9 / NOVEMBER VIN Der forskes p. Side 26. GRØNT MILJØ 9/2012 1

Transkript

1 9 / NOVEMBER 2012 TRÆERNES SKJULTE HALVDEL Netop fordi vi normalt ikke ser rødderne, er der brug for en grundig basisviden om røddernes funktioner, struktur og dynamik. Grønt Miljø introducerer ny artikelserie. Side 4. LÆNGSTE OG BEDSTE UDBUD Lange kontrakter og en opdeling i geografi og fagentrepriser præger de grønne driftsudbud fra Odense Kommune der altid har været ambitiøs med sine udbud. Side 10. KØKKENHAVENS GRÆSRØDDER Community gardening og urban gardening flotte ord der betyder at dyrke afgrøder i byen. Det sker flere og flere steder i de større danske byer, og potentialet synes omfattende. Side 32. VIN Der forskes p. Side 26. GRØNT MILJØ 9/2012 1

2 2 GRØNT MILJØ 9/2012

3 RUL DIN GRÆSPLÆNE UD ÅRET RUNDT SMÅ RULLER: 61 x 164 x 1,5 cm = 1m 2 pr. rulle STORE RULLER: Bredde cm. Længde op til 35 meter. Priser pr. m 2 excl. moms & transport: 1-24 m 2... kr. 30, m 2... kr. 25, m 2...kr. 18, m 2...kr. 15, m 2... kr. 13,- Over 3000 m 2... kr. 12,- Græstage, 1-39 m 2... kr. 40,- Græstage, over 40 m 2... kr. 30, Ringsted Tlf info@leopolds-rullegraes.dk KOMMENTAR DE RIGTIGE GRÆSRØDDER Der er en ægte begejstring og pionérånd at spore hos de ildsjæle der er begyndt at dyrke haveafgrøder i byen - i taghaver, i haver og parker, på restarealer, men generelt ofte i kummer og kasser. Og ofte med et væsentlig indbygget socialt og pædagogisk element. De sidste år er det nærmest blevet en hel bevægelse med masser af projekter, i høj grad skabt af lokale initiativer som græsrodsaktiviteter i ordets egentligste forstand, men hvor boligforeninger, kommuner og stat har været hurtige til at se at bevægelsen har et meget interessant perspektiv: Folk samles om noget godt, byen bliver mere grøn og levende, fremmedgjorte bymennesker lærer hvad jord og planter er. Og der bliver tilmed produceret noget. At det er en international tendens fremgår af engelske betegnelser som community gardening, urban farming, urban gardening og guerilla gardening. I andre verdensdele er byernes egenproduktion af fødevarer endda noget der spiller en væsentlig rolle for hele fødevareforsyningen, sådan som det også før har været i vestens byer, ikke mindst under krigen. Så langt når vi ikke, men mindre kan sagtens gøre det. Den basale forudsætning er om det er sundhedsmæssigt overhovedet er acceptabelt at spise afgrøder der er vokset op i forurenet luft. Og jo, ideelt er det ikke, men på den anden side er mere usundt at trække vejret i byen, og det accepterer vi trods alt. Kommer dyrkningen til at spille en større rolle, kan det også i sig selv blive et ekstra argument for at bekæmpe luftforureningen yderligere. Er der noget i det for fagfolket? Ja, for i mange tilfælde er der tale om haver med et væsentligt teknologisk input, ikke mindst i taghaver. Og der skal også tit være kyndige folk til at hjælpe med at holde haverne, f.eks. på institutioner hvor man både skal gartner og pædagog. Og alle de grønne fagfolk skal næppe være bange for at græsrødderne overtager deres arbejde. De tilfører kun noget ekstra. Så set med grønne øjne er det næsten for godt til at være sandt. Og vel kan man argumentere for at der er tale en konjunkturafhængig modebølge og at havedyrkning altid vinder frem i krisetider. Men man kan også argumentere for at behovet for naturkontakt og dyrkning skærpes af den konstant stigende urbanisering. Lad os derfor bare glæde over byhavebølgen så længe den varer og håbe på at der også bliver noget permanent tilbage. SØREN HOLGERSEN FORSIDEN. Midt på stenbroen gør en jordbærhave på taget underværker. Vestervang Fritidshjem har oplevet roligere børn og en mere inspirerende hverdag med flere pædagogiske muligheder. Foto: Martin Stampe. GRØNT MILJØ Redaktion: Søren Holgersen, ansv. (sign.: sh). SH@dag.dk. Tlf Lars Lindegaard Thorsen, (sign.: lt). LT@dag.dk. Tlf Abonnement: Inge Andersen, ia@teknovation.dk. Tlf Annoncer: Carsten Pedersen, Danske Fagmedier ApS. cp@licitationen.dk. Tlf Tlf Udgiver: Danske Anlægsgartnere / ProVerte A/S. Tryk: Jørn Thomsen / Elbo A/S. Trykoplag: Oplag: : ifølge Specialmediernes Oplagskontrol. Yderligere 720 distribueres til bl.a. erhvervsskoler. Medlem af Danske Specialmedier. 30. årgang. ISSN Grønt Miljø er et fagligt magasin om planlægning, anlæg og drift af have, park og landskab. Målgruppen er fagfolk i privat eller offentlig virksomhed samt fagets kunder, leverandører og uddannelsessøgende. Grønt Miljø udkommer med 10 årlige numre. Et årsabonnement koster 425 kr. inklusiv moms. Kollektive abonnementer kan aftales. GRØNT MILJØ 9/2012 3

4 Træernes skjulte halvdel Netop fordi vi normalt ikke ser rødderne, er der brug for en grundig basisviden om røddernes funktioner, struktur og dynamik Af Christian Nørgård Nielsen Mange træforvaltere ser aldrig træernes rødder og bliver derfor heller aldrig klogere på emnet. Selv anlægsgartnerne ser ofte ikke træets rødder fordi træerne leveres som klumpplanter. Rodsystemet er træernes skjulte halvdel. Den del af træet som man tit kan glemme at forholde sig til fordi man ikke ser den. Netop derfor er en grundig basisviden om trærøddernes funktioner, struktur og dynamik særlig vigtig. I praksis har rødderne stor betydning for en række centrale forhold, nemlig: 1. Træets overlevelse og etablering efter udflytningen fra planteskolen. 2. En hurtig genskabelse af god vækst og vitalitet. 3. Sikring af rette og lige stammer. 4. Træets stabilitet over for vind og sne. 5. Træets sundhed. 6. En høj levealder. En god plantekvalitet Et stort træs succesrige etablering afhænger af mange faktorer. Det gælder klima, herunder nedbør, temperatur, og vind). Det gælder jordkvalitet, NY SERIE OM TRÆRØDDER Grønt Miljø sætter i de kommende artikler fokus på træernes rødder, deres funktioner, struktur og vækstøkologi. Netop denne skjulte del af træet er ofte kilden til høj dødelighed blandt bytræer. Bag serien står Christian Nørgård Nielsen der også skrev serien Træbiologien år 2011 til Grønt Miljø sidste år. Denne artikel er den første og introducerer emnet. De følgende artikler vil behandle emner som: Den ideelle struktur på et rodsystem. Faktorer der afgør rodsystemets struktur. Fordele og ulemper ved forskellige rodtyper. Tidspunkter hvor rodsystemets struktur modificeres. De basale fysiske og fysiologiske krav til sunde rødder. Forbedringer af god praksis i forvaltningen af bytræer. Figur 1. Sorbus intermedia (seljerøn) i en allé langs udfaldsvej fra større by. Selv om der kun var anvendt små træer (hejstere) er størstedelen af træerne døde eller døende. Træerne blev plantet i græsrabatten mellem grøften og marken bagved. Det er åbenlyst at rødderne aldrig blev udviklet i tide til at forsyne den forholdsvise lille krone. Konkurrence med ukrudtet har bestemt ikke hjulpet træets etablering. Nogle rødder har dog overlevet så træet har kunnet skyde fra bunden. Figur 2. Egen er etableret dårligt og væksten er stagneret. Egearterne er blandt de vanskelige arter at omplante fordi finrods-regenerationen er langsom. Det stiller store krav til korrekt rodbeskæring før omplantning. 4 GRØNT MILJØ 9/2012

