Af Anna B. Møllerhøj, Anna W. Maarbjerg, Sara S. S. Jensen, Jakob H. Thrane og Anne B. J. Clausen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Anna B. Møllerhøj, Anna W. Maarbjerg, Sara S. S. Jensen, Jakob H. Thrane og Anne B. J. Clausen"

Transkript

1

2 Et projekt udarbejdtet på Pædagogik og Uddannelsesstudiers bachelormodul, Roskilde Universitet, december Af Anna B. Møllerhøj, Anna W. Maarbjerg, Sara S. S. Jensen, Jakob H. Thrane og Anne B. J. Clausen Tak til vejleder Monique Vitger tegn, 65 normalsider. Forsidefoto af Misto Acrilico (http://www.flickr.com/photos/mistoacrilico/)

3 Abstract Dette projekt har til formål at belyse, hvorledes samfundsdiskurser og formelle mål repræsenteres i en folkeskoleklasse, og hvilken betydning dette har for elevernes dannelseprocesser. Denne problemstilling bearbejdes gennem en kulturanalyse ved anvendelse af ungdomsforsker Thomas Ziehe og didaktiker Wolgang Klafkis teoretiske begreberogdannelsessyn.gennemanalyseafforskelligesituationeriklassenforsøgerviat identificere normer og værdier, denne skolekultur synes præget af, samt hvilke dannelsesidealer,dissetendenserrepræsenterer.denobserveredeklassekulturdiskuteres medfokuspå,hvilketlæringssynvisergøresiggældendeidenneskolepraksis,oghvorvidt denne praksis stemmer overens med målsætningen i folkeskolens formålsparagraf. Projekttrapportenafrundesmedenhovedpointeom,atklassekultureni5.b.eretprodukt af den aktuelle faglighedsdiskurs: Der hersker i 5.b en klassekultur, der bygger på en snæverforståelseaflæring,ogsomdervedskaberugunstigeforholdforelevensudvikling afevnentilkreativogselvstændigtænkningogvirksomhed. 1

4 2

5 Resume Thisprojectdealswiththefieldofclassroomresearchina5thgrade.Thepurposeofthe projectistohighlighthowcommunitydiscoursesandformalagendasarerepresentedina class in the danish Folkeskole and what importance it has for the student s process of development. We process the problem area using a cultural analysis and theoretical concepts presented by youth researcher Thomas Ziehe and didactic Wolfgang Klafki. Through analysis of different situations in the classroom we aim to identify norms and valuesthatcharacterizesapartofthetypicaldayinschool.furthermorewetrytoseewhat educationalidealsthesetendenciescouldbeapartof.theobservedcultureoftheclassis discussed with a focus on what educational standpoint we see asserted in this school praxis, and whether this praxis is in conjunction with the academic goals of the Danish Folkeskole. The paper is completed in a conclusion of which the main points are; the classroom culture of 5th grade is a product of the pending academic discourse. In this classroom the dominant culture is characterized by a narrow understanding of learning, thereby creating unwanted conditions for the students development of the ability to do creativeandindependentthinking. 3

6 4

7 Indhold 1. Indledning... 7 Problemfeltogproblemformulering...7 Afgrænsning...8 Projektdesign Metode Observationer...12 Forskerposition Interviews...13 Detsemistruktureredeinterview Etikogempiriipraksis...15 Adgangtilfelten Mødetmed5.b Interviewsipraksis Etiskedilemmaer Teori Denmoderneskolesudfordringer...21 Aftraditionalisering Tematisering,informaliseringogsubjektivering...23 Læringskultur...25 Decentreringsomdannelsesideal Skolenoglærerensrolle Lærerrolleogtilbudsstruktur...28 Lærerensopgaver...30 Måletfordenmoderneskole Lederstiliklasseværelset...31 Klasseledelsesombegreb Adfærdsmodifikation Adfærdsmodifikationiklasseværelset...34 Kritikafadfærdsmodifikation...35 Kategorialdannelsesombromellemlæreplanoglæreproces...36 Kategorialdannelse Materialeogformaledannelsesteorier...39 Målsætningenmeddenkategorialedannelse...41 Almendannelse SammenstillingafKlafkiogZiehesteorier Analyse Velkommentil5.b...46 Motivation...46 JustinBieberellerkaos Lærerensautoritet Engagementieleverne...55 Atstyreelleratlede

8 Krydserogtaletid...59 Motivationi5.b Konflikter...61 Regler Rummelighed Konflikthåndtering...68 Samarbejde...69 Konflikteri5.b Dengodeelev...71 Uklarthvordan Rooguro Dengodeelevi5.b Diskussion Reglersomfrisættendeogbegrænsende...75 Rooguro...76 Faglighedsomdominerendediskurs Konklusion Perspektivering Litteratur Bilag Bilag Bilag

9 1. Indledning Folkeskolenerenevigkildetildiskussionogereninteressantstørrelseatstudere,dade9 års undervisning er det, hovedparten af alle i samfundet har til fælles. Det er gennem folkeskolenvoresfællessprog,historieogkulturblivervideregivet.derknyttersigenhøj grad af ideologi og politik til den danske folkeskoles udformning, hvilket betyder, at den nødvendigvisogsåunderstøtterudviklingenafbestemtesiderafmennesket,forankretiet bestemtdannelsesideal. Somskoleogsomlærerermanfrapolitisksidelovmæssigtforpligtetoverforfolkeskolens formålsparagraf (uvm.dk 1). Formålsparagraffen har til henseende at sammenfatte hvad, der fra politisk side er blevet besluttet, at skolerne og lærerne skal indordne sig efter. Formålsparagraffen favner bredt, idet målsætningen peger i mange forskellige retninger. Deterfolkeskolensopgaveat giveelevernekundskaberogfærdigheder,der(..)forbereder demtilvidereuddannelse,atfremme denenkelteelevsalsidigeudvikling samt forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre (uvm1).deteraltsåfolkeskolensopgavebådeatdanneoguddanneelevernei en sådan grad, at de både bliver selvbestemmende, sociale og demokratiske, og samtidig bliversåfagligtdygtige,atdekanfortsætteiuddannelsessystemetogsenerehenbidrage til samfundet. Det er i lyset af interessen for folkeskolen som betydningsfuld dannende institution,atdetteprojekterblevettil. Problemfelt og problemformulering Formålsparagraffen er interessant for nærværende projekt, idet vi ser forvaltningen af disseformålifolkeskolenspraksissomafgørendefordenenkelteelevsdannelse.skolerne og lærerne har metodefrihed til hvordan disse målsætninger bliver omsat til konkret undervisningogpædagogiskpraksis,ogskolehverdagenforeleverneafhængerderforihøj grad af den enkelte lærers forvaltning. Formålsparagraffens mål for folkeskolen er meget 7

