artikel SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL

Transkript

1 SUSTAINGRAPH TEKNISK ARTIKEL SUSTAINGRAPH er et europæisk projekt, der sætter fokus på at forbedre europæiske grafiske SME ers (Små og mellemstore virksomheder) miljøpræstationer ud fra produktets livscyklus. Projektet er støttet af LIFE+2009 Programmet. Den europæiske grafiske branche har en vigtig rolle i industriens miljøbelastning fra hele produktets livscyklus, lige fra råvareproduktion til produktionsprocesser og distribution. Figura 1. Ciclo de Vida de un producto impreso 1 1 Sustainability, Energy & Environment PrintCity GmbH + Co. KG

2 Forbedringer af de europæiske små og mellemstore grafiske virksomheders miljøpræstationer er begrænset af: Mangel på brugsegnede værktøjer/miljøindikatorer til at beskrive de grafiske produkters miljøpåvirkninger gennem hele produktets livscyklus Mangel på information om miljømæssigt lovende teknologier, processer og produkter Mangel på ekspertise i virksomheden til at udvikle og implementere miljøpolitikker, som kan skabe en ny grøn profil og på den måde skabe nye miljøvenlige produkter. For at blive en miljøvenlig branche har de europæiske grafiske SME er brug for teknisk support, som kan hjælpe dem i deres livscyklus til at få en pålidelig miljøeffektiv løsning. Derfor er SUSTAINGRAPH projektets hovedformål at udvikle et e-værktøj til at gennemskue grafiske produkters miljøbelastninger gennem hele deres livscyklus og at hjælpe de europæiske grafiske SME er til at udvikle nye bæredygtige tjenesteydelser og produkter i henhold til Sustainable Consumption and Production and Sustainable Industrial Policy (SCP/SIP) principperne. SUSTAINGRAPH projektet vil udvikle information og værktøjer, som kan bruges omkostningsfrit af de europæiske grafiske SME er: Miljøindikator systemer Best Practice ved nye bæredygtige grafiske ydelser og produktudvikling On-line e-værktøj, baseret på the European Printing Eco-indicators System og på Best Practice ved nye bæredygtige grafiske ydelser og produktudvikling SUSTAINGRAPH er et LIFE+2009 projekt, som skal udføres af dette konsortium: AIDO, Technological Institute of Color, Optics and Imaging, Spain (Coordinator) Chamber of Commerce of Valencia, Spain Clean Technologies Centre Environment, Water, Town Planning and Housing Conselleria, Generalitat Valenciana, Spain Dienstencentrum B.V. (Ltd.), The Netherlands Graphic Association Denmark More information: aagg@aido.es 2

3 Relationer mellem miljøindikatorer og europæisk miljøpolitik 3

4 Fremstillingsindustrien i Europa har mere end nogensinde brug for gunstige vækstbetingelser. Globalisering og den meget omfattende og snart langvarige krise har udfordret den grafiske branche mere end nogensinde, og der er brug for at skabe et gunstigere erhvervsklima, hvis udviklingen skal vendes. EU bør og skal spille en aktiv rolle i denne udvikling ved at skabe de bedst mulige rammer for udvikling og innovation i virksomhederne, så EU kan blive et globalt set attraktivt sted for erhvervsinvesteringer og jobskabelse. Den økonomiske vækst genereres primært af de private virksomheder, og vækst skabes og øges kun, hvis virksomhederne formår at udvikle deres produkter og processer samt forbedre deres evne til at åbne nye markeder og finde nye muligheder i den teknologiske udvikling og globaliseringen. Netop fordi globaliseringen i dag er så omfattende, åbnes mulighederne for at inddrage andre produktions- og produktparametre som socialt ansvar og bæredygtig udvikling, og her har den Europæiske fremstillingsindustri fordele på flere områder, ikke mindst på grund af de sociale og miljømæssige forbedringer, der er opnået i de sidste 20 år generelt i Europa gennem lovreguleringer, massiv udbygning af miljøinfrastruktur og stærkt øget bevidsthed i markedet. Politiske reguleringer bør kun komme på tale når der er tale om meget drastiske svigt i markedet, eller når en statslig indgriben kan fremme vækstmæssige strukturelle ændringer. Sidstnævnte kan være indførelse af foranstaltninger, som reducerer de sociale og miljømæssige omkostninger for virksomhederne. Til dette kan regeringerne bruge politiske instrumenter, der fremmer bevægelserne i det indre marked, innovation og forskning, socialpolitik og beskæftigelse, skattemæssige incitamenter til at dygtiggøre virksomhederne i miljøledelse og så videre. EU-Kommissionen har forpligtet sig til, at industripolitikken skal baseres på et bredere perspektiv modsat tidligere, hvor der i højere grad var anvendelse af selektive interventionspolitikker. Hvis industripolitikken skal være effektiv, skal der tages hensyn til særlige forhold i hver enkelt sektor. Det er nødvendigt at tilpasse de politiske mål til de særlige karakteristika for hver sektor og dens særlige muligheder og udfordringer. Der er i øjeblikket visse sektorer i EU, hvor nogle politikker er mere vigtige end andre. Derfor er Kommissionen fortsat forpligtet til at opmuntre og lette processen med innovation og forandringer i industrien. Dog har vi brug for en ny tilgang til industripolitik for at få bedre, integrerede og mere specifikt designede politikker, der implementerer en bæredygtig udvikling. Det bør ikke glemmes, at fremstillingsindustrien i EU er vigtig. Den står for omkring 4

