OECD-STUDIET AF ØRESUNDSREGIONEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "OECD-STUDIET AF ØRESUNDSREGIONEN"

Transkript

1 OECD-STUDIET AF ØRESUNDSREGIONEN VURDERINGER OG ANBEFALINGER Afsluttende del af OECD's rapport om Øresundsregionen "The Metropolitan Review of Öresund" Februar 2003

2 OECD-STUDIET AF ØRESUNDSREGIONEN Dansk version af rapportens vurderinger og anbefalinger Forord OECD har januar 2003 afsluttet sin analyse af Øresundsregionen. Den er resultat af to års samarbejde mellem OECD, de to regeringer, Malmö Stad og Københavns kommune, Hovedstadens Udviklings Råd og Region Skåne, Öresundskomiteen samt ØresundsUniversitetet. Samarbejdet er koordineret af Öresundskomiteens sekretariat og finansieret af samtlige parter med EU-støtte fra Interreg IIIA Øresund. Analysen består af en hovedrapport og en afsluttende del med vurderinger og anbefalinger. Medio 2003 offentliggør OECD hele rapporten i en engelsk og fransk version. I forståelse med OECD har Öresundskomiteen taget initiativ til at oversætte den afsluttende del til dansk og svensk. Den kan læses i sig selv, men gengiver ikke alle analytiske observationer fra hovedrapporten. I tilknytning til den oversatte tekst har vi sammenfattet anbefalingernes ordlyd samt kort beskrevet baggrunden for studiet. Øresundsregionen er den første grænseregion, der gøres til genstand for en OECD-analyse. OECD har i præsentationen af resultaterne fremhævet regionens konkurrenceevne (metropolitan competitiveness) og politiske styring (governance) som emner, der bør påkalde sig særlig international interesse. Der er da også vist mærkbar interesse for initiativet i ind - og udland. Det giver oplagte muligheder for at profilere regionen internationalt og stimulere vor egen debat om udviklingens retning, resultater og muligheder. OECD s anbefalinger bekræfter i vidt omfang nytteværdien af mange af de initiativer, som er sat i gang. Men der peges også på strategisk vigtige indsatsområder, som må styrkes i nær fremtid hvis vi for alvor ønsker fremskridt i integrationen. Et sådant uvildigt blik udefra er nyttigt. Öresundskomiteens formandskab, Jens Kramer Mikkelsen og Ilmar Reepalu, har i en pressemeddelelse kommenteret resultatet således: Detta är en strategisk vigtig rapport som vi kommer att kunna dra stor nytta av. De områden som tas upp i rapporten är vi redan igång och arbetar med, men vi måste bli ännu bättre. Vi måste ytterligare stärka det politiska samarbetet för att förbättra ramvillkoren för regionens utveckling samt den folkliga förankringen och samhörigheten i regionen. Vi måste också bli ännu bättre på att få en löpande dialog med de två regeringarna på de områden där integrationen begränsas, exempelvis skatterna Det er vort håb og vor forventning, at OECD-studiet af Øresundsregionen kan inspirere til en bred debat om vilkår og potentialer for regionens udvikling. Resultaterne retter sig mod en bred målgruppe. Initiativet har i særlig grad opfyldt sit formål, hvis det kan inspirere til nytænkning og fælles initiativer på tværs af nationalt og regionalt niveau samt mellem private og offentlige aktører i regionen. Februar 2003 Birger Olofsson, Direktør Projektleder: Souschef Torben Aaberg, Öresundskomiteen, tel ,

3 Baggrund og formål Øresunds-studiet indgår i de såkaldte Territorial Development Reviews. Det er analyser af lande eller regioner, hvor OECD s afdeling for Territorial Development Service i samarbejde med relevante myndigheder analyserer landets eller regionens udviklingspotentialer med afsæt i strukturelle, økonomiske og politiske parametre. Resultatet afrapporteres til en komité med deltagelse af samtlige medlemslande, den såkaldte Territorial Development Policy Committee (TDPC) og offentliggøres i en serie publikationer. Formålet med studiet er at analysere og vurdere forudsætninger og resultater i Øresundsregionens udvikling, herunder mål, strategier, potentialer, styrker og svagheder samt foreslå metoder og initiativer til at fremme udviklingen af den integrerede region. Samarbejdsparterne ønskede bl.a. følgende spørgsmål belyst: Er der sammenhæng mellem udviklingsmålsætning, strategier og de initiativer som skal gøre visionen til virkelighed? Hvordan optimeres rammebetingelserne for økonomisk vækst, konkurrencekraft og velfærd? Hvordan udnyttes hele regionens potentialer? Hvordan vurderes erfaringerne med at nyttiggøre regionens høje vidensniveau i et bredt, innovativt samarbejde? Hvordan forløber integrationsprocessen uden central styring i en grænseregion hvor samarbejdet præges af uformelle netværk? Analysens hovedtemaer har fokus på - de overordnede udviklingsstrategier, det fælles arbejdsmarked, infrastruktur og planlægning, konkurrenceevne og innovationspotentiale, netværksdannelse og udbygning af videnssamfundet samt organiseringen af regionens styring (governance) med fokus på det grænseregionale samarbejde. Öresundskomiteen har i dette studie bidraget med omfattende fakta, statistik og materiale af strategisk-analytisk karakter. I arbejdet indgik også studiebesøg i regionen og en omfattende dialog med repræsentanter for erhvervslivet, arbejdsmarkedet, lokale, regionale og nationale myndigheder, forskere etc. Arbejdets indhold, fremdrift og delresultater er løbende drøftet mellem samarbejdsparterne, men selve analysens konklusioner og anbefalinger tegnes af OECD.

4 Sammenfatning af anbefalingerne OECD s analysearbejde sigter ikke på at levere færdige problemløsninger. Der er tale om observationer og vurderinger, som udmunder i forslag til mulige udviklingsretninger og initiativer. Med en lettere redaktionel omskrivning kan anbefalingerne for Øresundsregionen sammenfattes således: Overordnet Det er nødvendigt at evaluere graden af integration og tegne et landkort som orientering for en samlet strategi for regionens fremtid Infrastruktur og fysisk planlægning Pris-elasticiteten på broen bør revurderes med henblik på eventuel revision af takstpolitikken, og mulighederne for skattefradrag undersøges nærmere. Transportmulighederne bør forbedres - især i broens bagland - og togtrafikken styrkes Koordinering af den fysiske planlægning bør overvejes. Konkret foreslås oprettet en komité for fysisk planlægning, der kan sikre en dialog om strategiske emner indenfor en integreret fysisk planlægning i regionen Arbejdsmarkedet Forbedret integration forudsætter harmonisering af reglerne, hvilket er vanskeligt at opnå i nær fremtid. Derimod er det realistisk på mellemlang sigt at justere arbejdsmarkedets institutioner og fjerne lovgivningsmæssige hindringer for arbejdskraftens mobilitet. På kortere sigt må ændres på den administrative praksis som hindrer jobskift tværs Sundet, pendling og deltidsarbejde på begge sider. Der må sikres en bedre information om arbejdsforhold og rettigheder til velfærdsydelser, erhvervsmæssige kvalifikationer må gensidigt anerkendes, offentlig rekruttering tværs Sundet fremmes og samarbejdet styrkes om en aktiv arbejdsmarkedspolitik Konkurrenceevne For at forbedre regionens konkurrenceevne og velstand må styrkes de netværk som stimulerer innovation og bedre udnyttelse af kvalifikationer og viden. Der må fremmes en arbejdsdeling mellem virksomheder, institutioner og myndigheder. Især samarbejdet mellem små og mellemstore virksomheder kan styrkes. Konkret foreslås oprettet et innovationscenter, som på Øresundsniveau tilbyder specialiseret service og fremmer kontakt mellem mindre virksomheder. Samarbejdet på forsknings- og uddannelsesområdet fremhæves ligesom udviklingen af netværk indenfor nøgleindustrier. Cluster-dannelse forbundet af paraplyer er en lovende vej frem. Beskatning Forskellene mellem skattesystemerne vanskeliggør den fri bevægelighed af kapital og arbejdskraft på tværs af grænsen. På kort sigt bør nationale og regionale myndigheder

5 begrænse de administrative byrder i skattesystemerne, og på længere sigt bør lokaliseringsfaktorerne harmoniseres. De to regeringer kan hente inspiration til en skatteaftale i modeller fra andre grænseregioner, fx Belgien-Tyskland og Basel-regionen Det politiske samarbejde Det er spørgsmålet om den nuværende struktur er i stand til at håndtere de problemer der knytter sig til den nye funktionelle region. Der bør tilstræbes en ramme for det grænseregionale samarbejde, som forbedrer effekten af de grænseregionale aktiviteter og samtidig stemmer overens med principperne om demokratisk troværdighed og transparens. Den nuværende samarbejdsstruktur på tværs af grænsen bør evalueres for bedre at kunne håndtere den fortsatte udvikling, fx bør Öresundskomiteen inddrage aktører fra den private sektor. Også den nuværende kommunikationsstrategi bør styrkes for at fremme befolkningens deltagelse og udviklingen af en Øresunds-identitet En ny grænseoverskridende politisk enhed, som kan træffe selvstændige politiske beslutninger, er hverken mulig eller ønskelig på lang sigt. Der er imidlertid risiko for fragmentation og manglende sammenhæng i det grænseoverskridende samarbejde. En let institutionalisering af de grænseoverskridende relationer bør derfor overvejes, med det formål at udvikle et mere struktureret samarbejde.

6 Det grænseoverskridende Øresundsprojekt skaber et knudepunkt i verdensklasse og en port til den baltiske region. Investorer og EU satser allerede på dette område, som tjener som model for grænse- VURDERING OG ANBEFALINGER 1. Indvielsen af broen mellem København og Malmø i juli 2000 har ikke kun bidraget til en stigende handel og udveksling mellem de to vigtige regioner Sjælland og Skåne, som repræsenterer 48 % respektive 11,6 % af de nationale BNP. Det overordnede mål for det grænseoverskridende Øresundsprojekt er også at skabe og konsolidere et funktionelt område med 3,5 millioner indbyggere, betydeligt større end Stockholm, Oslo eller Helsinki. Integreringen af København og Malmø ville yderligere kunne forstærke høj produktivitet og velstand og imødekomme de relative fordele, som de to sider af Sundet bedre vil kunne udnytte, hvis de slår sig sammen. Der er i regionen en stor koncentration af virksomheder i tilgrænsende sektorer, forskningslaboratorier og universiteter. Sjælland og Skåne er velforsynet med et bredt spektrum af videnbaserede industrier: førstnævntes styrke ligger på medicinalvarer, fødevarefremstilling, software, design og miljøteknologi, og den anden udmærker sig mere og mere med IT, telekommunikation, bioteknologi og forskning. Samtidig fostrer Øresundsregionen specialiseret arbejdskraft ved at huse 20 universiteter og studenter. Fremme af forretningsnetværk og samarbejde mellem virksomheder og universiteter kan yderligere fremme innovationsevne og specialisering. Hertil kommer, at støtte til partnerskaber mellem en større kreds af private organisationer og offentlige myndigheder vil kunne forbedre den lokale service. Samtidig har broen og et antal andre offentlige infrastrukturinvesteringer, til et beløb af ca. 8,5 milliarder euro, lettet tilgængeligheden i og til regionen, med det resultat at regionen er blevet udpeget til et skandinavisk knudepunkt og en port til Baltikum med et potentielt marked på ca. 100 millioner mennesker. 2. Projektet tiltrækker de internationale investorers interesse. De udenlandske direkte investorer satser allerede på Øresundsregionen, selv om de ikke kan drage nytte af valutaeffekten i eurozonen, hvorved de bidrager til den regionale koncentration af økonomisk aktivitet og bærer en stigende andel af de regionale udgifter til forskning og udvikling. Fra 1998

7 overskridende regioner. Regeringerne i Danmark og Sverige anser projektet som foreneligt med deres regionalpolitik. til 2000 er en betydelig del af de direkte investeringer i Danmark og Sverige dirigeret til Øresundsregionen. Den Europæiske Union er en anden vigtig medspiller i Øresundsregionen. Den europæiske regionalpolitik bliver gradvis gennemgået for at værdisætte hver regions potentiale og fokusere mindre på den øjeblikkelige, systematiske reduktion af forskelle i indkomst og arbejdsløshed blandt regionerne. Samtidig bliver forskellige samfundsprogrammer for land-, by- og territorialudvikling ført frem. Særligt vil INTERREG programmet, hvis totale budget er fordoblet i forhold til den foregående periode, bidrage med 30 millioner euro til Øresundsregionen for Øresundsprojektet er, med dets fokus på markedsintegration, dets nyskabende forvaltningssystem og dets talrige grænseoverskridende institutioner en særdeles interessant model for de regionale integrationsprocesser i den Europæiske Union. 3. De nationale regeringer anerkender, at projektet er betydningsfuldt og foreneligt med deres forskellige regionalpolitikker. I Danmark er graden af territorial ulighed blandt de laveste i Europa, selv om politikerne i landområder stadigvæk har forståelse for spørgsmål om territoriale sammenhænge. Fra og med 1991 blev det meste af regionalpolitikken afviklet med undtagelse af begrænsede ad hoc interventioner i den hensigt at tiltrække fremmed kapital eller skabe industriudviklingsområder. Størstedelen af territorialpolitikken relaterer sig nu til Europæiske strukturfonde. Midler til Øresundsregionens mindre udviklede områder (Mål 2), særligt Storstrøms og Bornholms amter, bidrager til at genoprette balancen for udviklingen i hele regionen. Givet, at den resterende del af Strukturfondene går til regionerne i Jylland og på Fyn, opretholder regeringen en afbalanceret omfordeling af midler. I Sverige er Øresundsprojektet foreneligt med det generelle politiske mål at knytte landet stærkere til hjertet af Europa. Svensk politik har udviklet sig fra, at man udelukkende fokuserede på den nordlige del, til en mere afbalanceret tilnærmelse til socioøkonomiske og miljømæssige problemer over hele landet. Imidlertid forbliver overførslerne til det sydlige Sverige beskedne

