Af Anna B. Møllerhøj, Anna W. Maarbjerg, Sara S. S. Jensen, Jakob H. Thrane og Anne B. J. Clausen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Af Anna B. Møllerhøj, Anna W. Maarbjerg, Sara S. S. Jensen, Jakob H. Thrane og Anne B. J. Clausen"

Transkript

1

2 Et projekt udarbejdtet på Pædagogik og Uddannelsesstudiers bachelormodul, Roskilde Universitet, december Af Anna B. Møllerhøj, Anna W. Maarbjerg, Sara S. S. Jensen, Jakob H. Thrane og Anne B. J. Clausen Tak til vejleder Monique Vitger tegn, 65 normalsider. Forsidefoto af Misto Acrilico (http://www.flickr.com/photos/mistoacrilico/)

3 Abstract Dette projekt har til formål at belyse, hvorledes samfundsdiskurser og formelle mål repræsenteres i en folkeskoleklasse, og hvilken betydning dette har for elevernes dannelseprocesser. Denne problemstilling bearbejdes gennem en kulturanalyse ved anvendelse af ungdomsforsker Thomas Ziehe og didaktiker Wolgang Klafkis teoretiske begreberogdannelsessyn.gennemanalyseafforskelligesituationeriklassenforsøgerviat identificere normer og værdier, denne skolekultur synes præget af, samt hvilke dannelsesidealer,dissetendenserrepræsenterer.denobserveredeklassekulturdiskuteres medfokuspå,hvilketlæringssynvisergøresiggældendeidenneskolepraksis,oghvorvidt denne praksis stemmer overens med målsætningen i folkeskolens formålsparagraf. Projekttrapportenafrundesmedenhovedpointeom,atklassekultureni5.b.eretprodukt af den aktuelle faglighedsdiskurs: Der hersker i 5.b en klassekultur, der bygger på en snæverforståelseaflæring,ogsomdervedskaberugunstigeforholdforelevensudvikling afevnentilkreativogselvstændigtænkningogvirksomhed. 1

4 2

5 Resume Thisprojectdealswiththefieldofclassroomresearchina5thgrade.Thepurposeofthe projectistohighlighthowcommunitydiscoursesandformalagendasarerepresentedina class in the danish Folkeskole and what importance it has for the student s process of development. We process the problem area using a cultural analysis and theoretical concepts presented by youth researcher Thomas Ziehe and didactic Wolfgang Klafki. Through analysis of different situations in the classroom we aim to identify norms and valuesthatcharacterizesapartofthetypicaldayinschool.furthermorewetrytoseewhat educationalidealsthesetendenciescouldbeapartof.theobservedcultureoftheclassis discussed with a focus on what educational standpoint we see asserted in this school praxis, and whether this praxis is in conjunction with the academic goals of the Danish Folkeskole. The paper is completed in a conclusion of which the main points are; the classroom culture of 5th grade is a product of the pending academic discourse. In this classroom the dominant culture is characterized by a narrow understanding of learning, thereby creating unwanted conditions for the students development of the ability to do creativeandindependentthinking. 3

6 4

7 Indhold 1. Indledning... 7 Problemfeltogproblemformulering...7 Afgrænsning...8 Projektdesign Metode Observationer...12 Forskerposition Interviews...13 Detsemistruktureredeinterview Etikogempiriipraksis...15 Adgangtilfelten Mødetmed5.b Interviewsipraksis Etiskedilemmaer Teori Denmoderneskolesudfordringer...21 Aftraditionalisering Tematisering,informaliseringogsubjektivering...23 Læringskultur...25 Decentreringsomdannelsesideal Skolenoglærerensrolle Lærerrolleogtilbudsstruktur...28 Lærerensopgaver...30 Måletfordenmoderneskole Lederstiliklasseværelset...31 Klasseledelsesombegreb Adfærdsmodifikation Adfærdsmodifikationiklasseværelset...34 Kritikafadfærdsmodifikation...35 Kategorialdannelsesombromellemlæreplanoglæreproces...36 Kategorialdannelse Materialeogformaledannelsesteorier...39 Målsætningenmeddenkategorialedannelse...41 Almendannelse SammenstillingafKlafkiogZiehesteorier Analyse Velkommentil5.b...46 Motivation...46 JustinBieberellerkaos Lærerensautoritet Engagementieleverne...55 Atstyreelleratlede

8 Krydserogtaletid...59 Motivationi5.b Konflikter...61 Regler Rummelighed Konflikthåndtering...68 Samarbejde...69 Konflikteri5.b Dengodeelev...71 Uklarthvordan Rooguro Dengodeelevi5.b Diskussion Reglersomfrisættendeogbegrænsende...75 Rooguro...76 Faglighedsomdominerendediskurs Konklusion Perspektivering Litteratur Bilag Bilag Bilag

9 1. Indledning Folkeskolenerenevigkildetildiskussionogereninteressantstørrelseatstudere,dade9 års undervisning er det, hovedparten af alle i samfundet har til fælles. Det er gennem folkeskolenvoresfællessprog,historieogkulturblivervideregivet.derknyttersigenhøj grad af ideologi og politik til den danske folkeskoles udformning, hvilket betyder, at den nødvendigvisogsåunderstøtterudviklingenafbestemtesiderafmennesket,forankretiet bestemtdannelsesideal. Somskoleogsomlærerermanfrapolitisksidelovmæssigtforpligtetoverforfolkeskolens formålsparagraf (uvm.dk 1). Formålsparagraffen har til henseende at sammenfatte hvad, der fra politisk side er blevet besluttet, at skolerne og lærerne skal indordne sig efter. Formålsparagraffen favner bredt, idet målsætningen peger i mange forskellige retninger. Deterfolkeskolensopgaveat giveelevernekundskaberogfærdigheder,der(..)forbereder demtilvidereuddannelse,atfremme denenkelteelevsalsidigeudvikling samt forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre (uvm1).deteraltsåfolkeskolensopgavebådeatdanneoguddanneelevernei en sådan grad, at de både bliver selvbestemmende, sociale og demokratiske, og samtidig bliversåfagligtdygtige,atdekanfortsætteiuddannelsessystemetogsenerehenbidrage til samfundet. Det er i lyset af interessen for folkeskolen som betydningsfuld dannende institution,atdetteprojekterblevettil. Problemfelt og problemformulering Formålsparagraffen er interessant for nærværende projekt, idet vi ser forvaltningen af disseformålifolkeskolenspraksissomafgørendefordenenkelteelevsdannelse.skolerne og lærerne har metodefrihed til hvordan disse målsætninger bliver omsat til konkret undervisningogpædagogiskpraksis,ogskolehverdagenforeleverneafhængerderforihøj grad af den enkelte lærers forvaltning. Formålsparagraffens mål for folkeskolen er meget 7

10 brede,ogsamtidigerfolkeskolenunderlagtdegivnepolitiskesamfundsdiskurser.nårderi højeregradindføresfagligetestsifolkeskolen,erdetudtrykforenfaglighedsdiskurs,hvor faglighed gøres til en genstand, der kan måles og vejes. Når vi i projektet refererer til faglighedsdiskursen,erdetmedinspirationfraforskerclausmunchdrejersudlægningaf denne (ruc.dk). Denne diskurs ser vi som et udtryk som en ambitiøs forventning til folkeskolen,omatkravetomethøjtfagligtniveauogidealetomalmendannelseskalgåop i en højere enhed. Her ser vi et problem i, at det for lærerne kan være svært at tilpasse undervisningspraksissentildisseforventninger. Det er interessant at se på, hvordan denne praksis tager sig ud i et konkret klasserum: hvilken kultur er der i et klasserum, der er underlagt disse diskurser? Hvad tilskriver lærereogeleverværdi?hvordanermanengodelevidenneskoleskultur?dettelederfrem tilproblemformuleringen: Hvordan former samfundsdiskurser og formelle mål en konkret klasserumskultur i folkeskolen,oghvadbetyderdennekulturforelevernesdannelse? Et centralt begreb i problemformuleringen er dannelse. Dette associeres ofte med opdragelse, sociale samværsformer eller at man kender til finkultur. Denne forståelse er dog ikke dækkende for vores forståelse. Vi forstår dannelse som evner, man som individ tilegnersig,ogsomhartættilknytningtildenkultur,manerendelaf.dannelseeridenne forståelsebådeatkunnelæseogregne,atkunnegribeenbold,sættesigiandresstedog væreistandtilattræffemoralskebeslutninger.iforlængelseherafmenervi,atdannelseer læring,ogatvivedatbeskæftigeosmeddannelseifolkeskolenbeskæftigerosmedlæring. Begrebet dannelse udfoldes, præciseres og diskuteres yderligere i teoriafsnittet gennem ThomasZieheogWolfgangKlafkisforståelserafbegrebet. Afgrænsning Projektet omhandler kulturen i klassen, og vi afgrænser os derfor fra at undersøge elevernes livshistoriske perspektiver og deres baggrund. Vi er bevidste om, at personlige 8

11 forholdsåsomsocialarvkanhaveindflydelsepådetenkeltebarnsforudsætningforatgåi skoleoglære.etlivshistoriskperspektivvillekunnegiveetmeresubjektorienteretbillede afklassen,menviharderimodvalgtatfokuserepåklassensometfællesskab,ogpåhvilken kultur der hersker i dette fællesskab, og gennem dette billede, hvad det betyder for subjektet. Det gør vi, fordi vi gerne vil undersøge folkeskolen som helhed, herunder den herskendekultur,foratforståbetingelserneforkulturenssubjekter. Viharvalgtatafgrænseprojektettilatbeskæftigesigmedmellemtrinnetifolkeskolen,da viharenforventningom,ateleverneheralleredeerformedeafdenskolekultur,deindgår i,menhvorskolenstadigvækspillerenvæsentligrolleforelevernesidentitetsdannelseog erfaringshorisont. Projektdesign I forlængelse af denne introduktion præsenteres i kapitlet Metode hvilke kvalitative metoderdererblevetbenyttettilatproduceredetempiriskematerialeiprojektrapporten. Empirien er produceret gennem observationer og interviews i en 5. klasse, og sidst i kapitletfølgerenbeskrivelseaf,hvordanempirienblevtil.iprojektetsprocesvarempirien det første, vi beskæftigede os med, og det er empirien, der er grundlaget for projektets erkendelsesinteresseogvalgafteoretikere. I kapitlet Teori redegøres der for de teoretikere, der i projektet benyttes til at begrebsliggøre den kultur, vi undersøger. Thomas Ziehe benyttes til at begrebsliggøre, hvaddeterforenverden,skolenogeleverneidagerendelaf,ogherunderhansforståelse af hvordan skolen og lærerne skal danne eleverne. Desuden udforskes begrebet klasseledelse gennem en belysning af lederstilen adfærdsmodifikation og senere gennem WolfgangKlafkisteoriomdannelse. KapitletAnalyseerenanalyseafkultureniklassenmedudgangspunktiempirien.Gennem eksempler fra empirien vil vi redegøre for hvilke diskurser, der gør sig gældende i klasserummet,medudgangspunkticentraletemaer. 9

12 I kapitlet Diskussion vil vi diskutere, hvilke dannelsesidealer kulturen i klassen er udtryk for,ogtilsluthvaddissedannelsesidealerbetyderforsubjekterne. I Konklusion samles der op på diskussionen, og i Perspektiveringen reflekteres der over, hvilkeperspektiverprojektetyderligerekanåbneopfor. 10

13 2. Metode Da projektets tager udgangspunkt i den pædagogiske praksis i folkeskolen, er denne praksis grundlaget for at skabe viden om problemstillingen. Derfor spiller analysen af empirien en væsentlig rolle i dette projekt. Empirien er produceret via observationer og interviews i en 5. klasse på en folkeskole i provinsen. Det er gennem dette arbejde, at projektetsproblemstillingereridentificeretogbelyst. Analysenafempirienskergennemenkulturanalyse,hvisgrundantagelseer,ataltsocialt livblivertiltolkninger,ligesomvinødvendigvismåtolkeforatdeltageisocialepraksisser (Ehn & Löfgren, 2006: 7). Kulturanalysen har til hensigt at vise, hvorledes tolkning kan oversættestilmetode: Interviews, deltagerobservation og andre kvalitative metoder er ikke bare videnskabelige arbejdsmåder,mankanlæreviauddannelse,dekræverogsåenevnetilatladesomom,gå medpåenlokalkulturspræmisserogsemedandreøjne.kulturanalysenlånerosbriller,som kanseigennemdeblindepletter (Ehn&Löfgren,2006:7). Observationerneharførstogfremmesttilformålatpegepå,hvilkediskurserderherskeri klasserummet,oghvadderiforlængelseheraferafproblemstillingerattagefatpå.vivil således bruge observationerne som udgangspunkt for, hvad der senere hen skal spørges indtil og uddybes i interviewsituationerne. Formålet med empiriproduktionen er at identificere hvilke diskurser, der hersker i kulturen i 5.b. I det følgende vil det blive beskrevet,hvordanvibrugermetodernedelvisdeltagendeobservationoginterviewtildette. 11

14 Observationer Ved at forske i praksis i klasserummet, skriver vi os ind i en forskningstradition af institutions og klasserumsforskning (Andersen, 2005: 181). Ifølge Peter Ø. Andersen, er formåletmedobservationeriinstitutions ogklasserumsforskning atundersøgedesociale processer dér, hvor de finder sted, og når de finder sted (Ibid.: 181). Desuden kan de give konkreteognuanceredeindblikihverdagensmange,komplekseogmangfoldigeprocesser (Ibid.: 186), og det er netop et sådan indblik vi efterspørger, for at kunne finde frem til hvilkenkulturderherskeriklasserummet. Ifølge Andersen forstår observationer at belyse det ønskede genstandsfelt på flere niveauer: (..)a)denofficielleklassesamtale,b)deninteraktionogsamtalederudspillersig mellem eleverne indbyrdes, og endelig c) den såkaldte private (sam)tale, dvs. sammenhænge hvor eleven primært taler til og med sig selv i form af at associere eller kommentere ud i luften uden klar adresse til andre (Andersen, 2005: 183). Når vi observerer, forsøger vi derfor at observere alle disse tre niveauer, da de alle er en del af klassens kultur som helhed. Metodens blik for flere niveauer giver os en nuanceret indgangsvinkel, da den indfanger en bred vifte af indtryk og dynamikker i klasserummet, derkanværesværeatfåøjepå.herunderbådeelevernesrelationer,lærerensbetydning, frikvartererneosv.,alledeomstændigheder,derknyttersigtilkultureni5.b. Foratfastholdevoresobservationer,vælgerviatskrivenoter,mensviobserverer.Dette supplerer vi med at skrive feltdagbog når dagens observationer er omme. Fordelen ved denne type fastholdelse af observationerne, fremfor eksempelvis videooptagelse, er, at vi herfårinddragetvoresegneovervejelserogoplevelser,somdevirkedepåosisituationen. Forskerposition Ivoresfeltarbejdevilvifralæggeosenhverambitionomatværesåusynligesommuligt,da vitrorpå,atvibliverendelafklasserummet,idetvitræderindiklasselokalet.samtidiger det ikke vores ambition at være aktive deltagere i klassens praksis, fordi vi gerne vil se 12

15 hvordan en hverdag i klassen udspiller sig. En inspiration til denne type observatør, er sociologenkatrinefangensbudpådet,hunkalderendelvisdeltagendeobservatør: Idealeteratdintilstedeværelseikkeskalværeubehageligfordeltagerne.Foråoppnåat du glir naturlig inn, må du delta i den dagligdagse samhandlingen ved å småprate samt følgedeimplisittesosialereglersomgjelderidenaktuellegruppen (Fangen,2004:103). Fangenlæggeraltsåvægtpå,athvismansomforskervilopnåenvisformfornaturlighed, bliver nødt til at deltage i interaktionen. Det er i sig selv en kunstig situation, at fem fremmedevoksneobservererundervisningen,ogvibliverderfornødttilatinterageremed eleverne,hvisdef.eks.stillerosetspørgsmålellerpåandenmådeindbydertilinteraktion, daaltandetvilvirkepåfaldende. Interviews Når vi observerer klassen, ser vi kun elever og lærere i den konkrete situation i klasserummet. Dette blik betyder samtidig, at der er en masse som ikke ses: deres liv i familien derhjemme, hvordan de arbejder med lektierne og hvordan de dyrker deres fritidsinteresser. Ifølge Andersen kan man forholde sig til denne problematik ved at suppleresineobservationermedandremetoder,eksempelvisinterviews,ellergennemden viden,mankanhenteiteorien(andersen,2005:187). Formåletmedatbenyttekvalitativeforskningsinterviewseratforståtemaeridagligdagen ud fra interviewpersonernes egne perspektiver (Kvale & Brinkmann, 2009: 41), og er derforenrelevantmetodeatbenyttetilatudforskeprojektetsproblemstilling.detervores ambition at benytte interviewene og den viden, der her produceres, som et udtryk for elevernes egen forståelse og deres oplevelse af virkeligheden i klasserummet. Elevernes egneitalesættelserkanhjælpeostilatbelyse,hvaddertilskrivesværdiiklassekultureni 5.b. 13

16 Iinterviewsituationenerdetprojektgruppensintentionatskabesåtryggerammerforden interviewedeelevsomoverhovedetmuligt.foratopnådettevilblottoellertrestuderende fra projektgruppen foretage interviewet, så mødet hverken virker overrumplende eller ubehageligtfordeninterviewede.visøgerenafslappetdialogmellemelevoginterviewer, og vil forsøge at etablere en rolig og behagelig atmosfære, da vi er overbeviste om, at en sådantilgangåbnerfordebedsteinterviews,samtatbeggepartergårframødetmeden positiv fornemmelse. Interviewet vil først omhandle elevens almene skoleliv for på den mådeatetablereogunderstrege,atsamtalenvilforegåpåetniveau,hvorelevenfølersig hjemme.hereftervilinterviewspørgsmålenesnævresigindpåmerespecifikkespørgsmål vedrørende problemstillingen. Eleverne vil fra start af blive informeret om interviewets overordnedetemaforatgøresituationenåben. I tilgangen til interviews opstår der en diskussion omkring, i hvor høj grad man som forsker skal orientere sig indenfor feltet, inden man foretager sine interviews (Kvale & Brinkmann,2009:37).KvaleogBrinkmannmenerikke,atmansomforskererneutraleller objektiv,menderimodatdetkræverenvidenomfeltetatkunnestillerelevantespørgsmål (Ibid.).Voresinterviewguideerderforudformetefter,vihavdelærtfeltetatkendegennem observationer, så vi derved kunne identificere centrale diskurser i feltet. Metodisk vil vi foretage semistrukturerede interviews med et bredt udvalg af eleverne samt af klasselæreren.dissevilvilydoptageforatfådetaljerognuancerisprogetmed. Det semistrukturerede interview Det semistrukturerede interview beskrives af Kvale og Brinkmann (2009) som: (..)en interaktion mellem forskerens spørgsmål, hvoraf nogle er planlagt og nedfældet i en interviewguide på forhånd, og interviewpersonens svar (Kvale& Brinkmann, 2009: 36). Ved at foretage semistrukturerede interviews, kan vi udforske bestemte temaer, men samtidig holde os for øje at interviewet forløber som en interaktion, og give plads til uddybendespørgsmålellertilatforfølgedesvarderblivergivet(brinkmann&tanggaard, 2010:36).Vivilundersøge,hvadeleverneoglærerenfinderbetydningsfuldtiforholdtilde temaer,viiinterviewguidenharlagtosfastpå.derforskalderværepladstilatforfølgede 14

17 spor, som for interviewpersonerne er betydningsfulde i relation til disse temaer, da det ikke nødvendigvis er de samme ting, vi har fokuseret på i udarbejdelsen af interviewguiden. Etik og empiri i praksis Formåletmeddetteafsniteratgiveetoverblikover,hvordanviproduceredeempirien.Vi vilbeskriveihvilkenkontekstviforetogobservationeroginterviews,oghvadmødetmed virkeligheden i folkeskolen ændrede ved vores tilgang. Det empiriske materiale danner udgangspunktet for dette projekt, hvorfor vi har gjort os en del overvejelser omkring, hvordan dette produceres. Praktiske og etiske overvejelser angående den empiriske undersøgelsei5.bvilblivebeskrevetinedenståendeafsnit. Foratforetageinterviewsogobservationerienskoleklasse,vardetnødvendigtatlaveen aftale med klassen. Vi indhentede derfor samtykke hos forældrene 1. Vi udførte altså feltarbejdepåbaggrundafetinformeretsamtykke,hvilketdækkerover,atinformanterne,i dettetilfældederesforældre,hargivettilladelsetilatindgåifeltarbejdet,påbaggrundafat have fået oplysning om projektets overordnede formål og design (Kvale, 1997: 118). Et problem i denne forbindelse kan være, at man som forsker bliver nødt til at tilbageholde information, fordi det på forhånd kan være vanskeligt at vurdere, hvor meget betydning bestemte temaer har for informanten. En anden problematik kan være, at ny viden kan ændre projektets design eller formål, og at de udforskede derfor kan føle sig ført bag lys (Ibid.: ).Denneproblematikoplevedevibl.a.,daprojektetihøjgradblevformetaf denuventedevirkelighed,vimødteiklassenogderforendtemedetandetfokusenddetpå forhåndoplyste. Frastartenafgjordeviklassenopmærksompåvorestilstedeværelseogformål,såhverken eleverellerlærerskullefølesigusikreellerføleubehagvedvorestilstedeværelse(kvale, 1997:118).Somtidligerenævntvardenødvendigesamtykkeerklæringerogtilladelserfra 1 Brevettilforældreneiklassenkansesibilag1 15

18 lærere, elever og forældre allerede fremskaffet. Endvidere var der selvfølgelig, når som helstiprojektet,mulighedforatfravælgesigdeltagelse,hvisdenenkelteelev,ellerelevens forældre,ikkelængereønskedeatdeltageiprojektet(ibid.:118).dertilskaldettilføjes,at anonymitetogfortrolighedblevvægtethøjtfraprojektgruppensside,ogathverkenskole, lærer eller elever vil derfor blive nævnt ved navn i projektrapporten men sløret bag et pseudonym.hermedsikresatingenafdedeltagendebliverfremstilletietdirektenegativt ellerskadeligtlys(ibid.:120). Meddetinmenteerdetvigtigtatunderstrege,atambitionenmeddetempiriskemateriale ikke er at udstille, chikanere eller rette fejl, men derimod at bidrage med viden, der kan forbedredemenneskeligevilkårogstyrkedenmenneskeligeværdi (Kvale,1997:115),her snarereforståetsometbidragtilenbedreforståelseafenkonkretklassekulturforbundet medetoverordnetidealfordendannelse,deterfolkeskolensformålatbibringeeleverne. Igennem hele observations og interviewprocessen er forskergruppen særdeles opmærksompå,atingenafelevernehverkenfølersigforfulgt,udspurgt,overvåget,presset eller udstillet negativt. (Kvale, 1997: 121). Vi vil under hele processen diskutere og reflektereover,ominddragelseafspecifikkeeleverernødvendigeforprojektet.vurderes det,atelevenikkevilfølesigtilpas,vildenpågældendeelevselvfølgeligblivefravalgt.vier tilstedeforatskabeviden,ikkeforatfindefejl,ændreellerpåtvingenogenvoresmening ogholdninger. Adgang til felten Iprojektetsførstefasegjordevimegetudafatatkontakteenmasseskoler,daviarbejder med projektet i en relativ kort tidsperiode. En udskydelse af feltarbejdet vil kunne skabe skævhed i arbejdsprocessen og sandsynligvis medføre en potentiel svækkelse af det endelige projekt. Således lykkedes det ret hurtigt at skabe kontakt til en skole udenfor København,hvoretmedlemafprojektgruppensmortildagligarbejdersomklasselæreri en børnehaveklasse. Via hende fik vi kontakt til Marianne, der er klasselærer for 5.b på samme skole. Marianne indvilligede i at hende og eleverne i 5.b ville deltage i projektet, 16

19 samt at tage kontakt til forældrene, hvor hun indhentede de nødvendige tilladelser og samtykkeerklæringerogskolen(kvale,1997:118). Mødet med 5.b Førstemødemed5.bfandtstedpåskolentirsdagd.23.oktober2012,hvorvidenæstetre dage skulle observere. Observationsarbejdets fokus var på daværende tidspunkt positionering, og i forlængelse heraf en forforståelse af, at der eksisterede en relativ let observerbar positionering eleverne imellem samt en høj grad af forhandling af disse: En konstantkampogforhandlingompositionerneiklassen,løddetivoresførsteudkasttil en problemformulering. Ydermere nærede vi forventninger om, at disse tweens i 5.b ville udviseenhøjgradafbegyndendeautoritetsoprør,ogatelevernevillegøreopmærksomme påsigselvogpositioneresigpåfremtrædendevis.ikkedestomindreageredeklassenikke ioverensstemmelsemedvoresforforståelser,idetelevernespositioneringlangtfravarså let observerbare, som vi havde forventet. Autoritetsopgøret var fraværende, og modsatrettetvarklassekulturenihøjgradbundetsammenafmegetkonkreterammerog regler.påbaggrundafdette,besluttedeviosefterførsteobservationsdagforretradikaltat ændrekursenforprojektet.dannelse,rammerogreglerblevgennemgåendeemnerivores samtaler om 5.b. Ud fra disse emner konstruerede vi begrebet den gode elev, som vi anvenderdirekteidegennemførteinterviews. Som tidligere beskrevet, havde vi på forhånd gjort os klart, at vores stedeværelse naturligvisvillepåvirkepraksis.detblevhurtigtklartforos,hvorsværtdetvaratindtage en naturlig rolle i konteksten, da det i sig selv virkede kunstigt, at vi sad og betragtede undervisningen.elevernesbordevaropstilletienhesteskoilokalet,hvorforviretpraktisk togpladspåsidelinjen,såvidtmuligtforskelligestederiklassen.mentiltrodsfordenne lidtkluntedetilstedeværelseblevvinærmestignoreretafeleverne,somikkeumiddelbart lod sig mærke af at blive observeret. Meget få gange konfronterede de os direkte, og omvendt gik bevægelsen i højere grad den anden vej, idet vi indimellem henvendte os til eleverneforatfåopklaretpraktiskespørgsmål,somf.eks.hvorbilledkunstlokaletlå.vores forventningvarpåforhånd,atelevernevilleudviseinteressefor,hvemvivar,samthvorfor 17

20 vivartilstede,mendavif.eks.henvendteostildemietfrikvarter,fikviindtrykaf,atvores indblandenvarforstyrrende. I forlængelse af vores forforståelse omkring, hvorledes vi som observanter er medkonstruerede af virkeligheden, gav ovenstående betragtninger os en idé om, at vores tilstedeværelsemåskeikkepåvirkedeeleverneiligesåhøjgradsomforventet.daviingen reel kontakt havde haft med eleverne var vores bekymring derfor, om eleverne overhovedet ville have lyst til og være trygge ved at tale med os i en eventuel interviewsituation.forhvorforåbneopforenfremmed? Interviews i praksis På den sidste observationsdag gennemførte vi interviews af de fleste af klassens elever. Modsat vores frygt, var langt størstedelen af eleverne villige til at lade sig interviewe og virkedetilmedivrigeforatfålov.udvælgelsenafinterviewpersonerbleviførsteomgang struktureretudfra,hvemderhavdelysttilatbliveinterviewet,oghvemhavdemodpåat være de første. Derefter blev rækkefølgen lidt tilfældig, alt efter hvem der havde lyst, og hvem læreren Per udvalgte som den næste. Vi havde bevidst ikke fastlagt rækkefølgen af interviewene,menvilletageintervieweneadhoc,ogsomdetpassedeindiundervisningen. Intervieweneforegikiskolensbibliotek.Stemningenvaruformel,eleverneblevinterviewet enkeltvis,ogdevirkedeafslappedeomkringsituationen.vigjordedemopmærksommepå, atsamtalenvilleværefortrolig,ogdevarioverraskendegradvilligetilatfortælleosom deresskolehverdag,herunderogsåfølsommesituationerogrelationer.dervarimidlertid forskelpå,ihvorhøjgradvivarnødttilatstyresamtalenmedeleven.nogleafelevernevar megetfortællelystne,noglevirkedeligefremsomomdebenyttedemulighedenforat læsse af, mens andre var mere neutrale og kortfattede i deres svar. I gennemlytning af intervieweneblevviderforopmærksommepå,atviinogletilfældederforstilledeledende spørgsmål, som eleverne så kunne vælge enten at be eller afkræfte. Dette har vi været opmærksommepåidetefterfølgendeanalysearbejde. 18

21 Etiske dilemmaer Efterathaveobserveretogforetagetinterviewsi5.b,blevviopmærksommepånyeetiske problematikker.ielevintervieweneblevvisomførnævntimangetilfældemødtmedstor åbenhedogfortælleivrighed,somberigedevoresinterviewmateriale.pådennemådefikvi også indsigt i elevernes oplevelser af mobning i klassen. Vi var i tvivl om, hvorvidt klasselæreren var bevidst om disse informationer og udviste derfor diskretion omkring sådanne problematikker. Et dilemma i denne forbindelse er, at vi har lovet eleverne fortrolighed, samtidig med at klasselæreren fra start har fået lovning på at læse den færdigeprojektrapport.viharefterfølgendepåklasselærerensinitiativindgåetaftaleom, at det blot er uddrag vi viser hende, hvorfor vi vil undlade at vise hende de dele af projektrapporten,hvordetfremgårafdevalgteeksempler,hvemeleverneer,daviønsker atoverholdeaftalenomfortrolighedmedeleverne. 19

22 20

23 3. Teori Nårviidetfølgendeintroducererprojektetsteoriapparat,erdetmeddetformål,atteorien skal medvirke til at begrebsliggøre den virkelighed, vi har oplevet i 5.b. Thomas Ziehe er projektets hovedteoretiker, idet han beskæftiger sig med en karakteristik af ungdomsgenerationenogdennesudfordringerietsamfundprægetafkulturelfrisættelse ogskolensdannelsesopgaveietsådansamfund.iforlængelseherafinddragerviteoriom lederstile i klasseværelset med fokus på adfærdsmodifikation som et eksempel på en lederstil præget af en høj grad af lærerstyring. I modsætning hertil inddrager vi dannelsesteoretikerwolfgangklafkioghansteoriomkategorialdannelse,hvilkenudgøret bud på en didaktisk tilgang, der har elevernes selvvirksomhed som målsætning. Vores interesseeratundersøgehvilkekulturer,dereksistereri5.b.hvilketvirkelighedsbilledeer det mest gældende, og hvordan afgøres det? Ved hjælp af teoretiske begreber fra de anvendteteoretikereønskerviatlånebriller,medhvilkevikanseudoverdetumiddelbart selvfølgeligeiklasserummet. Den moderne skoles udfordringer Thomas Ziehe er uddannet lærer og tager som teoretiker afsæt i pædagogikken, men trækker i sine teorier også på socialpsykologien og sociologien. Hans teorier tager udgangspunkt i kritisk teori, som bygger på en traditionel marxistisk tænkning, der omhandler forklaringen af, hvordan subjektet bliver frit og selvbestemmende. I nærværende projekt er det Ziehes ungdoms og samfundsanalyse, der fungerer som teoretisk omdrejningspunkt. Vi vil beskæftige os med teorien med fokus på elevernes selvforståelseogudviklingafautonomi,lærerstandensmulighederogbegrænsningersamt skolensomerfaringsgrundlag,herunderskolensudfordringerogformål.ziehedeltogsom videnskabelig rådgiver i skoleforsøget Glocksee, hvor udviklingen af erfaringspædagogikkens pædagogiske metode var i fokus. Metoden bestod af at styrke 21

24 mulighedenforopretholdelseafelevernesmotivation,ogskabelseaflæreprocesserderfik betydning på tre forskellige niveauer: et individuelt, et socialt, og et samfundspolitisk niveau.centraltformetodenvaratudvikledenungesevnetilatbenytteegneerfaringer, samtatkunnereflektereoverdetomgivendesamfundmanerendelaf(nørgaard,2010: 167). I dette projekt trækkes der primært på Ziehes teori og terminologi fra artikelsamlingen Øer af intensitet i et hav af rutine (Ziehe, 2004), hvilket vil blive suppleret med Britta Nørgaardsartikel ThomasZiehe ambivalenseriungesverdenstilegnelse (2010). Aftraditionalisering Ziehessamfundsanalyseskalsesiethistoriskperspektiv,sånårZieheomtalerdenførste aftraditionalisering, dækker begrebet over overgangen fra landbrug til industrisamfund. Denne grundlagde 70 ernes livsfølelse og betød opbrud med de herskende normer og traditioner. Ungdommen blev kulturelt frisatte, og det klassiske dannelsesideal, herunder finkulturen,mistedesitmonopolsomdenoverordnedekulturellereferenceramme(ziehe, 2003: 61). Som følge heraf er det ifølge Ziehe ikke nødvendigt for ungdommen i dag at tilkæmpesigrettentilkulturelfrisættelse: Nu drejer det sig om unge hvis forældre har været en del af aftraditionaliseringen. Men hvis ens egne forældre har accepteret aftraditionaliseringen, så kan man jo ikke mere frigøresigfrademquaaftraditionaliseringen. (Ziehe,2003:61). De udfordringer nutidens unge står overfor, har derfor en helt anden karakter end dem deresforældrestodoverfor.ikraftafdenkulturellefrisættelseeksistererderikkelængere nogenfasteholdepunkter,hvorformulighederneeruendelige ogsånårdeungeskalskabe sig en identitet. Som følge af denne aftraditionalisering hæfter Ziehe sig især ved tre nye karakteristika og tendenser, der på tydelig vis præger og former ungdomskulturen i dag. Tendenserne er henholdsvis: tematisering, som beskriver den voldsomme ekspansion indenforvidensdelingoginformationikraftafdenteknologiskeudvikling,informalisering, 22

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer.

Hurt igt overblik En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige kulturer. Kulturforståelse Det kulturelle møde 1. udgave, 2005 ISBN 13 9788761611178 Forfatter(e) Georg Bank-Mikkelsen, Anne Skaarup Rasmussen En kulturteoretisk og -analytisk grundbogen om mødet mellem forskellige

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

LFS visioner for den pædagogiske faglighed

LFS visioner for den pædagogiske faglighed 1 LFS visioner for den pædagogiske faglighed Visioner for den pædagogiske faglighed udgør et fælles afsæt for LFS medlemmer samt foreningens ansatte og tillidsvalgte. Det danner baggrund for at navigere

Læs mere

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse

Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse Roskilde Universitet Psykologi, 5. semester, Efterår 2013 Den foreløbige studieforløbsbeskrivelse For studerende i projektgruppe: 118 Projektets titel: Socialfobi i et socialpsykologisk perspektiv Modul:

Læs mere

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram

Lærerstuderendes Landskreds. Principprogram Principprogram Målet for Lærerstuderendes Landskreds er at være medskaber af den bedste uddannelse af lærere til folkeskolen. Vi ønsker gennem læreruddannelsen at skabe professionelle folkeskolelærere

Læs mere

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh

Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS. 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Demokrati og medborgerskab i aftenskolen Projektrapport til DFS 18-06-2010 LOF Helene Horsbrugh Resumé Projektets formål har været at dokumentere sammenhængen mellem aftenskoleundervisning og demokrati

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

SFO- og fritidspædagogik

SFO- og fritidspædagogik SFO- og fritidspædagogik før, nu og i fremtiden Trine Ankerstjerne (red.) Stig Broström Thomas Gregersen Marcelo Ibanez Jo Niclasen Anja Hvidtfeldt Stanek Indhold Forord...............................................

