogle tilfælde tilpasses andre samfundsbehov end god økologisk tilstand for enhver pris. 8.6 Usikkerhed om fastsættelsen af nuværende tilstand og indsatsbehovet I forbindelse med fastsættelsen af indsatsbehovet, er det helt essentielt at have et meget præcist og retvisende billede af den nuværende tilstand i vandløbet. Den aktuelle tilstand er helt afgørende for, om der skal iværksættes en miljøforbedrende indsats eller ej, og hvad denne indsats i givet fald skal bestå af. Hvis tilstandsbedømmelsen ikke stemmer overens med de faktiske forhold kender man ikke de økologiske forhold er det ikke muligt at fastsætte indsatsbehovet. Der er i hvert fald to væsentlige forhold, der har overordentlig stor betydning for beskrivelsen af den nuværende tilstand: 1) Hvor gamle/gode er data? Er der sket forandringer i de fysiske, kemiske eller økologiske forhold siden tilstanden blev vurderet? 2) Hvilken metode til bedømmelse af tilstanden er anvendt og af hvem? Forsinkelsen af vandplanerne har i teorien gjort det muligt at inddrage nyere data i vurderingerne. I hvilket omfang vandløbsvurderingerne reelt er blevet opdateret i første generation af vandplaner er dog usikkert, ligesom det er usikkert, om en eventuel opdatering fortsat er helt aktuel, de gentagne forsinkelser taget i betragtning. Man kan let forestille sig 1) nogle med nyere data og 2) mange med endnu mere forældede data, grundet den yderligere forsinkelse. Desuden er overvågningen herunder antallet af vandløbsstationer løbende blevet reduceret i de senere år. Konsekvensen er, at der mange steder ikke er den nødvendige sammenhæng mellem kendskabet til nuværende tilstand og de anførte indsatskrav.

73 Side 72 af 142 Flere kommuner har både i den tekniske forhøring i 2010 og i forbindelse med den offentlige høring i rejst kritik af de fremsatte tilstandsoplysninger. Kolding Kommune skrev bl.a. i deres høringssvar til vandplanerne, der ligger tilgængeligt på kommunens hjemmeside, under overskriften Kvalitet af data og beregningsmetoder: Kolding Kommune har ved gennemgangen af vandplanerne konstateret, at der er alvorlige problemer med kvaliteten af mange af de data og beregningsmetoder, der danner grundlag for en beskrivelse af den nuværende tilstand i vandforekomsterne. For vandløb kan vi konstatere, at data altovervejende er 7-10 år gamle Det er for os helt afgørende, at der ikke kan stilles spørgsmålstegn ved fundamentet for de indsatser, der skal iværksættes. Kolding Kommune kan ikke forsvare, at eksempelvis borgere i det åbne land skal pålægges betydelige omkostninger til spildevandsrensning på baggrund af tvivlsomme eller meget gamle data; ligesom vi ikke kan acceptere, at lodsejere langs vandløbene skal påvirkes betydeligt af reduktion i vedligeholdelse, hvis data indikerer, at det er andre problemer, der gør, at miljømålet ikke er opfyldt. Et andet sted i høringssvaret, under Inddragelse af nye data, skrev kommunen videre: I erkendelse af den dårlige datakvalitet har Kolding Kommune på flere områder genereret ny viden, der kan sikre en korrekt beskrivelse af den nuværende tilstand i vandforekomsterne. Denne viden gennemgås i den tekniske del af høringssvaret. Vi kan konstatere, at Naturstyrelsen selv har genereret ny viden på vandløbsområdet og på søområdet (oven i købet i samarbejde med Kolding Kommune), men at denne viden ikke er integreret i de foreliggende udkast til vandplaner Vi vurderer, at problemet med forældede data fortsat er meget stort, hvilket i sig selv bør resultere i markante ændringer i tilrettelæggelsen af vandløbsindsatsen. Der bør ikke overvejes indsats i de vandløb, hvor datagrundlaget ikke er fuldstændigt á jour-ført Der er ligeledes en usikkerhed i forbindelse med selve tilstandsbedømmelsen. Hvis der er anvendt andre, enklere metoder end DVFI fx feltbedømmelser spiller en række forskellige forhold ind: 1) Bedømmelsen er baseret på relativt korte faunalister ift. DVFI 2) Udføres i princippet året rundt, men mange bedømmelser foretages om sommeren 3) Ingen kvalitetskontrol eller akkreditering ved DVFI-bestemmelserne, hvilket tilsvarende ville være uhørt hvis det drejede sig om kemiske analyser fra laboratorier. Konsekvensen kan være dårligere bedømmelser, fordi alle smådyr ikke bliver bestemt. Desuden afhænger præcision og resultat af DVFI-undersøgelserne af erfaringsniveauet hos prøvetager og de, som oparbejder prøverne. En anden central problemstilling er valg af virkemiddel. Spildevand er en helt overvejende og afgørende betydning for vandløbskvaliteten, og rensningen af spildevand har ført til en løbende forbedring af tilstanden i danske vandløb. Mange vandløb har et så lavt indhold af spildevand, at blot en lille yderligere reduktion fører til en stor positiv respons i vand-

74 Side 73 af 142 løbskvaliteten. Videnskabelige undersøgelser understøtter dette argument, og fremfører, at BOD5-indholdet bør sænkes til i hvert fald 1,5 mg/l for at tilgodese miljøtilstanden 22. Problemet med dette er, at BOD5 slet ikke måles i tilstrækkeligt omfang, og den kendsgerning, at der mange steder fortsat er udledning af spildevand fra spredt bebyggelse og overløb fra rensningsanlæg, betyder, at valg af virkemidler slet ikke tilstrækkeligt underbygget Den samme entydige sammenhæng mellem vandløbets fysiske tilstand (herunder effekten af grødeskæring) findes ikke. En væsentlig problemstilling i forhold valg af virkemiddel er derfor, at fx bestemmelse af organisk indhold ikke indgår i overvågningsprogrammet. Det må derfor være et krav, at der inden iværksættelse af nedsat grødeskæring eller andre ændringer i de fysiske og hydrologiske forhold, foretages en specifik undersøgelse af mulighederne for opnåelse af det ønskede miljømål ved reduktioner i indholdet af organisk materiale, da der her er en klart bedre sammenhæng mellem mål og middel. På baggrund af den store usikkerhed vedrørende kvaliteten af de eksisterende tilstandsbedømmelser, der jo udgør selve kernen i både fastsættelsen af det fremadrettede indsatsbehov og valget af virkemidler, skal vi bede om en klar og entydig redegørelse for kvaliteten af de anvendte data og mangel på andre relevante data, herunder for BI 5, er de tidssvarende og er de fremkommet ved robuste bedømmelsesmetoder? Såfremt kvaliteten overordnet set ikke er tilfredsstillende, bør dette få betydning for udrulningen af den samlede vandløbsindsats. Der bør således kun iværksættes indsatser de steder, hvor datakvaliteten er god nok til at retfærdiggøre investeringer og gener. I alle andre tilfælde må datakvaliteten først bringes op på et acceptabelt niveau, inden behovet for en eventuel yderligere indsats kan vurderes og indsatsen iværksættes. Dette bør klart fremgå af vandplanerne. 8.7 Fejl og uregelmæssigheder i vandplanernes kortgrundlag I forbindelse med gennemgangen af vandplanernes indsatskrav og i dialogen med lodsejere, landbrugsforeninger og en række kommuner, er det desværre blevet tydeligt, at kortenes vandløbstemaer fortsat i nogle tilfælde er stærkt fejlbehæftede. Der er således fundet eksempler på fejlregistreringer/-digitaliseringer, hvor der fx skal åbnes rørlagte vandløb gennem landbrugsejendomme og villakvarterer. Det er naturligvis uundgåeligt, at et så stort og detaljeret kortmateriale vil være behæftet med fejl. Det er imidlertid uacceptabelt, at materialet til trods for nu to tekniske forhøringer, hvor kommunerne og andre påpegede en lang række faktuelle fejl samt flere fejlretninger og en fuld offentlig høringsproces fortsat er så fejlbehæftet, som det er tilfældet. Der er endog særdeles stor risiko for, at mange borgere ikke får set og kommenteret på planer og kort, og at mål og indsatser derefter bliver iværksat på et forkert grundlag. Et andet og potentielt set endnu større problem er, at nogle fejlplacerede vandløbsstrækninger efter korrektion kan være eller blive flyttet til deres korrekte placering på helt andre arealer, hvor den/de pågældende lodsejere ikke har haft anledning til at kommentere på vandplanerne i høringsfasen, da indsatsen jo ikke fremgik af kortmaterialet. Dette 22 Friberg et al.: Stream macroinvertebrate occurrence along gradients in organic pollution and eutrophication, Freshwater Biology (2010) 55,

75 Side 74 af 142 problem blev for alvor tydeligt og aktuelt under den alt for korte ekstrahøring i december Sammenfattende er det dybt problematisk, at høringen fortsat hviler på et visse steder meget dårligt kortgrundlag. Det er derfor nødvendigt, at det som minimum hurtigst muligt efter endt høringsfrist meldes ud: 1. At miljømål og indsatskrav, der hviler på fejlagtigt grundlag, ikke er bindende for hverken myndighed eller borger 2. At borgere, der mod forventning ud fra høringsmaterialet bliver påvirket af planernes krav, bliver kontaktet direkte med henblik på at afgive et egentligt høringssvar, inden planerne vedtages. Erfaringerne fra sidste runde viser, at den dengang valgte procedure var forkert. 8.8 Konsekvenser ved indsatskravene Flere af de foreslåede indsatskrav vil få store konsekvenser for de berørte lodsejere, herunder ikke mindst muligheden for at drive rentabelt landbrug på de arealer, der direkte og indirekte påvirkes af kravene. Vores overordnede vurdering er, at den foreslåede indsats i meget høj grad tilsidesætter ethvert ønske og krav om proportionalitet mellem indsats og opnåede forbedringer. Dette skyldes i høj grad det totale fravær af arealmæssige, økonomiske og samfundsmæssige konsekvensvurderinger, der burde have været gennemført inden udkastene til vandplaner blev færdiggjort og sendt i høring. Hvis sådanne analyser havde foreligget, ville det være muligt at tilpasse både ambitionsniveau og valg af indsatskrav og virkemidler, så der var bare nogenlunde balance i tingene. Desuden vil korrekt udført identifikation og karakterisering bevirke, at mange vandløb enten vil helt udgå af planerne eller krav om forbedringer af de fysiske forhold vil bortfalde Åbning af rørlagte strækninger Åbning af rørlagte strækninger vil i mange tilfælde få endog særdeles store negative konsekvenser for de berørte lodsejere. I henhold til Grøn Vækst og de foreslåede ændringer i vandløbsloven lægges der op til, at der skal ydes erstatning til de berørte lodsejere efter reglerne i vandløbsloven (bl.a. 24). I mange tilfælde vil det næppe være muligt at opnå forlig mellem vandløbsmyndighed og lodsejer om erstatningens størrelse, hvorefter sagen skal afgøres af taksationsmyndighederne. Det er imidlertid vores erfaring, at den ramte lodsejer sjældent oplever, at der ydes fuld kompensation for alle tab og gener, der følger med åbning af et rørlagt vandløb/hoveddræn på tværs af ofte gode, dyrkningssikre marker. På den baggrund mener vi, at evt. åbning af rørlagte strækninger som følge af vandplanerne skal ske på grundlag af frivillige aftaler mellem lodsejer og myndighed. Under alle omstændigheder skal der ske en prioritering af indsatsen, så det sikres, at der ikke gennemføres åbninger mod lodsejernes vilje og på steder, hvor god dyrkningsjord mistes, og på steder, hvor miljøgevinsten vil være minimal. Nedenfor vises et eksempel fra kortmaterialet, hvor der vil ske en markant defigurering af flere marker nær Smidstrup ved Kirke Hvalsø, hvis den rørlagte strækning åbnes, som det foreslås.

76 Side 75 af 142 Ud over de direkte konsekvenser ved åbning af rørlagte vandløb defigurering af markerne, tab af dyrkbare arealer, tab af harmoni mv. vil der opstå en række afledte effekter af indsatsen. Mange rørlægninger er begrundet i ustabile jorder, flydesand, der umuliggør opretholdelse af et åbent vandløbsprofil med god afvandingsevne. Det må forventes, at der efterfølgende skal udlægges lovpligtige 10 m dyrkningsfri randzoner langs vandløbene, som bl.a. vil betyde yderligere tab af dyrkningsarealer, dårligere arrondering og tab af harmonijord. Desuden vil der kunne komme tillægskrav om begrænset grødeskæring og vandløbsrestaurering. Disse yderligere tiltag kan bevirke, at afvandingen forringes endnu mere, hvorved større arealer bliver vandlidende, og dyrkningsmulighederne på de omkringliggende marker forringes yderligere. Samlet set kan åbningen af selv en kort, rørlagt strækning få meget omfattende virkninger, også for opstrøms beliggende arealer. Det er endvidere yderst tvivlsomt, om der i alle tilfælde er proportionalitet mellem indsatsens omfang og omkostningerne på den ene side, og miljøforbedringerne på den anden Fjernelse af spærringer Fjernelse af spærringer kan i en række tilfælde resultere i dårligere afvanding og nedsat rentabilitet af markdriften. Sidstnævnte kan blive tilfældet, hvis overkørsler kræves fjernet, så der skal bruges længere tid og mere brændstof til markarbejdet. Dårligere afvanding kan fx opstå, hvis et bygværk/styrt, der sikrer tilstrækkelig bunddybde til velfungerende drænudløb fra lavereliggende arealer i baglandet, udjævnes på en uhensigtsmæssig måde. Omvendt kan fjernelse af spærringer i nogle tilfælde formentlig gennemføres uden negative konsekvenser for afvandingen. Vi skal kraftigt opfordre til, at man forud for gennemførslen af disse tiltag foretager den nødvendige konsekvensvurdering af indsatskravene. Derved bliver det muligt at luge de uhensigtsmæssige krav ud af planerne, og den efterfølgende indsats kan ske på et fagligt velbelyst, justeret og prioriteret grundlag. Det skal sikres, at der ikke sker en forringelse af mulighederne for at dyrke optimalt; evt. sløjfede overkørsler skal retableres, så de sikrer passage for både fauna og landmænd. Såfremt der alligevel opstår forringelser for lodsejerne, skal der betales fuld erstatning for alle de tab, der opstår som følge af tiltagene.

77 Side 76 af Ændret vandløbsvedligeholdelse Der er i vandplanerne lagt op til udstrakt anvendelse af virkemidlet ændret vandløbsvedligeholdelse, hvilket i praksis kan betyde ændringer i både grødeskæringen og opretholdelsen af vandløbenes skikkelser i form af oprensning af aflejret materiale. Tiltaget har især til formål at forbedre vandløbets plantesamfund og generelt forbedre de fysiske forhold, til gavn for både vandløbsflora og fauna, specielt med henblik på forbedring af DVFI. Hvis der er tale om reduceret vedligeholdelse, vil vandløbets afvandingsmæssige kapacitet blive forringet. Konsekvensen vil være, at afvandingen af de dyrkede arealer langs vandløbene vil blive påvirket negativt, med nedsat dyrkningssikkerhed og reducerede udbytter til følge. Vandplanforslagene angiver ikke, på hvilken måde, at vandløbsvedligeholdelsen skal ændres eller reduceres. Det må konstateres, at der ikke er fremlagt viden om, hvilken sammenhæng, der er mellem udførelsen af vandløbsvedligeholdelsen og vandløbets DVFI. Det er således betydelig usikkerhed omkring indsatsbehovet. Det fremgår flere steder til trods for forsikringer om det modsatte i bl.a. lovbemærkninger, retningslinjer mv., at der med ændret vedligeholdelse skal forstås reduceret eller ophør med vedligeholdelse. Denne opfattelse af begrebet ændret vedligeholdelse er uacceptabel, og vandplanerne m. bilag skal konsekvensrettes, så der ikke længere kan være tvivl hos landmænd og vandløbsmyndigheden om, at ændret vedligeholdelse sagtens kan betyde opretholdelse af afvandingstilstanden. I afsnit 8.8 behandles de afvandingsmæssige konsekvenser særskilt; effekter på drænsystemerne, planteproduktionen mv Restaurering For vandløbsrestaurering gælder de samme forhold som ved de øvrige vandløbstiltag. Som udgangspunkt må afvandingsevnen forventes reduceret, idet både genslygning og udlægning af sten og gydegrus må forventes at mindske vandløbsprofilet og/eller forringe faldforholdene. Dertil kommer forskellige følgeeffekter, fx i form af reduceret vandløbsvedligeholdelse. Det er strengt nødvendigt at evt. restaurering kun gennemføres på vandløbsstrækninger, hvor det reelt vil have en gavnlig virkning for miljøet. Som det også er tilfældet ved ændret vedligeholdelse, er det vores klare opfattelse, at der lægges op til gennemførsel af restaurering på en del strækninger, hvor de helt grundlæggende forhold ikke er gode nok til at sikre god økologisk kvalitet. Hvis der er dårlige faldforhold, vil det ikke hjælpe på tilstanden at forringe faldet yderligere ved at øge vandløbets længde, ligesom mange vandløb tørrer ud i længere perioder og dermed ikke kan danne grundlag for gode forhold for planter og dyr. Også med hensyn til restaurering er det vigtigt, at den eksisterende tilstand kendes; de vandløb, hvor tilstandsvurderingen bygger på forældede data, skal opdateres før en eventuel indsats iværksættes. Vi skal derfor kraftigt opfordre til, at planmaterialet gennemgås endnu engang, for dels fejludpegninger/manglende brug af undtagelser, dels genvurderes mht. brugen af virkemidlet restaurering. Såfremt der viser sig at være et indsatsbehov, skal de samlede konsekvenser gøres op, og der skal sikres de berørte lodsejere fuld erstatning for alle tab, herunder dårligere afvanding af arealerne. Efter gældende regler skal der betales engangserstatning og ikke

78 Side 77 af 142 en årlig kompensationssats. Indsatsen bør bygge på frivillighed, på samme måde som vi mener det skal gælde ved åbning af rørlagte strækninger. Mange af de vandløb, der er udpeget til restaureringsforanstaltninger, er også udpeget til at skulle have ændret vandløbsvedligeholdelsen. I sådanne vandløb kan også restaureringsforanstaltningerne have indflydelse på afvandingstilstanden, hvorfor de bør inddrages i beregningerne af den fremtidige afvandingstilstand Okker Okker i vandløb er hovedsageligt et syd- og vestjysk fænomen, og er samtidig opgjort til at være det helt dominerende problem for opnåelse af en god økologisk tilstand i vandløbene i denne del af landet. I vandplanen for Vadehavet vurderes fx 576 km vandløb at være okkerbelastet og i sådant et omfang, at dette er den dominerende årsag til en manglende målopfyldelse. Det samme gælder for 400 km vandløb i oplandet til Ringkøbing Fjord. For hovedparten af okkerbelastede vandløb vurderes det i virkemiddelkataloget, at en ændring af vandløbsvedligeholdelse er tilstrækkeligt til at sikre målopfyldelse. Hvor der er tale om belastninger af en sådan grad, at ændret vedligeholdelse ikke vil være tilstrækkeligt til at sikre målopfyldelse, vil der være behov for en supplerende indsats i form af vandstandshævning. De samme konsekvenser og forbehold, der er anført i afsnittene og 8, gælder i høj grad også i forbindelse med okkerindsatsen. Da omfanget af okkerproblemer varierer utrolig meget, vil håndhævelse af de foreslåede indsatskrav ramme nogle egne meget hårdt. Landbrug & Fødevarer mener, at en lang række af de okkerbelastede vandløb bør falde ind under kategorien stærkt modificerede/kunstige, eller have lempet målsætning grundet uforholdsmæssigt store omkostninger. Endvidere er en del okkerpåvirkede vandløb små, og kan derfor helt udelades fra planerne (10 km 2 -problematikken). En revision af okkervandløbene skal derfor også indgå i den samlede revision af identifikation, karakterisering og målsætninger, vi mener, er strengt nødvendig- De grundlæggende forhold Generelt er vandløbene i det sydvestlige Jylland beliggende i flade landskaber, og derfor med et meget ringe fald. Endnu mere udpræget gælder dette for de vandløb, hvor det i vandplanerne vurderes at være nødvendigt at begrænse okkerbelastningen. Anvendelse af virkemidler, hvis formål er at hæve vandstanden, vil derfor få uforholdsmæssigt store arealmæssige og økonomiske konsekvenser. Selv stigninger i vandløbenes vandspejl af kortere varighed vil få store konsekvenser - ikke bare ved hyppigere oversvømmelser, men også ved reduceret rodzonekapacitet og vandreservoir i forbindelse med ekstremnedbør. Samtidig vil det flade landskabs dræn- og grøftesystemer blive sat mere eller mindre permanent under vand, og dermed ophøre med at virke. Fastlæggelse af de okkerpotentielle arealer Kortlægningen af de okkerpotentielle arealer, der udgør en væsentlig grundforudsætning for at stedfæste indsatsbehov og krav, er behæftet med meget stor usikkerhed. Kortlægningen af lavbundsområderne i Vestjylland blev gennemført på baggrund af ca profilboringer i dybden 1,25 til 2,50 m i perioden Der således tale om en me-

79 Side 78 af 142 get ekstensiv kortlægning med undersøgelse af i gennemsnit ét jordbundsprofil pr. ca. 70 ha lavbundsområde. Ud fra disse analyseresultater og forudsætninger blev de okkerpotentielle arealer, der omfattet af Okkerloven fra 1985, kortlagt og klassificeret i forhold til nedenstående klassificeringsmetode: Klasse I: Lavbundsområder, hvor mere end 50 % af jordprøverne var okkerpotentielle Klasse II: Lavbundsområder, hvor mellem 20 og 50 % af jordprøverne var okkerpotentielle Klasse III: Lavbundsområder, hvor mindre end 20 % af jordprøverne var okkerpotentielle Klasse IV: Lavbundsområder med ingen eller meget ringe forekomst af okkerpotentielle jordprøver Klassificeringen betyder strengt fortolket, at der eksempelvis for lavbundsområdet klasse 1-områder vil være lokaliteter, hvor halvdelen af arealet ikke vil bidrage til okkerbelastningen. Derfor må det generelt gælde, at der forud for projektgennemførelser gennemføres jordbundsundersøgelser i oplandet således, at det ved pyritanalyser kan dokumenteres, at indsatskrav og valg af virkemiddel vil være effektfuld i områderne. Konsekvensen vil ellers være en uhensigtsmæssig omlægning af store landområder fra intensivt dyrkede til ekstensivt dyrkede arealer og altså også af arealer, som slet ikke bidrager til vandløbenes okkerbelastning. Behov for alternative løsninger Reduceret grødeskæring som virkemiddel med henblik på at reducere afstrømningskapaciteten og hæve vandstanden er et upræcist virkemiddel, som slet ikke målrettes kilderne for okkerudledning, der kan have sit udspring langt væk fra det klassificerede vandløb. I stedet for generelt at hæve vandspejlet i okkerbelastede vandløb foreslås, at der sættes målrettet ind mod de tilstødende grøfter og vandløb, hvorfra okkerbelastningen har sit udspring og ledes frem til det klassificerede vandløb. Herved sikres samtidig, at de vandløb og arealer, som ikke bidrager til okkerbelastningen, fortsat kan henligge og anvendes som frugtbar agerjord. Ved at målrette indsatsen mod okkerkilden, kan der gøres brug af det alternative og omkostningseffektive virkemiddel - mini-okkerbassiner. I forbindelse med introduktionsmøder om vandplaner er det flere gange fremhævet fra Naturstyrelsens side, at disse skal gennemføres efter frivillighedsprincippet. Ved at gøre brug af okkerbassiner, vil dette i langt større udstrækning kunne efterleves. En indsats mod okker kan begrænses til ejendomsniveau - ja sågar til markniveau. Det vil samtidig fremme ejerskab og motivere til frivillighed. At sætte arealer under vand uden skelen til, hvilke arealer og vandløb, som bidrager til okkerbelastningen, vil være vanskelig at skabe lokal forståelse for og samarbejde om. Okkerbassiner har samtidig den positive sidegevinst, at de også bidrager positivt til fjernelse af næringsstofferne fosfor og nitrat. Okkerbassiner vurderes at være et yderst omkostningseffektivt virkemiddel, sammenlignet med ændret vandløbsvedligeholdelse. Derfor bør okkerbassiner optages i virkemiddelskataloget. Samme konklusion er Orbicon nået frem til i deres rapport fra 2008 til Mil-

