Sundhed frem for medicin

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhed frem for medicin"

Transkript

1 Mette Vaarst Sundhed frem for medicin Erfaringer med udfasning af antibiotika i økologiske malkekvægbesætninger

2 Indhold Om denne bog...4 Første del Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 1) En stald fri for stress...6 2) Hygiejne, strøelse og staldmiljø...7 3) Køernes udeliv: Frisk luft, udendørs foderborde, ude året rundt, drivgange og motionsareal, urter i græsmarken...9 4) Yversundhed: Malkning, hygiejne, pattepleje, malkeanlæg og ventilatorer ) Goldning, goldkøer og kvier ) Fodring ) Besætningsstrategier: Sæsonkælvning, forlængede laktationer, rotationskrydsning og valg af dyr til at blive i besætningen ) Kalvepasning og kalvesundhed: Hygiejne, kalve i koflokken, kalvenes udeliv ) Menneskene omkring dyrene: Ansvar, børn, den samme person involveret, kommunikation, samarbejde og livskvalitet Anden del Sygdomshåndtering 10) Generelle principper for håndtering af sygdomme ) Yverbetændelse ) Halthed, dårlige klove og ben ) Tilbageholdte efterbyrder ) Mælkefeber; dyrlæge Aggers pumpeværk ) Den syge kalv: Kalvediarré, Kalve-lungebetændelse Tredje del Sygdomsbehandling 16) Folkemedicinske gode råd ) Homøopati ) Akupunktur Fjerde del Veje frem mod målene 19) Staldskoler en fælles vej til udfasning ) Halthedsvurderinger ) Yverundersøgelser ) Køernes hygiejne og huld ) Kalveliv 100: Vurdering af kalvenes velfærd ) Koliv 100: Vurdering af køernes velfærd ) CMT og udtagning af mælkeprøver til bakteriologisk undersøgelse ) Vurdering af fordøjelsen ud fra gødningen Femte del Lovgivning og flere oplysninger 27) Lovgivning om økologisk husdyrhold ) Flere oplysninger Bogen er udgivet af Økologisk Landsforening med støtte fra Mælkeafgiftsfonden og Fonden for Økologisk Landbrug. Layout: Peder Hovgaard, Tryk: Lasertryk

3 Om denne bog Nærværende bog bygger på sundere. Det er afgørende, at ske principper og regler, som erfaringerne fra et projekt for såvel de fysiske rammer som f.eks. at dyrene skal på græs og udfasning af antibiotika i økolo- pasningen giver forudsæt- opstaldes i grupper. giske malkekvægbesætninger. ningerne for øget sundhed. Men det er vores håb, at denne Projektet gennemføres i et Gården skal blive sundere. bog kan hjælpe frem mod det samarbejde mellem Thise Mejeri, Det er et stort og fornemt konkrete mål, der er for bedre Økologisk Landsforening og mål, hvor det handler om sundhed i hver enkelt besæt- Danmarks JordbrugsForskning. at få en god balance og ning, uanset driftsform. Der inddrages også enkelte er- harmoni mellem dyrene, faringer opsamlet i tidligere pro- menneskene, jorden, hele Bogen og den tilhørende hjem- jekter samt udpluk fra forskellige bedriften og dens omgivel- meside skal opdateres løbende, litteratur-kilder f.eks. viden om ser. efterhånden som der kommer forskellige urter, sygdomme og flere erfaringer på banen. homøopatiske midler. En bedre sundhedstilstand kræ- Selvom teksten nogle steder ver en indsats af landmanden og repeterer kendte anbefalinger I løbet af projektet, som blev andre personer i bedriften. Der og generel viden, f.eks. introduk- indledt i 2004 og afsluttes i 2006, skal arbejdes med at blive be- tion til forskellige sygdomme, er 2 er det lykkedes at halvere forbruget af antibiotika i 21 økologiske vidst om muligheder, svagheder og styrker, samtidig med man bogen ikke tænkt som en lærebog eller håndbog i malkekvæg- malkekvægsbesætninger, uden skal indrette den daglige ar- hold. at gå på kompromis med sund- bejdsrytme og gården i harmoni I forvejen er der masser heden. med strategien for fremme af af gode bøger om fodring, sundheden. Desuden skal man malkning, staldbyggeri, avl osv., Der er intet mystisk eller uforstå- justere på sig selv, f.eks. ved at som man kan bruge, hvis man er eligt i de strategier, som de 21 styrke sig på sine svage punkter. særligt interesseret eller har pro- landmænd har brugt til at mi- blemer indenfor et eller andet nimere forbruget af antibiotika. Uanset om man hører til den område. Som det fremgår af denne bog, gruppe, som gerne vil udfase Derimod giver denne bog handler det grundlæggende om antibiotika helt fra besætnin- nogle overordnede linier og at skabe harmoni i og omkring gen, eller man blot gerne vil en samling gode råd, som er besætningen. Det vil sige god nedbringe forbruget, er denne fremkommet på grundlag af hygiejne og fodring, frisk luft, bog tænkt som en hjælp til at konkrete erfaringer fra en række plads, konsekvent indgriben når komme fremad. landmænd, der har arbejdet det er nødvendigt, og målrettet Man kan selvfølgelig også få målrettet med udfasning af opfindsomhed. inspiration fra den, selvom man antibiotika. ikke er økolog. Mange af erfaringerne er Når medicin skal gøres overflø- Når vi har fokuseret på ikke underbygget med doku- dig, skal sundheden forbedres økologisk malkekvægbrug, mentation eller litteratur, men på flere planer: er det fordi, økologien har en er blot beskrevet ud fra praksis. Det enkelte dyr i en besæt- målsætning om god dyrevelfærd Ofte er det i virkeligheden blot, ning skal blive sundere og og ingen anvendelse af kemiske hvad man kan kalde sund for- mere robust. hjælpestoffer. Vi har også taget nuft. Hele besætningen skal blive udgangspunkt i de økologi-

4 Bogen er i første omgang udar- de mennesker, som har ansvaret tænke indholdet af denne bog bejdet af undertegnede. Men for dem. Så kære læser: Brug løs ind i driften på den enkelte gård heldigvis har ingen patent på og tag gerne kopier af bogen. Jo efter eget ønske, behov og bag- gode råd, som forbedrer livet for mere erfaringerne kan bruges, grund! de dyr, vi har taget ind i vores jo bedre! Mette Vaarst husholdning, og dagligdagen for God fornøjelse med at læse og Tak Først og fremmest tak til alle jer, og Bo Mortensen, Nibe I/S Nedergaard: Anne Olsen, Tak til Malla Hovi og Stephen Roderick, som har udformet det som bidrog med erfaringer og Tjele engelske Compendium for animal åbnede jeres døre, for at vi andre samt Niels Futtrup fra Spøttrup husbandry in organic farming, kunne få indsigt i jeres bedrift og og Palle Foged fra Lemvig, som også kan findes på nettet på strategier: som begge solgte mælkekvo- adressen Ole Andersen, Roslev ten i løbet af projektperioden. ding.ac.uk. Vi er blevet inspirerede Jens og Lene Christensen, og har skævet til det hist og pist. Roslev Poul og Ingrid Norsgaard Ovennævnte deltagere har desuden taget langt de fleste af Tak til Jes Nissen for gennemlæs- 3 Pedersen, Roslev bogens billeder. Også tak for dem. ning af afsnittet om homøopati. Leif Møller Pedersen, Snedsted I/S Toftdahl: Lars Toftdahl og En stor tak til mine projektkol- Tak til Morten Dam Rasmussen Jørgen Kjeldsen, Bedsted leger Jens Christensen, formand for at inspirere og kommentere I/S Drechsler: Jesper og Holger for Thise Mejeri i projektperioden, på afsnit om mastitis og yver- Drechsler, Snedsted og Thorkild B. Nissen, Økologisk sundhed. Tak til Morten Kargo for Knud Toft Andersen, Lemvig Landsforening, samt til Torben W. værdifulde kommentarer vedr. Ole Risum Pedersen, Vemb Bennedsgaard fra Danmarks Jord- valg af besætningsstrategier. Tak Preben Bagge, Lemvig brugsforskning for jeres konstruk- til Jens Kirkegaard for levering af Arne Noe, Lemvig tive og inspirerende samarbejde tegninger med akupunkturpunk- Anders Just, Ørnhøj og den gode ånd i gruppen. ter til kalve. Niels Erik Nilsson, Herning Søren Pedersen, Ringkøbing Ligeledes tak til Ilka Klaas som Tak til Per Henrik Hansen fra Free- Frederik V. Djernæs, Sdr. også var aktiv projektdeltager, har lance journalistik og kommunika- Omme delt registreringsark med os og tion for grundig gennemlæsning Steen Bækgaard, Herning hjulpet med at tilpasse registre- og talrige konstruktive ændringer Jørgen og Lise Sønderby, Bjer- rings-vejledningerne til selv-brug og forslag. ringbro samt har læst og kommenteret I/S Hvanstrup: Torsten Wetche, afsnittene om yversundhed og Tak til Vibeke Andrés fra Plante- Farsø yverbetændelse. Tak til Søren direktoratet for at hjælpe med Steen Dissing og Ann Barg- Østergård også aktiv i projektet! lovgivningsspørgsmål og steen, Brovst for godt samarbejde og kom- udredning i en kompleks jungle af Alice og Per Jakobsen, Vesløs mentarer til afsnittet om valg af EU-lovgivning, dansk lovgivning I/S Ve og Vel: Jens Christensen besætningsstrategier. og vejledninger.

