Regeringens Energistrategi 2050

Transkript

1 DI Nyhedsbrev Den 24. februar 2011 Regeringens Energistrategi Energistrategiens hovedindhold Regeringen har i dag fremlagt energiudspillet Energistrategi Strategien sigter mod at opfylde regeringens målsætning om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler i Samtidig skal en høj forsyningssikkerhed bibeholdes, grøn vækst og beskæftigelse i Danmark skal støttes, ligesom strategien giver et bidrag til at begrænse klimaforandringerne. Energiudspillet: mere vedvarende energi og flere energibesparelser i 2020 Forberedelse af omstillingen på længere sigt Konkurrenceevnen - øgede udgifter til erhvervslivet på 1,2 mia. kr. i 2020 Med strategien fokuserer regeringen på, hvad der skal ske på den korte bane frem mod 2020, og hvad der skal forberedes, for at målet om fossil uafhængighed kan nås i På den korte bane tages der initiativ til at øge andelen af vedvarende energi til 33 pct. i 2020, hvilket er 3 procentpoint mere end det hidtidige mål. Det skal primært ske gennem mere vind og biomasse. Endvidere øges ambitionerne på energispareområdet med 2 pct., så bruttoenergiforbruget i 2020 skal være nedbragt med 6 pct. i forhold til Her er der fokus på energiselskabernes energispareindsats, på bygninger og erhvervslivet. Desuden vil regeringen øge sit fokus på forskning, udvikling og demonstration af energiteknologier. For at forberede omstillingen på den længere bane vil regeringen gennemgå regulering på energi- og klimaområdet, så denne er designet til at understøtte den videre vej mod fossil uafhængighed. Regeringen understreger i strategien, at Danmark ikke kan gå enegang, så der fokuseres også på Danmarks arbejde i EU og de konkurrencemæssige konsekvenser for de virksomheder, der kan blive ramt af højere energipriser, ligesom den sigter mod at skabe de bedste vilkår for at gøre Danmark til et innovativt og grønt foregangsland. Forslaget medfører i 2020 en ekstra udgift i form af afgifter, øgede nettariffer og øget betaling til vedvarende energi på 3,8 mia. kr., hvoraf 1,2 mia. kr. skal betales af erhvervslivet. Vejen til en grøn omstilling går gennem større anvendelse af vedvarende energi og flere energibesparelser. Men hovedudfordringen er omvendt også at finde en samfundsøkonomisk

2 farbar vej, der sikrer konkurrenceevnen for danske virksomheder, der opererer i en globaliseret verden. DI er positiv over for den kurs, som regeringen her udstikker i retning mod et samfund, der er uafhængig af fossile brændsler. Det vil være til gavn for Danmark og danske virksomheder, der lever af energiog klimaområdet. Men det er ikke en farbar vej at overlade finansieringen til energiforbrugende virksomheder i udenlandsk konkurrence. Danmark har brug for at styrke investeringer og vækst i hele erhvervslivet. DI kan ikke støtte, at erhvervslivet skal belastes med ca. 1,2 mia. kr. ekstra i 2020 svarende til ca. 30 pct. af den samlede finansiering. Det er afgørende, at strategien lægger op til at se afgiftssystemet og reguleringen på energi- og klimaområdet grundigt igennem. Det er der bestemt behov for, hvis vi både skal holde den grønne kurs og styrke væksten og konkurrenceevnen i dansk erhvervsliv 3 spor i regeringens udspil Regeringen fremfører en række initiativer, der skal sikre, at målsætningerne i energistrategien opfyldes. Initiativerne følger 3 spor; Et Omstillingsspor, med initiativer der har umiddelbar effekt på energisystemet, Et Planlægnings- og forberedelsesspor, der sigter på omstillingen til uafhængighed af fossile brændsler, samt Et Teknologiudviklingsspor, som skal udvikle og forbedre energiteknologierne. Nedenfor ses der nærmere på de tre spor, og der ses nærmere på finansieringen af omstillingen frem mod Fleksibilitet en forudsætning for omstilling 2. Spor 1 - Omstillingssporet Regeringen understreger i oplægget, at en omkostningseffektiv omstilling indebærer, at der på sigt sikres en nogenlunde ensartet støtte på tværs af teknologier under hensyntagen til teknologiernes udviklingsstadier, virkninger i forhold til politiske målsætninger, miljøpåvirkninger m.m. DI er enig i denne betragtning og ønsker derfor overordnet en nytænkning af støttesystemet for vedvarende energi. Støtte til vedvarende energi skal gives efter, hvor moden teknologien og hvor tæt energiformen er på at blive kommercielt bæredygtig. Der skal derfor ikke laves særordninger for enkelte teknologier, men derimod en samlet gennemtænkt støttemodel, der tager højde for teknologiernes modenhed og samtidig sikrer en teknologineutral støtte. 2