8 og beregnet til at dække en del af de lokale myndigheders driftsomkostninger. Indenfor rammerne af den regionale udviklingsaftale, som så lyset i 1998, bliver flere koordinationsopgaver overført til Länsstyrelserne, selv om dette ikke medfører yderligere økonomiske midler. Man gør forsøg med decentralisering og har etableret nye selvstyrende organer, specielt i Skåne (forsøgsregion). Denne regionudbygningsproces og den større autonomi, som netop nu er blevet bevilliget Skåne, er et skridt fremad for Øresundsregionen. Den nye region besidder et stort potentiale, men øget fysisk tilgængelighed per se er ikke tilstrækkelig for at høste frugterne af grænseoverskridende integration. 4. I de sidste 10 år har de to regeringer udviklet en fælles vision for regionen, men op til nu har de hverken formelt evalueret integrationsgraden eller tegnet et kort over en strategi for regionens fremtid. Dette er nu nødvendigt. Trods flere bemærkelsesværdige resultater er grænsen stadigvæk en hindring. En udbygning af infrastrukturen og forbedring af tilgængeligheden synes at være de indledende skridt i en længere proces for at skabe en funktionel integreret grænseoverskridende region. Handelen mellem centre på tværs af grænsen udgør mindre end 25 % af potentialet i centre som ligger i samme land. Selv om antallet af pendlere i Øresundsregionen steg fra i 1994 til i 2001, kunne arbejdsmobiliteten mellem de to sider af Sundet være højere ( personer pendler dagligt mellem Malmø og forstæder, og gør det i Storkøbenhavn). I det store hele er Øresundsregionens del af de to landes BNP forblevet temmelig stabilt, og BNP per capita på Sjælland er stadigvæk betydelig vigtigere end i Skåne, hvor arbejdsløsheden stadigvæk er stor på trods af, at der er skabt flere arbejdspladser. Desuden fremkalder dele af regulerings- og skatteforskellene betingede lejeydelser snarere end en bedre allokering af ressourcerne. Effektiv styring og styrkelse af netværk blandt virksomhederne fordrer yderligere indsats. Kort sagt, yderligere integration i Øresundsregionen er stadig en stor udfordring sammen med udviklingen af en alment accepteret sammenhængende strategi for regionens fremtid. Fire vigtige politiske områder bør stilles som mål for indsats og tages med i den strategiske planlægning for regionen:

9 1) infrastruktur og fysisk planlægning 2) arbejdsmarkedet 3) netværk og spredning af viden samt 4) beskatning. Trods positive resultater af broens åbning er den første udfordring at tage den eksisterende infrastruktur op til genovervejelse og revidere prispolitikken. 5. Det er en nødvendig forudsætning for den grænseoverskridende strategi at vurdere langtidskonsekvenserne af bro- og afgiftspolitikken. Det understreger talrige positive resultater, men det kræver også en genovervejelse af broafgifterne. Forøget tilgængelighed har givet mindre byer en højere profil, særligt i Sverige. Malmøs autonomi er øget sammenlignet med resten af Sverige såvel som Skåne i det hele taget, mens Københavns opland er blevet ca. 50 % større. Byudviklingen har været imponerende på den danske side, særligt på grund af den planlægningsproces som er iværksat af Ørestadsselskabet i de sydlige dele af København. De muligheder, som den faste forbindelse har givet, har også ført til en ambitiøs omstrukturering af Malmøs gamle bycentrum, havnen og industriområderne. Imidlertid er mange af de forventede effekter af den faste forbindelse hverken blevet til virkelighed eller forudsagt. Selv om jernbanetrafikken har været langt over ex ante-forudsigelserne, er broen langt fra overbelastet, og passager- og godstrafikken har i det hele taget været mindre end forventet. 6. Selvom den mindre brug af broen end forventet undertiden tilskrives forandringer i konjunkturcykler og øgede brændstofpriser, synes den høje broafgift at være den største demotiverende faktor. Mens en livlig debat er pågået angående muligheden for at sænke afgiften, er begge lande blevet enige om at undgå markedsforvridninger og at beskytte andre transportmidler. En sænkning af afgifterne kunne forlænge tilbagebetalingsperioden for broen betydeligt og vanskeliggøre selvfinansieringen af broen og således nødvendiggøre økonomisk støtte fra offentlige midler. I betragtning af disse faktorer bør afgiftens langtidselasticitet vurderes med tanke på en revurdering af prispolitikken. Særligt bør man nærmere undersøge skattelettelser for bropassage. En beslægtet fremgangsmåde kunne være at nedsætte de subsidier, som den danske regering i øjeblikket lader gå i retning af togtrafikken. Ud over

10 investering i ny infrastruktur vil den øgede tilgængelighed også kræve yderligere intermodal integration, som prioriterer forbedringer af transportforbindelserne, specielt i yderområderne, og bedre togservice. Når det drejer sig om igangværende infrastrukturelle planer, bør omhyggelig overvågning af bevægelserne over Sundet og koordineret fysisk planlægning håndtere overbelastningsproblemerne i de to byer og afstedkomme miljømæssig bæredygtighed. Skabelsen af en planlægningskomite over grænsen ville tjene til at overvinde grænserne for uformelle bilaterale diskussioner og sikre en ramme for konstant dialog om strategiske spørgsmål angående integreret fysisk planlægning. En anden politisk udfordring er yderligere at fremme arbejdskraftens bevægelighed ved at fjerne bureaukratiske og lovgivne forhindringer og udvikle en mere 7. Det er sandsynligt, at markedskræfterne yderligere vil integrere de to arbejdsmarkeder. Højere arbejdsløshed i Skåne kan for eksempel øge presset på at pendle i Øresundsregionen, og efterspørgsel i de dele af markedet, som bruger højtuddannet arbejdskraft, kan fremme bevægeligheden. Imidlertid kunne de to forskellige regelsæt (f.eks. om kollektive aftaleforhandlinger, arbejdslovgivning, social tryghed og pensionsrettigheder) have indflydelse på arbejdskraftens bevægelighed og beslutninger om virksomhedslokalisering, selv om forskellene mellem dem forbliver begrænset, sammenlignet med andre OECD lande. Disse forskelle er mindre tydelige i lønningerne, som sædvanligvis er højere i Danmark, men kompenseres af de højere indirekte omkostninger i Sverige, end i graden af fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Danmark har færre offentlige indgreb, mindre restriktiv sikkerhed i beskæftigelsen og højere arbejdsmobilitet end Sverige. Det vigtigste er dog, at Danmark i stor udstrækning er overgået til kollektive aftaleforhandlinger i virksomhederne med løn, som i højere grad reflekterer produktionsniveauerne. 8. Et harmoniseret arbejdsmarked er svært at opnå i den nærmeste fremtid. En hurtigere indsats burde rettes mod administrativ praksis, som forhindrer arbejdsskift fra den ene side af Sundet til den anden, pendling og deltidsarbejde på begge sider. Institutionerne kunne på en bedre måde informere om arbejdsforhold og lovlige dispositioner om pendling og

11 aktiv arbejdsmarkedspolitik. En tredje udfordring er at fremme samarbejde over grænsen mellem virksomheder og institutioner. klarlægge pligten til sociale ydelser, som stadigvæk ikke har klare linjer trods de aftaler, der er underskrevet mellem de nordiske lande om skatter og socialbidrag. En lignende indsats kunne vedtages angående gensidig anerkendelse af faglig kompetence, som forbliver flertydig på grund af de forskellige evalueringssystemer, trods de EU-fastlagde, fælles standarder. Det er også tilrådeligt at fremme ansættelse over grænsen i den offentlige sektor, såvel som at styrke samarbejdet i udviklingen af en aktiv arbejdsmarkedspolitik på begge sider af Sundet. Udveksling af studerende og forskere kunne også videreudvikles. 9. En integration af arbejdsmarkedet er nødvendig, men ikke tilstrækkelig, for at virkeliggøre hele samarbejdspotentialet i Øresundsregionen. At etablere og styrke netværk, der stimulerer innovation og en bedre anvendelse af viden og færdigheder, er vigtige skridt for at øge konkurrenceevnen og velfærden i regionen. Styrkede relationer mellem virksomheder, institutioner og regeringsorganer kan forbedre specialiseringen og yderligere øge stordriftsfordelene så vel som bidrage til at øge det lokalt producerede produktsortiment. Relationerne mellem virksomheder er ofte baseret på umiddelbar fysisk nærhed, selv om de lettes af den nye informationsteknologi, hvilket bidrager til at forklare klyngedannelsen i mange regioner i de seneste årtier. Med dette forbehold kunne en mere integreret Øresundsregion udvide samarbejdet mellem virksomhederne og gøre brug af uudnyttede udviklingsmuligheder, givet den eksisterende koncentration af selvstændige virksomheder indenfor samme eller tilgrænsende industrielle sektorer. Trods øget tilgængelighed er de danske og svenske dele af Øresundsregionen relativt isolerede fra hinanden og møder lignende vanskeligheder, som før broen blev bygget. Det vil tage lang tid, før det fulde potentiale i den grænseoverskridende synergi opnås, hvis det overlades til sig selv. Mange mennesker, virksomheder og organisationer forbliver måske låst fast i deres nationale og sproglige omgivelser, som et resultat af tættere fysisk nærhed. Uden aktive transaktions- og kommunikationskanaler kan et kritisk antal

