DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL 1891-2011"

Transkript

1 Søren Kolstrup DEN DANSKE VELFÆRDSMODEL sporskifter, motiver, drivkræfter UNIVERSITÅTSBIBLIOTHEK Klit ZENTRALBIBLIOTHEK - Frydenlund

2 Indhold Forord 11 Kapitel 1 Hvorfor universalisme 13 Den universalistiske models virkninger 15 Sporskifter, motiver og drivkræfter 17 Den universalistiske velfærdsstat og sygekassemodellen 18 Sygekassemodellen 20 Model Danmark og universalismen. Myte eller realitet? 22 Kapitel 2 De sociale reformers gennembrudsår Hjælp til værdigt trængende 26 Sygekasseloven 27 Alderdomsunderstøttelsesloven af for de værdigt trængende 29 Ulykkesforsikring og arbejdsløshedskasse 32 Universel sygepleje - et forslag forud for sin tid 33 Drivkræfterne bag det sociale opbrud 37 Kapitel 3 De fælles institutioners opståen og udvikling 40 De gamle 41 Det fælles hospital 42 Skoletandlæge for alle 48 Den fælles skole 49 Retten til en bolig 54 Drivkræfterne bag de offentlige serviceydelser 56 Motiverne - lighed, rationalitet og forebyggelse 57 5

3 Kapitel 4 Sygekassemodellen - et normdannende ideal 60 Kapitel 5 Snigende samfundsovertagelse 64 Kappestrid mellem hjælp til selvhjælp og skattefinansiering 66 Socialreformen i fattighjælp decimeres, staten og den offentlige institution styrkes 70 Kapitel 6 Forsikringsvejen fravælges, skattelinjen fastholdes 74 Hvorfor tilbagevises forsikringslinjen 79 Kapitel 7 Det forebyggende arbejde og universalismen Mødrehjælpen 81 Sundhedsplejersker for alle 83 Huslejehjælp til ubemidlede børnefamilier 85 Universelle ydelser på tegnebrættet 87 Det svenske forbillede - en social investering 90 Kapitel 8 De universelle ydelsers forudsætninger 92 Dansk klassekompromis kontra britisk klassekamp 92 Universalismens nordiske forudsætninger 94 Universalismens aktører 96 Universalisme - et rationelt svar på ineffektivitet 97 Kapitel 9 Universalismens gennembrudsår - fra værdigt trængende til borger Kapitel 10 Universalisme spirer frem Det forebyggende arbejde 102 6

4 Forebyggende sundhedspolitik 102 Husmorafløsere 104 Børneinstitutioner - tilløb til universalisme 107 Praksis langt fra idealerne 110 Velfærd som en investering 111 Storbyerne går foran 112 Generøs og universel tuberkuloselovgivning 113 Revalidering 114 Boligpolitikkens storhedstid og fald 115 Lige muligheder for alle - gennem uddannelse 121 Ungdommens Uddannelsesfond 122 Gratis undervisning og gratis læremidler for alle 124 Krav om udelt skole 125 Kampen mod trangsgrænsen 126 Folkepensionen vedtages Ideens opståen og udfoldelse 132 Ideens gennemførelse 134 Drivkræfterne bag de universelle ydelsers fremmarch 136 Forsikringslinjens endeligt 139 Kapitel 11 Opgøret med fortiden En skole for alle 142 Fattighjælp afskaffes, medborgertanken styrkes 144 Fra arbejdsanstalt til forsorgshjem 145 Revalidering gennem generøs hjælp 146 Fra dranker til alkohollidende 147 Værdighedsbestemmelserne ophæves 148 Drivkræfterne bag medborgertanke og resocialisering 148 Sygekasser - for alle? 149 De drivende motiver 150 Kapitel 12 Velfærdsstatens guldalder ^-universalismens ekspansion og grænser 153 Folkepensionens udbygning 153 Fuld dækning ved sygdom, ulykke og arbejdsløshed 156 Bistandsloven 159 7

5 Lige og fri adgang til sundhed 162 Toforsørgerfamiliens velfærdsstat 165 Fælles hjemmehjælp 166 Daginstitutioner for alle 171 Familieydelser 175 Moderskabsydelse for alle 175 Lovfæstet barselsorlov til alle lønmodtagere 176 Børnepenge 176 Fra familiepolitik til ligestillingspolitik 178 De fælles institutioner 179 De ældre, plejekrævende og nødstedte 180 Sygehusene 183 Den fælles undervisning 184 Motiverne bag den fælles skole 187 Lønmodtagermodellen marginaliseres 188 Barselsorloven udvides - fra lønarbejder til erhvervsaktiv 190 Boligen - velfærdsstatens akilleshæl 191 Velfærdsstatens grænser 194 Motiverne bag den universalistiske velfærdsstat 196 Drivkræfterne bag den universalistiske velfærdsstats ekspansion 199 Kapitel 13 Velfærdsstaten udbygges under politisk og økonomisk turbulens / Et liv så nær det normale 205 Barselsorloven forbedres også for de selvstændige 207 Barselsorloven også for mænd 210 Arbejdstilbud retten til fortsatte dagpenge 214 Efterlønnen - en socialdemokratisk kronjuvel 217 Kapitel 14 Social nedtur 223 Kapitel 15 Universalismen udbygges midt i en sparetid