5 1Første del Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 1. En stald fri for stress En stor del af året tilbringer køerne hele døgnet i deres stald. Det er derfor altafgørende for deres sundhed og velbefindende, at stalden giver rum og ro omkring dem, så de både kan være sociale væsner og trække sig tilbage for sig selv. Hver stald skal tænkes igennem i forhold til de rammer og muligheder, der er til rådighed. Hovedreglen er, at der skal være en masse muligheder for fri bevægelighed i hele stalden. Det giver en god ro, når dyrene kan bevæge sig frit, og når de fordeler sig jævnt rundt omkring i stalden i forhold til fodring, vandingssteder og liggepladser. Dette kapitel har som hovedformål at opsummere nogle af de vigtige punkter, man skal have med i tankerne, når man skal bygge, ændre eller vurdere sin stald. 4 Tryghed og sikkerhed Dyrene må ikke have angst for at skride på et glat gulv hverken ved almindelig bevægelse, i forbindelse med brunst eller under flugt. Der skal være et godt udsyn fremad for dyrene, når de går fra et sted til et andet både i stalden og på vej til fodring og malkning: Ingen sluser, mørke passager eller tunneller. Underlaget skal være intakt og uden risiko for fejlbevægelser eller fald. Hygiejne Underlaget skal sikre, at klove, yvere og ko er rene. Ingen sumphuller ved opgange eller døre. Ingen trapper eller kanter, som yverne slæber henover, hver gang koen skal forbi. Strø hellere tit, selv om mængden af halm i sidste ende bliver den samme. Dyrene skal have plads til at bevæge sig frit, hvorhen de vil; til vand, foder, liggepladser osv. at vige for en ko, som er højere i hierarkiet at være sociale væsner at være alene at standse op og foretage hudpleje uden at blive rendt ned at være fri for at blive tvunget med i andres panik-løb eller kampe. Valgfrihed Foder ad libitum, mange vandsteder Mange gennemgange ved senge osv. Mindst 1 liggeplads pr ko. Frisk luft; evt. ude-ophold Mulighed for omsorg Gode overvågnings-muligheder; stalden skal være overskuelig fra ét eller få punkter. Stalden skal være forsynet med boks og fanggitre til pleje og undersøgelser. Mulighed for at finde og fange en ko rimeligt ukompliceret.

6 Første del 2. Hygiejne, strøelse og staldmiljø En velfungerende dybstrøelsesmåtte vil typisk være mellem 40 og 50 grader i centimeters dybde, og ikke lavere end 30 grader i en meters dybde. Det er en god ide at måle temperaturen, hvis man har en fornemmelse af, at måtten ikke fungerer godt. Der skal være luft masser af luft til en dybstrøelsesmåtte, så den kan ånde. Forbindelsen mellem en god fodring og hygiejne i staldsystemet er helt klar: God fast sund gødning giver også et godt staldmiljø, uanset staldsystem. En velfungerende dybstrøelsesmåtte Daglig strøelse. Der skal tilføres frisk halm hver dag. Den rette mængde. Mængden af halm, der er brug for, varierer efter: Årstid og udeforhold (især i fugtigt vejr stiger behovet). Om der er køer i brunst. Om der er særlig belastning af nogle områder i måtten. Sådanne områder skal holdes tørre. Undgå punktbelastning. Der skal være brede opgange og færrest mulige punktbelastede områder. Vand, børste, foderhække osv. skal stå på faste gulvområder. Rigeligt med luft. Der skal være masser af luft. Mange stalde er blevet bygget med alt for lidt forsyning af frisk luft, både til dybstrøelsesmåtter og senge med dybstrøelsesarealer. Se afsnit om luft og udeliv. Spalteskrabere I løbet af projektperioden var der flere af deltagerne, som installerede spalteskrabere. De fandt, at det meget hurtigt gav en mærkbar virkning på køernes klovsundhed. Køerne får ikke så tilsølede klove og bliver derfor heller ikke så beskidte under bugen og på yveret, når de lægger sig. Et rent gulv betyder altså bedre gennemført hygiejne både omkring klove og yver. Hygiejnen i båsene i en sengestald med spalter kan forbedres ved at bruge strømaskine hver dag. Hvis man i perioder har problemer med at holde sengene tørre, kan man strø med kalk (husk at vælge noget, som er tilladt i økologiske besætninger) evt. ved at koble en lille kalk-doseringsmaskine til strømaskinen og strø med det et par gange om ugen. Ganske vist støver det, de par gange om ugen man tilsætter kalk, men det virker, og der bliver rent og tørt i sengebåsene. Rent drikkevand er vigtigt for køernes velbefindende og produktion. Alle vandtrug bør kunne gøres rene uden alt for meget besvær. De store trug skal kunne tippes, have en bundprop eller være nemme at tømme på God fodring god gødning god hygiejne 5

7 Første del Fjern klatter fra sengene hurtigt! Køerne bliver renere og klovene sundere når man installerer spalteskrabere, fordi gulvet bliver meget mere rent og tørt. Desuden begyndte flere landmænd at skrabe sengene rene 3 gange fremfor 2 gange dagligt. Det forbedrer også hygiejneniveauet 6 En blanding af savsmuld og halm kan give en god sengebund. Strør man foroven i sengen, arbejder koen det selv ned i sengen, efterhånden som der bliver brug for det. Rent drikkevand er vigtigt for køernes velbefindende og produktion. en anden måde. I en af staldskolerne i udfasnings-projektet fik alle landmænd undersøgt drikkevandet, og de fandt mange bakterier i nogle af trugene. De indførte gode rengøringsrutiner, og den tilsyneladende effekt var, at mælkeproduktionen steg, og celletallet faldt! Der bør være nem adgang til rent drikkevand på græsmarker. Hvis græsningsarealet ligger lige ved stalden, er det ok, at køerne kan drikke inde i stalden. Mange har erfaring med stigning i mælkeproduktionen, hvis der er vandtrug på marken. Både i stald og på mark skal man kunne gøre truget rent! Pas på med optrådte områder omkring vandingsstederne. Flere økologer har haft megen glæde af at tilsætte mineraler og vitaminer til vandet så sker doseringen i forhold til koens vand-indtagelse og dermed hendes produktion. Vandet smager lidt anderledes, og det kan diskuteres om det påvirker køernes vandoptagelse. De generelle erfaringer er, at i rent vand og rent drikketrug er der ingen påvirkning af vandoptagelsen.

8 Første del 3. Køernes udeliv Frisk luft, udendørs foderborde og ude året rundt Der skal meget luft til en dybstrøelsesmåtte. Derfor er det en god idé at slå porte op. Man kan dog rende ind i det problem, at det får køerne til at samle sig, så området foran porten bliver belastet og derfor skal strøs ekstra godt. Længst til højre ses en detalje fra et udendørs motionsareal lavet med støbt bund, som de 160 jerseykøer bruger året rundt: Et stort udendørs vandkar, der udelukkende forsynes med vand fra taget. Udendørs foderborde fungerer godt. Det giver luft og plads indenfor. Det skal være meget voldsomt regnvejr, før man ikke kan udfodre der. En stald kan næsten ikke blive for åben. Et tag over noget dybstrøelse kan fungere fantastisk. Herover et udendørs foderbord, hvor der bliver udfodret lige før morgenmalkning. Det lokker køerne udenfor, så de ikke kan lægge sig i dybstrøelsen lige efter malkning. Herover et system, hvor køerne har liggeareal i dybstrøelse ved udendørs motionsareal og bliver malket og fodret i en sengebåse- Et eksempel på et udendørs motionsareal med støbt bund til brug hele året. Et støbt areal skal skrabes og holdes rent for gødning. Udendørs vandkar. 7

