Praktikstedsbeskrivelse for studerende og elever på afd. B92

Transkript

1 Praktikstedsbeskrivelse for studerende og elever på afd. B92 B92 august 2016 Side 1

2 Indholdsfortegnelse 1 Præsentation af Sjællands Universitetshospital Sjællands Universitetshospital Vision for Sjællands Universitetshospital Specialefordeling på Sjællands Universitetshospital Præsentation af infektionsmedicin og lungemedicinsk afsnit B Infektionsmedicin og lungemedicinsk afsnit B92-ledelse, organisation og struktur Det specifikke infektionsmedicin og lungemedicinske område Samarbejdsstrukturen internt og eksternt Uddannelsesmæssige målsætninger Sygeplejefaglige forhold på B Mål for sygeplejen Mål for sygeplejen i relation til patienten: Mål for sygeplejen i relation til de pårørende: Mål for undervisning og udvikling: Undervisningsstedets arbejde med kvalitetssikring og udvikling: Undervisningsstedets arbejde med ajourføring af sygeplejefag og uddannelse Læringsmuligheder på undervisningsstedet Undervisnings- og vejledningsmetoder Samarbejde mellem studerende/elever og undervisningsstedet om tilrettelæggelse og gennemførelse af det kliniske undervisningsforløb Organisering af den kliniske vejledning Studiefaciliteter på B Tiltag for at udvikle studie- og læringsmiljøet Beskrivelse af kliniske vejlederes funktions- og ansvarsområde Beskrivelse af evalueringsforhold Bilag Side 2

3 1 Præsentation af Sjællands Universitetshospital 1.1 Sjællands Universitetshospital Sjællands Universitetshospital Sygehusvej 10, 4000 Roskilde Tlf Sjællands Universitetshospital består af sygehusene i Roskilde og Køge. Roskilde- Køge sygehus ledes af direktørteam med en sygehusdirektør og 3 vicedirektører. Alle vicedirektører har ansvar for nogle tværgående funktioner i deres sygehusområde. Sygehusledelsen i Roskilde-Køge består af: Sygehusdirektør Henrik Villadsen lægefaglig direktør. Vicedirektør Helle Charlotte Nutzhorn Gaub. Vicedirektør Susanne Lønborg Friis Sygeplejefaglig chef. Vicedirektør Beth Lilja. 1.2 Vision for Sjællands Universitetshospital Det er visionen, at Roskilde Universitetshospital skal være Danmarks mest efterspurgte sygehus for såvel patienter, personale som øvrige samarbejdspartnere. På Roskilde Universitetshospital er patienter og personale partnere. Et partnerskab er en relation, som indebærer gensidige forventninger og forpligtelser. Derfor arbejder man på sygehuset udfra følgende fælles værdier: Professionalisme Ansvarlighed Respekt Tillid Nærvær Engagement Ressourcebevidsthed På Sjællands Universitetshospital arbejder vi ud fra strategien Patienten er alt, som indeholder 6 delstrategier. - Patient som partner. - Suveræn kvalitet. - Strømlinede forløb. - Faglig styrke og dømmekraft. - Klar kommunikation. - Partner skaber og internationalisering. Side 3

