Frem mod socialhjælpsstaten. Dansk Velfærdshistorie, bind 1

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Frem mod socialhjælpsstaten. Dansk Velfærdshistorie, bind 1"

Transkript

1 Frem mod socialhjælpsstaten Dansk Velfærdshistorie, bind 1

2

3 Frem mod socialhjælpsstaten Dansk Velfærdshistorie, bind 1 Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen & Niels Finn Christiansen (red.) Lars Schädler Andersen Niels Finn Christiansen Hans Chr. Johansen Søren Kolstrup Jørn Henrik Petersen Klaus Petersen Syddansk Universitetsforlag 2010

4 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag 2010, 2014 University of Southern Denmark Studies in History and Social Sciences vol. 410 Tryk: Special-Trykkeriet Viborg A/S Sats: Donald Jensen, Unisats ApS Omslag og principlayout: Klaus Bjerager Omslagsillustration: Erik Henningsen: Et gensyn på Fattigstiftelsen (1905) Billedredaktion: Anette Stoffersen 2. oplag ISBN ISBN (alle seks bind) Frem mod socialhjælpsstaten Dansk Velfærdshistorie, bind 1 er trykt med støtte fra: Carlsbergfondet Enkelte af illustrationerne kan forekomme slørede, hvilket skyldes gamle og uskarpe forlæg. Det har i enkelte tilfælde ikke været muligt at bestemme ophavsretten til illustrationer i bogen. Skulle nogen ifølge gældende lov kunne påberåbe sig denne, rettes henvendelse til forlaget. Mekanisk, fotografisk, elektronisk eller anden mangfoldiggørelse af denne bog er kun tilladt med forlagets tilladelse eller ifølge overenskomst med Copy-Dan Syddansk Universitetsforlag Campusvej Odense M

5 Indhold Forord... 7 Indledning... 9 Kapitel 1 Periodens idestrømninger Kapitel 2 Danske samfundsforhold forud for slutningen af 1800-tallet Kapitel 3 Dansk fattiglovgivning indtil Kapitel 4 Fattiglovgivningen fra 1803 til Kapitel 5 Debatten om alderdomsforsørgelse frem mod alderdomsforsørgelsesloven af Baggrund og indhold Kapitel 6 Sygeforsikring indtil Kapitel 7 Ulykkesforsikringens tilblivelse

6 Kapitel 8 Sammenfatning og perspektivering Danske ministerier Referencer Illustrationsliste Personregister

7 Forord Frem mod socialhjælpsstaten er det første bind af seks, som behandler den danske velfærdshistorie. Det samlede projekt gennemføres af en forskergruppe bestående af Lars Schädler Andersen, Jacob Christensen, Niels Finn Christiansen, Hans Chr. Johansen, Søren Kolstrup, Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen og Heidi Vad Jønsson. Lis Holm Petersen har i perioder medvirket som forskningsassistent. Projektet ledes af Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen og Niels Finn Christiansen. De er samtidig redaktører af de enkelte bind. Anette Stoffersen har været billedredaktør. Projektet er finansieret af Carlsbergfondet og Syddansk Universitet til hvem vi retter en varm tak. Dele af Jørn Henrik Petersens arbejde med dette bind fandt sted på San Cataldo i Italien. Bestyrelsen for Institutionen San Cataldo takkes for det tildelte opholdsstipendium. Forud for publiceringen af dette første bind har det været forelagt på et seminar i september 2009, hvor Klas Åmark, Niels Edling, Pauli Kettunen, Anne Løkke, Jeppe Nevers og Anne-Lise Seip kommenterede udkastene til de enkelte kapitler. Vi takker for værdifulde kommentarer, men selvsagt bærer forfatterne til de enkelte kapitler samt redaktørerne ansvaret for det endelige resultat. Som redaktører har vi god grund til at takke projektets medarbejdergruppe for livlig deltagelse i de mange møder, hvor udkast til enkeltkapitlerne er blevet behandlet, for overholdelse af de tidsfrister, projektet arbejder under og for tålmod i behandlingen af redaktørernes mange ændringsforslag. Center for Velfærdsstatsforskning Syddansk Universitet, september 2010 Jørn Henrik Petersen Klaus Petersen Niels Finn Christiansen

8

9 Indledning Jørn Henrik Petersen og Klaus Petersen

10

11 Frem mod socialhjælpsstaten er det første af 6 bind om den danske velfærdsstats historie. Sammen skal de beskrive udviklingen fra 1700-tallet over de første parlamentarisk vedtagne love i 1890erne til velfærdsstatens opståen og ekspansion gennem det 20. århundrede. Det er på mange måder historien om tilblivelsen af det moderne Danmark både politisk, økonomisk, socialt og kulturelt. Velfærdsstaten er et af de første begreber, der falder en ind, hvis man fx skal forklare det danske samfund for en udlænding. Velfærdsstaten er eller skulle man skrive var? måske det allervigtigste danske nationale symbol. Det er også det, der fylder mest, når vi diskuterer vores samfund: Hvordan var det i fortiden? Hvordan skal det være i fremtiden? Det kan derfor undre, at der ikke allerede findes en systematisk og grundig fremstilling af den danske velfærdsstats historie med vægt på den lovgivning, der er gennemført, og de institutioner, som er etableret med borgernes velfærd for øje. Hvad enten man vil forsvare, kritisere, modernisere, omstrukturere, tilpasse eller måske endog afskrive velfærdsstaten, er det godt at vide, hvad man taler om. Ambitionen med Dansk Velfærdshistorie er at give grundlaget for denne samtale: At give den grundige og systematiske historiske oversigt over den danske velfærdsstats udvikling med tyngde på de sidste godt 200 år. Det kan man gøre på mange måder. I denne indledning præsenteres den overordnede ramme, som har været bestemmende for, hvordan værket er tænkt og skrevet. Baggrund og inspiration Baggrunden for og inspirationen til Dansk Velfærdshistorie er et omfattende tysk forskningsprojekt, som blev sat i gang i Bundesministerium für Arbeit und Sozialordnung iværksatte i samarbejde med Bundesarchiv udarbejdelsen af et stort anlagt værk: Geschichte der Sozialpolitik in Deutschland seit Det tyske projekt har været omfattende og har inddraget mange forskere. Det er blevet publiceret i 11 bind. 1 Det sidste udkom i De har hver et omfang på ca sider og er alle ledsaget af en cd-rom, der indeholder dokumentationsmateriale vedrørende den relevante periode. Medarbejdere ved Center for Velfærdsstatsforskning, Syddansk Universitet, der blev oprettet i 2005, har fulgt dette imponerende projekt, fordi det er bygget op på grundlag af den historisk-institutionelle tilgang, som også præger arbejdet ved Centret. Det rejste spørgsmålet, om vi ikke kunne udvikle et parallelprojekt i form af en historisk/institutionel analyse af dansk socialpolitik udviklingen frem imod en dansk socialhjælpsstat som afsæt for den 1 For en oversigt over det tyske værk henvises til forlagets hjemmeside: Indledning 11

