Livskvalitet for udviklingshæmmede i Skovsgård

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Livskvalitet for udviklingshæmmede i Skovsgård"

Transkript

1

2 Indhold Indledning(Fælles)... 4 Problemformulering(Fælles)... 5 Metode og læsevejledning(fælles)... 5 Historisk perspektiv(susanne)... 8 Hvad er en socialøkonomisk virksomhed(susanne) Hvad er udviklingshæmning(karen Louise ) Grader af udviklingshæmning(karen Louise) Delanalyse(Karen Louise) Udviklingshæmmedes rettigheder(kim) Delanalyse(Kim) Hvad er livskvalitet (Kim) Bjarne Lenau Henriksen(Kim) Delanalyse(Kim) Begrebet livskvalitet(kim) Madis Kajandi (Kim) Delanalyse(Kim) Siri Næss(Karen Louise) Delanalyse(Karen Louise) Pædagogen som social netværksarbejder(susanne) Delanalyse(Susanne) Flow-teori(Karen Louise) Levy Vygotskij (KarenLouise) Delanalyse på ZNU og flow(karen Louise) Side 1

3 Empowerment (Kim) Empowerment i det danske system(karen Louise) Delanalyse(Karen Louise) Skovsgård gennem tiden(karen Louise) Beskrivelse af Phil-ideerne(Susanne) Kort om Skovsgård projekterne(karen Louise) Beskrivelse af Skovsgårds målgruppe(karen Louise) Daniel Sterns relationsteori(ulla) Delanalyse(Ulla) Axel Honneth (Ulla) Delanalyse(Ulla) Berit Bae(Ulla) Bae s definitionsmagt(ulla) Delanalyse på anerkendelse og definitionsmagt(ulla) Foucault (Kim) Delanalyse(Kim) Kommunikation Jürgen Habermas(Susanne) Magtens mange ansigter(susanne) Delanalyse(Susanne) Kommunikative handlinger(susanne) Delanalyse(Susanne) Livsverden og systemer(ulla) Udvekslingen mellem system og livsverden(ulla) Delanalyse(Ulla) Side 2

4 Konklusion(Fælles) Perspektivering(Fælles) Litteraturliste(Fælles) Bøger Artikler Internetsider Bilag Side 3

5 Indledning(Fælles) Fra tidernes morgen, blev de åndssvage, de sindssyge og de handicappede behandlet som én samlet gruppe, der ikke kunne inkluderes i normen, og blev derfor anbragt i fattighuse, asyler og på centralinstitutioner. Pædagogik kom på daværende tid ikke på tale. Disse mennesker blev i værste fald behandlet som indespærrede dyr eller som et produkt, bevægende sig på et samlebånd, fordi man ikke antog dem, som værende rigtige mennesker; de blev marginaliserede og udstødte af samfundet. Synet på individet ændredes med tiden, og man fandt et behov for en professionel omsorg for disse mennesker. Fra arbejdsanstalterne og asylerne kom de udviklingshæmmede, sindssyge og handicappede under Statens Åndssvageforsorg, hvor jurist og forsorgschef Niels Erik Bank-Mikkelsen arbejdede for, at udviklingshæmmede fik bedre livsvilkår. En kombination af teoretikernes pædagogiske, psykologiske og sociologiske arbejde, viden, menneskesyn og praktisk erfaring, leder os frem til nutidens lovgivning inden for handicapområdet, som kommer til udtryk i form af serviceloven. Med den nye servicelov, som trådte i kraft i 1998, sker der yderligere tiltag, som gavner de udviklingshæmmede. Der kommer fokus på selvbestemmelse og medindflydelse. Man forsøger at tilrettelægge deres arbejdsdag bedst muligt i forhold til den enkeltes formåen, færdigheder og evner. I den forbindelse har vi aflagt Skovsgårds socialøkonomiske virksomheder, et besøg. Vi har dels besøgt virksomhederne, Råd og Dåd og Skovsgård Hotel. Fra et tidligere besøg har vi ladet os inspirere til yderligere undersøgelse, af brugerens og pædagogernes arbejdsforhold og livskvalitet. Måden de gør tingene på i Skovsgård er fra politisk side blevet kaldt skovsgårdmodellen, dette dækker over empowerment-begrebet, phil-ideerne og i det hele taget den tilgang pædagogerne har til livsstilen som ildsjæle. Ved brug af viden, teoretikere og egne interview, vil vi forsøge at nå frem til en større forståelse af Skovsgårdsmodellen. Er der en sammenhæng mellem Skovsgårdmodellen og begrebet livskvalitet? Livskvalitet er jo en finurlig, luftig størrelse, som det kan være svært helt entydigt at definere. Livskvalitet er en proces i evig forandring og udvikling og må siges at være en meget individuel følelse af, om ens liv er godt og lykkes i det omfang man ønsker. Side 4

6 John Engelbrecht udtrykker sig om livskvalitet i følgende citat: Livskvalitet er: at have det godt med sig selv, at have det godt med andre, at have det godt med det man laver 1 Og med afsæt i ovenstående citat, leder det os frem til følgende problemformulering: Problemformulering(Fælles) Hvad er livskvalitet for en størrelse i pædagogisk sammenhæng? Hvilke tiltag anvendes der i Skovsgårdmodellen for at få/opnå livskvalitet? Metode og læsevejledning(fælles) Et tidligere studiebesøg i Skovsgård, på hotellet og i bofællesskabet, har vakt vores interesse og nysgerrighed. Vi ser på, hvordan anerkendende arbejde, med så lidt brug af magt som muligt og med opmærksomhed på at man bruger den på en hensigtsmæssig måde, kan være medvirkende til en evt. forbedret livskvalitet for stedets brugere. Vi bruger ordene livskvalitet og det gode liv som synonymer. Vi har valgt at bruge ordet brugere om de udviklingshæmmede, og ikke medarbejdere, som de gør i Skovsgård, for at lette forståelsen af, hvilken gruppe vi taler om. Vi benævner det fast ansatte personale (arbejdsledere) for pædagoger. Vi har været i Skovsgård og fortaget interviews med nogle få pædagoger og brugere. Vi fortæller at målgruppen i vores opgave, er voksne udviklingshæmmede, dvs. de alle er fyldt 18 år og myndige, som giver dem visse rettigheder. Vi vil i opgaven lave en nærmere beskrivelse af målgruppen, hvor der i denne forbindelse vil indgå et historisk perspektiv, for derigennem at beskrive de udviklingshæmmedes rettigheder og vilkår gennem tiden. Vi har også lavet en kort beskrivelse af Skovsgård projekterne. Med tiden er projekterne blevet til en model, som andre pædagogiske tiltag har ladet sig inspirere af. Vi har beskrevet udviklingshæmning ift. til WHO s diagnoseliste. 1 nordsprog.dk Side 5

7 Til belysning af livskvalitetsbegrebet har vi valgt, at bruge Bjarne Lenau Henriksen 2 cand. theol. og præst, der fortæller om, hvilke indflydelser der er afgørende for menneskets mulighed for at opleve livskvalitet. Vi har også valgt at inddrage Madis Kajandi 3, svensk psykiater, der har fokus på de ydre livsvilkår og Siri Næss 4, norsk psykolog, der har en psykologisk tilgang til begrebet, til belysning af nogle pædagogiske redskaber, som er anvendelige i forhold til at skabe livskvalitet for udviklingshæmmede. Empowerment har vi brugt i beskrivelsen af Skovsgårdmodellen. Empowerment-begrebet 5 er skrevet af Paulo Freire, brasiliansk professor i pædagogik, som skrev bogen De undertryktes pædagogik, hvor der fokuseres på den enkeltes ressourcer og handlemuligheder, og som gjorde begrebet verdenskendt. Vi vil i opgaven bruge empowerment-begrebet til analyse af de indsamlede oplysninger i forbindelse med vores interview. Vi vil i opgaven også se på, hvordan anerkendelse har indflydelse på livskvaliteten. Vi vil se på den tyske filosof Axel Honneths 6 anerkendelsesteori og hvilken betydning den har for menneskets udvikling. Ifølge Honneth foregår den i 3 interaktionssfærer med dertilhørende krænkelsesformer. Yderligere vil vi inddrage Berit Bae 7, der har en pædagogisk tilgang til anerkendelse, der foregår på 4 punkter, både verbalt og non-verbalt. Bae s teori tager sit udgangspunkt i anerkendelse og definitionsmagt. Sidstnævnte kan pædagogen gøre brug af, så den udviklingshæmmede bliver styrket i sit selvværd, men det modsatte kan også finde sted, hvis magten misbruges. Tillige vil vi se på Michel Foucaults 8 teori om magt, ift. Skovsgårds brugergruppe og hvordan den kan bruges på en positiv måde, når pædagogen er sig bevidst om sin magtudøvelse. 2 Henriksen Ibid 4 Ibid 5 Andersen Honneth Bae Olesen 2010 Side 6