4 1.3 Specialefordeling på Sjællands Universitetshospital Onkologisk afdeling Herunder afsnit for palliation, hæmatologi og ambulatorium. Organkirurgisk afdeling Herunder urologi, plastikkirurgi, mamma klinik for patienter med tumor mammae samt ambulatorium. Neurologisk afdeling Opdelt i akutafsnit og genoptræningsafsnit, har desuden daghospitalsfunktion til udslusning af hjerneskadede patienter, samt ambulatorium og neurofysiologisk funktion. Gynækologisk/obstetrisk afdeling Indeholder gynækologisk syvdøgns afsnit, samt ambulatorium. Afdelingen indeholder endvidere svangre ambulatorium, jordemoderkonsultationer, fødegang og barselafsnit inkl. hotel/familieafsnit. Øjenafdeling Ambulatorium, operationsafdeling. Reumatologisk afdeling Herunder fysio- og ergoterapiafsnit samt lægeambulatorium. Anæstesiologisk afdeling Herunder intensiv afdeling med syvdøgnssenge og opvågningssenge, samme dagskirurgisk afsnit, smerteklinik samt centraloperationsafsnit og sterilcentral. Pædiatrisk afdeling Indeholder børnemodtagelse, spædbørns-/småbørnsafsnit, afsnit for større børn, samt neona talafsnit, alle med plads til medindlagte forældre. Desuden findes børneambulatorium. Billeddiagnostisk afdeling Indeholder et konventionelt røntgenafsnit samt et scannerafsnit med CT-scanner, MR-scanner, ultralydsundersøgelse og mammografi. Patologiafdeling Herunder patologisk laboratorium og smerte funktion Klinisk Biokemisk afdeling Herunder klinisk-kemisk laboratorium, by laboratorium, blodbank samt ambulatorium for blodprøvetagning og EKG. Kardiologisk afdeling Indeholder sengeafdeling, og flere kardiologiske ambulatorier. Medicinsk afdeling Den nuværende medicinske afdeling er opdelt i 2 stationære sengeafsnit herunder: lungesygdomme, allergologi, infektionsmedicin samt nefrologi med dialyseafsnit. Hver af de 2 sengeafsnit dækker et eller flere medicinske grenspecialer og modtager fortrinsvis de patienter, der hører under det respektive grenspeciale. Derudover findes medicinsk ambulatorium med dagafsnit. Side 4

5 Den medicinske afdelingsledelse består af: Ledende overlæge Peder Fabricius. Ledende oversygeplejerske Lone Dahl. 2 Præsentation af infektionsmedicin og lungemedicinsk afsnit B Infektionsmedicin og lungemedicinsk afsnit B92 ledelse, organisation og struktur Ledelsen af afsnit B92 består af: Afdelingssygeplejerske: Heidi Marianne Madsen hmma@regionsjaelland.dk Souschef: Hanne Jensen htj@regionssjaelland.dk Afdelingslæger: Christian Meyer Lungespeciale Lothar Wiese Infektionsspeciale Uddannelse: Ansvarlig Klinisk vejleder: Ansvarlig Praktik vejleder: Sygeplejerske Janina Al-Menshed jal@regionsjaelland.dk Social- og sundhedsassistent Rikke Holm-Knudsen rikk@regionsjaelland.dk Fysiske rammer: Afsnittet befinder sig på 2. sal ved indgangen og består af et sengeafsnit med plads til 20 døgnindlagte patienter fordelt på 2-sengsstuer og enestuer. Der er bad og toilet ved alle stuerne. Der forefindes en dagligstue for patienter og deres pårørende. Af andre rum kan nævnes fælleskontor for hele personalet, kontor for afdelingssygeplejersken, kontor/mødelokale for projektsygeplejerske og personale, undersøgelsesrum, personalerum, læge kontor, foruden diverse rum. Side 5

