Har I en ny, god idé. Store virksomheder, forsknings- og forsøgsinstitutioner samarbejdsprojekter. så har vi penge

Transkript

1 Innovationsloven Store virksomheder, forsknings- og forsøgsinstitutioner samarbejdsprojekter Har I en ny, god idé så har vi penge Direktoratet for FødevareErhverv Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

2 Har I en ny, god idé så har vi penge Går I med en idé til et udviklings- eller forskningsprojekt, har Direktoratet for FødevareErhverv mulighed for at yde tilskud til projektet. Innovationsloven giver bl.a. virksomheder og forsknings- og forsøgsinstitutioner, der indgår i et samarbejde, mulighed for at søge tilskud til meromkostningerne i forbindelse med et forsknings- eller udviklingsprojekt. Det kan være projekter inden for den primære jordbrugssektor eller inden for forarbejdning og forædling af jordbrugs- og fiskeriprodukter. I denne pjece kan I finde svar på, hvilke typer af projekter, direktoratet yder tilskud til, samt hvilke betingelser, der skal være opfyldt for at opnå tilskud. Med venlig hilsen Udviklings- og Forskningskontoret Direktoratet for FødevareErhverv Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Forsidefoto: Forsøg med gødevanding i pæretræer Foto: Danmarks JordbrugsForskning 2

3 1 2 Indledning Under innovationsloven er der mulighed for at søge tilskud til forsknings- og udviklingsprojekter inden for jordbrugs- og fiskerisektoren, herunder jordbrugsbaserede nonfood-produkter. Tilskuddet ydes til såvel konventionelle som økologiske projekter. Der kan ydes tilskud til projekter såvel inden for den primære jordbrugssektor som inden for forarbejdning og forædling af jordbrugs- og fiskeriprodukter. Innovationsloven giver mulighed for at yde tilskud til: Projekter der har nyhedsværdi, og som bidrager til at: øge erhvervets indtjeningsevne, dvs. at der er et kommercielt perspektiv sikre, at de fødevarer, der produceres, er sunde og af høj kvalitet styrke fødevaresektorens konkurrenceevne fremme udviklingen af nye produkter med højt innovationsindhold bevare ressourcegrundlaget, sikre miljø og dyrevelfærd, sikre gode arbejdsbetingelser forbedre forbrugernes mulighed for at opnå relevante og pålidelige oplysninger om produkternes egenskaber og om de forhold, hvorunder produkterne er produceret. Innovation = fornyelse Forsknings- og udviklingsprojektet skal indeholde en nyhedsværdi både i relation til hjemmemarkedet og eksportmarkederne. Inden I går i gang med at udarbejde en projektansøgning, skal projektets nyhedsværdi derfor undersøges. 3

4 Eksempel Robot til udbening af forender. Foto: Slagteriernes Forskningsinstitut Robotter skal forbedre arbejdsmiljø Slagteriernes Forskningsinstitut i Roskilde har udviklet udstyr til automatisk udbening af forender på svinekroppe samt udtagning af organer. Projekterne er sat i gang for at afhjælpe de arbejdsmiljøproblemer, som fødevareindustrien og særlig slagterisektoren er belastet af. De arbejdsbelastende faktorer som tunge løft, monotont og ensidigt gentaget arbejde og den forventede ringe tilgang af ung arbejdskraft i de kommende år frygtes at give rekrutteringsproblemer. Derfor har automatisering af disse arbejdsprocesser været højt prioriteret af branchen. Der er nu udviklet en prototype af udstyret, der afprøves og justeres under normale produktionsforhold i svineslagterier, inden det endelige produktionsudstyr kan produceres og indsættes på slagtelinierne. Der er løbende udtaget patent på udstyr og metoder. Eksemplet er behandlet af journalist Anette Eckholdt. 4

5 3 Hvem kan søge om tilskud? Tilskud kan søges af private erhvervsvirksomheder, offentlige og selvejende private institutioner, organisationer samt forsknings- og forsøgsinstitutioner. Store virksomheder, brancheorganisationer og forskningsog forsøgsinstitutioner kan opnå tilskud, hvis de deltager i samarbejdsprojekter. 4 En stor virksomhed er defineret som en virksomhed med: Over 250 medarbejdere, og med enten over 300 mio. kr. i omsætning pr. år, eller over 200 mio. kr. i samlet balance på årsregnskabet. Ejerskab: Såfremt en stor virksomhed ejer mere end 25 pct. af kapitalen i en lille eller mellemstor virksomhed, betragtes denne virksomhed som en stor virksomhed. Samarbejdsprojekter Store virksomheder skal samarbejde med en eller flere små og mellemstore virksomheder, herunder landbrugs- og gartneribedrifter og/eller forskningsog forsøgsinstitutioner. Forsknings- eller forsøgsinstitutioner skal samarbejde med én eller flere virksomheder, herunder landbrugs- og gartneribedrifter. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri ønsker med innovationsloven at fremme samarbejdet mellem erhvervsvirksomheder og forsknings- og forsøgsinstitutioner. 5

6 Samarbejdet kan medvirke til: at forsknings- og udviklingsprojekterne får et anvendelsesorienteret og kommercielt perspektiv at danske fødevarevirksomheder gennemfører flere innovative projekter at fødevarevirksomhederne i højere grad udnytter den viden og kompetence, forsknings- og forsøgsinstitutionerne har at forsknings- og forsøgsinstitutionerne styrker deres erhvervsrettede kompetence og øger deres markedsorientering. En idé til et forsknings- eller udviklingsprojekt bør derfor tage afsæt i nogle af de udviklings- eller forskningsbehov, som erhvervet har. Erhvervsvirksomheder og forskningsog forsøgsinstitutioner kan derfor med fordel allerede i idéfasen opbygge et projekt i samarbejde med potentielle samarbejdspartnere. Der kan f.eks. etableres netværksgrupper mellem såvel store og mindre virksomheder som forsknings- og forsøgsinstitutioner. Parterne kan her udveksle idéer og gensidigt inspirere hinanden til nye og innovative idéer. Smagspanel udfører sensoriske tests af oste. Foto: Mejeriforeningen 6

7 5 Hvor stort er tilskuddet? Tilskuddet til store virksomheders del af projektets meromkostninger kan udgøre: op til 40 pct. ved et udviklingsprojekt. Tilskuddet til forsknings- og forsøgsinstitutionens del af projektets meromkostninger kan udgøre: op til 40 pct. ved et udviklingsprojekt. Såfremt et projekts resultater offentliggøres for alle i den berørte sektor, kan tilskuddet udgøre mere end 50 pct. og: op til 70 pct. ved andre anvendelsesorienterede forskningsprojekter (=industriel forskning) op til 90 pct. ved forskningstunge og grundlagsskabende projekter (=grundforskning) op til 100 pct. ved andre forskningsprojekter, hvor tilskuddet er en nødvendig forudsætning for at gennemføre andre projekter (f.eks. netværksprojekter eller internationale forskningsprogrammer). Tilskudsprocenten fastsættes efter en vurdering af ansøger(e), projektets udviklingsgrad (udvikling/forskning) samt projektets muligheder for kommerciel udnyttelse. Yderligere vil tilskudsprocenten være betinget af EF-rammebestemmelser for statsstøtte i landbrugssektoren og EFrammebestemmelser for statsstøtte til forskning og udvikling. 7

8 6 Definition af projekttyper: Udviklingsprojekter: er projekter, som forventes at have en kommerciel effekt senest 5 år efter projektets afslutning. Anvendelsesorienterede forskningsprojekter: forskningsprojekter er eksperimenterende eller teoretisk arbejde. Projekternes kommercielle aktiviteter forventes realiseret senest 5 år efter projektets afslutning. Grundlagsskabende forskningprojekter: er eksperimenterende eller teoretisk arbejde med det primære formål at opnå ny viden og forståelse i grundlæggende emner, som ikke umiddelbart forventes at have et kommercielt sigte. Projekterne vil kunne danne baggrund for anvendelsesorienterede forskningsprojekter eller udviklingsprojekter. 8

9 Eksempel Pc-baseret svampebekæmpelse i væksthuse Gråskimmel forårsaget af svampen Botrytis cinerea er en alvorlig svampesygdom i gartneriproduktionen. Den er almindeligt forekommende og angriber under forhold med høj luftfugtighed. I mange gartnerier sprøjter man rutinemæssigt for at undgå svampeangreb. Danmarks JordbrugsForskning, Flakkebjerg, udvikler derfor i samarbejde med Dansk Erhvervsgartnerforening klimastyringsstrategier med henblik på at forebygge angreb og udvikling af bladsvampe og på at optimere forholdene for biologisk bekæmpelse. I projektet kombineres målinger af mikroklimaet omkring potteplanten og makroklimaet i væksthuset med undersøgelser af angrebsfrekvensen på planten. Det forventes, at der ved projektets afslutning findes et pc-baseret modul til styring af klimaet. I perioder, hvor det ikke er muligt at styre luftfugtigheden, beregnes i stedet risikoen for sygdomsudvikling ved hjælp af prognose/varslingsmodeller. Derved vil pesticidforbruget blive reduceret til det absolut nødvendige. Eksemplet er behandlet af journalist Anette Eckholdt. 9

10 7 Direktoratet yder tilskud til? Arbejdsindsats for projektleder og medarbejdere i projektet. Ekstern bistand fra faglige konsulenter, teknisk ekspertise til procesudvikling, markedsbureau, forskningsinstitution mv. Underleverandørydelser. Materialer såsom råvarer m.m., der anvendes i projektet. Udstyr såsom maskiner, der er nødvendige for at gennemføre projektet. Der beregnes scrapværdi (=den nedskrevne værdi) af nødvendigt udstyr svarende til værdien ved projektafslutning. Scrapværdien fastsættes som en procentsats med udgangspunkt i afskrivningslovens regler. Udstyr, som allerede ejes og indgår i den almindelige virksomhed, kan kun medregnes, hvis projektet medfører merslitage. Kollektive markedsføringsaktiviteter. Overhead på maksimalt 20 pct. af projektets meromkostninger. Gælder kun forsknings- og forsøgsinstitutioner samt GTS-institutioner. Patentsøgning, eneretsbeskyttelse. Rejser, som projektmedarbejderne deltager i. Revisor, som skal revidere opgørelserne over de afholdte udgifter på projektet. Bemærk: Der ydes ikke tilskud til omkostninger, der er afholdt før datoen for godkendt projektstart. 10

11 8 Hvordan søger man? Ansøgningsskema, uddybende vejledninger og oplysning om ansøgningsfrister kan fås ved henvendelse til: Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklings- og Forskningskontoret, tlf.: Direktoratets hjemmeside på Internettet på adressen: Det udfyldte ansøgningsskema med bilag skal sendes til Udviklings- og Forskningskontoret, Direktoratet for FødevareErhverv, Nyropsgade 30, 1780 København V. Eventuelle spørgsmål kan rettes til Direktoratet for FødevareErhverv, Udviklings- og Forskningskontoret, eller sendes pr. til adressen: Laboratorietest af en ost. Foto: Mejeriforeningen 11

12 9 Hvad skal ansøgningen indeholde? Ansøgningsskema Det udfyldte ansøgningsskema skal underskrives af den økonomisk ansvarlige. Bemærk, at alle relevante rubrikker i ansøgningsskemaet skal være udfyldt. Budget Budgettet skal indeholde de forventede meromkostninger ved projektet med fradrag af indtægter i projektet samt af evt. scrapværdi (=den nedskrevne værdi). Se nærmere i Vejledning om tilskud under innovationsloven. Såfremt projektet kræver, at der købes hjælp udefra, bør der indhentes prisoverslag. Ved samarbejdsprojekter skal der, udover det samlede budget, udfyldes og underskrives et særligt deltagerskema med et budget for hver deltager, herunder også for den projektansvarlige. Projektbeskrivelse Projektbeskrivelsen skal indeholde en beskrivelse af projektets baggrund, projektets betydning for branchen, projektets indhold, herunder en beskrivelse af nyhedsværdien, samt en arbejds- og tidsplan for, hvordan projektet forventes gennemført. Der skal være en sammenhæng mellem projektbeskrivelse, budget og tidsplan. Der kan derudover vedlægges bilag, der underbygger oplysningerne i ansøgningen, samt årsregnskaber for de seneste tre år. 12

13 Eksempel Selvkørende platform til registrering af afgrøde og ukrudt Ålborg Universitet, Danmarks JordbrugsForskning, KVL, Dronningborg, Hardi International, Sauer Danfoss og ECO Dan er i samarbejde i gang med at udvikle en selvkørende platform, som ved hjælp af kameraer og computere er i stand til at finde, identificere og på længere sigt bekæmpe ukrudt i afgrøder. Ud over at finde ukrudt vil platformen også indsamle oplysninger om afgrødens tilstand, dvs. behov for næringsstoffer, plantebestand mm. Platformen kører på batteri og udstyres med kameraer og databehandlingssystemer, der løbende kan registrere og lagre information om afgrødens tilstand og forekomst af ukrudt. En overvågning og registrering af afgrødens næringsstoftilstand og eventuelle skadegørere vil forbedre landmandens overblik og driftsstyring. Landmanden vil derved kunne målrette sin indsats til de områder i marken, hvor den autonome platform har afsløret et særligt stort ukrudtstryk, antal skadegørere eller ringe plantedække. Derved kan pesticid- og gødningsanvendelsen begrænses til de steder i marken, hvor det er påkrævet. Læs mere på hjemmesiden: Prototype af den selvkørende platform. Foto: Danmarks JordbrugsForskning 13

14 10 Behandling af ansøgningen For ansøgninger vedrørende projekter inden for det primære jordbrug afgør Direktoratet for FødevareErhverv efter indstilling fra Det Rådgivende Udvalg om der ydes tilskud og tilskuddets størrelse. Det Rådgivende Udvalg udpeges af Fødevareministeren og består af repræsentanter for følgende organisationer: Dansk Landbrug, Dansk Erhvervsgartnerforening, Arbejdersbevægelsens Erhvervsråd, Økologisk Landsforening, Forbrugerrådet og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. For ansøgninger vedrørende projekter inden for forarbejdning og forædling af jordbrugs- og fiskeriprodukter afgør Innovationsudvalget om der ydes tilskud og tilskuddets størrelse. Ansøgningerne forberedes og indstilles til udvalget af Udviklings- og Forskningskontoret. Innovationsudvalget for Jordbrugs- og Fiskeriprodukter udnævnes af Fødevareministeren og består af repræsentanter fra følgende erhvervsorganisationer og ministerier: Landbrugsraadet, Dansk Industri, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Forbrugerrådet, Danmarks Fiskeri- og Eksportforening og Øgruppen Dansk Økologileverandørforening samt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Økonomi- og Erhvervsministeriet og Videnskabsministeriet samt personligt udpegede medlemmer. Udvalgenes medlemmer og medarbejderne i Direktoratet for FødevareErhverv har tavshedspligt og behandler derfor alle oplysninger fortroligt. 14

15 Eksempel Jernberigelse af rugbrød Det er kendt, at kvinder i den fødedygtige alder har for små jerndepoter til at dække jernbehovet under graviditet. Jernoptagelsen er meget kompleks og afhænger bl.a. af kostens sammensætning. Nogle fødevarer virker hæmmende og andre fremmende på jernoptagelsen. Det forventes, at rugbrød vil være velegnet til berigelse med jern, idet der for rugbrød forventes en høj udnyttelsesgrad fra tilsatte næringsstoffer, og fordi rugbrød indtages dagligt. I samarbejdsprojektet mellem KVL (Forskningsinstituttet for Human Ernæring) og Schulstad Brød A/S er det eftervist, at man ved at berige rugbrød med jern kunne holde kvinders jerndepoter konstante, mens kvindernes jernoptagelse blev mindsket ved indtag af almindeligt rugbrød. Fuldkornsmel indeholder fytinsyre. Fytinsyre er med til at hæmme optagelsen af jern. Ved at tilsætte fytase under bagningen af rugbrødet kan man nedbringe rugbrøds indhold af fytinsyre. I projektet arbejdes på at optimere bageprocessen og optimere berigelsen af jern og fytase for derigennem at øge kvindernes jernoptagelse. 15

16 11 Tilsagn om tilskud Hvis det besluttes at yde tilskud til projektet, udarbejder Direktoratet for FødevareErhverv et tilsagn. I tilsagnet vil der være nogle særlige vilkår, som skal opfyldes. For samarbejdsprojekter vil der være et særligt vilkår om, at der skal udarbejdes en samarbejdsaftale for projektet og som hovedregel et vilkår om udarbejdelse af årlige statusrapporter for projektet. Sammen med tilsagnet vil ansøger modtage Vejledning om udbetaling til projekter med tilskud i henhold til innovationsloven. Når tilsagnet er accepteret af ansøger med en underskrift, foreligger tilskudsaftalen. Infrarød sensor til måling af bladtemperatur. Foto: Danmarks JordbrugsForskning 16

17 Foto: Danmarks JordbrugsForskning 12 Samarbejdsaftale For samarbejdsprojekter skal der udarbejdes en samarbejdsaftale, hvori der redegøres for blandt andet parternes rettigheder til udnyttelse af projektets resultater, herunder eneretsbeskyttelse, parternes gensidige forpligtigelser og tilbagebetalingsforpligtigelsen over for direktoratet. Samarbejdsaftalen skal underskrives af projektets samarbejdsparter og sendes til direktoratet til godkendelse. Skabelon for samarbejdsaftalen findes på direktoratets hjemmeside eller fås ved henvendelse til Udviklings- og Forskningskontoret. 17

18 13 Hvordan udbetales tilskuddet? Tilskuddet kan udbetales: samlet når projektet er afsluttet, eller i indtil 4 rater pr. år, efterhånden som projektet gennemføres og udgifterne afholdes og dokumenteres. For at tilskuddet kan udbetales, skal tilskudsmodtager oplyse nummeret på den bankkonto, hvortil tilskuddet skal overføres, og projektet skal være gennemført efter den godkendte projektplan. De afholdte udgifter skal opgøres på et særligt skema, som er indeholdt i vejledningen for udbetaling af tilskud. Opgørelsen skal attesteres af en statsautoriseret eller registreret revisor, og for offentlige institutioner skal der også medsendes en erklæring om afholdte udgifter. 18

19 Eksempel Kvalitet af frossen fisk Fisk har kortere holdbarhed og er mere følsomme over for temperaturpåvirkninger end kød. Yderligere påvirkes de forskellige fiskearter ikke ens ved frysning. Fersk og frossen fisk bliver i modsætning til kød ikke bedre ved lagring. I et samarbejdsprojekt mellem Danmarks Fiskeriundersøgelser og Højmarklaboratoriet A/S undersøges de biokemiske og fysiske ændringers betydning for kvaliteten af frossen fisk. Muligheden for at forbedre frysestabiliteten ved at styre temperaturen og ved tilsætning af frysebeskyttende stoffer undersøges. Ved sensoriske analyser bliver kvaliteten løbende testet. Målet med projektet er blandt andet at finde en række kvalitetsindikatorer og at udvikle en objektiv målemetode til at påvise kvalitetsforringelser i frossen fisk. Dette vil kunne anvendes til kvalitetsstyring i industrien. I sidste ende vil projektet kunne medvirke til at sikre forbrugeren en bedre information om kvaliteten af fisk i frysediske i butikkerne. Foto: Højmarkslaboratoriet A/S 19

20 Dokumentation De omkostninger, der afholdes til projektet, skal kunne dokumenteres over for Direktoratet for FødevareErhverv. Der opfordres derfor til, at der føres et særskilt regnskab med tilhørende bilag for projektet. Dokumenter for projektets udgifter skal opbevares i 5 år, efter at udgifterne er afholdt, da direktoratet kan kræve indsigt i bilagene. Andre offentlige tilskud Tilskud nedsættes eller bortfalder, hvis der i finansieringen af projektet indgår andre offentlige tilskud. Dette gælder dog ikke tilskud fra EU-ordninger, som forudsætter national medfinansiering, og projektet samtidig overholder den maksimale EU-tilskudsgrænse. Afrapportering og slutrapport Når projektet er gennemført, indsendes en slutrapport på et særligt skema, hvor der redegøres for projektets resultater. Når slutrapporten er godkendt af Udviklings- og Forskningskontoret, kan den endelige afregning af projektets udgifter foretages. Skema for statusrapport og skema for slutrapport findes på direktoratets hjemmeside eller fås ved henvendelse til Udviklings- og Forskningskontoret. 20

21 17 18 Patentsøgning Direktoratet for FødevareErhverv opfordrer til at undersøge mulighederne for at søge enerettigheder/patent på de udviklede ideer. Tilbagebetaling Der kan blive tale om, at tilskuddet skal tilbagebetales, hvis projektets resultater udnyttes kommercielt, inden der er gået 5 år fra projektperiodens afslutning. Tilbagebetalingskravet gælder dog ikke for: projekter, hvor tilskuddet er mindre end kr., og projektet enten gennemføres af små og mellemstore virksomheder, eller er et økologisk udviklingsprojekt med et kommercielt potentiale. eller projekter i det primære jordbrug, hvor tilskudsmodtager ikke søger eneretsbeskyttelse til de nye produkter eller produktionsmetoder. Der kan læses mere i Vejledning om tilbagebetaling af tilskud givet i henhold til innovationsloven, som ansøger vil modtage sammen med tilsagnet. 21

22 Eksempel Mere frugt og grønt på bordet Ifølge den officielle mængdeanbefaling for frugt og grønt bør alle raske danskere over 10 år hver dag spise 600 g frugt og grønt for at nedsætte risikoen for bl.a. kræft og hjerte-kar-sygdomme. Danskerne spiser i dag kun ca. 280 g om dagen. Kræftens Bekæmpelse, Gartneribrugets Afsætningsudvalg, Forskningsforeningen for forarbejdet Frugt og Grønt og Fødevaredirektoratet samarbejder om at udvikle og afprøve metoder, som gør det nemmere for forbrugerne at anskaffe og spise mere frugt og grønt. Som eksempler på de metoder, som undersøges kan nævnes: Undersøgelser af forbrugernes holdninger til færdigsnittede salater, som kan gøre det hurtigt at lave mad med mange grønsager. Får frugtabonnementsordninger på skoler eleverne til at spise mere frugt og grønt? Undersøgelse af salgsfremmende aktiviteter i detailhandlen, herunder også undersøgelser af behovet for opkvalificering af medarbejdere i frugtog grøntafdelingerne. Hvordan kan storkøkkener og kantiner i praksis tilberede mad med flere grønsager? Desuden undersøges om firmafrugtordninger får medarbejderne til at spise mere frugt. Læs om resultaterne på 22

23 23

24 Oversigt over publikationer til innovationsloven Vejledninger om innovationsloven: Vejledning om tilskud under innovationsloven Vejledning om udbetaling til projekter med tilskud i henhold til innovationsloven Vejledning om tilbagebetaling af tilskud givet i henhold til innovationsloven Pjecer om innovationsloven med fokus på: Landbrug, gartneri, frugt og bær Forarbejdning små og mellemstore virksomheder Store virksomheder, forsknings- og forsøgsinstitutioner samarbejdsprojekter Økologisk græsrodsforskning Økologiske fødevarer i offentlige institutioner og storkøkkener Økologiske informationsprojekter Direktoratet for FødevareErhverv Udviklings- og Forskningskontoret Nyropsgade København V Tlf.: Fax: uf@dffe.dk Internet: ISBN Januar 2004