Knap halvdelen af køerne behandles for yverbetændelse

Transkript

1 K050308E1A16.qxd 02/03/05 10:59 Side 16 Knap halvdelen af køerne behandles for yverbetændelse Der er store forskelle mellem besætninger, både hvad angår behandlingshyppighed og forekomst af for højt celletal. Af Marianne Hofstätter Kort fortalt Yverbetændelse er en af de store produktionssygdomme i dansk mælkeproduktion. En helt ny undersøgelse fra Dansk Kvæg viser, at knap halvdelen af køerne hvert år behandles for denne sygdom. Prisen for sygdommen er høj i form af udsætning, dyrlægebesøg og tilbageholdt mælk på grund af behandling med antibiotika. Derfor gælder det så vidt muligt om at undgå den. Mens smitten tidligere typisk gik fra ko til ko via malkningen, er bakterier i staldmiljøet nu årsag til de fleste tilfælde af sygdommen. Det gør det endnu mere nødvendigt end tidligere at sørge for gode opstaldningsforhold og god hygiejne i stalden. Malkeanlæg og malkning er dog også stadig en væsentlig del af yversundheden. Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh, Dansk Kvæg, er kilde til de fleste oplysninger i temaet. Du kan læse mere på Halvdelen af de danske SDMkøer behandles hvert år for yverbetændelse. Hos Jersey og RDM er tallene lidt lavere, nemlig henholdsvis 42 og 41 procent. Det viser en ny opgørelse over yversundheden i knap renracerede, ydelskontrollerede besætninger, som er foretaget af konsulent Marlene Trinderup og kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh, begge fra Dansk Kvæg. Opgørelsen omfatter knap køer, der har kælvet mellem 1. juli 2003 og 30. juni Den drejer sig dels om antallet af behandlinger, dels om celletalsværdierne ved den første kontrol efter kælvning. Store forskelle Undersøgelsen fortæller, at der er store forskelle i antal behandlinger mellem besætningerne. Den fjerdedel af SDM-besætningerne, der har færrest mastitisbehandlinger, har under 0,27 behandlinger pr. årsko. Modsat har den fjerdedel af besætningerne, der ligger højest, flere end 0,64 behandlinger pr. årsko. Tallene for de andre racer viser en tilsvarende spredning. Man skal dog være varsom med at vurdere yversundheden alene ud fra antallet af behandlinger i de enkelte besætninger. Forskellen behøver ikke alene at ligge i selve sundheden, men kan også skyldes forskelle i behandlingsstrategi. Værdier for celletal Værdierne for celletal er derfor et mere objektivt mål for yversundheden. Her viser opgørelsen, at 45 procent af SDMkøerne starter med et højt celletal efter kælvning. Hos Jersey er det 50 procent. Også på dét punkt er der stor forskel mellem besætningerne. Desuden er der forskel mellem unge og ældre køer. Jo ældre køerne er, jo flere af dem har højt celletal efter kælvning. Hos SDM har 38 procent af 1. kalvs køerne højt celletal ved den første kontrol efter kælvning. For 2. kalvs køerne er det 43 procent, og for de ældre køer er det halvdelen. Årstiden for kælvning har også betydning. Det ser ud til, at efterårskælvning giver færre køer med højt celletal end kælvninger på andre tider af året. Kroniske køer Man kan også læse ud af undersøgelsen, at et højt celletal efter Yverbetændelser og goldbehandlinger Antal tilfælde pr 100 køer Kælvning kælvning giver en forhøjet risiko for højt celletal senere i laktationen. Over 80 procent af køerne med højt celletal ved første og anden kontrol - det vil sige køer, som i opgørelsen er kategoriseret som kroniske - har også højt celletal ved tredje kontrol efter kælvning. Og der er stor risiko for, at disse kroniske køer også har et højt celletal senere i laktationen. Risikoen er procent. Celletal omkring kælvning Ved at sammenligne den sidste celletalsværdi før goldning med den første værdi efter kælvning, ser man, at risikoen for en ny infektion i denne periode er relativt høj. 36 procent af 2. kalvs køerne hos SDM får en ny infektion, og hos de ældre køer er det 43 procent. RDM og Jersey har tilsvarende tal for nye infektioner i perioden omkring goldning og kælvning. Yverbetændelser Goldbehandlinger Måneder før/efter kælvning 16 marts 2005 Kvæg