6 Personalekategorier: Afdelingssygeplejerske Souschef Sygeplejersker Social- og sundhedsassistenter Læger Sekretærer Rengøringsassistenter Vi stiler mod et minimumsfremmøde i: Dagvagt: 5-6 sygeplejersker 2-3 social- og sundhedsassistenter Aftenvagt: Nattevagt: 2 sygeplejersker, 2 social- og sundhedsassistenter 2 sygeplejerske og 1 social- og sundhedsassistenter Afsnittet er om dagen delt op i 4 mindre grupper. Om aftenen er der 2 grupper med 10 patienter i hver. Studerende/elever tilknyttes ikke til en gruppe fast. Plejeform Plejeformen på afsnittet er i øjeblikket gruppepleje. Der er 4 grupper, hver ledet af en gruppeleder (sygeplejerske), som har ansvaret for den sygepleje, som gruppen udfører. Til hver gruppe er der knyttet sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter, som udgør et fast team. Vi arbejder med kontaktpersonordning, og i øjeblikket er vi i gang med at ændre gruppeplejen til at have mere fokus på primær/tildelt patientpleje, hvor kontaktpersonen tager sig af alt omkring patienten. Mødevirksomhed Personalemøder ca. hver måned. Daglig orientering/nyheder ved morgenmad kl.09:00 Konference hver onsdag kl Lin moder hver torsdag kl.09: Det specifikke infektionsmedicin og lungemedicinske område Patientkategorier B92 er et medicinsk afsnit med speciale i infektionsmedicin og lungemedicin. Patienterne man møder på afsnittet udredes eller behandles for bl.a. lungecancer, KOL, TB, empyem, pneumoni, astma, lungefibrose, pleuraekssudat, pneumothorax, lungeemboli, infiltratudredning, spondylodiskit, Meningit, encephalitis og Malaria. Arbejdsopgaver Specielle sygeplejeopgaver: Telemetri, Whisperflow, PEP, NIV, CO2 måling, spirometri, iltterapi, ventrikelskylning, assisterer ved drænanlæggelse, lumbalpunktur, inhalationer, drænpasning og smitteregimer. Speciale relevante undersøgelser af patienter indlagt: bronkoskopi EBUS og EUS, lunge og leverbiopsi, lungefunktion, CT-scanninger, lungescintigrafi, ultralydsscanning, MR-scanning og PET-scanning. Side 6

7 2.3 Samarbejdsstrukturen internt og eksternt Tværfaglige samarbejdspartnere, internt: Sekretærer Læger Fysioterapeuter Ergoterapeuter Diætister Fodterapeuten Socialrådgivere Præsten Psykolog Klinisk kemisk afsnit Blodbanken Portører Billeddiagnostisk afsnit Palliativ enhed Geriatrisk enhed Serviceafdelinger: Centralkøkkenet/KRAM Apoteket Teknisk afdeling Centraldepotet Sterilcentralen Tværfaglige samarbejdspartnere, eksternt: primærsektoren specielt visitatorer og hjemmesygeplejen Fælles mål for samarbejde og koordinering: Driftsaftalen (kan ses på D 4 instrukser og vejledninger) Universitetshospitalets målsætning og værdigrundlag Indlæggelsesadvis Udskrivningskonference med hjemmeplejen Sygeplejerapport samt medicinliste Eksternt Primær sektor Egen læge Fjorden Lænken/Del udgående team (DUT) Foreninger Kræftens Bekæmpelse Lungeforening Side 7