9 Første del 8 Her ses et meget åbent system, hvor køerne malkes i karrusel og fodres ved udendørs foderbord. Vintermotion, hvor jerseykøer i et system med dybstrøelse og malkerobot er ude og nyde en god solrig vinterdag. stald. Systemet blev indrettet på denne måde fordi gulvet i sengebåsestalden var nedslidt. Køerne bliver mere beskidte i det nye system på nogle tidspunkter af året, men deres ben og klove er væsentlig bedre end et år tidligere, før denne ændring. Drivgange og motionsareal Bred udgang til græsarealer Hvis man vil give sine køer adgang til ude- eller motionsarealer året rundt, er det vigtigt for deres klove og ben, at de har et godt underlag. Afhængig af jordbundsforhold og vejr kan man godt lade dem gå på en græsmark. Det kritiske punkt er udgangen fra stalden, hvor mange køer skal igennem en forholdsvis smal sluse. Det kan forbedres ved at støbe en platform udenfor stalddøren, så køerne fordeler sig over et lidt større område, inden de træder ud på marken. Udendørs motion på jord eller mark kan fint lade sig gøre det er vigtigt at gøre udgangen så bred som muligt, så der ikke opstår optrådte og plørede huller. Drivgangen En veldrænet drivgang er altafgørende for klovsundheden både sommer og vinter. Det er en af de indsatser, det virkelig kan betale sig at gøre noget ud af. Man skal sørge for, at der er mulighed for afløb fra drivgangen det vil sige, at den ikke skal ligge lavt i forhold til omgivelserne, men vandet skal kunne løbe fra den. Der er forskellige muligheder for underlag og stabilisering: Genbrug af spaltegulv. Nogle landmænd har gode erfaringer med at stabilisere underlaget med gamle, udtjente spalter, som danner underlaget for drivgangen. Fiberdug eller gummi. På markedet findes der forskellige typer underlag i form af fiberdug og underlag lavet af udtjent gummi fra f.eks. gamle bildæk. Muslingeskaller. Mange landmænd har været meget glade for et underlag af muslingeskaller (se billederne). De skaber både et stabilt underlag og dræner godt. Udendørs motion på jord eller mark kan fint lade sig gøre det er vigtigt at gøre udgangen så bred som muligt, så der ikke opstår optrådte og plørede huller.

10 Første del Urter i græsmarken Erfaringer med urter i græsmarken I flerårige græsmarker forsvinder de fleste urter ofte, undtagen cikorie, der nærmest udvikler sig som ukrudt. Mange af urterne er et-årige, og derfor skal de sås hvert år for de bliver jo som regel ædt, før de når at smide nye frø. Nogle sår urterne i bede, og lader sommetider noget af bedet ligge ude i kanten af græsmarkerne, så urterne kan få lov at sætte og sprede frø. Andre tager hø på marker med urter så kommer urterne med i høet, og nogle gange står græsset, til frøene er smidt. Man skal bare ikke så urterne et sted, hvor der er risiko for, at ukrudt tager over for mange af urterne vokser langsomt. Nedenfor bliver et par af de almindeligste urter og deres formodede eller dokumenterede gavnlige virkninger kort gennemgået. Det er viden, som gælder både anvendelse til mennesker og dyr, men det skal tages med et gran salt, for det er ofte folkemedicinsk viden, som ikke er videnskabeligt afprøvet. Kommen Modvirker trommesyge og luftdannelse i hele mavetarm-systemet. Fordøjelsesfremmende. Er tidligere også blevet brugt mod indvoldsorm, blæresten og som urindrivende middel samt generelt til utriveligt kreatur. Cikorie Forøger udskillelse af galde og virker derfor stimulerende på lever og imod galdesten. Vanddrivende og fremmer udskillelsen af urinsyre. Hæmmer betændelsesreaktioner. Giver en god fordøjelse. Blev givet i 1800-tallet til køer for at fremme mælkeydelsen. Har en dokumenteret positiv effekt som parasitbegrænsende, fordi det indeholder tanniner. Eksperimenter har vist, at cikorie i ensilage af første slet indeholder væsentligt mere selen end ensilage uden cikorie. Persille Vanddrivende og stimulerer udskillelse af urinsyre (modvirker dermed gigt og væske-ophobning). Rig på C-vitaminer samt jern og styrker fordøjelsen. Fremmer mælkeydelsen og stimulerer muskulaturen i livmoderen. Velduftende kamille Modvirker luft i mavetarm-systemet og fremmer fordøjelsen, får tarm- og livermoder-muskulaturen til at slappe af. Udvendigt godt til sår har sårhelende effekt, virker rensende og beroligende. Bibernelle Indeholder tanniner og er derfor parasit-bekæmpende. Et eksempel på en god og veldrænet drivgang den skal være så bred som muligt, og der skal være mulighed for, at vandet kan løbe fra til siderne. Et underlag af muslingeskaller giver god stabilitet og et veldrænet underlag. 9

11 Første del 10 Nogle landmænd har urter i græsmarken. Urterne sås sammen med græsset. Det er svært at sige, om det har nogen målbar gavnlig virkning på køerne, men det giver mere varieret kost og bidrager med forskellige spormineraler. Brugt udvortes til at stoppe blødninger. Brugt i alkohol til mennesker og brugt som febermiddel. Bukkehorn Vigtig kilde til vitaminer og mineraler (især calcium). Gammelt lægemiddel til sygdomme i forplantningssystemet; indeholder steroide saponiner som har lighed med kønshormoner. Brugt mod urinvejs-lidelser. Indgik i gamle dage i dyrlægens katarr-pulver. Vejbred / Lancetbladet vejbred Let slimløsende, lindrende virkning som er god til luftvejene ved let infektion. Sammentrækkende på tarm og blære. Let vanddrivende. Siges også at stimulere fordøjelsen. Udvortes på sår, stik og insektbid. Kællingetand / Lotus Indeholder tanniner og er derfor parasitbekæmpende. Har en god næringsværdi og har tidligere været forsøgt som erstatning for rødkløver i marker, især i sand og klitter. Serradel / esparsette Fra gammel tid har man sagt, at hvis man tilsætter denne plante til kvægfoder, så stiger ydelsen. Man har prøvet flere gange at dyrke den som foder, men uden held. Dild Fremmer appetit og fordøjelse; har mest virkning fordi det er velsmagende og stimulerer appetit og fordøjelse. Blev givet til barselskvinder i gamle dage for at stimulere mælkeydelsen. Blev givet forebyggende mod parasitter samt mod kvægpest og blev betragtet som generelt forebyggende mod det meste. Kørvel Især smagsstimulerende og velduftende. Virker urindrivende og mod forstoppelse. Omslag har været brugt mod ringorm, hævelser, sår osv.

12 Første del 4. Yversundhed: Malkning, hygiejne og pleje I en malkekvægbesætning lever største stress-påvirkning i for- man af mælken den skal være bindelse med malkning sker ved god! Malkearbejdet er afgørende opsamlingen. Hvis man arbejder for køernes yversundhed, og hen mod en stressfri stald, så yversundheden er afgørende for er det i høj grad dér, man skal mælkens kvalitet. Det er også sætte ind både med at forkorte her mælken frasorteres, hvis tiden for køernes ophold dér, og man vurderer, at den ikke skal at undgå kampe. Hvis underla- leveres til konsum. get skråner nedad, mister køerne Malkehygiejne Alfa og omega for yversundhed orienteringsevnen, mens de er trængt sammen og tvinges til at gå nedad. Det skaber stress og og god mælkekvalitet er en rolig usikkerhed. malkning under gode hygiejniske forhold med et malkeanlæg, Grundig oplæring. Hver gang som er holdt i god stand, og der involveres et menneske i gennemført af en rolig malker malkningen, skal der ske en som er koncentreret om at malke og ikke andet. grundig oplæring til, hvordan man malker i lige præcis denne Hygiejne og ro i forbindelse med 11 besætning. I oplæringen skal malkning er vigtigt. Skævmalkning kan undgås ved f.eks. indgå, om man sætter på at bruge slangeholdere. Man lige efter forberedelse, om man kan også bruge f.eks. dunke til arbejder sig systematisk ned at holde slangerne i en bestemt gennem rækken eller sætter på vinkel; det er en billigere men de køer, som man ved er lang- måske lidt mere besværlig somme, før man vender tilbage løsning. Bemærk i øvrigt at der til andre. At tingene foregår er strøelse i malkestalden på mest muligt, som de plejer, bety- billederne det er en måde at der noget for køerne. holde malkemiljøet hygiejnisk i denne besætning. Mærk køerne. Hvis der er mere Skævmalkning kan undgås ved at end ét menneske involveret i bruge slangeholdere. Den samme person malker hver malkningen, er det en fordel at dag. Blandt landmænd, som har indarbejde et bestemt mærke- udfaset antibiotika og har en system. På den måde kan man god yversundhed, er det en er- huske at proppe af, malke fra faring, at den gode yversundhed eller gøre noget specielt. lettere holdes, hvis den samme person malker mindst én gang om dagen. God forberedelse af koen Yverskum: Mange starter med at bruge yverskum som sæt- Opsamling uden stress er vig- ter patten i blød, så den bliver tig. Undersøgelser viser at den nemmere at tørre godt af.

