Magter du. din google- patient. Fokus. Begrebet googlepatient er dukket op. Kvalitet og tværfaglighed. Psykiatere: Vi må stå sammen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Magter du. din google- patient. Fokus. Begrebet googlepatient er dukket op. Kvalitet og tværfaglighed. Psykiatere: Vi må stå sammen"

Transkript

1 Kvalitet og tværfaglighed Nyhedsmagasin om forebyggelse og behandling magasinet Datafangst giver bedre kontrol Side 6 Psykiatere: Vi må stå sammen Ledende psykiatere med speciale i patienter med bipolar lidelse går nu sammen om at skabe fælles retningslinjer for behandlingen af den komplicerede sygdom. De ønsker mere ensretning og samtidig bedre muligheder for individuel behandling. Side Magter du 2014 din google- Færre slagtilfælde med AF-klinikker Side 7 Demente bør smertetestes ofte Side patient Begrebet googlepatient er dukket op blandt fagligt personale i alle hjørner af det danske sundhedsvæsen. På godt og ondt. Flere end hver anden dansker surfer efter sundhed og sygdom på nettet. Og de digitalt informerede patienter udfordrer lægernes faglighed. Mange patienter har haft travlt med at researche efter diagnoser og lægemidler allerede inden, de møder op til konsultationen. Og lægen står ikke mere alene med ansvaret for at komme med bud på behandlingsmuligheder i det etablerede sundhedsvæsen og ud i de mere alternative kroge. Den nye tendens sætter kommunikation i højsædet. Side 42-43

2 De står bag Her har stået en annonce Leder Sally Dorset og Nina Vedel-Petersen står med det fælles firma Sundhedsmedierne ApS bag magasinet. De er begge uddannede journalister og har i mange år arbejdet med sundhedsinformation. Sally Dorset har bl.a. været nyhedsredaktør og presse- og kommunikationschef hos Pfizer og er ejer af Sally Dorset Kommunikation. Nina Vedel- Petersen har siddet i chefredaktionen på B.T. Vil nogen lukke Google, tak mand, det kan vist ikke passe. Jeg har selv googlet mig frem til, at jeg straks skal have den optimale behandling for min alvorlige lidelse. Man ser billedet for sig. De unge, nyuddannede læger bliver Unge irettesat af en ældre dame, der bruger sine mange googlesøgninger som argument for, at hun skal PET-scannes for en genstridig vorte på næsen. Lille De. Det kan godt være, at De har brugt nogle timer foran computeren. Men jeg har brugt et halvt liv på at blive Deres læge, og nu skal De bare høre her... Sådan svarer den unge læge. Eller gør han? Nej, det gør han jo nok ikke. For så bryder helvede f ørst løs. Den unge læge har nemlig allerede lært af ældre kolleger og af utallige situationer, at den moderne googlepatient ikke er sådan at bide skeer med. Ja, for ikke at tale om googlepårørende, der på deres næres vegne ved bedst og ustandselig har input til behandlingen. Patienter og pårørende er ikke, hvad de har været. På godt og ondt. De finder sig ikke i hvad som helst, og de har velforberedte sat sig ind i både symptomer og behandling. De ser deres læge over skuldrene og i bedste fald som en ligeværdig samarbejdspartner. Og lægen er langt fra den oprindelige status som noget nær Vorherre. For nogle læger kan det være svært. De nye patienter kræver gode kommunikationsevner. Mange af de unge, der bliver læger i dag, scorer højt på de boglige/teoretiske kundskaber, men det er ikke det samme, som at man er hurtig til at forstå, anerkende og kommunikere med dem, der står over for en. Og hverken unge eller ældre læger har lært at kommunikere som en vægtig del af uddannelsen. Lægens eventuelle magtesløshed eller travlhed kan mistolkes som arrogance og manglende engagement, hvilket er ødelæggende for samarbejdet mellem behandler og patient. Men vi bliver nødt til at sige det: Tør øjnene og indse, at googlepatienten er kommet for at blive. Det bliver aldrig som f ør, lægens naturlige autoritet er død for altid med mindre lægen magter at generobre den på et moderne grundlag af gensidig tillid, dialog og åbenhed. Patienten er gået på nettet. Nu må lægen komme ind i kampen igen. n Indhold Her har stået en annonce for receptpligtig medicin Lungepatienter forvirrede 4 Datafangst er egenkontrol 6 AF-klinikker ren win-win 7 Sexproblemer skal frem 8 Suppleant på vej 10 Ny diabetesbehandling 12 Demente bør testes 14 Psykiatribehandling halter 16 Behandling af bipolare 18 Patienter i pakkeforløb 22 Osteoporose overset 24 Kol-anbefalinger følges ikke 25 Lægehuse giver kvalitet 26 Plus for diabetespatienter 28 Prostatacancer bør samles 30 Kronik 33 Penge til psykiatrien 36 Nye Google-patienter 42 Tværfaglighed underdrejet 44 Godt samarbejde 46 Lys helbreder 48 3

3 Steen M. Rønborg På tide Steen M. Rønborg. Speciallæge, ph.d. Læge fra Specialist i: Intern medicin, medicinsk allergologi og medicinske lungesygdomme. Indehaver af: Allergi- og Lungeklinikken i Vanløse. Ph.d-afhandling i 1997 om og husstøvmideallergi. Mangeårigt virke på medicinske afdelinger i hovedstadsområdet. Praktiserende speciallæge fra Tidsskriftsartikler og foredragsvirksomhed om allergi og lungesygdomme. Mange lungepatienter kan ikke bruge Junglen af inhalatorer gør det svært både for patient og læge at sikre den bedst mulige behandling. deres inhalatorer Junglen af ca. 40 inhalatorer med hver deres særkender og svagheder er det helt store problem i behandlingen af lungepatienter. Der har hidtil manglet enkle løsninger, og instruktionerne er forkerte og vildledende hele vejen rundt. Af Nina Vedel-Petersen an nægter M at tro det.... For speciallæge, ph.d Steen Rønborg overgår virkeligheden fantasien. Dagligt. Og desværre - må man tilf øje. Desværre både for patienterne og samfundsøkonomien. Som specialist i intern medicin, medicinsk allergologi og medicinske lungesygdomme oplever han alle tænkelige og utænkelige fejl i lungepatienters brug af inhalatorer. If ølge Steen Rønborg ligger problemet hos både speciallæger, praktiserende læger, på apotekerne, hospitalerne, plejehjemmene og i hjemmeplejen. Ingen magter opgaven at instruere patienterne, så de får den optimale nytte af medicinen. Steen M. Rønborg Jeg møder én til to gange om ugen en patient, der har fået forkert instruktion fra apoteket Lægerne tror, at apotekerne giver instruktionen. Og det ville også være fint, hvis apotekerne gjorde det korrekt. En stor del af problemet er, når patienterne tror, de gør det rigtigt, men er blevet forkert instrueret på apoteket, siger han. Den gode nyhed er, at der er kommet flere nye løsninger på markedet, som hjælper patienten med helt intuitivt at tage sin inhalator korrekt. Men problemet er stadig stort if ølge Steen Rønborg. Jeg møder én til to gange om ugen en patient, der har fået forkert instruktion fra apoteket. Men det er ikke bare hos de andre, problemet ligger. Opgiver medicinen Selv hos mine egne patienter, som jeg omhyggeligt har instrueret, oplever jeg gang på gang, at de bruger deres devices forkert, siger han og nævner, at heller ikke hospitalerne nødvendigvis kan instruere patienterne korrekt. Jeg ser patienter, der er begyndt deres behandling på hospitalet, og som kommer til mig, to-tre år efter de har fået deres f ørste inhalator - uden de på noget tidspunkt har brugt den korrekt. Det er dybt forstemmende. Flere tusinde patienter får enten for lidt eller for meget medicin, fordi de ikke kan finde ud af at bruge deres device rigtigt. Konsekvenserne er uoverskuelige. KOL- og astmapatienter i tusindtal får for lidt medicin eller for meget medicin. De skifter unødigt til ny medicin, fordi de fejlagtigt tror, deres eksisterende ikke virker, eller de opgiver helt at tage medicinen, fordi de ikke synes, den virker. Patienterne får ikke medicinen korrekt, de kan ikke mærke, at den hjælper, og de får måske bivirkninger i munden, fordi den ikke kommer ned i lungerne. Og så falder de fra og dropper lige så stille behandlingen. Men i stedet for f.eks. at sætte dosis op gælder det om at finde det device, som passer patienten, og om at instruere korrekt. If ølge Steen Rønborgs erfaring giver det umiddelbart en procents forbedring at få et device, man kan finde ud af at bruge. Patienterne går måske i årevis uden at få den rette mængde medicin. De kommer på hospitalet, og det tager dem måneder at komme ovenpå igen. Det er helt vanvittigt, siger Steen Rønborg. Problemet er internationalt dokumenteret, og herhjemme har et pilotstudie foretaget på Lungemedicinsk Afdeling på Fredericia Sygehus vist, at chokerende 80 procent af de indlagte patienter brugte deres inhalatorer forkert. Steen M. Rønborg Der er heldigvis kommet nye præparater på markedet, som også virker, selv om patienten har en dårlig dag 40 forskellige inhalatorer Blandt mine nyhenviste patienter, der jo ofte har været i behandling, f ør de kommer til mig, har jeg noteret mig, at lige under halvdelen ikke kan finde ud af at bruge deres inhalator. De har alverdens problemer, siger Steen Rønborg. Herhjemme findes omkring 40 forskellige inhalationsdevices. De har alle deres særlige funktioner og skal alle tages på bestemte måder. Patenterne udløber i disse år på flere af indholdsstofferne, og da der nu kommer generika på markedet, opstår yderligere behov for forenkling og for, at patienter får en behandling, de intuitivt kan finde ud af at bruge. Der er heldigvis kommet nye præparater på markedet, som også virker, selvom patienten har en dårlig dag. Inhalatorer skal virke, selvom patienten er forkølet, har næseblod eller hoste. Mange KOL-patienter har det dårligt om morgenen, og de skal kunne få nytte af medicinen, også selvom de ikke har det så godt, siger Steen Rønborg. Til trods for at der i forvejen eksisterer mange forskellige inhalatorer, mener han, det er positivt, at der er kommet nye spillere på banen. De nye inhalatorer, der er kommet på markedet, har betydet, at patienter kan gå ned i dosis, fordi medicinen kommer bedre ned i lungerne. Patienterne har det bedre og f øler sig tryggere. Det, der virkelig nytter, er de forbedrede inhalatorer, siger han. Steen Rønborg nævner, at psyken også spiller ind i den optimale behandling. Kan patienten ikke se, om hans eller hendes device er tomt, kan det skabe en uro, der i sig selv kan forværre patientens tilstand. Så for Steen Rønborg er det også vigtigt, at de nye devices signalerer, når medicinen er ved at være brugt op. Vi har som læger et ansvar for, at vores patienter tager medicinen korrekt. Få dine patienter til at vise dig, hvordan de bruger deres device. Skaf øvelsesdevices til demonstration og gentag instruktionen med jævne mellemrum for patienten, siger han. n 4 nr kvalitet og tværfaglighed Kvalitet og tværfaglighed fokus nr

4 Jan Baggers Fakta Om hjerteflimmer Lars Frost Jan Baggers, cand.med., Københavns Universitet Postdoc, Memorial Sloan-Kettering Cancer Center, Cornell University, New York Kommunelæge og uddannelse til speciallæge i almen medicin, Geilo, Norge Praktiserende læge, Roskilde, Der er ca danskere, der lider af atrieflimmer. Hertil kommer , der er ubehandlede. I samarbejde med regionshospitalet i Viborg har AF-klinikkerne i Viborg og Silkeborg indtil nu data fra AF-patienter. De blev offentliggjort på den europæiske hjertekongres i sommer, og i det nye år indsendes resultater til et hjertetidsskrift. Klinik for Hjerteflimmer i Silkeborg har dannet et landsdækkende netværk, hvor man uddanner sygeplejersker i AF fra stort set alle danske hospitaler. De gode erfaringer fra AF-klinikken i Silkeborg har nu fået Lars Frost og hans folk til at se på, om man kan gøre noget tilsvarende for patienter med veneblodpropper i ben og lunger. Lars Frost er overlæge, dr.med. og har forsket i atrieflimmer i mere end 20 år. Han deltager i en række regionale og nationale råd og udvalg i relation til optimering og standarder for patientforløb. Rigets tilstand Datafangst giver en god kvalitetskontrol Vi sparer ikke tid, men med datafangst sikrer vi, at det, vi laver, er i orden, og at vi finder de patienter, vi i en travl hverdag nok ellers ville have overset, siger praktiserende læge Jan Baggers fra Allehelgensgade Lægehus i Roskilde. Af Sally Dorset Tegning Bolette Madsen I 6 nr kvalitet og tværfaglighed Jan Baggers Det sparer os for at skulle lede efter en nål i en høstak i ofte meget lange journaler knap to år har praktiserende læge Jan Baggers og hans kolleger i lægehuset i Roskilde anvendt DAK- E s datafangstsystem til patienter med osteoporose, KOL og diabetes. Og selv om det i en travl hverdag kan være bøvlet at skulle indrapportere et hav af data til De praktiserende lægers og regionernes fælles enhed for kvalitetsudvikling, DAK-E, så har datafangstsystemet været en win-winsituation for både lægerne og lægehusets patienter. Systemet er rigtig godt, for det giver os mulighed for at vurdere kvaliteten af vores arbejde, siger Jan Baggers. Han fortæller, at lægerne i lægehuset bl.a. bruger systemet til at se, om nogle patienter er faldet ud af deres årskontroller. Vi holder også løbende patienternes årskontrol op mod deres medicinudskrivning, så vi kan se, om de er droppet ud af enten det ene eller det andet. Og så indkalder vi dem, så vi kan få en snak om hvorfor, siger Jan Baggers. Selv om anvendelsen af datafangstsystemet er blevet en del af de praktiserende lægers overenskomst, så er det endnu ikke alle praktiserende læger, der bruger det, og det forstår Jan Baggers ikke. Det er mit indtryk, at ikke alle er med, fordi der har været en vis skepsis blandt lægerne. Mange har troet, at det er tidskrævende at anvende, og så har de f ølt, at det blev trukket ned over hovedet på dem. Nogle oplever det sikkert også som en kontrol af vores arbejde, siger han. Det er det jo på sin vis også, men fordelene opvejer ulemperne. Selv om vi ikke sparer tid, så hjælper systemet os til aktivt at fange nogle patienter med sygdomme, som hverken de eller vi havde set komme, siger han. Forfinet tilgang I Lægehuset i Allehelgensgade har de tilknyttede læger forfinet datafangstsystemet. DSAM s vejledninger kan være problematiske, fordi de ikke er up to date, så vi har udviklet vores eget kronikerforløb, hvor vi tager højde for alle de nye tiltag, der er kommet på specifikke terapiområder. I den forbindelse har vi ansat en praksismanager, der holder styr på opf ølgning af drop-outs, compliance, årskontroller, dexa-målinger m.m. I den forbindelse har vi lavet det, vi kalder et flydende notat, der altid står øverst på journalerne. Så uanset hvilken læge der åbner journalen, så kan vi f.eks. se, at der sidst er foretaget en dexa-måling for fem år siden, så det var måske på tide at få lavet en ny, siger Jan Baggers. Det sparer os for at skulle lede efter en nål i en høstak i ofte meget lange journaler, for nu har vi altid de relevante oplysninger allerøverst, siger han. Det sikrer ikke kun vores kvalitet, men gør det også muligt for os at holde patienterne til ilden, så vi kan reducere risikoen for, at de falder ud af behandlingen. n ARTIKLEN ER BRAGT MED STØTTE FRA AMGEN AF-klinikker er win-win for både patienter og læge På kun to år har efterhånden alle hospitaler fået en sygeplejerskedrevet klinik for patienter med atrieflimmer, og det har vist sig at være en rigtig god idé. Patienterne får færre slagtilfælde, og lægerne får en struktureret hverdag. Af Sally Dorset Det var et forsøg fra Holland, der i 2011 fik overlæge, dr.med. Lars Frost til at tage initiativ til landets f ørste Klinik for Hjerteflimmer på Regionshospitalet i Silkeborg. De hollandske resultater havde nemlig vist, at patienterne fik en bedre overlevelse, og at de var mere tilfredse, når de fik en struktureret behandling. Så so ein ding müssen wir auch haben, tænkte Lars Frost, og sådan blev det. Med stor succes. I Silkeborg kom den f ørste patient til i 2012, og siden har næsten alle danske hospitaler oprettet sygeplejerskedrevne AF-klinikker. Fordelene er åbenbare, siger Lars Frost. Patienterne får uddannelse, så de kan tage ansvar, og har desuden nogen, de kan ringe til, hvis de får et anfald, bliver i tvivl om noget eller måske sidder på et hospital i udlandet og ikke er sikre på, hvad det er, de udenlandske læger har gang i. For os læger har den strukturelle behandling Lars Frost Siden Lars Frost lod sig inspirere fra Holland, har sygeplejerske Ina Qvist været primusmotor i den videnskabelige vurdering af AF-klinikken. medf ørt færre slagtilfælde og bedre overlevelse, og det har givet større arbejdstilfredshed, fordi vi jo godt kan lide, det går patienterne godt. Og på samme måde f øler sygeplejerskerne det. De synes, det er spændende at f ølge patienterne så tæt. Når en patient med atrieflimmer kommer ind på klinikken i Silkeborg, kommer der en speciallæge i kardiologi forbi. Vedkommende sørger for undersøgelse, ultralydsscanning af hjertet og laver en behandlingsplan i samarbejde med patienten. Først herefter overtager sygeplejerskerne arbejdet. Vi f ølger anbefalingerne fra RADS og afgør i en dialog med patienten, hvilken form for blodfortynding patienten skal have. Det er nemlig vigtigt, at patienten er medinddraget, da det sikrer en bedre compliance, siger Lars Frost. AF-patienterne er hverken dækket af forløbsprogrammer eller pakkeforløb, og derfor har der hidtil været risiko for, at de blev tabt både i praksis og i hospitalssektoren. AF-klinikkerne har givet praksislægerne den udfordring, at de skal aflevere patienterne i f ørste sygdomsbehandling til læger med specialkompetencer på hospitalerne, men i hvert fald her hos os har praksislægerne givet udtryk for, at de er glade for det, fordi der netop er kommet struktur på behandlingen. Der er intet brødnid, og samarbejdet kører rigtig godt, siger Lars Frost. Dertil kommer, at vi klart kan mærke, at der er faldet mere ro over akutafdelingen. Patienterne er roligere nu end tidligere, fordi de ved, hvad det handler om, siger han. n Det er nemlig vigtigt, at patienten er medinddraget, da det sikrer en bedre compliance Kvalitet og tværfaglighed fokus nr

