Disposition. Projektets dobbelte formål. Virkemidler til udvikling. 16. september 2010 Forløbskoordinerende funktioner - Opstartsmøde

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Disposition. Projektets dobbelte formål. Virkemidler til udvikling. 16. september 2010 Forløbskoordinerende funktioner - Opstartsmøde"

Transkript

1 Disposition 16. september 2010 Forløbskoordinerende funktioner - Opstartsmøde Formål og forventninger til projektet Overordnede perspektiver på forløbskoordination Lidt om forandringsledelse Opstart af forløbskoordination Kobling til efterårets udviklingsarbejde Martin Sandberg Buch Projektleder Dansk Sundhedsinstitut Projektets dobbelte formål Udvikle forløbskoordination der virker dvs At arbejdsform og opgaver for koordinatorer konkretiseres lokalt bidrager til at lette samarbejdet mellem sundhedsfaglige aktører og oplevelsen af sammenhæng for den enkelte patient Dokumentere udviklingsprocessen og formidle vores erfaringer i region og kommuner Virkemidler til udvikling Løbende proces godt et år Interview med koordinatorer, observationsstudier Udviklingsdage, konsulenttimer og temadage Afsluttende status Skriftligt materiale jeres egne evalueringer, arbejdsbeskrivelser og aktivitetsopgørelser mm. Interview med koordinatorer og nøglepersoner Afsluttende temadag 1

2 Jeg forventer et udviklingssamarbejde DSIs ansvar Dokumentere proces og resultat via procesevaluering Input til udvalgte problemstillinger 30 timer sat af til ad hoc rådgivning Jeres ansvar At udvikle og styre de lokale koordinatorfunktioner Deltage aktivt i dokumentation og udviklingsdage Løbende at give os input ift jeres problemstillinger Øvelse: Intern forventningsafstemning Individuelt 2-3 minutter: Noter forløbskoordinatorens vigtigste kerneopgave Tag en hurtig runde hvor I læser jeres bud op for hinanden Var der overensstemmelse internt i grupperne? Overordnede perspektiver på forløbskoordination Helikopterperspektivet Udviklingen i sundhedsvæsenet er præget af: Stigende specialisering Større enheder og afstande i sundhedsvæsenet Længere forløb med kontinuerlige ydelser Øger behovet for: Standardisering, faste arbejdsgange og samordning af indsatser Struktur, ledelse og IT Sammenhængsproblemerne er strukturelle Patientperspektivet og ønsket om kontinuitet taber 2

3 Den hårde skole Før kontinuitet og koordination bliver en kerneydelse der er koblet til hårde effektmål sker der ingenting! Fordi problemet er strukturelt kan ansvaret ikke uddelegeres til medarbejdere: Lappeløsninger og symptombehandling på et sundhedsvæsen der har fået specialiseringssyge Sammenhæng er et ledelsesansvar uddelegering til koordinatorer = ansvarsforflygtigelse Patientperspektivet Er der styr på mig? Hospitalets indsats/indlæggelser står helt centralt Udflugter fra eget liv Sammenhæng forbindes med at: Der er styr på det på afdelingen de små ting Der er nogen der fortæller mig hvor jeg skal hen, hvornår og hvorfor Den sundhedsfaglige familie Patienter med lange forløb ønsker en holde i hånd koordinator der følger dem Systematisk tilgang Wulff mfl. efterlyser begrebsafklaring og stringens: Integrated care (organisation) blandes sammen med casemanager (forløbskoordination på patientniveau) Forløbskoordinering: alt det arbejde der udføres mhp. at skabe sammenhængende patientforløb Forløbskoordination: En særlig indsats for særligt udsatte patienter ift. en udvalgt del af patientforløbet Udfordringen i praksis Visitationen Sygehus apopleksi/rehabiliteringsafdeling Daglig hjemmehjælp Myndighedsopgaven Akut Udgående sygdomsforløb Daglig Hjemmeplejen hjemmesygepleje apopleksiteam Aftenhjemmeplejen Kroniske AMA baggrundslidelser, Kommunale senge 71 årig kvinde, ambulante Diabetesambulatorium forløb, (aflastning + kendt med Kommunale senge udredning & rehabilitering genoptræning diabetes II, får og botilbud Vagtlæge en apopleksi Plejehjem Vagtlæge II Almen praksis Talepædagog Egen læge Kommunal Ergoterapeut rehabilitering Genoptræningscenter Forebyggende Div. kan Forløbskoordinator hjemmebesøg og skal : Projekter, forebyggelse 3