10 brede,ogsamtidigerfolkeskolenunderlagtdegivnepolitiskesamfundsdiskurser.nårderi højeregradindføresfagligetestsifolkeskolen,erdetudtrykforenfaglighedsdiskurs,hvor faglighed gøres til en genstand, der kan måles og vejes. Når vi i projektet refererer til faglighedsdiskursen,erdetmedinspirationfraforskerclausmunchdrejersudlægningaf denne (ruc.dk). Denne diskurs ser vi som et udtryk som en ambitiøs forventning til folkeskolen,omatkravetomethøjtfagligtniveauogidealetomalmendannelseskalgåop i en højere enhed. Her ser vi et problem i, at det for lærerne kan være svært at tilpasse undervisningspraksissentildisseforventninger. Det er interessant at se på, hvordan denne praksis tager sig ud i et konkret klasserum: hvilken kultur er der i et klasserum, der er underlagt disse diskurser? Hvad tilskriver lærereogeleverværdi?hvordanermanengodelevidenneskoleskultur?dettelederfrem tilproblemformuleringen: Hvordan former samfundsdiskurser og formelle mål en konkret klasserumskultur i folkeskolen,oghvadbetyderdennekulturforelevernesdannelse? Et centralt begreb i problemformuleringen er dannelse. Dette associeres ofte med opdragelse, sociale samværsformer eller at man kender til finkultur. Denne forståelse er dog ikke dækkende for vores forståelse. Vi forstår dannelse som evner, man som individ tilegnersig,ogsomhartættilknytningtildenkultur,manerendelaf.dannelseeridenne forståelsebådeatkunnelæseogregne,atkunnegribeenbold,sættesigiandresstedog væreistandtilattræffemoralskebeslutninger.iforlængelseherafmenervi,atdannelseer læring,ogatvivedatbeskæftigeosmeddannelseifolkeskolenbeskæftigerosmedlæring. Begrebet dannelse udfoldes, præciseres og diskuteres yderligere i teoriafsnittet gennem ThomasZieheogWolfgangKlafkisforståelserafbegrebet. Afgrænsning Projektet omhandler kulturen i klassen, og vi afgrænser os derfor fra at undersøge elevernes livshistoriske perspektiver og deres baggrund. Vi er bevidste om, at personlige 8

11 forholdsåsomsocialarvkanhaveindflydelsepådetenkeltebarnsforudsætningforatgåi skoleoglære.etlivshistoriskperspektivvillekunnegiveetmeresubjektorienteretbillede afklassen,menviharderimodvalgtatfokuserepåklassensometfællesskab,ogpåhvilken kultur der hersker i dette fællesskab, og gennem dette billede, hvad det betyder for subjektet. Det gør vi, fordi vi gerne vil undersøge folkeskolen som helhed, herunder den herskendekultur,foratforståbetingelserneforkulturenssubjekter. Viharvalgtatafgrænseprojektettilatbeskæftigesigmedmellemtrinnetifolkeskolen,da viharenforventningom,ateleverneheralleredeerformedeafdenskolekultur,deindgår i,menhvorskolenstadigvækspillerenvæsentligrolleforelevernesidentitetsdannelseog erfaringshorisont. Projektdesign I forlængelse af denne introduktion præsenteres i kapitlet Metode hvilke kvalitative metoderdererblevetbenyttettilatproduceredetempiriskematerialeiprojektrapporten. Empirien er produceret gennem observationer og interviews i en 5. klasse, og sidst i kapitletfølgerenbeskrivelseaf,hvordanempirienblevtil.iprojektetsprocesvarempirien det første, vi beskæftigede os med, og det er empirien, der er grundlaget for projektets erkendelsesinteresseogvalgafteoretikere. I kapitlet Teori redegøres der for de teoretikere, der i projektet benyttes til at begrebsliggøre den kultur, vi undersøger. Thomas Ziehe benyttes til at begrebsliggøre, hvaddeterforenverden,skolenogeleverneidagerendelaf,ogherunderhansforståelse af hvordan skolen og lærerne skal danne eleverne. Desuden udforskes begrebet klasseledelse gennem en belysning af lederstilen adfærdsmodifikation og senere gennem WolfgangKlafkisteoriomdannelse. KapitletAnalyseerenanalyseafkultureniklassenmedudgangspunktiempirien.Gennem eksempler fra empirien vil vi redegøre for hvilke diskurser, der gør sig gældende i klasserummet,medudgangspunkticentraletemaer. 9

12 I kapitlet Diskussion vil vi diskutere, hvilke dannelsesidealer kulturen i klassen er udtryk for,ogtilsluthvaddissedannelsesidealerbetyderforsubjekterne. I Konklusion samles der op på diskussionen, og i Perspektiveringen reflekteres der over, hvilkeperspektiverprojektetyderligerekanåbneopfor. 10