8 2.4 Uddannelsesmæssige målsætninger På afsnit B92 uddanner vi sygeplejestuderende på 1.2, 4., og 11.og 12 Modul. Vi modtager 2 gange årligt ca. 6 sygeplejestuderende i henholdsvis 10, og 1 uger. Vi uddanner 4 social- og sundhedsassistentelever i 4. praktik 3 gange årligt a 15 ugers varighed. Vi modtager desuden 1-2 Falckredder-elever 2 gange årligt a 4 ugers varighed. Studerende og elever kommer til at få et bredt kendskab til infektionsmedicinsk og lungemedicinsk sygepleje samt får mulighed for at fordybe sig. Undervisningsopgaver i det daglige arbejde er mangfoldige i afsnittet f.eks.: Grundlæggende sygepleje til den medicinske patient Vejledning, undervisning og øvrige pædagogiske opgaver i forhold til patienter og pårørende Mulighed for at deltage i undersøgelser og behandlinger Kommunikative og instrumentelle opgaver i forhold til patienterne Vi ønsker at sikre eleverne og studerende en individuel praktikuddannelse, hvor de gennem målrettet planlægning og via tildelte vejledere får støtte og vejledning til at nå frem til opfyldelse af målene for den på gældende kliniske periode. 3 Sygeplejefaglige forhold på B Mål for sygeplejen Sygeplejen i afsnit B92 tager udgangspunkt i: værdigrundlaget for Roskilde sygehus. at der hele døgnet tilbydes en individuel sundheds-/sygepleje, der tager udgangspunkt i, at ethvert menneske er et selvstændigt individ med vilje og evne til at tage ansvar for sig selv. at det enkelte menneske er i besiddelse af individuelle ressourcer, der respekteres i et miljø, hvor ligeværdighed og tillid er fremherskende. at sundheds-/sygeplejen og informationsniveauet tager udgangspunkt i patientens egen situation, og at pårørende medinddrages i den udstrækning, patienterne ønsker det. 3.2 Mål for sygeplejen i relation til patienten: Planlægge, udføre og evaluere sygepleje med udgangspunkt i den enkelte patientsituation ved: at gennemføre indlæggelsessamtale indenfor 24 timer og dermed sammen med patienten formulere og analysere behov/problemer, og sammen opstille kort- og langsigtede mål for indlæggelsen at gennemføre ernæringsscreening indenfor 24 timer og dermed vurdere hvilken kostplan der er relevant for patienten at tildele patienten en kontaktperson og informere om kontaktpersonordning at tilrettelægge og udføre sygepleje udfra principper om omsorg og egenomsorg at skabe et gensidigt tillidsforhold til patienter og pårørende at bidrage til at skabe forståelse hos patient og pårørende for patientens nutidige og fremtidige helbredssituation Side 8

9 at sikre patienten en optimal information/vejledning omkring sin sygdom, undersøgelser, pleje og behandling, således at patienten er i stand til at give informeret samtykke at patienten inddrages i behandlingen og er medansvarlig for indlæggelsesforløbet, og at de pårørende inddrages i den udstrækning, patienten ønsker det at dokumentere den udførte sygepleje at planlægge udskrivelsen i samråd med patienten, pårørende og evt. andre involverede parter (primær sektor) samt at vurdere indlæggelsesforløbet I de tilfælde, hvor patienten er uhelbredelig syg eller døende, at tilbyde et trygt miljø gennem: optimal smertebehandling menneskelig kontakt i det omfang, patienten ønsker det at støtte patienten, og drage omsorg for specielle ønsker i forbindelse med selve dødsprocessen tilbyde psykolog, præst, socialrådgiver til at støtte patienten og dennes pårørende at sikre patienten en værdig død 3.3 Mål for sygeplejen i relation til de pårørende: At sikre sig at de pårørende er informeret om afdelingens holdninger til information (herunder lægesamtaler), besøgstider samt telefonmuligheder. At medinddrage og informere de pårørende i det omfang, patienten samt de pårørende ønsker det. At planlægge samtaler med patientens accept og sammen med patienten. 3.4 Mål for undervisning og udvikling: At arbejde for en stadig udvikling af sundhed- og sygeplejen i afdelingen. At bruge de daglige undervisningssituationer, praktisk og teoretisk. At motivere hele personalegruppen til at dygtiggøre sig ved selvstudier, og ved undervisning/kurser såvel internt og eksternt. At introducere nyt personale i afdelingen efter planlagt introduktionsprogram. At give elever/studerende optimale uddannelses muligheder i afdelingen, og medvirke til et godt samarbejde med sygeplejeskolen og social- og sundhedsskolen. Mål for personalets trivsel: At sikre et højt gensidigt informationsniveau personalet imellem. At respektere hinandens individuelle egenskaber, og gennem en åben kommunikation skabe et trygt arbejdsmiljø. 3.5 Undervisningsstedets arbejde med kvalitetssikring og udvikling: I efteråret 2010 gennemførte afdelingen en patienttilfredshedsundersøgelse. Formålet med undersøgelsen var, at få et mere systematisk og nuanceret patiensperspektiv på sygeplejefaglige områder indenfor modtagelsesprocedurer, mundtligt og skriftlig kommunikation og dokumentation af sygeplejen i afsnittet. Side 9

