DANMARK PRESSES AF NYT EU-FORSLAG OM FORDELING AF ASYLANSØGERE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DANMARK PRESSES AF NYT EU-FORSLAG OM FORDELING AF ASYLANSØGERE"

Transkript

1 NOTAT DANMARK PRESSES AF NYT EU-FORSLAG OM FORDELING AF ASYLANSØGERE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen Direktør, Bjarke Møller RESUME 2015 står til at slå alle rekorder for antallet af bådflygtninge, der forsøger at krydse Middelhavet. Det voldsomme migrationspres og udsigten til nye druknetragedier udgør i dag en af EU s vanskeligste udfordringer. Derfor lægger EU op til at styrke indsatsen på asyl- og indvandringsområdet. Efter det ekstraordinære topmøde den 23. april har Europa- Kommissionen nu fremlagt et omfattende migrationsudspil, der kan føre til vidtgående ændringer på en række punkter. Man vil øge overvågningsarbejdet og grænsekontrollen i Middelhavet, man vil med en militær indsats destruere menneskesmuglernes både, og man vil lave et tæt samarbejde med afsenderlandene i Afrika, så menneskesmuglernes ruter bliver stoppet. Dertil kommer aftaler om tilbagetagelse, så illegale migranter kan sendes retur til nærområderne. Samtidig lægger Kommissionen nu op til at etablere et permanent kvotefordelingssystem for asylansøgere, så der kan komme en mere ligelig og fair fordeling mellem alle medlemslande. De danske EU- forbehold sætter grænser for Danmarks mulighed for at deltage fuldt ud i samarbejdet på asyl- og indvandringsområdet. Retsforbeholdet, forsvarsforbeholdet samt den tilvalgsmodel, som regeringen sammen med Socialistisk Folkeparti, Venstre og Konservative er enedes om, udelukker på forskellig vis Danmark fra at deltage i disse vigtige initiativer. Men Danmark er med i de såkaldte Dublin- aftaler, og den forestående revision af disse kan muligvis gøre det svært for Danmark at opretholde sin modstand mod en fælles byrdeforde- ling. En mere fair fordeling af asylansøgere ser ud til at blive en del af næste års Tænketanken EUROPA 2015 thinkeuropa.dk

2 revision af Dublin- aftalerne, og det vil sætte Danmark under politisk pres. Et flertal blandt danskerne er allerede klar til et tættere EU- samarbejde om store dele af asyl- og indvandringspolitikken. En ny YouGov- måling for Tænketanken EUROPA viser, at der bl.a. er flertal for fælles indsats mod illegal indvandring samt fælles regler for, hvornår man kan modtage asyl i EU. HOVEDKONKLUSIONER: Tragedierne i Middelhavet har sat EU under pres for at levere løsninger i asyl- og indvandringspolitikken der virker. Kommissionens nye migrati- onsudspil er vidtgående og rummer en række sammenhængende initiati- ver, der også udfordrer de danske EU- forbehold. Med en stigende flygtningestrøm ( asylansøgere i de sidste tolv måneder) er EU- landene tvunget til at finde en fælles løsning. Nye initiati- ver vil blive præsenteret i løbet af de næste måneder, og alle medlems- lande vil komme under hårdt pres for at tage et medansvar. De danske rets- og forsvarsforbehold betyder, at Danmark ikke kan delta- ge fuldt i disse EU- tiltag om at undgå nye tragedier med bådflygtninge i Middelhavet. Men det blive svært at opretholde den afvisende position. Det kategoriske fravalg af asyl- og indvandringsområdet i en kommende tilvalgsordning vil gøre det stadig vanskeligere for Danmark manøvrere i et tværgående EU- samarbejde. Det kan skade danske interesser. Den kommende revision af EU s såkaldte Dublin- regler, hvor Danmark har en parallelaftale, kan blive en alvorlig politisk udfordring for Dan- mark, for der lægges op til en reform i 2016, der kan indebære en fælles byrdefordeling for asylansøgere i EU. Et opgør med forsvarsforbeholdet og en bred tilvalgsordning på retsom- rådet kan gøre det muligt for Danmark fra sag til sag at vælge, hvor det er i dansk interesse at deltage. 2

3 I 2015 vil antallet af illegale flygtninge, der krydser Middelhavet, slå rekord. Italienske fartøjer har på en enkelt weekend samlet mere end bådflygtnin- ge op, og på en enkelt uge i april krydsede omtrent mennesker havet for at søge asyl eller arbejde i Europa. 1 De seneste ugers redningsaktioner kan ses som en succes efter tragedien den 18. april, hvor over 750 migranter druknede, da deres overfyldte båd kæntrede mellem Libyen og Italien. Men det voldsomme migrationspres på Europa og udsigten til nye tragedier i Middelhavet udgør i dag en af EU s mest vanskelige udfordringer. Alene i de sidste tolv måneder frem til udgangen af marts er der kommet asylansøgere til EU, og hen over sommeren ventes flygtninge- strømmen at tage til. 2 Krige og konflikter fra Ukraine til Mellemøsten og Afrika, samt sidekonsekvenserne af global fattigdom, har ført til stigende folkevandrin- ger. Der er endnu ikke fundet tilfredsstillende svar på, hvordan denne udfordring til Europa løses. For EU s ledere er det en svær balancegang, for mens migration er et sprængfarligt emne på de nationale politiske scener, er de mange døde en brændende platform for EU- samarbejdet. Problemet tester de værdier og principper, som det europæiske fællesskab bygger på. Migration har derfor topprioritet i Bruxelles i EU s stats- og regeringsche- fer mødtes til et særligt topmøde om bådflygtningene den 23. april, og Europa- Kommissionen valgte at fremrykke lanceringen af sit migrationsudspil til den 13. maj. Opgaven er nu at nå til enighed om fælles EU- initiativer, der både sikrer her- og- nu løsninger på det akutte problem med de mange drukneulykker, og skaber fundamentet for en langsigtet, holdbar migrationsdagsorden for EU. Hvilke løsningsforslag kan vi forvente, og hvad betyder de for Danmark? Tre konklusioner kan drages fra de seneste dages debat om EU og migranterne: Et stærkere EU kan gøre en forskel Det er nemt at klandre EU for ikke at gøre nok for at forhindre de tilbagevenden- de skrækbilleder fra kyststrækningen mellem Libyen og Italien. Langt de fleste er da også enige om, at der er behov for et tæt EU- samarbejde for at håndtere udfordringen. For det første fordi enkeltlandes muligheder for at gøre en langsigtet forskel i EU s nærområder simpelthen ikke rækker langt nok. For det andet fordi de eksisterende 25 år gamle regler om, at asylansøgere skal have 1 Bådflygtninge i dag, Faktalink, april 2015 (http://www.faktalink.dk/titelliste/badflygtninge/badflygtninge-i-dag-1). 2 UK not bound by EU quota plan for housing migrants, , BBC 12. maj