5 Figur 3. Stammerethed er ikke altid vigtig. Skæve og vindblæste Sorbus intermedia (seljerøn) langs midtjysk landevej. vanding, plantetidspunkt, korrekt transport, lagring og plantning samt ukrudtskontrol. Men ser man på rodsystemet, så afhænger etableringen også meget af plantekvaliteten. Det er vigtigt at rodsystemet forberedes korrekt i planteskolen, således at det effektivt kan reetablere sig efter udplantning. Også træarternes meget forskellige kapacitet til at gendanne finrødderne spiller en afgørende rolle for om træet overlever omplantningen og hurtig genskaber den nødvendige balance mellem rod og top. Jo større træ og krone, desto vanskeligere er det i princippet at flytte træet fordi reduktionen af rodsystemets funktion ofte tiltager med træets størrelse. Jo større træet bliver, desto vigtigere bliver derfor rodsystemets korrekte beskæring i planteskolen. En god rodbeskæring i planteskolen er særlig vigtig for de træarter som har en lav regenerationsevne af finrødder. Det skyldes at rodbeskæringen øger antallet af finrødder som regenererer efter udplantningen. F.eks. er egene blandt arterne med langsom rodregeneration. Det kan let forsinke genetablering af et godt forhold mellem finrødder og bladflade (se figur 2). Dette emne omhandles i en senere artikel. Genvinde balancen For at træet hurtigt kan opfylde sin funktion, må det ikke bare overleve, men også hurtigt overvinde omplantningschokket og begynde en god og hurtig vækst. For at det kan ske, må træet hurtigt genskabe en balance mellem finrodsmasse og bladmasse, og det kræver også en hurtig finrodsekspansion (se også figur 2). I visse sammenhænge spiller det en mindre rolle om træerne står lodrette og har rette stammer. I det blødt bølgende landskab kan skæve træer faktisk være smukke (se figur 3), mens man på pladser i byen, i alléer og langs veje ofte sætter pris på ensartede træer med rette stammer. Det er i sådanne tilfælde ødelæggende for æstetikken i designet når træer bliver slået skæve af vinden (se figur 4). Skæve træer er ofte et resultat af dårlig ungdomsstabilitet, dvs. gennem de første år efter plantningen. Dårlig ungdomsstabilitet har ofte at gøre med manglende symmetri i rodsystemet, roddeformationer eller blot nedsat rodudvikling. Ved plantning af store træer Figur 4. Indtrykket bliver sjusket og æstetikken i designet bliver forstyrret af skæve lindetræer, her ved en mindre plads foran indgangen til en offentlig institution. GRØNT MILJØ 9/2012 5

6 grundlægges rodsymmetrien i planteskolen, og en god fordeling af støtterødder i rodklumpen er vigtig for træets mulighed for at forblive lodret efter plantning (figur 5). Der er endvidere store forskelle mellem træarter i støtterøddernes stivhed, antal og regenerationsevne efter plantning. F.eks. har de fleste fyrrearter et særlig lavt regenerationspotentiale (se figur 6 og 7). Må forstå det basale I det hele taget er det vigtigt at forstå grundelementerne af træers fysiske stabilitet. I alt for mange bymæssige træplantninger kan træerne ikke udvikle støtterødder i alle retninger. Det gør dem mere sårbare over for senere rodløsning med følgende skader fra tørke, svampe, insekter m.v. Alle større træarter har brug for mindst 1 meter radius omkring stammen for at udvikle tilstrækkelig stærke støtterødder. Træernes forankringsøkologi behandles også i en senere artikel. Træernes sundhed bliver også ofte nedsat fordi der er manglende forståelse for røddernes funktioner og behov for både ilt og vand. For dyb plantning og for små plantegruber hvorfra rødderne ikke kan vokse ud i den omgivende jord, er hyppige og typiske årsager til træers alt for tidlige stagnation og degeneration i bymiljøet. I takt med træets vækst har rødderne behov for mere plads og vand. Det mangler der tit forståelse for. Manglende plads til rødder og utilstrækkelig vandforsyning er hyppige årsager til tidlig stagnation og trædød. Når store og monumentale torvetræer alt for hyppigt sygner hen og beskæres eller fjernes fordi de bliver for farlige for byens borgere, så skyldes det oftest manglende koordination mellem aktører i byrummet og manglende forståelse for røddernes krav til levested. Disse emner behandles i dybden i følgende artikler. Også overrivning af rødder eller opfyldning af ekstra jord omkring stammen ved diverse grave- og anlægsarbejder er andre typiske fejl som kan skade træerne voldsomt. SKRIBENT Christian Nørgård Nielsen er forstkandidat og dr. agro. Han har i mange år forsket i træer og skovens økologi på Skov & Landskab, Københavns Universitet, og har nu eget rådgivende firma SkovByKon.dk. Skribenten har taget alle billeder. Figur 5. Roddeformation i et lindetræ der oprindelig er plantet som klumpplante. Figur 6. Skovfyr i S-form. Fyrretræer er særligt følsomme for dårlig symmetri i rodsystemet fordi de kun meget langsomt danner nye støtterødder. Derfor bliver de ofte skæve i ungdommen. Stammen forsøger altid at rette sig op mod lodret gennem dannelse af reaktionsved og i bedste fald får stammen en mere eller mindre udtalt S-form. Figur 7. Skæve stammer med svaj. Den dårlige udvikling af støtterødder i disse fyr har dannet et basal-svej fordi træet tvinges ned af vinden, men prøver at vokse lodret. Problemet kan blive særlig voldsomt hvis jorden er hård eller våd eller hvis træerne rammes af snetryk og vind i den kritiske fase omkring 1-2 meters højde. 6 GRØNT MILJØ 9/2012