Læs mere

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori

Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Honey og Munfords læringsstile med udgangspunkt i Kolbs læringsteori Læringscyklus Kolbs model tager udgangspunkt i, at vi lærer af de erfaringer, vi gør os. Erfaringen er altså udgangspunktet, for det

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Pædagogisk relationsarbejde

Pædagogisk relationsarbejde Det ved vi om Pædagogisk relationsarbejde Af Anne Linder Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl 1 Indhold Forord af Ole Hansen og Thomas Nordahl............................................ 5 Indledning........................................................................

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Almen studieforberedelse stx, juni 2013

Almen studieforberedelse stx, juni 2013 Bilag 9 Almen studieforberedelse stx, juni 2013 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Almen studieforberedelse er et samarbejde mellem fag inden for og på tværs af det almene gymnasiums tre faglige hovedområder:

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform

Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform 1 Lisbjerg lokaldistrikt fælles pædagogisk platform Lisbjerg lokaldistrikts fælles pædagogiske platform udtrykker og afspejler integrativt et fælles menneskesyn og fælles grundforståelse af børns og unges

Læs mere

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner

Samlet Evaluering af Modul 7. Hold feb. og aug. 2011. Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Samlet Evaluering af Modul 7 Hold feb. og aug. 2011 Januar 2013. Tema: Sygepleje, relationer og interaktioner Modulet retter sig mod mennesker med eksistentielle problemer og psykologiske krisetilstande.

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION

EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION EKS KLUSIV RE PRÆ SEN TATION 2 Eksklusiv repræsentation Jeg synes bare at alle skal være med. Alle dem, som gerne vil være med, skal være med. Anas Attaheri elev på Kongsholm Gymnasium Tak til Emilie Hededal,

Læs mere

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit!

Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Skolereformen set fra et ledelsesperspektiv mit! Hvem er jeg? René Arnold Knudsen, skoleleder Leder i 16 år (værdi- og kompetenceledelse) Engagement og lederfokus (EVA, samarbejde mm.) Organisationsarbejde,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Årstid/årstal Institution Uddannelse Hf/hfe/hhx/htx/st x/gsk/gif/fagpakke/hf+ Fag og niveau Fagbetegnelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews

Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 2. Problemformulering 3. Projektdesign 4. Metode 5. Redegørelse 6. Tematiseret analyse af interviews Indholdsfortegnelse 1. Problemfelt 1 2. Problemformulering 2 3. Projektdesign 2 3.1 Visualisering 4 4. Metode 5 4.1 Fremgangsmåde 5 4.1.1 Redegørelse 5 4.1.2 Behandling af anvendt statistisk materiale

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION

Børnehuset Æblehuset Dalbugten 30 2730 Herlev 4452 5992 ÆBLEHUSETS VISION ÆBLEHUSETS VISION At skabe en inspirerende ramme, med fagligt engagerede og kompetente voksne, der arbejder på et højt fagligt niveau med at, udvikle børnenes personlige, sociale og faglige kompetencer.

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen

Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Samarbejde som nøglen til ro og arbejdsglæde i klassen Af Mette Stange, konsulent 34 Jeg vil i denne artikel redegøre for hvorfor ro, samarbejde og engagement hænger sammen med en stærk fællesskabskultur

Læs mere

Indledning Vidensformer

Indledning Vidensformer Indledning Professionelt arbejde med mennesker er et offentligt anliggende. At være eksempelvis pædagog, lærer, sygeplejerske, socialrådgiver eller jordemoder af profession indebærer af samme grund en

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

At påvirke negative tankemønstre

At påvirke negative tankemønstre Side 1 af 6 Synopsis UEV Modul 1 At påvirke negative tankemønstre 1.Overvejelser omkring min vejlederrolle, vejledningsmetode, etik og kontrakt Vi er to vejledere, der i april måned afholder et kursus

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus.

Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse og uddannelsesplan for pædagogstuderende i Troldehuset, Kongerslev Dus. Praktikstedsbeskrivelse: Troldehuset, Kongerslev Dus Kongensgade 4 9293 Kongerslev Tlf. 98.332145 Mail adresse:

Læs mere

Hvorfor gør man det man gør?

Hvorfor gør man det man gør? Hvorfor gør man det man gør? Ulla Kofoed, lektor ved Professionshøjskolen UCC Inddragelse af forældrenes ressourcer - en almendidaktisk udfordring Med projektet Forældre som Ressource har vi ønsket at

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M

Brug din stemme - Demokrati og deltagelse O M Brug din stemme - Demokrati og deltagelse T D A O M K E R I Indhold Vurderingsøvelse der omhandler børn, unge og deltagelse. Eleverne præsenteres for forskellige udsagn som de tager stilling til og efterfølgende

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER

PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER PÅ VEJ MOD VOKSENLIV FORVENTNINGER OG UDFORDRINGER SIGNE RAVN FORSKER SFI DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD AGENDA Overgange og livsforløb centrale begreber Eksempel I + II Ungdomskultur og identitet

Læs mere

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer

Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer 2 sp. kronik til magasinet Konsekvenspædagogikkens forståelse for sociale normer Det sociale er et menneskeligt grundvilkår og derfor udgør forståelsen for og fastholdelsen af de sociale normer et bærende

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Lærer med magt og kraft

Lærer med magt og kraft PÅ JAGT EFTER DET GODE LEDERSKAB Lærer med magt og kraft Af Astrid Kilt og Jeanette Svanholm www.ledelsesrummet.dk Afklar dit ledelsesrum og påtag dig lederskabet som lærer. Sådan lyder budskabet fra to

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale

Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Landet should I stay or should I go? Undervisningsmateriale Unik fusion af teaterforestilling, udstilling og læring. Landet handler om at være ung på landet. Om ønskedrømme og forhindringer - om identitet

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Der er 3 niveauer for lytning:

Der er 3 niveauer for lytning: Aktiv lytning Aktiv lytning betyder at du som coach har evnen til at lytte på et dybere niveau. Du opøver evnen til at lytte til det der ligger bag ved det, der bliver sagt eller det der ikke bliver sagt.

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING

Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING Teamsamarbejde og Teamudvikling VEJE TIL TRIVSEL FRA MÅLING TIL HANDLING 2 Teamsamarbejde og Teamudvikling Veje til Trivsel fra måling til handling SORAS 2012 & Jakob Freil 2012 Teksten i hæftet kan frit

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Idræt fra at lave noget til at lære noget

Idræt fra at lave noget til at lære noget Idræt fra at lave noget til at lære noget Børn, idræt og skole Brøndby Oktober 2006 Børge Koch, bfk@cvusonderjylland.dk Evaluering kan være mange ting IDRÆT FORMÅL Formålet med evalueringen var at identificere

Læs mere

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt

Sort mælk. Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Sort mælk Holocaust i ny kunst Museet for Samtidskunst, Roskilde Ved Mette Rold, adjunkt Museumsformidling og kunst Holocaust som erindringsbilleder i museumsformidlingen Med dette forløb tages der fat

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Svendborg HandelsGymnasium

Svendborg HandelsGymnasium Svendborg HandelsGymnasium Innovation og Bæredygtighed Fortællingen om et skoleprojekt fra virkeligheden på godt og ondt Hvem er vi? HHX-undervisere Svendborg Erhvervsskole Fusionsskole Ny ledelse nye

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Om indsamling af dokumentation

Om indsamling af dokumentation Om indsamling af dokumentation Overordnede overvejelser omkring dokumentation Bearbejdning af kvalitative data Eksempler på visuelle / grafiske data Eksempler på skriftlige data Eksempler på mundtlige

Læs mere

Psykologiske undersøgelsesmetoder

Psykologiske undersøgelsesmetoder Benny Karpatschof Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund Psykologiske undersøgelsesmetoder Frydenlund og forfatterne, 2007 1. udgave, 1. oplag, 2007 ISBN 978-87-7118-207-1 Grafisk tilrettelægning:

Læs mere

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen.

Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Pædagogiske læreplaner for sammenslutningen. Sociale kompetencer: For at barnet udvikler sine sociale kompetencer, skal der være nogle basale forudsætninger tilstede, såsom tryghed, tillid og at barnet

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -

Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis

Læs mere

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium)

Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie som samfundsvidenskabeligt fag (historiefaggruppen på Greve Gymnasium) Historie og samfundsvidenskabelig metode I historie anvender man både humanistiske - og samfundsvidenskabelige metoder. I

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse

Uddannelsesplan. Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Uddannelsesplan Pædagogisk ledelse valgmodul Diplom i ledelse Undervisere: Jens Andersen, psykolog, Ledelses- og organisationskonsulent, act2learn, mail: jna@ucnact2learn.dk, mobil: 72690408 Ane Davidsen,

Læs mere

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen

Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Temamøde 9 Professionelle fællesskaber vejen til succes i skolen Professionelle læringsfællesskaber KL s Børne- og ungetopmøde Ålborg januar 2015 Lisbeth Harsvik, Dekan for pædagog- og sundhedsuddannelser

Læs mere

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler

Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Værktøj om Medarbejderudviklingssamtaler Indholdsfortegnelse 1. Introduktion 3 1.1 Medarbejderudviklingssamtalen 3 1.2 Formål og mål med medarbejderudviklingssamtaler 4 1.3 10 gode råd 4 2. Forberedelse

Læs mere

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter"

Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter Om at læse! en videnskabelig artikel! som diplomstudiestarter" Anker Helms Jørgensen! IT Universitetet i København! DUN Konferencen Maj 2010! Om at læse en artikel! 1! Baggrund: It-verdenen møder akademia!

Læs mere

Teambuilding som ledelsesværkstøj

Teambuilding som ledelsesværkstøj Teambuilding som ledelsesværkstøj 1 Ledelse er et magtinstrument Hvorfor er der egentlig nogen der tillader, at andre tager magten over dem? 2 1 Agenda Magtens legitimering (historiske træk) Behovet for

Læs mere

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik.

Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. 1. Praktik. Specifikke forventninger til de 3 forskellige praktikker på Værkstedet Lundgården. Forventninger til 1. praktik: 1. Praktik. Det forventes, at du agerer respektfuldt og ordentligt over for værkstedets

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

Studieordning 2010. De pædagogiske fag

Studieordning 2010. De pædagogiske fag De pædagogiske fag De pædagogiske fag beskæftiger sig med lærerens arbejde, med undervisning, opdragelse og læring i skolen. Der anlægges såvel et analytisk som et handlingsrettet blik på pædagogisk virksomhed.

Læs mere

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21.

Vingstedkurset 2013. Fællesskabende didaktikker i læringsrummet. Specialpædagogik i praksis. Vejle Center Hotel 20. 21. Vingstedkurset 2013 Danmarks Specialpædagogiske Forening Specialpædagogik i praksis Fællesskabende didaktikker i læringsrummet Vejle Center Hotel 20. 21. november 2013 www.specialundervisere.dk kursus@specialundervisere.dk

Læs mere

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at

Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Årsplan for 9. Lundbye Samfundsfag Tid og fagligt område Aktivitet Læringsmål Uge 32-42: Uge 43-50 Uge 1-6 Uge 8-12 Uge 13-23 Vi gennemgår og arbejder med kapitlerne: Ind i samfundsfaget Fremtider Folketinget

Læs mere

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE

BIRKERØD GYMNASIUM, HF, IB & KOSTSKOLE Strategiplan BG på vej mod 2020 og BG s første 150 år Mission På BG uddanner vi unge uddannelsesegnede, så de opnår størst mulig studiemæssig kompetence og personlig og almen dannelse. Det gør vi ved at

Læs mere

Resumé Denne afhandling handler om social differentiering og kulturel praksis i gymnasiet, og om gymnasielevernes arbejde med at finde sig til rette i gymnasiet. Om relationen mellem social klasse og uddannelse,

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere