Læsning 1860erne-70erne
|
|
- Kaj Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læsning 1860erne-70erne Introduktion Retningslinjerne for 1800-tallets undervisning i almueskolen fulgte de tre anordninger, der i 1814 var blevet udstedt for skolesystemerne i købstæder, København og på landet. Der blev ikke talt om fag, men opremset en række færdigheder, som børnene skulle lære: Religion, Skrivning og Regning samt Læsning [og] ordentlig Sang som anordningen for landsbyskolerne lød. Mens børnene lærte at læse, kunne læsningen dog bruges til også at give dem viden om en lang række andre emner, og anordningen krævede, at der særligt skulle læses bøger, hvis indhold kunne gøre børnene klogere. Ved læsning skulle derfor bruges bøger, der danne Børnenes Sindelag, og som indeholde et kort begreb om deres Fædrelands Historie og Geographie, samtidig bør der ved al Underviisning søges Leilighed til passende Forstandsøvelser for de unge. For at opnå dette benyttede man i udstrakt grad Læsebøger dvs. bøger, der indeholdt tekster om alt mellem himmel og jord, i en stigende sværhedsgrad. Børnene i en klasse kunne befinde sig på meget forskelligt trin ift. læsefærdighed, men da der i læseundervisningen ikke var tale om klasseundervisning i moderne forstand, gjorde det heller ikke noget, at børnene ikke nødvendigvis havde den samme læsebog. De havde ofte arvet en fra forældre eller søskende, eller kunne låne en, hvis skolen var så heldig at have nogle eksemplarer til rådighed. Nogle Læsebøger var dog mere udbredte end andre, og særligt Peder Hjorts læsebog, der bar titlen Den danske Børneven, var utrolig populær og kom i adskillige udgaver hele vejen op gennem 1800-tallet fra sin udgivelse i Den danske Børneven indeholdt meget forskellige teksttyper fra korte ordsprog, morsomme historier, gåder, lange geografiske og naturhistoriske tekster og en del historisk og bibelsk stof. Netop fordi datidens undervisning var en blanding af individuel overhøring, læsen-indenad og måske fælles fortælling eller undervisning fra lærerens side, er det svært at kopiere og fuldstædig beskrive, hvordan der er blevet undervist efter Hjorts læsebog. Vi har valgt en række tekster, som stadig kan vække genklang hos nutidens børn, og måske give dem et mere nuanceret indtryk af datidens skolegang. Det gælder bl.a. de gåder som Hjorts læsebog også indeholder. Vi ved ikke præcist, hvordan de er indgået i undervisningen, men de er formentlig med i bogen for både at anspore børnene til selve det at læse, og som de forstandsøvelser som lovgivningen også fordrede. Det væsentligste mål med skolens undervisning var at danne dem til gode og retskafne Mennesker, i Overensstemmelse med den evangeliske-christelige lære. Det religiøse stof blev indlært i religionstimerne, men også via læsebogen. Her var en lang række historier med moralsk indhold, der med konkrete eksempler lærte børnene næstekærlig og retskaffen opførsel. Det kunne være fortællinger om, hvordan en gruppe børn hjalp et fattigt eller sygt barn eller om børn, der udviste godhed mod en tigger eller et forkomment dyr. Forbillederne var naturligvis kristne: Den barmhjertige samaritaner og Jesus selv. 1
2 Med denne undervisningslektion vil vi gerne give eleverne mulighed for at få indsigt i, hvordan elever blev undervist i skolen i 1860erne-70erne. Vi har valgt at arbejde med to originale tekster fra Peder Hjorts Den danske Børneven fra Man kan vælge at lade eleverne læse de originale tekster med krøllede bogstaver, men vi har også vedlagt en oversat tekst, som man kan benytte, således at hele lektionen ikke går med at tyde bogstaver, ord og sætninger. Samtidigt er der vedlagt en tekst med ordforklaringer på de ord, der kan være for gammeldags. Vælger man at arbejde med gotiske bogstaver, kan fokus i denne lektion handle om tidligere skrifttyper og sprogets udvikling. Man kan i den forbindelse lade eleverne udføre skriveøvelser og evt. skrive et brev med gotisk skrift. I afprøvningen af dette materiale fangede det de fleste elever, at skrive med pen og blæk. Rigsarkivet har udarbejdet et bagrundskriv for et sådan arbejde, som man finder her 1. Det primære mål med denne lektion er, at eleverne får indsigt i og forståelse for skolelivet og undervisningsformen i perioden. Dette bl.a. gennem tekster fra en af datidens originale læsebøger. 2. De sekundære mål med denne lektion er, at eleverne får kendskab til tekster, der er henvendt til børn i denne periode og som med tydelighed udtrykker en morale, der var kendetegnet for 1800-tallets børnelitteratur. Eleverne får mulighed for at arbejde med genfortælling og tolkning af disse originale tekster. 2
3 Ideer til undervisningsforløb Varighed: ca. 60 min. Dette undervisningsforløb kan dog udvides, som det passer bedst i planlægningen. Målgruppe: klasse. Fag: Dansk. Baggrundsartikler Børneliv og skoleliv i et historisk perspektiv Børnelitteraturen og skolen historisk set Eksempler på overordnede læringsmål Eleverne får indsigt i og forståelse for skolelivet og undervisningen i et historisk perspektiv. Eleverne får mulighed for at sætte det læste i forhold til tekstens samtid. Eleverne får mulighed for at opnå viden om udvalgte historiske og kulturelle litterære perioder i dansk børnelitteratur. Eleverne får mulighed for at forklare, hvordan en tekst kan være et spejl på en historisk eller kulturel periode. Eleverne får mulighed for at orientere sig i tekstens dele. Eleverne får mulighed for at skimme en tekst og orientere sig i denne for derefter at kunne udlede tekstens formål. Eleverne får mulighed for at læse ukendte ord ved umiddelbar genkendelse af de mest almindelige orddele. Eleverne får mulighed for at udlede dele af ords betydning fra konteksten. Eleverne får mulighed for at gengive hovedindholdet af teksten og vurdere tekstens perspektiv på emnet. Eleverne får mulighed for at opnå viden om metoder til sammenligning af teksters perspektiver. Eleverne får mulighed for at undersøge en teksts omtale af personer og omstændigheder og vurdere vinklingen. Eleverne får mulighed for at vurdere teksters anvendelighed. Eleverne får mulighed for at vurdere en litterær teksts kvalitet i forhold til kriterier som fx sandhed, vigtighed, aktualitet, anderledeshed og underholdningsværdi. Eleverne får mulighed for, undervejs i deres læsning, at skrive spørgsmål til teksten for at overvåge egen sprogforståelse. Eleverne får mulighed for at opnå viden om at læse på, mellem og bag linjerne. 3