13 2. Metode Da projektets tager udgangspunkt i den pædagogiske praksis i folkeskolen, er denne praksis grundlaget for at skabe viden om problemstillingen. Derfor spiller analysen af empirien en væsentlig rolle i dette projekt. Empirien er produceret via observationer og interviews i en 5. klasse på en folkeskole i provinsen. Det er gennem dette arbejde, at projektetsproblemstillingereridentificeretogbelyst. Analysenafempirienskergennemenkulturanalyse,hvisgrundantagelseer,ataltsocialt livblivertiltolkninger,ligesomvinødvendigvismåtolkeforatdeltageisocialepraksisser (Ehn & Löfgren, 2006: 7). Kulturanalysen har til hensigt at vise, hvorledes tolkning kan oversættestilmetode: Interviews, deltagerobservation og andre kvalitative metoder er ikke bare videnskabelige arbejdsmåder,mankanlæreviauddannelse,dekræverogsåenevnetilatladesomom,gå medpåenlokalkulturspræmisserogsemedandreøjne.kulturanalysenlånerosbriller,som kanseigennemdeblindepletter (Ehn&Löfgren,2006:7). Observationerneharførstogfremmesttilformålatpegepå,hvilkediskurserderherskeri klasserummet,oghvadderiforlængelseheraferafproblemstillingerattagefatpå.vivil således bruge observationerne som udgangspunkt for, hvad der senere hen skal spørges indtil og uddybes i interviewsituationerne. Formålet med empiriproduktionen er at identificere hvilke diskurser, der hersker i kulturen i 5.b. I det følgende vil det blive beskrevet,hvordanvibrugermetodernedelvisdeltagendeobservationoginterviewtildette. 11

14 Observationer Ved at forske i praksis i klasserummet, skriver vi os ind i en forskningstradition af institutions og klasserumsforskning (Andersen, 2005: 181). Ifølge Peter Ø. Andersen, er formåletmedobservationeriinstitutions ogklasserumsforskning atundersøgedesociale processer dér, hvor de finder sted, og når de finder sted (Ibid.: 181). Desuden kan de give konkreteognuanceredeindblikihverdagensmange,komplekseogmangfoldigeprocesser (Ibid.: 186), og det er netop et sådan indblik vi efterspørger, for at kunne finde frem til hvilkenkulturderherskeriklasserummet. Ifølge Andersen forstår observationer at belyse det ønskede genstandsfelt på flere niveauer: (..)a)denofficielleklassesamtale,b)deninteraktionogsamtalederudspillersig mellem eleverne indbyrdes, og endelig c) den såkaldte private (sam)tale, dvs. sammenhænge hvor eleven primært taler til og med sig selv i form af at associere eller kommentere ud i luften uden klar adresse til andre (Andersen, 2005: 183). Når vi observerer, forsøger vi derfor at observere alle disse tre niveauer, da de alle er en del af klassens kultur som helhed. Metodens blik for flere niveauer giver os en nuanceret indgangsvinkel, da den indfanger en bred vifte af indtryk og dynamikker i klasserummet, derkanværesværeatfåøjepå.herunderbådeelevernesrelationer,lærerensbetydning, frikvartererneosv.,alledeomstændigheder,derknyttersigtilkultureni5.b. Foratfastholdevoresobservationer,vælgerviatskrivenoter,mensviobserverer.Dette supplerer vi med at skrive feltdagbog når dagens observationer er omme. Fordelen ved denne type fastholdelse af observationerne, fremfor eksempelvis videooptagelse, er, at vi herfårinddragetvoresegneovervejelserogoplevelser,somdevirkedepåosisituationen. Forskerposition Ivoresfeltarbejdevilvifralæggeosenhverambitionomatværesåusynligesommuligt,da vitrorpå,atvibliverendelafklasserummet,idetvitræderindiklasselokalet.samtidiger det ikke vores ambition at være aktive deltagere i klassens praksis, fordi vi gerne vil se 12

15 hvordan en hverdag i klassen udspiller sig. En inspiration til denne type observatør, er sociologenkatrinefangensbudpådet,hunkalderendelvisdeltagendeobservatør: Idealeteratdintilstedeværelseikkeskalværeubehageligfordeltagerne.Foråoppnåat du glir naturlig inn, må du delta i den dagligdagse samhandlingen ved å småprate samt følgedeimplisittesosialereglersomgjelderidenaktuellegruppen (Fangen,2004:103). Fangenlæggeraltsåvægtpå,athvismansomforskervilopnåenvisformfornaturlighed, bliver nødt til at deltage i interaktionen. Det er i sig selv en kunstig situation, at fem fremmedevoksneobservererundervisningen,ogvibliverderfornødttilatinterageremed eleverne,hvisdef.eks.stillerosetspørgsmålellerpåandenmådeindbydertilinteraktion, daaltandetvilvirkepåfaldende. Interviews Når vi observerer klassen, ser vi kun elever og lærere i den konkrete situation i klasserummet. Dette blik betyder samtidig, at der er en masse som ikke ses: deres liv i familien derhjemme, hvordan de arbejder med lektierne og hvordan de dyrker deres fritidsinteresser. Ifølge Andersen kan man forholde sig til denne problematik ved at suppleresineobservationermedandremetoder,eksempelvisinterviews,ellergennemden viden,mankanhenteiteorien(andersen,2005:187). Formåletmedatbenyttekvalitativeforskningsinterviewseratforståtemaeridagligdagen ud fra interviewpersonernes egne perspektiver (Kvale & Brinkmann, 2009: 41), og er derforenrelevantmetodeatbenyttetilatudforskeprojektetsproblemstilling.detervores ambition at benytte interviewene og den viden, der her produceres, som et udtryk for elevernes egen forståelse og deres oplevelse af virkeligheden i klasserummet. Elevernes egneitalesættelserkanhjælpeostilatbelyse,hvaddertilskrivesværdiiklassekultureni 5.b. 13