6 Den universelle børnefamilieydelses store løft 225 Universelle ydelser til de ældre 229 Varig hjemmehjælp gratis 232 Uddannelsesstøtten hæves, universalismen styrkes 234 Ved velfærdsstatens grænse 237 Retten til arbejde. En visions sammenbrud 237 Job- og uddannelsesgaranti til kvinder og unge. Et sidste forsøg 239 Dagpengesikkerhed og jobtilbud. En parentes i historien? : 240 Tryghed gennem livet 241 Bistandsloven krakelerer 241 Kapitel 16 Fra ret og mulighed til noget for noget Konsolidering af de universelle velfærdsydelser 244 Fælles skolegang 244 Uddannelse til alle 247 Rettighedslinjen 249 De ældre 250 Pasningsgaranti 251 Brugerindflydelse 254 Barselsorlov for mænd Barselsorlov på VKO-flertallets præmisser Retten til et fleksjob 262 Fra højklasset løsning til discountvelfærd? 265 De alternative strategier - deling af arbejdet og retten til arbejde - lider nederlag 265 Et orlovssystem for alle 266 Skraldemandsordningen afvises 269 Borgerlønnen 270 Hobro-Vikaren - et brud på aktiveringslinjen 271 Gennem uddannelse og praktik til ordinært arbejde 272 Opgør med den universalistiske velfærdsstat 272 Fra folkepension til arbejdsmarkedspension 273 Arbejdsmarkedspensionens indtog i 1989 og

7 Motiverne bag det vidtrækkende klassekompromis 275 Restgruppen. Systemets akilleshæl 276 Fra ret og mulighed til noget for noget 280 Ungdomsydelsen viser vejen 280 Noget for noget-princippets store gennembrud Aktivering - et universalmiddel i En alternativ tolkning: de sociale rettigheders fornyelse 285 Arbejdsetikken skærpes i 00'erne 285 Den danske arbejdsmarkedsmodel på dødslejet 288 Dagpengelængden forkortes, efterløn beskæres - i udbudsøkonomiens tegn 292 Patienten i centrum - nye sociale delinger? 295 Sundhedsforsikring for de fastansatte 296 Boligpolitikken - fra krav om ligestilling til fattigvelfærd 299 Delinger efter etnicitet, en uomgængelig fodnote 301 Drivkræfterne bag noget for noget-princippet - internationalt orienterede selskaber kræver ny dagsorden 302 Globaliseringstesen 306 Kapitel 17 Epilogen: De universelle ydelser - kampen for lighed, forebyggelse og rationalitet 308 Tre motivkredse x tre aspekter bag den universalistiske velfærdsstat 310 Hvem stod bag den sociale reformering? 315 Referencer 320 Noter 334 Navneregister

- sporskifter, motiver, drivkrsefter

- sporskifter, motiver, drivkrsefter Sören Kolstrup DEN DANSKE VELF/ERDSMODEL 1891-2011 - sporskifter, motiver, drivkrsefter Frydenlund Indhold Forord 11 Kapitel 1 Hvorfor universalisme 13 Den universalistiske models virkninger 15 Sporskifter,

Læs mere

Bolette Moldenhawer: Anmeldelse: Brud og forskydninger i den danske velfærdsstat og socialdemokratiske idéarv

Bolette Moldenhawer: Anmeldelse: Brud og forskydninger i den danske velfærdsstat og socialdemokratiske idéarv 72 Bolette Moldenhawer: Anmeldelse: Brud og forskydninger i den danske velfærdsstat og socialdemokratiske idéarv Interessen for den danske velfærdsmodel i almindelighed og socialdemokratiets historie og

Læs mere

i hverdagen Hvad betyder velfærden for dig og mig? Hvad betyder velfærden for samfundet? Hvem har ansvaret for velfærden?

i hverdagen Hvad betyder velfærden for dig og mig? Hvad betyder velfærden for samfundet? Hvem har ansvaret for velfærden? TRYGHED i hverdagen Hvad betyder velfærden for dig og mig? Hvad betyder velfærden for samfundet? Hvem har ansvaret for velfærden? Det var nogle af de spørgsmål, som LO Silkeborg-Favrskov satte til debat,

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

Pligt og ret Ret og pligt

Pligt og ret Ret og pligt Pligt og ret Ret og pligt Refleksioner over den socialdemokratiske idéarv Jørn Henrik Petersen UNIVERSITÅTBB!3uO"I.i..;v Ml'L -ZtNTT.ALBi^LIOTHUv- Syddansk Universitetsforlag 2014 Indholdsfortegnelse Forord

Læs mere

Velfærdsstaten i tal Register. Dansk Velfærdshistorie

Velfærdsstaten i tal Register. Dansk Velfærdshistorie Velfærdsstaten i tal Register Dansk Velfærdshistorie Velfærdsstaten i tal Register Dansk Velfærdshistorie Hans Chr. Johansen og Birgitte Holten Syddansk Universitetsforlag 2015 Forfatterne og Syddansk

Læs mere

Køn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer.