8 På de socialøkonomiske virksomheder, Skovsgård Hotel og Råd og Dåd i Attrup, har vi foretaget interviews af bl.a. pædagoger og brugere. Vi har valgt at bruge kvalitative semistrukturede interview, da de har en hermeneutisk tilgang til vores undersøgelse. Vi kan undervejs, via denne interviewform, forme interviewet, så det giver os mulighed for flere relevante spørgsmål. Dette valgte vi, for at spørgsmålene og samtalen kunne finde sin egen vej og form. Interviewene har vi brugt til analyse i opgaven ift. til de forskellige teorier og med livskvalitet for øje. Desuden vil vi komme ind på socialt netværksarbejde ift. det pædagogiske arbejdsfelt. Vi vil undersøge, hvordan pædagogen kan styrke relationsarbejdet via netværksarbejde, som er et af de tiltag, som Skovsgård bevidst bruger. Vi har været omkring flow-teori 9 og zone for nærmeste udvikling 10, idet de to teorier tydeliggør, hvordan man bedst muligt lærer, tilegner sig ny viden og får nye kompetencer. Hvis pædagogen er opmærsom på at tilrettelægge aktiviteterne og udfordringerne, så man opnår en tilstand af optimal læring, hvilket bedst opleves i flowtilstanden, er der størst mulighed for at øge ens livskvalitet. Vi synes det er vigtigt at inddrage Habermas 11 i opgaven, da han peger på væsentlige aspekter af livskvalitet. Habermas s grundidé er, at vi som mennesker i samfundet skal leve med hinanden og vores forskelligheder i en social integration. Det fordrer en dialog i samtalen med udgangspunkt i de 4 gyldighedskriterier. Forståelse, sandhed, ærlighed og rimelighed. Den herredømmefri samtale er en procedure, som kan være med til, at den enkelte kan opnå livskvalitet. Vi har medtaget Daniel Sterns 12 udviklingsteori omkring barnet, da vi mener den kan overføres til vores brugere i Skovsgård, ved at pædagogerne gerne vil medvirke til, at brugerne får positive oplevelser, relationer og møder anerkendelse. 9 Austring Ibid 11 Olesen Sommer 2003 Side 7

9 Vi har brugt bogen, Søndag er træls, som inspiration til vores opgave ift. livskvalitet og udviklingshæmmede med udgangspunkt i Siri Næss og Madis Kajandi. Historisk perspektiv(susanne) Historisk set og litterært beskrevet, har de anderledes mennesker altid været der som en del i og med samfundet. Hver tid og hvert samfund sine regler, tanker og foranstaltninger vedrørende de evnesvage, idioterne, tosserne, de afsindige, de udviklingshæmmede, mennesker med nedsat fysisk eller psykiske funktionsevne eller hvilken betegnelse de nu har gået under. En broget masse som har fulgt med tiden og samfundet og fået den plads og funktion, som samfundet var i stand til at give i følge den givne tids overbevisninger. En omtumlet tilværelse, der i værste fald kunne spænde fra at være spærret inde som et dyr i en dårekiste 13, dels for at beskytte den udviklingshæmmede, men til dels også for at beskytte den øvrige befolkning, til i dag hvor Danmark er et velfærdssamfund, hvor menneskesynet er blevet forfinet, nuanceret og udviklet, og hvor man som borger i et samfund nu har både rettigheder og medbestemmelse. Det ændrede menneskesyn i 1800 tallet er med til at forbedre de udviklingshæmmedes livsbetingelser. Læge Jens Rasmussen Hübert var, som en af de første i Danmark, med til at skabe bedre vilkår for de sindssyge og åndssvage. Han var i øvrigt også en af de første til at skelne mellem åndssvage og sindslidende. Han arbejdede intenst og målrettet mod bedre forhold for de udviklingshæmmede. Det lykkes for ham via indsamlinger, lotteriindtægter og private fonde at skaffe midler nok til, i 1855, at åbne den første Helbredelsesanstalt, Gamle Bakkehus, på Frederiksberg, med ham selv ved roret som forstander. Desværre døde han kun to uger efter indvielsen. Han bliver i dag, anset som grundlæggeren af den danske åndssvage forsorg. I Danmark blev der i 1933 vedtaget en socialreform, med den socialdemokratiske socialminister K.K. Steincke ( ) som primus motor. Der sker en forenkling af lovgivningen. K.K. Steincke holdt sig ikke tilbage for at fremhæve, at socialreformen var hans 13 Dårekiste: En dårekiste var i eldre tid en burlignende kiste som ble brukt til forvaring av farlige sinnsyke. På 1600-tallet ble den også brukt som isolat for vanskelige fanger og beboere i tukthus og fattighus: nrk.no Side 8

10 livsværk. Knud J. V. Jespersen 14 påpeger, at Kanslergadeforliget (socialdemokraterne og venstre indgår i samarbejde) og Steinckes socialreform var fundamentet til nutidens velfærdsstat. 15 I regeringssammenhæng havde man diskuteret tilblivelsen af Nazityskland og en evt. styrkelse af forsvaret. Regeringen, med Stauning i front og med K.K. Steincke som socialminister, så dog en styrkelse af forsvaret som nyttesløst. Man kom til den beslutning at satse på velfærd som forsvar og postede penge i den fælles velfærd. En meget humanistisk og fredsskabende tankegang. 2. verdenskrig ryster det europæiske kontinent og den øvrige verden voldsomt. Som reaktion på krigens rædsler, offentliggør FN s generalforsamling i 1948 en Verdenserklæring om Menneskerettigheder. Den indeholder 30 artikler, som dækker både borgerlige, politiske, økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Verdenserklæringen er det menneskerettighedsdokument, der er mest kendt, og har den største udbredelse i verden. Erklæringen er ikke juridisk bindende for staterne, men den har gennem tiden fungeret som en slags moralsk rettesnor og politisk handlingsplan for udviklingen af menneskerettighederne, både i FN og i regionale organisationer som fx Europarådet. 16 Den danske velfærdsstat tager sin form op igennem 1900 tallet med særlig afsæt i 30 erne i forbindelse med socialreformen og kommer for hvert årti de udviklingshæmmede mere og mere til gode. I 1959 fik vi åndssvageloven. Dens kodeord var: individuelle rettigheder, frihed, normalisering og ligeværdighed. 17 Den benævnes Statens Åndssvage Forsorg og har ildsjælen Niels Erik Bank-Mikkelsen som leder. Med ham ved roret søsættes en ny normaliseringsideologi, hvor vægten lægges på: bolig, arbejde og fritidsinteresser kort sagt, på et liv så tæt på det normale som muligt. I 1980 blev Statens Åndssvageforsorg lagt over til Amter og Kommuner og de store centralinstitutioner nedlægges løbende herefter. I løbet af 80 er gør en lovændring det muligt at etablere de ønskede små bofællesskaber. Indtil 1980 var alt under lægeligt opsyn, 14 Dansk historiker, ansat ved Odense (nu Syddansk) Universitet , siden 1996 som professor 15 dst.dk 16 menneskeret.dk Side 9

11 men herefter kommer pædagogen så i spil var året, hvor pædagogerne blev dem, der definerer arbejdet med udvikling og omsorg for de mennesker, der havde brug for professionel omsorg, hvor man arbejdede mere pædagogisk og målrettet, samt betragtede den enkelte borger som værende et selvstændigt individ. Bistandsloven bliver i 1998 erstattet af den lille socialreform hvor bl.a. serviceloven indgår. I denne bliver der bl.a. sat fokus på magthandlinger i det pædagogiske arbejde. Der skal reflekteres over egne og kollegers handlinger og handlemuligheder, så man derved bedst muligt respekterer borgerens selvbestemmelse. 18 Som borgere i det danske samfund har vi alle ret til lige værd, lige rettigheder, medbestemmelse, selvbestemmelse ja, kort og godt ret til et liv. De udviklingshæmmede har også deres at skulle have sagt. I et sådant universelt samfund bliver alle set og alle hørt, her forsøges at inkludere alle trods vores store forskelle. Der er mange organisationer, som kæmper for de udviklingshæmmedes rettigheder og omsorg. Blandt andet LEV Landsforeningen: Evnesvages Vel - som er en organisation helt tilbage fra 1952, den er yderst aktiv og med helt fremme i den moderne verden og tankegang. Fremtidsvisionerne med afsæt i FN-konventionen om rettigheder for mennesker med handicap drejer sig om inklusion og om at der er plads til udviklingshæmmede på det almindelige arbejdsmarked. Med fokus på, at de udviklingshæmmede ikke kun er en gruppe hjælpeløse, der skal forsørges, men som absolut kan bidrage og skabe værdi for sig selv og andre i samfundet. 19 De udviklingshæmmedes levevilkår har ændret sig markant op igennem det 20. århundrede og det er spændende, hvad de næste 100 år mon byder på af revolutionerende tiltag og da ikke mindst ift. begrebet livskvalitet. Hvad er en socialøkonomisk virksomhed(susanne) De socialøkonomiske virksomheder er et nyere fænomen i det danske samfund - måske en fremtidens model, som kan være med til at bygge bro og skabe forbindelser mennesker 18 Schwartz 2001 s Lev 2012 nr. 8 Side 10