16 Iinterviewsituationenerdetprojektgruppensintentionatskabesåtryggerammerforden interviewedeelevsomoverhovedetmuligt.foratopnådettevilblottoellertrestuderende fra projektgruppen foretage interviewet, så mødet hverken virker overrumplende eller ubehageligtfordeninterviewede.visøgerenafslappetdialogmellemelevoginterviewer, og vil forsøge at etablere en rolig og behagelig atmosfære, da vi er overbeviste om, at en sådantilgangåbnerfordebedsteinterviews,samtatbeggepartergårframødetmeden positiv fornemmelse. Interviewet vil først omhandle elevens almene skoleliv for på den mådeatetablereogunderstrege,atsamtalenvilforegåpåetniveau,hvorelevenfølersig hjemme.hereftervilinterviewspørgsmålenesnævresigindpåmerespecifikkespørgsmål vedrørende problemstillingen. Eleverne vil fra start af blive informeret om interviewets overordnedetemaforatgøresituationenåben. I tilgangen til interviews opstår der en diskussion omkring, i hvor høj grad man som forsker skal orientere sig indenfor feltet, inden man foretager sine interviews (Kvale & Brinkmann,2009:37).KvaleogBrinkmannmenerikke,atmansomforskererneutraleller objektiv,menderimodatdetkræverenvidenomfeltetatkunnestillerelevantespørgsmål (Ibid.).Voresinterviewguideerderforudformetefter,vihavdelærtfeltetatkendegennem observationer, så vi derved kunne identificere centrale diskurser i feltet. Metodisk vil vi foretage semistrukturerede interviews med et bredt udvalg af eleverne samt af klasselæreren.dissevilvilydoptageforatfådetaljerognuancerisprogetmed. Det semistrukturerede interview Det semistrukturerede interview beskrives af Kvale og Brinkmann (2009) som: (..)en interaktion mellem forskerens spørgsmål, hvoraf nogle er planlagt og nedfældet i en interviewguide på forhånd, og interviewpersonens svar (Kvale& Brinkmann, 2009: 36). Ved at foretage semistrukturerede interviews, kan vi udforske bestemte temaer, men samtidig holde os for øje at interviewet forløber som en interaktion, og give plads til uddybendespørgsmålellertilatforfølgedesvarderblivergivet(brinkmann&tanggaard, 2010:36).Vivilundersøge,hvadeleverneoglærerenfinderbetydningsfuldtiforholdtilde temaer,viiinterviewguidenharlagtosfastpå.derforskalderværepladstilatforfølgede 14

17 spor, som for interviewpersonerne er betydningsfulde i relation til disse temaer, da det ikke nødvendigvis er de samme ting, vi har fokuseret på i udarbejdelsen af interviewguiden. Etik og empiri i praksis Formåletmeddetteafsniteratgiveetoverblikover,hvordanviproduceredeempirien.Vi vilbeskriveihvilkenkontekstviforetogobservationeroginterviews,oghvadmødetmed virkeligheden i folkeskolen ændrede ved vores tilgang. Det empiriske materiale danner udgangspunktet for dette projekt, hvorfor vi har gjort os en del overvejelser omkring, hvordan dette produceres. Praktiske og etiske overvejelser angående den empiriske undersøgelsei5.bvilblivebeskrevetinedenståendeafsnit. Foratforetageinterviewsogobservationerienskoleklasse,vardetnødvendigtatlaveen aftale med klassen. Vi indhentede derfor samtykke hos forældrene 1. Vi udførte altså feltarbejdepåbaggrundafetinformeretsamtykke,hvilketdækkerover,atinformanterne,i dettetilfældederesforældre,hargivettilladelsetilatindgåifeltarbejdet,påbaggrundafat have fået oplysning om projektets overordnede formål og design (Kvale, 1997: 118). Et problem i denne forbindelse kan være, at man som forsker bliver nødt til at tilbageholde information, fordi det på forhånd kan være vanskeligt at vurdere, hvor meget betydning bestemte temaer har for informanten. En anden problematik kan være, at ny viden kan ændre projektets design eller formål, og at de udforskede derfor kan føle sig ført bag lys (Ibid.: ).Denneproblematikoplevedevibl.a.,daprojektetihøjgradblevformetaf denuventedevirkelighed,vimødteiklassenogderforendtemedetandetfokusenddetpå forhåndoplyste. Frastartenafgjordeviklassenopmærksompåvorestilstedeværelseogformål,såhverken eleverellerlærerskullefølesigusikreellerføleubehagvedvorestilstedeværelse(kvale, 1997:118).Somtidligerenævntvardenødvendigesamtykkeerklæringerogtilladelserfra 1 Brevettilforældreneiklassenkansesibilag1 15

18 lærere, elever og forældre allerede fremskaffet. Endvidere var der selvfølgelig, når som helstiprojektet,mulighedforatfravælgesigdeltagelse,hvisdenenkelteelev,ellerelevens forældre,ikkelængereønskedeatdeltageiprojektet(ibid.:118).dertilskaldettilføjes,at anonymitetogfortrolighedblevvægtethøjtfraprojektgruppensside,ogathverkenskole, lærer eller elever vil derfor blive nævnt ved navn i projektrapporten men sløret bag et pseudonym.hermedsikresatingenafdedeltagendebliverfremstilletietdirektenegativt ellerskadeligtlys(ibid.:120). Meddetinmenteerdetvigtigtatunderstrege,atambitionenmeddetempiriskemateriale ikke er at udstille, chikanere eller rette fejl, men derimod at bidrage med viden, der kan forbedredemenneskeligevilkårogstyrkedenmenneskeligeværdi (Kvale,1997:115),her snarereforståetsometbidragtilenbedreforståelseafenkonkretklassekulturforbundet medetoverordnetidealfordendannelse,deterfolkeskolensformålatbibringeeleverne. Igennem hele observations og interviewprocessen er forskergruppen særdeles opmærksompå,atingenafelevernehverkenfølersigforfulgt,udspurgt,overvåget,presset eller udstillet negativt. (Kvale, 1997: 121). Vi vil under hele processen diskutere og reflektereover,ominddragelseafspecifikkeeleverernødvendigeforprojektet.vurderes det,atelevenikkevilfølesigtilpas,vildenpågældendeelevselvfølgeligblivefravalgt.vier tilstedeforatskabeviden,ikkeforatfindefejl,ændreellerpåtvingenogenvoresmening ogholdninger. Adgang til felten Iprojektetsførstefasegjordevimegetudafatatkontakteenmasseskoler,daviarbejder med projektet i en relativ kort tidsperiode. En udskydelse af feltarbejdet vil kunne skabe skævhed i arbejdsprocessen og sandsynligvis medføre en potentiel svækkelse af det endelige projekt. Således lykkedes det ret hurtigt at skabe kontakt til en skole udenfor København,hvoretmedlemafprojektgruppensmortildagligarbejdersomklasselæreri en børnehaveklasse. Via hende fik vi kontakt til Marianne, der er klasselærer for 5.b på samme skole. Marianne indvilligede i at hende og eleverne i 5.b ville deltage i projektet, 16