4 Eleverne får mulighed for at drage følgeslutninger i en tekst ud fra de konkrete oplysninger, teksten giver. Eleverne får mulighed for at udtrykke tekstens stemning og opnå viden om måder at udtrykke teksters stemning på. Eleverne får mulighed for at udtrykke sig om, hvilke virkemidler en tekst benytter for at fremme en stemning. Eleverne får mulighed for at undersøge fortællerpositioner og opnå viden om fortælletyper. Eleverne får mulighed for at sammenfatte sin fortolkning og opnå viden om motiv og tema. Eleverne får mulighed for at skelne mellem, hvad en tekst handler om (motiv), og hvad den drejer sig om (tema). Der kan være forskellige indgange til dette undervisningsforløb: 1. Perspektivering gennem samtale med eleverne om skolelivet i perioden og introduktion af perioden børnelitteratur og undervisningen, der blev anvendt i perioden. 2. I forbliver i rollen fra perioden og agerer som voksne eller som skolelærerne fra dengang og igangsætter undervisningen uden den indledende samtale. Lad eleverne læse teksten og øve sig på at genfortælle denne så korrekt som det er muligt. Undervisningen foregik ofte som samtaler eller spørgsmål/svar med læreren ud fra den konkrete tekst. Der var ofte små skriveøvelser indlagt i undervisningen. Udform evt. en lille diktat på baggrund af de to tekster. Vælger man denne form, hvor man spiller rollen, er det vigtigt enten sidst i timen eller sidst på dagen at samle op på elevernes oplevelser/undervisningen og sætte denne i perspektiv til skolelivet fra perioden, anskuelsesundervisningen og de opstillede læringsmål. 4
5 Konkrete undervisningsideer Start lektionen med at introducere begrebet børnelitteratur. Lad eleverne komme med deres bud på, hvad dette begreb dækker over. Lad eleverne komme med konkrete bud på den børnelitteratur de kender. Tal med eleverne om, hvad denne lektion indeholder og hjælp eleverne med at skabe et overblik over lektionens indhold. Lad eleverne byder ind med deres forventninger. Samtal kort omkring lektionens læringsmål. Tal med eleverne om, hvordan undervisningen foregik i perioden 1860 erne-70 erne, og det barnesyn der var. Introducer for eleverne de tekster I skal arbejde med, i denne lektion. Lad eleverne på baggrund af titlen, De gode Skolekammerater komme med deres bud på, hvad teksten handler om. Udlever teksten De gode Skolekammerater fra Peder Hjorts Den danske Børneven fra 1858 til eleverne. Læs teksten højt og vægt gerne betoningen af ordene. Man kan vælge at udlevere en af de tre udgaver til hele klassen, eller man kan differentiere teksterne til eleverne. Lad eleverne læse teksten og notere ord og begreber de ikke forstår. Lad eleverne arbejde sammen to og to, og sammen finde et bud på ordets betydning. Tal med eleverne om tekstforståelsen og bed derefter eleverne læse teksten igen. Lad eleverne komme med deres bud på, hvad teksten handler om. Lad eleverne komme med deres bud på motiv og tema. Udlever teksten De smaa Venner fra Peder Hjorts Den danske Børneven fra 1858 til eleverne. Læs teksten højt og vægt gerne betoningen af ordene. Man kan vælge at udlevere en af de tre udgaver til hele klassen, eller man kan differentiere teksterne til eleverne. Lad eleverne læse teksten og notere ord og begreber de ikke forstår. Lad eleverne arbejde sammen to og to, og sammen finde et bud på ordnes betydning. Saml op på klassen, således at man sikre sig, at alle i klassen forstår teksten. Lad eleverne læse teksten højt for hinanden to og to, og bed dem udtale ordene korrekt som de står. Lad eleverne beskrive den umiddelbare stemning i denne tekst. Tal med eleverne om, hvilke virkemidler teksten benytter for at fremme denne stemning. Tal om tekstens budskab. Tal om moralen i denne tekst. Lad eleverne komme med deres bud på de to teksters fællestræk. 5
6 Tal med eleverne om de to teksters budskab og sæt dette ind i et historisk perspektiv for perioden. Lad eleverne forklare, hvordan disse tekster kan være et spejl af denne historiske periode. Lad eleverne vurdere teksternes kvalitet i forhold til en historisk indsigt i perioden og i forhold til deres underholdningsværdi. Hvis tiden tillader det, kan man lade eleverne, to og to, øve sig på at genfortælle et afsnit af hver sin tekst korrekt, og overhøre hinanden i dette. Da dette også er en del af lektionen for perioden 1920 erne 30 erne, vil vi anbefale, at man i den sidste del af lektionen arbejder med gåder og ordsprog fra Peder Hjorts Den danske Børneven fra Afslut evt. lektionen med at introducere eleverne for nogle af de gåder og evt. ordsprog, der fandtes i Peder Hjorts Den danske Børneven fra Lad eleverne prøve at tyde disse. Tal om, hvorfor mon læsebogen indeholdt sådanne gåder. Der er også et opslag med svære og lange ord, som eleverne dengang skulle lære. Det kunne også være en mulighed, at afslutte denne lektionen med at se på nogle af disse ord. Opsamling på lektionen og evt. læringsmål. Der er ikke opsat konkrete læringsmål for denne lektion, da dette bør tage udgangspunkt i klassens sammensætning af elever og den undervisningsform, der er mest hensigtsmæssigt for eleverne med de forudsætninger og kompetencer de har. Der er nedenfor opsat et eksempel på, hvordan man kan tænke konkrete læringsmål ind i denne lektion. Eksempler på konkrete læringsmål for denne lektion: 6
7 Læringsmål A. Eleverne kan forklare, hvordan teksten kan være et spejl på den historiske periode. B. Eleverne kan gengive hovedindholdet af teksten og vurdere tekstens perspektiv på emnet. C. Eleverne kan udtrykke sig om, hvilke virkemidler en tekst benytter for at fremme en stemning. Tegn på læring A. Eleverne kan forklare, hvordan teksten kan være et spejl på den historiske periode. Niveau 1: Eleven finder i teksten enkelte eksempler på karakteristika, der er kendetegnende for den periode, hvori teksten er blev skabt og læst af skolebørn. Niveau 2: Eleven finder og forklarer en række karakteristika og værdisæt, der er kendetegnende for den periode, hvori teksten er blev skabt og læst af skolebørn. Niveau 3: Eleven forklarer og vurderer, hvordan karakteristika og værdisæt, der er kendetegnende for en given periode, kommer til udtryk i teksten fra den pågældende periode. Udfordringsopgave Sammenlign de to tekster og find forskelle og ligheder i, hvordan karakteristika og værdisæt, der er kendetegnende for en given periode, kommer til udtryk i teksten. Materialer: Kopier af teksterne til De gode Skolekammerater og De smaa Venner. Ide til at lave små sorte skrivetavler Det kan være dyrt at købe små trætavler til alle elever. Disse tavler kan man selv fremstille, enten ved at male små udskårne stykker træ med tavlelak eller man fremstille dem af papkasser. Brug en kraftig papkasse og klip denne op i stykker på ca cm. Man kan enten male stykkerne med tavlelak eller klistre skrivbar wallpaper på. Begge dele fås i Panduro Hobby. Klip små rengøringssvampe op i fire stykker og udlevér disse til eleverne sammen med tavlen og et stykke kridt. Kommentarer/ideer 7
8 Ordsprog og gåder fra Peder Hjorts Den danske Børneven Der var også mere muntre indslag i bogen, fx en side med Gåder og lystige spørgsmål som fx Hvornår gør tænderne ondt på haren? svaret, som børnene selv skulle regne ud, var: Når hunden bider. Her et par eksempler på disse gåder: Hvornår gør tænderne mest ondt på haren? når hunden bider Hvem kan spadsere rundt på marken uden at forlade sit hus? sneglen Hvad ligger mellem Roskilde og København? vejen Her et par eksempler på ordsprog: En fugl i hånden er bedre end ti på taget Blind høne finder også et korn Lige børn leger bedst Den som vil spise kernen må knække nødden Små klokker har også lyd Downloade original tekster fra Peder Hjorts Den danske Børneven her De omskrevne tekster findes i kopisiden sidst i dette oplæg. Side 41 fra Peder Hjorts Den danske Børneven
9 Supplerende baggrundsartikler og materialer Børneliv i 1860erne-70erne Skolens udvikling i 1860erne-70erne Litteratur i folkeskolen, af professor i børnelitteratur, Torben Weinreich. Læs den her Biedermaier, af professor i børnelitteratur, Torben Weinreich. Læs den her På skolebænken, skriveøvelser udgivet af Dansk kulturarv Børnelitteraturen får sit eget værk, artikel udgivet af Politikken Læs den her. Dansk børnelitteraturs historie mellem kunst og pædagogik af professor i børnelitteratur, Torben Weinreich. Læs den her Kanon i folkeskolen, af professor i børnelitteratur, Torben Weinreich. Læs den her 9
10 Kopiside De gode Skolekammerater Uddrag af Peder Hjorts Den danske Børneven fra 1858 (72) En fattig Skomagers Søn, der gik i Skole tilligemed endeel andre Børn, plejede ofte under Læretimerne omhyggelig at skjule sine Beenklæder med sin Kjole. En af hans Sidemænd lagde Mærke til, at han gjorde det af Undseelse over at Buxerne vare saa maadelige. Dog udlo han derfor ikke Peter (saalede hed den fattige Dreng), hvilket maaskee mange i hans Sted vilde have gjort; tværtimod talte han hemmelig med en anden derom og foreslog for ham, at hele Klassen skulde lægge sammen, for at lade Gjøre et Par Beenklæder til deres trængende Kammerat. De øvrige af Klassen, selv de, som ikke just havde noget tilovers, vare villige dertil, og uden at Læreren vidste noget deraf, eller Peter kunde mærke det, samlede de snart saa mange Penge, at de kunde kjøbe Tøj til Buxer og desuden til en Vest. En af dem, der var af Peters Størrelse, lod tage Maal af sig i hans Sted. Da Tøjet var færdigt, fik Formanden for dem Peter til at indfinde sig en Morgen noget tidligere end sædvanligt i Skolen, hvor han saa meget overraskedes ved sine Kammeraters Foræring, at Taarerne stode ham i Øinene. De andre vare lige saa glade som han og tilstode, at de ikke kunde have anvendt deres sammensparede Penge til noget, der vilde forskaffet dem en større Glæde. Kopiside 10
11 De gode Skolekammerater Uddrag af Peder Hjorts Den danske Børneven fra 1858 Med ordforklaringer (72) En fattig Skomagers Søn, der gik i Skole tilligemed endeel andre Børn, plejede ofte under Læretimerne [skoletimerne] omhyggelig at skjule sine Beenklæder med sin Kjole [trøje]. En af hans Sidemænd lagde Mærke til, at han gjorde det af Undseelse [generthed] over at Buxerne vare saa maadelige [dårlige]. Dog udlo han derfor ikke Peter (saaledes hed den fattige Dreng), hvilket maaskee mange i hans Sted vilde have gjort; tværtimod talte han hemmelig med en anden derom og foreslog for ham, at hele Klassen skulde lægge sammen, for at lade Gjøre [få lavet] et Par Beenklæder til deres trængende Kammerat. De øvrige af Klassen, selv de, som ikke just havde noget tilovers, vare villige dertil, og uden at Læreren vidste noget deraf, eller Peter kunde mærke det, samlede de snart saa mange Penge, at de kunde kjøbe Tøj til Buxer og desuden til en Vest. En af dem, der var af Peters Størrelse, lod tage Maal af sig i hans Sted. Da Tøjet var færdigt, fik Formanden for dem Peter til at indfinde sig [komme] en Morgen noget tidligere end sædvanligt i Skolen, hvor han saa meget overraskedes ved sine Kammeraters Foræring, at Taarerne stode ham i Øinene. De andre vare lige saa glade som han og tilstode, at de ikke kunde have anvendt deres sammensparede Penge til noget, der vilde forskaffet [givet] dem en større Glæde. Kopiside 11
12 De smaa Venner Uddrag af Peder Hjorts Den danske Børneven fra 1858 (90) Hør, lille Fader! Sagde Erik, da han en Middag kom hjem fra Skolen, kan du ikke nok huske Nikolaj, som mistede begge sine Forældre for nogle aar siden? Det er ham, hvis Fader var Gartner hos Amtmandens. Det gaaer ham nu saa ynkeligt; han har længe ligget syg, og man siger, at han ikke kan komme sig, fordi de hæslige Folk, som han er hos, lade ham ligge i et afsides Kammer og hverken passe eller pleje ham rigtigt. Maa jeg ikke gaae hen og see til ham; det er saadan en rar Dreng. Meget gjerne, svarede Faderen, det kan maaske opmuntre ham lidt. Vi skulde blot vide, hvad Sygdom det er, thi er den smitsom, saa maae vi være meget forsigtigt; jeg skal see at faae Underretning derom engang i dag. Men Erik tilbød sig strax at løbe til Lægen, for at faae det at vide. Lægen var ikke hjemme, men Erik fik ham snart opspurgt etsteds i Byen, og erfor nu, at Nikolajs Sygdom var en ondartet Koldfeber. Da Lægen mærkede Eriks hensigt med at spørge herom, føjede han til, at Medicin ikke vilde hjælpe synderligt i dette Tilfælde, man at god Røgt og Pleje alene kunde gjøre Udslaget. Herover blev Erik just meget glad, da han allerede havde besluttet i sit stille Sind, paa alle Maader at tage sig af sin Kammerat. Erik var nu hos den Syge næsten i al sin Fritid, baade Søndag og hverdag; han tilbragte endogsaa i Begyndelsen et par Aftener til ud paa Natten hos ham, da der sommetider paakom Nikolaj en stor Ængstelighed, og søgte at opmuntre ham ved allehaande Tale. Snart begyndte den Syge at komme sig lidt, og Erik bragte ham nu styrkende Spiser fra sin Moder, læste for ham af underholdende Bøger, som han laante rundt omkring, og bragte ham et par Gange smukke Kobberstik som en af Præsterne i Byen ejede og som Erik ved sit venlige Væsen fik denne overtalt til at udlaane paa nogle Dage. Erik trættedes ikke. Engang, da han gik hjem fra Nikolaj, mødte han en af deres ældste Skolekammerater, som sagde: Du er da en stor Daare, som sidder og spilder din tid hos den usle Dreng; hvad kan der komme ud af? Men Erik svarede blot: Dersom du var syg, Christen Terkelsen, og forladt af alle Mennesker, vilde du da ikke blive glad, ifald en kammerat tog sig af dig, plejede dig og trøstede dig, saa godt han kunde? Hertil svarede den lange Christen ikke et ord, men gik stiltiende sin Vej. Nikolaj blev saaledes fuldkommen helbredet efter ikke lang Tids Forløb. Det skulde inderlig glæde mig, sagde han engang til sin Ven, om jeg nogensinde kunde faae Lejlighed til at gjengjælde dig alt det Gode, du har beviist mig. Men Erik svarede muntert: Og jeg haaber, at du ingen lejlighed skal faae dertil; thi jeg vil ingen anden Gjængjæld have end den oprigtige Kjærlighed, du nærer for mig. Fra den Tid levede begge i det hjerteligste Venskabsforbund, og de havde vist gjerne ladet Livet for hinanden, om de vare komme i det Tilfælde. Kopiside De smaa Venner Uddrag af Peder Hjorts Den danske Børneven fra 1858 Med ordforklaringer 12
13 (90) Hør, lille Fader! Sagde Erik, da han en Middag kom hjem fra Skolen, kan du ikke nok huske Nikolaj, som mistede begge sine Forældre for nogle aar siden? Det er ham, hvis Fader var Gartner hos Amtmandens. Det gaaer ham nu saa ynkeligt; han har længe ligget syg, og man siger, at han ikke kan komme sig, fordi de hæslige Folk, som han er hos, lade ham ligge i et afsides Kammer og hverken passe eller pleje ham rigtigt. Maa jeg ikke gaae hen og see til ham; det er saadan en rar Dreng. Meget gjerne, svarede Faderen, det kan maaske opmuntre ham lidt. Vi skulde blot vide, hvad Sygdom det er, thi er den smitsom, saa maae vi være meget forsigtigt; jeg skal see at faae Underretning [viden] derom engang i dag. Men Erik tilbød sig strax at løbe til Lægen, for at faae det at vide. Lægen var ikke hjemme, men Erik fik ham snart opspurgt etsteds i Byen, og erfor [erfarede/fik at vide] nu, at Nikolajs Sygdom var en ondartet Koldfeber. Da Lægen mærkede Eriks hensigt med at spørge herom, føjede han til, at Medicin ikke vilde hjælpe synderligt [særligt meget] i dette Tilfælde, man at god Røgt og Pleje alene kunde gjøre Udslaget. Herover blev Erik just meget glad, da han allerede havde besluttet i sit stille Sind, paa alle Maader at tage sig af sin Kammerat. Erik var nu hos den Syge næsten i al sin Fritid, baade Søndag og hverdag; han tilbragte endogsaa i Begyndelsen et par Aftener til ud paa Natten hos ham, da der sommetider paakom Nikolaj en stor Ængstelighed, og søgte at opmuntre ham ved allehaande [forskellig slags] Tale. Snart begyndte den Syge at komme sig lidt, og Erik bragte ham nu styrkende Spiser [mad] fra sin Moder, læste for ham af underholdende Bøger, som han laante rundt omkring, og bragte ham et par Gange smukke Kobberstik [en slags tegninger], som en af Præsterne i Byen ejede og som Erik ved sit venlige Væsen fik denne overtalt til at udlaane paa nogle Dage. Erik trættedes ikke. Engang, da han gik hjem fra Nikolaj, mødte han en af deres ældste Skolekammerater, som sagde: Du er da en stor Daare [idiot], som sidder og spilder din tid hos den usle Dreng; hvad kan der komme ud af? Men Erik svarede blot: Dersom du var syg, Christen Terkelsen, og forladt af alle Mennesker, vilde du da ikke blive glad, ifald [hvis] en kammerat tog sig af dig, plejede dig og trøstede dig, saa godt han kunde? Hertil svarede den lange Christen ikke et ord, men gik stiltiende [uden et ord] sin Vej. Nikolaj blev saaledes fuldkommen helbredet efter ikke lang Tids Forløb. Det skulde inderlig glæde mig, sagde han engang til sin Ven, om jeg nogensinde kunde faae Lejlighed til at gjengjælde dig alt det Gode, du har beviist mig. Men Erik svarede muntert: Og jeg haaber, at du ingen lejlighed skal faae dertil; thi jeg vil ingen anden Gjængjæld have end den oprigtige Kjærlighed, du nærer for mig. Fra den Tid levede begge i det hjerteligste Venskabsforbund, og de havde vist gjerne ladet Livet for hinanden, om de vare komme i det Tilfælde. 13
Læsning 1860erne-70erne
Læsning 1860erne-70erne Introduktion Retningslinjerne for 1800-tallets undervisning i almueskolen fulgte de tre anordninger, der i 1814 var blevet udstedt for skolesystemerne i købstæder, København og
Læs mereDansk 1960erne-70erne
Dansk 1960erne-70erne Introduktion Dansk bliver i 1900-tallets midte lige så stille grundskolens vigtigste fag. I Den Blå betænkning er faget det første, der beskrives, og det sker med de indledende ord:
Læs mereDansk 1920erne-30erne
Dansk 1920erne-30erne Introduktion Med det Sthyrske cirkulære i 1900 blev dansk som fag indført. Indtil da havde læsning og skrivning været adskilte discipliner. I cirkulæret blev der lagt vægt på, at
Læs mereNaturhistorie, botanik 1920erne-30erne
Naturhistorie, botanik 1920erne-30erne Introduktion Anskuelsesundervisning var en udbredt pædagogisk metode fra slutningen af 1800-tallet til langt op i 1900-tallet. Metoden gik ud på at få eleven til
Læs mereAnskuelsesundervisning 1920erne-30erne
Anskuelsesundervisning 1920erne-30erne Introduktion Anskuelsesundervisning var en udbredt pædagogisk metode fra slutningen af 1800-tallet til langt op i 1900-tallet. Metoden gik ud på at få eleven til
Læs mereMålgruppe: I-3.klasse I skole som i gamle dage
1 Målgruppe: I-3.klasse Fagområder: Dansk, historie, matematik og kristendomskundskab (kan anvendes tværfagligt). Kort beskrivelse: Dette forløb består af et tre timers besøg på Flakkebjerg Forskole suppleret
Læs mereDen værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereSang 1860erne-70erne. Målgruppe: klasse Periode: 1860erne-70erne
Sang 1860erne-70erne Introduktion I 1814 besluttede man, at det skulle være obligatorisk for alle børn at have sang i skolen. Det skyldtes helt overvejende hensynet til børnenes kristne opdragelse der
Læs merePrædiken over Den fortabte Søn
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereDu må være med! -1. Den, der altid kommer for sent
Du må være med! -1 Den, der altid kommer for sent Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning,
Læs mereLektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas
Lektionsplan: Drengen i den stribede pyjamas Lektionsplan Modul Indholdsmæssigt fokus Færdighedsmål Læringsmål Undervisningsaktivitet Tegn på læring 1 (1/3 lektion) 2 (1 2/3 lektioner) 3 4 Introduktion
Læs mereHøstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis
Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse
Læs mereBilledet fortæller historier
Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung
Læs mereElevforudsætninger I forløbet indgår aktiviteter, der forudsætter, at eleverne kan læse enkle ord og kan samarbejde i grupper om en fælles opgave.
Undersøgelse af de voksnes job Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 0-3.klasse Faktaboks Kompetenceområde: Fra uddannelse til job Kompetencemål: Eleven kan beskrive forskellige uddannelser og job Færdigheds-
Læs mereTællelyset. af H. C. Andersen
Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge
Læs mereBilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv. Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole
Bilag: Efterskolerejser i et dannelsesperspektiv Spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever på Ranum Efterskole Undersøgelse af elevernes forventninger og selvopfattelse forud for deres rejse. Hvor gammel
Læs mereLæseUdviklingsSkema. til forældre
LæseUdviklingsSkema til forældre At lære at læse I Rudersdal Kommune gør vi en stor indsats for, at alle børn lærer at læse i 1. klasse. Og det kan langt de fleste med den rette undervisning og støtte.
Læs mereBruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24.
Bruger Side 1 14-06-2015 Prædiken til 2.søndag efter trinitatis 2015. Tekst. Luk. 14,16-24. Gud holder fest, det handler Jesu lignelse om. Men er der nogen Gud til at holde fest for os? Det er vores tids
Læs mereMan kan kun se rigtigt, med hjertet!
Man kan kun se rigtigt, med hjertet! Mark 2,1-12 Salmer: 3-31-423-667-439/412-587 Kollekt: Johansen, s. 155 Som vintergrene i afmagt rækker mod dagens rum, ber vi om glæde og lys fra Guds evangelium I
Læs mereÅrsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Årsplan for 5A kristendomskundskab skoleåret 2012-13 IK Årsplanen er lavet med udgangspunkt i Fælles mål 2009 - trinmål for faget kristendomskundskab og læseplan 2. forløb, der dækker 4.- 6. klassetrin.
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER KEVINS HUS Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores
Læs mere1. Reflekser som en ninja - om personkarakteristik
1. Reflekser som en ninja - om personkarakteristik s. 18-39 og s. 4-20 Anslået tidsforbrug: 4-5 uger Eleven kan læse med fordobling Eleven har viden om at læse på, mellem og bag linjerne s. 4-6, 7, 9-10,
Læs mereOnsdagen 7de Octbr 1846
5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).
Læs mere1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)
1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?
Læs mereIsumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender
Isumaginninnermut Naalakkersuisoqarfik Departementet for Sociale Anliggender Februar 2010 Til dig som bor hos plejefamilie 6-12 år Februar 2010 Udgivet af: Grønlands Selvstyre 2010 Departementet for Sociale
Læs mereER MIT BARN KLAR TIL SKOLE?
ER MIT BARN KLAR TIL SKOLE? At skulle starte skole kan være en stor omvæltning for både jer og jeres børn. I forældre har måske tanker som er mit barn nu skoleparat og hvad skal han/ hun egentlig kunne,
Læs mereAfsluttende opgave. Navn: Lykke Laura Hansen. Klasse: 1.2. Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium. Fag: Kommunikation/IT
Afsluttende opgave Navn: Lykke Laura Hansen Klasse: 1.2 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Fag: Kommunikation/IT Opgave: Nr. 2: Undervisningsmateriale Afleveres: den 30. april 2010 Indholdsfortegnelse
Læs mereAnalyse af Skyggen. Dette eventyr er skrevet af H. C. Andersen, så derfor er det et kunsteventyr. Det er blevet skrevet i 1847.
Analyse af Skyggen Man kan vel godt sige, at jeg har snydt lidt, men jeg har søgt på det, og der står, at Skyggen er et eventyr. Jeg har tænkt meget over det, og jeg er blevet lidt enig, men jeg er stadig
Læs mereMenn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.
Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må
Læs mereKompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Parat til uddannelse Uddannelse og job; eksemplarisk forløb 8. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan træffe karrierevalg på baggrund af egne ønsker og forudsætninger
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til Trinitatis søndag 2015.docx. 31-05-2015 side 1. Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs.
31-05-2015 side 1 Prædiken til Trinitatis søndag 2015. Tekst. Johs. 3,1-15 På den sidste forårsdag, den sidste søndag i maj, kun med teltdugen mellem os og Kærmindehavens grønne natur, mødes vi af en moden
Læs mereDenne dagbog tilhører Max
Denne dagbog tilhører Max Den lille bog, du står med nu, tilhører en dreng. Han hedder Max og er 8 år gammel. Dagbogen handler om Max og hans familie. Max er flyttet tilbage til København med sin mor efter
Læs mereI 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.
I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at
Læs mereUndervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse
Undervisningsforløb med billedromanen Emmely M i 5. klasse Af Mette Kjersgaard Andersen Dette undervisningsforløbs overordnede formål er at etablere en forståelse for genren fantastiske fortællinger. Hensigten
Læs mereLindvig Osmundsen. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015.docx 30-08-2015 side 1. Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37.
30-08-2015 side 1 Prædiken til 13.s.e.trinitatis 2015. Tekst: Luk. 10,23-37. En kollega sagde engang noget, som jeg kom til at tænke på, da jeg skulle forberede prædikenen til i dag over den barmhjertige
Læs mereOLE LUND KIRKEGAARD. Et danskforløb på 15 lektioner om Dragen af Ole Lund Kirkegaard Rettet mod 3. klassetrin
LÆRERVEJLEDNING ALBERT 3. - 4. KLASSETRIN TIL LÆRE R EN OLE LUND KIRKEGAARD DRAGEN Et danskforløb på 15 lektioner om Dragen af Ole Lund Kirkegaard Rettet mod 3. klassetrin Af Mille Roedahl og Helena Patscheider,
Læs mereVi er en familie -4. Stå sammen i sorg
Vi er en familie -4 Stå sammen i sorg Mål: Børn lærer, at det er godt at stå sammen, når tingene er svære. De opmuntres til at tage hensyn, vise omsorg for og til at trøste andre. De opmuntres også til
Læs merePrædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække
1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig
Læs merePrædiken til 5. søndag efter påske.
Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker
Læs mere1. Skal vi kigge lidt i spejlet? om personkarakteristik
1. Skal vi kigge lidt i spejlet? om personkarakteristik s. 11-40 og s. 4-22 Anslået tidsforbrug: 4-5 uger Eleven kan læse med fordobling Eleven har viden om at læse på, mellem og bag linjerne Eleven kan
Læs mereBilag til Merete Brudholms artikel. Bilag 1. Læsning i alle fag
Bilag til Merete Brudholms artikel Bilag 1 Til drøftelse i klassens lærerteam Hvilke læsemåder behersker eleverne i relation til genrerne fortællende og informerende tekster, og hvilke skal implementeres
Læs mereForslag til rosende/anerkendende sætninger
1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du
Læs mereEKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 1. KLASSE
EKSEMPEL PÅ ÅRSPLAN: 1. KLASSE AUGUST uge 33-34-35 Kompetence område Færdighedsog vidensområde(r) Læringsmål Det er målet, at eleverne Forløb/træning Tid Korrektur ved, hvordan man bruger afkodningsstrategien
Læs merePrædiken til 5. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mere1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21
1. søndag efter Trinitatis 2014, Hurup og Gettrup Lukas 12, 13-21 Lad verden ej med al sin magt os rokke fra vor dåbes pagt men giv at al vor længsel må til dig, til dag alene stå. AMEN Han var en samvittighedsfuld
Læs mereJeg vil se Jesus -3. Levi ser Jesus
Jeg vil se Jesus -3 Levi ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan Levi møder
Læs mereÅrsplan med Fandango 5
Årsplan med Fandango 5 På side 47-56 er der en oversigt for hvert kapitel i Fandango 5. Oversigterne viser, hvilke kompetenceområder og færdigheds- og vidensmål der kan tilgodeses gennem t med Fandango
Læs mereLæsning i indskolingen
Læsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS Søvind Skole børn og unge Kære forældre Dit barn får læseundervisning i skolen. Men som forælder er du en hovedperson, når dit barn lærer at læse. Børn lærer
Læs mereBANDHOLM BØRNEHUS 2011
PÆDAGOGISKE LÆREPLANER 3. TEMA: Sproglige kompetencer. BANDHOLM BØRNEHUS 2011 Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog. Igennem
Læs mereAt lære at læse er et fælles ansvar!
Bilag 1 LÆSE- SKRIVE PARAT -GIV DIT BARN EN GOD SKOLESTART At lære at læse er et fælles ansvar! Til forældrene i indskolingen. Giv dit barn en god start -at læse Det er i skolen barnet skal have sin læse-
Læs mere18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696
18. søndag efter trinitatis I Salmer: 2, 12, 691, 54, 57, 696 Helligånden oplyse sind og hjerte og velsigne ordet for os. Amen Når jeg underviser mine konfirmander, har et af temaerne de seneste år været
Læs mereHistoriebevidsthed i undervisningen
Historiebevidsthed Historiepraktik projekt Af Jimmie Winther 250192 Hold 25.B Vejl. Arne Mølgaard Historiebevidsthed i undervisningen I dette dokument vil jeg først angive den definition af historiebevidsthed
Læs mereTiende Søndag efter Trinitatis
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereFrederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.
Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,
Læs mereTil min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig
Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning
Læs mere4.2 Du må også være discipel
42 Du må også være discipel - Lovsangsaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 5 42 Du må også være discipel Introduktion til denne lovsangsaften Denne aften skal handle om, at Guds plan stadig involverer os Disciple
Læs mereFugletosserne. Titel. Ensomhed, venskab, anderledes, at have en særlig interesse. Dansk, litteratur
Titel Tema: Fag: Målgruppe: Ensomhed, venskab, anderledes, at have en særlig interesse. Dansk, litteratur 2. klasse, Hans Chr. Hansen. Viggo-bøgerne. Alrune, 2016 Bogens handling Viggo er vild med fugle,
Læs mereIdeer til danskaktiviteter
Ideer til danskaktiviteter Der er beskrevet tre læseaktiviteter i faghæftet for dansk. 1. Lærerens oplæsning 2. Elevens læsning af kendt tekst ( f.eks. læsebog) 3. Elevens læsning af ukendt tekst (f.eks.
Læs mereOpgave 1. Modul 4 Lytte, Opgave 1. Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 1. Hvor høje skal kvinderne være?
Modul 4 Lytte, Opgave 1 Navn: Kursistnr.: Opgave 1 Eksempel: Hvor mange voksne skal man minimum rejse for at få rabat? 15 2 3 1 X 1. Hvor høje skal kvinderne være? 160-180 165-190 160-170 165-180 2. Hvad
Læs mere! " # # $ % & & ' " () * ' /
" # # $ % & & ' " () * +, -. ' / 0 " "# $ %&$" $"' "(&)(*))) # +" $ #,$- $$#$$$ " ". " /0-$1" /0-"$"2 $ "# " # 3& " $3 $$ - " "$ "&'& $&%& 45" $ " %"" $ $%& % 6&$ $ #'() % & 1"#"#$ 7%# %" )%) * +,) %%
Læs mereReligion 1920erne-30erne
Religion 1920erne-30erne Introduktion Religion var skolens allervigtigste fag i løbet af 1800-tallet, og en kristen opdragelse og indsigt var en af hovedårsagerne til, at undervisningspligten indførtes
Læs mereLindvig Osmundsen Side 1 01-02-2015 Prædiken til septuagesima søndag 2015.docx
Lindvig Osmundsen Side 1 Prædiken til septuagesima søndag 2015. Tekst. Matt. 20,1-16. Retfærdighed eller godhed? Vi mennesker tænker meget på hvad løn vi får for vores arbejde og indsats. Kan det svare
Læs mereNej sagde Kaj. Forløb
Nej sagde Kaj Kaj siger nej til alle mors gode tilbud om rejser ud i verden. Han vil hellere have en rutsjebanetur - og det får han, både forlæns og baglæns gennem mærkelige og uhyggelige steder som Gruel
Læs mereAllehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereJennifer er kun seks år, men ved hvorledes hun skal hjælpe sin far ud af en økonomisk knibe. Hun har nemlig noget at sælge.
Jennifer Jennifer er kun seks år, men ved hvorledes hun skal hjælpe sin far ud af en økonomisk knibe. Hun har nemlig noget at sælge. Første gang jeg mødte Jenny, var hun tre år gammel. Det foregik ved
Læs mereSelvevaluering Bifrost 2013-14 Dansk 3. klasse
1 Dansk i 3. klasse Pigen og maleren Det første danskforløb i 3. klasse tager afsæt i Hjørdis Varners bog Pigen og maleren. Bogens fortælling om pigen Ingeborg og hendes familie og deres liv på en lille
Læs mereModul 3 Læsning, Opgave 1
Modul 3 Læsning, Opgave 1 Instruktion: Tid: Læs spørgsmålet. Find svaret i teksten. Skriv et kort svar. 5 minutter. 1. Hvad koster det for børn under 18 år? 2. Hvad hedder området, hvor man må spise sin
Læs mereDer kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk
Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor
Læs merePrædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation
Prædiken til 4. Søndag efter påske konfirmation Salmer: Indgangssalme: DDS 749: I østen stiger solen op Salme før prædikenen: DDS 70: Du kom til vor runde jord Salme efter prædikenen: DDS 478: Vi kommer
Læs mereDu må være med! -1. Den, der altid kommer for sent
Du må være med! -1 Den, der altid kommer for sent Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor. Børnene må høre, at Jesus ikke holder nogen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Jesus ønsker
Læs mereForældre information om Børnestavning
Forældre information om Børnestavning Målet med at indføre børnestavning: at give alle børn stor lyst, frimodighed og glæde ved at formulere sig skriftligt. at børnene hurtigere bliver dygtige forfattere
Læs merePrædiken til 3. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereBegynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation
Begynderlæsning Outrup Skole Forældreinformation Hvad er læsning: Læsning er sprog. At læse, er ikke bare det at kunne læse en tekst flydende uden at lave fejl og uden at køre fast. Det er samtidig et
Læs merePludselig kom dagen, hvor vi skulle af sted. Nu startede vores Chengdu-eventyr.