12 imellem, i det samfund, som vi jo alle er en del af og har ret til at være en del af. En Model, som kan være med til at tilgodese mange forskellige behov og færdigheder i samfundet og flette dem sammen, samtidig med at fællesskabsånden styrkes. Det er virksomhederne i bl.a. Skovsgård og omegn et rigtig godt eksempel på. En socialøkonomisk virksomhed er, ifølge Center for Socialøkonomi, en virksomhed, der har et socialt, sundheds- eller miljømæssigt formål og som supplerer sin omsætning med salg af ydelser eller produkter. Hvis en socialøkonomisk virksomhed har overskud geninvesterer den pengene i sig selv og sit formål, og den er organisatorisk uafhængig af det offentlige. Arbejdet skal være meningsfuldt og forbundet med en økonomisk forbedring af de medvirkendes situation. Samtidig skal der være et arbejdsmarkedsperspektiv indbygget i opgaverne, så de socialøkonomiske virksomheder ikke bliver lukkede værksteder, men kan bygge bro til det ordinære arbejdsmarked. 20 I de socialøkonomiske virksomheder ligger styrken i at der tages højde for og udgangspunkt i de ressourcer, som de svageste grupper er i besiddelse af. Dette gør det muligt at inddrage de svageste, og giver dem en følelse af medansvarlighed. Hvad er udviklingshæmning(karen Louise ) Udviklingshæmning er en tilstand, en generelt nedsat intellektuel funktion samt mangel på evner til at fungere normalt i hverdagen. Selve udtrykket dækker over alle problemer med individets vækst og udvikling. Det diagnosticeres næsten altid inden personen fylder 18 år. Udviklingshæmning rammer mellem 2-3 % af befolkningen, i nogle tilfælde er det muligt at finde en årsag, det sker i ca. 25 % af tilfældene. Resten er delvis eller helt uforklarlige. De 3 mest almindelige årsager til udviklingshæmning er: 21 Downs syndrom 20 frivilligtforum.dk 21 sundhedslex.dk Side 11

13 Føtalt alkoholsyndrom 22q11 syndrom (velokardiofacialt syndrom, en af de hyppigste forekomne kromosom afvigelser) Udviklingshæmning opdages ofte tidligt, det kan være barnets motoriske evner, de sproglige egenskaber, evnen til selvhjælp samt det at vokse mentalt, der virker til at udvikle sig langsommere end normalt. Ved milde tilfælde opdages disse dysfunktioner først i skolealderen eller senere. Der findes mange grader af udviklingshæmning, lige fra milde tilfælde til meget alvorlige tilfælde, hvor der ikke vil være mulighed for at kunne klare sig selv på langt sigt. Symptomerne på udviklingshæmning er meget forskellige fra person til person, men fælles for alle symptomerne er dog, at de alle relaterer til individets adfærd. Det er ikke alle udviklingshæmmede der har synlige tegn, dette gør sig især gældende i tilfælde, hvor det er underernæring eller forgiftninger der ligger til grund. Grader af udviklingshæmning(karen Louise) Hvis vi ser på hvordan WHOs diagnoseliste inddeles, så er det efter intelligenskvotient, også kaldet IQ. I praksis er grænserne uskarpe, men psykisk udviklingshæmmede kan inddeles efter graden af intelligenshandicap. Intelligenskvotient efter WHOs diagnoseliste 22 IQ ca : Debilitet (retardatio mentalis levis, debilitas mentis, mental retardering af lettere grad ) IQ ca : Imbecilitet i lettere grad (retardatio mentalis moderata, imbecilitas levis, mental retardering af middelsvær grad) IQ ca : Imbecilitet i sværere grad (retardatio mentalis gravis, imbecilitas gravis, mental retardering af sværere grad) IQ under 20: Idioti (retardatio mentalis profunda, idiotia, mental retardering af sværeste grad) 22 oligo.dk Side 12

14 IQ ca : Debilitet Udviklingshæmmede der indgår i denne gruppe har ofte en sproglig udvikling der er forsinket, men de fleste får et talesprog, der er forståeligt til dagligdagsbrug og til almindelig samtale. De fleste klarer selvstændige daglige aktiviteter, fx spisning, påklædning, toiletbesøg og forskellige praktiske opgaver, selve udviklingen af disse færdigheder foregår dog langsommere end normalt. De er ofte følelsesmæssigt og socialt umodne. De vil dog ofte være i stand til at klare ikke-teoretisk krævende ufaglært arbejde. IQ ca : Imbecilitet i lettere grad Personer med imbecilitet i lettere grad udvikler meget langsomt forståelse og brug af sprog. Udviklingen af selvhjulpenhed og motoriske færdigheder er også meget langsom, en del har behov for opsyn hele livet. Nogle er i stand til at udføre simpelt praktisk arbejde, hvis opgaverne er meget omhyggeligt strukturerede og udføres under kvalificeret vejledning. Den sproglige udvikling er meget varierende: nogle kan deltage i simple samtaler, andre kun give udtryk for basale behov, nogle lærer aldrig at bruge sproget. IQ ca : Imbecilitet i sværere grad Denne gruppe har ofte udtalte motoriske vanskeligheder og andre udviklingsmæssige mangler, og ofte ikke noget sprog. De har skader der tyder på omfangsrige beskadigelser eller fejludvikling af centralnervesystemet. IQ under 20: Idioti(Mental retardering af sværeste grad) Personer med en IQ under 20 har svære begrænsninger, de mangler evnen til at forstå anmodninger og instruktioner. De har ofte svære bevægehandicaps, de er ligeledes ofte urenlige. De forstår som regel kun ikke-sproglig kommunikation. De kræver konstant hjælp og opsyn. Side 13

15 Delanalyse(Karen Louise) I Skovsgård har man kun de to mildeste grader af udviklingshæmning. Ved selvsyn har vi erfaret, at arbejdspladserne ikke er egnet/indrettet til svært handicappede. Arbejdspladserne er baseret på, at man har en vis fysisk funktionsevne. Her tænkes blandt andet på arbejdet i marken, i gårdbutikken, i genbrugsbutikken, på hotellet og på campingpladsen. Det er tankevækkende, at man ikke har indrettet virksomheden mere handicapvenligt, både set ud fra et brugerperspektiv og et kundeperspektiv. Der er jo en chance for at der kommer nogle, der kun kan komme rundt i kørestol. Udviklingshæmmedes rettigheder(kim) Målgruppen i opgaven, voksne udviklingshæmmede, har alle ret til at være medborgere i samfundet, hvilket vil sige at have indflydelse på eget liv og have mulighed for, at træffe sine egne valg om livsmuligheder. Følgende citat af Hanne Katrine Krogstrup beskriver, hvad det vil sige, at være medborger 23 : At være medborger vil sige, at man hører til i samfundsfællesskabet, og at man indgår i ligeværdige og ligestillede relationer, samt man har mulighed for at påvirke sin egen tilværelse og har indflydelse på det der sker i såvel de nære som fjerne omgivelser. At være medborger står med andre ord i modsætning til at have klient-, patient- eller elevstatus. Har man status som klient, patient eller elev, er man underordnet bestemte autoriteter (sagsbehandler, det pædagogiske personale på institutionen eller læren), som træffer afgørelser om væsentlige sider af tilværelsen 24 I forhold til ovenstående citat, om at være medborger, kan det i forbindelse med arbejdet med de svageste udviklingshæmmede, i nogen grad være nødvendigt, at pædagogen giver støtte. For at den udviklingshæmmede skal føle sig som en del af samfundet, har vi som pædagoger til opgave, at formidle budskabet til ham eller hende. Hanne Katrine Krogstrup 23 Schwartz, 2001, s Ibid Side 14