80 Side 79 af 142 jøcenter Ribe og Ringkøbing, Okkerværktøjskasse 23. Her konkluderes det, at der i princippet kun er to metoder, der kan anbefales i det fremtidige arbejde med målopfyldelse i de okkerbelastede vandløb. De to metoder er vandspejlshævning og etablering af okkersøer (lavvandede, grødefyldte bassiner). I vandplanen for Vadehavet fremgår af afsnit 1.4, Retningslinjer litra 31 s. 60, at Reduktion af okkerbelastningen primært bør foregå ved vandstandshævning og restaurering i de middel til stærk okkerbelastede vandløb. Dog kan tiltag i form af okkersøer benyttes ved konkrete punktkilder. Naturstyrelsen åbner således op for, at okkersøer eller okkerbassiner kan være et alternativt virkemiddel til vandstandshævning i form af ændret vandløbsvedligeholdelse. Samme tilkendegivelse fremgår imidlertid ikke af vandplanens redegørelse, hvor der under Indsats i forhold til okker s. 204, står anført, at Virkemidlet for de okkerbelastede vandløb er ændret vandløbsvedligeholdelse. Vi finder at der også i redegørelsen bør nævnes at okkersøer eller mini-okkerbassiner kan benyttes som virkemiddel. De steder, hvor der under alle omstændigheder forventes gennemført en indsats, bør der laves en samlet plan, så konsekvensberegninger, dialog med lodsejere, erstatninger mv. er fuldt på plads, inden der foretages ændringer. 8.9 Arealkonsekvenser herunder dræning Som udgangspunkt er der en lang række uklarheder, som hver især og tilsammen har stor betydning for konsekvenserne ved reduceret afvandingsevne i vandløbene. Af disse kan nævnes: Hvor stor en del af de udpegede strækninger vil få ændret vandløbsvedligeholdelsen? I hvor stort omfang reduceres vedligeholdelsen, både for så vidt angår frekvens og omfang? Oprindeligt stod skrevet, at der ikke eller kun i særlige tilfælde måtte ske vandløbsvedligeholdelse, og denne tolkning findes stadig flere steder i materialet, til trods for, at Naturstyrelsen i pressen, på møder mv. har fastslået, at ændret vedligeholdelse også kan betyde ændringer uden afvandingsmæssige konsekvenser. Hvor mange af de berørte strækninger er beliggende i drænede og/eller flade områder, hvor der må påregnes særligt store arealkonsekvenser? Hvad er arealanvendelsen på de påvirkede arealer? Hvordan bliver de faktiske konsekvenser 1) beregnet og 2) efterfølgende overvåget? Hvad bliver langtidseffekterne tilstopning af dræn, indsnævring af profilet mv.? Desuden er det meget vigtigt at slå fast, at de påvirkede arealer vil være alle de steder på de drænede arealer, hvor markernes afvandingsdybde reduceres til mindre end røddernes optimale dybdeudbredelse, som typisk hænger tæt sammen med drændybden. Afgrødernes rodsystemer vil kun udvikle sig ned til den dybde, hvor der er vandmætning. Når roddybden mindskes som følge af forringet afvanding, begrænses vækst og udbytte. Det samlede areal, der påvirkes negativt ved reduceret vandløbsvedligeholdelse, er således langt større end den mindre del af arealerne, der udsættes for egentlige oversvømmelser. 23 Miljøcenter Ribe og Ringkøbing (2008): Okkerværktøjskasse.

81 Side 80 af 142 Vi må endnu engang påpege, at det er stærkt kritisabelt at fremlægge et oplæg til så markante ændringer af nuværende praksis på et vigtigt område som vandløbsvedligeholdelsen, uden først at have foretaget en tilbundsgående konsekvensvurdering Hvorfor dræning? I Danmark er store arealer helt afhængige af tilstrækkelig afvanding. Tidligere var store dele af landet sumpet i større eller mindre omfang, og derfor ikke egnet til intensiv landbrugsproduktion, til trods for de ellers gode dyrkningsbetingelser. Afvandingens betydning for rentabel planteproduktion er velkendt og velbeskrevet i litteraturen. Dræning er ifølge eksperter på Københavns Universitet (bilag 8.4) nærmest at betragte som et grundvilkår for planteproduktionen på en stor del af landbrugsarealet i Danmark. Endvidere skriver agrohydrolog, cand.agro. Robert Nøddebo Poulsen og udviklingschef Ole Mark, DHI, i forbindelse med en nyere analyse: En ordentlig afvanding udgør bortset fra solens indstråling nok den vigtigste faktor for dyrkning af kulturplanter i Danmark Dræningens positive betydning for planteproduktionen Dræning har en række positive effekter på planteproduktionen. Samlet set medfører tilpas afvandingsdybde, at de fysiske, kemiske og biologiske forhold i jorden forbedres. Vurderinger fra DCA og KU beskriver, at som minimum følgende parametre med betydning for plantevæksten, påvirkes af afvandingstilstanden: Vandindhold Luftindhold og luftskifte Jordtemperaturen om foråret Jordmekaniske egenskaber Kvælstofhusholdningen i forårsperioden Grundvandsdybden har stor betydning for luftskiftet, og afgør størrelsen af det jordvolumen, planterne via deres rødder kan afsøge for næringsstoffer og vand. Jo større jordvolumen, desto bedre vækstpotentiale for planterne. Effektiv afvanding øger som hovedregel gennemsnitstemperaturen i de øverste jordlag og forskyder temperaturvariationer over døgnet, så de passer bedre til planters vækstrytme. I Danmark er plantevæksten temperaturbegrænset i dele af foråret. Sænket grundvand vil alt andet lige have en positiv indflydelse på jordtemperaturen om foråret, og derved forlænges planternes vækstperiode. Afvandingsdybden har stor betydning for, om det er muligt at foretage markarbejde, herunder rettidig etablering af såbedet. Ud over at muliggøre de praktiske foranstaltninger i marken, sænkes risikoen for strukturskader ved tilstrækkelig afvanding, idet jordens bæreevne øges ved øget drændybde. Da strukturskaderne ved færdsel i marken generelt vokser med jordens vandindhold, vil man undgå at færdes i marken når jorden er decideret våd. På drænede højbundsarealer betyder det, at man tidligst kører i marken, når drænene er holdt op med at transportere vand. Eksperterne fra Københavns Universitet (bilag 8.4) refererer til litteratur, der angiver en grænseværdi for tilstrækkelig bæreevne ved afdræning til mindst 100 cm.

82 Side 81 af 142 Også kvælstofhusholdningen forbedres ved tilstrækkelig dræning. Effekten af højtliggende grundvand på luftskifte og temperatur påvirker den biologiske omsætning af organisk stof og mineralsk kvælstof negativt. Ved vandmætning mindskes kvælstofmineraliseringen, især om foråret, hvilket ofte vil resultere i en langsommere plantevækst i starten af vækstperioden. Planterne bliver derved mere afhængige af let adgang til udbragt kvælstofgødning, hvilket nødvendiggør tidlig udbringning. Der opstår endvidere lettere anaerobe zoner, hvilket øger risikoen for tab af kvælstof ved denitrifikation i vækstperioden Dræningens omfang Der er gennem århundreder blevet gennemført store og små afvandingsprojekter overalt i landet. I dag er omkring halvdelen af Danmarks samlede landbrugsareal drænet, enten med drænrør eller åbne grøfter. Mange vandløb er i den sammenhæng blevet reguleret, og der er typisk sket en meget nøje tilpasning af afvandingssystemerne og vandløbenes dimensioner. Vandløbenes dimensioner er således nøje tilpasset dræn og grøfters udløbsdybde og vandtilførsel. Drænsystemernes funktion hænger meget nøje sammen med vandløbenes dimensioner og den løbende opretholdelse af tilstrækkelig afvandingskapacitet. Af samme årsag er der udarbejdet regulativer for mange danske vandløb, hvor vandføringsevne og vedligeholdelseskravene er beskrevet nøje. Regulativerne har i deres udgangspunkt taget højde for de afvandingsmæssige behov. Danmarks Miljøundersøgelser anslår, at 90 pct. af alle vandløb er regulerede. I det åbne land er andelen sandsynligvis endnu højere, da mange af de uregulerede vandløb ligger i skov- og naturområder. Dræningen har udviklet sig over århundreder. Store arealer er i første omgang drænet ved håndkraft på grundlag af arbejdets store og indlysende fordele i forhold til planteproduktion (Bilag 8.5). På grund af den store arbejdsbyrde dræning med håndkraft var, så er der ingen tvivl om, at den omfattende afvanding kun er foretaget på arealer, hvor det er nødvendigt, ligesom der ikke er sket en mere omfattende regulering af vandløbene (udretning og uddybning) end strengt nødvendigt for dyrkningen. Sammenlagt er i størrelsesordenen 1,4 millioner ha af Danmarks landbrugsareal på 2,6 millioner ha afvandet ved nedgravning af drænrør. Det drænede areal fordeler sig med ca. 40 % af de jyske landbrugsarealer og ca. 80 % af øernes landbrugsarealer. Dræning ved nedgravning af drænrør er primært gennemført i jævne, lerede morænearealer i Østdanmark øst for hovedopholdslinjen og i Vendsyssel. Derudover er betydelige arealer drænet ved gravning af drængrøfter og uddybning af vandløb. Dræning via grøfter og uddybning af vandløb omfatter primært de sandede flade arealer i Jylland vest for hovedopholdslinjen. I marsken drænes hovedsageligt ved hjælp af gravede grøblerender. Det anslås, at der i alt er nedgravet ca. 1 million km drænrør i Danmark. Drændybden er som regel omkring 1 meter under terræn for at sikre tilstrækkelig mulighed for rodudvikling hos afgrøderne.

83 Side 82 af Vandstands-og arealmæssige konsekvenser ved reduceret afvanding Reduceret vandløbsvedligeholdelse (mindre oprensning og grødeskæring) vil helt generelt øge vandløbets ruhed (udtrykt ved dets Manningtal), og dermed vandstanden i vandløbet. I forbindelse med Grøn Vækst og forarbejdet til vandplanerne (bl.a. kataloget over virkemidler) er det anslået, at reduktion af vedligeholdelsen vil resultere i forringede dyrkningsforhold på ca ha landbrugsarealer. Landbrug & Fødevarer er meget uenig i overslaget over arealkonsekvenser, der er baseret på nogle grove antagelser om en sammenhæng mellem antal km vandløb i det enkelte opland og størrelsen på det påvirkede areal. Der findes andre vurderinger, der forudser langt større arealmæssige konsekvenser. Reelt eksisterer der ikke et rimeligt overblik over konsekvenserne, hvilket ikke kun skyldes manglende fremadrettet vurdering, men i lige så høj grad manglende viden om de aktuelle forhold i vandløbene; afstrømning, dimensioner, grødesammensætning osv. Så længe der mangler nødvendig viden om disse forhold samt oplandets topografi og hvor omfattende indgrebet bliver, er det ikke muligt at fremkomme med et kvalificeret skøn over konsekvenserne. Vandstanden hæves men hvor meget? Når konsekvenserne af ændret vandløbsvedligeholdelse skal vurderes, er det nødvendigt at basere beregningerne på faktuel viden om en lang række faktorer. Landbrug & Fødevarer fik i 2010/2011, i forbindelse med et større, samlet analysearbejde af konsekvenserne ved ændret vandløbsvedligeholdelse, Orbicon til at udarbejde et forslag til koncept for, hvordan man kan beregne konsekvenserne af ændret grødeskæring for fugtighedsforholdene omkring vandløb (bilag 8.6). I Orbicons analyse konkluderes det, at troværdige, brugbare beregninger forudsætter en række data og oplysninger om bl.a. vandløbenes fysiske tilstand (opmålingsdata) vandføringens størrelse og variation grødens sammensætning og indflydelse på Manningtallets størrelse og variation. Det konkluderes endvidere i rapporten, at kvaliteten af data er af afgørende betydning for resultaternes troværdighed; jo bedre data, desto mere retvisende resultater. Hvis der ikke findes gode og tidssvarende tal for dimensioner, vandføring og grøde, vil det være nødvendigt at forlade sig på en kombination af en række skøn og erfaringstal. Usikkerheden på beregningerne risikerer derfor at blive meget stor. Vi skal på den baggrund kraftigt opfordre til, at der ikke sker en indsats på vandløbsstrækninger, hvor data er enten mangelfulde eller ikke eksisterende. Eventuel indsats må afvente, at vidensgrundlaget bringes i orden. Ændringer i vedligeholdelsen, herunder grødeskæringspraksis, betyder, at der iværksættes en udvikling af vandløbenes fysiske tilstand. Denne udvikling er formålet med ændringen af grødeskæringen. I deres analyse anbefaler Orbicon i den sammenhæng, at der, i fald der skal ske forandringer i vedligeholdelsen i forhold til nuværende praksis, sker en trinvis ændring af grødeskæringen, dels for at begrænse risikoen for uønskede problemer

84 Side 83 af 142 undervejs, dels for løbende at kunne understøtte positive udviklingstendenser. Man betræder med andre ord ukendt terræn, og her er det klogt at tage ét skridt ad gangen! Ud over at foretage eventuelle ændringer gradvist, så risikoen for uventede følgevirkninger og utilsigtede, forsinkede effekter reduceres mest muligt, bør indsatsen følges op af et meget tæt overvågningsprogram. Orbicon anbefaler i den forbindelse, at behovet for at kunne justere indsatsen efter både miljø- og afvandingsmæssige behov taler for en målrettet overvågning af eller tilsyn med, hvordan den ændrede grødeskæring påvirker såvel miljøtilstanden som afvandingstilstanden. Som nævnt tidligere i dette afsnit, vil det efter vores opfattelse langt fra være muligt at opfylde de opstillede miljømål i alle vandløb, da mange strækninger enten bør udpeges som stærkt modificerede eller have lempet målsætning som følge af ringe naturgivne forhold. Det åbenlyse behov for at se nærmere på både miljømæssige og afvandingsmæssige konsekvenser forud for indsatsen understøttes af Orbicons analyse. Her vurderes det, at en ændring af grødeskæringen ikke vil have samme indflydelse på miljøtilstanden i og afvandingstilstanden omkring alle de udpegede vandløb. Dette taler efter Orbicons vurdering for at prioritere indsatsen, således at grødeskæringen først og fremmest ændres, hvor der med stor sikkerhed kan forventes miljømæssige gevinster, og hvor disse står i rimeligt forhold til de afvandingsmæssige konsekvenser. For at belyse de faktiske ændringer i udvalgte vandløb, har Orbicon foretaget beregninger af konsekvenserne ved at reducere grødeskæringen langs fire specifikke vandløbsstrækninger (bilag 8.7). De undersøgte strækninger er primært valgt på baggrund af tilgængeligheden af brugbare data, og resultaterne afspejler derfor ikke nødvendigvis den spredning, der vil være i danske vandløb. Eksempelvis er der ikke analyseret på konsekvenserne på flade, sjællandske vandløb, der gennemløber højtydende højbundsarealer. Beregningerne viser, at eksisterende grødeskæringspraksis har positiv indflydelse på fugtighedsforholdene. Forskellen mellem nuværende praksis og en reduceret grødeskæring typisk én skæring er i de undersøgte vandløb i størrelsesordenen én fugtighedsklasse, dvs. en reduktion af afvandingsdybden på ca cm. Vandspejlsændringerne som følge af reduceret vedligeholdelse er i høj grad afhængige af de helt lokale og specifikke forhold, og kan i praksis variere fra en relativt lille effekt til meget store vandspejlsstigninger i vandløbet og dermed varierer påvirkningsgraden af de tilstødende arealer. I nogle vandløb findes der meldinger om vandspejlsstigninger på op til 75 cm eller mere. Der findes kun få egentlige undersøgelser af vandstandsstigningen ved ændret grødeskæring. En DMU-rapport (Iversen og Ovesen, ) konkluderer på baggrund af data for perioden , at der i forbindelse med ændringer i vandløbsvedligeholdelsen i en række vandløb er sket stigninger i vandstanden varierende fra 4 til 42 cm. Ændringerne af vandspejlshøjden i jorden omkring vandløbene betyder, at fugtigheden ændres på arealer, hvis anvendelse allerede er påvirket af vandspejlet i vandløbene. Dertil kommer arealer, der får en betydende påvirkning fra vandløbene. Sidstnævnte sker typisk, når vandspejlet hæves til mindre end ca. 1-1,25 meter under terræn. 24 Iversen, H.L. & Ovesen, N.B. (1997): Vandføringsevne i danske vandløb Faglig rapport fra DMU nr. 189

85 Side 84 af 142 Det er på baggrund af de gennemførte analyser endvidere vurderingen, at ændret grødeskæring ikke nødvendigvis fjerner muligheden for intensiv eller ekstensiv arealanvendelse i fremtiden. En grødeskæring på det rette tidspunkt kan således være til gavn for såvel den fortsatte landbrugsmæssige drift af de ånære arealer, som for den lysåbne ådalsnatur, der mange steder findes omkring vandløbene. Anbefalingen fra Orbicon er derfor, at en eventuel ændring i grødeskæringen ikke nødvendigvis behøver at betyde total ophør med skæring, idet en enkelt grødeskæring ikke har væsentlig negativ indvirkning på miljøtilstanden. Orbicons beregninger viser videre, at der som følge af stuvning også kan ske ændringer af fugtighedsforholdene omkring strækninger, der ligger opstrøms de strækninger, hvor grødeskæringen ændres. Det gælder både umiddelbart opstrøms beliggende strækninger og strækninger i tilløb. Længden af den/de stuvningspåvirkede strækning(er) varierer, men kan være betydelig, hvorfor stuvningen bør indregnes i den samlede konsekvens af ændret grødeskæring på en given strækning. I et af de fire scenarier i Orbiconanalysen viser beregningerne, at ændret vedligeholdelse på en strækning af 3 km medfører opstrøms stuvningspåvirkning på en strækning af ca. 2 km. Ud over stuvningens påvirkning af opstrøms liggende vandløbsstrækninger tilløb, vil reduceret grødeskæring påvirke drænsystemer, herunder drænrør og grøfter. Hvor de ånære arealer er drænet, og hvor dræn i øvrigt har afløb til vandløb, der er udpeget til ændret grødeskæring, er der risiko for dræntekniske problemer, der kan få konsekvenserne af ændret grødeskæring til at strække sig ud over de arealer, som man på baggrund af vandspejlsberegninger i vandløbene kan regne sig frem til som påvirkningsarealerne. Særskilte analyser af dræntekniske konsekvenser De dræntekniske forhold omtales nærmere i afsnittet om indirekte effekter af reduceret vandløbsvedligeholdelse (afsnit ). I forlængelse af ovenstående analyse af konsekvenserne på afvandingen ved reduceret grødeskæring, gennemførte Orbicon en særskilt vurdering af de dræntekniske konsekvenser ved reduceret vandløbsvedligeholdelse (bilag 8.8). Analyserne bekræfter, at ændringer af vedligeholdelsen (grødeskæringen) i vil kunne forårsage dræntekniske problemer, hvis konsekvenser for afvandingstilstanden kan række ud over de arealer, der i forvejen påvirkes direkte af forhøjede vandstande i vandløbene. Nedenfor findes en række af Orbicons vurderinger og anbefalinger. De dræntekniske problemer opstår, når drænenes mundinger bliver dykket eller tilstoppes af grøde eller aflejringer, idet vandets frie løb i så fald begrænses eller hindres. Tidvis dykning af drænenes mundinger er allerede i dag et vilkår i mange vandløb, men analyserne viser, at der i forbindelse med ændret grødeskæring og deraf følgende højere vandstande i vandløbene kan ske både dybere og mere langvarige dykninger. Hvis drænene er påvirket af indtrængende jordpartikler forværres problemet kraftigt, idet stuvning bagud i drænledningerne og nedsat vandhastighed i disse kan være ledsaget af tilstopning af drænledningerne, både de direkte berørte ledninger og tilstødende sideledninger. Resultatet kan i så fald være forringet afvanding, også af arealer, der ikke påvirkes direkte af en ændret grødeskæring.