12 nærliggende virksomheder endog underudnytte det store potentiale. Følgelig kræves der en indsats for at fremskynde dannelsen af netværk over grænsen og sikre, at den tid, som behøves for at lære og forny i Øresundsregionen, overskygger den lavere værditilvækst, man opnår ved at kopiere produkter og processer fra andre regioner. Igangværende initiativer virker lovende men deres effektivitet kunne øges ved en yderligere indsats for mindre 10. Opmuntrende nok er der lovende initiativer og nye grænseoverskridende institutioner, der er i hurtig udvikling. Disse omfatter såvel et betydeligt samarbejde på forsknings- og udviklingsområdet, som udvikling af netværksorganisationer i klynger af indflydelsesrige nøgleindustrier i regionen. Et af netværkskontakternes centrale mål er i mindre grad at fremme ny forskning på kritiske områder med teknologisk udvikling, end det drejer sig om at sikre, at forskningsprodukter og biprodukter omsættes til nye forretningsmuligheder. I dette perspektiv har flere aktører, og især lokale universiteter, skabt såvel netværksfora i de større high-tech klynger (medicin/medicinalvarer, informationsteknologi, fødevareproduktion og miljø), såvel som en paraplyorganisation for at bygge links på tværs af klyngerne. Denne indfaldsvinkel synes lovende. Hellere end at forsøge at diktere den teknologiske udvikling er de lokale ledere hen ad vejen i gang med at danne communities of practice, dvs. en organisatorisk infrastruktur til at fremme informationsudveksling og videnudvikling indenfor klyngerne. Selv om der ikke er nogen garanti for fremgang mange netværksinitiativer i verden har ikke været nogen succes kan indfaldsvinklen være ret effektiv, når den fokuserer på specifikke virksomhedsbehov og åbner nye markeder snarere end at udarbejde mål for udviklingen over abstrakte diskussioner om regional integration. 11. I mange tilfælde er det at koble virksomheder sammen med forskning (særligt små virksomheder) ikke bare noget, man uden videre gør. Blandt andet fordi små virksomheder ikke så ofte giver udtryk for et krav på service, der kan opfyldes, fordi de ikke har den fornødne viden. Samtidig er det totale antal SMV er bare på den ene side af Sundet for lille til at

13 virksomheder og et bredere spektrum af sektorer. En fjerde udfordring gælder behovet for en ny skatteaftale for at klare asymmetrierne i de to skattesystemer. berettige omkostningerne for at starte en ny service. I denne sammenhæng burde man, i stedet for at strø omkring sig med økonomiske subsidier eller reducere renteomkostningerne for lån, anstrenge sig for både at organisere interessentgrupper til at udvikle fælles forskningsstrategier og til at fremme udbudet af service i regionen. Udbudet af service og udviklingen af innovationsstrategier bør ikke kun angå high tech-sektoren men også dække den forskelligartethed af anden økonomisk virksomhed, som udgør Øresundsregionens økonomiske liv. Der er betydelige initiativer i mange sektorer (transport, turisme, traditionel fremstilling, og detailhandel/grossistdistribution) til at fremme virksomhedernes kvalitet, men de mangler en stadig opmærksomhed for netværkskontakten over Sundet, informationsdeling og institutionsopbygning. Nøglerollen for det offentlige tiltag er igen ikke at udvælge vindende industrier eller virksomheder men at lette relationerne mellem aktørerne i en sektor og mellem beslægtede sektorer og levere information og service. Særlig lovende er båndene mellem kulturindustrierne og nogle af de nye sektorer i regionen for medie- og informationsteknologi. Man bør overveje at oprette et innovationscentrum, som leverer specialiseret service og fremmer uddannelse for mindre virksomheder. Dets mandat bør dække hele Øresundsregionen. Udover at levere service til eksisterende virksomheder burde man også stræbe efter at støtte firmaer med risikovillig kapital, som specialiserer sig på at levere kapital og ekspertise til iværksættere, hvilket tillader, at opfinderne kan fokusere på den teknologiske udvikling, og gøre processen at skabe virksomheder så friktionsfri som muligt. 12. Selv om danske lokale og regionale myndigheder styrer en større del af de offentlige udgifter, er begge lande i høj grad decentraliseret og udstyret med samme slags lokale resurser. Gnidninger mellem institutionerne er begrænsede, og det virker som om Øresundsregionen er karakteriseret af, at alle i samfundet tilsyneladende har de samme rettigheder. Alvorligere problemer opstår på beskatningsområdet over grænsen. Skattesystemerne i begge lande udviser nogle forskelle, som kan

14 skævvride lokale afgørelser og arbejdskraftens og kapitalens frie bevægelse over grænsen. To aspekter er særlig vigtige. For det første er der incitamenter til at arbejde i Danmark og bo i Sverige. Derfor forstærker forskelle i skattestrukturen en fysisk tendens, som allerede er synlig i Øresundsregionens storbyområde, og som mere generelt påvirkes af højere danske lønninger og af lavere bolig- og leveomkostninger i Sverige. For det andet skaber de administrative kompleksiteter og uigennemsigtigheden i hele systemet talrige forhindringer for at etablere virksomheder og datterselskaber eller dele arbejdstiden mellem de to lande. Både skatteasymmetrien og skatteadministrationen modarbejder en harmonisk integration. På kort sigt burde de regionale og de nationale myndigheder reducere den administrative byrde, der hviler på skattesystemet. På længere sigt bør faktorer i skattesystemet, som forvansker lokaliseringsbeslutninger for personer og virksomheder, harmoniseres. Den nuværende aftale om fordelingen af skatteindtægter over grænsen, som baserer sig på OECD s skattekonvention, der blev underskrevet 1997, fastlægger princippet med arbejdspladsbaseret beskatning. Den erstatter det tidligere system, der stærkt favoriserede bopælsbaseret beskatning. Da der er betydeligt flere personer, der pendler fra Sverige til Danmark end omvendt, bliver en betydelig mængde resurser tilbage i Danmark. Den nuværende skatteordning medfører med andre ord en nettoformindskelse af resurser for de svenske kommuner. Samtidig fortsætter disse pendlere med at anvende lokale faciliteter og drage nytte af offentlig service, hvor de bor, dvs. hovedsagelig i Sverige. Selv om den svenske regering kompenserer for det meste af den skattemæssige ubalance, har aktører på både regionalt og nationalt niveau insisteret på en genforhandling af skatteaftalen. Siden de to regeringer endnu ikke har kunnet blive enige om at løse dette problem, kunne de se sig om efter pragmatiske aftaler om skattefordeling, som findes i andre grænseoverskridende regioner med lignende ubalancer. Sverige og Danmark kunne enten følge den metode, der er brugt mellem Tyskland, Belgien og Holland som anvender skattekonventionen, men sender en del af skatteindtægterne til bopælslandet eller den tysk-schweiziske model