1 One a pouns a time, ja sådan starter alle eventyr. I 2009 startede et nyt kapitel i mit liv, jeg havde besluttet at udfordre mig selv (er en ung kvinde på 39) med at læse til lærer. Som mor til to små
Læs mereSkriv til en målgruppe
Opgaveark Dansk, 3.-5.- klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og om at gøre eleverne dygtigere til at målrette deres emnevalg
Læs mereJuledag 1929. En prædiken af. Kaj Munk
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereRuths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs merePrædiken til 5. S.e. Paaske
En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,
Læs mereUndervisningsforløb til mellemtrinnet. Et børnehjem
FORLAG Et børnehjem Af Henriette Langkjær, Bredballe Privatskole Foto: Frank Productions ApS Introduktion Et børnehjem er en gribende animationsfilm, som bygger på en dokumentarisk radioudsendelse fra
Læs mereEn ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk
Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER MARS ER FOR TABERE Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet
Læs mereLæsning i indskolingen Læseudviklingsskema LUS
Du kan hjælpe barnet på vej ved at Skrive og læse: Huskesedler Ønskesedler Invitationer Postkort og mails Madopskrifter Undertekster i TV Skilte og reklamer Feriedagbog Bøger, gerne de samme igen og igen
Læs mereSkriv til en målgruppe
#26 Opgaveark Dansk, 3.-5. klasse Omfang: 1-2 lektioner Skriv til en målgruppe Målgruppeøvelserne handler om at finde ud af, hvad en målgruppe er og at gøre eleverne dygtigere til at målrette emnevalget
Læs mereBILLEDER AF LORENZ FRØLICH
BILLEDER AF LORENZ FRØLICH UDVALGTE FOR UNGDOMMEN OG FORSYNEDE MED TEKST AF POUL WIENE UDGIVET AF SKOLEBIBLIOTEKSFORENINGEN AF 1917 Egil Skallegrimsen finder Sønnens Lig. C. A. REITZEL, BOGHANDEL. INDEH.
Læs mereFarvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere
Farvelæg PrikkeBjørn PrikkeBjørn stopper mobbere PrikkeBjørn stopper mobbere. Af Charlotte Kamman Det var en solrig dag, dag klokken igen ringede ud til frikvarter i skolen. PrikkeBjørn glædede sig til
Læs mereBILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER
BILLEDROMANER OG KLASSENS TOSPROGEDE ELEVER PÅ JAGT Igennem de seneste år er det blevet mere og mere åbenlyst, hvor vigtigt det er at arbejde med læseforståelse, når vi snakker om indholdet i vores læseundervisning.
Læs mereHåndbog over strategier til før- under og efterlæsning
Håndbog over strategier til før- under og efterlæsning Af Lillian Byrialsen, læsekonsulent i Norddjurs Kommune 1 At læse for at lære Indhold Indledning Hvad gør en kompetent læser i 9. kl? Beskrivelse
Læs mereEnøje, Toøje og Treøje
Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed
Læs merePrædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København
Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard
Læs mereJesus, tager Peter, Jakob og Johannes med op på et højt bjerg.
Prædiken til sidste s. e. Hellig3konger 2011 Ved kyndelmisse som vi fejrede den 2. februar var vi halvvejs gennem vinteren. Og jeg tror, at længslen efter lys og forår gælder de fleste af os. Og netop
Læs mereHvordan bliver en læringshistorie til?
Læringshistorier 1 Hvad er en læringshistorie? Læringshistorier er fortællinger om et barns eller flere børns læring i konkrete situationer. Læringshistorier er en metode til at dokumentere læring, som
Læs mereForslag til samtaler om Trækfuglen
Trækfuglen Opgaveark Dansk, 1.-5. klasse Omfang: Varierende Forslag til samtaler om Trækfuglen I dette opgaveark får du en række forslag til gode klassesamtaler om elevbogen Trækfuglen. Samtaleemnerne
Læs mereKlasse: 3. årgang Fag: Kristendom År: 2017/2018. Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål for klassen? -Kan forklare, hvad en myte er
Årsplan Klasse: 3. årgang Fag: Kristendom År: 2017/2018 Periode Hvornår på året, og hvor lang tid? Fælles Mål Hvilke kompetencemål og områder sigtes der mod? Læringsmål Hvad er de overordnet læringsmål
Læs mere16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste.
1 16.s.e.t. 20. sep. 2015. Høstgudstjeneste. Tekster: Job 3,11-22. Ef. 3,13-21. Luk. 7,11-17. Hvorfor? Det ord kender vi alle alt for godt. Livet er fyldt med gåder og situationer, hvor vi står tilbage
Læs mereDen studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt:
Den studerendes afsluttende evaluering af praktikken Praktikperiode: 1/2 2012-24/8 2012 Generelt: 1. Hvordan har jeg oplevet mit første besøg i afdelingen før praktikstart? Inden besøget i Østerhåb har
Læs mereGentofte Skole elevers alsidige udvikling
Et udviklingsprojekt på Gentofte Skole ser på, hvordan man på forskellige måder kan fremme elevers alsidige udvikling, blandt andet gennem styrkelse af elevers samarbejde i projektarbejde og gennem undervisning,
Læs mereUDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC. For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje.
UDSKRIFT AF HJEMME IGEN! BIOLOG-FAMILIEN HAMZIC For 15 år siden boede jeg med min familie i Herzegovina i byen Trebinje. Det er tæt på Adriaterhavet nær Dubrovnik. Jeg har en kone og to drenge, som var
Læs mereVores barn udvikler sprog
Vores barn udvikler sprog Hvordan kan vi hjælpe? Barnets sprog 3-6 år Det tidlige sprog 3-5 år Viden Børn kommunikerer lige fra de bliver født og altså længe før, de kan tale. Den sproglige udvikling sker
Læs mereDansk. Trinmål 1. Nordvestskolen 2005. Trinmål 1 (1.-2. klasse)
Dansk 1 Nordvestskolen 2005 Forord For at sikre kvaliteten og fagligheden i folkeskolen har Undervisningsministeriet udarbejdet faghæfter til samtlige fag i folkeskolen med bindende trin- og slutmål. De
Læs mereKompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem personlige mål og uddannelse og job
Fra interesser til forestillinger om fremtiden Uddannelse og job, eksemplarisk forløb for 4. - 6. klasse Faktaboks Kompetenceområde: Personlige valg Kompetencemål: Eleven kan beskrive sammenhænge mellem
Læs mere