12 socialsikringsstat, der banede vejen for en velfærdsstat og dennes senere bevægelse mod et velfærdssamfund. Formålet skulle være at indskrive den danske velfærdsstat i den internationale forskning, både fordi den danske begyndelse ligger tidligt, og fordi den i mange henseender er egenartet. Projektet skulle samtidigt tjene som bidrag til dansk identitetshistorie, som kun i mindre grad har anlagt et samfundsmæssigt perspektiv. Takket være en bevilling fra Carlsbergfondet og forskningsstøtte fra Syddansk Universitet er det nu lykkedes at påbegynde Dansk Velfærdshistorie. Mens det tyske projekt kun behandler den socialpolitiske udvikling i perioden efter den 2. verdenskrig, dækker Dansk Velfærdshistorie forløbet fra den tidlige kirkelige forsørgelse, gilderne og lavene som institutioner til håndtering af de problemer, det enkelte menneske møder på sin vej gennem livet. Det sker dog forholdsvis kortfattet. Den egentlige analytiske behandling begynder med de første fattigforordninger fra slutningen af og begyndelsen af 1800-tallet, mens fokus i øvrigt er rettet mod udviklingen i det 20. århundrede. Der er ikke blot, jf. nedenfor, kronologiske valg at træffe. Også projektets rumlige dimension må afgrænses. Det danske territorium er i periodens løb undergået væsentlige ændringer. Vi har valgt at udelade udviklingen i Norge, Færøerne, Grønland og Island, ligesom vi for perioden frem til 1920 kun behandler det historiske forløb i den del af riget, der befandt sig nord for Kongeåen. Om brugen af begrebet velfærdsstat Velfærdsstat eller skidtfærdsstat? Sådan spurgte Kristeligt Dagblad den 1. oktober 1956 en række danske politikere om, hvad de egentlig tænkte på, når de hørte det den gang relativt nye ord velfærdsstat. Svarene var ikke videre konkrete. Det er rent ud sagt noget vrøvl, mente fx socialdemokraten Edel Saunte. Vurderingerne, af om velfærdsstaten var god eller skidt, var modstridende. Også på spørgsmålet om velfærdsstatens baggrund fik man meget forskellige bud. Der blev fx henvist til den britiske socialpolitiker William Beveridge og hans store rapport fra 1942, til det socialdemokratiske partiprogram Fremtidens Danmark (1945) og til den tyske socialist Ferdinand Lassalle. Alt i alt blev avislæserne ikke meget klogere den dag. Sådan går det ofte, når vi diskuterer velfærdsstat. Det afspejler for det første, at begrebet er og altid har været omstridt. Ikke bare findes der tilhængere og modstandere, men i begge lejre er der dem, som gerne vil have deres forståelse af, hvad velfærdsstaten er, til at stå i forreste række. For det andet viser det, at selve begrebet velfærdsstat har en historie. Indhold og betydning ændrer sig over tiden. I begyndelsen talte man om tiggerne og de fattige. Det gled over i debat om arbejderspørgsmålet, som igen blev generaliseret til det sociale 12 Dansk Velfærdshistorie I

13 spørgsmål. På et senere tidspunkt vandt begrebet den sociale lovgivning eller socialpolitikken frem og til sidst kom velfærd og velfærdsstat ind som kerne i diskussionerne. Kigger vi på nutidens brug af begrebet velfærdsstat, kan den deles i to hovedtyper: De brede og de smalle definitioner. Den brede definition forstår velfærdsstaten som en slags overordnet betegnelse for samfundsarkitekturen. Det er den måde, vi bruger velfærdsstat på, når vi taler om den danske model, og når vi drøfter værdierne bag den danske velfærdsstat. Den smalle definition derimod fokuserer på konkrete politikområder. Den internationale litteratur har overtaget det tysk/engelske begreb velfærdsstat. Det kan tillægges og er blevet tillagt mange betydningsindhold, men dækker i almindelighed det samlede sæt af et lands socialpolitiske foranstaltninger med undtagelse af arbejdsretten. Om end begrebet i en systematisk logik også omfatter uddannelses-, sundheds- og boligpolitikken, har den internationale diskussion i overvejende grad koncentreret sig om de sociale sikringsordninger og de centrale serviceydelser (social security, social protection, social services). Denne indskrænkende tolkning af begrebet skyldes, at man i komparativ forskning har lettere ved at belyse omkostninger, ydelsesniveauer m.v., når fokus rettes mod sikringssystemerne, mens man udelader de mere diffuse og vanskeligt håndterbare politikfelter vedrørende uddannelse, sundhed og bolig. Det er således pragmatiske overvejelser, som betinger, hvad der tages med, og hvad der lukkes ude. Det gælder også dette og de følgende bind. Noget er med. Noget er ikke med. En række dimensioner behandles med tyngde, mens andre ikke ofres samme opmærksomhed. En kort forskningshistorie Det er ikke formålet med det følgende at præsentere en dybtgående forskningshistorie, som i detaljer udfolder den meget omfattende litteratur, der beskæftiger sig med velfærdsstaterne og deres udvikling. Da mange af de efterfølgende kapitler imidlertid ind imellem eksplicit, mange gange implicit skriver sig ind i eller op imod en række synspunkter, som har set dagens lys i den nyere forskning, skal der her gives en kortfattet oversigt over hovedtræk i en række nyere forskningsbidrag. Velfærdsstatens historie er tæt knyttet til forskningen om velfærd. Fra de første egentlige socialpolitiske reformer i den sidste del af 1800-tallet har eksperter og forskere været centrale aktører og har med deres begreber og analyser bidraget til de velfærdspolitiske reformer, som er dette værks rygrad. I mange af disse akademiske bidrag er den historiske dimension med enten som afsæt for en analyse, som skal pege fremad (fx i kommissionsbetænkninger), eller i mere sjældne tilfælde som et mål i sig selv. De første mere grundige fremstillinger af velfærdsstatens historiske udvikling kommer således allerede Indledning 13