16 siger i efterfølgende citat, at udviklingshæmmede i fastholdelse af deres medborgerskab, har brug for støtte: medborgerorienteringen betyder, at handicappede har den samme ret til at benytte sig af velfærdsstatens serviceydelser som andre mennesker, men at de samtidig behøver en særlig støtte og service for at kunne benytte disse ydelser 25 Pædagoger og andre socialarbejdere er derfor vigtige personer i forhold til at støtte den udviklingshæmmedes krav og ønsker med hensyn til det sociale system 26. Selvbestemmelse og medbestemmelse. Selvbestemmelse er retten til, at bestemme over sig selv og eget liv, dvs. retten til frit at forme livet i forhold til egne behov og ønsker. Den suveræne selvbestemmelse foregår i hjemmet, hvor man kan gøre hvad man vil, både med hensyn til hvordan, hvornår og med hvem. Medbestemmelse er også, at bestemme, men her kombineret med andres meninger i form af forhandlinger og kompromisser. Privat bestemmer man selv, hvorimod det forudsætter deling af beslutningsretten i fællesarenaer, så som bofællesskabers husregler eller som medlem af et beboer råd 27. I forlængelse af medbestemmelse og selvbestemmelse er der tillige sat fokus på, at de udviklingshæmmede skal have brugerindflydelse og brugerinddragelse til forbedring af deres rettigheder. Det er derfor vigtigt, at pædagogen ved hvad brugerindflydelse og brugerinddragelse er. Brugerindflydelse og brugerinddragelse betyder ikke, at man har beslutningsret, men at man har krav på indflydelse og inddragelse. Det at have indflydelse vil sige, ret til at sige sin mening og blive lyttet til, så man derigennem kan forsøge at påvirke dem, der har retten til at beslutte. Ifølge Serviceloven er myndighederne med denne lov forpligtet til at give brugeren, indflydelse på tilrettelæggelsen og karakteren af dennes ydelser. 25 Schwartz, 2001, s Schwartz, 2001, s Holmskov, 2007, s. 43 Side 15

17 Delanalyse(Kim) Kort sagt er selvbestemmelse og medbestemmelse fundamentale medborgerrettigheder, hvor brugerindflydelse og brugerinddragelse er de områder, hvor borgeren gør brug af offentlige ydelser. Vi skal, som pædagoger, respektere den selvbestemmelsesret de udviklingshæmmede besidder i deres bolig samt deres medbestemmelse. I forhold til offentlige ydelser er det vigtigt, at pædagogen er i besiddelse af viden om udviklingshæmmedes rettigheder med hensyn til brugerindflydelse og brugerinddragelse. Brugerne i Skovsgård er, ifølge Tina Riisager, bl.a. underlagt servicelovens 103 om beskyttet beskæftigelse og aktivitets-og samværstilbud, samt 107 omhandlende botilbud. Hvad er livskvalitet (Kim) Ifølge Den store Danske Ordbog lyder følgende definition på livskvalitet: Vurderingen heraf kan bero på personens subjektive bedømmelse af sit eget liv eller på andres objektive bedømmelse af en persons livsvilkår. Begrebet, der er af nyere dato, er så bredt, at det ikke egner sig til en kort, leksikalsk definition. 28 Bjarne Lenau Henriksen(Kim) Livskvalitetsbegrebet er et nyere ord, i det danske sprog og betegnes som positivt det at livet har værdi noget vi alle burde være i besiddelse af og såfremt mennesket ikke har livskvalitet, skal det hjælpes til at få det. 29 Livskvalitet er et meget brugt ord i reklamebranchen, hvor vi som forbrugere opfordres til, at bruge bestemte produkter for, at opnå livskvalitet. Begrebet bliver i stor stil brugt som salgsargument til forbrugerne, om at brug af bestemte produkter vil give velvære, tilfredshed og trivsel. 28 Denstoredanske.dk 29 Henriksen, 2007 Side 16

18 Men ser vi i social- og sundhedsverdenen får ordet livskvalitet en helt anden og anderledes betydning. Livskvalitet for mennesker bliver nu oftere opfattet som målet med hjælpen og behandlingen. Spørgsmål som: Hvordan kan man forbedre livskvaliteten for social- eller patientgrupper, arbejdsløse, kræftramte og udviklingshæmmede bliver ofte stillet i denne sammenhæng. Livskvalitetsbegrebet bliver også forbundet med, om vi som mennesker kan styre eget liv og være uafhængige af andre, samt det at have et godt liv, at man synes livet er værd at leve, hvilket vi som enkeltstående individer kun selv kan afgøre. En vigtig faktor i denne sammenhæng, er at det enkelte menneskes omgivelser, har en indvirkning i forhold til at føle livet som værende værdifuldt. Livskvalitet er hele tiden noget der sker og er i udvikling, altså en proces, som ikke er et færdigt produkt vi, som individer, kan eje og forbruge; det er grundlæggende individets personlige opfattelse af, om det der opleves er godt og ønskeligt. Fantasi, venner, arbejde, god økonomi, godt helbred og et godt samfund, kan medvirke til at giver os tryghed og kan have betydning for vores livskvalitet. Men dette er ikke selve livskvaliteten, men vigtige forudsætninger for, at mennesker kan opnå mulighed for oplevelsen af kvalitet i livet. 30 Delanalyse(Kim) Ser vi på, hvilke arrangementer der foregår på Skovsgård Hotel, som forhåbentlig øger livskvaliteten, kan vi nævne flere tiltag: fx. fester, banko, zumba, koncerter osv. Helt overordnet er der, for brugerne og pædagogerne, en sammenhæng mellem fritid, arbejde og det private. Pædagogerne har valgt at tage den livsstil på sig, hvilket vil sige at arbejds- fritids- og til dels privatliv er flettet meget sammen. Eksempelvis forventes det, at man er bosat i lokalområdet og deltager aktivt i enten borgerforeningen, fodboldklubben eller havde der nu rører sig af kulturelle ting i Skovsgård. Det betyder, at i mange af døgnets timer, er det de samme mennesker brugerne omgås. Der er ingen tvivl om, at det for nogle brugere er en vigtig del for at føle tryghed og sammenhæng, hvorimod det måske for andre 30 ibid Side 17

19 brugere kan være en hæmsko for udfoldelse. Det kan også være en ulempe for personalet, da det kan være svært at holde helt fri. Der kan knyttes stærke personlige følelsesmæssige bånd mellem bruger og pædagoger. Det udfordrer bestemt den pædagogiske profession, for hvor går grænsen lige mellem det professionelle og det private? det er en hårfin balance at navigere i og samtidig huske at holde sin privatsfære intakt og ikke brænde ud. For som lederen for bofællesskabet Tina Riisager påpeger: Hvornår er jeg lige på arbejde og hvornår har jeg lige fri vi tæller ikke timer på den måde. Man bliver nemt tændt op af det, og glemmer alt omkring sig. 31 Ser vi på Skovsgårds pædagoger, fokuserer de meget på det enkelte menneske som et kompetent menneske, som styrende i og af sit eget liv. Som ekspert i eget liv, hvilket Lasse er et godt eksempel på. Citat af Lasse: Jeg har besluttet at tage til Ålborg hver mandag til guitarundervisning og i samme forbindelse besøger jeg Comedy Express ca. hver 2. mandag Begrebet livskvalitet(kim) Madis Kajandi (Kim) Den svenske psykolog, Madis Kajandi, har bl.a. ladet sig inspirere af psykolog og samfundsforsker nordmanden Siri Næss i forhold til begrebet livskvalitet, og har lavet nedenstående model til skitsering af livskvalitetsbegrebet. Vi vil nu prøve at se hvordan Skovsgårdmodellen opfylder nogle af de kriterier, der skal til for at opnå livskvalitet. Vi mener det kunne være relevant at supplere modellen yderligere med nogle punkter, og disse har vi tilføjet og skrevet ind i kursiv og tilpasset vores analyse ift. Skovsgårdmodellen. 31 Eget interview Side 18

20 1. De ydre livsvilkår: Kajandi mener, at livskvalitet ikke kun består af gratis glæder, men også forudsætter at mennesker har en økonomi, der skal kunne give mad på bordet, tøj på kroppen og tag over hovedet. Livskvalitet kan for nogle være familielivet, der som oftest betyder en ordentlig bolig, hvor man mødes, og skal børnene gå til sport kræves det, at forældrene har penge til betaling af kontingent og sportsudstyr. En god økonomi øger mulighederne for at kunne gøre det man har lyst til. 2. De mellemmenneskelige forhold: Samvær og fællesskab er meget vigtigt og en nødvendighed for et godt liv, for derigennem at få opfattelsen af sig selv. Grundlæggende er vi som mennesker et relationelt væsen, der forstår og virkeliggør os selv i forhold til andre mennesker. Partner, venner, forældre og ens egne børn er for Kajandi de vigtigste værdipersoner i et menneskes liv, men finder også kollegaer, naboer og mennesker i nærmiljøet for betydningsfulde. 3. Den indre psykologiske tilstand: Kajandi taler her om menneskers personlige oplevelse af livet. Det er livskvalitetsbegrebets subjektive side, såsom habitus, hverdagsbevidsthed, selvforståelse og forventninger til Side 19