13 Første del 12 Kludene, man bruger, skal koges mellem hver malkning, med mindre man bruger engangsklude. Man kan bruge bomuldsklude eller fiberklude ( karklude ). Efter malkning af en ko, som man ved er smittet med ko-afhængige bakterier, kan man skylle malkesættet. Hvis der er mange køer, fører det unægteligt til en del sjaskeri; men det fjerner en stor del af smitten, også selvom vandet har en temperatur, så sættet kan komme på den næste ko umiddelbart efter skylningen. Yveraftørring: Mange har god erfaring med at tørre patter og yverbund med den ene side af kluden, og derefter vende den og bruge et hjørne per patte til en mere grundig aftørring. Op til 90 % af de bakterier, der findes på huden, fjernes ved en grundig aftørring. Formalkning: Formalk efter aftørring og brug formalkningen både til at få de første bakteriefyldte stråler ud af patten og til at kontrollere, om der er synligt forandret mælk. Så er der mindre risiko for smitte fra kirtel til kirtel, f.eks. under vakuumsvingningerne. Påsætning: Sæt malkesættet på uden at slippe luft ind. Minimering af smitte under malkning Ko-afhængige bakterier smitter fra ko til ko under malkningen, ofte gennem malkerens hænder samt udstyr. Miljø-betingede bakterier overføres gennem snavs, hvilket også kan ske under malkningen. Der er derfor al mulig grund til at sørge for mindst mulig overførsel fra ko til ko. Hold en god personlig hygiejne: Vask hænder, gerne ofte, under malkningen. Hvis der er problemer med yversundheden i besætningen, kan man anvende desinficerende midler i perioder. Det hele slider på huden: Brug også hud-plejemidler til hænderne for at holde huden hel og blød! Handsker på hænder med sår: Hvis malkeren har sår på hænderne, skal der bruges handsker. Sår er simpelthen yndlings-opholdssted for stafylokokker, og mennesker og køer kan godt dele de samme bakterier. Undgå hår på yveret: Hvis køerne er langhårede, så klip dem på yverbund og omkring. Så samles der ikke snavs til yveret. Tørre patter: Patterne skal være helt tørre, når malkesættet sættes på. Formalkning: Formalk før malkningen. Malkerummet Også malkerummet skal være indrettet, så det er let at holde rent og hygiejnisk: Overfladerne skal være intakte og skal kunne gøres rene og kunne spules. Samtidig skal ventilationen være så god, at selv om man spuler og gør rent efter hver malkning, og eventuelt har vaskemaskinen til at stå der, så bliver der alligevel ikke dampet. Alt nødvendigt udstyr skal have en fast plads. Og af hensyn til hygiejnen skal der ikke være andre ting end de nødvendige i malkerummet. Belysningen skal være så god, at man sikrer god rengøring. Rummet skal ligge udenfor den normale vej ind og ud af stalden, så man ikke tramper igennem det hele tiden. Facts om mælk Fedt findes i mælk i form af små kugler ca. 40 millioner

14 Første del per ml; Hvis fedtindholdet er højt, er kuglerne bare større. Protein findes i endnu mindre kugler, og er derfor bedre fordelt % af proteinet er kasein, resten er valleproteiner, bl.a. globulin. I råmælk er indholdet af globulin meget højt. Hvis koen har forhøjet celletal falder kasein-indholdet og indholdet af globulin stiger dvs. mælken bliver mindre egnet til ost. Mælkesukker er helt opløst i vand. Under en syrningsproces omdannes sukkeret til mælkesyre. Indholdet af kalk, fosfor, natrium og kalium er cirka det samme i normal mælk, men i tilfælde af mastitis stiger natriumindholdet, og derfor smager mælken salt. Mælks vægtfylde før transport (hvor der pumpes luft ind i mælken) er kg/liter. Råmælks vægtfylde skal være over Hvis den er under 1.035, er den ikke værd at give til kalvene. Det kan man selv måle med en flydevægt. Pattepleje Patterne på en ko skal være sunde og intakte for at kunne forhindre bakterier i at trænge ind i yveret. Pattehuden skal være glat, hel og robust. Forestil dig at du tager en tot tør vat og trækker ned over patten: Der må ikke sidde små hår fast nogle steder på den. Sår er det bedste opbevaringssted for bakterier såsom stafylokokker. En kombination af sår på patterne og et malkeanlæg, der ikke fungerer helt optimalt, kan faktisk betyde, at koen står og smitter sig selv fra patten og ind i yveret med en stafylokokinfektion. Vorter kan være forårsaget af virus og dermed meget smitsomme. Smitten skal begrænses mest muligt mellem køer og mellem patter ved at holde en god hygiejne, både mht. fingre, klude og maskiner. En lang tråd-agtig vorte kan ofte hives af, hvor flade krateragtige vorter er sværere at gøre noget ved. Prøv at sørge for at der ikke kommer sår på vorter, og plej vorte-plagede patter med creme og blødgørende midler. Hvis vorterne sidder tæt på patteåbningen, kan de genere malkningen og indeholde permanente sår sæt koen ud, hvis det er et stort problem. Pattedypning eller spray har to formål: Desinfektion og pattepleje. Ofte er det sidste det vigtigste: Sørg for at dit pattedyb/spray-middel indeholder hudplejemiddel. Hvis man bruger sæbeskum/skumprodukt til at blødgøre f.eks. gødningsrester før aftørring, skåner man patten for risiko for ridser pga. iblødsætningen og den efterfølgende nemme aftørring. Det er med til at holde pattehuden glat og intakt. At man gør køer trepattede det vil sige malker kun på tre patter (eller som på billedet: kun to!) er en strategi, som ikke bare nedsætter risikoen for synlig yverbetændelse hos den enkelte ko og fjerner en kilde til usund mælk. Det minimerer også risikoen for smitte mellem kirtler og mellem køer. 13

15 Første del 14 Pattespidsen må ikke se belastet ud efter malkning. Se næste afsnit om malkeanlægget, som belaster patter og yver, hvis ikke det fungerer optimalt. Malkeanlæg og malkning: Fejlfinding og identifikation af mulige fejl Køernes reaktion Køernes reaktion under malkning siger noget om, hvordan malkning og malkeanlæg fungerer. Forberedelse. Er køerne urolige i begyndelsen af malkningen? Så har de nok ikke lagt mælken godt nok ned: De skal forberedes bedre. Tomgangsmalkning. Er køerne urolige i slutningen af malkningen? Tyder på tomgangsmalkning malkesættet skal tages af noget før, uanset om det er malkerens opgave, eller det sker automatisk. Indsugning af luft. Er der luftindsug under malkningen? Det kan gøre køerne urolige, fordi vakuum ændrer sig ikke bare i det sæt, der slubrer. Det er en meget effektiv måde at pumpe mælk måske med bakterier i ind i den enkelte yverkirtel. Pattegummi mm skal checkes, om det er slidt eller om det har en forkert størrelse. Patternes reaktion Patternes reaktion umiddelbart efter malkning fortæller også noget om, hvor godt malkeanlægget og malkningen fungerer. Patternes form. Har patterne en underlig form, f.eks. så de ser mere firkantede ud? Det kan være tegn på, at pattegummiet er slidt (og ufleksibelt), eller at det er for stort. Er patterne våde? I så fald er malkekapaciteten for lav, og mælken svupper rundt om patten. Det giver fare for, at koen står og smitter sig selv med bakterier fra sin egen hud, eller bliver smittet fra andre køer. Opsvulmet ring. Er der en opsvulmet ring ved pattebasis? Vakuum bliver ikke holdt pga. utæt pattegummi, og pattekoppen kravler opad. Udtrækninger kan forekomme i mange forskellige grader. Det kan være fordi, vakuum er for højt, pulsatoren ikke er indstillet korrekt, pattegummiet har en forkert form, eller der sker tomgangsmalkning til sidst i malkningen. Se afsnittet vedr. vurdering af yversundheden bagest i bogen. Ovalgummi Nogle af projektdeltagerne havde fået ovalgummi med god effekt. Det kan tilpasse sig bedre til forskellige størrelser af patter hvilket er godt for eksempel i besætninger med køer i forskellige størrelser pga. rotationskrydsning med både små og store racer. Tilsyn og vedligeholdelse af malkeanlæg nødvendig Malkeanlægget er noget af det

16 Første del mest centrale i en malkekvægbesætning, når man vil levere kvalitetsmælk. Det er vigtigt, at alt er i orden derfor er en årlig gennemprøvning tilrådelig, uanset hvilken type anlæg man har. Rengøring af malkeanlæg Hvis der er tegn på, at malkeanlægget ikke fungerer eller bliver rengjort godt nok, er der brug for at gennemgå anlægget med en fagperson. Mejeriforeningen har i en vejledning fra 1990 givet følgende råd om, hvordan man ved at se på belægninger måske kan få en idé om, hvor rengøringen svigter: Hvide, bløde glasbelægninger: Sandsynligvis fedt. Især forskylning, hvor temperatur måske er for lav, tiden for kort eller vandmængden er for lille. Grå/gulhvide hårde belægninger: Kalk. Kan være underdosering af syre eller mangelfuld mellemskylning. Gulbrun, halvblød belægning: Protein. Forkert dosering af vaskemiddel eller forkert temperatur ved forskylning eller vask. Rødbrun, slimet belægning: Jern eller mangan. Kan skyldes jernholdigt vand; det skal måske udfældes før vask. Ellers skal syremængden eller temperaturen måske justeres. Sort gummi- afsmitning : Ved klor-anvendelse. Anlægget skal tømmes helt mellem malkninger, og måske skal man bruge noget andet end klor. Regnbue-farvespil på køletank: Rester af rengøringsmidler. Kontroller spuledyser og -pumpe. Det er vigtigt, at malkeanlægget er helt i orden. 15

17 Første del I en malkerobot kan der fint placeres en ventilator over koen, der bliver malket. Ventilatoren kan være styret af en termostat, så den går i gang, når det er varmt, og hvor der er flest fluer. Ud med fluerne En del af landmændene i projektet fik sat en ventilator op uden for malkestalden og har haft fantastisk god effekt af det. Nogle bruger den både morgen og aften, andre bruger den næsten udelukkende om eftermiddagen, hvor flueproblemet er størst. Ventilatoren virker på flere måder. Hvis den er indstillet, så den suger luft fra malkegraven, vil den mange steder også blæse luft ud på opsamlingspladsen, så fluerne skal flyve i modvind, hvis de vil ind i malkestalden. Ventilatoren skaber desuden så meget cirkulation i luften i selve malkestalden, at der ikke stiger varm luft op mod loftet. Dermed har fluerne ingen vindstille steder at gemme sig. 16 Ventilatoren skal helst hænges op, så den hænger lidt skråt og suger direkte nede fra malkestalden; det skal man eksperimentere sig frem til. Til venstre i midten ses en ventilator sat op uden for malkegraven, så den blæser ud på opsamlingspladsen. Til venstre nederst ses et kig nede fra malkegraven i en anden stald. Man kan lige se ventilatoren fylde hele åbningen den giver godt sus, og det virker godt.

18 Første del 5. Goldning, goldkøer og indsættelse af kvier Goldkøerne længst muligt væk fra laktationsmiljøet Mange landmænd har gode erfaringer med at sætte køerne langt væk fra laktationsmiljøet ved goldning. Det kræver, at man gennemfører samme gode overvågning, som hvis de havde stået ved siden af malkestalden, og gennemfører de samme rutiner, hvis man f.eks. har for vane at pattedyppe. Det vil også være bedst, hvis der flyttes flere goldkøer samtidig; at flytte én ko over i en boks, hvor der ikke er kontakt til andre køer virker meget stressende på koen (gælder også for køer der lukkes fra til inseminør) Fordelene er, at de ikke lægger mælk ned ved lyden af malkemaskiner, og de bliver flyttet over til et liv med helt andre rutiner, hvilket er positivt for en hurtigere og mere smertefri goldning. Flytningen vil dog ofte betyde, at det bliver for besværligt at malke koen under selve afgoldningen, hvilket er et skift for dem, som f.eks. er vant til at malke en gang om dagen eller tage trykket på tredje dag efter goldningens start. De må overveje hvad de prioriterer hvis den nuværende metode fungerer godt og der ikke er problemer med yverbetændelse, så er der jo ingen grund til at lave noget om. Men hvis man føler sig tvunget til at malke ud f.eks. en gang om dagen i nogle dage før total afgoldning for at undgå yverbetændelse, som alligevel dukker op hos de fleste, så er der måske grund til at prøve at flytte køerne og dermed slippe for denne procedure. Mindre mængde af samme foder, og suppleret op med halm Det er vigtigt at goldkøerne har kælvningshuld ved goldperiodens start og hverken tager på eller taber sig i løbet af goldperioden. I besætninger, hvor man fodrer med fuldfoder, er der gode erfaringer med at give goldkøerne en tredjedel af køernes ration af det samme fuldfoder, halm efter ædelyst og supplerende golkomineraler. Introduktion af kvier til laktationsmiljøet Der er efterhånden mange, der har gode erfaringer med at sætte kvierne ind to - tre måneder før kælvning, lade dem gå en til to uger i laktationsmiljøet og derefter sætte dem ind til goldkøerne, for at undgå at de bliver for fede. Tidligere blev det tilrådet at sætte kvier ind til malkekøerne to måneder før kælvning og lade dem gå til kælvning. Det var dengang mange fodrede 17

19 Første del individuelt. Nu, hvor der gives fuldfoder ad libitum, bliver kvierne tit for fede i perioden op til kælvning, eller får yverødemer når de går hos de malkende køer. Flyt gerne flere kvier ad gangen så de kommer ind i miljøet sammen med nogle, som de kender. Kvierne kan også tilvænnes laktationsmiljøet som løbekvier. Herved er det meget nemmere at brunstobservere løbekvierne, og dyrene vænnes til stalden på et tidspunkt, hvor de ikke er besværet af drægtighed. Når kvierne og nykælverne begynder at blive malket, så malk dem som de første, hvis det overhovedet er muligt. Det har to fordele: Alt er mere rent i malkestalden, og det er godt for deres yvere, at de er de første, som malkesættet er i berøring med. De kommer også først ind til foderbordet, hvor der ligger frisk og nyt foder. Første-kalvskøerne er færdige med at æde, når der bliver trængsel ved foderbordet, og de undgår at blive trynet af ældre køer. 18

20 Første del 6. Fodring Det må understreges igen: God af hø-fodring ikke mindst om fodring giver god gødning. Der- sommeren for kan man justere fodringen, efter hvordan gødningen ser ud. Forbindelsen mellem en Blide overgange når noget skal ændres god fodring og hygiejne i stald- Det er vigtigt at gøre alle fod- systemet er helt klar: God fast ringsskift glidende og forberede Fuldfoder er svaret på det meste sund gødning giver også et køernes fordøjelses-systemer angående god fodring. godt staldmiljø, uanset stald- på ændringer. Det gælder også system. Flere af landmændene ved græsningssæsonens start og justerede fodringen i det daglige afslutning: Det er godt at lade efter gødningens konsistens. køerne komme ud og smage i Gødningskvaliteten kan svinge kortere tid i starten og så gradvist henover døgnet i takt med hvad gøre dagen på græs længere. der udfodres hvor tit, og hvad køerne dermed tilbydes. Foderhygiejne Her har en af de medvirkende land- Andre landmænd justerede Det er vigtigt at holde en god mænd taget et billede af gødning fodringen efter urea-indholdet i mælken. Det kan være svært hygiejne omkring fodringen. Det opbevarede foder skal holdes efter og før påbegyndt fodring med lucernehø. Gødningen blev helt 19 at styre f.eks. om sommeren på under gode hygiejne-forhold, og klart fastere ved fodring med hø. græs, og der kan blive brug for at der skal være god hygiejne ved justere det indendørs foder med foderbordet: halm og andet strukturfoder. I Ingen gødning på foderbor- afsnit 26 er der en beskrivelse af, det. Enhver kilde til gødning hvordan man mere systematisk på foderbordet skal elimineres. kan se på gødningen. Er der passager henover foderbordet, f.eks. i forbindelse med Lucernehø gav markant forbedring i flere besætninger malkning? Hvordan ser det ud med traktorkørsel? Kan man I denne besætning fodres der dels Et par af de medvirkende land- holde en god støvlehygiejne, ved et gitter, som gradvist over vinte- mænd var med i forsøg med så man f.eks. ikke er tvunget til ren skubbes længere og længere at tilbyde køerne lucernehø i at passere foderbordet for at ind i en ensilagestak så køerne fordringen en del af sommeren komme ned i staldområdet? æder sig gennem stakken samt i og resultaterne var gode: køerne Hvis der er passager, så bør et par fodertrug som det viste, lavet åd hver et par kilo lucernehø og der installeres en vandslange af hele træstammer. Enkelt, men blev stabile i fordøjelsen. Gød- til støvlevask der, hvor man effektivt. ningen var markant fastere og træder ud fra ko-området. Foderet holder en god hygiejne bedre end ved den tidligere fod- Lækkert og frisk foder så det udfodres i højden, hvilket kan ring, og køerne fungerede i det hyppigt som muligt. Det er kræve noget tilvænning for køerne, hele taget bedre. Meget tyder på vigtigt at fodre ud, så foderet som ellers æder i jordplan. Man skal at det udfra en sundhedsmæssig er lækkert og frisk og ikke overveje sådanne løsninger i forhold betragtning er relevant at vende for pillet af køerne med til de maskiner, man har. interessen mod en større grad kvalitetssans og dominans.