86 Side 85 af 142 Man kan ikke på det eksisterende vidensgrundlag regne sig frem til konsekvenserne af de dræntekniske problemer, og fordi problemstillingen ikke er særlig godt beskrevet og dokumenteret, taler situationen for en særskilt undersøgelse af, hvordan dræn påvirkes og fungerer ved ændrede vandstande i vandløbene. Nogle af de vandløb, der er udpeget til ændret grødeskæring, er også udpeget til restaureringsforanstaltninger. I sådanne vandløb kan også restaureringsforanstaltningerne have indflydelse på afvandingstilstanden, hvorfor de bør inddrages i beregningerne af den fremtidige afvandingstilstand. Som det fremgår, kan arealeffekterne af ændret vandløbsvedligeholdelse blive forstærket som følge af nedsat eller ophørt drænfunktion. Det fremhæves endvidere, at det ikke er muligt at vurdere de negative effekter på drænsystemerne på det eksisterende data- og vidensgrundlag. Endelig er der betydelig usikkerhed om de langsigtede konsekvenser. Det kan ikke på det foreliggende grundlag med sikkerhed vurderes, i hvor stort omfang der vil ske en forsumpning af arealerne over tid, i takt med at dræn og grøfter gradvist mister deres virkning. Der er ingen tvivl om, at den nedsatte funktion vil indtræffe over en årrække. I værste fald vil hele drænsystemet ophøre med at fungere, og så vil hele det drænede område i større eller mindre grad blive vandlidende. Det samme gælder i øvrigt for gradvise skikkelsesændringer i selve vandløbet, som følge af nedsat vandhastighed og øget aflejring af materiale. Det er derfor bydende nødvendigt, at der forud for enhver påtænkt reduktion i vandløbsvedligeholdelsen det være sig reduceret oprensning eller reduceret grødeskæring foretages de nødvendige dræntekniske undersøgelser og de nødvendige beregninger af effekterne på dræn og arealafvanding. På grundlag af den nærmest ikke-eksisterende viden om effekter på drænede områder på både kort og lang sigt, skal vi kraftigt opfordre til, at der ikke gennemføres afvandingsreducerende tiltag i disse områder før den helt nødvendige viden om sammenhæng og effekter er på plads Negative effekter på landbrugsproduktionen ved reduceret afvanding Den afvanding, der er gennemført, er hele grundlaget for den landbrugsproduktion, vi kender i dag. Desuden er den afvanding, landbruget gennem tiden har gennemført, også forudsætningen for mange skove, byer og infrastrukturanlæg, og hele det danske kulturlandskab er dybt afhængig af velfungerende afvanding. Reduceret afvanding har negative effekter på både drænsystemernes funktion og planteproduktionen. Der er dels direkte, akutte effekter på afvandingen og planteproduktionen, dels indirekte, langsigtede konsekvenser, hvor omfanget af skader og tab er ude af kontrol, og potentielt set kan blive meget omfattende. Direkte effekter nedsat drænfunktion og forringet planteproduktion Den direkte konsekvens ved reduceret afvanding af et område bliver, at jorden alt andet lige bliver mere vandlidende.. Reduceret afvanding herunder selv en mindre reduktion af afvandingsdybden vil således modvirke de mange positive effekter på dyrkningen, der er opnået ved tilpas afdræning af de dyrkede arealer, som er beskrevet oven for. Vandlidende jord har bl.a.:

87 Side 86 af 142 Reduceret iltindhold og nedsat luftskifte Mindre jordvolumen, der er tilgængeligt for planterødderne Lavere jordtemperatur i den tidlige del af vækstsæsonen Forringet kvælstofhusholdning (bl.a. som følge af nedsat mineralisering, øget denitrifikation, mindre tilgængelighed for planterne) Mindre bæreevne, med forsinket markarbejde og øget risiko for strukturskader til følge Konsekvenserne er samlet set lavere udbytter, forringet kvalitet af afgrøden og yderligere omkostninger ifm. markarbejdet og evt. vedligeholdelse af drænsystemet. Ud over de arealer, der vil være påvirket af den generelle stigning i grundvandsspejlet herunder påvirkning af drænenes funktion, vil der endvidere være arealer, der lejlighedsvis bliver påvirket af hyppigere og kraftigere ekstremhændelser i vandstandsstigning, på grund af den øgede stuvning af vand i vandløbssystemet. Dyrkningssikkerheden forringes sandsynligheden for, at hele eller en stor del af høsten tabes stiger, i takt med at dræningen forringes. Jordens bufferkapacitet ved store regnhændelser og/eller vandstandsstigninger i vandløbet bliver mindre end i veldrænet jord. Der vil typisk være tale om langt større arealer end dem, der bliver påvirket af den gennemsnitlige vandstandsstigning, Konsekvenserne kan f.eks. være, at disse arealer i nogle år slet ikke kan tilsås eller høstes. Indirekte effekter gradvis tilstopning af dræn og forsumpning af større arealer samt flere ekstremhændelser Ud over de direkte effekter af den reducerede afvandingsevne, kan forringelserne føre til en gradvis ødelæggelse af hele drænsystemet. Tilstopning af drænrørene kan blive en realitet over tid, enten hvis udmundingerne overlejres eller hvis der sker en øget sedimentation inden i drænrørene som følge af nedsat strømhastighed i begge situationer. Konsekvenserne ved tilstopning af drænsystemet bliver meget omfattende - og vil overstige de direkte effekter ved den hævede vandstand mange gange. Hvis den ændrede vedligeholdelse i vandløbet resulterer i aflejringer, tilgroning eller indsnævring af selve åløbet, kan der ske en direkte tilstopning af drænrørenes udmunding. I disse tilfælde er det ikke vanskeligt at forestille sig, at afvandingen af hele det pågældende detaildrænede område vil blive påvirket kraftigt. I andre tilfælde reduceres funktionen af de afløb, der oprindeligt udmundede umiddelbart over vandspejlet, fordi rørene vandstuves i længere perioder. Hvis drænrør skal holde sig fri for sediment og tilstopning, er det som regel nødvendigt, at der er frit afløb over vandspejlet det meste af tiden. Konsekvensen vil derfor være, at drænrørene enten bliver gradvist tilstoppede, med forsumpning af de dyrkede arealer til følge, eller, i bedste fald, vil der være behov for vedvarende og omfattende renovering af drænsystemet. Omkostningerne til vedligeholdelse af drænsystemet kan betyde, at det ikke længere vil være rentabelt at dyrke arealerne. De ca. 1,4 millioner ha, der er drænet med drænrør, er særligt følsomme for selv små vandspejlsstigninger. Det skyldes, at drænrørene og det uddybede vandløb er anlagt samtidigt og som et samlet afvandingsanlæg, hvor vandløbet netop er uddybet tilstrække-

88 Side 87 af 142 ligt til at sikre drænrørene frit udløb over vandspejlet, under forudsætning af, at vandløbet vedligeholdes. Den nødvendige vandløbsvedligeholdelse omfatter, at vandplanterne (grøden) skæres ned og fjernes, og aflejret sediment graves op, således at bunden ikke hæves, og således at vandets frie strømning i vandløbet ikke forhindres. Hvis vand stuver op over drænenes udløb i et vandløb, vil der ske en reduktion af den kraft (potentialgradient), der får vandet til at strømme i og hen til røret, set i forhold til situationen med frit afløb. Afvandingseffektiviteten reduceres umiddelbart. Vandhastigheden bliver lavere end planlagt på den nedre del, og der opstår risiko for sedimentation. Risikoen er særlig stor på flade vandløbsnære arealer, hvor vandhastigheden i forvejen har ligget tæt på den kritiske grænse. I et system, hvor man ikke overholder ovennævnte principper, kan der erfaringsmæssigt aflejres meget sediment, og drænsystemet kan blive helt tilstoppet i løbet af få år. Hvis processen er for langt fremskredet kan den ende med at blive irreversibel, og at drænfunktionen ikke i praksis kan genoprettes ved spuling af drænene. Risikoen er størst på jord, der indeholder meget finsand, og man kan i nogen grad beskytte sig mod sedimentation ved at pakke drænene ind i et filtermateriale, der forhindrer indtrængning i rørene. Finsand forekommer ikke kun på sandede jorder, som nogen måske kunne tro. Finsand forekommer i variable mængder på jordtyperne JB1-JB6. Tilsammen dækker disse jordtyper ca. 86 pct. af de dyrkede areal i Danmark. Den reducerede effekt kan sammenfattende skyldes flere faktorer: Dårligere flow/større vandmodstand ved neddykket afløb Mindre selvrensende effekt i drænrørene som følge af nedsat flow; tilstopning og yderligere nedsat funktion af drænrørene (selvforstærkende effekt) Tilstopning/tilgroning af drænrørenes mundinger som følge af ændret (indsnævret) vandløbsprofil; risiko for fuldstændig ophør med funktion af hele det drænede areal.

89 Side 88 af 142 Sammenhæng mellem udbytte og grundvandsspejlets dybde Betydningen på udbyttet af vandmætning i forskellige dybder er illustreret i nedenstående tabel. Resultaterne er samlet af Williamzon og Kriz i Det ses, at skaden på afgrøden indtræffer langt tidligere end vandet kan ses på overfladen. Ligger vandspejlet cm under overfladen, sker der et udbyttetab på mellem 21 og 51 % i forhold til fulddrænede arealer. Tabellen viser udbyttetabet i forskellige afgrøder forskellige dybder på grundvandsspejlet. Resultaterne er fra lerjord, og ved en permanent dybde på grundvandsspejlet. Afgrøde Hvede (Triticum aestivium L.) Byg (Hordum vulgare L.) Havre (Avena sativa L.) Ærter (Pisum Sativum L.) Bønner (Phaseolus vulgaris L.) Sukkerroer (Beta vulgaris L.) Raps (Brassica napus L.) Antal forsøg Grundvandsspejlets dybde, cm Udbytte, % Kritisk vandstand og kritisk varighed En vurdering af, hvornår vandstandene bliver kritiske for afgrødeproduktionen, er givet i tabellerne neden for. Den første tabel gælder for vårsæd, mens den næste gælder for vintersæd. Værdierne, der er baseret på faglige skøn, er udarbejdet af Videncentret for Landbrug, til brug i forbindelse med en konkret projektopgave. Kritisk vandstand er angivet som vandspejlsniveauet (grundvandspejlet) under jordoverfladen på dyrkningsfladen i de laveste områder af marken. Det er vigtigt, at vandstanden ikke vurderes i forhold til markens eller dyrkningsfladens gennemsnitlige kote. Det skal være i forhold til laveste områder på dyrkningsfladen. I forbindelse med såning og høst er der behov for fuld drændybde (120 cm) hos både vårog vinterafgrøder, mens højere vandspejl kan tolereres om vinteren. Den kritiske varighed skønnes til at være omkring fem dage, bortset fra vandstande højere end 20 cm under terræn, hvor selv kortvarige overskridelser helt vil ødelægge afgrøden.

90 Side 89 af 142 Kritiske vandstande for vårsæd. Værdierne er baseret på et skøn. Værdierne er udarbejdet til brug i forbindelse med en konkret projektopgave. Værdierne er ikke dokumenteret på grundlag af forskning og forsøg. Afgrøde Vårsæd (forårssåede afgrøder) Periode Okt. - februar Marts - april Maj - september Kritisk vandstand, cm Kritisk varighed, døgn Bemærkning (kritisk opgave/funktion) Ved højere vandstand end -20 cm er marken helt eller delvis oversvømmet og der kan ske overfladeafstrømning og vanderosion (ingen marker er helt jævne). Jordbearbejdning og såning, Færdsel på markerne. Udbringning af gylle. Såtidspunkt. Rodudvikling (effektiv roddybde) og næringsstofudnyttelse. Færdsel på markerne, herunder høst. Kritiske vandstande for vintersæd. Værdierne er baseret på et skøn. Værdierne er udarbejdet til brug i forbindelse med en konkret projektopgave. Værdierne er ikke dokumenteret på grundlag af forskning og forsøg. Afgrøde Periode Sep. - oktober Nov. - Vintersæd, februar vinterraps og græs Marts - april Maj - august Kritisk vandstand, cm Kritisk varighed, døgn Bemærkning (kritisk opgave/funktion) Jordbearbejdning og såning. Færdsel på markerne. Høst af græs. Evt. afgræsning Rodudvikling og næringsstofudnyttelse Ved højere vandstand end -20 cm er afgrøden helt eller delvis oversvømmet og vil blive helt eller delvis ødelagt, hvis hændelsen varer mere end nogle få dage. Ved højere vandstand end -20 cm er der risiko for overfladeafstrømning og vanderosion (ingen marker er helt jævne) Udbringning af gødning og anden færdsel på markerne. Rodudvikling og næringsstofudnyttelse. Afgrødens udvikling. Færdsel på markerne, herunder høst. Rodudvikling mv.

91 Side 90 af 142 Vedlagt høringssvaret findes følgende artikler fra Videncentret for Landbrug, der er offentliggjort på Landbrugsinfo: Planteavlsorientering 138: Effekt på drænsystemer af ændret vandløbsvedligeholdelse (bilag 8.9) Planteavlsorientering 143: Afgrødernes tålegrænser over for vandoverskud (bilag 8.10) Planteavlsorientering 145: Afvandingens betydning for høstudbyttet (bilag 8.11) Muligheder for at mindske konsekvenserne på drænsystemerne I nogle tilfælde kan en del af arealeffekterne afbødes ved at øge vedligeholdelsen af drænrørene, fx ved hyppig spuling af systemerne. Det samme gælder åbne grøfter (med mindre disse da ikke også er omfattet af krav om god økologisk tilstand og reduceret vedligeholdelse). Dette er imidlertid meget arbejdskrævende og omkostningstungt, og vil ikke garantere for fuld dræneffekt på alle kritiske tidspunkter. I nogle drænede områder kan de samlede effekter mindskes ved at omdræne arealerne. Det er navnlig tilfældet, hvis drænudløbene ligger meget dybt af hensyn til afvanding af mindre, meget lavtliggende arealer. Her kan en omdræning betyde, at de meget lavtliggende pletter forsumper, men at der forsat er fornuftig afvanding på restarealerne. Omlægning af dræn er uhyre omkostningsfuldt, og nydræning som der reelt vil blive tale om koster i størrelsesordenen kr. pr. ha. Da det typisk vil være at gennemføre en fuldstændig omdræning, vil omkostningerne hurtigt løbe op i flere hundredetusinde kroner for den enkelte ejendom Kommunernes beregninger af arealkonsekvenserne ved ændret vedligeholdelse Der er lagt op til, at kommunerne, forud for den endelige fastlæggelse og iværksættelse af indsatskravene i forbindelse med handleplanerne, skal foretage beregninger af de arealmæssige konsekvenser ved ændret vedligeholdelse. Beregningerne skal danne grundlag for 1) en prioritering af indsatsen, der forudsættes gennemført inden for en politisk fastsat økonomisk ramme for kompensation til lodsejerne, 2) fastlæggelse af kompensationsbeløb til de berørte lodsejere og 3) evt. brug af undtagelsesbestemmelserne i vandrammedirektivets artikel 4 eller omkarakterisering af vandløbsstrækningen, med udgangspunkt i sikring af arealanvendelse og/eller uforholdsmæssigt store omkostninger. Landbrug & Fødevarer finder hele fremgangsmåden dybt kritisabel, både af teknisk/faglige og juridiske grunde. De juridiske aspekter herunder kompetenceforskydelsen fra stat til kommunerne, der er i strid med miljømålsloven og direktivet kommenteres nærmere i afsnittet om juridiske problemstillinger. Ud over problemer med juraen, er der følgende, overordnede problemer: Konsekvensberegningerne skal udgøre grundlaget for karakterisering og brug af undtagelsesbestemmelserne derfor skal de laves før indsatsen fastlægges, ikke efter! Modellen til beregning af arealkonsekvenser bliver ekstremt simpel og helt uegnet til formålet! Der mangler grundlæggende viden og data herunder ikke mindst om effekterne på dræn Det er næppe sandsynligt, at samtlige 98 kommuner besidder de nødvendige kompetencer inden for hydraulik, hydrologi, agrohydrologi, agronomi mv. til at foretage ana-

92 Side 91 af 142 lyserne, tolke resultaterne og derefter forestå prioritering af indsatsen, korrektioner af karakteriseringerne og et udvidet brug af undtagelsesbestemmelserne. Direktivet lægger klart op til, at konsekvensberegninger skal foretages tidligt i forløbet. Den danske fremgangsmåde er således i direkte modstrid med direktivets forskrifter. Ud over at være et proceduremæssigt problem, fører den uforståelige fremgangsmåde også til en række konkrete problemer i forhold til vandplanerne. Hvis analyserne skulle vise, at en række vandløb enten skal have foretaget ændring af karakteriseringen (typisk til stærkt modificeret vandløb) eller at undtagelsesbestemmelsen vedr. uforholdsmæssigt store omkostninger skal tages i brug, er det helt oplagt, at dette var sket inden vandplanerne blev udarbejdet. Som situationen er nu, skal der foretages en række ændringer i udpegninger, indsatskrav mv., efter vandplanerne er vedtaget. Spørgsmålet i den forbindelse er så, om der skal udarbejdes helt nye vandplaner, nu hvor selve grundlaget bliver forandret? Desuden betyder manglen på rettidige konsekvensvurderinger, at der er enorm usikkerhed om konsekvenserne blandt de lodsejere, der muligvis bliver negativt berørt af indsatskravene. I samme forbindelse er det heller ikke muligt at have styr på omkostningerne og finansieringen i tide. Her kan man passende drage en parallel til det kaotiske og ekstremt kritisable forløb om randzonerne og randzonekompensationen. Naturstyrelsen har gennem længere tid arbejdet med udviklingen af et værktøj, der skal bruges i forbindelse med arealkonsekvensberegningerne. Den endelige model er endnu ikke præsenteret, men der er lagt op til en ekstremt simpel model, der skal kunne anvendes i alle vandløb, uanset mængde og kvalitet af data og viden om den pågældende strækning. Det er vores klare opfattelse, at anvendelse af en simpel model der i mange tilfælde endda skal fodres med mangelfulde data eller standardværdier på ingen måde kan anvendes til at fastlægge arealkonsekvenserne. Dertil kommer, at der mangler helt grundlæggende viden om direkte og indirekte effekter på drænsystemerne. Når man holder for øje, at de fleste vandløb afvander drænede områder, betyder det i realiteten, at værktøjet ikke kan anvendes ret mange steder, selv hvis al øvrig viden er på plads og velbeskrevet. Vi forventer på den baggrund, at der gennemføres detaljerede beregninger, indeholdende alle relevante oplysninger om grødesammensætning, afstrømning, årstidsvariationer, dimensioner osv., før en evt. indsats besluttes og iværksættes. I alle de tilfælde, hvor dette ikke er muligt, må man undlade at gennemføre de beskrevne indsatser. Opgaven med at foretage beregningerne er lagt ud til kommunerne. Det er helt usandsynligt at alle eller blot en pæn andel af kommunerne besidder de nødvendige, faglige kompetencer til at gennemføre opgaven på tilfredsstillende vis. For at kunne gennemføre troværdige, sikre vurderinger, kræves der ud over ordentlige data og beregningsværktøjer specifik viden om en lang række faglige problemstillinger, herunder hydrologi og hydraulik, agrohydrologi og agronomi. Hvis denne viden ikke er til stede, vil kommunen ikke være i stand til at sikre korrekte beregninger, tolke resultaterne og derefter forestå prioritering af indsatsen, korrektioner af karakteriseringerne og et udvidet brug af undtagelsesbestemmelserne. Kommunerne, herunder ikke mindst de ansvarlige politikere, vil i de fleste tilfælde stå med en opgave, der er umulig at løse på tilfredsstillende vis. Når staten ikke har set sig i stand til at gennemføre de nødvendige analyser i løbet af de sidste 10 år eller mere, til trods for adgang til dygtige hydrologer mv., er det utopi at forestille sig, at 98 kommuner hver i sær vil være i stand til at løfte den opgave.

93 Side 92 af 142 Miljøministerens forbehold ifm. effekter på dræn Miljøministeren har ved flere lejligheder udtalt, at vandløbsindsatsen ikke må få store konsekvenser for dyrkningen, og at indsatsen skal holdes inden for den økonomiske ramme; der bliver ikke iværksat en indsats flere steder end der er penge til. På et samråd i Folketingets miljøudvalg i marts 2013, blev der spurgt specifikt til dræn- og forsumpningsproblematikken. Ministeren svarede: Konsekvensvurderinger inddrager også drænenes betydning for marken, og deres afvandingsevne kommer til at være en klar del af konsekvensvurderingerne. Hun understregede også, at der ikke bliver iværksat indsatser i vandløb med drænrelaterede problemstillinger, før konsekvensberegningsværktøjet er i stand til at tage højde for dræn. På baggrund af ministerens forsikringer, mener vi, at det ikke vil være muligt at gennemføre tiltaget ændret vedligeholdelse i ret mange vandløb, idet værktøjet ikke kan tage højde for dræn, og næppe kommer til det i en rum tid, da der mangler faktuel viden, jævnfør udsagn fra bl.a. Orbicon og DCE Konsekvenser: GIS-analyse på hovedvandoplandet til Vadehavet. Landboorganisationerne i Syd- og Sønderjylland har foretaget en GIS-analyse af de totale økonomiske konsekvenser ved reduceret vandløbsvedligeholdelse i oplandet til Vadehavet. I deres analyse indgår kun omdriftsarealer i nærheden af den planlagte indsats ændret vedligeholdelse i vandløbene. Afgrøderne på arealerne svarer til afgrøden i Enkeltbetalingsansøgning i De potentielle konsekvensområder på arealerne er vurderet til at ligge inden for 1 km buffer fra vandløbene se kortet neden for. I praksis kan der være negative konsekvenser for dyrkningen endnu længere væk.

94 Side 93 af 142 Inden for de potentielle konsekvensområder er derefter anvendt klimatilpasningskortene fra Naturstyrelsen, som viser vandstigninger, hvis vandstanden i vandløbene stiger fra 10, 20 til 100 cm. Dette grundlag anvendes som indikator til at vurdere påvirkning af roddybde og risiko for trykskader, hvor skaden bliver størst der hvor arealet påvirkes med små vandstigninger op til 40 cm. Her antages at der ved oversvømmelse ved 40 cm kun er en potentiel roddybde på 40 cm til dyrkning. Eksempel ses på nedenstående kort. Kortet neden for viser et eksempel på et område, hvor roddybden allerede i dag er under 40 cm (blå farve) i det udpegede potentielle konsekvensområde. Det forudsættes i beregningen af arealkonsekvenser, at de reelle vandspejlstigninger i vandløbene vil komme til at ligge mellem 10 og 20 cm, når den ændrede vedligeholdelse gennemføres. Reelt kan stigningen blive større, men det er ikke muligt at vurdere varighed mv., så der er valgt et konservativt estimat. På den baggrund anslås det, at ca ha omdriftsareal dyrket med kornafgrøder og ha dyrket med grovfoder bliver påvirket i oplandet til Vadehavet, hvis planerne om reduceret vedligehold implementeres på alle de udpegede strækninger. På de i alt ha, er det vurderingen, at den økonomiske skadeeffekt af stigende vandstand på op til 20 cm i gennemsnit vil være mellem og kr./ha. Det direkte tab vil altså årligt ligge mellem 8 og 23 millioner kr. i oplandet til Vadehavet. Det må forventes, at høsten enten helt svigter på de mest påvirkede arealer, eller kvaliteten af den høstede afgrøde vil være meget dårlig. Der regnes med, at der hvert 5. år ikke kan høstes en fornuftig kvalitet på ca ha, hvor roddybden allerede i dag er under 40 cm. Det vil give gennemsnitligt årligt tab på 3 millioner kr. Til dette beløb skal lægges øgede omkostninger til dyrkningen af påvirkede arealer grundet defigurering. Denne effekt vurderes til at øge tabet med ca. 10 % mere på omdriftsarealerne, svarende til 1-2 millioner kr. Derudover vil de permanente græsarealer, der bliver påvirket, svare til ha. Nogle af disse arealer vil formentlig tabes som landbrugsarealer, når vandstanden stiger yderligere i forhold til en i forvejen høj vandstand i dag. Det vurderes, at tabet på de permanente græsarealer totalt vil udgøre mellem 2 og 3 millioner kr.