10 Løbende bliver der lavet kliniske instrukser indenfor sygeplejen tilhørende vores speciale. Med jævne mellemrum bliver der lavet audit for at sikre den bedste muligt kvalitet. Eks. Journalaudit på indlæggelsessamtale og håndhygiejne osv. 3.6 Undervisningsstedets arbejde med ajourføring af sygeplejefag og uddannelse Vi forventer at alle er medansvarlige for uddannelse og udvikling i afdelingen. For at opnå dette må vi: forvente at den enkelte medarbejder holder sin faglige viden ajour. skabe rammer, som giver mulighed for personlig udvikling. skabe et miljø, hvor nye initiativer respekteres/realiseres. forvente at personalet deltager i relevant undervisning internt som eksternt samt videregiver dette til det øvrige personale. 4 Læringsmuligheder på undervisningsstedet 4.1 Undervisnings- og vejledningsmetoder Det er i den daglige praksis læring finder sted. Vejlederne støtter eleven/studerende i deres læring og planlægger hensigtsmæssige læringssituationer. Vi forventer at eleven/studerende selv tager ansvar for sin uddannelse og bruger sin logbog/studiebog dagligt til at reflektere over sin sygepleje og læring. Målet med den kliniske undervisning er, at eleven/studerende udvikler kompetence til at nå målene for praktikperioden. Vi tager udgangspunkt i flere forskellige vejledningsmodeller og metoder f.eks Lauvås og Handals praksistrekant, som beskriver sammenhængen mellem praktiske handlinger og de forskellige begrundelser, som handlingerne bygger på: P3 Etik og værdier P3 Etiske og moralske begrundelser for sine sygeplejehandlinger P2 Teori, forståelse og erfaringer P1 Handlinger P2 Teoretisk viden og forståelse af denne, samt egne erfaringer P1 Handlingsniveauet, de konkrete sygeplejehandlinger Praktisk og teoretisk kundskab udvikles gennem elevens/studerendes refleksion Side 10

11 over de erfaringer der opnås i praksissituationen. På den måde kobles teori og praksis. Der vil være mulighed for refleksion både med og uden vejledning. Disse refleksioner bruges som udgangspunkt for det videre forløb. Med reference til Handals og Lauvås benyttes desuden en vejledningsform som indeholder: Forvejledning: Undervejledning: Eftervejledning: Det drejer sig om planlægning af en situation, der senere skal gennemføres (med eller uden vejleder). Vejledning i situationen, en slags mesterlære. Vejlederen er med i situationen og viser hvordan. Analyse, vurdering af situationen, refleksion med vejlederen. Der er mange undervisningsopgaver i det daglige arbejde, samt mulighed for at fordybe sig: grundlæggende sygepleje til den almen infektion- og lungemedicinske patient arbejde bevidst med vejledning, undervisning og øvrige pædagogiske opgaver i forhold til patienter og pårørende medicingivning incl. injektioner ( iv. medicin for studerende) følge patientforløb fra indlæggelse til udskrivelse følge patienten til forskellige behandlinger og undersøgelser følge med en fysioterapeut i afsnittet deltage i undervisning på afsnittet give sig tid til bevidst refleksion 4.2 Samarbejde mellem studerende/elever og undervisningsstedet om tilrettelæggelse og gennemførelse af det kliniske undervisningsforløb. Tilrettelæggelse og gennemførelse af det kliniske undervisningsforløb sker altid i samarbejde med den studerende/eleven. Vi tilstræber, at den studerende/elev får tilsendt introduktionsmateriale ca. 4 uger før start. Introduktionsmaterialet består af det personligt brev med mødetider for den 1. uge, vejleders navn samt praktikstedsbeskrivelsen. Den enkelte studerende/elev planlægger i samarbejde med sin daglige vejleder en tjenestetidsplan for resten af praktikperioden. Vi opfordrer den studerende/eleven til så vidt muligt at følge sine vejledere af hensyn til kontinuiteten og udbyttet af den kliniske uddannelse. Vi afholder en studieplanssamtalen i anden uge. Her planlægger den studerende/eleven og vejlederne et individuelt praktikforløb ud fra de overordnede mål for perioden jf. studieordningen/mål for praktikforløbet. Vi kan ikke tilbyde, at vejlederne kun har dagvagt, derfor kan det være nødvendigt for den studerende/eleven at arbejde aften/nat/weekend for at følges optimalt med sin/sine vejledere. Forventninger til den studerende/eleven at du er aktiv og medansvarlig for egen uddannelse og forholder dig kritisk til såvel egen som afdelingens sundheds- og sygepleje. at du indgår i det daglige praktiske arbejde sammen med de øvrige personalegrupper samt anvender afdelingens sygeplejejournal Side 11