4 Dilemmaer Sammenhæng for sundhedsfaglige eller for patienter? Meget forskellige behov og begge sider skal imødekommes Optimere overgange og udvalgte dele af forløb eller fokusere på patientens forløb? Igen begge behov skal gerne kunne imødekommes Fire pointer fra egne projekter Jo bredere et forløb der skal koordineres, jo sværere bliver det og jo mere ledelsesinvolvering er påkrævet Forskellige ledelser, fagpersoner, lovgivning mm. Jo svagere patienter der sættes fokus på, jo sværere og mere specialiseret bliver opgaven Forløbskoordination kalder oftest på forløbsudvikling Henvisere, snitflader til eksisterende enheder, nye kerneydelser osv. Standardisering af snitflader er helt afgørende Almen praksis og hospitaler kan ikke håndtere en masse forskellige kommunale henvisningsblanketter, kommunikationsveje eller kommuner der gør tingene forskelligt Et kort til arbejdet med FK Forløbsudvikling Målrettet Lokal ledelse + Forløbskoordinator Ledelse Helheds orienteret Pause 10 minutter Forløbskoordinator Patientvejleder Patientfokuseret forløbskoordination 4

5 Forventningsafstemning Lidt om forandringsledelse Internt i projektgruppen Formålet med projektet Arbejdsdeling og arbejdsindsats Med andre parter som forløbskoordinationen berør Patienterne Kolleger/samarbejdsparter på sygehuset Kommunale visitatorer, hjemmesygepleje, kommunal rehabilitering mm. Almen praksis Udgangspunkt: Problemer, løsninger og processer Balladen opstår ofte: Når der introduceres en løsning i form af en forandring - uden at flertallet kan se problemet Når kun få ser et problem, hvis løsning involverer mange Med andre ord: Når koblingen mellem problem og løsning svigter - og derfor er processen og de aktører den involverer vigtig! Kortlægning og sondering 1. En vigtig del af udviklingsarbejdet, hvor I med afsæt i forløbsprogrammet: 1. Udforsker og kortlægger 2. Inddrager og forhandler 3. Snævrer ind på muligheder og løsninger 5

6 Metoder til kortlægning og sondering Interessentanalyse Interview med samarbejdsparter/nøglepersoner Besøg i de andres hverdag Analyser af arbejdsgange og kommunikationsveje Drøftelser på baggrund af patientcases Hvem er interessenterne? Hvem berøres af projektet? Tip: Kan identificeres ved at gå forløbet af projektet igennem Hvem af disse er de væsentligste interessenter? Tip: Dem der har afgørende indflydelse og betydning for projektets succes Interessenternes indgang til projektet Hvilke krav og forventninger har de berørte til forløbskoordinatorerne? Hvilken type relation (afhængighed / ansvar) har forløbskoordinatorerne til de berørte parter? Hvilke muligheder og vanskeligheder giver samarbejdsparterne for vores forandringsprojekt? Handlinger ift. interessenterne Hvordan skal vi forholde os til samarbejdsparterne? Hvad vil vi gøre for at opnå den ønskede relation til de udvalgte samarbejdsparter? Typer af relationer til interessenter: Hvem skal informere? (en-vejs) Hvem skal høres? (to-vejs) Hvem skal lave arbejdet? (involvering) Hvem beslutter (formel såvel som uformel magt) 6

7 Interessentanalyse - opsamling Tre elementer: Kortlægning: Hvem er der? Analyse: Hvordan er forventninger, relationer, muligheder og trusler i relation til dem? Handling: Hvad gør jeg? Kan og bør gentages / revideres undervejs I udgangspunktet baseret på egen viden kan og bør suppleres / nuanceres med aktiv sondering! Om sondering et værktøj til udforskning Hvad er sondering? At stille spørgsmål og lytte i stedet for at tale og overbevise. En måde at kommunikere på, som giver viden om konteksten, som forandringen er rettet mod. Et centralt værktøj til udforskning, som kan kvalificere interessentanalysen: Hvad tænker, tror, synes, ønsker, vil interessenterne? Hvorfor sondering? Fordi forandring kræver detaljeret og nuanceret viden om interessenternes holdninger, erfaringer, argumenter, motivation, ønsker osv. Øvelse: Interessentanalyse almen praksis Brug 10 minutter på at drøfte: Jeres ønsker til almen praksis ift. forløbskoordinatorerne Hvad vil I gerne vide om almen praksis? Hvordan vil I få den viden? Hvad skal almen praksis skal vide om jer? Hvilke handlinger kan I iværksætte for at almen praksis får den nødvendige viden? Opstart af forløbskoordination 7