95 Side 94 af 142 Det årlige totale tab forventes derfor samlet set at ligge mellem 14 og 31 millioner kr. Værditabet vil derfor vurderes til at være mellem millioner kroner i oplandet til Vadehavet. Tallet kan nemt være undervurderet, da nogle omdriftsarealer helt klart vil blive så påvirkede, at dyrkning må opgives. Dermed forsvinder også harmoniarealer til husdyrproduktionerne, som ikke er værdisat i denne beregning. Og dette tab kan være meget større end ovenstående overslag Juridiske forhold vedr. ændret vedligeholdelse Det er Landbrug & Fødevarers klare opfattelse, at de foreslåede ændringer i vedligeholdelsen i mange tilfælde vil være at betragte som 1) ekspropriation og/eller 2) en egentlig regulerings- eller restaureringssag. Professor, dr. Jur. Peter Mortensen, Københavns Universitet, har for Landbrug & Fødevarer udarbejdet et særskilt responsum, der specifikt behandler emnet ophør med eller reduktion af vandløbsvedligeholdelse mv. Dette responsum er vedlagt som bilag til høringssvaret (bilag 8.12). Spørgsmålet om ekspropriation er behandlet indgående i afsnittet vedrørende juridiske forhold. En faktor, der kan gøre, at der er større sandsynlighed for at indgrebet har ekspropriativ karakter er, at der sjældent eller aldrig er en direkte sammenhæng mellem driften af de påvirkede arealer og tilstanden i vandløbet. Lodsejeren, der påføres en byrde, har med andre ord ikke en adfærd, der påvirker vandløbets økologiske kvalitet negativt. Reduceret vandløbsvedligeholdelse vil i de fleste tilfælde føre til fysiske forandringer i vandløbet det er vel hovedårsagen til at ændre på praksis! I henhold til vandløbslovens 23 og 37, stk. 4, er der hjemmel for, at enhver, der lider tab ved restaurering/regulering, har ret til erstatning. I det juridiske responsum er det vurderingen, at et tilsvarende erstatningskrav antages at gælde for lodsejere, der lider tab som følge af reduceret vedligeholdelse, der har sammenlignelige konsekvenser for vandløbet. Selv hvis ændringerne ikke kan sidestilles med regulering/restaurering, vurderes det, at der i en række tilfælde kan være ret til erstatning, hvis indgrebets intensitet er tilstrækkelig stort Fremadrettet indsats en sammenfatning Indsatsen på vandløbsområdet bør kun iværksættes de steder, hvor der er et tilstrækkeligt kendskab til 1) de eksisterende forhold, herunder nuværende tilstand set i forhold til målsætningen (er der et indsatsbehov i 2011?), 2) de relevante tiltag, der kan anvendes på en omkostningseffektiv måde og 3) et præcist og fyldestgørende data- og vidensgrundlag, så samtlige positive og negative effekter kan forudsiges, og indsatsen kan tilpasses herefter. Vandplanerne skal derfor revideres, så der i denne 1. generation af vandplaner kun tages vandløb med, der: Med sikkerhed er naturlige Med sikkerhed ikke kan udpeges som stærkt modificerede vandforekomster Har et veldokumenteret indsatsbehov

96 Side 95 af 142 Med sikkerhed vil opnå de ønskede forbedringer ved den foreslåede indsats I forbindelse med den gennemførte indsats med sikkerhed ikke vil medføre afvandingsmæssige konsekvenser eller på anden måde kan have uforholdsmæssigt store konsekvenser Opfylder alle de ovennævnte kriterier, også når nye krav og omkostninger ifm. nye biologiske kvalitetsparametre (planter, fisk mm.) indregnes Det er vores helt klare opfattelse, at der mange steder er så store og betydende problemer med forældede data, manglende overblik over konsekvenserne, fejl i kortgrundlaget og forkerte udpegninger og brug af undtagelsesbestemmelserne, at det er nødvendigt fra myndigheds side at gennemgå og opdatere plangrundlaget fra ende til anden forud for endelig vedtagelse af planen. Ud over at der er et eklatant behov for at kende konsekvenser mv., er det ikke muligt at vurdere forhold som fx proportionalitet, ekspropriation og uforholdsmæssigt store omkostninger, før de nøjagtige erstatningssatser er lagt frem. Vi skal derfor opfordre til, at disse satser fremlægges snarest muligt. I forbindelse med de tiltag, der forringer arealafvandingen, er det strengt nødvendigt, at der udvikles en nøjagtig model, så arealpåvirkningerne inklusive påvirkninger af dræn, grøfter, stuvning, langtidseffekter mv. kendes i detaljer inden der arbejdes videre med projektet. Vurderingerne skal foretages individuelt for alle de berørte lodsejere. Modellen skal være præcis og gennemskuelig, og der er et stort behov for, at der regnes på nøjagtig samme måde alle steder i landet. Ligeledes skal den helt overordnede administrationsmodel sikre, at der ikke iværksættes indsatser, der ikke er prioriteret og fundet penge til fra statens side. Det skal samtidig sikres, at der ikke kan iværksættes indsatser før der har været dialog med lodsejeren, og der skal ske en indregning af alle tabs- og omkostningsposter i erstatningsbeløbet, herunder jordværdi, defigurering og harmoniareal. I forbindelse med åbning af rørlagte strækninger mener Landbrug & Fødevarer, at dette skal ske ved frivillige aftaler. Der skal desuden sikres fuld erstatning, der medregner det samlede tab, herunder tab som følge af defigurering af markerne, øgede randzonekrav, tab af harmoniarealer mv. Også her skal der ske en overordnet prioritering af indsatsen, så der tages fuldt hensyn til proportionaliteten mellem indsats og omkostninger. Det skal ikke være muligt for vandløbsmyndigheden at iværksætte nogen former for indsats åbning af rør, ændring af vedligeholdelsen, fjernelse af spærringer eller egentlig restaurering - uden forudgående dialog med de berørte lodsejere, godkendelse fra staten iht. vandplanerne og uden at finansieringen er på plads. Endelig bør der tænkes i alternativer til reduceret eller ophørt vedligeholdelse. Som det fremgår af rapporten Vejledning om grødeskæring i vandløb fra By- og Landskabsstyrelsen fra juli , kan de negative konsekvenser på afvandingen helt eller delvist undgås ved ændrede grødeskæringsprincipper. Desuden vil det i en række vandløb være en oplagt mulighed at inddrage de vandløbsnære arealer fx den dyrkningsfri randzone i såkaldt konstrueret ådal, der kombinerer klare forbedringer i vandløbenes økologiske til- 25 Orbicon for By- og Landskabsstyrelsen (2008): Vejledning om grødeskæring i vandløb.

97 Side 96 af 142 stand, i biodiversiteten i og langs vandløbene (herunder etablering af spredningskorridorer) og den samme eller endda forbedret afvanding af landbrugsarealerne uden for randzonen. Ligeledes finder der andre, tekniske løsninger, der tilpasser afvandingsevnen til nutidige og fremtidige forhold, og samtidig sikrer gode miljøforhold. Vedlagt findes et bilag med forslag til løsninger (bilag 8.13) Andre effekter skal indgå i vurderingerne Ud over de mange potentielle landbrugsmæssige konsekvenser, er der også en række andre faktorer, der skal overvejes inden en eventuel indsats iværksættes: Ændrede afvandingsforhold kan være i konflikt med kravene på ånære naturarealer både Natura 2000 og 3-natur. Forringet afvanding af arealerne herunder oversvømmelser af de ånære marker kan medføre frigivelse af fosfor til vandmiljøet. Forringet afvanding og stuvning i vandløbssystemet kan medføre afvandingsmæssige problemer og oversvømmelser for husejere, i byer og sommerhusområder og for infrastrukturen er allerede et stort problem i dag, og forstærkes af klimaforandringerne. Spildevandsplanlægningen vil ofte være afhængig af god afledningsevne i de vandløb, der modtager spilde- og overfladevand. Klimaforandringerne og øget tilledning af overfladevand fra befæstede arealer vil fremadrettet øge behovet for afvanding ikke kun af de dyrkede arealer hvilket medfører en interessekonflikt med vandplanernes indsatskrav.

98 Side 97 af Søer Den planlagte indsats i forbindelse med søerne omhandler den interne og eksterne belastning med næringsstoffer primært fosfor og biologisk og kemisk sørestaurering. Fremgangsmåden på søområdet herunder ikke mindst erkendelsen af, at der er flere bestemmende faktorer for vandkvaliteten og større realisme i brugen af undtagelsesbestemmelserne burde også være anvendt i kystvande og vandløb. Navnlig er det positivt, at der i udkastet er en erkendelse af, at der mange steder mangler viden, og at den interne belastning fra sedimentet vil forhindre målopfyldelse de næste mange år. De samme overvejelser burde i langt højere grad have været gjort i forbindelse med vandløb og kystvande, hvor datakvalitet og generelt vidensniveau ligeledes lader meget tilbage at ønske. I forhold til landbruget, er det primært fosfor, der er i fokus. I den sammenhæng er der i hvert fald fire væsentlige punkter, der bør få stor betydning for indsatsen, herunder timing og prioritering: 1. Fastsættelse af indsatsbehov herunder valg af model 2. Fosfor fra landbrug kontra andre kilder 3. Effekten af virkemidler herunder utilsigtede 4. Alternative løsninger 9.1 Fastsættelse af indsatsbehov Ved fastsættelsen af indsatsbehovet i en given sø er det nødvendigt at have et meget indgående og detaljeret kendskab til bl.a.: Hvad er den/de betydende faktorer for den pågældende sø? Hvad er tilførslen af P fra eksterne kilder? Hvordan fordeler tilførslen sig kildeopspiltning; baggrundsbidrag, byspildevand, spildevand fra det åbne land, landbrugsbidrag? Hvad er den interne belastning med P? Hydrologiske og morfologiske karakteristika ved søen Er økosystemet i balance? For at vurdere, om den eksterne belastning er for stor, og hvor meget den i givet fald skal nedbringes, er det nødvendigt at anvende en præcis model, der er skræddersyet til den enkelte søs karakteristika. Dette stiller krav til både model og kvaliteten af data. Det fremgår imidlertid af Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, at der anvendes simple modeller og overordnede empiriske sammenhænge i beregningerne af reduktionsbehovet for fosfor (afsnit og ). Denne forsimplede fremgangsmåde er stærkt bekymrende, da beregningerne alene baseres på en overordnet sammenhæng mellem klorofyl og fosfor, der er fremkommet på baggrund af et gennemsnit fra en række søer. For os at se, er anvendelsen af de samme simple relationer i alle søer principielt set lige så uanvendelig og uacceptabel som brugen af ålegræsværktøjet til fastsættelse af reduktionskrav i kystvandene. Dertil kommer, at input-data for en række af søerne sandsynligvis er af meget ringe kvalitet. Landbrug & Fødevarer finder derfor, at der er behov for en grundig dokumentation for, at de beregnede reduktionskrav er troværdige. Hvis ikke, må der anvendes langt mere spe-

99 Side 98 af 142 cifikke beregninger. Tilsvarende skal de anvendte data være af pålidelig kvalitet. Hvis det ikke er tilfældet, må en evt. indsats afvente yderligere vidensopbygning og nye, præcise beregninger. 9.2 Fosfor fra landbruget kontra andre kilder Fosfortab fra landbrugsarealer er én blandt flere kilder til den samlede påvirkning af søer og kystnære områder. Den interne belastning (frigivelse fra sedimentet) er formentlig den vigtigste kilde i mange søer. For at kunne vurdere indsatsbehovet herunder tidsfristerne for iværksættelse af indsats og målopfyldelse er det nødvendigt, at der er skabt fuld klarhed over både den interne belastning og punktkildebelastningen med spildevand (både renset og overløb af urenset spildevand) og overfladevand. Så længe der er hyppige overløb med spildevand eller overfladevand, er det ikke betimeligt at iværksætte en storstilet indsats over for de øvrige kilder, herunder landbrugsbidraget. 9.3 Effekten af virkemidlerne Såfremt der viser sig at være et behov for at nedbringe den eksterne belastning af søerne med fosfor, herunder fra landbruget, er det vigtigt at anvende omkostningseffektive virkemidler, der doseres i det rette omfang i forhold til den enkelte sø. Hovedvirkemidlet er 10 m dyrkningsfri randzoner langs alle vandløb og søer, der alene skal stå for en reduktion på 160 t ud af 210 t fosfor på årsbasis. Ud over en lang række store udfordringer for landbruget ved at udlægge disse randzoner overalt (se afsnittet om virkemidler) er det værd at fremhæve to væsentlige problemer i forhold til opfyldelsen af miljømålene: o o P-effekten er sandsynligvis langt mindre end tidligere antaget. Den anslåede effekt af etablering af 10 m randzoner langs alle danske vandløb og søer er anslået til 160 tons P/år. Nyere forskning har imidlertid vist, at effekten er langt mindre end hidtil antaget. Dette fastslås bl.a. af forskningsprofessor Brian Kronvang, DMU, Århus Universitet, der anslår, at effekten kun vil være på 6 38 ton P/år. Randzonerne udlægges ikke efter behov; i stedet tænkes de placeres langs alle vandløb, uanset om de afleder vand til søer med reduktionsbehov Vi mener derfor ikke, at brugen af randzoner er et omkostningseffektivt, målrettet tiltag.. Et andet vigtigt virkemiddel i vandplanerne er etableringen af P-ådale, der forventes at tilbageholde ca. 30 t P. Placeringen af P-ådalsprojekterne kan gøres meget målrettet. Landbrug & Fødevarer bakker op om en målrettet og omkostningseffektiv indsats på fosforområdet. Vi finder det samtidig forståeligt og meget fornuftigt, at man ikke påbegynder etableringen af P-ådale, før der er fundet svar på de faglige udeståender. Forkert placerede P-ådale risikerer at få en effekt, der er den diametralt modsatte af formålet; øget fosforfrigivelse og tilførsel til de vandområder, der netop søges beskyttet mod for stor fosfortilførsel.

100 Side 99 af 142 Hvad angår styrings- og finansieringsmodel for P-ådalene, er det også her vores klare vurdering, at indsatsen kun kan blive succesfuld både hvad angår arealer/effekter og tidsfrister hvis der bliver indført en ordning med engangskompensation, subsidiært hvis der i forbindelse med den gældende jordkøbsordning gives mulighed for forkøbsret til lodsejere, som afstår arealer til projekterne. I forbindelse med forslaget om ændring af bekendtgørelse om tilskud til kommunale fosforvådområdeprojekter, der har været i høring i efteråret 2013, lægges der op til, at jordkøb og jordfordeling bliver tilskudsberettiget. En utilsigtet effekt ved både vådområdeprojekter (kvælstofindsatsen) og reduceret vandløbsvedligeholdelse kan være, at de periodevis oversvømmede arealer frigiver større mængder fosfor til vandmiljøet. Der bør derfor tages højde for denne negative sideeffekt, så vandløbs-, kvælstof- og søindsatsen sker koordineret. Biotilgængeligheden af det tilførte fosfor er af stor betydning for effekten på miljøtilstanden. De forskellige fosforkilder bidrager derfor ikke i samme omfang til påvirkningen af søens økologiske tilstand. Vi skal derfor opfordre til, at datagrundlaget opdateres, så der tages hensyn til alle kilder herunder deres biotilgængelighed med opdaterede tal for fx overløbshændelser og størrelsen af den interne P-pulje. Som nævnt oven for, forudsætter enhver indsats et grundigt kendskab til de eksisterende forhold samt anvendelse af nøjagtige, stedsspecifikke beregningsværktøjer. 9.4 Alternative løsninger Fosfor kan tilbageholdes fra vandmiljøet på flere måder end beskrevet i virkemiddelkataloget: o o o Kunstige ådale vil også have en fosforeffekt Sandfang få, strategisk placerede sandfang kan fjerne store mængder partikler og fosfor. Der er en udpræget, men ubegrundet, skepsis ved at anvende sandfang, men faktum er, at korte strækninger med sandfang ingen negativ virkning vil have på vandløbenes kvalitet; tværtimod fjernes partikler, til gavn for vandløbsdyr, fiskeæg mv. Konstruerede vådområder og drænfiltre fjerner både fosfor og kvælstof fra drænvandet inden det når ud i vandmiljøet Vi skal samlet set opfordre til: 1. At indsatsen udelukkende baseres på velegnede modeller og gode data 2. At alle kilder og deres relevans undersøges og dokumenteres nærmere 3. At de rette løsninger vælges virkemidler der er omkostningseffektive og doseres efter behov

101 Side 100 af Grundvand markvanding Nærværende forslag til vandplaner indeholder ikke krav om reduktion af indvinding af grundvand til markvanding. Det er en direkte konsekvens af, at det på nuværende tidspunkt er behæftet med betydelig usikkerhed at opgøre indvindingens kvantitative påvirkning af natur og vandløb. Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at Naturstyrelsen på dette punkt har taget konsekvensen af den manglende viden og udskudt en evt. indsats. Af planernes indsatsprogram fremgår det imidlertid, at det konkrete indsatsbehov for så vidt angår grundvandvandsindvindingens kvantitative påvirkning af vandløb, fastlægges frem mod næste vandplan. Endvidere er der i planernes indsatsprogram anført et foreløbigt estimat af antal kilometer vandløb, hvor der er behov for at forbedre minimumsvandføringen. Det finder vi dybt bekymrende af flere grunde. For det første kan der sættes spørgsmålstegn ved, hvorvidt der overhovedet er behov for på sigt at reducere indvindingen af vand til markvanding. De fleste vandingstilladelser er på eller m 3 vand pr. ha. Det svarer til 100 og 120 mm. I gennemsnit er vandingstilladelserne blevet udnyttet % set over en årrække. Selv i de intensivt vandende områder udgør det vandede areal under halvdelen af områdets samlede areal. Det betyder, at det årlige vandforbrug til markvanding i intensivt vandede områder svarer til en regnbyge på mm. I de områder af Jylland, hvor der er meget markvanding, kommer der mm nedbør om året. Vandforbruget til markvanding udgør altså under 3 % af årsnedbøren. Det kan også påpeges, at en opgørelse fra GEUS 26 viser, at nedbøren i Vestjylland (Skjern Å-oplandet) er øget med 266 mm i løbet af de seneste 100 år. Nedbøren er altså øget 10 gange så meget, som det samlede forbrug af vand til markvanding. Set i det lys kan det undre, at markvandingen skulle være et større problem for miljø- og naturtilstanden. For det andet er det eksisterende administrationsgrundlag i form af kravværdierne for maksimal påvirkning af medianminimumsvandføringen uhensigtsmæssigt. De faste kravværdier indebærer, at der bliver stillet krav om reduceret indvinding til markvanding, selvom en øget vandføring ikke er afgørende for at sikre den ønskede økologiske tilstand i vandløbene. Kravene er med andre ord unødigt restriktive for så vidt angår udnyttelsen af grundvandet i Danmark. For det tredje har Naturstyrelsen ikke taget de nødvendige initiativer til at forbedre det eksisterende grundlag til at fastlægge et evt. indsatsbehov i næste generation af vandplaner. Derfor er der fortsat ekstremt store usikkerheder forbundet med at fastlægge markvandingens påvirkning af vandføringen i vandløb - og den usikkerhed vil bestå, når vi kommer til anden generation af vandplaner. Så længe der er så stor usikkerhed om indsatsbehovet, skal en evt. indsats udskydes dette forhold bør fremgå klart af vandplanerne. Endelig skal det understreges at markvanding er en forudsætning for landbrugsproduktionen på især de lette jorde i Syd-, Vest- og Nordjylland. Det vil derfor have betydelige samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis mulighederne for at markvande indskrænkes i fremtiden. Det er derfor afgørende, at der foretages retvisende økonomiske konsekvens- 26 Karlsson I B, Sonnenborg TO og Høgh Jensen K (2010). Hydrologiske konsekvenser af historiske og fremtidige klimatiske ændringer i Vestjylland. I Geoforum Perspektiv nr. 17 (2010), s

102 Side 101 af 142 beregninger før der tages endelig beslutning om en evt. indsats. Dels for at vurdere om indsatsen står mål med omkostningerne, dels med henblik på at vælge de mest omkostningseffektive løsninger. Vi ser i den forbindelse endvidere et påtrængende behov for, at der kan inddrages flere alternative virkemidler til reduceret indvinding. Disse forhold uddybes i det følgende Problemer ved eksisterende administrationsgrundlag - vandføring Kernen i administrationsgrundlaget for tilladelser til markvanding er kravværdierne for maksimal påvirkning af medianminimumsvandføringen i vandløb. Kravværdierne er fastsat i forhold til den upåvirkede medianminimumsvandføring, og størrelsen af kravværdierne afhænger bl.a. af vandløbets målsætning og størrelse jf. tabel nedenfor. Vandløbets miljømål Maksimal påvirkning af medianminimumsvandføringen Høj økologisk tilstand 5 % God økologisk tilstand Små vandløb < 2 m bredde 10 % Vandløb > 2 m (gyde- og yngelvækstvand for laksefisk eller beskyttende arter/natur) Øvrige vandløb > 2 m bredde 10 % % Kravværdierne til maksimal påvirkning af medianminimumsvandføringen er stort set uændrede i forhold til de vejledende kravværdier, der fremgår af Miljøstyrelsens vejledning i vandforsyningsplanlægning fra Værdierne er ikke funderet på et solidt fagligt grundlag og opdateret i overensstemmelse med ny viden blandt andet vedrørende habitatmodeller. Landbrug & Fødevarer finder de faste kravværdier stærkt problematiske af flere grunde, herunder: Kravværdierne er ens for alle vandløb i hele Danmark med samme målsætning og størrelse, uanset om nettonedbøren er lav (f.eks. 200 mm) eller høj (f.eks. 700 mm). Kravværdierne tager således ikke højde for, at vandløb er meget forskellige og at nogle kan tåle en større relativ påvirkning end andre. Selv om der er opnået den ønskede økologiske tilstand i vandløbet, skal vandløbspåvirkningen fra vandindvinding til markvanding reduceres, hvis kravværdierne til vandføring er overskredet. Vandløbspåvirkningen fra vandindvinding til markvanding skal også reduceres, selv om det er de fysiske forhold, der reelt forhindrer, at vandløbet kan opnå den ønskede økologiske tilstand. Der foretages ingen vurdering af, om en reduktion i vandføringspåvirkningen vil have nogen reel effekt for biologien i vandløbet

103 Side 102 af 142 Hvis et vandløb får en bedre tilstand og bliver vurderet til høj økologisk tilstand, så skærpes kravværdien til maksimal påvirkning af vandføringen i vandløb automatisk til 5 pct., selv om vandløbet har opnået den høje tilstand med en vandføringspåvirkning på 10 pct. eller mere. Da vandindvinding til markvanding er prioriteret lavere end vandindvindinger til andre formål, vil en forbedring fra god til høj økologisk tilstand i vandløbet kunne lukke for al markvanding i et område. I takt med at flere og flere vandløb opnår en bedre økologisk tilstand, vil det altså få voldsomme konsekvenser for de mange landbrug, som er afhængig af at vande. Ovennævnte uhensigtsmæssigheder er en konsekvens af, at kravværdierne er faste, og at der er en automatisk sammenkobling med målsætningerne for vandløbene. Der foretages ikke nogen helhedsvurdering af vandløbet. Det er fagligt set forkert, da det er samspillet mellem vandføring, vandkvalitet og de fysiske forhold, der er afgørende for flora og fauna i vandløbet. Kun i forbindelse med indvinding til almene vandforsyninger kan der på baggrund af en helhedsvurdering accepteres en større overskridelse af kravværdierne, hvis det vurderes ikke at være til hinder for, at vandløbet kan opnå den ønskede naturtilstand jf. vandplanernes retningslinje 38 b. I praksis betyder det, at der for stort set alle vandløb på Sjælland accepteres en større påvirkning af vandføringen end kravværdierne angiver. Denne praksis anskueliggør i sig selv, at kravværdierne er unødigt restriktive, når det i så relativ stor udstrækning er acceptabelt at afvige fra dem. Denne praksis indebærer endvidere en væsentlig forskel for så vidt angår krav til østdanske hhv. vestdanske vandløb. En forskel som ikke giver faglig mening; Vestdanske vandløb har en langt mere vandrig sommervandføring. Medianminimumsvandføringen, udtrykt som afstrømning pr. arealenhed (l s -1 km -2 ), er i vestdanske vandløb er 5-20 gange større end i østdanske vandløb. Desuden er minimumsvandføringen mere stabil fra år til år. De vestdanske vandløb kan derfor som udgangspunkt tåle en større vandindvinding uden negative konsekvenser for miljøtilstanden. Men med den nuværende administrationspraksis er det modsatte tilfældet - de vestdanske vandløb er underlagt skrappere krav til vandføringen end de østdanske vandløb. Det er paradoksalt og dybt uhensigtsmæssigt. Vi skal kraftigt opfordre til, at eventuelle krav til vandføring i langt større udstrækning differentieres efter forholdene i det enkelte vandløb. Det skal endvidere understreges, at kravværdierne samlet set er ekstremt begrænsende for udnyttelsen af grundvandsressourcen i Danmark. GEUS har opgjort den udnyttelige grundvandsressource på grundlag af bæredygtighedskriterier til kun ca. 6 % af nettonedbøren. Årsagen til, at den udnyttelige ressource er beregnet til at være så lille, er primært kravværdierne til maksimal påvirkning af medianminimumsvandføringen 27. Påvirkning af medianminimumsvandføringen (eller en anden vandføringsparameter) bør kun anvendes som en indikator for, om vandføringen er påvirket mere end acceptabelt i forhold til at opnå god økologisk tilstand. Det bør ikke være en fast kravværdi. Det er anbefalingen i rapporten Sustainable groundwater abstraction udgivet af GEUS 28. Hvis en vejledende kravværdi er overskredet, bør der foretages en nærmere detailundersøgelse. Baggrunden for denne anbefaling er, at der ikke er nogen sikker sammenhæng mellem et 27 Henriksen, H.J., Sonnenborg, A., 2003, Ferskvandets kredsløb. NOVA Temarapport. GEUS. 28 Henriksen, H.J., Refsgaard, J.C., Sustainable groundwater abstraction. Review report. GEUS.