5 20 pct. af produktionen i EU og beskæftiger næsten 34 millioner mennesker i EU, men fremstillingsindustrien er også: Vigtig for at udnytte den nye vidensbaserede økonomi, som skulle være over 80 pct. af investeringerne i F & U i EU s private sektor; Med til at skabe nye og innovative produkter, der repræsenterer næsten tre fjerde dele af EU s eksport; Primært bestående af små og mellemstore virksomheder: Mere end 99 pct. af virksomhderne og 58 pct. af arbejdspladserne i fremstillingsindustrien er koncentreret i små og mellemstore virksomheder; Med til at skabe vækst og arbejdspladser i hele den europæiske økonomi og er tæt og gensidigt forbundet med servicesektoren. Den europæiske industri er inde i en tid med nye muligheder og store udfordringer. Nye teknologier bliver udviklet, hvilket gør det muligt hurtigt at lancere nye produkter og gøre produktionsprocesser mere fleksible. Samtidig står EU-virksomhederne over for en større internationalisering af verdensøkonomien som følge af forbedringer i transport, de lavere kommunikationsomkostninger, reducerede handelsbarrierer og investeringer såvel som en mere aktiv konkurrence. Derfor står EU over for stigende international konkurrence som et mål for investeringer, produktion og omkostninger i F & U. Sammenfattende kan det siges, at resultaterne i de seneste år i de forskellige industrisektorer i EU har været meget lidt positive det i sig selv udfordrer virksomhedens kapacitet og soliditet til vækst og innovation, og særligt på de såkaldte bløde kvalitetsparametre som sociale forhold, miljø, m.m. Ikke desto mindre er disse forhold måske en del af nøglen til at opretholde konkurrenceevnen for fremstillingsindustrien i EU, og det er derfor afgørende at fremme betingelser på netop disse områder set i forhold til den større og større konkurrence fra Asien og nye stærke oversøiske økonomier. Hvor EU s fremstillingsindustri står over for udfordringen om at opretholde og forbedre disse resultater i en fremtid med nye teknologiske gennembrud og kontinuerlig globalisering, så står de politiske beslutningstagere over for udfordringen om at forbedre de generelle betingelser og vilkår væsentligt for den europæiske industri og dermed medvirke til at vende hver industriel aktivitet til en miljø- eller grøn-aktivitet. 5

6 1. Evaluering af forskellige politiske udfordringer Med henblik på at afdække den europæiske industris styrker og svagheder udførte Kommissionen for fem år siden en detaljeret undersøgelse af konkurrenceevnen i 27 individuelle sektorer. Formålet med denne undersøgelse var at bestemme i hvilket omfang, industripolitiske instrumenter påvirker eller kan påvirke virksomhedernes fremtidige vækst og resultater. Parametre af særlig betydning for vækst i produktiviteten og den internationale konkurrenceevne blev udvalgt til undersøgelsen og der blev fokuseret på: At sikre et åbent og konkurrencedygtigt indre marked, herunder konkurrence Viden (forskning, innovation og færdigheder) Forbedring af de lovgivningsmæssige miljørammer At skabe synergi mellem politikker for konkurrenceevne, energi og miljø At sikre fuld og fair deltagelse på de globale markeder At fremme økonomisk og social samhørighed. Undersøgelsen afdækkede en række forhold, der identificerede de vigtigste politiske og konkurrencemæssige udfordringer, som de enkelte sektorer står over for. 2. Industripolitiske brancher EU-Kommissionen har med baggrund i undersøgelsen foretaget en udredning for en række områder med sigte mod at opnå forbedrede politikker, som er mere relevante, bedre integrerede og har en bredere opbakning. To af disse områder er: a. Konkurrenceevne, energi og miljø. Politikker for konkurrenceevne, energi og miljø kædes sammen, da deres indvirkning gensidigt vurderes at være signifikant, især for mange basisindustrier og mellemprodukter. For at politiske og lovgivningsmæssige initiativer på disse områder skal kunne virke konsistente, er der brug for en bedre koordinering og en integreret tilgang. Dette vil skabe en højniveaugruppe vedr. konkurrenceevne, energi og miljø, som en rådgivende platform, der samler medlemmer af Kommissionens erhvervs- og virksomhedspolitik. Formålet vil være at analysere reglerne om industri, energi og miljø for at sikre, 6