21 fremtiden, der tager afsæt i opfattelsen af livskvalitet. Her er det fx engagement, energi, selvvirkeliggørelse, frihed, selvtillid, selvaccept, tryghed, glæde og andre følelsesoplevelser. Der er her tale om psykologiske behov, der skal dækkes for at mennesket har en følelse af et godt og meningsfyldt liv. Delanalyse(Kim) I forhold til de ydre livsvilkår ser vi, at pædagogerne tilbyder et helhedstilbud ud fra serviceloven, som består af arbejde(fx Råd og Dåd), bolig(fx bofællesskab), og fritidsaktiviteter(fx zumba på hotellet). Dette understøttes af personlig hjælp til fx økonomi, indkøb m.m. I forhold til mellemmenneskelige forhold gør de meget for at skabe fællesskab og samvær fx i arrangementer på hotellet, håndværkertilbud, mad udbringning m.m. En anden betydelig faktor er samværet i bofællesskaberne, hvor der støttes op om socialt samvær, madlavning m.m. Ved pædagogernes mange tiltag kan brugerne få bekendtskaber, som nogen gange også kan udvikle sig til venskaber. Som Rasmus Højen siger:...der er inklusion, folk er ikke bare tålte men accepterede og en del af byen...og deltager i mange ting 32 I forhold til den indre psykologiske tilstand og udviklingshæmmede i Skovsgård bliver der gjort meget for at brugerne kan opnå engagement, selvtillid og frihed i forhold til det de magter. Vi har en fornemmelse af, at de føler sig engagerede og glade for deres liv. Man tilstræber sig at møde mennesker, der hvor de er. For nogle brugere kan det måske være overvældende, at det forventes at de er meget sociale. Man vælger at se muligheder frem for begrænsninger. Pædagogerne arbejder bl.a. ud fra en anerkendende tilgang og ud fra empowerment tankegangen. 32 Eget interview Side 20

22 Siri Næss(Karen Louise) Siri Næss` definition af livskvalitet opstilles i 4 hovedområder, der alle er en betingelse for, at have det godt og have livskvalitet: 1. Er aktiv. 2. Har samhørighed. 3. Har selvfølelse. 4. Har en grundstemning af glæde. Siri Næss siger, at personens livskvalitet stiger i jo højere grad personen: 1. Er aktiv, har appetit og livslyst, samt deltager interesseret, engageret og har overskud til at føre sine interesser ud i livet og føler sig selvrealiseret ved, at udnytte sine evner og muligheder. 2. Har gode mellemmenneskelige forhold, såsom at have et nært, varmt og gensidigt forhold til mindst et andet menneske, samt have følelsen af et tilhørsforhold og fællesskab til fx venner, naboer, arbejdskammerater osv. 3. Har selvfølelse, som kunne være at føle sig selvsikker og fornemme, at have gode evner og mestre tingene, samt være glad og tilfreds med den indsats, man har gjort og accepteret sig selv og det man står for og ikke føler skyld- og skamfølelse. 4. Har berigende oplevelser af skønhed og indblik i bl.a. naturen, har et åbent sind og er i besiddelse af en grundstemning af glæde og at livet er værd at leve 33 Siri Næss` opfattelse af livskvalitet er psykologisk og individcentreret, dvs. det enkelte menneskes fortolkning og oplevelse af livet. Næss` arbejde kan ikke måles, vejes og beskrives objektiv, da hun arbejder med de subjektive forhold i livet. Alligevel er Næss` definition værd at arbejde med, da den består af følelser og relationer, som samfundsgrupper, heriblandt også de udviklingshæmmede har brug for, for at kunne opleve det gode liv. 33 Henriksen 2007 s. 26 Side 21

23 Delanalyse(Karen Louise) For at synliggøre livskvalitet for en bruger i Skovsgård, har vi valgt at bruge Lasse, som vi interviewede, for at sætte ham ind i de 4 punkter af Siri Næss modellen. Det kunne være spændende at se og høre, hvad der er livskvalitet for ham. 1. På spørgsmålet til Lasse om han er aktiv og har lyst og appetit på livet, da erfarer vi, at han spiller guitar, er dybt fascineret af tegneserie universet og jævnligt besøger Læsehesten 34 i Ålborg. Et par gange om året besøger han en kammerat på Sjælland, som han dyrker sine fælles interesser med. Han deltager også meget aktivt i kulturlivet i byen. Musikken betyder meget for ham, han spiller i band og har også nogle gange optrådt. Han virker som om han udnytter sine evner og muligheder fuldt ud. 2. På spørgsmålet om Lasse har samhørighed, da erfarer vi, at Lasse på mange områder har et nært gensidigt forhold til familien og enkelte venner, blandt andet en arbejdskollega. Til trods for Lasses drøm om et job i Comedy Express 35, som det ikke er lykkedes ham at forfølge, så synes han stadig livet er godt. 3. På spørgsmålet til Lasse, om han har selvfølelse, da erfarer vi, at han føler sig selvsikker, glad og tilfreds i sit arbejde, hvor han føler sig værdsat. Han mestrer suverænt at introducere hotellet og bofællesskabet til udefrakommende interessegrupper. 4. På spørgsmålet til Lasse, om han har en grundstemning af glæde, erfarer vi, at Lasse synes livsglad, imødekommende og rigtig glad for at leve og være i Skovsgård, samt har stor glæde ved musikken. Naturen optager ham umiddelbart ikke særlig meget. Ud fra de 4 hovedområder om livskvalitetsbegrebet, kan vi udlede, at Lasse opfylder mange kriterier for opnåelse af livskvalitet. I ovenstående delanalyse ser vi en klar betydning for Lasse i at have samhørighed med både venner, familie og arbejdskolleger. 34 Bogbutik i Ålborg 35 Bogbutik i Ålborg Side 22

24 Siri Næss vægter ikke de ydre livsvilkår som særlig relevante som fx, kan være bolig, økonomi og arbejde. Et socialt netværk er en vigtig faktor ift. at opnå livskvalitet, så derfor vil i næste afsnit sætte fokus på pædagogen som netværksarbejder. Pædagogen som social netværksarbejder(susanne) At sætte socialt netværksarbejde i fokus i forhold til det pædagogiske arbejdsfelt/praksis er et nyere fænomen. Relationer og relationsarbejdet står i særlig centrum i forhold til pædagogens arbejde. Med relationsarbejde menes, en styrkelse af brugernes relationer, samarbejde med og i deres netværk. Det er en udfordring at finde og udnytte de ressourcer, der ligger i netværket, med det mål at kunne bidrage med et godt og varieret liv for brugeren. Et velfungerende socialt netværk åbner op for redskaber og metoder til at give brugerne muligheder for empowerment og aktiv deltagelse i mange forskellige fællesskaber. 36 Socialt netværk er et fagudtryk for kontakt og interaktion mellem mennesker. 37 Socialantropolog, John Barnes, foretog antropologiske feltstudier tilbage i 50 erne i et nordnorsk sogn. Han var særlig interesseret i at forstå samfundets sociale organisering i forhold til, hvordan man som samfundsmedlemmer interagerede med hinanden. I den forbindelse inddelte han lokalsamfundet i 3 felter, hvor vi har valgt at fokusere på det sociale netværksfelt, der synes mest relevant i forhold til vores opgave. Barnes påpegede, at det er det sociale netværksfelt der skaber lokalsamfundets sammenhængskraft. 36 Jensen 2009 kap.1 37 Jensen 2009 s.17 Side 23

25 Netværk bruges som en metafor for samfundets indbyrdes relationer, hvor knuderne symboliserer personer eller grupper af personer og hvor trådene er selve relationerne mellem dem. Netværkstænkningen har vundet stor udbredelse inden for social- og sundhedssektoren. Det sociale netværk skal ikke ses, som en teori i sig selv, men snarere som en sociologisk forståelsesramme, der har med relationer at gøre. Inge Bø, mener forståelsen er: At strukturen i sociale netværk forklarer socialt liv og interaktion, at disse strukturer på den ene eller anden måde er med til at bestemme folks adfærd, holdninger og mentalitet Delanalyse(Susanne) Ift. ovenstående citat, kan vi se det går godt i tråd med Skovsgårdmodellen, da pædagogerne her arbejder på at lave hullerne i nettet så små som mulige, så livskvaliteten har en chance for at udvikles. Dette synes vi tydelig kommer til udtryk i fx Lasse som en del af konceptet omkring hotellet, han er farvet af ideologierne. Han retter fx på én af os, da vi vil hjælpe én som er ved at blive oplært som tjener. Han har stort kendskab til hotellet, de forskellige lokaler og hotellets historie. Han bruger gerne sin fritid til at vise rundt for interesserede. Han er godt tilpas i sin rolle og en god repræsentant for hotellet. Det kan virke bekymrende, at brugerne lever i en beskyttet bobbel i et slags samfund i samfundet. Der kan være en bekymring for, at brugerne ikke er rustet til at møde verden udenfor, at møde samfundets øgede kompleksitet og at kunne navigere og begå sig i den. For at se på den positive udvikling af brugere i Skovsgård, vil vi se nærmere på Flow-teorien og dens betydning for livskvalitet. Flow-teori(Karen Louise) Mihalyi Csikszentmihalyi er skaberen af flow-teorien. Flow 39 er den oplevelse man har når man glemmer tid og sted, oplevelsen af at man er helt opslugt af en aktivitet der giver 38 Jensen 2009 s Austring 2006 s , 156, 169, 178 Side 24