8 Koordination vs. udvikling? Handler langt hen ad vejen om at skelne imellem ledelse og koordination ift. de opgaver der er beskrevet i forløbsprogrammet: Hvilke opgaver kræver ledelse? Hvilke kræver nye aftaler og redskaber? Hvilke kan udvikles og udføres af koordinatorerne (på driftsniveau)? Hvem kan sikre sammenhæng? Direktion Områdeledere Driftledere Frontlinjemedarbejdere Hele sektoren Mellem områder Mellem driftsenheder Det enkelte forløb Tværsektorielt Er det overhovedet det rigtige vi gør? Gør vi det godt nok? Ændre rammerne Justering indenfor rammerne Risiko for ubalance imellem opgaver og kompetencer Eksempler på dette er koordinatorer der skal: Løse samarbejdsproblemer Løse problemer vedrørende uklar opgavedeling Løse koordinationsopgaver udenfor koordinatorernes eget domæne Følge og overvåge forløb uden at have adgang til relevante data Mulige roller for forløbskoordinatorer Coach? Styrker patienters egenomsorg via uddannelse, sociale kontakter til andre patienter og inddragelse af pårørende. Blæksprutte? Målretter indsatsen mod særligt svage eller udsatte patientgrupper der har brug for ekstra hjælp til at overholde og finde rundt i et behandlingsforløb. Controller? Monitorerer, følger og evt. justerer leveringen af aftalte ydelser. Specialist? Holder sammen på de mest komplicerede stadier af et forløb. Guide? Hjælper patienter med at finde rundt i behandlingssystemet ved informere og guide patienterne til de forskellige offentlige og private tilbud der findes på et sygdomsområde. Organisationsudvikler? Er med til at skabe de fælles rammer som sikrer kommunikation og videndeling imellem de sundhedsfaglige enheder der er involveret i et givent forløb. 8

9 Hvilke opgaver skal koordinatorerne løse? Hvad er det for et forløb der skal realiseres? Hvem der skal samarbejdes med? Hvilke tilbud der skal indgå i koordinationen? Hvordan skal der monitoreres? Hvordan skal arbejdet dokumenteres? Det kræver opbakning fra ledelse og tålmodighed Typiske udviklingsopgaver for forløbskoordinatorer Overlap til eksisterende driftsenheder og koordinatorer Forhandling og koordinering med alle de koordinatorer der er i systemet i forvejen Håndtering af konflikter om eksisterende opgaver Hvad er koordinationsproblemer, hvad er manglende engagement, hvad er manglende kompetencer og hvad er samarbejdsproblemer? Håndtere krydspresset mellem den patientrettede og den faglige koordination Forløbskoordinatorer opleves som et nyttigt bidrag når? De kan hjælpe deres samarbejdspartnere med at løse et erkendt problem De bidrager til videndeling Når der er et fælles overordnet mål for hvad det er for et forløb der skal realiseres Når der er etableret en sikker arbejdsdeling med eksisterende aktører Afrunding om efterårets udviklingsarbejde 9

10 Forløbsprogrammet som udgangspunkt Vi har fået en forløbsledelse forærende et kæmpeskridt fremad Mulighed for synergi i samarbejdet - husk intentionerne i forløbsprogrammerne Sygehuse skal være gode til det biomedicinske kommuner skal være gode til mestring og det helhedsorienterede Mulighed for at FK kan fungere som samlepunkt for samarbejde om forløbsprogram Se det som en mulighed for fælles kvalitetsudvikling Anbefalinger til efterårets udviklingsarbejde Start med at få styr på de nære relationer men Arbejd også med kortlægning og sondering Husk på at der er andre kronikerprojekter Nogen kan hjælpe jer Nogen gør at I skal overveje jeres timing Vær realistisk når I afvejer koordinatorernes opgaver, kompetencer og ressourcer brug modellen og jeres ledere Summepause med sidemanden Hvilke tanker og spørgsmål giver oplægget anledning til? Snak med jeres sidemand Plan for efteråret Hvor langt skal vi være når Martin interviewer koordinatorerne i slutningen af november? Hvem gør hvad hvornår for at sikre at vi når målet? Hvor, hvornår og hvor ofte mødes vi Hvem mødes Hvad kan vi bruge Martin og Janne til gerne bud på hvornår 10

11 11

Forløbskoordination i kommunalt regi

Forløbskoordination i kommunalt regi 21. april 2009 Forløbskoordination i kommunalt regi Martin Sandberg Buch cand.scient.adm. msb@dsi.dk Hvordan kommer man i gang? 1. Hvor er koordinationsproblemerne? 2. Hvad skal koordineres? 3. Hvilken

Læs mere

KOL-seminar i Region Syd 6. november 2008. Sammenhæng i KOLforløb: Hvad koordinatorer kan og ikke kan!