Køn Helsingør Kommune stræber efter at skabe en afbalanceret kønsfordeling blandt de ansatte i afdelinger og på de forskellige ledelsesniveauer. Helsingør Kommunes Ligestillingspolitik Indledning Helsingør Kommune arbejder målrettet for ligestilling og betragter alle medarbejdere som ligestillede uanset køn, alder, handicap, seksuel orientering,

Læs mere

Arbejdsmarkeds- og socialpolitik

Arbejdsmarkeds- og socialpolitik Arbejdsmarkeds- og socialpolitik Velfærdspolitik Rammen om både en arbejdsmarkeds- og en socialpolitik er helt overordnet den samlede velfærdspolitik. BUPL mener, at fremtidens velfærd afhænger af de valg,

Læs mere

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010

Synopsis i sturdieområet del 3. Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk. HH H3b. XX handelsgymnasium 2010 Synopsis i sturdieområet del 3 Tema: Globalisering Emne: Fag: International økonomi og engelsk HH H3b XX handelsgymnasium 2010 Indholdsfortegnelse Indledning og problemformulering... 2 Det danske velfærdssamfund...

Læs mere

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011

Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser. Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Den offentlige sektors indretning af velfærdsydelser Preben Etwil, Socialpolitisk Forening, LO-Skolen den 8. februar 2011 Det skæve Danmark Der er stadig stor forskel på rig og på fattig på by og på land

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001

DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER FLERE END I 2001 DANSKERNES AFHÆNGIGHED AF DE OFFENTLIGE KASSER - 101.000 FLERE END I 2001 I perioden 1970-2006 fordobles antallet af offentligt ansatte fra 405.000 til 833.000 personer, ligesom antallet af overførselsmodtagere

Læs mere

FINN SØRENSEN FATTIGDOMSYDELSERN E - HVAD GØR VI?

FINN SØRENSEN FATTIGDOMSYDELSERN E - HVAD GØR VI? FINN SØRENSEN FATTIGDOMSYDELSERN E - HVAD GØR VI? FATTIGDOMSYDELSERNE: Efter Enhedslistens opfattelse har vi nedenstående fattigdomsydelser. Kun integrationsydelsen er under den tidligere regerings fattigdomsgrænse

Læs mere

Tabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser,

Tabel 1. Antal overførselsmodtagere i løbet af et år (ikke fuldtidspersoner), fordelt på ydelser, 3½ mio. danskere, der er fyldt 18 år, mindst 1 overførselsindkomst fra det offentlige i løbet af året. Det svarer til ca. 77 pct. af alle 4½ mio. voksne danskere. I opgørelsen måles ikke helårse, men i

Læs mere

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger

Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger 19. oktober 2007 Ledigheden falder, men fraværet fra arbejde stiger Forebyggelsesfonden er en tiltrængt fornyelse i indsatsen for at undgå, at så mange forlader arbejdsmarkedet før pensionsalderen. Ledigheden

Læs mere

HVORFOR BLIVER DANSKE MÆND FØRST FÆDRE I POLITISK FORSTAND, NÅR DE BLIVER SKILT?

HVORFOR BLIVER DANSKE MÆND FØRST FÆDRE I POLITISK FORSTAND, NÅR DE BLIVER SKILT? HVORFOR BLIVER DANSKE MÆND FØRST FÆDRE I POLITISK FORSTAND, NÅR DE BLIVER SKILT? DANSKE FÆDRES BARSELSRETTIGHEDER I NORDISK PERSPEKTIV Anette Borchorst, Aalborg universitet Far i den moderne familie, Center

Læs mere

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD

Socialpolitik. Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Socialpolitik Redigeret af Jørgen Elm Larsen og Iver Hornemann Møller MUNKSGAARD Indhold Forord 9 1. Det største socialpolitiske problem Stigende arbejdsmarkedsmarginalisering. Opgørelsesspørgsmål. Arbejdsmarkedsmarginalisering

Læs mere

CIVILE RETTIGHEDER, VELFÆRDSSTATEN OG LIGESTILLINGEN

CIVILE RETTIGHEDER, VELFÆRDSSTATEN OG LIGESTILLINGEN Ligestillingsudvalget 2015-16 LIU Alm.del Bilag 23 Offentligt CIVILE RETTIGHEDER, VELFÆRDSSTATEN OG LIGESTILLINGEN ANETTE BORCHORST INSTITUT FOR STATSKUNDSKAB, AAU Symposium i anledning af stemmeretsjubilæet

Læs mere

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi

En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi En lille bog om forældremyndighed, orlov, løn, pension og økonomi Tillykke! Tænk bare. Et nyt lille barn, dreng eller pige. Jeres barn. Noget I har sammen, og som ingen andre har så meget del i, som far

Læs mere

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014

DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 DSR EN FAGFORENING MED AMBITIONER ARBEJDSPAPIR TIL DSR S KONGRES 2014 Dansk Sygeplejeråd er en fagforening med ambitioner. Vi flytter grænser i organisation, fag og samfund. Vi vil være en stærk og dynamisk

Læs mere

Forslag til Seniorpolitik 2017 og frem

Forslag til Seniorpolitik 2017 og frem Forord Der er rigtig mange stærke seniorer, der holder sig raske hele livet. I fremtiden vil der på trods af teknologiske fremskridt og en generelt sundere livsstil være ældre borgere, som har brug for

Læs mere

Et trygt og solidarisk dagpengesystem

Et trygt og solidarisk dagpengesystem Et trygt og solidarisk dagpengesystem Over 50.000 mennesker har allerede mistet deres dagpenge som følge af den katastrofale dagpengereform. Og tallet stiger måned for måned. Det skaber utryghed hos alle

Læs mere

Anette Eklund Hansen Barselsorlovens historie 100 års love og overenskomster

Anette Eklund Hansen Barselsorlovens historie 100 års love og overenskomster Anette Eklund Hansen Barselsors historie 100 års love og overenskomster 1901-1920 1901. Fabriks 4 uger efter fødsel mulighed for dispensation Kvinder i hådærksmæsige og industrielle virksomheder med 5

Læs mere

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen

Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Frivillighåndbog Om Mødrehjælpen Indhold Om Mødrehjælpen... 3 Mødrehjælpen har... 3 Hvad kan Mødrehjælpens rådgivning tilbyde... 3 Frivillig i Mødrehjælpen... 4 Mødrehjælpens historie... 4 Demokrati i

Læs mere

Seniorpolitik 2017 og frem

Seniorpolitik 2017 og frem Forord Der er rigtig mange stærke seniorer, der holder sig raske hele livet. I fremtiden vil der på trods af teknologiske fremskridt og en generelt sundere livsstil være ældre borgere, som har brug for

Læs mere

Den Danske Model familiepolitik under pres

Den Danske Model familiepolitik under pres Den Danske Model familiepolitik under pres Policy briefing Anders Ejrnæs Ph.d., lektor Roskilde Universitet Workcare projekt Workcare Workcare projektet er et komparativt europæisk forskningsprojekt finansieret

Læs mere

REFORMER RAMMER VIRKELIGHEDEN. Center for Arbejdsliv & Læring LO-Skolen 16. juni 2015

REFORMER RAMMER VIRKELIGHEDEN. Center for Arbejdsliv & Læring LO-Skolen 16. juni 2015 REFORMER RAMMER VIRKELIGHEDEN Center for Arbejdsliv & Læring LO-Skolen 16. juni 2015 Velfærd handler grundlæggende om fordelingspolitik 3 redskaber til velfærd Lige adgang Eks. til sundhed Lige muligheder

Læs mere

Strategi og FN s 17 verdensmål

Strategi og FN s 17 verdensmål Strategi og FN s 17 verdensmål - Hvad har FN s verdensmål at gøre med dansk planlægning? Byggelovsdag 2018 Britt Vorgod Pedersen, Bychef Gladsaxe Kommune FN - 17 Verdensmål for bæredygtig udvikling FN

Læs mere

Er Danmark klar til flere ældre?

Er Danmark klar til flere ældre? Er Danmark klar til flere ældre? FOLKETINGSVALG 2019: ÆLDRE SAGENS ANBEFALINGER TIL DEN KOMMENDE REGERING OG FOLKETINGET 2019 Der er brug for styrket pleje og omsorg til svækkede ældre, fordi: Mange svækkede

Læs mere

Inklusion eller udstødning fra arbejdsmarkedet? Afdelingschef Lisbeth Pedersen, Beskæftigelse og Integration, SFI

Inklusion eller udstødning fra arbejdsmarkedet? Afdelingschef Lisbeth Pedersen, Beskæftigelse og Integration, SFI Inklusion eller udstødning fra arbejdsmarkedet? Afdelingschef Lisbeth Pedersen, Beskæftigelse og Integration, SFI De egnede - en konstant andel af danskerne? 100% 80% 60% 40% 20% Familieforsørgede Andel

Læs mere

Den danske velfærdsstat: Grundlæggende begreber og logik

Den danske velfærdsstat: Grundlæggende begreber og logik Program Den danske velfærdsstat i komparativt perspektiv Velfærdsstatens politiske logik: Bestikkelse eller betinget solidaritet? Reformpolitik i velfærdsstaten: Udvikling eller afvikling? Komparativ velfærdsstatsforskning:

Læs mere

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model

Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Den danske erfaring og jagten på en europæisk social model Jon Kvist SFI Det nationale forskningscenter for velfærd Oplæg på Dansk velfærdspolitik som model for EU? Bidrag til en europæisk høring, konference

Læs mere

1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp

1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp 1. maj 2016 Rasmus Horn Langhoff 1. maj er en kampdag. En protest- og en festdag. Da dagen blev valgt i 1889 var det for at markere arbejdernes kamp for en 8 timers arbejdsdag. I 30 år fortsatte kampen

Læs mere

Skattereformen i hovedpunkter.