7 GRØNT MILJØ 9/2012 7

8 MULDVARPEJAGTEN På golfbaner og andre plæner kan muldvarpeskud være anledning til at bekæmpe muldvarpe. Det har man prøvet på Københavns Golf Klub - med succes Et egentligt skadedyr kan man ikke kalde muldvarpen der graver gange under golfbaner og andre plæner, men dens skud kan skade klippernes rotorer og knive og give ukrudtet en genvej. Kollapsede gange kan gøre overfladen og klipningen ujævn. Og så kan muldvarpeskud genere øjet og spillet. En bekæmpelse med sakse er derfor forsøgt på Københavns Golf Klub, og det har faktisk været med en vis succes. Spilarealerne kunne i hvert fald erklæres muldvarpefri, men det forudsætter en konstant indsats. Det er et rigtigt muldvarpeland golfbanen ligger, nemlig Eremitagesletten i Dyrehaven hvor jorden ikke har været pløjet i hundreder af år, og hvor muldvarpebestanden nok forlængst har nået sit mætningspunkt og derfor regulerer sig selv. Gangene er meget stabile, ligger overalt på kryds og tværs i cm dybde, tit flere niveauer. Muldvarpeskud forekommer overalt, også på fairway, men kun sjældent på teesteder og greens. Alligevel var det ved at blive for meget i 2008 da man kunne registrere op mod 50 nye skud i døgnet. Der blev truffet aftale om forsøgsvis bekæmpelse hvor fælder og fangstteknik skulle prøves af. Planen var at fange de territoriale muldvarpe - dem med fast revir - på fairwayen. Efter at forsøgsperioden var blevet forlænget, kunne man 1. juni 2011 fastslå at det var lykkedes. Da havde man på 3½ år fanget 336 muldvarpe. I løbet af perioden var angrebszonen også rykket ud i den nærmeste rough. Saksene blev sat i gangen hvor noget græstørv var fjernet. Ofte blev der sat flere sakse i samme hul fordi der var snoede eller krydsende gange. Saksene blev derefter dækket til så der ikke kom lys ned i gangene. I private haver bruges gerne en spand eller kasse, men her i Dyrehaven skulle det være naturmateriale, og det bedste var store barkstykker fra døde egetræer. Det største problem var at dådyr gravede mange sakse op. Af de ti sakse der blev testet, var den bedste en halvcirkelformat saks på 6 cm i diameter. Den havde også en bøjle på oversiden så den let kunne spændes. Behovet for sakse Saksen blev dækket med egebark så der ikke kom lys ned i gangen. Foto: Martin Nilsson. var i praksis stykker som kan sættes ned eller flyttes af en mand på nogle timer. Af de 336 fangede dyr var de 212 unger. Næsten de to tredjedele blev fanget om efteråret hvor ungerne var jaget hjemmefra og myldrede fra roughen ud i fairwayen for at erobre et revir og sætte det i stand. Hver muldvarp har sit Rigtigt muldvarpeland. På Eremitagesletten har jorden ikke været pløjet i hundreder af år. Bestanden af muldvarpe har formentlig forlængst nået sit mætningspunkt og regulerer sig selv. Den foretrukne saks med halvcirkelformat og bøjle til at spænde. Foto: Martin Nilsson. Muldvarpen vejer omkring 100 gram, men kan på en dag flyttet 300 gange så meget jord. Foto: Naturstyrelsen. territorium som den forsvarer med livet som indsats. Fangsten svingede dog meget fra år til år på grund af bestandens svingende størrelse, hvilket hænger sammen med bl.a. vejret og dermed adgangen til føde og vand. Hvis der f.eks. er tørke under ungernes opvækst, dør mange muldvarpeunger fordi der er færre regnorme. Muldvarpen lever nemlig mest af regnorme, og dem spiser den mange af for at få energi til sit store gravearbejde. At holde fairwayen fri for muldvarpeskud forudsætter en vedvarende bekæmpelse. Og det koster. I de godt tre år blev der brugt 1-3 timer pr. dag 2-6 gange om ugen i 9 måneder om året eller omkring 300 timer pr. sæson. Det er bl.a. udført som frivilligt arbejde. Med de vundne erfaringer regner man dog med at kunne klare sig med færre timer, f.eks. ved at koncentrere arbejdet i de rigtige dele af sæsonen. sh KILDE Erik Peitersen, Martin Nilsson (2012): Intensiv muldvarpefangst på Københavns Golf Klubs bane. Greenkeeperen 1/ GRØNT MILJØ 9/2012

9 GRØNT MILJØ 9/2012 9

10 De længste og måske bedste udbud Lange kontrakter og en opdeling i geografi og fagentrepriser præger de grønne driftsudbud fra Odense Kommune der altid har været ambitiøs med sine udbud, også før Infra Service-affæren Af Lars Thorsen Odense har et godt rygte når talen falder på store udbud af grøn drift. Totalt økonomisk kaos i kommunalt selskab koster Odense Kommune 21 millioner kroner, skrev Fyens Stiftstidende den 31. januar 2008 da det kommunale driftsselskab Infra Service I/S blev lukket af byrådet i Odense. Selskabet blev oprettet i 2005 som en fusion mellem Park & Vej Service i Odense Kommune og Entreprenørgården i Vejle Kommune, men tårnhøje direktørlønninger, en meget kompliceret selskabsstruktur og en ulovligt stor kassekredit var nogle af grundene til at Infra Service I/S styrtede brændende til jorden på blot tre år. I den sidste tid havde selskabet meget svært ved at levere den lovede kvalitet på sine mange opgaver. Som en Fugl Fønix I dag har Odense Kommune dog rejst sig fra asken som en anden Fugl Fønix. Når man ta- Ti år med grønne driftsentrepriser At de offentlige forvaltere af grønne områder skal konkurrenceudsætte driften, er fast praksis. Derfor udbyder stat og kommune flere og flere store offentlige grønne driftsentrepriser. Fra en usikker start er vi i de seneste ti år blevet klogere. Vi har fået bedre udbud og bedre tilbud. Vi gennemgår i en artikelserie en række tilfælde med både gode og dårlige erfaringer - men som man i alle tilfælde kan lære noget af. ler med private entreprenører, bliver kommunen igen og igen fremhævet som en af de kommuner der virkelig kan finde ud af at lave et godt, grønt driftsudbud. Grønt Miljø spurgte derfor tidligere kontorchef i Odense Kommune Lene Holm om hvordan det kunne lade sig gøre. Lene Holm har godt nok netop skiftet job til teknik- og miljøchef i Nyborg Kommune, men hun var med til at styre Odense igennem de bølger der opstod i kølvandet efter Infra Service. Og hun er langt fra klar til at skrive under på at tiden med Infra Service var et historisk lavpunkt for kommunens grønne drift. Hvis man ser på den service som Odenses borgere fik på de grønne områder i perioden, så er der ikke tale om at Odense var helt nede at vende, overhovedet ikke. At vi havde indgået en intern kontrakt på noget drift med Infra Service som så viste sig at have rod i regnskabet, er kun et lille bølgeskvulp på vejen. Den mest direkte konsekvens var at vi i 2008 på rekordtid skulle udbyde en langt større klump opgaver end vi havde regnet med, siger Lene Holm der i alt tilbragte mere end ti år i Odense og mener at kommunens gode ry skal tilskrives en lang række forhold. Odense har jo arbejdet i et langt sejt træk over 20 år med udlicitering, så der er oparbejdet en masse faglig kompetence og viden i organisationen. Samtidig er der både i administrationen og blandt politikerne en tro på at det her kan lade sig gøre, hvilket er helt afgørende. Og så har det grønne altid betydet noget særligt i Odense Kommune. Derfor er både borgere og politikere også opmærksomme på området og ved at der skal bruges nogle penge, siger Lene Holm. Hun understreger at administrationen også har været god til at indarbejde entreprenørernes forslag til forbedringer af udbudsmaterialet og til at få et tillidsbaseret samarbejde stablet på benene. Eksempelvis starter kommunen og entreprenørerne deres driftsmøder med at gennemgå 14 punkter hvor man giver point fra 1 til 7 - hvor 1 er lavest - på alt fra samarbejdsklima over ekstraarbejder til kommunikation og hvordan faktureringen kører. Dermed bliver alle potentielle anstødssten afklaret med det samme i en åben dialog, og hvis et område får en score på under 3, skal der handles øjeblikkeligt. Metoden er et redskab til at sikre at entreprisen kører så gnidningsfrit som muligt. Eksempel på Odense Kommune indsats for at sikre en tillidsfuld kommunikation med de private entreprenører. Alle eventuelle kritikpunkter bliver åbent diskuteret ved starten af driftsmøderne med udgangspunkt i evalueringsskemaet hvor enhver bedømmelse med en score under 3 betyder at der omgående skal handles. Geografiske entrepriser I 2008 blev skov- og landskabsingeniør Jan Langmach Nielsen ansat i Odense Kommune. Han er i dag projektleder på alle driftsudbud og har haft sit at se til i 2012 hvor næsten alle kommunens grønne driftsopgaver har været i udbud. Der er tale om genudbuddet af det store udbud i 2008 hvor kommunen med ét smæk sendte alle sine driftsopgaver, materielgårde og medarbejdere over i private hænder. Allerede dengang gjorde kommunen et stort nummer ud af at være helt præcis i sin beskrivelse af de enkelte opga- 10 GRØNT MILJØ 9/2012

11 Kongens Have i Odense Kommune har nogle særligt høje og bevaringsværdige rammehække, der kræver særlig vedligeholdelse. For to år siden vandt P. Malmos A/ S opgaven med at renovere Kongens Have og har siden da haft vedligeholdelsen af haven. Her er det dog gartnere fra virksomhedens partner inden for driftsopgaver, Grøn Vækst A/S, der er færd med at klippe rammehækkene. Billedet er brugt i Odense Kommunes nye kvalitetshåndbog for drift af grønne områder. Den er udarbejdet som del af kommunens arbejde med det netop overståede genudbud. Foto: Jan Langmach Nielsen. ver og sørgede for at holde opgaver som var svære at prisfastsætte ude af udbuddet. Men denne gang er kommunen gået videre endnu. Odense Kommune har ligesom i 2008 valgt at opdele opgaverne i fem geografisk inddelte entrepriser (centrum, nordøst, nordvest, sydøst og sydvest). Denne gang er flere af opgaverne blevet taget ud så de geografisk opdelte opgaver er blevet mere snævre gartnerentrepriser. Boldbanerne er taget ud og blev udbudt for sig selv i foråret. Også al træpleje og skovdrift over hele kommunen er pillet ud og bliver udbudt for sig i slutningen af november Der er flere grunde til at Odense Kommune har fastholdt den geografiske opdeling i stedet for at udbyde alt gartnerarbejdet i én klump. Først og fremmest skyldes det at kommunen gerne vil sikre en sund konkurrence på deres driftsudbud. Vi ville ikke risikere at komme i lommen på blot én entreprenør. Derfor havde vi også tilkendegivet i materialet at vi ville vælge den kombination af tilbud der udgjorde den samlede laveste pris for kommunen, men at ingen entreprenør kunne få tildelt mere end maksimalt 4 ud af de i alt 5 gartnerentrepriser. Hvis den samlede laveste pris så havde vist sig at bestå af 5 tilbud fra én entreprenør, ville vi være nødt til at tage den næstlaveste samlede pris. Men den risiko valgte vi at tage da vi ville sikre os at det hele ikke kunne gå til én entreprenør, forklarer Jan Langmach Nielsen. En vigtig årsag til at opdele den store entreprise i mindre bidder var ifølge Jan Langmach Nielsen at det gav de mindre anlægsgartnere en chance for at byde med. Vi har virkelig brugt meget energi på at finde ud af hvordan vi skulle opdele det. Det er jo et klassisk problem at anlægsgartnerbranchen gerne vil have mindre entrepriser mens kommunerne efter sammenlægningerne har haft en tendens til at lave større og større udbud. Samtidig opfordrer kommunerne de små virksomheder til at gå sammen i konsortier og byde på opgaven i fællesskab, men det kan man ikke rigtigt finde ud af på det danske marked. Det danske marked er kendetegnet af mange små anlægsgartnervirksomheder, og det bliver man nødt til at tilpasse sig. Man skal selvfølgelig udbyde opgaverne i en størrelse, så man også opnår stordriftsfordele, men hvis man vil have den bedste konkurrence, er man altså nødt til at dele sine udbud op i mindre bidder, mener Jan Langmach Nielsen. Tre stik til Ribergaard Resultatet blev som kommunen havde håbet. De fik en billigere pris og fik fordelt gartneropgaven på flere private aktører. Det økonomiske resultat kan selvfølgelig være vanske- GRØNT MILJØ 9/

12 ligt at sammenligne fuldstændigt med udbuddet i 2008 fordi vi har lavet mange ændringer, bl.a. i forhold til opdeling og kvalitetsbeskrivelser. Men alt andet lige har vi opnået en gevinst, og jeg tør godt sige at det ligger et sted mellem 10 og 15%, alt efter hvordan man sammenligner tallene, siger Jan Langmach Nielsen. De fem geografisk fordelte gartnerentrepriser blev fordelt på tre entreprenører. Her løb Nygaard A/S med gartnerarbejdet i centrum af Odense som de også havde før Infra Service I/S tog over. OK grøn anlæg vandt kommunens nordvestlige del. Det blev dog Ribergaard Anlægsgartnere der tog flest stik hjem og løb med vedligeholdelsen i sydvest, sydøst og nordøst. Det bliver dog ikke nødvendig for indehaver Søren Ribergaard at købe et nyt bykort, for hans erfaring med Odense Kommune strækker sig helt tilbage til 1989 hvor han vandt en driftopgave på Assistens Kirkegård. Lige siden dengang har jeg arbejdet fast i Odense i større eller mindre grad bortset fra i de par år hvor Infra Service I/S kom og underbød alt og alle. Men efter 1½ år begyndte de ikke at kunne følge med, og så blev vi kontaktet og vandt et par underhåndsbud på nogle af de opgaver vi før havde løst, fortæller Ribergaard. Dengang vandt han den sydøstlige del af Odense. Det gjorde han også i det store udbud i 2008, og efter udbuddet i år kommer der stadig til at stå Ribergaard Anlægsgartnere på det sydøstlige Odense, og mere til. Vi bor selv midt i det sydøstlige område, så den entreprise er ret oplagt for os, pointerer Søren Ribergaard. For at have en god logistik vil han naturligvis gerne også vinde nabodistrikterne, og det lykkedes altså denne gang. Benhård priskonkurrence Trods det flotte resultat står Søren Ribergaard alligevel ikke med armene over hovedet. Det var egentlig ikke nogen ønskesituation. Vi ligger jo til at skulle vokse med 60-70% på grund af denne opgave. Og det betyder at vi må tænke videre og skabe yderligere vækst, for ellers kommer Odense til af fylde uforholdsmæssigt meget i butikken, og det er usundt, siger Søren Ribergaard der absolut mener at kommunen laver gode udbudsmaterialer, men han ser ikke nødvendigvis det opdelte udbud som en håndsrækning til de mindre entreprenører. Det er da ok at de opdeler opgaven i mindre bidder, men vi er jo nødt til at byde på det hele. Hvis man kun byder på ét område, har man slet ingen chance for at give de rabatter som der skal til for at vinde opgaven. Priskonkurrencen er oppe i så højt et leje at man skal være helt afsindigt billig, og på alle tre områder som vi har vundet, ligger den nærmeste konkurrent kun få tusind kroner fra os. Det var promillerne der skilte os, så vi havde ikke vundet hvis vi ikke havde budt på det hele og kunne give de rigtige rabatter, lyder det fra Søren Ribergaard. Lang, lang kontrakt Da Odense Kommune i 1987 startede med at udbyde driftsopgaver og i årene efter, var kontrakterne kun på 1 år ad gangen, men i 2012 er kommunen for alvor gået i den stik modsatte retning. Vi valgte at lave kontraktperioder på 6 år med mulighed for en option på yderligere 2 år. Det ligger jo ud over konkurrencestyrelsens anbefalinger, men vi har vurderet at det er forsvarligt og at der er en lang række fordele. På de workshops vi holdt med virksomhederne inden udbuddet, fik vi netop at vide at en lang kontraktperiode ville resultere en lavere pris. Og det gjorde det jo også, siger Jan Langmach Nielsen. Modsat Søren Ribergaard og hans kvarte århundrede i Odense er OK grøn anlæg først begyndt at arbejde for Odense Kommune her i år. Driftschef Kim Aaskov er - ikke overraskende - glad for at OK grøn anlæg har fået foden inden for. Der er ingen tvivl om at de er banebrydende i forhold til driftsudbud. De ved hvad de vil, og rent politisk er der klare linjer. Alt er i udbud, og når der er genudbud, så er ingen i tvivl om at opgaven rent faktisk bliver udbudt. Desuden er hele deres organisation gearet til et samarbejde med private entreprenører, et samarbejde som er langt mere tillidsbaseret og baseret på gensidigt samarbejde end man ser i de fleste kommuner, forklare Kim Aaskov. De nye kontrakter på op til otte år var en af grundene til at OK grøn anlæg bød på opgaven, for den lange tidshorisont betyder at virksomheden vil tilbringe de næste mange år i det fynske, og det giver ro til at udføre arbejdet. Det er jo rigtigt positivt for os der har vundet. Jeg havde været meget ærgerlig hvis jeg havde tabt og derfor skulle vente otte år med igen at kunne byde på opgaven. Men jeg mener at det er det rigtige at gøre, for det giver mulighed Ribergaard Anlægsgartnere arbejder for Odense Kommune på Hjallesevej i Odense. Foto: Ribergaard Anlægsgartnere. 12 GRØNT MILJØ 9/2012

13 OK grøn anlæg as vandt i foråret plejen af alle boldbanerne i Odense Kommune. Den lange tidshorisont har gjort det muligt at investere i en mere målrettet maskinløsning. Foto: OK grøn anlæg as. for at afskrive maskinerne i perioden og købe det rigtige udstyr i den rigtige størrelse ind fra starten, lyder det fra Kim Aaskov der understreger at firmaet er kommet til Fyn for at blive. Når vi er startet derovre skal vi også vækste videre, for ellers giver det ingen mening at køre over broen. Oppe på Odense Kommunes afdeling for Natur, Miljø og Trafik er Jan Langmach Nielsen ved at lave kontrakter på de lange gartnerentrepriser da Grønt Miljø kontakter ham. Han forklarer at der også er andre grunde end de rent økonomiske til at vælge en lang kontraktperiode. Da Skælskør Anlægsgartnere i 2008 vandt 4 ud af 5 områder, fortalte de os rent ud at de så det første år som et indlæringsår hvor de ikke regnede med at tjene penge. Det kan jo være en af udliciteringens bagsider, og vi er jo tvunget til at genudbyde, for vi har hverken mandskab eller materielgårde i kommunerne. Derfor var de lange kontraktperioder også en måde at undgå at skulle igennem et nyt indlæringsår hvert tredje eller fjerde år. Mangler beskæringen Når træpleje og skovdrift har sin egen entreprise skyldes det de særlige krav til maskinløsninger og medarbejdernes kompetencer. Vi har erfaret, at det er uhensigtsmæssigt at have entrepriser med et blandet indhold af skovarbejde og gartnerarbejde. Vi tror på at vi samlet set kan opnå effektiviseringer og en bedre opgaveløsning ved at opdele de to fagområder, siger Jan Langmach Nielsen. Denne struktur betyder dog også at de tre virksomheder der vandt gartnerentrepriserne, vil gå glip af en del vinterbekæftigelse med f.eks. beskæring. Derfor har den store vinder af kommunens driftsudbud, Søren Ribergaard, stadig et opråb til de kommunale udbydere generelt. En af vores største udfordringer er at finde arbejde til medarbejderne uden for vækstsæsonen. Som vinterhjemsendt medarbejder er man jo jaget vildt af systemet, og det presser folk ud af faget. Derfor skal udbyderne være opmærksomme på at der skal være så meget som muligt at lave året rundt i deres driftsudbud. Ellers ender vi i en situation hvor alle den slags opgaver bliver overtaget af udenlandske vikarer. Så giver man køb på både fagligheden og fru Jensens mulighed for at tale med kommunens gartner. Den udvikling undgår de kun hvis der kommer udbud med fornuftig helårsbeskæftigelse eller ved at lave klausuler i udbuddene som siger at arbejdet skal udføres af dansktalende medarbejdere, vurderer Søren Ribergaard. Så selv en kommune med ry for at lave rigtigt gode udbud, kan åbenbart stadig gøre det endnu bedre. GRØNT MILJØ 9/

14 Syge buksbom brændes ned på stedet Syge buksbom kan måske brændes af på stedet med gasbrænderen i stedet for at blive gravet op. Det er i hvert fald hvad man gjorde sidste efterår på Hörby Kirkegård i Skåne da man konstaterede den agressive buksbomkvistdød, meddeler Kyrkogården 4/2012 og Kirkegården 5/2012. I juni var der kommet friske og sunde skud fraden nedbrændte hæks rødder - og først da blev de afbrændte grene fjernet. Det var kirkegårdschef Anders Friang der lavede forsøget ud fra den konstatering at der efter en skovbrand altid kommer friske skud fra roden af de brændte træer. Man skal bare være hurtigt ude, lyder det. De angrebne planter skal brændes helt ned til jordniveau før svampen har bredt sig til rødderne. Man skal også brænde arealet langs hækken så nedfaldne blade og kviste også brændes med. Buksbomkvistdød skyldes svampen Cylindrocladium buxiola der er blevet et alvorligt problem, ikke mindst på landets kirkegårde. For ikke at sprede sygdommen anbefales det at grave smittet materiale ned eller brænde det. Er der kraftige angreb, anbefales det også at fjerne det øverste jordlag hvor der er svampesporer i. Metoden med at brænde planten på stedet kan være et muligt alternativ. sh Banerne er formet i 30 cm Slotsgrus. Her banen i Husum. Udfordringsbaner udført i slotsgrus Den 5. oktober åbnede den nye cykeludfordringsbane Sporet på Vestvolden ved Brøndby. På grusbanen kan med sin cykel navigere rundt blandt hop, sving og pumptracks. Målet er at skabe et sjovt, anderledes og udfordrende rum for bevægelse og motion for børn og voksne. Banen er den tredje af slagsen. De to andre ligger i Husum (Københavns Kommune) og i Rødovre. En fjerde skal opføres i Hvidovre. Alle ligger ved Vestvolden, og banerne er da også en del af et større bevægelses- og motionsprojekt langs Københavns Befæstning som Vestvolden er en stor del af. Bag projektet står Realdania, Kræftens Bekæmpelse, Kulturstyrelsen, Naturstyrelsen samt de pågældende kommuner der overtager driften af banerne efter anlæg. De tre første baner inklusiv den nyindviede bane er opført af Slotsgrus der er lagt på råjorden med et geonet som mellemlag, oplyser GHB Landskabsarkitekter der har tegnet anlæggene. Slotsgrus er leret skarpt grus der i komprimeret stand er hårdt og bærer godt. Gruset ligger i op 30 cm tykkelse, så de mindre former er formet i gruset. Ellers er der en kerne af råjord under. Banen i Brøndby er 31 x 42 meter stor og anlagt på en bakke af overskudsjord og på et fladt græsareal. Skråningerne er typisk 1:3 og 1:2, men der er også stejlere, korte skråninger med rundinger, lidt som på skaterbaner. De tre udførte baner er udført efter samme grundprincip og samme størrelse, men varierer i detaljen. Den sidste bane skal efter de foreløbige planer være helt anderledes, nemlig med baner af stålramper. sh Også slidlag til stier kan indeholde genbrugsasfalt, men det udnyttes ikke særlig meget. Genbrugsasfalt gør asfalt bedre og billigere Alligevel holder bygherrer og vejregler igen Gammel opbrudt asfalt hober sig op på depoterne. Bygherrerne er nemlig ikke glade for at bruge ny asfalt med gammel asfalt i - også selv om genbrugsasfalten er billigere, lyder det fra Lars Kim Jørgensen og Dorte Balslev i Trafik & Veje 10/2012. Rundt regnet opbrydes og affræses der omkring 1 million tons asfalt i Danmark om året. Ideelt set burde det genbruges i ny asfalt, men på grund af den svage afsætning vælger nogle asfaltfirmaer - før mængderne på depotet overskrider de miljømæssigt fastsatte grænser - at nedknuse asfaltaffaldet til grusbærelag. Og så får man ikke genbrugt den dyre bitumen. På asfaltværkerne kan man normalt tilsætte mellem 10 og 50% gammel asfalt til den nye. Hvor meget er både et spørgsmål om årstid, fremstillingsteknik og hvad asfalten skal bruges til. Arkil kan i hvert fald på tre af sine fem værker nå 50% og brugte faktisk asfalt med 50% genbrugsasfalt til asfaltbærelagene til den nyeste strækning af motorvejen mellem Århus og Herning. Det er erfaringen hos Arkil at de færreste bygherrer udnytter de muligheder for genbrug som vejreglerne mulig- gør. Man må bruge op til 100% genbrug i asfaltbærelag, og mellem 15 og 30% i overfladelag afhængig af asfalttypen. Det er Arkils vurdering at bygherrer i de fleste tilfælde fravælger genbrug fordi man tror at det forringer kvaliteten at der er genbrugsmaterialer i. Det gør det bare ikke, understreger Arkil-parret. Ja, i asfaltbærelag er det endda en kvalitetsfordel med meget genbrugsasfalt. Det skyldes at asfaltbærelaget drager fordel af de ekstraordinært mange skarpe korn som genbrugsasfalten har overtaget fra de opbrudte overfladelag. Faktisk er asfaltbærelag med meget genbrugsasfalt for godt et materiale, så med en sortering af genbrugsasfalten kunne man udnytte ressourcerne bedre. Og så burde vejreglerne heller ikke lægge begrænsninger på brugen af genbrugsasfalt, men blot fastsætte udfaldskrav til den færdige asfalt. Nøjagtig som man gør med helt nyfremstillet asfalt, argumenterer Jørgensen og Balslev. sh KILDE Lars Kim Jørgensen, Dorte Balslev (2012): Mere vej for pengene med genbrug. Teknik & Veje 10/ GRØNT MILJØ 9/2012

15 Landbrugsbygninger skal ind i planlægningen Anbefalinger fra Naturstyrelsen skal få landbrugsdrift og landskab i bedre samklang I2013 skal kommunerne revidere deres kommuneplaner, og for første gang skal de pege på områder til store husdyrbrug og fælles biogasanlæg. Det er baggrunden for nye anbefalinger som Naturstyrelsen har præsenteret om hvordan landbrugsdrift og landskab kan gå bedre hånd i hånd. Anbefalingerne er opstillet efter Naturstyrelsens visionskonference i Nyborg 24. september 2012 for borgmestre, politikere og planlæggere. Konkret handler det mest om at få placeret de stadig større bygningsanlæg så man tager hensyn til naturen og landskabet og samtidig giver landbruget plads til at udfolde sig. Men ifølge kontorchef Elisabeth Gadegaard Wolstrup, Naturstyrelsen, handler det om noget større, nemlig at kommunen opstiller nye mål og vi- sioner for hvordan udviklingen af det åbne land skal ske. Husdyrbrug og fælles biogasanlæg bør ifølge anbefalingerne indgå i den samlede afvejning af interesserne i det åbne land. Ofte vil det dog være en fordel at udpege større, sammenhængende arealer til store husdyrbrug og fælles biogasanlæg. Det kan være med til at afstemme forventningerne mellem landbrug, naboer, natur og landskab. Det anbefales også at bruge planlægningen som et positiv signal til landbruget om at kommunerne ønsker at støtte erhvervets udviklingsmuligheder i særlige områder hvor naturen og landskabet ikke vil lide overlast. Der skal samtidig være sammenhæng med andre planer der berører landbrugserhvervet, f.eks. erhvervsudviklingsstrategier og De stadig større bygningsanlæg skal placeres så man tager hensyn til natur og landskab og samtidig giver landbruget plads. Kjargaard Byg. klimahandlingsplaner. Endvidere bør man se overordnet på landbrugets udvikling i modsætning til enkeltsagsbehandling på bedriftsniveau. Udgangspunktet for planlægningen bør være en konstruktiv dialog med landbrugserhvervet. Det er bl.a. erfaringen i et udviklingsprojekt der er kørt i Esbjerg, Skive og Faaborg-Midtfyn Kommuner. Det viser også at det er godt for kommunerne at have godt styr på hvor den gode landbrugsjord er, hvor husdyrgødningen i kommunerne er, og hvilke landskabshensyn som skal varetages når nye store landbrugsbygninger skal placeres. Endelig anbefales det at man ikke lægge skjul på at planlægning for store husdyrbrug og biogasanlæg er nye og uvante planemner. Det kan man f.eks. gøre ved at lægge op til senere justeringer. Man kan læse mere om landbrug og planlægning, herunder projektet fra de tre kommuner på GRØNT MILJØ 9/

16 Terapihaver for voldsudsatte kvinder og børn Haven skal være et sikkert og trygt miljø hvor beboerne kan stresse af i naturen. Det viser et ph.d.-projekt der har udvikle nye retningslinjer Af Victoria Linn Lygum Der er højt til loftet, og der er helt anderledes lyde - ja, der er masser i det at være ude. Især for kvinder der har børn med, er det noget helt andet at være ude en sommeraften, end det er at sidde indenfor og glo på vægge. Citatet er fra et interview med en gruppe medarbejdere på et dansk krisecenter. Interviewet handlede om krisecenterhaver og var en del af dataindsamlingen i det ph.d.-projekt om terapihaver for voldsudsatte kvinder og børn som jeg har afsluttet på Skov & Landskab. Ideen om at haver kan understøtte sundhed og velvære har eksisteret i tusindvis af år. Forskning i miljøpsykologi og landskabsarkitektur bekræfter denne sammenhæng og har bl.a. vist positive resultater med haver for hospitalspatienter og rehabilitering i terapihaver for stressramte. Det er især havernes stressreducerende egenskaber der har betydning. Det kan være til stor nytte på et krisecenter hvor både kvinder og børn kan have været udsat for ekstrem stress og ramt af fysiske og psykiske følgevirkninger. Hvert år søger omkring 2000 kvinder og 2000 børn tilflugt på et af Danmarks krisecentre for at få beskyttelse fra voldsudøveren og for at finde ro og hjælp til et nyt liv uden vold. Desværre kan det være en udfordring i sig selv at bo på et krisecenter. Her indlogeres man under midlertidige og uvante boligforhold, ofte i tæt kontakt til andre beboere og hvor faciliteter som køkken og bad er fælles. Ydermere er over halvdelen af de børn der bor på de danske krisecentre under syv år, hvilket antyder at det ikke altid går stille for sig. Som helhed kan det gøre krisecenteret til et potentielt stressende miljø der i værste fald bidrager negativt til den krise beboerne allerede er i. Et støttende miljø Haven er en vigtig del af krisecenteret fordi den tilbyder et pusterum fra det indendørs miljø, yderligere plads og alle de fordele der er forbundet med at være udendørs såsom sollys, frisk luft, øget mulighed for at bevæge sig og en masse skønne naturoplevelser. En terapihave der er designet ud fra beboernes behov og præferencer, kan udgøre et støttende miljø for mange af de aktiviteter der er på et krisecenter. Det kan være dagligdagsaktiviteter som leg og fællesspisning, og det kan være terapiprogrammer, herunder haveterapi hvor havens kvaliteter bruges aktivt i den hjælp der tilbydes. F.eks. kan et trygt legeområde der byder på forskellige sanseoplevelser, give børnene mulighed for at styrke deres sanseintegration gennem leg. Et andet eksempel kan være en lille pavillon der er indrettet med bløde stole, duftende planter og rislende vand som skaber en støttende ramme for den svære samtale mellem medarbejderne og de voldsudsatte. Forskningsstudier og -teorier peger på at en terapihave kan forbedre beboernes stresshåndtering, selvtillid og sociale kompetencer. Det er alle relevante sundhedseffekter i forhold til at skulle finde styrken til at gøre sig uafhængig af voldsudøveren og starte på ny. Det er dog ikke nemt at skabe en terapihave ved et krisecenter. F.eks. er haven en yderst sårbar del af krisecenteret når 16 GRØNT MILJØ 9/2012

17 man skal beskytte beboerne for opsøgende voldsudøvere. Brugt i Danners Have Et primært resultat af ph.d.- projektets litteraturstudier og undersøgelser af krisecenterhaver er retningslinjer for udformning af terapihaver ved krisecentre. De lægger vægt på sikkerhed og tryghed, men inddrager også andre vigtige aspekter som god tilgængelighed, adspredende sanseoplevelser, plads til sociale og mere individuelle aktiviteter samt gode og sikre legefaciliteter. Retningslinjerne er bl.a. grundlag for Danners Have ved Grevinde Danner Stiftelsen i København. Haven, der er anlagt i efteråret 2012, er udviklet som videnbaseret sundhedsdesign i et samarbejde mellem stiftelsen, landskabsarkitektfirmaet Schønherr og Skov & Landskab. Et mål i ph.d.-projektet var også at bidrage til at udvikle nye og forbedrede metoder til at hjælpe kvinder og børn på krisecentre. Det kan ses som led i arbejdet for at stoppe vold i nære relationer - et alvorligt problem der i Danmark rammer kvinder hvert år og hvert femte barn. PH.D.-PROJEKTET Victoria Linn Lygum (2012): Healing gardens at crisis shelters for women and children survivors of domestic violence. Forest & Landscape Research. No Forest & Landscape Denmark, Frederiksberg. 204 s. Ph.d.-projektet er gennemført på Skov & Landskab, Københavns Universitet. Ulrika K. Stigsdotter, lektor på Skov & Landskab, var hovedvejleder på ph.d.-projektet som blev finansieret af Nordea Fonden. Øverst et eksempel på et vellykket aspekt ved en krisecenterhave i Californien hvor beboerne på initiativ af to frivillige bl.a. laver limonade og lavendel-øjenpuder af havens frugter og blomster. Nederst et dårligt eksempel ved en krisecenterhave i South Carolina. Den sorte indhegning og de synlige videoovervågningskameraer tiltrækker uønsket opmærksomhed fra omgivelserne. Inde fra haven, hvor billedet er taget, er indhegningen meget dominerende og påminder konstant om beboernes kritiske situation. STATISTIKKER Helweg-Larsen, K. & Frederiksen, M. L. (2007): Mænds Vold mod Kvinder Omfang, karakter og indsats mod vold, Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet og Minister for Ligestilling. Karin Helweg-Larsen i samarbejde med Ministeriet for Ligestilling og Kirke: Vold i nære relationer. Omfang, karakter og indsats mod vold i partnerforhold. Statens Institut for Folkesundhed og Ministeriet for Ligestilling og Kirke. Under udgivelse. Oldrup, H., Korzen, S., Lindstrøm, M. & Christoffersen, M.N. (2011): Vold mod børn og unge - Hovedrapport. København: SFI - Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. DANNERHAVEN Haven blev før omlægningen omtalt i Lars Thorsens Haver til at glemme ondskab i, Grønt Miljø 5/2010 s. 32. SKRIBENT Victoria Linn Lygum er landskabsarkitekt og ph.d. fra Skov & Landskab, Københavns Universitet. victorialygum@outlook.com GRØNT MILJØ 9/

18 Fagfolk og borgere i en ny dynamik Klimatilpasning kan ikke løses af fagfolk alene. Det er et eksempel på at der er opstået behov for dynamiske relationer mellem forsyning og borgere, f.eks. gennem de sociale medier Af Tilde Tvedt Regningen bliver betalt fire gange om året. Og folk klager hvis det ikke virker. Det er ofte den eneste kommunikation forsyningsselskaberne har med borgerne. Men klimatilpasninen kræver mere dynamiske relationer mellem forsyning og borgere. Udfordringerne er så komplicerede at de ikke kan klares af fagfolk alene, men også kræver borgernes aktive medvirken på en række områder. Det bryder med mange års envejskommunikation hvor forsyningen har sat en ære i at klare alt selv. Projektet Innovativ klimatilpasning med borgere har netop præsenteret et idékatalog om borgerdeltagelse på vandområdet og et oplæg om sociale medier som redskab. Det sker i regi af netværket Vand i byer og har lektor Birgitte Hoffmann fra Aalborg Universitet i spidsen. Med i projektet er desuden Middelfart Kommune og Forsyning, Lyngby-Taarbæk Kommune og Forsyning, Københavns Kommune, Københavns Energi, Orbicon, Haveselskabet, Teknologisk Institut og DTU Miljø. Passive forbrugere I 200 år har forsyningsafdelingerne arbejdet på at skabe et effektivt kloaksystem der har øget borgernes sundhed og forbedret miljøet. Det har samtidig skabt meget kompetente og specialiserede fagfolk der stræber efter at løse deres opgave selv og så usynligt som muligt. Borgerne har derfor en ret passiv forbrugerrolle i forhold til håndteringen af regnog spildevand. De betaler deres regning og henvender sig hvis de vil klage. Der er ikke tradition for aktive borgere, konstaterer Birgitte Hoffmann og ph.d.-studerende Lene Alsbjørn der er forfattere på idékataloget. I dag sætter behovet for klimatilpasning imidlertid de kendte systemer under pres, både teknisk og organisatorisk. Håndtering af regnvand kræver kombinerede løsninger der i langt højere grad end tidligere skal passe til de lokale forhold og påvirker borgerne. De skal måske selv nedsive deres regnvand eller selv sikre deres ejendom mod havstigninger. Det skaber behov for nye typer samarbejde. Idékataloget præsenterer ligefrem klimatilpasning som et vindue for nye muligheder i forhold til borgerinddragelse. Men hvordan er det så lige at borgerne kan spille en mere aktiv rolle? Kataloget skitserer en række mulige opgaver og roller for borgerne og giver eksempler på nye relationer mellem borgere og fagfolk - til diskussion og inspiration. Det handler bl.a. om at få nytte af borgernes lokalkendskab, at klæde dem på til uventede hændelser og at inddrage dem mere i visionsarbejdet. Og er det så ikke bare for at lokke borgerne til at løse problemerne og bære udgifterne til klimatilpasning? Idékataloget fremhæver at borgerne jo under alle omstændigheder skal betale, men at øget inddragelse samtidig giver dem mere indflydelse og medejerskab. Forskellige borgere Som led i projektet Innovativ klimatilpasning med borgere har Lene Alsbjørn bl.a. undersøgt hvordan borgerne i dag forholder sig til regn og risikoen for oversvømmelser. Interviews i Middelfart og Lyngby- Taarbæk Kommuner viser at der generelt er store forskelle i Håndtering af regnvand kræver kombinerede løsninger der i langt højere grad end tidligere fordrer borgernes medvirken. Colourbox 18 GRØNT MILJØ 9/2012