KOL-seminar i Region Syd 6. november 2008. Sammenhæng i KOLforløb: Hvad koordinatorer kan og ikke kan! KOL-seminar i Region Syd 6. november 2008 Workshop C: Sammenhæng i KOLforløb: Hvad koordinatorer kan og ikke kan! Sidsel Vinge cand.merc., ph.d. senior projektleder, Dansk Sundhedsinstitut siv@dsi.dk Slagplan!

Læs mere

Disposition. 4. September 2012 Resultater fra Projekt Forløbskoordination

Disposition. 4. September 2012 Resultater fra Projekt Forløbskoordination 4. September 2012 Resultater fra Projekt Forløbskoordination Martin Sandberg Buch Senior projektleder, KORA msb@dsi.dk Disposition Formål og baggrund Erfaringer og resultater Pause Konklusioner og anbefalinger

Læs mere

Projekt Forløbskoordination

Projekt Forløbskoordination Område: Sundhedsområdet Afdeling: Sundhedssamarbejde og Kvalitet Journal nr.: 10/1253 Dato: 11. juni 2012 Udarbejdet af: Janne Horsbøl E-mail: Janne.Horsboel@regionsyddanmark.dk Telefon: 2155 3076 Notat

Læs mere

Hvordan organiserer vi forløbskoordination for svage borgere. Martin Sandberg Buch Senior projektleder, KORA mabu@kora.dk

Hvordan organiserer vi forløbskoordination for svage borgere. Martin Sandberg Buch Senior projektleder, KORA mabu@kora.dk Hvordan organiserer vi forløbskoordination for svage borgere Martin Sandberg Buch Senior projektleder, KORA mabu@kora.dk Fire pointer om forløbskoordination Kræver en forløbsledelse oftest tværsektoriel

Læs mere

Forløbskoordination for patienter med kronisk sygdom

Forløbskoordination for patienter med kronisk sygdom Sammenfatning af publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Forløbskoordination for patienter med kronisk sygdom Erfaringer fra Region Syddanmarks modelprojekt om udvikling af forløbskoordination på kronikerområdet

Læs mere

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region

3. generation sundhedsaftaler kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region 3. generation sundhedsaftaler 2015-2018 98 kommuner 5 regioner 1 sundhedsaftale per region Repræsentanter udpeget af regionsrådet, kommunekontaktråd (KKR), PLO i regionen Region Hovedstaden, sundhedsaftaler

Læs mere

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen

Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen Forløbsprogrammer et værktøj i kronikerbehandlingen - resultater og erfaringer fra Region Hovedstaden Chefkonsulent ph.d. Anne Hvenegaard Forløbsprogrammerne hvad er målet - og forudsætningerne? 1. Målet

Læs mere

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Patientforløbsprogrammer v. Anne Bach Stisen - Januar 2012 Disposition 1. Kronikerstrategien (Indsatsen for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark) 2. Baggrund for forløbsprogrammerne 3. Hvad

Læs mere

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Slotsholmsgade København K.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Slotsholmsgade København K. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Slotsholmsgade 12 1216 København K. Ældre- og Handicapforvaltningen Sundhed Ørbækvej 100 5220 Odense SØ www.odense.dk

Læs mere

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom Danske Fysioterapeuter Fagfestival Region Syddanmark Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsplanlægning september 2008 Hvad jeg vil sige noget om Om Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark

Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Diskussionsoplæg 5. oktober 2010 Ny vision for sundhedsvæsenet i Region Syddanmark Der skal udarbejdes en ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen, der kan afløse den foreløbige vision, der blev

Læs mere

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling,

Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Evaluering af funktionen som forløbskoordinator, knyttet til Rehabilitering under forløbsprogrammerne i Viborg Kommune og medicinsk afdeling, Regionshospitalet, Viborg 1 Jeg har fra 1. maj 2011 til 31/12

Læs mere

Fra forbedring af sundhedsaftaler til forbedring af ledelse

Fra forbedring af sundhedsaftaler til forbedring af ledelse Vejle d.11 oktober Sammenhængende forløb sundhedsaftalernes formål En praktisk forskers perspektiv på sammenhæng: Fra forbedring af sundhedsaftaler til forbedring af ledelse Sidsel Vinge Ph.d., cand.merc.

Læs mere

"Sammenhængende patientforløb i fokus - men hvad snakker vi om..."

Sammenhængende patientforløb i fokus - men hvad snakker vi om... "Sammenhængende patientforløb i fokus - men hvad snakker vi om..." Temadag den 28. november 2011 for: Sundhedsbrugerrådet, Patientforeninger i Region Nordjylland og Regionsrådet Indhold Udfordringen Identifikation

Læs mere

HVAD ER PERSPEKTIVET FOR INDRETNINGEN AF SUNDHEDSVÆSENET?