5 Astrid Højgaard Fakta Materiale fra Sundhedsstyrelsen Overlæge Astrid Højgaard er speciallæge i gynækologi og obstetrik og uddannet specialist i klinisk sexologi med nordisk autorisation. Hun er EU-akkrediteret specialist. Hun har i tre år været ledende overlæge ved Sexologisk Center, Aalborg Universitetshospital. Hun har været leder af Jysk Sexologisk Klinik ved Regionshospitalet Randers og er desuden ansat som lektor på Aalborg Universitet, hvor hun blandt andet har igangsat en masteruddannelse i sexologi. Hun underviser og vejleder læge- og psykologistuderende. Sexologisk Center har til opgave at udrede og behandle seksuelle dysfunktioner hos kvinder og mænd, enlige og par. Samliv Sundhedsstyrelsen har netop udarbejdet materiale til venteværelserne. Her opfordres patienter til at tale med lægen om seksuelle problemer. Baggrunden er, at opgørelser fra Sundheds- og Sygelighedsundersøgelsen (SUSY) viser, at kun tre ud af 10 mænd og fire ud af 10 kvinder med seksuelle problemer har talt med en sundhedsprofessionel. Tal med patienten om sexologiske problemer ved hver mulig lejlighed Her har stået en annonce Der hersker stor mangel på viden om seksuelle problemer, mener ledende overlæge Astrid Højgaard. Hun opfordrer ikke mindst læger i hospitalssektoren til at træne sig i at tale med patienterne om sex. Af Nina Vedel-Petersen Hundredtusindvis af mænd har problemer med potensen. Blandt visse patientgrupper, der i forvejen har kontakt til sundhedssystemet, er procenten skræmmende høj. 40 procent af alle mænd over 40 år har rejsningsproblemer, og det gælder for 70 procent af de 70-årige. Men desværre får rigtig mange patienter ikke talt med deres læge om problemet. De mandlige patienter kan have svært ved at få hul på samtalen. Og lægerne er ikke altid opmærksomme på, at der ligger usagte symptomer, selvom de i den grad kan påvirke patientens livskvalitet. Ofte nævner patienten problemet, når han står med hånden på dørhåndtaget. Jeg mener, at man bør tale med sine mandlige patienter om potens og seksualitet ved enhver given lejlighed. Hvordan går det med fordøjelsen, hvordan med vandladningen, og hvad med seksualiteten, bør man spørge hver gang, siger ledende overlæge ved Sexologisk Center, Astrid Højgaard, Aalborg Universitetshospital. Hun opfordrer til, at man er opmærksom på sammenhængen mellem forstørret prostata, vandladningsproblemer og potens. Og med hensyn til visse patientgrupper er der behov for særlig opmærksomhed. Højt blodtryk er en risikofaktor, ligesom overvægtige mænd og rygere bør give anledning til at tale seksualitet. Den store potensdræber Og så er der jo ikke mindst diabetikerne. Diabetes er den store potensdræber, siger Astrid Højgaard og tilf øjer, at en overset faktor også er, at meget medicin, ikke mindst psykofarmaka, giver potensproblemer. Man er ikke f ødt med at kunne tale om sex. Jeg har også selv måttet træne mig op til det. Man skal skabe en rutine, og jo mere man får talt om det, desto bedre bliver man til det. I f ørste omgang handler det om at turde, derefter om at få en rutine, siger hun. Det er Astrid Højgaards erfaring, at hendes lægekollegaer gerne vil tale med patienten om sex. Men de er ikke uddannet til det, og der hersker efter hendes opfattelse stor faglig usikkerhed. Især når det handler om patienter, der har været igennem et livstruende sygdomsforløb, overser sundhedsvæsenet ofte dette symptom på sygdom og sygdommens eftervirkninger. Vi skal ikke bebrejde nogen. Og jeg oplever, at praktiserende læger gerne vil tale med deres patienter om seksuelle problemer. De har bare ikke lært, hvordan man gør, siger hun. Da Astrid Højgaard selv blev uddannet som læge, fandtes ingen undervisning i sexologi. Og jævnaldrende kollegaer har udelukkende haft den mulighed at tage supplerende kurser i deres fritid, hvis de ville kvalificere deres viden om emnet. Hvis man skal tale om, hvor det er værst fat, så er det på hospitalsafdelinger med f.eks. kræftpatienter, der får problemer med seksualiteten efter et hårdt forløb. Efter min helt private erfaring er det de patientgrupper, der svigtes, siger hun. Det er jo heller ikke det f ørste, en patient med en alvorlig sygdom tænker på. Men når man begynder at komme sig, betyder seksualiteten meget for livskvaliteten og kan symbolisere, at man er på vej tilbage til sit gamle liv, siger hun. Når patienten tror på, at han overlever, er det på tide at løfte blikket og tænke på livskvaliteten resten af livet. Her har seksualiteten stor betydning, siger hun. Det er Astrid Højgaards oplevelse, at mange læger også mangler viden om, at der findes flere nye behandlingsmuligheder og også mulighed for at behandle for vandladningsproblemer og potens samtidig med lille daglig dosis. En behandling, der er tilskudsberettiget. n 8 nr kvalitet og tværfaglighed ARTIKLEN ER BRAGT MED STØTTE FRA ELI LILLY

6 Thorkild Kjær Der, hvor jeg kommer fra, er der tradition for, at når man er inhabil, så skal man gå sig en tur, så det gør jeg konsekvent Patient- og forbrugerinteresser varetages i Medicintilskudsnævnet i perioden 1. september 2012 til 31. august 2016 af Direktør, Thorkil Clement Kjær Medindflydelse Inhabil patientrepræsentant får suppleant Af Lone Dybdal Patienter og forbrugere fik for godt to år siden f ørste gang et talerør i Medicintilskudsnævnet. Det skete, da Thorkild Kjær, administrerende direktør i Astma-Allergi Danmark, blev udpeget til at varetage patienternes og forbrugernes interesser i nævnet, der rådgiver Sundhedsstyrelsen om tilskud til lægemidler. Medicintilskudsnævnet består af otte medlemmer; foruden Thorkild Kjær af seks læger og en repræsentant for Danske Regioner. Siden sin f ørste deltagelse i nævnet 25. september 2012 har Thorkild Kjær erklæret sig inhabil og er gået uden for døren ved ni af nævnets 38 møder i løbet af de to år. Det er sket, hver gang Medicintilskudsnævnet har haft drøftelser om lægemidler til luftvejslidelser, bl.a. medicin til rygestop, astma, allergi og KOL. Inhabiliteten fører nu til, at Danske Patienters forretningsudvalg på det kommende møde har et punkt på dagsordenen, hvor man skal drøfte udpegelsen af en suppleant, der skal træde til, når Thorkild Kjær må erklære sig inhabil. Ligeledes skal der ske en drøftelse af muligheden for at få endnu en patient- forbrugerrepræsentant i nævnet. Formand for Danske Patienter, Lars Engberg, fastslår, at der er overordentlig stor tilfredshed med Thorkild Kjærs indsats i nævnet, og at han har gjort en stor forskel med at få implementeret patienternes synsvinkel. Det var lidt af en revolution, da han startede, da han jo er lægmand i den sammenhæng, men vi vurderer, at Thorkild Kjær gør et meget flot stykke arbejde, hans tilstedeværelse har en meget stor betydning. Det, at han er der og deltager i møderne - og det gør han jo i langt de fleste - gør selvfølgelig, at diskussionerne og forberedelserne til sagerne, også når han ikke fysisk er til stede, tager hensyn til, at der er en patientrepræsentant, og det perspektiv, man som en patientrepræsentant kan bidrage med. Det er klart, at vi vil helst have, at patientrepræsentanten er til stede på møderne, og det vil vi gøre alt for vil ske fremover. Vi tager nu en drøftelse i vores forretningsudvalg med henblik på at få udpeget en suppleant, siger Lars Engberg. For Thorkild Kjær er der ingen slinger i valsen, når der er drøftelser om lægemidler til luftvejslidelser på dagsordenen i Medicintilskudsnævnet: Der, hvor jeg kommer fra, er der tradition for, at når man er inhabil, så skal man gå sig en tur, så det gør jeg konsekvent, siger Thorkild Kjær. Han tilf øjer, at hans inhabilitet efter hans vurdering ikke har haft indflydelse på behandlingen af konkrete sager. Jeg er ikke bekymret i forhold til foreningens interesse (Astma-Allergi Danmark, red.), for den har mulighed for på lige fod med alle andre at gøre sine synspunkter gældende på anden vis i høringssvar til nævnet, det bliver så bare ikke noget, jeg kommer til at høre på, siger Thorkild Kjær. Han ser primært sin funktion i nævnet som en bred og langsigtet indsats. Mit arbejde er at komme med synspunkter og fremme synsvinkler og generelle måder at håndtere vurderinger på set fra et patient- og forbrugerperspektiv. Det er for så vidt ikke det enkelte møde, men det er i det lange træk, den egentlige interesse ligger, forklarer Thorkild Kjær. Han hilser initiativet til en suppleant velkommen. n Her har stået en annonce for receptpligtig medicin Her har stået en annonce 10 nr kvalitet og tværfaglighed

7 Jørgen Rungby Forskning Jørgen Rungby er uddannet intern mediciner og endokrinolog. Han er formand for Lægeforeningens Videnskabelige Bedømmelsesudvalg og tidligere formand for Dansk Endokrinologisk Selskab og arbejder nu på Center for Diabetesforskning på Gentofte Universitetshospital. Størstedelen af tiden har Jørgen Rungby arbejdet på Aarhus Universitetshospital, senest dog på Rigshospitalet. Han har arbejdet med undervisning både på basalt og postgraduat niveau, nationalt og internationalt, og er adjungeret professor i klinisk farmakologi ved Aarhus Universitet. Jørgen Rungby er forfatter til mere end 140 artikler og lærebogskapitler. Ny klasse tabletbehandling giver vægttab For mange diabetespatienter er selv få kilo af betydning for helbreds-tilstanden. En ny præparatgruppe giver vægttab på fra to til fire kilo på grund af et dagligt tab på 300 kalorier. Af Nina Vedel-Petersen Det hører til sjældenhederne, at en helt ny klasse af diabetespræparater kommer på markedet. Men det er sket i dette år, og præparaterne kan noget, der for nogle patienter vil være afgørende nyt. Inden for det seneste år er markedsf ørt tre præparater, der for visse diabetespatienter virker som en effektiv to-i-en-pille. Tabletterne sænker blodsukkeret og giver samtidig et pænt vægttab, hvilket er en ikke ubetydelig gevinst for en patientgruppe, der oftest kæmper med vægtstigninger over tid. SGLT-2-hæmmerne er en tabletbehandling, der har vist positiv effekt også på patienternes vægt. Tilmed ser bivirkningsprofilen også forholdsvist uskyldig ud. SGLT er en slags transportprotein for sukkeret, og når det hæmmes, udskilles sukkeret i stedet gennem urinen. Normalt filtrerer nyrerne 180 gram sukker, der næsten alt sammen sendes retur ud i blodet. Ved SGLThæmningen sendes det overskydende sukker i stedet ud i urinen. Præparaterne har en virkningsmekanisme, der adskiller sig fra andre diabetespræparater. Der er inden for det seneste år kommet tre af de nye præparater på det danske marked. De nedsætter optagelsen af sukker i blode,t og de virker uafhængigt af insulin (ved at hæmme proteinet SGLT-2, som optager glukose fra urinen og derefter afgiver glukosen i blodet). Dette betyder, at den behandlede patient udskiller yderligere gram glukose via urinen, hvilket giver et støt vægttab. Livvidden afgørende Diabetespatienters livvidde er som Virkningsmekanismen bekendt afgørende. Og et par ekstra kilo fra eller til har stor betydning, siger professor Jørgen Rungby om de nye præparaters effekt på patienternes vægt. På det danske marked er kommet tre præparater af den nye klasse, hvoraf Jardiance er det nyeste. De nye præparater udmærker sig blandt andet ved, at nogle af patienterne taber sig, og desuden kan man Glukose reabsorberes via nyrerne og sendes retur til blodet. ~90% af SGLT2 hæmning begrænser glukose reabsorptionen i nyrerne, hvilket fører til at glukosen udskilles med urinen. Skematisk illustration af nyrefunktionen hos mennesker med dårligt kontrolleret T2D Glukose SGLT2 SGLT2 hæmning SGLT2 findes næsten kun i nyrerne og er ansvarlige for omkring 90 % af reabsorptionen glukosen tilbage i blodbanen. Nyre tubulus Glukose Blodbanen Udskillelse af glukose via urinen, tab af kalorier fra kroppen Jørgen Rungby De nye præparater udmærker sig blandt andet ved, at nogle af patienterne taber sig, og desuden kan man kombinere dem med de fleste af de andre eksisterende stoffer kombinere dem med de fleste af de andre eksisterende stoffer, siger Jørgen Rungby, overlæge og professor ved Center for Diabetesforskning, Gentofte. Man taber sig ikke enormt meget, men de fleste taber sig nogle kilo. Og for mange diabetespatienter er det jo heller ikke dumt. Det positive er også, at det er fedtvæv, der tabes, siger han. Patienterne taber sig, og ofte falder blodtrykket også. Men det er ikke en vægttabsbehandling. Heller ikke en blodtryksbehandling. Patienter skal ikke tage de nye præparater i stedet for blodtryksbehandling. Men at blodtrykket ikke stiger, er i sig selv positivt, og at det ligefrem falder lidt, gør præparaterne attraktive, siger Jørgen Rungby. Tabletbehandling Præparaterne virker, ved at patienten udskiller glukosen via urinen. Virknings-mekanismen betyder, at man skal have en velfungerende nyrefunktion. Og bivirkningerne er bl.a. øget risiko for urinvejsinfektion (fem procent) og svampeinfektioner (en procent) i skridtet. Risikoen for hypoglykæmi er minimal, hvis præparaterne kombineres med metformin eller DDP-4 hæmmere. At behandlingen foregår via tabletter, som tages en gang daglig, er en fordel for patienter, som derved undgår injektioner. Men hvor stor fordelen er, vides ikke. Vi ved meget lidt om, hvordan patienterne forholder sig til tabletter kontra injektion. I Sydeuropa ved man, at det har stor betydning for patienterne og dermed for compliance. Men der er ikke viden om, hvilken betydning det har for danske patienter, noget kunne dog tyde på, at det ikke er så afgørende herhjemme, siger Jørgen Rungby. Den registrerede indikation er: Monoterapi: Når diæt og motion alene ikke giver tilstrækkelig glykæmisk kontrol, og metformin ikke betragtes som hensigtsmæssigt på grund af intolerance. Kombinationsbehandling: I kombination med andre glukosesænkende lægemidler, herunder insulin, når disse sammen med diæt og motion ikke giver tilstrækkelig glykæmisk kontrol. Guidelines og SGLT-2-hæmmere: I revidering af behandlingsvejledning af 2014 beskriver DSAM og Dansk Endokrinologisk Selskab for f ørste gang SGLT-2-hæmmmere; PDF/FarmakologiskbehandlingDM- 2rev2014.pdf SGLT-2 præparater på det danske marked: n Jardiance, Boehringer Ingelheim. n Forxiga, BMS. n Invokana, Janssen-Cilag. Fordelene ved præparaterne er, at de er tabletbehandling, de giver vægttab hos nogle, og prisen er lavere end andre diabetespræparater, som også giver vægttab. Præparaterne virker uanset patientens egen insulinproduktion og graden af insulinresistens, og de kan bruges, uanset hvor længe patienten har haft diagnosen. Herhjemme er metformin lægernes f ørstevalg til behandling af type 2-diabetes, men mange når ikke målet for glukosekontrollen på denne behandling alene, hvilket medf ører, at der må tillægges en yderligere tablet for at kontrollere blodsukker. Store prisforskelle En behandling med de nye præparater SGLT-2-hæmmere koster kr. pr. dag, mens det koster kr. pr. dag alt efter dosis at bruge det tidligere eneste præparat en GLP-1 analog (Victoza) der også giver et vægttab. SGLT-2-hæmmerne har generelt tilskud, som de andre tabletter, type 2-diabetespatienter behandles med. Mht. Jardiance, som indeholder empagliflozin og i sommeren 2014 fik tilkendt generelt tilskud,, vurderede Medicintilskudsnævnet, at lægemidlets pris står i rimeligt forhold til dets behandlingsmæssige værdi. Dette gælder, når behandling med Jardiance stilles over for behandling med f.eks. dapagliflozin og visse andre perorale antidiabetika, f.eks. DPP-4 hæmmerne. Sådan virker SGLT-2 hæmmerne: Selektive SGLT-2-inhibitorer er en stofgruppe, som selektivt og reversibelt hæmmer natrium-glucose cotransporter 2 i de proximale tubuli, idet SGLT er en forkortelse for Sodium Glucose Co Transporter. Den normalt forekommende komplette reabsorption af præurinens udfiltrerede glukose forhindres derved, hvilket medf ører glucosuri. Det renale tab af glukose reducerer plasma-glukose, og kalorietabet kan hos nogle på sigt f øre til vægttab. Stofgruppen er i forsøg på diabetikere vist at kunne reducere HbA1c med 0,5-1,0 procent anvendt som monoterapi (dvs. samme størrelsesorden som andre tilgængelige orale antidiabetika). n KILDE: PROMEDICIN 12 nr kvalitet og tværfaglighed Kvalitet og tværfaglighed fokus nr

8 90% af alle demente har psykiske problemer... Tal der taler 60%...også akutte eller kroniske smerter Bettina Husebø og hendes kolleger fra Bergen Universitet har udviklet en visuel smerteskala, der i dag anvendes på plejehjem i flere lande. Bettina S. Husebø Bettina S. Husebø er leder af Center for alders- og plejehjemsmedicin ved Universitetet i Bergen (UiB). Hun er specialist i anæstesi, intensivmedicin og smerteterapi med kompetenceoverbygning i palliativ medicin og alders- og plejehjemsmedicin. I 2008 tog hun en doktorgrad (ph.d) ved Institut for global helse og samfundsmedicin ved Universitetet i Bergen med projektet Assessment of pain in patients with dementia. Postdoktorprojektet ( ) inkluderede Efficacy of treating pain to reduce behavioural disturbances in residence of nursing homes with dementia. Bettina Husebø er også medlem af den europeiske Cost-Action TD1005 gruppe, Pain assessment in patients with cognitive impairment, especially dementia. Demente bør smertetestes to gange om året Det kan være ualmindelig svært at adskille demensadfærd fra smerteadfærd, og derfor får alt for mange demente anti-psykotika, fordi de er aggressive, føler uro, angst og depression. Den aggressive holdning skyldes imidlertid ofte, at det enten er ubehandlede eller ikke optimalt behandlede smerter, der trigger adfærden. Det mener Bettina Husebø, der er leder af Center for alders- og plejehjemsmedicin ved Universitetet i Bergen. Af Sally Dorset p mod 90 O pct. af alle demente har psykiske problemer i form af aggression, uro, angst, depression, søvnproblemer og spiseforstyrrelser, og af dem har ca. 60 pct. også akutte eller kroniske smerter. Ubehandlede smerter kan være en trigger for øgede adfærdsproblemer, og det er vanskeligt at adskille det ene fra det andet, når man skal vurdere en patients adfærd. Sådan siger Bettina Husebø, der er leder af Center for alders- og plejehjemsmedicin ved Universitetet i Bergen på baggrund af flere studier, og bl.a. også sit eget studie: Efficacy of treating pain to reduce behavioural disturbances in residents of nursing homes with dementia. I studiet indgik 352 patienter, og det viste med al tydelighed, at det er svært for både plejepersonale og læger Mange demente får i første omgang antipsykotisk medicin, hvis de har en agressiv adfærd. Det norske studie viser, at de ville få det bedre, hvis de i stedet fik smertemedicin. Bettina S. Husebø Hos de godt 60 pct. af de demente, der lider af såkaldte relevante smerter, stammer 60 pct. af smerterne fra bevægeapparatet og 40 pct. fra de indre organer at adskille aggressiv demensadfærd fra smerteadfærd. Derfor får patienterne ofte i f ørste omgang anti-psykotika, hvor det faktisk viser sig, at de ville have langt bedre effekt af at få smertemedicin, fordi det i mange tilfælde får de demente til at være mindre aggressive, depressive og apatiske, samtidig med at de sover bedre og spiser mere,siger Bettina Husebø. Det er derfor afgørende, at man evaluerer patienterne, f ør man sætter gang Bettina S. Husebø i enten en anti-psykotisk eller smertelindrende behandling. Ikke mindst på baggrund af Clive Ballards studie fra 2009 (offentliggjort i The Lancet, red.), der viste, at demente på anti-psykotika dør dobbelt så hurtigt som patienter på placebo, siger hun. Hos de godt 60 pct. af de demente, der lider af såkaldte relevante smerter, stammer 60 pct. af smerterne fra bevægeapparatet og 40 pct. fra de indre organer, hoved eller hud, siger Bettina Husebø. For at finde ud af, om de demente lider af smerter, har Bettina Husebø været med til at udvikle og teste den såkaldte MOBID- 2-smerteskala, der har været anvendt på plejehjem i flere lande i de senere år. Den kan visuelt vise såvel personale som pårørende både smerteintensitet og lokation hos demente, der ikke er i stand til at udtrykke sig. Vi anbefaler, at man anvender skalaen hver gang, man har mistanke om smerter, og at man også anvender den, når vedkommende er begyndt eller har fået ændret sine smertemedikationer. Derudover bør alle plejehjemspatienter have en smerteevaluering mindst to gange om året uafhængigt af mistanke om smerte. Hos patienter med psykiatriske adfærdsproblemer i form af agitation, aggression, depression m.m. bør smertevurdering være en del af tilbuddet for at forhindre, at ubehandlede smerter bidrager til fejldiagnosticering og behandling. Samtidig er det vigtigt, at man kun giver de patienter smertemedicin, der har behov for det, og man må heller ikke give det for længe. Behandling med paracetamol tre gange daglig i tre år er dårlig smertebehandling, siger hun. Bedre forståelse Bettina Husebø mener, at der både i Danmark, Sverige, Norge og Finland ofte er en tendens til, at de demente i for høj grad får morfin. Og det duer Det er derfor afgørende, at man evaluerer patienterne, før man sætter gang i enten en antipsykotisk eller smertelindrende behandling heller ikke. Derfor er det vigtigt at finde ud af, om det er de rigtige patienter, der får smertemedicin, og her kan MO- BID-2 være en god hjælp til at sikre en mere bevidst og kompetent holdning til brugen. Smerteskalaen får nemlig personalet til at være mere opmærksomme på de dementes adfærd. Morfin er et centralt virkende medikament, der øger faldtendensen og får nogle af patienterne til at blive mere sløve, trætte og forvirrede, og derfor skal vi være kritiske i brugen, så kun de, der har behov for det, også får det. Men hverken hos cancerpatienter eller yngre patienter i det hele taget ville det blive accepteret, at vi ikke tog smerter alvorligt. Hos demente tænker vi, at de jo er gamle og sikkert har glemt, at de har smerter, og det er en uetisk holdning, siger Bettina Husebø. n 14 nr kvalitet og tværfaglighed Kvalitet og tværfaglighed fokus nr

9 Fodslag Maj Vinberg Maj Vinberg, klinisk forskningslektor, Københavns Universitet, og overlæge ved Kompetencecenter for Affektive Lidelser, Psykiatrisk Center København. Ph.d.-afhandling omhandlede risikofaktorer for udvikling af affektive lidelser. Blev i 2007 speciallæge i psykiatri. Har senest modtaget 1,8 mio. kr. i forskningsmidler til afdækning af biomarkører for depression og bipolar lidelse. Har bidraget til den nationale kliniske retningslinje vedrørende farmakologisk behandling af bipolar lidelse. Rasmus Licht Rasmus Licht, professor i psykiatri ved Aalborg Universitet og leder af enhed for psykiatrisk forskning ved Aalborg Universitetshospital. Ph.d.-afhandling omhandlede behandling af akut mani. Blev i 1992 speciallæge i psykiatri og har tidligere været specialeansvarlig overlæge ved Aarhus Universitetshospital, Risskov samt lektor i psykiatri og kemisk farmakologi ved Aarhus Universitet. Internationalt anerkendt psykofarmakolog. Har gennem årene bidraget til såvel internationale som nationale retningslinjer vedrørende psykofarmakologisk behandling af bipolar lidelse. Flere steder i landet, blandt andet på universitetshospitalerne i Aalborg og Aarhus har man ambulatorier og sengeafdelinger for affektive lidelser. Problemet er, at behandlingen i den ambulante fase og den indlæggelseskrævende fase ofte ikke hænger sammen, siger Rasmus Licht. Den diagnoseopdelte psykiatri er et fremskridt, men ofte er der tale om en arbejdsdeling snarere end om en egentlig specialisering. Man opnår selvf ølgelig en målrettet erfaring gennem arbejdsdeling, men specialisering kræver en systematisk opkvalificering. Psykiatere: Vi har behov for at tale med én stemme Målet er at sikre samme optimale behandling for patienter med bipolare lidelser i Tønder og i København. Men der er lang vej, og årsagen er bl.a., at regionernes psykiatri ikke bliver hørt og mangler evne til at lære af hinanden. Af Nina Vedel-Petersen Fem regioner. Fem strategier og prioriteringer af behandlingen af patienter med affektive lidelser. Sådan er fakta, trods sundhedspolitiske hensigter og trods forsøg på en form for ensartethed, bl.a. ved indf ørelsen af pakkebehandling. I 2012 igangsatte regionerne Pakkeforløb for behandling af bipolar affektiv lidelse. Anvendelse af pakkeforløb i psykiatrien skal sikre sammenhæng og ensartet høj kvalitet i diagnostik og behandlingsforløb af patienter med samme sygdomsbilleder, herunder systematisk inddragelse af pårørende samt vurdering af den somatiske helbredstilstand. Pakkerne er indf ørt. Men ensrettet, høj kvalitet er bestemt ikke indf ørt, bl.a. på grund af lægemangel og forskellige økonomiske forudsætninger. De fem regioner tolker reglerne vidt forskelligt, diagnosticerings- og behandlingsforløbene er vidt forskellige, og fysiske og bemandingsmæssige rammer er usammenlignelige. Om resultaterne er forskellige, er usikkert, ligesom det generelt er uvist, om pakkeforløb er det rette for patienter med bipolar lidelse. Det er et problem, at de nydiagnosticerede patienter med bipolare lidelse behandles under hovedfunktion i pakkeforløb, som ikke tillader den nødvendige fleksibilitet og individualisering med hensyn til behandlingens elementer og dens varighed. Dette sker i alle regioner med undtagelse af Region Hovedstaden, hvor de behandles i Kompetencecenter for Affektive Lidelser under regionsfunktionen og dermed ikke i pakker, siger professor i klinisk psykiatri Rasmus Licht, Aalborg Universitetshospital, Region Nord. Maj Vinberg Lægemangel giver ulighed Han etablerede ved Aarhus Universitetshospital sammen med klinisk psykolog Krista Straarup Nielsen og professor Per Vestergaard i 2001 det f ørste specialiserede bipolar-ambulatorium for nydiagnosticerede patienter. Overlæge Maj Vinberg er enig i, at der mangler mulighed for individuel behandling i pakkeforløbet. Om pakkeforløb er gode eller dårlige? Både og. Det gode er, at der er kommet noget struktur på behandlingen. Det dårlige er, at man prøver at give det samme indhold til alle. Ikke ret mange patienter passer ind i en skabelon, siger Maj Vinberg, overlæge og klinisk forskningslektor, Kompetencecenter for Affektive Lidelser, Region Hovedstaden. Hun mener, at en risiko ved pakkeforløbene er, at man ofrer de tunge patienter. Og hun nævner lægemangel som et reelt problem i forsøget på at give patienter samme rettigheder over hele landet. Et pakkeforløb forudsætter, at patienter kommer raske ud i den anden ende. Det er ikke realistisk for alle patienter med en så alvorlig sindslidelse som bipolar lidelse, og den forudsætning kan virke direkte provokerende på nogle af vores patienter. Nogle patienter skal have lov til at komme hurtigt ind og også at være i behandling længere, end vi nu kan beholde dem. Om pakkeforløb er gode eller dårlige? Både og. Det gode er, at der er kommet noget struktur på behandlingen. Det dårlige er, at man prøver at give det samme indhold til alle. Ikke ret mange patienter passer ind i en skabelon Ikke alle kan puttes ind i en model, behandlingen af deres sygdom er ofte livslang, siger hun. Patienterne skal ikke bare lære at tackle deres sygdom, de skal lære at tackle livet med sygdommen, siger Maj Vinberg. På dette område kunne vi lade os inspirere af andre lande. F.eks. har man i Barcelona valgt at have en open door -politik, hvor patienterne efter det i startfasen intensive forløb forbliver tilknyttet det specialiserede team og kan henvende sig ved behov. Det kan til tider blot være en telefonsamtale, som kan løse problemerne. Hun nævner, at Kompetencecenter for Affektive Lidelser har dokumenteret vigtigheden af tværfaglig indsats. For at behandle en debuterende patient med bipolar lidelse skal der sættes ind, også socialt og psykologisk. Det drejer sig ikke bare om den rette medicinske behandling. Til gengæld er Rasmus Licht det jo fantastisk også samfundsøkonomisk, hvis vi undgår, at blot 10 procent færre patienter får f ørtidspension. På et symposium på Rigshospitalet i Dansk Selskab for Affektive Lidelser, DSAL s regi i efteråret 2014 med deltagelse og oplæg fra samtlige regioner fremgik det med al tydelighed, at stort set intet i behandlingen af patienter med affektive lidelser kan sammenlignes på tværs af regionerne. Behov for fælles stemme Regionernes psykiatriske ledere inden for behandling af patienter med bipolar lidelse var derimod enige om, at der er behov for i højere grad at tale med en fælles stemme for at styrke kvaliteten af behandlingen og opnå større ensartethed. Maj Vinberg mener, at de store forskelle delvist er historisk bestemt og delvist bygger på personer og enkelte fagpersoners evner til at markere sig over for politikere. Det handler i høj grad om, hvor markante enkeltpersoner kan være i kommunikationen med politikerne, siger hun. Den diagnoseopdelte psykiatri er et fremskridt, men ofte er der tale om en arbejdsdeling snarere end om en egentlig specialisering. Man opnår selvfølgelig en målrettet erfaring gennem arbejdsdeling, men specialisering kræver en systematisk opkvalificering. Uanset hvordan man vender og drejer det, handler det om penge. Og om at få politikere til at forstå, at man må investere. Det drejer sig om at se bevillinger til psykiatrien som investering og ikke som en udgift, siger hun. Det er naivt at tro, at en sygdom som bipolar lidelse kan behandles som en pakke, hvor patienten skal sendes rask ud i den anden ende. Nogle patienter skal ikke afsluttes. Men det er ikke den aktuelle politiske forståelse, siger Maj Vinberg. Der er endnu ikke taget initiativ til at skabe evidens for, om pakkeforløbene giver bedre patientbehandling. Til gengæld er der i et studie udgående fra Region Hovedstadens Kompetence Center publiceret i British Journal of Psychiatry* i mere end forventelig grad fundet evidens for, at nydiagnosticerede, yngre bipolare patienter behandles bedst på specialklinikker. I 2001 oprettedes den f ørste af den slags klinikker i Aarhus, og i 2004 oprettedes som forsøg Region Hovedstadens Kompetencecenter for Affektive Lidelser. Her tilbydes de nydiagnosticerede patienter med bipolar lidelse et toårigt, intensivt behandlingsforløb. If ølge Rasmus Licht er Aarhusklinikken i dag integreret i et større ambulatorium for affektive lidelser, hvor pakkerne nu er dagens orden. I Hovedstaden er forsøget siden blevet til en fast behandling til samtlige nydiagnosticerede patienter med bipolar lidelse. Patienterne tilbydes et toårigt, intensivt, tværfagligt behandlingsforløb. Og centret har vist sin klare berettigelse med både langt større succesrate og sparede penge for regionen. Trods overbevisende data er der ikke oprettet kompetencecentre i andre regioner. Behov for bedre samarbejde Symposiet på Rigshospitalet blev arrangeret med støtte fra Astra- Zeneca, der også fremover ønsker at understøtte initiativer i retning af højere informationsniveau og fælles fodslag til fremme af den bedst mulige behandling af bipolare patienter. If ølge Rasmus Licht bør behandlingen af bipolare patienter forbedres i tre trin: 1 Den diagnoseopdelte psykiatri bør suppleres med lokale systematiske opkvalificeringsprogrammer, så det bliver til specialiseret psykiatri, og i de enkelte enheder bør sammenhængen mellem behandlingen i den ambulante og i den indlæggelseskrævende fase sikres. 2 Der bør oprettes specialklinikker for nydiagnosticerede yngre bipolare patienter i alle regioner. Klinikkerne skal fungere på regionsfunktionsniveau og dermed uden om pakkerne. Behandlingstilbuddet skal integrere de sociale, psykologiske og medicinske elementer, og pårørende skal inddrages maksimalt. Behandlingen skal individualiseres, og patienterne bør have mulighed for at blive behandlet i minimum to år. Behandling og udredning skal være forskningsbaseret, og klinikkerne skal bidrage til forskning. Klinikkerne skal indbyrdes have et tæt samarbejde, såvel forskningsmæssigt som med hensyn til udvikling af behandlingstilbuddene. 3 Specialiserede og integrerede funktionsenheder (ambulatorium/specialklinik og sengeafdelinger) kan organisatorisk, men ikke nødvendigvis geografisk, med fordel samles i større funktionsenheder, hvorved en vis retningsgivende, fagligt funderet, overordnet standardisering af den regionale og nationale behandling kan sikres. n 16 nr kvalitet og tværfaglighed * Kvalitet og tværfaglighed fokus nr /202/3/212.ABSTRACT?SID= C4B BE2-A6A6-3C3F1A90B570

10 18 Forebyggelse af genindlæggelse sparer 14 procent pr. patient -14% Omkostninger Rettidig omhu Bipolare kan behandles bedre og mere ensartet Professor Lars Vedel Kessing vil nu i DSAL s (Dansk Selskab for Affektive Lidelser) regi tage initiativ til, at der arbejdes for større enighed regioner og centre imellem med hensyn til behandling af bipolare patienter. nr kvalitet og tværfaglighed Lars Vedel Kessing Lars Vedel Kessing, professor, overlæge, dr.med., har siden 2002 været professor i psykiatri ved Psykiatrisk Center København Afdeling O, Rigshospitalet og ved København Universitet. Han grundlagde i 2002 den Affektive Forskningsenhed og i 2004 Kompetencecenter for Affektive Lidelser i Region Hovedstaden, hvor han er ekstern leder. Af Nina Vedel-Petersen eget kan M gøres bedre. Vi kan løfte det faglige niveau, og vi kan med stor fordel organisere behandlingen bedre... Professor, dr.med. Lars Vedel Kessing er ikke i tvivl om, at behandlingen af danske patienter med bipolare lidelser på flere planer kan optimeres. Blandt hans klagepunkter er, at behandlingen er spredt og ukoordineret, den medicinske behandling varierer betydeligt mellem forskellige centre, sygeplejebehandling og miljøterapi varierer, tvangssituationer opstår unødigt. Lars Vedel Kessing taler varmt for subspecialisering og for samlede enheder, hvor udelukkende bipolare patienter behandles igennem hele forløbet. Han mener, at behandlingen af bipolare patienter er forstemmende bagud. Denne patientgruppe får ikke nær samme opmærksomhed som f.eks. skizofrene patienter. If ølge Lars Vedel Kessing hænger den manglende opmærksomhed sammen med, at mange fejlagtigt tror, at patienter med bipolar affektiv lidelse er raske mennesker, der bare har nogle dårlige perioder. Mellem 30 og 60 procent bipolare har nedsat psykosocialt funktionsniveau mellem sygdomsperioderne, og 40 procent har vedvarende kognitive gener. Det medf ører afbrudte uddannelsesforløb, alkohol og stofafhængighed samt problemer med at beholde tilknytning til arbejdsmarkedet. Vi er for dårlige til at råbe op. Men der er enighed om, at vi har behov for nogle fælles bud på, hvad der er den bedste behandling, siger Lars Vedel Kessing, der i DSAL s (Dansk Selskab for Affektive Lidelser) regi vil tage initiativ til yderligere debat og til, at der arbejdes videre i retning af et fælles udgangpunkt. Resultatet af den underprioriterede rolle er efter Lars Vedel Kessings mening, at der hersker store forskelle i behandlingen. Ikke bare fra region til region men også inden for de enkelte regioner. Han mener desuden, at det er frustrerende og svært gennemskueligt, hvorfor man har organiseret sig så forskelligt. Lars Vedel Kessing Vi er for dårlige til at råbe op. Men der er enighed om, at vi har behov for nogle fælles bud på, hvad der er den bedste behandling De indf ørte pakkeforløb til bipolare patienter er efter hans opfattelse ikke udelukkende positive, da de bl.a. ikke kan gennemf øres, fordi der ude i de distriktspykiatriske centre kan være for få patienter, til at man kan opstarte de psykoedukationsforløb, der er en del af pakkerne. Pakkerne er nok bedre end ingenting. Men de er utilstrækkelige. F.eks. behandles patienterne højst i et år, og det er ofte utilstrækkeligt. Desuden er der nogle steder ikke patienter nok til, at man kan lave gruppeforløb, siger han. If ølge Lars Vedel Kessing er vejen frem bl.a. at skabe subspecialer og at samle indlæggelserne på færre steder. Han har dokumenteret, at behandlingsarbejdet i en enhed, der udelukkende tager sig af bipolare patienter og f ølger dem i op til to år, har store fordele. Han nævner, at behandlingen kan optimeres og standardiseres både under indlæggelse og ambulant. Samme ledelse er ansvarlig for diagnostik og behandling, man skaber koordineret og sammenhængende behandling, personalet er specialiseret, og det medf ører øget patienttilfredshed, ligesom ny viden hurtigt kan implementeres, og det giver en enestående mulighed for forskning samt direkte kobling mellem klinik og forskning. Som leder af Kompetencecenter for Affektive Lidelser i Region Hovedstaden har Lars Vedel Kessing dokumenteret, at en sådan enhed er økonomisk fordelagtig. Der har vist sig en markant forebyggelse af genindlæggelser, så der er sparet 14 procent pr. patient. n Her har stået en annonce

11 Her har stået en annonce Her har stået en annonce

12 Peter Treufeldt Vicedirektør, direktionen, Region Hovedstadens Psykiatri siden Er uddannet speciallæge i psykiatri. Han var fra 2007 til 2009 centerchef på Psykiatrisk Center Nordsjælland og forinden lægechef ved Psykiatrisk Sygehus i Frederiksborg Amt. Peter Treufeldt Vi har stor beundring for Sundhedsstyrelsens pakkeforløb på kræft- og hjerteområdet, og det er også dem, vi er blevet inspireret af. Vi ville gerne hurtigt i gang med at ensarte og effektivisere behandlingsforløbene i psykiatrien Pejling Patienter i (ekspres)pakker Kort ventetid, hurtig, optimal udredning og behandling og ensartethed landet over med faste krav til tidspunkter og indhold i de begivenheder, der skal ske undervejs i forløbet. Det er nøgleord i de tre pakkeforløb, som findes på de store sygdomsområder: kræft, hjerter og psykiatri. Af Lone Dybdal Pakkeforløbene for kræft, der omfatter 38 pakker, blev implementeret i 2008, og årligt påbegynder over danske patienter et pakkeforløb. I 2010 kom hjertepakkerne til med fire pakker inden for ikke-akutte livstruende sygdomme, her deltager ca patienter om året. Fra 1. januar 2013 trådte landsdækkende pakkeforløb på psykiatriområdet i kraft, og de omfatter på nuværende tidspunkt 11 forløb i voksenpsykiatrien for ikke-psykotiske lidelser og fire udredningsforløb i børne- og ungdomspsykiatrien. Flere forløb er på vej. Antallet af borgere i de fem regioner, der henvises til psykiatrisk udredning og behandling, vil i 2014 være ca , en stigning på knap patienter i forhold til 2012, lige f ør pakkeforløbene blev iværksat. Task Force for kræft og hjertepakker Kræft- og hjertepakkerne er organiseret under Sundhedsstyrelsen, hvis administrerende direktør Else Smith er formand for den Task Force på 10 højtstående embedsmænd fra regionerne, KL og Sundhedsministeriet, som f ølger udviklingen på de to områder tæt. Herunder, hvordan ventetider og behandlingsforløb overholdes ude i landet, og hvilke udfordringer af organisatorisk og kapacitetsmæssig karakter der skal tages op. Et detaljeret monitoreringssystem på begge områder skal bl.a. vise, hvordan det går ude i de enkelte regioner med at overholde forløbstiderne i pakkerne. På kræftområdet er det for de fleste sygdomme gået den rigtige vej med at overholde forløbstiderne. I løbet af 2013 steg procentsatsen fra 73 til 80, og opgørelsen efter 2. kvartal 2014 viser, at fire ud af fem patienter når igennem pakkeforløbene inden for standardforløbstiderne. Fremgang, men store forskelle Men der er fortsat store forskelle, når man ser på de enkelte sygdomme. Således blev kun omkring halvdelen af forløbene med kræft i æggestok, blære og prostata gennemf ørt inden for forløbstiderne. Omvendt er statistikken god på andre områder, f.eks. modermærkekræft, hvor 98 procent blev gennemf ørt inden for forløbstiden. Regionalt set er der også store forskelle på overholdelse af forløbstiderne. Også på hjerteområdet er der iværksat systematisk monitorering af pakkeforløbene. Problemet er imidlertid, at den ikke giver et retvisende billede, fordi der er alt få for data. Et nyt rapporteringssystem til Statens Serum Institut blev indf ørt i 2013, og det går trægt ude på hospitalerne og i regionerne med at få indrapporteret det, de skal. Sundhedsstyrelsen har bedt regionerne om en redegørelse og om at stramme op. If ølge de indberettede data i de f ørste opgørelser fra 2014 kniber det stadig med at overholde forløbstiderne. Det går bedst, når det gælder de sygeste patienter. Her kom 76 procent til inden for den anbefalede forløbstid. Når det gælder hjerteklappatienter, er billedet helt anderledes. I f ørste kvartal af 2014 kom blot 32 procent til inden for den anbefalede forløbstid. KRÆFT HJERTER Måske slut med hjertepakkerne Selv om data på hjerteområdet er mangelfulde, så er der i Sundhedsstyrelsens Hjertef ølgegruppe drøftelser i gang om, hvorvidt der fremover er behov for hjertepakkerne. I f ølgegruppen er der enighed om, at pakkerne har været vigtige for at sætte fokus på ventetider og behandling, og at de opnåede resultater frem til nu er så gode, at man bør overveje behovet for at fortsætte med pakkeforløbene. Et synspunkt, man ikke deler i Hjerteforeningen, der henviser til, at det ufuldstændige datagrundlag gør det svært at afgøre pakkeforløbenes effekt. I modsætning til hjerte- og kræftpakker, som er iværksat af Sundhedsstyrelsen, så er det Danske Regioner, der står bag psykiatripakkerne. De blev iværksat med landsdækkende start 1. januar 2013, efter at psykiatrien i årevis har kæmpet med massive ventelister. Region Hovedstaden havde i årene forinden arbejdet med pakkemodeller i mindre målestok. Peter Treufeldt, vicedirektør i Region Hovedstaden og formand for styregruppen for pakkeforløbene og en af hovedkræfterne bag psykiatripakkerne, forklarer, hvorfor regionerne selv tog teten på psykiatriområdet: Sundhedsstyrelsen havde ingen aktuelle planer om at indf øre pakkeforløb i psykiatrien, men vi fandt, at det var så påtrængende, at vi besluttede selv at gå i gang for at hæve kvaliteten og sikre en lige adgang til god behandling, uanset hvor man bor i landet. Vi har stor beundring for Sundhedsstyrelsens pakkeforløb på kræft- og hjerteområdet, og det er også dem, vi er blevet inspireret af. Vi ville gerne hurtigt i gang med at ensarte og effektivisere behandlingsforløbene i psykiatrien for primært ikke-psykotiske lidelser. Og det synes jeg faktisk, vi har nået, siger Peter Treufeldt. PSYKIATRI Udvidelser og ændringer Pakkeforløbene er udviklet i et samarbejde med klinikere fra alle fem regioner, og de bliver løbende justeret, og nye pakkeforløb kommer til, efterhånden som der indhøstes erfaringer. En landsdækkende konference med deltagelse af fagpersoner, patientrepræsentanter og andre involverede, der blev holdt i oktober 2013, har dannet baggrund for en række justeringer og nye initiativer. Således er pakken til mennesker med emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse, også kaldet borderline, blevet væsentlig større. Desuden er der systematisk sat fokus på de somatiske sygdomme, patienternes fysiske helbred, inddragelse af de pårørende og samarbejdet med andre instanser, typisk kommunerne. Der har fra flere sider lydt kritik af at indf øre pakkeforløb i psykiatrien, fordi lidelserne og sygdomsforløbene ikke er så målbare som de fysiske sygdomme, hvor man kan undersøge patienten ved hjælp af f.eks. biopsier, scanninger og blodprøver. Vi vil også gerne have nogle målbare erfaringer om effekten, og der er flere tiltag i gang, fortæller Peter Treufeldt og fremhæver et nyt monitoreringssystem, der er på vej, og som ved hjælp af koder fra Statens Serum Institut kan give et billede af, hvordan de indsatser, der findes i pakkerne, bliver brugt ude i landet. Et andet initiativ er et ph.d.-projekt på Psykoterapeutisk Center Stolpegård, som med et nyudviklet webprogram og spørgsmål har helt konkret fokus på at måle effekten af pakkeforløb for angst og social fobi. Pakkerne giver mulighed for at lave undersøgelser med store grupper af mennesker. Det har tidligere været svært, fordi det, man gjorde, var meget forskelligt, forklarer Peter Treufeldt. Kortere ventetid I forlængelse af pakkerne er der fra efteråret 2014 indf ørt en ret til hurtig udredning. Antallet af borgere, der har stået på venteliste til udredning/behandling i mere end to måneder, er faldet markant. Ved årsskiftet var der voksne og 322 børn/unge. 1. oktober var tallene henholdsvis 333 og 20. Der har i årevis været mangel på psykiatere. Psykiatripakkerne er i vidt omfang realiseret ved at inddrage en bred vifte af faggrupper i skikkelse af psykologer, sygeplejersker, ergo- og fysioterapeuter. n 22 nr kvalitet og tværfaglighed Kvalitet og tværfaglighed fokus nr