2 K050308E1A16.qxd 02/03/05 10:59 Side 18 Staldforholdene er yderst vigtige for yversundheden Her kan du læse, hvad du kan gøre i stalden og omkring goldperioden for at forebygge mastitis Af kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Dansk Kvæg Konklusion Mastitis skyldes i dag fortrinsvis forhold i koens nærmiljø. Forholdene i stalden er altså afgørende for yversundheden. Blandt de vigtige punkter kan nævnes, at sengebåsen skal være stor nok og så ren som muligt, nakkebommen skal være rigtigt placeret, sengebøjlerne rigtigt designet, strøelsen tør, gangarealerne rene og staldklimaet tørt. Tidligere var forhold omkring malkning og malkeanlæg ofte den væsentligste årsag til mastitis. Nu skyldes sygdommen i højere grad forhold i koens nærmiljø. I det følgende nævnes en række faktorer, som har betydning for, om koen får mastitis eller ej Sengebåsen Det er vigtigt, at sengebåsen er indrettet optimalt, så koen får sit hvilebehov på timer i døgnet dækket. Veldimensionerede sengebåse er en forudsætning for, at køerne ligger rigtigt helt til bagkanten, så urin og gødning hovedsageligt afsættes udenfor lejet. Sammen med en god renholdelse med strøelse og nedskrabning giver det en god båsehygiejne, som har stor betydning for kokomforten og yversundheden. Hvis sengebåsene ikke fungerer ordentligt, vil køerne stå mere med især bagbenene i gangarealerne, og det giver tilsmudsede klove, som senere giver risiko for tilsmudsning af yver og patter, når koen lægger sig ned og ofte placerer sit yver delvis på det underste ben. Nakkebommen Placering af nakkebommen er afgørende for, hvor let koen kan lægge sig og rejse sig i sengebåsen, samt hvordan koen kommer til at ligge. Hvis nakkebommen er for langt fremme kan koen gå for langt frem i sengebåsen, og dermed kan båsen blive mere beskidt. Hvis nakkebommen er for langt tilbage, får koen besvær med at ligge og med at rejse sig. Det kan bevirke, at koen ofte står i lang tid med benene nede på gangarealet, inden den tager initiativ til at lægge sig. Når den så lægger sig, ligger den på skrå i båsen, gøder i båsen, og båsene bliver så mere beskidte. Nakkebommen bør placeres 175 ± 5 cm fra bagkanten for stor race og 160 ± 5 cm for Jersey og i en højde på 120 ± 5 cm (stor race) /105 ± 5 cm (Jersey), hvilket altid er målt i forhold til lejematerialets overkant og vandret mål fra bagkant. Fald i båsen Det anbefales at indrette sengebåse med et fald på cirka fem procent for at sikre, at fugt/urin kan løbe ud af lejet. En brystplanke hindrer, at køerne lægger sig for langt frem i båsen, og den kan være nødvendig i båse med et lille eller intet fald. Brystplanken kan være en afhøvlet planke eller et rør med en højde på 10 centimeter. Ved denne højde kan planken være med til at styre koen på plads i sengebåsen, og samtidig kan koen strække forbenene henover den, mens den ligger ned. Denne højde tillader også, at koen under rejsning kan føre det ene forben cirka 40 centimeter frem og henover brystplanken. Sengebøjler Mange oplever, at køerne ligger på skrå i båsene. Det giver mere gødning i båsene, og dermed mere arbejde med at holde båsene rene. At køerne ligger på skrå, kan skyldes forkert placeret inventar eller for små båse som beskrevet ovenfor. En del sengebøjler er designet, så det nederste rør i bøjlen er skrå i bagenden. Årsagen er typisk en betragtning om, at det giver færre trykninger. Det kan dog bevirke, at især mindre køer ligger på skrå i båsene. For korte båse forstærker denne effekt. Manglende plads foran koen er en anden hyppig årsag til, at koen ligger på skrå. Det kan skyldes en væg eller en dominerende ko i rækken overfor. Tør strøelse Sengebåse skal holdes rene og tørre ved hyppige nedskrabninger og brug af strøelse. Der kan anvendes forskellige strøelsestyper, som også har indflydelse på yversundheden. Det hyppigst anvendte i Danmark er snittet halm eller savsmuld, men kravet er, at det skal være tørt for at undgå bakterievækst. I sengebåse med madrasser er den anbefalede strøelsesmængde cirka 500 gram pr. ko pr dag. Sand i sengebåsene kan også anvendes, og det har flere fordele, såvel for koens komfort som for yversundheden. En forudsætning er dog stadig, at der gøres en indsats for at undgå for stor tilsmudsning, og at der hele tiden fornys med rent og tørt sand. Dybstrøelse anvendes også som leje for koen, dels i en decideret dybstrøelsesmåtte, dels som en måtte i sengebåsen. Såfremt dette system skal fungere godt, er det vigtigt at anvende tørt halm og i tilstrækkelige 18 marts 2005 Kvæg

