Oktober 2004, 13. årg, nr. 3. NATUR vejleder Fugle i formidlingen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Oktober 2004, 13. årg, nr. 3. NATUR vejleder Fugle i formidlingen"

Transkript

1 Oktober 2004, 13. årg, nr. 3 NATUR vejleder Fugle i formidlingen

2 Naturvejlederforeningen i Danmark Naturvejlederforeningen i Danmark er et fagligt forum for naturvejledere og naturskolepersonale samt andre der interesserer sig for naturvejledning med henblik på spredning af erfaring og information om naturvejledning. Det overordnede mål er at fremme og opmuntre til naturskolevirksomhed og naturvejledning på et højt kvalitetsniveau samt at arbejde på, at alle sikres mulighed for naturoplevelser og friluftsliv. Naturvejlederforeningen er ikke en egentlig fagforening - dertil har naturvejlederne for mange forskellige arbejdsgivere og ansættelsesforhold samt mange forskellige former for uddannelse. Medlemsbladet NATURvejleder Naturvejledernes årskonference Foreningen udgiver bladet NATURvejleder, som udkommer 4 gange årligt. Bladet indeholder artikler og temastof om naturformidling, debat, nyheder og»tips og Tricks«, der er relevante for naturvejledere i hverdagen. Redaktionen forsøger at opsnuse, hvad der foregår på naturformidlings-området rundt om i landet og give det videre til medlemmerne via bladet. Derudover bringer bladet nyt fra de regionale netværk af naturvejledere og naturformidlere samt nyt fra Fællessekretariatet for naturvejledning, dvs. Friluftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen. Årskonferencen er det årlige samlingspunkt for naturvejledere i Danmark. Hver årskonference har sit eget tema, og arrangeres på skift mellem de regionale netværk af naturvejledere. Den næste årskonference arrangeres af Københavner-netværket i marts Naturvejlederforeningens generalforsamling afvikles i forbindelse med årskonferencen. Her kan du få direkte indflydelse på foreningens arbejde og fremtid. Naturvejlederforeningens web-adresse er: På foreningens hjemmeside er der oplysninger om foreningens mål og virke samt links til naturvejledere og naturskoler i Danmark. Hjemmesiden har desuden en oversigt over kurser, der udbydes af naturvejledere. NATURVEJLEDERFORENINGEN I DANMARK v/ Tove Stockmarr, Elme Allé 18, Vester Nebel, 6040 Egtved Foreningens e-post: Bestyrelsen: Tove Stockmarr (formand) 6034 Karen Vesterager (næstformand) 5926 Helle-Marie Taastrøm (kasserer) 2537 Marianne Hald Mortensen 1612 Thomas Gyalokay 1113 Sille Noe-Nygaard 1110 Jens Frydendal 8500 Søren Kiel Andersen (suppeleant) 0655 Doreen Holmquist (suppeleant) 0463 Kasse og regnskab: Helle-Marie Taastrøm Nauhøjvej 1, Rostved, 8410 Rønde (Husk at skrive dit navn når du betaler kontingent, er især vigtigt ved homebanking ) Medlemsskab og adresseændring: Johannes Lund Rasmussen, tlf Rosengren 1, Løvskal, 8850 Bjerringbro

3 Ugler om fugle Midt i punkt 4 bliver der slået i bordet. Så er det nu, hvis vi skal nå det! Afsted går det til dagens eneste udendørsoplevelse: De store stæreflokke der sætter sig for natten. (se bagsiden) Bestyrelsen og redaktionen holder todages møde i Ribe. Og udover aftenens naturoplevelse og de ordinære møder, er der afsat god tid til fællesmøde, for at få gensidig inspiration og sikre at vi støtter bedst muligt op om hinandens arbejde. Et af resultaterne af fællesmødet er en let omstrukturering af bladet fra dette nummer. Den foreningspolitiske leder flyttes om til foreningsstoffet, for at undgå at få to ledere i træk. Redaktionens leder erstattes af en leder skrevet i samarbejde mellem bestyrelse og redaktion, der forholder sig til stoffet i bladet. Det er den du er midt i at læse nu! Endelig bliver indholdsfortegnelsen mere udførlig. Alt sammen for at gøre bladet mere letlæst og lade indlæggene i bladet komme bedst til deres ret. Vi har iblandt os mange fugle-ugler. Dette nummer af bladet er fyldt af deres erfaringer på mange forskellige felter indenfor fugle i formidlingen. De kaster sig lige så koncentreret ud i diverse eksperimenter med fugle i formidlingen, som Jonathan Livingston Havmåge kaster sig ud i sine flyveøvelser: Der er mulighed for at hente inspiration til at skabe fugleformidlingslandskaber, lære om flyvning, få gode tricks til sin formidling, fokusere på fugle indeni, bruge fugle som emne for løb og jagtstier, komme i den rigtige stemning til at formidle fugle, udfordre sin musiske intelligens oma. Skulle man ikke føle sig flyvedygtig efter at have læst bladet er der også et tilbud om kursus i fugleformidling. Det er i øvrigt et nummer af bladet, der udkommer midt i en heftig diskussion på Naturvejleder Net af patenteringen af Sort Sol, som det kun kan anbefales at gå på nettet og deltage i. God læselyst! Karen Vesterager Næstformand i naturvejlederforeningen Allan Gudio Nielsen og Finn Lillethorup Hansen Tema-redaktører Tema: Fugle i Formidlingen 3

4 NATURvejleder 13. årg., nr. 3, okt Naturvejlederforeningen i Danmark Praktiske oplysninger om Naturvejlederforeningen Formandens Leder... 3 Indholdsfortegnelse Der er guldkorn at hente når Marco Brodde øser ud af sine erfaringer og anbefalinger omkring det at formidle fugle i praksis... - se side 6 Hold kæft jeg er go, jeg har set en grønlandsk fugl Marco Brodde videregiver sin erfaring omkring hvad man kan og hvad der virker, hvis man vil bruge fugle i sin formidling Fugleformidling i England Allan Gudio Nielsen har været i England for at se, hvordan kollegerne i RSPB formidler fugle i deres fuglereservater - og der ér noget at lære... Musikundervisning i naturen? helt hen i skoven? Inger Ubbesen har som musiklærer arbejdet med fuglenes sang Englænderne kan bare noget med formidling! Læs om fugleformidling i England... - se side 10 Let Your Fingers Do The Walking Martin Iversen går bag om Sort Sol En hønes død-og hvad heraf følger Ulla Didriksen videregiver tips og erfaringer omkring en klassisk aktivitet - aflivning og slagtning af en høne Fugle og flyvning- for børn Henrik Sell fortæller om de mange forskellige aktiviteter om fugle og flyvning som Skoletjenesten på Naturhistorisk Museum arbejder med Tips&Tricks er klar med ideer til at eksperimentere med flyvning - midt i bladet - lige til at rive ud! - se midtsiderne Jamen fugle kan da ikke flyve! Hvorfor kan en fugl flyve? Har du hørt om Coanda-effekten? Fugle på nettet Morten D.D. Hansen giver ideer til, hvordan du kan bruge DOF s fugledata i din undervisning og formidling - der ér noget at hente på nettet! NATURvejleder udgives af NATURVEJLEDERFORENINGEN I DANMARK v/ Tove Stockmarr Elme Allé 18, Vester Nebel 6040 Egtved E-post: Naturvejlederforeningen på Internettet: E-post: Redaktionens postadresse er: Lars Stubkjær Nielsen, Københavns Statsskovdistrikt, Fægyden 1, 3500 Værløse Redaktionens -adresse er: Tips&Tricks redaktion: Dorrit Hansen Redaktion: Stella Blichfeldt; Anne Johannisson; Ulla Didriksen; Dorrit Hansen; Kari Hald; Allan Gudio Nielsen; Finn Lillethorup Hansen; Dorte Salomonsen; Lars Stubkjær Nielsen (ansvarshavende); - Tlf , Fax

5 KURSUS: Formidling af fugle Jagtsti til fugleformidling Claus L. Olesen giver ideer til, hvordan jagtsti-konceptet kan bruges i naturvejledningen bl.a. til formidling af fugle En fugl på nettet er Vi har samlet en række links til hjemmesider med stof om fugle-formidling Fugleløb Morten D.D. Hansen beskriver en aktivitet om fugletræk fra Danmark til Afrika Anmeldelse - Gæt en fugl Allan Gudio Nielsen anmelder et par bøger om fjer og fugle-rester Jagtsti er en god formidlingsform - bl.a. når du har mange gæster. Hør Claus L. Olesens erfaringer... - se side 24 Når naturvejledning bliver politisk To af naturvejledningens Grand old Men - John Holst og Jens Frydendal går naturvejlederne på klingen - hvor politisk er du? FRA BORD - TIL JORD Den grønne Guide i Allerød Tommy Dal beretter og et arrangement, der sætter fokus på at få folk til at bruge kompostbunken Nyt fra Naturvejlederforeningen KURSUS: Historiefortælling Nyt fra Fællessekretariatet Landet derude Små og store nyheder fra naturvejledernes egen verden - dine egne sider... 0 Vi har brug for dig... 0 Har du noget vi kan få glæde af? - skriv til NATURvejleder Lige nu er vi specielt interesseret i stof til de næste temanumre: December 2004: Naturvejledning for Gymnasier (sidste udkald) Juni/juli 2005: Naturvejledning om Natten Morten D.D. Hansen bruger Fugle løb som en aktivitet til at formidle fugletræk med... - se side 28? Der er lagt op til selvransagelse, når Holst & Fryd spørger ind til, hvor politisk du er som naturvejleder... - se side 31 NATURvejleder udkommer: Febr./Mar. (med deadline: 1/1) Maj/Juni (med deadline: 1/4) Sept./Okt. (med deadline: 1/8) December (med deadline: 1/11) Artikler til optagelse i bladet: Artikler modtages som e-post, på diskette eller på bladets konference på SkoleKom. Se skrivevejledning på foreningens hjemmeside. Copyright: Gengivelser fra bladet er tilladt med kildeangivelse. Kommende temaer: Dec.: Gymnasier. Feb./Mar.: Særnummer. Jun./Jul.: Naturvejledning om natten. Temaredaktører for dette nummer: Allan Gudio Nielsen og Finn Lillethorup Hansen. Opsætning/Layout: Finn Lillethorup Hansen. Forsidefotos: Allan Gudio Nielsen (ø.t.h. + n.t.v.) NATURvejleder er Svanemærket Oplag: 700 ex. på Cyclus-genbrugspapir. Tryk: Prinfo Kolding. 5

6 Hold kæft jeg er go, jeg har set en grønlandsk fugl Foto: Allan Gudio Nielsen Af Marco Brodde, naturvejler på Fanø. 6 Fuglen som pigen fra 8. kl. lige har set var en sandløber. Scenen er den tørlagte vade ud for Sønderho på Fanø. Skeptikere ville måske sige, at man ikke kan ligge noget som helst i hendes udbrud. Jeg tillader mig dog at tro på, at pigens ord er udtryk for ægte fascination. Det var egentlig ikke nogen fugletur. Vi skulle ud at se på sæler, finde muslinger, sandorme og andre levende væsner, eleverne med en høj grad af sikkerhed ville kunne opleve på tæt hold. De fleste dage er vi omgivet af fugle på vaden. Men de holder behørig afstand til vadevandrere, og flyver som regel væk inden vi får mulighed for rigtig at studere dem. Derfor fylder fuglene ikke meget i dagens program. De får selvfølgelig nogle ord med på vejen. Og jo, historien om vadefuglenes træk fra Arktis via Vadehavet til Vestafrika vækker forundring....den store personlige oplevelse er der ikke tale om. Dertil er fuglene simpelthen på for lang afstand. Men den store personlige oplevelse er der ikke tale om. Dertil er fuglene simpelthen på for lang afstand. Men sandløberen her tripper rundt næsten foran vores fødder, og det er pigerne selv, der opdager den og kommenterer dens komiske adfærd og de sorte mønstre på ryg og vinge. Jeg fortæller kort om sandløberens tilværelse som verdensborger. Og så kommer den hold kæft jeg er go! Og hun var jo god. Pigerne opdagede selv fuglen og blev tydeligt nysgerrige og siden ganske ydmyge overfor denne globetrotter af en fugl på trods af at ordvalget måske gi

7 ver et lidt andet udtryk. Men sådan taler man jo altså i 8. klasse En udfordring Den lille beretning om pigen og sandløberen giver forhåbentligt at billede af mine tanker omkring formidling af fugle. Da det er svært at lave aftaler med fugle omkring mødested og tidspunkt skal man have is i maven for at bygge et naturvejlederarrangement op omkring fugleiagttagelse. Da det er svært at lave aftaler med fugle omkring mødested og tidspunkt skal man have is i maven for at bygge et naturvejlederarrangement op omkring fugleiagttagelse. Selv i Vadehavet, hvor der ellers er fugle nok. Samtidig vil vi jo gerne aktivere deltagerne i stedet for bare at fortælle. Vi vil også gerne have tingene i hænderne, i mere eller mindre bogstavelig forstand. Derfor er en hypermobil dyregruppe som fuglene ikke populære samarbejdspartnere. Omvendt er de kilde til store oplevelser, når de pludselig kommer forbi. Og så kan den gode historie være nok til at sætte oplevelsen i perspektiv. Så vi skal lade os afbryde af fuglene og ofre dem spontan opmærksomhed! Så vi skal lade os afbryde af fuglene og ofre dem spontan opmærksomhed! Når det handler om fugle vil naturvejlederen ofte have bedre mulighed end læreren for at tilrettelægge en egentlig fugletur. Vi har mulighed for hele tiden at følge med i hvad der sker i det landskab vi arbejder i. Det er en stor fordel når man skal åbne børnenes øjne for fuglenes verden. Ikke at vi skal præsentere klassen for sjældne kuriositeter. Tværtimod. Det er vigtigt at vælge at fokusere på fugle, det er let at komme til at observere på tæt hold. Fokuser på det sikre og det almindelige Det er bedre at koncentrere sig om den almindelige sølvmåge, som deltagerne faktisk kan se, end at pege på den sjældne hvidbrystede præstekrave, som kun få i gruppen får et glimt af. Man bør vælge fugle, som man med stor sikkerhed ved gruppen vil kunne se: En rågekoloni, svaler under hustaget eller i landmandens lade, vadefugle på deres faste højvandsrasteplads osv. Derudover spiller årstiden selvfølgelig en afgørende rolle. For eksempel: Når først viberne har etableret deres territorium på engen i løbet af marts, kan man med stor sikkerhed træffe dem dér de følgende par måneder. Vær konkret i din formidling Iagttagelsen i sig selv og den gode historie er i nogle tilfælde nok. Det afhænger af formålet med arrangementet. Ofte vil der dog være en ræson i at tage deltagerne ved hånden og tvinge dem til at se. Ofte vil der dog være en ræson i at tage deltagerne ved hånden og tvinge dem til at se. At tegne fuglene er svært. Men det giver mulighed for fordybelse og koncentration. Og det giver forståelse for fuglenes form og farver. Smid aldrig døde fugle ud! Put dem i fryseren og tag dem op når 5. klasse kommer på besøg. Tegn dem! Lav studier af næb, vinger og fødder. Samtalerne omkring fuglenes Foto: Finn Lillethorup Hansen 7

8 bygning, fjerdragt og tilpasninger opstår spontant når vi hver især gennem øje, hånd og blyant oplever intenst. Udstoppede fugle kan også bruges. Men de mangler lugten og er ikke rigtig døde!! Udstoppede fugle kan også bruges. Men de mangler lugten og er ikke rigtig døde!! Studier af levende såvel som døde fugle bør fokusere på nøje udvalgte arter, som deltagerne kan få et forhold til. Særligt hvis gruppen slippes løs og selv skal finde fuglene, skal de vide hvad de skal kigge efter. Og ikke mindst have en god fornemmelse for hvor og hvordan man opdager fuglene. Opgaven bør være meget konkret, selvfølgelig især når det gælder børn. For eksempel: 1. Find en strandskade. 2. Kig godt på den og lav en skitse af fuglen (næbbets længde og form, benenes længde og fjerdragtens farver). Jagten på bestemte ting i naturen tænder en gnist i de fleste mennesker. Noget jeg ofte selv har måttet sande, hvis én pludselig har fundet et stykke rav på vaden! Dette urinstinkt kan man udnytte. Jeg beder nogle gange skoleklasser om hjælp til at finde bestemte Foto: Allan Gudio Nielsen Foto: Allan Gudio Nielsen Lad aldrig en død fugl ligge - tag den med og læg den i fryseren, så du har den til at bruge i undervisningen. arter af planter på en lokalitet. Og selvfølgelig kan man også når det handler om fugle, på denne måde skærpe deres sanser og motivation. Få øje på det specielle Fugle er højt specialiserede skabninger. De har forstået at flytte ind i alle hjørner og nicher på jordkloden. At hver art er tilpasset sin biotop er en fantastisk erkendelse. Studiet af strandskaden kan sammenlignes med en lignende tegning af svalerne i laden. Næbbene og benenes forskellighed afslører arternes vidt forskellige levevis. Med de rigtige spørgsmål, måske endda på et egentligt opgaveark, kan man få eleverne til selv at opdage sammenhængen mellem arternes forskellige fysiologi og deres levevis. En kombination af studier af både levende og døde fugl er selvsagt det allerbedste. Detaljer som svømmehud er jo meget svære at se på levende fugle i felten. Fuglenes tilbøjelighed til at flygte langt væk når de forstyrres er man nødt til at forholde sig til. 8

9 Fuglenes tilbøjelighed til at flygte langt væk når de forstyrres er man nødt til at forholde sig til. Enten bør deltagerne splittes op i mindre grupper, der har lettere ved stille og roligt at liste sig ind på en fugleflok. Eller også kan den samlede gruppe placere sig på et fast sted, hvor fuglene selv kommer. For eksempel lidt væk fra foderbrættet eller på stranden inden tidevandet langsomt men sikkert presser vadefuglene ind på ganske tæt hold. De fascinerende fugleflokke Fugleflokke har altid fascineret mennesket. Ikke mærkeligt at sort sol - arrangementerne med stærene i den sydvestjyske marsk tiltrækker folk fra hele landet. Gæs, vadefugle, ænder, måger og kragefugle er eksempler på andre fugle, der på bestemte årstider optræder i store flokke. Fugleflokken der næsten opfører sig som var den een organisme har inspireret både digtere og malere. Lad deltagerne høre et digt, og lad dem lave deres eget! Fugleflokken beder næsten om det... Lad deltagerne høre et digt, og lad dem lave deres eget! Fugleflokken beder næsten om det, og jeg tror på, at forsøget på at udtrykke sig gør at indtrykkene lagrer sig. Er helt anden tilgang til fugleflokken kan være en tællekonkurrence. Bed deltagerne (evt. opdelt i tremandsgrupper) om at opgøre antallet af fugle i flokken. Det gælder naturligvis om at komme tættest på det faktiske antal, og legen kræver selvfølgelig at man selv har en vis erfaring med at tælle! Det viser sig hurtigt, at grupperne kommer frem til endda meget forskellige resultater. Da vi kiggede på gravænder ud for Sønderho i september i år, talte de mest forsigtige grupper individer. Andre grupper op mod 8.000! Og andre igen var tæt på at ramme de gravænder, der i tæt flok havde samlet sig på sandbanken. Spor efter fugle På vaden opdager børnene hurtigt selv de mange spor efter vadefugle og måger. Nogle dage er der ikke engang en centimeter mellem de tusinder af spor. Igen er det antallet og tætheden der slår os. Det første spørgsmål går som regel på hvorfor der er så mange, og hvad fuglene har lavet her inden vi kom? Kigger man nærmere på sporene i det våde sand, kan man nemt se forskel mellem mågernes og vadefuglenes spor. Mågernes fodaftryk afslører svømmehud mellem tæerne. Dette kan ikke ses på sporene fra vadefuglene, da de kun har ganske lidt svømmehud inderst inde. Måske kan man også se forskel på størrelsen af de forskellige spor, og dermed få indtryk af hvor mange arter, der har søgt føde her tidligere på dagen. Overraskelse, forundring og nysgerrighed er vel grundlaget for naturvejlederens arbejde også når det gælder fugle. Igen kan legen indeholde et element af konkurrence. Hvem kan finde flest spor/ arter på en kvadratmeter? Banalt måske. Men selv voksne mennesker overraskes som regel over antallet af spor og begynder efterfølgende at samtale om at..det er faktisk utroligt. Og så er vi vel godt på vej ikke?. Overraskelse, forundring og nysgerrighed er vel grundlaget for naturvejlederens arbejde også når det gælder fugle. o Foto: Finn Lillethorup Hansen 9

10 Kunstig fugleø ved fuglecenter. Dekoration i fugleskjul ved Rye Meads. Boardwalk igennem rørskov. Fugleformidling i England I løbet af 2003 besøgte jeg af to omgange en række engelske fuglereservater for at hente ny inspiration til primært den indirekte formidling på DOF/ Fugleværnsfondens reservater. Af Allan Gudio Nielsen, naturvejleder for DOF og Fugleværnsfonden. 10 Med et medlemstal på over 1 million, heraf ungdomsmedlemmer, en indkomst på over 50 millioner pund om året, 1300 ansatte (og derudover næsten 9000 frivillige), 182 reservater fordelt på hele hektar, ja så er det ikke underligt at The Royal Society for the Protection of Birds i England er et sandt mekka for den natur- og fugleinteresserede også set med formidlingsbriller. Da jeg besøgte england var det først og fremmest den britiske fugleorganisation RSPBs reservater jeg besøgte. Fugleskjul frem for fugletårn Noget af det første jeg bed mærke i var, at man i England modsat de fleste steder herhjemme, bygger fugleskjul frem for fugletårnene. Filosofien er, at den besøgende oftest medbringer en håndkikkert, eller slet ingen, og ikke et dyrt teleskop. For at den besøgende kan få en god fugleoplevelse, må man altså tættere på fuglene. Og tæt på, det kommer man. På flere af reservaterne var jeg så tæt på, at jeg fra vinduet i fugleskjulet næsten kunne røre ved fuglene, se detaljer i fjerdragten og spændende adfærd, helt uden brug af kikkert. Jeg kunne sågar have pillet et æg op af en hættemåge rede! Ved Snettisham har man opført et miniskjul med plads til to, placeret få meter fra et af Englands bedste rastelokaliteter for vadefugle. Der er kun adgang til skjulet efter aftale, men har man reserveret i god tid, venter en fantastisk naturoplevelse. Det kunne være spændende med et lignende skjul herhjemme. Fugleøer, kikhuller og boardwalks Selv de flotteste fugleskjul bliver let til en øjebæ, hvis de får lov til at dominere for meget i landskabet. Som et alternativ, så jeg ofte anlagte kikhuller i vegetationen og mange steder var der bygget lette tagrørsmåtter, ligeledes med huller i. En let og billig løsning. Minimalistisk miniskjul ved Snettisham.

11 Knap så billigt, men spændende for den besøgende, var der på mange steder anlagt gangbroer/boardwalks i rørskoven. Selvom der var langt mellem fuglene, var det en spændende og stemningsfuld oplevelse at bevæge sig ud i den tætte rørskov. På alle de kystnære reservater jeg besøgte, var der anlagt kunstige fugleøer i form af mudderbanker, naturligvis ofte tæt på et fugleskjul og vinkelret på fugleskjulet således, at fuglene var maksimalt synlige for den besøgende. Store tonstunge isfuglereder og små elegante sivhytter til skægmejser, var nogle af de andre kunstige anlagte formidlingstiltag til stor glæde for den besøgende. Fra kikhuller og skjul gemt bag vegetation og siv/rørmåtter kommer man helt tæt på fuglene uden brug af kikkert. Fotos: Allan Gudio Nielsen Kunstige isfugle-reder i form af tonstunge kassekonstuktioner er sammen med de mere elegannte sivhytter til skægmejser med til at give gode yngleforhold for fuglene. Åbn en lille klap i fuglesilhouetterne og få oplysninger om fuglen: hvad hedder fuglen?, hvor søger den sin føde?, og hvad lever den af? På naturstien ved naturskolen i Rye Meads er skiltene indrettede med information både til voksne og børn. Skolereservatet Rye Meads Reservatet Rye Meads var nok den største oplevelse rent formidlingsmæssigt. Det 40 hektar store reservatet lå midt i en forstad til London, omgivet af en motocrossbane og en asfaltfabrik! Alligevel levede her både odder og isfugl. Målgruppen i Rye Meads er skolebørn. Ved indgangen er anlagt en naturskole, skiltningen er for både børn og voksne og alle stier og fugleskjul var anlagt så der var adgang for kørestolsbrugere og gangbesværede. Endelig var det stor oplevelse at åbne døren ind til de mange anlagte skjul, da de alle indvendigt var smukt dekorerede. Dette var blot nogle få af de indtryk jeg havde med hjem til Danmark. Jeg kan absolut anbefale andre at tage over for at se selv... o Klik ind på RSPBs hjemmeside: - her er der mere inspiration at hente. 11

12 Musikundervisning i naturen? - helt hen i skoven? På billedet sidder der en klasse og synger om mågeskrig ved havet og om at gå tur ved stranden det får en ekstra dimension, når man er derude. Af Inger Ubbesen, musiklærer i Århus, timelærer på DPU, konsulent og kursusholder indenfor det praktisk-musiske område. 12 Verden forandrer sig, og det gør skolen også. En markant forandring her i forhold til for år siden er måden man betragter og forvalter fag på. Det er min oplevelse, at faggrænser brydes og overlapper hinanden. I skolen har man temauger og projektperioder, hvor dagligdagen ikke nødvendigvis er delt op i timer og fag, men i hold og emner, og som faglærer er det en udfordring at bidrage med netop det, som er det specifikke for ens eget fagområde. I denne sammenhæng taler jeg som musiklærer. Musik kan defineres på mange måder, men noget essentielt i musik er opmærksomheden på lyd lydes forskellighed i styrke, klang, osv. Fuglesang og musik I forbindelse med et emne om skoven skulle vi som musiklærere finde ud af at få musik relateret til skoven. Hvordan kunne vi finde musikken i skoven? Det første der faldt os ind var fuglesangen. Det ligger allerede i udtrykket sangen. Så snart vi lukkede dørene og ørerne op, hørte vi hvor forskelligt fuglene ytrede sig, nogen skreg, nogen formede rene klare toner, korte eller lange, nogen gentog motiver og andre formede hele tiden forskellige fraser. Der var masser af musik i fuglenes stemmer. Min mor lærte mig for rum tid siden de karakteristiske fraser: Bogfinken: d d d d d ka jeg da si li så tit det ska vær Guldspurven: en to tre fir fem seks syyyyyv Musvitten: ti ti fyyy ti ti fyyyy Nu var det nærliggende at lave en sang om hvordan og om hvorfor fuglene synger - og det blev så til denne fuglesang. Det er ikke den store kompositionskunst men det har været sjovt at synge den med børnene. Jeg var i sangens tilblivelsesperiode lærer på Djursland, og her var der en skov tæt på skolen. Vi sang tit sangen og gik over i skoven og lyttede til fuglene. Vi fandt også på en gemmeleg, hvor fuglestemmerne blev brugt som giv lyd en lidt tilsigtet ide måske, men børnene var optagede af det og det affødte stor opmærksomhed på fuglene. Fuglene findes allerede i musikken Koblingen mellem musik og fugle er set flere steder. Det er ikke noget nyt. Jeg har tit tænkt på det i en sang som fx Nu er dagen fuld af sang. På de fire

13 første stavelser i anden linje og nu er vi (-ben kommen) bevæger melodien sig smukt op i en d-durtreklang med sangens højeste tone på viiiiiiii. Det tror jeg ikke er tilfældigt det er jo vibens skrig ( ja, undskyld mig, men jeg synes altså en vibe skriger). Et andet eksempel er Gläsers melodi til Velkommen lærkelil, hvis den sang stadig er kendt. Her bølger melodien op og ned som lærkens sang. Også fra den klassiske musik er der eksempler fx fra Pastoralesymfonien. Her er der flere steder, hvor man hører gøgens kukken, og komponisten Carl Nielsen, var dybt inspireret af naturen i sine kompositioner. Koblingen mellem naturvidenskab og musik Jeg synes koblingen mellem den naturvidenskabelige og den musiske verden er interessant. Jeg oplever ikke, at der er så vandtætte skodder mellem de to verdener i den levede og oplevede verden, som på det videnskabsmæssige plan. I skolen er det min erfaring, at de to verdener virkelig kan berige hinanden. o Hvorfor synger fuglene? 1 Hvorfor synger fuglene Hvad si r de til hinanden? Her bor jeg væk med dig Bare kom af banen! Omkvæd: Bogfinken stammer lidt hør her: De-de-det kan jeg da si li så tit det ska vær Og musvitten fløjter i vilden sky: Ti-ti fy, ti-ti fy, ti-ti fy, ti-ti fy Gulspurven tæller, det ej lyv En to tre fir fem seks syyyyv Til at skifte ud med: Solsorten kvidrer og fløjter højt (fløjt solsortefløjt) Og gøgen synger somren smuk kuk-kuk, kuk-kuk, kuk-kuk, kuk-kuk 2. Hvorfor synger fuglene Hvad si r de til hinanden? Her er jeg stærk og sej. super-kurtisanen (Omkvæd) 3. Hvorfor synger fuglene Hvad si r de til hinanden? Hvor er du Svar mig nu Det er fugle-vanen. (Omkvæd) Ved indstudering af sangen kan du først selv synge de to første linjer, og så lade børnene gentage som ekko og så fremdeles indtil børnene er sikre i sangen. Inger Ubbesen har beskrevet et helt undervisningsforløb omkring Hvorfor synger fuglene på hjemmesiden 13

14 Let Your Fingers Do The Walking... er titlen på en af de vellydende sange, som rockgruppen Sort Sol har lavet. Sangen som også er brugt som balletmusik for det dansende stæretæppe over rørskovene i marsken - med en rød glødende aftensol som baggrund. Foto: Finn Lillethorup Hansen Af Martin Iversen, formand for Fugleværnsfonden. 14 Sort Sol er som sød musik i øregangen. Sort Sol skal høres, ses, fornemmes, opleves. Sort Sol kan ikke blot beskrives. Sort Sol - er et must for naturvenner. Det er efterår vi er i slutningen af september starten af oktober. Scenen er sat i marskområderne ved Tønder. Et par grupper af nysgerrige og forventningsfulde naturvenner sidder på deres hynder på digeskråningerne. Grupperne har hver deres guide med. På lidt afstand står andre små grupper af interesserede. De har ikke guide med. Nogle sidder, mens andre står og rager op på toppen af diget. En af naturvejlederne, der følger de store grupper, beder pænt løsgængerne om at komme ned fra digetoppen. Man skulle jo nødigt forhindre stærene i at komme til overnatning. Forstående trækker de fleste af smågrupperne væk fra digetoppen. Enkelte lader sig ikke hundse med. Elementet af spænding Alt i mens stiger spændingen. Og nervøsiteten. Mon stærene kommer ind til overnatning? Eller er de rykket til en ny plads. Der er næsten fugletomt. En bekkasin flakser op fra rørene. Nogle gråænder letter. Inde fra rørskoven lyder skægmejserne. Kun enkelte små stæreflokke ses i horisonten. For hvert minut der går bliver chancerne for Sort Sol mindre. Men så dukker den første lille flok op. Den slår et slag ind over rørskoven, søger hen over nattesædet fra sidste nat og forsvinder igen væk fra området. Mistroen kommer snigende. De flyver andre steder hen, sgu! Måske til Gotteskooger See. Det er pinligt. Det kræver sin naturvejleder at holde mere end 130 deltagere fanget af et imaginært show. Det bliver vist til mere hælden-vandud-af-ørerne end til saglig oplysning. Historierne bliver dårligere og vittighederne tyndere. Efter nogle lange minutter vender den første stæreflok tilbage denne gang blot langt mere talstærk. Man ånder lettet op. Igen markerer flokken gårsdagens nattesæde. Det er stadig for tidligt

15 og især for risikabelt at gå ned. Rundt om sidder spurvehøge, duehøge, dværgfalke og andet rovtøj og venter. De skal jo også have aftensmad. Flokken er vel meter oppe over tagrørene. Men så tager stærene mod til sig. De første fugle falder ud af flokken ned i rørene. Hastigt følger flere efter. Det ser i det svindende lys ud som om stærene falder ud af himlen. Ikke løvfald, men stærefald! Og efter mindre end 1 minut har hele den første flok på op mod stære sat sig til rette i rørskoven. Naturen på første parkét Dette er kun starten. Minut efter minut dukker nye flokke op. Antallet stiger og stiger. Hundreder. Tusinder. Titusinder. Hundredetusinder. Det er enormt. I løbet af de næste minutter bogstavelig talt vælter det ind med stære. Og der følger luftakrobatik med, hver gang en spurvehøg forsøger at redde sig et måltid. En noget risikabel jagt for spurvehøgen. Det er ikke rart at komme i klammeri med stære i en og samme flok i en og samme organisme. Så bliver spurvehøgen den lille. Dværgfalken er en mere hård nyser. Den skaber mere panik blandt stærene. Den er grådig og går ikke af vejen for at snuppe 6-8 stære i løbet af et kvarter. Fangst af en stær ud på en hegnspæl af med hovedet lade kroppen ligge ind efter den næste stær. En vandrerfalk er dog for alvor i stand til at motionere stæreflokkene. For slet ikke at tale om, når den store hornugle i nattens løb vælter sig ned i det sovende spisekammer. Så er der grund til angstskriget hos stæren. Så er stærenes ragnarok nær. Og så er naturvejlederens opgave den næste aften vanskelig, for stærene er med sikkerhed flyttet til en ny overnatningsplads. Show på naturens præmisser Sort Sol er naturformidling for sig selv. Når det lykkes perfekt hvad det heldigvis oftest gør bærer showet sig selv. Formidlingen ligger på hånden. De vigtigste opgaver for vejlederen består i at sikre god og forsvarlig adfærd hos publikum. Så rummer Sort Sol en enestående mulighed for naturpædagogik og for at slå et slag for natur- og fuglebeskyttelsen. Sort Sol skal foregå på stærenes og naturens præmisser med os som respektfulde tilskuere. o Fotos: Martin Iversen Foto: Finn Lillethorup Hansen 15

16 Du indfanger en ung høne, kapper hovedet af, piller fjerene af, åbner ved kloakken og krænger indvoldene ud. Fødderne klippes af og hønen er parat til suppegryden. En hønes død -og hvad heraf følger Foto: Zoo København Af Ulla Didriksen, leder af skoletjenesten i ZOO København. 16 Det er enkelt at slagte en høne, hvis man ellers har prøvet det før. Men for en nybegynder opstår der altid en vis usikkerhed og en række spørgsmål. Kan hønen mærke, at den skal slagtes? Får jeg hugget hønens hoved af hurtigt nok, til at den ikke føler smerte? Hvad hvis jeg rammer forkert? Hvordan skal jeg holde den, når blodet pumper ud? Kan den virkelig løbe rundt uden hoved? Og hvordan er det nu med salmonellaen? Etik og natursyn til debat Spørgsmålene er mange, men den arme naturvejleder er bestemt ikke alene, for de mange skolebørn, voksne m.fl. som følger aktiviteten, vil stille de samme spørgsmål. Så selv om målet var, at åbne en høne for at se på anatomi, æg og æganlæg, så bringes man helt sikker ud i debatter om dyreetik og natursyn. Frit valg og god argumentation Så derfor skal man, hvis man vil slagte en høne med tilskuere, være godt forberedt og lade folk vælge, om de vil være med eller ej. Hvis målgruppen er små børn skal der ligge en accept fra pædagogerne/lærerne eller forældrene før man går i gang, hvis de skal se på.. Det er vigtigt at fortælle, hvorfor man slår hønen ihjel. Det skal være meningsfyldt for tilskueren. De skal forstå, at den døde høne skal fortælle historien om, hvordan en fugl ser ud indeni, og at den senere skal bruges eksempelvis som foder til rævene, karakalen i Zoo eller? En enkelt fjer bliver en hel åbenbaring... Det er en god ide, at lade børnene være med til at plukke fjerene af hønen. Det giver mulighed for at sammenligne fjer, dun og vingernes svingfjer. Når fjerdragten er plukket af, lyder der altid den samme kommentar fra deltagerne:: Ja

17 17

18 Foto: Zoo København men det er jo en kylling. En høne gør sig bedst ved at blive åbnet fra bugen fra hals til kloak. Så ligger alle organer anskueligt for beskueren. Det største kick får de fleste, når de ser de mange æg i bughulen i forskellige størrelser. - og finder man et rigtigt æg i æggelederen så er højdepunktet nået. En af deltagerne skal have lov til at slå ægget ud og starten på en kylling, ubefrugtede og befrugtede æg og så noget om lys og hormoner, kommer til diskussion. Og så starter der for de fleste børn og unge en fase, hvor de begynder at blive spørgende og eksperimenterende. Det er her naturvidenskaben listes ind med lethed. Iagttageren er nysgerrig og vil gerne vide mere. Hvor stor er en hønsehjerne? Kan lungerne pustes op. Hvordan bevæger hønen sin fod? Og meget mere. Så det er bare med at sætte dem i gang med at undersøge - med pincet, saks og kniv. Husk både æstetik og etik Hvis man, som formidler har en lille smule æstetisk sans, så lægger men de forskellige dele fra hønen pænt på papstykker eller paptallerkner. så deltagerne til sidst for et overblik over hele aktiviteten. Hønen kan koges, og knoglerne sies fra. De lette fugleknogler fortæller historien om luftens akrobater og kan meget pædagogisk sammenlignes med de tungere pattedyrknogler. Og så er der lige historien om dinosaurne. Men husk også at bruge tid på at svare på de mere etiske spørgsmål. Det betyder meget for børn og unge, at der svares seriøst på deres spørgsmål. Mange af dem ser måske for første gang i deres liv en aflivning eller bare et dyrs indvolde. De har aldrig før koblet den mad de spiser med dyret, der måske for 2 min siden var levende.. Livets store spørgsmål Et eksempel der vækker til eftertanke hos en formidler er følgende oplevelse, som jeg havde på en af de særlige husdyrdage i Børnezoo. Jeg havde åbnet en høne og alle havde set, rørt og undersøgt den døde høne. Jeg havde fortalt at karalen/ørkenlosen skulle have den døde høne til eftermiddagsmad. Ganske tæt ved mig stod der en pige på omkring år. Efter et stykke tid kikkede hun på mig og spurgte så, hvad der egentligt bliver at mennesker, når de dør. Jeg spurgte hende om hun havde været på en kirkegård, og det havde hun ikke. Hun havde åbenbart heller ikke oplevet dødsfald i familien, som hun kunne huske. Så der var ikke andet for, end at forklare hende som det er. Det tog et stykke tid og da jeg var færdig, var hendes kommentar nå, det er altså sådan, det er. Og så gik hun videre ud på sin tur i Zoo. Husk hygiejnen Den sidste ting man skal opfordre alle deltagere til ved sådan et arrangement, er at vaske hænder efter dissektionen. Der er salmonella i en høne og man kan blive smittet. o 18

19 Fugle og flyvning - for børn Flyvning har altid fascineret mennesker. Siden tidernes morgen har mennesket drømt om at flyve som fuglene, fx i sagnet om Ikaros himmelflugt og dødelige fald, da hans voksvinger smeltede for solen. Fascinationen lever stadig hos børn og voksne hvem bliver nogen sinde træt af at lege med papirflyvere og flyve med drager. Når naturformidlingen handler om dyr, er det ofte fuglene, der må holde for. Det er simpelt hen den gruppe dyr, der er størst chance for at få at se. Vi har dem i byerne, i haven og på foderbrættet. De fleste mennesker er fortrolige med fuglene og misunder dem deres evne til at flyve. Fugle og flyvning i undervisningen I undervisningen kan vi dels tilbyde værkstedsaktiviteter, hvor eleverne kan eksperimentere med flyvning, dels foredrag til større elever om flyvningens mekanik og biologi. Værkstedsaktiviteterne bliver normalt indledt med en tur til de udstoppede fugle i udstillingerne. Her snakker vi om fuglenes føde, vingeformer og levesteder. Vingernes form er ofte afhængig af, hvilken føde fuglene skal fange. Oplægget fortsættes i et tilstødende lokale, hvor vi eksperimenterer med papirflyvere. Her kan eleverne afprøve forskellige former for vingeprofiler, lave sammenligninger mellem fly og fugle, snakke om betydningen af vingeformer i forhold til levevis. Det eneste man skal huske er, at teori og praksis ikke altid følges ad. Papirflyvere, der skal svæve, kan gå hen og styrtdykke, mens jagerne svæver. Men så skal man jo bare være glad for, at man er formidler og ikke testpilot. Fugle- og flyveaktiviteter Vi har en lang række forskellige aktiviteter og emner, som vi supplerer undervisningen med: Forsøg med en vandhane, der viser, hvorfor fugle kan flyve (læs om Coanda-effekten i den følgende artikel). Varm luft / røg. Hvordan bevæger luften sig omkring fuglen, hvordan opstår termik, og hvordan udnytter fuglene det. Filmklip af fugle, der flyver, er altid et hit og giver en god illustration af forskellige flyveteknikker. Vingeformer hos fugle og fly er den oplagte sammenligning, og den er nem at forstå. Hertil bruger vi en række videoklip med fly, der flyver. Desuden er eksperimenterne med papirflyverne også anvendelige her. Vinger fra forskellige fugle indgår altid i undervisningen. Vi benytter forskellige vingeformer til at illustrere fuglenes vingeformer og -typer. Vi forklarer også, hvorfor fugle har forskellige vingeformer, hvorfor og hvordan nogle fugle kan styrtdykke, svæve over land og vand eller lette som en raket. At kaste en badebold ud mod eleverne illustrerer på glimrende vis den luftmodstand, som fuglene også kæmper med. Hvad gør de for at overvinde den, og hvorfor kan nogle fugle være ligeglade? Fuglene har op til ti forskellige slags fjer, der hver har sin bestemte funkti Foto: Morten D.D. Hansen På Naturhistorisk Museum i Århus tilbyder vi skoleklasser undervisning i fugle og flyvning. Oplæggene skal ikke her beskrives i enkeltheder, men artiklen her skulle give et godt indblik i, hvilke temaer og effekter vi inddrager i undervisningen. Af Henrik Sell, museumsinspektør ph.d. og leder af skoletjenesten på Naturhistorisk Museum, Århus 19

20 Fugle i Danmark Fugle i Danmark Stor flagspætte Stor flagspætte Du kan finde mig i montre 125 på 1. sal. Du kan kende mig på de klare farver. Mal mig, hvis du har lyst. Du kan finde mig i montre 125 på 1. sal. Du kan kende mig på de klare farver. Mal mig, hvis du har lyst. Vidste du Vidste du - at spætten bruger næbbet til at lave sit redehul. Den bruger også næbbet til at finde larver og insekter bag træernes bark. - at i stedet for at synge trommer den med sit næb på en vissen gren. - at spætten har en 10 cm lang, klistret - at spætten bruger næbbet til at lave sit redehul. Den bruger også næbbet til at finde larver og insekter bag træernes bark. - at i stedet for at synge trommer den med sit næb på en vissen gren. - at spætten har en 10 cm lang, klistret tunge. Med tungen slikker den insekter i sig. tunge. Med tungen slikker den insekter i sig. - at når spætten skal spise koglernes frø, sætter den koglen fast i en revne i barken eller i en Y-gren. Nedenfor spætteværkstedet kan man finde flere hundrede afpillede kogler. - at når spætten skal spise koglernes frø, sætter den koglen fast i en revne i barken eller i en Y-gren. Nedenfor spætteværkstedet kan man finde flere hundrede afpillede kogler. NATURHISTORISK MUSEUM ÅRHUS NATURHISTORISK MUSEUM ÅRHUS Man kan downloade nogle af undervisningsmaterialerne direkte fra Naturhistorisk Museum s hjemmeside: on. Nogle bliver brugt under landingen, andre til at holde varmen med og til at svæve med. Hvilke egenskaber har fjeren? Hvordan kan den være bøjelig, men samtidig stiv? Hvordan reparerer fuglen sine fjer, når de går i stykker? Hvordan dannes fjer? Der er mange flere spørgsmål i samme kategori at stille til eleverne. I museets store fjersamling kan der hentes fjer fra de fleste fugle. Fjerene kan være med til at illustrere og give svarene på nogle af ovennævnte spørgsmål. Med stereolupper, pincetter og sakse kan fjerene yderligere undersøges og sammenlignes. Hvad sker der, når man dypper et bundt fjer eller en fugl i olie? Et meget illustrativt forsøg, der anskueliggør, hvad der sker med havfugle ved et olieudslip. Fjerene klapper sammen og mister evnen til at holde havvand væk fra huden. Fysik som supplement Afhængig af alder suppleres oplægget med fysikken bag flyvning. Vi starter med at aflive teorien om, at det er undertrykket på vingens overside, der løfter fuglen. Vi introducerer Coanda-effekten (den med vandhanen og fingeren se senere i artiklen), og hvis elevernes alder tillader det, præsenteres de for Newtons første og tredje lov (se også den følgende artikel). Trækfugle-leg Vi har også forsøgt os med en naturleg, hvor man kan vælge, hvilket dyr man gerne vil være, fx sommerfugl, svale, flagermus. Ved legens start får man udleveret 10 perler, der gør det ud for energi. Man skal så flyve til sit overvintringssted. Undervejs bruger man energi (perler) på at flyve, og man skal desuden træffe forskellige valg undervejs, fx trækruter. Nogle valg koster mere energi end andre, men er måske mindre risikable. Man kan få energi ved at vælge et sted med god føde. Nogle dyr dør undervejs, andre når frem til overvintringsstedet børn prøvede legen i en uge i efterårsferien o 20

21 Jamen fugle kan da ikke flyve! Foto: Morten D.D. Hansen I forbindelse med forberedelserne til en udstilling om at flyve stødte jeg i vores research om flyvningens fysiske egenskaber på en artikel fra University of Washington. Den slog med ét slag benene væk under mig - uden at jeg af den grund kom til at flyve. Jeg fik i den grad rokket ved min barnetro. Jeg har altid lært, at en fugls eller en flyvemaskines vingeprofil skaber opdrift på grund af forskellen mellem lufthastigheden på oversiden og undersiden. Forskellen i lufthastighed skaber ifølge Bernoulli en trykforskel, der suger vingen opad. Det holder bare ikke længere! Den gamle teori falder til jorden Ingeniører, der har regnet på Bernoullis teori, har fundet frem til, at trykforskellen kun har ca. 2 % af ansvaret for, at vingeprofilen giver et lift. Det er jo slet ikke nok! Den nyeste forskning har vist, at vi skal skifte Bernoulli ud med Newton og Coanda-effekten. Aktion og reaktion - er forklaringen Det er i virkeligheden ganske ligetil aktion og reaktion. Prøv at holde en flad hånd ud af bilvinduet en dag, når du kører 130 på motorvejen (det skal du kun gøre, når din far og mor ikke ser det). Hånden løfter sig. Det er en reaktion på, at hånden presser luften nedad (aktion). Det samme gælder for en fly- eller fuglevinge. For at generere løft må vingen dirrigere en masse luft nedad. Coanda-effekten Hvis Newton har ansvaret for lift, hvorfor ser en vingeprofil så ud, som den gør? Den kan i virkeligheden bare bestå af en lige plade, der etablerer en korrekt angrebsvinkel til luften og sender en given masse luft nedad. Hvis vi ser på flyvingens underside, er det nemt at forstå, for den fungerer faktisk som en plade dog bedre kurvet for at sende luften nedad i den for flyvemaskinen korrekte vinkel. Men oversiden da? Her kommer Coanda-effekten ind i billedet. Det er den effekt, man kan iagttage, når man stikker en finger ind under vandstrålen fra en vandhane. Holder man fingeren i siden af vandstrålen, bøjer vandstrålen over mod fingeren. Årsagen er viskositet, modstanden mod at flyde. Denne modstand findes også i luft, selv om den er meget mindre. Det er derfor, man ikke kan puste støv væk fra bilen ved at puste langs med overfladen. Molekylerne tættest på bilen hænger fast. Designet af vingens overside skal få luften til at klæbe langs med vingen og sende luftstrømmen nedad i den korrekte vinkel. Faktisk yder oversiden af vingen langt det største bidrag til det Newtonske lift. Når hele vingeplanet er indstillet til den korrekte angrebsvinkel i forhold til den modstrømmende luft, vil flyets eller fuglens vingeprofil sende så stor en massestrøm nedad, at fuglen reagerer den modsatte vej og så flyver den! o Af Henrik Sell, museumsinspektør ph.d. og leder af skoletjenesten på Naturhistorisk Museum, Århus 21

22 Fugle på nettet Der er vel ingen andre grupper af naturinteresserede, der som ornitologerne i den grad har formået at udnytte den moderne informationsteknologi til at skabe et fællesskab om deres interesse? Af Morten D.D. Hansen, cand. scient., naturvejleder på Molslaboratoriet For 15 år siden havde fuglekiggerne allerede en såkaldt fuglelinie, hvortil man kunne indtelefonere observationer og høre om, hvad andre havde set. Senere, allerede midt i 90 erne, dukkede mange hjemmesider med fugleobservationer op, og et par år senere opstod Birdcall, som var en sms-tjeneste, hvor alle tilmeldte lynhurtigt kunne høre om, hvor der var blåstjert, wilsons svømmesneppe eller andre sjældenheder. For det er jo dem, der driver værket de sjældne fugle, som er krydderiet oven på årets normale fugleliv. Langt fra dataudveksling til undervisning Men når det kommer til brugen af fuglene i undervisningssammenhæng, har ornitologerne og deres forening, DOF, ikke været særlig udadvendte. Det er lidt ærgerligt, for ornitologerne indsamler hver år, hver uge og hver dag et kæmpe materiale, som bare venter på at blive brugt i klasselokalet og som inspiration til egne ture ud i naturen. Dette enorme materiale findes i DOFbasen (www.dofbasen.dk), som er DOF s interaktive observations-database, hvortil små 2500 ornitologer gennem de senere år har indsendt deres observationer. Antallet af regelmæssige observatører er dog betydeligt lavere og illustrerer meget godt, at DOF er en forening af små 1000 hårde feltbisser og så en mængde hangarounds, som egentlig hygger sig meget godt med at se en fugl i ny & næ. Find det selv - i DOFbasen Selv om DOFbasen ikke er tilpasset formidlingsbrug, kan man med lidt snilde få rigtig gode data herfra. Som udgangspunkt skal man benytte søgesiden. Hvis man på en skole i Skanderborg gerne vil vide, hvilke fugle, der er set i lokalområdet, kan man søge på lokaliteten Skanderborg og årstallet Og uha, der er både set pungmejser, fiskeørne, røde glenter og isfugle. Man kan også komme ud for, at man gerne vil vide, hvornår svalerne ankom til Viborg Amt i Så søger man på Viborg Amt og svale og månederne marts+april og finder ud af, at de første landsvaler sås 6/4, digesvalerne 18/4 og bysvalerne 22/4 en i øvrigt helt typisk rækkefølge af de tre arter. Kreativ brug af DOFbasen Endelig, og her bliver det for alvor interessant i undervisningssammenhæng, kan man jo uddrage en mængde materiale, som fortæller om fuglenes adfærd, deres træk mv. DOFbasen er endnu ikke tilpasset sådanne søgninger, men allerede i dag kan man fx søge på maksmumforekomster pr. 5 dages-periode (som på fagsproget kaldes pentader), hvorved man kan aflæse noget om trækket. Man kan prøve at sammenligne to år eller to arter og stille det op i regneark. Benytter man, som jeg ofte gør, hvepsevågen, og sammenligner 2003 og 2004, ser man, at arten begge år ankommer i pentade 25 (først i maj), kulminerer på forårstrækket i 28-31, på efterårstrækket Data fra DOFbasen. Foto: Morten D.D. Hansen 22

23 48-50, og at de seneste forekomster ses i pentade 56. Herudfra kan man jo diskutere, hvorfra fuglene kommer, hvordan de kan ankomme så præcist, hvorfor de trækket bort så tidligt m.m.m. Og man kan selv forberede sin fugletur næste år og som Allan fra Fugleværnsfonden gjorde det lægge Hvepsevågens Dag på den dag, hvor hvepsevågerne bare kommer strygende i hundredevis. Kursus om kreativ fugleformidling Der er oceaner af muligheder for at inddrage fugle i naturvejledning og undervisning man skal bare være lidt kreativ. Det er vi også næste år, når vi 18-20/5 afholder fugleformidlingskursus på Molslaboratoriet. Kom glad; vi skal nok se hvepsevåger! o Formidling af fugle maj 2005, Molslaboratoriet Kursusbeskrivelse 3 dage i de forårskåde Mols Bjerge med fugle, god mad og skønne omgivelser. Hvis det lyder attraktivt, så læs videre! Fugle er enormt populære. Nattergaleture bliver overrendt, danskere ønskede at komme med på StæreXpressen, og et par vandrefalke på Møns Klint får deres eget TV-program. Men at formidle kræene kræver sin mand - eller kvinde. På trods af fuglenes elegance, spændende adfærd og hyppige optræden, er de jo væk, inden man får kigget ordentligt på dem, ligesom vejret på fugleturen er ikke altid det bedste. Kun på de største fuglelokaliteter som Vadehavet, Tipperne, Vejlerne kan man afholde fugleture med stensikker garanti for masser af fugle. Der er klyder, kobbersnepper, rørhøge, ørne, falke, ænder og gæs. Store flotte fugle, som man aldrig ser igen, med mindre man vælger at tage det samme eksklusive sted hen. Og det gør vi jo sjældent. Derfor handler dette kursus ikke om fugle i kæmpeflokke. Det handler om de almindelige fugle, som vi træffer hjemme i Kolding, Ringe eller Slagelse. Fokus er rettet imod formidling: Hvordan formidler vi fuglene, og hvordan formidler vi interessen for fugle? Det er jo det, vi gerne vil: give vores interesse videre! Kursets koncept er enkelt: Vi skal ud og afprøve og videreudvikle en mængde metoder til fugleformidling, lige fra den klassiske morgentur (kl. ukristeligt tidligt) til bestemmelsesøvelser med skolebørn. Kurset vil endvidere indeholde en mængde faglige inputs, bl.a. vil vi diskutere de spørgsmål, som igen og igen melder sig, når talen falder på fugle: Hvordan finder de vej, hvordan undgår fuglene at støde ind i hinanden osv. Kurset er målrettet alle, der arbejder med naturformidling: Nybegynderen vil få en mængde redskaber til at arbejde videre med fuglene. Selv den mere rutinerede fugleformidler vil (ligesom kursuslederne) få inspiration til at fortsætte udviklingen af god fugleformidling. Se program på kursusoversigten på Naturvejlederforeningens hjemmeside: Pris 2100,- incl. kost og logi. Ekstra drikkevarer må gerne medbringes, men der sælges økovand og øl til rimelige priser. Tilmelding Senest 1. marts 2005 til Morten DD Hansen på e- mail: Andre bemærkninger Nærmere information tilsendes efter tilmelding. Medbring kikkert, fuglebog, varmt tøj, godt fodtøj, lagen og sengelinned/sovepose. Arrangør(er) Allan Gudio Nielsen, DOF Fugleværnsfonden. Allan laver ikke andet end fugleformidling, for såvel turister, DOF ere, skolebørn og institutioner. Endvidere er han ansvarlig for den indirekte formidling på fondens reservater. Vi er i rigtig, rigtig gode hænder. Morten DD Hansen, Naturhistorisk Museum, Molslaboratoriet. DD har været hardcore fuglekigger i 15 år og har afholdt talrige offentlige arrangementer om fugle. Er eksponent for disciplinen: Fuglene må komme til dig, for jeg gider saftsuseme ikke køre efter dem! Kender Mols-området i hoved & r... Ta' på kursus 23

Æbelø den 13-15 Juni 2008

Æbelø den 13-15 Juni 2008 Æbelø den 13-15 Juni 2008 Dansk Ornitologisk Forening & Fugleværnsfonden Kursus Dette kursus henvender sig til alle drevene turguider i DOF og Fugleværnsfonden og til dig som gerne vil i gang med at guide

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning

Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Tilpasning og sanser På jagt efter løsningen - Lærervejledning Pædagogisk ide I denne øvelse arbejdes der videre med stoffet fra den lærerstyrede undervisning i klassen. Men her er der fokus på nye vinkler

Læs mere

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist

Gabrijela Rajovic Biologi Fugle Måløv skole, Kim Salkvist 1 2 Natuglens liv Vi skulle hver for sig vælge en fugl, vi gerne vil skrive om. Dermed har jeg valgt at skrive om en natugle. Jeg finder dem meget interessante og vil gerne vide noget mere om dem, og da

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved vandet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads Valeur

Læs mere

Fugle i Danmark - ved foderbrættet. Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum

Fugle i Danmark - ved foderbrættet. Naturhistorisk Museum. Mads Valeur Sørensen og Charlotte Clausen, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Fugle i Danmark - ved foderbrættet Let (0. - 3. klasse) 1. sal Mads Valeur Sørensen og Ida Marie Jensen Naturhistorisk Museum Mads

Læs mere

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X?

Bilag 3. Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K. Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Bilag 3 Interview med leder af Film-X Kari Eggert Fortager d. 8-11-2013, København K Interviewer: Hvordan og på hvilket grundlag opstod Film-X? Eggert: Det var helt tilbage i 1997-1998 hvor der var en

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn?

Babys Søvn en guide. Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Babys Søvn en guide Sover min baby nok? Hvad er normalt? Hvordan får jeg min baby til at falde i søvn? Små børn har behov for meget søvn, men det er bestemt ikke alle, der har lige let ved at overgive

Læs mere

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk

Supplerende materiale i serien Natur og Museum, som kan købes på museet eller online på www.nathistshop.dk EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? Fugle Form og funktion Middel (4.- 6. klasse) Danmarkshallen og Den Globale Baghave Seneste opdateret 08.06.2015 Lærervejledning Hjemme på skolen: I forbindelse med

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam.

Mathias sætter sig på bænken ved siden af Jonas. MATHIAS: Årh, der kommer Taber-Pernille. Hun er så fucking klam. SCENE 1 - I SKOLEGANGEN - DAG Jonas sidder på en bænk på gangen foran klasselokalet og kigger forelsket på Marie, som står lidt derfra i samtale med Clara. Pigerne kigger skjult hen på ham. Det er frikvarter

Læs mere

Udfordringen og vejledning hertil

Udfordringen og vejledning hertil Årstid: Hele året, men det anbefales, at mærket tages i de mørkere måneder Lokation: I en skov Forløbets varighed: 4 trin + en overnatning Udfordringen og vejledning hertil Kære ledere. I skal nu i gang

Læs mere

Krabber der napper KLF s socialrådgiver Ordinær generalforsamling Formandens beretning

Krabber der napper KLF s socialrådgiver Ordinær generalforsamling Formandens beretning Krabber der napper KLF s socialrådgiver Ordinær generalforsamling Formandens beretning KØBENHAVNS KOMMUNESKOLE NR 8 19. SEPTEMBER 2012 spørgsmål til naturvejlederen fra Natur der Bevæger. Han hedder Martin

Læs mere

Hvad er det du siger -1

Hvad er det du siger -1 Hvad er det du siger -1 Guds ord skaber Mål: Børn indser, hvor meget godt Gud har skabt ved sit ord. Når Gud taler, så sker det. Det bliver ligesom, han har sagt sikken en magt Gud har, og hvor er det

Læs mere

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88

broch-lips@mail.dk / 53 58 09 88 historier LOGO historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 IDAS ENGEL 1 IDAS ENGEL historier www.broch-lips.dk broch-lips@mail.dk 53 58 09 88 2 3 Ida skulle i skole. For første gang. Det

Læs mere

Du må være med! -4. Børn må være med

Du må være med! -4. Børn må være med Du må være med! -4 Børn må være med Mål: Det er ubehageligt at blive holdt udenfor, men Jesus holder ingen udenfor. Han inkluderer hvert eneste menneske. Børnene må komme til den overbevisning, at de er

Læs mere

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse.

Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Forslag til aktiviteter for børn i indskolingen Aktiviteterne, der er beskrevet nedenfor er målrettet mod børn i 0.-3. klasse. Ud med kunsten landart for børn (hele året) Fag: Billedkunst, dansk og natur/teknik

Læs mere

introduktion tips og tricks

introduktion tips og tricks Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig

Læs mere

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL

Insekter og planter Lærervejledning 3.-4. klasse. Insekter og planter FÆLLESMÅL Insekter og planter I skal til at undersøge insekter og planter. Undersøgelse af insekter og planter er et emne, der både fagligt og i praksis kan lade sig gøre fra 3. klasse. Denne beskrivelse er rettet

Læs mere

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm.

Kropsfjer fra knortegås. De dunede fjer er med til at holde fuglen varm. Tekst, nogle foto og tegninger (Eva Wulff) er venligst udlånt af Malene Bendix www.skoven-i-skolen.dk Om fjer Har du nogensinde prøvet at holde en fjer i hånden? At skille strålerne ad og samle dem igen

Læs mere

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C

BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov4 14 16 KH-57-03-297-DA-C BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov1 Flyv, smukke svaler, flyv! Europa-Kommissionen BENF_DA.qxd 8/07/04 15:09 Page cov2 Denne publikation udgives

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole

Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Mål for 0. klasse på Midtdjurs Friskole Overordnede mål for 0-klasse Undervisningen i 0.klasse er med til at lægge fundamentet for skolens arbejde med barnets alsidige personlige udvikling, ved at give

Læs mere

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg

Find Foråret 2008 Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Fra Guldager Naturskole i Esbjerg Af Tom Vestergård & Rene Rasmussen, Guldager Naturskole I naturskolen i Guldager tager vi naturligvis udgangspunkt i listen med forårstegn fra Natur & Ungdom, men kigger

Læs mere

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE

VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE VADEHAVSCENTRET ERHVERVSTURE Vi tilbyder store naturoplevelser. Besøg Nationalpark Vadehavet og kom hjem med oplevelser i verdensklasse. Det lyder utroligt, men Vadehavet rummer en grad af liv, der ikke

Læs mere

Enøje, Toøje og Treøje

Enøje, Toøje og Treøje Enøje, Toøje og Treøje Fra Grimms Eventyr Der var engang en kone, som havde tre døtre. Den ældste hed Enøje, fordi hun kun havde et øje midt i panden, den anden havde to øjne som andre mennesker og hed

Læs mere

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk

Kaninhop for begyndere trin 1 10 Læs mere på www.fionas.dk Side 1 Trin 1. Seletræning. Kaninen er minimum 10 uger gammel og du har brugt masser af tid på at oprette et tillidsforhold til den. Den er tryg ved at du tager den ud af buret så nu er tiden kommet hvor

Læs mere

natur / teknik sjove forsøg med kroppen

natur / teknik sjove forsøg med kroppen Folde hånd og fod Papir, blyant og saks Prøv at folde hånd og fod Tag sko og strømper af Hold om fodsålen (undersiden af foden) og stik forsigtigt fingerspidserne ind mellem tæerne Prøv at slappe af i

Læs mere

Sebastian og Skytsånden

Sebastian og Skytsånden 1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,

Læs mere

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er

dem fra hinanden. Henning kan godt li regning, men det er måske fordi, han ikke kan læse så godt endnu. Han siger også, at hans far siger, at det er Jeg skal i skole - Kan du nu skynde dig, siger mor, da jeg med sne på min jakke stormer ind i køkkenet. - Du skulle ikke ha taget med Rasmus Mælkekusk, nu kommer du for sent i skole. Og se hvor du drypper

Læs mere

Indhold Forklaring til kortene Antal trylletricks Spillets mål Trick nr. 1: BANK PÅ BUNKEN Materiel Hemmelig forberedelse

Indhold Forklaring til kortene Antal trylletricks Spillets mål Trick nr. 1: BANK PÅ BUNKEN Materiel Hemmelig forberedelse DK Fra 8 til 99 år 1 tryllekunstner + publikum Indhold: 61 kort (et spil med 48 kort + 6 kort med bagside på begge sider + 1 kort kort + 6 tryllekort med gule pailletter) Forklaring til kortene: 4 familier

Læs mere

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt).

13 min 10 minutters Øvelse i at sidde på stolen og koncentrere sig (med fokus på åndedræt). Lektion 5: Om Koncentration 10 min Tanker om tanker, ro og koncentration Eleverne deles i 3 grupper, hvor der sidder en Skulk/lærer med i hver gruppe. Læreren har evalueringsspørgsmål og skal få bragt

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

STENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger

STENBRONATUR. Byens måger. Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger ktivitetsark 2 af 2 Side 1 af 5 yens måger Yngleadfærd hos hættemåger og sølvmåger Måger yngler i kolonier, og deres territorium er ofte begrænset til reden og dens nære omgivelser. et er en stor fordel

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 9. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 9 Emne: Nørd side 1. Uge9_nørd.indd 1 06/07/10 11.

Kursusmappe. HippHopp. Uge 9. Emne: Nørd HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 9 Emne: Nørd side 1. Uge9_nørd.indd 1 06/07/10 11. Kursusmappe Uge 9 Emne: Nørd Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 9 Emne: Nørd side 1 HIPPY HippHopp Uge9_nørd.indd 1 06/07/10 11.26 Uge 9 l Nørd Hopp øver sig i at fløjte. Hun spidser munden og

Læs mere

Fang en krabbe. Husk redningsvest!

Fang en krabbe. Husk redningsvest! Fang en krabbe Prøv at fang en krabbe med: madding (små stykker fisk, et fiskeskellet eller muslinger) net, snor eller fiskesnøre klemme spand eller akvarium med vand Sådan fanger du en krabbe Få fat i

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står

Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står 1 Milton drømmer. Han ved, at han drømmer. Det er det værste, han ved. For det er, som om han aldrig kan slippe ud af drømmen. Han drømmer, at han står på en gade midt i bilosen. Han er meget lille slet

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 30. Emne: Venner HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 Uge 30 Emne: Venner Kursusmappe Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 30 Emne: Venner side 1 HIPPY HippHopp Uge30_venner.indd 1 06/07/10 11.45 Uge 30 l Venner Det er blevet sommer. Solen skinner,

Læs mere

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen

Morten Dürr SKADERNE. Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Morten Dürr SKADERNE Skrevet af Morten Dürr Illustreret af Peter Bay Alexandersen Hvidt, sort og grønt Efter mor døde, ville far jage skaderne væk. Men sådan gik det ikke. Skaderne blev. Det var godt.

Læs mere

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han

Hver gang Johannes så en fugl, kiggede han efter, om det hele passede med den beskrivelse, der stod i hans fuglebog. Og når det passede, fik han 1 Johannes elskede fugle. Han syntes, at det at kigge på fugle var noget af det dejligste, man kunne foretage sig i sit liv. Meget dejligere end at kigge på billeder, malerier eller at se fjernsyn. Hver

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede.

En anden slags brød. Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En anden slags brød Så endelig er bølgerne faldet til ro dernede. En lille fåremavet sky hænger højt oppe over søen. Hænger helt stille, som om den er kommet i tvivl om, hvor den egentlig er på vej hen.

Læs mere

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6

indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Martin i Laos indhold Børn i Laos 4 Martin kommer til Laos 6 Indhold Børnene ved Mekong 10 Dyrene i landsbyen 14 Hvad spiser man i Laos 16 Martin i rismarken 18 Børnene vaccineres 20 Nee og Noo står op

Læs mere

Emilies sommerferieeventyr 2006

Emilies sommerferieeventyr 2006 Emilies sommerferieeventyr 2006 1. uge Min sommerferie startede faktisk en dag tidligere end forventet, da mormor kom om fredagen og passede Maria og mig. Det var rigtig hyggeligt og en god start på ferien.

Læs mere

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1

Kursusmappe. HippHopp. Uge 13. Emne: Min krop HIPPY. Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 Kursusmappe Uge 13 Emne: Min krop Baseret på førskoleprogrammet HippHopp Uge 13 Emne: Min krop side 1 HIPPY HippHopp Uge13_minkrop.indd 1 06/07/10 12.03 Uge 13 l Min krop Hipp og Hopp mødes stadig hver

Læs mere

Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen

Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen Vidste du det om DOFbasen? af Leif Schack-Nielsen 15. maj 2012 Efter ti år er der mange garvede brugere af DOFbasen. Måske er DU én af dem. Men kender du nu også basens muligheder til bunds? Her er en

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin

Grænseboksere - Niveau 1 - Trin for trin Årstid: Årstid: Hele året Lokation: Forløbets varighed: Forløbets varighed: 2 trin + en formiddag eller eftermiddag - - Trin for trin Dyr har en anden måde at bevæge sig på end mennesker. Det vil sige,

Læs mere

Jeg bygger kirken -5

Jeg bygger kirken -5 Jeg kirken - Udholdenhed og forfølgelse Mål: At være kristen er ikke bare nemt og dejligt. Det vil koste os alt. Mange gange vil vi føle en trang til at opgive, og tit oplever vi, at andre er imod os,

Læs mere

Trine Gregers, Naturhistorisk Museum

Trine Gregers, Naturhistorisk Museum EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? TEGNINGER Skoven - Spætter Middel (4. - 6. klasse) Den Globale Baghave på 2. sal Trine Gregers, Naturhistorisk Museum Seneste opdateret 15.04.2015 Lærervejledning

Læs mere

Guide til mindfulness

Guide til mindfulness Guide til mindfulness Mindfulness er en gammel buddistisk teknik, der blandt andet kan være en hjælp til at styre stress og leve i nuet. Af Elena Radef. Januar 2012 03 Mindfulness er bevidst nærvær 04

Læs mere

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til?

Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 Har du købt nok eller hvad? Det ved jeg ikke rigtig. Hvad synes du? Skal jeg købe mere? Er der nogen på øen, du ikke har købt noget til? - Ja, en.

Læs mere

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det.

De var hjemme. De blev ved at sidde på stenene, hvad skulle de ellers gøre. De så den ene solnedgang efter den anden og var glade ved det. De 2 sten. Engang for længe siden helt ude, hvor jorden ender, ved havet lå 2 store sten. De var så smukke, helt glatte af bølgerne, vindens og sandets slid. Runde og lækre. Når de var våde skinnede de,

Læs mere

Børne program Programmet er det samme hver uge, men kan dog variere en hel del.

Børne program Programmet er det samme hver uge, men kan dog variere en hel del. Børne program Programmet er det samme hver uge, men kan dog variere en hel del. Søndag Hver får et stykke A5 papir og tegner og maler på det. Hvert stykke papir er nu en mursten. Og de klistres sammen,

Læs mere

Sort Sol med Nolde museet og Mandø

Sort Sol med Nolde museet og Mandø Sort Sol med Nolde museet og Mandø Lørdag d. 27. september til søndag d. 28. september Rejseleder: Jan Hjort Få en af Danmarks største naturoplevelser Sort Sol. Fænomenet blev første gang præsenteret af

Læs mere

Håber I får nogle dejlige dage i kommende uge.

Håber I får nogle dejlige dage i kommende uge. Hold Øje uge 6 Så er det vinterferie. Håber I får nogle dejlige dage i kommende uge. Måske bliver man hjemme og hygger måske med en god bog Gratis e- bog vinterlæsning https://gratisborneboger.wordpress.com/

Læs mere

Grøn Institution - Dramaforløb om Gajus -

Grøn Institution - Dramaforløb om Gajus - Storyline: Dette er historien om Gajus Werner Alexander, en dagdrømmende dreng på 6 år, der bliver kontaktet af jorden, fordi den har brug for hjælp. Gajus beder alle Jordens børn om hjælp, og det lykkes

Læs mere

FUGLE I BYEN. Lærervejledning

FUGLE I BYEN. Lærervejledning FUGLE I BYEN Lærervejledning Gå på fuglejagt i byen med kikkert og skitseblok Mange af os lægger måske kun mærke til de mest karakteristiske fugle på vores vej, men byen er i virkeligheden hjemsted for

Læs mere

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015

Wallflower. By station next. manus kortfilm. Vigga Nymann 2015 Wallflower 1. By station next. manus kortfilm Vigga Nymann 2015 SCENE 1.INT. PÅ S VÆRELSE. DAG. 2. Freja (16) sidder med sin mobil, og er inde på en fyr ved navn Mads (17) Facebook-profil. Freja sidder

Læs mere

gyldendal.dk - twitter.com/gyldendal - forlagetgyldendal youtube.com - facebook forlagetgyldendal

gyldendal.dk - twitter.com/gyldendal - forlagetgyldendal youtube.com - facebook forlagetgyldendal INDLeDNING DE DANSKE FUGLE er først og fremmest en billedbog - med fotos af alle de arter, man kan opleve her i landet. Er man interesseret i fugle, kan man selv se dem, hvis man er tålmodig og for de

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til:

Professoren. - flytter ind! Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: 1 Professoren - flytter ind! 2015 af Kim Christensen Baseret på virkelige hændelser. FORKORTET LÆSEPRØVE! Særlig tak til: Shelley - for at bringe ideen på bane Professor - opdrætter - D. Materzok-Köppen

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Aktivitetsmateriale. til familiespejder

Aktivitetsmateriale. til familiespejder Aktivitetsmateriale til familiespejder Forord Velkommen til familiespejd. Vi har på de følgende sider samlet en lang række af vores populære lege som er klar til at blive afprøvet på vores familiespejdermøder.

Læs mere

Sanglærke. Vibe. Stær

Sanglærke. Vibe. Stær Sanglærke Sanglærken noteres, når den høres synge første gang. Det sker helt sikkert i luften, for den stiger til vejrs under jublende og langvarig sang. Den er stadig en af vores almindeligste fugle i

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole

ELLIOT. Et manuskript af. 8.B, Henriette Hørlücks skole ELLIOT Et manuskript af 8.B, Henriette Hørlücks skole 5. Gennemskrivning, april 2008 1 SC 1. EXT. SKOLEGÅRDEN DAG LEA(15) har kun sort tøj på, og mørk make-up. Hun sidder alene i skolegården og kigger

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året

Tro og etik. Omsorg. Årstid: Hele året Tro og etik Omsorg Målgruppe: Spejder Årstid: Hele året Varighed: 4 trin + et engagement Omsorg - niveau 3 - trin for trin Omdrejningspunktet for mærket Omsorg er i høj grad sladder. Idéen med at beskæftige

Læs mere

Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper

Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper Råbjerg Mile: Handicapdag og rullende trapper Af naturvejleder Villy K. Hansen, Naturstyrelsen Vendsyssel Da det kan være alt for sjældent at handicappede kommer ud i naturen, har Naturstyrelsen Vendsyssel

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

naturhistorisk museum - århus

naturhistorisk museum - århus EMNE SVÆRHEDSGRAD HVOR LØSES OPGAVEN? PRODUKTION OG COPYRIGHT TEGNINGER Skovens fødekæder Middel (4. - 6. klasse) Danmarkshallens skovafsnit Henrik Sell og Lisbeth Jørgensen, Naturhistorisk Museum Lisbeth

Læs mere

Alaska september 2012

Alaska september 2012 Alaska september 2012 Indianer slik (tørret og røget laks i strimler med skind på bagsiden) serveret med æble både og appelsinstykker møjsommeligt pillet af Joe. Man gnaver laksen af skindet, mens man

Læs mere

Jagt for børnehavebørn et eksempel på praksis

Jagt for børnehavebørn et eksempel på praksis Jagt for børnehavebørn et eksempel på praksis Intro Før vi går i gang med selve jagten, har jeg en dialog med børnene bl.a. om følgende: Hvorfor går man på jagt? Hvilke dyr må man jage? o Kendskab til

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene.

Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. Myre-liv Læg jer ned i en rundkreds med ansigterne ind mod hinanden midt i græsset, og læs fortællingerne. Leg derefter legene. 1. Fortælling: Ud med antennerne! Forestil jer.. Bag et gammelt egetræ ligger

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus

Jeg vil se Jesus -4. Den lamme mand ser Jesus Jeg vil se Jesus -4 Den lamme mand ser Jesus Mål: at skabe forventning til Jesus i børnene en forventning til et personligt møde med Jesus og forventning til at kende Jesus (mere). Vi ser på, hvordan den

Læs mere

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande

Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Tænk hvis du var en ryle - Cases til de forskellige lande Namibia: Fugleflokken skal passere Sahara-ørkenen. Det har været et usædvanligt tørt år uden megen regn, så vandhullerne er udtørrede. Flokken

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin

Trine Bjerre & Kirsten Ruth. Oskar i Legeland. Forlaget Den lille Delfin Trine Bjerre & Kirsten Ruth Oskar i Legeland Forlaget Den lille Delfin Oskar i Legeland af Trine Bjerre & Kirsten Ruth 2014 1. udgave, 1. oplag isbn-13: 978-87-996221-3-9 Tekst & Lay-out: Trine Bjerre

Læs mere

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det

gen i radioen til middag. De lover mere frost og sne de næste par dage, så jeg tror, vi skal hente det store juletræ i dag. Det store juletræ er det Det store juletræ Det er begyndt at blive koldt for fingrene, og selv om vi trækker huen godt ned om ørerne, er de godt røde. Vi beslutter os for at gå hjem til Per, han mener også, at det er ved at være

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

På træk med ryleflokken

På træk med ryleflokken Cases til de forskellige lande Snak om svære ord undervejs. Namibia: Fugleflokken skal flyve over Sahara-ørkenen. Det har været et meget tørt år uden regn, så der er intet vand i vandhullerne. Flokken

Læs mere

OutdoorMums: Efterfødselstræning og naturvejledning

OutdoorMums: Efterfødselstræning og naturvejledning OutdoorMums: Efterfødselstræning og naturvejledning Af Nanna Winbladh, naturvejleder i Kolding Kommune OutdoorMums er efterfødselstræning i naturen kombineret med naturvejledning. Hver torsdag formiddag

Læs mere

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag. Bellahøj Skole. Tværfagligt Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag Deltagers navn: Carsten Andersen Skole: Bellahøj Skole Klassetrin: 4.-6. kl. Fag: Tværfagligt Titel på projekt: Børn af Galileo Antal sider: 6 inkl.

Læs mere

Med Pigegruppen i Sydafrika

Med Pigegruppen i Sydafrika Med Pigegruppen i Sydafrika Fire piger fortæller om turen Af Lene Byriel, journalist I efteråret 2006 rejste 8 unge piger og tre voksne medarbejdere på en 16 dages tur til Sydafrika. Danni, Michella, Tania

Læs mere

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11.

2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 2. Søn.e.h.3.k. d.16.1.11. Johs.2,1-11. 1 Juleaften hører vi om glæden for hele folket og så kan skeptikerne tilføje: - hvis man da ellers kan tro på nogle overtroiske hyrder. I fasten hører vi om Jesu

Læs mere

Stil ind på et foto af en afdød

Stil ind på et foto af en afdød Kapitel Stil ind på et foto af en afdød Du er på besøg hjemme hos en af dine venner, og går forbi et billede, der hænger i entréen. På billedet ses en nydelig dame og lige da du passerer billedet, tænker

Læs mere

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng

Projekt Godnat CD. Se jeg ligger i min seng Projekt Godnat CD Se jeg ligger i min seng Se mig jeg ligger i min seng x 2 Og tænker på alle de skøre ting som jeg så ud-i-haven her idag Uh-ha - Jeg tror - jeg så en stor giraf, men dens prikker de var

Læs mere

Læsefidusen vil gerne lave et ord træ med modsatte ord: tyk tynd, lille stor. Det er svært at finde modsatte ord. Kender du nogle modsatte ord?

Læsefidusen vil gerne lave et ord træ med modsatte ord: tyk tynd, lille stor. Det er svært at finde modsatte ord. Kender du nogle modsatte ord? 1 LÆSEFIDUSENS ORDSKOV Som supplement til elevhæftet Læsefidusens Ordskov er her en række oplæg. Det er en del af idegrundlaget, at oplæg til nye ordtræer præsenteres gennem en lille fortælling. Her er

Læs mere

Kan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med

Kan du slippe fri? Håndjern i reb. Kom med Kan du slippe fri? Håndjern i reb Sammenhold og samarbejde går hånd i hånd i denne øvelse, hvor deltagerne to og to bliver bundet sammen med håndjern af knobreb - og så skal de forsøge at slippe fri af

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Trækfuglespillet. Introduktion

Trækfuglespillet. Introduktion Trækfuglespillet Introduktion 1. Spille felter fordeles under åben himmel fx i v- eller s-formation. Ca. 1-2 meter mellem hver felt. 2. Hvert hold har en terning. Terningens øjne bestemmer hvor hurtigt

Læs mere

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011

Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Idékatalog til Kollegaens Dag 2011 Hvordan kan I fejre Kollegaens Dag? Alle kan være med til at fejre Kollegaens Dag det kræver ikke andet end lysten til at gøre noget positivt for og med sine kollegaer.

Læs mere