14 i de første årtier af det 20. århundrede. 2 De lægger generelt større vægt på beskrivelsen af udviklingen end på analysen af den. 3 Der er enkelte værker fra den tidlige efterkrigstid, som peger ud over det rent deskriptive. Det er fx tilfældet med to af dansk socialpolitiks store mænd, professorerne Kjeld Philip og Jørgen S. Dichs historiske arbejder. 4 Det er imidlertid først, da velfærdsstaterne omkring 1970 så småt begynder at komme i krise, at forskerne for alvor tager fat på en mere systematisk og komparativ diskussion af velfærdsstatens karakter og drivkræfterne bag dens udvikling. I de følgende årtier udvikler dette sig til gengæld til en sand forskningsindustri. Den første generation af sådanne komparative studier arbejdede med relativt enkle, overvejende kvantitative, sammenhænge, 5 men efterfølgende er konkurrerende forskningsskoler og mere komplekse forklaringer kommet til. Den første skillelinje i forskningen går mellem dem, som studerer udviklingen fra de første sociale reformer i slutningen af 1800-tallet og fremad, og dem, der (også) interesserer sig for de historiske forudsætninger, velfærdsstatens historiske rødder. Et stort og vidtforgrenet træ som velfærdsstaten har selvfølgelig mange og sammenfiltrede rødder. Det bevidner fx et begrebshistorisk tilbageblik. Man finder da også mange forskellige bud hos forskerne nogle mere velbegrundede andre nok så meget for at kunne være med i diskussionen. Til de første hører fx dem, der interesserer sig for kirkens og religionens rolle. De har i de seneste godt 10 år spillet en central rolle i diskussionen om velfærdsstatens oprindelse. 6 I dansk (og nordisk) sammenhæng har man dels peget på elementer i lutheranismen som en forklaring på især den danske velfærdsmodels universalistiske træk, dels på kirkens rolle i opbygningen af en statskapacitet fra og 1600-tallet. 7 2 Se fx Danmarks Sociallovgivning 1918, Udgivet paa Indenrigsministeriets Foranstaltning, bd. 1-2, København; Povl Engelstoft & Hans Jensen 1933, Mænd og Meninger i dansk Socialpolitik , København. 3 Den britiske historiker Pat Thane har for Englands vedkommende beskrevet det som velfærdsstatens Whig history. Se Pat Thane 1998, Histories of the Welfare State, i William Lamont (red.), Historical Controversies and Historians, London: Kjeld Philip 1947, Staten og Fattigdommen, København; Jørgen S. Dich 1961/62, Kompendium i socialpolitikens historie indtil 2. verdenskrig, Århus. Dichs kompendium er kun udgivet som stencileret arbejde. 5 Se fx Gaston V. Rimlinger 1971, Welfare Policy and Industrialization in Europe, America and Russia, New York; Harold Wilensky 1975, The Welfare State and Equality. Structural and Ideological Roots of Public Expenditure, Berkeley. For en glimrende oversigt se Hans F. Zacher (red.) 1979, Bedingungen für die Entstehung und Entwicklung von Sozialversicherung, Berlin. 6 For en generel diskussion af religion og velfærdsstat se Kees van Kersbergen & Philip Manow (red.) 2009, Religion, Class Coalitions and Welfare States, Cambridge; Philip Manow 2008, Religion und Sozialstaat, Frankfurt/New York. 7 For lutheranisme-argumentet se Uffe Østergaard 2005, Lutheranismen og den universelle velfærdsstat, i J.H. Schiørring (red.), Kirken og velfærdsstaten, København: For kirken som en del af statens embedsapparat se Tim Knudsen 2000, Tilblivelsen af den universalistiske velfærdsstat, i T. Knudsen (red.), Den nordiske protestantisme og velfærdsstaten, 14 Dansk Velfærdshistorie I

15 Et andet spor, som delvis er knyttet til det religiøse rum, fokuserer på filantropien. Den har en meget lang historie, men kom i kølvandet på industrialisering og urbanisering til at spille en vigtig rolle i 1800-tallets byer. 8 For det tredje kan man pege på, at tanken om at samle individuelle risici i større puljer for at opnå større individuel tryghed er kendt langt tilbage i historien. Der findes et omfattende netværk af sådanne forsikringssystemer, som omfatter alt fra kommercielle forsikringer over sociale kontrakter, syge- og begravelseskasser til statsligt organiserede livsforsikringer m.v. De går forud for den moderne socialpolitik. 9 Også statsdelen af velfærdsstaten har en lang forhistorie. Det kan være svært at fastsætte det præcise udgangspunkt, men i hvert fald fra tallet kan man begynde at tale om en centralstat i moderne forstand, som i stigende grad interesserer sig for reguleringen af befolkningens liv og velfærd. 10 I det følgende århundrede lægges der lag på lag i den danske statsbygning. Dermed rodfæstes en række træk, som spiller en central rolle for velfærdsstatens historie. 11 Det kan anskues fra et historisk-institutionelt perspektiv, som fokuserer på fx forvaltningstraditioner og statskapacitet, eller i et politisk-historisk perspektiv, der peger på, hvordan tanken om sociale reformer blev en del af et nationalt statsbygningsprojekt. Mange af disse historiske rødder bag velfærdsstaten vil blive behandlet i dette første bind af Dansk Velfærdshistorie. Det kendte og eksisterende var det naturlige afsæt for det nye. I nogle tilfælde som noget, der kunne bygges videre på. I andre tilfælde som det gamle, man ville væk fra. Men hvor ville man så hen, og ikke mindst, hvorfor ville man derhen, og hvordan kom man derhen? Et vue over den internationale velfærdsstatsforskning tegner billedet af et stort antal forskelligartede empiriske og teoretiske studier. De afspejler forskellige analysestrategier og -niveauer, forskningsskoler, fagtraditioner og perspektiver, politiske synspunkter og definitioner af velfærdsstaten. 12 For overblikkets skyld kan forskningen opdeles i en række hovedtyper: strukturelle forklaringer, aktørstudier og en bred vifte af institutionelle Aarhus: For en nærmere drøftelse af forholdet mellem folkekirken og velfærdsstaten, se Nils Gunder Hansen, Jørn Henrik Petersen & Klaus Petersen 2010, I himlen således også på jorden? Danske kirkefolk om velfærdsstaten og det moderne samfund, Odense. 8 Karin Lützen 1998, Byen tæmmes. Kernefamilie, sociale reformer og velgørenhed i 1800-tallets København, København. 9 Ole Feldbæk, Anne Løkke & Steen Leth Jeppesen 2006, Drømmen om tryghed. Tusind års dansk forsikring, København. Se især Anne Løkkes bidrag: Dette er et perspektiv, som bl.a. er udviklet af den franske idéhistoriker Michel Foucault. Se fx Michel Foucault 2008, Sikkerhed, territorium, befolkning. Forelæsninger på Collége de France , København især 2., 4., 5. og 13. forelæsning. 11 Jf. Tim Knudsen 1995, Dansk Statsbygning, København. 12 Det følgende bygger især på Søren Kolstrup 1994, Forskning i velfærdsstatens rødder. Forskningsstrategier, resultater, huller, Historisk Tidsskrift, 16. række 3, 2: ; Klaus Petersen 1997, Fra ekspansion til krise. Udforskning af velfærdsstatens udvikling efter 1945, Historisk Tidsskrift, 16. række 3, 2: ; Asbjørn Sonne Nørgaard 1999, Viden og videnskab om velfærdsstaten: Er der én dansk velfærdsstat?, Grus, nr. 56/57, 20: Indledning 15