3 K050308E1A16.qxd 02/03/05 10:59 Side 19 mængder, så der undgås fejlgæring og opformering af Streptokok Uberis, som er en smittekilde for yverinfektioner af denne type. Rene gangarealer Køer tilbringer op imod halvdelen af døgnets timer med at stå eller gå på gangarealer i stalden og på opsamlingspladsen. Den vigtigste faktor for forekomsten af miljøbetinget mastitis er, at yver og patter bliver tilsmudset med gødning. Gødningen kommer dels som stænk fra beskidte og fugtige gangarealer, dels når koen placerer yveret oven på beskidte ben/klove eller gødningstilsmudsede lejer. Denne sammenhæng har bevirket, at der de seneste år er sat fokus på forskellige løsninger til at holde gangarealer rene, og det har ofte vist sig at være en god investering. Tørt staldklima Et tørt og godt ventileret staldklima har stor betydning for udtørring af nærmiljøet. Med udtørring mindskes risikoen for gødningstilsmudsning og vækst af smitsomme bakterier. Erkendelsen af dette har ført til, at de nyere stalde er væsentligt højere og mere åbne i siderne, så den naturlige ventilation fungerer bedre. Store blæsere opsat i stalden er også begyndt at vinde indpas i flere stalde for at undgå varmestress i den varme tid, som dog er forholdsvis begrænset her i Danmark. Desuden har blæserne stor betydning for udtørring af staldmiljøet og fjernelse af ammoniaklugten. Malk rene patter Hvis koens nærmiljø (liggearealet, gangarealerne og opsamlingspladsen) ikke er rene nok, fremgår det af ovenstående, at patterne bliver tilsmudset med gødning. Det stiller større krav til patteaftørring før malkning, hvilket er et irriterende og tidskrævende arbejde. Gøres det ikke godt nok, er der risiko for, at de bakterier, der findes i miljøet og på patterne, inficerer patten under malkning og giver anledning til miljøbetinget mastitis. Hvis pattehuden holdes blød og smidig ved brug af pattedypningsmidler/spray med hudplejemidler, vil patterne også være lettere at gøre rene. Pattedypningsmidler/spray indeholder også desinfektionsmidler, men det siger sig selv, at desinfektionseffekten er bedst, jo renere patterne er, og disse midler kan ikke erstatte mangel på hygiejne. Efter malkning I den første halve times tid efter malkning er pattekanalen stadig delvis åben, og der er risiko for infektioner fra det omgivende miljø. Derfor er det en god forebyggende foranstaltning, at køerne lige efter malkning ledes ud på et rengjort gangareal ved foderbordet, og der her er frisk foder som sikrer, at køerne står op og æder, til pattekanalen har lukket sig. DNA-test kan udpege risiko for mastitis Resistens over for produktionssygdomme, eksempelvis mastitis, har en lav arvbarhed. Derfor udvælges avlsdyr i dag med en meget beskeden viden om dyrenes risiko for at få disse sygdomme. Det er der imidlertid ved at blive lavet om på. Som den første kvægavlsforening i verden har Dansire taget en nyudviklet DNA-test i brug. Testen, der udføres på Danmarks Jordbrugs- Forskning Foulum, kan ved hjælp af en blodprøve udpege en direkte risiko for yverbetændelse hos malkekøer. Indtil videre er testen dog begrænset til bestemte tyrefamilier, men forskerne arbejder på at udvikle testen, så den kan bruges uafhængigt af avlsdyrenes familieforhold. mh Goldbehandling Nyere forskning har vist, at en stor del af de miljøbetingede yverinfektioner opstår i perioden omkring afgoldning og omkring kælvning, og at der faktisk kan gå adskillige måneder, før de opdages som et mastitistilfælde. Køer, der har subkliniske (ikke synlige) infektioner med forhøjet celletal ved afgoldning, kan med fordel goldbehandles med antibiotika på dette tidspunkt. Herved vil de fleste infektioner, der endnu ikke har lavet kroniske vævsskader, kunne helbredes, og koen har en mulighed for at starte den efterfølgende laktation med bedre celletal og yversundhed. Derfor bør du sammen med besætningsdyrlægen lave en strategi for hvilke køer der goldbehandles med antibiotika. Et eksempel på en sådan strategi kunne være, at køer med celletalsværdier på 3 eller derover ved de seneste tre kontrolleringer før afgoldning, og køer, der har haft yverbetændelse inden for de seneste tre måneder, udtages til nærmere undersøgelse ved dyrlægebesøg og herved eventuelt goldbehandling. Nyt produkt Nyere undersøgelser har vist, at en stor del af køernes pattekanaler ikke tillukkes med den naturlige keratinprop før langt ind i goldperioden. Herved har bakterier store muligheder for at kan trænge ind fra det omgivende miljø og give infektioner. Til at forebygge dette er der inden for det seneste år kommet et nyt produkt på markedet, som kan være en stor hjælp i forebyggelsesarbejdet. Det nye produkt har navnet Orbesealer og er en form for kunstig keratinprop til forsegling af pattekanalen. Orbesealer består af en opløsning af voks og bismut med tandpastalignende konsistens, som sprøjtes ind i den rengjorte patte umiddelbart efter sidste malkning ved afgoldning. Herefter dannes en indvendig prop, der skal forhindre bakterier i at trænge op i yveret. Da Orbesealer ikke indeholder medicin, er der ingen tilbageholdelsestid på kød og mælk. Alligevel er produktet receptpligtigt og formidles af dyrlægen. Det skyldes, at producenten ønsker, at produktet følges af korrekt rådgivning. Landmanden må derfor godt selv behandle de køer, som er aftalt med dyrlægen. Udenlandske forsøg og erfaringer viser gode resultater med det nye produkt, men det er vigtigt at påpege, at patterne skal gøres omhyggeligt rene inden behandling, og at midlet derfor bør anvendes umiddelbart efter sidste malkning, hvor dette er lettest. Det skal også understreges, at Orbesealer på ingen måde erstatter de vante procedurer til forebyggelse af yverbetændelse i goldperioden, men at det er et meget spændende supplement. Kvæg marts

4 K050308E1A16.qxd 02/03/05 10:59 Side 20 En kompleks sygdom Bakterier i staldmiljøet er nu årsag til de fleste tilfælde af mastitis, mens smitten tidligere typisk gik fra ko til ko via malkningen. Af Marianne Hofstätter Konklusion Ofte er det almindelige pasningsrutiner, opstaldningsforhold og fodringsforhold, der betyder mest for sundhedstilstanden i besætningen. Det gælder også mastitis. Alligevel er fokus paradoksalt nok ofte rettet mod behandling af sygdomstilvælde, klinisk diagnostik og jagt på smitstoffer via desinfektion og behandling. Mastitiskomplekset Biologisk barriere Fysisk barriere Mastitis Malkeanlæg Infektion Staldsystem Malkning Klima Pattedyp/spray Hygiejne Kilde: Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh, Dansk Kvæg. Yverbetændelse skyldes i bund og grund, at sygdomsfremkaldende bakterier trænger op i pattekanalen. Historien er imidlertid langt mere kompleks end som så. Rigtigt mange management-faktorer som opstaldning, fodring, pasning, malkning, gødningshåndtering, smitteforebyggelse og sygdomshåndtering har betydning, lige som avlen spiller en rolle. Betydningen af de enkelte faktorer er ofte forskellig fra besætning til besætning. Hvis eksempelvis koens (besætningens) modstandskraft mod infektioner er stor som følge af god pasning og fodring, kan det til en vis grad opveje et større smittepres som følge af dårlig hygiejne. Immunitet Stress Fodring Patte form/fysik Pattehudslidelser Pattehudskondition Pattedyp/spray Mastitis Miljøbetingede bakterier er nu årsag til de fleste tilfælde af mastitis S. agalactiae (B-streptokokker) Køer Mycoplasma spp Ko til ko S. aureus (Stafylokokker) Andre bakterier Tidligere var det oftest stafylokokker, der trængte ind og gav betændelse. De blev overført fra ko til ko, fortrinsvis på grund af fejl ved malkeanlæg og malkning. I de seneste år har andre bakterier som streptokokker og colibakterier taget føringen som de væsentligste årsager til infektionerne. Disse bakterier findes i staldmiljøet, først og fremmest i gødningen. Ændringen til andre typer af bakterier skyldes de nye staldsystemer med løsdrift i store stalde, hvor køerne bevæger sig rundt og har større risiko for at tilsmudse yver og patter med gødning. Det gør det endnu mere nødvendigt end tidligere at sørge for god hygiejne og smittebeskyttelse fra miljøet. S. uberis (Streptokokker) S. dysgalactiae (Streptokokker) Kilde Klebsiella (Coliforma bakterier) Miljø Miljø E. coli Fokus på det vigtigste Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh, Dansk Kvæg, understreger, at det ofte er almindelige pasningsrutiner, opstaldningsforhold og og fodringsforhold, der betyder mest for sundhedstilstanden i besætningen. Større forståelse herfor og motivation af såvel kvægbrugere som rådgivere for disse faktorers reelle betydning for produktionssygdommene er vigtig for at opnå en god yversundhed. Paradoksalt nok er fokus derimod ofte rettet mod behandling af sygdomstilfælde, klinisk diagnostik samt jagt på smitstoffer via desinfektion og behandling. 20 marts 2005 Kvæg

5 K050308E1A16.qxd 02/03/05 10:59 Side 21 Tjek selv yversundheden OK? Bruger du et rent hjørne af kluden til hver patte? Bruger du 20 sekunder til aftørring? Bruger du et godkendt snavsopløsende middel til meget beskidte patter? Kontrollerer du formælken? Reagerer du med det samme, hvis pattekoppen slubrer? Malker du med tørre hænder? Skyller du hænderne under malkningen? Er du opmærksom på en kirtel, der føles eller ser unormal ud? En unormal kirtel skal malkes ud og undersøges. Koordinerer du malkerutiner med eventuelle andre malkere for at sikre end ensartet kvalitet i arbejdet? Er hårene på yveret klippede? Malkningen er afgørende for yversundheden Af Marianne Hofstätter Bakterier, der fremkalder mastitis, kan overføres fra ko til ko eller fra mælkekirtel til mælkekirtel. Derfor er et velfungerende malkeanlæg og god hygiejne under malkningen afgørende for yversundheden. For at begrænse overførsel af bakterier fra ko til ko gennem malkemaskinen, skal du sørge for følgende: Malk smittede og mistænkte køer til sidst. Skift pattegummi, inden det er slidt ned. Sørg for et stabilt vakuum. Brug afløbsslanger og central, der begrænser pattevask. Undgå tomgangsmalkning. Undgå unødige luftindslip ved påsætning af maskinen. Udlign vakkum langsomt ved aftagning af maskinen. Aftørring Med rigtig aftørring og formalkning har du de bedste muligheder for at starte en god malkning, men netop her ligger også en risiko for at begå de største synder. Metoden til aftørring er afgørende for, hvor mange bakterier der sidder på pattehuden, når du begynder at malke. Kogevaskede og centrifugerede bomudsklude er den bedste løsning. Brug en klud til hver ko og et rent hjørne af kluden til hver patte. Så undgår du at flytte bakterier fra patte til patte. Vend til sidst kluden, så der er et rent stykke til at tørre hver pattespids. Hvis der er indtørret jord eller gødning på patterne, kan du med fordel bruge et godkendt middel til at opløse snavs. Det kan sprayes eller dyppes på. En god aftørring varer cirka 20 sekunder. En grundig, men nænsom aftørring stimulerer også koen til malkning. Formalkning Den første mælk indeholder flest bakterier. Når du udmalket to-tre stråler i et kontrolmål, så spørg for at lukke godt af ved patteroden, så du ikke presser mælk tilbage i yveret. Den optimale tid til at forberede malkningen er 30 til 90 sekunder. Højtydende køer, der står væsentligt længere end to minutter, kan være vanskelige at malke rene, og malketiden bliver forlænget. Personlig hygiejne Malkerens personlige hygiejne har også betydning for, om bakterierne spredes. Hænderne skal være tørre, når du går videre til den næste ko. Hvis hænderne er våde af mælk med bakterier i, er de en smittekilde. En spand med lunkent vand tilsat et desinficerende middel til at skylle hænderne i under malkningen kan nedsætte risikoen for smitteoverførsel. Ved hjælp af skemaet kan du tjekke, om malkningen fungerer godt hos dig. Hvis du kan svare ja på alle spørgsmål, skulle sagen være i orden. Nyt redskab på vej Dansk Kvæg er ved at udvikle et nyt redskab til analyse af yversundheden i den enkelte besætning. Når programmet inden længe er klar til brug, kan landmanden trække udskrifter fra det via Dyreregistreringen. Det nye redskab giver en mere detaljeret analyse af yversundheden end de oplysninger, landmanden hidtil har kunnet hente i udskrifterne om nøgletal, yversundhed og celletal. Programmet kan bedre fortælle præcist, hvor problemet ligger, og hvor der altså skal sættes ind. Udskrifterne viser også udviklingen over tid, lige som landmanden kan sammenligne sine egne tal med landsgennemsnittet. I programmet bruges en opdeling af celletalsværdierne i fem grupper. CTV 1 og 2 betegnes som lave (normale), og CTV 3, 4 og 5 som høje. En nyinfektion defineres som en ko, der går fra en lav CTV til en høj CTV. En kronisk infektion defineres som to høje celletalsværdier efter hinanden. Hvis koen går fra en høj CTV til en lav CTV, betragtes den som kureret. mh Kvæg marts