13 Peter Vestergaard Fakta Billigere og lige så effektivt Peter Vestergaard er professor ved Klinisk Institut, Aalborg Universitetshospital, og overlæge ved Endokrinologisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital. Han har arbejdet med årsager til osteoporose, herunder hvordan forskellige sygdomme og lægemidler påvirker skelettet både i positiv og negativ retning. Han har udarbejdet sin doktorafhandling inden for årsager Osteoporose til osteoporose og ph.d.- afhandling om muligheder for at forudsige tabet af knoglevæv hos kvinder efter overgangsalderen. Han har været og er vejleder for forskningsstuderende inden for, hvordan diabetes påvirker knoglerne, hvordan depression og antidepressiv medicin påvirker skelettet, betydningen af forskellige salte for skelettet, udvikling af nye scanneteknikker samt omkostninger ved osteoporose og muligheder for forebyggelse. Pejling I 2011 købte patienter med obstruktive lungelidelser medicin for mere end 1,2 milliarder kroner. Heraf stod inhalerede steroider, korttids- og langtidsvirkende beta-2-agonister for lidt mere end 0,9 milliarder kroner. Højest omsætning var der af kombinationspræparatet Symbicort (formoterol og budesonid). Mange er ikke opmærksomme på, at Easyhaler kan være et lige så godt valg af device som Turbuhaler og Diskos, og endda billigere. Den oversete sygdom skal frem i lyset Selv om osteoporose hvert år koster skatteborgerne knap 12 mia. kr., har sygdommen kun i ringe grad politikernes bevågenhed. Det bør der laves om på både for samfundets og den enkeltes skyld, mener professor Peter Vestergaard fra Klinisk Institut på Aalborg Universitetshospital. Af Sally Dorset danskere skønnes at have osteoporose, og det er samfundsmæssigt et dyrt bekendtskab, som løber op i 11,6 mia. kr. om året. Alligevel er det kræftpatienterne, de psykisk syge og senest også de demente, der tilgodeses, når politikerne i forbindelse med satspuljerne og Finansloven er i gavehumør. Det er rigtig ærgerligt, for osteoporose burde have en høj plads på dagsordenen. Sygdommen er let og billig at forebygge og helbrede, så der kunne ikke kun spares milliarder af kroner, men de mange patienter kunne også sikres en langt bedre livskvalitet, siger professor, ph.d. Peter Vestergaard fra Klinisk Institut og Endokrinologisk Afdeling på Aalborg Universitetshospital. Har regnet på omkostningerne Han har sammen med sundhedsøkonom Louise Hansen, Aalborg Universitet, regnet på omkostningerne ved osteoporose. Af de 11,6 mia. kr., som sygdommen kostede skatteborgerne i 2011, tegnede kommunerne sig for ca. 57 pct. af udgifterne, regionerne for 33 pct. og staten for 10 pct. Indtil for få år siden var osteoporose den dyreste sygdom herhjemme. Det skyldes, at især hoftebrud koster kassen, og selv om antallet er faldet de senere år, så har vi ca af dem om året. Vi ved også, at selv om det kun er ca. hvert tiende rygsammenfald, der opdages, så koster de også dyrt, siger Peter Vestergaard. Lægerne skal oppe sig Peter Vestergaard mener, at tidligere tiders holdning om, at man ikke kunne gøre noget, når mennesker f ørst havde fået osteoporose, stadig kan spille ind. Men sådan er det jo heldigvis ikke i dag. Det er let og billigt at forebygge og behandle sygdommen, og medicinen har kun få bivirkninger, men det er vigtigt med opmærksomhed på tilstanden for at få stillet diagnosen og startet behandling ved behov. Både i almen praksis og på skadestuerne bør man være opmærksom på tilstanden. Og så bør man undersøge for osteoporose ved mistanke. Det kan der være mange penge i på den lange bane, siger han. Det er formanden for Osteoporoseforeningen, Ulla Knappe, enig i. Politikerne tør ikke åbne øjnene, for hvis Ulla Knappe Ulla Knappe har arbejdet som personalechef i 23 år i A/S Th. Wessel & Vett, MAGASIN DU NORD, Aarhus. Hun har været landsformand for Osteoporoseforeningen siden Fakta De tørre tal om osteoporose n danskere skønnes at have osteoporose, men kun er i medicinsk behandling mænd er i risikogruppen kvinder er i risikogruppen. n I2011 betalte kommunerne 6,5 mia. kr. til osteoporosebehandling ud af de godt 11,6 mia. kr., som sygdommen totalt kostede skatteborgerne. n Der er hvert år ca hoftebrud herhjemme og rygsammenfald. n Et hoftebrud koster i snit kr. og et rygsammenfald kr. KILDE: A HEALTH ECONOMIC ANALYSIS OF OSTEO- POROTIC FRACTURES: WHO CARRIES THE BURDEN? man lavede obligatoriske undersøgelser, ville det blive for dyrt, tror de, men det er nu engang billigere at forebygge end at helbrede, siger hun. Men osteoporose er jo en usexet sygdom og opfattes som langt mindre dramatisk end f.eks. kræft og hjertekar-sygdom, som alle er bange for, fordi de involverer frygt for dødelig udgang. Og så spiller der også en form for aldersdiskrimination ind, det er jeg overbevist om, siger Ulla Knappe. Politikerne overser imidlertid, at en osteoporose, der får lov til at udvikle sig til et hoftebrud, har alvorlige, meget dyre og ofte dødelig konsekvens, siger hun. n KOL-anbefalinger følges ikke Trods faglige anbefalinger og placeringer på regionernes basislister skifter praktiserende læger kun i ringe grad til nyere og billigere KOL-devices. Det er der ifølge specialeansvarlig overlæge Ejvind Frausing Hansen en klar forklaring på. Af Nina Vedel-Petersen At få ændret praksis i netop behandlingen af KOL- og astmapatienter er en tung proces. Substitution kan foregå forholdsvis smertefrit i almen praksis, da indholdsstofferne i de forskellige præparater er de samme, og da apoteket spiller en væsentlig rolle ved at skulle finde den billigste medicin. Men ændring af KOL-patienters brug af inhalatorer i forbindelse med generika er langt mere kompliceret og derfor en betydelig trægere proces. Her er det en kompliceret sag at skifte behandling, og selvom der nu findes betydelig billigere løsninger end de ældre og dyrere, skiftes kun få patienter til de nye inhalatorer. At skifte patientens brug af device er meget udfordrende, det kræver detaljeret viden, siger Ejvind Frausing Hansen, specialeansvarlig overlæge, Medicinsk Enhed, lungemedicinsk sektion Hvidovre Hospital. Udvalget af inhalatorer er eksploderet de seneste år. Der er kommet en del generika og analoge præparater, De grå regioner: Her er Easyhaler på basislisten for primærsekotren og anvendes også på sygehusene. Den sorte region: I Region Midtjylland eksisterer der ikke en basisliste for astma og KOL. Men også i denne region er Easyhaler valgt som førstevalg på sygehusene. ligesom der er mange flere kombinationspræparater at vælge imellem. De nye præparater er et eksempel på, at nye muligheder ikke behøver at være dyrere. Tværtimod. Men da udvalget er totalt uoverskueligt, betyder det, at der er golden opportunities, som vi ikke får glæde af, siger Ejvind Frausing Hansen. Og det har store konsekvenser for den enkelte patient og for samfundsøkonomien. Samlet set kunne der spares et trecifret millionbeløb årligt, hvis almen praksis fulgte anbefalingerne og valgte de billigste løsninger. Et skift fra de dyre til Easyhaler vil give en besparelse på mellem 30 og 45 procent. Der er enorme summer på spil. Alene i Region Hovedstaden har man sparet 50 millioner kroner årligt bare ved at skifte Symbicort ud med billigere devices, siger Ejvind Frausing Hansen. Et af de billigere alternativer, Easyhaler, er på samtlige regioners basisliste eller valgt som f ørstevalg på sygehusene, men han mener, der ligger en utrolig stor uddannelsesopgave forude, f ør praktiserende læger magter at f ølge anbefalingerne. Vi har behov for at få bragt orden i kaos. Og der ligger en enorm uddannelsesopgave forude, siger han. Sammen med adjungeret professor i farmakoterapi, ledende overlæge, ph.d. Hanne Rolighed Christensen fra klinisk farmakologisk afdeling, Bispebjerg Hospital, har han for IRF skrevet en oversigtsartikel om de nye behandlingsmuligheder. Artiklen slutter af med denne konstatering:.et nyt tiltag i KOL-behandlingen er lancering af kendte lægemiddelkombinationer i et nyt device til en lavere behandlingspris (Bufomix Easyhaler, Duoresp Spiromax og AirFlusal Forspiro).Tilgangen minder om generika, men forskellen er, at apoteket ikke kan substituere mellem de forskellige devices, fordi de ikke er identiske og således kræver fornyet instruktion i inhalationsteknik. Et skift til disse nye og billigere kombinationsprodukter kræver derfor et aktivt tilvalg hos den ordinerende læge. n Hele artiklen kan læses her: 8232KRONISK-OBSTRUKTIV-LUNGESYGDOM.HTM INHALATIONSMEDICINSK-BEHANDLING-AF-8232KRONISK-OBSTRUKTIV-LUNGESYGDOM.HTM 24 nr kvalitet og tværfaglighed ARTIKLEN ER BRAGT MED STØTTE FRA AMGEN Kvalitet og tværfaglighed fokus nr

14 Fakta Om diabetes Fakta Antal diabetikere Henrik Nedergaard Diabetes Diabetes kan give følgesygdomme på bl.a. hjertet, nyrerne, øjnene og følesansen i fødderne. Risikoen for at få følgesygdomme øges, jo dårligere blodsukkeret er reguleret. Følgesygdomme forringer livskvaliteten betydeligt. n Ca. en tredjedel af alle diabetikere har hjerte-kar-sygdom ( i den øvrige befolkning er det blot 14 pct.) n 4,5 pct. har haft så alvorlige øjenkomplikationer, at øjnene er laserbehandlet i perioden n 1,1 pct. har fået foretaget amputationer i perioden typisk som følge af nervesygdom og hjerte-kar-sygdom. KILDE: DIABETESFORENINGEN. n danskere har diabetes. n danskere ved endnu ikke, at de har type 2-diabetes. n danskere skønnes at have forstadier til type 2-diabetes. n Én ud af 18 danskere har diabetes. n I gennemsnit får 79 danskere hver dag konstateret diabetes. n Antallet af diabetikere er fordoblet på ti år. n Diabetes koster det danske samfund omkring 86 mio. kr. om dagen. Henrik Nedergaard har været adm. direktør i Diabetesforeningen siden Han er uddannet officer i forsvaret kombineret med statskundskab fra Aarhus Universitet og BA i organisationsteori fra England. Han har tidligere arbejdet for Verdensbanken og FN. Se det hele Tidligere opsporing af diabetes og tidligere kompetent behandling på nye store lægehuse vil bl.a. give patienterne en større livskvalitet samt reducere antallet af hospitalsindlæggelser, mener Diabetesforeningen. Af Mette Fensbo Nye store lægehuse, som rummer en bred buket af sundhedsfaglige personer og dermed kan samle diabetesundersøgelser under ét tag, er et ønske, Diabetesforeningen forventer at få opfyldt, når regeringens sundhedspakke skal udmøntes i konkrete initiativer. Ud over de 1,5 mia. kr., der er afsat til kroniske sygdomme som diabetes og KOL i perioden , er der også afsat 0,8 mia. kr. til lægehusene. Adm. direktør i Diabetesforeningen, Henrik Nedergaard, vurderer, at lægehusene vil kunne forbedre diabetesbehandlingen betydeligt. Og behovet er stort. Et konservativt estimat siger, at i 2025 vil op mod danskere have diabetes. I det tal er ikke medregnet de godt , der på nuværende tidspunkt ikke er diagnosticeret. Derfor er det på sin plads, at man f ørst går ud og forstærker indsatsen på praksislægesystemet for at opspore patienter tidligere. I dag har mange n danskere har diabetes n danskere ved det ikke haft sygdommen i ti år, inden de bliver diagnosticeret. Og 50 pct. har udviklet senkomplikationer i øjne, nyre, hjertekar og f ødder. Når systemet så har fanget patienterne tidligere, skal de have en mulighed for at få et såkaldt serviceeftersyn i et lægehus, hvor man er i stand til at tjekke for og fange f.eks. komplikationer i nyrerne, inden patienten bliver afhængig af dialysebehandling. Patienten skal være i centrum. Henrik Nedergaard ser de nye lægehuse som en station mellem den praktiserende læge og hospitalet. Kommer lægehusene til at fungere, vil det betyde langt færre indlæggelser, samtidig med at sundhedssystemet vil kunne spare penge. I dag koster f.eks. amputationer mere end tre mia. kr. årligt. Dertil skal lægges den langt bedre livskvalitet, den enkelte diabetespatient vil opleve. Lægehusene vil skabe mere sammenhæng for patienten og gøre sundhedsvæsenet langt mere overskueligt for den enkelte. I stedet for at bruge flere dage på at køre fra læge til læge er det nok at komme ét n danskere skønnes at have forstadier til type 2-diabetes menneske sted og blive totalt efterset. Også for arbejdsgiverne vil der blive tale om en fordel, fordi medarbejderen kun skal være væk til tjek en enkelt dag frem for måske fire. Diabetes som rollemodel Men hvor stor er sandsynligheden for, at de nye store lægehuse bliver en realitet? Sandsynligheden for, at lægehusene dukker op, er stor. Der er i øjeblikket en proces i gang. Her i december skal vi til yderligere drøftelser med sundhedsministeren i forhold til, hvordan pengene skal udmøntes. Vi vil fortsætte vores argumentation. Henrik Nedergaard vil ikke sætte et fast antal for, hvor mange lægehuse der vil være behov for rundt i landet. Men et slag på tasken lyder, at ca. fem procent af de praktiserende læge skulle gå sammen for at få skabt husene. Henrik Nedergaard ser også muligheden for, at nogle af de små nedlagte sygehuse kan indrettes til lægehuse, så man udnytter eksisterende bygninger og ikke udelukkende skal bygge nyt. Her skal være tale om et ensartet tilbud for alle diabetespatienter, uanset hvor de bor. Via de etablerede lægehuse vil vi også komme den geografiske ulighed i behandlingen til Henrik Nedergaard Via de etablerede lægehuse vil vi også komme den geografiske ulighed i behandlingen til livs. livs. Der skal bygges noget op, som er geografisk hensigtsmæssigt, og som hænger sammen med befolkningstætheden. Men vi taler om adskillige huse. I Diabetesforeningen forestiller man sig, at patienten bliver henvist til tjek i de store lægehuse af den praktiserende læge, som dermed på én og samme tid aflastes. Ud over at fokusere på selve behandlingen af diabetes og de alvorlige f ølgesygdomme skal lægehusene også stille psykologhjælp til rådighed. Man skal ganske enkelt se det hele menneske. Der er så mange ting i det. Tidligere opsporing og tidligere i den rigtige behandling giver som sagt patienterne større livsværdi og kan være med til at fastholde dem i arbejde. Behandlingen bliver mere kompetent, og vi vil undgå mange hospitalsindlæggelser. Diabetes er en folkesygdom - større end kræft og hjerte-kar-sygdom. Netop derfor mener Henrik Nedergaard, det er det rette sted at fokusere med den nye behandlingsmodel. Vi gør diabetes til rollemodel ud i den metier at specialisere sig på et niveau mellem den praktiserende læge og hospitalerne. Jeg forestiller mig, at diabetespatienterne kan bydes velkommen i de nye store lægehuse inden for fem år. n 26 nr kvalitet og tværfaglighed Kvalitet og tværfaglighed fokus nr