HVAD ER PERSPEKTIVET FOR INDRETNINGEN AF SUNDHEDSVÆSENET? Region Hovedstaden, 19. marts 2012 Medicinske Patienter HVAD ER PERSPEKTIVET FOR INDRETNINGEN AF SUNDHEDSVÆSENET? Sidsel Vinge Ph.d., cand.merc. Senior projektleder ved Dansk Sundhedsinstitut siv@dsi.dk

Læs mere

Workshop DSKS 09. januar 2015

Workshop DSKS 09. januar 2015 Workshop DSKS 09. januar 2015 Sundhedsaftalerne -gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Fra nationalt perspektiv Bente Møller, Sundhedsstyrelsen Fra midtjysk perspektiv Oversygeplejerske

Læs mere

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden

Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud. i Region Hovedstaden Program for tværsektorielle kompetenceudviklingstilbud i Region Hovedstaden Baggrunden for det tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram Region Hovedstadens tværsektorielle kompetenceudviklingsprogram

Læs mere

Erfaringer fra et rammeprojekt. Forløbskoordination løftestang for det tværsektorielle samarbejde

Erfaringer fra et rammeprojekt. Forløbskoordination løftestang for det tværsektorielle samarbejde Erfaringer fra et rammeprojekt Forløbskoordination løftestang for det tværsektorielle samarbejde regionsyddanmark.dk Juni 2013 Indhold Forløbskoordination erfaringer fra et rammeprojekt 3 Forord 4 Løftestang

Læs mere

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet. Sundhedsstyrelsens konference: Sundhedsaftalerne arbejdsdeling, sammenhæng og kvalitet Axelborg den 2. november 2007. Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

Tag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov

Tag udgangspunkt i patientens drømme, ønsker og behov Opsamling på workshoppen den 30. januar 2018 vedr. Det gode borgerforløb På baggrund af den afholdte workshop den 30. januar 2018 vedrørende Det gode borgerforløb i overgangen mellem social- og behandlingspsykiatrien,

Læs mere

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen.

I dette notat beskrives visionerne, indholdet og centrale elementer i rehabiliteringsmodelen. Notat Vedrørende: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet version 2 Sagsnavn: Rehabiliteringsmodel på sundheds- og omsorgsområdet Sagsnummer: 27.00.00-G01-36-16 Skrevet af: Dorthe Høgh Hansen

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Målrettet og integreret sundhed på tværs

Målrettet og integreret sundhed på tværs Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om

Læs mere

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune

Bilag 1 b. Organisatoriske aspekter, kommune Organisatoriske aspekter, region refid 36, side 7: Den helt overordnede og langsigtede vision er en sammenhængende indsats på tværs af eksisterende sektorer. refid 36, side 10: Det er en ledelsesmæssig

Læs mere

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom.

1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 1 Projektets titel Forløbskoordinering for patienter med KOL og type 2 diabetes og hjertekarsygdom. 2 Projektets baggrund Patienter med kronisk sygdom, herunder KOL, diabetes 2 og hjertekar patienter er

Læs mere

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen

Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.

Læs mere

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens s erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens Line Sønderby Christensen, chefkonsulent, Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen, Demensdage 23/5-2019 1 Grethes case det optimale forløb

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet

Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet Martin Sandberg Buch Ledelse over grænser i sundhedsvæsenet Hvordan kan vi lede på nye måder, der går på tværs? Undersøgelsens formål Hvordan kan ledelse gøre en forskel i tværsektorielt samarbejde i sundhedsvæsenet?

Læs mere

Det rette tilbud til borgerne fra første kontakt 11. januar 2018 Et visuelt referat fra dagen

Det rette tilbud til borgerne fra første kontakt 11. januar 2018 Et visuelt referat fra dagen Læringsseminar Det rette tilbud til borgerne fra første kontakt 11. januar 2018 Et visuelt referat fra dagen Det er helt essentiel, at vi sikrer inddragelse af patientens perspektiv og almen praksis. Her

Læs mere

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Faglige pejlemærker for den tidlige og forebyggende indsats i PPR Baggrund Som led i projektet Investering i den tidlige og forebyggende indsats i PPR er der udviklet faglige pejlemærker for den tidlige

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Kvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis

Kvalitet og patientsikkerhed. 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis Kvalitet og patientsikkerhed 1.1 Den faglige kvalitet 1.2 Anvendelse af god klinisk praksis 1.1 Den faglige kvalitet Formål At sikre høj faglig kvalitet. At sikre opfølgning på tilgængelig viden om den

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen / det sammenhængende sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg

Det nære sundhedsvæsen / det sammenhængende sundhedsvæsen. Prof. Jakob Kjellberg Det nære sundhedsvæsen / det sammenhængende sundhedsvæsen Prof. Jakob Kjellberg Aalborg 17. august 2017 Mest meningsfuldt at snakke om det sammenhængende sundhedsvæsen Fru. Hansens almen tilstand Indlagt

Læs mere

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?

Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Servicetjek på hjerneskadeområdet

Servicetjek på hjerneskadeområdet Servicetjek på hjerneskadeområdet Præsentation af proces og anbefalinger til drøftelse på seminar- Dansk Selskab for Neuro Rehabilitering V. Line Riddersholm, Ergoterapeut, Senior konsulent. Afrapportering.

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom

Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom Programevaluering af 28 puljeprojekter om forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom 2010-2012 Hovedrapporten indeholder tværgående analyser og eksterne vurderinger CFK har lavet en evalueringsrapport,

Læs mere

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering

Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Anvendelse af begreberne genoptræning og rehabilitering Sygehusenes udarbejdelse af genoptræningsplaner Den sundhedsfaglige vurdering i kommunen Gennemgang af de fire specialiseringsniveauer Antal og fordeling

Læs mere

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016

KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 KLINIK VASE, JUHL & HANSEN 100 ÅR 1. NOVEMBER 2016 Har sundhedsvæsenet brug for praktiserende læger? Og har det brug for patientinddragelse? - et regionalt perspektiv, v/mads Koch Hansen, lægelig direktør

Læs mere

Organisatorisk evaluering af partnerskabsprojekt om hjerterehabilitering

Organisatorisk evaluering af partnerskabsprojekt om hjerterehabilitering Organisatorisk evaluering af partnerskabsprojekt om hjerterehabilitering Temamøde om patientuddannelse Torsdag den 9. september 2010 på Trinity Hotel & Konference Center Jens Albæk Fra 01.05.2010: Projekt-

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER

TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER . TEMADAG TEMADAG OM UDVIKLING AF SUNDHEDSPOLITIKKER Karen K. Eriksen og Eva M. Burchard Konsulenter i Center for Forebyggelse i praksis, KL Center for Forebyggelse i praksis Formål 2016-2018 Center for

Læs mere

Projekt Kronikerkoordinator.

Projekt Kronikerkoordinator. Ansøgning om økonomisk tilskud fra puljer i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i perioden 2010 2012. Dato 18.9.2009 Projekt Kronikerkoordinator.

Læs mere

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland 1. Indledning Cirka 50 procent af de borgere, som rammes af kræft (herefter kræftpatienter eller patienter), bliver i dag helbredt

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser

Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Godkendt af DASSOS den 15.517 Orienteret til Sundhedsstyregruppen den 19.5.17 Anbefalinger fra styregruppe vedrørende forebyggelse og behandling af spiseforstyrrelser Sekretariat for Rammeaftaler i Midtjylland

Læs mere

KOMPLEKSITET I DEN KOMMUNALE SYGEPLEJE En analyse af sygeplejerskernes perspektiver på kompleksitet i sygeplejen. Sidsel Vinge projektchef

KOMPLEKSITET I DEN KOMMUNALE SYGEPLEJE En analyse af sygeplejerskernes perspektiver på kompleksitet i sygeplejen. Sidsel Vinge projektchef KOMPLEKSITET I DEN KOMMUNALE SYGEPLEJE En analyse af sygeplejerskernes perspektiver på i sygeplejen Sidsel Vinge projektchef Sygeplejersker har andet at lave end at læse rapporter! Se www.dsr.dk/kompeksitet:

Læs mere

Sundhedsaftalerne

Sundhedsaftalerne Sundhedsaftalerne 2015 2018 1 Rammer for sundhedsaftalerne 2015-2018 - Ifølge sundhedsloven skal regioner og kommuner udarbejde en sundhedsaftale. - Formålet er at bidrage til at sikre sammenhæng og koordinering

Læs mere

Politiske pejlemærker for Center for Sundhed & Ældre

Politiske pejlemærker for Center for Sundhed & Ældre Politiske pejlemærker for Center for Sundhed & Ældre 2018-2021 Dialogbaseret Styringsmodel - Ældre- og Sundhedsudvalget Møde i Ældre- og Sundhedsudvalget 19. september 2018 Politiske pejlemærker Ældre-

Læs mere

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland

Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Patientens team i Psykiatrien i Region Nordjylland Rammebeskrivelse: Strategi. Organisering. Implementering. Inklusiv regionalt gældende principper for Patientens team i Region Nordjylland. Revideret version

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den Et Godt Ældreliv Ældre- og værdighedspolitik 2018-2021 Godkendt af Byrådet den 17.12.2018 Forord Fredensborg Kommunes ældre- og værdighedspolitik er grundlaget for at sikre værdighed i ældrelivet og livskvalitet