Skattereformen i hovedpunkter. Skattereformen i hovedpunkter. Konsekvenser, beregninger, social balance Indhold Danmark i arbejde... 2 Det socialdemokratiske:... 2 Hvorfor skattereform:... 2 Udfordringen:... 2 Arbejdskraft:... 2 Flere

Læs mere

Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4

Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig. Bilag 4 Målinger på fokusområde 4 vedr. integration af københavnere med ikkevestlig baggrund Bilag 4 Modtagere af midlertidig offentlig forsørgelse med ikke-vestlig baggrund (Hovedmål) Figur 1. Ydelsesmodtagere

Læs mere

Sammen skaber vi værdi

Sammen skaber vi værdi KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Harald Børsting Sammen skaber vi værdi I LO vil vi gerne bruge 1. maj til at sige tak til lønmodtagerne. Tak for jeres indsats. Tak fordi

Læs mere

TO VEJE FOR DANSK POLITIK SPAREVEJEN OG INVESTERINGSVEJEN NOVEMBERTRÆF 2010

TO VEJE FOR DANSK POLITIK SPAREVEJEN OG INVESTERINGSVEJEN NOVEMBERTRÆF 2010 TO VEJE FOR DANSK POLITIK SPAREVEJEN OG INVESTERINGSVEJEN NOVEMBERTRÆF 2010 DISPOSITION! Oprids af situationen for dansk økonomi nu og her! Investeringsvejen og sparevejen! Økonomien på lidt længere sigt!

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere

Hvad kan Landbo Limfjord?

Hvad kan Landbo Limfjord? Hvad kan Landbo Limfjord? ES-konsulentens arbejde ES og Økonomikonsulent Niels Chr. Graversen Økonomi ES (Erhvervs og Samfundsmæssig vejl.) Skatterådgivning Driftsøkonomi Finansiering Opgørelse af regnskaber

Læs mere

1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor?

1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor? Historie: Teksten: Fra fattighjælp til velfærdsstat 1. Hvad var efter 1849 konsekvenserne af at modtage fattighjælp og hvad var begrundelsen herfor? 2. Hvordan ændres opfattelsen af fattighjælp mod slutningen

Læs mere

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12

Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Afgørelse truffet af: Afgørelsesdato: Uds. dato: Nummer: J.nr. Ankestyrelsen 11-07-2013 30-08-2013 107-13 5600577-12 Status: Gældende Principafgørelse om: sygedagpenge - ophør - varighedsbegrænsning -

Læs mere

Tillæg februar 2016 til lovbogen Social pension august Lov om social pension (førtidspension fra 2003 og folkepension)

Tillæg februar 2016 til lovbogen Social pension august Lov om social pension (førtidspension fra 2003 og folkepension) e Tillæg februar 2016 til lovbogen Social pension august 2015 Pensionslov: nr. 217 af 16/5 1984 om social pension, jf. lovbekendtgørelse nr. 10 af 12/1 2015 senest ændret ved lov nr. 1000 af 30/8 2015

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE. OPFØLGNING 2. kvartal 2013 OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I FANØ KOMMUNE OPFØLGNING 2. kvartal 213 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Fanø Kommune I denne rapport sættes der fokus på to væsentlige udfordringer for beskæftigelsesindsatsen

Læs mere

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard

Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab. v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 1 Private sundhedsforsikringer Forbrugersamfund vs. medborgerskab v. Ph.d.-stipendiat Thomas Engel Dejgaard 2 Omfang og udvikling Hvad er sundhedsforsikringer? Tre typer: Behandlings-, brugerbetalings-

Læs mere

Reformer kan få opbakningen bag velfærdsstaten til at sive

Reformer kan få opbakningen bag velfærdsstaten til at sive VELFÆRD Reformer kan få opbakningen bag velfærdsstaten til at sive Regeringen og politikerne har et massivt kommunikationsproblem, der på få år kan true den folkelige opbakning bag velfærdsstaten og starte

Læs mere

Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011

Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011 Helle Thorning-Schmidt Grundlovstale 2011 Det talte ord gælder I dag fejrer vi vores Grundlov. Grundloven er de regler, vi har for vores politiske kampe. Grundloven giver den enkelte borger rettigheder.

Læs mere

DEN NYE EFTERLØNSORDNING

DEN NYE EFTERLØNSORDNING HVIS DU VIL BLIVE I EFTERLØNSORDNINGEN HVIS DU OVERVEJER AT FÅ UDBETALT DIT EFTERLØNSBIDRAG UDBETALING AF EFTERLØNSBIDRAG I december 2011 blev efterlønsreformen vedtaget i Folketinget, og det kan have

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

RAR Nordjylland. Opstarts- og Strategiseminar. Karl Schmidt Direktør for Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord 7. juni 2018

RAR Nordjylland. Opstarts- og Strategiseminar. Karl Schmidt Direktør for Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord 7. juni 2018 A r b e j d s m a r k e d s k o n t o r M i Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord Amkmidt-nord@star.dk T72 22 36 00 RAR Nordjylland Opstarts- og Strategiseminar Karl Schmidt Direktør for Arbejdsmarkedskontor

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Bliv klog på den nye efterløn

Bliv klog på den nye efterløn Ledernes Tour de Efterløn 2012 Bliv klog på den nye efterløn Efterlønsreform 2011 i hovedtræk Den gamle fleksible efterløn Hvad havde jeg ret til Den nye fleksible efterløn Hvad kan jeg nu få Udbetaling