19 folks opfattelse af regnvand og håndtering af det på deres egen grund. På samme måde varierer risikoopfattelsen, bl.a. fordi ikke alle ved lige meget om sammenhængen mellem klimaændringer, nedbør og oversvømmelser. Nogle borgere mener f.eks. slet ikke at klimatilpasning er nødvendig. Lene Alsbjørn nævner også en række forhold der kan være med til at motivere borgerne. Det er f.eks. ansvar over for fællesskabet, muligheden for at bidrage med ideer, indflydelse på prioriteringer og private interesser. En workshop med fagfolkene i de samme kommuner og forsyninger viste bl.a. at dialogen med borgerne i dag ofte handler om problemer, klager, konflikter eller uenigheder. Ønskerne gik på en mere nærværende dialog og mere direkte kontakt til borgerne. Desuden ville fagfolkene gerne flytte fokus til de positive historier og have borgerne ind i processerne på et tidligere tidspunkt. I dag bliver de som oftest bedt om at tage stilling til færdige forslag. Der var også en erkendelse af at forsyningernes/kommunernes måde at arbejde på skaber borgerens muligheder for at komme til orde. Viden og lokalkendskab Robusthed er et centralt begreb i klimatilpasningen af byer. Vandsystemet skal være i stand til løbende at tilpasse sig forandringer og genetablere en ønskelig balance. Robusthed opbygges i tæt samspil mellem naturen, de professionelle og borgerne. Det kræver bl.a. at borgerne er mere vidende og aktive. Dialoggrupper kan være med til at give borgerne mere viden om vandsystemet og kanalisere deres lokalkendskab tilbage til forsyningen. Grupperne er åbne for alle interesserede borgere og har forsyningen som tovholder. Man kan f.eks. mødes tre gange om året hvor forsyningen får sparring på sine forslag, lægger op til debat eller arrangerer inspiationsture. Albertslund Kommune har lang erfaring med denne model. I et komplekst system til vandhåndtering kan man ikke nødvendigvis have al viden centralt. Derfor spiller borgernes lokalkendskab en større rolle. De ved måske noget om hvor vandet hurtigt siver ned. På andre områder findes redskaber som måske også kan bruges på vandområdet, f.eks. websiden Her kan borgerne indrapportere huller i vejen, graffiti og andre ting i det offentlige rum der ikke fungerer. Klædt på til at agere Når de særlige hændelser så kommer, er det vigtigt at borgerne klædes på til at reagere på den rigtige måde. Det kan være med til at reducere skaderne og sikre at man hurtigt kan vende tilbage til en mere hensigtsmæssig situation. Under den store Distortionmusikfestival i 2012 brugte Københavns Politi Twitter til at komme med advarsler og gode råd, f.eks. om at trække væk fra et bestemt område hvor der var ved at være for meget trængsel. Reaktionerne var generelt positive. Noget lignende kunne måske bruges til at styre borgerne ved større oversvømmelser. I Danmark har vi tradition for at bruge drikkevand til alt i vores boliger, mens f.eks. Australien har lang erfaring med at samle regnvand og bruge det i husholdningen. Det kan også blive aktuelt her og kræver at borgerne er i stand til at håndtere forskellige vandkvaliteter. Lige nu afprøves det hvordan det kan gøres i et kommende almennyttigt boligbyggeri i Nordhavn i København. Her er planen bl.a. at bruge regnvand til toiletskyl. Borgerne kan også være en ressource i den mere overordnede byomdannelse der følger af klimatilpasningen. Det kan give forsyning og kommune en viden om et område ud over det tekniske. Processen kan samtidig være med til at skabe medejerskab. Dialogen kan f.eks. foregå på en byvandring med fokus på vand eller på temature til grønne områder på borgernes hjemmebane. I Svenstrup ved Aalborg har voksne og børn lavet deres eget kort med gode og dårlige steder i byen med ønsker for fremtiden. Det er blevet til et farvestrålende folde-ud-kort som både udleveres til turister og bruges af kommunen i planarbejdet. Sociale medier Sociale medier handler grundlæggende om relationer mellem mennesker og lægger op til interaktion og netværk. Dialoggrupper kan give borgerne mere viden om vandsystemet og kanalisere deres lokalkendskab tilbage til forsyningen. Her i Portland, USA. Foto: Lene Alsbjørn GRØNT MILJØ 9/

20 Derfor kan de være til gavn i et mere dynamisk samarbejde mellem forsyning og borgere og borgerne imellem. Det konstaterer Jon Stribæk-Frandsen og Birgitte Hoffmann i oplægget Sociale medier under vand. De peger samtidig på at sociale medier ikke er noget automatisk mirakelmiddel i kommunikationen. Man skal lægge en plan for inddragelsen af borgerne og så tage stilling til hvor i processen de forskellige sociale medier kan være til nytte for dialogen. Forsyningerne har typisk behov for at kommunikere i forbindelse med serviceinfo, uforudsete hændelser, adfærdsregulering, klager og dialog. De fleste har mest erfaring med de fire første. De sociale medier har potentialer i forhold til dem alle. Facebook, video, app Facebook bruges allerede af flere forsyninger. En facebookside er gratis og mere egnet til tovejskommunikation end en hjemmeside. Derudover er det en fordel at man kan oprette grupper. Københavns Energi er en af de forsyninger der bruger Facebook som led i kampagner, bl.a. mod sprøjtegift i haver. Målet er dels at få kampagnen til at sprede sig, dels at skabe debat. Forsyningen lægger selv forskellige oplæg og links på siden som brugerne diskuterer, kommenterer og deler. Man har også kørt en konkurrence om den bedste idé til formidling af budskabet om sprøjtefri haver. Det gav mange forslag som kan ses på siden sammen med brugernes egne råd om ukrudtsbekæmpelse. På den måde genererer siden både dialog og læring. Videodeling kan være et stærkt kommunikationsmiddel fordi det kan være nemmere at forstå noget visuelt end noget skrevet. Videoer er dyre og tidskrævende at producere, men er til gengæld nemme at dele, f.eks. via YouTube. Klimabevægelsen er en af de få der bruger det systematisk. De Sociale medier lægger op til interaktion og netværk. Derfor kan de være til gavn i et mere dynamisk samarbejde med borgerne. Facebook er f.eks. mere egnet til tovejskommunikation end en hjemmeside. Queens, New York Nogle borgere mener ikke at klimatilpasning er nødvendig.trods orkanen Sandys usædvanlige hårdhed og timing var klima f.eks. ikke et tema i det amerikanske præsidentvalg. har en særlig kanal på You- Tube med videoer om klimaproblemer og løsninger, f.eks. en fortælling om at rejse til Cuba uden fly. Sidste nyt er apps til smartphones som findes i hænderne på halvdelen af befolkningen. Der findes utallige, og kunsten er at gøre sin egen app så kendt at den får betydning. Københavns Kommune har f.eks. lanceret app en Skab din by som skal involvere borgerne i byplanlægningen. Alle idéer samles på en åben hjemmeside og bruges senere i planlægningen. Hjørring Kommune har som en af de første udviklet en avanceret app med alle slags info om kommunen. Der er også mulighed for at melde tilbage med ris og ros. Målet er både at give borgerne en bedre service og at gøre arbejdsgangene i forvaltningen smartere. App en indeholder også et interaktivt trækplaster, f.eks. muligheden for at ændre farve på gadebelysningen i gågaden. Kom i gang Det store spørgsmål er så hvordan man kommer i gang. På mange måder er det som at vende en supertanker i ukendt farvand. De nuværende systemer har mange år på bagen og er fast forankrede i tekniske løsninger, lovgivning, arbejdsdeling, uddannelse og i kulturelle forestillinger, f.eks. om rent vand. De professionelle er derfor nødt til at agere på nye måder. Og forandring er svær, erkender forfatterne til idékataloget. Derfor bruger de kataloget til at fremhæve konkrete eksperimenter og erfaringer som andre kan lære af. De opfordrer kommuner og forsyningsselskaber til at tage initiativer med afsæt i lokale udfordringer, ganske som Gladsaxe f.eks. har gjort det (se Grønt Miljø 7/2012, s. 42 ). KILDER Birgitte Hoffmann, Lene Alsbjørn (2012): Idékatalog om borgerdeltagelse i klimatilpasning. Udvikling af løsninger, roller og relationer til professionelle. Netværket Vand i byer. Første udkast. Lene Alsbjørn (2012): Innovativ klimatilpasning med borgere. Præsentation på stormøde i Vand i byer den Jon Stribæk-Fransen, Birgitte Hoffmann (2012): Sociale medier under vand. Oplæg om brugen af sociale medier i klimatilpasningen. Netværket Vand i byer. Katalog og præsentationer kan ses på > Materiale fra fællesmøder > Stormøde den 11. september SKRIBENT Tilde Tvedt er landskabsarkitekt og freelancejournalist. Hun er desuden deltidsansat som seniorkonsulent på Skov & Landskab, KU. 20 GRØNT MILJØ 9/2012 Colourbox