19 samt at tage kontakt til forældrene, hvor hun indhentede de nødvendige tilladelser og samtykkeerklæringerogskolen(kvale,1997:118). Mødet med 5.b Førstemødemed5.bfandtstedpåskolentirsdagd.23.oktober2012,hvorvidenæstetre dage skulle observere. Observationsarbejdets fokus var på daværende tidspunkt positionering, og i forlængelse heraf en forforståelse af, at der eksisterede en relativ let observerbar positionering eleverne imellem samt en høj grad af forhandling af disse: En konstantkampogforhandlingompositionerneiklassen,løddetivoresførsteudkasttil en problemformulering. Ydermere nærede vi forventninger om, at disse tweens i 5.b ville udviseenhøjgradafbegyndendeautoritetsoprør,ogatelevernevillegøreopmærksomme påsigselvogpositioneresigpåfremtrædendevis.ikkedestomindreageredeklassenikke ioverensstemmelsemedvoresforforståelser,idetelevernespositioneringlangtfravarså let observerbare, som vi havde forventet. Autoritetsopgøret var fraværende, og modsatrettetvarklassekulturenihøjgradbundetsammenafmegetkonkreterammerog regler.påbaggrundafdette,besluttedeviosefterførsteobservationsdagforretradikaltat ændrekursenforprojektet.dannelse,rammerogreglerblevgennemgåendeemnerivores samtaler om 5.b. Ud fra disse emner konstruerede vi begrebet den gode elev, som vi anvenderdirekteidegennemførteinterviews. Som tidligere beskrevet, havde vi på forhånd gjort os klart, at vores stedeværelse naturligvisvillepåvirkepraksis.detblevhurtigtklartforos,hvorsværtdetvaratindtage en naturlig rolle i konteksten, da det i sig selv virkede kunstigt, at vi sad og betragtede undervisningen.elevernesbordevaropstilletienhesteskoilokalet,hvorforviretpraktisk togpladspåsidelinjen,såvidtmuligtforskelligestederiklassen.mentiltrodsfordenne lidtkluntedetilstedeværelseblevvinærmestignoreretafeleverne,somikkeumiddelbart lod sig mærke af at blive observeret. Meget få gange konfronterede de os direkte, og omvendt gik bevægelsen i højere grad den anden vej, idet vi indimellem henvendte os til eleverneforatfåopklaretpraktiskespørgsmål,somf.eks.hvorbilledkunstlokaletlå.vores forventningvarpåforhånd,atelevernevilleudviseinteressefor,hvemvivar,samthvorfor 17

20 vivartilstede,mendavif.eks.henvendteostildemietfrikvarter,fikviindtrykaf,atvores indblandenvarforstyrrende. I forlængelse af vores forforståelse omkring, hvorledes vi som observanter er medkonstruerede af virkeligheden, gav ovenstående betragtninger os en idé om, at vores tilstedeværelsemåskeikkepåvirkedeeleverneiligesåhøjgradsomforventet.daviingen reel kontakt havde haft med eleverne var vores bekymring derfor, om eleverne overhovedet ville have lyst til og være trygge ved at tale med os i en eventuel interviewsituation.forhvorforåbneopforenfremmed? Interviews i praksis På den sidste observationsdag gennemførte vi interviews af de fleste af klassens elever. Modsat vores frygt, var langt størstedelen af eleverne villige til at lade sig interviewe og virkedetilmedivrigeforatfålov.udvælgelsenafinterviewpersonerbleviførsteomgang struktureretudfra,hvemderhavdelysttilatbliveinterviewet,oghvemhavdemodpåat være de første. Derefter blev rækkefølgen lidt tilfældig, alt efter hvem der havde lyst, og hvem læreren Per udvalgte som den næste. Vi havde bevidst ikke fastlagt rækkefølgen af interviewene,menvilletageintervieweneadhoc,ogsomdetpassedeindiundervisningen. Intervieweneforegikiskolensbibliotek.Stemningenvaruformel,eleverneblevinterviewet enkeltvis,ogdevirkedeafslappedeomkringsituationen.vigjordedemopmærksommepå, atsamtalenvilleværefortrolig,ogdevarioverraskendegradvilligetilatfortælleosom deresskolehverdag,herunderogsåfølsommesituationerogrelationer.dervarimidlertid forskelpå,ihvorhøjgradvivarnødttilatstyresamtalenmedeleven.nogleafelevernevar megetfortællelystne,noglevirkedeligefremsomomdebenyttedemulighedenforat læsse af, mens andre var mere neutrale og kortfattede i deres svar. I gennemlytning af intervieweneblevviderforopmærksommepå,atviinogletilfældederforstilledeledende spørgsmål, som eleverne så kunne vælge enten at be eller afkræfte. Dette har vi været opmærksommepåidetefterfølgendeanalysearbejde. 18