Læs mere

STOP HØJERE PENSIONSALDER

STOP HØJERE PENSIONSALDER STOP HØJERE PENSIONSALDER Foto: Weekend Images Inc.-iStoc GODT SENIORLIV TIL ALLE Alle skal have ret til et godt seniorliv, hvor der er kræfter og overskud. Men det bliver sværere og sværere at opnå for

Læs mere

Sundhedspolitik. sunde borgere i alle aldre

Sundhedspolitik. sunde borgere i alle aldre Sundhedspolitik sunde borgere i alle aldre Indholdsfortegnelse Forord....................... 3 Pejlemærke og principper.............. 4 Indsatsområder.................... 5 1. Sunde børn, unge og familier

Læs mere

Nøgletal vedrørende Førtidspensioner Faxe Kommune

Nøgletal vedrørende Førtidspensioner Faxe Kommune Nøgletal vedrørende Førtidspensioner Faxe Kommune I dette nøgletalsnotat gives et overblik over udviklingen i førtidspensioner i Faxe Kommune. Førtidspension er målrettet borgere med væsentlig og varigt

Læs mere

Regler og rettigheder

Regler og rettigheder Juni 2018 Regler og rettigheder når du arbejder i Danmark Her kan du læse om nogle af de vigtigste regler og rettigheder, som du skal kende, når du arbejder i Danmark. Du kan få mere at vide på hjemmesiden

Læs mere

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag

Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag Oversigt over cases i forbindelse med budgetforslag December 2015 Nedenstående cases beskriver cases på de budgetforslag der er beskrevet i det samlede besparelseskatalog for arbejdsmarkedsområdet. Indsats

Læs mere

Fokus på udsatte børn

Fokus på udsatte børn Fokus på udsatte børn Evaluering af projekt "Mangfoldighed og pædagogisk forandringsledelse" Bent B. Andresen December 2008 Forord Pædagogiske dagtilbud er formodentlig den bedste investering i børns fremtid

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE

ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE ARBEJDSMARKEDSPOLITISK KONFERENCE Et godt og langt arbejdsliv for alle Leif Lahn Jensen Arbejdsmarkedsordfører DE TO UDFORDRINGER Arbejdsstyrken slides ned Løsninger? Økonomiske realiteter Næsten en halv

Læs mere

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen.

Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har sat sine spor i kroppen. Kære venner. I kender sikkert ikke Per Hansen. Men de fleste af jer kender garanteret en som ham. Per er 42 år, og kom på arbejdsmarkedet allerede som 16-årig. Men over 20 års arbejde som tagdækker har

Læs mere

STOP HØJERE PENSIONSALDER

STOP HØJERE PENSIONSALDER STOP HØJERE PENSIONSALDER Foto: Weekend Images Inc.-iStoc GODT SENIORLIV TIL ALLE Et flertal i Folketinget har besluttet, at pensionsalderen skal sættes op, fordi vi bliver ældre i gennemsnit! Det betyder

Læs mere

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb

Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb Nr. 16, 9. august 2012 Arbejdsmarkedsstyrelsens nyhedsbrev om Jobindsats.dk Ny måling viser arbejdsmarkedsstatus før og efter ydelsesforløb, side 1 Få viden om, hvem der modtager overførselsindkomst, side

Læs mere

XIII. Socialpolitikkens historie. Elementer af. forklaringsmodeller

XIII. Socialpolitikkens historie. Elementer af. forklaringsmodeller XIII. Socialpolitikkens historie. Elementer af forklaringsmodeller XIII.1 Struktur- versus aktørforklaringer, jf. Klaus Petersen, 13 historier, 9-14 Demokratisering Industrialisering Kapitalisme Organisationer

Læs mere

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.)

Budget 2007. Budgetoplæg (i mio.kr.) for Generelle bemærkninger På nuværende tidspunkt er budgetmaterialet i 2006 pris men til budgetseminaret d. 24. august vil tallene foreligge i pris. På arbejdsmarkedsudvalgets område er næsten alle udgiftsposter

Læs mere

Velfærdssamfundets udfordringer og nyere udviklingstræk og muligheder i den sociale sektor og det sociale arbejde

Velfærdssamfundets udfordringer og nyere udviklingstræk og muligheder i den sociale sektor og det sociale arbejde Velfærdssamfundets udfordringer og nyere udviklingstræk og muligheder i den sociale sektor og det sociale arbejde Jon Kvist, RUC Social Impact: På vej mod en inddragende, samarbejdende og helhedsorienteret

Læs mere

l. Hvad er problemstillingen (kort)

l. Hvad er problemstillingen (kort) Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Finansudvalget PØU alm. del - Bilag 54 Offentligt l. Hvad er problemstillingen (kort) I fremtidens samfund bliver der flere ældre. Fremtidens ældre vil desuden have en stigende

Læs mere

Fremtidens velfærd vores valg

Fremtidens velfærd vores valg Resumé 7. december 2005 Fremtidens velfærd vores valg Udfordringerne fra den ændrede befolkningssammensætning, fra velstandsstigningen og fra globaliseringen giver nye muligheder for velfærdssamfundet,