26 udfordring og som samtidig er tilpasset til de færdigheder man har, kort sagt det optimale læringsmiljø. Flow er en individuel oplevet mental tilstand, hvor intentioner, følelser og tanker er i harmoni med hinanden. Flow styrker selvet og kan fx, være en aktivitet der ligger på kanten af ens formåen/evner, dette medfører ny indsigt og læring, kreativ problemløsning og styrkelse af identiteten. Csikszentmihalyi og Knoop har, opstillet en række generelle faktorer, der kan medvirke til at understøtte flow-evnen. Disse punkter gør sig gældende, hvad enten det er i arbejdslivet eller i fritiden. 1. Opstilling af klare, konkrete og realistiske mål. 2. Feedback, dvs. løbende og relevant tilbagemelding om, hvordan man klarer sig. 3. En passende balance mellem færdigheder og viden på den ene side og udfordringer på den anden. 4. Fjernelse af distraherende faktorer 5. Håndterlige, forståelige og præcise regler for arbejdet /aktiviteterne 40 Overholder man de 5 punkter er der en stor chance for, at man opnår et optimalt læringsmiljø. Skal vi finde en tilsvarende teori, hvor vi som mennesker udvikler os, kan vi se på zone for nærmeste udvikling. Levy Vygotskij (KarenLouise) Lev Semyonovich Vygotsky ( ) var russisk psykolog og voksede op i en jødisk familie i Gomel i Hviderusland. Han læste på jurastudiet ved Moskva universitet, samtidig læste han på det historiske og filosofiske fakultet. 40 Blivklog.dk Side 25

27 Vygotskij formulerede begrebet zone for nærmeste udvikling 41 (herefter kaldet ZNU), som har inspireret til refleksion, over forholdet imellem læring og udvikling. ZNU er karakteriseret ved, at man med støtte fra en mere kompetent person kan udføre praktiske og mentale handlinger, som man ikke er i stand til at udføre alene, hvorigennem man bidrager til egen læring. Fx. Lasse er ved at lære at udfærdige dagsordener til bestyrelsesmøderne. Dette gør han sammen med sin vejleder. Vygotskij hævdede, at læring er en forløber for udvikling. Begrebet ZNU har ikke kun relation til pædagogens rolle men også til barnets leg, idet Vygotskij beskrev at personer i leg faktisk konstruerer ZNU, da de i leg kan udføre handlinger i fantasien, der ligger ud over deres aktuelle udviklingstrin. Som det ses på illustrationen, er ZNU den zone, der opstår mellem hvad personen kan klare alene, og hvad personen kan klare under vejledning fra en mere kompetent person. Aktivering skaber en ny ZNU og dermed udvikling af personen. Det vil sige, at personen skal udfordres men ikke mere end at personen alligevel skal kunne følge med. Man kan også forestille sig ZNU som et område, der er lige uden for personen: Ligger udfordringen indenfor det, personen kan klare alene, sker der ingen udvikling. Ligger udfordringen uden for personens ZNU vil personen føle sig frustreret, og der vil ikke finde nogen læring sted. 41 Austring 2006 s Side 26

28 Ligger udfordringen derimod inden for personens ZNU, vil der ske en læring. Det er vigtigt at man bliver vejledt, så en erfaring vækker nysgerrighed hos den anden, derved får man lysten til at udvikle sig. Kort sagt kommer ind i sin ZNU. Hans tænkning var baseret på børn indenfor normalområdet, men dette mener vi godt kan overføres på udviklingshæmmede, på forskellige trin. 42 Denne teori minder om flow teorien. Delanalyse på ZNU og flow(karen Louise) Ser vi på ZNU, er det et af de vigtigste punkter i Skovsgårdmodellen, som de selv skriver i deres værdigrundlag Det vægtes også højt, at medarbejderne ikke uden videre bare gør tingene for den enkelte, men hellere vejleder, så brugeren får mulighed for at gøre og kunne selv. 43 Tina Riisager, som er vejleder for Lasse, fortæller om hans udvikling ift. at han er blevet bestyrelsesformand for bofællesskaberne og at han i den forbindelse har været med til møde hos revisor og været med til at udforme dagsorden. Vi ser en udvikling fra ikke at kunne, til at blive vejledt, til på sigt selv at kunne varetage nogle opgaver. Et kritisk punkt kunne være, ikke at forcere det ansvar man giver brugeren. Altså, ikke at give en større udfordring end brugeren kan magte. Ser vi på flow-teori ift. Skovsgårdmodellen, så er det vigtigt, at alle oplever flow og at alle udvikler sig, i det tempo der passer til den enkelte, for som der skrives som 1. Punkt i deres værdigrundlag: Det vægtes højt, at hver bruger får udfordringer, som passer til den enkeltes kompetencer. Vi tror på, at en hverdag bestående af aktivitet og "gang i den", er med til at skabe mening og livsglæde hos hver beboer eller bruger Austring 2006 s stiftelsenkoebmandsgaarden.dk 44 Ibid Side 27

29 Dette kommer til udtryk fra Karina som vi møder i genbrugsbutikken. Hun fortæller gerne og meget om stedet og vi fornemmer hun er i flow ved rundvisningen i Råd og Dåd. I gårdbutikken, ved kasseapparatet, befinder hun sig i zonen for nærmeste udvikling. Dette kommer til udtryk ved at hun normalt ikke arbejder i butikken, men hun bevæger sig uden for sin sikkerhedszone og det lykkedes for hende, hun udvikler sig. Et andet eksempel er, Lasse som arbejder på Hotellet. Han fortæller, at der er mere udfordring ved at arbejde i restauranten end i opvasken. Som tjener er han i udvikling, han er i flow når han er i restauranten, hvorimod ser vi på znu, er han ikke udfordret i opvasken, han er i zonen kan selv uden hjælp hvilket keder ham. Han udtrykker klart trivsel og glæde ved restaurant-arbejdet og vi formoder, at det ud fra flowprincippet bringer ham i en tilstand af flow og personalet støtter op om ham. Det at være i ZNU og flow er videreført i empowerment-begrebet og det betyder at ens positive erfaringer, selvtillid og ansvarsfølelse bliver videreudviklet. Vi vil derfor se på empowerment-begrebet, som arbejdsredskab. Empowerment (Kim) Begrebet empowerment blev i 1970`erne udbredt og verdenskendt af brasilianeren Paulo Freire i bogen De undertryktes pædagogik (1970). I Paulo Freire`s frigørende pædagogik, er formålet at styrke undertrykte menneskers personlige handlemuligheder og beslutninger indenfor deres eget liv i lokalsamfundet. Empowerment refererer både til den subjektive erfaring oplevelsen af at kunne gøre en forskel og have mulighed for at forandre sin situation og til ændringen af samfundets mulighedsstrukturer de samfundsmæssige magt og ressourcefordelingssystemer på et givet historisk tidspunkt. Empowerment er derfor både en proces og et mål (Freire 1970) 45 Richard Levin, amerikansk professor, tilføjer yderligere i forlængelse af dette, at empowerment er de ressourcer, informationer, viden, selvtillid, forståelse og færdigheder 45 Hornemann, 2011, s. 477 Side 28

30 mennesker, både individuelt og kollektivt, kan anvende i forhold til at bestemme, hvad der skal ske med dem, samt deres kollektive intelligens, kreativitet, fantasi og visioner i en frigørende bevægelse. Som metode, er empowerment mest kendt i socialt arbejde, såsom Skovsgård-projektet. Der fokuseres på den enkeltes ressourcer og handlemuligheder i forhold til begreberne håndterbarhed, begribelighed, meningsfuldhed og samspillet mellem individ, gruppe og samfund. 46 Empowerment i det danske system(karen Louise) Begrebet empowerment bruges forskelligt alt efter, hvilke samfundsmodeller man anskuer den i; liberalisme, konservatisme og socialismen. Empowerment baserer sig på kritisk teori, hvor perspektivet er, at samfundet er præget af uligheder, dvs. en kritisk forholden sig til det eksisterende kapitalistiske samfunds opbygning. Sociale konflikter i samfundet, strukturer og organisationer, der skaber og opretholder uligheder frem for at skabe ligheder, bliver set på med et kritisk perspektiv. Dermed fokuseres der på de strukturer, der omgiver individet i det sociale arbejde. I bogen Empowerment på dansk beskrives historien og udviklingen bag begrebet og den forsøger at overføre begrebet til det danske velfærdssystems tankegang. Empowerment betyder, at sætte gang i en proces med magt, kraft og styrke, hvor vækst i erkendelse og indsigt medfører handlinger. Processen fører til handling og det produkt, som handlingen kan give 47. Magtbegrebet er et essentielt begreb i empowerment. Man giver magt til andre og jo flere der får magt, desto større bliver fordelingen af magten og ansvaret. I denne sammenhæng er det dog ikke ensbetydende med, at mere magt til brugeren betyder mindre magt til den professionelle. Det interessante er nemlig ikke, at have magt over andre, men udvikling af magt til brug for brugerens tilegnelse af større medbestemmelse over eget liv. 46 ibid 47 Andersen, 2000 s. 17 Side 29