12 at du giver positiv og negativ feed-back at du er åben for kritik at du bruger din studiebog/logbog at du forsøger at udnytte din kreativitet og fantasi at afsnittet får en mundtlig og skriftlig evaluering at du læser om afsnittes hyppigst forekommende sygdomme/problemområder studerende/elever forventes at være opsøgende og reflekterende 4.3 Organisering af den kliniske vejledning For studerende: Der er 3 kliniske undervisere med minimum 6 ugers uddannelse til kliniske vejledere samt eksaminatorkursus. Den ansvarlige kliniske vejleder sørger for at sende brev ud til studerende, og fordele vejledere/studerende. Hun har ansvar for at videreformidle informationer om hvornår der kommer studerende i afsnittet, og videreformidle hvornår der er temadage, kursus osv. Vejlederne samarbejder med ledelsen mht. tilrettelæggelse af uddannelsesforløbet for studerende/elever og planlægning af eksamen for studerende. De daglige kliniske vejledere arbejder sammen to og to, så den studerende altid har to vejledere. De kliniske vejledere giver den studerende opgaver i det daglige arbejde, der er i overensstemmelse med uddannelsestrinet. De kliniske vejledere sikrer, at der tages individuelle hensyn mht. den studerendes behov/kompetencer, giver feedback og opmuntrer til at lære. De kliniske vejledere bruger de daglige undervisningssituationer til at hjælpe den studerende med at koble teori og praksis samt henvise til relevant litteratur. De kliniske vejledere arrangerer en studieplanssamtalen og har løbende reflektive samtaler med den studerende for at skabe et optimalt læringsforløb. Den kliniske vejleder planlægger refleksionssamtaler og eksamen med den studerende og en sygeplejelærer fra Sygeplejeskolen. De kliniske vejledere samarbejder med uddannelseskonsulent Tina Bjerre, med de kliniske koordinatorer på sygeplejeskolen Laila Ringkøbing og Kirsten West, og med sygeplejelærerne på sygeplejeskolen. For elever: Der er 4 uddannede praktikvejledere i afsnittet. Vejlederne arbejder sammen to og to, således at eleven altid får to praktikvejledere. Vejlederne giver eleverne opgaver i det daglige arbejde, der er i overensstemmelse med uddannelsestrinet. Vejlederne sikrer, at der tages individuelle hensyn mht. elevens behov/kompetencer, giver feedback og opmuntrer til at lære. Vejlederne bruger de daglig undervisningssituationer til at hjælpe den studerende med at koble teori og praksis samt henvise til relevant litteratur. I løbet af uddannelsesforløbet vil eleverne i medicinsk område blive samlet for at undervise hinanden. Alle vejledere samarbejder med uddannelseskonsulent Tina Bjerre. 4.4 Studiefaciliteter på B92 Vi har i afsnittet faglitteratur, videobånd, DVD og internetadgang. Der er oprettet diverse instrukser, som står i D 4 under lungemedicin. D 4 er sygehusets interne hjemmeside med in- Side 12

13 strukser og retningslinjer for behandling, pleje osv. Hver afdeling på sygehuset har deres instrukser i forbindelse med diverse undersøgelser, behandlinger, sygeplejehandlinger osv. Alle kan trække på disse oplysninger og gøre brug af dem i eget afsnit. Personalet stiller gerne deres erfaring til rådighed for diskussion og refleksion. Fagbiblioteket har adgang til tidsskrifter, både i bladform samt elektronisk, så man har mulighed for at følge med og opdatere sin viden på de sidste nye forskningsområder indenfor lungemedicin og medicinsk sygepleje. 4.5 Tiltag for at udvikle studie- og læringsmiljøet Følgende punkter beskriver hvad der i øjeblikket er af tiltag for at udvikle studie- og læringsmiljøet i afdelingen: kontinuerlig videreuddannelse af vejlederne praktikstedsbeskrivelsen vil løbende blive revideret refleksion over af de studerende og elev (det kan være i form af oplæg, refleksioner og observationer om et givent emne eller en patient. 5 Beskrivelse af kliniske vejlederes funktions- og ansvarsområde Den ansvarlige kliniske underviser (sygeplejerske) har minimum 6 ugers uddannelse til vejleder og eksaminatorkursus. Hun står for koordinering af hvilke vejledere de studerende skal have i deres forløb på B92, og for at sende brev ud til de studerende, derudover fungerer hun også som daglig klinisk vejleder. De 3 daglige kliniske vejledere (sygeplejersker) står for den daglige vejledning, undervisning og planlægning af den enkelte studerendes forløb på B92. I forhold til elever har vi 4 ansvarlige praktikvejledere, som begge har gennemført praktikvejlederkursus, de står for planlægning/koordinering af vejleder/elever i afsnittet. Der er 4 daglige praktikvejledere (social- og sundhedsassistenter) som har praktikvejlederkursus, og de står for den daglige vejledning og planlægning af uddannelsesforløbet for eleven. 6 Beskrivelse af evalueringsforhold De sygeplejestuderende og social- og sundhedsassistenteleverne udfylder alle at evalueringsskema, inden de afslutter deres kliniske uddannelse på B92. Der sendes en kopi af disse evalueringer til uddannelseskonsulenten, og en kopi til sygeplejeskolen. Evalueringerne sættes på opslagstavlen, så de er tilgængelige for hele afsnittets personalegruppe. Vejlederne evaluerer desuden løbende med hinanden og resten af personalet. Hvis det viser sig, at der er problemer i forhold til en studerende/elev, vil vejlederen i første omgang tage det Side 13

14 op med den pågældende studerende/elev. I denne samtale vil man diskutere, hvilke tiltag der må tages for at løse problemerne. Det er muligt både for vejlederen og den studerende/elev at tage kontakt til uddannelseskonsulent Tina Bjerre, mhp. at hun kommer i afdelingen, og deltager i en samtale og går med den studerende/eleven. Vi tilstræber at torsdag morgen holder elever/studerende pause fra kl og personalet derefter fra kl Dette for at give elever/studerende mulighed for at være alene og diskutere deres uddannelse i afsnittet, og for at give personalet mulighed for at diskutere, hvordan det går med de studerende/eleverne. Praktikperiode 4 i social- og sundhedsassistentuddannelsen PRAKTIKPERIODE 4 I SOCIAL OG SUNHEDSASSISTENTUDDANNELSEN Skoleperiode 4 13 uger Praktik 3 Primær/psykiatri 15 uger Skoleperiode 5 7 uger Praktik 4 Somatik 15 uger Skoleperiode 6 6 uger Praktik 5 Primær/psykiatri 15 uger Skoleperiode 7 6 uger Forudsætninger: Eleven har været i praktik enten i primærsektoren eller psykiatrien. Desuden har eleven været 1 uge i punktpraktik på afdelingen. Læring: Eleven skal lære ud fra problembaseret læring (PBL). Denne læringsform kræver initiativ og selvstændighed, da eleven selv skal indhente viden når et problem skal løses. Bedømmelse: Praktikken afsluttes med en standardpunktbedømmelse, og bedømmes bestået/ikke bestået. Samtaler: (Se vejledninger i uddannelsesbogen). Mindst 1 gang om ugen afholdes en samtale, hvor eleven sammen med vejlederen reflekterer/evaluerer målet for ugen. Videre plan lægges for næste uge. Der afholdes forventnings-, midtvejs- og slutevaluering. Læreren fra skolen deltager kun i midtvejsevalueringen. Fravær: Eleven må max. have 15 % fravær af arbejdsdagen i praktikperioden. Side 14