21 Etiske dilemmaer Efterathaveobserveretogforetagetinterviewsi5.b,blevviopmærksommepånyeetiske problematikker.ielevintervieweneblevvisomførnævntimangetilfældemødtmedstor åbenhedogfortælleivrighed,somberigedevoresinterviewmateriale.pådennemådefikvi også indsigt i elevernes oplevelser af mobning i klassen. Vi var i tvivl om, hvorvidt klasselæreren var bevidst om disse informationer og udviste derfor diskretion omkring sådanne problematikker. Et dilemma i denne forbindelse er, at vi har lovet eleverne fortrolighed, samtidig med at klasselæreren fra start har fået lovning på at læse den færdigeprojektrapport.viharefterfølgendepåklasselærerensinitiativindgåetaftaleom, at det blot er uddrag vi viser hende, hvorfor vi vil undlade at vise hende de dele af projektrapporten,hvordetfremgårafdevalgteeksempler,hvemeleverneer,daviønsker atoverholdeaftalenomfortrolighedmedeleverne. 19

22 20

23 3. Teori Nårviidetfølgendeintroducererprojektetsteoriapparat,erdetmeddetformål,atteorien skal medvirke til at begrebsliggøre den virkelighed, vi har oplevet i 5.b. Thomas Ziehe er projektets hovedteoretiker, idet han beskæftiger sig med en karakteristik af ungdomsgenerationenogdennesudfordringerietsamfundprægetafkulturelfrisættelse ogskolensdannelsesopgaveietsådansamfund.iforlængelseherafinddragerviteoriom lederstile i klasseværelset med fokus på adfærdsmodifikation som et eksempel på en lederstil præget af en høj grad af lærerstyring. I modsætning hertil inddrager vi dannelsesteoretikerwolfgangklafkioghansteoriomkategorialdannelse,hvilkenudgøret bud på en didaktisk tilgang, der har elevernes selvvirksomhed som målsætning. Vores interesseeratundersøgehvilkekulturer,dereksistereri5.b.hvilketvirkelighedsbilledeer det mest gældende, og hvordan afgøres det? Ved hjælp af teoretiske begreber fra de anvendteteoretikereønskerviatlånebriller,medhvilkevikanseudoverdetumiddelbart selvfølgeligeiklasserummet. Den moderne skoles udfordringer Thomas Ziehe er uddannet lærer og tager som teoretiker afsæt i pædagogikken, men trækker i sine teorier også på socialpsykologien og sociologien. Hans teorier tager udgangspunkt i kritisk teori, som bygger på en traditionel marxistisk tænkning, der omhandler forklaringen af, hvordan subjektet bliver frit og selvbestemmende. I nærværende projekt er det Ziehes ungdoms og samfundsanalyse, der fungerer som teoretisk omdrejningspunkt. Vi vil beskæftige os med teorien med fokus på elevernes selvforståelseogudviklingafautonomi,lærerstandensmulighederogbegrænsningersamt skolensomerfaringsgrundlag,herunderskolensudfordringerogformål.ziehedeltogsom videnskabelig rådgiver i skoleforsøget Glocksee, hvor udviklingen af erfaringspædagogikkens pædagogiske metode var i fokus. Metoden bestod af at styrke 21

24 mulighedenforopretholdelseafelevernesmotivation,ogskabelseaflæreprocesserderfik betydning på tre forskellige niveauer: et individuelt, et socialt, og et samfundspolitisk niveau.centraltformetodenvaratudvikledenungesevnetilatbenytteegneerfaringer, samtatkunnereflektereoverdetomgivendesamfundmanerendelaf(nørgaard,2010: 167). I dette projekt trækkes der primært på Ziehes teori og terminologi fra artikelsamlingen Øer af intensitet i et hav af rutine (Ziehe, 2004), hvilket vil blive suppleret med Britta Nørgaardsartikel ThomasZiehe ambivalenseriungesverdenstilegnelse (2010). Aftraditionalisering Ziehessamfundsanalyseskalsesiethistoriskperspektiv,sånårZieheomtalerdenførste aftraditionalisering, dækker begrebet over overgangen fra landbrug til industrisamfund. Denne grundlagde 70 ernes livsfølelse og betød opbrud med de herskende normer og traditioner. Ungdommen blev kulturelt frisatte, og det klassiske dannelsesideal, herunder finkulturen,mistedesitmonopolsomdenoverordnedekulturellereferenceramme(ziehe, 2003: 61). Som følge heraf er det ifølge Ziehe ikke nødvendigt for ungdommen i dag at tilkæmpesigrettentilkulturelfrisættelse: Nu drejer det sig om unge hvis forældre har været en del af aftraditionaliseringen. Men hvis ens egne forældre har accepteret aftraditionaliseringen, så kan man jo ikke mere frigøresigfrademquaaftraditionaliseringen. (Ziehe,2003:61). De udfordringer nutidens unge står overfor, har derfor en helt anden karakter end dem deresforældrestodoverfor.ikraftafdenkulturellefrisættelseeksistererderikkelængere nogenfasteholdepunkter,hvorformulighederneeruendelige ogsånårdeungeskalskabe sig en identitet. Som følge af denne aftraditionalisering hæfter Ziehe sig især ved tre nye karakteristika og tendenser, der på tydelig vis præger og former ungdomskulturen i dag. Tendenserne er henholdsvis: tematisering, som beskriver den voldsomme ekspansion indenforvidensdelingoginformationikraftafdenteknologiskeudvikling,informalisering, 22

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Gymnasielærers arbejde med innovation

Gymnasielærers arbejde med innovation Gymnasielærers arbejde med innovation Simon Lauridsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Uddannelse, Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Nærværende artikel tager afsæt

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier

Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier ROSKILDE UNIVERSITET Studienævnet for Pædagogik og Uddannelsesstudier Fagmodul i Pædagogik og Uddannelsesstudier DATO/REFERENCE JOURNALNUMMER 1. september 2013 2012-899 Bestemmelserne i denne fagmodulbeskrivelse