15 Ingrid Willaing Ingrid Willaing, Master of Public Health og sygeplejerske. Hun er forskningsleder på Health Promotion Research, Steno Diabetes Center. Har tidligere været bl.a. sundhedschef i Hjerteforeningen. Hendes forskningsfokus er rettet imod brugerinddragelse og innovation samt psykosociale aspekter af diabetes. Diabetes Samme tid samme sted Bedre kommunikation og mere sammenhæng i behandlingen er blot to af fordelene for diabetespatienterne ved etablering af de nye, store lægehuse. Af Mette Fensbo For sårbare diabetespatienter kan det være svært at få bestilt tid til tjek hos flere forskellige læger, diætister, fodterapeuter osv. Der er stor risiko for, at en del slet ikke kommer af sted til de mange aftaler. Specielt den gruppe vil store lægehuse kunne hjælpe. Samme tid - samme sted for alle undersøgelser. Hvis der så også er hjælp og støtte til at bestille tiden og helt konkret komme af sted, vil flere formentlig møde op til de nødvendige undersøgelser og dermed hurtigere komme i relevant behandling, siger forskningsleder Ingrid Willaing, Steno Diabetes Center. Som tovholder nævner hun bl.a. den praktiserende læge i samspil med Ingrid Willaing Desværre er der vældig mange regler for, hvad disse faggrupper må bruge deres tid på, og de kan let komme i vejen for et personcentreret patientforløb. Det kunne gøres mere enkelt og fleksibelt patienten. Men hun peger også på forskellige andre mulige aktører i sundhedssystemet, som kunne få den rolle og de nødvendige redskaber. Det kunne f.eks. være hjemmesygeplejersken eller hjemmehjælperen. Desværre er der vældig mange reg- Sårbare patienter kan klare sig lige så godt som stærke patienter, hvis de får ekstra støtte i behandlingsforløbet, viser erfaringer fra hjerteområdet. ler for, hvad disse faggrupper må bruge deres tid på, og de kan let komme i vejen for et person-centreret patientforløb. Det kunne gøres mere enkelt og fleksibelt. Bedre kommunikation er en anden væsentlig faktor ved at have forskellige fagpersoner samlet under ét tag. De professionelle vil i højere grad kunne have en personlig dialog såvel som fælles journaler. I dag får patienterne mange forskellige beskeder af forskellige behandlere. Mange sårbare patienter oplever, at de ikke får hjælp til at skabe sammenhæng i behandlingsforløbet. Det ansvar vil lægehusene lettere kunne påtage sig. Ingrid Willaing ser ikke lægehusene udelukkende som et sted med fokus på behandling og medicin. Hun mener, de også kan bruges til at etablere gruppebaseret træning for patienter eventuelt på tværs af diagnose. Socialt samspil Patienterne kan få meget ud af at udveksle erfaringer med hinanden. Det er svært at realisere i en enkeltmandspraksis det er meget ressourcekrævende, hvorimod lægehusene kan danne ramme for sådanne aktiviteter og sociale tiltag i sammenhæng med undersøgelser og konsultationer. Forskning og erfaring viser, at patienterne får meget ud af et socialt samspil. Hvad skal der til, for at alle de initiativer kan blive en realitet? Læger og øvrige faggrupper skal honoreres for alle deres aktiviteter. Der skal være et økonomisk incitament, hvis dette skal bringes til at fungere. Der er studier på hjerterehabiliteringsområdet, som viser, at giver man ekstra støtte til sårbare patienter i et rehabiliteringsforløb, klarer de sig lige så godt som patienter med mange ressourcer. Denne ekstra støtte har stor indflydelse på behandlingseffekten. Samtidig påpeger Ingrid Willaing, at muligheden for at henvise til et kendt tilbud om træning og andre aktiviteter også vil give større tilfredshed for personalet. Studier har vist, at de praktiserende læger er meget samvittighedsfulde og vil vide, hvad de henviser deres patienter til. Med de nye, store lægehuse bliver det lettere at skabe den sammenhæng i behandlingen, som patienterne i den grad efterspørger. Denne samlede model for diabetesbehandling fungerer i praksis på specialistniveau på Steno Diabetes Center med stor succes. n Her har stået en annonce 28 nr kvalitet og tværfaglighed

16 Gedske Daugaard, professor Gedske Daugaard Struktur Så længe der kommer så mange nye ting på banen, og hvor du ikke har en fuldstændig firkantet algoritme for, hvordan du behandler den enkelte person, så mener jeg, at man skal centralisere behandlingen Gedske Daugaard, klinisk professor, overlæge, dr.med. Onkologisk klinik, Rigshospitalet. Uddannet fra Københavns Universitet. Forsvarede i 1989 sin doktorafhandling med emnet: Cisplatin nephrotoxicity: eksperimentelle og kliniske undersøgelser. Har været leder af klinisk forskningsenhed, Onkologisk klinik, Rigshospitalet, fra 1999 til Siden 2007 medlem af styregruppen i Danske Multidisciplinære Cancergrupper, DMCG for urologiske tumorer og formand for DMCG testiscancer. Hun deltager i RADS udvalg vedr. metastatisk kastrationsresistent prostatacancer (mcrpc). Var formand for EORTC s (European Organisation of Research and Treatment of Cancer) Genito-Urinary chemotherapy committe fra marts 2002 til 2012 og har været formand for Dansk Selskab for Medicinsk Onkologi samt været formand og i bestyrelsen for flere andre betydende råd og udvalg inden for kræftbehandling. Professor: Behandling af metastaserende prostatacancer bør centraliseres Paletten af behandlingsmuligheder for patienter med metastaserende prostatacancer er så omfattende og individuelt tilpasset, at ansvaret for patienterne primært bør varetages af ekspertteams på særlige centre for prostatacancer, mener en af Danmarks førende kapaciteter på området, professor Gedske Daugaard, Rigshospitalet. Af Lone Dybdal Der er endnu ikke fundet en behandling, der kan kurere prostatacancer, når den har spredt sig uden for selve prostata, men der foregår i disse år en rivende udvikling i metoder til at behandle sygdommen, både medicinsk og kirurgisk og på alle stadier. Så længe der kommer så mange nye ting på banen, og hvor du ikke har en fuldstændig firkantet algoritme for, hvordan du behandler den enkelte person, så mener jeg, at man skal centralisere behandlingen. Det kan godt være, det kun skal være over en periode de næste 2-4 år, indtil det ligger fuldstændig fast, hvad det er for nogle forløb, patienterne skal igennem, og herefter kan man så igen til dels decentralisere det. Men i disse år, hvor der sker rigtig meget inden for området, da bliver centrene nødt til at have noget volumen til deres rådighed til at blive endnu bedre af, påpeger Gedske Daugaard og tilf øjer, at det også rent økonomisk kan være en gevinst: Da behandlingerne er ret dyre, vil det være en fordel at finde frem til de bedste behandlingsalgoritmer hurtigt. Ekspertcentre i fire regioner Ekspertisen omkring prostatacancer er samlet og koncentreret omkring universitetsklinikkernes centre og findes i fire regioner, Region Hovedstaden, Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland. Region Sjælland har ikke eget center, idet kirurgisk behandling foregår uden for regionen. If ølge Gedske Daugaard er patienterne generelt i de sikreste hænder, når de er tilknyttet et af de regionale centre, der er bemandet med specialister fra alle relevante faggrupper, og hvor eksperterne er samlet og opdateret med den nyeste viden, som de udveksler, koordinerer og samarbejder om på tværs af fagspecialer. På eksempelvis Rigshospitalet foregår cancerbehandlingen i et samarbejde mellem urologer, onkologer, patologer, radiologer og nuklearmedicinere, som arbejder målrettet med de nyeste behandlingstilbud, de nyeste principper og ny teknologi. På forkant med forskningen I takt med at der i de senere år er kommet mange nye, meget effektive lægemidler og behandlingsmetoder til, både når det drejer sig om at forhale sygdomsforløbet, lindre smerter, styrke knoglerne og højne livskvaliteten, kommer der også hele tiden nye forskningsresultater frem. Forskning, som dokumenterer, hvordan behandlingerne kan optimeres både i relation til operation og brug af lægemidler, og hvilke der skal sættes ind på forskellige og meget præcise stadier af sygdommen, f.eks. kemoterapi, anti-hormonel behandling, strålebehandling og knoglestyrkende behandling, og i hvilke doser og tidsintervaller. Viden, som det kan være svært umiddelbart at implementere på alle mindre sygehuse, fordi urologerne her varetager behandling af adskillige urinvejslidelser og derfor ikke på samme måde kan koncentrere sig om cancerpatienterne. Behandlingen af prostatacancer er blevet langt mere kompliceret, end den var for år siden, og derfor er det vanskeligt for en læge, der har mange forskelligartede arbejdsopgaver, at holde sig opdateret med den nyeste viden på cancerområdet. På samme måde forholder det sig for de praktiserende læger, som i stigende omfang også involveres i arbejdet med medicinering og kontrol af patienterne. Efter min mening er det mest betryggende at være et sted, hvor man har hele paletten, så man ved, at der i hele forløbet kan blive truffet de rigtige FEM FORDELE VED AT SAMLE Samarbejde mellem urologer, onkologer, patologer, radiologer og nuklearmedicinere Arbejde med de nyeste behandlingstilbud, principper og ny teknologi. Forskning, som dokumenterer, hvordan behandlingerne kan optimeres i relation til operation og brug af lægemidler Kemoterapi, anti-hormonel behandling, strålebehandling og knoglestyrkende behandling En løbende samlet opdatering med den nyeste viden på cancerområdet Gedske Daugaard, professor Hvis man skal tage hånd om hele patientforløbet, så er man nødt til at være på et højt specialiseret sted, som har alle de personer til rådighed, for ellers bliver det ikke noget ordentligt behandlingsforløb beslutninger om behandlingen. For at blive dygtig skal du dels have et vist volumen af patienter, for der er ikke nogen af os, der bliver dygtige af at se patienter, dels skal du have de rigtige kolleger at diskutere patientforløbene med, påpeger Gedske Daugaard. Hun er klar over, at forslaget om den centralistiske model ikke vil vække udelt begejstring. Gedske Daugaard peger selv på dilemmaet med, at der også uden for centrene er sygehuse med meget dygtige læger, som gerne vil og kan behandle patienter med prostatacancer, og at lokale politikere og embedsmænd helst vil beholde patienterne i det lokale regi. Centermodellen vil desuden medf øre, at mange patienter skal rejse betydelig længere væk end i dag for at få foretaget VIDEN Fem centre, der har hele paletten af fagspecialister inden for prostatacancerområdet Aalborg Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Odense Universitetshospital Herlev Hospital Rigshospitalet undersøgelser, målinger og behandlinger, hvis dette ikke længere skal foregå på den urologiske afdeling på det nære sygehus. Det er et kæmpe skisma. De mindre steder synes jo også, de er gode, og politikerne er ikke interesseret i at flytte deres patienter ud af regionen. Overordnet set burde vi efter min mening kun have ét sundhedsvæsen i et lille land som Danmark, og så burde man sende patienterne hen, hvor de får den bedste behandling for det, de fejler, foreslår Gedske Daugaard og uddyber: Hvis man skal tage hånd om hele patientforløbet, så er man nødt til at være på et højt specialiseret sted, som har alle de personer til rådighed, for ellers bliver det ikke noget ordentligt behandlingsforløb: Du skal have en klinisk fysiologisk afdeling, du skal have en stor urologisk afdeling, der kan operere og fjerne prostataer, og du skal have en stor onkologisk afdeling, som kan håndtere alle de medicinske behandlingstilbud. Gedske Daugaard peger især på vigtigheden af at være godt rustet, når sygdommen har spredt sig med metastaser i kroppen, og hvor den antihormonelle behandling ikke længere har effekt. Når man kommer dertil, hvor patienterne har metastaserende kastrationsresistent prostatacancer, så er det en af universitetsafdelingerne, der skal tage sig af dem, fordi kun de har hele setuppet til at stille alle behandlingerne til rådighed og alle de personalegrupper, der er behov for, til at tage sig af patienterne, siger Gedske Daugaard. Patienter kan overflyttes De fem centre, der har hele paletten af fagspecialister inden for prostatacancerområdet, er på Rigshospitalet, Herlev Hospital, Aarhus Universitetshospital, Odense Universitetshospital og Aalborg Universitetshospital. Patienter kan selv bede om at blive tilknyttet et af centrene for prostatacancer, da der er frit sygehusvalg. Der er imidlertid ingen garanti, hvis de pågældende steder ikke umiddelbart har mulighed for at tage flere patienter ind, og der samtidig er ledig kapacitet på et andet sygehus. Det er dog muligt senere i forløbet at bliver overflyttet. n 30 nr kvalitet og tværfaglighed Kvalitet og tværfaglighed fokus nr