16 analyser. Forskningsdiskussionerne foregår dog ikke bare mellem de forskellige forklaringstyper, men også inden for dem. Fx kan forskere, der anlægger et aktørorienteret perspektiv, have mange og langstrakte uenigheder om, hvilken aktør der i en given sammenhæng er den centrale. De fleste mere omfattende analyser af den velfærdspolitiske udvikling vil dog i sandhedens navn argumentere for et samspil mellem flere faktorer, og der er nok også i udstrakt grad en erkendelse af, at en forklaring, der giver god mening på ét velfærdspolitisk felt, ikke nødvendigvis også er hovedforklaringen på et andet. Det vil dette værk også illustrere. Vi har således ikke på forhånd lagt os fast på et perspektiv eller ladet os styre af én skoles opfattelse. Tværtimod vil vi trække på hele klaviaturet af forklaringer. De forskere, som har orienteret sig mod strukturelle forklaringer, har overvejende interesseret sig for den tidlige socialpolitiske udvikling og ikke mindst fremkomsten af de første moderne sociale love i 1880erne og 90erne. Det gælder fx den amerikanske politolog Harold Wilensky, der i et komparativt studie fra 1975 peger på sammenhængen mellem industrialisering og sociale reformer. Argumentet er, at industrialisering (med dertil knyttede processer som urbanisering og teknologiske innovationer) nedbryder de eksisterende sociale relationer og skaber nye sociale problemer, som staten må løse med sociale reformer. 13 I en dansk sammenhæng kan en lignende forklaringsmodel findes i værket Dansk Socialhistorie og hos historikeren Søren Mørch, som i Den ny Danmarkshistorie fra 1980 entydigt lægger vægt på de materielle forhold, mens aktørerne ikke tilskrives væsentlig betydning. 14 En variant af denne tilgang findes i en mere rendyrket marxistisk version, hvor bl.a. den såkaldte kapitallogiske skole i 1970erne analyserede velfærdsreformer som funktion af det kapitalistiske systems behov. 15 Denne analysetype har dog spillet en væsentlig mindre rolle, når det gælder om at forklare udviklingen efter Der er ingen tvivl om, at der er en tæt sammenhæng mellem industrialisering og behovet for sociale reformer. Men det er åbenlyst, at industrialiseringsargumentet har mere end svært ved at forklare, hvorfor reformer kommer på bestemte tidspunkter, og hvorfor de indeholder det, de gør. Det gælder også den anden dominerende strukturelle forklaring, selv om den i højere grad har blik for aktørernes betydning. De tyske forskere Peter Flora og Jens Alber har i et komparativt studie fra begyndelsen af 1980erne udvidet horisonten ved ud over industrialisering at inddrage demokratiseringen 13 Harold L. Wilensky 1975, The Welfare State and Equality. Structural and Ideological Roots of Public Expenditure, Berkeley. Se også Gaston V. Rimlinger 1971, Welfare Policy and Industrialization in Europe, America and Russia, New York. 14 Søren Mørch 1982, Den ny Danmarkshistorie , København; Svend Aage Hansen & Ingrid Henriksen 1980, Sociale brydninger Dansk socialhistorie bd. 6, København; samme, Velfærdsstaten Dansk Socialhistorie bd. 7, København. Se også Niels Thomsen 1991, Industri, stat og samfund , København. 15 Jf. Søren Kolstrup 1994, Forskning i velfærdsstatens rødder. Forskningsstrategier, resultater, huller, Historisk Tidsskrift, 16. række 3, 2: Dansk Velfærdshistorie I

17 og den dertil knyttede politiske mobilisering. 16 Det skaber en mere dynamisk forklaring også af de nationale forskelle, men giver stadig ikke nogen tilfredsstillende forklaring på valget af forskellige socialpolitiske løsninger. Aktørperspektivet ser mennesker eller grupper af mennesker som handlende personer, og i aktørorienterede analyser af velfærdsstatens udvikling i Norden er det oftest Socialdemokratiet, der optræder som Aktøren. Partiets og arbejderbevægelsens centrale rolle er især blevet fremhævet af den såkaldte magt-ressourceskole, der ser velfærdsstaten som resultat af arbejderklassens politiske mobilisering. De ledende repræsentanter for magtressource-analysen er sociologerne Walter Korpi og Gøsta Esping-Andersen, som begge har udøvet en markant indflydelse på især den skandinaviske velfærdsstatsforskning med historisk orienterede undersøgelser. Velfærdsstatens kvalitative og kvantitative karakter ses som udtryk for den organiserede arbejderklasses evne til at flytte magtkampen fra markedet over i en politisk sfære. 17 I den forbindelse fremhæves en række særtræk ved de skandinaviske velfærdsstater en høj faglig organisationsgrad, stærke socialdemokratier, stærke bånd mellem socialdemokrati og fagbevægelse og en politisk tradition for politiske kompromiser. Esping-Andersen ser således velfærdsstaten både som et produkt af Socialdemokratiets indsats og som et udtryk for en socialdemokratisk magtstrategi: The welfare state strategy is a natural consequence of social democratic mobilization... The institutionalization of universalistic public and collective programs can be a mean of supplanting narrow group identities or individualism with broad social solidarity, for such programs help create a large, if not universal, electoral constituency whose welfare and happiness is wedded to a social democratic state. 18 Der findes en række danske forskere, som har fulgt i magtressource-skolens fodspor. Det gælder fx økonomen Ivar Hornemann Møller, som fra et marxistisk standpunkt i en række studier har analyseret brydningsperioder i dansk velfærdshistorie, og som især i sine senere værker lægger vægt på aktørperspektivet. 19 Nævnes skal også historikeren Søren Kolstrup, som i sin afhandling 16 Jens Alber & Peter Flora 1981, Modernization, Democratization and the Development of Welfare States in Western Europe, i P. Flora & A.J. Heidenheimer (red.), The Development of Welfare States in Europe and America, New Brunswick: Se bl.a. Walter Korpi 1981, Den demokratiska klasskampen, Stockholm. Gøsta Esping- Andersen & Walter Korpi 1983/84, Fra fattighjælp til välfärdsstat, i Tidsskrift for politisk økonomi, 1: Gøsta Esping-Andersen 1985, Politics Against Markets. The Social Democratic Road to Power, Princeton. Se også Julia O Connor & Greg M. Olsen (red.) 1998, Power Resource Theory and the Welfare State: A Critical Reader, Toronto. 18 Gøsta Esping-Andersen 1985, Politics Against Markets. The Social Democratic Road to Power, Princeton: 33f. 19 Se Iver Hornemann Møller 1981, 1986, 1992, 1994, Klassekamp og sociallovgivning , København; Arbejderflertallet og 70 ernes socialreform, København; Den danske velfærdsstats tilblivelse, København; Velfærdsstatens udbygning, København. Læst som en Indledning 17

18 Velfærdsstatens rødder fra 1996 netop fremhæver Socialdemokratiets afgørende rolle både på den nationale og lokale scene. Et bærende argument er, at en række centrale træk ved den danske velfærdsmodel (ikke mindst universalismen) blev undfanget i socialdemokratisk dominerede kommuner i det 20. århundredes første årtier for derefter at blive gennemført i national lovgivning. Dermed nuanceres også en af de væsentligste indvendinger mod den socialdemokratiske forklaring, den nemlig at partiet kun spillede en marginal politisk rolle, da de første reformer blev gennemført i årene op imod Det kan man til gengæld ikke indvende, når det gælder perioden fra 1930rne og fremefter. Her er Socialdemokratiet og arbejderbevægelsens rolle mere klar. I sit studie af velfærdsstatens storhedstid fremhæver Klaus Petersen således partiets helt afgørende rolle som dagsordenfastsættende for den velfærdspolitiske udvikling i et tæt samspil med den socialpolitiske ekspertise og den danske konsensustradition. 20 Nyere studier af socialdemokratisk velfærdspolitik har søgt at nuancere og historisere dette billede ved i højere grad at studere de interne processer og velfærdspolitiske konflikter i arbejderbevægelsen. 21 Andre forskere har mere direkte taget livtag med fortællingen om Socialdemokratiets afgørende betydning og med større eller mindre styrke betonet andre aktørers afgørende rolle. I den forbindelse er en lang række aktører blevet løftet frem fra de borgerlige politiske partier, over enkeltpersoner, til de sociale bevægelser. Den dansk-amerikanske historiker Peter Baldwin har således sat spørgsmålstegn ved den nævnte laborist approach. I hans sammenligning af den socialpolitiske udvikling i Danmark, Sverige, England, Frankrig og Tyskland forklares udviklingen delvis som et funktionelt svar på sociale problemer, og der trækkes en linje fra Napoleon III s og Bismarcks socialpolitik. Baldwin fremhæver dog som det afgørende spørgsmål, hvorfor velfærdsstaten i en række tilfælde er gået længere end det umiddelbart nødvendige. Hans analyse retter sig mod, hvem der fik mest ud af de sociale reformer, og han konkluderer, at hvis alt blev gjort op, ville middelklassen fremstå som vinder. 22 Baldwin peger i forlængelse heraf på middelklassen eller rettere grupper fra middelklassen små selvstændige, bønder og offentligt ansatte som de centrale aktører bag efterkrigstidens universalistiske sociale reformer. Hans analyse bygger for den tidlige danske udvikling på Jørn Henrik Petersens studie af den tidlige danske pensionspolitik, som netop betoner Venstres og landbrugets helhed fremstår Hornemanns tilgang uklar og står måske mest som et vidnesbyrd om hans egen forskningsmæssige udvikling fra et strukturelt analyseperspektiv mod et mere aktørorienteret. 20 Klaus Petersen 1998, Legitimität und Krise. Die politische Geschichte des dänischen Wohlfahrtsstaates , Berlin. 21 Se bl.a. Klas Åmark 2005, Hundra år av välfärdspolitik. Välfärdsstatens framväxt i Norge och Sverige, Stockholm. Niels Finn Christiansen & Klaus Petersen 2004, Velfærd med vilje men hvis?, i N. Ploug m.fl. (red.), Den danske velfærdsstats historie, København: Peter Baldwin 1990, The Politics of Solidarity. Class Bases of the European Welfare State , Cambridge: 28f. 18 Dansk Velfærdshistorie I

19 afgørende betydning. 23 Den øgede interesse for middelklassen og for partierne Venstre og Det radikale Venstre, som Baldwin er fortaler for, er også kommet til udtryk i nyere danske fremstillinger. Henrik Pers analyse af folkepensionens indførelse peger således på Det radikale Venstre som en central aktør, men holder dog stadig fast i Socialdemokratiet som bærende kraft. 24 En stærkere betoning af de to partiers rolle findes hos Jacob Christensen, der i sin afhandling om socialpolitiske strategier i Danmark peger på de borgerlige partiers, herunder især Venstres og Det radikale Venstres centrale politiske rolle i gennemførelsen af de generelle ydelser. 25 Det er dog ikke kun de politiske partier, som er blevet draget frem i diskussionen om, hvem der var velfærdsstatens fædre og mødre. Også en række andre bevægelser og grupper er blevet inddraget. Det gælder ikke mindst kvindebevægelsen. Den feministisk inspirerede forskning har ikke bare analyseret, hvad velfærdsstaten gør ved og for kvinderne, 26 men har også bidraget med analyser af kvindelige aktørers rolle i velfærdsstatens historie. 27 Herudover kan nævnes detailstudier af interesseorganisationernes og kommunernes rolle samt specifikke professioners betydning. 28 Eller studier af debatten om centrale velfærdspolitiske emner i medierne, som har været medvirkende til at sætte emner på dagsordenen og til at skabe velfærdspolitiske holdninger i bred forstand. 29 Andre forskere er gået helt uden om de organiserede aktører og har peget på enkeltpersonernes rolle i velfærdsstatens udvikling. Denne mere biografiske tilgang er ikke udmøntet som en decideret alternativ forklaring, men fremstår 23 Se Jørn Henrik Petersen 1985, Den danske alderdomsforsørgelseslovgivnings udvikling. Oprindelsen, Odense. 24 Henrik Pers 1981, Velfærdsstatens gennembrud i Danmark. Den politiske debat omkring folkepensionens indførelse, København. 25 Jacob Christensen 1998, Socialpolitiske strategier En undersøgelse af udviklingen i de politiske aktørers socialpolitiske målsætninger og deres betydning for de sociale udgifter, Odense: For en introduktion til feministisk velfærdsforskning se Anne-Hilde Nagel (red.) 1998, Kjønn og velferdsstat, Bergen. En dansk velfærdshistorie fra et feministisk perspektiv findes hos Anette Borchorst & Birte Siim 1984, Kvinder i velfærdsstaten. Mellem moderskab og lønarbejde gennem 100 år, Aalborg. 27 Hilda Rømer Christensen 2003, Kvindeorganisationer, magt og velfærdsstat, i K. Petersen (red.), 13 historier om den danske velfærdsstat, Odense: Kari Melby, Anu Pylkkänen, Bente Rosenbeck & Christina Carlsson Wetterberg 2006, Inte ett ord om kärlek. Äktenskap och politik i Norden ca , Lund. 28 Se fx Jørgen Dich 1973, Den herskende klasse, København. Morten Lind Larsen & Troels Riis Larsen 2007, I medgang og modgang. Dansk byggeri og den danske velfærdsstat , Middelfart samt Tore Hansen 1994, Kommunene som velferdsprodusenter, Økonomi & Politik, 67, 3: Der findes enkelte historisk orienterede analyser. Se fx Charlotte Wien 2005, Ældrebilledet i medierne gennem 50 år. En undersøgelse af ældrestereotyper i dagbladene fra 1953 til 2003, Odense. Bent Jensen 2008, Hvad skrev aviserne om de arbejdsløse? Debatten fra 1840 erne til 1990 erne, København. Indledning 19

Indhold. Det sker. Hjemmesider: Side 140 www.danmarkshistorien.dk af: Jacob Aarslev

Indhold. Det sker. Hjemmesider: Side 140 www.danmarkshistorien.dk af: Jacob Aarslev RUBICON 2009 (3) SIDE 1 Indhold Side 2 Leder Artikler Studiestof: Side 3 Studielederens spalte af: Per Grau Møller Side 6 Den Faglige vejleder! af: Kristina Bonde Sørensen Side 10 Studienævnet Side 11

Læs mere

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser

Når man anbringer et barn II. Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Når man anbringer et barn II Årsager, effekter af anbringelsesforanstaltninger og konsekvenser Signe Hald Andersen og Peter Fallesen med bidrag af Mette Ejrnæs, Natalia Emanuel, Astrid Estrup Enemark,

Læs mere

groteske levevilkår overklassen gennem tiden har budt, hvad vi i senere tider kalder for medmennesker. Engberg begynder i 1650, fordi dette år

groteske levevilkår overklassen gennem tiden har budt, hvad vi i senere tider kalder for medmennesker. Engberg begynder i 1650, fordi dette år Anmeldelser Jens Engberg (2011). Det daglige brød. Bønder og arbejdere 1650-1900. København: Politikens Hus. Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen og Niels Christiansen (red.) (2010-2014), Dansk velfærdshistorie.

Læs mere

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011

DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 Søren Kolstrup DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011 - sporskifter, motiver, drivkræfter UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK Klit ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund Indhold Forord 11 Kapitel 1 Hvorfor universalisme 13 Den

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Velfærdsstaten under pres? Konsekvenser for uddannelserne

Velfærdsstaten under pres? Konsekvenser for uddannelserne Velfærdsstaten under pres? Konsekvenser for uddannelserne Af Susanne Wiborg Indledning Denne årbogs sigte er at belyse sammenhængen mellem velfærdstaten og uddannelse i de skandinaviske lande. Interessen

Læs mere

Dansk velfærdshistorie

Dansk velfærdshistorie Projektbeskrivelse Carlsberg projektet Dansk velfærdshistorie Fra fattigforsørgelse til velfærdsstat. Den danske sociallovgivnings udvikling Projektets idé og baggrund Baggrunden for Dansk Velfærdshistorie

Læs mere

Velfærdsstaten i støbeskeen

Velfærdsstaten i støbeskeen Velfærdsstaten i støbeskeen Dansk Velfærdshistorie, bind 3 1933-1956 Jørn Henrik Petersen, Klaus Petersen & Niels Finn Christiansen (red.) Lars Schädler Andersen Jacob Christensen Niels Finn Christiansen

Læs mere

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv

Momentum i fodbold. Et psykologisk perspektiv Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Carsten Hvid Larsen og Henrik Skov Momentum i fodbold Et psykologisk perspektiv Syddansk Universitetsforlag 2013 Forfatterne og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur

Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard KØN OG LØN - En analyse af virksomhedskultur og lønforskelle mellem kvinder og mænd i fire private virksomheder Samfundslitteratur Lis Højgaard Køn og Løn - En analyse af virksomhedskultur

Læs mere

Professionslæring i praksis

Professionslæring i praksis Martin Bayer Ulf Brinkkjær Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers møde med praksis Danmarks Pædagogiske Universitetsforlag Professionslæring i praksis Nyuddannede læreres og pædagogers

Læs mere

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM

3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM 3.1.3 DEN UTÆNKELIGE REFORM PETER MUNK CHRISTIANSEN OG MICHAEL BAGGESEN KLITGAARD I sommeren 2004 besluttede et snævert flertal i det danske Folketing at gennemføre en særdeles omfattende reform af den

Læs mere

Emergensen af den tredje sektor i Danmark

Emergensen af den tredje sektor i Danmark Emergensen af den tredje sektor i Danmark Birgit V. Lindberg, Ph.D. stipendiat Copenhagen Business School Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Disposition Introduktion Uafhængighedsstrategier i Frivillige

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG

STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG STUDIER I DANSK POLITIK LARS BILLE BLÅ ELLER RØD ELLER...? DANSK PARTIPOLITIK 2005-2011 I PERSPEKTIV JURIST- OG ØKONOMFORBUNDETS FORLAG Blå eller rød eller...? Dansk partipolitik 2005-2011 i perspektiv

Læs mere

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner

II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen

Læs mere

Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen

Litteratur i bevægelse. Verdenslitteratur 2. Nye tilgange til verdenslitteratur. Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen Litteratur i bevægelse Nye tilgange til verdenslitteratur AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Verdenslitteratur 2 Redigeret af Dan Ringgaard Mads Rosendahl Thomsen litteratur i bevægelse nye tilgange til verdenslitteratur

Læs mere

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid

At bruge historie. i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid At bruge historie i en sen-/postmoderne tid Bernard Eric Jensen (red.) Roskilde Universitetsforlag Bernard Eric Jensen (red.) At bruge historie i en sen-/postmoderne

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer

Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Evalueringer af hvad eller brug af evalueringer i organisationer Finn Hansson Lektor, PhD Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 1 Disposition Former for evalueringer Interesser

Læs mere

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv

Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Uddannelsesudvikling i et professionsfagligt perspektiv Redigeret af Lene Storgaard Brok Forlaget UCC, 2011 1. udgave, 1. oplag Forlagsredaktion:

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

EN SKOLE I FORANDRING

EN SKOLE I FORANDRING EN SKOLE I FORANDRING INKLUSION, FORANDRINGSLEDELSE OG VISIONER FOR GRUNDSKOLENS FREMTID KONFERENCE 10.03.2014 ODENSE CONGRESS CENTER GENERATOR KURSER OG KONFERENCER WWW.KURSEROGKONFERENCER.DK EN SKOLE

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler

Ib Hedegaard Larsen. Barnet bag. diagnosen. Redigeret af Lis Pøhler Ib Hedegaard Larsen Barnet bag diagnosen Redigeret af Lis Pøhler Indholdsfortegnelse Forord............................................................ 7 Medikaliseringen af problemer i skolen.............................

Læs mere

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab

Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Indblik i statistik - for samfundsvidenskab Læs mere om nye titler fra Academica på www.academica.dk Nikolaj Malchow-Møller og Allan H. Würtz Indblik i statistik for samfundsvidenskab Academica Indblik

Læs mere

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER. Jurist- og Økonomforbundets Forlag JACOB DAHL RENDTORFF ETIK FOR PSYKOLOGER Jurist- og Økonomforbundets Forlag Etik for Psykologer Denne bog er tilegnet mine sønner Joachim og Elias Af samme forfatter Frihed og etik i Jean Paul Sartres

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV

SOCIAL OPDRIFT SOCIAL ARV 48907_om_social opdrift.qxp 12-05-2005 14:24 FAGLIGHED OG TVÆRFAGLIGHED vilkårene for samarbejde mellem pædagoger, sundhedsplejersker, lærere og socialrådgivere Hans Gullestrup KULTURANALYSE en vej til

Læs mere

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori

Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo. Organisationsteori Aarhus Universitet / Syddansk Universitet Master i offentlig ledelse Efterårssemesteret 2014 Underviser: Lektor Niels Ejersbo Organisationsteori Dette fag beskæftiger sig med centrale træk ved moderne

Læs mere

August (Nicolai) Petersen

August (Nicolai) Petersen Personoplysninger Litteratur (bøger og betydende artikelsamlinger) Eksponater (min. nationalt Guld) P P P Jørgen Peetz Signatur: 1937- - Programmør Har skrevet en del artikler til Dansk Posthistorisk Leksikon.

Læs mere

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet

Helhedssyn og det tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet tværfaglige arbejde. Oplæg ved Morten Ejrnæs, lektor Ålborg Universitet Integrationsfaggruppen inviterer til konference og generalforsamling 22. marts 2010. Den tværfaglige integrationsindsats Overvejelser

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Københavns Tekniske Gymnasium - Vibenhus Htx

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat

ISBN: 978 87 7674 858 6. Et lyst værelse er trykt med støtte fra Landsdommer V. Gieses Legat og Overretssagfører L. Zeuthens Mindelegat ET LYST VÆRELSE ET LYST VÆRELSE Empati, rumopfattelse, kunstnerisk selvspejling og æstetik i kvindelige danske forfatteres og billedkunstneres værker i perioden 1930-90 Forfatteren og Syddansk Universitetsforlag

Læs mere

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4

Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Nordicom-Information 35 (2013) 3-4 Gratis adgang Det centrale spørgsmål er: Hvordan kan vi øge anvendelsen af den viden, vi producerer? Open Access er en vej till at øge anvendelsen og nytten af det, vi

Læs mere

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor?

Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? Mangfoldighed i bestyrelsesarbejdet hvorfor? af Tove Brink, cand.merc., MBA, tb@brinkdevelopment.dk, Brink Development Aps. 1. Hvad kræver forretningen? Eksternt

Læs mere

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben?

Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Hvornår og hvordan der kommer etik ind i og ud af videnskaben? Jacob Birkler, cand.mag., ph.d.-stipendiat, Syddansk Universitet / Lektor, University College Vest. jbirkler@health.sdu.dk. Når et videnskabeligt

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Om retsprincipper. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen

Om retsprincipper. Jurist- og Økonomforbundets Forlag. Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen Jørgen Dalberg-Larsen (red.) Bettina Lemann Kristiansen Per Andersen Jens Evald Pia Justesen Ole Bruun Nielsen Sten Schaumburg-Müller (red.) Om retsprincipper Jurist- og Økonomforbundets Forlag Bogens

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold VUC Fredericia HF-e Historie niveau B Gregers

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling

fagforeningstyper teori, analysemetoder og medlemsudvikling Indhold Om forfatterne 11 Forord 13 Liste over anvendte forkortelser 16 DEL I Teori, analysemetoder og medlemsudvikling 17 DEL I Medlemskab af fagforeninger og fagforeningstyper teori, analysemetoder og

Læs mere

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål

Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Læsevejledning til undervisere med idékatalog til refleksionsspørgsmål Denne rapport kan bruges som undervisningsmateriale om de økonomiske aspekter af myndighedssagsbehandlernes arbejde med udsatte børn

Læs mere

PRAKTIKKENS LÆRINGSLANDSKAB AT LÆRE GENNEM ARBEJDE REDIGERET AF KLAUS NIELSEN STEINAR KVALE AKADEMISK FORLAG

PRAKTIKKENS LÆRINGSLANDSKAB AT LÆRE GENNEM ARBEJDE REDIGERET AF KLAUS NIELSEN STEINAR KVALE AKADEMISK FORLAG PRAKTIKKENS LÆRINGSLANDSKAB AT LÆRE GENNEM ARBEJDE REDIGERET AF KLAUS NIELSEN STEINAR KVALE AKADEMISK FORLAG Praktikkens læringslandskab 1 2 Praktikkens læringslandskab At lære gennem arbejde Redigeret

Læs mere

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder

KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE Nye forståelser og handlemuligheder KLASSELEDELSE. Nye forståelser og handlemuligheder Elsebeth Jensen, Ole Løw og bidragyderne 2009 Akademisk Forlag, København et forlag under Lindhardt

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin JUNI 2015 Institution HF I NØRRE NISSUM VIA UC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HF SAMFUNDSFAG B HANS

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen

Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Introduktion Det besværlige demokrati Af sociolog Maliina Abelsen Seminar om demokrati og folkestyre torsdag den 11. oktober 2007 Nuuk Godmorgen alle sammen og mange tak for invitationen til at få lov

Læs mere

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven.

Det er problemformuleringen, der skal styre dit arbejde. Den afgør, hvad det vil være relevant for dig at inddrage i opgaven. Problemformulering "Jeg vil skrive om 1. verdenskrig", foreslår du måske din faglige vejleder. Jo, tak. Men hvad? Indtil videre har du kun valgt emne. Og du må ikke bare "skrive et eller andet" om dit

Læs mere

Hospice et levende hus

Hospice et levende hus 78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt

Læs mere

Indledning. Om bogens baggrund og formål

Indledning. Om bogens baggrund og formål Indledning Om bogens baggrund og formål Nærværende bog fokuserer på en af de mest toneangivende genretendenser i 1990 ernes danske litteratur, kendt under betegnelsen kortprosa. Bogen præsenterer en komparativ

Læs mere

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer

Indfødsretsprøven. Tid: 45 minutter. Hjælpemidler: Ingen. 3. juni 2010. Prøvenummer Indfødsretsprøven 3. juni 2010 Hjælpemidler: Ingen Tid: 45 minutter Navn CPR-nummer Dato Prøvenummer Prøveafholder Tilsynsførendes underskrift SPØRGSMÅL TIL INDFØDSRETSPRØVE Indfødsretsprøven er en prøve,

Læs mere

H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E?

H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E? 2 0 1 5 H VA D E R D E T FO R EU E N S T Ø R R E L S E? U g e 1 9 J y l l i n g e P r æ s t e g å r d L a d e n T i l m e l d i n g o g p r a k t i s k e i n f o r m a t i o n e r p å b a g s i d e n.