Læs mere

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold

Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold ANALYSE Analyse af sammenhæng mellem tandlægebesøg og demografiske og socioøkonomiske forhold Af Bodil Helbech Hansen Formålet med denne analyse er at undersøge forskelle i hvor mange borgere, der går

Læs mere

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013

Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 Vedtaget på HK/Danmarks 30. ordinære kongres Medlemmerne i centrum! - HK/Danmarks målprogram 2010-2013 HK s vision er: Vi skal være Danmarks mest indflydelsesrige fagforbund og arbejdspladsens foretrukne

Læs mere

KristenDemokraternes Familiepolitiske Program

KristenDemokraternes Familiepolitiske Program Side 1 af 5 KristenDemokraternes Familiepolitiske Program P2017-01 Familiepolitiske Program Historik Forslagsstiller/ Udvalg Dato Vedtaget/forkastet Hovedbestyrelsen 2017.09.09 Vedtaget Side 2 af 5 Indledning

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

Lyngallup om vælgernes dagsorden. Dato: 22. oktober

Lyngallup om vælgernes dagsorden. Dato: 22. oktober Lyngallup om vælgernes dagsorden Dato: 22. oktober Agenda 1. Metode 2. Resultater 3. Statistisk sikkerhed Lyngallup om vælgernes dagsorden Dato: 22. oktober TNS Gallup A/S Kontaktperson Camilla Kann Fjeldsøe

Læs mere

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik

SOLRØD KOMMUNE. Sundhedspolitik SOLRØD KOMMUNE Sundhedspolitik Titel: Sundhedspolitik 2019 X Udgivet af: Solrød Kommune, Solrød Center 1, 2680 Solrød Strand. Tiltrådt på Byrådsmøde den X. Skriv til Solrød Kommune på e-mail: forebyggelse@solrod.dk

Læs mere

Af Erik Bjørsted Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Af Erik Bjørsted Cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ANALYSE 17 millioner grunde til ikke at åbne døren mere for udenlandsk arbejdskraft Onsdag den 29. august 2018 Det skal være nemmere at få udenlandsk arbejdskraft hertil fra lande uden for EU, argumenterer

Læs mere

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt

Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt Sygedagpengereformen og det nye revurderingstidspunkt KVANTITATIV ANALYSE 8. december 2015 J.nr. 2015- Viden og Analyse/SAH Indhold Indledning... 1 Sammenfatning... 2 Ændret adfærd efter det fremrykkede

Læs mere

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde

Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Tale v. Tina Møller Kristensen 1. maj - FOA - Roskilde Fælles om fremtiden Jeg synes, det er en god og rammende overskrift, vi har givet denne 1. maj. Overskriften rammer, at den politiske dagsorden gælder

Læs mere

Overledighed København

Overledighed København Bilag : figurer til kønsopdelt resultatstatus Figur 1: Overledighed for mænd og kvinder i Københavns Kommune Set over hele året 2012 var overledigheden i København marginalt større for kvinder (1,5 procentpoint

Læs mere

Antallet af overførselsmodtagere falder

Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere falder Antallet af overførselsmodtagere var ekskl. personer i støttet beskæftigelse i 212 på ca. 75. fuldtidspersoner svarende til at ca. 21 pct. af de 15-64 årige. Inkl.

Læs mere

Samfundsfag A. Studentereksamen. 2. del: Onsdag den 24. maj 2017 kl Kl stx171-SAM/A

Samfundsfag A. Studentereksamen. 2. del: Onsdag den 24. maj 2017 kl Kl stx171-SAM/A Samfundsfag A Studentereksamen 2. del: Kl. 10.00-15.00 2stx171-SAM/A-2-24052017 Onsdag den 24. maj 2017 kl. 9.00-15.00 Fællesskabets forfald Opgavernes spørgsmål med bilag. Dette opgavesæt består af en

Læs mere

Introduktion til Beskæftigelsesudvalget

Introduktion til Beskæftigelsesudvalget Introduktion til Beskæftigelsesudvalget 31.01.2018 Disposition - introduktionen 1) Indledning en del af noget større, formelle opgaver 2) Virksomheder og borgere, arbejdskraft, arbejdsstyrke, arbejdspladser,

Læs mere

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister.

1. maj tale 2015. Men inden vi når så langt, så et par ord om det der optager mig som landets justitisminister. 1. maj tale 2015 Forleden besøgte jeg den store danske virksomhed Leo Pharma. Den ligger et stenkast fra min bopæl. 1600 gode danske arbejdspladser har de i Danmark. De skaber produkter til millioner af

Læs mere

Effekt og Analyse Analyseteam

Effekt og Analyse Analyseteam Relativt fattige i Danmarks Statistik har som opfølgning på FN s bæredygtighedsmål om at reducere fattigdommen i 2018 udviklet et nyt mål for relativ økonomisk fattigdom. På baggrund af dette mål opgøres