Ren mælk i den konventionelle malkestald

Ren mælk i den konventionelle malkestald Ren mælk i den konventionelle malkestald Kvalitetsrådgiver Henrik Abildgaard Hansen Videncentret for Landbrug, Kvæg Mobil nr.: 2172 5957 E-mail: hah@vfl.dk Kvalitetsrådgiverne www.mælkekvalitet.dk Placering

Læs mere

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR Generelt: skala 1-9, hvor 9 = bedst (5 er grænse for, hvornår tiltag skal overvejes) Goldkøer Total lejelængde, m (mod væg 3 m, rk.mod rk. 2,85) Lejelængde, nakkerør til bagkant, m (1,75) Lejeblødhed (skala

Læs mere

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management

Læs mere

12 landmænds erfaringer med at gøre medicinering af malkekøer med antibiotika overflødig

12 landmænds erfaringer med at gøre medicinering af malkekøer med antibiotika overflødig Farvel til antibiotika 12 landmænds erfaringer med at gøre medicinering af malkekøer med antibiotika overflødig Et projekt fra Danmarks JordbrugsForskning og Økologisk Landsforening Farvel til antibiotika

Læs mere

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg BEK nr 756 af 23/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2009-5401-0068 Senere ændringer til forskriften BEK nr 498

Læs mere

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark

Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa. Opgave ark Det Sønderjyske Fællesskue Aabenraa Den 28. og 29. maj 2010 Indledning: Opgave ark En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske

Læs mere

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 Bedre behandlings- og kælvningsafdeling Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 DLBR Kvægstalde www.dlbrkvagstalde.dk Bygnings- og kvægrådgivere med speciale i kvægstalde

Læs mere

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning Opgaver ved optagelse Optagedato: 10/10 kl. 8.30 Landmand:xxxx Filmoptagelse og instruktion: Merete Martin Jensen og Kirsten Marstal Speak: Peter Raundal 4126 9171 Titel: Smittebeskyttelse - kælvningsboksen

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK

Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning. Hans Jørgen Andersen LVK Tryk på koens immunforsvar omkring kælvning Hans Jørgen Andersen LVK Overgangsperioder fra goldning til kælvning Ved goldning Tilbagedannelse af mælkekirtler Fostervækst Ændret foderoptagelse Stofskifte

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer.

16 tons trækkraft. Sådan laver I aftale: Ring til Kjeld Holm på mobil 20 23 40 48. Så finder Kjeld tid og sted, hvor der er mest at se for jer. dyr i Ørsted 16 tons trækkraft Der er tyngde i landbruget i dag. Kjeld og Charlotte Holm driver en toptunet planteavlsgård. Ikke bare egen jord, men også dyrkningsaftaler med andre landmænd i området,

Læs mere

Vand. The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager, gør noget for at gøre dine køer og dig selv glad!

Vand. The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager, gør noget for at gøre dine køer og dig selv glad! Vand Forfatter: Joep Driessen - Vetvice www.cowsignals.com Oversat af certificeret kosignaltræner Marie Skau The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager,

Læs mere

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet

Læs mere

SOP-Malkning behandler både traditionel malkning og robotmalkning (AMS):

SOP-Malkning behandler både traditionel malkning og robotmalkning (AMS): SOP-Malkning SOP-Malkning behandler både traditionel malkning og robotmalkning (AMS): Traditionel malkning omfatter: Hentning af køerne til malkning Klargøring af malkeanlægget Malkning herunder håndtering

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Nu-situation Der er 260 ha, hvoraf 40 ha er skov Der ligger en miljøgodkendelse til 943 DE (543 køer og 70 % af normalt antal opdræt) Da byggeriet af et nyt staldanlæg

Læs mere

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 Orientering om Lov om hold af malkekvæg Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 1 Ikrafttrædelse Loven træder i kraft den 1. juli 2010 For bedrifter, der etableres efter 1-7-10 og tages i brug inden 30.

Læs mere

Malk rene køer. du holder bakterier væk når køerne er rene!

Malk rene køer. du holder bakterier væk når køerne er rene! Malk rene køer du holder bakterier væk når køerne er rene! Miljøbakterier lever i koens nærmiljø. Hvis bakterierne trænger op i yveret, giver de som regel yverbetændelse Du kan forebygge miljøbetinget

Læs mere

Hvordan ændrer jeg min adfærd som kvægbruger?

Hvordan ændrer jeg min adfærd som kvægbruger? Hvordan ændrer jeg min adfærd som kvægbruger? f.eks. for at reducere kalvedødeligheden Mette Vaarst Hvorfor ændre? Konklusioner En interview-undersøgelse om kalvepasning Vigtige erfaringer Bag ændret adfærd

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Kælvning SOP-Kælvning beskriver de arbejdsgange, der sikrer dine køer en god kælvning. Beskrivelsen kommer omkring følgende emner: Håndtering af højdrægtige køer med og uden paratuberkulose Kælvetegn

Læs mere

Forebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge-

Forebyggelse Undgå, at køerne ligger for langt fremme i sengene, så gødning afsættes inde i senge- Alt om Mælkekvalitet Stafylokokkus aureus 1 Det er den hyppigste årsag til subkliniske infektioner og høje tankcelletal. Det er vigtigt at tænke på stafylokokkerne som sår-infektioner. De forhold, der

Læs mere

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran! Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Kalve SOP-Kalve beskriver pasningen af kalve lige fra kælvning. Blandt emnerne er Mælk fra råmælksbanken Opvarmning og tildeling af råmælk Overgang til fast føde via sødmælk og fastfoder Sygdomstegn

Læs mere

Klov Signaler. Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner. www.cowsignals.com www.vetvice.com

Klov Signaler. Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner. www.cowsignals.com www.vetvice.com Klov Signaler Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner www.cowsignals.com www.vetvice.com Sunde klove: 4 succes-faktorer 1. God klovkvalitet 2. Lavt smittetryk 3. Lille belastning 4. Tidlig

Læs mere

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014

TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 TEMA: Stalden Kvæg Kongres 2014 Madrasser er yt vi vil have sand Konsulent Inger Dalgaard, Videncentret for Landbrug, Kvæg Erstat madrasser med sand og opnå sundere køer og højere ydelse. Skiftet fra madras

Læs mere

VIDEN vækst balance. forundringskasse. koen. Landbrug & Fødevarer

VIDEN vækst balance. forundringskasse. koen. Landbrug & Fødevarer VIDEN vækst balance forundringskasse koen Landbrug & Fødevarer forundringskasse ko side 2 Klassen i stalden-flyer Landbrug & Fødevarer ønsker, at så mange lærere som muligt kender til de muligheder erhvervet

Læs mere

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som

Læs mere

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer November 2011 N O T A T Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer på græs I forbindelse med GUDP-projektet Teknik til afgræsning har Økologisk Landsforening interviewet

Læs mere

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark

Den 8. 10. juni 2007. Opgaveark Roskilde Dyrskue Den 8. 10. juni 2007 Opgaveark Indledning: En gang, langt tilbage i tiden, var hele den danske befolkning bønder. I dag arbejder mindre end 1.5 procent af den danske befolkning i landbruget.

Læs mere

Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger. Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm

Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger. Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm Indhold Indledning:... 2 Svanholm:... 3 Kælvning... 4 De første døgn... 4 Skift til fællesholdet...

Læs mere

Professionel styring i kalve- og kviestalden

Professionel styring i kalve- og kviestalden Professionel styring i kalve- og kviestalden Systematik er nøgleordet til succes! Dyrlæge Katrine Lawaetz, Vestjyske Dyrlæger Dyrlæge Ole Rasmussen, Ribeegnens Dyrlæger Kalven er staldens kommende stjerne

Læs mere

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Logistik i kvægstalden v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2012 Oldsmobile bygget som

Læs mere

KURSUS. Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren

KURSUS. Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren KURSUS Behandling med børstave og behandling med kalk i blodåren 2 BESLUTNINGSTRÆ EFTERBYRD, INFEKTION Afstand fra kælvning Almenbefindende Fra 12 til + 72 timer Koen har ikke kælvet eller er mere end

Læs mere

Fundament for værktøj til fejlfinding

Fundament for værktøj til fejlfinding Notat Dato 15. december 2015 Til Henrik Martinussen, Anne Marcher Holm Fra Søs Ancker / Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion Fundament for værktøj til fejlfinding Dokumentet fungerer, som et supplement

Læs mere

Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs

Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Projekt: Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug 2009-2011 Arbejdspakke 4: Delprojekt kalve, løbekvier og goldkøer på græs.

Læs mere

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk Fremtidens stald v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2009 Oldsmobile bygget som hestevogn

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK

FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK FYSISKE MÅLINGER PÅ MÆLK Fysiske målinger på mælk - Hvordan måler man, om koen er syg? 1 Introduktion til forsøget Yverbetændelse, også kaldet mastitis, er en ofte forekommende produktionssygdom hos malkekøer

Læs mere

Videreudvikling af malkesystem

Videreudvikling af malkesystem Videreudvikling af malkesystem Udvikling af stationaer separationsmalker. Et grzesrodsforsknings projekt af Adolf Handrup Mgllevejen 53 9690 Fjerritslev. Projekt jnr. 93S-2462-AOO-00893 Indhold: Baggrund

Læs mere

Yversundheden i moderne stalde

Yversundheden i moderne stalde Yversundheden i moderne stalde Tema 11 Der er andet og mere end bakterier i yversundhed Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Projekt AMS-acceptabel mælkekvalitet Forsøgsdesign 1996-2002 234 besætninger med ny

Læs mere

Kalvekød med ko MANUAL FOR PRODUKTION AF KALVEKØD MED AMMETANTER. Genoptrykt og redigeret med støtte fra:

Kalvekød med ko MANUAL FOR PRODUKTION AF KALVEKØD MED AMMETANTER. Genoptrykt og redigeret med støtte fra: Genoptrykt og redigeret med støtte fra: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne Kalvekød med ko MANUAL FOR PRODUKTION AF KALVEKØD

Læs mere

Grøn. AgroN. Hud- og klovplejemiddel

Grøn. AgroN. Hud- og klovplejemiddel Grøn H3 Hud- og klovplejemiddel A Regulær effekt gr Kun hver fjerde halte ko opdages. Talrige undersøgelser har vist, at halthed medfører nedsat velfærd, nedsat mælkeydelse, dårlig reproduktion, øgede

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Tilbud og aktuelle varer september + oktober. Vi giver dig midlerne til at nå målet

Tilbud og aktuelle varer september + oktober. Vi giver dig midlerne til at nå målet Tilbud og aktuelle varer september + oktober Vi giver dig midlerne til at nå målet Diarréprodukter til ethvert formål IMMUNOMAX 20% 3 KG 224,- Immunomax Styrker kalvens immunforsvar Giver vanskelige betingelser

Læs mere

Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK

Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK Michael Farre Specialkonsulent / MBA SEGES MALKER DU KØER ELLER PRODUCERER DU MÆLK DAGSORDEN Udfordringen Hygiejne en fælles opgave Efter salget tjener firmaerne for mange penge? Case med brug af malkedata

Læs mere

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS Innovative solutions designet og udviklet i Danmark FREEDOM FOR COWS COW-WELFARE COW-WELFARE FLEX STALLS EN WIN-WIN LØSNING Flex Stalls er udviklet til at fremme både dyrevelfærden

Læs mere

sundhed, hygiejne, ensartethed

sundhed, hygiejne, ensartethed sundhed, hygiejne, ensartethed Sådan fungerer det: praktiske råmælksposer og kassetter. råmælk fra råmælksbanken. råmælkskvaliteten testes. råmælken i posen i kassetten, som stilles i råmælksbanken. COLOQUICK

Læs mere

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier

Læs mere

Mere mælk, sundere køer og. Lelys fri kotrafik. en glad landmand. www.lely.com. innovators in agriculture

Mere mælk, sundere køer og. Lelys fri kotrafik. en glad landmand. www.lely.com. innovators in agriculture Mere mælk, Lelys fri kotrafik sundere køer og en glad landmand www.lely.com innovators in agriculture Frihed = Lykken Mere mælk, sundere køer og en glad landmand med fri kotrafik i Lely-robotten At spærre

Læs mere

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side:

TJEK DIN VIDEN! Klasse: Decimal-nummer: Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: TJEK DIN VIDEN! Opgaver til Navn: Dyr på gården 1 Klasse: Decimal-nummer: 63.6 Dato: KO Indhold 1. Hvor kan du læse om, at koen bliver malket? Side: Gå tæt på teksten 2. Hvor meget vejer en ko? 3. Hvor

Læs mere

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB KÆLVNINGSMANAGEMENT 1. Vurdering af kælvningstidspunkt 2. Kælvningsområde 3. Flytning før kælvning 4. Fødselsovervågning 5. Fødselsundersøgelse 6. Kælvningsmanagement 7. Koen

Læs mere

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng

Holdbarhed. Indlæg til LVK`s årsmøde 11/ Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Indlæg til LVK`s årsmøde 11/2 2016 Landbrugsskolen Sjælland, Høng Holdbarhed Malkekvægsproducenter Lav mælkepris Høje omkostninger Høj Gæld Produktivitet Driftsresultat Besætningens holdbarhed

Læs mere

SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 %

SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 % SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 % Niels Erik Nilsson Økologisk malkekvægsbedrift Kvægkongres 2015 LIDT OM BJERREGAARD Niels Erik Nilsson, gift med Ninna, sygeplejerske Sammen har vi 3 døtre i alderen

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere i ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere i ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Klove SOP-Klove beskriver arbejdsrutiner, der er vigtige for at opnå en god klovsundhed. Blandt emnerne er: Klovvask i forbindelse med flytning af dyr Udvælgelse af dyr til klovbehandling Vejledning

Læs mere

Minimælk Halvt sortbroget halvt jerseymælk. Minimælk. Thise. Minimælk. Minimælk. 0,5 % fedt 0,5 % fedt 0,5 % 150 dage på græs

Minimælk Halvt sortbroget halvt jerseymælk. Minimælk. Thise. Minimælk. Minimælk. 0,5 % fedt 0,5 % fedt 0,5 % 150 dage på græs 1 Nettoindhold: Pasteuriseret. Ikke-homogeniseret. ikke-homogeniseret ikke-homogenisere Næringsindhold Energifordeling 150 dage på græs Malkekøer, der kommer på græs 150 dage hvert år, er de sundeste og

Læs mere

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold Indhold 1. Malkning - Klargøring til malkning... 1 2. Malkning - Klargøring af malkeanlæg... 2 3. Malkning - Af normalt lakterende køer... 3 4. Malkning - Af antibiotika-behandlede køer... 5 5. Malkning

Læs mere

Mette Vaarst, Thorkild Bülow Nissen og Kirstine Lauridsen. i økologiske besætninger. Manual til Kvieliv 100 1

Mette Vaarst, Thorkild Bülow Nissen og Kirstine Lauridsen. i økologiske besætninger. Manual til Kvieliv 100 1 Mette Vaarst, Thorkild Bülow Nissen og Kirstine Lauridsen Manual til Kvieliv 100 vurdering af kviernes velfærd i økologiske besætninger Manual til Kvieliv 100 1 Indhold Forord...4 Kort om Kvieliv 100...6

Læs mere

1. Klove Flytning af dyr

1. Klove Flytning af dyr 1. Klove Flytning af dyr 1.1 Ved indsættelse i nyt staldafsnit Klovvask i boks eller Klovvask med spuleslange husk klovspalte 1.2 Kloven undersøges Vask ben fra biklove og ned - husk klovspalte Noter hævelse

Læs mere

KvægNyt. Heden&Fjorden. Kalvedødelighed. Januar 2015

KvægNyt. Heden&Fjorden. Kalvedødelighed. Januar 2015 rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt Januar 2015 Af Dorthe Larsen, kvægrådgiver mobil 2440 0060 Kalvedødelighed Inden jul modtog alle kvægbesætninger med mere end 20 dyr, et brev fra VFL Kvæg med information

Læs mere

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold Indhold 1a. Kælvning - Flyt højdrægtig Para TB ko... 1 1b. Kælvning - Flyt højdrægtig ko... 2 2. Kælvning - Pasning af højdrægtige... 3 3. Kælvning - Kælvningstegn... 4 4. Kælvning - Fødselsovervågning...

Læs mere

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk

KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk Mette Marie Løkke, Postdoc, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Rikke Engelbrecht, Kalveekspert, Vestjysk Landboforening Mere fokus

Læs mere

Hygiejne i daginstitutionerne

Hygiejne i daginstitutionerne Til dagplejen og daginstitutioner Hygiejne i daginstitutionerne Syg åh nej, ikke igen! De mindste børn i dagtilbud er de mest syge af alle. Tænk hvis de undgik godt en uges sygdom hvert år. DET ville være

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Viden, værdi og samspil

Viden, værdi og samspil Viden, værdi og samspil Høj LivsProduktion & god Holdbarhed Giver top- og bundlinie Anne-Mette Søndergaard Chefrådgiver & Kvægrådgiver for LandboNords KvægRådgivning AMS@landbonord.dk I et land uden høje

Læs mere

Vurdering af kalvenes velfærd i økologiske besætninger

Vurdering af kalvenes velfærd i økologiske besætninger Manual til Kalveliv 100 Vurdering af kalvenes velfærd i økologiske besætninger Af Thorkild Bülow Nissen og Mette Vaarst Manual til Kalveliv 100 1 Manual til Kalveliv 100 vurdering af kalvenes velfærd i

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse

Læs mere

Gældende fra 15.02.2016-29.04.2016. Aktuelt fra din DeLaval Turbutik

Gældende fra 15.02.2016-29.04.2016. Aktuelt fra din DeLaval Turbutik Gældende fra 15.02.2016-29.04.2016 Aktuelt fra din DeLaval Turbutik Nr. 1 // 2016 Klovsundhed - et stigende problem Alt starter med rene hænder Klovsygdomme er den tredjestørste omkostning for mælkeproducenter.

Læs mere

Flere og flere vælger Seem

Flere og flere vælger Seem Flere og flere vælger Seem - dit naturlige valg.. Kalve på www.seem.dk Øverst og midtfor: Sektionshytten til 3 kalve er flytbar med pallegaffel til truck eller traktor. Ergonomisk korrekt placerede rustfrie

Læs mere

Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig!

Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig! Dyrevelfærd i praksis sådan gør jeg, og det betaler sig! Tema 9 Dyrevelfærd til gavn for dyr og kvægbruger Mælkeproducent Wessel Doldersum Præstø Fakta vedrørende min bedrift Bedrift købt i 1997 gamle

Læs mere

Styr på klovsundheden - hvordan?

Styr på klovsundheden - hvordan? Styr på klovsundheden - hvordan? Agri Nord Torsdag den 28 januar 2010 Pia Nielsen - Dyrlæge, Dansk Kvæg Hornrelaterede klovlidelser såleblødning sålesår dobbeltsål hul væg Nynne Capion 2004: Forekomst

Læs mere

Udvikling af bedriften:

Udvikling af bedriften: EDF Stormøde Holdbarhed af mine Køer & min Bedrift Jac & Janet Broeders 21/10 2015 Udvikling af bedriften: 1992 : Køber ejendommen Tyrholm ved Rødekro Ejendommen har 52 ha, 80 køer og 600.000 kg mælk 2003

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 6 Nu-situation Bedriften er en blandet besætning bestående af frilandsgrise og kvæg 200 årskøer med fuldt opdræt Kostalden er en løsdriftsstald, med sengebåse og

Læs mere

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres

Læs mere

KVÆGMINERALER 2014-2015

KVÆGMINERALER 2014-2015 KVÆGMINERALER 2014-2015 Kvægmineraler Vilomix tilbyder et komplet mineralsortiment af høj kvalitet: VILOMIN SPECIAL Specialløsning. Tilpasset de aktuelle fodermidler på bedriften og dyrenes behov. NOVAMIN

Læs mere

www.seem.dk Flere og flere vælger Seem Al information på - dit naturlige valg.. Du stiller krav... Det gør vi også

www.seem.dk Flere og flere vælger Seem Al information på - dit naturlige valg.. Du stiller krav... Det gør vi også Al information på Flere og flere vælger Seem Du stiller krav... Det gør vi også - Jeg er stolt af, at kunne sige, at vi i 36 år har produceret staldinventar i tæt samarbejde med kunderne. Det gør at vi

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Nu-situation 202 malkekøer på hovedejendommen 150 stk. opdræt på anden bedrift I alt er dyrene fordelt på 3 bedrifter Vestermarksvej 20 (købt 2010) 1- del Stald

Læs mere

Logistikk kvægstalde

Logistikk kvægstalde Logistikk kvægstalde - Illustrasjoner og prinsipp - utdrag Version 18. oktober 2012 04/01/2013 Klepp Rekneskapslag - Norsk Landbruksrådgiving - Lean Farming 1 Forord Projekt FRÅ IDÈ TIL BYGGEPLAN - LOGISTIKK,

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Børbetændelse hos køer

Børbetændelse hos køer Børbetændelse hos køer Jørgen Agerholm Professor i Veterinær Reproduktion og Obstetrik LVK Årsmøde 2014 Hvorfor får en ko børbetændelse?? Dias 2 Hvorfor får en ko børbetændelse???? Koens immunitet Forurening

Læs mere

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold Indhold 1. Kalve - Råmælkstildeling... 1 2. Kalve - Der ikke drikker... 3 3. Kalve - Med lav temperatur eller feber... 4 4a. Kalve - Sødmælksfodring... 6 4b. Kalve - Fodring med mælkeerstatning... 8 5.

Læs mere

Retningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri. Retningslinjer når du indretter bygninger... 2. Kalve... 3. Ungdyr...

Retningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri. Retningslinjer når du indretter bygninger... 2. Kalve... 3. Ungdyr... Retningslinjer ved implementering af smittebeskyttelse ved byggeri Indhold Retningslinjer når du indretter bygninger... 2 Kalve... 3 Ungdyr... 8 Køer... 10 Goldkøer og kælvende... 14 Ekstern smittebeskyttelse...

Læs mere

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 Program 1. Råmælk Jette 2. Smitteforebyggelse Anne Marie 3. Diarre Ninna 4. Fodring & tilvækst Ole God

Læs mere

Indretning af stalde med stor automatisering

Indretning af stalde med stor automatisering Indretning af stalde med stor automatisering v. Susanne Pejstrup, DLBR Kvægstalde Optimering af logistik Skabe mest mulig værdi med mindst mulige ressourcer Værdi = mælk, kød og salgsafgrøder Ressourcer

Læs mere

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Hvad er kokomfort?! Kokomfort er optimering af faktorer, som øver

Læs mere

Vurdering af køernes velfærd i økologiske besætninger

Vurdering af køernes velfærd i økologiske besætninger Mette Vaarst og Thorkild Bülow Nissen Manual til Koliv 100 Vurdering af køernes velfærd i økologiske besætninger Danmarks Manual til Koliv 100 1 JordbrugsForskning Manual til Koliv 100 Indhold Forord...5

Læs mere

BoPil transponder-system (ESF)

BoPil transponder-system (ESF) BoPil transponder-system (ESF) BoPil transpondere - optimal foderkontrol og management af drægtige søer. Velafprøvet * Brugervenligt * Yderst driftssikkert Egenskaber ved BoPil s transpondere Foder: Fodring

Læs mere

mobil, praktisk, billig

mobil, praktisk, billig mobil, praktisk, billig Sådan fungerer det: til individuelle hytter, som følger det testede Igloo Veranda koncept. Igloerne og overdækningen flyttes. for ca. 2 x 5 enkelthytter og deres respektive løbegårde

Læs mere

HVALPEKØB. Lidt om avl

HVALPEKØB. Lidt om avl Friis Lara Lidt om avl Vil man begynde at opdrætte schæferhunde, er der nogle ting, som man bør være opmærksom på. Det er meget vigtigt at avle på en tæve, hvor sundheden er i orden. En avlstæve bør være

Læs mere

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5 Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

Som at få en foderrobot til kalve

Som at få en foderrobot til kalve Som at få en foderrobot til kalve Kurt Johansen tør næsten ikke tro det. Men efter fire-fem år med periodevis voldsom kalvedød, så tyder meget på, at han har fundet midlet og metoden, der ikke alene får

Læs mere

Øko SOP-kalve beskriver pasningen af kalve lige fra kælvning og sikrer at økologikravene overholdes.

Øko SOP-kalve beskriver pasningen af kalve lige fra kælvning og sikrer at økologikravene overholdes. Øko SOP-kalve Øko SOP-kalve beskriver pasningen af kalve lige fra kælvning og sikrer at økologikravene overholdes. Blandt emnerne er Specifikke krav til pasning af økologiske kalve (0-3 mdr.) markeret

Læs mere

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013.

Når du skal starte med sondemad derhjemme. Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Når du skal starte med sondemad derhjemme Fødevarer til særlige medicinske formål bør anvendes under lægeligt tilsyn. Juli 2013. Inden min mand blev syg, forestillede jeg mig det værste, når folk talte

Læs mere

LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD. August 2010

LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD. August 2010 LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD August 2010 PROGRAM Velkomst og introduktion Lovgivning Koens anatomi Det normale kælvningsforløb Det unormale kælvningsforløb Generel oversigt over

Læs mere

Focus Vinter 2010/2011

Focus Vinter 2010/2011 Focus Vinter 2010/2011 Din løsning hver dag www.delaval.dk Gummigulv - komfortabelt og skridsikkert Når dine køer kan gå trygt og behageligt, bevæger de sig mere. Et sikkert fodfæste er med til at fremme

Læs mere

H r a k o k n o c n e c p e t p et e me m d e d æ d æ e d b e å b s å e s e fun u g n e g r e et e? O sdag d en 1 3. m art r s i T arm r

H r a k o k n o c n e c p e t p et e me m d e d æ d æ e d b e å b s å e s e fun u g n e g r e et e? O sdag d en 1 3. m art r s i T arm r Beskyttede ædebåse? Har konceptet med ædebåse fungeret? Indlæg ved Løsdriftsforeningens forårsarrangement Onsdag den 13. marts 2013 i Tarm af Agronom Niels Rørbech AGRINOVA Hvad er effekten af installation

Læs mere

ChemVet Calf PASTE koncept KALVE

ChemVet Calf PASTE koncept KALVE ChemVet Calf PASTE koncept KALVE Calf PASTE concept Et innovativt management redskab til styring af den første kritiske periode i livet hos unger af drøvtyggere Tilskudsfoder til stabilisering af starten

Læs mere

Program 2013-2014. Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk

Program 2013-2014. Kvægmineraler. inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk Program 2013-2014 Kvægmineraler inspiration. tillid. vækst www.vilomix.dk Kvægmineraler Vilomix tilbyder et komplet mineralsortiment af høj kvalitet: VILOMIN SPECIAL NOVAMIN STANDARD KOMIN TYPE ORGAMIN

Læs mere

Nyt liv til sengene. Bygningskonsulent Cand. Agro. Inger Dalgaard. Den 24. februar 2014 MCH Herning Kongrescenter. Naturerhverv.dk

Nyt liv til sengene. Bygningskonsulent Cand. Agro. Inger Dalgaard. Den 24. februar 2014 MCH Herning Kongrescenter. Naturerhverv.dk Nyt liv til sengene Bygningskonsulent Cand. Agro. Inger Dalgaard Den 24. februar 2014 MCH Herning Kongrescenter Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling

Læs mere