15 hvor arbejdslandet beskatter lønnen med en reduceret sats, og bopælslandet trækker disse skatter fra på skattebilletten. Disse modeller kunne tjene som et pragmatisk kompromis for de svenske og danske nationale regeringers interesser Øresundsregionens styringsstruktur må give stemme til alle relevante aktører men samtidig sikre ledelseseffektivitet og ansvar. 13. Integrationsprocessens succes afhænger ikke kun af den fremgang, der er gjort på et antal fronter, som tilgængelighed, arbejdsmarked og beskatning, men det er også et spørgsmål om styring. I Øresundsregionen er der ikke et enkelt fælles organ, der har den udtrykkelige lovgivningsmæssige og administrative autoritet til at koordinere og implementere de fælles udviklingsstrategier i regionen. Det strategiske spørgsmål er, om den nuværende styringsstruktur er tilstrækkelig til at håndtere problemerne i det nye funktionelle område, eller om den ikke er det, og om en paraplyorganisation på afgørende vis burde tage føringen i defineringen og implementeringen af grænseoverskridende projekter. Især burde strukturen af det nuværende grænseoverskridende samarbejde atter evalueres for at tilgodese områder med svagheder. For eksempel bør Øresundskomiteen medtage aktører fra den private sektor (trods deres repræsentation i INTERREG Øresunds Bestyrelse). Disse aktører kunne fremkomme med mere proaktive synspunkter og bidrage til at overvinde defensive og partsbetonede indstillinger, som kan fastlåse diskussionerne i komiteen. Om der er behov for at tilbyde et antal pladser til ikke-offentlige medlemmer, er derfor et strategisk spørgsmål. Hvis den private sektor medtages, kan der opstå potentielle problemer med henblik på mulige skævvridninger i den offentlige beslutningsproces. I så fald vil det være på sin plads med en klar adskillelse af forhandling og beslutningstagen. Beslutningerne ville da blive overladt til en offentligt administreret komitéstruktur, og ville derfor kræve flere modifikationer af strukturen. 14. Det øgede antal grænseoverskridende aktiviteter giver også anledning til spørgsmålet om den demokratiske ansvarlighed og legitimitet af den offentlige indsats. Organer, der er skabt ved horisontale aftaler over grænsen, og ikke af det respektive lokale eller nationale styre, tillægger

16 deres afgørelser større betydning. Mens dette kan fremme hastigheden og effektiviteten af den offentlige integration, kan det skabe en del problemer med hensyn til den demokratiske kontrol af sådanne organer. Med tiden kan et uigennemsigtigt sammensurium af specielle organer med forskellig lovgivningsmæssig baggrund og territorial dækning efterlade borgerne med ringe indflydelse på lokal og regional offentlig service og lokale udviklingsprogrammer. Derfor må regeringerne finde et sæt regler for den grænseoverskridende styring, som forbedrer effektiviteten af styringen af den grænseoverskridende virksomhed og samtidig imødekommer principperne for demokratisk ansvarlighed og gennemsigtighed. Desuden bør den nuværende kommunikationsstrategi fremhæves og styrkes yderligere for at øge nærdemokratiet og arbejde på udviklingen af en Øresundsregionsidentitet og et Øresundsregionen varemærke. Særligt gælder det, at Øresundskomiteens virksomhed bedre kunne forstås, hvis den blev formidlet af en udpeget talsmand. En let 15. I det hele taget kan den nuværende ledelsesform beskrives som institutionalisering af styring uden styre. Denne altomfattende fremgangsmåde fungerer godt i det grænseoverskridende træffe autonome politiske beslutninger, forekommer på længere sigt Øresundsregionen. En ny grænseoverskridende politisk enhed, som kan samarbejde hverken gennemførlig eller ønskværdig. Begge landes institutionelle forekommer ligheder fører til lave transaktionsomkostninger og gør samarbejde relativt velovervejet. let. Ikke desto mindre står Øresundsregionen foran risikoen for splittelse og mangel på sammenhæng i de grænseoverskridende aktiviteter. Særligt kan en praksis med uformelle, bilaterale konsultationer om specielle problemer hindre udformningen og implementeringen af en sammenhængende strategi for regionen. For at undgå disse risici bør man, blandt det store udvalg af mulige løsninger, som går fra det nuværende status quo til skabelsen af en grænseoverskridende regional myndighed, overveje former for let institutionalisering af grænseoverskridende relationer. Specielt kunne et system med incitamenter og aftaler bidrage til at omdanne det grænseoverskridende samarbejde og samtidig undgå skabelsen af nye

17 institutioner. Sammenfatning 16. Øresundsprojektet er en kæmpe udfordring for de danske og svenske regeringer, når man ser på den rolle økonomierne på Sjælland og i Skåne spiller i de respektive lande og den potentielle økonomiske tilvækst gennem integrationen af en af de tættest befolkede og mest produktive regioner ved Østersøen. Projektets betydning afspejler sig ikke kun i den fokusering på regionalpolitikken som kommer Øresundsregionen til del i begge lande, men også i den EU-støtte, særligt gennem INTERREG, som anser Øresundsprogrammet for et meget vigtigt projekt. Selv om der er sket fremskridt med sammenkoblingen af de to regionale økonomier, mangler endnu meget at blive gjort for at fjerne hindringer for integration og definere områdets strategiske positionering for fremtiden. Det er nødvendigt at rette opmærksomheden mod fire vigtige politiske udfordringer. For det første kan man med hensyn til den fysiske tilgængelighed gøre prispolitikken for passage mere effektiv, og optimere den sekundære infrastruktur for fuldt ud at udnytte de muligheder, som den faste forbindelse medfører. En komité på tværs af grænsen kunne dannes for at muliggøre en integreret fysisk planlægning. For det andet bør man øge mobiliteten på arbejdsmarkedet ved at fjerne bureaukratiske og lovgivningsmæssige hindringer og via en ny pakke med aktive arbejdsmarkedsstrategier. For det tredje bør man fremme netværk og samarbejde mellem virksomheder og uddannelsesinstitutioner. For det fjerde vil det være nødvendigt at tage fat på asymmetrier i de to skattesystemer med en ny skatteaftale. Regionens ledelsesform står også på spil. Selv om der findes talrige fælles dansk/svenske regionale institutioner, og man med rette har undgået dannelsen af et tungt bureaukratisk styringsorgan, er potentialet for offentlige/private partnerskaber langt fra udtømt. Hertil kommer, at det eksisterende system ikke udgør en tilstrækkelig ramme for den private sektor, som helt kan omfatte alle relevante aktører. Disse betingelser må opfyldes, og former for en let institutionalisering af relationerne over grænsen udvikles, for at tilføre

18 integrationsprocessen ny fremdrift og skabe betingelserne for udviklingen og implementeringen af en almindelig accepteret strategi for regionens fremtid.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online.

Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Preview. Spørgeskemaet kan kun udfyldes online. Spørgeskema "En midtvejsevaluering af Europa 2020-strategien med udgangspunkt i europæiske byers og regioners holdninger" Baggrund Midtvejsevalueringen af

Læs mere

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst

Erhvervspolitik i en nordisk kontekst Erhvervspolitik i en nordisk kontekst 2 ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST ERHVERVSPOLITIK I EN NORDISK KONTEKST 3 Alle prognoser viser, at servicefagene fortsat vil vokse de kommende år, det gælder

Læs mere

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt)

SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) SAVNES: 45.000 PERSONER (eller omtrent 132 fyldte togsæt) De 45.000 personer, der pendler til og fra arbejde i de nordiske grænseregioner, indgår ikke i de officielle statistikker. Tallet svarer til 132

Læs mere

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel

Planlægning i europæisk perspektiv. ESPON med en dansk vinkel Planlægning i europæisk perspektiv ESPON med en dansk vinkel Danmark i international sammenhæng Globaliseringen har stor betydning for Danmark, ikke mindst i form af en kraftig urbanisering. Når nogle

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 11 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Dato: 28. oktober 2008 Grønbog om Territorial Samhørighed - Territorial Samhørighed skal være en Styrke Kommissionen

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål EUROPA-PARLAMENTET 1999 2004 Udvalget om Økonomi og Valutaspørgsmål 25. juni 2003 PE 323.186/1-17 ÆNDRINGSFORSLAG 1-17 Udkast til udtalelse (PE 323.186) Miquel Mayol i Raynal om Kommissionens meddelelse

Læs mere

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER

EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER EUROPÆISK CHARTER OM SMÅ VIRKSOMHEDER De små virksomheder er rygraden i Europas økonomi. Det er her, jobbene skabes, og her forretningsidéerne udklækkes. Europas bestræbelser på at indføre den nye økonomi

Læs mere

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører

Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Transportøkonomisk Forening og Danske Speditører Østudvidelsen Konsekvenser, muligheder og trusler for danske virksomheder V. Henriette Søltoft, chefkonsulent Dansk Industri 4. november 2003 Dansk Industri

Læs mere

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT

EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender ARBEJDSDOKUMENT EUROPA-PARLAMENTET 2004 ««««««««««««2009 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 11.1.2005 ARBEJDSDOKUMENT om Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggenders bidrag til Lissabonstrategien Udvalget

Læs mere

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen

KKR. En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen KKR HOVEDSTADEN En fokuseret vækstdagsorden for hovedstad s- regionen Hovedstadsregionen er Danmarks internationale metropol. Regionen tiltrækker hovedparten af de internationale investeringer i Danmark,

Læs mere

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser

Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Et netværk til hjælp for arbejdstagere, der krydser grænser Beskæftigelse & Den Europæiske Socialfond Beskæftigelse sociale anliggender Europa-Kommissionen 1 Eures et netværk til hjælp for arbejdstagere,

Læs mere

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015

Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Bilag 3 Femern Bælt Komiteens handlingsplan 2015 Mål og formål med handlingsplanen Formålet med handlingsplanen er at konkretisere de indsatser, der skal være fokus på og som skal omsættes, for at nå Komiteens

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi

Redegørelse til Danmarks Vækstråd i forbindelse med høring af Region Hovedstadens og Vækstforum Hovedstadens regionale vækst- og udviklingsstrategi Center for Regional Udvikling Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Att. Danmarks Vækstråd Telefon 38 66 50 00 Direkte 38665566 Fax 38 66 58 50 Web www.regionh.dk Ref.: 15002338 Dato: 22. april 2015 Redegørelse

Læs mere

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens

DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens September 2012 DI s indledende bemærkninger til Produktivitetskommissionens arbejde Vigtigt initiativ Erhvervslivets produktivitetspanel Løbende indspil fra erhvervslivet DI mener, at nedsættelsen af Produktivitetskommissionen

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0941 Bilag 1 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG 16. marts 2012 Grønbog på vej mod et integreret europæisk marked for kort-, internet- og mobilbetalinger

Læs mere

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer

Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Værdi / Vision / Mission Strategiske mål og indikatorer Døesvej 70-76 7500 Holstebro Telefon 99 122 222 Værdigrundlag for UCH Uddannelsescenter Holstebro indgår med sine uddannelser i en værdikæde og ønsker

Læs mere

Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 vku@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.

Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 vku@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland. Kompetenceplatformen Vejledning til ansøgningsskema Regionshuset Viborg Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 vku@regionmidtjylland.dk www.regionmidtjylland.dk Vejledning til

Læs mere

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET

MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET September 2015 MANGEL PÅ MEDARBEJDERE I HELE LANDET Tre ud af ti virksomheder har inden for det seneste år ledt forgæves efter medarbejdere. Tendensen er forstærket siden 2014, og det sker på et tidspunkt,

Læs mere

Velkommen til Olie Gas Danmark

Velkommen til Olie Gas Danmark Vi vil skabe værdi Der er fortsat et betydeligt forretningspotentiale i Nordsøen, for alle led i værdi kæden. Med Olie Gas Danmark er der skabt en nødvendig fælles platform til at i mødegå fremtiden. VELKOMMEN

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark

VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark VÆKST I JYLLAND-FYN & BALANCE i danmark Udkast juni 00 FORSLAG TIL STRATEGI DET JYSK-FYNSKE ERHVERVSSAMARBEJDE 00-00 FORORD Vestdanmark er et dynamisk område, hvor der skabes vækst. Det er et godt udgangspunkt

Læs mere

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020

NOTAT. Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 NOTAT Fra genopretning til udvikling Esnords strategi 2015 2020 (version 4 2.1.2015) Dette er Esnords nye vision, mission og værdier, godkendt af bestyrelsen den 3. december 2014. Kapitlet vil indgå i

Læs mere

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER

SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER KØBENHAVNS KOMMUNE SAMMEN OM VÆKST OG ARBEJDSPLADSER - ET ERHVERVSVENLIGT KØBENHAVN FORSLAG TIL KØBENHAVNS KOMMUNES ERHVERVS- OG VÆKSTPOLITIK FORORD Københavns Erhvervsråd består af repræsentanter fra

Læs mere

KKR den 11. juni 2014

KKR den 11. juni 2014 KKR den 11. juni 2014 Erhverv, vækst og beskæftigelse Fokuseret Vækstdagsorden Regional erhvervs- og udviklingsstrategi, herunder turisme Klimastrategi (punkt 2.2) KKR SJÆLLAND En brændende platform OECD

Læs mere

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling

Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership. Indstilling WWW.DANISHSOIL.ORG Forslag til fortsættelse af Danish Soil Partnership 19-08-2015 Sag.nr.: 14/170 Dokumentnr. 39659/15 Sagsbehandler Christian Andersen Tel. 35298175 Email: Can@regioner.dk Indstilling

Læs mere

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler

En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer. Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler En lille bog om broer mellem to velfærdssystemer Öresundskomiteen et led mellem virkelighed og regler Öresundskomiteen - et led mellem regler og virkelighed En integreret Øresundsregion giver øget vækst

Læs mere

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod

DI s strategi. Et stærkere Danmark frem mod DI s strategi Et stærkere Danmark frem mod 2020 Forord Siden dannelsen af DI i 1992 har vi skabt et fællesskab, hvor både de allerstørste og de mange tusinde mindre og mellemstore virksomheder i Danmark

Læs mere

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed

Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Greater Copenhagen: En vækstudfordring og -mulighed Denne analyse stiller skarpt på Greater Copenhagens vækst i forhold til en af regionens største konkurrenter, Stockholm. 25.02.2015 Side 1/5 Analysen

Læs mere

Ø R E S U N D S R E G I O N E N

Ø R E S U N D S R E G I O N E N WWW.TENDENSORESUND.ORG Dansk version ØRESUNDSREGIONEN INDBYGGERNE I ØRESUNDSREGIONEN Øresundsregionen er hjem for 3,8 millioner indbyggere, og i de næste 20 år ventes befolkningstallet at vokse med yderligere