Læs mere

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik

Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kalundborg Kommunes Integrationspolitik Kon takt Sagsansvarlig: Jannie Buch Kalundborg Telefon, direkte: 59 53 41 21 Kalundborg Kommune Torvet 3 4400 Kalundborg 1/7 Indledning Kalundborg Kommunes politik

Læs mere

Velfærdsstaten under pres

Velfærdsstaten under pres VICTOR BJØRNSTRUP, TOBIAS MATTHIESEN OG OLIVER BOSERUP SKOV Velfærdsstaten under pres PERSPEKTIVER PÅ VELFÆRDSSTATENS FREMTID UNiVtR3H ATS8!BLIOTMEK KIEL - ZtzN : RALBIBLiOTHEK - COLUMBUS Indhold Forord

Læs mere

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab

1. maj Ejner K. Holst KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER. Frihed, lighed og fællesskab KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 07.00 DET TALTE ORD GÆLDER 1. maj 2015 Ejner K. Holst Frihed, lighed og fællesskab Lad mig spørge jer om det samme, som den sang vi lige har sunget, gjorde. Frihed, lighed og

Læs mere

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd

F O A F A G O G A R B E J D E. Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 2 Fælles om velfærd.................... 3 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1

Informationsmøde. Det handler om DIN pensionsordning i PKA. PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Informationsmøde Det handler om DIN pensionsordning i PKA PKA A/S Tuborg Boulevard 3 2900 Hellerup 1 Organisation PKA administrerer pensionsordninger for: Sygeplejersker Sundhedsfaglige (Kost- og Ernæringsfaglige,

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2015-2025 1 Forord v. Sundheds- og omsorgsborgmester Ninna Thomsen (Afventer) 2 Lev det gode københavnerliv Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives

Læs mere

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E

Råd til velfærd F O A F A G O G A R B E J D E F O A F A G O G A R B E J D E VEDTAGET Råd til velfærd FOAs mål 2013-2016 Indhold FOAs mål 2013-2016 Vi har råd til velfærd..................... 4 Fælles om velfærd.................... 6 Faglig handlekraft....................

Læs mere

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ

Aabenraa Selvhjælp. et sundhedsfremmende alternativ Aabenraa Selvhjælp et sundhedsfremmende alternativ 1 Kort om huset Aabenraa Selvhjælp er en frivilligdrevet institution, der tilbyder gratis hjælp til selvhjælp. Det være sig i form af individuelle samtaler,

Læs mere

Velkommen - Program. Kl Velkommen Kaffe, the og brød Kl Guidede ture rundt i huset se din gruppe på dit navneskilt

Velkommen - Program. Kl Velkommen Kaffe, the og brød Kl Guidede ture rundt i huset se din gruppe på dit navneskilt Velkommen - Program Kl. 11.00 Velkommen Kaffe, the og brød Kl. 12.00 Guidede ture rundt i huset se din gruppe på dit navneskilt Kl. 13.00 Frokost Buffet i cafe området Husk din tur-pose til hjemturen!

Læs mere

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ

SØ SA Velfærdsstaten. Af: AA, NN KK JJ SØ SA Velfærdsstaten Af: AA, NN KK JJ Indholdsfortegnelse Kildeliste... 1 Indledning... 2 Problemformulering... 2 Hvorfor har vi valgt omfordeling?... 2 Hovedspørgsmål... 2 Partiernes prioriteter... 2

Læs mere

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet

Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Kan arbejdsmarkedsreformer finansiere fremtidens velfærdssamfund? Michael Svarer Institut for Økonomi Aarhus Universitet Udfordring 1 Andel af befolkningen i arbejde, pct. Kilde: Finansministeriet, 2011

Læs mere

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009

Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009 Arbejdsmarkedsudvalget 2008-09 L 165 Bilag 6 Offentligt Bliver man rask eller syg af at skulle til samtaler og aktiveres? Lars Kofoed Social- og sundhedspolitisk konsulent Kræftens Bekæmpelse 2009 Bliver

Læs mere

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder)

Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) Ordførertale til forhandlingen om statsministerens redegørelse 6. oktober 2011 af politisk ordfører Magnus Heunicke (S) (Det talte ord gælder) De stod der, danskerne. I lange køer fra morgen til aften.

Læs mere

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service

Få hjælp med det samme. Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Få hjælp med det samme Brug Health Care Rådgivningen det er en del af vores service Næsten 1 million danskere har i dag en privat sundhedsforsikring. Langt de fleste har forsikringen igennem deres arbejde.

Læs mere

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016

En sammenhængende indsats for. langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 En sammenhængende indsats for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse 2015-2016 1 Strategi i forhold til at langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende

Læs mere

Vi skal forny og forbedre vores velfærdssamfund Af Helle Thorning-Schmidt, Henrik Sass Larsen og Mogens Lykketoft

Vi skal forny og forbedre vores velfærdssamfund Af Helle Thorning-Schmidt, Henrik Sass Larsen og Mogens Lykketoft Vi skal forny og forbedre vores velfærdssamfund Af Helle Thorning-Schmidt, Henrik Sass Larsen og Mogens Lykketoft Velfærdssamfundet er selve kernen i det socialdemokratiske projekt. Vores kamp består i

Læs mere