17 Prostatakræftforeningen Propa Her har stået en annonce Det skarpe hjørne Danmark er et lille land, og vi har ingen grund til at drive kræftbehandling på mange hospitaler K.B. Madsen, landsformand, Propa Prostatakræftforeningen Prostatakræftforeningen Propa arbejder for at påvirke den sundhedspolitiske dagsorden til fordel for en optimal behandling af prostatakræft. Foreningen formidler almen viden om prostatakræft og dens behandling for derigennem at fjerne tabu om sygdommen. Desuden arbejdes der for at sikre patienter og pårørende øget livskvalitet og sikre, at diagnose, behandling og rehabilitering uanset bopæl lever op til de højeste internationale standarder. Desuden arbejder foreningen for at praktiserende læger tager prostatakræftens faresignaler alvorligt. Kan kvaliteten i behandlingen af prostatakræft forbedres? I Danmark dør tre mænd om dagen af prostatakræft, og sammenlignet med andre lande er det alt for mange. Vi ligger nummer næstsidst i Europa med hensyn til overlevelse af denne kræftform. Organiseringen af behandlingen og opf ølgningen på f ølgevirkninger af denne halter, hvilket går ud over livskvaliteten for mange af de årligt ca nye tilfælde, som p.t. registreres hvert år i Danmark. Indf ørelse af velfungerende, multidisciplinære teams, beskrevet i Sundhedsstyrelsens Pakkeforløb for prostatakræft, som ikke kun beskæftiger sig med den primære behandling, men med hele patientens sygdomssituation, burde i højere grad kunne efterleves i forhold til prostatakræft. Intentionen er der tilsyneladende, men implementeringen er åbenbart udfordringen. Mange input Et multidisciplinært team tager sig af alt lige fra den primære behandling til f.eks. sexologiske f ølgevirkninger af sygdommen og behandlingen. Optimal behandling indbefatter således eksempelvis input fra faglige kompetencer inden for de urologiske, patologiske, radiologiske, nuklearmedicinske og onkologiske afdelinger, ligesom sexologer, fysioterapeuter og diætister er vigtige brikker. Desværre ser det herhjemme ud til at være svært at ændre organiseringen af behandlingen. Alle er enige om fordelene for patienterne, men at bryde med indarbejdede rutiner, faglige barrierer m.m. gør det tilsyneladende vanskeligt at indf øre til fulde. MDT-konceptet (Multi Disciplinært Team) kunne i højere grad lade sig gøre, hvis de danske hospitaler, som udf ører avanceret prostatakræftbehandling, reduceres til et mindre antal. I vore nærmeste nabolande, Sverige og Norge, diskuteres på højeste niveau en reduktion i antallet af hospitaler, som behandler prostatakræft, og på europæisk plan har Europa UOMO den Europæiske Prostatakræft Forening i 2013 fremlagt et såkaldt White Paper for Kommissionen, hvoraf én ud af de fem anbefalinger netop går på etablering af multiprofessionelle teams på få, men højt specialiserede hospitaler, som årligt behandler et stort antal patienter. Hertil kommer indf ørelse af moderne teknikker og nye godkendte lægemidler, palliativ omsorg samt en kontaktsygeplejerskeordning, således at patienterne altid har den samme kontaktperson. Tænketank På Folkemødet 2014 samledes en Kræfttænketank med det formål at formulere forslag til en strategi på kræftområdet. Tænketanken bestod af 11 eksperter, som repræsenterede kræftområdet: onkologien, forskningen, diagnostikken, hospitalerne, det primære sundhedsvæsen og patienterne. Tænketanken kom bl.a. med en anbefaling af, at centraliseringen af kræftbehandlingen skal fortsætte. Tænketankens anbefalinger er afleveret til sundhedsministeren. Danmark er et lille land, og vi har ingen grund til at drive kræftbehandling på mange hospitaler. Højst fem hospitaler bør specialiseres til avanceret prostatakræftbehandling og til at håndtere kræftens multidisciplinære udfordringer. Ikke mindst i lyset af regeringens og andre politiske partiers sundhedsudspil med vægt på brugerinddragelse og forbedring af indsatsen over for kræftsygdomme er behovet for behandling på afdelinger med multidisciplinær viden stadig mere afgørende. n Kvalitet og tværfaglighed fokus nr

18 Her har stået en annonce Her har stået en annonce

19 Økonomisk løft til psykiatrien Fra tinget SR-regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti blev i juni enige om at tilføre psykiatrien 2,2 mia. kr. fra satspuljen i årene Pengene skal bl.a. gå til at udbygge kapaciteten, nedbringe ventetider, forebygge og nedbringe tvang og skabe bedre faciliteter på sygehusene for patienterne. magasinet har spurgt en speciallæge i psykiatri, en repræsentant for de pårørende og en psykisk syg om, hvordan de ville bruge og fordele pengene Fakta Om aftalen n 200 mio. kr. i 2015 og 300 mio. kr. (permanente midler) årligt fra 2016 og frem til udbygning af kapaciteten i psykiatrien. n 100 mio. kr. i 2015 og 300 mio. kr. (engangsbevilling) årligt i 2016 og 2017 til bedre fysiske faciliteter og rammer i psykiatrien. n 39 mio. kr. i 2015, 84 mio. kr. i 2016, 54 mio. kr. i 2017 og 23 mio. kr. i 2018 til et generelt kompetenceløft af personalet i psykiatrien, herunder med fokus på særlige kompetencer til nedbringelse af tvang. n 11 mio. kr. årligt i og 17 mio. kr. i 2018 til flere tværfaglige teams i børne- og ungdomspsykiatrien. n 30 mio. kr. i 2016 og 60 mio. kr. årligt i 2017 og 2018 til en reservation, der kan indgå i forhandlingerne om satspuljen for KILDE: SUNDHEDSMINISTERIET Kristen Kistrup Kristen Kistrup er speciallæge i psykiatri og centerchef på Psykiatrisk Center, Frederiksberg. Han har bred erfaring fra administrative planlægningsstillinger i H:S-direktionen og enhedschef i Enheden for Psykiatriplanlægning i Koncern Plan og Udvikling, Region Hovedstaden var han medstifter og medlem af bestyrelsen af Dansk Selskab for Distriktspsykiatri. Er medlem af Landsforeningen Bedre Psykiatris Præsidium. De lukkede afdelinger mangler efteruddannelse Pengene til psykiatrien falder på et tørt sted, siger speciallæge i psykiatri Kristen Kistrup. Psykiatri er ikke bare medicin og snak. Det er professionalisme. Men der mangler tid til patienterne, fastslår han. Af Mette Fensbo Mere ambulant behandling i hjemmet og i samarbejde med patienternes netværk. Sådan lyder det markante ønske fra formand for Dansk Selskab for Distriktspsykiatri og centerchef på Psykiatrisk Center, Frederiksberg, Kristen Kistrup. Det er efter hans mening blot et af flere nødvendige initiativer, der skal til for at højne kvaliteten inden for psykiatrien. Der skal iværksættes nye tiltag i form af akut-teams, som hurtigt og fleksibelt kan gå ind og ambulantbehandle i patientens eget hjem, frem for at systemet blot henviser til skadestuen og en seng. De tilbud mangler i dag. Det er en ny tankegang, og den vil kunne rykke psykiatrien i den rigtige retning. Derudover vil Kristen Kistrup meget gerne gøre noget for, at både patienter og pårørende i fremtiden bliver langt mere inddraget i den personlige behandling af den psykisk syge - og samtidig i planlægningen af behandlingen. De skal alle være med til at designe vores tilbud. Det kræver bl.a. flere medarbejdere med brugererfaring. Mere uddannelse og tid I juni i år ansatte Region Hovedstadens Psykiatri seks såkaldte recovery-mentorer, der på egen krop og i eget sind kender til psykisk sygdom. Recovery-mentorerne skal være en del af behandlingstilbuddet i hele landet. I øjeblikket kører der nogle få projekter, men det område skal tilf øres langt flere penge. Medarbejdere med brugererfaring kan indgyde patienterne håb. De er rollemodeller og kan vise psykisk syge, at der er en vej ud af mørket. Være deres fortrolige i en situation, hvor alt er kaos. Endnu en af Kristen Kistrups kæpheste er et tiltrængt løft af medarbejdernes kompetencer. Psykiatri er ikke bare medicin og snak. Det er professionalisme. Og man skal købe uddannelse til medarbejderne. Kan være hårdt Det er vigtigt hurtigt at tage fat de steder, hvor efteruddannelsen mangler mest. Og det er på de lukkede afdelinger, hvor det er rigtig hårdt at være medarbejder. Sammenhæng i tilbud mellem regioner og kommuner til psykiatriske patienter kniber i den grad, mener Kristen Kistrup. Her er brug for penge til projekter, der kan kombinere modellerne. Vi taler om to forskellige kulturer med hver deres sprog og lovgivning. Jeg har ikke løsningen. Men det vil have kolossal betydning for patienterne. Når to systemer ikke hænger sammen, er der stor risiko for, at patienterne så at sige falder ned mellem stolene. Og det har mange patienter dårlige erfaringer med. Set i forhold til andre dele af sundhedsvæsenet mener Kristen Kistrup, at regeringens milliarder falder på et tørt sted. n Thorstein Theilgaard mener, at det nu er på tide at skabe en national strategi for, hvordan man inddrager pårørende. Psykiatrien stadig overset Milliarderne tænder ikke umiddelbart lys i Thorstein Theilgaards øjne. Generalsekretæren i Bedre Psykiatri peger på tre områder, hvor han finder det økonomisk vigtigt at sætte ind. Af Mette Fensbo mia. til psykiatrien lyder løsrevet som rigtig mange pen- 2,2 ge. Som ren juleaften. Men det er der ikke tale om. Pengene udbetales over flere år, og set i forhold til det økonomiske efterslæb, området står med - efter alt for lang tids forsømmelse - er der vel f ørst og fremmest tale om det, vi kan kalde en god begyndelse. Vi er langtfra i mål endnu. Psykiatrien er stadig overset. Generalsekretær Thorstein Theilgaard fra pårørendeforeningen Bedre Psykiatri er dog ikke i tvivl om, hvor han i f ørste omgang mener, det er vigtigt at sætte ind rent økonomisk. Han fremhæver tre områder. Det f ørste handler om understøttelse af et bredere og mere moderne behandlingssyn. Jeg ser gerne - eller rettere forventer - en ændring i behandlingskulturen. I dag begynder og slutter enhver behandling med piller. Og der er også piller ind imellem. Der skal kigges andre steder i værktøjskassen. F.eks. på fysisk aktivitet, samtaleterapi, og på at få folk hjulpet i den rette retning. Det vil være et vigtigt kvalitetsskridt. En sum penge I forlængelse af en forbedret behandlingspsykiatri slår Thorstein Theilgaard også på det relevante i at bruge en sum penge på helt at fjerne de pårørendes egenbetaling til psykologhjælp. Mange er allerede økonomisk belastet ved at have en psykisk syg i familien. Et alternativ kunne eventuelt være en indkomstafhængig model. Men psykologhjælp har afgørende betydning for en stor del pårørende. Et andet område, Thorstein Theilgaard vil investere i, er en systematisk inddragelse af pårørende. Deres indsats har en stor effekt i sygdomsforløbet. Forskning viser, at psykisk syge har en reduceret risiko for tilbagefald på 45 pct., en reduceret risiko for genindlæggelse på 22 pct. og øger samarbejdsviljen omkring medicin med 40 pct., når de pårørende inddrages. Oveni konkluderer en cost-benefit-analyse fra Copenhagen Business School, at øget og målrettet pårørendeinddragelse kan give en samfundsøkonomisk gevinst på over 1,5 mia. kr. ved en engangsinvestering på 311 mio. kr. Det er nu på tide at skabe en national strategi for, hvordan man inddrager de pårørende i psykiatrien, i sygdomsforløb og i behandling. Det sidste område Kompetenceudvikling af medarbejderne er det sidste område, Thorstein Theilgaard her og nu vil tilf øre penge. Uddannelse og efteruddannelse er altafgørende for, at medarbejderne i psykiatrien kan få et bredere behandlingssyn og lære at inddrage de pårørende. Med det sidste punkt har jeg vist også brugt pengene et par gange. Hvilken betydning vil de tiltag få? For de pårørende vil de gøre hverdagslivet lettere, og det vil igen få den positive betydning, at de i højere grad kan bidrage til samfundskagen og undgå for mange sygemeldinger eller orlover. For de psykisk syge vil flere blive helbredt eller få et bedre liv med en forøget kvalitet. Endelig kan vi måske tage livtag med den overdødelighed, der er for mennesker med en psykisk lidelse. De mere solide patienter kunne forhåbentlig komme mere i sync med resten af samfundet, når det gælder levetid. n 36 nr kvalitet og tværfaglighed Kvalitet og tværfaglighed fokus nr

20 Fra tinget Systemet svigtede mig Her har stået en annonce En fast kontaktperson, psykoedukation og opsøgende akut-teams er blot nogle af de steder, Kim Bach vil bruge penge for at højne kvaliteten af den psykiatriske behandling. I 2005 fik han diagnosen bipolar affektiv lidelse. Af Mette Fensbo eg blev udskrevet til ingenting. Følte, at livet, som jeg kendte, var slut. J Mit arbejde var væk, og jeg befandt mig i et dybt, sort hul. En bestemt uge i 2005 knækker filmen fuldstændig for it-konsulent Kim Bach. Han går totalt amok. Udarter dybt psykotisk. Den totale nedtur kulminerer, da han i forbindelse med et besøg hos sine forældre står i Vejle Å med armene strakt mod solen og taler om Gud. Han bliver hentet af Falck og indlagt på Vejle Sygehus. Diagnosen falder efter kort tid: Bipolar affektiv lidelse. Han bliver f ørst overf ørt til Horsens Sygehus derefter til Glostrup. I alt er han indlagt to måneder på lukkede afdelinger. Jeg f øler mig svigtet af systemet i årene Det, der ville have hjulpet mig, var en hurtig kontakt til social- og distriktspsykiatrien. Der skal bruges penge Kim Bach, patient Kim Bach har ved sine syv indlæggelser kunnet konstatere, at der i den grad er blevet sparet både på personale og aktiviteter. på, at den psykisk syge straks efter udskrivelse får en kontaktperson, der holder øje med én, støtter og oplyser om de eksisterende tilbud - f.eks. væresteder - som måske kan få den psykisk syge ud af hans selvvalgte isolation. Kontaktpersonen skal være opsøgende og samtidig fleksibel i sit arbejde. Har man i en periode brug for hjælp en gang om ugen, er det, hvad man skal have. Og ikke en standardydelse med ordene: Vi ses om en måned. Distriktspsykiatrien, socialpsykiatrien og jobcentret taler meget sjældent sammen. Det er tre forskellige systemer. Én person skal have det store overblik. Stadig fordomme Et andet punkt, 52-årige Kim Bach vil prioritere højt, er psykoedukation. Det er vigtigt hurtigt at få en forståelse af egen situation. Jeg stod pludselig med en sygdom, jeg overhovedet ikke fattede, og fik f ørst i 2012 de rigtige værktøjer til at kunne greje de signaler, krop og sind sendte mig. Der Jeg stod pludselig med en sygdom, jeg overhovedet ikke fattede, og fik først i 2012 de rigtige værktøjer til at kunne greje de signaler, krop og sind sendte mig. Der skal investeres i indsigt i egen sygdom. skal investeres i indsigt i egen sygdom. Ressourcer til akut-teams, der kan rykke ud i stedet for politiet, når en psykisk syg pludselig opf ører sig mærkeligt, står også højt på Kim Bachs ønskeliste. Da jeg en dag flyttede alle mine møbler fra stuen ud i det udendørs fællesareal, bekymrede det mine naboer. Politiet kom forbi, men det havde været meget mere relevant, hvis der var kommet en fra et professionelt opsøgende team. Siden Kim Bach fik sin diagnose, har han været indlagt syv gange og kan konstatere, at der i den grad bliver sparet på både personale og aktiviteter inden for bl.a. sport og musik. Det er synd. For de ting har stor betydning, når man er indlagt på den lukkede afdeling. Der er if ølge Kim Bach kommet en større forståelse blandt danskerne for folk med en psykisk lidelse. Men det er stadig svært at komme tilbage på arbejdsmarkedet, og der florerer stadig fordomme om, at psykisk syge er farlige og ikke kan leve et normalt liv. Derfor vil jeg også bruge en pose penge på oplysning. Så folk lærer at se det hele menneske og ikke blot sygdommen. n 38 nr kvalitet og tværfaglighed

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

BESTPRAC.DK ONLINE UDDANNELSE FAGLIG DIALOG WEBINAR OVERSIGT NÅR DU VIL HVOR DU VIL

BESTPRAC.DK ONLINE UDDANNELSE FAGLIG DIALOG WEBINAR OVERSIGT NÅR DU VIL HVOR DU VIL BESTPRAC.DK F A G L I G O P D A T E R I N G ONLINE UDDANNELSE FAGLIG DIALOG F O R A L M E N WEBINAR OVERSIGT NÅR DU VIL HVOR DU VIL P R A K S I S ONLINEUDDANNELSE Oversigt Nyt om antidiabetika og CV-risiko

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

10 bud til almen praksis

10 bud til almen praksis 10 bud til almen praksis 10 bud på udviklingsområder for almen praksis på baggrund af resultater fra en undersøgelse besvaret af 4.874 patienter og pårørende DANSKE PATIENTER Baggrund 4,9 millioner danskerne

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Introduktion til workshop Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Den største udfordring for psykiatrien er psykiatriske

Læs mere

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009

Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet

Læs mere

Fact om type 1 diabetes

Fact om type 1 diabetes Fact om type 1 diabetes Diabetes 1 er en såkaldt auto-immun sygdom. Det betyder, at det er kroppens eget immunsystem, der ødelægger de celler i bugspytkirtlen, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.

Læs mere

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller

Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Farligt? Her er sandheden om smertestillende piller Der er både gavnlige effekter og farlige bivirkninger ved et stort forbrug af smertestillende piller. Få piller ofte er særligt farligt Af Trine Steengaard

Læs mere

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende.

sundhedsvæsens bankende hjerte. Uden Jer ville væsnet gå i stå. disse ofte komplekse problemstillinger til patienter og pårørende. Sundhedsminister Astrid Krags tale på Lægemødet 2013 (Det talte ord gælder) [Indledning dialogen med borgeren] Jeg vil gerne sige tak for invitationen til at indlede jeres 131. lægemøde. Jeg har set frem

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet

Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet Dårlige tolke truer behandlingen i sundhedsvæsenet De fleste tolke, der bruges hos læger og på hospitaler, har ingen uddannelse. Sundhedspersonalet oplever jævnligt, at der ikke oversættes korrekt, og

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme

Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Guide: Sådan minimerer du risikoen for KOL-følgesygdomme Tre simple blodprøver kan forudsige, hvem af de 430.000 danske KOL-patienter, der er i størst risiko for at udvikle de følgesygdomme, der oftest

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Danmark behandler børneastma ineffektivt

Danmark behandler børneastma ineffektivt Danmark behandler børneastma ineffektivt Behandlingen af børneastma sker på vidt forskellige måder i de danske regioner. Det gør, at Danmark er det land i Skandinavien, som bruger flest penge på sygdommen,

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med medicin Originaltitel: Behandling af multi-organ bodily

Læs mere

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Sundheds- og Ældreudvalget 2014-15 (2. samling) SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt N O T A T Bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmål 30, som folketingets Sundheds og Ældreudvalg

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5

Linda Jeffery: Det starter med farmaceuten. pharma januar 2013 5 »Virkeligheden er desværre, at nogle patienter cykler meget rundt i systemet. De er i behandling hos flere forskellige specialister, men de har det stadig skidt.,«fortæller Linda Jeffery, Klinik for Multisygdomme.

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

HIV, liv & behandling. Krop og psyke

HIV, liv & behandling. Krop og psyke HIV, liv & behandling Krop og psyke Denne folder er beregnet til hiv-smittede, som ønsker information om de fysiske og psykiske sider ved at leve med hiv. Folderen indgår i serien Hiv, liv og behandling,

Læs mere

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder

26. oktober 2015. Line Hjøllund Pedersen Projektleder 26. oktober 2015 Line Hjøllund Pedersen Projektleder VIBIS Etableret af Danske Patienter Samler og spreder viden om brugerinddragelse Underviser og rådgiver Udviklingsprojekter OPLÆGGET Brugerinddragelse

Læs mere

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed

Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed Amadeus Speciallægecenter ET SUNDT LIV - for dig eller din virksomhed 0808_AMADEUS_brochure1.indd 1 9/16/08 10:55:13 AM Amadeus Speciallægecenter Amadeus er et speciallægecenter, som hjælper dig eller

Læs mere

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for arbejdsmedicin (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler organiseringen

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015. Kommentarsamling for ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015 Kommentarsamling for ambulante patienter på Endokrinologisk Klinik - Randers Regionshospitalet Randers Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus

Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Forebyggelse i almen praksis og på sygehus Forebyggelse på sygehus Til lederne på sygehuset Indhold DU HAR SOM LEDER EN VIGTIG OPGAVE Hvem tager sig af hvad i forebyggelsesforløbet Lederens opgaver Lederens

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for ambulante patienter på Skelerose Ambulatorium, Viborg Neurologisk Afdeling N Regionshospitalet Viborg, Skive 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

kbossen@cancer.dk Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer kbossen@cancer.dk Susanne Oksbjerg Dalton Livet efter Kræft Kræftens Bekæmpelses Forskningscenter Fokus på rehabilitering efter

Læs mere

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard

Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Det sammenhængende patientforløb status og udfordringer Ole Snorgaard Diabetesklinikken og Tværsektorenheden, Hvidovre hospital Regionalt Diabetesudvalg, forløbsprogram for T2DM, Udviklingsgruppen for

Læs mere

Multisygdomsklinik bringer orden i kaos. Lucette Meillier Chefkonsulent, Cand.comm. Ph.d.

Multisygdomsklinik bringer orden i kaos. Lucette Meillier Chefkonsulent, Cand.comm. Ph.d. Multisygdomsklinik bringer orden i kaos Lucette Meillier Chefkonsulent, Cand.comm. Ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Navigation

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 085 Dato: 4. juni 2012 Stillet af: Lise Müller (F) Besvarelse udsendt den: 19. juni 2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 085 Dato: 4. juni 2012 Stillet af: Lise Müller (F) Besvarelse udsendt den: 19. juni 2012. Koncern Plan og Udvikling Enhed for Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 085 Dato: 4. juni 2012 Stillet af: Lise Müller (F) Besvarelse udsendt den: 19. juni 2012 Kongens Vænge 2 3400

Læs mere

SEXLIVET KAN BLIVE GODT IGEN

SEXLIVET KAN BLIVE GODT IGEN Min erfaring er, at langt de fleste kan genoptage sexlivet i en eller anden form, og det øger livskvaliteten. For begge parter i forholdet. Martin Døssing, overlæge, Nordsjællands Hospital, Frederikssund

Læs mere

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Til Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning 6. marts 2007 Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Nedenstående høringssvar er udformet af: Dansk Cardiologisk Selskab

Læs mere

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide

Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Her er symptomerne: Opdag diabetes i tide Hjertekarsygdomme, dårlige øjne og nyreproblemer. Det er blot nogle af de sygdomme, som sender folk til lægen, hvorefter de kommer hjem med ikke blot én, men hele

Læs mere

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland Juni 2013 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Att. Louise Møller Afdeling Region Midtjylland Elin Kristensen Telefon 30381509 elk@cancer.dk UNDER PROTEKTION AF HENDES MAJESTÆT

Læs mere

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet.

Det fremgår af Danske Regioners bidrag til ny sundhedspolitik, at der skal udvikles nye samarbejds- og organisationsformer i sundhedsvæsenet. Nye samarbejds- og organisationsformer 25-02-2013 Sag nr. 12/697 Dokumentnr. 50213/12 Papiret beskriver, hvordan regionerne vil arbejde med nye samarbejds- og organisationsformer, herunder det fremadrettede

Læs mere

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Revideret specialevejledning for intern medicin: geriatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208, som omhandler

Læs mere

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt DEN TVÆRREGIONALE UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVELSER Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt Spørgeskemaundersøgelse blandt 43.567 indlagte patienter i Region Hovedstaden og Region Sjælland

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind

Alt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Anmodning om deltagelse i det videnskabelige forsøg: Behandling af patienter med langvarige helbredsproblemer (kroniske funktionelle lidelser) med gruppeterapi Originaltitel: Behandling af multi-organ

Læs mere

Transskribering af samtale 1

Transskribering af samtale 1 Transskribering af samtale 1 Nå Arne det her det er optrapningsskemaet for Metformin. Nu kan du se her hvordan man sædvanligvis optrapper med ca. 500 mg om ugen. Det du får nu er... Jeg får to gange om

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

400.000 danskere på vej mod knogleskørhed

400.000 danskere på vej mod knogleskørhed Pressemateriale Pressemeddelelse 400.000 danskere på vej mod knogleskørhed Overset sygdom kan ramme alle ny kampagne med kendte ambassadører skal resultere i færre tilfælde af slem invaliditet Er du knogleskør?

Læs mere

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus. 1.0. Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold: 1.1 Afdelingstype: Medicinsk Ambulatorium på Næstved Sygehus dækker grenspecialerne

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism)

Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) Type 2 Diabetes symptomer og komplikationer Charlotte Brøns MSc. PhD. Dept. of endocrinology (Diabetes and Metabolism) PREVIEW fællesmøde 12 maj 2015 Diabetes er et voksende globalt problem 2014 2035 WORLD

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Hvordan kommer vi videre?

Hvordan kommer vi videre? Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2011-12 SUU alm. del Bilag 340 Offentligt Hvordan kommer vi videre? For at føre sagen videre tilbyder Osteoporoseforeningen sammen med førende osteoporoseeksperter et

Læs mere

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1

Hjertesvigtklinikken. Regionshospitalet Silkeborg. Medicinsk Afdeling M1 Hjertesvigtklinikken Regionshospitalet Silkeborg Medicinsk Afdeling M1 Velkommen til hjertesvigt-klinikken på M1 På hjerteafdelingen har vi specialuddannet en gruppe sygeplejersker, som i samarbejde med

Læs mere

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne

Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Samarbejde mellem psykiatri og somatik - set med psykiatriens øjne Hvorfor er samarbejdet med de somatiske afdelinger sås vigtigt? Patienter med psykiatrisk lidelse har væsentlig kortere levetid end andre

Læs mere

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver

Forløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Specialevejledning for intern medicin: geriatri j.nr. 7-203-01-90/21 Specialevejledning for intern medicin: geriatri Sundhedsplanlægning Islands Brygge 67 2300 København S Tlf. 72 22 74 00 Fax 72 22 74 19 E-post info@sst.dk Specialebeskrivelse Intern

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens National handlingsplan for demens Overordnede mål 2025 1. Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København

PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed. Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Konference om kronisk sygdom med fokus på lighed i sundhed Den 18. marts 2015 Kl. 9.00-16.00 DGI-Byen, København PROGRAM Kl. 8.15-9.00 Registrering og morgenmad Kl. 9.00-9.15 Velkomst v. Sophie

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Psykiatrien. Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund. Michael Schmidt, ledende overlæge

Psykiatrien. Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund. Michael Schmidt, ledende overlæge Psykiatrien Tanker om psykiatriens udvikling og samspillet med det omgivende samfund Michael Schmidt, ledende overlæge Psykisk sygdom i Danmark 200.000 lider af depression 250.000 har en angstlidelse 80.000

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

Hjælp til bedre vejrtrækning

Hjælp til bedre vejrtrækning Øre-næse-halskirurgisk Klinik Hjælp til bedre vejrtrækning ved lungekræft Patientinformation Øre-næse-halskirurgisk Klinik Finsensgade 35 6700 Esbjerg Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Lunger og kræftsygdom

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt

Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest. Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Veje igennem en labyrint - om Psykiatrien Vest Susie Schouw Petersen & Michael Schmidt Psykiatrien i Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk akutmodtagelse Slagelse: 12 sengepladser Sengeafsnit V1

Læs mere

Hvad børn ikke ved... har de ondt af

Hvad børn ikke ved... har de ondt af 106 B Ø RN I PRAKSIS Hvad børn ikke ved... har de ondt af Karen Glistrup I denne artikel redegør en familie- og psykoterapeut for sine overvejelser i forbindelse med børn, der lever som pårørende til patienter

Læs mere

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI

v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge

Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Middelfart, 23.9.2014 Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Formål med pakkeforløb Formålet med pakkeforløbene er at sammentænke undersøgelse og behandling af høj kvalitet med

Læs mere

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens

Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Ny forskning: Sovepiller kan forårsage demens Omkring 500.000 danskere tager benzodiazepiner for at sove. Det øger deres risiko for at få demens med 50 pct. Af Torben Bagge, 29. september 2012 03 Sovepiller

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Geriatri Det brede intern medicinske speciale

Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatri Det brede intern medicinske speciale Geriatriske teams Fald-og synkopeudredning Orto-geriatri Osteoporose Polyfarmaci Demens Urinkontinens Apopleksi Udfordringer for geriatrien I de seneste år

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser:

Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Overordnede samt praktiske overvejelser: Kommentarer til udarbejdelse af Nationale Kliniske Retningslinjer Fra FAKS s side er vi som udgangspunkt særdeles positive overfor udarbejdelsen af de nationale kliniske retningslinjer for generaliserede

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND

FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND FÆLLES BUDSKABSMODEL FOR REGION MIDTJYLLAND RM på tværs af de decentrale enheder og fag Sundhed Psykiatri og Social Regional Udvikling Stabsfunktioner BUDSKABSTEMAER via analysen > Indholdsrigt job > Modig

Læs mere

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas

Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas Sundhedsudvalget SUU alm. del - Bilag 76 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsførings-tilladelse for lægemidlet Eucreas Resumé

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

KIH Diabetes. Bilag 2: Revideret protokol. Projektbeskrivelse - version 3.0. 13. nov. 2012.

KIH Diabetes. Bilag 2: Revideret protokol. Projektbeskrivelse - version 3.0. 13. nov. 2012. Bilag 2: Revideret protokol 13. nov. 2012. KIH Diabetes Projektbeskrivelse - version 3.0 Indledning: Overordnet er målet med projektet at afprøve ændringen af ambulante behandlings-forløb hvor fysisk fremmøde

Læs mere

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er

Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er Oplæg til tema 1: Det offentlige sundhedsvæsen tilbyder stadig flere behandlinger, og efterspørgslen på sundhedsydelser stiger. Der er ikke penge til alt, hvad vi gerne vil have i sundhedsvæsenet. Men

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Samarbejdet omkring den psykiatriske patient

Samarbejdet omkring den psykiatriske patient Samarbejdet omkring den psykiatriske patient Set fra almen praksis 1 Hvilke psykiatriske tilbud er der til mine patienter i en provinsby i Vestjylland? Psykiatrisk afdeling på byens Central sygehus (Holstebro)

Læs mere