15 Bilag DØGNRYTMEPLAN FOR MEDICINSK AFSNIT B Rapport fra nattevagt om dårlige og nye patienter Oplyse om manglende prøver og værdier (tp., puls, BT) Personalet fordeler opgaverne imellem sig og noteres i oversigten til sekretærerne, hvem der er tilknyttet hvilke patienter Runde til de dårlige patienter Uddelegere/planlægge arbejde til gruppemedlemmer Orientere sig hos tildelt patient via plejeplanen Let hygiejne samt klargøring af patient til tidlige undersøgelser Uddele morgenmad og medicin i de respektive grupper Forberede stuegang - bestille mad Tavlemøde B92 (læger og sygeplejersker) med planlægning af stuegang Kaffepause med informationer for personalet 09.30(ca.) Stuegang B92. Husk at prioritere ptt Patienthygiejne - mobilisering/aktivering efter behov Hjælpe/gøre patienter klar til undersøgelser og behandling Hjælpe ved undersøgelser efter behov Bistå/følge patienter ved undersøgelser Tilbyde sengeliggende patienter drikkevarer Oprydning og rengøring Stuegang udføre ordinationer efter stuegang Fylde op i skabe og på tøjvogne Informere/undervise patienter Dokumentere i sygeplejejournal om observerede symptomer og udført pleje Skift af PEP og WF udstyr + inhalationsudstyr og slanger x 2 ugentlig Uddele middagsmad og medicin Personalefrokost Hviletid for patienterne Gruppekonference/plenum - undervisning - personalepleje Dokumentere i sygeplejejournal om væsentlige ting i forhold til behandling og pleje, og orientere patienterne om ny undersøgelser og behandlinger Kl Medicin Aktivere/mobilisere og yde pleje efter behov Stille kaffe/drikkevarer frem Tilbyde sengeliggende patienter drikkevarer Besøgstid - samtaler med pårørende Side 15

16 15.30 Aftenvagten møder - rapportgivning Runde til de dårlige patienter Orientering om patienter via plejeplanen Samle op på dagens stuegang Bestille evt. blodprøver Spørge om aftensmad Uddele mad og medicin Lave kaffe og te Pause for personalet Stille sandwich frem Tilbyde sengeliggende patienter drikkevarer Ophælde natmedicin Patienthygiejne/pleje efter behov Kontrol af værdier (tp., puls, BT, SAT) BOS-observationsskema Informere om næste dags undersøgelser Sætte faste skilte på sengene Afslutte væskedøgnet Rydde op på stuerne og birummene Uddele natmedicinen Regne kost og væskeskemaer sammen, lægge nye væske-/kostskemaer klar Rapportere til nattevagten Patientpleje efter behov Kigge sygeplejejournalen igennem, supplere op med sider og føre Medicinlisten Kl Medicin Almindelig oprydning Ajourføre sedler ang. prøver i skyllerummet Måle tp., puls, BT og SAT hos patienter med afvigende værdier-bos Give medicin/behandling efter ordination/behov Tømme urinkolber/-poser hos sengeliggende patienter Gøre patienter klar til tidlige undersøgelser Dokumenter nattens forløb 16