Læs mere

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling

Spørgeskema. Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Spørgeskema Til anvendelse i implementering af de nationale retningslinjer for den sociale stofmisbrugsbehandling Bred afdækning af praksis i den sociale stofmisbrugsbehandling med udgangspunkt i de nationale

Læs mere

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen

Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet

Læs mere

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark

Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark Grundaftale om indsats for personer med kronisk sygdom i Region Syddanmark 1. Formål Aftalens formål er: - At understøtte sammenhængende forløb for personer med kronisk sygdom, herunder understøtte kvaliteten

Læs mere

Veteranstrategi for Randers Kommune

Veteranstrategi for Randers Kommune Veteranstrategi for Randers Kommune Med veteranstrategien vil Randers Kommune anerkende veteraner for den indsats, de har ydet for det danske samfund som udsendt i internationale operationer. De fleste

Læs mere

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dato 09-11-2017 NCHO/NIVG/ELSD Sagsnr. 4-1010-336/1 Bilag 1. Oplæg til vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Dette oplæg danner baggrund for arbejdsgruppens drøftelser på 2. workshop

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri

Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Velkommen til en detaljeret beskrivelse af tværsektorielt kompetenceudviklingskursus i Geriatri Dette informationsmateriale beskriver baggrunden for tværsektorielt kompetenceudvikling i geriatri, kursets

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden

Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune. Regionsrådet Region Hovedstaden Kommunalbestyrelsen Gribskov Kommune Regionsrådet Region Hovedstaden j.nr. 7-203-05-79/25 modtog den 29. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft Sundhedsaftalen skal ses som et supplement til forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse kræft og som en tillægsaftale

Læs mere

Vision for Fælles Sundhedshuse

Vision for Fælles Sundhedshuse 21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og

Læs mere

Vedrørende høring om revision af bekendtgørelse og vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler

Vedrørende høring om revision af bekendtgørelse og vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler Nørre Voldgade 90 1358 København K Telefon 33 41 47 60 www.danskepatienter.dk Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 15. juni 2009 aw@danskepatienter.dk Vedrørende

Læs mere

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager

Fælles regionale principper for. systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Fælles regionale principper for systematisk læring af patientklager Læring af patientklager handler om at lytte, agere og forbedre. Formålet

Læs mere

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger 2 Titel Furesø Kommune Implementering af den kommunale del

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i

ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i ANSØGNING til puljen i Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse til en forstærket indsats for patienter med kronisk sygdom i 2010-2012 1 Ansøger 2 Titel Furesø Kommune Implementering af den kommunale del

Læs mere

Forløbskoordination for patienter med kronisk sygdom

Forløbskoordination for patienter med kronisk sygdom Forløbskoordination for patienter med kronisk sygdom Erfaringer fra Region Syddanmarks modelprojekt om udvikling af forløbskoordination på kronikerområdet Martin Sandberg Buch Publikation APRIL 2012 Dansk

Læs mere

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter

Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter 18-12-2012 Rammepapir om fælles forløbskoordinatorfunktioner til særligt svækkede ældre medicinske patienter I udmøntningsplanen for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient fremgår

Læs mere

VETERAN STRATEGI. For tidligere udsendte og deres pårørende

VETERAN STRATEGI. For tidligere udsendte og deres pårørende VETERAN STRATEGI For tidligere udsendte og deres pårørende VETERANSTRATEGI FOR RANDERS KOMMUNE Med veteranstrategien vil Randers Kommune anerkende veteraner for den indsats, de har ydet for det danske

Læs mere

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen

Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Økonomi- og Indenrigsministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Den 4. april 2013 Ref.: KRL J.nr. 1303-0002 Høring over rapport fra udvalget om evalueringen af kommunalreformen Indledningsvist vil

Læs mere

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN

VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN VÆRKTØJ 5 SKABELON TIL IMPLEMENTERINGSPLAN 1. Formål Denne skabelon til en implementeringsplan kan anvendes som en støtte, når I skal arbejde med at udvikle og implementere en ny og fælles indsats målrettet

Læs mere

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov.

Heri ligger også, at regionernes pligt til at rådgive kommunerne på forebyggelsesområdet skal mere i spil og målrettes kommunernes behov. Sygehusenes nye rolle 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Dette papir beskriver, hvordan sygehusene skal have en ny og mere udadvendt rolle, hvor afdelingernes ekspertise og specialisering bruges

Læs mere

Skema til slutrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom.