Læs mere

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020

Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 3. maj 2013.JRSK/brdi Strategi for KORA: Opstartsårene, og årene frem til 2020 Den samfundsøkonomiske udfordring De demografiske ændringer i befolkningen og den økonomiske krise presser finansieringen

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Velfærdssamfundets kulturarv Caspar Jørgensen

Velfærdssamfundets kulturarv Caspar Jørgensen Velfærdssamfundets kulturarv Caspar Jørgensen Forstadens Bygningskultur Rødovre 2. marts 2011 1 Introduktion 2 Definitioner af velfærdsstat/samfund 3 Tilgange Bureaukratisering Tekno-økonomiske paradigmer

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2014 Institution VUC Esbjerg Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Hfe - Netundervisning Samfundsfag

Læs mere

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver

BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG. i socialvidenskab. 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) KAPITEL 8 GRUNDBOG i socialvidenskab 5 perspektiver BENT GREVE (RED.) Grundbog i socialvidenskab 5 perspektiver 2. udgave Socialøkonomiske virksomheder: Mellem forretning og socialt ansvar

Læs mere

Kilder til Krønikens tid

Kilder til Krønikens tid Kilder til Krønikens tid Foredrag 27. 4. 2004 Højere uddannelser i 1950 erne - studenter og professorer 1950 erne var præget af, at store forandringer var undervejs i samfundet. Flytning fra land til by.

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab

Interesseorganisationer i politiske arenaer. Resultater fra et forskningsprojekt. Anne Skorkjær Binderkrantz. Institut for Statskundskab Interesseorganisationer i politiske arenaer Resultater fra et forskningsprojekt Anne Skorkjær Binderkrantz Institut for Statskundskab Aarhus Universitet www.interarena.dk Indledning I alle demokratier

Læs mere

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport

kan foreslå lege og aktiviteter få ideer har lyst til at lære kan arbejde med en aftalt aktivitet over tid kan tåle at tabe i spil, lege og sport Sociale kompetencer Motivation tager initiativ holder sig sit mål for øje overvinder fiaskoer uden at blive slået ud Empati : kan sætte sig i en andens sted Ansvarlighed: kan udskyde impulser/ behov kan

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

Formidlingsovervejelser

Formidlingsovervejelser Formidlingsovervejelser I forbindelse med arbejdet med vores projekt har vi løbende overvejet hvordan vi bedst muligt ville kunne videreformidle de tanker og diskussioner vi gør os i projektet, til en

Læs mere

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde

Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Arbejdsmarkedsmodeller og Trepartssamarbejde Definition af begreber v. Carsten D. Nielsen Arbejdsmarkedsmodeller Ofte nævnes de to begreber i flæng: Den danske Model Den danske flexicurity Model Men: både

Læs mere

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2

1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 SRO-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 HVORDAN OPGAVENS OPBYGNING... 2 2.1 OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.2 FORSIDE... 2 2.3 INDHOLDSFORTEGNELSE... 3 2.4 INDLEDNING...

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Grundforløbet efterår 2010 og studieretningen forår 2011 Institution Københavns Tekniske Gymnasium, afdeling

Læs mere

Herreklub torsdagsmatch 6. juni 2013, frit valg af teested

Herreklub torsdagsmatch 6. juni 2013, frit valg af teested Herreklub torsdagsmatch 6. juni 2013, frit valg af teested Tee 1 Rasmus Jønson 6 9 41 hvid 2 Kim Nielsen 9,3 13 38 hvid 3 Dan Christensen 12,2 14 37 gul 4 Lars Peter Mølvang 4,9 6 36 gul 5 Kurt Pedersen

Læs mere

Annika Olsen, samarbejdsminister

Annika Olsen, samarbejdsminister Annika Olsen, samarbejdsminister Tale ved konference om den nordiske model I anledning af Danmarks formandskab for Nordisk Ministerråd den 25. februar 2015 om evnet: Norden og de selvstyrende lande Kære

Læs mere

Sune Troels Poulsen & Stine Jørgensen (RED.) Frit Valg VELFÆRD I DEN EUROPÆISKE UNION. Jurist- og Økonomforbundets Forlag

Sune Troels Poulsen & Stine Jørgensen (RED.) Frit Valg VELFÆRD I DEN EUROPÆISKE UNION. Jurist- og Økonomforbundets Forlag Sune Troels Poulsen & Stine Jørgensen (RED.) Frit Valg VELFÆRD I DEN EUROPÆISKE UNION Jurist- og Økonomforbundets Forlag Frit valg Velfærd i Den Europæiske Union Sune Troels Poulsen & Stine Jørgensen red.

Læs mere

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser

Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Marie Kruses Skole Stx Samfundsfag

Læs mere

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER

NORDISKE ARBEJDSPAPIRER Ved Stranden 18 DK-1061 København K www.norden.org NORDISKE ARBEJDSPAPIRER N O R D I C W O R K I N G P A P E R S Nordisk Børnerettighedsseminar Børnekonventionen 25 år hvor langt er vi kommet i Norden?

Læs mere

Gør virksomheden interaktiv. Et værktøj der giver strategidiskussionen en ny vinkel

Gør virksomheden interaktiv. Et værktøj der giver strategidiskussionen en ny vinkel Gør virksomheden interaktiv Et værktøj der giver strategidiskussionen en ny vinkel Gør virksomheden interaktiv Et værktøj der giver strategidiskussionen en ny vinkel November 2004 FORFATTERE Udviklingschef

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense

Konferencen finder sted mandag den 16. september kl. 10-16 på Syddansk Universitet, Campusvej 55, Odense Invitation til konferencen VUC deler viden 2013 VUC Videnscenters første konference VUC deler viden 2013 viser resultater og deler viden om vigtige udviklingstendenser og projekter i og omkring VUC. Konferencen

Læs mere

Kodeks for god forskningsledelse

Kodeks for god forskningsledelse Syddansk Universitet - University of Southern Denmark Kodeks for god forskningsledelse Udarbejdet af en arbejdsgruppe bestående af: Professor Anne-Marie Mai, Institut for Litteratur, Kultur og Medier Professor

Læs mere

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene

Med et BUM! DTHS. Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Med et BUM! Indbydelse til konference om Strukturreformen og Kommunikationscentrene Konferencen, der foregår den 30. marts 2009, sætter fokus på vilkårene for kommunikationscentrenes rehabilitering af

Læs mere

Q&A for Bogproduktionsstatistik

Q&A for Bogproduktionsstatistik Q&A for Bogproduktionsstatistik Om bogproduktionsstatistik generelt Hvorfor en ny bogproduktionsstatistik? Den hidtidige statistik er publiceret som klassiske tabeloversigter. Det var derfor oplagt i forbindelse

Læs mere

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål?

Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? IMODUS konference 19. jan 2012 Frafald, overgange og inklusion - enkle svar eller svære spørgsmål? Hvad er problemet med unges overgange? Restgruppen og indsatsen mod frafald : - når problemets løsning

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet

Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen. Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Henrik Lindegaard Andersen, Anne Line Tenney Jordan og Jacob Seier Petersen Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet Arbejdskraft og -potentiale i hovedstadsområdet kan hentes fra hjemmesiden www.kora.dk

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke:

Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På Sygeplejerskeuddannelsen i Horsens udbydes følgende valgmodulspakke: Kære studerende Valgmodul 13 er et 6 ugers forløb. På udbydes følgende valgmodulspakke: Uge 1-3 Uge 4 og 5 Uge 6 Teori: Kvalitative og kvantitative metoder med sundhedsteknologi/ telemedicin som eksempel,

Læs mere