7 at de forskellige initiativer stemmer overens, forbedrer bæredygtigheden og konkurrenceevnen. Blandt de spørgsmål, der forventes at blive behandlet, kan nævnes: Den praktiske anvendelse af forbedringsprincipperne i regelsættet Klimaændringer og især handel med emissioner, energieffektivitet og vedvarende energi Driften af energimarkederne, især el-markedet Gennemførelsen af temastrategien for affaldsforebyggelse og genanvendelse samt deres egen lovgivning Forbedring af ressourceeffektiviteten samt gennemførelse af miljøteknologier og andre innovative teknologier b. Nyt program for simplifikation af lovgivning. Forbedring af regelsættet på forskellige niveauer er en central udfordring for flere sektorer, såsom byggeri, automobilsektoren, motorkøretøjer, IKT-industrien, fødevareindustrien og biovidenskab. Hertil kommer, at affaldsreglerne i mange sektorer især fokuserer på små og mellemstore virksomheder. Kommissionen meddelte, at den agter at genoptage sit arbejde vedrørende forenkling af den eksisterende lovgivning. Efter samråd med interessenterne i oktober 2012, vil der blive udsendt en meddelelse om et simplificeret arbejdsprogram, der dækker de tre prioriterede områder, nemlig automobilsektoren, byggeri og affald. 3. Små og mellemstore virksomheder (SMV er) miljø, udfordringer og muligheder De ambitiøse mål, som Det Europæiske Råd har sat i forhold til reduktion af drivhusgasser, til vedvarende energi og energieffektivitet, skal nås inden 2020 og kræver et nyt virksomhedsparadigme, der gør det muligt at integrere miljøhensyn i produkter og produktionsprocesser. SMV erne har som sagt en fremtrædende rolle i den europæiske økonomi og er ansvarlig for 57 pct. af den økonomiske merværdi. De skal spille en central rolle i at udskifte den europæiske økonomiske model til mere bæredygtige modeller for produktion og forbrug. SMV erne udgør ikke hver især en væsentlig miljøpåvirkning, men det er summen af disse påvirkninger, som skal tages i betragtning i forbindelse med udformningen af miljøpolitikker. 7

8 SMV erne står over for forskellige udfordringer, ofte større end de store virksomheder, og de er nødt til at løse konkrete problemer for at kontrollere miljøpåvirkningerne og for at overholde miljølovgivningen. 4. SMV er og miljøpolitik Undersøgelser viser, at SMV er ofte ikke har et overblik over de miljø- og energimæssige konsekvenser af deres aktiviteter og produkter. Størstedelen (mellem 75 pct. og 90 pct. ifølge nogle undersøgelser) mener, at deres aktiviteter ikke har nogen indvirkning på miljøet. Delvis af denne grund er der næsten ingen SMV er, der har taget praktiske skridt til at reducere deres miljøpåvirkning, og kun seks pct. har et miljøledelsessystem. Det er bevist, at selv om disse systemer og miljøledelsesværktøjer er mindre hyppige i små og mellemstore virksomheder end i større virksomheder (delvis på grund af omkostningerne til ekstern verifikation), er de positive virkninger betydelige, når systemerne introduceres. SMV erne er ofte en del af større virksomheders forsyningskæde. I sådanne tilfælde er ansvaret for sidstnævnte til at hjælpe SMV er med at overholde miljølovgivningen afgørende, hvorfor større virksomheder bør spille en rolle for SMV erne, så de kan implementere miljøledelsessystemer, som kontinuerligt kan hjælpe med at forbedre miljøet. Selv om deres samlede miljøpåvirkning er betydelig, er SMV erne ofte ikke forpligtede til at overholde standarder eller miljømæssige regler helt og effektivt (som fx IPPC-direktivet eller systemet med emissionshandel). Det er, fordi de ofte ligger under de grænser, der udløser anvendelsen af disse systemer, der fokuserer på de vigtigste kilder til forurening. I tilfælde hvor en miljømæssig standard kan anvendes i SMV er, er der en tendens til at antage, at alt er godt, og som et resultat deraf er overholdelse oftere et resultatet af en ekstern foranstaltning efter en inspektion, end en konstant proces med kontrol af overholdelse af lovkrav. Desuden mangler disse virksomheder ofte den tekniske og juridiske ekspertise, der er nødvendig for at have med miljølovgivning at gøre. Af den grund og for at simplificere alle de administrative obligatoriske krav (miljøloven) eller frivillige (miljøledelsesstandarder) er miljøindikatorsystemer en meget effektiv og let måde for SMV er at begynde at lære deres situation at kende, så de kan sætte sig mål, som passer med deres menneskelige, tekniske og finansielle position. 8

9 Hvis SMV er ikke satser på at udvikle deres miljømæssige kompetencer, vil de miste en stor mulighed primært som følge af: (1) I lyset af den seneste udvikling inden for miljøpolitik og energi, kan SMV er miste de økonomiske fordele ved de muligheder, som kommer af bedre miljøforvaltning (fx energieffektivitet og ressourcer eller forbedret proces samt en optimal produktstyring) og miljøinnovation. (2) Hvis SMV erne ikke er opmærksomme på de miljømæssige konsekvenser af deres egne aktiviteter og den miljølovgivning, der gælder for dem, kan de udgøre en alvorlig trussel for miljøet. (3) SMV ernes miljøpåvirkninger kan sammen med uvidenhed og manglende overholdelse af lovgivningen føre til øget sundhedsrisiko og sikkerhed for arbejdstagere (udsættelse for kemikalier, luftforurening, osv.). 5. Udfordring: At blive en grøn SMV De vigtigste forhindringer for SMV erne for at overholde miljølovgivningen og for at lave miljøforbedringer i almindelighed er: Uvidenhed og manglende bevidsthed om de problemer, påvirkninger og miljørisici, som de forårsager, og som hele industrien producerer tilsammen. Uvidenhed om de potentielle fordele ved miljøledelse, anvendelse af livscykluskon ceptet og gennemførelsen af et miljøindikatorsystem. Utilstrækkelig information, værktøjer og passende uddannelse i miljørelaterede emner. Få finansielle og menneskelige ressourcer og begrænset erfaring i at løse spørgsmål om overholdelse af lovgivningen. En relativ kortsigtet planlægning på virksomhedsniveau, hvilket gør strategiske metoder mindre funktionelle. Der er også to andre emner relateret til miljøpolitik, der hindrer integrationen af miljøfaktorer i SMV ers kerneydelser: Den miljømæssige adfærd er normalt bestemt af lovgivningsmæssigt pres (kontrol) eller den offentlige mening. 9

10 Markedet giver kun få incitamenter og anerkendelse for en god miljømæssig opførsel ineffektivitet af miljømærkede ordninger. Succesen for den europæiske SMV-politik afhænger primært af aktioner i medlemslandene, da det er dem, der har den primære kompetence med hensyn til virksomhedens politik og miljø. EU-Kommissionens rolle i henhold til Moderne SMV-politik er at hjælpe dem med at indføre bæredygtige og produktive forretningsmodeller. Et vigtigt aspekt af denne proces er at sikre, at målene for fællesskabets miljølovgivning ikke undermineres på grund af manglende overholdelse. Derfor har EU-Kommissionens program for SMV er og miljøet som hovedmål: At forbedre overensstemmelsen mellem miljølovgivningen og SMV erne og dermed reducere miljøbelastningen samt forbedre SMV ernes miljøindsats og sikre en har moniseret gennemførelse af miljølovgivning og nogle rimelige vilkår for SMV er på hjemmemarkedet. At øge miljøeffektivitet (energi, ressourcer) for SMV er gennem passende miljøledel sessys temer og andre værktøjer. At øge rentabiliteten i forbindelse med miljøpolitik ved at mindske de administrative omkostninger for SMV er og dermed frigøre ressourcer til at fremme overholdelse af lovgivningen. At øge miljøinnovation for SMV er og deres konkurrenceevne. Med fokus på de fordele, der ligger i udformningen og gennemførelsen af et miljøindikatorsystem, kan vi derfor konkludere, at dette system vil hjælpe SMV er med at få kendskab til deres aktuelle status i forhold til overholdelse af gældende miljølovgivning og det vil samtidig kunne sammenligne miljøindsatsen gennem en periode. Systemet vil hjælpe med at spore mål for miljøforbedringer og bidrage til at give substans til de handlinger, som SMV er udfører for at bidrage til en bæredygtig udvikling. 10