3 En sådan model vil gøre op med traditionen om, at støtten fastsættes gennem kortsigtede politiske forlig, som ikke gavner en omkostningseffektiv omstilling. DI anerkender, at regeringen med udspillet ser vedvarende energikilder som et vigtigt grundlag for Danmarks energiforsyning, herunder biomasse. Det er derfor også fornuftigt, at regeringen vil gennemføre en analyse af anvendelsen af biomassen med henblik på den langsigtede brug af denne. I regeringens Energistrategi 2050 intensiveres indsatsen for biomasse på en række områder: Biomasse får central rolle Mere vind på havet, på land og ved kysterne Målretning og forøgelse af energiselskabernes indsats Skift fra kul til biomasse på centrale værker med øget aftalefrihed mellem producenter og aftagere Skift fra naturgas til biomasse i små decentrale kraftvarmeværker med frit brændselsvalg Forbedrede rammer for biogas Krav om iblanding af 10. pct. biobrændstoffer i transportsektoren i 2020 DI er positiv over for regeringens forslag i forhold til fremme af bioenergi og brugen af biomasse i energiforsyningen og i transport. DI er dog også noget bekymret for, om den nye forsyningssikkerhedsafgift reelt vil blokere for omstillingen. Strategien indeholder en udbygning i forhold til havvind, landvind og kystnære møller. Samlet set udgør udbygningen af vind 1500 MV. Dette skal dog ses i forhold til, at flertallet af de eksisterende landmøller er over 10 år gamle og derfor forventes skrottet inden DI støtter en udbudsmodel for havvind- og kystmøller., at arbejdet med at sikre mere konkurrence, når havvindog kystmøller udbydes, er afgørende for, at omstillingen bliver samfundsøkonomisk holdbar. Regeringen vil målrette energiselskabernes energibesparelsesforpligtelser mod bygningsrenovering, konvertering af olie- og naturgasopvarmningen samt virksomhederne. Dette skal ske samtidig med, at energiselskabernes energispareforpligtelser øges med 50 pct. fra 2013 og med 75 pct. i Indsatsen finansieres via stigende nettarifferne., at en målretning af energiselskabernes indsats vil mindske selskabernes fleksibilitet og dermed mulighed for at finde de mest omkostningseffektive energibesparelser. Selskabernes nuværende metodefrihed bør bevares. Dertil virker det uhensigtsmæssigt at forøge kravene til energiselskaberne, før resultaterne af den forestående uafhængige evaluering af selskabernes indsats i 2012 er kendte. 3

4 Stramning af minimumskrav til bygningskomponenters energieffektivitet Regeringen vil stramme de nuværende krav til bygningskomponenter til et fremsikret niveau, under hensyntagen til privatøkonomisk rentabilitet. Herunder vil regeringen overveje nye initiativer til at sikre overholdelse af kravene. overordnet, at bygningers energimæssige ydeevne skal tage højde for samfundsøkonomien, og at energikravene til bygningerne skal tillade fleksibilitet i forhold til teknologivalg og innovation af nye løsninger. De skal fokus på energirammekrav for hele løsninger og bygninger, frem for komponentkrav. Krav til bygningers og bygningskomponenters energieffektivitet skal som minimum fastsættes på europæisk niveau for at undgå handelsbarrierer. Regeringen har endnu ikke beskrevet et ambitionsniveau for energiforbruget i den eksisterende bygningsmasse. Dette er der behov for, ligesom der er behov at se på flere konkrete instrumenter til at fremme energieffektivisering i den eksisterende bygningsmasse. Konvertering væk fra olie- og naturgasopvarmning Regeringen ønsker at konvertere olieopvarmning og senere også naturgasopvarmning til fjernvarme, varmepumper og andre vedvarende energiformer. Det skal bl.a. ske gennem stop for installering af oliefyr i eksisterende bygninger fra 2017 og stop for installering af olie- og naturgasfyr i nye bygninger fra I samme forbindelse igangsættes markedsfremmende initiativer for energieffektive varmepumper og solvarme til erstatning for oliefyr, herunder mærkningsordninger, certificeringsordninger, pakkeløsninger og ESCO-modeller DI har det udgangspunkt, at overgangen til et fossilt uafhængigt Danmark skal ske så omkostningseffektivt som muligt. Dette betyder, at der vil være en overgangsperiode, hvori fossile brændsler stadig udgør en del af energiforsyningen. Udfasningen af olie- og naturgasfyr bør således foregå under en tilstrækkelig lang overgangsperiode og tage hensyn til de erhvervsvirksomheder, der ikke har egnede alternativer. DI støtter, at markedsbaserede løsninger så som ESCOmodellen fremmes. Derimod er DI imod, at der implementeres nationale certificerings- og mærkningsordninger, som er med til at fordyre produkterne og hæmme innovationen. Disse bør som minimum fastsættes på EU-niveau. Kompensation til naturgasselskaberne Regeringen vil fremsætte regler for kompensation til gasselskaberne i forbindelse med konvertering fra individuel naturgas til fjernvarme. DI er enig i, at der skal fremsættes regler for kompensation til naturgasselskaberne. Disse bør tage højde for selskabernes økonomiske situation, samt hvordan tarifstigninger påvirker 4

5 de tilbageblivende kunder, herunder særligt de konkurrenceudsatte erhvervskunder. Skærpelse af indsatsen i den offentlige sektor Regeringen ønsker at skærpe energispareindsatsen for den offentlige sektor fra Inden udgangen af 2011 fremlægges et beslutningsgrundlag for erstatning af de nuværende krav om reduktion af energiforbruget i staten på 10 pct. I 2012 indgås frivillige aftaler med kommunerne om energiforbrug i bygninger. DI anerkender, at regeringen aktivt bidrager med initiativer til at effektivisere energiforbruget i det offentlige, og derved kan være med til at styrke markedet for energieffektiviserende produkter. Strategisk energiplanlægning Et sammenhængende og intelligent energisystem Tiltag i forhold til infrastrukturen Tiltag i forhold til smart grid 3. Spor 2 - Planlægnings- og forberedelsessporet For at understøtte den langsigtede omstilling foreslås det at afsætte 20 mio. kr. til fremme af partnerskaber om strategisk energiplanlægning mellem kommuner, lokale virksomheder og energiselskaber. Derudover gennemføres en analyse af anvendelsen og udnyttelsen af biomasse til energimæssige formål i Danmark. DI har tidligere påpeget, at kommunerne bør prioritere en integreret strategisk energiplanlægning, hvor de i deres kommuneplaner udpeger områder til placering af energiforsyningsanlæg. For at sikre den lokale forankring støtter DI, at den kommunale energiplanlægning sker i samspil med det lokale erhvervsliv. El vurderes i udspillet af få en meget større betydning i fremtidens energisystem, blandt andet fordi vind kommer til at spille en meget større rolle. Fremtidens elsystem skal derfor kunne håndtere store mængder fluktuerende energi. Det stiller krav til løsninger, der kan bidrage til at skabe et fleksibelt elforbrug, lagre energien samt øget handel med el over landegrænser. Regeringen vil analysere behovet for udbygning af grænseoverskridende transmissionsforbindelser samt arbejde for en styrket netinfrastruktur i EU. Desuden vil regeringen analysere reguleringen af fremtidens gasinfrastruktur. Regeringen vil endvidere tilskynde elsektoren til at gennemføre demonstrationsprojekter med dynamiske tariffer og udarbejde strategi for udarbejdelse af smart grid i Danmark. Herunder skal grænsen for installation af intelligente elmålere i 2013 nedsættes fra til kwh i årligt forbrug. Klare prissignaler vil være helt afgørende for funktionaliteten af fremtidens energisystem. DI støtter derfor regeringens forslag om dynamiske tariffer, men også behovet for dynamiske 5

6 afgifter skal med her. I forhold til smart grid skal udviklingen være markedsdrevet og baseret på kommercielle løsninger. Men det udestår at få skabt klarhed over internationale standarder på området. Danmark bør i EU-regi arbejde målrettet på at påvirke det arbejde, der pågår om standarder med afsæt i den udvikling, der allerede sker i det danske energisystem. Indførelse af lavenergiklasse 2020 i bygningsreglementet Udfasning af naturgasfyr Mere ambitiøse krav for produkters energieffektivitet Der bliver i Energistrategi 2050 foreslået at indføre energimæssige krav til nye bygninger i 2020 i det nuværende bygningsreglement. Formålet er at fremme etableringen af nye bygninger med et meget lavt energiforbrug. DI påskønner en tidlig definition af fremtidens krav til bygninger, da det fremmer udviklingen af nye energieffektive teknologier og løsninger. Arbejdet med at udforme en lavenergiklasse 2020 i bygningsreglement er allerede i gang., at udformningen af de energimæssige krav til nye bygninger skal tage højde for omkostningseffektivitet. Kravene skal alene være til bygningers energiramme, som sikrer fleksibilitet og teknologineutralitet i en samlet energiløsning. Der er samtidigt behov for koordinering mellem lovgivning om bygningers energieffektivitet og krav til effektiviteten i energiforsyningen. Regeringen vil udvikle en model og en tidsplan for udfasning af naturgasfyr, som tager højde for erhvervslivets behov for gas til fremstillingsformål og potentialet for udnyttelse af biogas. DI er enig i, at en plan for udfasning af naturgasfyr skal tage højde for de virksomheder, der benytter naturgas til proces. Der bør ikke fremskyndes en omstilling, der væsentligt forringer disse virksomheders mulighed for at producere og bidrage til væksten i Danmark. Regeringen ønsker at fremme flere og mere ambitiøse krav for apparaters og produkters energieffektivitet og skærpelse af effektivitets- og mærkningskrav i forbindelse med de kommende revisioner af eco-design- og energimærkningsdirektiverne. DI kan støtte krav til produkters energieffektivitet, så længe disse sker i rammerne af eco-designdirektiver herunder kravet om, at der ikke må ske væsentlige negative konsekvenser for industriens konkurrenceevne. Ambitiøse mål for transportsektoren Regeringens mål om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler er et meget ambitiøst mål for transportsektoren, der i dag næsten udelukkende baserer sig på fossile brændstoffer. Samtidigt er transport og mobilitet en væsentlig forudsætning for fremtidig vækst og jobskabelse i Danmark, og transportbranchen er underlagt en betydelig international konkurrence. Endvidere er udfordringen, at en stor del af reguleringen sker gennem EU, der bl.a. fastlægger regler for bilproducenter og køretøjers energieffektivitet. 6

7 Øgede afgifter på transport løser ikke klimaudfordringen Regeringen lægger sig på linje med Klimakommissionen, der heller ikke mener, at man kan løse klimaproblemerne ved at øge afgifterne på transport eller reducere mobiliteten i Danmark. På kort sigt foreslår regeringen et øget krav om iblanding af 10 pct. biobrændstof i 2020 og fastholder afgiftsfritagelsen af elbiler, og at der afsættes en pulje til infrastruktur til elbiler. På længere sigt skal ny teknologi og alternative drivmidler som el, brint, biobrændstoffer og biogas gøre transportbranchen fri af fossile brændstoffer. Det er positivt, at der ikke foreslås højere afgifter på transport, da det vil gå ud over væksten og jobskabelsen i Danmark. Transporten er i dag højt afgiftspålagt også udover markedsprisen for CO 2-udledning. Det er endvidere væsentligt, at der tages højde for transporterhvervets internationale konkurrenceevne. DI anbefaler i stedet, at registreringsafgiften omlægges til en årlig CO 2-afgift. Herved opnår Danmark en grønnere og yngre bilpark. Dette alene kan nedbringe CO 2-udledningen fra personbilerne med 10 pct. vel at mærke uden at ramme vores mobilitet og vil fremme køretøjer med lav eller ingen CO 2- udledning. DI kan støtte et krav om iblanding af 10 pct. biobrændstof i 2020, men finder, at kravet principielt bør fastlægges på EUniveau. I Danmark bør man endvidere få elektrificeret jernbanen og øge energieffektiviteten ved at udbrede brugen af modulvogntog yderligere i Danmark og ikke mindst i resten af EU. EU s klimapolitik skal indlejres EU s energi- og klimapolitik sætter rammerne for at gennemføre en omkostningseffektiv dansk energistrategi. Den nuværende EU-politik fastsætter ambitionsniveau og de reguleringsmæssige rammer for EU-medlemslandene. Regeringen peger på, at den vil arbejde for, at EU hæver sin klimamålsætning til 30 pct. i 2020, samt at EU s kommende langsigtede energi- og klimaudspil indgår i de videre danske overvejelser. DI er helt enig med regeringen i, at den danske strategi og valg af virkemidler nøje skal afbalanceres med EU s energi- og klimapolitik. DI skal opfordre regeringen til at være mere præcise i forhold til udmøntning af det danske EU-krav for de ikkekvotebelagte sektorer. Herunder inddrage overvejelser om, hvordan byrdefordeling og valg af konkrete virkemidler skal indrettes før og efter

8 Tre faser frem mod ) FUD&M 2) Storskala demo 3) Integration Regeringen disponerer 140 mio. kr. inden for el- og varmeproduktion 4. Spor 3 - Teknologiudviklingsporet Regeringen fremlægger i Energistrategi 2050 et tredelt udviklingsforløb på udviklingen at energiteknologier. Regeringen vil i første omgang sætte mere fokus på viden, analyse, forskning og udvikling og en større grad af fokusering og koordinering af bevillingerne til energiteknologisk forskning, udvikling og demonstration. Der skal i anden fase etableres flere storskalaprojekter og øget markedsmodning. Tredje og sidste fase omhandler systemintegration i transport- og energisektoren. Fase tre udfoldes ikke på nuværende tidspunkt i strategien. Regeringen disponerer p.t. 140 mio. kr., som udelukkende anvendes til udvikling af el- og varmeproduktionen. Midlerne ønskes allokeret inden for demonstration for store varmepumper, analyse af rammevilkår og konsekvenser af indpasning af varmepumper, forundersøgelser af geotermiprojekter, forlængelse af PSO-ordningen for små elproducerende VE-teknologier samt demonstrationsprojekter vedrørende privat anvendelse af solvarme., at stabile rammevilkår, konkurrencedygtig teknologiudviklingsstøtte og adgang til storskala testmiljøer er afgørende for mulighederne for, at Danmark i fremtiden bliver det sted, hvor ny viden på energi- og klimaområdet udvikles og kommercialiseres. Her er der behov for en samlet strategi og større grad af koordinering af de anvendte midler. DI finder det positivt, at der i strategien lægges vægt på etablering af flere partnerskaber mellem forskningsverdenen, staten og private virksomheder. Eksisterende ordninger har vist, at denne model er en effektiv måde til at skabe synergier inden for et specifikt område. DI anerkender et behov for, at støttemidlerne fokuseres. Derfor har DI tidligere foreslået, at der nedsættes et ekspertudvalg, som foretager teknologivurderinger, og som via støttesystemet driver teknologierne frem mod en egentlig kommercialisering. Forudsætningen for en opretholdelse af danske styrkepositioner inden for energi- og klimateknologi er, at rekrutteringsgrundlaget er tilstrækkeligt. Derfor finder DI det positivt, at strategien fokuserer herpå, men der savnes initiativer, som følger ambitionerne til dørs. Planen koster i alt 3,8 mia. kr. i Finansieringen af udspillet Regeringens nye energipolitiske initiativer frem mod 2020 vurderes at koste i alt 3,8 mia. kr. Indsatsen foreslås finansieret med 0,6 mia. kr. til øget energieffektivisering i bygninger og erhverv, 1,4 mia. kr. til udbygning af vedvarende energi gennem en øget PSO-afgift, 1,6 mia. kr. til opretholdelse af forsyningssikkerhed og øvrige initiativer for 0,2 mia. kr. 8

9 Den koster virksomhederne 1,2 mia. kr. Belastning af konkurrenceevnen Lempelse af procesenergiafgifterne Konsekvenserne for de private erhverv udgør i alt ca. 1,2 mia. kr. i 2020 svarende til ca. 600 kr. pr. beskæftiget eller ca. 0,1 pct. af bruttoværditilvæksten. Regeringen vurderer, at der for hovedparten af erhvervslivet vil blive tale om beskedne meromkostninger, men for de energitunge virksomheder ikke mindst i lyset af finanskrisen - vil denne merbelastning ramme disse virksomheders konkurrenceevne. Derfor foreslår regeringen samtidig en lempelse af energiafgifterne på procesenergi med i alt 400 mio. kr., der skal kompensere virksomheder under ét for den nye forsyningssikkerhedsafgift, der foreslås indført. Lempelse af procesenergiafgifterne vil ligge udover den lempelse, der allerede er aftalt i forbindelse med serviceeftersynet af Forårspakke 2.0 fra 5. maj 2010 på i alt 940 mio. kr. Som regeringen rigtig påpeger, så er hensynet til konkurrenceevnen afgørende. Derfor bør den endelige finansieringsstruktur afhænge af en grundig gennemgang af det samlede afgifts- og tilskudssystem på energiområdet. Den rette balance i finansieringen af energiudspillet skal ses i et internationalt perspektiv. Det er helt afgørende, at omlægningen sikrer konkurrenceevnen og ikke fører til udflytning af dansk produktion og danske arbejdspladser. 9