Læs mere

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati

Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati www.folkeskolen.dk januar 2005 Den demokratiske samtale: utilstrækkelig opdragelse til demokrati DEMOKRATIPROJEKT. Lærerne fokuserer på demokratiet som en hverdagslivsforeteelse, mens demokratisk dannelse

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET

UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET UNDERSØGELSES METODER I PROFESSIONS- BACHELORPROJEKTET KREATIVITET OG VEJLEDNING OPLÆG V. LARS EMMERIK DAMGAARD KNUDSEN, LEK@UCSJ.DK PROGRAM 14.45-15.30: Præsentation af de mest centrale kvalitative metoder

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

11.12 Specialpædagogik

11.12 Specialpædagogik 11.12 Specialpædagogik Fagets identitet Linjefaget specialpædagogik sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov under

Læs mere

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet

Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Lene Tanggaard, Cand.psych. Ph.d., Professor, Institut for Kommunikation, Aalborg Universitet Aktuelle krav Uddannelse skal være et sikkert, stærkt og forudsigeligt projekt. Formål: Effektiv produktion

Læs mere

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6

MIZZ UNDERSTOOD. Niels Simon August Nicolaj. Side 1 af 6 MIZZ UNDERSTOOD DANS MOD MOBNING Niels Simon August Nicolaj WORKSHOP BESKRIVELSE Side 1 af 6 Indhold HVORFOR FÅ BESØG AF MIZZ UNDERSTOOD DRENGENE?... 3 BYGGER PÅ EGNE ERFARINGER... 3 VORES SYN PÅ MOBNING...

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Klassens egen grundlov O M

Klassens egen grundlov O M Klassens egen grundlov T D A O M K E R I Indhold Argumentations- og vurderingsøvelse. Eleverne arbejder med at formulere regler for samværet i klassen og udarbejder en grundlov for klassen, som beskriver

Læs mere

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen

Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen AT Vejledning og gode råd til den afsluttende synopsisopgave og eksamen Indhold: 1. Den tredelte eksamen s. 2 2. Den selvstændige arbejdsproces med synopsen s. 2 3. Skolen anbefaler, at du udarbejder synopsen

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Uddannelse til fremtidens samfund:

Uddannelse til fremtidens samfund: Uddannelse til fremtidens samfund: Hvilke formål mangler folkeskolens formålsparagraf at opfylde? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Formålet med uddannelse? Per definition At

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø.

At skabe en fælles forståelse af, hvad der fremmer læring og det gode undervisningsmiljø. Modul 1: Klassekontrakt Kilde: bidrag fra lektor Solvejg Andersen og lektor Anne Dalgas Bjerre, Taarnby Gymnasium og HF: Demokrati i skolen del 1 i 19 veje til bedre trivsel på ungdomsuddannelserne,dcum,

Læs mere

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE

ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE ARTIKEL: FRA KRIMINALITET TIL UDDANNELSE Fra kriminalitet til uddannelse Denne artikel er udsprunget af specialet: Fortællinger om kriminalitet og uddannelse (Hentze & Jensen, 2016). Artiklen handler om

Læs mere

Resultataftale Mobning

Resultataftale Mobning Resultataftale Mobning Sammenhæng Udgangspunkt for at vi eksplicit har beskæftiget os med emnet mobning er SdU kontrakter med Sydslesvig udvalget der bl.a. fokuserer på emnet Som et vigtig led i vores

Læs mere

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK.

UNDERVISERE PÅ FORLØBET. Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. UNDERVISERE PÅ FORLØBET Karina Solsø, ledelses- og organisationskonsulent og Pernille Thorup, afdelingschef, begge ved COK. De to undervisere har sammen skrevet bogen Ledelse i kompleksitet - en introduktion

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008

Specialebeskrivelse. Simon Stefansen. Oktober 2008 Specialebeskrivelse Simon Stefansen Oktober 2008 1. Baggrund I mit speciale på kandidatuddannelsen i Kultur, Kommunikation og Globalisering har jeg valgt, at beskæftige mig med integration som et socialt

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFOer i Ringsted Kommune Formålet med denne mål- og indholdsbeskrivelse for SFO er at give borgerne mulighed for at få indblik i Ringsted Kommunes prioriteringer og serviceniveau

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på.

Anerkendelse. Vi møder barnet for det de er, frem for det de kan, har med eller har på. Anerkendelse I forhold til Børn Vi bruger trivselslinealen, tras, trasmo, sprogvurdering, SMTTE, mindmapping som metode for at møde barnet med et trivsels- og læringsperspektiv. Vi skal være nysgerrige

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse

Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Agenda for i dag: Metode Teori og Empiri Litteratursøgning Brug af teorier Empiri, indsamling og analyse Vidensproduktion Problem Teori Analyse Tolkning Empiri Konklusion Metode Hvad vil I gøre? Hvorfor

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser.

Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Alle børn har ret til en skole med en kultur for kvalitetsudvikling, der er baseret på synergi mellem interne og eksterne evalueringsprocesser. Denne deklaration følger den europæiske vision om, at alle

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage

Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Studieordning for kursus i medborgerskab ved danskuddannelserne for voksne udlændinge 2 x 2 dage Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, december 2009 Indhold Kursus i medborgerskab ved

Læs mere

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen

Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Professionsprojekt 3. årgang Demokrati i skolen Underviser: Annette Jäpelt Fag: Natur og teknik Afleveret den 27/2 2012 af Heidi Storm, studienr 21109146 0 Indhold Demokrati i folkeskolen... 2 Problemformulering...

Læs mere

Alkoholdialog og motivation

Alkoholdialog og motivation Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning

Læs mere

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet?