4 deres sag behandlet i det første EU- land, de ankommer til Dublin- regelsættet har fungeret ud fra en forudsætning om i hvert fald en grad af solidaritet EU- landene imellem. Den holdning deles tilsyneladende af et flertal af danskerne. De er i hvert fald klar til at lade Danmark deltage i et EU- samarbejde om store dele af asyl- og indvandringspolitikken. Det viser en meningsmåling blandt repræsentativt udvalgte personer i alderen år, der blev foretaget i april af YouGov for Tænketanken EUROPA. 75 pct. af danskerne støtter en fælles indsats for at bekæmpe ulovlig indvandring, 9 pct. er imod. Også i forhold til standarder for modtageforhold for asylansøgerne og betingelser for at opnå asyl er der en markant overvægt af tilhængere. 49 pct. bakker op om disse samarbejdsområ- der, mod hhv. 27 og 29 pct., der ikke gør. 3 Det danske retsforbehold, samt den tilvalgsmodel, som et flertal i Folketinget er enige om, udelukker ellers dansk deltagelse i hele EU s asyl- og indvandringsretlige samarbejde. Når EU s ledere har svært ved at komme med nye løsningsforslag på flygtninge- tragedierne, skyldes det blandt andet, at EU som institution ikke har kompetence til at beslutte særligt meget, der har med asyl og indvandring at gøre. Modsat hvad 35 pct. af danskerne tror, har EU for eksempel ingen magt til at bestemme antallet af asylansøgere, som et medlemsland skal modtage. 4 Det er derimod op til hvert enkelt land at afgøre. I dag ender 72 pct. af Europas asylansøgerne da også i fem EU- lande. 5 Det eksisterende EU- samarbejde fokuserer på emner som fælles kriterier for, hvornår man er asylansøger, standarder for modtagelsesforhold samt regler for, hvilke rettigheder asylansøgerne har i forbindelse med behandlingen af deres sag. EU- kompetencen på asyl- og migrationsområdet går ikke videre. De fleste medlemslande og altså ikke kun Danmark, der helt har taget forbehold over for at deltage i dette samarbejde værner meget om deres suverænitet på dette område. Migrationsdebatten er eksplosiv, og desuden er flere statskasser under pres, hvilket kan gøre det svært at finde opbakning til omkostningstunge tiltag. Dertil kommer, at landene har forskellige prioriteter. Italien ønsker flere penge og mere solidaritet. Tyskland ønsker en bedre fordeling af asylansøgere inden 3 Danskerne klar til mere EU-samarbejde på retsområdet, Tænketanken EUROPA, 2015 (http://thinkeuropa.dk/politik/danskerne-klar-til-mere-eu-samarbejde-paa-retsomraadet). 4 Nye tal fra en YouGov undersøgelse for Tænketanken EUROPA (april 2015) viser, at 35 pct. af danskerne mener, at Antallet af asylansøgere, Danmark skal modtage er reguleret af EU s indre marked. 5 A European Agenda on Migration, Communication from the Commission, COM (2015)240, 13. May

5 for EU, og Storbritannien foretrækker at sætte ind mod menneskesmuglerne. Endelig har de østeuropæiske EU- lande, der ikke har taget imod ret mange asylansøgere, ikke vist interesse for at modtage en større andel. Derfor har det indtil nu været svært at samle opbakning fra alle EU s 28 medlemslande, og det sætter grænser for, hvad EU som institution kan gøre for at løse problemet i f.eks. Middelhavet. Flere af de europæiske løsningsforslag, der i løbet af de seneste år har været foreslået, strander eller udvandes i de endelige topmødekonklusioner, fordi der er medlemslande, der ikke ønsker, at EU skal have mere magt på dette område. Det gælder f.eks. i forhold til ideer om humanitære visa, der kunne give flygtninge mulighed for at søge asyl uden for EU s grænser. Og det gælder opfordringer til en mere ensartet distribution af asylansøgere rundt om i EU, der måske kunne bidrage til at øge det samlede antal flygtninge, som Europa er i stand til at modtage. Der er ikke umiddelbart noget, der tyder på, at EU er på vej til at få flere kompetencer i disse henseender. Det skyldes især den manglende vilje i flere medlemslande til at modtage flere flygtninge og indvandrere. Når stats- og regeringscheferne vender hjem fra europæiske topmøder og andre historier igen overskygger Middelhavstragedien, vil de på ny skulle lægge arm med de indvandringskritiske partier i hjemlandene, der i forvejen presser dem på regeringsmagten. I Storbritannien har det britiske selvstændighedsparti f.eks. sat sig imod enhver form for fælles EU- indsats om bådflygtningene. 6 David Came- rons nye flertalsregering vil være under pres, også internt fra euroskeptiske konservative parlamentarikere, for at holde en mere skeptisk linje overfor nye fælles EU- tiltag. Og i nyere medlemslande som Ungarn og Bulgarien har regeringspartierne kraftigt givet udtryk for deres landes manglende evne til at modtage flere migranter. 7 Det kan sætte grænser for, hvor langt EU kan gå i forhold til at levere markante nye løsninger på migrationsudfordringerne. Men status quo er heller ikke længere en option. Det historisk høje tal for flygtninge, der søger til Europa, vil før eller senere presse EU til at træffe beslutninger også de politisk smerteful- de. På visse områder kan dette ske ved, at man lader eksisterende instrumenter blive anvendt udover deres normale hensigtsbestemmelser. På det ekstraordi- 6 Nigel Farage: EU response to migrant boat crisis would bring jihadis to UK, The Guardian, 28. april 2015 (http://www.theguardian.com/politics/2015/apr/28/nigel-farage-eu-response-to-migrant-boatcrisis-would-bring-jihadis-to-uk). 7 MEPs challenge Orban s horrible migration survey, EUObserver, 29. april 2015 og (https://euobserver.com/beyond-brussels/128513) og Migration threatens demographic balance, says Bulgarian MP, EUObserver, 24. april 2015 (https://euobserver.com/beyond-brussels/128450). 5

6 nære EU- topmøde havde man umiddelbart svært ved at nå til enighed om at udvide Frontex- aktionerne i Middelhavet til også at omfatte Search and Rescue. Men ved at tredoble indsatsen kunne man imidlertid ikke være uvidende om, at dette i praksis også styrkede eftersøgnings- og redningsaspektet af missionen kraftigt, og siden er langt flere bådflygtninge da også blevet samlet op i Middel- havet. Kommissionens nye udspil til en samlet migrationspolitik rummer dog en række initiativer, der går langt videre. Man har erkendt, at der skal meget mere til end blot flere ressourcer til Frontex- aktionerne i Middelhavet. Man foreslår en samlet og koordineret strategi, der også kan komme til at involvere Europol, Eurodac, det europæiske asylstøttekontor og fælles militære operationer imod menneskesmuglerne. Det kan også i praksis udfordre de danske EU- forbehold. Forbehold sætter grænser for dansk deltagelse Til trods for en række politiske og traktatmæssige forhindringer giver det eksisterende EU- samarbejde flere muligheder for at styrke indsatsen. Der er foreløbig udsigt til en forstærket indsats inden for fire områder: i forhold til kampen mod menneskesmuglerne, overvågning af Middelhavet, forebyggelse af illegal migration og håndteringen af de migranter, der ankommer til Europa. På tre ud af fire af områderne sætter det danske forsvars- og retsforbehold begrænsning for, hvordan Danmark kan deltage. Kampen mod menneskesmuglerne EU vil optrappe indsatsen mod menneskesmuglere ved at ødelægge smuglernes forretningsmodel, som det lød efter det ekstraordinære topmøde den 23. april. Det indebærer bl.a. at Europol, EU s politiorganisation, skal blive bedre til at opsnappe og slette internetindhold, der anvendes til at tiltrække potentielle migranter. Asylstøttekontoret, EASO, skal lette informationsudvekslingen på området, og Eurojust, som er EU s samarbejde mellem anklagemyndigheder, skal sikre at de kriminelle bringes effektivt for retten. Desuden skal menneskehandlernes fysiske hjælpemidler ødelægges. EU- lederne bad på topmødet EU s udenrigschef, Federica Mogherini, om at begynde arbejdet med en militæraktion, der skal opdage, indfange og destruere de skibe, der bruges til flygtningetransporterne, inden de får migranter om bord. Dette forslag 6

7 er også medtaget i Kommissionens samlede migrationsudspil, og Mogherini søger nu FN- opbakning til de videre skridt. Det er næppe sandsynligt, at EU her og nu får et FN mandat, der tillader at forfølge menneskesmuglerne og ødelægge deres både, som EU kan gøre i Somalia i forbindelse med piratbekæmpelsen. Men der kan muligvis skabes et juridisk grundlag for at forfølge menneskesmuglerne i internationalt farmand i forbin- delse med Search and Rescue operationer. Først når der kommer en fungeren- de regering i Libyen, som der kan samarbejdes med, kan mere robuste militære aktioner i samarbejde eller forståelse med Libyen komme på tale. Danmark kan ikke deltage i denne kamp mod menneskesmuglerne, hvis retsforbeholdet og forsvarsforbeholdet bevares. Retsforbeholdet vil med tiden udelukke Danmark fra både Europol og Eurojust, og forsvarsforbeholdet betyder, at Danmark ikke har mulighed for at deltage i en EU- ledet militæraktion. Hvis danskerne stemmer ja til at omdanne retsforbeholdet til den tilvalgsord- ning, som regeringen, SF, Venstre og Konservative har lagt op til, vil Danmark formentlig kunne være med i størstedelen af den indsats, der har med det politiretlige samarbejde at gøre. Tilvalgsordningen vil nemlig betyde, at Danmark forbliver en del af bl.a. Europol- og Eurojust- samarbejdet. Danmark vil dog på grund af forsvarsforbeholdet fortsat ikke kunne bidrage til en EU- mission om at ødelægge menneskesmuglernes både. Overvågningsindsats i Middelhavet Med en tredobling af midlerne i 2015 og 2016 til EU- operationerne Triton nær Italien og Poseidon nær Grækenland vil EU forstærke overvågningen i Middelha- vet. Det indebærer flere overvågningsbåde og - fly og mere mandskab. EU ændrer dog ikke ved, at mandatet for operationerne primært er overvågning og ikke search and rescue. Nogle medlemslande har nemlig udtrykt bekymring for, at operationer, der har til formål at hjælpe bådflygtningene i land, kan øge antallet af migranter. Men med rekordmange migranter, der på det seneste er blevet samlet op, ser der i praksis allerede ud til at være sket en ændring. Danmark kan godt deltage i denne del af samarbejdet, fordi det foregår under grænseagenturet Frontex' mandat. Danmark deltager i Frontex gennem Schengen- samarbejdet. 7

8 Forebyggelse Den mest langsigtede og måske vigtigste del af arbejdet med at forhindre flere migranttragedier i Middelhavet handler om at tage fat om de bagvedliggende årsager. Det handler med andre ord om at bidrage til at løse de omfattende humanitære kriser, der finder sted i EU s nærområder som f.eks. Syrien og dele af Nordafrika. En stor del af dette arbejde finder sted i FN- regi, men EU- landene er enige om at udvide denne indsats yderligere. På EU- topmødet 23. april blev det besluttet, at øge støtten til EU s egne igangvæ- rende projekter i Afrika, bl.a. for at forbedre overvågningen af grænserne i Tunesien, Egypten, Sudan, Mali og Niger, og for at gøre landene bedre i stand til selv at beskytte flygtninge og deltage i redningsaktioner i Middelhavet. EU vil desuden øge samarbejdet med den Afrikanske Union, udsende forbindelsesoffi- cerer til nøglelande og få indsamlet information om migrationsbevægelserne. På mødet tilkendegav EU s ledere, at de ville fokusere endnu mere på arbejdet med at genetablere en stabil regeringsmagt i Libyen, hvor det nuværende kaos gør det muligt for menneskesmuglere at udøve deres aktiviteter. Et nyt returprogram koordineret af Frontex skal sættes i værk for at sikre hurtig hjemsendelse af de migranter, der ikke opnår asyl. Danmark kan kun deltage delvist i disse tiltag om at forebygge illegal immigrati- on, herunder i det samarbejde, der foregår i regi af Frontex. På den udenrigspoli- tiske front f.eks. mht. samarbejdet med den Afrikanske Union eller støtten til FN- missioner i regionen er Danmarks deltagelsesmuligheder på lige fod med de øvrige EU- landes. Derimod vil Danmark på grund af forsvarsforbeholdet møde begrænsninger ift. at deltage i EU s CSDP- missioner. Disse militære operationer er også et vigtigt delelement i Kommissionens samlede migrations- udspil. Forbeholdet afholder dansk militær fra at deltage under et EU- mandat. Alt efter hvilket mandat de nye forbindelsesofficerer får, kan det danske retsforbehold muligvis også spille ind her. Det gælder selv, hvis forbeholdet omdannes til en tilvalgsordning, for partierne bag tilvalgsaftalen har kategorisk udelukket et dansk tilvalg af retsakter inden for EU s asyl- og indvandringspoli- tik. I forvejen deltager Danmark ikke i en række EU- tiltag mod illegal indvan- dring, herunder sanktionsdirektivet og direktivet om opholdstilladelse til ofre for menneskehandel. 8 8 Se redegørelsen, Samarbejdet om retlige og indre anliggender, Regeringen marts 2015 (http://justitsministeriet.dk/sites/default/files/media/pressemeddelelser/pdf/2015/samarbejdet_om_retli ge_og_indre_anliggender_pdfa.pdf). 8

9 Danmark indtil nu ikke kunnet deltage i EU s tilbagetagelsesaftaler, der gør det muligt at tilbagesende afviste asylansøgere eller illegale migranter til tredjelan- de. Danmark kan i stedet være tvunget til at prøve at indgå bilaterale aftaler, men det er en langt sværere og mere usikker fremgangsmåde. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis aftalerne indebærer mere forpligtende foranstaltninger i form af øget økonomisk bistand eller "kvoter" for legale indvandrere. Modtagelse af migranter Det fjerde område, hvor EU- landene vil styrke samarbejdet, handler om de bådflygtninge, der når frem til Europa. Det drejer sig bl.a. om håndteringen af asylansøgningsprocessen, reglerne for tilbagesending af de personer, der ikke opnår asyl og fordeling blandt medlemslandene. Dette samarbejdsområde har været det vanskeligste for EU- lederne at skabe fremdrift på. EU s Udenrigs- og Indenrigsministre har tidligere bakket op om et vagt defineret forslag fra Kommissionen om at lave et frivilligt pilotprojekt for genbosættelse. Målet var at skabe plads til personer med behov for beskyttelse. Stats- og regeringscheferne har dog ikke gjort ideen mere konkret eller sat tal på størrelsen af pilotprojektet. Ideen kom dog med i topmødekonklusionerne fra 23. april, og det er en nyskabelse, der er inkluderet i Kommissionens nye migrati- onsudspil. For at sikre en effektiv returnering af illegale migranter må EU "sikre at tredje lande lever op til deres internationale forpligtelser om at tage deres egne statsborgere tilbage, som lever illegalt i Europa. EU skal være klar til at bruge hele sin styrke og incitamenter, der er til rådighed," fastslår Kommissio- nen og fremhæver her pilotprojektet som en praktisk demonstration af, hvordan man kan komme videre. Et potentielt mere vidtgående tiltag, der ikke fandt vej ind til topmødekonklusio- nerne, handler om en revision af den såkaldte Dublin- forordning. Den bør også have særlig opmærksomhed set med danske briller. Forordningens centrale præmis er, at en asylansøgning skal behandles i det EU- land, asylansøgeren først ankommer til. Den regel stammer tilbage fra 1990 og kritiseres i dag i stigende grad af de sydeuropæiske lande for at udgøre en stor byrde for dem. Et æn- dringsforslag, der har været fremme, handler om at give flygtningebørn mulighed for at få deres asylansøgning behandlet i det land, hvor eventuel familie allerede måtte opholde sig. 9

10 Der går næppe lang tid, før debatten om en revision af Dublin- forordningen for alvor starter, for Europa- Kommissionen er gået i gang med drøftelserne og EU s græske migrationskommissær, Dimitris Avramopoulos, anerkendte under topmødet, at der er visse punkter i Dublin- forordningen, der bør revideres. Kommissionen har sit udspil til ny fælles asylpolitik lagt op til en reform af Dublin- reglerne i løbet af 2016, så der også sikres en mere fair fordeling af asylansøgere mellem EU- landene. Kommissionen foreslår her et nyt system, hvor asylsansøgere fordeles ud fra medlemslandenes velstandsniveau (BNP), relative befolkningsstørrelse, arbejdsløshedsrate og hvor mange asylansøgere, som landene tidligere har taget imod. Kvotefordeling internt i Europa er dermed sat højt op på den politiske dagsorden. Det bliver helt sikkert ikke let at nå til enighed i forhandlingerne. Selv om de fleste lande medgiver, at større solidaritet med de sydeuropæiske lande og i fordelingen af asylansøgere er på sin plads, har lande som Tyskland, Storbritan- nien og Danmark længe været imod en genforhandling. Forhandlingerne om den sidste Dublin- revision, som trådte i kraft i 2013, tog fem år at nå til enighed om. Det haster dog med at få reglerne revideret. Dublin systemet er i praksis holdt op med at fungere. Selv om første ankomstland er Italien og Grækenland for 80-90% af migranterne, viser statistikkerne, at det ikke er her, at der indgives de fleste asylansøgninger. Folk rykker videre - formentlig med de to middelhavs- landes stiltiende forståelse. På grund af presset har de to lande ikke haft andre muligheder end at lade dem vandre videre mod nord. Det kan blive svært at få Dublin- systemet til at virke igen, hvis ikke de nuværende regler kombineres med en vis form for byrdefordeling mellem medlemslandene. Alt taler for, at en Dublin- revision vil finde sted som del af en samlet pakke om migration politisk og måske juridisk. Det er næppe sandsynligt, at Danmark kan få en del af pakken (et fungerende Dublin- system) uden at acceptere den anden del af pakken (en fælles byrdefordeling). Da Danmark ikke deltager i resten af EU's asyl- og indvandringspolitik, skaber det usikkerhed omkring Danmarks stilling fremadrettet. Et alternativt forslag, der på det seneste har vakt opsigt i offentligheden, er den såkaldte australske model. Den går ud på at stoppe bådene med migranter, inden de når EU, og omdirigere dem til andre lande uden for unionen, hvor der oprettes modtagelsesfaciliteter. EU er blevet opfordret til at drøfte mulighederne med især de nordafrikanske lande, men det er usandsynligt, at EU i den nærmere fremtid vil bevæge sig i denne retning. For det første er geografien meget 10

11 anderledes. Det er lettere at passere Middelhavet end at komme til Australien. Hertil kommer, at Australien har afsluttet tilbagetagelsesaftaler med de nærmeste nabolande, først og fremmest Indonesien. En australsk model vil desuden være i strid med EU s regler om, at folk på flugt har ret til at krydse grænsen til EU og få deres sag vurderet. Dertil kommer, at det er en meget kostbar model, der vil påføre medlemslandene store ekstraudgifter. Danmarks deltagelse i samarbejdet om at håndtere de asylansøgere, der ankommer til EU, er i princippet omfattet af det danske retsforbehold. Danmark deltager dog i dag i Dublin- forordningen om, hvor asylbehandlingen skal finde sted, gennem en parallelaftale, som formentlig også vil gælde i forbindelse med en kommende revision. 9 Disse Dublin- regler har indtil nu betydet, at Danmark har sendt flere asylansøgere tilbage til andre EU- lande, hvor de først er ankom- met til, end vi har modtaget fra andre EU- lande. Danmark deltager derimod ikke i samarbejdet om hvad, der definerer en asylansøger, om standarder for asylbehandlingsprocessen eller om modtagelses- forholdene for asylansøgerne. Selv med en tilvalgsordning vil Danmark stå uden for denne del af EU- samarbejdet, da partierne bag den politiske aftale om tilvalgsordningen har afvist at deltage i EU s asyl- og indvandringssamarbejde. De politiske signaler har været ret kategoriske på dette område. Statsminister Helle Thorning- Schmidt har f.eks. sagt, at Danmark "kommer ikke under nogen omstændigheder til at bidrage til" en anderledes fordeling af flygtningene og har her henvist til, at "Danmark er ude af den fælles asylpoli- tik." 10 Men hvis en ny reform af Dublin- reglerne kommer til at indeholde et forslag om en ny fælles byrdefordeling, kan det blive en alvorlig udfordring til Danmark, hvor vi tvinges til at vælge, om vi fortsat ønsker en parallelaftale på dette område. Kategorisk fravalg af asyl- og indvandringspolitik skader danske interesser På et mere principielt niveau understreger Kommissionens nye migrationsud- spil, at det bliver sværere og sværere for Danmark at praktisere en forbeholds- politik, hvor vi deltager i dele af samarbejdet, men hvor vi samtidig retorisk og kategorisk afviser at deltage i nye fælles EU- initativer for at løse det voksende asyl- og indvandringsproblem. 9 I forbindelse med den seneste revision af Dublin-regelsættet, herunder Eurodac-forordningen om fingeraftryk, gav Kommissionen udtryk for, at det ville være en formalitet at opdatere den danske parallelaftale. Danmark venter dog stadig på at det bliver omsat til praksis. 10 Helle Thorning-Schmidt, citater bragt i Dagbladet Politiken, 23. april

12 Der kan nemlig iagttages en ny tendens i EU- samarbejdet, hvor de forskellige politikområder tænkes sammen på tværs, og det er med til at udfordre de danske forbehold, hvor man forsøger at holde vandtætte skodder mellem f.eks. Dublin- aftalen og den fælles asylpolitik, og mellem Schengen- grænsesamarbejdet og andre EU- initiativer ift. illegal migration. EU s respons i sagen om bådflygtningene viser med al tydelighed denne tendens til 'samtænkning'. Schengen- samarbejdet (overvågning af Middelhavet) tænkes sammen med forsvarspolitikken (ødelæggelse af smuglerbådene), asylpolitikken tænkes sammen med udenrigspolitikken (udstationering af migrationsforbindel- sesofficer i tredjelande) og indvandringsspørgsmål tænkes sammen med udviklingspolitikken (finansiel støtte til afsenderlande for at afhjælpe humanitæ- re udfordringer). 11 Danmarks kategoriske fravalg af dele af disse politikområder kan gøre det vanskeligt at manøvrere i et tværgående samarbejde og dermed at sikre danske interesser bedst muligt. De danske forsvars- og retsforbehold forhindrer nemlig Danmark i at deltage fuldt ud i de løsningsforslag, som EU vil implementere over de kommende måneder. Det er en unødvendig begrænsning, for både på forsvars- og retsområ- det har Danmark mulighed for at indrette sig sådan, at man fra sag til sag kan beslutte, om Danmark skal deltage, uden samtidig at være tvunget til at acceptere de dele af samarbejdet, man ikke ønsker. Det danske forsvarsforbehold udelukker per definition deltagelse i enhver EU- ledet militær operation. Men en afskaffelse af forsvarsforbeholdet vil ikke tvinge Danmark til at deltage. Alle medlemslande har nemlig mulighed for at overveje deres deltagelse fra sag til sag, og hvis et land ikke ønsker at bidrage, kan det lade være. Det danske retsforbehold, samt den tilvalgsmodel, som aftalepartierne er enedes om, udelukker dansk deltagelse i hele EU s asyl- og indvandringsretlige samar- bejde. Her kunne en tilvalgsordning ellers have givet Danmark mulighed for at vælge netop de retsakter på området, som det er i dansk interesse at deltage i. Men aftalepartierne foretrak et fuldstændigt fravalg for at sikre klare linjer om Danmarks politik i forbindelse med en folkeafstemning. 11 Se også redegørelsen, Samarbejdet om retlige og indre anliggender, sd. 138, Regeringen marts

13 Der er som indledningsvist nævnt ikke noget, der tyder på, at denne restriktive linje stemmer overens med, hvad et flertal i den danske befolkning ønsker. Et opgør med forsvarsforbeholdet og en bred tilvalgsordning på retsområdet vil med andre ord kunne sikre danske interesser bedst muligt uden at tvinge Danmark med i tiltag, der ikke vurderes til at være i dansk interesse. 13

DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET

DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET NOTAT DANSKERNE KLAR TIL MERE EU-SAMARBEJDE PÅ RETSOMRÅDET Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME

Læs mere

DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN

DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN NOTAT DANSKERE KLAR TIL MERE EU I UDLÆNDINGEPOLITIKKEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Indvandring og integration var et af valgkampens store temaer, og en afklaring

Læs mere

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet

Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet BRIEF Ny meningsmåling: Flertal af vælgere siger farvel til retsforbeholdet Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 191 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Et stigende flertal af vælgerne ønsker enten at afskaffe

Læs mere

Aftale om Danmark i Europol

Aftale om Danmark i Europol Aftale om Danmark i Europol Vi er enige om, at Danmarks interesser og værdier varetages bedst gennem et stærkt europæisk samarbejde. Det er gennem medlemskabet af EU, at Danmark får den indflydelse, som

Læs mere

BLÅ VÆLGERE ER MEST SKEPTISKE OVER FOR EU

BLÅ VÆLGERE ER MEST SKEPTISKE OVER FOR EU NOTAT BLÅ VÆLGERE ER MEST SKEPTISKE OVER FOR EU Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME De danske vælgere positionerer sig ud fra samme højre- venstre akse

Læs mere

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE

TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE TIL VALG OM RETS- OG POLITISAMARBEJDE Den 3. december 2015 skal danskerne stemme om, hvorvidt det nuværende retsforbehold skal omdannes til en tilvalgsordning. INFORMATION OM FOLKEAFSTEMNINGEN OM RETSFORBEHOLDET

Læs mere

FØR FOLKEAFSTEMNING: EUROPOL STYRKER KAMP MOD MENNESKESMUGLERE

FØR FOLKEAFSTEMNING: EUROPOL STYRKER KAMP MOD MENNESKESMUGLERE NOTAT FØR FOLKEAFSTEMNING: EUROPOL STYRKER KAMP MOD MENNESKESMUGLERE Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME I takt med at antallet af flygtninge og migranter,

Læs mere

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (2. samling) UPN Alm.del Bilag 100 Offentligt

Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (2. samling) UPN Alm.del Bilag 100 Offentligt Det Udenrigspolitiske Nævn 2014-15 (2. samling) UPN Alm.del Bilag 100 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-28643 Center for Europa og Nordamerika Den 1. oktober 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender)

Læs mere

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND

GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND BRIEF GRÆNSEBOMME ER MEST POPULÆRE I JYLLAND Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Skal Danmark genindføre

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 65 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 16.

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3396 - RIA Bilag 3 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3396 - RIA Bilag 3 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3396 - RIA Bilag 3 Offentligt Politi- og Strafferetsafdelingen Dato: 3. juni 2015 Dok.: 1628593 Skriftlig orientering af Folketingets Europaudvalg om rådsmødet (retlige og

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3405 - RIA Bilag 1 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændingeafdelingen Dato: 15. juli 2015 Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3411 - RIA Bilag 1 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet SAMLENOTAT for ekstraordinært rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 22. september 2015 Dato:

Læs mere

DANSKERE FORETRÆKKER FÆLLES EU-LØSNINGER OM ASYL OG GRÆNSER

DANSKERE FORETRÆKKER FÆLLES EU-LØSNINGER OM ASYL OG GRÆNSER NOTAT DANSKERE FORETRÆKKER FÆLLES EU-LØSNINGER OM ASYL OG GRÆNSER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Flygtninge- og migrantkrisen i Europa har fået debatten om grænsekon-

Læs mere

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU

DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU NOTAT DANSKERE: NY REGERING BØR VÆGTE SELSKABSSKAT, SOCIAL DUMPING OG KLIMA I EU Kontakt: Kommunikationschef, Malte Kjems +45 23 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk

Læs mere

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12?

Afstemning om retsforbeholdet. Hvad stemmer vi om den 3/12? Afstemning om retsforbeholdet Hvad stemmer vi om den 3/12? Det Konservative Folkeparti Oktober 2015 Baggrunden for afstemningen Danmark har, siden vi i 1992 stemte nej til Maastricht-traktaten, haft fire

Læs mere

FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE

FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE BRIEF 28. april 2015 FLERTAL SIGER JA TAK TIL HØJTUDDANEDE EU-BORGERE Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Kereto Gormsen +45 60 13 83 19 lkg@thinkeuropa.dk

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 5 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 5 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3071 - RIA Bilag 5 Offentligt NOTAT Dato: 23. februar 2011 Kontor: Internationalt Supplerende samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 24. 25. februar

Læs mere

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER

TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER NOTAT 24. november 2015 TVIVLEREN PROFIL AF FOLKEAFSTEMNINGENS STORE JOKER Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Kommunikationschef, Malte Kjems +45 39 56 57 mkj@thinkeuropa.dk

Læs mere

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN

HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN NOTAT HER ER ARGUMENTERNE, DER VINDER FOLKEAFSTEMNINGEN Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Omkring en tredjedel af vælgerne er i tvivl om, hvad de vil stemme til

Læs mere

Ambitiøs plan for fremtidens retspolitik i EU

Ambitiøs plan for fremtidens retspolitik i EU Executive summary EU-Kommissionen er kommet med et udspil til det politiske program for EU s retspolitik de næste fem år. Det såkaldte Stokholm-program er ambitiøst og sigter grundlæggende mod at normalisere

Læs mere

Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015

Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Q&A OM FOLKEAFSTEMNINGEN DEN 3. DECEMBER 2015 Oversigt over spørgsmålene: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Kan vi ikke bare

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3405 - RIA Bilag 2 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændingeafdelingen Dato: 16. juli 2015 Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde

Læs mere

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område.

Grundholdninger. I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. Grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi arbejder

Læs mere

NORSK MODEL VIL VÆRE EN HÆMSKO FOR DANSK POLITI

NORSK MODEL VIL VÆRE EN HÆMSKO FOR DANSK POLITI NOTAT NORSK MODEL VIL VÆRE EN HÆMSKO FOR DANSK POLITI Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Euroskeptiske politikere fremhæver ofte Norge som et forbillede

Læs mere

BILAG. til MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET

BILAG. til MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.9.2015 COM(2015) 490 final ANNEX 2 BILAG til MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET Håndtering af flygtningekrisen: øjeblikkelige

Læs mere

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015?

Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Informationsblad om retsforbeholdet -Hvad skal vi stemme om den 3. december 2015? Side 1 af 7 Indhold 1. Kort om retsforbeholdet baggrund... 3 2. Hvorfor skal vi til folkeafstemning?... 3 a. Hvad betyder

Læs mere

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING

RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING BRIEF RETSFORBEHOLD SKADER KAMP MOD STALKING Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Projektmedarbejder, Michella Lescher +45 28 69 62 96 mnl@thinkeuropa.dk RESUME I januar 2015 træder

Læs mere

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet

Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3408 - RIA Bilag 1 Offentligt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Udlændingeafdelingen SAMLENOTAT for ekstraordinært rådsmøde (retlige og indre anliggender) den

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3433 - RIA Bilag 4 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3433 - RIA Bilag 4 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3433 - RIA Bilag 4 Offentligt Notat SAMLENOTAT for rådsmøde (retlige og indre anliggender) den 3.-4. december 2015 Dagsordenspunkt 17 Migrationskrisen - Status over situationen

Læs mere

PARALLELAFTALE OM EUROPOL ER EN DÅRLIG LØSNING FOR DANMARK

PARALLELAFTALE OM EUROPOL ER EN DÅRLIG LØSNING FOR DANMARK NOTAT PARALLELAFTALE OM EUROPOL ER EN DÅRLIG LØSNING FOR DANMARK Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Dansk Folkeparti og Enhedslisten mener, at EU s politisamarbejde,

Læs mere

Bankunion kræver politisk lederskab

Bankunion kræver politisk lederskab NOTAT Bankunion kræver politisk lederskab Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +45 21 54 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME Den danske befolkning er ved første øjekast kritisk over for dansk deltagelse i bankunionen.

Læs mere

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed

Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed BRIEF Retsforbeholdet forværrer danske familiers retssikkerhed Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Mere end 1000 danskere gifter sig hvert år med en borger fra

Læs mere

SCHENGEN BERØRER OGSÅ DANSK UDLÆNDINGEPOLITIK

SCHENGEN BERØRER OGSÅ DANSK UDLÆNDINGEPOLITIK NOTAT SCHENGEN BERØRER OGSÅ DANSK UDLÆNDINGEPOLITIK Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME Den danske udlændingepolitik

Læs mere

Europaudvalget 2016 Uformelt møde i Det Europæiske Råd 7/3-16 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2016 Uformelt møde i Det Europæiske Råd 7/3-16 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2016 Uformelt møde i Det Europæiske Råd 7/3-16 Bilag 2 Offentligt Det Europæiske Råd Bruxelles, den 7. marts 2016 (OR. en) SN 28/16 NOTE Vedr.: Erklæring fra EU's stats- og regeringschefer

Læs mere

UDEN KURSÆNDRING RISIKERER JA-SIDEN AT TABE FOLKEAFSTEMNING

UDEN KURSÆNDRING RISIKERER JA-SIDEN AT TABE FOLKEAFSTEMNING NOTAT UDEN KURSÆNDRING RISIKERER JA-SIDEN AT TABE FOLKEAFSTEMNING Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk

Læs mere

Notat vedrørende Dansk tiltrædelse af EU s politisamarbejde

Notat vedrørende Dansk tiltrædelse af EU s politisamarbejde Professor dr. Jur. Peter Pagh Degnehusene 70, 2620 Albertslund tlf.: 43421238/35323127 email: peter.pagh@jur.ku.dk Notat vedrørende Dansk tiltrædelse af EU s politisamarbejde Nedenstående notat er udarbejdet

Læs mere

DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET

DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET BRIEF DANSKE BØRN I KLEMME I RETSFORBEHOLDET Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME EU har taget kampen

Læs mere

*** UDKAST TIL HENSTILLING

*** UDKAST TIL HENSTILLING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 19.4.2013 2012/0122(NLE) *** UDKAST TIL HENSTILLING om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen

Læs mere

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik

Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Socialdemokraternes forslag til et bredt samarbejde om Danmarks udlændingepolitik Igennem de sidste fire år har Socialdemokraterne sikret en fornuftig balance i udlændingepolitikken. På den ene side påtager

Læs mere

Retsforbeholdet før og nu

Retsforbeholdet før og nu Retsforbeholdet før og nu Af Poul Skytte Christoffersen Ambassadør Poul Skytte Christoffersen har en lang karriere i det danske diplomati. Han forberedte bl.a. forhandlingerne om EU's udvidelse med 10

Læs mere

Q: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning?

Q: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Q&A: Oversigt: Hvad er fordelene ved, at Danmark løbende kan foretage tilvalg af EU s regler på retsområdet med tilvalgsordning? Kan vi ikke bare få en parallelaftale om Europol, hvis vi stemmer nej? Hvorfor

Læs mere

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt

Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget 2014-15 (2. samling) EUU Alm.del EU Note 4 Offentligt Europaudvalget, Retsudvalget og Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer

Læs mere

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR

RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR BRIEF RETSFORBEHOLD GØR DET SVÆRT AT FÅ PENGE RETUR Kontakt: Analytiker, Eva Maria Gram +45 26 14 36 38 emg@thinkeuropa.dk RESUME EU- borgere handler som aldrig før på tværs af grænserne, og det kræver

Læs mere

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2014 Rådsmøde 3331 - alm. anl. Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, j.nr. 400.A.5-0-0 Center for Europa og Nordamerika Den 10. juli 2014 Rådsmøde (almindelige anliggender) den 23.

Læs mere

JA TAK TIL EU-BORGERE NÅR ERHVERVSLIVET EFTERSPØRGER DEM

JA TAK TIL EU-BORGERE NÅR ERHVERVSLIVET EFTERSPØRGER DEM NOTAT 1. juli 2015 JA TAK TIL EU-BORGERE NÅR ERHVERVSLIVET EFTERSPØRGER DEM Kontakt: Forskningschef, Catharina Sørensen +45 21 54 88 21 cas@thinkeuropa.dk RESUME Med Dansk Folkepartis vælgersucces og blå

Læs mere

Europaudvalget 2016 Det Europæiske Råd 17-18/3-16 Bilag 6 Offentligt

Europaudvalget 2016 Det Europæiske Råd 17-18/3-16 Bilag 6 Offentligt Europaudvalget 2016 Det Europæiske Råd 17-18/3-16 Bilag 6 Offentligt Det Europæiske Råd Bruxelles, den 18. marts 2016 (OR.en) SN 38/16 NOTE Vedr.: Erklæring fra EU og Tyrkiet SN 38/16 1 Erklæring fra EU

Læs mere

PARTIERNES (SKJULTE) TILVALG I EUROPAPARLAMENTET

PARTIERNES (SKJULTE) TILVALG I EUROPAPARLAMENTET NOTAT PARTIERNES (SKJULTE) TILVALG I EUROPAPARLAMENTET Kontakt: S en iora na lyt ike r, ph.d., M aj a K lu ger Ra sm us s en +45 30 59 55 87 m kr@ th inke uro pa.dk S en iorforske r, p h.d., Julie Hassing

Læs mere

Spørgsmål om Grønland/Færøerne

Spørgsmål om Grønland/Færøerne Spørgsmål om Grønland/Færøerne Færøudvalget 2014-15 (2. samling) FÆU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 3 Offentligt Folketinget Færøudvalget Christiansborg 1240 København K Civilafdelingen Dato: 7. oktober

Læs mere

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen

Både den nuværende og den tidligere regering har erklæret, at Danmark vil åbne arbejdsmarkedet for de nye EU-borgere i forbindelse med EUudvidelsen Aftale mellem Venstre, Konservative, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne om adgangen til det danske arbejdsmarked efter udvidelsen af EU pr. 1. maj 2004

Læs mere

PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN

PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN BRIEF PARTIERNE BAG EU-AFTALE SYLTER RETSSIKKERHEDEN Kontakt: Projektmedarbejder, Nadja Schou Lauridsen +45 40 81 92 38 nsl@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge indgik regeringen sammen med Venstre, Konservative

Læs mere

Flygtningekrisen i Danmark og Europa Hvordan håndteres den?

Flygtningekrisen i Danmark og Europa Hvordan håndteres den? Tidsskrift for Socialpolitisk Forening Nr. 6 / 2015 TEMA Flygtningekrisen i Danmark og Europa Hvordan håndteres den? INDHOLDSFORTEGNELSE Tidsskrift for Socialpolitisk Forening Formand: Robert Olsen Landssekretær:

Læs mere

DFUNKs grundholdninger

DFUNKs grundholdninger DFUNKs grundholdninger I DFUNK arbejder unge i fællesskab for at oplyse og rykke holdninger på det flygtninge- og integrationspolitiske område. I denne folder kan du læse mere om de grundholdninger, vi

Læs mere

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg

Læs mere

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3081 - RIA Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3081 - RIA Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2011 Rådsmøde 3081 - RIA Bilag 1 Offentligt NOTAT Dato: 25. marts 2011 Kontor: Internationalt Samlenotat til brug for rådsmødet (retlige og indre anliggender) den 11. 12. april 2011 Dagsordenspunkt

Læs mere

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir

Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Europaudvalget 2015-16 EUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Social- og indenrigsminister Karen Ellemanns talepapir Det talte ord gælder Anledning Besvarelse af Europaudvalgets samrådsspørgsmål C om Bruxelles

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af asyl- og udlændingepolitikken Beslutningsforslag nr. B 13 Folketinget 2014-15 Fremsat den 21. oktober 2014 af Martin Henriksen (DF), Christian Langballe (DF), Peter Skaarup (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF) og Søren Espersen (DF) Forslag

Læs mere

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD

ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD BRIEF ARVESAGER KOMPLICERES AF RETSFORBEHOLD Kontakt: Direktør, Bjarke Møller Analytiker, Eva Maria Gram +45 51 56 19 15 + 45 2614 36 38 bjm@thinkeuropa.dk emg@thinkeuropa.dk RESUME I august 2015 træder

Læs mere

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0820 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0820 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2008 KOM (2008) 0820 Bilag 2 Offentligt Dato: 16. november 2012 Kontor: Kontoret for Internationalt Udlændingesamarbejde Sagsbeh: Lisbeth Sandbjerg Hansen Dok: 608892 6046182012-3080-0006

Læs mere

Europaudvalget 2004 2613 - RIA Bilag 6 Offentligt

Europaudvalget 2004 2613 - RIA Bilag 6 Offentligt Europaudvalget 2004 2613 - RIA Bilag 6 Offentligt edlemmerne af Folketingets Europaudvalg g deres stedfortrædere ilag Journalnummer Kontor 400.C.2-0 EUK 19. oktober 2004 Med henblik på mødet i Folketingets

Læs mere

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt

Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget 2011-12 EUU Alm.del EU Note 17 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 8. februar 2015 Grønbog om

Læs mere

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU

Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Europaudvalget 2004-05 (1. samling) EUU Alm.del Info Note 28 Offentligt Folketinget Europaudvalget Christiansborg, den 7. februar 2015 Folketingets Repræsentant ved EU Til udvalgets medlemmer og stedfortrædere

Læs mere

BRITERNE HAR ERKENDT AT EUROPOL IKKE ER NOK

BRITERNE HAR ERKENDT AT EUROPOL IKKE ER NOK NOTAT BRITERNE HAR ERKENDT AT EUROPOL IKKE ER NOK Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Hvordan skal en dansk tilvalgsordning for de retlige og indre anliggender i

Læs mere

BILAG. til MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET

BILAG. til MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 14.10.2015 COM(2015) 510 final ANNEX 3 BILAG til MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET Håndtering af flygtningekrisen: status

Læs mere

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2011 KOM (2011) 0750 Bilag 2 Offentligt Udlændingeafdelingen Samlenotat vedrørende dansk deltagelse i Rådets og Europa- Parlamentets forordning om et instrument for finansiel støtte til

Læs mere

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt

Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Retsudvalget 2014-15 (2. samling) REU Alm.del Bilag 55 Offentligt Europaudvalget og Retsudvalget EU- konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer 4. september 2015 Suverænitet, tilvalgsordning og

Læs mere

Danskerne generelt mere EU-lunkne fordele skal være konkrete, hvis tendens skal vendes

Danskerne generelt mere EU-lunkne fordele skal være konkrete, hvis tendens skal vendes NOTAT 7. november 2014 Danskerne generelt mere EU-lunkne fordele skal være konkrete, hvis tendens skal vendes Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Inden for det seneste

Læs mere

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN

ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN ASYLREFORM STYR PÅ TILSTRØMNINGEN UDGIFTER TIL ASYL OG FAMILIESAMMENFØRING 10 9 8 7 MIA. KR. I 2014 kom 14.800 asylansøgere til Danmark.1 Det er det højeste antal i mere

Læs mere

Analyse. Partiernes (skjulte) tilvalg i Europa-Parlamentet. 11. november 2015. Af Maja Kluger Rasmussen og Julie Hassing Nielsen

Analyse. Partiernes (skjulte) tilvalg i Europa-Parlamentet. 11. november 2015. Af Maja Kluger Rasmussen og Julie Hassing Nielsen Analyse 11. november 2015 Partiernes (skjulte) tilvalg i Europa-Parlamentet Af Maja Kluger Rasmussen og Julie Hassing Nielsen Danmarks nuværende retsforbehold betyder, at Danmark ikke kan sidde med ved

Læs mere

Europaudvalget 2015-16 B 3 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt

Europaudvalget 2015-16 B 3 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt Europaudvalget 2015-16 B 3 endeligt svar på spørgsmål 1 Offentligt L 248/80 RÅDETS AFGØRELSE (EU) 2015/1601 af 22. september 2015 om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 6.4.2016 COM(2016) 197 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET OM EN REFORM AF DET FÆLLES EUROPÆISKE ASYLSYSTEM OG OM FREMME AF LOVLIGE MIGRATIONSVEJE

Læs mere

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES

DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES BRIEF DANSKERNE: GRÆSK GÆLD SKAL IKKE EFTERGIVES Kontakt: Cheføkonom, Mikkel Høegh +4 21 4 87 97 mhg@thinkeuropa.dk RESUME I denne uge skal der være møde mellem grækerne og eurogruppen, og efter alt at

Læs mere

FORSLAG TIL BESLUTNING

FORSLAG TIL BESLUTNING EUROPA-PARLAMENTET 2014-2019 Mødedokument 27.4.2015 B8-0367/2015 FORSLAG TIL BESLUTNING på baggrund af Det Europæiske Råds og Kommissionens redegørelser jf. forretningsordenens artikel 123, stk. 2 om de

Læs mere

* UDKAST TIL BETÆNKNING

* UDKAST TIL BETÆNKNING Europa-Parlamentet 2014-2019 Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender 2.7.2015 2015/0125(NLE) * UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Rådets afgørelse om midlertidige foranstaltninger

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3391 - udenrigsanliggender Bilag 1 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-245 Center for Europa og Nordamerika Den 12. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender - udvikling)

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien, Grækenland og Ungarn på området international beskyttelse

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien, Grækenland og Ungarn på området international beskyttelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 9.9.2015 COM(2015) 451 final 2015/0209 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien, Grækenland og Ungarn på området international

Læs mere

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014

Flygtninge i Danmark og Verden. 20 marts 2014 Side 1 Flygtninge i Danmark og Verden 20 marts 2014 Foreningen for tosprogede børns vilkår 27.03.2014 AK/Flygtningedebat Side 2 Side Dansk Flygtningehjælp Den største danske NGO Hvor: Vi arbejder i 36

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3389 - udenrigsanliggender Bilag 2 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET EUK, sagsnr: 2015-214 FORSVARSMINISTERET Den 4. maj 2015 Rådsmøde (udenrigsanliggender, inkl. forsvar) den

Læs mere

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3432 - RIA Bilag 1 Offentligt

Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3432 - RIA Bilag 1 Offentligt Europaudvalget 2015 Rådsmøde 3432 - RIA Bilag 1 Offentligt Lovafdelingen Samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes behandlet på det ekstraordinære rådsmøde

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, Europaudvalget 2005 UUI Alm.del Bilag 156, KOM (2005) 0669 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, Europaudvalget 2005 UUI Alm.del Bilag 156, KOM (2005) 0669 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik, Europaudvalget 2005 UUI Alm.del Bilag 156, KOM (2005) 0669 Bilag 1 Offentligt NOTAT Dato: 9. maj 2006 Kontor: Internationalt kontor J.nr.: 2006/4050-761

Læs mere

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på området international beskyttelse

Forslag til RÅDETS AFGØRELSE. om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på området international beskyttelse EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 27.5.2015 COM(2015) 286 final 2015/0125 (NLE) Forslag til RÅDETS AFGØRELSE om midlertidige foranstaltninger til fordel for Italien og Grækenland på området international

Læs mere

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien:

Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder. Rettigheder er ifølge teorien: Indre/ ydre sikkerhed i EU og borgernes rettigheder Rettigheder er ifølge teorien: 1) Civile rettigheder = fri bevægelighed, retten til privatliv, religionsfrihed og frihed fra tortur. 2) Politiske rettigheder

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.9.2015 COM(2015) 490 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, DET EUROPÆISKE RÅD OG RÅDET Håndtering af flygtningekrisen: øjeblikkelige operationelle,

Læs mere

NYT NATIONALT KOMPROMIS ER DEN SIKRE VEJ TIL FULDT MED- LEMSKAB AF EUROPOL

NYT NATIONALT KOMPROMIS ER DEN SIKRE VEJ TIL FULDT MED- LEMSKAB AF EUROPOL NOTAT NYT NATIONALT KOMPROMIS ER DEN SIKRE VEJ TIL FULDT MED- LEMSKAB AF EUROPOL Kontakt: Direktør, Bjarke Møller +45 51 56 19 15 bjm@thinkeuropa.dk RESUME Efter folkeafstemningen og nej et til tilvalgsordningen

Læs mere

verden er STØRRE end eu

verden er STØRRE end eu verden er STØRRE end eu Gang på gang sætter EU egne økonomiske og storpolitiske interesser højere end fred og udvikling i verden. Det er et stort problem, især fordi en række af EU s egne politikker er

Læs mere

Retsforbehold P61584. Retsforbehold TNS

Retsforbehold P61584. Retsforbehold TNS P61584 Contents 1 Resultater 3 2 Usikkerhed og basestørrelser 7 2 1 Resultater Metode Feltperiode: Uge 49 Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere. Metode: Webinterviews - GallupForum Stikprøvestørrelse:

Læs mere

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES

Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 DIIS DANISH INSTITUTE FOR INTERNATIONAL STUDIES Bistand & sikkerhed? DIIS, 3. februar 2012 Lov om udviklingssamarbejde 1971: støtte samarbejdslandenes regeringer i at opnå økonomisk vækst for derigennem at sikre social fremgang og politisk uafhængighed

Læs mere

Ægteskab Uden Grænser September 2015

Ægteskab Uden Grænser September 2015 Nyhedsbrev Kære læser, Sommeren har især stået i flygtningedebattens tegn. Da diverse tiltag på det område også i et vist omfang berører familiesammenførte, har vi valgt at lade det fylde en del i dette

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del Bilag 79 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del Bilag 79 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2014-15 UUI Alm.del Bilag 79 Offentligt Udlændingeafdelingen Bidrag til samlenotat vedrørende de sager inden for Justitsministeriets ansvarsområde, der forventes

Læs mere

Er Du i Tvivl. TÆNKETANKEN EUROPAS AVIS OM FoLKEAFSTEMNINGEN

Er Du i Tvivl. TÆNKETANKEN EUROPAS AVIS OM FoLKEAFSTEMNINGEN Er Du i Tvivl? TÆNKETANKEN EUROPAS AVIS OM FoLKEAFSTEMNINGEN LÆS OM: EUROPOL FLYGTNINGE FAMILIER FORBRUGERE ARBEJDSMARKED & VIRKSOMHEDER SAMT LARS LØKKE RASMUSSEN & KRISTIAN THULESEN DAHL OM JA / NEJ ANNONCETILLÆG

Læs mere

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 13.5.2015 COM(2015) 240 final MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET, DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG OG REGIONSUDVALGET EN EUROPÆISK

Læs mere

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012

Lyngallup om EU finans-pagten Dato: 31. januar 2012 Dato:. januar Metode Feltperiode:. januar Målgruppe: Repræsentativt udvalgte vælgere landet over på 1 eller derover Metode: GallupForum (webinterviews) Stikprøvestørrelse: 1.0 personer Stikprøven er vejet

Læs mere

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan

P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan P7_TA-PROV(2012)0248 Sudan og Sydsudan Europa-Parlamentets beslutning af 13. juni 2012 om situationen i Sudan og Sydsudan (2012/2659(RSP)) Europa-Parlamentet, - der henviser til sine tidligere beslutninger

Læs mere

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte.

finansielle krise, men jeg synes ikke, det fik lov til at stjæle billedet fra de udviklingsudfordringer, som vi var kommet for at drøfte. Samrådsspørgsmål Ø Vil ministeren redegøre for de væsentligste resultater på de seneste højniveaumøder på udviklingsområdet i forbindelse med FN's generalforsamling i New York? Herunder blandt andet om

Læs mere

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T

G R U N D O G N Æ R H E D S N O T A T Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2012-13 UUI Alm.del Bilag 103 Offentligt Udlændingeafdelingen Dato: Kontor: Kontoret for Internationalt udlændingesamarbejde Sagsbeh: Anders Forman Sagsnr.:

Læs mere

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt

Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt Europaudvalget 2009-10 EUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 30 Offentligt UDENRIGSMINISTERIET Den 18. marts 2010. Europaudvalgets spørgsmål nr. 30 af 20. januar 2010 (EUU alm. del) Spørgsmål nr. 30:

Læs mere

Forslag. til. Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning

Forslag. til. Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning Forslag til Lov om omdannelse af retsforbeholdet til en tilvalgsordning 1. Danmark deltager i Den Europæiske Unions samarbejde om et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed, jf. tredje del, afsnit

Læs mere