31 Man kan beskrive empowerment som strategi: mål, metode og værdigrundlag i samfundsfremmende pædagogisk og socialt arbejde. Strategien i empowerments tankegang, er det, at skabe forandringsprocesser hos individer, grupper og samfund. Målet er, at mennesket opnår øget kontrol i eget liv og bliver bevidst om de samfundsfaktorer, der har betydning for deres liv, samt at de opnår handlemuligheder til forandringer for dem selv, grupper og i lokale samfundssammenhænge. Metode er, at de professionelle starter forandringsprocesser, hvor der åbnes op for indflydelsesmuligheder og støttes i brugen af disse. I empowerment er det nærmest dualistisk, at tale om metode, da metode ofte indebærer en mere stringent og planmæssig fremgangsmåde. Opnåede mål i empowerment vil altid føre til nye muligheder og mål. Værdigrundlaget er, at den professionelle har respekt og forståelse for menneskers ressourcer og evner til at kunne skabe forandring. Vi skal som professionelle være bevidste om det magtforhold og den rollefordeling der opstår i relationen og hvilken betydning det har, at afgive magten eller at give magten til andre. Man kan først tale om empowerment når professionelle, i partnerskab med brugerne, samtidig arbejder både på individ-, gruppe- og samfundsniveau. Delanalyse(Karen Louise) Ser vi på empowerment begrebet, er det et mål at opnå øget kontrol i eget liv. Det ser vi tydelige tegn på i Skovsgårdmodellen eksempelvis når brugeren i Råd og Dåd er med til at bestemme årets afgrøder, bestyrelsesarbejde samt valgmulighed ift. deres rejser. En pædagog fortæller om en episode med en mand, som kommer tilbage efter langvarigt alkoholmisbrug. Han er blevet dybt forgældet via diverse quick-lån. For at starte forandringsprocessen overtager pædagogen hele styringen af hans økonomi og omdirigerer i starten al post til kontoret. Lidt efter lidt er han med til møder i banken og begynder at tage vare om sin egen økonomi i banken igen. Resultatet er, at han er økonomisk selvstyrende i dag og kan tage vare på postsager og andre økonomiske sager i sit liv med kun begrænset hjælp. Side 30

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen.

Børn & Kultur. Skolebakken , 6705 Esbjerg Ø. Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Skolebakken 166-168, 6705 Esbjerg Ø Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO og Klub ved Cosmosskolen. Ved Cosmosskolen medvirker de etablerede fritidstilbud til udmøntning af Esbjerg kommunes sammenhængende

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014

Høringsmateriale. Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 Høringsmateriale Den sammenhængende børne- og ungepolitik 2014 FORORD Fællesskabets børn morgendagens samfund Jeg er meget stolt af, at kunne præsentere Struer Kommunes sammenhængende børne- og ungepolitik,

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen.

Rammer og proces i Børnehusene Hos os kommer værdierne til udtryk i forhold til børnene, kollegerne, samarbejdspartnere, forældrene og ledelsen. 1 Værdibaseret ledelse gør det muligt for alle i organisationen at navigere efter fælles værdier i en i øvrigt omskiftelig verden. Gennem de fælles værdier bliver både ledere og medarbejdere i stand til

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE 2016-2020 Indhold Børne- og Ungepolitikken en værdifuld platform... 2 Et respektfuldt børne- og ungesyn... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber...

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK

Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Vi er alle lige - -oplæg til arbejdet med en handicappolitik for Stevns kommune STEVNS KOMMUNES HANDICAPPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. 28. maj 2009 HVAD ER HANDICAP? Et handicap indebærer,

Læs mere

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne

Børnehuset Petra. Værdigrundlag. I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Børnehuset Petra Værdigrundlag I Børnehuset Petra skal der være sjovt, meningsfuldt og udviklende for både børn og voksne Værdigrundlag Dette værdigrundlag er kernen i vores samarbejde, pædagogikken og

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie

Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie Kvalitetsstandard For Det selvejende botilbud Bofællesskabet Birthe Marie 1 Indledning. Socialministeriets krav om udarbejdelse af kvalitetsstandard for botilbud egnet til ophold er hjemlet i 139 i lov

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde

Pædagogisk læreplan. Rønde Børnehus. Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Pædagogisk læreplan Rønde Børnehus Moesbakken Vigen Moesbakken 2A Anemonevej 12 8410 Rønde 8410 Rønde Syddjurs kommunes værdier Åbenhed, Udvikling, Respekt, Kvalitet Rønde Børnehuses mål og værdigrundlag

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab Vi gør det - sammen Politik for det aktive medborgerskab 2017-2021 Kære læser Du har netop åbnet den nordfynske politik for det aktive medborgerskab. Jeg vil gerne give denne politik et par ord med på

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være

Læs mere

Teksten er skrevet af Kurt Sørensen, overlæge, Center for Oligofrenipsykiatri 2000

Teksten er skrevet af Kurt Sørensen, overlæge, Center for Oligofrenipsykiatri 2000 Udviklingshæmning Teksten er skrevet af Kurt Sørensen, overlæge, Center for Oligofrenipsykiatri 2000 Psykisk udviklingshæmning Psykisk udviklingshæmning er et hyppigt anvendt synonym for åndssvaghed. Lægelige

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG.

VI ØNSKER EN HARMONISK BØRNEHAVE MED RUM OG FRIHED TIL GLÆDE OG FORDYBELSE OG SOM SAMLER PÅ GODE OPLEVELSER OG MANGE TUSINDE SMIL HVER DAG. Børnehuset Vandloppens værdigrundlag: I Børnehuset Vandloppen har alle medarbejdere gennem en længerevarende proces arbejdet med at finde frem til de grundlæggende værdier/holdninger, som danner basis

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik

Esse modip estie. Den Sammenhængende. Børne- og Ungepolitik Esse modip estie 1 Den Sammenhængende Børne- og Ungepolitik Indhold 2 Indledning... 3 Mission... 4 Vision.... 5 Værdigrundlaget.... 6 Målgruppe.... 9 Principper...11 Vedtaget af Børne- og Ungeudvalget

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord I et debatmøde i efteråret 2012 med deltagelse af borgere, medarbejdere, foreninger, organisationer, samarbejdspartnere

Læs mere

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Udsattepolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udsattepolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for udsattepolitikken Udsattepolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab.

Læs mere

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp

Politik for borgere med særlige behov. Social inklusion og hjælp til selvhjælp Politik for borgere med særlige behov Social inklusion og hjælp til selvhjælp 2 Politik for borgere med særlige behov Forord Borgere med særlige behov er borgere som alle andre borgere. De har bare brug

Læs mere

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Handicappolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Handicappolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Værdier for handicappolitikken Handicappolitikken tager udgangspunkt i værdierne om tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Læs mere

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik

Næstved Kommunes. Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommunes Sammenhængende børne- og ungepolitik Næstved Kommune Rådmandshaven 20 4700 Næstved Telefon: 5588 5588 naestved@naestved.dk www.naestved.dk Forord.... 4 Introduktion til politikken... 5

Læs mere

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955

7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Børnegården Uhrhøj Børnegården Uhrhøj Jellingvej 165 Gemmavej 1 a 7100 Vejle 7100 Vejle 75828955 75828955 Værdigrundlag: Børnegården Uhrhøj er en institution hvor det er godt for alle at være. At den enkelte

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder

FN s Børnekonvention. Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder FN s Børnekonvention Information til Langelinieskolens forældre om børns rettigheder Der er mange forskellige forståelser af, hvordan børnerettigheder adskiller sig fra menneskerettigheder, og hvad de

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik

Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Ringsted Kommunes Børne og ungepolitik Indhold: Indledning 3 Det står vi for 5 Dannelse og uddannelse rykker! 6-7 Inkluderende fællesskaber giver bedre muligheder for alle 8-9 Vi gør mere af det, der virker

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund.

Det er et faktum, at vejen til bedre tilgængelighed og mere rummelighed i høj grad handler om at nedbryde barrierer i det omgivende samfund. Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det i FN konventionen om rettigheder for

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school

Årsplan for SFO 2015-2016. Ahi International school Årsplan for SFO 2015-2016 Ahi International school Formål Som udgangspunkt sætter vi fokus på nogle vigtige pædagogiske principper i vores pædagogiske praksis. Vores målsætninger er: Det unikke barn a)

Læs mere

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND

MISSION & VISION LANDSBYEN SØLUND Medarbejdere, ledere, stedfortrædere og Lokal MED har i 2014 i fællesskab udfærdiget organisationens mission og vision. Ikke uden udfordringer er der truffet valg og fravalg imellem de mange og til tider

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015

Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Kristrup vuggestue - januar 2015 Afrapportering af pædagogiske læreplaner Status på det overordnede arbejde med læreplaner: Vi arbejder ud fra vores læreplaner

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap

Brugerinddragelse og Medborgerskab I Voksenhandicap I Voksenhandicap Indhold Indledning.... 4... 5 Værdierne... 5 Lokalt... 6 Definition af inddragelse... 6 Faktorer der har indflydelse på brugerinddragelsen... 7 Hvordan gør vi?... 8 Afdækning af den enkeltes

Læs mere

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune.

Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. HOLSTEBRO KOMMUNES DAGTILBUDSPOLITIK 2015-2018 Indledning Holstebro Byråd ønsker med Dagtilbudspolitik 2015-2018 at skabe rammen for den fortsatte udvikling af dagtilbuddene i Holstebro Kommune. Byrådet

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik

Hvidovre Kommunes Ældrepolitik Udkast Hvidovre Kommunes Ældrepolitik 07-11-2013 Indhold Forord... 3 Politikkens indhold... 4 Et positivt menneskesyn... 5 Værdierne... 6 Indsatsområderne... 7 Tilblivelse og evaluering af ældrepolitikken...

Læs mere

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET

SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET Børnehaveklasseforeningens årsmøde: SUNDHED OG TRIVSEL I KLASSEFÆLLESSKABET v. Jytte Friis, pædagogisk konsulent 19.03.2015 jytte@friisinnovation.com friisinnovation.com Præsentation 2 Jytte Friis Brænder

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016

Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Udkast april 2016 Et værdigt seniorliv Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik Udkast april 2016 1 1. Forord og vision for politikken Velkommen til Viborg Kommunes Senior- og Værdighedspolitik. Som navnet siger, er

Læs mere

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø

Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø Trivsel og Psykisk arbejdsmiljø 22. september 2014 Trivsel og psykisk arbejdsmiljø Program mandag den 22. september 10.00 Velkomst - Ugens program, fællesaktiviteter og præsentation 10.35 Gruppearbejde:

Læs mere

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune

Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune Handicappolitik 2014-2018 Ishøj Kommune 1 Når jeg tager af sted til rådhuset om morgenen, stopper jeg nogle gange op og tænker på, hvor meget i vores daglige liv, vi egentlig tager for givet. Ishøj Kommune

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

Identitet og venskaber:

Identitet og venskaber: Identitet og venskaber: Social trivsel er for alle børn forbundet med at være tryg, anerkendt og føle sig værdsat. Venskaber er derfor vigtige for det enkelte barn. Børn skal trives med deres sociale roller

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted

Pædagogiske læreplaner. Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Pædagogiske læreplaner Lerpytter Børnehave Lerpyttervej 25 7700 Thisted Vision I Lerpytter Børnehave ønsker vi at omgangstonen, pædagogikken og dagligdagen skal være præget af et kristent livssyn, hvor

Læs mere

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Værdigrundlag og pædagogiske principper Værdigrundlag og pædagogiske principper Børnehuset Langs Banens værdigrundlag tager afsæt i Lyngby-Taarbæk kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik, LTK s Inklusionsstrategi samt i LTK s Læringsgrundlag,

Læs mere

Forandringskompas Voksne borgere med handicap

Forandringskompas Voksne borgere med handicap Forandringskompas Voksne borgere med handicap INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning... Opbygning... Vejledning... 1. Struktur og overblik.... Psykisk trivsel og tryghed.... Sociale kompetencer / socialt liv....

Læs mere

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE

BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Oplæg til temadrøftelse BØRNE- OG UNGEPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Revideret forår 2016 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 3 Kompetente børn og unge... 4 Forpligtende fællesskaber... 5 Børn og unge med særlige

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

Læreplaner. Vores mål :

Læreplaner. Vores mål : Læreplaner Trivsel, læring og udvikling er tre centrale begreber for os i Børnehuset Trinbrættet. I den forbindelse ser vi læreplaner som et vigtigt redskab.vores grundsyn er, at hvis børn skal lære noget

Læs mere

Psykiatri- og misbrugspolitik

Psykiatri- og misbrugspolitik Psykiatri- og misbrugspolitik l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Hans Nissen (A) Formand, Social- og Sundhedsudvalget 2 Indledning Det er Fredensborg Kommunes ambition at borgere med psykosociale handicap

Læs mere

Center for Udvikling og Støtte. Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104

Center for Udvikling og Støtte. Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104 Center for Udvikling og Støtte Ydelseskatalog for Aktivitets- og værestedet Café Oasen Lov om Social Service 104 Udarbejdet 1. marts 2015 1 Ydelseskatalog for Café Oasen Indhold Indledning... 3 Formål...

Læs mere

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag

Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Tranegårdskolens vision og værdigrundlag Visionen Tranegård vil både i skole og fritid danne og uddanne hele mennesker, som både har et højt selvværd og et højt fagligt niveau. Mennesker, som kender sig

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Lov om Social Service 85 /87

Lov om Social Service 85 /87 / Lov om Social Service 85 /87 Botilbud Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Botilbud/leverandører 3. Kvalitetsstandardens formål og opbygning 4. Visitationspraksis og funktionsevnevurdering

Læs mere

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune

VISION OG MÅL. Udkast Til høring. Fremtidens handicapområde. Rudersdal Kommune VISION OG MÅL Fremtidens handicapområde Rudersdal Kommune 2017-2027 Udkast Til høring 2 Indholdsfortegnelse: INDLEDNING...4 FORORD...4 RAMME...5 VISION...6 MÅL...7 BESKÆFTIGELSE OG UDDANNELSE...7 BOLIG...7

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG

MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG MYRETUENS VÆRDIGRUNDLAG Grundsynspunkter i pædagogikken: Vi fokuserer på ressourcer og styrker i mennesket, hvilket giver kompetence udvikling for barnet. Vi styrker det enkelte barns selvfølelse, og dermed

Læs mere

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder

Samarbejde Værdier for personalet i Dybbølsten Børnehave: Det er værdifuldt at vi samarbejder amarbejde Værdier for personalet i ybbølsten ørnehave: et er værdifuldt at vi samarbejder viser gensidig respekt accepterer forskelligheder barnet får kendskab til forskellige væremåder og mennesker argumenterer

Læs mere

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag!

Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ny Børne- og ungepolitik Beskrivelse af temaer Vær med til at forme børn og unges hverdag! Ringsted kommune skal have ny Børne- og ungepolitik. Den nuværende politik er fra 2007 og skal derfor revideres.

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL

VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL VÆRDIGRUNDLAGET OG DE PÆDAGOGISKE MÅL Værdigrundlaget er udarbejdet af både personale og brugere af Kulturhuset. Værdierne er diskuteret og bearbejdet ved lave nogle udsagn, der dækker indholdet og ved

Læs mere

Hornsherred Syd/ Nordstjernen

Hornsherred Syd/ Nordstjernen Generel pædagogisk læreplan Hornsherred Syd/ Nordstjernen Barnets alsidige personlige udvikling Tiden i vuggestue og børnehave skal gøre børnene parate til livet i bred forstand. Børnene skal opnå et stadig

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Handicap politik [Indsæt billede]

Handicap politik [Indsæt billede] l Handicap politik [Indsæt billede] Godkendt af Byrådet den 25. februar 2013 1 Forord Fredensborg Kommune er en handicapvenlig kommune, der skaber gode vilkår for borgere med handicap, så den enkelte borger

Læs mere

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud

Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Bilag 1.2.A Pædagogisk bæredygtighed Kvalitet og læring i Dagtilbud Nøglen til succes ligger i høj grad i de tidlige år af børns liv. Vi skal have et samfund, hvor alle børn trives og bliver så dygtige,

Læs mere

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB

SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fælles Mål 2009 SUNDHEDS- OG SEKSUALUNDERVISNING OG FAMILIEKUNDSKAB Fagformål Formålet med undervisningen i sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er, at eleverne tilegner sig indsigt i vilkår

Læs mere

Handicappolitik. Et liv som alle andre

Handicappolitik. Et liv som alle andre Handicappolitik Et liv som alle andre Forord Mennesker med handicap skal betragtes som ligeværdige borgere med samme ret som alle andre til at deltage aktivt i alle dele af samfundslivet. Sådan lyder det

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere