Børns kultur en æstetisk udfordring til børns institutioner

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Børns kultur en æstetisk udfordring til børns institutioner"

Transkript

1 Lund Børns kultur kultur for børn Beth Juncker Danmarks Biblioteksskole Børns kultur en æstetisk udfordring til børns institutioner Der er fokus på børn, kunst og kultur i hele Norden: skabende læring, kunstløfter og kulturelle skoletasker i Norge, skapande skola i Sverige, huskunstnerordninger i Danmark. Overalt står flere ministerier bag. Vi er tilsyneladende i fuld gang med at implementere artikel 31 i FNs Konvention om børns rettigheder: 1. Partene anerkjenner barnets ret til hvile og fritid og til å delta i leg og fritidsaktiviteter som passer for barnets alder og til fritt å delta i kulturliv og kunstnerisk virksomhed 2. Partene skal respektere og fremme barnets rett til fullt ud å delta i det kulturelle og kunstneriske liv og skal oppmuntre til egnede og like muligheter. Fritid, fritidsaktiviteter, fri ret til at tage del i kunstnerisk og kulturelt liv. Børn har ret til et fuldgyldigt kulturliv. Norden vil sikre det. Eller vil vi? 1

2 Skolebørn skal have tilbud om professionel kunst og kultur. De skal lære om og udvikle forståelse for kunst- og kulturudtryk. De kunstneriske og kulturelle tilbud skal bidrage til at realisere skolens læringsmål. Kunstnere, lærere og pædagoger skal samarbejde på tværs. Er det nyt? Nej! Det har vi gjort i årevis. Teatre, orkestre, musikgrupper, forfattere har rejst landet rundt, spillet i institutionernes åbningstider, indtaget blå, grøn og rød stue, forvandlet den ene gymnastiksal efter den anden, så den kunne ligne et teater, en koncertsal, en foredragssal, et spille- eller dansested. Der er blevet lavet kontrakter med krav om rum, mørklægning og muligheder fra kunstnerne, der er skabt forberedelses- og undervisningsmaterialer med krav fra lærere. Har det gjort skade? Nej, da. Har det revolutioneret skolen? Har det udviklet nye kreative undervisningsformer? Nej! Har det bidraget til børns kulturliv? Oplevelser i klasseregi har de helt sikkert fået. Kan det gøre det ud for et kulturliv? Nej! 2

3 Hvad har det så bidraget til? At kunstneriske oplevelser for børn er blevet offentligt usynlige. De opleves i institutionernes åbningstid, i skoletiden, ikke offentligt og ikke i fritiden. De kan ikke frit opsøges. At kulturpolitik er blevet lænket til socialpolitik og uddannelsespolitik. At kunstnere, pædagoger og lærere er blevet plantet i et vejkryds hvem er form, hvem er indhold, hvem har magten, hvis kultur styrer? Kulturerne er nemlig ikke umiddelbart forenelige! Kulturliv? Hvad er egentlig et kulturliv? Hvilke kulturtyper består det af? Hvilke betingelser, udvikles de på? Svaret på det bliver den røde tråd gennem dette lange og trange oplæg! Lad os starte fra grunden. Der hvor alle kulturlivets kulturtyper har deres udspring. I leg. Leg som en selvstændig sensitiv videns-, oplevelses- og erkendelsesform. Hvorfor starte i leg? Fordi vi i Norden ikke længere er fiskeri og landbrugssamfund, fordi vi i Norden ikke længere er industrisamfund. Vi lever i videns- og oplevelsessamfund, vi skal leve af vores evner til at kreere, designe, håndtere og udvikle viden, know-how og oplevelse. Vi skal udvikle ny 3

4 arbejdskraft, der kan løfte kreative, innovative og samarbejdende kompetencer. Det udfordrer! I 2002 kom den danske rapport Magiske øjeblikke. Den var resultatet af en evaluering af Dansk Amatør Teater Samvirke DATS. DATS havde problemer. Det var en gammel forening med en traditionsbelagt foreningsorganisation. Den havde svært ved at tiltrække og fastholde unge. Hvorfor? spurgte den. Rapporten, udarbejdet af Center for kulturpolitiske studier på Danmarks Biblioteksskole, gav en række bud. De var bl.a. bygget på kvalitative interview med 9 unge mennesker på mellem 20 og 30 år, der alle var optaget af musiske aktiviteter. Rapporten opsamlede indsigterne fra disse interview sådan. Hvad enten de spiller teater, musik, eller laver film, bruger de kunsten som et refleksivt laboratorium, hvor de på en gang kan se sig selv og blive set udefra gennem historiefortælling og iscenesættelse. Men udfoldelsen bliver også brugt som et frirum til afslapning og genopladning, og det må aldrig blive mere alvorligt, end at det samtidig er helt vildt sjovt. Legen bliver et omdrejningspunkt for aktiviteten, og derfor fravælger de unge ofte den formelle forening til fordel for at udfolde sig i uafhængige grupper eller projekter sammen med deres legekammerater. Gennem legen skaber de sig selv, samtidig med de skaber fællesskaber med andre unge. (Magiske øjeblikke, 2002, s.87) 4

5 De unge henter deres krav og kvalitetskriterier fra leg. Støder de panden mod stive organisationsstrukturer med formænd, bestyrelser og vedtægtsbestemte generalforsamlinger, foretrækker de at gå egne veje, at skabe deres egne projekter og netværk. Selv om de er mellem 20 og 30 år bruger de helt samme kvalitetskriterier som de årige, der evaluerede de kulturoplevelser, de var blevet inddraget i som del af Egmontfondens kulturprojekter. Var det godt, så var det: Sjovt, vildt sjovt, meget godt og meget sjovt, det bedste og sjoveste, også sjovt, helt klart sjovt Sjovt, spændende og lærerigt, spændende, spændende, spændende Var det skidt, var det: Lidt kedeligt, kedeligt, gab - det var kedeligt, kedelige ting at se på, skide kedeligt, bare så kedeligt Kvalitetskriterierne er ekspressive og emotive. Selv om der kan være uenighed om, hvad der vurderes som henholdsvist sjovt og kedeligt, er der 5

6 ikke uenighed om kriterierne og heller ikke uenighed om de værdier, der ligger bag dem. Når det sjove og spændende åbner sig, så Suger man viden til sig, lærer nye ting, føler sig lidt klogere Det sjove åbner med andre ord nogle videns- og erkendelsesveje. Det kedelige lukker dem. Hvilke videns- og erkendelsesveje? Hvad dækker leg over? Lad os fra disse konkrete unge senmoderne mennesker gå tilbage til tiden før modernitet og oplysningstænkning satte de skel mellem børn og voksne, barndom og voksendom, leg og arbejde, lyst og pligt, som vi stadig tænker med her i starten af det 21. århundrede. Tilbage til de middelalderlige samfund, hvor skel og tænkning ikke fandtes. 6

7 1560. Pieter Breughel. Et folkelivsbillede: Børneleg Livet udfolder sig på gaden, torvet, pladsen. Der er et mylder af store og små. De er ens klædt og de er i mange forskellige varianter beskæftiget med det samme. Der er størrelsesforskelle, men ingen skelnen mellem voksne og børn. Ingen tænkning, der forbinder børn med leg, voksne med arbejde, børn med lyst, voksne med alvor. Ingen skelnen mellem gode lege og dårlige lege. Der leges. 7

8 Hvad er det Breughel fortæller? Billedet rammesætter et nu, en tilstand, hvor sociale positioner, hierarkier, rang og privilegier for en tid er ophævet. En udfoldelse, der forbinder store og små, mænd og kvinder, piger og drenge, høj og lav på tværs. Det myldrer, men der er samtidig en ro og en opslugthed over billedet. Alle er deltagere, alle er optaget af leg. Slog vi lyd til, ville der være en larmen, en råben, en grinen som når skoleklokken ringer, 6.c slår klassekulturen fra, de løsslupne drillerier stiger, der bliver banket på skuldre, klasket på rygge, hugget trøjer, tasker, tørklæder, lavet muntre tilråb på tværs, barske kommentarer på langs, mens alle maser sig ud af klassen, ud i den fritid, der kan løfte de breughelske muligheder. Er Breughels billede realistisk? Ja og nej. Gik man ud i en middelalderlig hverdag med et moderne digitalt kamera, ville man kunne møde legene, men ikke samlet idealtypisk som her. Der er gade, markedsplads, torv involveret, billedet er til gengæld støvsuget for arbejde, for sociale forskelle, for privatliv, handel og for magt. Breughels maleri rammesætter eller framer en middelalderlig virkelighed. Væk er alt det sociale, i fokus er alt det kulturelle. Billedet skildrer leg som en fri, selvstændig, almenmenneskelig livssfære, der forbinder os på tværs. 8

9 Arbejde, uddannelse, sociale hierarkier skiller. Fritid, kulturliv og leg ophæver og samler på et helt andet grundlag, der ikke umiddelbart handler om social status eller magt. Det handler om smag, om lyst, om sjov, om nydelse. Hvad betyder det, når en social virkelighed rammesættes og for en tid skifter karakter når virkeligheden bliver kulturel? Den hollandske kulturforsker Johan Huizinga noterer det tidligt: Play is older than culture, for culture ( ) always presupposes human society, and animals have not waited for man to teach them their playing. We can safely assert ( ) that human civilization has added no essential feature to the general idea of play. Animals play just like men. We have only to watch young dogs to see that all the essentials of human play are present in their merry gambols. They invite one another to play by a certain ceremoniousness of attitude and gesture. They keep to the rule that you shall not bite, or not bite hard, your brother s ear. They pretend to get terribly angry. And what is most important in all these doings they plainly experience tremendous fun and enjoyment. Måden at kontakte hinanden på er forskellig. Man kan bide eller antyde et bid, man kan slå eller foregive at slå den ene signalerer leg og sjov, det andet konflikt og kamp. 9

10 Når signalet er leg og sjov, viger den sociale virkelighed og den kulturelle løfter sig. Huizinga noterer allerede dette i 1938 i sit banebrydende værk Homo Ludens, det legende menneske. Det er zoologen Gregory Bateson, der via sine abestudier løfter iagttagelserne op til egentlig begrebsdannelse: framing rammesætning. Et begreb, der er helt centralt, hvis man skal forstå leg og legs virkelighed som et selvstændigt fænomen og med det de centrale forskelle på social virkelighed og kulturel, på de instrumentelle og autoteliske kulturer, vores hverdag er sammensat af. Små 400 år efter Breughels billede i en tid, hvor de moderne samfunds tænkning i forskelle og modsætninger mellem børn og voksne, leg og arbejde, følelse og fornuft, styrer forskning og tænkning, hvor leg er blevet bestemt som et barnligt fænomen og udforsket med pædagogiske og udviklingspsykologiske målestokke, prøver Huizinga at gå bag om denne modernitetstænkning i legens mulige nyttefunktioner. At befri den. Hans pointe er, at ser man leg udefra, ser man leg som en subkultur, der tjener den eksisterende kultur, fatter man ikke en brik. 10

11 All these hypotheses have one thing in common: They all start from the assumption that play must serve something which is not play ( ) Most of them only deal incidentally with the question of what play is in itself and what it means for the player. They attack play direct with quantitative methods of experimental science without first paying attention to its profoundly aesthetic quality. Ingen af disse tilgange til leg har erkendt, at leg er selvstændig, at den framer en anden form for virkelighed, hvor der kan udkæmpes drabelige kampe, hvor der kan skydes, myrdes og alle kan dø uden at nogen kommer til skade. Leg åbner en kulturel virkelighed, der udspiller sig på æstetisk-symbolske betingelser. Det er dette æstetiske, han spørger til i sine studier. Når børn og unge mennesker virkelig giver oplevelser kredit, så sker det, som vi så, med vurderingen sjovt. Hvad er legens sjov, spørger Huizinga. What (is) actually is the fun of playing? Why does the baby crow with pleasure? ( ) This intensity of, this absorption in, play finds no explanation in biological analysis. Yet in this intensity, this absorption, this power of maddening, lies the very essence, the primordial quality of play. ( ) the fun of playing resists all analysis, all logical interpretation. 11

12 As a concept, it cannot be reduced to any other mental category. ( ) It is precisely this fun-element that characterizes the essence of play. Here we have to do with an absolutely primary category of life ( ) We may call play a totality in the modern sense of the word, and it is as a totality that we must try to understand and evaluate it. Kernen I leg er sjov. Sjov kan ikke forklares logisk. Den undslipper os, hvis vi bestemmer leg som en subkultur eller ser den gennem mulige nyttefunktioner. Leg tjener intet andet end leg. Opslugtheden, intensiteten, kraften kan ikke forklares udefra. Derfor må leg ses som en primær menneskelig livsform, en selvberoende kultur, der kun kan gribes og begribes på egne præmisser. Det er faktisk det, Breughel gør. Han skildrer leg som en særlig menneskelig sfære. Set udefra er aktiviteterne meningsløse, set indefra giver de mening for dem, der leger. Breughel skildrer opslugtheden, intensiteten, meningen. Når den sociale virkeligheden for en stund ophæves, og den kulturelle virkelighed, leg framer, dukker frem, så er det en helt anden livsforståelse og helt andre regler og normer, der hersker, mens det står på. 12

13 Det er denne livsforståelse den russiske litteraturforsker Bakhtin åbner for os i sine studier af den middelalderlige folkekultur. Det er en folkelig latterkultur. Den folkelige latter og dens former er ( ) den mindst udforskede del af den folkelige kreativitet. ( ) Det største problem er, at den folkelige latters egenart er blevet opfattet fuldstændig forvrænget, fordi den er blevet underlagt fremmede fortolkninger, der først er opstået senere, inden for en borgerlig kultur og en ny tids æstetik. Som Huizinga ser, at leg er blevet betragtet med fremmede målestokke, ser Bakhtin, at den folkelige latterkultur er blevet det. Den er et hverdagsæstetisk fænomen, men set med det 18., 19. og 20. århundredes kunstæstetiske briller falder den igennem som børns valg af pjank, pjat og Potter gør det. Bakhtin tilbyder os nogle andre briller. Han ser latteren som det overordnet organiserende princip i middelalderlig folkekultur. Den udtrykker et helt andet billede af verden, mennesker og menneskelige relationer. Han bruger karnevalet til at eksemplificere. 13

14 Alle karnevalsfænomener ( ) hører til i en helt anden sfære af tilværelsen. Deres visuelle, konkret emotionelle karakter og det stærke element af leg i dem gør dem beslægtet med kunst ( ) Men den væsentligste karnevalistiske kerne i denne kultur er ikke dens kunstneriske, dramatisk visuelle former, og vi har ikke at gøre med en side af kunsten. Den befinder sig i grænseområdet mellem kunsten og livet. Det er i sin essens livet selv, men defineret i et særligt legemønster. ( ) Karnevalet er man ikke tilskuer til man lever med i det, og alle lever med i det. Så længe karnevalet varer, er der ikke noget andet liv end karnevalslivet. ( ) Under et karneval kan man kun leve efter dets love, det vil sige karnevalsfrihedens love. Karnevalet er universelt af karakter, det er en særlig tilstand for hele samfundet, et samfunds genfødsel og fornyelse, som alle er deltagere i. Når karnevalet som leg for en stund har ophævet den sociale virkelighed og dens love, bliver latteren det formende, iscenesættende princip. Men det er en særlig latter ikke en ironisk, ikke en satirisk Der er først og fremmest tale om en festlatter. Karnevalslatteren er alfolkelig, alle ler, det er en social latter; for det andet er den universel, den er altså rettet mod alt og alle (herunder mod karnevalsdeltagerne selv), 14