Skema til slutrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Skema til slutrapportering - for puljeprojekter under den Styrkede indsats for patienter med kronisk sygdom. Tilskudsmodtageren skal i forbindelse med puljeprojektets afslutning besvare følgende spørgsmål

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Evaluering af Shared Care Teamet på Regionshospitalet Silkeborg Hammel den 24. marts 2009

Evaluering af Shared Care Teamet på Regionshospitalet Silkeborg Hammel den 24. marts 2009 Evaluering af Shared Care Teamet på Regionshospitalet Silkeborg Hammel den 24. marts 2009 Henning Voss Louise Øhlenschlæger Christensen Dansk Sundhedsinstitut Dagsorden Præsentation af rapport udkast Drøftelse

Læs mere

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem

Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem Sammenhængende behandling for borgere med en psykisk lidelse og et samtidigt rusmiddelproblem En vejledning for medarbejdere på Lindegårdshusene: Hvem gør hvad hvornår? Sammenhængende behandling for borgere

Læs mere

Sundhedssamtaler på tværs

Sundhedssamtaler på tværs Sundhedssamtaler på tværs Alt for mange danskere lever med en eller flere kroniske sygdomme, og mangler den nødvendige viden, støtte og de rette redskaber til at mestre egen sygdom - også i Rudersdal Kommune.

Læs mere

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering Ved Thomas Antkowiak-Schødt Baggrund for håndbogen Et af fire delprojekter i projekt Rehabilitering på ældreområdet: Afprøvning af model for rehabilitering

Læs mere

Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter

Grundmodel for fælles regional/kommunal forløbskoordinatorfunktion for særligt svækkede ældre medicinske patienter Til: Den Administrative styregruppe Koncern Plan, Udvikling & Kvalitet Enhed for Tværsektorielt Samarbejde Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 38666069 Mail planogudvikling@regionh.dk

Læs mere

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1

Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter. Karen la Cour, SDU, HMS 1 Erfaringsopsamling - fra 11 kommunale kræftrehabiliteringsprojekter Karen la Cour, SDU, HMS 1 11 projekter i 15 kommuner Karen la Cour, SDU, HMS 2 TILLYKKE! Karen la Cour, SDU, HMS 3 Disposition Rammer

Læs mere

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017

Varde kommune. Demensstrategi 2013-2017 Varde kommune Demensstrategi 2013-2017 13/749 5686/13 Indholdsfortegnelse Demensstrategi 2013-2017... 2 Baggrund:... 2 Vision for demensstrategien i Varde Kommune... 3 Målgruppen:... 3 Vision:... 3 Demensstrategien

Læs mere

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome :

Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : HVAD ER PRO(M)? Oftest anvendes en bred definition fra FDA på begrebet Patient Reported Outcome : Any report of the status of a patient s health condition that comes directly from the patient, without

Læs mere

Forløbskoordination på kronikerområdet

Forløbskoordination på kronikerområdet nr. 23 juli 2 0 08 analyse Forløbskoordination på kronikerområdet Hvad skal der til i praksis? Martin Sandberg Buch Konklusion og anbefalinger FOKUS 1 Forløbskoordination på kronikerområdet. Hvad skal

Læs mere

Program : Drøftelse: fra udfordringer til mål og indsatser (10 min oplæg, 20 min gruppearbejde)

Program : Drøftelse: fra udfordringer til mål og indsatser (10 min oplæg, 20 min gruppearbejde) Program 12.30-12.50: Oplæg om de overordnede rammer for sundhedsaftalen v/ formandskabet 12.50-13.10: Drøftelse af udfordringsbilleder 13.10-13.25: Opsamling 13.25-13.55: Drøftelse: fra udfordringer til

Læs mere

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP)

Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) Proces- og rammenotat ift. forløbskoordinationsfunktion og opfølgende hjemmebesøg i regi af projektet om den ældre medicinske patient (DÆMP) 1. Baggrund og indledning Som led i satspuljeaftalen for 2012-2015

Læs mere

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum

Et sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel

Læs mere

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje Gør tanke til handling VIA University College Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje - hvordan uddanner vi til det? 1 Frem mod en justeret sygeplejerskeuddannelse. Udfordringer, muligheder

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

Tidlig Indsats på Tværs

Tidlig Indsats på Tværs F O R D I G D E R S K A L A R B E J D E M E D T I T - P R O J E K T E T : Tidlig Indsats på Tværs For særligt sårbare medicinske borgere i Thisted Kommune og Morsø Kommune Morsø Kommune Hvad er Tidlig

Læs mere

Cancerpatienters ønsker og behov til sammenhængende patientforløb - første og udvalgte resultater

Cancerpatienters ønsker og behov til sammenhængende patientforløb - første og udvalgte resultater Cancerpatienters ønsker og behov til sammenhængende patientforløb - første og udvalgte resultater Dansk forum for sundhedstjenesteforskning 11. november 2009 Eva Draborg Institut for Sundhedstjenesteforskning

Læs mere