Læs mere

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings

Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen. Præsentation på Kommunernes Landsforenings Det danske produktivitetsproblem Peter Birch Sørensen Formand for Produktivitetskommissionen Præsentation på Kommunernes Landsforenings Erhvervskonference i Bella Centret d. 8. februar 2013 Dagsorden Produktiviteten

Læs mere

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik

Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Holbæk Kommunes erhvervs- og turismepolitik Indhold side 4 Forord side 6 Fremtidens udfordringer side 8 Udviklingsområder side 10 Etablerede virksomheder side 12 Turisme side 14 Iværksættere og iværksætterkultur

Læs mere

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring

Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring Rådets konklusioner om digitalisering og onlineadgang til kulturelt materiale og digital bevaring RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION, SOM TAGER I BETRAGNING, AT - digitalisering af og onlineadgang til medlemsstaternes

Læs mere

Erhvervspolitik 2013-2017

Erhvervspolitik 2013-2017 Erhvervspolitik 2013-2017 1 Indhold Forord... 3 Indledning... 5 Vision... 6 Strategi... 7 Styrke den erhvervsrettede service.. 8 Udnytte planlagte investeringer... 9 2 Vision: Køge Kommune skal markere

Læs mere

UDBUD OG INNOVATION. Opsamling på rundbordsdiskussion

UDBUD OG INNOVATION. Opsamling på rundbordsdiskussion UDBUD OG INNOVATION Ved bordene om udbud og innovation blev der drøftet, hvordan kommunen kan gøre det mere attraktivt og nemmere for SMV er at byde på offentlige udbud. Grundlæggende ønskes en tættere

Læs mere

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016

Landsbyklynger. Pilotprojektet 2015-2016 Landsbyklynger Pilotprojektet 2015-2016 Baggrund I en situation hvor ændrede erhvervsmæssige og demografiske strukturer i yderområderne øger presset på tilpasning af den kommunale servicestruktur, er det

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd

Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd Torben Rune, Michael Jensen og Mette Dalsgaard 19. maj 2015 Ballerup Kommune, strategi- og handlemuligheder ift. bredbånd 1 Baggrund...2 2 Strategiske muligheder...2 2.1 Satsningsgrad 0 ikke lokalt strategisk

Læs mere

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt

Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Den Grønne Vækstklynge - kort fortalt Varig og bæredygtig vækst i gartneriklyngen. Det er formålet med Den Grønne Vækstklynge. Projekt igangsat af Udvikling Odense og Dansk Gartneri, og bakkes op af en

Læs mere

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark

Fødevareindustrien. et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Fødevareindustrien et godt bud på vækstmuligheder for Danmark Vidste du at: Fødevarebranchen bidrager med 150.000 arbejdspladser. Det svarer til 5 6 pct. af den samlede arbejdsstyrke i Danmark. Fødevarebranchen

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014

Indledning. Tekniske forudsætninger for beregningerne. 23. januar 2014 Vurdering af krav til arbejdsstyrke og arbejdstid, hvis Danmark hhv. skal være lige så rigt som Sverige eller blot være blandt de 10 rigeste lande i OECD 1 i 2030 23. januar 2014 Indledning Nærværende

Læs mere

10 spørgsmål til debat

10 spørgsmål til debat 10 spørgsmål til debat Med konklusionerne og anbefalingerne i den anden samhørighedsrapport fremlægges der 10 spørgsmål til offentlig debat om den fremtidige samhørighedspolitik. Disse spørgsmål gengives

Læs mere

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer.

Mange tak for invitationen. Jeg har set frem til at hilse på jer. Tale 14. maj 2014 J.nr. 14-1544539 Danmark skal helt ud af krisen - Tale til Forsikring & Pensions årsmøde torsdag den 15. maj Dansk økonomi skal tilbage i topform Mange tak for invitationen. Jeg har set

Læs mere

Grænseoverskridende samarbejde

Grænseoverskridende samarbejde Grænseoverskridende samarbejde 1. Udkast: Work in progress Introduktion Når man spørger folk, hvad de mener om "grænseoverskridende samarbejde", så vil man opleve, at udtrykket for manges vedkommende er

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24

DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER. 24. februar 2003. Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 24. februar 2003 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 DET ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG (ØSU): Resumé: DE OVERORDNEDE ØKONOMISKE RETNINGSLINJER I en ny strømlining af de forskellige økonomiske processer

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015

Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Opgaver og mål for Business Center Bornholm, 2015 Med Vækstforums erhvervsudviklingsstrategi 2015-2020 Vilje til vækst er erhvervslivet sat i centrum for indsatsen. For at tydeliggøre, at det ikke blot

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

Indsats for vækst. Middelfart Byråd 2015

Indsats for vækst. Middelfart Byråd 2015 Indsats for vækst Middelfart Byråd 2015 2 Middelfart Kommune vil væksten Indsats for vækst skaber sammenhæng og fælles forståelse for de tiltag, der findes på en række områder, som er med til at udmønte

Læs mere

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske

Meddelelsen har i sig selv ikke lovgivningsmæssige, statsfinansielle, samfundsøkonomiske Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2012-13 ERU Alm.del Bilag 371 Offentligt GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG Dato: 16. september 2013 Meddelelse fra Kommissionen om digitalisering

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker

Hvem vi er. Hvad vi tror på. Vores mennesker Prioriteringer for 2014-2019 Hvem vi er Vi er den største politiske familie i Europa og vi er drevet af en centrum-højre-vision Vi er Det Europæiske Folkepartis Gruppe i Europa-Parlamentet. Hvad vi tror

Læs mere

Forskning. For innovation og iværksætteri

Forskning. For innovation og iværksætteri Forskning For innovation og iværksætteri Viden er det fremmeste grundlag for civilisation, kultur, samfund og erhvervsliv. Grundlæggende, langsigtede vidensopbygning kræver en fri, uafhængig og kritisk

Læs mere

Det er nødvendigt at få afklaret svarene på tre helt afgørende spørgsmål: Hvad er det overordnede mål, der tilsigtes med udviklingen af regionen?

Det er nødvendigt at få afklaret svarene på tre helt afgørende spørgsmål: Hvad er det overordnede mål, der tilsigtes med udviklingen af regionen? Kronik til Berlingske Tidende Øresundsregionen - Drøm eller vision? Af professor Ole Bjørn, KPMG Forhåbningen Med bygningen af broen over Øresund blev der skabt store forventninger til, at dette imponerende

Læs mere

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018

Vækst, samspil og service. Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Vækst, samspil og service Erhvervsudviklingsstrategi 2015-2018 Indhold Indledning Tiltrække, fastholde og udvikle Morgendagens vækstideer Rekruttering, uddannelse og kompetenceudvikling Kommunal erhvervsservice

Læs mere

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt

Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget 2008-09 EUU Alm.del EU Note 28 Offentligt Europaudvalget, Sundhedsudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 8. januar 2009 Grønbog om sundhedspersonalet i

Læs mere

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion.

Generelle bemærkninger Aarhus Kommune er enig i den overordnede vision om at skabe en attraktiv og bæredygtig vækstregion. Sendes pr. e-mail: vusmidt@ru.rm.dk Region Midtjylland Regional Udvikling Skottenborg 26 8800 Viborg Side 1 af 5 Vækst- og udviklingsstrategi Aarhus Kommunes høringssvar Aarhus Kommune har modtaget forslag

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER.

STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. STRATEGI FOR MEDARBEJDERVALGTE BESTYRELSESMED- LEMMER. OKTOBER 2011 INDLEDNING Bestyrelsernes rolle og ansvar bliver mere og mere tydelig i den finansielle sektor. Det seneste årti har medført en betydelig

Læs mere

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013

Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Regionsrådsformand Steen Bach Nielsen tale til Nytårskur 2013 Velkommen til nytårskur i Region Sjælland. Jeg har glædet mig meget til i dag, for det at tage hul på et nyt år er specielt hvert år. Det giver

Læs mere

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION

erhvervsstrategi 2015-2022 KORT VERSION KORT VERSION erhvervsstrategi 2015-2022 Den nye erhvervsstrategi 2022 er klar på businesskolding.dk/strategi2022 Vi er stærkere sammen, så lad os komme i gang. Du kan begynde ved at læse med her forord

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

REGIONALØKONOMISK ANALYSE

REGIONALØKONOMISK ANALYSE Analysegrundlaget Formålet med den regionaløkonomiske analyse er at vurdere den regionale fordeling af de samfundsøkonomiske gevinster og tab ved etableringen af en fast Femer Bælt-forbindelse, udtrykt

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009

Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten. Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Europaudvalget 2008-09 EUU alm. del EU-note 64 Offentligt Europaudvalget, Uddannelsesudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere 17. august 2009 Grønbog om øget mobilitet

Læs mere

Skatteudvalget (2. samling) L 31 - Bilag 2 Offentligt

Skatteudvalget (2. samling) L 31 - Bilag 2 Offentligt Skatteudvalget (2. samling) L 31 - Bilag 2 Offentligt København den 10. december 2007 Til Skatteudvalget Öresundskomiteen og ØresundDirekt fremsender hermed tekniske kommentarer til det genfremsatte lovforslag

Læs mere

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation

Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Anbefalinger til model for Samfundspartnerskaber om innovation Marts 2013 En central indsats i regeringens innovationsstrategi er de nye store 360- graders Samfundspartnerskaber om innovation. Her skal

Læs mere

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark

07. oktober 2008. Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark 7. oktober 8 Spørgeskemaundersøgelse blandt udenlandske virksomheder i Danmark Om spørgeskemaundersøgelsen Undersøgelsen består af 19 spørgsmål om udenlandske virksomheders syn på Danmark som investeringsland.

Læs mere

Analyser af situationen i yderområderne

Analyser af situationen i yderområderne Analyser af situationen i yderområderne Præsentation af kapitel IV i Dansk Økonomi, Forår 2015 19. august 2015 Plan Hvor er yderområderne? Hvilke udfordringer har de? Hvilke økonomiske argumenter er der

Læs mere

T:\Winword\910 Tønder Handelsstandsforening\Arbejdsmateriale 2013-14\Memoer\Memo - initiativ bycenterchef.docx

T:\Winword\910 Tønder Handelsstandsforening\Arbejdsmateriale 2013-14\Memoer\Memo - initiativ bycenterchef.docx Memo stillingen som Event- og Marketingkoordinator Baggrund Tønder Erhvervsråd og Tønder Handelsstandsforening har indgået en aftale om tilpasning af den eksisterende bycenterchefstilling til de behov

Læs mere

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune

Vækstudfordringer og muligheder. v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer og muligheder v. Mogens Pedersen Direktør i Ringkøbing-Skjern Kommune Vækstudfordringer i et overordnet perspektiv Danmark er præget af følgende udfordringer: Arbejdslivet Demografisk

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde

Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Dato: 22. november 2011 Brevid: 1553077 Øresundsregionen som strategisk satsningsområde Vækstforum Sjælland og Region Sjælland anser regionens placering i Øresundsregionen som en styrke og en væsentlig

Læs mere

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling

Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling 12-1169 - JEKR - 26.11.2012 Kontakt: Jens Kragh - jekr@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Indsatsområde 4: Organisationer i udvikling Godkendt på FTF s kongres den 14.-15.11.2012 _ Stærke faglige organisationer

Læs mere

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren

Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren Ud og hjem samme dag ny tilgængelighed i STRING-korridoren DK I 2021 vil mulighederne for forretningsrejser og arbejdspendling - både med bil og tog - være drastisk forandret i trafikkorridoren Øresund

Læs mere

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14

Støttemuligheder 2014. Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Støttemuligheder 2014 Susanne Damgaard, srd@force.dk Mob: 2269 7615 18.09.14 Hvordan forstår vi innovation? OECD definerer innovation som: implementeringen af et nyt eller væsentligt forbedret produkt

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 23 Offentligt Europaudvalget og Klima-, Energi- og Bygningsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om innovative

Læs mere

Videncentre skal udvikle velfærd

Videncentre skal udvikle velfærd Videncentre skal udvikle velfærd Undervisningsministeriets videncenterpulje har bidraget til at redefinere erhvervsakademiernes og CVU ernes rolle i forhold til det omgivende samfund. Formand for videncenterpanelet

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender 15.4.2015 2014/2236(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om socialt iværksætteri og social innovation til bekæmpelse af arbejdsløshed

Læs mere

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019

Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Høringssvar til Regional vækst- og udviklingsstrategi 2016-2019 Varde Kommune har med fornøjelse gennemlæst høringsudkastet, der sætter fokus på det gode liv i Syddanmark - med en vision og de tre mål

Læs mere

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018

BilagKB_141216_pkt.19.01 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSPOLITIK 2015-2018 ERHVERVSKOMMUNEN HVIDOVRE I Hvidovre har vi mange virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige. Vi har et af Nordeuropas største erhvervsområder, Avedøre Holme,

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt

Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget 2010-11 EUU alm. del E 22 Offentligt Europaudvalget og Udenrigsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 1. december 2010 Grønbog om fremtidens udviklingspolitik

Læs mere

ECB Månedsoversigt August 2009

ECB Månedsoversigt August 2009 LEDER På baggrund af den regelmæssige økonomiske og monetære analyse besluttede Styrelsesrådet på mødet den 6. august at fastholde s officielle renter. De informationer og analyser, der er blevet offentliggjort

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt

Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Europaudvalget EUU alm. del - Svar på Spørgsmål 11 Offentligt Spørgsmål 9 dels Indien laves en formulering, der sikrer, at miljøproblemer, og ikke mindst klimaproblemerne kommer til at spille en vigtig

Læs mere

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas

Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark. v. departementschef Claes Nilas Regeringens arbejde for et sammenhængende Danmark v. departementschef Claes Nilas Tendensen: urbanisering Urbanisering: Stigende koncentration af et samfunds befolkning i byerne. Befolkningsudviklingen

Læs mere

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET

SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN FUNDAMENTET SCALING BY DESIGN Er jeres virksomhed klar til at skalere? Gennemgå fundament-kortene for at sikre, at jeres virksomhed har grundlaget i orden, før skaleringsprocessen går

Læs mere

Den grønne industrikommune

Den grønne industrikommune Den grønne Kalundborg Kommunes Erhvervs- og udviklingspolitik 2011 2014 Den grønne INDHOLD 3 Forord 4 Den grønne Kalundborg kommune Det internationale perspektiv Det lokale/ regionale perspektiv Udgangspunkt

Læs mere

Samarbejde over grænser i Skandinavien

Samarbejde over grænser i Skandinavien Samarbejde over grænser i Skandinavien Præsentation af EU-programmet Interreg Öresund-Kattegat-Skagerrak 2014-2020 Rebild den 1. September 2015 Öresundsbron i kvällsljus Kasper Dudzik HVAD ER INTERREG

Læs mere

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner.

TID TIL VÆksT. Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. 12 Danmark investerer i virksomheder med vækstambitioner. Væksthus Syddanmark er etableret for at styrke syddanske virksomheders mulighed for at udfolde deres fulde potentiale. I Væksthus Syddanmark får

Læs mere