6. Hvem har ansvaret for at de fire mål føres ud i livet? Indholdsfortegnelse: 1. Vision. 2. Hvorfor have en ungdomspolitik? 3. Ungdomspolitikkens målgruppe. 4. Mål. 5. Hvordan føres de fire mål ud i livet? 5.1. Sådan får unge medbestemmelse i eksisterende institutioner

Læs mere

Natur og naturfænomener i dagtilbud

Natur og naturfænomener i dagtilbud Natur og naturfænomener i dagtilbud Stærke rødder og nye skud I denne undersøgelse kaster Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) lys over arbejdet med læreplanstemaet natur og naturfænomener i danske dagtilbud.

Læs mere

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg

Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Læring, motivation og trivsel på SFO Lindebjerg Folkeskolereformudvalget i Roskilde kommune har lavet følgende anbefalinger til målsætninger, som SFO en forholder sig til: Alle elever skal udfordres i

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Bilag 33 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen (Bornholm ES15)... 5 BA2: At gennemføre

Læs mere

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen

Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen rev. d. 10.2.2016 Pædagogisk Råd Fælles Pædagogisk Didaktisk Grundlag, UC Diakonissestiftelsen Social- og Sundhedsuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen på UC Diakonissestiftelsen udvikler sig kontinuerligt

Læs mere

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview

En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview En kritisk analyse af samtalens form i et åbent kvalitativt interview David Rasch, stud. psych., Psykologisk Institut, Aarhus Universitet. Indledning En analyse af samtalens form, dvs. dynamikken mellem

Læs mere

Skab engagement som coach

Skab engagement som coach Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

identifikation & Fa Ellesskab O M

identifikation & Fa Ellesskab O M identifikation & Fa Ellesskab D A O M K E T R I Indhold Dette er en legende vurderingsøvelse, hvor eleverne på kort og i forhold til forskellige identifikationsmarkører skal bevæge sig rundt i forskellige

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling

Gentofte Skole elevers alsidige udvikling Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik

DANNELSE DER VIRKER. efterskolens pædagogik DANNELSE DER VIRKER efterskolens pædagogik Introduktion i Dannelse der virker efterskolens pædagogik Der findes mange efterskoler og også mange forskellige. Nogle har et alment sigte, og andre er mere

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger

Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Om Børneinddragelse - generelle betragtninger Der er mange overvejelser og beslutninger af metodisk, etisk og juridisk art i forbindelse med planlægning og gennemførsel af projekter, hvor børn og unge

Læs mere

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV

UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV UDDANNELSESPARATHEDSVURDERING også kåldet en UPV Ikke alle unge har lige gode forudsætninger for at gennemføre den ungdomsuddannelse, de vælger efter grundskolen. Undersøgelser har vist, at nogle unge

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 22.10.2013 v. Lonni Hall Der er meget på spil i dette projekt Det er ikke nok med den gode intention Processen afgør, hvilken

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser

Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser Uddannelsen af kliniske vejledere til de mellemlange videregående sundhedsuddannelser -kriterier for den afsluttende prøve i form af en projektrapport Efter- og videreuddannelsesenheden Juli 2006 Kriterier

Læs mere

Metoder til refleksion:

Metoder til refleksion: Metoder til refleksion: 1. Dagbogsskrivning En metode til at opøve fortrolighed med at skrive om sygepleje, hvor den kliniske vejleder ikke giver skriftlig feedback Dagbogsskrivning er en metode, hvor

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag

Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag Refleksionsskabelon Resultatdokumentation med omtanke Værdigrundlag 1 2 REFLEKSIONSSKABELONEN Resultatdokumentation med omtanke 1. udgave 2015 Udarbejdet af 35 sociale steder og LOS Udviklingsafdeling

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2

Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 Læseplaner for Social- og Sundhedshjælper TEORI 2 1. I gang med uddannelse til social- og sundhedshjælper Pædagogik med psykologi Social- og samfundsfaglige - Kommunikation - Gruppepsykologi - Gruppedynamik

Læs mere

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut

Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Tanker omkring kompetenceudvikling for undervisere på vores institut Hvad er vi forpligtet til: Universitetet skal give forskningsbaseret undervisning, samt sikre et ligeværdigt samspil mellem forskning

Læs mere

Klinisk periode Modul 4

Klinisk periode Modul 4 Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler

Læs mere

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010

Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Eksamensprojektet - hf-enkeltfag Vejledning August 2010 Alle bestemmelser, der er bindende for undervisningen og prøverne i de gymnasiale uddannelser, findes i uddannelseslovene og de tilhørende bekendtgørelser,

Læs mere

2. Kommunikation og information

2. Kommunikation og information 2. Kommunikation og information En leder kommunikerer ved sin blotte eksistens. Folk om bord orienterer sig efter lederen, hvad enten han/hun taler eller er tavs handler eller undlader at handle. Følger

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO

April Læring i Fritids Ordningen Blistrup FO April 2011 I personalesamarbejdet på Blistrup FO bestræber vi os på at arbejde ud fra en viden om, at også vi hele tiden lærer af vores erfaringer, og dermed også forandrer vores praksis i takt med evalueringer

Læs mere

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger

Strategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,

Læs mere

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden

Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Når ungdomsuddannelsen bliver en fremmed verden Oplæg på Studievejledernes Nyborg-konference for vejledere ved ungdomsuddannelserne 3.november 2010 Lars Ulriksen, Institut for Naturfagenes Didaktik Dias

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger

Forslag til mål og indholdsbeskrivelser i Faxe Kommens skolefritidsordninger Folkeskolens overordnede formål er fastsat i 1 i lovbekendtgørelse nr. 593 af den 24. juni 2009. Folkeskolens overordnede formål er, i samarbejde med forældrene, at give eleverne kundskaber og færdigheder,

Læs mere

Samfundsfag, niveau G

Samfundsfag, niveau G avu-bekendtgørelsen, august 2009 Samfundsfag G + D Samfundsfag, niveau G 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Samfundsfag handler om danske og internationale samfundsforhold. Faget giver på et empirisk

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere