Læsning 1860erne-70erne

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Læsning 1860erne-70erne"

Transkript

1 Læsning 1860erne-70erne Introduktion Retningslinjerne for 1800-tallets undervisning i almueskolen fulgte de tre anordninger, der i 1814 var blevet udstedt for skolesystemerne i købstæder, København og på landet. Der blev ikke talt om fag, men opremset en række færdigheder, som børnene skulle lære: Religion, Skrivning og Regning samt Læsning [og] ordentlig Sang som anordningen for landsbyskolerne lød. Mens børnene lærte at læse, kunne læsningen dog bruges til også at give dem viden om en lang række andre emner, og anordningen krævede, at der særligt skulle læses bøger, hvis indhold kunne gøre børnene klogere. Ved læsning skulle derfor bruges bøger, der danne Børnenes Sindelag, og som indeholde et kort begreb om deres Fædrelands Historie og Geographie, samtidig bør der ved al Underviisning søges Leilighed til passende Forstandsøvelser for de unge. For at opnå dette benyttede man i udstrakt grad Læsebøger dvs. bøger, der indeholdt tekster om alt mellem himmel og jord, i en stigende sværhedsgrad. Børnene i en klasse kunne befinde sig på meget forskelligt trin ift. læsefærdighed, men da der i læseundervisningen ikke var tale om klasseundervisning i moderne forstand, gjorde det heller ikke noget, at børnene ikke nødvendigvis havde den samme læsebog. De havde ofte arvet en fra forældre eller søskende, eller kunne låne en, hvis skolen var så heldig at have nogle eksemplarer til rådighed. Nogle Læsebøger var dog mere udbredte end andre, og særligt Peder Hjorts læsebog, der bar titlen Den danske Børneven, var utrolig populær og kom i adskillige udgaver hele vejen op gennem 1800-tallet fra sin udgivelse i Den danske Børneven indeholdt meget forskellige teksttyper fra korte ordsprog, morsomme historier, gåder, lange geografiske og naturhistoriske tekster og en del historisk og bibelsk stof. Netop fordi datidens undervisning var en blanding af individuel overhøring, læsen-indenad og måske fælles fortælling eller undervisning fra lærerens side, er det svært at kopiere og fuldstædig beskrive, hvordan der er blevet undervist efter Hjorts læsebog. Vi har valgt en række tekster, som stadig kan vække genklang hos nutidens børn, og måske give dem et mere nuanceret indtryk af datidens skolegang. Det gælder bl.a. de gåder som Hjorts læsebog også indeholder. Vi ved ikke præcist, hvordan de er indgået i undervisningen, men de er formentlig med i bogen for både at anspore børnene til selve det at læse, og som de forstandsøvelser som lovgivningen også fordrede. Det væsentligste mål med skolens undervisning var at danne dem til gode og retskafne Mennesker, i Overensstemmelse med den evangeliske-christelige lære. Det religiøse stof blev indlært i religionstimerne, men også via læsebogen. Her var en lang række historier med moralsk indhold, der med konkrete eksempler lærte børnene næstekærlig og retskaffen opførsel. Det kunne være fortællinger om, hvordan en gruppe børn hjalp et fattigt eller sygt barn eller om børn, der udviste godhed mod en tigger eller et forkomment dyr. Forbillederne var naturligvis kristne: Den barmhjertige samaritaner og Jesus selv. 1

2 Med denne undervisningslektion vil vi gerne give eleverne mulighed for at få indsigt i, hvordan elever blev undervist i skolen i 1860erne-70erne. Vi har valgt at arbejde med to originale tekster fra Peder Hjorts Den danske Børneven fra Man kan vælge at lade eleverne læse de originale tekster med krøllede bogstaver, men vi har også vedlagt en oversat tekst, som man kan benytte, således at hele lektionen ikke går med at tyde bogstaver, ord og sætninger. Samtidigt er der vedlagt en tekst med ordforklaringer på de ord, der kan være for gammeldags. Vælger man at arbejde med gotiske bogstaver, kan fokus i denne lektion handle om tidligere skrifttyper og sprogets udvikling. Man kan i den forbindelse lade eleverne udføre skriveøvelser og evt. skrive et brev med gotisk skrift. I afprøvningen af dette materiale fangede det de fleste elever, at skrive med pen og blæk. Rigsarkivet har udarbejdet et bagrundskriv for et sådan arbejde, som man finder her 1. Det primære mål med denne lektion er, at eleverne får indsigt i og forståelse for skolelivet og undervisningsformen i perioden. Dette bl.a. gennem tekster fra en af datidens originale læsebøger. 2. De sekundære mål med denne lektion er, at eleverne får kendskab til tekster, der er henvendt til børn i denne periode og som med tydelighed udtrykker en morale, der var kendetegnet for 1800-tallets børnelitteratur. Eleverne får mulighed for at arbejde med genfortælling og tolkning af disse originale tekster. 2

3 Ideer til undervisningsforløb Varighed: ca. 60 min. Dette undervisningsforløb kan dog udvides, som det passer bedst i planlægningen. Målgruppe: klasse. Fag: Dansk. Baggrundsartikler Børneliv og skoleliv i et historisk perspektiv Børnelitteraturen og skolen historisk set Eksempler på overordnede læringsmål Eleverne får indsigt i og forståelse for skolelivet og undervisningen i et historisk perspektiv. Eleverne får mulighed for at sætte det læste i forhold til tekstens samtid. Eleverne får mulighed for at opnå viden om udvalgte historiske og kulturelle litterære perioder i dansk børnelitteratur. Eleverne får mulighed for at forklare, hvordan en tekst kan være et spejl på en historisk eller kulturel periode. Eleverne får mulighed for at orientere sig i tekstens dele. Eleverne får mulighed for at skimme en tekst og orientere sig i denne for derefter at kunne udlede tekstens formål. Eleverne får mulighed for at læse ukendte ord ved umiddelbar genkendelse af de mest almindelige orddele. Eleverne får mulighed for at udlede dele af ords betydning fra konteksten. Eleverne får mulighed for at gengive hovedindholdet af teksten og vurdere tekstens perspektiv på emnet. Eleverne får mulighed for at opnå viden om metoder til sammenligning af teksters perspektiver. Eleverne får mulighed for at undersøge en teksts omtale af personer og omstændigheder og vurdere vinklingen. Eleverne får mulighed for at vurdere teksters anvendelighed. Eleverne får mulighed for at vurdere en litterær teksts kvalitet i forhold til kriterier som fx sandhed, vigtighed, aktualitet, anderledeshed og underholdningsværdi. Eleverne får mulighed for, undervejs i deres læsning, at skrive spørgsmål til teksten for at overvåge egen sprogforståelse. Eleverne får mulighed for at opnå viden om at læse på, mellem og bag linjerne. 3

4 Eleverne får mulighed for at drage følgeslutninger i en tekst ud fra de konkrete oplysninger, teksten giver. Eleverne får mulighed for at udtrykke tekstens stemning og opnå viden om måder at udtrykke teksters stemning på. Eleverne får mulighed for at udtrykke sig om, hvilke virkemidler en tekst benytter for at fremme en stemning. Eleverne får mulighed for at undersøge fortællerpositioner og opnå viden om fortælletyper. Eleverne får mulighed for at sammenfatte sin fortolkning og opnå viden om motiv og tema. Eleverne får mulighed for at skelne mellem, hvad en tekst handler om (motiv), og hvad den drejer sig om (tema). Der kan være forskellige indgange til dette undervisningsforløb: 1. Perspektivering gennem samtale med eleverne om skolelivet i perioden og introduktion af perioden børnelitteratur og undervisningen, der blev anvendt i perioden. 2. I forbliver i rollen fra perioden og agerer som voksne eller som skolelærerne fra dengang og igangsætter undervisningen uden den indledende samtale. Lad eleverne læse teksten og øve sig på at genfortælle denne så korrekt som det er muligt. Undervisningen foregik ofte som samtaler eller spørgsmål/svar med læreren ud fra den konkrete tekst. Der var ofte små skriveøvelser indlagt i undervisningen. Udform evt. en lille diktat på baggrund af de to tekster. Vælger man denne form, hvor man spiller rollen, er det vigtigt enten sidst i timen eller sidst på dagen at samle op på elevernes oplevelser/undervisningen og sætte denne i perspektiv til skolelivet fra perioden, anskuelsesundervisningen og de opstillede læringsmål. 4

5 Konkrete undervisningsideer Start lektionen med at introducere begrebet børnelitteratur. Lad eleverne komme med deres bud på, hvad dette begreb dækker over. Lad eleverne komme med konkrete bud på den børnelitteratur de kender. Tal med eleverne om, hvad denne lektion indeholder og hjælp eleverne med at skabe et overblik over lektionens indhold. Lad eleverne byder ind med deres forventninger. Samtal kort omkring lektionens læringsmål. Tal med eleverne om, hvordan undervisningen foregik i perioden 1860 erne-70 erne, og det barnesyn der var. Introducer for eleverne de tekster I skal arbejde med, i denne lektion. Lad eleverne på baggrund af titlen, De gode Skolekammerater komme med deres bud på, hvad teksten handler om. Udlever teksten De gode Skolekammerater fra Peder Hjorts Den danske Børneven fra 1858 til eleverne. Læs teksten højt og vægt gerne betoningen af ordene. Man kan vælge at udlevere en af de tre udgaver til hele klassen, eller man kan differentiere teksterne til eleverne. Lad eleverne læse teksten og notere ord og begreber de ikke forstår. Lad eleverne arbejde sammen to og to, og sammen finde et bud på ordets betydning. Tal med eleverne om tekstforståelsen og bed derefter eleverne læse teksten igen. Lad eleverne komme med deres bud på, hvad teksten handler om. Lad eleverne komme med deres bud på motiv og tema. Udlever teksten De smaa Venner fra Peder Hjorts Den danske Børneven fra 1858 til eleverne. Læs teksten højt og vægt gerne betoningen af ordene. Man kan vælge at udlevere en af de tre udgaver til hele klassen, eller man kan differentiere teksterne til eleverne. Lad eleverne læse teksten og notere ord og begreber de ikke forstår. Lad eleverne arbejde sammen to og to, og sammen finde et bud på ordnes betydning. Saml op på klassen, således at man sikre sig, at alle i klassen forstår teksten. Lad eleverne læse teksten højt for hinanden to og to, og bed dem udtale ordene korrekt som de står. Lad eleverne beskrive den umiddelbare stemning i denne tekst. Tal med eleverne om, hvilke virkemidler teksten benytter for at fremme denne stemning. Tal om tekstens budskab. Tal om moralen i denne tekst. Lad eleverne komme med deres bud på de to teksters fællestræk. 5

6 Tal med eleverne om de to teksters budskab og sæt dette ind i et historisk perspektiv for perioden. Lad eleverne forklare, hvordan disse tekster kan være et spejl af denne historiske periode. Lad eleverne vurdere teksternes kvalitet i forhold til en historisk indsigt i perioden og i forhold til deres underholdningsværdi. Hvis tiden tillader det, kan man lade eleverne, to og to, øve sig på at genfortælle et afsnit af hver sin tekst korrekt, og overhøre hinanden i dette. Da dette også er en del af lektionen for perioden 1920 erne 30 erne, vil vi anbefale, at man i den sidste del af lektionen arbejder med gåder og ordsprog fra Peder Hjorts Den danske Børneven fra Afslut evt. lektionen med at introducere eleverne for nogle af de gåder og evt. ordsprog, der fandtes i Peder Hjorts Den danske Børneven fra Lad eleverne prøve at tyde disse. Tal om, hvorfor mon læsebogen indeholdt sådanne gåder. Der er også et opslag med svære og lange ord, som eleverne dengang skulle lære. Det kunne også være en mulighed, at afslutte denne lektionen med at se på nogle af disse ord. Opsamling på lektionen og evt. læringsmål. Der er ikke opsat konkrete læringsmål for denne lektion, da dette bør tage udgangspunkt i klassens sammensætning af elever og den undervisningsform, der er mest hensigtsmæssigt for eleverne med de forudsætninger og kompetencer de har. Der er nedenfor opsat et eksempel på, hvordan man kan tænke konkrete læringsmål ind i denne lektion. Eksempler på konkrete læringsmål for denne lektion: 6

7 Læringsmål A. Eleverne kan forklare, hvordan teksten kan være et spejl på den historiske periode. B. Eleverne kan gengive hovedindholdet af teksten og vurdere tekstens perspektiv på emnet. C. Eleverne kan udtrykke sig om, hvilke virkemidler en tekst benytter for at fremme en stemning. Tegn på læring A. Eleverne kan forklare, hvordan teksten kan være et spejl på den historiske periode. Niveau 1: Eleven finder i teksten enkelte eksempler på karakteristika, der er kendetegnende for den periode, hvori teksten er blev skabt og læst af skolebørn. Niveau 2: Eleven finder og forklarer en række karakteristika og værdisæt, der er kendetegnende for den periode, hvori teksten er blev skabt og læst af skolebørn. Niveau 3: Eleven forklarer og vurderer, hvordan karakteristika og værdisæt, der er kendetegnende for en given periode, kommer til udtryk i teksten fra den pågældende periode. Udfordringsopgave Sammenlign de to tekster og find forskelle og ligheder i, hvordan karakteristika og værdisæt, der er kendetegnende for en given periode, kommer til udtryk i teksten. Materialer: Kopier af teksterne til De gode Skolekammerater og De smaa Venner. Ide til at lave små sorte skrivetavler Det kan være dyrt at købe små trætavler til alle elever. Disse tavler kan man selv fremstille, enten ved at male små udskårne stykker træ med tavlelak eller man fremstille dem af papkasser. Brug en kraftig papkasse og klip denne op i stykker på ca cm. Man kan enten male stykkerne med tavlelak eller klistre skrivbar wallpaper på. Begge dele fås i Panduro Hobby. Klip små rengøringssvampe op i fire stykker og udlevér disse til eleverne sammen med tavlen og et stykke kridt. Kommentarer/ideer 7

8 Ordsprog og gåder fra Peder Hjorts Den danske Børneven Der var også mere muntre indslag i bogen, fx en side med Gåder og lystige spørgsmål som fx Hvornår gør tænderne ondt på haren? svaret, som børnene selv skulle regne ud, var: Når hunden bider. Her et par eksempler på disse gåder: Hvornår gør tænderne mest ondt på haren? når hunden bider Hvem kan spadsere rundt på marken uden at forlade sit hus? sneglen Hvad ligger mellem Roskilde og København? vejen Her et par eksempler på ordsprog: En fugl i hånden er bedre end ti på taget Blind høne finder også et korn Lige børn leger bedst Den som vil spise kernen må knække nødden Små klokker har også lyd Downloade original tekster fra Peder Hjorts Den danske Børneven her De omskrevne tekster findes i kopisiden sidst i dette oplæg. Side 41 fra Peder Hjorts Den danske Børneven

9 Supplerende baggrundsartikler og materialer Børneliv i 1860erne-70erne Skolens udvikling i 1860erne-70erne Litteratur i folkeskolen, af professor i børnelitteratur, Torben Weinreich. Læs den her Biedermaier, af professor i børnelitteratur, Torben Weinreich. Læs den her På skolebænken, skriveøvelser udgivet af Dansk kulturarv Børnelitteraturen får sit eget værk, artikel udgivet af Politikken Læs den her. Dansk børnelitteraturs historie mellem kunst og pædagogik af professor i børnelitteratur, Torben Weinreich. Læs den her Kanon i folkeskolen, af professor i børnelitteratur, Torben Weinreich. Læs den her 9

10 Kopiside De gode Skolekammerater Uddrag af Peder Hjorts Den danske Børneven fra 1858 (72) En fattig Skomagers Søn, der gik i Skole tilligemed endeel andre Børn, plejede ofte under Læretimerne omhyggelig at skjule sine Beenklæder med sin Kjole. En af hans Sidemænd lagde Mærke til, at han gjorde det af Undseelse over at Buxerne vare saa maadelige. Dog udlo han derfor ikke Peter (saalede hed den fattige Dreng), hvilket maaskee mange i hans Sted vilde have gjort; tværtimod talte han hemmelig med en anden derom og foreslog for ham, at hele Klassen skulde lægge sammen, for at lade Gjøre et Par Beenklæder til deres trængende Kammerat. De øvrige af Klassen, selv de, som ikke just havde noget tilovers, vare villige dertil, og uden at Læreren vidste noget deraf, eller Peter kunde mærke det, samlede de snart saa mange Penge, at de kunde kjøbe Tøj til Buxer og desuden til en Vest. En af dem, der var af Peters Størrelse, lod tage Maal af sig i hans Sted. Da Tøjet var færdigt, fik Formanden for dem Peter til at indfinde sig en Morgen noget tidligere end sædvanligt i Skolen, hvor han saa meget overraskedes ved sine Kammeraters Foræring, at Taarerne stode ham i Øinene. De andre vare lige saa glade som han og tilstode, at de ikke kunde have anvendt deres sammensparede Penge til noget, der vilde forskaffet dem en større Glæde. Kopiside 10

11 De gode Skolekammerater Uddrag af Peder Hjorts Den danske Børneven fra 1858 Med ordforklaringer (72) En fattig Skomagers Søn, der gik i Skole tilligemed endeel andre Børn, plejede ofte under Læretimerne [skoletimerne] omhyggelig at skjule sine Beenklæder med sin Kjole [trøje]. En af hans Sidemænd lagde Mærke til, at han gjorde det af Undseelse [generthed] over at Buxerne vare saa maadelige [dårlige]. Dog udlo han derfor ikke Peter (saaledes hed den fattige Dreng), hvilket maaskee mange i hans Sted vilde have gjort; tværtimod talte han hemmelig med en anden derom og foreslog for ham, at hele Klassen skulde lægge sammen, for at lade Gjøre [få lavet] et Par Beenklæder til deres trængende Kammerat. De øvrige af Klassen, selv de, som ikke just havde noget tilovers, vare villige dertil, og uden at Læreren vidste noget deraf, eller Peter kunde mærke det, samlede de snart saa mange Penge, at de kunde kjøbe Tøj til Buxer og desuden til en Vest. En af dem, der var af Peters Størrelse, lod tage Maal af sig i hans Sted. Da Tøjet var færdigt, fik Formanden for dem Peter til at indfinde sig [komme] en Morgen noget tidligere end sædvanligt i Skolen, hvor han saa meget overraskedes ved sine Kammeraters Foræring, at Taarerne stode ham i Øinene. De andre vare lige saa glade som han og tilstode, at de ikke kunde have anvendt deres sammensparede Penge til noget, der vilde forskaffet [givet] dem en større Glæde. Kopiside 11

12 De smaa Venner Uddrag af Peder Hjorts Den danske Børneven fra 1858 (90) Hør, lille Fader! Sagde Erik, da han en Middag kom hjem fra Skolen, kan du ikke nok huske Nikolaj, som mistede begge sine Forældre for nogle aar siden? Det er ham, hvis Fader var Gartner hos Amtmandens. Det gaaer ham nu saa ynkeligt; han har længe ligget syg, og man siger, at han ikke kan komme sig, fordi de hæslige Folk, som han er hos, lade ham ligge i et afsides Kammer og hverken passe eller pleje ham rigtigt. Maa jeg ikke gaae hen og see til ham; det er saadan en rar Dreng. Meget gjerne, svarede Faderen, det kan maaske opmuntre ham lidt. Vi skulde blot vide, hvad Sygdom det er, thi er den smitsom, saa maae vi være meget forsigtigt; jeg skal see at faae Underretning derom engang i dag. Men Erik tilbød sig strax at løbe til Lægen, for at faae det at vide. Lægen var ikke hjemme, men Erik fik ham snart opspurgt etsteds i Byen, og erfor nu, at Nikolajs Sygdom var en ondartet Koldfeber. Da Lægen mærkede Eriks hensigt med at spørge herom, føjede han til, at Medicin ikke vilde hjælpe synderligt i dette Tilfælde, man at god Røgt og Pleje alene kunde gjøre Udslaget. Herover blev Erik just meget glad, da han allerede havde besluttet i sit stille Sind, paa alle Maader at tage sig af sin Kammerat. Erik var nu hos den Syge næsten i al sin Fritid, baade Søndag og hverdag; han tilbragte endogsaa i Begyndelsen et par Aftener til ud paa Natten hos ham, da der sommetider paakom Nikolaj en stor Ængstelighed, og søgte at opmuntre ham ved allehaande Tale. Snart begyndte den Syge at komme sig lidt, og Erik bragte ham nu styrkende Spiser fra sin Moder, læste for ham af underholdende Bøger, som han laante rundt omkring, og bragte ham et par Gange smukke Kobberstik som en af Præsterne i Byen ejede og som Erik ved sit venlige Væsen fik denne overtalt til at udlaane paa nogle Dage. Erik trættedes ikke. Engang, da han gik hjem fra Nikolaj, mødte han en af deres ældste Skolekammerater, som sagde: Du er da en stor Daare, som sidder og spilder din tid hos den usle Dreng; hvad kan der komme ud af? Men Erik svarede blot: Dersom du var syg, Christen Terkelsen, og forladt af alle Mennesker, vilde du da ikke blive glad, ifald en kammerat tog sig af dig, plejede dig og trøstede dig, saa godt han kunde? Hertil svarede den lange Christen ikke et ord, men gik stiltiende sin Vej. Nikolaj blev saaledes fuldkommen helbredet efter ikke lang Tids Forløb. Det skulde inderlig glæde mig, sagde han engang til sin Ven, om jeg nogensinde kunde faae Lejlighed til at gjengjælde dig alt det Gode, du har beviist mig. Men Erik svarede muntert: Og jeg haaber, at du ingen lejlighed skal faae dertil; thi jeg vil ingen anden Gjængjæld have end den oprigtige Kjærlighed, du nærer for mig. Fra den Tid levede begge i det hjerteligste Venskabsforbund, og de havde vist gjerne ladet Livet for hinanden, om de vare komme i det Tilfælde. Kopiside De smaa Venner Uddrag af Peder Hjorts Den danske Børneven fra 1858 Med ordforklaringer 12

13 (90) Hør, lille Fader! Sagde Erik, da han en Middag kom hjem fra Skolen, kan du ikke nok huske Nikolaj, som mistede begge sine Forældre for nogle aar siden? Det er ham, hvis Fader var Gartner hos Amtmandens. Det gaaer ham nu saa ynkeligt; han har længe ligget syg, og man siger, at han ikke kan komme sig, fordi de hæslige Folk, som han er hos, lade ham ligge i et afsides Kammer og hverken passe eller pleje ham rigtigt. Maa jeg ikke gaae hen og see til ham; det er saadan en rar Dreng. Meget gjerne, svarede Faderen, det kan maaske opmuntre ham lidt. Vi skulde blot vide, hvad Sygdom det er, thi er den smitsom, saa maae vi være meget forsigtigt; jeg skal see at faae Underretning [viden] derom engang i dag. Men Erik tilbød sig strax at løbe til Lægen, for at faae det at vide. Lægen var ikke hjemme, men Erik fik ham snart opspurgt etsteds i Byen, og erfor [erfarede/fik at vide] nu, at Nikolajs Sygdom var en ondartet Koldfeber. Da Lægen mærkede Eriks hensigt med at spørge herom, føjede han til, at Medicin ikke vilde hjælpe synderligt [særligt meget] i dette Tilfælde, man at god Røgt og Pleje alene kunde gjøre Udslaget. Herover blev Erik just meget glad, da han allerede havde besluttet i sit stille Sind, paa alle Maader at tage sig af sin Kammerat. Erik var nu hos den Syge næsten i al sin Fritid, baade Søndag og hverdag; han tilbragte endogsaa i Begyndelsen et par Aftener til ud paa Natten hos ham, da der sommetider paakom Nikolaj en stor Ængstelighed, og søgte at opmuntre ham ved allehaande [forskellig slags] Tale. Snart begyndte den Syge at komme sig lidt, og Erik bragte ham nu styrkende Spiser [mad] fra sin Moder, læste for ham af underholdende Bøger, som han laante rundt omkring, og bragte ham et par Gange smukke Kobberstik [en slags tegninger], som en af Præsterne i Byen ejede og som Erik ved sit venlige Væsen fik denne overtalt til at udlaane paa nogle Dage. Erik trættedes ikke. Engang, da han gik hjem fra Nikolaj, mødte han en af deres ældste Skolekammerater, som sagde: Du er da en stor Daare [idiot], som sidder og spilder din tid hos den usle Dreng; hvad kan der komme ud af? Men Erik svarede blot: Dersom du var syg, Christen Terkelsen, og forladt af alle Mennesker, vilde du da ikke blive glad, ifald [hvis] en kammerat tog sig af dig, plejede dig og trøstede dig, saa godt han kunde? Hertil svarede den lange Christen ikke et ord, men gik stiltiende [uden et ord] sin Vej. Nikolaj blev saaledes fuldkommen helbredet efter ikke lang Tids Forløb. Det skulde inderlig glæde mig, sagde han engang til sin Ven, om jeg nogensinde kunde faae Lejlighed til at gjengjælde dig alt det Gode, du har beviist mig. Men Erik svarede muntert: Og jeg haaber, at du ingen lejlighed skal faae dertil; thi jeg vil ingen anden Gjængjæld have end den oprigtige Kjærlighed, du nærer for mig. Fra den Tid levede begge i det hjerteligste Venskabsforbund, og de havde vist gjerne ladet Livet for hinanden, om de vare komme i det Tilfælde. 13

Læsning 1860erne-70erne

Læsning 1860erne-70erne Læsning 1860erne-70erne Introduktion Retningslinjerne for 1800-tallets undervisning i almueskolen fulgte de tre anordninger, der i 1814 var blevet udstedt for skolesystemerne i købstæder, København og

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

Dansk 1920erne-30erne

Dansk 1920erne-30erne Dansk 1920erne-30erne Introduktion Med det Sthyrske cirkulære i 1900 blev dansk som fag indført. Indtil da havde læsning og skrivning været adskilte discipliner. I cirkulæret blev der lagt vægt på, at

Læs mere

Naturhistorie, botanik 1920erne-30erne

Naturhistorie, botanik 1920erne-30erne Naturhistorie, botanik 1920erne-30erne Introduktion Anskuelsesundervisning var en udbredt pædagogisk metode fra slutningen af 1800-tallet til langt op i 1900-tallet. Metoden gik ud på at få eleven til

Læs mere

Anskuelsesundervisning 1920erne-30erne

Anskuelsesundervisning 1920erne-30erne Anskuelsesundervisning 1920erne-30erne Introduktion Anskuelsesundervisning var en udbredt pædagogisk metode fra slutningen af 1800-tallet til langt op i 1900-tallet. Metoden gik ud på at få eleven til

Læs mere

Målgruppe: I-3.klasse I skole som i gamle dage

Målgruppe: I-3.klasse I skole som i gamle dage 1 Målgruppe: I-3.klasse Fagområder: Dansk, historie, matematik og kristendomskundskab (kan anvendes tværfagligt). Kort beskrivelse: Dette forløb består af et tre timers besøg på Flakkebjerg Forskole suppleret

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse

Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten

Læs mere

Religion 1920erne-30erne

Religion 1920erne-30erne Religion 1920erne-30erne Introduktion Religion var skolens allervigtigste fag i løbet af 1800-tallet, og en kristen opdragelse og indsigt var en af hovedårsagerne til, at undervisningspligten indførtes

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.

Analyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847. Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Historiske lege 1860erne-70erne

Historiske lege 1860erne-70erne Historiske lege 1860erne-70erne Introduktion I 1800-tallet var der stor forskel på, om man var barn på landet eller i byen. Ud over skolegang indgik børn på landet på lige fod med de voksne i det daglige

Læs mere

Dansk 1960erne-70erne

Dansk 1960erne-70erne Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august

Kompetenceområdet kommunikation. Tirsdag den 4. august Kompetenceområdet kommunikation Tirsdag den 4. august Færdigheds- og vidensmål I kan planlægge læringsmålsstyret forløb inden for kompetenceområdet kommunikation I har viden om kompetenceområdet kommunikation

Læs mere

Du må være med! -1. Den, der altid kommer for sent

Du må være med! -1. Den, der altid kommer for sent Du må være med! -1 Den, der altid kommer for sent Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,

Læs mere

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag

Bilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.

Elevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave. Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-

Læs mere

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT

Afsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin. Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.

Læs mere

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en

Læs mere

Værksted med anskuelsestavler 1920erne-30erne

Værksted med anskuelsestavler 1920erne-30erne Værksted med anskuelsestavler 1920erne-30erne Introduktion Undervisning med anskuelsestavler stammer fra Tyskland, hvor man fra midten af 1800-tallet brugte tavler som pædagogisk redskab. Men mente, at

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål

Læringsmål: Årsplan 2015-2016. Dansk. 2.klasse. Mål Årsplan 2015-2016 Dansk 2.klasse Mål Formålet med undervisningen i dansk er, at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder til udvikling af personlig

Læs mere

Religion 1860erne-70erne

Religion 1860erne-70erne Religion 1860erne-70erne Introduktion Religion var skolens allervigtigste fag, og en kristen opdragelse og indsigt var en af hovedårsagerne til, at undervisningspligten indførtes i 1814. Religion var synonymt

Læs mere

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)

Dansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse) Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Frøkenen I denne opgave vil jeg give en læsning af Frøkenen, som er skrevet af Herman Bang og første gang udkom i 1883.

Frøkenen I denne opgave vil jeg give en læsning af Frøkenen, som er skrevet af Herman Bang og første gang udkom i 1883. Frøkenen I denne opgave vil jeg give en læsning af Frøkenen, som er skrevet af Herman Bang og første gang udkom i 1883. Der er tale om en novelle med en heterodiegetisk fortæller. Den, der ser og formidler

Læs mere

Pinsen har Bud til os alle

Pinsen har Bud til os alle Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 3. klasse

Selvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 3. klasse 1 Dansk i 3. klasse Pigen og maleren Det første danskforløb i 3. klasse tager afsæt i Hjørdis Varners bog Pigen og maleren. Bogens fortælling om pigen Ingeborg og hendes familie og deres liv på en lille

Læs mere

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det.

Patriarken Jakob havde tolv sønner. Han elskede Josef mest, af alle sine sønner, fortælles det. 22 s efter trinitatis væ 2013 Det er voldsomme følelser vi i dag bliver konfronteret med i den urgamle historie om Josef og hans mange brødre historien handler i bund grund om de stærkeste følelser vi

Læs mere

Skønlitterære tekster

Skønlitterære tekster Trin 1 Brevet af Jørn Jensen Læs historien højt i klassen og tal om indholdet. Eleverne vælger en af illustrationerne og laver en billedbeskrivelse. Det kan være mundtligt eller skriftligt. Tal om billedets

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores

Læs mere

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat

Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2. Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst kommune, Brovst Kirkeby Skole, 1852-1934, Embedbog 1901 1931 LK-008 910-2 Undervisningsplaner etc. fortsat Brovst Skole. 1. En Lærer 2-3 2 Klasser fælles for Drenge og Piger. Eet Lokale 4 Ferieplan

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.

UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var

Læs mere

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår

Forløb 7. Engelsk historie. Titel: Village life 200 years ago. Fag: Engelsk historie. Klassetrin: 6. klasse. Årstid: Forår, sommer, efterår Forløb 7 Engelsk historie Titel: Village life 200 years ago Fag: Engelsk historie Klassetrin: 6. klasse Årstid: Forår, sommer, efterår 1 Kort om: I dette undervisningsforløb arbejder vi med at udvikle

Læs mere

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.

Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids

Læs mere

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard

Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Brev fra P.C. Skovgaard til hans datter Susette Cathrine Skovgaard Himmelbjerget 20. August 1867 Min kjære Katrine! [sic] Min egen Tullebasse, tak for Dit Brev, har Du selv sagt til Joakim, hvad han skulde

Læs mere

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder

Dansk. Kompetencemål Færdigheds-og vidensmål Læringsmål for Smarte rettigheder Arbejdet med webmaterialet udvikler elevernes ordforråd og kendskab til begreber, der vedrører udviklingslande. De læser samt forholder sig til indholdet. Lærer, hvad gør du? Hjælper eleverne i gang med

Læs mere

Læsning i indskolingen

Læsning i indskolingen Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men

Læs mere

Årsplan for dansk i 4.klasse

Årsplan for dansk i 4.klasse Årgang 13/14 Side 1 af 7 Årsplan for dansk i 4.klasse Formål for faget dansk: Formålet med undervisningen i dansk er at fremme elevernes oplevelse af sproget som kilde til udvikling af personlig og kulturel

Læs mere

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Til lærerstaben LÆSNING PÅ MELLEMTRINNET TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Læsning på mellemtrinnet Der sigtes mod trinmålene for 4. og 6. klassetrin. På mellemtrinnet er afkodningen for de fleste elever

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Man kan kun se rigtigt, med hjertet!

Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I

Læs mere

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation

Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et

Læs mere

Find og brug informationer om uddannelser og job

Find og brug informationer om uddannelser og job Find og brug informationer om uddannelser og job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 4. 6. klasse Faktaboks Kompetenceområder: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem

Læs mere

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff

KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Pædagogisk vejledning til KAPTAJNEN I BLOMMETRÆET Bodil Bredsdorff Udarbejdet af pædagogisk konsulent Sara Sejrskild Rejsenhus TIL LÆREREN Litteraturundervisning på mellemtrinnet skal fokuserer på genre,

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling.

Evaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. (2013-2014) Det talte sprog. Indskoling. Fællesmål efter bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk fremlægge, referere, fortælle og dramatisere give

Læs mere

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling

Bakkeskolens læsefolder. En forældre-guide til læseudvikling Bakkeskolens læsefolder En forældre-guide til læseudvikling Indhold Hvorfor denne folder?...s 3 Hvad er læsning?... s 4 Daglig læsning er vigtig.. s 5 - Hvad kan jeg som forælder gøre?.... s 5 Begynderlæsning.

Læs mere

LæseUdviklingsSkema. til forældre

LæseUdviklingsSkema. til forældre LæseUdviklingsSkema til forældre At lære at læse I Rudersdal Kommune gør vi en stor indsats for, at alle børn lærer at læse i 1. klasse. Og det kan langt de fleste med den rette undervisning og støtte.

Læs mere

Ideer til danskaktiviteter

Ideer til danskaktiviteter Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.

Læs mere

14.s.e.trin.A. 2015 Luk 17,11-19 Salmer: 2-42-5 508-371-697 Kun én vender tilbage for at takke og give Gud æren. En samaritaner, en fremmed.

14.s.e.trin.A. 2015 Luk 17,11-19 Salmer: 2-42-5 508-371-697 Kun én vender tilbage for at takke og give Gud æren. En samaritaner, en fremmed. 14.s.e.trin.A. 2015 Luk 17,11-19 Salmer: 2-42-5 508-371-697 Kun én vender tilbage for at takke og give Gud æren. En samaritaner, en fremmed. Og vi forarges. Hvad med de 9 andre? De har da vidst, at det

Læs mere

Den barmhjertige samaritaner

Den barmhjertige samaritaner Den barmhjertige samaritaner 9.søndag efter trinitatis 2013 lukas 16,1-9 salmer: 749, 750, 335, 283, 728 Jesus sagde også til disciplene:»der var en rig mand, som havde en godsforvalter; om ham fik han

Læs mere

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER

BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet

Læs mere

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 KONFIRMATIONSPRÆDIKEN VESTER AABY 2012 SØNDAG DEN 15.APRIL KL. 10.00 Tekster: Salme 8, Joh. 21,15-19 Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2 Det måtte ikke være for let. For så lignede det ikke virkeligheden.

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 185-1926) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Jorder Udleje af Jorder Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 3. juni 1926 2) Byrådsmødet den 9. september 1926 3) Byrådsmødet den 30. september 1926 Uddrag fra

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

Årsplan for dansk i 2. klasse 2014 15. Timer og fordeling: Undervisningen består af 9 lektioner fordelt over fem dage.

Årsplan for dansk i 2. klasse 2014 15. Timer og fordeling: Undervisningen består af 9 lektioner fordelt over fem dage. Årsplan for dansk i 2 klasse 2014 15 Timer og fordeling: Undervisningen består af 9 lektioner fordelt over fem dage Materialer: D dansk for 2 klasse, en, Læsebogen, minilæseforståelsen, Læs og forstå i

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH

BILLEDER AF LORENZ FRØLICH BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

BANDHOLM BØRNEHUS 2011

BANDHOLM BØRNEHUS 2011 PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem

Læs mere

Christi Himmelfartsdag 1846

Christi Himmelfartsdag 1846 5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække. Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Urup Kirke. Søndag d. 24. november 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, Matt 25,31-46. 1. tekstrække Salmer DDS 732: Dybt hælder året i sin gang DDS 569: Ja, engang

Læs mere

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det.

LEKTIE. Unge mand, rejs dig op! Parat til at undervise. Vi tjener Gud, når vi hjælper andre, som er kede af det. LEKTIE År B 2. kvartal Lektie 5 Unge mand, rejs dig op! Ugens tekst og referencer: Luk 7,11-17. Den store Mester, kap. 32. Huskevers: Gud har besøgt sit folk. (Luk 7,16) Hovedformålet er, at børnene Ved,

Læs mere

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE.

Følgende står at læse på etiketten DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE. 1 Følgende står at læse på etiketten på heftets forside: DA MIN GAMLE BEDSTEMOR VAR DØD, LÅ DER I SKUFFEN SÅDAN ET HÆFTE TIL HVERT AF BØRNENE Ebbe og Dagmar HUN VAR JO STEDMOR TIL DE FIRE FØRSTE BØRN OG

Læs mere

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS

Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen

Læs mere

LEKTIE. Den første julesang. Parat til at undervise. Jesus er Guds dyrebare gave til os.

LEKTIE. Den første julesang. Parat til at undervise. Jesus er Guds dyrebare gave til os. LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 3 Den første julesang Ugens tekst og referencer: Luk 2,8-14. Den store Mester, kap. 4. Huskevers: Alle gode gaver kommer fra oven. (Jak 1,17) Hovedformålet er, at børnene

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd

LÆRERVEJLEDNINGER. HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd LÆRERVEJLEDNINGER LÆSEROLLEMETODEN 1. TEKSTSAMTALE HELT GRUNDLÆGGENDE: Husk at rose for gode forslag, gode spørgsmål og god samtaleadfærd 1. Introduktion af første strategi: Forudsige Vis 2-3 fagbøger.

Læs mere

Historiebevidsthed i undervisningen

Historiebevidsthed i undervisningen Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed

Læs mere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere

Åbningshistorie. kend kristus: Teenagere Studie 1 Guds ord 9 Åbningshistorie Jeg stod bagerst i folkemængden i indkøbscentret og kiggede på trylleshowet. Men min opmærksomhed blev draget endnu mere mod den lille pige ved siden af mig end mod

Læs mere

IBELCAMPING Bibeltimer 2013

IBELCAMPING Bibeltimer 2013 BØRNEHÆFTE IBELCAMPING Bibeltimer 2013 tema Her er Dit liv, Paulus Jesus til alle Dette hæfte tilhører: Tema: Jesus kalder os til at følge ham Som lyn fra en klar himmel (Paulus kaldelse) Bibelord Jesus

Læs mere

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt

Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger af ord, når jeg får læst en tekst højt Årsplan Dansk 1. klasse 2015/2016 1. Fortolkning temaer gennem samtale Oplevelse og indlevelse lege sprog, billeder og enkel poetisk sprogbrug og billeder Jeg kan udpege rim, remser og nye sammensætninger

Læs mere

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk

Søndag efter Nytaar. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21

1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld

Læs mere

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting

En Vogterdreng. Af Freja Gry Børsting En Vogterdreng Af Freja Gry Børsting Furesø Museer 2016 1 En Vogterdreng Forfatter: Freja Gry Børsting Illustration: Allan Christian Hansen Forfatteren og Furesø Museer Trykkeri: XL Print Aps ISBN: 87-91140-27-7

Læs mere

Forkyndelsesmateriale om Helte

Forkyndelsesmateriale om Helte Forkyndelsesmateriale om Helte Overordnet forløb: Oplæg til Tema Sang M&L nr. 23 Voxpop Menneskesøn fra Tarzan Heltestationen Refleksion Bøn Sang M&L nr. 86 Oplæg til tema (1 min) Fortælleren kommer ind

Læs mere

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk

Juledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. 30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige

Læs mere