15 hele verden fremstår som latterlig, bliver set og opfattet i dette latterlige lys, i sin muntre relativisme; og for det tredje er denne latter ambivalent: den er glad og munter og samtidig hånlig og degraderende; den negerer og bekræfter, begraver og genføder på samme tid. ( ) Det er en latter, der også er rettet mod den leende selv. Alt, hvad der formes og iscenesættes skal forstås med karnevalet som ramme og med denne frugtbare latter og dens genfødende kraft som princip eder, forbandelser, det obscøne, det kropslige, skældsord antager nye dimensioner og anden betydning. Det æstetiske princip for alle disse formgivninger kalder Bakhtin den groteske realisme. Hermed står vi med et teoretisk grundlag, en nøgle til at forstå og skelne mellem de forskellige kulturtyper, vi og børn - lever i og med til daglig: de instrumentelle, der knytter sig til uddannelses- og arbejdsliv, og de autoteliske metakulturer, der udspringer af leg og knytter sig til fritid og til kulturliv. Lad os vende tilbage til børn og til termen børns kultur, som ofte misforstås og forbindes med de produkter, børn også frembringer Børns kultur Jeg løper, fordi jeg elsker kjeks! Sådan stod der med barnlig, kejtet skrift på de norske flybusser, illustreret af en tegning af en lille springende tændstikmand. Løb han, fordi han som en god norsk gut havde lært af de 15

16 norske anti-fedme-kampagner? Nej, han løb, fordi selve det at løbe udtrykker kiksekærligheden. Børns kultur kommunikerer i handlinger. Når man spiser koldskål, bliver man en kammerjunker! konstaterede en 5- årig knægt. I børns kultur kan man blive, hvad man spiser. Den omgås dagligt med forvandlinger. Man kan ikke lege det, når det er rigtigt! Svarede den 4-årige hovedrystende, da hans trætte mor kl forsøgte at afbryde hans leg med klodser med et: Skal vi to ikke lige lege, at du skal i bad og i seng? Børns kultur omgås dagligt med den æstetisk-symbolske dimension, hvor alt kan ske. Men intet sker nogensinde rigtigt. Når I synes krig er så frygtelig, hvorfor holder I så ikke op? Et velkendt børneudsagn, vi voksne ofte ryster på hovedet af. Naivt? Under alle omstændigheder centralt i børns kultur. De sætter aldrig selv gang i aktiviteter, de ikke bryder sig om! Det er udsagn, der bringer os midt ind i hjertet af børns kultur. En kultur, der handler og argumenterer konkret og ekspressivt. En kropslig kultur med rødder i folkekultur, latterkultur, karnevalskultur og med dyb sans for det skæve og det groteske. 16

17 En kultur, der skelner skarpt mellem social og kulturel virkelighed. Den første er der altid, den anden skaber man selv. Kulturel virkelighed er der kun som en 4. dimension, mens man løber, hopper, gynger, synger, leger, lytter, læser, ser, spiller, snakker, griner, gruer. En æstetisk-symbolsk eksistensform i nu et. Det er denne 4. æstetisk-symbolske - dimension, der er hjertet i børns kultur. De arbejder på at etablere den om ikke andet, så blot for et par minutter eller to hver eneste dag. Her leger man ikke for at lære. Man lærer for at kunne lege. Leg kræver nemlig legemønstre, fortællemønstre, spilmønstre, bevægelsesmønstre, genrer, karakterer, figurer, metre, metrikker, rytme for at kunne blive til. Skal man øve sig i ugevis for at beherske 8 forskellige gakkede gangarter til perfektion, for at kunne dø på 7 forskellige måder, skal man kunne spille trompet eller trommer eller gennemlæse tunge engelske manualer, skal man have læst Potter eller Pullman for at kunne snakke med, så gør man det. Øver og øver og øver til det sidder, læser og læser til det er der. Fordi det er betingelsen for at kunne deltage og sammen med andre løfte den 4. dimension for en stund eller to. Hvad der læres her og hvad der efterspørges er helt anderledes end i de andre, de instrumentelle kulturer, der er del af vore hverdage. Børns kultur er en legekultur. Legekulturer er folkelige latterkulturer. 17

18 De instrumentelle kulturer kender vi alle. Det er dem, vi har sat i højsædet, det er dem, vi har prioriteret. De knytter sig til børns pædagogiske institutioner, til skoler og videregående uddannelser og for voksnes vedkommende til arbejde, arbejdsliv og efteruddannelse. De er forskellige, men de er alle omfattet af udefrakommende, overordnede målsætninger: Love, læreplaner, resultatkontrakter, handlingsplaner rammesætter og styrer de aktiviteter, der skal finder sted. De vil og skal noget med os. Resultaterne kan testes og de bliver det! Nåede du dit arbejde, fik du lavet dine lektier, har du lært, det du skulle. Vi tester det! De autoteliske metakulturer er vi ikke helt så tæt inde på livet af. De knytter sig til hverdagenes pauser - til fritid og kulturliv. Også de er forskellige. Nogle er folkelige, andre er professionelle, kunstkulturer. Men de overordnede princippe, der styrer er de samme. Her er ingen udefrakommende målsætninger. Her styrer, vælger, vrager og vurderer vi selv. Den danske legekulturforsker Carsten Jessen bestemmer dem sådan: Metakulturer er selvstændige, autoteliske kulturelle systemer, som ikke henter deres betydning og mening uden for sig selv. De opretholder deres egen realitet, der er ligeværdig med al anden virkelighed. Netop sådan kan de kulturelle systemer, der skaber og opretholder leg og legende situationer betragtes. De er systemer, hvis eneste motivation og formål er 18

19 at etablere leg. Leg er ikke et appendiks til kulturen, den har ( ) sine egne kulturer, som omfatter stilarter, æstetik, institutioner og organisationer. (Jessen 2001) Børn kultur er en sådan autotelisk kultur. Den er folkelig. Den hugger fra andre og omsætter. Den handler om for kortere eller længere tid at sætte de instrumentelle kulturers krav og normer ud af kraft, at skabe gang i den, lave sjov og meningsfuldhed her og nu. Lad os tage et opklarende eksempel fra verdenslitteraturen. Der er gået 63 år siden Astrid Lindgrens Pippi Langstrømpe udkom og fortællingen om hendes ultrakorte skoletid blev kendt. Det er uretfærdigt, sagde Pippi strengt ( ) Det er ganske uretfærdigt! Jeg har ikke i sinde at finde mig i det! I hvad for noget? spurgte Tommy. Om fire måneder er det jul, og så får I juleferie. Men jeg, hvad får jeg? ( ) Ingen juleferie. Ikke den allermindste juleferie, sagde hun klagende. Det kan ikke blive ved at gå. I morgen begynder jeg i skolen. Pippi går i skole, så hun kan få ferie og fritid. Retfærdighed frem for alt, som hun siger. 19

20 Med Pippi vandrer børns kultur og med den kulturlivet - for et par timer ind i svensk skole i To kulturer mødes. Pippis folkelige kultur, der handler om at kvalificere samvær i nu et - gøre det meningsfuldt, sjovt, udfordrende - støder sammen med skolens oplysningskultur, der handler om at kvalificere for fremtiden. Børn som beings støder sammen med børn som becomings. Den ene kultur styres af nu et og nydelsen, den anden styres af fremtiden og nytten. Det går, som vi ved, ikke godt. Pippi trækker på hele sit brede kulturelle register, hun gør, hvad hun kan for at gøre samværet i skolen til at give mening. Men hvad der er meningsfuldt i hendes hverdagskultur, er meningsløst -uartighed og provokation - i skolens. Ingen pige, der bar sig ad som Pippi, kunne få lov til at gå i skole, selv om hun nok så gerne ville. Har jeg opført mig dårligt? sagde Pippi meget forbavset. Jamen, det anede jeg slet ikke, sagde hun og så meget bedrøvet ud. Fortællingen om Pippi handler om, at livet er mere end skole. Og at det mere kræver kvalifikationer og kompetencer, som skolen, hverken kan eller skal klare. Vi har alle taget Pippi til os. Men har vi lært af fortællingen om hende? 20

21 Det er to kulturer, to kulturtyper, to liv, der støder sammen i fortællingen om Pippis skoletid: børns kultur og skolekultur, kulturliv og uddannelsesliv Hvad er forskellen? Skolekulturen er en instrumentel kultur, børns kultur er en autotelisk kultur. Lad os lige stille de centrale forskelle mellem dem op som forskelle mellem kulturliv og uddannelsesliv: Kulturliv Felt: Et æstetisk felt evner til at omgås med det æstetisk-symbolske i praksis Drivkraft: Skabe mening og betydning her og nu sjov, spænding, udfordring Perspektiv: børneperspektiv børns perspektiv deltagerperspektiv børn som beings Uddannelsesliv Felt: Et pædagogisk og didaktisk felt evnen til at analysere, vurdere, kritisere kulturelle oplevelser Drivkraft: Udvikling af faglige og fagmålsbestemte kompetencer Perspektiv: Fremtidsperspektiv, arbejdskompetencer, børn som becomings Redskaber: Ekspressive oplevelses- og Redskaber: Analytiske udtryks- og 21

22 kommunikationsformer Erkendelsesformer: Sensitive Argumentationsformer: Ekspressiv logik og etik Læring: Ikke målbar kommunikationsformer Erkendelsesformer: Rationelle Argumentationsformer: Logisk-begrebslig logik og etik Læring: Mål- og testbar Det er kulturpolitikkens og kulturformidlingens store opgave at kvalificere NUET, fritiden. Det er det autoteliske kulturer gør. Læring her kan hverken måles, vejes eller testes. Den kan høres og ses! Det er uddannelsespolitikkens og undervisningens store opgave at kvalificere for FREMTIDEN. Det er det instrumentelle kulturer gør. Resultaterne her kan testes og måles og de bliver det. Det er relationerne mellem de to forskellige centrale kulturtyper, de instrumentelle og de autoteliske metakulturer, som udfordrer både pædagogisk arbejde, undervisning og kulturformidling i dag. Det er forskellige videns- og læringsbegreber, der er på spil, forskellige metoder, der tages i brug, forskellige erkendelsesveje, der er i fokus. De er 22

23 lige centrale, men de må ikke forveksles, de kan ikke erstatte hinanden og den ene kan ikke tjene den anden! Kan de samarbejde? Vores og børns kulturliv bygger på de autoteliske kulturer på dynamikken mellem de folkelige typer og de professionelle. Det er i de pauser, der ikke er belagt med formelle krav, vi selv kan være både skabende, udøvende, oplevende og deltagende. Vi giver en historie til bedste, sætter en cd på, arrangerer en fest, sætter gang i lege, skaber en overraskelse, laver sjov, danser, griner, ler, græder, udveksler meninger, går i teatret, på museer, på biblioteker, i biografen, til koncerter. Kulturliv retter sig hverken mod uddannelses- eller arbejdsliv. Det retter sig mod os som mennesker. Målet er at berige vore personlige liv, give os redskaber og stof til at skabe godt samvær, så vi kan feste, danse, lege, synge, le, lytte, give os oplevelser, der åbner for latter, gru, grin, gråd, glæde, sorg og spænding, oplevelser, der giver os mulighed for at se dø den, livet, terroren, angsten, tabet, lykken alt det bedste og det værste - i øjnene. Uden at vi sætter livet på spil vel at mærke. Det er den store pointe ved kulturlivet. Alt foregår på æstetiske betingelser. Derfor kan vi opleve ekstrem glæde, ekstrem sorg, ekstrem fare, opbygge en fond af æstetiske erfaringer uden at dø af det. Det tjener vores følelsesmæssige rigdom, vores tavse kropslige erfaring, vores muligheder for at forbinde nu et i hverdagen med mening og betydning. 23

24 Fra børn er helt små, bruger vi kroppen, når vi kommunikerer med dem. Vi lægger stemmen om, så den bliver et instrument. Vi bruger alle kroppens formgivende og kommunikerende muligheder. Er de urolige, griber vi instinktivt til lyd og bevægelse: til gang, til vuggen, til sang. Keder de sig, kalder vi på de små trick, der kan bringe smil, forskrækkelse, glæde og latter frem og skabe godt samvær borte, borte, ting, der tabes, men dog gribes, rekvisitter, der kan rytme, bevæge sig, tale. Æstetiske mønstre, redskaber og rekvisitter, der bryder vane og hverdag, som transformerer og for en tid skaber oplevelse og oplevelsesrum. Punktum, punktum, komma, streg sådan tegnes Nikolaj! Ej-sikkelej-sikke-ladetus-killi-milli-maxi-kuksi-kaksi-esrom, pyt! Victor, Victor, vi, vi, vi, vi, vi vi-ic-tor, vi-ic-tor, vi-ic-tor. Hej! Skal vi rigtig more os med de tremåneders, mens vi skifter ble, griber vi til de gamle sanglege, hvor numsen kildes, håret kløes, mens vi synger og vugger: Kyllingelår, kyllingelår Pille rejer, pille rejer Pille kyllingelår 24

25 Salami Salami Pille rejer, pille rejer Pille kyllingelår Salami Salami Pille rejer Pille kyllingelår Umiddelbart meningsløst en formgivende kombination af rytme, stemme, ord, bevægelse og gestik som det er svært at aftvinge store eksistentielle sandheder eller grundlæggende moralske værdier. Til gengæld virker det! Det viser sig, at vore kroppe besidder et lager af kulturelle udtryksformer, som vi spontant tager i brug, når der er spædbørn i farvandet. Det er grundlaget for vores kulturliv. Når de falder til ro, opgiver kedsomheden og giver sig hen til smil og latter, er det lykkedes. Vi har for en tid skabt godt samvær og kvalitet i nu et. Har vi lært det i skolen? Nej, vi har lært det i praksis! Fra bedsteforældre, forældre, venner, der har hugget fra andre, omsat oplevelser og brugt det 25

26 sammen med os. Vi har lagret det i kroppen. I den forstand har vi del i en folkelig kulturtradition, man ikke kan læse, studere eller tænke sig til. Det er dynamikken mellem denne folkelige kulturtradition, vi bærer i kroppen, og den aktuelle kunstneriske udvikling de professionelle metakulturer, kunstkulturerne, der omgiver os, som er afgørende for udviklingen af vores kulturliv. Kunst er ikke kultur. ( ) Kunst skal ødelægge kulturen, forandre den. Mens kultur handler om å bringe tradisjoner, historie og forestillinger videre, handler kunst om å udfordre forestillingene, sette spørsmålstegn ved historiefortolkningene og tradisjonene. (Ivar Selmer-Olsen 2002) Kunst moderne musik, teater, film, billedkunst, dans, medier, computerspil fysisk og på nettet de professionelle kunstneriske metakulturer, bliver dermed en væsentlig del af den dynamik, der sikrer, at vores folkelige kultur er i bestandig udvikling og omvæltning. De kunstneriske og kulturelle oplevelser er et lager, vi kan stjæle fra - et mønster, en gåde, en vittighed, en figur, en form, en farve, nogle replikker, klange, bevægelser, som kan tages i brug i hverdagens frirum. Hvad er det, der uddannes til, produceres, iscenesættes, værdisættes og formidles i dette kulturliv? Æstetiske processer og oplevelser! 26

27 Hvad er oplevelse? Hvad har du så oplevet i dag? spørger vi vore børn, når de vender hjem fra institutionslivet. Svaret er almindeligvis: Ikke noget! Det er et meget præcist svar. At noget løser sig ud som en oplevelse forudsætter nemlig et brud med dagligdagens rutiner. Når vi spørger, ønsker vi jo ikke et udførligt referat af dagens gøremål: først stod jeg ud af sengen, så børstede jeg tænder og tog bad, så tog jeg tøj på, så spiste jeg morgenmad, så tog jeg overtøj på. Vi spørger til det, der gjorde dagen til noget særligt. Til bruddet, til det, der gjorde en forskel. Børns svar viser, at det sker for sjældent. Deres kultur har nemlig bruddet og transformationen som drivende kraft. De har konstant antennerne ude for at afsøge mulighederne for, at det kan ske. Ligegyldigt hvor de er, forsøger de at kvalificere nu et at give hverdagen mening og betydning her og nu, at løfte samvær, forløse grinet. Hvad skal der til for at skabe en oplevelse i hverdagen: - et brud på hverdagens rutiner - stoffet - en distance til det. Det er overstået, det kan ses i bakspejlet, det kan gengives, genspilles 27

28 - en transformation fra det faktiske forløb til det fiktive fra det rædsomme til æstetisk-symbolske niveau, der mimer virkelighed, men absolut ikke er det - æstetiske redskaber, der kan skabe transformationen: narrative genrer, legemønstre, spilmønstre, bevægelsesmønstre, lyd, metre, rim, rytme. Vores hverdage beriges af disse evner til at skabe brud, transformere til den 4. æstetisk-symbolske dimension, der både skaber og åbner for oplevelser. Af vore egne evner og af de professionelles. De er livsvigtige for os. Redskaberne, genrerne, udtryksformerne, mulighederne for fornyelse, henter vi i den professionelle del af kulturlivet. Det er dynamikken mellem kunstneriske oplevelser og vores forskelligartede kulturer, der gør det muligt at kvalificere hverdagene, løfte de samvær i nu et, der er alfa og omega. Kan dette kulturliv, der lever på egne æstetisk- symbolske betingelser, puttes ind i institutioner, der styres af udefrakommende fremtidsinteresser, uden at miste noget? Nej! 28

29 Siden 1980erne har verden ændret sig radikalt. Det æstetiske er blevet demokratiseret. Æstetiske teknikker, udtryks- og kommunikationsformer er taget i brug i hverdagen og en ikke institutionaliseret hverdagskultur har bredt sig som et parallelt frirum mellem de gamle institutionsmonopoler: skolen og kulturinstitutionerne. Den har nu den rolle, styrke og betydning, de to monopoler tidligere besad. Det er her i denne hverdagskultur børn primært socialiseres. Det er her, de henter normer, værdier, regler, roller og identitet. Det æstetiskes betydning i børns og unges kultur spiller med andre ord en større rolle for socialiseringen end institutionernes og dagens medier bakker aktiviteterne op børn er ikke længere alene publikum eller under oplæring, de er også producenter - skriver, tegner, designer, kommunikerer og udvikler. Når man former materialer som lyde, bogstaver og billeder, anvender man sine kreative evner på en særlig måde, nemlig til æstetisk produktion Tidligere var sådanne aktiviteter især noget, kunstnere tog sig af, og resultaterne indgik i nøje fastlagte institutionelle rammer på museer, teatre og biblioteker. I dag er æstetisk produktion demokratiseret, ikke mindst på grund af medier og IKT (informations- og kommunikationsteknologi); og den er rykket uden for institutionerne til fritidens mere uformelle rum og rutiner. Æstetisk produktion har altså fået et større omfang, og den har ændret karakter. Børn og unge hører til de første, der tager nye medieudtryk til sig og selv anvender dem. 29

30 Vi står i dag med nogle børne- og ungdomsgenerationer, som til daglig omgås det æstetisk-symbolske i leg, i samvær, i kommunikation, i kreativitet. Vi står med en skole, som ikke har kendt eller ikke har fået ressourcer til at kende sin besøgelsestid. Vi står i en helt anden type samfund med behov for nye pædagogiske og didaktiske processer, der kan dyrke og styrke de nye sæt af kreative og innovative kompetencer, der efterspørges. Alligevel er det som om, vi slår automatpiloten til og stadig tror, vi kan slå 7 fluer med et smæk. Vi har ikke haft den store respekt for de musiske fag i vore grunduddannelser. En time med lidt sang, musik eller formning hist og pist, så de unge mennesker kunne slappe af, hvile ud og være på igen, når de rigtige, de seriøse fag var på skemaet. Nu har vi brug for de kreative kompetencer, så ind i institutionerne med kunst, kunstnere og kulturoplevelser. Dermed placerer vi både kunstnere og lærere i en uriasposition, et vejkryds, der ikke er ganske let at håndtere. Vi beder to væsentlige, men vidt forskellige kulturtyper om at samarbejde men om hvad? Hvorfor? På hvis betingelser? Hvem bestemmer? 30

31 At kunstnere leverer kunstneriske oplevelser, der kan bruges som undervisningsmateriale i skolerne er jo ikke nyt. De har jo læst blåstemplet litteratur. Læst og snakket og analyseret. Nogle blev tændt, andre blev vaccineret for livstid. At skolerne betaler for de kunstneriske oplevelser og dermed bidrager til at opretholde kunstnerisk produktion er heller ikke nyt. Det har heller ikke meget med samarbejde at gøre. Skal samarbejdet give mening, skal der formuleres en ny en 3. - platform, hvor begge parter kan profitere og hvor der udvikles noget nyt. Hvis skole og undervisning skal beriges, så er det jo ikke kunstneriske oplevelser som indhold, der er brug for. Så er det kunstneriske arbejdsprocesser, sensitive erkendelsesveje, andre måder at gribe stof, opgaver og problemstillinger an på. Så handler det om workshops, hvor verden udforskes på andre måder og med helt andre ekspressive alfabeter. Toner, klange, rytmer, former, farver, flader, bevægelser, sprog. Så handler det frem for alt for ligestilling, om at få de andre veje til viden og erkendelse gjort til en del af skolens fag, at ligestille de analytiske og de musiske fag og deres arbejdsprocesser. 31

32 Se det er en platform hvor metoder og processer gensidigt ville kunne udfordre og inspirere hinanden. Hvis de kunstneriske miljøer skal beriges, skal de have mulighed for at møde de kreative, innovative processer, der er forbundet med intellektuelt arbejde. Der skal nedlægges myter. Det kreative bliver midtpunkt for sensitive og intellektuelle erobringer! Hvis børne- og ungdomskulturen og børns og unges kultur skal beriges, så handler det ikke om at pædagogisere feltet. Tværtimod. Det handler om at skabe et synligt, offentligt tilgængeligt kulturliv, der kan bruges i fritiden. Et kulturliv i egen ret, alle også institutioner ville kunne profitere af. Tak 32

33 33

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur

Børnekultur og børns kultur. Det børnekulturelle system. Kulturel frisættelse. børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Børnekultur og børns kultur børn, barndom, kultur og biblioteker i en multimediekultur Det børnekulturelle system Den litterære institution (forfattere manus forlag konsulenter bøger formidlere) Den dramatiske

Læs mere

Kunst for barn -livsnødvendig underholdning?

Kunst for barn -livsnødvendig underholdning? Presentasjon: Beth Juncker: Har børn et kulturliv? Frå seminaret Kunst for barn -livsnødvendig underholdning? Høgskulen i Volda, 11. og 12. juni 2008 Beth Juncker Har børn et kulturliv? FN 1. Partene anerkjenner

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til forældre med børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder

Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Læringshjul til forældre - børn på 9-14 måneder Dato 2010-11-1 1/11 Introduktion Børn i dagpleje og vuggestue I inviteres til en samtale om jeres barns læring og udvikling. Samtalen er frivillig og varer

Læs mere

Læreplan for vuggestuegruppen

Læreplan for vuggestuegruppen Læreplan for vuggestuegruppen Sociale Kompetencer Fra 0 3 år er det børnenes styrke at: udtrykke egne følelser vise omsorg for andre at vente på tur at dele med andre at låne ud til andre at lege med andre

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.som.er.på.vej.til.eller.som.er.begyndt.i.dagpleje.eller.vuggestue Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling Status- og udviklingssamtale. Barnet på 9 14 måneder

Læs mere

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab

Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Udvikling af digital kultur Det eksperimenterende fællesskab Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein

Læs mere

Læringsmål og indikatorer

Læringsmål og indikatorer Personalets arbejdshæfte - Børn på vej mod børnehave Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer Status- og udviklingssamtale. Barnet på 2 3 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale

Læs mere

Alsidige personlige kompetencer

Alsidige personlige kompetencer Alsidige personlige kompetencer Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og medleven omverden, som på én gang vil barnet noget og samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer

Læs mere

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag

Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012. bilag Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 bilag c bilag C Pædagogisk lærerplan for Klitmøller Fribørnehave 2011/2012 Vision for børneområdet i Klitmøller Børnelivet i Klitmøller tager

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr

Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Pædagogisk læreplan for Naturbørnehaven Lillemyr Indledning Naturbørnehaven Lillemyr startede med de første børn d. 1. september 2000. Vi er en integreret ins

Læs mere

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU.

Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. AT LEGE ER AT LÆRE Barndommen og livet skal handle om at skabe et godt børneliv og tilgodese det gode børneliv HER OG NU. Med udgangspunkt i Pandrup kommunes mål vedr. læreplaner, der skal tage højde for

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner

BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner BØRNEHAVEN EGHOLM Læreplaner Indledning Dette er de pædagogiske læreplaner for børnehaveafdelingerne på Egholmgård. I 2004 blev det besluttet at børnehaverne skulle arbejde med børnene udfra pædagogiske

Læs mere

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES

ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES ANOREKTIKER AF MARCUS AGGERSBJERG ARIANNES 20 PSYKOLOG NYT Nr. 20. 2004 HISTORIE Marianne er kronisk anorektiker. I snart 30 år har hun kæmpet forgæves for at slippe fri af sin sygdom. Fire gange har hun

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften

Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Barnets alsidige personlige udvikling - Toften Sammenhæng Børns personlige udvikling sker i en omverden, der er åben og medlevende. Børn skal opleve sig som værdsatte individer i betydende fællesskaber.

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan.

Børn med særlige behov tilgodeses ved at der laves en individuel udviklingsprofil med tilhørende handleplan. Personlig kompetence Børn skal have mulighed for: at udvikle sig som selvstændige, stærke og alsidige personligheder at tilegne sig sociale og kulturelle erfaringer at opleve sig som værdifulde deltagere

Læs mere

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling.

Børnegården. Nye mål. Bilag pkt.8 Alsidige personlige udvikling. Alsidige personlige udvikling. Målsætning 0 3 år Barnet udvikler en begyndende kompetence til: At handle selvstændigt. At have indlevelse i andre. At være psykisk robust. Vi har en anerkendende tilgang

Læs mere

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg

Mål for Pædagogiske Læreplaner i Børnehusene i Vissenbjerg Som der står beskrevet i Dagtilbudsloven, skal alle dagtilbud udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal

Læs mere

Pædagogiske Læreplaner

Pædagogiske Læreplaner Pædagogiske Læreplaner Målene i læreplanen skal udarbejdes med udgangspunkt i det rammer, vilkår og ressourcer institutionen har. Det vil sige med udgangspunkt i dagtilbuddets fysiske rammer, børne- og

Læs mere

Køn, leg og æstetik. Lone Skovgaard HvidovreBibliotekerne

Køn, leg og æstetik. Lone Skovgaard HvidovreBibliotekerne Køn, leg og æstetik Lone Skovgaard HvidovreBibliotekerne Ved 1½-3 årige børn, hvilket køn de har når de leger? Hvorfor sådan en undersøgelse? Ser både drenge og piger lege samme leg en leg der indeholder

Læs mere

Dit barns trivsel, læring og udvikling

Dit barns trivsel, læring og udvikling Til.forældre.med.børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Dit barns trivsel, læring og udvikling 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år Indhold Indhold Introduktion...4 De 6 læreplanstemaer...5

Læs mere

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16

Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Langsø Vuggestue. De pædagogiske læreplaner 2015-16 Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til, at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Leg og kulturel kvalitet

Leg og kulturel kvalitet Leg og kulturel kvalitet Danmark Biblioteksskole 10. maj 2007 Carsten Jessen Center for Playware Syddansk Universitet Dannelseskultur - æstetik -kunst - oplysning/opdragelse Pædagogik - målrettet læring

Læs mere

Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers, der er en del af årshjulet i Valhalla.

Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers, der er en del af årshjulet i Valhalla. Valhalla 2013 I Valhalla har der været lederskifte i november 2012, derfor har vi ikke nået at arbejde så grundigt med læreplanen i år. Vi har dog arbejdet med hverdagslivstemaet Det rytmiske univers,

Læs mere

Udvikling af digital kultur

Udvikling af digital kultur Udvikling af digital kultur Digitalisering er et vilkår i dag Digitale medier er med til at definere virkeligheden omkring os og dermed er de med til at definere os (Jostein Gripsrud 2005) Det er vigtigt

Læs mere

Bilag 2. Interview med Beth Juncker. Fortaget d. 28-11-2013, København S

Bilag 2. Interview med Beth Juncker. Fortaget d. 28-11-2013, København S Bilag 2 Interview med Beth Juncker Fortaget d. 28-11-2013, København S Juncker: jeg kan godt forstå du er i tvivl om hvad ekspressiv kulturformidling er, fordi Gitte og jeg har ikke givet noget endegyldigt

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde

Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Indhold i SFO Indholdsovervejelser over virksomheden i SFO og samarbejdet mellem SFO og skole FOA Fag og Arbejde Jan Simon Petersen - FOA 1 Indhold OECDs definition på individuelle nøglekompetencer der

Læs mere

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40

Fatkaoplysninger. Institutionens navn: Tovværkets Børnegård. Adresse: Grådybet 75, 6700 Esbjerg. Telefonnummer: 76 16 22 40 1 Indholdsfortegnelse Fatkaoplysninger... 3 Grundlæggende værdier... 4 Læringssyn pædagogisk tilgang... 5 Barnets alsidige personlige udvikling... 6 Barnets alsidige personlige udvikling... 7 Sociale kompetencer...

Læs mere

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil.

Mål Handlinger Niveau. ansatte-børn - Holde samling. - Opøve og bruge sproget gennem forskellige spil. Sprog forstået som: Ordforråd, udtale, kendskab til skriftsprog, rim og remser, eksistensen af tal og bogstaver og hvad de kan bruges til, IT/medier og kommunikation, m.m. Indgå og formulere sig i - Give

Læs mere

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE

SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE SCT. IBS SKOLES BØRNEHAVE Børnehavens Formål Børnehaven bygger på det kristne livs- og menneskesyn. Det er institutionens mål at fremme børnenes forståelse for den personlige værdighed hos mennesket, og

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C

DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITAL DANNELSE DIGITALE MEDIER DIGITAL KULTUR F R A N K S T Ø V E L B Æ K P Æ D A G O G U D D A N N E L S E N S Y D H A V N U C C DIGITALISERING ER IKKE ET VALG MEN ET VILKÅR PÅ VEJ MOD EN DIGITAL KULTUR

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Identitet og værdighed i en forandringens tid

Identitet og værdighed i en forandringens tid Identitet og værdighed i en forandringens tid Når alt forandres, forandres vi alle. En ny bevidsthed og en ny verden er ved at blive genfødt i os mennesker. Et helt nyt daggry er ved at vågne og gennemtrænge

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier

Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Sprog Krop og bevægelse Naturen og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Med pædagogiske læreplaner sætter vi ord på alle de ting, vi gør i hverdagen for at gøre vores børn så parate som overhovedet muligt til livet udenfor børnehaven. Vi tydelig gør overfor os selv hvilken

Læs mere

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave.

Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. Læreplaner for Boiskov Natur og Udebørnehave. 1. Barnets alsidige personlige udvikling. Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og

Læs mere

tegn på humor Skriv 3 ting ned som du kommer i tanke om nå du hører ordet humor Skriv 3 ting ned du kommer i tanke om når du hører ordet lidelse

tegn på humor Skriv 3 ting ned som du kommer i tanke om nå du hører ordet humor Skriv 3 ting ned du kommer i tanke om når du hører ordet lidelse 1 tegn på humor Tænk på 3 situationer fra din praksis, hvor du oplevede humor sammen med andre, som du kommer til at tænke på, skriv ned - og del dem med din sidekammerat de næste 5 min. Hanne Sønder 25.

Læs mere

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE

Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Pædagogisk læreplan for KROGÅRDENS BØRNEHAVE Temaer og Personlige kompetencer I Krogården skal børn kunne opleve mange relevante invitationer til, at få del i betydningsfulde sociale og kulturelle erfaringer.

Læs mere

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole.

6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år. Læringsmål og indikatorer. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Personalets arbejdshæfte - Børn.på.vej.mod.skole. Århus Kommune Børn og Unge Læringsmål og indikatorer 6Status- og udviklingssamtale. Barnet på 5 6 år 1. Sociale kompetencer Barnet øver sig i sociale kompetencer,

Læs mere

Ud i det blå. - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige. Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen

Ud i det blå. - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige. Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen Ud i det blå - Musik- og Teaterleg for de 0 3 årige Udarbejdet af Ditte Aarup Johnsen Ud i det blå er et musik- og teaterprojekt for dagplejere og deres børn i Aarhus Kommunes Dagpleje. Projektet er kendetegnet

Læs mere

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag

Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Undervisningsplan for de praktisk-musiske fag Definition: De praktisk-musiske musiske fag omfatter fagene sløjd, billedkunst, håndarbejde, hjemkundskab og musik. Formålet med undervisningen er, at eleverne

Læs mere

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN

PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN PÆDAGOGISK IDRÆT I KASTANJEGÅRDEN Pædagogisk idræt defineres som idræt, leg og bevægelse i en pædagogisk sammenhæng. Det er en måde at sætte fokus på bevægelse, idræt og sundhed gennem leg og læring. Pædagogisk

Læs mere

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling

Pædagogisk Handleplan. Børnehuset Jordbærvangen 2012. Motoriske udvikling Pædagogisk Handleplan Børnehuset Jordbærvangen 2012 Motoriske udvikling Pædagogisk handleplan Den pædagogiske handleplan er et evaluerings- og udviklingsredskab for ledelsen, personalet og bestyrelsen.

Læs mere

Sprogværksted i børnehøjde

Sprogværksted i børnehøjde Bilag til ansøgningsskema til huskunstnerordningen Sprogværksted i børnehøjde Galten/Låsby dagtilbud søger om tilskud under huskunstnerordningen til projekt Sprogværksted i børnehøjde. Skanderborg kommune

Læs mere

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue

Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Læreplaner for Nørreå Børnehus -børnehave og vuggestue Indledning Nørreå Børnehus er en privat integreret institution med børnehave og vuggestue. Den er oprettet i august 2010 og er normeret til 40 børn.

Læs mere

Værdighed den røde tråd i ældreplejen

Værdighed den røde tråd i ældreplejen Værdighed den røde tråd i ældreplejen Gerontologisk Selskabs Årsmøde 2015 Summemøde 2 min. Hvad er værdig ældrepleje for dig? Opsamling i plenum 1 Se nærmere til Hvad ser du søster her i min stue? En gammel,

Læs mere

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16.

Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Langsø Børnehave De pædagogiske læreplaner 2015-16. Personalet vil sikre de bedste udviklingsmuligheder for børnene i Børnehuset, samt medvirke til at børn med særlige behov og deres familier, får optimale

Læs mere

Bandholm Børnehus 2011

Bandholm Børnehus 2011 Pædagogiske læreplaner. 6. TEMA: Kulturelle udtryksformer og værdier. Bandholm Børnehus 2011 Kulturel viden er det ubevidste blik, mennesker møder verden med. Først i mødet med de andre og det anderledes,

Læs mere

Guldsmeden en motorikinstitution

Guldsmeden en motorikinstitution Guldsmeden en motorikinstitution Hvad er det Guldsmeden gør anderledes end andre vuggestuer og børnehaver? Guldsmedens børnehave- og vuggestue-børn bliver udfordret motorisk hver dag. Vi laver motorikbaner,

Læs mere

Forord Åh nej ikke endnu en af disse amerikanske bøger med ti nemme løsninger på store problemer! Sådan omtrent var min første reaktion, da jeg fik denne bog i hænde. Men det skulle vise sig, at mine fordomme

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014

PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 PRAKTIKBESKRIVELSE Dagtilbudspædagogik anden og tredje praktikperiode 2. udgave - Pædagoguddannelsen 2014 Praktikbeskrivelsen består af 2 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for

Læs mere

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag

Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse Kommunalt formål Fritidspædagogikken og læring i SFO Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 0 Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse 2 Kommunalt formål 3 Fritidspædagogikken og læring i SFO 4 Ikast Vestre Skoles værdigrundlag 5 Mål A: Børnenes personlighedsudvikling 6 Fire delmål Mål

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Mål og metoder for de 6 læreplanstemaer

Mål og metoder for de 6 læreplanstemaer Mål og metoder for de 6 læreplanstemaer Barnets alsidige personlige udvikling. Alle børn skal opleve at blive mødt med: Faste kendte voksne, som er glade for at se dem Opmærksomhed, accept, interesse og

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

7 fluer med én skoletaske! Beth Juncker Det informationsvidenskabelige Akademi DK

7 fluer med én skoletaske! Beth Juncker Det informationsvidenskabelige Akademi DK 7 fluer med én skoletaske! Beth Juncker Det informationsvidenskabelige Akademi DK Som formalisert samarbeid mellom Kulturdepartementet og Kundskapsdepartementet befinner (DKS) seg i skjæringspunktet mellom

Læs mere

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen

Projekt. Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projekt Springflod - en kulturfestival i Vadehavsregionen Projektbeskrivelse maj 2006 Springflod en kulturfestival i Vadehavsregionen Kortfattet beskrivelse af projektet Målet er at skabe en kulturfestival,

Læs mere

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus

Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Pædagogisk læreplan for Børnehaven Bjedstrup Børnehus Skanderborg Kommune Indledning Den pædagogiske lærerplan skal i henhold til dagtilbudsloven indeholde mål for, hvilke kompetencer og erfaring den pædagogiske

Læs mere

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave

Hasselvej 40A 8751 Gedved. Trolde Børnehave Hasselvej 40A 8751 Gedved Trolde Børnehave Krop og bevægelse Sammenhæng Mål Kroppen er et meget kompleks system, og kroppens motorik og sanser gør det muligt for barnet at tilegne sig erfaring, viden og

Læs mere

Vardes Kulturelle Rygsæk

Vardes Kulturelle Rygsæk VARDES KULTURELLE RYGSÆK 1 Vardes Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk,

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Linjefag på pædagoguddannelsen

Linjefag på pædagoguddannelsen Linjefag på pædagoguddannelsen Som pædagogstuderende skal du vælge ét af følgende linjefag: Sundhed, krop og bevægelse Udtryk, musik og drama Værksted, natur og teknik Du kan læse mere om indholdet i linjefagene

Læs mere

Som en start på vores dialog, ønsker jeg at give dig mine tre bedste kulturledelses redskaber. Jeg bruger også mange andre forskellige redskaber i

Som en start på vores dialog, ønsker jeg at give dig mine tre bedste kulturledelses redskaber. Jeg bruger også mange andre forskellige redskaber i 1 Som en start på vores dialog, ønsker jeg at give dig mine tre bedste kulturledelses redskaber. Jeg bruger også mange andre forskellige redskaber i mit daglige arbejde, men de tre som jeg har valgt at

Læs mere

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER

OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER OVERORDNEDE RAMMER FOR ARBEJDET MED DE SEKS LÆREPLANSTEMAER Overordnede læringsmål Inklusion i det omfang det enkelte barn kan magter det! Der arbejdes med læreplanstemaer på stuerne om fredagen. De 3

Læs mere

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15

Indhold. Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7. Målsætninger 9. Fra vision til handling 14-15 Børnekultur politik Indhold Forord 3 Indledning 4 Vision 5 Udfordringer 6 Ambitioner 7 Kulturgarantien 7 Kulturfærge Frederikshavn 8 Synlig Børnekultur 8 Målsætninger 9 Kultur- og Fritidsudvalget 9 Børneinstitutioner,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer

PRAGMATISK PROFIL på dagligdags kommunikations færdigheder hos voksne. Resumé ark. Sammenfattet form af de vigtigste temaer Resumé ark Sammenfattet form af de vigtigste temaer Persondata ark. Klient Efternavn: Fornavn(e): Køn: Fødselsdag: Interview-dato: Hjemmeadresse: Tlf: Interviewet person (hvis det er en anden) Efternavn:

Læs mere

Den voksne går bagved

Den voksne går bagved Læreplaner Læreplaner skal bruges som et pædagogisk arbejdsredskab, som skal være med til at dokumentere og synliggøre det pædagogiske arbejde i børnehaven. Lærerplaner skal udarbejdes udfra følgende 6

Læs mere

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd

Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Læreplaner for Solsikken/Tusindfryd Indhold Barnets alsidige personlighedsudvikling... 2 Sociale kompetencer... 3 Sprog... 5 Krop og bevægelse... 6 Natur og naturfænomener... 7 Kulturelle udtryksformer

Læs mere

Bodil s Bodil dagpleje

Bodil s Bodil dagpleje Bodil s dagpleje Bodils dagpleje 2015 Kontakt oplysninger: Bodil Aaskov Overmarken 1 6670 Holsted Tlf.: 75393081 Mobil nr.: 51327985 Bodil Aaskov Redigeret af Karina Bjørbæk Gerdsen KÆRE FORÆLDRE. Velkommen

Læs mere

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer.

Hvilke rammer og struktur kræves? Faglig kompetente og synlige voksne. Klare og enkle regler. Gode fysiske rammer. A. Fritidsordningen skal danne rammen om et trygt og stimulerende miljø, hvori pædagogerne søger at tilgodese det enkelte barns behov for personlig udvikling og fællesskab (social udvikling) gennem skole/hjemsamtaler

Læs mere

Barnets alsidige personlige udvikling

Barnets alsidige personlige udvikling Barnets alsidige personlige udvikling - Må opleve sig værdifuld og værdsat - Udvikler sig selvstændigt og initiativrigt - Kender sine forskellige følelser og kan udtrykke og afpasse dem efter situationen

Læs mere

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne

Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne 4 5 Skab virksomhedens autentiske identitet gennem medarbejderne Når en buschauffør begynder at bruge sin egen person bag rattet, skaber han

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling

Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Læreplanstema for maj og juni 2015: Barnets alsidige personlige udvikling Sammenhæng: I barnets alsidige personlige udvikling, er der mange aspekter, der naturligt vil og kan udfordre det enkelte barn.

Læs mere

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet.

Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. Screenplay SC. 1. INT. KØKKEN. DAG Nanna og hendes mor er lige kommet hjem. Nannas mor lægger sin jakke og nøgler på bordet. Nanna stirre lidt ned i gulvet. jeg kan bare ikke gå igennem det igen. Nannas

Læs mere

Pædagogiske læreplaner

Pædagogiske læreplaner Pædagogiske læreplaner KROP OG BEVÆGELSE Børnene skal have mulighed for at være i bevægelse, samt støttes i at videreudvikle kroppens funktioner Børnene skal have kendskab til kroppens grundlæggende funktioner,

Læs mere

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000.

2. interview. Bilag 2. Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. 2. interview Interview med Bente, ca. 50, pædagog. Så kunstværket Helena på Trapholt ved udstillingen i 2000. Briefing: Der er ikke nogen forkerte svar. Er du kunstinteresseret? Ja, meget. Jeg arbejder

Læs mere

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien.

I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Stress Hvad kan jeg selv gøre? I det følgende har du allerede nu, mulighed for at afprøve nogle af de værktøjer, vi kommer til at arbejde med i terapien. Omstrukturering af fejlfortolkninger. 1) Træn din

Læs mere

Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene.

Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene. Bilag Grønærten Forældrene har haft mulighed for at komme med uddybende kommentarer til en række af spørgsmålene. 1) Er der tiltag eller aktiviteter, som kan styrke børnenes personlige udvikling, som du

Læs mere

Trivselsevaluering 2010/11

Trivselsevaluering 2010/11 Trivselsevaluering 2010/11 Formål Vi har ønsket at sætte fokus på, i hvilken grad de værdier, skolen fremhæver som bærende, også opleves konkret i elevernes dagligdag. Ved at sætte fokus på elevernes trivsel

Læs mere

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR

Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk. Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Dagplejen Østbirk & Daginstitutionen Østbirk Sproglig Udvikling FOR BØRN 0-6 ÅR Introduktion KÆRE FORÆLDRE Denne folder I nu sidder med, håber vi kan give jer inspiration mange år frem i forhold til jeres

Læs mere

GUIDE TIL BREVSKRIVNING

GUIDE TIL BREVSKRIVNING GUIDE TIL BREVSKRIVNING APPELBREVE Formålet med at skrive et appelbrev er at få modtageren til at overholde menneskerettighederne. Det er en god idé at lægge vægt på modtagerens forpligtelser over for

Læs mere

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C

Den er et fremragende eksempel på, at 1+1+1 giver langt mere end 3. N. Kochs Skole, Skt. Johannes Allé 4, 8000 Århus C Trøjborg 29. juni 2009 Kære 9. årgang. En tøjklemme. Ja, sådan ser den ud den er blevet lidt gammel og grå lidt angrebet af vejr og vind den er blevet brugt meget. I kender alle sammen tøjklemmer, nogle

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup

IDRÆTSBØRNEHAVE. IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup IDRÆTSBØRNEHAVEN MÆLKEBØTTEN Tommerup Pædagogisk idræt Leg Bevægelse Idræt Idræt: En aktivitet, spil/øvelse. Bevæger kroppen efter bestemte regler, alene eller sammen med andre, i konkurrence. Kroppen

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 17. Emne: Sund og stærk HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 Uge 17 Emne: Sund og stærk Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 17 Emne: Sund og stærk side 1 HIPPY HippHopp Uge17_sund og stµrk.indd 1 06/07/10 12.06 Uge 17 l Sund og stærk Det er en

Læs mere

De næste tre år arrangerer vi tre store kulturprojekter for og med unge mellem 13 og 20 år

De næste tre år arrangerer vi tre store kulturprojekter for og med unge mellem 13 og 20 år Hygge Factory er en non profit organisation, der laver kunst og kulturprojekter med unge i København. Vi tager unge seriøst som aktive kulturskabere, og udfordrer deres kreative potentialer igennem procesog

Læs mere

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet

GENTOFTE KOMMUNE VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING GRØNNEBAKKEN SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING. Hjernen&Hjertet GENTOFTE KOMMUNE GRØNNEBAKKEN VÆRDIER, HANDLEPLAN OG EVALUERING SENESTE HANDLEPLAN 02-06-2014 SENESTE EVALUERING Hjernen&Hjertet GENTOFTE GENTOFTE KOMMUNES KOMMUNES FÆLLES FÆLLES PÆDAGOGISKE PÆDAGOGISKE

Læs mere