104 Side 103 af 142 vandløbs økologiske tilstand og en simpel parameter, som den beregnede påvirkning af medianminimumsvandføringen. Vurdering af påvirkninger af vandføringer bør endvidere foretages på en tilpas stor geografisk skala for at opnå en acceptabel sikkerhed på vurderingen. Der bør derfor ikke opstilles kravværdier for vandløbsstrækninger eller vandløbsspidser, hvor usikkerheden er ekstra stor. Rapporten Sustainable groundwater abstraction 29 anbefaler, at vandløbspåvirkningen kun vurderes på oplande på mindst 30 km 2. Arbejdsgruppen om markvanding, som er nedsat i regi af Naturstyrelsen, fremhæver, at der behov for at vurdere anvendeligheden af kravværdierne om maksimale påvirkningsprocenter. I den forbindelse har Naturstyrelsen sat et udredningsprojekt ved DCE i gang, og vi imødeser med stor interesse og forventning resultaterne af projektet, og ser frem til en videre drøftelse heraf i markvandingsfølgegruppen. Opsamlende foreslår Landbrug & Fødevarer, at kravværdierne for maksimal påvirkning af vandføringen fremadrettet: 1. Differentieres efter forholdene i det enkelte vandløb og 2. udelukkende anvendes som indikatorer. I de tilfælde hvor kravværdierne er overskredet, skal der foretages en helhedsvurdering af, hvorvidt den konkrete overskridelse kan accepteres. Vurderingen skal inddrage de individuelle forhold på stedet herunder nettonedbør og afstrømningsforhold, og samspillet mellem vandføring, vandkvalitet og de fysiske forhold. Det skal indskærpes, at kommunerne kun kan stille krav om en maksimal påvirkning af medianminimumsvandføringen i de tilfælde, hvor det ud fra en helhedsvurdering, vurderes at være afgørende for, at vandløbet kan opnå den ønskede økologiske tilstand (jf. afsnit 6 om retningslinjer) Usikkerhed ved medianminimum Der er betydelige usikkerheder forbundet med at fastlægge medianminimumsvandføringen. Det bliver bl.a. slået fast af Cowi i en udredning udarbejdet for Task Force Gruppe Markvanding 30, Landbrug & Fødevarer og Videncentret for Landbrug (jf. bilag 10.1). Usikkerheden gælder især for de vandløb, hvor der ikke er vandløbsstationer med kontinuerlige målinger over en længere årrække og hvor minimumsvandføringen fastlægges på baggrund af synkronmålinger. Dertil kommer, at de målte minimumsvandføringer er påvirket af vandindvinding og andre menneskeskabte aktiviteter. Omregningen til upåvirket medianminimumsvandføring er yderligere behæftet med stor usikkerhed. Helt tilbage i 2002 lavede Miljøstyrelsen en udredning, som slog fast, at det havde høj prioritet at udvikle et andet administrationsgrundlag. Dette forhold gør sig fortsat gældende. Usikkerhederne ved fastlæggelsen af medianminimum forstærker problemerne ved at anvende faste kravværdier til maksimal påvirkning af medianminimumsvandføringen, som beskrevet ovenfor. 29 Henriksen, H.J., Refsgaard, J.C., Sustainable groundwater abstraction. Review report. GEUS 30 Task Force Gruppe Markvanding består af repræsentanter fra Jysk Landbrug, Vestjysk Landboforening, Sydvestjysk Landboforening, Heden og Fjordens Landboforening, Holstebro-Struer Landboforening, Ikast-Bording Landboforening, Familiebruget VEST-jylland, Familiebruget Sydvest, Sønderjysk Familielandbrug og Sønderjysk Landboforening.

105 Side 104 af Beregningsmetode og datagrundlag Det er en afgørende forudsætning, at evt. fremtidige restriktioner i indvindingen til markvanding baseres på et fagligt velfunderet grundlag. I forbindelse med forberedelsen af næste generation af vandplaner, har Naturstyrelsen nedsat to på hinanden følgende arbejdsgrupper om markvanding, som Landbrug & Fødevarer og Videncentret for Landbrug blandt flere har deltaget i. Arbejdsgrupperne er kommet med en række konkrete anbefalinger til bl.a. udvikling af en forbedret beregningsmetode. Vi har oplevet processen i arbejdsgrupperne konstruktiv og løsningsorienteret. Den første arbejdsgruppe om markvanding, har formuleret en række nødvendige krav til en fremadrettet beregningsmetode. De omfatter: Beregningsmetoden skal kunne anvendes i hele landet, så administrationen af tilladelser til markvanding kan baseres på et ensartet grundlag. Beregningsgrundlaget og forudsætningerne skal være veldokumenterede og sammenlignelige for alle dele af landet. Metoden skal sikre, at det løbende er muligt at inddrage ny viden om de hydrogeologiske forhold. Det skal tilstræbes, at den statslige myndigheds beregninger i forbindelse med kommende vandplaner på en gennemskuelig måde kan relateres til de beregninger og vurderinger, som kommunerne foretager i forbindelse med ansøgninger om vandindvindinger. Det skal være muligt at kvantificere usikkerhederne ved beregningsresultaterne og dermed gøre det muligt at vurdere, hvor beregningerne er robuste/sårbare, dvs. hvor usikkerhederne kan påvirke resultatet af beslutningerne. Dette følger også af kravene til anvendelsen af forsigtighedsprincippet. For at leve op til disse krav skal der udvikles en ny beregningsmetode. Arbejdsgrupperne om markvanding er i den forbindelse kommet med en række konkrete anbefalinger til den videre proces. Vi skal her på det kraftigste opfordre til, at Naturstyrelsen følger arbejdsgruppernes anbefalinger og iværksætter et udviklingsprojekt med henblik på at udvikle det nødvendige modelgrundlag og beregningsmetode. Den første arbejdsgruppe om markvanding afsluttede sit arbejde i januar 2011 og Naturstyrelsen har således haft tre år til at følge op på anbefalingerne. Det er imidlertid først i efteråret 2013 at det første initiativ er taget i regi af Naturstyrelsens model-strategi Implementering af modeller til brug for vandforvaltningen. Vi kan forstå, at der i 2014 vil blive iværksat et delprojekt, som skal se på effekt af vandindvinding igennem en opdatering af DK-modellen. Det finder vi relevant og vi ser frem til en nærmere drøftelse af projektet og til at følge resultaterne heraf. Det skal imidlertid understreges, at dette initiativ ikke er fyldestgørende i forhold til de væsentlige udeståender vedrørende både datagrundlag, beregningsmodeller og forståelsen af de hydrologiske sammenhænge mellem vandindvinding og vandføring i vandløb, som markvandingsgruppen har beskrevet.

106 Side 105 af 142 Den første markvandingsgruppe har som nævnt udpenslet en konkret arbejdsproces i forbindelse med udvikling af en bedre beregningsmetode med følgende trin: 1. Udvælgelse af pilotområder, der varierer mht. datatæthed 2. Vurdering af DK-modellens prediktive evne i dens eksisterende form, dvs. 7 deloplande for hele Danmark og en gridopløsning på 500 x 500 m. Vurderingen baseres på valideringstest, dvs. mod uafhængige data, der ikke er anvendt under kalibrering af modellen. 3. Hvis DK-modellen vurderes ikke at have den fornødne præcision tilpasses modellen til hovedvandoplandsniveau, ved anvendelse af mindre gridstørrelse og evt. udbygning af vandløbsnetværket samt rekalibrering 4. Bestemmelse af skala for hvilken DK-modellen kan anvendes til bestemmelse af oprindelige medianminimum samt ændring heraf som følge af aktuel indvinding. 5. Udvikling eller valg af metode til bestemmelse af relativ påvirkning af vandføring i oplande på mindre skala end den DK-modellen kan anvendes på 6. Udvikling af metodik til kombinering af DK-model og alternative beregningsmetoder 7. Udvikling af metode til vurdering af usikkerhed på hhv. DK-model simuleringer samt beregninger foretaget med alternative metoder 8. Test af metode på to test lokaliteter 9. Evaluering af metodens performance/ guide for udrulning til brug nationalt/regionalt Her skal det understreges, at delprojektet vedrørende effekten af vandindvinding umiddelbart kun adresserer enkelte af de 9 trin, som arbejdsgruppen har beskrevet. Det er derfor helt afgørende, at det konkrete delprojekt følges op af de beskrevne trin 4-9. Det skal endvidere understreges, at den sene opfølgning på arbejdsgruppernes anbefalinger betyder, at der efter vores vurdering ikke vil foreligge et tilstrækkeligt forbedret grundlag i forbindelse med næste generation af vandplaner. Det er efter vores vurdering derfor ikke i overensstemmelse med virkeligheden, når Naturstyrelsen til stadighed i vandplanerne skriver, at et evt. indsatsbehov for så vidt angår markvandingens kvantitative påvirkning af vandløb fastlægges frem mod næste generation af vandplaner og vi skal kraftigt opfordre til, at teksten i vandplanerne ændres, så det fremgår, at en evt. indsats vedrørende markvanding er udskudt, indtil der foreligger et bedre og mere sikkert grundlag Måledata mangler For så vidt angår opfølgningen på arbejdsgruppernes anbefalinger, skal det pointeres, at der ikke findes måledata, der kan verificere de modelberegnede påvirkninger af minimumsvandføringen ved indvindingen til markvanding. Vi skal derfor opfordre til at der sideløbende med det nødvendige modeludviklingsprojekt iværksættes feltundersøgelser, hvor den tidslige fordeling af vandløbspåvirkningen fra vandindvinding til markvanding måles, da sådanne undersøgelser helt mangler. Det vil tilvejebringe de nødvendige måledata til at kalibrere modelberegningerne. I sammenhæng hermed finder vi det helt nødvendigt, at der sideløbende iværksættes et validerings- og opfølgningsprojekt, der gennem observationsdata og feltstudier kan belyse, om den nye beregningsmetode i praksis kan beregne vandløbspåvirkningen. Kun på den måde kan det sikres, at administrationen af tilladelser til indvinding fremadrettet hviler på et fagligt solidt beregningsgrundlag. Dette er ligeledes i tråd med, at der ved anvendelsen af forsigtighedsprincippet bør ske en revidering af beslutningsgrundlaget, som for-

107 Side 106 af 142 sigtighedsafgørelsen er truffet ud fra. Se hertil EU Kommissionens meddelelse af 2. februar 2000 om forsigtighedsprincippet Hydrogeologisk data skal forbedres For så vidt angår det foreliggende datagrundlag til at beregne markvandingens vandløbspåvirkning, er det Landbrug & Fødevarers vurdering, at det indeholder store mangler og ufuldstændigheder. Der er store forskelle i kvaliteten af de tilgængelige hydrogeologiske data, hvilket har stor betydning for beregningernes sikkerhed. Nye modelberegninger udført af Cowi for Task Force Gruppe Markvanding, Videncentret for Landbrug og Landbrug & Fødevarer viser bl.a. at tilstedeværelsen af lerlag på bare 1 meter mellem boring og vandløb reducerer påvirkningsgraden i sommermånederne markant (se bilag 10.1). Cowis modelberegninger viser også, at afstanden mellem indvindingsboring og vandløb har betydning for påvirkningsgraden, men afstandseffekten er langt mindre end hvad tidligere beregninger med simple analytiske modeller (Jenkins model m.fl.) har vist. Resultaterne understreger, at det er af afgørende betydning at have et detaljeret kendskab til de terrænnære geologiske forhold, for at kunne beregne vandløbspåvirkningen korrekt. Det er derfor helt afgørende for den fremadrettede regulering på området, at datagrundlaget for beregning af vandløbspåvirkningen fra markvanding forbedres, og at dette særskilt prioriteres politisk, da det nuværende overvågningsprogram ikke har fokus på de specifikke forhold, der er vigtige for beregning af påvirkningen fra markvanding. Som det er nu, vil der kunne være tilfælde, hvor datagrundlaget er så ringe og behæftet med så store usikkerheder, at det ikke er muligt at foranstalte en saglig forvaltning Erhvervsøkonomiske konsekvensberegninger Knap en femtedel af landbrugsarealet i Danmark kan markvandes. På den lette jord i Syd-, Vest- og Nordjylland udgør markvanding en helt fundamental del af produktionen, ligesom vanding er en nødvendig forudsætning i produktionen af en lang række højværdiafgrøder, herunder bl.a. kartofler. Vanding giver højere udbytter, afgrøder af en højere kvalitet og er en forudsætning for en stabil og tilstrækkelig produktion af grovfoder i kvægbruget. I år med tørke er vanding en forsikring mod direkte misvækst, og for malkekvægproduktionen er det altafgørende, da det er vanskeligt - for ikke at sige umuligt - at købe grovfoder, hvis høsten slår fejl. Markvanding er derfor afgørende for en fortsat mælkeproduktion i store dele af landet det gælder både den konventionelle og økologiske produktion. Det skal samtidig understreges, at markvanding kræver betydelige investeringer, der skal afskrives og forrentes over en lang årrække. Krav om ophør eller reduceret markvanding kan derfor være et yderst alvorligt indgreb i en bedrifts produktions- og udviklingsmuligheder og vil også have konsekvenser for den tilknyttede følgeindustri. I regi af arbejdsgrupperne om markvanding er det defineret, hvilke aspekter, der skal indgå i en retvisende beregning af de bedriftsøkonomiske konsekvenser ved ophør med markvanding. Som led i den anden arbejdsgruppe om markvanding, har Cowi, på baggrund af forskellige bedriftseksempler og forskellige scenarier, udarbejdet økonomiske konsekvensberegninger ved reduceret eller ophør med markvanding. Eksemplerne anskueliggør tydeligt de alvorlige økonomiske konsekvenser reduceret eller ophør med markvanding vil få. Vi skal kraftigt opfordre til, at der udarbejdes retvisende økonomiske 31 Tilgængeligt på

108 Side 107 af 142 konsekvensberegninger i forbindelse med og forud for - en beslutning om evt. restriktioner for markvandingen i de næste generationer af vandplaner. Sådanne beregninger skal være et helt centralt element i ethvert beslutningsgrundlag, og det skal ligeledes indgå, som en del af vurderingen af forskellige virkemidlers omkostningseffektivitet Inddragelse af alternative virkemidler Reduceret indvinding til markvanding er sammen med flytning af boringer de eneste virkemidler, der har været peget på til at sikre sommervandføringen i vandløb. Det er imidlertid ikke tilstrækkeligt undersøgt, om der kan findes andre, mere omkostningseffektive virkemidler til at sikre målopfyldelse for vandløb. Den første arbejdsgruppe om markvanding har udarbejdet et idékatalog over mulige alternativer til ophør med markvanding samt virkemidler, der eventuelt kan reducere behovet for indvinding af grundvand til markvanding. De mulige alternativer omfatter blandt andet etablering af dybere boringer, forbedring af de fysiske forhold i vandløbet, etablering af vådområder, øget infiltration af vand, og kompensationspumpning. Vi finder det helt afgørende at der fremadrettet sikres mulighed for at anvendelse de mest omkostningseffektive virkemidler til at opnå god økologisk tilstand i vandløbene. Retningslinjerne for vurdering af vandføringen i vandløb skal indrettes, så alle relevante virkemidler kan tælle med Øvrige bemærkninger Grundvandets tilstand vurderes i vandplanerne ud fra både den kvantitative- og den kemiske tilstand. Den kvantitative tilstand vurderes på baggrund af grundvandets vandbalance samt indvindingens påvirkning af overfladevand og terrestrisk natur. Sidstnævnte tager i de nuværende vandplaner udgangspunkt i vandindvindingens påvirkning af vandløbs medianminimum hvilket vi jf. ovenfor finder problematisk og behæftet med betydelig usikkerhed. Vi finder også anledning til at sætte spørgsmålstegn ved vurderingen af, hvornår grundvandsforekomster kan betegnes som værende i ringe kvantitativ tilstand. Det fremgår af vandplanerne, at Naturstyrelsen har fastlagt et vurderingskriterium, som indebærer, at hvis mere end 20 % af arealet af de delvandoplande, hvor den nuværende, tilladte indvinding vurderes at resultere i en overskridelse af den acceptable vandløbspåvirkning, vurderes grundvandsmagasinet i ringe tilstand. Vi kan ikke finde en faglig begrundelse for, at kriteriet på 20 % af delvandoplandets areal er sat, som det er, og vi skal anmode om at dette forhold uddybes og begrundes. Vores vurdering er, at kriteriet er sat unødigt restriktivt og behæftet med betydelig usikkerhed.

109 Side 108 af Virkemidlerne I forbindelse med gennemførslen af indsatsen, er det nødvendigt at sikre, at en række forhold er på plads: 1. Der skal kun gennemføres en indsats de steder, hvor der er behov 2. Der skal kun gennemføres en indsats med de virkemidler, der løser problemet 3. Der skal anvendes målrettede og omkostningseffektive virkemidler 4. Der skal ikke gennemføres indsatser, der er uforholdsmæssigt dyre 5. Der skal være stor fleksibilitet ifm. valg af virkemidler målet er vigtigere end midlet! Vanetænkningen har beklageligvis i stor stil præget virkemiddelkataloget til vandplanarbejdet. Samtidig er det meget svært at få øje på muligheder for fleksibilitet skræddersyede løsninger til individuelle behov og ønsker, både mht. den enkelte recipient og erhvervsudvikling og dynamik. Vi mener derfor, at der er et stort behov for at revidere hele virkemiddelpakken for den samlede indsats. Tiden er for længst løbet fra overordnet, generel regulering, og yderligere brug af denne reguleringsform er både omkostningsineffektiv, er voldsomt begrænsende for landbruget og vil i mange tilfælde ikke føre til de ønskede forbedringer i tilstanden ude i vandmiljøet. Fremadrettet skal bør der efter vores mening arbejdes videre med en gennemgribende revision af hele miljøreguleringen, så også eksisterende regulering i størst muligt omfang kan erstattes af mere målrettede, omkostningseffektive løsninger, der på samme tid sikrer opfyldelse af miljøkrav og giver landbruget bedre udviklingsmuligheder og konkurrencevilkår; fokus på miljømål i stedet for midler og faste reduktionskrav. Det må være vigtigere at forbedre den økologiske tilstand end at fjerne et fast antal tons kvælstof eller fosfor! Dette synspunkt, der i øvrigt deles af Natur- og Landbrugskommissionen og mange andre, behandles indgående i afsnit 13. Som det fremgår flere steder i vores høringssvar, er der efter vores opfattelse meget stor usikkerhed om, hvad det egentlige indsatsbehov rent faktisk er, og hvilke faktorer, der er bestemmende for miljøtilstanden. Usikkerhederne ved ålegræsværktøjet, ved fastsættelsen af baseline for kvælstof, vedrørende tilstanden i de danske vandløb etc. bevirker, at der ikke på nuværende tidspunkt er muligt at skabe et samlet overblik. I vores kommentarer til valg af virkemidler herunder ikke mindst forslag til alternative løsninger forholder vi os derfor ikke til det samlede indsatsbehov (fx t N), men derimod udelukkende til måden at nå miljømålene på, hvis der i sidste ende viser sig at være et behov for yderligere indsats, ud over hvad der under alle omstændigheder vil være opnået i I det følgende vil vi først beskrive den måde, man bør gribe tingene an på i vandplanerne, og hvilke midler og metoder, der skal fremmes. Efterfølgende kommenteres den måde man har udvalgt virkemidler på og derefter de virkemidler, der indgår i udkast til vandplaner Omkostningseffektiv indsats er en nødvendighed Omkostningseffektiv implementering af indsatsen i forbindelse med vandrammedirektivet er et centralt emne i både den danske og EU-mæssige forvaltningsramme. Vandrammedirektivet forholder sig i forbindelse med artikel 4 (miljømålene) til begrebet uforholdsmæssigt store omkostninger (disproportionate costs). I dansk lovgivning omtales mulig-

110 Side 109 af 142 heden for at anvende undtagelsesbestemmelserne bl.a. i miljømålslovens 16, hvor der i stk. 1 tilsvarende står: at opfyldelse af kravet om god tilstand er umulig eller forbundet med uforholdsmæssige store omkostninger. I miljømålslovens 25 slås det videre fast, at: Indsatsprogrammet skal endvidere indeholde en økonomisk analyse med henblik på at vurdere den mest omkostningseffektive kombination af foranstaltninger. Det har endelig været en grundforudsætning i bl.a. den politiske aftale om Grøn Vækst af 16. juni 2009 mellem den daværende regering og Dansk Folkeparti, at implementeringen af vandrammedirektivet skal ske mest omkostningseffektivt. Der er således helt generelt stor fokus på, at indsatsen skal være omkostningseffektiv og at den ikke må medføre uforholdsmæssigt store omkostninger. Gode, omkostningseffektive virkemidler bør efter Landbrug & Fødevarers mening vælges på baggrund af en række helt overordnede kriterier, herunder: o o o o o o o o o o o o Fokus på opfyldelse af miljømål frem for reduktionsmål og brug af bestemte virkemidler. Fokus på de rette presfaktorer. Størst effekt pr. investeret krone. Kun indsats, der ikke er uforholdsmæssig omkostningsfuld. Indsats i udpegede områder mod fuld kompensation. Prioritering af indsatsen; 1. Tiltag i recipienten 2. Tiltag i oplandet 3. Tiltag i randen af dyrkningsfladen. Størst mulig fleksibilitet i valg af løsninger. Flest mulige synergieffekter sammenhæng med natur, klima, energi etc. Færrest mulige gener for erhverv og borgere. Langvarige/bestandige effekter frem for årlige, vedvarende restriktioner/indkomsttab. Kompensation skal sikres, så længe restriktionen opretholdes. Valg af vækstløsninger frem for reduktioner indsatsen skal ske uden tab af provenu. I vandplanernes afsnit 2.5 (Virkemidler, foranstaltninger og økonomi) indgår der da også en række overvejelser om, at virkemidlerne skal være omkostningseffektive, de skal til tider opfylde multifunktionelle formål, de må gerne give synergieffekter, de skal være placeret så de har størst mulig effekt, etc. De valgte virkemidler i vandplanerne lever desværre slet ikke op til ønsket og kravet om omkostningseffektivitet og fleksibilitet. Der er i stor stil valgt løsninger, der er af generel karakter. Dette harmonerer ikke med de helt specifikke miljømål for de enkelte vandområder, der er en væsentlig del af vandrammedirektivets implementering og som fordrer en tilsvarende lokalt tilpasset indsats, baseret på de faktiske forhold og muligheder på delvandoplandsniveau. Helt generelt mangler der brug af en række nyere teknologier og

111 Side 110 af 142 metoder fx retablering af stenrev, etablering af ålegræsbede, konstruerede vådområder, drænfiltre, kunstige ådale og produktion af muslinger og alger der øjensynligt har et meget stort potentiale for god omkostningseffektivitet Brugbare løsninger Når der er skabt et troværdigt overblik over det faktiske indsatsbehov, er det helt nødvendigt at sikre de mest omkostningseffektive og fleksible løsninger, der gør det muligt at opfylde nogle forhåbentligt realistiske miljømålsætninger og samtidig have en konkurrencedygtig og dynamisk landbrugsproduktion i Danmark. Der findes masser af dokumentation af effekten af en række nye virkemidler, og mere viden er på vej i forbindelse med mange spændende, igangværende projekter. Mangel på viden er derfor ingen undskyldning for at holde fast i den gammelkendte tilgang med generelle virkemidler hvor dokumentationen ofte ikke er bedre eller mere opdateret end for de nye løsninger. Vi anbefaler derfor, at der etableres et center uden mure, der sikrer opdateret faglig viden på bl.a. virkemiddelområdet. Forslaget om oprettelsen af et fagligt center til at understøtte den fremtidige revision af landbrugets regulering og vandmiljøindsatsen beskrives nærmere i afsnit 13. Et sådant forpligtende partnerskab om virkemidler er samtidig én af Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger. Først og fremmest er det centralt at flytte fokus fra rigide reduktionsmål og i stedet sørge for, at den økologiske tilstand bliver så god som muligt alle de steder, hvor der fremadrettet skal ske en prioritering af indsatsen. Der skal, som allerede nævnt adskillige gange, ske et markant skifte i måden at tænke regulering på. I stedet for at tænke i generelle krav og kun have fokus på reduktionsmål og en stribe bedagede virkemidler, skal der tænkes i omkostningseffektive løsninger, der ikke lægger unødige hindringer for landbrugets og samfundets vækst. For at det skal blive virkelighed, er der brug for 1) en langt bredere vifte af virkemidler og 2) størst mulig grad af fleksibilitet, både på vandoplandsniveau, delvandoplandsniveau og ejendomsniveau Størst mulig indsats på samlet oplandsniveau Ved at give opfyldelsen af miljømålene hovedprioritet, åbnes der samtidig op for, at indsatsen kan gøres langt mere omkostningseffektiv, både for landbrugserhvervet og samfundet som helhed. Vejen kan derved banes for at inkludere løsninger i vandplanerne, der har en langsigtet/varig effekt, og som dermed bliver stadig mere omkostningseffektive over tid. De eksisterende løsninger både i vandplanudkastene og i den generelle regulering i øvrigt har relativt store årlige omkostninger for landbruget og staten, og effektens varighed afhænger bl.a. af tilstedeværelsen af årlige støtteordninger. Den eksisterende regulering er med andre ord både meget dyr både på årsbasis og kumuleret - og meget lidt fremtidssikret. Ved at vælge at løse den størst mulige del af opgaven på et overordnet niveau, med få eller ingen direkte restriktioner på landbrugsdriften, sikres landbrugserhvervet samtidig en fremtid i Danmark, også i de egne, hvor indsatsen må forventes at blive særlig stor. Dette er fint i tråd med intentionerne i Grøn Vækst og Grøn Vækst 2.0 samt Natur- og Landbrugskommissionen.

112 Side 111 af 142 Vi mener derfor, at der skal ske følgende helt overordnede prioritering af indsatsen: 1. Tiltag i recipienten marine virkemidler 2. Tiltag i oplandet samlede løsninger som fx vådområder 3. Tiltag i randen af dyrkningsfladen rensning vha. minivådområder, drænfiltre mv Fleksibilitet i valg af løsninger mulighed for dynamik og individuel tilpasning. Det bør være muligt for både vandmyndighed og individuel lodsejer at kunne vælge det optimale miks af virkemidler i det enkelte vandområde eller opland. For at fleksibiliteten skal være reel, er der et stort behov for at supplere det eksisterende virkemiddelkatalog med langt flere valgmuligheder. Virkemiddellisten skal samtidig kunne underbygge muligheden for at henlægge hele eller en del af indsatsen uden for den dyrkede flade, hvis det er den mest omkostningseffektive måde at løse opgaven på. Samtidig bør der være størst mulig valgfrihed til at løse udfordringen for den enkelte lodsejer. Det skal være muligt og attraktivt at vælge at gennemføre løsninger, der begrænser produktionen mindst muligt, i stedet for som nu at være tvunget til at gå sparevejen, med enøjet fokus på restriktioner og begrænsninger i fx gødskning, krav om efterafgrøder etc. Igen der skal være fokus på mål i stedet for på midler Fokus på dialog og rådgivning For at miljømålene skal kunne nås på en acceptabel og omkostningseffektiv måde, er der et ekstremt stort behov for at inddrage de relevante parter i udarbejdelsen af løsningerne. Som processen vedr. vandplanerne er forløbet indtil nu, har involvering og inddragelse af eksempelvis lodsejere i valg af virkemidler, lokalisering af indsats etc. stort set været ikke-eksisterende. Idéfasen i 2007 var reelt blot en høring om et ikke-foreliggende planmateriale der var slet ikke lagt op til egentlige drøftelser. De nedsatte vand- og naturråd i tiden efter vurderes tilsvarende som værende helt uden værdi i det omfang, der overhovedet blev holdt møder, var der udelukkende tale om videregivelse af information. Fremadrettet er der derfor et stort behov for at få involvering og inddragelse af interessenterne sat på skinner. Når selve indsatsen på et tidspunkt skal rulles ud, er det ligeledes vigtigt at understøtte valg af de rette løsninger ved at inddrage og rådgive lodsejerne. Her er det nødvendigt at sikre, at der også afsættes ressourcer til forarbejdet herunder konkret rådgivning af de berørte landmænd. I afsnittet om involvering af offentligheden (afsnit 5) beskrives vores anbefalinger til inddragelse og dialog nærmere Forslag til nye virkemidler Landbrug & Fødevarer har en række forslag til nye virkemidler, der helt eller delvist kan erstatte de mange omkostningsineffektive tiltag i vandplanerne herunder det generelle krav om randzoner og de forskellige restriktioner i gødskningsloven. På sigt bør det sikres, at i hvert fald den del af den eksisterende regulering, der ikke direkte er underlagt

113 Side 112 af 142 krav i anden sammenhæng (fx ifm. nitratdirektivet), også kan erstattes af en mere målrettet tilgang til tingene end hidtil (se afsnit 13 for nærmere forklaring). For de fleste af forslagene gælder, at der i et vist omfang mangler dokumentation vedr. effekter og begrænsninger i anvendelsesmulighederne. I det omfang der endnu ikke er sket en tilstrækkelig opbygning af viden, er det derfor nødvendigt at sikre en systematisk erfaringsopsamling. Det kan desuden være nødvendigt at udskyde iværksættelsen af en del af indsatsen. Til gengæld vil de meget målrettede virkemidler, der tit har en direkte effekt i vandmiljøet, ofte kunne give et langt hurtigere respons end de generelle virkemidler, der er foreslået i vandplanerne Reetablering af ålegræsbestande ved hjælp af fysiske metoder Det strategiske forskningsprojekt om ålegræs REELGRAS, ledet af Mogens Flindt fra Syddansk Universitet, har med eksempler fra bl.a. Odense Fjord tydeligt vist, at ålegræs ikke automatisk reetableres, selv om lysforholdene er til stede. Dette skyldes, at de nye spirer hvert år går til grunde inden vækstsæsonen er ovre pga. fysisk påvirkning (bølger, begravelse i sedimentet mv.). Reetableringen af ålegræs skal derfor hjælpes på vej, hvis der skal ske en målbar genvækst inden for vandrammedirektivets 3 planperioder. Retablering kan ske ved direkte udsåning af ålegræsfrø i områder, hvor ålegræsbestande ønskes. Dette er gennemført med succes i USA, og herhjemme er projektet NOVAGRASS netop iværksat i I løbet af de næste 4 år vil der komme resultater og erfaringer fra dette projekt, som blandt andet har til formål at udvikle nye tekniske løsninger til at høste og så ålegræsfrø og teste de udviklede løsninger i storskalaforsøg under forskellige forhold. En reetablering af ålegræsbestande i de danske fjorde vil kunne medføre en betydelig fjernelse af kvælstof fra vandet, kunne fungere som habitat, kystværn, partikelfilter og stabilisere havbunden. Beregninger fra Syddansk Universitet viser, at etablering af ålegræs vil kunne opfange 663 tons kvælstof pr. år i Odense 32. Dette skal ses i forhold til en samlet tilledning af kvælstof til Odense Fjord på i dag ton og et reduktionsmål for tilførslen på 650 ton pr. år (inkl. de ton) Bæredygtigt fiskeri Fiskebestandene er systematisk overfiskede i størstedelen af danske farvande. Dette betyder, at nogle fiskearter ikke er udbredt i naturligt omfang. Manglen på visse fisk betyder, at der er sket en markant forstyrrelse af det økologiske fødenet; der bliver en overrepræsentation af mindre fisk, der spiser dyreplankton, hvilket har den konsekvens, at planteplankton ikke græsses i tilstrækkeligt omfang, og at vandet i sidste ende bliver mindre klart end forventet, ud fra koncentrationerne af næringssalte. Fænomenet er velkendt i søer, men er først i de senere år blevet et forskningsområde på det marine område. DMU og DTU Aqua undersøger bl.a. problemstillingen i forskningsprojektet IMAGE. Landbrug & Fødevarer mener, at man bør inddrage disse effekter i tilstandsvurderingen og i særligt følsomme områder, hvor disse effekter kan have betydning, bør regulere fiskeriet, så et økosystem ikke fastholdes i en uønsket tilstand på grund af fiskeri Stop for muslingeskrab og fiskeri med bundtrawl i nogle områder Både skrab efter muslinger og bundtrawling efter fisk har negative konsekvenser for miljøtilstanden i de danske farvende. En tilbagevenden til god økologisk tilstand fordrer, at 32 Pers. komm. Mogens Flindt-

114 Side 113 af 142 alle væsentlige negative påvirkninger af vandmiljøet inddrages i løsningsprocessen. Der bør derfor i langt højere grad, end det er tilfældet i dag, sættes fokus på, hvilken negativ betydning muslingeskrab og bundtrawling har for vandmiljøet. Disse vurderinger bør indgå i et samlet vurderingsgrundlag. Landbrug & Fødevarer mener, at man bør fortage en vurdering af, hvor muslingeskrab og bundtrawl har en betydelig negativ påvirkning af miljøtilstanden og begrænse fiskeriet disse steder til et niveau, hvor det ikke længere påvirker tilstanden negativt Genetablering af stenrev i Limfjorden og andre relevante steder. Stenrev og sten er mange steder i danske farvande systematisk opfisket, hvilket har ført til ændrede fysiske forhold i fjordene. Modelberegninger udarbejdet af DHI og DMU 33 viser, at udlægning af 2 km 2 stenrev vil give en miljøeffekt, der modsvarer en reduktion af ton N til Limfjorden. Tiltaget vil have en varig effekt. Det betyder, at tiltaget, der allerede har en høj omkostningseffektivitet på den korte bane, på længere sigt vil være ekstremt omkostningseffektivt, idet det kan erstatte en vedvarende kvælstofindsats på de dyrkede arealer, der vil have høje, årlige omkostninger, og dermed meget store kumulative omkostninger. Det skal endvidere påpeges, at stenene jo oprindeligt har været der. Så længe der ikke sker en retablering vil Limfjorden ikke kunne opnå en tilstand, der kun afviger en smule fra den uberørte tilstand, hvilket jo er definitionen af god økologisk tilstand i vandrammedirektivet. Der er derfor ingen undskyldning for ikke at anvende virkemidlet. Retablering af stenrev kan forventes at have en gavnlig effekt på miljøtilstanden i andre fjorde med samme karakteristika som Limfjorden og kan derfor også erstatte en del af kvælstofindsatsen i oplandene til disse fjorde. Landbrug & Fødevarer skal kraftigt anbefale, at der snarest etableres stenrev i Limfjorden, eventuelt i mindre målestok (pilotprojekt). På den måde kan der ske en opbygning af viden om virkemidlets effektivitet, og metoden kan på det grundlag anvendes i større målestok og i flere kystområder Muslingeproduktion på liner Lineproduktion af muslinger bidrager til fjernelse af næringsstoffer fra fjordene, og har desuden en positiv påvirkning af vandets sigtdybde, grundet filtreringen. Sidstnævnte kan bidrage til at igangsætte en positiv spiral for vandmiljøet, hvor klarere vand fører til større udbredelse af bundplanter, som igen kan føre til endnu klarere vand. Et godt eksempel er Ringkøbing Fjord, hvor invasion af sandmuslinger markant har ændret fjordens tilstand i en positiv retning. Muslingerne kan efterfølgende anvendes til fx dyrefoder eller energiformål (miljømuslinger), eller de kan dyrkes som spisemuslinger til konsummarkedet. Dyrkning af muslinger medfører en fjernelse af næringsstoffer fra vandmiljøet, idet muslingernes optag af næringsstoffer fra vandet fjernes ved høsten. Dyrkningen har yderligere den effekt, at muslingerne filtrerer vandet for mikroalger/fytoplankton, hvilket giver 33 Kilde: Møhlenberg, F. et. Al (2008): Stenrev i Limfjorden: Fra naturgenopretning til supplerende virkemiddel. Faglig rapport udarbejdet for By- og Landskabsstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen 16. september 2008

115 Side 114 af 142 en positiv påvirkning af vandets sigtdybde. Dyrkningsformen kan være en lineproduktion, hvor en line i vandet fungerer som et substrat, hvorpå muslingerne kan fæstne sig. Beregninger 34 viser, at produktion af tons muslinger i Skive Fjord vil svare til en fjernelse af tons kvælstof og 4,8 tons fosfor. En produktion i den størrelsesorden vil sandsynligvis kræve etablering af 6-12 anlæg, og omkostningerne ved kvælstofreduktion gennem muslingedyrkning vil afhænge af etableringsprisen for disse anlæg. Udover kvælstoffjernelse bidrager tiltaget, som nævnt, også til fjernelse af fosfor og filtrering af mikroalger, samt til nye arbejdspladser i området. Selve økonomien i kvælstoffjernelse er derfor vanskelig at beregne. Ud fra ovenstående kan beregnes hvis prisen pr. kg kvælstoffjernelse sættes til 100 kr. pr. kg N, at N-reduktionsværdien pr. kg muslinger svarer til ca. 1 kr. Dette skal ses i forhold til en pris på omkring 75 kr. pr. kg muslinger i butik. Derfor vil økonomien i muslingeproduktionen ikke blive væsentligt påvirket af et evt. tilskud baseret på kvælstoffjernelsen Alge-/tangproduktion Produktion af tang kan anvendes til fjernelse af næringssalte fra vandet, enten inden vandet når ud i kystvandet (dyrkning i landbaserede tanke eller bassiner med drænvand eller lign.) eller ved dyrkning direkte i recipienten. Produktion af tang er et område, der endnu kun er i sin vorden, men bør undersøges og støttes, da der er flere synergieffekter mellem fx vandmiljø, energiproduktion og beskæftigelse. Endelig kan tang subsidiere eksempelvis sojafoder i landbrugsproduktionen. Der er flere spændende projekter i gang, bl.a. Blue Food i Horsens fjord, der i år regner med at hale 150 ton tang op af vandet Konstruerede vådområder (minivådområder) og drænfilterløsninger Konstruerede vådområder og drænfilterløsninger har et stort potentiale for fjernelse af næringsstoffer i drænsystemer. I dag tabes en del af landbrugets næringsstoffer til vandmiljøet via dræn. Metoder er under udvikling og afprøvning (bl.a. hos Orbicon og men er endnu ikke færdigudviklede. Derfor bør målet for næringsstofreduktion tilpasses den fortsatte udvikling af nye teknologier, således kravene til reduktion implementeres i takt med mulighederne i nye teknologier. De konstruerede vådområder kan være både avancerede og meget simple. Det bør sikres, at der udvikles en række forskellige typer, der kan tages i anvendelse ud fra det specifikke behov for reduktion af N og/eller P, det til rådighed værende areal og den økonomiske ramme. Minivådområder kan både anvendes til rensning af drænvand fra større delvandoplande og som alternativ løsning på krav tilknyttet den enkelte bedrift Målrettet dyrkning af flerårige energiafgrøder Ved at etablere flerårige energiafgrøder på arealer, der har meget lille tilbageholdelse af kvælstof, er det muligt at opnå meget store reduktioner i udledningen af kvælstof til vandmiljøet, sammenlignet med anden dyrkning på arealerne. Der vil sandsynligvis være behov for et driftstilskud (miljøordning), da det næppe er muligt at opretholde en rentabel, konkurrencedygtig produktion alle steder. Der skal investeres i forskning og udvikling på området, og der skal skabes sikkerhed for afsætning af den producerede biomasse. 34 Miljøministeriet (2010): Muslinger som virkemiddel et pilotstudie.

116 Side 115 af 142 Ud over at reducere kvælstofpåvirkningen, vil dette virkemiddel bidrage til at nedbringe klimapåvirkningerne og samtidig bidrage til at nå målene for vedvarende energi Fytoremediering I denne sammenhæng dækker fytoremediering over etableringen af egentlige pilebede, hvorigennem vand fra dræn eller grøfter fra et delopland infiltreres. Resultatet kan være fjernelsesrater, der er endnu højere end for den målrettede dyrkning af flerårige energiafgrøder og dermed med endnu højere omkostningseffektivitet. Sideeffekterne er de samme Pakker af omkostningseffektive virkemidler Landbrug & Fødevarer mener, at de ovenstående virkemidler bør være en del af indsatsen allerede i disse vandplaner i stedet for de generelle virkemidler, der ikke tager udgangspunkt i recipientens tilstand og som er hæmmende for vækst. Fælles for alle virkemidler gælder dog, at man ikke kan løse hele udfordringen i alle forskellige vandoplande ved blot at dosere et enkelt virkemiddel i tilstrækkeligt omfang. Dels vil virkemidlerne ikke have samme effekt overalt, dels vil manglende målopfyldelse ofte skyldes en kombination af forskellige faktorer, der vil være forskellige fra recipient til recipient. Landbrug & Fødevarer mener, at man bør tage udgangspunkt i den enkelte recipient og benytte de virkemidler fra kataloget, som vil give effekt her. Flere af de nævnte forslag til alternative virkemidler har et endda meget stort potentiale for at løse vandmiljøudfordringerne. Omkostningseffektiviteten er meget stor for flere af alternativernes vedkommende vil der endda være tale om langvarige effekter og/eller flere positive sideeffekter for eksempelvis natur, klima, energiforsyning og beskæftigelse. På den baggrund mener vi, at der er behov for at gentænke store dele af indsatsen og erstatte flere af de eksisterende forslag til virkemidler med et nyt miks af tiltag, der er omkostningseffektive, muliggør fortsat dynamisk landbrugsproduktion, flytter fokus fra rigide reduktionsmål til forbedring af miljøtilstanden og som i mange tilfælde har en langvarig effekt. Videncentret for Landbrug har forsøgt at give et overslag over hvad omkostningerne ved de forskellige virkemidler i nedenstående skema. Skemaet stammer fra et notat, som også vil være vedlagt høringssvaret som bilag 11.1.

117 Virkemiddelkatalog for virkemidler uden for dyrkningsfladen Oversigtsskema Tabel 1. Oversigt over virkemidler uden for dyrkningsfladen. Skemaet bør læses i sammenhæng med introduktionen og de bagvedliggende beskrivelser af de enkelte virkemidler. N-reduktion Enhed Potentielt antal enheder DK Etableringspris pr. enhed N-fjernelse i kg pr. enhed Pris pr. kg fjernet N pr. enhed pr. år Vådområder Mellem rodzone og vandløb 1 ha Minivådområder Mellem rodzone og vandløb 1 ha Kontrollereret dræninløb Mellem rodzone og vand- 1 ha Fytoremediering Mellem rodzone og vandløb 1 ha Stenrev I recipient (kystvand) 2 km Muslingedyrkning I recipient (kystvand) 1 ton Algedyrkning I recipient (kystvand) 1 ha Reetablering af ålegræs I recipient (kystvand)

118 Dato 6. april 2011 Side 117 af Virkemidlerne i udkast til vandplaner: For dyre og for dårlige Vandplanerne benytter sig i høj grad af generel regulering, der i praksis blot er en ukritisk videreførelse af fremgangsmåden fra de tidligere vandmiljøplaner, hvor fokus var nationale reduktionsmål i stedet for helt lokale miljømål. Konsekvensen er, at indsatsen ikke bliver tilstrækkelig målrettet og omkostningseffektiv. Samtidig vil fremgangsmåden bevirke, at der sker en unødvendig overregulering i nogle områder, mens der sandsynligvis vil være behov for yderligere indsats andre steder. Herudover kommer hele diskussionen om, hvorvidt der overhovedet sættes ind over for de rigtige variable (fx kvælstofreduktion, hvor problemet i stedet er fosfor, stigende temperaturer, fiskeri eller andet). Et af de hyppigt anvendte argumenter for ikke at anvende nye, spændende løsninger, er, at der er stor usikkerhed om effekten. Dette er sådan set korrekt i en række tilfælde, men det samme er i høj grad også gældende for de kendte, generelle virkemidler; efterafgrøder har meget varierende effekt, bl.a. afhængig af jordbundsforhold, retentionen, etableringstidspunkt og jordens næringsstofpulje, og effekterne er baseret på ældre forsøgsresultater. Blandt de overordnede, generelle virkemidler findes også målene i Grøn Vækst om produktion af biogas og dyrkning af flerårige energiafgrøder. Landbrug & Fødevarer bakker op om disse målsætninger de kunne endda være mere ambitiøse, når det gælder energiafgrøderne men målene skal understøttes af konkret handling på området, hvis den ønskede udvikling skal sættes i gang. Der er ikke for alvor kommet skred i tingene, selv om der blev indgået aftale for mere end fire år siden Gødskningslovens generelle krav Hovedparten af kravene i gødskningsloven, der oprindeligt blev vedtaget i december 2009, og efterfølgende udmøntet i gødskningsbekendtgørelser fra juli 2010 og frem, er karakteriseret ved at være generelle bestemmelser, der ikke forholder sig til de meget differentierede behov, der er følgen af vandrammedirektivets fokus på tilstanden i de enkelte vandområder. Fokus er på udvaskningsreduktion frem for udledningsreduktion. Omkostningerne i forbindelse med kravene i gødskningsloven er endvidere stærkt undervurderet. Anvendes de reelle omkostninger ved restriktionerne, fremstår tiltagene således ekstremt omkostningsineffektive, sammenlignet med mere målrettede løsninger. Gødskningslovens krav bør derfor samlet set indgå i en overordnet revision af kvælstofreguleringen, der er helt nødvendig, hvis miljømålene skal opfyldes på en omkostningseffektiv måde (se nærmere i afsnit 13). Nedenfor er de enkelte elementer i stramningerne af gødskningsloven gennemgået på et overordnet plan. Teknisk justering af normsystemet Blandt de generelle tiltag, der kom ind i gødskningsloven i forbindelse med revisionen i 2009, indgår en fastlåsning af kvælstofnormerne. I forbindelse med Vandmiljøplan III blev der indført en regel om, at kvælstofkvoten på det areal, der løbende går ud af drift til byer, veje mv. kunne overføres til det dyrkede areal. Teoretisk ville det betyde en normstigning på ca. 0,4 pct. om året. Dette kom imidlertid af forskellige årsager aldrig til at virke. Det har betydet, at normerne reelt har været fastlåst på 10 pct. under niveauet i En fortsat fastlåsning som indført med de generelle tiltag i vandplanerne betyder, at landbruget vil få sværere og sværere ved at udnytte den genetiske fremgang i udbyttet, som nye sorter ellers giver mulighed for. Allerede i 2015 medfører ændringen af reglerne en kvæl-

119 Side 118 af 142 stoftilførsel, at der forventelig er ca. 3 kg kvælstof mindre pr. ha, end den havde været uden regelændringen. Tiltaget har sin virkning på kvælstoftilførslen til arealerne. Det er vel nok den dårligste måde at opnå en omkostningseffektiv reduktion på, da kun en meget lille del af det tilførte kvælstof rent faktisk når ud i vandmiljøet. En stor del optages i planterne og jordpuljen, mens kun en mindre del af udvaskningen når frem til kystvandene. De økonomiske konsekvenser blev desuden stærkt undervurderet ifm. fremlæggelsen og behandlingen af loven. I Planteavlsorientering nr er der redegjort for, at reglen på daværende tidspunkt kostede ca. 200 mio. kr. på årsbasis. Omkostningen varierer fra år til år, afhængig af de aktuelle priser mv. Efterafgrøder i stedet for vintergrønne marker Ændringen af de generelle regler om efterafgrøder i forbindelse med Grøn Vækst, hvor muligheden for at erstatte efterafgrøder med andre vintergrønne marker ophører, rammer mange bedrifter meget hårdt økonomisk. Det gælder specielt på svinebrug og kyllingefarme på lerjord og andre jordtyper med stor udbytteforskel mellem vintersæd og vårsæd, hvor der kan blive tale om meget store tab, fordi et øget efterafgrødekrav nødvendiggør ændringer i sædskiftet. I Planteavlsorientering nr er der redegjort for, hvilke økonomiske konsekvenser, der er af efterafgrøder på forskellige brugs- og jordtyper. Også her er omkostningerne afhængige af de gældende priser mv. Det er trods alt positivt, at der i reglerne er indført alternativer til efterafgrøder. Men listen er fortsat flere år og adskillige revisioner af gødskningsbekendtgørelsen senere - alt for begrænset og omregningsfaktorerne er alt for pessimistiske. Det er derfor bydende nødvendigt for landbruget, at listen med alternativer udvides. F.eks. er det afgørende, at mulighed for at anvende tidlig såning af vintersæd som alternativ hurtigt bliver en realitet. Derudover er der en række uhensigtsmæssigheder i reglerne om efterafgrøder, der gør, at vi skal opfordre til, at hele regelsættet gentænkes. I overvejelserne om, hvorvidt den tilsigtede miljøeffekt kan nås billigere, skal også de generelle krav om efterafgrøder indgå. Forbud mod pløjning af fodergræsmarker i visse perioder Dette tiltag er også, som de foregående, orienteret mod at reducere udvaskningen fra rodzonen igen som et generelt krav og helt uden hensyntagen til den faktiske effekt i vandmiljøet. Landbrug & Fødevarer finder, at forbuddet i nogle tilfælde kan efterleves af landbruget uden de store tab. Men i andre tilfælde - specielt på lerjord - rammes en række landmænd hårdt. Vi mener derfor, at det skal være muligt at etablere vintersæd efter slæt af rent græs, idet det udvaskningsmæssigt ikke giver større bidrag end fra vintersæd efter korn. Desuden er bekendtgørelsen mere restriktiv end forudsat i de beregninger, der lig- 35 Knudsen, L. (2011): Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Planteavlsorientering Knudsen, L. (2010): Konsekvens af dyrkningsrelaterede tiltag og ekstra efterafgrøder i Grøn Vækst, Planteavlsorientering 41.

120 Side 119 af 142 ger til grund for fastsættelse af miljøeffekten. I beregning af miljøeffekten indgår ikke, at restriktionen skulle gælde vedvarende græs, udlægs- eller efterslætafgrøder. Forbud mod visse former for jordbearbejdning i efteråret Ændringerne af reglerne vedr. jordbearbejdning er endnu et generelt tiltag, der fokuserer på udvaskning frem for udledning. Landbrug & Fødevarer finder, at landbruget generelt kan leve op til reglerne på området uden de store udbyttetab. Der er dog allerede nu behov for nogle justeringer af reglerne. Det skal være tilladt at jordbearbejde efter optagning af sukkerroer, dels fordi det er hensigtsmæssigt ud fra et agronomisk hensyn, dels fordi det ingen negativ miljømæssig effekt har. Der skal også indføres dispensationsmuligheder fra reglerne for f.eks. forsøgs- og korn- og frøforædlingsvirksomheder Målrettede virkemidler i vandplanerne Ud over de helt generelle krav i vandindsatsen, der allerede er indført via gødskningsloven med tilhørende bekendtgørelser, indeholder vandplanerne enkelte andre virkemidler, der af Naturstyrelsen betegnes som værende målrettede. Etablering af ha efterafgrøder i sårbare oplande Blandt de delvist målrettede virkemidler er etableringen af yderligere ha efterafgrøder i sårbare oplande. Kravet skulle være trådt i kraft, men er foreløbigt udskudt til 2015/2016. Da der er tale om en meget stor grad af differentiering af indsatsen og dermed en enorm forskel på konsekvensen for den enkelte landmand, afhængig af, om han tilfældigvis ligger inden for eller uden for det enkelte delopland og da der ikke vil ske nogen form for kompensation, er det vores klare opfattelse, at der i en række tilfælde vil være tale om ekspropriationslignende forhold, idet indsatsen kan være i strid med Grundlovens 73. Hele det juridiske spørgsmål er behandlet indgående i afsnittet vedrørende de juridiske forhold. Desuden er det vores opfattelse, at indsatsen i mange tilfælde vil være disproportional, dels grundet meget store omkostninger for nogle landmænd, dels grundet meget ringe miljøeffekt ved tiltaget i nogle områder. Proportionalitetsprincippet er behandlet i detaljer i afsnittet vedr. juridiske forhold. Drænvandsundersøgelser gennemført i de seneste år underbygger manglen på miljøeffekt, da der i mange områder med efterafgrødekrav stort set ikke udvaskes kvælstof fra rodzonen. Da indgrebet forventes at få meget store og alvorlige konsekvenser for mange landmænd, og med den meget ringe eller manglende miljøeffekt in mente, skal vi kraftigt opfordre til helt at fjerne kravet om yderligere ha efterafgrøder. I det omfang der alligevel kommer et krav om yderligere efterafgrøder, tillægger vi det stor betydning, at det sikres, at kravet inkl. mulige alternativer til efterafgrøderne kan gennemføres uden sædskiftemæssige konsekvenser, som der fra politisk side er givet løfte om. De grundlæggende kommentarer til de generelle efterafgrøder oven for under afsnittet gødskningslovens krav er også gældende for de målrettede efterafgrøder. Betydningen af kommentarerne forstærkes imidlertid med omfanget af efterafgrødekravene, der kan betyde op til 20 pct. ekstra efterafgrøder hos den enkelte landmand. Det bliver endnu vigtigere at skaffe alternativer, som den enkelte landmand kan bruge for at optimere økono-

121 Side 120 af 142 mien på bedriften. Med den nuværende liste af alternativer vil landmænd i områder med et samlet krav på op til 34 pct. efterafgrøder, være tvunget til omkostningsfyldte sædskifteomlægninger. Ifølge beregninger fra Videncentret i 2011 ville et aktuelt svinebrug på lerjord på 187 ha i oplandet til Kolding Fjord, hvor der ifølge vandplanen bliver et krav om 34 pct. efterafgrøder, miste i alt kr. pr. år i indtjening (2011-priser). Med de anerkendte alternativer kunne tabet formodentligt reduceres til omkring kr. pr. år. Det er derfor indlysende, at der er brug for adgang til flere alternativer til efterafgrøder. Helt konkret bør der udarbejdes et omfattende virkemiddelkatalog, der rummer mange forskellige alternativer til efterafgrøder, og som den enkelte landmand frit kan vælge fra til erstatning for efterafgrødekravene. Landbrug & Fødevarer finder det uacceptabelt, at det faktiske tab for ekstra efterafgrøder inkl. sædskifteændringer ikke fremgår af de enkelte vandplaner, og der ikke er vist, hvordan forskellige bedriftstyper bliver ramt. Endnu engang bliver det meget tydeligt, at fraværet af konsekvensvurderinger forud for udarbejdelsen af vandplanerne er en meget forkert udeladelse både for de berørte borgere og beslutningstagerne. Ud over, at der tilsyneladende ikke er taget hensyn til konsekvensen af sædskifteændringer ved fordeling af de ekstra efterafgrøder, er der tilsyneladende heller ikke i tilstrækkelig grad taget hensyn til kvælstofretentionen i vandoplandene. Specielt i det vestjyske og det nordjyske er retentionen af kvælstof meget høj i nogle områder, og en stor del af efterafgrøderne i disse områder vil få en meget beskeden effekt på udledningen af kvælstof til kystvandene, og omkostningen pr. kg reduktion i kvælstofudledningen vil følgelig blive meget høj. Det gælder fx kravet til efterafgrøder omkring Karup Å, hvor der ifølge vandplanen skal etableres op til 20 % yderligere efterafgrøder i områder med en retention på over 80 pct. se kortudsnit nedenfor. I en stor del af oplandet til Limfjorden er retentionen på samme niveau som ved Karup Å. Også her vil etablering af yderligere efterafgrøder have en begrænset effekt på kvælstofudledningen.

122 Side 121 af 142 Det bemærkes, at kortet med yderligere efterafgrøder er baseret på det grundlag, der var gældende i Eksemplet med retention og efterafgrødekrav indgik således også i Landbrug & Fødevarers høringssvar til vandplanerne i Alligevel må det konstateres, at informationen og argumenterne fra dengang ikke er taget med i revisionen af vandplanerne, hverken i udformningen af de planer, der blev fremlagt ultimo 2011 eller de, der er sendt i fornyet høring i juni Neden for findes nemlig et kortudsnit fra WebGIS til de nye vandplaner. På kortet ses det, at efterafgrødekravet i oplandet er uændret % yderligere efterafgrøder. Hvis man kan og vil (politisk) anbefale og anvende efterafgrøder som et målrettet virkemiddel, er det helt urimeligt, hvis man ikke betaler erstatning eller kompensation til de lodsejere, der bliver påvirket af de differentierede krav. En sådan fremgangsmåde har indtil de ha uden kompensation blev vedtaget med gødskningsloven været gængs praksis, bl.a. i forbindelse med vådområdeprojekter og mvj-ordninger. Den fremadrettede forskelsbehandling, der lægges op til, peger i retning af ekspropriationslignende forhold. Såfremt der holdes fast i anvendelsen af målrettede efterafgrøder, er det derfor nødvendigt 1) at disse placeres i områder, hvor de beviseligt har en stor effekt, 2) at vandområdet rent faktisk har behov for den pågældende indsats og 3) at de berørte lodsejere ydes fuld erstatning for deres tab. Dyrkningsfri randzoner langs alle søer og vandløb Kravet om dyrkningsfri randzoner langs alle søer og vandløb i Danmark kan som udgangspunkt godt defineres som et målrettet tiltag. Formålet er specifikt at mindske fosfortabet, kvælstoftabet og pesticidpåvirkningen af vandmiljøet, ligesom randzonerne kan tillægges en vis naturværdi. Et helt overordnet problem ud over det faktum, at randzonerne tilsyneladende ikke kan opfylde deres primære funktioner; at reducere fosfortabet og kvælstoftabet er imidlertid, at de slet ikke anvendes på en målrettet og differentieret måde, der fokuserer på miljøets faktiske behov. Hvis det var tilfældet, skulle der eksempelvis ikke udlægges randzoner langs vandløb nedstrøms søer og med udløb i kystvande, hvor fosfor og/eller kvælstof ikke vurderes at være en belastning. Landbrug & Fødevarer finder det generelle krav om randzoner langs alle vandløb og søer dybt problematisk. Vi skal derfor på det kraftigste opfordre til at randzoneloven ophæves og erstattes af en langt mere målrettet regulering, hvor randzoner udelukkende placeres

123 Side 122 af 142 de steder, hvor der er et behov for en indsats og hvor randzonerne har en effekt. Det er i øvrigt helt i overensstemmelse med Natur- & Landbrugskommissionens anbefaling. Problemerne ved randzoneloven tårner sig op. For det første er der slet ikke fagligt belæg for at etablere randzoner langs alle vandløb og søer. For det andet er der tale om et så voldsomt indgreb i landmændenes råderet, at der er tale om ekspropriation, som skal udløse fuld erstatning. De udmeldte støttesatser står ikke mål med tabet - og det bliver helt grotesk når en række landmænd med den nugældende nationale støtteordning helt afskæres fra at få kompensation. Endelig er implementeringen af randzoneloven forbundet med ekstremt mange problemer, som gør den nærmest umulig at håndtere i praksis for den enkelte landmand. Et simpelt spørgsmål som, hvor skal randzonerne være, kan der f.eks. ikke gives et entydigt svar på, og det sætter de berørte landmænd i en retssikkerhedsmæssig yderst betænkelig situation. Det finder vi uacceptabelt. Der er ikke fagligt belæg for at etablere randzoner overalt Der er ikke fagligt belæg for at udlægge randzoner langs alle åbne vandløb, grøfter og kanaler. Udlægning af randzoner bør ske mere målrettet og differentieret, så der tages hensyn til tabsrisikoen. Den anslåede effekt af etablering af 10 m randzoner langs alle danske vandløb og søer er i lovforslaget anslået til 160 tons P/år. Ny forskning har imidlertid vist, at effekten er langt mindre end hidtil antaget. Dette fastslås bl.a. af forskningsprofessor Brian Kronvang, DMU, Århus Universitet, der anslår, at effekten kun vil være på 6 38 ton P/år. En stor del af vandløbene har afledning til vandområder, hvor der ikke er specifikke behov for reduceret P- og/eller N-tilførsel. I disse oplande tjener udlægning af randzoner heller ikke noget miljøformål, og vil derfor være uden relevans og med utrolig lav omkostningseffektivitet. Andre steder f.eks. i hovedparten af de mindre søer, er den økologiske tilstand ikke kortlagt og dermed er det slet ikke godtgjort, at der er behov for at etablere 10 m randzoner eller at de vil have en effekt. Vi mener endvidere, at for få vandløbstyper er undtaget. Åbne grøfter er typisk anlagt alene med det formål at lede vandet bort de fungerer som åbne dræn. Det samme gør sig gældende for en del strækninger, der umiddelbart kan opfattes som egentlige vandløb, men i virkeligheden er kunstigt anlagte, med det ene formål at sikre vandafledning fra arealerne. Randzoner skal kun anvendes målrettet og intelligent Landbrug & Fødevarer anerkender, at randzoner kan være et relevant virkemiddel til at reducere tabet af næringsstoffer fra markdriften til vandmiljøet. Men det kræver at tiltaget udelukkede anvendes på arealer, hvor det har en effekt, og hvor der er et behov for en indsats. Der skal endvidere være mulighed for fleksibilitet i fastlæggelse af randzonernes bredde, så de tilpasses de lokale forhold og den miljømæssige effekt optimeres mest muligt. Resultater fra et projekt i oplandet til Mariager Fjord viser, at der ved en målrettet ekstensivering af de mest sårbare arealer, kan opnås den samme reduktion i udledningen af

124 Side 123 af 142 kvælstof og fosfor på et areal svarende til 30 % af det nuværende randzoneareal 37. Med andre ord - 70 % procent af arealet af de nuværende randzoner kan vedblive at være i intensiv landbrugsdrift med samme resultat for vandmiljøet. Dette anskueliggør tydeligt uhensigtsmæssighederne ved den nuværende lov men viser samtidig, at randzoner som virkemiddel har et stort potentiale. Udover en målrettet placering, kan en intelligent udformning af randzonerne bidrage til at gøre dem endnu mere effektive og samtidig bidrage positivt til biodiversiteten og produktion af bæredygtig energi. Der skal åbnes op for, at der f.eks. kan gennemføres følgende tiltag i randzonerne: - Etablering af pilebede til målrettet rensning af drænvand (fytoremediering) og samtidig produktion af biomasse til bæredygtig energiproduktion. - Etablering af træer og buske som dels giver skygge og variation i vandløbet med positive effekter for dyr og planter, dels kan være med til at holde på næringsstofferne i randzonen. - Etablering af vildtplejetiltag, barjordstriber, billebanker og lignende som gavner biodiversiteten, naturindholdet og vildtet på arealerne. - Etablering af kunstige ådale, som kan optimere afvandingen af arealer og samtidig give plads til vandløbets naturlige dynamik og slyngninger. Endelig skal det pointeres, at de afsatte midler til randzoner bør anvendes til løbende at købe enten jorden eller brugsretten med de pålagte, varige restriktioner af lodsejeren og derved gennemføre en gradvis indførelse af randzonerne år for år. Lodsejerne kan komme videre med bedriftens udvikling, og randzonen bliver permanent. Vådområder Landbrug & Fødevarer ser overordnet set positivt på vådområder, der etableres ved frivillige aftaler med lodsejerne, som virkemiddel til at forbedre vandmiljøkvaliteten. Hvis projekterne placeres og udformes hensigtsmæssigt, kan der være tale om et meget omkostningseffektivt og målrettet tiltag, der tilmed vil have en række positive sideeffekter på både natur, klima og ved klimatilpasning. Det er dog som fremhævet en klar forudsætning, at det også fremadrettet er frivilligt for lodsejerne, om de vil indgå i et projektområde. Det skal være op til den enkelte at vurdere, om erstatning, jordfordeling mv. er tilstrækkeligt attraktivt til at tilslutte sig en ordning. Det er desuden vores klare vurdering, at vådområdeindsatsen kun kan blive succesfuld både hvad angår arealer og tidsfrister hvis der bliver indført en engangskompensationsordning, subsidiært hvis der i forbindelse med den gældende jordkøbsordning gives mulighed for forkøbsret til lodsejere, som afstår arealer til vådområder. Ingen af disse muligheder er til stede i den gældende aftale. Vi skal på det kraftigste opfordre til, at det sikres, at engangskompensation, subsidiært muligheden for forkøbsret, indgår i rækken af mulige ordninger. Det er konstruktivt, at der i forbindelse med EU's landbrugsreform er åbnet op for, at der fremover kan udbetales 37 Niras og Naturstyrelsen (2012): Fastsættelse af kvælstofreduktionskapacitet på oplandsniveau. Modelkoncept beskrivelse og resultater.

125 Side 124 af 142 engangskompensation inden for Landdistriktsprogrammet. Der er imidlertid behov for, at denne mulighed kommer i spil allerede nu. Det er endvidere strengt nødvendigt, at der i forbindelse med lokaliseringen af vådområderne tages højde for utilsigtede effekter. Fra nogle jorde er der således markant risiko for, at der frigives store mængder fosfor til vandmiljøet. Vådområderne risikerer dermed at få en negativ miljøeffekt, hvis recipienten nedstrøms vådområdet er følsom over for fosfortilførsel. Endelig kan vådområder også være en løsning for den enkelte lodsejer eller mindre gruppe af lodsejere, som alternativ til andre krav jfr. behovet for større fleksibilitet og en bredere vifte af løsninger, der helt eller delvist kan erstatte en række af de generelle, og ofte omkostningstunge, krav på kvælstofområdet (se endvidere afsnit 13 vedr. omlægning af hele kvælstofreguleringen). Vådområder bør derfor kunne bruges på linje med fx mellemafgrøder og minivådområder. Fosforådale En del af fosforindsatsen gennemføres ved etablering af såkaldte P-ådale, der forventes at kunne tilbageholde større mængder fosfor fra oplandet til søer. Landbrug & Fødevarer bakker op om en målrettet og omkostningseffektiv indsats på fosforområdet. Vi finder det samtidig forståeligt og meget fornuftigt, at man til at begynde med har været tilbageholdende med at udpege potentielle P-ådale, da der har været flere faglige udeståender. Forkert placerede P-ådale risikerer at få en effekt, der er den diametralt modsatte af formålet; øget fosforfrigivelse og tilførsel til de vandområder, der netop søges beskyttet mod for stor fosfortilførsel. Hvad angår styrings- og finansieringsmodel for P-ådalene, er det også her vores klare vurdering, at indsatsen kun kan blive succesfuld både hvad angår arealer/effekter og tidsfrister hvis der bliver indført en engangskompensationsordning, subsidiært hvis der i forbindelse med den gældende jordkøbsordning gives mulighed for forkøbsret til lodsejere, som afstår arealer til projekterne. Vi skal derfor ligesom vi også gør gældende vedr. vådområder - på det kraftigste opfordre til, at det sikres, at engangskompensation, subsidiært muligheden for forkøbsret, indgår i rækken af mulige ordninger Vandløbsindsatsen Hele vandløbsindsatsen er kommenteret indgående under afsnittet om vandløb (afsnit 8) herunder de meget store arealmæssige konsekvenser, der risikerer at blive resultatet af flere af tiltagene. For at reducere de store konsekvenser på de dyrkede flader, der vil ramme en række lodsejere meget hårdt og desuden ofte vil være disproportionale i forhold til de gevinster, man kan opnå, er det strengt nødvendigt at indarbejde alternative løsninger til de, der fremgår af vandplanerne. Det vil i mange tilfælde være muligt at opnå markante forbedringer af de økologiske forhold uden samtidig at forringe afvandingen eller markstrukturen voldsomt. En forudsætning er dog, at de rette og kun de rette vandløb er indeholdt i planerne. Kun på den måde sikres en prioriteret og fokuseret indsats, og det er statens opgave at

126 Side 125 af 142 sikre korrekt karakterisering og identifikation. Emnet er beskrevet indgående i afsnittet om juridiske forhold og i vandløbsafsnittet. Rørlagte strækninger I forbindelse med åbning af rørlagte strækninger mener Landbrug & Fødevarer, at dette skal ske ved frivillige aftaler. Der skal desuden sikres fuld erstatning, der medregner det samlede tab, herunder tab som følge af defigurering af markerne, øgede randzonekrav, tab af harmoniarealer mv. Også her skal der ske en overordnet prioritering af indsatsen, så der tages fuldt hensyn til proportionaliteten mellem indsats og omkostninger. Denne prioritering bør foretages, inden de endelige vandplaner godkendes, så plangrundlaget er klart og entydigt. Alternativer til ophør med grødeskæring Der bør tænkes i alternativer til reduceret eller ophørt grødeskæring, der indtil nu har været de eneste muligheder, når det gælder ændret vedligeholdelse. Som det fremgår af rapporten Vejledning om grødeskæring i vandløb fra By- og landskabsstyrelsen, juli 2008, kan negative konsekvenser på afvandingen helt eller delvist undgås ved ændrede grødeskæringsprincipper. Desuden vil det i en række vandløb være en oplagt mulighed at inddrage de vandløbsnære arealer fx den dyrkningsfri randzone i såkaldt konstrueret ådal, der kombinerer klare forbedringer i vandløbenes økologiske tilstand, i biodiversiteten i og langs vandløbene (herunder etablering af spredningskorridorer) og den samme eller endda forbedret afvanding af landbrugsarealerne uden for randzonen. Restaurering inden for eksisterende profil I stedet for at foretage genslyngning af vandløbet hvilket i sig selv vil forværre faldforholdene er det i en række især mindre vandløb muligt at forbedre de fysiske forhold ved at gennemføre mindre tiltag inden for det gældende profil, og uden at ændre på de regulativmæssige dimensioner. Udskiftning af vandløbsbunden og udlægning af spredte sten i vandløbstracéet kan skabe den fornødne variation i strøm og substratforhold, og samtidig kan den regulativfastsatte vandføringsevne opretholdes. En bred vifte af mulige løsninger I vedlagte bilag (8.13) findes en række mulige løsninger, der på en gang kan bibringe den ønskede gode økologiske tilstand og sikre tilstrækkelig afvanding til at holde landbrugsarealerne i god afvandingsmæssig stand. Bilaget er blevet udarbejdet af Jan Hjeds i forbindelse med arbejdsgruppe 3 under Vandløbsforum (2013).

127 Side 126 af Overvågning og ændret behov for viden I forbindelse med overgangen fra vandmiljøplaner til vandplaner, har vandforvaltningen i Danmark undergået et paradigmeskifte. Fremover sættes der særskilte mål for hver enkelt recipient, hvor der tidligere var tale om nationale reduktionsmål og generel regulering. Det betyder, at den tidligere fremgangsmåde med at opgøre fx belastningen for større vandområder ikke er tilstrækkelig Overvågningen set i forhold til vandrammedirektivet Vandrammedirektivet opererer med hhv. kontrolovervågning og operationel overvågning. Kontrolovervågningen har bl.a. til formål at vurdere langtidsændringer og forbedre viden om den generelle tilstand inden for hvert vandløbsopland eller delvandopland. Den operationelle overvågning skal fastslå tilstanden for de vandområder, der anses for eventuelt ikke at kunne opfylde deres miljømål, og den skal desuden vurdere tilstandsændringer for disse vandområder som følge af indsatsprogrammerne. Den danske overvågning kan i bedste fald beskrives som kontrolovervågning, og selv i den henseende er der store problemer med både den geografiske dækning, og opgørelserne er ofte forældede. Den seneste forsinkelse af vandplanerne har i teorien gjort det muligt at opdatere planerne med nyere data. Dog betyder forsinkelsen, at en række målinger (fx DVFI på vandløbsstationer) blot er blevet endnu mere forældede, da der ikke er foretaget nye analyser i den mellemliggende periode. Det er vores klare opfattelse, at der ikke er etableret et system for operationel overvågning, hvor man mere målrettet og systematisk undersøger tilstanden i særligt udvalgte områder, hvor der ikke forventes målopfyldelse, eller hvor resultatet af en allerede gennemført indsats skal undersøges (fx vandløbsrestaureringer og vådområder). Dette er ikke mindst problematisk de steder, hvor der kan være flere afgørende presfaktorer; her er det ikke muligt at vurdere den enkelte faktors betydning. Dette gælder for alle vandområder, fx: Spildevandsudledning kontra vandløbsvedligeholdelse; her mangler målinger af iltforbrugende stoffer i massivt omfang (BI5). Målinger af ilt, salt, temperatur mv. på lavt vand i kystnære områder, hvor ingen i øjeblikket kan forklare den massive tilbagegang i ålegræsudbredelse på trods af gode lysforhold. Målinger i kystnære områder af opløst organisk kulstof, som har stor betydning for vandets klarhed. Dokumentation af fiskeriets påvirkning ved såvel bundskrabende redskabers om overfiskeri på både kort og lang sigt)). Overvågningsprogrammet er ikke gearet til at dokumentere og retfærdiggøre omfattende indsatskrav, ligesom der ikke kan leveres de nødvendige data til anvendelse i avancerede modelberegninger. Misforholdet mellem overvågningsstrategi og fremadrettet behov for viden gør sig gældende på en række fronter, fx:

128 Side 127 af 142 Belastningsopgørelser er det muligt at lave opgørelser på delvandoplandsniveau? Er det muligt at lave detaljerede modelberegninger for marine recipienter? Fastsættelse af nuværende miljøtilstand (fx økologisk tilstand) kan det gøres uden opdaterede observationer i hver enkelt recipient? Kan det lade sig gøre at vurdere effekten af virkemidler på en given lokalitet uden detailstudier? Fungerer virkemidlerne efter hensigten forskning og overvågning af effekten fx vådområder, efterafgrøder o.a.? Hvordan vil effekten af ændret vandløbsvedligeholdelse blive? Der er endvidere behov for at sikre tilstrækkelig operationel overvågning. Hvis der ikke er styr på den nøjagtige tilstand, presfaktorer og effekten af de valgte tiltag, er der ikke muligt at dokumentere, at der er proportionalitet mellem indsatsen og effekten. Krav om en omfattende indsats skal underbygges i nødvendigt omfang. Alternativt må indsatsen reduceres, indtil den nødvendige viden, der matcher ambitionsniveauet, er tilvejebragt. Et dyrt og omfattende overvågningsprogram er ikke et mål i sig selv. Det kan dog undre, at overvågningen er blevet skåret ned i de sidste mange år, samtidig med, at ønsket om at fastsætte detaljerede, lokale miljømål og indsatskrav er blevet større og mere ambitiøst. Overvågningen af vandmiljøet skal udbygges og forbedres, hvis erhverv og samfund skal pålægges yderligere restriktioner og byrder i fremtiden Nye metoder ny viden og incitament Ud over det nationale overvågningsprogram, pågår der supplerende undersøgelser, hvor yderligere viden om tilstanden og graden af påvirkning på miljøet. Flere kommuner udfører supplerende målinger, fx af vandløbsfaunaen. Det er nødvendigt og direkte påkrævet iht. Direktivet at den nyeste viden lægges til grund for vandplanerne. Der er flere eksempler på, at Naturstyrelsen ikke har inddraget de nyeste målinger, udført af kommunerne, i udarbejdelsen af vandplaner Der er i de seneste to år gennemført drænvandsundersøgelser i hele landet, koordineret af Videncentret for Landbrug. Undersøgelserne har bl.a. vist, at der er meget stor forskel på koncentrationerne i drænvandet, og at tabet fra en række arealer, hvorfra der eller forventes en stor udvaskning af næringsstoffer, er meget lavt. Målingerne viser 1) at der er behov for en langt mere detaljeret målestrategi, hvis man ønsker at opfylde miljømål i små deloplande og 2) at de nuværende vandplaners indsatskrav i mange tilfælde er udokumenterede og virkningsløse. Tilstrækkeligt detaljeret viden om de lokale forhold vil udover at kvalificere indsatsen mest muligt virke som incitament og motivation for de, der bliver reguleret. Hvis man har en veldokumenteret indvirkning på miljøtilstanden, vil der være stor forståelse og velvilje til at medvirke til at forbedre forholdene, herunder at gennemføre en indsats, der er omkostningseffektiv og som fører til faktiske forbedringer i vandmiljøet. Modsat virker den eksisterende overvågningsstrategi, der ikke er i stand til at sikre dokumentation for de faktiske presfaktorer, behovet for indsats og effekten af de krævede tiltag.

129 Side 128 af 142 En målrettet regulering skal baseres på troværdige målinger i tilstrækkeligt detaljeret omfang, og hovedkonklusionen er således, at en fremtidig mere målrettet regulering nødvendigvis kræver et langt mere omfattende overvågningsprogram end det nuværende.

130 Side 129 af Fremadrettet indsats en ny tilgang Landbrug & Fødevarer har som det burde fremgå af dette høringssvar mange indvendinger mod den danske implementering af vandrammedirektivet, herunder udformning og indhold af vandplanerne. Vi mener, at opgaven med at løse udfordringerne på vandmiljøområdet, skal gribes helt anderledes an, så miljømålene rent faktisk opfyldes i praksis der, hvor det teknisk og økonomisk er muligt og realistisk. Der er i de seneste år kommet ny viden og endnu flere gode argumenter på banen, der tydeliggør behovet for at gøre tingene på en helt ny måde. Tiden er for længst løbet fra generel regulering og brug af utidssvarende opgørelser og beregningsmetoder; faktorer, der dog desværre fortsat præger vandplanerne såvel som tankegangen i den statslige vandforvaltning Målrettet regulering Oven på Natur- og Landbrugskommissionens rapport fra april 2013 er der bred enighed blandt interessenter, politikere og eksperter om, at den nuværende generelle regulering af landbrugets gødningsanvendelse skal ændres til en målrettet og effektiv indsats. Vi får populært sagt meget lidt miljø for rigtigt mange penge med den nuværende regulering, så et skifte til en målrettet regulering, der giver en bedre økonomi og reelle miljøforbedringer, er derfor helt nødvendig. Udfordringen er nu, hvordan man kan indføre en helt ny form for regulering, der fuldstændigt vender rundt på traditioner, tankegang og administrativ praksis, som har været gældende siden 1980 erne Der er behov for nytænkning Den nuværende reguleringsmåde er dyr for landbruget, og miljøeffekten er yderst tvivlsom. Tal fra Videncentret for Landbrug anslår, at alene de eksisterende danske undergødskningsregler i dag koster danske landmænd og samfundet flere milliarder kroner om året med det nuværende Potentialet i en målrettet regulering vurderes imidlertid endnu større end bare tabet ved den nuværende kvælstofregulering, da målrettet regulering også vil betyde, at yderligere, dyr regulering undgås, og at indsatsen i stedet gøres omkostningseffektivt, så vi sikrer øget produktivitet, indtjening og vækst, og samtidig sikrer et godt vandmiljø Større produktion og optimal drift Ny målrettet og intelligent kvælstofregulering vil gøre det muligt for landbruget at udvide produktionen, så der kan skabes øget værdi i hele fødevareklyngen gennem øget beskæftigelse og eksport. Der er tale om en stor samlet gevinst for samfundet gennem øget produktion, som kan ske uden at belaste miljøet yderligere. Ved at bevare den nuværende markedsandel og følge den øgede efterspørgsel på verdensmarkedet, kan Danmark øge eksporten med 40 mia. kroner allerede i Det betyder flere arbejdspladser og flere penge i statskassen.

131 Side 130 af Kun indsats, hvor der er reelt behov Forskerne har slået fast, at kvælstof kan være et problem for miljøet, men vi skal blive meget bedre til at kortlægge, hvor det er et problem. Til eksempel har forskere nyligt erkendt at der f.eks. i Limfjordsoplandet kun er brug for at gøre en indsats ift. kvælstof i mindre dele af Limfjorden Vi skal kun gøre en indsats, hvor der er behov for det, og det er vigtigt, at indsatsen reelt forbedrer miljøtilstanden. Samtidig er det nødvendigt i højere grad at tage højde for vandudvekslingen med de åbne farvande, hvorfra der også tilføres næringsstoffer. Ellers er indsatsen spild af penge for både samfundet og landmændene, og den nuværende indsats står i vejen for miljøtiltag, der faktisk kunne virke uden at hæmme erhvervet Målrettet indsats på et fagligt grundlag Miljøreguleringen skal være baseret på faglighed og være meget mere målrettet, end den er i dag. Pt. hæmmer generelle regler væksten i robuste landbrugsområder, der sagtens kan tåle, at planterne får den optimale mængde gødning. Miljøindsatsen skal være fokuseret der, hvor der rent faktisk er et behov. Ligeledes skal vi have så meget miljø for pengene som muligt. Derfor skal vi sikre os, at de tiltag, der sættes i gang, virker i realiteten Hvorfor målrettet regulering? De nuværende danske regler for tildeling af gødning til marken betyder, at alle landmænd, uanset hvor de bor, maksimalt må gøde jorden op til 15 % under økonomisk optimum. Formålet med den lavere tildeling er, at reducere udvaskningen af kvælstof fra landbrugsjorden og derved forebygge en negativ udvikling i miljøtilstanden i de indre danske farvande. Den form for regulering er meget problematisk af flere årsager: Ingen sammenhæng mellem danske reduktioner og udvikling i miljøtilstanden. Landbruget har reduceret overskuddet af kvælstof med 50 % siden 1990 og sammen med byerne reduceret udledningen af fosfor med mere end 60 %. Alligevel har vi ikke set en tilsvarende radikal forandring af miljøtilstanden i de danske farvande. Der er sket forbedringer, men ifølge forskerne slet ikke på et niveau som modsvarer reduktionen i udledning af næringsstoffer. De danske farvande er præget af eksterne kilder. Kun godt en tiendedel af den mængde kvælstof der findes i de indre danske farvande stammer fra det danske fastland. Hovedparten af kvælstoffet kommer fra Østersøen og fra Nordsøen og selv en fuldstændig afvikling af alt landbrug i Danmark, vil i mere 90 % af de indre danske farvande ikke gøre nogen mærkbar forskel. Dansk Hydraulisk Institut, DHI vurderer, at udledning fra land er en afgørende faktor i et vandområde på i alt km 2. Det svarer til et areal på størrelse med Bornholm og Samsø tilsammen. Det drejer sig primært om indre fjorde med lav vandudskiftning fra åbne farvande. Mange faktorer afgør miljøtilstand. Økosystemerne i de danske farvande er komplekse og påvirkes af mange forskellige faktorer, hvor indholdet af næringsstoffer kun er én blandt mange. F.eks. er iltsvind en følge af at vandet i varme og stille perioder lagdeles og dermed ikke blandes op. Lagdelingen fremmes af stigende havtemperaturer (1,5 grader C de seneste 40 år) og mindre vind der skal sikre opblanding. Andre faktorer som stenfiskeri der fjerner biotoper for iltgivende vegetation, muslingefiskeri der

132 Side 131 af 142 roder op i bundmiljøet og frigør næringsstoffer fra bundsedimentet også spiller ind. Mange steder er tidligere skader fra urenset spildevand så store, at det vil være umuligt at vende miljøtilstanden ved en reduktion af udledning alene. Dyr regulering meget lidt miljø for rigtigt mange penge. Den nuværende regulering med gødskning 15 % under norm, er beregnet til alene at koste landbruget 3,3 mia. kr. årligt i år med høje kornpriser. Dertil kommer virkningerne for følgeindustrier og servicesektor som følge af en lavere produktion end potentialet. Reguleringen giver udover en lavere indtjening også en betydeligt forringet konkurrenceevne ift. andre lande i EU, der reguleres efter EU s nitratdirektiv. Sammenholdt med den udeblevne miljøeffekt er omkostningen helt uacceptabelt for både erhverv og samfund.

133 Side 132 af Modelprincipper regulering af output frem for input Landbrug & Fødevarer har udarbejdet et forslag til fremtidig regulering af kvælstof en regulering baseret på det faktiske indsatsbehov og målrettet brug af omkostningseffektive virkemidler. Neden for er de grundlæggende principper i en fremtidig reguleringsmodel beskrevet Indsats baseret på sårbarhedskortlægning og målinger forbedret faglighed Modellen bygger på det forhold, at der er geografiske forskelle i både vandmiljøets tålegrænser og arealernes tab af kvælstof til vandmiljøet. Desuden er graden af betydende påvirkninger meget forskellig i kystområderne. Nogle steder kan fx fosfortilførsel, fiskeri, temperaturændringer og tilførsel af næringsstoffer fra puljer i det øverste lag af havbunden eller via havstrømmene fra åbne havområder være af afgørende betydning, mens den landbaserede påvirkning med kvælstof er vigtig andre steder. Om kvælstof er et miljøproblem i det enkelte vandområde, og i givet fald hvor meget, skal analyseres til bunds før en evt. indsats fastlægges. Reguleringen i dag sker via generelle krav, der koster landbrugserhvervet dyrt, og som ikke sikrer opfyldelse af miljømålene for det enkelte kystområde. Ved at fokusere på miljøets faktiske tålegrænse og udledninger frem for tilførsler, bliver det muligt at målrette en evt. indsats til de steder, hvor det giver mening, hvor tabet er størst og indsatsen derfor mest omkostningseffektiv. En helt grundlæggende forudsætning for modellen er, at det faglige grundlag bliver markant forbedret, så der i realiteten tildeles udledningstilladelser til de enkelte områder. Landbrugsjorden skal med andre ord inddeles i sårbarhedsklasser. Forslaget forudsætter, at så meget som muligt af den eksisterende regulering bliver inddraget i den ændrede reguleringsform der er ikke blot tale om at bygge oven på de eksisterende krav! Den differentierede tilgang vil betyde, at det de fleste steder bliver muligt at dyrke mere optimalt end i dag, med større udbytter og bedre kvalitet som resultat. I oplandene til sårbare kystområder kan der til gengæld være behov for at mindske påvirkningen, og dette kan bl.a. ske ved aktivt at forbedre forholdene ude i det marine miljø gennemføre en større indsats ved de arealer, hvor tabet af kvælstof er størst. Det er en klar grundforudsætning for modellen, at der samlet set vil være en stor gevinst for det samlede erhverv ved omlægningen Fokus på resultatet fra metodekontrol til resultatkontrol Behovet for at regulere den arealbaserede kvælstofanvendelse efter output frem for input svarer helt til behovet på husdyrområdet, hvor det skal være emissionerne frem for antal dyreenheder, der sætter rammerne for produktionens omfang. Omlægningen skal sikre, at der fremover fokuseres på resultatet frem metoden. Det væsentlige skal være om man når målet. Det betyder, at der skal kunne vælges mellem flere forskellige virkemidler, så indsatsen kan skræddersys til det enkelte område og den enkelte landmands behov og ønsker. For miljøets og landbrugets skyld skal indsatsen følge en overordnet prioritering:

134 Side 133 af Indsats i eller ved kystområdet (stenrev, etablering af ålegræs, muslingeproduktion, algeproduktion mv.); forbedrer miljøtilstanden direkte og øger recipientens tålegrænse for kvælstoftilførsel 2. Samlede løsninger for et større, samlet område (fx vådområdeprojekter, naturgenopretning og skovrejsning); Rensningen foretages på et mindre, samlet areal, i stedet for, at landmændene i oplandet alle skal gennemføre tiltag på deres bedrifter. Dette vil muliggøre optimal drift i oplandet, uden at de omkringliggende vandmiljøer belastes. 3. Løsninger på bedriftsniveau eller ved samarbejde mellem bedrifter; løsninger i randen af dyrkningsfladen (minivådområder, drænfiltre, målrettet udtagning mv.) eller teknologiske løsninger navnlig ifm. husdyrbrug (separering, biogas mv.) skal fremmes og prioriteres frem for tiltag på dyrkningsfladen (efterafgrøder, ændret sædskifte, normsænkning mv.) Praktisk gennemførsel de, der leverer den største indsats skal hjælpes De, der i udgangspunktet vil blive pålagt de største indsatskrav, skal sikres mulighed for fortsat eksistens og produktion fx via tilskud til investering i renseteknologier, kompensation for ændret arealanvendelse eller egentlig erstatning for tab af dyrkningsret. Omlægningen vil gavne hele primærlandbruget og samfundet som helhed. Det er derfor en opgave for fællesskabet at sikre, at den målrettede, omkostningseffektive indsats bliver gennemført på en måde, så ingen står tilbage som tabere. Den helt store opgave bliver at samle alle finansieringsmuligheder, og sikre, at midlerne bliver øremærket til dem, der står med de største udfordringer. Det er desuden vigtigt at sikre den lokale forankring, når indsatsen skal føres ud i livet. Kun på den måde sikres de optimale løsninger, der er skræddersyet det enkelte kystområde og som passer ind i landmændenes produktionsinteresser. I afsnittet om inddragelse af offentligheden (afsnit 5), er principper for bedre involvering beskrevet nærmere. Finansieringsbehovet er endnu ukendt vi kender ikke reduktionsbehovet og - fordelingen, effekten af virkemidler osv. Før det er på plads, giver det ingen mening at skrive regninger ud og fordele midlerne. Midlerne kan komme fra flere kilder, fx: Eksisterende eller nye landdistriktsordninger fx bliver randzoneordningen overflødig som skal målrettes denne opgave. Målretning af statslige natur- og miljøprojektsmidler. En del investeringer kan formentlig understøttes af markedet; i de tilfælde, hvor gevinsten ved omlægningen bliver så stor, at evt. tiltag ikke påvirker landmandens konkurrenceevne, kan det være op til den enkelte at gennemføre indsatsen. Private fonde.

135 Side 134 af Udgangspunktet samme recipient, forskelligt arealtab af kvælstof Figuren neden for illustrerer kvælstoftransporten fra mark til havmiljø. Der tabes i større eller mindre omfang kvælstof fra markerne. Fra planternes rodzone transporteres kvælstof via dræn, grøfter/vandløb eller grundvandet til recipienten (fjorden eller kystvandet). Undervejs mod havet fjernes en del af kvælstoffet ved bakteriel omdannelse af nitrat mængden afhænger bl.a. af transportvej og transporttid. Der er stor forskel på, hvor meget de enkelte kystområder kan tåle, og det er derfor nødvendigt at tilpasse indsatsen til det enkelte opland. Figuren nedenfor viser principperne ved regulering efter forskelle i tab af kvælstof mellem markerne. I eksemplet afvander de to landmænd (A og B) til samme vandområde, men der er stor forskel i kvælstoffets skæbne, fra det tabes ud af rodzonen og indtil det når ud i vandmiljøet. I det ene tilfælde Landmand A fjernes 90 % af kvælstoffet undervejs, hvilket betyder, at han faktisk kan tillade sig at tabe en meget stor mængde kvælstof fra sine arealer (100 kg/ha) før han overskrider tålegrænsen ude i vandmiljøet. Tabet er den andel af kvælstoffet, der ikke optages i afgrøderne eller på anden vis holdes tilbage, inden det udvaskes fra planternes rodzone.